t
PROGRAM
PROGRAMNOTER
Robert Schumann (1810-1856)
Schumann: Ouverture til Genoveva
Ouverture til operaen Genoveva, op. 81 (ca. 10 min.)
Sergej Rachmaninov Koncert nr. 2 for klaver og orkester, c-mol, op. 18 (1873-1943) Moderato Adagio sostenuto Allegro scherzando (ca. 34 min.) PAUSE Robert Schumann Symfoni nr. 3, Es-dur, op. 97 – Den rhinske (1810-1856) Lebhaft Scherzo. Sehr mässig Nicht schnell Feierlich Lebhaft (ca. 31 min.)
I det tidlige forår 1847 vendte Clara og Robert Schuman hjem efter en længere koncertturné. På rejsen hjem mod Dresden noterede Robert i sin dagbog: ”ønsker om at komponere en opera – tid til planlægning”. Tiden blev ikke spildt, og hjemvendt gik han straks i gang med at finde en passende tekst. Han valgte Friedrich Hebbels drama Genoveva. Handlingen udspiller sig i korstogene tid, hvor vi følger ridderen Siegfried, der drager afsted på korstog. Han er netop blevet gift med Genoveva, som han efterlader hjemme hos sin betroede ven Golo. Golo er forelsket i Genoveva og benytter lejligheden til at gøre tilnærmelser, men Genoveva afviser ham. Forsmået og opsat på hævn spinder han en historie om, at Genoveva har forsøgt at forføre ham. Denne historie kommer Siegfried for øre, og han beordrer omgående, at Genoveva skal henrettes. Heldigvis kommer sandheden frem i sidste øjeblik, og Genoveva bliver reddet. Schumann synes at have været fyldt med skrivelyst, og operaen bliver hurtigt komponeret færdig. De fleste operakomponister venter med at skrive ouverturen til sidst – på den måde kan komponisten præsentere temaer og motiver, som kommer til at spille en rolle senere i operaen. Schumann derimod komponerede sin ouverture som det første, og det er med til at give denne ouverture en særlig friskhed. Musikken indledes med et langsomt afsnit, hvor musikken søgende og hele tiden med en intens underlæggende dramatisk atmosfære gradvist arbejder sig henimod allegrodelen. Gradvis åbenbarer hovedtemaet sig, og en dramatisk symfonisk udvikling med et smukt sidetema som kontrast skydes i gang.
Sergej Rachmaninov
I de musikalske kredse i Skt. Petersborg havde man længe set frem til den 28. marts
”I feel very lucky, because I live my dream and passion for music. It’s a very challenging life on many different levels, but I have the chance to do what I love the most, meaning sharing emotions through music with an audience and experience deep musical, emotional and human journeys with the people in the hall, and that’s pure magic.” Lise de la Salle
1897. Her skulle Rachmaninovs 1. symfoni uropføres under ledelse af Glazunov. Rachmaninov blev regnet som det største musikalske talent i Rusland, og forventningerne til symfonien var tårnhøje. Koncerten blev en katastrofe for Rachmaninov; Glazunovs opførelse lod sig meget tilbage at ønske, og kritikerne var nådesløse i deres kritik – blandt de hårdeste kritikere var Cui, som med spyende sarkasme udfærdigede et program til symfonien med udgangspunkt i de ti plager i Ægypten. Rachmaninovs følsomme sind kunne ikke klare kritikken; han brød sammen, fik en depression og komponerede intet i de tre følgende år.
flere vidunderlige melodier af sig. B-delen er intensiv og dramatisk med virtuose klaverpassager. 3. sats: Indledningen er et spøgefuldt orkesterafsnit, som viger for klaveret, der med stor virtuositet præsenterer hovedtemaet – et tema som har sin oprindelse i 1. sats’ marchakkompagnement til hovedtemaet. En fabulerende overledning fører os til sidetemaet, som har slægtskab med sidetemaet fra 1. sats. Koncerten afsluttes med en ekstatisk coda, hvor de helt store emotioner får frit spil i både orkester og i den virtuose klaverstemme.
2. klaverkoncert, c-mol, op. 18 I efteråret 1900 begyndte Rachmaninov takket være intensiv terapi og hjælp fra lægen og terapeuten Nikolaj Dahl at samle kræfter til igen at komponere, og han begyndte på sin 2. klaverkoncert. Koncerten blev værket, som førte ham ud af krisen, og som gav ham enorm succes som komponist - ikke bare i Rusland, men i hele den vestlige verden. I dyb taknemlighed dedikerede han klaverkoncerten til Nikolaj Dahl.
