Koncertprogram, Aalborg Symfoniorkester, 20.04.23, Barber, Marsalis & Dvořák

BARBER, MARSALIS & DVORÁK

Torsdag 20. april 2023 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus

Dirigent Lina Gonzalez-Granados

Solist Carol Jantsch, tuba

Koncertmester Vesselin Demirev

PROGRAM

Essay nr. 1 for orkester

Koncert for tuba og orkester Up!

Boogaloo Americana Lament In Bird’s Basement

Symfoni nr. 5, op. 76 i F-dur Allegro ma non troppo Andante con moto

Scherzo: Allegro scherzando Finale: Allegro molto

Lina Gonzalez-Granados, dirigent

(ca. 8’ min)

(ca. 22’ min)

(ca. 36’ min)

Hun er rost for sin rige, dybtfølte orkesterlyd (Chicago Sun-Times), sin rytmiske vitalitet (San Francisco Chronicle) og sin rå kraft (LA Times). På få år har colombiansk-amerikanske Lina Gonzalez-Granados markeret sig nationalt og internationalt som en enestående talentfuld ung dirigent. Hun er kendt for kraftfulde fortolkninger af såvel det symfoniske og som operarepertoiret og arbejder desuden dedikeret for at præsentere nye og ukendte værker af latinamerikanske komponister.

Efter hun vandt den fjerde Chicago Symphony Orchestra Sir Georg Solti International Conducting Competition, blev Lina GonzalezGranados fra februar 2020 udnævnt til den nye Solti Conducting Apprentice og kom under maestro Riccardo Mutis vinger – et engagement, der fortsætter til juni i år. Sidste sæson blev hun også udnævnt til Resident Conductor ved LA Opera, en stilling hun besidder indtil juni 2025.

Lina Gonzalez-Granados har dirigeret en perlerække af amerikanske orkestre – blandt dem LA Phil, Chicago Symphony og New York Philharmonic, og i Europa har koncerthuse i blandt andet Barcelona, Kristiansand og Nürnberg haft besøg af hende.

Hun er født og opvokset i Cali i Colombia og fik sin dirigentdebut i 2008 med Youth Orchestra of Bellas Artes. Hun tog en kandidatgrad i direktion hos Charles Peltz, en kandidatgrad i korledelse fra New England Conservatory hos Erica Washburn og er Doctor of Musical Arts in Orchestral Conducting fra Boston University.

Samuel Barber (1910-1981)

Wynton Marsalis (1961-) Pause

Antonín Dvořák (1841-1904)

Foto: © Todd Rosenberg

Carol Jantsch, tuba

“A sound as clear and sure as it [is] luxurious”. Sådan skrev avisen Philadelphia Inquirer i en rosende omtale af Carol Jantsch, der siden 2006 har været 1. solo tubaist hos Philadelphia Orchestra. Hun blev dermed den første kvindelige tubaist i et større symfoniorkester. Hun fik stillingen, mens hun var ved at afslutte sin uddannelse på University of Michigan – og den bestod hun efterfølgende med højeste udmærkelse.

Ved siden af sit engagement i symfoniorkestret er Jantsch en kendt og skattet solist. Hun har blandt andet spillet med Columbus Symphony, St. Petersburg Symphony i Rusland, Henry Mancini Institute Orchestra og United States Marine Band. Hun har vundet priser i flere internationale konkurrencer for solotuba og modtaget flere hædersbevisninger – blandt dem titlen som ”Best of Philly” fra Philadelphia Magazine i 2009.

Carol Jantsch er også en efterspurgt underviser og er tilknyttet både Yale University School of Music og Temple University’s Boyer College of Music. Derudover giver hun jævnligt masterclasses i både Europa, USA og Asien. I 2018 grundlagde hun Tubas For Good, et non-profit projekt, som stiller instrumenter til rådighed for børn i Philadelphias skoledistrikt. Hun fornøjer sig desuden i kopibandet Tubular, der spiller alt fra ABBA til Led Zeppelin – på tuba, euphonium, trommer og vokal.

Hun er selv vokset op i en musikalsk familie og begyndte at spille klaver som seks-årig. Ni år gammel begyndte hun at spille euphonium, og efter hun skiftede til tuba, blev hun elev ved den prestigefyldte kostskole Interlochen Arts Academy.

Samuel Barber

Barber voksede op i en spændende periode i amerikansk musikhistorie, hvor man siden slutningen af det 19. århundrede havde etableret både musikkonservatorier og symfoniorkestre i flere større byer. En stor del af den amerikanske musikscene drømte om at skabe sin egen unikke kunstmusik – lidt i stil med det, man i Europa havde set med den store nationalromantiske bevægelse i anden halvdel af det 19. århundrede. Her var man i de slaviske, russiske, og skandinaviske egne begyndt at implementere den lokale folklore i musikken.

I Amerika oplevede man op igennem

Barbers liv, hvordan den amerikanske

musik fandt sin egen unikke stemme, som udviklede sig med inspiration fra både den afroamerikanske musik, den hastigt fremadstormende filmindustri, hvor musikken spillede en vigtig rolle, og endelig også med inspiration fra de utallige europæiske musikere og komponister, som fra den tidlige del af det 20. århundrede emigrerede til Amerika.

