Aalborg Teater sæsonbrochure 2016/2017 by Aalborg Teater

AT SIGE SANDHEDEN ER REVOLUTIONÆRT 2016/2017

Design: Nicolaj Spangaa | Tryk: Basis Tryk Dronninglund | Forbehold for trykfejl, programĂŚndringer, prisstigninger og force majeure

AALBORG TEATER – SÆSON 16/17

LAD OS MØDES Det er her teatret er unikt. Fordi teatret netop kan perspektivere problemstillinger i nærværet mellem scene og publikum. Teatret kan med sine mange virkemidler styrke evnen til at danne holdninger. Teatret kan få os til at indse, at uenighed og forskellighed ikke er en svaghed, men en menneskelig styrke.

Et stærkt udgangspunkt for mere Så er jeg i gang med min første sæson her på Aalborg Teater. Jeg overtager et fantastisk hus fra en teaterdirektør, som har forladt Aalborg til fordel for København og Det Kongelige Teater. Jeg håber, at mine år her på Aalborg Teater vil blive lige så udviklende for teatret og publikum, som det har været tilfældet under de to seneste direktører: Morten Kirkskov og Geir Sveaass. Jeg har været så heldig at arbejde som instruktør på teatret under dem begge. Rum for refleksion Min intention er, at min tid på Aalborg Teater vil blive præget af det vi synes er vigtigt og relevant i vor tid. Jeg oplever, at mennesker i dag forsøger at begribe fænomener og handlinger, som kan være vanskelige at forstå, men at det kan være svært at finde rum for en åben, fordomsfri og perspektiverende dialog. Fordybelse og refleksion virker efterhånden som en civiliseret mangelvare.

Aktualitet og følelser Det er mit mål, at Aalborg Teater i de kommende år vil blive præget af spørgsmål som jeg mener det er vigtigt at sætte ord på, diskutere og reflektere over. Spørgsmål, som jeg oplever er vigtige for os alle: Hvad betyder en økonomi der ikke vækster? Kommer jeg til at få pension? Hvor meget overvågning kan vi tillade for at bekæmpe terrorisme? Hvad er konsekvensen af at vi er krigsførende? Hvor uafhængige er medierne egentlig? Jeg håber, vi kan perspektivere disse og andre dilemmaer gennem forestillinger i forskellige genrer og med forskellige kunstneriske udtryk, som evner at fange og kommunikere på en inddragende, vedkommende og underholdende måde. Med både klassikere, komedier, ny dansk og udenlandsk dramatik, musicals, familieforestillinger og borgersceneforestillinger ønsker jeg at appellere til hele følelsesregistret. Der vil være oplevelser for både hjerte og hjerne.

Som noget nyt indbyder vi til samtaler, debatter og dialogarrangementer med fokus på forestillingernes og tidens temaer.

Jeg håber, vi i min periode kan komme i en sådan kontakt med hinanden, at vi kan le, græde, blive rørt, diskutere og sammen blive klogere på de vigtigste ting i vores tid. Først og fremmest håber jeg, at Aalborg Teater bliver stedet, hvor mange vil lade sig inspirere og hvor vi altid er relevante. At det vil lykkes for mig at skabe et samlingssted for bevægende og udfordrende forestillinger – et sted hvor vi kan flytte hinanden – et sted hvor vi mødes. Vi ses i teatret!

Hans Henriksen Teaterdirektør ■

AALBORG TEATER – SÆSON 16/17

HVAD ER EN SLYNGEL -STAT ? Prinsen af Danmark hedder Hamlet og bor på Kronborg. Hans far, den gamle konge, døde for under to måneder siden, og nu gifter hans mor, Dronning Gertrud, sig med Hamlets farbror, den nye konge, Claudius. Men Hamlets far viser sig som et spøgelse for Hamlet og fortæller, at ”den, der slog mig ihjel, er den, der nu bærer Danmarks krone”. Det er derfor, der i sandhed er ”noget råddent i Danmarks rige”. Shakespeares mesterværk handler om, hvad man stiller op, når man har en stor og farlig viden, når man kender en sandhed, der kan få en hel stat til at synke i grus – men en sandhed, der også kan tage livet af den, der siger den højt. Og historien udspiller sig i et Danmark, der er blevet en slyngelstat med overvågning, beskidte handler og undertrykkelse. ■