Schumanns liv var præget store omskifteligheder, og han nåede i løbet af sit relativt korte liv at have bopæl og arbejdsplads et væld af steder - som en hvileløs vandringsmand var det svært for ham at finde ro. I 1850 flyttede han til Düsseldorf, hvor han var tiltænkt en rolle som musikdirektør. Som musikdirektør skulle han dirigere byens orkester og amatørsangforening, men rollen som dirigent lå ikke til Schumann dertil kom, at hans psykiske tilstand blev betydeligt forværret (Schumann var maniodepressiv). Samarbejdet med orkesteret brød mere eller mindre sammen, og Schumann lod efter kort tid sin hustru, Clara, lede orkesterprøver til stor frustration for orkesteret - en kvindelig dirigent var uhørt på den tid og kunne ikke accepteres. Det hele kulminerede med, at Schumann forsøgte selvmord ved at kaste sig i Rhinen, men han blev reddet og levede sine sidste år på sindssygehospitalet i Endenich ved Bonn.
1. sats: Koncerten indledes af klokkelignende klange i klaveret, der gradvis opbygger spænding, som kulminerer med præsentationen af hovedtemaet i celloerne. Klaveret spiller rollen som akkompagnatør under det smukke hovedtema og overtager først solistrollen i overledningen, som fører til et nyt passioneret tema, hvor klaveret bringes i front. Et mere ustabilt afsnit følger, hvor de præsenterede temaer på nye måder bringes i spil. Det hele kulminerer i en mægtig reprise af hovedtemaet, hvor klaveret giver temaet et dramatisk marchakkompagnement. Satsen bringes til afslutning i en omfattende koda. 2. sats: Den langsomme sats forløber i ABA-form. A-afsnittet bevæger sig drømmende og fabulerende af sted og kaster
Robert Schumann
Symfoni nr. 3, Es-dur - Den rhinske Midt i en tid præget af tumultariske omskiftninger og dyb personlig krise komponerede Schumann sin lyse imødekommende 3. symfoni. Han havde i begyndelsen svært ved at komponere i Düsseldorf på
grund af byens larm, men et ophold i Köln gav ham den fornødne ro til at begynde sin symfoni med arbejdstitlen: Et stykke om livet langs Rhinen. Schumann forsøger ikke at lave programmusik i stil med Beethovens pastorale symfoni, men maler i stedet en smuk symfonisk udgave af Rhindalens smukke natur bredt ud over fem satser. 1. sats: Symfonien indledes med et livfuldt og energisk tema, som kunne symbolisere Rhinens stærke og uendelige strøm. Schumann formår gennem hele første sats at fastholde tilhøreren med det strømmende rhinske tema, og først mod slutningen bringes et nyt tema i spil. Rhintemaet vender dog hurtigt tilbage og bringer satsen til en mægtig afslutning. 2. sats: En idyllisk ländler (tysk folkedans) hvor det blide tema præsenteres af de dybe strygere. 3. sats: Et roligt intermezzo hvor vi for en stund får ro for Rhinens strømmende vand, men i stedet giver plads til blide og inderlige melodier. 4. sats: I denne sats bliver vi taget med i en andægtig procession, som leder os direkte til finalen. Schumann fik inspirationen til denne sats under et andet besøg i Köln i november 1850, hvor ærkebiskoppen i Köln blev indsat som kardinal. 5. sats: Uden ophold følger finalen med sit enkle og sangbare hovedtema. Det andægtige tema fra den foregående sats bringes i spil i slutning af satsen, og det hele afsluttes i et sandt festfyrværkeri af Es-durakkorder. © Jan Mygind 2018
MATEUSZ MOLEDA, DIRIGENT Mateusz Moleda er født og opvokset i Dresden, Tyskland. Han har studeret klaver på Musikhøjskolen i Hannover og har optrådt som koncertpianist i mere end 25 lande verden over. Som søn af en polsk sopran og tenor fik Mateusz fra en tidlig alder indblik i teater- og musikverdenen. Hans symfoniske repertoire omfatter værker i alle musikalske perioder - især symfonier af Beethoven, Schumann, Brahms og Bruckners komplette symfoniske værker, men også mere sjældne værker som Karl Amadeus Hartmanns 6. symfoni og Florent Schmitts symfoniske kantate Psalm. Mateusz har været gæstedirigent i flere lande, herunder Tyskland, Italien, Spanien, Polen, Sydkorea, Japan, Sydafrika og flere lande i Sydamerika. Han er en passioneret rejsende, har besøgt mere end 60 lande rundt om i verden og taler flydende tysk, polsk, engelsk, fransk og russisk. ”... When working he is focused and determined, he perfects the accentuation, tightens the pace, emphasizes orchestral differentiation and sophistication.“ BR-Klassik
LISE DE LA SALLE, KLAVER Lise de la Salle husker ikke sit liv uden et klaver. Hun har spillet, fra hun var helt lille, og da hun først begyndte med at spille, stoppede hun aldrig. Lisa de la Salle havde sin debut som niårig i en live radiokoncert, og det var en drøm, der gik i opfyldelse for hende. I dag har hun etableret sig som en af nutidens mest spændende unge kunstnere og som en musiker med en usædvanlig musikalsk sensibilitet og modenhed. Hun spiller med de førende orkestre og dirigenter verden over.