33 PLUS
Nyt fra Select Captain
Workers in Songs - Tourdagbog
Bound by Law
Foto Lasse Hyldager
Ã…rets Bluesnavn Miriam Mandipira
O k t o b1e| 3r3 P2L U0S 1 6
Så er der ikke længe til... Den Syvende Søn er på banen med nyt album den 4 november - og vil følger op i næste nummer når vi har nærlyttet. Hvis du ikke har hørt deres debut album endnu, så kan du nå det endnu! Den Syvende Søn består af: Adam Winberg spiller trommer og har bl.a. spillet med Death valley sleepers, Tue West, The setting son, Julie Maria. Tobias Winberg spiller bas og har bl.a. spillet med Death valley sleep-
2 | 33 PLUS
ers, The setting son, Julie Maria, Aura Dione. Mads Jensen spiller keys, og har bl.a. spillet med D/troit, The Breakers, Death valley sleepers. Mikkel Grue spiller guitar og har fungeret som studie musiker, hvor han bl.a. har medvirket pĂĽ Poul Krebs, Juncker og Michel Bellis to solo album. Michel Belli har udgivet to album i eget navn. Foto: Venligst udlĂĽnt 3af| Target Group. 33 PLUS
Når et billede kan sige mere end Denne gang er det fotograf ord John-Son der på UHØRT festivalen i sommers fangede de fremVi fortsætter med hver gang at adstormende rock drenge fra THE bringe et foto som vi mener, kan WHITE DOMINOS lige inden destå helt for sig selv – og næsten res koncert. uden ord. Tjek i øvrigt den nye single ”Give 4 | 33 PLUS
It Up” fra selvsamme THE WHITE DOMINOS. Det et nummer der igen giver nye facetter til bandets i forvejen farverige og varierede udtryk. Vi er ganske sikre på at en hit sulten Lenny Kravitz ville revne læder-
bukserne i ren begejstring, hvis det var ham der havde skrevet dette nummer, og at Prince ville nikke anerkendende i sin himmelske Rocking Chair. Se video her:: https://youtu.be/OdsecC122Go. 5 | 33 PLUS
Bound by Law - Foto af Lasse Hyldager
33Plus Redaktør Christian Friis Foto Brian Selander Mads Kornum Christian Friis Target Records Philip Hansen John-Son Workers in Songs Lasse Hyldager
Forside foto Bound By Law´s Mads Wilhjelm foto af Lasse Hyldager Skribenter Mads Kornum Christian Friis
Kontakt 33Plus 33Plusmusik@gmail.com Hold dig opdateret med 33Plus www.facebook.com/33plusmusik
33Plus står ikke til ansvar for skribenters holdninger og meninger. Husk at tjekke op på koncertdatoer og andre opdateringer da de kan blive ændret uden varsel. Alt materiale i 33Plus er copyrighted, enten af bladet eller af de individuelle fotografer og må ikke gengives medmindre at tilladelse er blevet indhentet. 6 | 33 PLUS
Noget ved musikken... Der var engang man sagde at man var noget ved musikken...det siger man vel stadig, men vi må jo indse, at i takt med at det er blevet lettere at udgive sin egen musik er der også kommet flere musikere til, og det er simpelthen overvældende hvad der kommer af nye udgivelser i disse dag. Oveni det, er der så også lige re-issues, og flere versioner af samme udgivelse. Der er dog stadig kun stort set det samme antal lyttere, og færre der køber fysisk musik. Det er dog ikke en problematik vi behøver at komme ind på her, vores job er at formidle musikken ud til lytterne i “junglen” af ny musik. Skriv gerne til os, hvis du syntes vi mangler at skrive om nogle bands som vi endnu ikke har hørt om - du kan fange os her: 33plusmusik@gmail.com Gå ind på Facebook og “Syntes godt om” vores side, den finder du her:
www.facebook.com/33plusmusik
7 | 33 PLUS
33PLUS gik lykkens gang til koncert med Annika Aakjær og Band
Foto og Tekst Mads Kornum
33Plus var til en rendyrket musikalsk ”Dobbelt up, Happy Hour” den 20.10 på Gimle i Roskilde, hvor to meget originale og spændende kvinder var på scenen. Hovednavnet var Annika Aakjær med band, og hun beviste at det giver mening at hendes seneste album hedder ”Lykkens gang”. For med både humor og holdning i hendes levende og billedrige introduktioner til den stribe af gode sange, som blev serveret med charme og overskud - viste hun publikum at hun som kunstner og performer i den grad matcher niveauet hos beslægtede kunstnere som f.eks. Allan Olsen, Niels Hausgaard, Simon Kvamm og Peter Sommer. Koncerten var en af de sidste på en turne, der har bragt hendes rundt i landet med pæne besøgstal – men
ikke mange udsolgte sale. Og det er synd – for nok er hun på seneste album blevet mere elektronisk i sit udtryk, men aldrig mere end at den grundlæggende og altid gode sang kan leve og ånde. Også live formåede hun uden guitarist og bassist, men med et stærkt fungerende band, bestående af en trommeslager og en ”alt-mulig” slagtøjsmand, og så en af tidens absolut hotteste sidemen – Tobias Stærbo - på hele fire former for keyboard – formåede hun at fremstille et udtryk, som var alt for favnende og inddragende til blot at blive kaldt elektropop. Godt nok er det halvakustiske sangskriver univers fra de første par album lagt lidt på hylden, men det har på ingen måde svækket kvalitetsniveauet på de sange, der nu primært bliver født på klaver.
Hand Made Music...
