70 års fødselsdagsprogram

0 7 FØDSELSDAGSKONCERT Torsdag 17. januar 2013 kl. 19.30 i Aalborg Kongres & Kultur Center

Historien om ASO

Musikchefen ønsker tillykke

Interview med to musikere

CV og programnoter

Program for koncerten

side 2-3

side 4-5

side 6-8

side 9-10

side 11

Fødselsdagsprogram 70 år januar 2013 SIDE 1

Maestro-koncert 2012 - publikum får kendskab til dirigentens rolle

Skolekoncert på Gistrup Kro i 1950

Årlig familiejulekoncert med ca. 400 børn som kor

© Brems foto

Jens Schrøder foran orkestret i Aalborghallen 1966

Skolekoncerter i Symfonien 2011

Hele Nordjyllands symfoniorkester i 70 år Historien om Aalborg Symfoniorkester begynder i besættelsestidens Aalborg, hvor en række af byens spidser efter halvandet års arbejde i januar 1943 kunne høste frugten af deres arbejde: Etableringen af Aalborg By-Orkester, som det dengang hed.

Til at stå i spidsen for det nystartede orkester faldt valget på den unge dirigent Jens Schrøder, og netop han skulle komme til at få en afgørende plads i historien om Aalborg Symfoniorkester. Jens Schrøder lagde nemlig et veritabelt arbejdsraseri for dagen i alle de 37 år, han stod i spidsen for orkestret, der langsomt, men sikkert – og ikke mindst takket være hans og ligesindedes anstrengelser – nærmede sig den form, vi kender Aalborg Symfoniorkester under i dag.

Da Jens Pind, som han var blevet døbt i folkemunde på grund af dirigentstokken,

SIDE 2

stoppede i jobbet som chefdirigent i 1979, var Aalborg By-Orkester uden fastansatte musikere således forvandlet til det professionelle Aalborg Symfoniorkester med 65 musikere på lønningslisten.

Siden 1980 har en lang række chefdirigenter været med til at sætte deres store præg på orkestret: Janos Fürst, Peter Erös, Owain Arwel Hughes, Moshe Atzmon, Lan Shui, Ari Rasilainen, Matthias Aeschbacher og i skrivende stund Rumon Gamba har alle, på hver deres måde, sat et blivende aftryk på

orkestrets profil og dermed været med til at forme Aalborg Symfoniorkester.

Koncerter, turnéer og verdensnavne Gennem årene er det langtfra blot aalborgenserne, der har haft glæde af orkestret, der allerede fra den spæde start var tænkt som hele Nordjyllands symfoniorkester.

Der er således givet koncerter i samtlige kommuner i Region Nordjylland, foruden turnévirksomhed i resten af landet og uden for landets grænser. Aalborg Symfoniorkester har således gennem årene også henrykket publikum i Tyskland, Frankrig,

Matthias Aeschbachers afskedskoncert i 2010

Andreas Brantelid under prøver med chefdirigent Rumon Gamba

Koncert med PLATFORM4

Rock at the Symphony 2012

Norge og Sverige. Læg dertil en række anmelderroste cd-indspilninger af en lang række danske værker, men også musik af blandt andet Siegfried Wagner og Gershwin og en masse turnéer med Det Kgl. Teater og Den Jyske Opera, og at der årligt finder op mod 200 koncerter sted med Aalborg Symfoniorkester – så får man et lille billede af, hvor mange mennesker, der igennem årene har haft fornøjelse af orkestrets musik.

Rækken af verdensnavne, Aalborg Symfoniorkester har optrådt med siden 1943, er imponerende lang og tæller blandt

Aalborg Symfoniorkester i dag med 65 fastansatte fuldtidsmusikere

mange andre: Jean-Pierre Rampal, Victor Borge, Birgit Nilsson, Yehudi Menuhin, Gidon Kremer, Anne-Sophie Mutter, José Carreras, Kiri Te Kanawa, Sting og Andrea Bocelli.

