program: barokkens mestervĂŚrk onsdag 27. marts 2013, kl. 19.30 i vor frue kirke
Nicholas kraemer dirigent
programnoter:
Nicholas Kraemer begyndte sin karriere på cembalo, men har dirigeret i en stor del af sin karriere. Han har optrådt med en lang række store orkestre i verden. Herunder blandt andet Berliner Filharmonikerne, Chicago Symfoniorkester, BBC Filharmonikerne, Rotterdam Filharmonikerne og Toronto Symfoniorkester.
Bach: Messe i h-mol, BWV 232 (Bach-Werke-Verzeignis)
Kristine becker lund, sopran Kristine Becker Lund har siden studietiden på Det Fynske Musikkonservatorium og Operaakademiet ved Det Kgl. Teater spillet titelrollerne i både Madame Butterfly og Händels Alcina, foruden roller som eksempelvis Grevinden i Figaros bryllup, Pamina i Tryllefløjten, Adina i Elskovsdrikken og Fiordiligi i Cosi fan tutte.
Maria kontra mezzosopran Maria Kontra er uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København og på Royal Academy of Music’s operaskole i London. Hun har været solist med bl.a. Aarhus Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, The London Handel Players, Hurra Barock Orkester, Athelas Sinfonietta, Ensemble Zimmermann og Radiounderholdningsorkestret.
sune hjerrild tenor Sune Hjerrild er som eneste dansker blevet udvalgt til både Placido Domingo Opera Contest, BBC Cardiff Singer of the World og for nylig Luciano Pavarotti Voice Competition i Modena. Han har desuden blandt andet sunget på Operaen i Sydney, Napoli, Limoges, Leipzig, Wuppertal og Heilbron, på Steyr Operafestival i Østrig, L’Auditorium del Conciliazione i Rom, Opera Lyrique de Tourcoing i Frankrig.
palle knudsen bas Palle Knudsen har siden 1999 været en del af solistensemblet ved Den Kgl. Opera og har haft roller som Grev Almaviva i Figaros bryllup, Eisenstein i Flagermusen, Guglielmo i Cosi fan tutte og titelrollen i Don Giovanni – både herhjemme og i udlandet som Royal Opera i London, Glimmerglass Operaen i New York, Pittsburg Operaen, St. Petersborg Filharmonien, Hanoi-operaen i Vietnam og Pest Vigad i Budapest.
De faste messeled Tilbage i middelalderen (fra ca. 800-1000) fastlagdes den kristne (katolske) kirkes liturgi. Dens sange udførtes af munkene og var énstemmige, kaldet gregoriansk sang eller koral. I overgangen fra middelalderen til renæssancen skabtes en tradition med at sætte de faste led (ordinariums-leddene) i flerstemmig musik i tidens stil. I modsætning til de variable led (propriumsleddene), der skifter tekst og musik fra den ene søndag eller højtid til den anden, bliver de faste led gentaget ved de fleste gudstjenester året rundt. De fem faste led består af en anråbelse om nåde: Kyrie eleison (Herre forbarm dig), en lovprisning: Gloria in excelsis Deo (Ære være Gud i det højeste), trosbekendelsen: Credo (Jeg tror), forberedelsen til nadveren: Sanctus Dominus, Deus Sabaoth (Hellig er Herren, Gud den almægtige) og selve nadversalmen: Agnus Dei (O du Guds lam).
Reformationen Under reformationer gav Luther nye retningslinjer for gudstjenesteformer. Det vigtigste musikalsk set var at erstatte den latinske munkesang med fælles menighedssang på folkesproget. Dog angav Luther (i Formula Missae, 1523), at man i købstæderne godt i et vist omfang kunne beholde det latinske sprog i musikken. De liturgiske bånd til den katolske messe blev altså ikke revet over på én gang. På Bachs tid var det almindeligt i Sachen og f.eks. i Leipzigs hovedkirker på særlige festdage at opføre stor musik til de første to ordinære messeled, Kyrie og Gloria – en såkaldt Missa Brevis, (kort messe). Ligeledes kunne man opføre et stort Sanctus (dog uden Hosanna og Benedictus). Man skal derfor ikke undre sig over at luther-tro komponister som Bach tilsyneladende med h-mol messen har skrevet en hel ”katolsk” messe. H-mol messens enkeltdele kunne sagtens opføres i en protestantisk sammenhæng også.
Tilblivelsen – den korte version Tilblivelseshistorie vil afsløre (i hvert fald noget af) sandheden om værket. Bachs messe består af 18 korsatser og ni arier, hvoraf hovedparten er bearbejdet genbrug af hans tidligere kirkekompositioner. I sine sidste leveår 1748-49 sammenfattede Bach disse i én samlet pagineret renskrift – i fire dele, nummereret og med hver sin overskrift: Missa (dvs. Kyrie og Gloria), Symbolum Nicenum (dvs. Credo), Sanctus og Osanna, Benedictus, Agnus Dei et Dona nobis pacem (dvs. resten af Sanctus-leddet + Agnus Dei-leddet). Især i 4. del er der en del nyt tilkomponeret.