”Slyngelstat” er en relativt ung neologisme. Det er en oversættelse af det engelske ”rougue state”, som første gang blev brugt i 1994 af den amerikanske sikkerhedsrådgiver Anthony Lake. Han betegnede visse stater som slyngelstater, defineret som ”stater, der ikke blot har sat sig udenfor den demokratiske familie, men også angriber fundamentale værdier”. Han benævner derpå eksplicit Cuba, Irak, Iran, Nordkorea og Libyen som konkrete eksempler på slyngelstater. Fra og med angrebet på World Trade Center i 2001 blev slyngelstatsbegrebet brugt ganske flittigt, og slyngelstaterne udgjorde nu den berømte ”ondskabens akse”. Historien har med grusom tydelighed vist, at det at opholde sig i et land, der har fået prædikatet ”slyngelstat”, er en yderst farlig affære: Irak, Afghanistan og Libyen har mildest talt mærket konsekvenserne i form af enorme mængder af bomber, krig og ødelæggelse, og i skrivende stund lader alle tre lande sig bedst beskrive som ”failed states”, fejlslagne stater uden egentligt styre, lov og ret. Men hvis det at lade hånt om den demokratiske familie og dens fundamentale værdier gør et land til slyngelstat, hvordan står det så til med Danmark? Vi var tilsyneladende klar til at udlevere Edward Snowden til tvivlsom retsforfølgelse i USA. Vi har gentagne gange sendt soldater, bomber og militært isenkram til krige, som ikke havde FN-mandat. Forbryder vi os så ikke mod international lov? Er vi så ikke selv slyngler? I hvert fald må vi være yderst opmærksomme på, om nogen begynder at kalde os en slyngelstat og ikke mindst hvem, der i så fald gør det. Det er et ord, der kan føre til massedrab. ■

HAMLET 07.09 – 24.09.2016 STORE SCENE Forfatter William Shakespeare Instruktør Hans Henriksen Scenograf Nicolaj Spangaa Medvirkende Patrick Baurichter Martin Ringsmose Marion Reuter Ena Spottag Steffen Berenthz Eriksen Jacob Moth-Poulsen Kasper Dalsgaard Henrik Weel Jørgen W. Larsen Niels Anders Manley

SPILLETIDSPUNKTER MAN-FRE 19:30 / LØR 16:00 PRISER UNGE MAN-TOR 130-280 KR 80 KR FRE-LØR 170-320 KR 1/2 PRIS AAT KLUB 50 KR I RABAT GRATIS INTRODUKTIONER TOR 08.09.2016 TIR 13.09.2016 Se mere side 37 UNDERVISNINGSMATERIALE Der udarbejdes undervisningsmateriale til forestillingen. Se mere på www.aalborgteater.dk/ undervisning

AALBORG TEATER – SÆSON 16/17

ALT I ALT SYNES JEG, AT KVINDERNES ADFÆRD ER LIGE SÅ FORFÆRDELIG SOM MÆNDENES Fassbinder giver os med Petra von Kants bitre tårer en moderne klassiker om kærlighed og magtspil. Han skildrer kærlighedens vilkår i en relation, hvor magt, udnyttelse og afhængighed synes at være det egentlige omdrejningspunkt. – For kan man elske uden at kræve? Petra von Kant har alt: Succes som modeskaber, en hengiven tjenestepige, en datter, to forliste ægteskaber bag sig og en skøn fremtid foran sig. Men hun er ensom. Da Karin kommer ind i hendes liv, forelsker Petra sig stormende og giver alt – penge, muligheder, vejen til succes. Men kærligheden er besidderisk.

Kærlighed bliver til økonomisk afhængighed – forelskelse bliver til udbytning, og Petra erfarer, at det, man står tilbage med, når erkendelsen indtræffer for sent, og mulighederne er tabte, er bitre tårer.

Forfatter Rainer Werner Fassbinder Instruktør Angelina Stojcevska Scenograf Magnus Mikaelsen og Ane Aasheim Medvirkende Kristine Elmedal Johansen Marie Knudsen Fogh Maria Henriksen Hanne Windfeld Nanna Skaarup Voss Emma Silja Sångren* *) Praktikant fra Statens Scenekunstskole København

Fassbinder har i forbindelse med filmatiseringen udtalt: ”Alt i alt synes jeg, at kvindernes adfærd er ligeså forfærdelig som mændenes adfærd, og jeg forsøger at illustrere grundene til dette og frem for alt at vise, at vi bliver misledt af opdragelse og af det samfund, vi lever i. Min beskrivelse af disse forhold er ikke kvindefjendsk, den er ærlig…” ■

Rainer Werner Fassbinder Tysk instruktør og dramatiker (1945-1982) Fassbinder regnes for en af filmhistoriens mest produktive kunstnere, men han var i næsten ligeså høj grad aktiv på den tyske teaterscene. Hans værker afspejler Tysklands historie fra Weimar-republikkens opløsning til 70’ernes politiske rethaverisme. Die bitteren Tränen der Petra von Kant fra 1971 er et af Fassbinders mest kendte værker; oprindeligt skrevet til scenen, men mest kendt fra filmen af samme navn fra 1972. Det siges desuden at være et af de eneste værker, hvor han i den grad arbejder autobiografisk.