Dynamo i musikformidling Aalborg Symfoniorkester har i sit 70-årige virke haft formidling af den klassiske musik til børn og unge som et stort fokusområde, og den dag i dag ydes der en ekstraordinær indsats på det musikpædagogiske område. Orkestret påtager sig rollen som dynamo for musikformidlingen i regionen

og er således hvert år involveret i en lang række børnekoncerter og øvrige arrangementer med orkestrets maskot, pingvinen Chopingo i front.

Så selvom dåbsattesten viser, at syv årtier er gået siden Aalborg Symfoniorkesters fødsel i januar 1943, er aktivitetsniveauet fortsat højt alderen til trods.

Fødselsdagsprogram 70 år januar 2013 SIDE 3

Tillykke med de første

70 år!

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men Aalborg Symfoniorkester fylder 70 år i år – Man må sige, at orkestret holder sig virkeligt godt.

At være så ung og frisk og samtidig have så mange års erfaring at trække på i det daglige er bestemt ikke nogen dårlig kombination, og der er for mig ingen som helst tvivl om, at Aalborg Symfoniorkester har rigtig, rigtig mange gode år i sig endnu.

Der er virkelig mange mennesker, der har knoklet for orkestret gennem de mange år – både chefdirigenter, musikere, øvrige ansatte, bestyrelsesmedlemmer og de mange andre, der også har været involveret i Aalborg Symfoniorkesters arbejde, og det er de personers skuldre, vi står på i dag og takket være deres store arbejde, at vi er nået hertil.

Man kan ikke undgå at føle en stor ydmyghed og stolthed, når man tænker over det fantastiske og visionære arbejde, der er gået forud, og når Aalborg Symfoniorkester nu runder 70 år, skylder vi at sende en meget stor tak bagud i tiden til de mennesker, hvis små og store bidrag har skabt det orkester, der i år kan fejre sin syvende runde fødselsdag.

SIDE 4

Et forandret orkester Alting i verden er i konstant forandring, og det er ikke de samme vilkår, Aalborg Symfoniorkester arbejder under i dag, som det var før i tiden. Orkestret har jo vokset sig stort på en lang række områder, eksempelvis indadtil, hvor man er gået fra at have en forretningsfører og en sekretær til at håndtere den administrative del af driften til i dag at have en fuldt besat administration med otte professionelle medarbejdere, der arbejder inden for en række områder.

På samme måde er orkestret også forandret udadtil, hvor aktivitetsniveauet er udvidet markant siden den spæde start i 1943, og i dag er eksempelvis opera- og balletkoncerter, børnekoncerter, underholdningskoncerter, ungdomskoncerter og utraditionelle koncertformer føjet til den efterhånden meget brede vifte af aktiviteter, som Aalborg Symfoniorkester tager ansvaret for – og af samme grund er orkestret vokset til en af de største og mest fremtrædende kulturinstitutioner i Nordjylland.

Ny milepæl Det er bemærkelsesværdigt, at her hvor vi runder en stor milepæl i orkestrets historie med fødselsdagen, hvor vi er blevet alle de mange års erfaringer rigere og er vokset store i aktivitetsniveau og anerkendelse, samtidig står overfor endnu en markant milepæl: Indflytningen i Musikkens Hus. Med base i Musikkens Hus og med de faciliteter, der vil være her, er det Aalborg Symfoniorkesters vision at tage endnu et skridt ind i nordjydernes bevidsthed. Netop ved at invitere alle indenfor i huset til en stor og varieret symfoni af koncertoplevelser stadfæster vi, at Aalborg Symfoniorkester er alle nordjyders symfoniorkester.

Samtidig vil indflytningen i Musikkens Hus betyde, at vores musikalske ambitioner for alvor får albuerum – både rent akustisk, men også i kraft af de verdensstjerner man med en sådan koncertsal vil kunne engagere, og samlet vil det medvirke til at

løfte Aalborg Symfoniorkesters i forvejen høje niveau op på et endnu højere stadie og til at bygge endnu et niveau på de i forvejen store ambitioner, vi i orkestret har.