8 | 33 PLUS
A.J. Croce og Folkeklubben møder publikum, foto: Mads Kornum
9 | 33 PLUS
Annika Aakjær holdt i den grad publikum i sin næstekærlige hånd gennem 100 minderige minutter, som bød på alle sangene fra ”Lykkens gang” albummet, samt det dugfriske ”Nu det sådan det er”, og de fine ældre numre ”Drømmenes Toilet” og ”For tiden” i nye velsiddende klæder. 33Plus anbefaler enhver festivalarrangør med respekt for sin plakat at få Annika Aakjær sat på i 2017. Der er så måske også endnu flere nye sange at lægge øre til. For ovenpå hendes mangeårige skriveblokade har Annika Aakjær fået fart på sangskrivningen igen, og arbejder i skrivende stund med materiale til et nyt album. Det sker igen sammen med den svenske producer Johan Eckeborn, som også var hendes primære samarbejdspartner på ”Lykkens gang”. Forinden havde sangerinden Cisser varmet publikum godt op med en charmerende og bevidst underspillet tilgang til sine meget ”nøgne” sange, der både var på engelsk og på dansk, og som blev leveret på guitar, violin, banjo eller bare 10 | 3 3 P L U S
på en stol som rytme. At hun som så ukendt kunstner så ovenikøbet fik hele salen til at fløjte med på en sang (som hun med smil i øjet nævnte hun ikke rigtig gad synge) – vidner om sjældent overskud og et meget stort talent. Et talent som hun i øvrigt også tidligere har dyrket i bandet Workers in Songs – og aktuelt gør det i en lille hippie-folk trio sammen med Mads Mouritz og Jacob Funch i forbindelse med deres fine album ”Ympehaven”. Sammen med Mads Mouritz arbejder hun desuden på at få lavet et debutalbum i eget navn. 33Plus kan garantere at vi med spænding og fuld opmærksomhed vil følge Cisser på hendes videre musikalske løbebane.
Cisser som opvarmning til Annika AakjĂŚr 11 | 3 3 P L U S
Tribute concert for Grateful Dead 08. oktober 1981 gav The Grateful Dead koncert i Forum København – en efter sigende blandet fornøjelse, især pga. de dårlige lydforhold på stedet. Men dagen blev markeret med en 35th Anniversary koncert den 08 oktober 2016 på Krudttønden i København, hvor det rutinerede Grateful Dead tribute band – The Diff fra Odense – og det unge talentfulde band The Orange Grove spillede Grateful Dead musik i langt over 4 timer. Desværre havde kun omkring 33 til 35 mennesker fundet det værd at bruge lørdag aften på. Om det var landskampen Polen – Danmark der trak mere må være et spørgsmål uden klart svar. Men de tilstedeværende kunne – især fra The Orange Grove - høre velspillede, smukke og til tider gåsehudsfremkaldende (hos selv inkarnerede Dead Heads) versioner af de mange stærke Grateful Dead sange. Når man så på de syv medlemmer af The Orange Grove fornemmede man simpelthen at de har fået den musikalske ånd fra Grateful 12 | 3 3 P L U S
Dead i arveforskud, og man forstår nu hvorfor deres debutalbum med eget materiale “Stare Into The Sun”fra sidste år blev så vellykket. En af vores konkurrencevindere til koncerten blev Henrik Bruun Hansen, og han forevigede heldigvis nogle sange fra koncerten og de kan findes på You Tube – både fra The Orange Grove og fra The Diff.. BONUSINFO: Efter at The Grateful Dead sidste år samles for sidste gang, og var på en storstilet 50års jubilæumsturne, har Bob Weir sammen med trommeslagerne Mickey Hart og Bill Kreutzmann fortsat som band under navnet Dead & Company, hvor også John Mayer er med som sanger og guitarist. De har IKKE udelukket at der kan komme et studiealbum på et tidspunkt. Bassisten Phil Lesh åbnede i 2012 spillestedet ”Terrapin Crossroads” i Californien – og har ofte optrådt her under navnet Phil Lesh & Friends. Husbandet på stedet har i øvrigt sønnerne Grahame og Brian med. Han har ikke ønsket at være med i Dead & Company. Trommeslageren Bill Kreutzmann
er også en del af bandet Billy & The Caitlin fotojævnligt af Madeleine Kids, somCanty, turnerer i hjem-Glindorf landet og også har udgivet et par live udgivelser. Bob Weir er ude med nyt solo album ”Blue Mountain” – hans første i 16 år. Sangene til albummet er blandt andet skrevet med den stadigt meget undervurderede sangskriver – og kunstner i eget navn Josh Ritter. 59 nytolkninger af Grateful Dead sange kan høres på Tribute albummet ”Day of the Dead”, som er ude i en 5CD eller en 10LP boks. Hovedmændene bag albummet er Dessner brødrene fra The National, og de deltager selv blandt et overdådigt og bredt udvalg af gode navne fra alle kroge af rockbranchen lige fra Lucinda Williams, over The War on Drugs, til Courtney Barnett.
13 | 3 3 P L U S
14 | 3 3 P L U S
Orange Grove foto af Philip Hansen
15 | 3 3 P L U S
MIRIAM MANDIPIRA BLEV ÅRETS DANSKE BLUES NAVN Copenhagen Blues Festival blev afholdt i dagene 28.09 – 02.10, og i den forbindelse kårede man Årets danske bluesudgivelse og Årets danske blues navn. Vinderne blev henholdsvis Big Creek Slim (alias Marc Rune), og sangerinden Miriam Mandipira, der er født i Zimbabwe i 1977, og har boet i Danmark siden 2007. Big Creek Slim vandt for hans andet album ”Keep My Belly Full”, og det er han allerede nu ved at følge op på. Den 26. og 27.10 havde han nemlig inviteret et mindre publikum til koncert og recording session på ”The Greasy Chicken” i Værløse. Årets danske bluesnavn Miriam Mandipira er også på vej i studiet – og det med de legendariske Delta Blues Band. De skulle også indkalde til en recording session i dagene 29.-30.11. Mere konkrete oplysninger foreligger ikke i skrivende stund. 16 | 3 3 P L U S
Til Blues Festivalen optrådte hun blandt andet sammen med Kjeld Lauritsen i krybben i den mageløse Grundtvigs Kirke, hvor de gav prøver på hvor smukt blues kan lyde i sådan en lokalitet. Det var også med Kjeld Lauritsen, samt Per Gade og Søren Frost, at hun lavede sin første studie CD ”Convergence”, som udkom til fine anmeldelser sidste år.