PETRA VON KANTS BITRE TÅRER 03.09 – 24.09.2016 LILLE SCENE

SPILLETIDSPUNKTER MAN-FRE 19:30 / LØR 16:00 PRISER UNGE MAN-TOR 230 KR 80 KR FRE-LØR 270 KR 1/2 PRIS AAT KLUB 50 KR I RABAT GRATIS INTRODUKTIONER TIR 06.09.2016 ONS 14.09.2016 Se mere side 37

Foto: Nils Krogh

AALBORG TEATER – SÆSON 16/17

MØRKE OG MAGISKE VÆSNER LURER I MATTISSKOVEN En uvejrsnat fødes to børn i to rivaliserende røverbander. Ronja, datter af Mattis og Lovis, vokser op i Mattisborgen. Da hun bliver gammel nok til at færdes alene i skoven, møder hun Birk Borkasøn, en jævnaldrende dreng fra den rivaliserende røverbande. De to bliver efterhånden som søskende for hinanden. Sammen trodser de skovens mange farer og deres fædres indbyrdes fjendskab. Ena Spottag spiller Ronja i Astrid Lindgrens eventyrlige fortælling om venskab og mod, frygt og kærlighed og rejsen fra barn til voksen i en skov fyldt med grådværge, skovhekse og rumpenisser. ■

RONJA RØVERDATTER 02.11 – 17.12.2016 STORE SCENE FAMILIEFORESTILLING

Forfatter Astrid Lindgren

Instruktør Kristina Kjeldsberg Scenograf Aleksander Orlov og Irina Cherednikova Medvirkende Ena Spottag Niels Anders Manley Camilla Gjelstrup Hanne Windfeld Steffen Berenthz Eriksen Patrick Baurichter Marie Knudsen Fogh Jakob Hannibal Jørgen W. Larsen Nanna Skaarup Voss Caspar Juel Berg Anders Vølpert Momme

SPILLETIDSPUNKTER MAN-FRE 19:00 / LØR-SØN 16:00 PRISER UNGE MAN-TOR 130-280 KR 80 KR FRE-SØN 170-320 KR 1/2 PRIS AAT KLUB 50 KR I RABAT FAMILIE (2 VOKSNE/2 BØRN) MAN-TOR 520-620 KR FRE-SØN 600-700 KR GRATIS INTRODUKTIONER TOR 03.11.2016 ONS 09.11.2016 Se mere side 37

RONJA RØVERDATTER

AALBORG TEATER – SÆSON 16/17

RONJA ER EN ROLLEMODEL ENA SPOTTAG, DER ER AKTUEL I RONJA RØVERDATTER, HAR ALTID VIDST, AT HUN SKULLE STÅ PÅ SCENEN. FOR HENDE ER SKUESPILLET EN MÅDE AT HOLDE FAST I SIN BARNLIGE SIDE. MEN DET HELE STARTEDE PÅ AALBORG TEATER MED NOGLE AFLAGTE KOSTUMER FRA ROBIN HOOD. TEKST: NANNA BALSLEV FOTO: ULRIK JANTZEN

AALBORG TEATER – SÆSON 16/17

Ena Spottag var ikke særlig god i skolen. Hun havde svært ved at sidde stille og kunne ikke koncentrere sig om det, der foregik oppe på tavlen. Kroppen kunne ikke holde sig i ro – hun blev nødt til at bevæge sig. Til gengæld fik fantasien frit løb, når hun var med til at lave teaterforestillinger og finde på nye lege. Der var dog ikke særlig meget plads til leg og fantasiuniverser i skolen. Derfor var den 30-årige skuespillers folkeskoletid fyldt med forhindringer og nedture. Hun følte ikke, at hun passede ind, skiftede skole mange gange og lærte først at læse som 15-årig. ”I mange år syntes jeg ikke rigtig, at jeg var god til noget. Men så gik det op for mig, at det også er et talent at have en god fantasi. Og kunne blive så opslugt af noget, at man glemmer alt andet. Men i mange år syntes jeg, at det var forkert at være mig,” siger Ena Spottag. Hun har stadig svært ved at sidde stille. Hænderne er konstant beskæftiget, mens vi taler sammen. De flyver rundt, piller ved ærmet på sweateren, slår ud for at understrege de vigtigste pointer.

Hjem til Aalborg Nu er Ena Spottag tilbage på scenen i hovedrollen som Ronja Røverdatter, der spiller fra starten af november. Med rollen flytter hun tilbage til Aalborg, hvor hun har tilbragt størstedelen af sin barndom. Hendes forældre er skuespillerne Dea Fog og Jens Jørn Spottag, og Ena beskriver sit barndomshjem som rodet, kærligt og fyldt med højlydte diskussioner om livet og kunsten.

Ronja som rollemodel Det er de følelser, der gjorde, at Ena Spottag blev skuespiller. Hun vidste, at det var det, hun skulle, da hun havde set ’Woyzeck’ med faderen i hovedrollen for tredje aften og stadig fik tårer i øjnene.

Der er få andre steder end teatret, hvor der er plads til de helt store følelser.