Derfor tror vi også på, at vi i kraft af vores høje kunstneriske niveau, den fantastiske koncertsal og de koncerter, vi de seneste år har givet med verdensnavne som Sting og Andrea Bocelli, i endnu højere grad fremover vil være i stand til at tiltrække nye og internationale kapaciteter.

Ambitionerne fejler bestemt ingenting. Vi tør sætte barren højt og tør godt garantere mange fabelagtige musikalske oplevelser fremadrettet. Fremtiden for Aalborg Symfoniorkester tegner lyst og lovende – 70 år er bestemt ingen alder.

Rigtig hjertelig tillykke med fødselsdagen!

Med venlig hilsen Jan Kvistborg, musikchef

Fødselsdagsprogram 70 år januar 2013 SIDE 5

Vi er godt klar over, hvor privilegerede vi er som musikere ved at have et job som vores, hvor vi kan leve af at gøre folk glade, og til hver eneste koncert vil vi gerne vise publikum, at de har stor grund til at være både glade og stolte over at have et symfoniorkester, siger Lisbet Binderup Thordal.

Ånden fra 1943 lever videre i dag Musikerne i Aalborg Symfoniorkester er stolte over at være en del af et orkester, der i år fejrer sin 70-års-fødselsdag.

Den kultur og ånd, som orkestret blev startet i tilbage i 1943, føres videre af orkestrets musikere i dag.

For musikerne er Aalborg Symfoniorkesters 70-års-fødselsdag en stor begivenhed, der ses frem til med både glæde og stolthed.

eksisteret i så mange år og har så rig en historie, fortæller Lisbet Binderup Thordal, der til daglig er klarinettist i orkestret.

- Der er jo en kultur, historik og tradition i et orkester, og for mig er det vigtigt at være en del af byens historie og være med til at føre de traditioner og den kultur videre, så jeg er meget stolt over at være en del af Aalborg Symfoniorkester. Det er vigtigt, at vi har nogle historier og mange års opbygget kultur at være fælles om – ikke mindst for det sociale liv i orkestret – og det betyder virkelig meget for os musikere at være en del af et orkester, der har

Hun har været i Aalborg Symfoniorkester siden 1997, og alene i de år er der sket meget.

SIDE 6

- Først og fremmest synes jeg, at orkestret bare er blevet bedre og bedre med årene. For 15 år siden var det også lettere at være mere anonym som musiker, men i dag er der en større åbenhed og en større profilering af den enkelte musiker, og det giver vores

publikum mulighed for at møde mennesket bag musikeren, og det tror jeg på, er med til at skabe større opmærksomhed omkring orkestret, fortæller Lisbet Binderup Thordal.

- Som musiker synes jeg også, vi er blevet bedre til at give publikum de koncertoplevelser, de gerne vil have, end vi var for 15 år siden, og i dag er der så mange forskellige koncerter at vælge imellem, så der er noget for alle. Der er en endnu større opmærksomhed på, at vi først og fremmest yder en indsats for publikums skyld. Vi er godt klar over, hvor privilegerede vi er som musikere ved at have et job som vores, hvor vi kan leve af at gøre folk glade, og til hver eneste koncert vil vi gerne vise publikum, at de har stor

grund til at være både glade og stolte over at have et symfoniorkester, siger hun og fortsætter: - Som musiker har man en stor faglig stolthed og stræber altid efter at spille værkerne med så stor kvalitet som overhovedet muligt, og derfor er det en meget stor tilfredsstillelse at spille for folk, der sætter pris på det. Vi har et job, hvor vores fornemste opgave er at gøre folk glade og give dem en oplevelse, lige fra de helt små til de ældste, sørge for at de har kunnet tage noget med hjem fra koncerten, og at de har lyst til at komme igen, og det er skønt at man kan gøre det uge efter uge, slutter Lisbet Binderup Thordal med et smil.