Foto af Brian Selander
MIRIAM MANDIPIRA
Anderson East ved en koncert i Manchester 17 | 3 3 P L U S
KONCERT med MITCH MALLOY – ægte hår-rock – THE AMERICAN WAY Spillestedet Portalen I Greve kunne byde på en sjælden gæst den 24.09, hvor amerikanske Mitch Malloy med Band for første gang gæstede Danmark. Mitch Malloy debuterede tilbage i 1992, og det gav et par Top 20 hit i hjemlandet – blandt andet med nummeret ”Anything At All”. Siden har han med lidt ujævne mellemrum udsendt 7 album – heraf det seneste ”Making Noise” i år - uden at de dog har skabt synderlig larm eller hit nogle steder. Dette mest af alt nok fordi at Malloy – ligesom andre ”Hår-rock” navne fra 90’erne – i den brede offentlighed fremstår som lidt kitchet og relativ yt her i det nye årtusinde. Mange af disse kunstnere – i det man ofte kalder AOR genren - har da også haft store vanskeligheder ved i det hele taget at få udgivet musik i de seneste årtier. Men der har Malloy så den fordel at han har eget studie ”Malloy Master Tracks” , og derfor har han også nu taget sagen i egen hånd, og går nu all-in på det han kalder sin ”part two” af karrieren. 18 | 3 3 P L U S
All-in går han også til koncerten i Portalen. Trods hans 55 år fremstår han nærmest fuldstændig som man husker ham fra første album cover tilbage i 92. Ingen aldringstegn. Han er bare fit – og naturligvis i det rituelle rock out-fit af tøj – og så er håret sgu stadig så stort og fyldigt at mange yngre kvinder (og jævnaldrene mænd) bare sukker af misundelse. Lidt over 100 personer er dukket op til koncerten, hvoraf en lille gruppe helt tydeligt er passionerede fan, som har været med hele vejen. Resten er nok mere nostalgiske fan af genren – som desværre så sjældent er at finde på danske scener. Portalen har opstillet det, som en siddekoncert, og selvom manegeren allerede ved præsentationen opfordrer folk til at rejse sig op og komme nærmere scenen, lykkedes det kun at få omkring 30-33 op af stolene. Resten sidder mageligt og ret passivt tilbage og iagttager, som var det en ganske sædvanlig lørdag, hvor det er ”Barneby”, der ruller
trygt på baggrundstæppet. Malloy og hans kompetente band er dog 100 % professionelle, og gør alt for at levere varen og en fest til dem, der er med på de forreste rækker. Mange af hans sange har helt samme niveau som mere kendte kunstnere i genren, som f.eks. Richard Marx, Bon Jovi, Rick Springfield og Van Halen. Van Halen var han i øvrigt tæt på at blive den tredje forsanger i efter at Sammy Hager var trådt ud af gruppen i 1996. Men af forskellige årsager skulle det ikke blive sådan, og efter nogle ellers rimeligt vellykkede auditions med gruppen endte det i stedet med at David Lee Roth vendte tilbage til Van Halen for en kortere periode. Der blev dog et enkelt nummer ud af flirten med Van Halen. ”It’s the Right Time” – en i sammenhængen lidt pudsig titel, og det nummer kan høres på youtube via dette link : https://youtu.be/9pfFErkwbFA
Koncerten endte med at blive en oplevelse, som bedst kan beskrives som ”kort og godt”, idet koncerten kun lige sneg sige over en enkelt time. Men til gengæld kørte den hele vejen på et showmanship, der virkede ægte - altså the american way. Trods det passive siddende publikum hoppede Malloy naturligvis ned fra scenen, og gav ”high five” til de stående, gav kram til en handicappet i kørestol, og sang inderligt til maven på en gravid kvinde. Malloy har da heller ikke lagt skjul på at for ham er det fan kontakten og feed backen fra dem, der næsten er lige så vigtig, som selve koncerterne. Han kom da også ned efterfølgende til snak og signering at hans seneste par album – og lovede i øvrigt at komme igen. Det vil vi bestemt se frem til med håbet om at han lige har lidt flere sange med på sætlisten næste gang. 19 | 3 3 P L U S
Turdagbog fra Workers in Songs – Tysklandstur oktober 2016 33Plus har på vores Facebook side fået lagt nogle løbende opdateringer fra country-rock bandet Workers In Songs, som i dagene 11.10 – 23.10 var på farten for at spille 11 koncerter på 12 dage.
til aftenens spillested, Blaue Maus. Blaue Maus lignede en af de mange utrolig charmerende landevejskroer, som man så ofte kører forbi, når man er i Tyskland. Og Blaue Mas var ligeså charmerende indvendig som udvendig! Ikke mindst Det blev en tur hvor de så sandepå grund af stedets boss, Jan, der lig oplevede lidt af hvert. Lige fra fra det øjeblik vi trådte ind af døren at leve som konger i en østtysk gjorde alt hvad han kunne for at landsby, til en nærdødsoplevelse drikke os under bordet! Man nåede på landevejen, et mere end heftigt aldrig at spørge efter en ny bajer man crush, og et nærmest kvælen- før man stod med den næste i hånde røgfyldt spillested. Læs nærme- den! Vi fik meget hurtigt et heftigt re i denne levende beretning, som mancrush på Jan! Efter vores lydvi har modtaget fra bandets eget prøve endte stedet med at blive kronvidne Morten Krogh. helt proppet af folk, der ville smage dagens ret, som var friskfiskede Dag 1 – Blaue Maus, Amrum muslinger, eller smage stedet egen prisvindende whiskey… eller høre Vores første koncert på turen var på noget dansk folk-rock. den tyske ø Amrum, der ligger i Va- Vi spillede to sæt af 45 minutter og dehavet. Efter en færgeoverfart på spillede en god koncert og pubto timer, hvor vi havde sneglet os likum var glade og festlige. Efter af sted med 10 knob, nåede vi frem koncerten skulle vi selvfølgelig 20 | 3 3 P L U S
Tekst og billeder Works in Songs.
21 | 3 3 P L U S
drikke whiskey med Jan, som jo helt uundgåeligt var blevet vores nye bedste ven. Alt i alt var det en fantastisk oplevelse at starte vores turné på Amrum!
