BARBER, MARSALIS & DVORÁK
Torsdag 20. april 2023 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus
Dirigent Lina Gonzalez-Granados
Solist Carol Jantsch, tuba
Koncertmester Vesselin Demirev
Torsdag 20. april 2023 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus
Dirigent Lina Gonzalez-Granados
Solist Carol Jantsch, tuba
Koncertmester Vesselin Demirev
Essay nr. 1 for orkester
Koncert for tuba og orkester Up!
Boogaloo Americana Lament In Bird’s Basement
Symfoni nr. 5, op. 76 i F-dur Allegro ma non troppo Andante con moto
Scherzo: Allegro scherzando Finale: Allegro molto
Lina Gonzalez-Granados, dirigent
(ca. 8’ min)
(ca. 22’ min)
(ca. 36’ min)
Hun er rost for sin rige, dybtfølte orkesterlyd (Chicago Sun-Times), sin rytmiske vitalitet (San Francisco Chronicle) og sin rå kraft (LA Times). På få år har colombiansk-amerikanske Lina Gonzalez-Granados markeret sig nationalt og internationalt som en enestående talentfuld ung dirigent. Hun er kendt for kraftfulde fortolkninger af såvel det symfoniske og som operarepertoiret og arbejder desuden dedikeret for at præsentere nye og ukendte værker af latinamerikanske komponister.
Efter hun vandt den fjerde Chicago Symphony Orchestra Sir Georg Solti International Conducting Competition, blev Lina GonzalezGranados fra februar 2020 udnævnt til den nye Solti Conducting Apprentice og kom under maestro Riccardo Mutis vinger – et engagement, der fortsætter til juni i år. Sidste sæson blev hun også udnævnt til Resident Conductor ved LA Opera, en stilling hun besidder indtil juni 2025.
Lina Gonzalez-Granados har dirigeret en perlerække af amerikanske orkestre – blandt dem LA Phil, Chicago Symphony og New York Philharmonic, og i Europa har koncerthuse i blandt andet Barcelona, Kristiansand og Nürnberg haft besøg af hende.
Hun er født og opvokset i Cali i Colombia og fik sin dirigentdebut i 2008 med Youth Orchestra of Bellas Artes. Hun tog en kandidatgrad i direktion hos Charles Peltz, en kandidatgrad i korledelse fra New England Conservatory hos Erica Washburn og er Doctor of Musical Arts in Orchestral Conducting fra Boston University.
Samuel Barber (1910-1981) Wynton Marsalis (1961-) Pause Antonín Dvořák (1841-1904) Foto: © Todd RosenbergCarol Jantsch, tuba
“A sound as clear and sure as it [is] luxurious”. Sådan skrev avisen Philadelphia Inquirer i en rosende omtale af Carol Jantsch, der siden 2006 har været 1. solo tubaist hos Philadelphia Orchestra. Hun blev dermed den første kvindelige tubaist i et større symfoniorkester. Hun fik stillingen, mens hun var ved at afslutte sin uddannelse på University of Michigan – og den bestod hun efterfølgende med højeste udmærkelse.
Ved siden af sit engagement i symfoniorkestret er Jantsch en kendt og skattet solist. Hun har blandt andet spillet med Columbus Symphony, St. Petersburg Symphony i Rusland, Henry Mancini Institute Orchestra og United States Marine Band. Hun har vundet priser i flere internationale konkurrencer for solotuba og modtaget flere hædersbevisninger – blandt dem titlen som ”Best of Philly” fra Philadelphia Magazine i 2009.
Carol Jantsch er også en efterspurgt underviser og er tilknyttet både Yale University School of Music og Temple University’s Boyer College of Music. Derudover giver hun jævnligt masterclasses i både Europa, USA og Asien. I 2018 grundlagde hun Tubas For Good, et non-profit projekt, som stiller instrumenter til rådighed for børn i Philadelphias skoledistrikt. Hun fornøjer sig desuden i kopibandet Tubular, der spiller alt fra ABBA til Led Zeppelin – på tuba, euphonium, trommer og vokal.
Hun er selv vokset op i en musikalsk familie og begyndte at spille klaver som seks-årig. Ni år gammel begyndte hun at spille euphonium, og efter hun skiftede til tuba, blev hun elev ved den prestigefyldte kostskole Interlochen Arts Academy.
Samuel Barber
Barber voksede op i en spændende periode i amerikansk musikhistorie, hvor man siden slutningen af det 19. århundrede havde etableret både musikkonservatorier og symfoniorkestre i flere større byer. En stor del af den amerikanske musikscene drømte om at skabe sin egen unikke kunstmusik – lidt i stil med det, man i Europa havde set med den store nationalromantiske bevægelse i anden halvdel af det 19. århundrede. Her var man i de slaviske, russiske, og skandinaviske egne begyndt at implementere den lokale folklore i musikken.