En halv menneskealder i Aalborg Symfoniorkester Den netop pensionerede hornist Georg Kannegaard har spillet i Aalborg Symfoniorkester i 48 år og fortæller her om sin tid i orkestret.

71-årige Georg Kannegaard gik på pension som hornist ved Aalborg Symfoniorkester sidste sommer og afsluttede dermed en karriere, der har varet siden 1964.

- Musikken har fyldt virkeligt meget i mit liv, og det at starte i Aalborg Symfoniorkester i sin tid var virkelig ønskejobbet. Jeg kom fra et militærorkester og havde slet ikke turdet tro på det, for jeg havde ikke fået ret meget undervisning på horn dengang. Det var utroligt spændende at starte i et symfoniorkester, husker Georg Kannegaard.

- Dengang var orkestret et sammenrend af konservatorieuddannede, semiprofessionelle musikere og, indimellem, rene amatører. Mange af os var autodidakte – jeg havde selv taget undervisning, men har aldrig gået på konservatoriet, og det var meget almindeligt i orkestret. Efterhånden som kvalitetskravene gradvist blev skærpet, kom det til at knibe mere og mere for en række af musikerne at følge med og langsomt blev orkestret mere og mere professionelt, fortæller han.

De første år i orkestret var ifølge Georg Kannegaard gennemsyret af en meget stærk fællesskabsfølelse, hvor musikerne ville bevise orkestrets værd.

- Vi ville gerne vise dem ovre i København og nede i Aarhus, at vi kunne altså også godt i Aalborg, og vi gjorde alt, hvad vi kunne for at blive bedre. Der var en række virkeligt dygtige musikere i orkestret, der var drivkraften sammen med Jens Schrøder, der faktisk styrede det hele, både musikken og det administrative. Han var en utrolig motor og initiativtager i processen med at få det hele op at køre. Han var en god dirigent, men en endnu dygtigere administrator, fortæller Georg Kannegaard og fortsætter:

Vi ville gerne vise dem ovre i København og nede i Aarhus, at vi kunne altså også godt i Aalborg, fortæller Georg Kannegaard om de første år i orkestret.

Fødselsdagsprogram 70 år januar 2013 SIDE 7

- Selvom vi havde det rigtig sjovt i de år, var det bestemt ikke fis og ballade det hele. Det var en kamp for hele tiden at vise, hvad vi duede til, og det gav os et virkeligt godt sammenhold blandt musikerne, og det var med til at skabe en fantastisk atmosfære, siger han.

Både store og sjove oplevelser Med 48 år i Aalborg Symfoniorkester har musikken naturligvis fyldt meget i Georg Kannegaards liv, og det er en nærmest umulig opgave for ham at skulle udvælge enkelte favoritter blandt det hav af koncerter, han har spillet med orkestret. Sjove anekdoter har han også en lang række af, og han deler dem gerne: - Vi havde en spasmager i orkestret, Poul Klit, der en dag for mange år tilbage besluttede sig for at lave fis med en af de ældre musikere, Harald Holm Madsen. Han havde købt et stykke virkelig gammel ost, en rigtig stinker, og det havde han klistret et stykke af under hagebrættet på Haralds bratsch med et stykke tape, og der bredte sig selvfølgelig en stank af en anden verden. Til sidst sagde Ruben Kristensen, der også spiller bratsch til en af kollegaerne: ”Jeg ved godt, at Harald er ved at være noget oppe i årene, men nu er han altså begyndt at lugte meget slemt,” griner han og ryster prompte endnu en historie ud af ærmet.

- Orkestret havde på et tidspunkt hyret en virkelig dygtig russisk dirigent, og han skulle dirigere en hundesvær symfoni af Sjostakovitj, som vi aldrig havde spillet før. Og det gik, for at være

Sponsorer

SIDE 8

helt ærlig, ikke alt for godt til prøverne i starten, og dirigenten var langtfra tilfreds. Han talte ikke ret meget tysk, og stort set det eneste, han sagde til de prøver, vi havde med ham, var: ”Nicht gut, sehr schlecht,” husker Georg Kannegaard med et smil.