Der var langt fra Rostock til Aalen, hvor vi skulle spille til spillestedet Frapés månedlige quiz og koncertaften. Efter at have siddet i bilen i otte-ni timer ankom vi endelig til spillestedet og blev mødt af en Dag 2 – Café Käthe, Rostock fantastisk snaksalig lydmand, som Hovedet var lidt tungt denne mor- vi brugte store dele af aftenen på gen, hvor vi skulle have færgen fra at snakke med. Vi spillede to sæt Amrum klokken 9:30. Færgeoverprimært af vores mere stille sange, fartens sneglende tempo passede men fik dog smadret igennem til glimrende til vores temperament, sidst, hvilket var rart efter den lange idet gårsdagens whisky stadig sad i køretur! kroppen. En ganske anonym køretur senere Dag 4 – 7180-Bar, Crailsheim ankom vi vores hotel i Rostock ved Næste koncert var i Crailsheim der 16-tiden. Vi indlogerede os på et kun ligger 45 minutter fra Aalen, så gråt hotel i gråvejr og kørte mod derfor havde vi tid til lidt sightsespillestedet, Café Käthe, i forhåbeing. Af gårsdagens lydmand havning om, at Rostock var andet en de vi fået at vide at vi burde tage til gråt med grå på. Heldigvis lå Café Dinkelsbühl og se den velbevarede Käthe i et fedt kvarter i downtown senmiddelalderlige bymur og byog vi havde en hyggelig aften på midte. Det var skønt af bryde turliCafé Käthe med store kolde fadøl vets ensidige dagligdag lidt ved at og et lyttende publikum. komme ud og lege turist. Efter en nærdødsoplevelse, hvor Dag 3 – Frapé, Aalen en lastbil var ved at køre direkte 22 | 3 3 P L U S
ind i os, så vores chauffør måtte vride vores turbus til siden for at undvige, ankom vi til Crailsheim. Vi blev indlogeret på en luksushotel (efter vores standarder) kun 100 meter fra spillestedet 7180-Bar. Vi spillede turens hidtil fedeste koncert foran et sejt og medrivende publikum. Efter koncerten gik tiden stærkt, for der var en masse søde og glade mennesker, man skulle snakke med. Pludselig var vi blevet ganske fulde og klokken var blevet halv fire, hvilket ikke var optimalt, da vi skulle op klokken otte næste morgen og på endnu en lang køretur mod Hamborg.
gode veninde, Gesa, var gravid og skulle sættes i gang med fødslen dagen efter koncerten, så på mange måder var dette en aften med store følelser! Hvis ens øjne løb i vand kunne det dog også skyldes, at der var utrolig meget røg. Aldrig før har vi spillet i et så røgfyldt lokale, hvilket ikke var godt for forsanger-Mortens stemme, der blev ødelagt igennem sættet, så vi desværre ikke kunne spille så lang tid, som vi ønskede. Dette er aldrig sket før, og det kommer forhåbentligt aldrig til at ske igen! Selvom det var fedt at være tilbage i vores elskede Hamborg, så var det også en meget hård aften på grund Dag 5 – Mayday, Hamborg af manglende søvn, manglende tid I Hamborg var vi meget trætte, hvil- til at snakke med alle de menneket var ærgerligt, da det er en by sker, der var mødt op, og på grund som vi elsker at spille i. Faktisk var af al den røg! dette vores tiende koncert i byen. Det gav os fornyet energi, at vi skul- Dag 6 – Gasthaus Sutter, Zweile spille sammen med vores venner brücken fra det lokale band Strange CounAftenen før havde forsanger Mortry. Bandets sangerinde og vores ten som sagt efterladt sin stemme 23 | 3 3 P L U S
i de røgfyldte lokaler i Hamborg, så da vi ankom til Zweibrücken efter en lang lang køretur, så stod det klart for os, at vi måtte tænke alternativt, hvis vi skulle klare aftenens koncert. Løsningen blev at forsanger-Morten skulle holde sin kæft og i stedet for sporadisk spille lidt guitar og trutte i sine mundharper, mens Michael og Ulle skiftevis overtog rollen som forsanger. Som ekstranummer gav bassist-Morten tilmed en version af ”Hurt”. Heldigvis udviste folk forståelse for den uheldige situation og var tilmed rigtige glade for den afslappede, men seriøse søndagskoncert, som vi fik stablet på benene.
Dag 8 – Pub Tom Bombadil, Solingen Så var vi i gang igen og denne gang med en intim koncert i den utrolig hyggelige musikpub Tom Bombadil. Til trods for at vi spillede en tirsdag aften, så kom der rigeligt med mennesker, der alle bragte en utrolig god stemning med sig. Vi sov ovenpå spillestedet, hvilket altid er at foretrække i forhold til at skulle læsse bilen efter koncerten og kører til et eller andet anonymt hotel i udkanten af byen for at sove syv timer også køre videre. Så vi kan kun sige tak for en god aften i Tom Bombadil, der allerede har booket os til at komme igen til april 2017!
Dag 7 – Afslapning i Kaiserslautern Denne dag bød på et velfortjent hvil i en lejlighed i udkanten af Kaiserslautern, hvor vi fik hjemmelavet spaghetti og kødsovs til aftensmad og forsanger-Morten fik en chance for at hvile sin stemme.
Dag 9 – EXIL, Chemnitz Vores koncert på EXIL var turens store skuffelse. Stedet havde stort set ikke gjort noget for at promovere koncerten, så der kom stort set ingen mennesker. Vi spillede dog en god koncert for de mennesker, der var dukket op, og vi blev gode venner med en langhåret og
24 | 3 3 P L U S
25 | 3 3 P L U S
Dag 11 – Village Show, Deulowitz Vores koncert i Deulowitz skulle blive turens store positive overraskelse. Da vi ankom til den lille landsby i udkanten af byen Guben ved den polske grænse, så var det virkelig ikke til at vide, hvad man skulle forvente. Vi skulle bogstavelig talt Dag 10 – DODO, Berlin spille i et skur, men allerede under Denne dag skulle vi spille på den lydprøve blev vi klar over, at dette lille intime musikbar DODO i Krekunne gå hen og blive en god, hvis uzberg. Vi havde glædet os til ikke legendarisk aften! denne koncert, da vi vidste, at der Det er sjældent, at man opleville komme en del af vores Berver så glade og gæstfrie mennelinbaserede venner. Umiddelbart sker i denne verden, men i denne virkede det som en fint lille sted at østtyske arbejderlandsby levede spille, men stedets ejer var lidt af vi som konger. Vi manglede aldrig en klovn, da han ikke ville have, at noget om det så var mad, øl eller vi spillede for højt. Desuden har whisky. Folk kunne ikke særligt mevi ham mistænkt for at tage en del get engelsk, så forsanger-Morten af vores hyre og stikke pengene i måtte klovne rundt på sit skoletysk egen lomme. imellem numrene, hvilket vakte stor Udover disse to minusser så var det begejstring blandt publikum. Gegodt at spille en intimkoncert fornerelt var det et af de mest engaan en masse glade mennesker, så gerede publikummer vi nogensinvi håber selvfølgelig på at komme de har spille for! tilbage til Berlin, men på et andet Danske Ida Wenøe og amerikanspillested. ske Daniel Thomas Phipps, der var langskægget ældre herre, der havde en god aften. Vi fik en fin burger på spillestedet, som også havde indlogeret os på et fint hotel, men derudover var det ikke en aften, der var værd at skrive hjem om.