”Jeg har altid været meget følsom, så det er ikke noget, jeg skammer mig over. Og jeg følte måske også, at jeg havde noget at leve op til, fordi begge mine forældre er skuespillere. Men jeg vidste simpelthen ikke, hvad jeg ellers skulle lave”, siger Ena og ser helt alvorlig ud uden antydningen af et smil for første gang under interviewet. Hun kom ind på skuespillerskolen i 2011, og fik sin første rolle i TV2s populære tv-serie ’Badehotellet’ inden hun var færdig på skolen. I dag kan hun ikke forestille sig at lave andet. Hun glæder sig til at spille Ronja Røverdatter, som hun altid har set som en rollemodel.

I dag har hun lært at bruge sin rastløse energi på scenen som skuespiller. Og hun er god til det. Så god, at hun modtog en Reumert Talentpris i 2015 for sin rolle i ’Glasmenageriet’ på Folketeatret. Senere markerede hun sig i TV2-serien ’Badehotellet’, og hele Danmark kom på fornavn med hende i sidste års sæson af ’Vild med Dans’, som hun vandt sammen med Thomas Evers til sin egen store overraskelse.

”I en periode spurgte jeg mine forældre dagligt om, hvornår vi skulle være en ’almindelig familie’ og have normal mad om aftenen. Men selv om de ikke havde særlig mange penge, så var der altid ret højt til loftet”, siger hun. Hver sommer var familien på ferie i en ødegård i Sverige, og som barn var Ena og hendes yngre søster ofte med til prøver på Aalborg Teater, hvor forældrene arbejdede. Da teatret skulle af med kostumerne fra deres opsætning af Robin Hood, fik Ena lov til at overtage dem og tage dem med på friskolen. Af samme årsag har hun et tæt forhold til Aalborg Teater, som hun betegner som sit andet hjem i den periode.

”Jeg tror ikke, der var nogen, der regnede med, at vi ville vinde. Jeg sagde ja til at være med, fordi jeg kan se værdien i alt. Men det var sindssygt grænseoverskridende at være med. Altså – det var sjovt at danse, men den der kendisting var slet ikke mig. Det havde jeg ikke rigtig overvejet, men jeg regnede jo ikke med, at jeg ville vinde – bare ryge ud efter tre-fire fredage.”

”Teatret betød, at der var utrolig meget leg og sjov i min barndom – og skuespillet er nok en måde at holde fast i den barnlighed. Der er en grund til, at jeg holder fast i det lidt infantile univers og stadig læser tegneserier. Fordi det er et frirum. Sådan har jeg det stadig – der er få andre steder end teatret, hvor der er plads til de helt store følelser.”

Hun søgte ind fem gange på skuespillerskolen, før hun kom ind. I en periode gik hun ned med stress, fordi det betød så meget for hende at komme ind.

”Ronja er både stærk og selvstændig, men hun er også menneskelig og bliver bange for Grådværgene. Hun lever i pagt med naturen og har mødt det uhyggelige og er blevet stærkere af det. Jeg ser op til hende, også fordi hun står ansigt til ansigt med sin sårbarhed," siger Ena Spottag, så man skulle tro, at hun beskrev sig selv. BLÅ BOG Født 1985 Uddannet fra Aarhus Teater i 2014 Debuterede i TV2-serien ’Badehotellet’ i 2015 Vandt 'Vild Med Dans' i 2015 Medvirker bl.a. i Ronja Røverdatter på Aalborg Teater, der har premiere 2. november 2016

AALBORG TEATER – SÆSON 16/17

”Underkastelse” er en fransk roman om Frankrig og Europa i 2022. Den handler om en litteraturprofessors sex- og sjæleliv, om romaners velsignelser og om, hvad der kunne ske, hvis en dygtig og moderat muslim blev fransk præsident. Romanen udkom 7. januar 2015 – samme dag som de islamistiske terrorangreb på satirebladet Charlie Hebdo. Romanens forfatter Michel Houellebecq er en af Europas vigtigste og mest læste nutidige forfattere. Hans gennembrudsroman, ”Udvidelse af kampzonen”, er i Danmark blevet iscenesat på Det Kongelige Teater, og alle hans efterfølgende romaner har været forlæg for teaterforestillinger i Frankrig, Tyskland og mange andre lande. Med ”Underkastelse” prøver Aalborg Teater, som de første i Danmark, kræfter med dette mesterværk af satire, inderlighed og provokation. ■

FAGRE NYE UNDERKASTELSE STRØTANKER OM MICHEL HOUELLEBECQS ROMAN ”UNDERKASTELSE”. Niels Lyngsø er digter og forfatter og har oversat Michel Houellebecqs roman ”Underkastelse” – en oversættelse vi bruger i vores dramatisering. På sin hjemmeside offentliggjorde han straks efter sin første læsning af romanen en række iagttagelser, som han selv kalder ”strøtanker”. Vi synes imidlertid, tankerne er så skarpe, at vi her bringer et fyldigt uddrag af dem.