Et orkester i international klasse Georg Kannegaard nyder i dag sit otium og de mange minder fra knap 50 år i Aalborg Symfoniorkester.

- Jeg har været ekstremt privilegeret, og jeg er meget taknemmelig for alle de oplevelser min karriere i orkestret har givet mig, og den gamle floskel med at ens arbejde er ens hobby, den har virkelig passet på mig. For mig er der ingen tvivl om, at Aalborg Symfoniorkester er nået op på et meget højt niveau, også internationalt set, og jeg er glad og stolt over, at have været en del af den rejse og udvikling, som orkesteret har været igennem, siger han og fortsætter: - Der er på en eller anden måde en arv og erfaring, som gives videre, og den ånd, der siden starten har været omkring orkestret, tror jeg helt sikkert, spiller en stor rolle i forhold til den fantastiske udvikling Aalborg Symfoniorkester har været igennem. Så længe der ikke er nogen udefra, der begynder at pille ved orkestrets økonomi, så er jeg slet ikke i tvivl om, at Aalborg Symfoniorkester har yderligere 70 gode år i sig endnu. Mindst, slutter Georg Kannegaard med et grin.

CV

Rumon Gamba chefdirigent Marianna Shirynian klaver Den britiskfødte dirigent Rumon Gamba tiltrådte som chefdirigent ved Aalborg Symfoniorkester i foråret 2011 og har siden konsekvent høstet store anmelderroser for sine koncerter i spidsen for orkestret.

Marianna Shirinyan blev født i 1978 i Armenien, hvor hun begyndte at studere musik i syvårsalderen, da hun blev optaget på Tjajkovskij-musikskolen i hendes hjemby. Hun afsluttede sine studier med topkarakterer fra Lübeck Musikhøjskole.

Gamba har før været chefdirigent ved Norrlandsoperaen i Sverige og for Islands Symfoniorkester 2002-2010.

Rumon Gamba er desuden en efterspurgt gæstedirigent hos orkestre i det meste af det øvrige Europa, USA samt i Australien. Han har dirigeret orkestre som London Filharmonikerne, München Filharmonikerne, NDR Hamburg, SWR Stuttgart, Radiosymfoniorkestret i Berlin, BBC Concert Orchestra, BBC Symphony Orchestra, Toronto Symphony, New York Philharmonic, NAC Ottawa, Florida Filharmonikerne m.fl. Han er ofte engageret som dirigent ved BBCs populære promenadekoncerter.

Hun har skabt sig et ry som en af sin generations førende klaversolister via solooptrædener med de førende skandinaviske symfoniorkestre foruden en række koncerter i resten af Europa.

Rumon Gamba er født i 1972 og uddannet ved Royal Academy of Music i London, hvor han blev den første dirigentstuderende, der modtog den prestigefulde DipRAM-pris. Siden vandt Rumon Gamba bl.a. Lloyds Bank BBC-konkurrence for unge dirigenter, hvilket ud over æren førte til et engagement som assisterende dirigent for BBC Filharmonikerne.

Marianna Shirinyan har igennem karrieren vundet et hav af priser, blandt andet førstepladsen i Junge Ensembles Musizieren i tyske Paderborn, ligesom hun var præmievinder i den internationale konkurrence for unge pianister i Ettlingen, Tyskland, Gaillard i Frankrig og to gange i Spanien ved Maria Canals og C.I.P.C.E. Til ARD Musikkonkurrencen i München vandt hun det samme år fem priser: Den samlede andenpræmie, publikumsprisen, Münchner Kammerorchesters Spcialpris, Brüder-Buschpræmien og Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks-præmien.

Fødselsdagsprogram 70 år januar 2013 SIDE 9

Programnoter Sergej Rachmaninov: Klaverkoncert nr. 3

Seks alen tungsind På sin første Amerikaturné uropførte Rachmaninov sin 3. klaverkoncert den 10. december 1909 i New York. Endnu en opførelse kort tid efter i januar 1910 har særlig historisk interesse, idet den store østrigske komponist og dirigent Gustav Mahler stod i spidsen for New York Filharmonikerne. Dennes begejstring for klaverkoncerten var med til at bane vejen for Rachmaninovs musik både i USA og i England.