26 | 3 3 P L U S
stødt til os for at spille opvarmning for os her i Deulowitz og næste dag i Kiel, var også begejstrede for landsbyens gæstfrihed og engagement!
tur af i Kiel, som på mange måder føles som vores andet hjem!
Alt i alt har vores længste tur til Tyskland hidtil været pisse fed, men også hård og ekstrem lærerig, så Dag 12 – Hansa48, Kiel det er med glæde, men også med Koncerten på Hansa48 var en kon- ærefrygt at vi ser frem til vores næcert som vi havde set frem til på ste store tur til Tyskland i april 2017. hele turen. Ikke fordi det var turens De første bookninger er allerede sidste, men fordi vi elsker at spille i hjemme og flere er på vej. Kiel, hvor vi af en eller anden grund Inden vores næste tur til Tyskhar fået etableret en solid og loyal land skal vi også have taget fat og fanskare! Vi havde spillet på Hannogle nye sange. Hvad disse sange sa48 to gange før og glædede os kommer til at munde ud i det ved også til at se Nils, der er stedets kun Gud, så på nuværende tidsboss, igen. Nils er nemlig en god punkt kan vi ikke kommer mere ind mand. på hvad næste livstegn fra Workers Vores venner og fans i Kiel skuffein Songs bliver. Vi kan kun sige, at de os ikke og mødte talstærkt op vi arbejder videre og håber på at vi og var ligeledes fulde af energi og snart ses igen på de danske spilleklar til at have en fantastisk aften. steder (eller de tyske). Ikke mindst takket være dem (og selvfølgelig også Ida og Daniels opvarmning) så blev det en fuldstændig fantastisk aften med en masse energi og kærlighed. Det var fuldstændigt perfekt at slutte vores 27 | 3 3 P L U S
Danske Bound By Law ude med nyt album ”Supermajor” Tekst Mads Kornum, Foto Lasse Hyldager
Bound by Law har en grundstamme, som består af sanger og sangskriver Mads Wilhjelm, og brødrene Jess og Jon Rahbek. De er alle oprindeligt fra det sønderjyske område, nærmere bestemt Vonge Mark og Tørring. Her startede interessen for musik, og her blev der øvet og søgt musikalsk retning - alt imens der blev lyttet til hård rock på anlægget. De flyttede alle til Odense, og her blev kimen til Bound By Law så endelig lagt. De har et par hurtigt indspillede og selv producerede album bag sig, og har siden arbejdet sig bedre og skarpere på spillestederne og i øvelokalet i deres nye hjemby. Og resultatet er hørbart. På deres første to plader var der fine skitser til noget større, men helstøbte
album fremstod de bestemt ikke som. Men det gør det nye ”Supermajor” rent faktisk. Et par af de ældre numre har heldigvis fået en ny chance, og det er helt forståeligt. Et nummer som ”The Dying Song”, der var med på albummet af samme navn i 2012, fremstår nu på ”Supermajor” som en fuldvoksen og helt færdig country/rock sang med bid og næring i både tekst og musik. Det et nummer, som D-A-D sagtens kunne blive lidt misundelig over – selv på en god dag. I det hele taget emmer pladen af tekster med snert og mening. Som de skriver i CD’ens booklet, så kan der forefindes lyrik som kan virke stødende, og da især på dem, der har sympati for tidens ”os og dem” tendenser og de multinationale selskabers
– meget mere end jagten på Cool Cash
28 | 3 3 P L U S
Ryesgade 77 2100 København Ø Åbningstider: man-ons: 13:00-18:00 tor: 13:00-18:00 + 20:00-22:00 fre: 13:00-18:00 lør: 11:00-15:00 www.oohaahrecords.com www.facebook.com/OohRecordsAah
29 | 3 3 P L U S
magtfuldkommenhed og kynisme. Teksterne er skrevet af Mads Wilhjelm, der også er primær mand bag musikken, dog ofte i samarbejde med guitarist Jess Rahbek. Mads Wilhjem har en mørk og dyb stemme, som i bandets opstart har sunget mange Johnny Cash cover numre til perfektion. Men det er i hans egne tekster at stemmen virkelig løfter sig, bliver vedkommende, og nærmest i sig selv skaber et univers, som man automatisk 30 | 3 3 P L U S
bliver draget ind i. Hvad der måske mangler af melodisk indhold i hans stemme, har han til gengæld i glød og nerve. På ”Supermajor” høres det stærkest i pladens afsluttende sang ”Ohh No – A Beast is Clingin’ to My Soul”, hvor han kun akkompagneret af producer Martin Rauff på bas, fremfører en blues ballade, som over fem minutter og 19 sekunder efterlader en med følelsen af at have hørt en ny klassiker indenfor genren.