Samuel Barber fik sit store musikalske gennembrud som ganske ung med værkerne Adagio for Strings og Essay nr 1. for orkester, som blev komponeret på bestilling fra NBC Symphony Orchestra og dirigenten Arturo Toscanini. Han blev én af Amerikas mest populære og mest opførte komponister.

Essay nr. 1 for orkester

Barber havde i sine studieår flere gange besøgt den højtberømmede dirigent Arturo Toscanini i dennes sommerhus i Italien, og de havde opbygget et nært venskab. Toscanini var ellers berømt og berygtet for ikke at ville opføre nye amerikanske værker, men med Barber gjorde han en undtagelse, og med uropførelsen af Essay nr.1 blev Barber en central komponist i det amerikanske musikliv. Idéen bag at skrive et musikalske essay havde Barber tidligere udforsket i sine tre Essays for piano. Ligesom i den litterære form er Barbers Essay nr. 1 et kortere værk, hvor vi bliver præsenteret for udviklingen af et komplekst, velbegrundet, tankevæk

Carol Jantsch is a Yamaha Performing Artist. She plays a Yamaha YFB-822 F tuba, a YFB826 “Yamayork” CC tuba, and a PT-6 CC tuba.

Foto: © Rob Shanahan

kende værk, der udvikles omkring en musikalsk idé/tema.

Wynton Marsalis

Fra han var ganske ung har den berømte jazztrompetist og komponist

Wynton Marsalis favnet mange genrer og ubesværet bevæget sig fra den frie improvisatoriske jazz til den mere klassiske og nodeorienterede musik – og tilbage igen. Han har indspillet en række store klassiske trompetkoncerter, der alle har høstet store anmelderoser. Han var en af de drivende kræfter i etableringen af Jazz at Lincoln Center i New York, hvor han i dag er kunstnerisk leder.

Som komponist trækker han på sin brede musikalske baggrund, og musikken bevæger sig frit fra jazz over blues til klassisk. Et værk som det prisvindende jazz-oratorie Blood on the Fields (1997) er et fantastisk eksempel et yderst vellykket ”crossover” værk. På denne måde kan Marsalis siges at videreføre den afro-amerikanske tradition, der begyndte med værker som Scott Joplins opera Treemonisha (1911), William Grant Stills Afro-American Symphony (1931), og Florence Price’s Symphony No. 3 (1938–39).

Koncert for tuba og orkester

I 2015 komponerede Wynton Marsalis en violinkoncert til violinisten Nicola Benedetti. Den blev en kæmpe succes, og som en opfølger til denne bestilte Philadelphia Orchestra en tuba-koncert til orkestrets egen tubaist, virtuosen Carol Jantsch.

Marsalis arbejdede under tilblivelsen af tubakoncerten tæt sammen med Jantsch og ønskede at skabe et værk, som man kan kalde skræddersyet til hende og hendes musikalitet. Som tilhører tages vi med på en rejse gennem

tubaens mange klanglige facetter, og koncerten synes at være en forfinet blanding af yderst krævende og virtuose passager og passager med fokus på det klanglige – både tubaens klang alene, men i lige så høj grad det klanglige samspil med orkestret.

1. sats: Up Koncerten indledes af et energisk afsnit, hvor solisten udfordres med hurtigt passagespil. Musikken falder lidt til ro for at give plads til et afsnit, hvor solisten laver multiphonics, en teknik hvor der både synges og spilles på tuba på samme tid. Tempoet stiger igen, og musikken folder sig ud i et til tider jazzet univers.

2. sats: Boogaloo Americana I denne charmerende sats tages vi på en musikalsk rejse ind i 1960’ernes populære danseform, Boogaloo. Musikken svinger og danser.

3. sats: Lament Tubaen vises frem som et lyrisk og syngende instrument over et dissonerende orkesterakkompagnement. Omkring midten af satsen vokser musikkens energi over et gospelinspireret motiv.

4. sats: In Bird´s Basement Med lynhurtigt passagespil og vilde harmoniske udflugter bringes koncerten til en medrivende og virtuos afslutning. Musikken er svingende og jazzy med et væld af medrivende riffs og motiver.

Antonín Dvorák

I anden halvdel af det 19. århundrede blev den centraleuropæiske musikstil udfordret af en bølge af nationalromantik, hvor musikere og komponister nu hentede inspiration i den lokale folkemusik og folklore. Dvořák var blandt de første i denne nye bølge, og hans musik emmer af bøhmiske og slaviske toner og rytmer. I sine unge år kæmpede han for at slå igennem, men netop denne nye stil var med til at sikre

Dvořák sit store internationale gennembrud. I 1875 deltog han i en komponistkonkurrence i Wien, hvor juryen bestod af Eduard Hanslick, Johann Herbeck, og Johannes Brahms, og de blev alle yderst begejstrede for Dvořáks bidrag, og han vandt konkurrencen. Det blev begyndelsen på en stor international karriere, som blev hjulpet godt på vej af særligt Brahms vedblivende støtte.