Rachmaninovs musik viderefører på mange måder den senromantiske tone fra Tjajkovskij. Den er karakteristisk ved, hvad man har opfattet som en særlig russisk melankoli, tilsat slavisk ilterhed og patos.

Kollegaen Stravinskij, der bestemt ikke var ynder af føleri i musik, karakteriserede Rachmaninovs musik som ”seks alen tungsind”!

Den 3. klaverkoncert er hundesvær – ikke bare i klaverstemmen, men også i orkestret. Den er et symfonisk mammutværk – som en lang roman af Dostojevskij med skiftende personer og scener. Men som i en stor roman er det tematiske væv symfonisk tæt sammenknyttet, ikke bare i de enkelte satser, men også på tværs af satserne. For eksempel kommer 1. satsens hovedtema igen i det langsomme Intermezzo, blot i en slags valsetempo. Midt i finalen dukker begge temaer fra 1. satsen op for en stund.

Carl Nielsen: Ouverture til operaen Maskarade, 1906

Fest i hjertet Den første officielle koncert med det nyoprettede Aalborg By-Orkester fandt sted den 9. november 1943 – og i følge orkestrets egne arkiver blev den indledt med Ouverture og Hanedans fra Carl Nielsens opera Maskarade.

Maskarade er det nærmeste, man kommer på en dansk nationalopera. Bygget som den er på Holbergs komedie, er den fuld af humor og gøgl. Den opløftede stemning

SIDE 10

høres allerede i ouverturen. Som Nielsen selv engang har udtalt: ”Det er altid en fest, når jeg komponerer.”

Carl Nielsen: Symfoni nr. 5, op. 50

En kamp med sig selv Kommentatorer har ofte betragtet Nielsens 5. symfoni som et klingende symbol på en eksistentiel kamp af en eller anden art – mellem positive og negative kræfter. Først i de seneste årtier har man fokuseret på, at Nielsen på dette tidspunkt var i ægteskabelig krise på grund af utroskab. Han blev smidt ud hjemmefra og opholdt sig i denne tid meget i Göteborg hos sin ven Stenhammar, som var dirigent for Göteborg Symfonikerne.

Nielsens ”beskrivelse” Om sin femte symfoni udtalte Carl Nielsen sig mere kortfattet end om flere af sine andre symfonier. I et interview få dage før værkets uropførelse den 24. januar 1922 spørger intervieweren om navnet på den nye symfoni – hertil svarer Nielsen: ”Den hedder foreløbig ikke noget, men jeg gaar stadig og spekulerer paa et Navn til den. […] Jeg har tænkt mig – men lad mig først sige Dem, at symfonien kun er i to Dele, men rigtignok to store og lange Dele… - jeg har tænkt mig, at 1. Dels 1.

Halvdel skulde skildre mit fuldstændigt passive forhold til Naturen, som jeg vandrer i: Det er en ren vegeteren, en ubevidst Dvælen i Naturindtrykkene; først i samme 1. Dels Slutning bliver min Bevidsthed vaagen, og jeg iagttager alt omkring mig, lader det virke paa mig – det hele skulde være et Billede paa Kræfter i Hvile, en Ro, hvori Bevægelsen ligger bundet. Og saa i Symfoniens 2. Del bliver Bevægelsen givet fri og udfolder sig.”

Nielsen nævner dernæst en mulig titel til symfonien: ”Drøm og Daad” …”Det er ikke helt tosset …men nu faar vi se.”

I denne beskrivelse får vi to ting at vide: at symfonien ikke som vanligt er i fire men kun i to satser – og at disse satser står i kontrast til hinanden. Dernæst angiver Nielsen, at første sats falder i to dele. Det fremgår også ganske rigtigt af partituret,

at satsens første del samler sig og munder ud i den store adagio-del i G-dur, hvor han forestiller sig, at han bliver sig sin naturdvælen bevidst, som ”kræfter i hvile”.