Pladen rummer heldigvis flere højdepunkter end disse to numre. Jon Rahbek lægger hele vejen igennem en mere end habil – og ofte meget stemningsskabende mundharmonika til, og storebror Jess Rahbek har fine nuancer i sit meget varierede spil på diverse strengeinstrumenter. Stærkest står nummeret ”Someday Baby”. Nummeret drives frem af de helt klassiske ”nu kører toget” rytmer, og rummer en fanden-i-voldskhed, en vildskab og en desperation, som man nærmest skal forbi Povl Dissing og hans ”25 minutter endnu” for at finde magen til. Der er også masser af energi, saft og kraft – og ikke mindst lytte venlighed i numre som ”Cowdray’s Old Mexican Eagle”, ”Benya”, ”It Is On” og ”The Struggle”, der alle har fået god næring fra de inspirationskilder, der er et et vellykket blandingsprodukt af blues, folk, roots og country. Pladens resterende numre kunne ikke være lavet uden stor kærlighed til Johnny Cash, og det virker, uden af man bliver helt overvældet. 33Plus hælder mest til Bound By Law når de virkelig lader den Cool
Cash forblive en delmængde af deres udtryk, og i stedet sender lyden af prærie mod nye horisonter, hvor der også ses bomuldsmarker, ørkensand, oliepletter og idol plakater af John Mayall og Axl Rose. Men sandheden kommer jo som bekendt fra fulde folk og børn, og da 33Plus lagde en video op på Facebook af Bound By Law nummeret ”It Is On” skrev en læser denne fine og rammende kommentar: ”Jeg har netop vist videoen for min datter på 6 år. Hendes kommentar: Jeg synes at det lyder som Det Vilde Vesten, og jeg elsker Det Vilde Vesten”.
31 | 3 3 P L U S
PLADE RECEPTION med Dusty Goat Entertainment
Tekst
Mads Kornum
Foto
Mads Kornum
32 | 3 3 P L U S
På en udendørsscene ved Piper Hus med udsigt over Roskilde Fjord havde Dusty Goat Entertainment inviteret til pladereception og live optræden fra pladens tre bands – og 33Plus kiggede naturligvis forbi. For en Dusty Goad Entertainment udgivelse er ikke hverdagskost. Det er derimod et visitkort til en verden, hvor erfaring, nytænkning og en bred kærlighed til folk, rock og roots musik får lov til at blomstre – og hvor man også gerne tillader lidt ukrudt i forhaven. Bag navnet og idéen til Dusty Goat Entertainment gemmer sig Simon Andersen, der sammen med Claus Olsen (alias Claw Von Der Buffington) og Rune Slot sammen har skabt studiet ved navn Dusty Goat Studio. Her fik de idéen til at lave én plade udgivelse – med tre bands på, som havde tre ret forskellige udtryk. De ville genoplive et par gamle Roskilde baserede bands – Long Dog og Rocky Roads – og så havde de selv et frisk pust i form af bandet The Umbrella Bear Brothers. Under navnet Dusty Goat Entertainment udkom debutpladen ”Routes” med de tre bands i 2013, og nu er den så blevet fulgt op af albummet ”A Brand New Sound”. Og den titel skal nok læses med et glimt i øjet – for pladen fortsætter fint og trygt i de riller, som blev godt skåret til på debutpladen. Musikerne spiller stadig lidt på kryds og tværs i de tre bands. Guitaristen Simon Andersen og blæsersektionen The Dusty Horns er stadig de
gennemgående figurer i alle tre bands, og bassisten Claw Von Der Buffington er med i både Rocky Roads og The Umbrella Bear Brothers. Selve projektet er dybt originalt – og stor respekt for det. Til gengæld findes den virkelig ægte musikalske originalitet reelt set kun hos The Umbrella Bear Brothers, der med deres bredt favnende og instrumentale progressive rock-jazz virkelig leverer nogle numre, der stikker markant og nysgerrigt ud. Det er i dette band at Simon Andersen virkelig får vist sine evner som både guitarist og komponist, og det er her man hører ekkoer fra nogle af de store inspirationskilder. Pladens åbningsnummer ”Oh Take Me Back To That Blueberry Hill” vil nok gøre enhver Frank Zappa fan glad, og det rummer med dens pulseren-
de tempo og de mange skæve og spændende nuancer undervejs et tidligt højdepunkt på pladen. Men at bandet ikke kun evner de skæve indslag høres tydeligt på albummets smukke lukke nummer ”The Lost Children”, hvor de lader inspirationen fra Pink Floyd få frit løb. Imellem disse to numre er der tre lidt mere gennemsnitlige indslag fra Long Dog, der bevæger sig i den mere hyggelige ende af blues bar skalaen, og som langt hen af vejen redder den hjem på en hørbar charme og selvtillid fra den rutinerede forsanger Lennart Larsen. Til gengæld skiller bandets fjerde nummer på pladen ”Little Sister” sig markant ud. Det et nummer, der leder tankerne hen på Ry Cooder – og det ikke bare fordi han har skrevet et nummer med selv samme titel, men simpelthen fordi den rammer 33 | 3 3 P L U S
den samme rå blues feeling, som Cooder mestrer så godt. Bestemt en lille perle af et nummer. En enkelt perle er der også fra pladens sidste band, der leverer tre numre i en mere klassisk folk/ rock tradition a la Fairport Convention – og som er centreret omkring Svend-Erik Pedersen på violin. Nummeret ”The Butterfly” er i modsætning til de to andre numre ikke instrumentalt, men med vokal fra Simon Andersen – og det fungerer, og det i en grad der gør at nummeret isoleret set sagtens kunne have potentiale til at lave en bedre ”skrål med” fest på f.eks. Tønder Festival. Samlet set – er pladen helt som ventet – en pose med blandet – og derved sandsynligvis lige præcis det produkt som Dusty Goat Entertainment har ønsket. Det et album der med garanti ikke er lavet for at revolutionere musikbranchen, men det er lavet med dyb kærlighed til roots musik, og dens mange ansigter. Derudover er det skønt at de igen har begået et pladecover, der simpelthen bare er så indbydende, at 34 | 3 3 P L U S
man alene på grund af det får lyst til at eje pladen. BONUSINFO: Er man til en lidt alternativ julesang så udgav Rocky Road sidste år (digitalt) julesinglen ”Julefred” sammen med Per Fjord. The Umbrella Bear Brothers vil nu gå i gang med at arbejde på et helt debut album fra gruppen. Simon Andersen og Claus Olsen har sammen med et par af The Dusty Horns drengene i 2007 udgivet en CD under navnet Ju Ju Fabulous ”….Now Give Me Back That Goat” – hvor kærligheden til Zappa og Captain Beefheart bestemt ikke holdes tilbage på de tolv hvirvlende og helt originale numre. Guitaristen i Long Dog Jan Andersen er onkel til Simon Andersen, og Jan var i tidernes morgen med i bandet FUJARA, hvis eneste LP udgivelse den dag i dag nærmest har kult status i folk/rock kredse, og derfor er blevet lidt af et samleobjekt. FUJARA optrådte endvidere hele fem år i træk på Roskilde Festivalen (1971-1975).