UNDERKASTELSE 17.11 – 10.12.2016 LILLE SCENE DANMARKSPREMIERE Forfatter Michel Houellebecq Instruktør Johannes Holmen Dahl Scenograf Nia Damerell Medvirkende Martin Ringsmose Kasper Dalsgaard Kristine Elmedal Johansen Henrik Weel Marion Reuter

AF NIELS LYNGSØ

"Onsdag den 7. januar 2015 udkom Michel Houellebecqs nye roman Underkastelse, der skildrer et fremtidigt Frankrig under en muslimsk præsident. Samme dag blev ugebladet Charlie Hebdo udsat for et terrorangreb, fordi det havde publiceret satiretegninger af profeten Muhammed. Houellebecqs roman beskriver nogle borgerkrigslignende sammenstød i Paris’ gader mellem islamister og højreradikale franskmænd. Onsdag, torsdag og fredag, mens jeg læste bogen, kunne jeg på min tv-skærm se angreb på moskeer i Paris, en omfattende menneskejagt på de formodede terrorister og to gidseltagninger med adskillige døde og sårede til følge.

SPILLETIDSPUNKTER MAN-FRE 19:30 / LØR 16:00 PRISER UNGE MAN-TOR 230 KR 80 KR FRE-LØR 270 KR 1/2 PRIS AAT KLUB 50 KR I RABAT GRATIS INTRODUKTIONER MAN 21.11.2016 TIR 29.11.2016 Se mere side 37 UNDERVISNINGSMATERIALE Der udarbejdes undervisningsmateriale til forestillingen. Se mere på www.aalborgteater.dk/ undervisning

Fortsættes på næste side... 12

Foto: Barbara d´Alessandri

ISLAM ER FRIHED

AALBORG TEATER – SÆSON 16/17

FAGRE NYE UNDERKASTELSE Jeg har aldrig oplevet et så syret og skræmmende sammenfald mellem fiktion og virkelighed. Netop derfor er det vigtigt at holde de to ting adskilt. Til en start vil jeg forsøge at tilbagevise de forudsigelige fejllæsninger, der opstår, når man blander tingene sammen. Derefter vil jeg komme ind på, hvad bogen efter min mening først og fremmest handler om. Og det er ikke islam. Fejllæsningerne og romanens modus Som led i en yderst effektiv markedsføringsstrategi offentliggjorde forlaget Flammarion kort før jul et handlingsreferat af Underkastelse: Ved præsidentvalget i 2022 vælges Mohammed Ben Abbes, der er leder af et moderat muslimsk parti, og i løbet af kort tid underlægges Frankrig en mild form for sharia. Ben Abbes ender med at blive valgt, fordi de traditionelle partier fra centrum-venstre og centrum-højre, der plejer at skiftes til at have præsidentmagten, for alt i verden vil undgå Front Nationals kandidat, Marine Le Pen, og derfor bakker op om den moderate muslim. Der har i Frankrig været en lang række følelsesladede reaktioner fra folk, der ikke har læst bogen, og selv visse anmeldere, der antagelig har læst den, forholder sig mest til et forenklet referat, der fokuserer på romanens politiske fremtidsvision. De følelsesladede reaktioner falder i to kategorier: Den ene side ser Houellebecq som en 14

uansvarlig islamofobisk provokatør, og mener at hans bog bærer ved til racisternes bål. Den anden side ser Houellebecq som en heltemodig kunstner, der tør sige sandheden og skildre det store tabu: Europa er ved at blive islamificeret. Det, de to reaktioner har til fælles, er, at de entydigt opfatter Underkastelse som en dystopi. Den ene side ser romanen som et urealistisk og farligt skræmmebillede, den anden ser den som en nødvendig advarsel. Begge disse automatreaktioner er forfejlede, fordi de reducerer et litterært værk til et debatindlæg med et budskab. Og de er især forfejlede, fordi det ikke står klart, om bogens fremtidsvision overhovedet er en dystopi. Romanens modus er hverken ”jeg frygter at” eller ”jeg håber at”, men ”tænk hvis”. Og som jeg læser Underkastelse, svæver den uafgørligt mellem ønskedrøm og mareridt. En god roman er ikke bærer af et synspunkt – den er bevidsthedsudvidende, den flytter grænserne for, hvad det overhovedet er muligt at forestille sig, ved at åbne et flertydigt rum. Derfor er det principielt uklart, hvad Houellebecq rent politisk ”vil sige” med denne roman, hvad han frygter, og hvad han går ind for. Som romanens fortæller bemærker, da han på et tidspunkt bliver spurgt, om han går ind for patriarkatet: ”Jeg går ikke ind for noget som helst overhovedet”. Houellebecq er litteraturens svar på Gnavensmølf: Ingen og intet går fri af hans ætsende kritik, hverken islam eller katolicisme, hverken de troende eller ateisterne, hverken Front National eller de gamle ”anstændige” partier, hverken neoliberalisterne eller de frelste otteogtressere – heller ikke ham selv. François og Huysmans Man kan skelne tre niveauer i Underkastelse: På ét niveau udmales den