Hvad man hører Men hvad Nielsen fortier er, hvorledes disse to halvdele af første sats egentlig forløber – og at disse forløb opleves som alt andet en ”ren vegeteren”.

Satsen starter ganske vist med en sitren – en trille på tonerne c-a – som et urhav, som kosmos før verdens skabelse. Denne sitren trækker lange tråde gennem satsen, som orgelpunkter, triller el. ostinatfigurer. Af dette udvikler der sig langsomt en disharmoni af forskelligartede motiver, rytmer og modstridende tonaliteter, der udvikler sig til en råt klingende march.

Omsider falder 1. halvdel til ro og munder ud i én samlet toneart og taktart i 2. halvdels bredt strømmende G-dur adagio.

Men inden længe indfinder elementer fra 1. halvdel sig, og satsen stiger til stormstyrke, hvor træblæserne og strygerne konkurrerer om at bekæmpe messingblæserne, der endnu spiller adagio-temaet (i mol).

Højdepunktet af orkan nås, hvor Nielsen slipper lilletrommen løs i en helt fri, ’destruktiv’ solokadence. Endnu engang udmunder satsen i den samlende G-dur. Men denne gang har det samlende element opbrugt sine kræfter, og satsen dør hen med kommentarer fra ballademagerne, lilletrommen og klarinetten. De to halvdele har altså hver et konfliktfyldt forløb, der munder ud i et samlende, men langt fra forløsende element.

Med anden sats slippes energiske og samlende kræfter løs i satsens hovedtema, der fører over i et lyrisk sidetema, og i det videre forløb bearbejdes disse temaer. – Men satsen løber snart ud i rumlende tomgang. Gennem en fuga først i f-mol – og dernæst en fuga i F-dur (der er en himmelstræbende transformation af hovedtemaet) får symfonien kæmpet sig vej til en gentagelse af satsens indledende temaer. © Rolf Ruggaard

Program Torsdag 17. januar 2013 kl. 19.30 i Aalborg Kongres & Kultur Center

Dirigent Rumon Gamba Solist

Marianna Shirynian, klaver

Koncertmester

Yana Deshkova

Otto Mortensen (1907-1986)

19. oktober-ouverture (ca. 8 min.)

Dette musikstykke blev spillet første gang den 19. oktober 1952 af Aalborg Symfoniorkester (dengang Aalborg By-Orkester) i forbindelse med den første officielle koncert i Aalborghallen og blev dirigeret af Jens Schrøder.

Sergej Rachmaninov Koncert nr. 3 for klaver og orkester, d-mol, op. 30 (1873-1943) Allegro ma non troppo Intermezzo. Adagio Finale. Alla breve

(ca. 41 min.)

PAUSE

Musikchef Jan Kvistborg byder alle på et glas og lidt godt til ganen.

Carl Nielsen (1865-1931)

Ouverture til operaen Maskarade

(ca. 4 min.)

Carl Nielsen Symfoni nr. 5, op. 50 (ca. 36 min.)

Tempo giusto – Adagio

Allegro – Presto – Andante poco

tranquillo – Allegro (Tempo I)

Mød os på facebook.com/aalborgsymfoni eller klik ind på aalborgsymfoni.dk og læs om alle vores koncerter – lige fra symfonikoncerter til underholdning og opera samt børnekoncerter...

Fødselsdagsprogram 70 år januar 2013 SIDE 11

Tekst: Jan Schrøder // Layout: Heidi Jacobsen © Foto: H. J. Fruensgaard, Lars Horn/Baghuset, peterhalskov.com, kruseengelund.dk, Nils Krogh/Clienti

aalborgsymfoni.dk facebook.com/aalborgsymfoni chopingo.dk

MÆRK MAGIEN - LUK MUSIKKEN IND

Aalborg Symfoniorkester Kjellerupsgade 14 9000 Aalborg