35 | 3 3 P L U S
Foto og tekst Mads Kornum
I Can Hear Your Heart BEAT – ny musik butik I omdrejninger fra første dag 33Plus var med da København den 29.09 fik en ny stor og flot musikbutik på Enghave Plads. Det var meget passende Folkeklubben, der havde fået æren af at indvie stedets intim scene med en fin og folkelig session 36 | 3 3 P L U S
på tre numre. Bag butikken – som udover at være et mekka for ny vinyl, også rummer Café, galleri, og musikboghandel – står en af musikbranchens rutinerede kræfter Peter Sørensen, som blandt andet er direktør i Beatbox Booking. Måske derfor var rækken af besøgende musikere ekstra stor på
åbningsdagen, hvor det også blev tydeligt at ”vinylfolket” efterhånden er et dejligt blandet folkefærd på tværs af alder og køn. Man behøver ikke længere være særling, rendyrket vinyl freak, hipster eller en halvgammel let overvægtig mand for at vise interesse for det gode gamle medie, som en LP er. 33Plus hilser BEAT velkommen
til hovedstaden, og glæder sig generelt over at der er en rigtig fin udvikling i antallet af vinyl handlende butikker landet over.
37 | 3 3 P L U S
SELECT CAPTAIN ude med varieret og vellykket andet album
Kaptajn Kristian og hans kompetente besætning styrer sikkert skibet mod nye horisonter
har en tydelig americana grundtone og stemning – har han turneret landet rundt primært som solist, men også med sit live band, der Sangeren og sangskriveren Krihele vejen igennem har haft en stian Gaarskjær har det musikalstærk grundstamme bestående ske alias som han kalder Select af Søren Vestergaard, Kasper OlCaptain, og under dette navn har sen, og Johannes Gissel, og som han tidligere udgivet debutpladen derudover har fået tilført Jonas ”The Fear and The Lights” (2014) Wegner og Morten Vestergaard og EP’en ”Pure Neon” (2015). undervejs. Med sange fra disse album – som Det er band kemien, som Kristian 38 | 3 3 P L U S
Foto Brian Selander
White Dominoes, Foto John-Son 39 | 3 3 P L U S
Gaarskjær helt tydeligt har forsøgt at få overført til plade – og det har han blandt andet gjort ved at involvere bandet væsentligt mere i studiet og i sangskriver processen. I producer stolen har siddet Søren Vestergaard, som også var manden bag pulten på det nye solo album fra Pernille Rosendahl. Sammen har de skabt et mere åbent og imødekommende – og endda til tider pop/rocket udtryk – i mange af pladens 10 sange. Åbningsnummeret ”A Good Start” lever i den grad op til titlen. Med en dragende og tillokkende basgang spilles albummet stemningsfuldt i gang, som en af disse sange, som bare er guld værd for et album, der gerne vil fremstå som en stærk og sammenhængende enhed. Det hindrer dog ikke albummet i at have numre, der stikker lidt ud – men aldrig af, og som endda rummer direkte hitpotentiale. Vi har i hvert fald mere end svært ved at argumentere mod at en sang som den skamløst iørefaldende ”Tumbling”, eller for den sags skyld 40 | 3 3 P L U S
”Pretty”, ”40 Nights” (med Mathilde Falch) eller ”Reflections revised” ikke skulle kunne bære at ride på en ren radiobølge af afspilninger. Der er stadig guf til fans af lyden fra de første album – og der serveres nye fine americana strøg på de flotte numre ”I Hear, I Hear” og ”Where I’m Bound”. Pladens højdepunkt er titelnummeret ”Strings and Feathers”, der starter som et frisk bud på Alt-Country flirtende med en smittende Motown sound, men som undervejs ændrer kurs hen i mod en nærmest Pink Floyd fortryllende afslutning med en guitar solo, der bør kunne gøre det moderne at spille luftguitar igen. Det er et nummer som med garanti - på samme måde som ”Pure Neon” - vil kunne blive et absolut must når der spilles Live. Men alt i alt er der hele ti gode grunde til at kaste sig over dette album, der med garanti vil være blandt de nominerede når 33Plus skal nominere de bedste danske album for 2016. Stor respekt til Kristian Gaarskjær for at udvise modet til at lade for-
andringens vinde tage godt fat i det driftssikre skib ved navn Select Captain – og det helt uden at mütte kaste sig selv over borde.
Foto Brian Selander
41 | 3 3 P L U S
PLADE RECEPTION med SELECT CAPTAIN
Pladen ”Strings & Feathers” udkom den 14.10, og et par dage før havde Select Captain inviteret til pladereception på spillestedet BETA på Amager. 33Plus med fotograf mødte forventningsfulde op, og kunne se at et pænt antal mennesker havde gjort det samme. Der er dog plads til forbedring i forholdet til antallet af lyttere, og her har Select Captain heldigvis nu lavet en plade, der bør ramme rigtigt bredt. Se nær-
Tekst
Mads Kornum
Fotos
mere i vores anmeldelse andet sted i bladet. Som band har Select Captain ikke spillet meget sammen i år – og måske derfor var spilleglæden og gejsten til at få øje på straks fra start, hvor de godt lagde ud med nummeret ”Death” fra debutpladen. Siden tog de fat på den nye plade med nummeret ”A Good Start” – og herefter slap de aldrig grebet om en koncert, der blev en nærmest perfekt præsentation af den nye plade, krydret med endnu et par nummer fra debutpladen (”Days” og ”All To Hard”), og så de fleste numre fra ”Pure Neon” EP’en. Selve nummeret ”Pure Neon” sluttede sættet af, og blev spillet ud i en grad, som ellers kun de bedste amerikanske jam-band evner. En
42 | 3 3 P L U S
DECEMBE
R
NOVEMBER
3. Sikke m ange klokke n slår.. 11. Hennin g Munk & P lumperne 17. Ishøj Ko mmunes Ju lekoncert 18. Juleafs lutning med Basement
4. 5. 8. 11. 12.