politiske fremtidsvision, på et andet skildrer fortælleren, François, sin trøstesløse tilværelse som universitetslærer, og på et tredje niveau udfolder denne litterat en række essayistiske betragtninger over den franske forfatter Joris-Karl Huysmans, som han er specialist i. Det er de to sidste niveauer, der fylder mest i bogen, og den læser, der sidder og venter på de provokerende beskrivelser af et islamisk Frankrig, må væbne sig med tålmodighed. De første mange sider handler udelukkende om fortælleren og om Huysmans, som han ikke blot har skrevet disputats om, men også personligt spejler sig i. Undervejs i romanen skildres Huysmans’ åndelige udvikling og forfatterskab.

Denne tidligere ateist ender med at omvende sig til den katolske tro. François er 44 år gammel, og det første, vi hører om ham, er, at hans liv for længst er kulmineret: De år, han skrev på sin disputats, var de bedste, det vil sige mindst triste, og han må nu henslæbe resten af sit liv med at undervise på universitetet. Her knalder han efter tur en række unge studiner i en cyklus, der følger universitetsåret: Han indleder et erotisk forhold i sensommeren, det fortsætter hen over vinter og forår uden, at der opstår nogen dybere følelsesmæssig forbindelse, og i sommerferien ophører det så, fordi den unge kvinde finder en anden. Senere i bogen, hvor han er blevet fyret fra universitetet, fordi han ikke er muslim, går han i stedet til prostituerede, og mod slutningen fantaserer han med en vis fortrøstning om, hvordan det ville være at leve polygamt efter islamisk møn-

AALBORG TEATER – SÆSON 16/17

ster og have et par purunge koner til at knalde med og en midaldrende kone til at lave mad. Unge studiner, prostituerede, polygami: Der er ikke den store forskel, og undervejs i romanen er der flere nøgterne skildringer af fortællerens glædesløse knepperi. François er ude at stand til at elske. Selv Myriam, som han betegner som højdepunktet i sit kærlighedsliv, kan han ikke knytte sig til. Hun er jøde, og da den muslimske samfundsorden efterhånden etablerer sig, rejser hun, ligesom så mange andre franske jøder, til Israel. François gør intet for at forhindre det og vil ikke tage med. Allerede tidligt fortæller han om Myriam, der på det tidspunkt er en af hans mange eks-elskerinder, og som han i sin ensomhed har inviteret hjem på takeaway-sushi: ”Jeg havde stadig ikke lyst til at få et barn med hende eller til at deles om arbejdsopgaverne eller købe en babybæresele. Jeg havde ikke engang lyst til at kneppe – okay, jeg havde måske lidt lyst til kneppe, men samtidig også lidt lyst til at dø; jeg vidste det kort sagt ikke rigtigt længere, og jeg begyndte at føle en let kvalme – hvad fanden er det for noget lort, de laver på Rapid’Sushi?” Fra kernefamilie over knep til kvalme: Det er Houellebecqs burleske komik i en nøddeskal. Samfundets værdier, ædle følelser og alt åndeligt og højttravende trækkes ned på jorden med henvisning til kropsfunktioner og lavpraktik. Underkastelse er sine steder fortvivlende morsom. Frankrig som islamisk stat En af grundene til, at man ikke kan læse Underkastelse som et simpelt udtryk for et politisk synspunkt, er, at Houellebecq, ligesom de fleste andre romanforfattere, taler i mange tunger: Jeg-fortælleren har sine illusionsløse synspunkter, flere bipersoner fremfører alenlange monologer, der

argumenterer for og imod det ene og det andet, og dertil kommer, at det, i hvert fald for mig, indimellem er svært at afgøre, hvor grænsen går mellem ironi og oprigtighed. Det fremtidige muslimske Frankrig fremstilles neutralt, og fortælleren forholder sig apatisk til de omvæltninger, der finder sted. Islamificeringen af Frankrig er i en vis forstand ude af fokus i romanen, det er noget, der foregår i baggrunden og nævnes en passant, mens vi følger François, når han går i supermarkedet efter rødvin, cigaretter og frosne færdigretter. Det er sigende, og endnu et udslag af den burleske komik, at han går glip af de afgørende øjeblikke i en tv-debat under præsidentvalget, fordi hans defekte mikrobølgeovn giver sig til at udsende en øredøvende støj. Fra kastet til underkastet Huysmans endte, som nævnt, med at omvende sig til katolicismen, og i sin identifikation med den gamle forfatter nærmer François sig også den katolske tro – han besøger blandt andet et kloster. Her filosoferer han over, at man ikke havde noget klart begreb om individualitet i middelalderen, ”og jeg mærkede også selv, hvordan min individualitet opløste sig,” fortæller han ved oplevelsen af noget, der ligner en religiøs åbenbaring foran en statue af Jomfru Maria: Han føler sig svimmel – ”eller også var jeg bare sulten”.