Den lidt længere version Det oprindelige Sanctus blev opført allerede i 1724 til 1. juledag. Messen, altså Kyrie og Gloria blev komponeret 1733. Det er gået over i historien på følgende måde: Bach sendte manuskriptet til den nyligt tiltrådte kurfyrste af Dresden, August III, der tillige var blevet valgt som polsk konge. Han var derfor konverteret til katolicismen. Med kompositionen sendte han en bønskrivelse om at blive antaget som hofkomponist, da ”han flere gange var blevet generet i sit embede i Leipzig.” Efter flere år fik han dog aldrig andet end titlen. Og intet vides om nogen opførelse af denne Missa Brevis. Begyndelsen til Credo-satserne kan føres tilbage til omkring 1740. Mens 4. del er dels nykomponeret, dels bearbejdet genbrug af gamle kantatesatser.
Enhed i kompilationen At Bach nøje har gennemarbejdet alle disse tidligere kompositioner med henblik på at skabe en enhed ud af sammenstillingen, viser bl.a. Credo-delen, der blev udvidet med en ekstra sats til i alt ni satser, således at hele delen fremstår i streng symmetri. De tre vigtigste begivenheder i evangeliet står i centrum som tre korsatser, omrammet symmetrisk af to korsatser og én arie – således: kor – kor – sopran-alt duet – Jesu fødsel (Et incarnatus est) – Død (Crucifixus) – Opstandelse (Resurrexit) – bas-arie – kor – kor. Læg desuden mærke til den dramatiske kontrast og overgang mellem Crucifixus og Resurrexit – og overgangen til sidste kor: Et expecto (forventning om det himmelske liv). I begge tilfælde kommer trompeter og pauker i brug i en jublende musik i D-dur – de høje trompeters toneart. Alle satser med trompeter står i denne toneart.
Sponsorer:
Musikken er fuld af sådanne direkte tonemalerier. Bach har også lagt megen flid i at skabe afveksling mellem tonearter, stemninger og forskellige besætningstyper: Kor over for arier eller duetter – fuldt orkester over for soloinstrumenter. I Gloria-leddet er der en smuk fordeling af kor og arier. Alle stemmetyper får en soloarie eller duet. De lyse sopransoloer kombineres med violin- eller fløjtesolo, den mørke alt med den dybere obo d’amore og bassen med et solohorn og to fagotter.
Hensigten med kompilationen? Selv om forskerne graver og gransker, bliver vi nok aldrig helt kloge på, hvorfor Bach i sine sidste år foretog dette samle-arbejde. Måske skal det sammenholdes med hans ”demonstration” af kontrapunktisk lærdom i værket Die Kunst der Fuge. Han ville samle al sin kunnen i enkelte gigantiske værker. Man skal nok ikke blive harm på Bach for hans brug af bearbejdelser af tidligere kompositioner. Han var bestemt ikke doven. Hans produktion er så omfattende, at han holdt kone og en stor børneflok beskæftiget med bl.a. at udskrive stemmer til sine værker. Nej, det store ”genbrug” var en udbredt praksis blandt tidens komponister, der bundede i det faktum, at de fleste værker kun blev opført ved den givne lejlighed og dernæst aldrig mere. Så ingen kan fortænke komponisterne i at fremdrage dele af deres bedste værker i bearbejdet form ved nye lejligheder. Ligeledes kan vi lade diskussionen ligge om, hvorvidt det lykkedes Bach ud af ”stumperne” at skabe et musikalsk og æstetisk helstøbt værk – og om det i det hele taget var hans intention? Lad de lærde skændes derom – og lad os nyde det overvældende smukke værk. © Rolf Ruggaard
program: Dirigent
Nicholas Kraemer
Solister
Kristine Becker Lund, sopran
Maria Kontra, mezzosopran Sune Hjerrild, tenor Palle Knudsen, bas Kor
Thisted Kirkes Damekor
Thisted Kirkes Drenge-Mandskor Koncertmester
Veselin Demirev
Johann Sebastian Bach (1685-1750): Messe i h-mol, BWV 232 (ca. 110 min.) I. Missa: Kyrie Christe Kyrie Gloria Et in terra pax Laudamus te Gratias agimus tibi Domine Deus Qui tollis Qui sedes Quoniam tu solus sanctus Cum Sancto Spiritu
II. Symbolum Nicenum: Credo in unum Deum Patrem omnipotentem Et in unum Dominum Et incarnatus est Crucifixus Et resurrexit Et in Spiritum sanctum Confiteor Et expecto
III. Sanctus: Sanctus Pleni sunt coeli
IV. Osanna, Benedictus, Agnus Dei et Dona nobis pacem: Osanna in excelsis Benedictus Osanna repetatur Agnus Dei Dona nobis pacem
e
k s å p d o g g i t g i r n e Vi ønsker alle Ret til ændringer forbeholdes. Fotografering samt lyd- eller video-optagelser under koncerten er ikke tilladt.