I Amerika oplevede man op igennem
Barbers liv, hvordan den amerikanske
musik fandt sin egen unikke stemme, som udviklede sig med inspiration fra både den afroamerikanske musik, den hastigt fremadstormende filmindustri, hvor musikken spillede en vigtig rolle, og endelig også med inspiration fra de utallige europæiske musikere og komponister, som fra den tidlige del af det 20. århundrede emigrerede til Amerika.
Samuel Barber fik sit store musikalske gennembrud som ganske ung med værkerne Adagio for Strings og Essay nr 1. for orkester, som blev komponeret på bestilling fra NBC Symphony Orchestra og dirigenten Arturo Toscanini. Han blev én af Amerikas mest populære og mest opførte komponister.
Barber havde i sine studieår flere gange besøgt den højtberømmede dirigent Arturo Toscanini i dennes sommerhus i Italien, og de havde opbygget et nært venskab. Toscanini var ellers berømt og berygtet for ikke at ville opføre nye amerikanske værker, men med Barber gjorde han en undtagelse, og med uropførelsen af Essay nr.1 blev Barber en central komponist i det amerikanske musikliv. Idéen bag at skrive et musikalske essay havde Barber tidligere udforsket i sine tre Essays for piano. Ligesom i den litterære form er Barbers Essay nr. 1 et kortere værk, hvor vi bliver præsenteret for udviklingen af et komplekst, velbegrundet, tankevæk
Carol Jantsch is a Yamaha Performing Artist. She plays a Yamaha YFB-822 F tuba, a YFB826 “Yamayork” CC tuba, and a PT-6 CC tuba. Foto: © Rob Shanahankende værk, der udvikles omkring en musikalsk idé/tema.
Wynton Marsalis
Fra han var ganske ung har den berømte jazztrompetist og komponist
Wynton Marsalis favnet mange genrer og ubesværet bevæget sig fra den frie improvisatoriske jazz til den mere klassiske og nodeorienterede musik – og tilbage igen. Han har indspillet en række store klassiske trompetkoncerter, der alle har høstet store anmelderoser. Han var en af de drivende kræfter i etableringen af Jazz at Lincoln Center i New York, hvor han i dag er kunstnerisk leder.
Som komponist trækker han på sin brede musikalske baggrund, og musikken bevæger sig frit fra jazz over blues til klassisk. Et værk som det prisvindende jazz-oratorie Blood on the Fields (1997) er et fantastisk eksempel et yderst vellykket ”crossover” værk. På denne måde kan Marsalis siges at videreføre den afro-amerikanske tradition, der begyndte med værker som Scott Joplins opera Treemonisha (1911), William Grant Stills Afro-American Symphony (1931), og Florence Price’s Symphony No. 3 (1938–39).
Koncert for tuba og orkester
I 2015 komponerede Wynton Marsalis en violinkoncert til violinisten Nicola Benedetti. Den blev en kæmpe succes, og som en opfølger til denne bestilte Philadelphia Orchestra en tuba-koncert til orkestrets egen tubaist, virtuosen Carol Jantsch.
Marsalis arbejdede under tilblivelsen af tubakoncerten tæt sammen med Jantsch og ønskede at skabe et værk, som man kan kalde skræddersyet til hende og hendes musikalitet. Som tilhører tages vi med på en rejse gennem
tubaens mange klanglige facetter, og koncerten synes at være en forfinet blanding af yderst krævende og virtuose passager og passager med fokus på det klanglige – både tubaens klang alene, men i lige så høj grad det klanglige samspil med orkestret.
1. sats: Up Koncerten indledes af et energisk afsnit, hvor solisten udfordres med hurtigt passagespil. Musikken falder lidt til ro for at give plads til et afsnit, hvor solisten laver multiphonics, en teknik hvor der både synges og spilles på tuba på samme tid. Tempoet stiger igen, og musikken folder sig ud i et til tider jazzet univers.
2. sats: Boogaloo Americana I denne charmerende sats tages vi på en musikalsk rejse ind i 1960’ernes populære danseform, Boogaloo. Musikken svinger og danser.
3. sats: Lament Tubaen vises frem som et lyrisk og syngende instrument over et dissonerende orkesterakkompagnement. Omkring midten af satsen vokser musikkens energi over et gospelinspireret motiv.
4. sats: In Bird´s Basement Med lynhurtigt passagespil og vilde harmoniske udflugter bringes koncerten til en medrivende og virtuos afslutning. Musikken er svingende og jazzy med et væld af medrivende riffs og motiver.
I anden halvdel af det 19. århundrede blev den centraleuropæiske musikstil udfordret af en bølge af nationalromantik, hvor musikere og komponister nu hentede inspiration i den lokale folkemusik og folklore. Dvořák var blandt de første i denne nye bølge, og hans musik emmer af bøhmiske og slaviske toner og rytmer. I sine unge år kæmpede han for at slå igennem, men netop denne nye stil var med til at sikre
Dvořák sit store internationale gennembrud. I 1875 deltog han i en komponistkonkurrence i Wien, hvor juryen bestod af Eduard Hanslick, Johann Herbeck, og Johannes Brahms, og de blev alle yderst begejstrede for Dvořáks bidrag, og han vandt konkurrencen. Det blev begyndelsen på en stor international karriere, som blev hjulpet godt på vej af særligt Brahms vedblivende støtte.