efter der følger en beskrivelse af selve ceremonien, genansættelsen på universitetet og et polygamt ægteskab med et par tilslørede studiner. Men om alt dette faktisk sker, henstår altså i det uvisse. Er denne mulige omvendelse en ønskedrøm eller et mareridt? De sidste sætninger i George Orwells fremtidsroman 1984 lyder: ”But it was all right, everything was all right, the struggle was finished. He had won the victory over himself. He loved Big Brother.” De sidste sætninger i Underkastelse lyder: ”Det ville være chancen for et nyt liv, der ikke havde meget at gøre med det foregående./ Jeg ville ikke have noget at fortryde.” Er François som hovedpersonen i 1984 bukket under for totalitarismen? Eller har han omsider fundet en vej ud af sin fortvivlende ensomhed? Det vides ikke. Men den mulige løsning på fortvivlelsens problem, som romanen præsenterer, er altså islam. Religion er som bekendt opium for folket. Men måske er det et rusmiddel, der er brug for – en nødvendig anæstesi." ■

Katolicismen er ikke en løsning. Men hvad med islam? Bogens sidste sider er skrevet i konditionalis, også kaldet datids fremtid. De er med andre ord omgærdet af et massivt ”hvis”: Hvis jeg konverterede til islam, ville det og det ske – hvor15

AALBORG TEATER – SÆSON 16/17

DET ER MÅSKE IKKE RELIGIØST, MEN DET ER SGU IKKE LANGT FRA INTERVIEW MED JOHANNES HOLMEN DAHL AF JENS CHRISTIAN LAUENSTEIN LED

Han er en af den europæiske kulturs store skikkelser, og gennem mere end 400 år har vi fortalt historien om denne adelige forfører. Don Juan er beundret og forbandet. Han er gud, lever kompromisløst og lader alle erobringer falde i det sekund, de er gjort. Hans tjener, Sganarelle, gør, hvad han kan for at dække over alle løgnene, bedragene og gælden. Tjeneren lever dermed med den grundlæggende konflikt, det er at have en charmerende, falsk og psykopatisk chef. ■

DON JUAN 18.02 – 11.03.2017 STORE SCENE Forfatter Jean Baptiste Molière Instruktør Johannes Holmen Dahl Scenograf Katja Frederiksen Medvirkende Patrick Baurichter Niels Anders Manley Jørgen W. Larsen Jacob Moth-Poulsen Kasper Dalsgaard Kristine Elmedal Johansen Laura Kold Amanda Radeljak* m.fl. *) Praktikant fra Statens Scenekunstskole Odense

I sæsonen 16/17 skal Johannes Holmen Dahl instruere to forestillinger i træk – Underkastelse i det sene efterår og Don Juan i det tidlige forår. Han er årgang 1985 og blev færdig med sin mastergrad i instruktion fra Kunsthøjskolen i Oslo i 2015. Hans lærer var Hans Henriksen, Aalborg Teaters nye direktør. Men selvom Johannes altså er ny i branchen, har han allerede roste iscenesættelser bag sig fra de største scener i Skandinavien – to opgaver på Dramaten i Stockholm og en på Nationalteatret i Oslo. Vi har talt med ham om det kommende ophold i Aalborg på fire måneder og om de to franske figurer, han skal arbejde med: Houellebecqs François og Molières Don Juan.

SPILLETIDSPUNKTER MAN-FRE 19:30 / LØR 16:00 PRISER UNGE MAN-TOR 130-280 KR 80 KR FRE-LØR 170-320 KR 1/2 PRIS AAT KLUB 50 KR I RABAT GRATIS INTRODUKTIONER MAN 20.02.2017 TOR 02.03.2017 Se mere side 37 UNDERVISNINGSMATERIALE Der udarbejdes undervisningsmateriale til forestillingen. Se mere på www.aalborgteater.dk/ undervisning

Fortsættes på næste side... 16

Foto: Ulrik Jantzen

AALBORG TEATER – SÆSON 16/17

DET ER MÅSKE IKKE RELIGIØST, MEN DET ER SGU IKKE LANGT FRA

mere op til en selv, hvad man gør den til. Fire måneder er lang tid, og der måtte da gerne komme mere ud af det end bare at lave teater.

Hvad kendetegner det teater, som du søger i dit arbejde? Det, der optager mig, er mødet mellem publikum og skuespiller i teatersituationens her og nu. Jeg synes, at teatret er det eneste sted, vi kan mødes, hvor det ikke ligner noget andet. Det ligner ikke TV eller film. Det er levende. Jeg vil ikke have tilskueren til blot at være en betragter. Tilskuerne skal helst være en del af oplevelsen, uden at de behøver at blive konkret involveret.