Symfoni nr. 5

Kort efter konkurrencen gik Dvořák i gang med at komponere sin 5. symfoni. Den synes at rumme essensen af, hvad juryen og særligt Brahms havde fremhævet som Dvořáks særlige og unikke musikalske kendetegn. Musikken er båret af skønne, sangbare og brede melodier med ”ørehængerkvalitet” og dertil en særlig bøhmisk/slavisk kolorit i tonesproget. Symfonien er ofte blevet sammenlignet med Beethovens

6., og de to symfonier står da også begge i F-dur og har en udpræget pastoral karakter – naturindtryk skinner tydeligt igennem begge værker.

Symfoniens første sats er holdt i en blid og mild toneverden og synes næsten at være som et musikalsk portræt af den bøhmiske natur. I den anden sats hører vi tydeligt Dvořáks fantastiske evne til at skrive medrivende melodier. Man hører her, hvad det var, som fascinerede Brahms - lod denne ligefrem sin musik inspirere af Dvořáks smukke melodi? Den tredje sats følger som en forlængelse af anden sats og udvikler sig efter en kort introduktion til en legende scherzo i stil med en slavisk dans. Finalesatsen er symfoniens mest dramatiske sats, og er et tidligt eksempel på Dvořáks store evne til at skabe velklingende symfoniske forløb med stor intensitet og drama.

Koncertnoter, Jan Mygind, april 2023

SYMFONIORKESTER

1. Violin

Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester

Yana Deshkova 1. alt. koncertmester

Justyna Jara 2. koncertmester +

Olga Daniluk

Thomas Rokkjær

Igor Vitenson

Christian Thordal-Christensen

Christina J.G. Rudan

Else Marie Tolbøll

Jaroslaw Nierychlo

Sabina Kolodziej +

Maria Klingsholm +

2. Violin

Signe Madsen 1. solo +

Olga Vitenson 2. solo

Taras Daniluk

Ludmila Landa

Mark Cherry

Mette Marie Matthiesen

Synnøve Gustavsson

Jette Rosendal

Boris Grinman

Bratsch

Evdokia Ershova 1. solo

Elsebeth Schmidl

Vladimir Bochkovskiy

Ruben Kristensen

Jonatan Sjølin

Anna Dahl

Anna Medzkiewicz +

Cello

Adam Wozniak 1.solo

Matthias Hehrmann 2. solo o

Vincent Stadlmair

Hanne Houengaard

Kirsten Martinsen

Gabriella Fuglsig #

Kontrabas

Ivan Medvedev 1. solo

Jeffrey White 2. solo

Arly Wehner

Malte Schmidt #

Fløjte

Kaja Marie Andersen 1. solo

Camille Guenot 2. solo

Ida Marie Sørmo, piccolo

Obo

Judith Blauw 1. solo

Van Huynh 2. solo +

Jenny Sjöberg, engelskhorn

Klarinet

Randi Østergaard 2. solo

Lisbet Binderup Thordal, basklarinet

Fagot

Sheila Popkin 1. solo

Simone Cipriano 2. solo #

Sennen Costa, kontrafagot

Horn

Erik Sandberg 1. solo

Jack Pilcher May 3. solo

Charlie Ransley

Lena Westlund

Trompet

Jonathan Clarke 1. solo

Rasmus Eskesen 2. solo

Lloyd Griffin +

Basun

Bettina Ejlerts Jensen 1. solo

Theis Pontoppidan Stoico 2. solo

Jacob Ringsmose, basbasun

Tuba

Mattias Johansson 1. solo

Pauker

Michael Pilgaard 1. solo

Slagtøj

Simon Sigfusson 1. solo

Rasmus Vinther 2. solo #

Mathias Haslund Birch +

Klaver

Arne Jørgen Fæø +

Administration / Teknik

Lasse Rich Henningsen, adm. direktør

Tecwyn Evans, kunstnerisk chef

Rasmus Bundgaard, økonomichef

Anders M. Christensen, adm.-/produktionschef

Helle Nørgaard, PR og marketing

Karen Bente Holmgaard, koordinator

Tanja Klitgaard, sekretær

Ian Phillis, nodearkivar

Mai Dreier Christensen, bogholder

Peter H. Andersen, produktionsleder

Anders Sproegel, regissør

o konstitueret # kontraktansat + assistent

SPONSORER

Søe Holding

KOMMENDE KONCERTER

Nielsen & Sibelius

Dvorák, Schnelzer & Tarrodi

Kærlighed & død med Morlot: Sæsonafslutning

Aalborg Symfoniorkesters sæsonpræsentation 2023-2024

Torsdag 27. april 2023 kl. 19.30

Torsdag 4. maj 2023 kl. 19.30

Torsdag 11. maj 2023 kl. 19.30

Torsdag 1. juni 2023 kl. 19.30

Læs mere om alle vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk

Du kan møde os her: facebook.com/aalborgsymfoni @aalborg_symfoniorkester