Kort efter konkurrencen gik Dvořák i gang med at komponere sin 5. symfoni. Den synes at rumme essensen af, hvad juryen og særligt Brahms havde fremhævet som Dvořáks særlige og unikke musikalske kendetegn. Musikken er båret af skønne, sangbare og brede melodier med ”ørehængerkvalitet” og dertil en særlig bøhmisk/slavisk kolorit i tonesproget. Symfonien er ofte blevet sammenlignet med Beethovens
6., og de to symfonier står da også begge i F-dur og har en udpræget pastoral karakter – naturindtryk skinner tydeligt igennem begge værker.
Symfoniens første sats er holdt i en blid og mild toneverden og synes næsten at være som et musikalsk portræt af den bøhmiske natur. I den anden sats hører vi tydeligt Dvořáks fantastiske evne til at skrive medrivende melodier. Man hører her, hvad det var, som fascinerede Brahms - lod denne ligefrem sin musik inspirere af Dvořáks smukke melodi? Den tredje sats følger som en forlængelse af anden sats og udvikler sig efter en kort introduktion til en legende scherzo i stil med en slavisk dans. Finalesatsen er symfoniens mest dramatiske sats, og er et tidligt eksempel på Dvořáks store evne til at skabe velklingende symfoniske forløb med stor intensitet og drama.
Koncertnoter, Jan Mygind, april 2023
Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester
Yana Deshkova 1. alt. koncertmester
Justyna Jara 2. koncertmester +
Olga Daniluk
Thomas Rokkjær
Igor Vitenson
Christian Thordal-Christensen
Christina J.G. Rudan
Else Marie Tolbøll
Jaroslaw Nierychlo
Sabina Kolodziej +
Maria Klingsholm +
Signe Madsen 1. solo +
Olga Vitenson 2. solo
Taras Daniluk
Ludmila Landa
Mark Cherry
Mette Marie Matthiesen
Synnøve Gustavsson
Jette Rosendal
Boris Grinman
Bratsch
Evdokia Ershova 1. solo
Elsebeth Schmidl
Vladimir Bochkovskiy
Ruben Kristensen
Jonatan Sjølin
Anna Dahl
Anna Medzkiewicz +
Adam Wozniak 1.solo
Matthias Hehrmann 2. solo o
Vincent Stadlmair
Hanne Houengaard
Kirsten Martinsen
Gabriella Fuglsig #
Kontrabas
Ivan Medvedev 1. solo
Jeffrey White 2. solo
Arly Wehner
Malte Schmidt #
Fløjte
Kaja Marie Andersen 1. solo
Camille Guenot 2. solo
Ida Marie Sørmo, piccolo
Obo
Judith Blauw 1. solo
Van Huynh 2. solo +
Jenny Sjöberg, engelskhorn
Klarinet
Randi Østergaard 2. solo
Lisbet Binderup Thordal, basklarinet
Fagot
Sheila Popkin 1. solo
Simone Cipriano 2. solo #
Sennen Costa, kontrafagot
Horn
Erik Sandberg 1. solo
Jack Pilcher May 3. solo
Charlie Ransley
Lena Westlund
Trompet
Jonathan Clarke 1. solo
Rasmus Eskesen 2. solo
Lloyd Griffin +
Basun
Bettina Ejlerts Jensen 1. solo
Theis Pontoppidan Stoico 2. solo
Jacob Ringsmose, basbasun
Tuba
Mattias Johansson 1. solo
Pauker
Michael Pilgaard 1. solo
Slagtøj
Simon Sigfusson 1. solo
Rasmus Vinther 2. solo #
Mathias Haslund Birch +
Klaver
Arne Jørgen Fæø +
Lasse Rich Henningsen, adm. direktør
Tecwyn Evans, kunstnerisk chef
Rasmus Bundgaard, økonomichef
Anders M. Christensen, adm.-/produktionschef
Helle Nørgaard, PR og marketing
Karen Bente Holmgaard, koordinator
Tanja Klitgaard, sekretær
Ian Phillis, nodearkivar
Mai Dreier Christensen, bogholder
Peter H. Andersen, produktionsleder
Anders Sproegel, regissør
o konstitueret # kontraktansat + assistent
Søe Holding
Nielsen & Sibelius
Dvorák, Schnelzer & Tarrodi
Kærlighed & død med Morlot: Sæsonafslutning
Aalborg Symfoniorkesters sæsonpræsentation 2023-2024
Torsdag 27. april 2023 kl. 19.30
Torsdag 4. maj 2023 kl. 19.30
Torsdag 11. maj 2023 kl. 19.30
Torsdag 1. juni 2023 kl. 19.30
Læs mere om alle vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk
Du kan møde os her: facebook.com/aalborgsymfoni @aalborg_symfoniorkester