Kulturnat Esben Just Trio Træt lever og tungt hjerte Thorbjørn Risager & The Black Tornado Skyggen
12. 13. 16. 17.
Rugsted & Kreutzfeldt Louisiana Jazzband Lis Sørensen Aftenmatiné med Bamsebanden
18. 19. 20. 22. 23. 25. 26. 27.
Repeatles DM Pole Jan Harbeck Quartet feat. Peter Marott Mestersangerne paa Møllegaarden Philip Thornhill (50/50) Paper Tigers + Mansfield Tommy Schneller Band (D) Blues Jamboree
29. Maskarade
KULTURHUSET
Ishøj Kultur Café
KONCERTER JAZZ TEATER BØRNETEATER ANDRE ARRANGEMENTER
43 | 3 3 P L U S www.kulturcafe.dk • 43 54 55 11 • www.billetlugen.dk • facebook.com/kulturcafe.dk
sand fornøjelse at lægge ører til – på et af numrene på albummet, og et vink med en skibsmast om
og et af de første jeg skrev til det.
at Select Captain nok er fremra-
Så den har hængt ved gennem
gende når det ”bare” er Kristian
hele processen, og jeg kan bare
Gaarskjær solo – men at det er i
godt lide titlen. Den dækker ikke
band udgaven at en del af san-
over en samlet handling eller
gene virkelig spiller sig ekstra
tema for hele albummet.
godt ud. Vi har efterfølgende bedt Kristian Det er bestemt et anderledes Gaarskjær svare på lidt spørgs-
album end det første og det
mål omkring pladen:
kommer lidt mere omkring. Ville ikke lavet et album der mindede
33PLUS:
for meget om det tidligere, men
Tillykke med den nye plade –
forsøge at videreudvikle på det
hvad er baggrunden for at den
univers der var sat op omkring
kom til at hedde ”Strings & Fe-
det første album og Pure Neon
athers”?. Det er jo bestemt ikke
ep'en.
en plade, der stryger lytterne med fjer hele vejen igennem, og
33PLUS:
rent faktisk er der jo en del mere
Hvordan kom samarbejdet med
tempo på generelt end på debu- Mathilde Falch i stand til singlen talbummet?
”40 Nights”?
KRISTIAN GAARSKJÆR:
KRISTIAN GAARSKJÆR:
Strings & Feathers er blot titlen
Jeg og Søren skrev sangen og
44 | 3 3 P L U S
syntes vi manglede en kvinde
helt demokratisk skudt idéer op
vokal til den. Vi snakkede lidt om
i luften og prøvet det af nej. Jeg,
hvilke sangerinder vi syntes kun-
min producer og guitarist Søren
ne være sjove at have med, og
og min trommeslager Johannes,
Mathilde var blandt dem, så da
indspillede de fleste grundspor
vi ringede til hende og spurgte
og basale ting sammen, hvor
var hun heldigvis med på den,
resten så er kommet til efterføl-
og kom ned i studiet en dag og
gende. Sangene er stadig mine,
sang den. Det hele gik meget let
men denne gang er der også et
og simpelt.
par sange på pladen som jeg og Søren har skrevet sammen helt
33PLUS:
fra bunden.
Du omtaler at live bandet har været væsentligt mere involveret
33PLUS:
i denne plade. Hvordan har det
Til pladereceptionen nævnte du
konkret fungeret? Er du kommet
at nummeret ”Tumbling” var et
med tekst og musik oplæg, og
nummer, der havde haft en lidt
så har i arbejdet ud fra det i fæl-
svær fødsel. Kan du uddybe det?
lesskab eller er det hele opstået
I vores ører er det jo i hvert fald
mere spontant i studiet?
endt som et nummer, der burde
KRISTIAN GAARSKJÆR:
blive næste single - og som i en
Først og fremmest kommer det
retfærdig verden blev et HIT!
mest til udtryk i lyden. Pladen, synes jeg, er mere lyden af et band KRISTIAN GAARSKJÆR: der spiller end den første var.
Ha ha, tak :) Ja det kunne da
Men vi har ikke siddet 6 mand og være rart... Nogle sange er bare 45 | 3 3 P L U S
lidt sværere at skrive end andre,
kan føre det hen. Spiller en hånd-
af forskellige årsager. Lige i for-
fuld solokoncerter her i vinter og
hold til Tumbling tog det bare
så bliver det også til nogle kon-
lidt tid at få nogle melodiske ting
certer med hele bandet i det nye
på plads. Det er tit de mest simp- år, som jeg glæder mig meget til. le ting jeg bokser mest med. 33PLUS: 33PLUS:
Du har tidligere fået lavet nogle
Modtagelsen og anmeldelserne
ret fine videoer til nogle at dine
af din nye plade har generelt væ- tidligere singler. Er der planer ret positive. Hvad er dine mål og
om nogle nye videoer i forbin-
dit håb for pladen?
delse med den nye plade?
KRISTIAN GAARSKJÆR:
KRISTIAN GAARSKJÆR:
Jeg håber selvfølgelig at radioer
Udover dem der er kommet for-
vil spille det, at flere vil skrive lidt
ud for pladen er der ikke konkre-
om det og at flere mennesker vil
te planer om noget lige nu. Men
komme til at lytte til det. Generelt det kan hurtigt ændre sig igen. bare at skabe lidt mere opmærksomhed omkring det hele. Albummet blev udskudt en del, og der var en masse af de praktiske ting omkring det der af forskellige grunde aldrig faldt på plads, så jeg har for en gangs skyld ikke særlig meget planlagt nu og her. Ser hvad 46 | 3 3 P L U Sder sker og hvor pladen
Foto Brian Selander 47 | 3 3 P L U S
48 | 3 3 P L U S
Allan Olsen - Gimle 27 oktober 216 Nogle gange tænker man...”det kan dog ikke passe”...når Allan Olsen kommer igang med at fortælle historier...men dog alligevel...Historien bliver fortalt med en overbevising så man kan man fornemme at man næsten selv var der, og så må det jo næsten være sandt. Foto Christian Friis 49 | 3 3 P L U S