Hvad fik dig til at sige ja til at dramatisere netop Houellebecqs roman ”Underkastelse”? Jeg har jo tidligere dramatiseret Houellebecq, nemlig romanen Platform. Hans sprog og hans måde at beskrive ting på oplever jeg som meget befriende. Mange oplever ham måske som provokatør, men han kan få os til at leve med, at le med ham, og han er en af de få forfattere, måske den eneste, der kan få os til at være politisk ukorrekte på en lystfyldt måde. Han er en af de eneste, jeg kender til, som kan tage en stor diskussion og gøre den underholdende, tilgængelig, provokerende. Hans mandlige hovedpersoner har dog noget mere end karikaturen – der er noget dybere – en sorg, et tab, en krise – som skaber en reaktion hos læseren, og det giver os en følelse af, at det handler om noget mere end satiren. Det er netop ikke Charlie Hebdo, det er ikke satire. Det er eksistentiel krise.

Du har nu været på få, korte besøg her i byen – hvad er dit indtryk? Lige nu er Aalborg for mig godt, fordi det er godt at komme væk fra de vante rammer, lidt væk fra det kendte, snævre teater-miljø. Danskerne virker meget venlige, og jeg glæder mig til at få et liv her i fire måneder. Ud over arbejdet håber jeg at kunne komme ind i et miljø. Når man er teaterinstruktør, så er man væk hjemmefra det meste af tiden, og det skal jeg begynde at vænne mig til. Det er som at blive en del af et fodboldhold – man må jo prøve at være aktiv og møde en by og nogle mennesker – ikke kun i jobsammenhæng, men også i fritiden. Jeg ser det som en drøm eller et eventyr. Aalborg er jo lidt mindre end Oslo, og det er måske

Romanens hovedperson, François, ønsker at underkaste sig en kærlighed eller en binding til noget. Han lever i et samfund med en manglende evne til at tro på noget større end sig selv. Individualismen gør os afstumpede og ensomme, og han har en længsel efter at blive fri for denne afstumpethed og denne ensomhed. Hans projekt er, at han ved, at han er nødt til at finde et svar, og hvis han ikke finder det, så er det slut, så er han færdig. Det er ganske vidst ydre omstændigheder, der fremkalder forandringerne, men egentlig ved han godt, at forandringen var nødvendig uanset hvad. Omstændighederne fratager ham de rammer, der ellers kan få ham til at leve med sin eksistentielle tomhed.

Hvordan er så den anden hovedperson, du skal arbejde med – Don Juan?

Han er en herlig person. Han er en fucking myte. Hvem Don Juan er, er ikke så vigtigt, men det er vigtigt, hvem han bliver for de andre. Stykket handler om forførelse og om en slags livskraft. Og hvad det nu end er, så er denne livskraft ikke levende og reel, før den møder en anden. Vi sidder ikke og ser på en eksistentiel kamp som i Hamlet, men vi ser på noget ur-agtigt, der kun kan opstå i mødet med noget andet. Forestillingen bliver en aften om øjeblikket, om et menneske, der udelukkende lever for og værdsætter det konsekvensløse øjeblik, som han sætter højere end de mere langsigtede og varige værdier. Det fascinerer mig, hvad det er, der gør, at vi siden tidernes morgen har været så fascinerede af lige nøjagtigt denne figur? Vi skal lave en fremstilling af en litterær skikkelse – et eventyr, en legende, en myte. Det er en fremstilling af en grundlæggende og iboende kraft, som vi ikke kan være foruden. Denne kraft er lidenskaben til livet, det er noget meget gammelt, dionysisk – en rus. Vi kender alle det, at vi giver os hen en aften og en nat, og selvom vi måske vågner og fortryder, så ved vi godt, at hengivelsen er nødt til at være der. Hvordan kan denne skikkelse inspirere os til at have mere lidenskabelig hengivelse? For mig er Don Juan ikke en dranker eller en stofmisbruger, men

AALBORG TEATER – SÆSON 16/17

han må bestandig overskride sine grænser for at kunne føle sig hel. Vi kan ikke leve hans liv, for han er ikke et menneske, men en litterær konstruktion. Det er ikke altid, man behøver at knuse hjerter for at kunne mærke, hvad denne kraft er. Don Juan vil altid befinde sig på den anden side af grænsen for, hvad der er normalt. Gennem sin umoralske opførsel afslører han et hykleri. Han er jo en slags antihelt, som på en måde tager masken af de andre og afklæder dem. Det er det, der er det komiske. Når en smart fyr som ham går hen til en fornem kvinde og forfører hende, så sker der en slags fald – hun falder ned fra sin piedestal, fordi hun viser sig at være lige så liderlig, lige så menneskelig, som alle andre. Men faldet er ikke tragisk, for Don Juan viser hende noget, der er smukt. Han viser hende lidenskab. Det, der er så forbandet unikt ved ham, er, at han får alle omkring sig til at føle sig helt specielle, de føler sig set og værdsat. Han er faktisk i stand til at se egenskaber og evner ved dig, som du ikke engang selv var opmærksom på. Han gør det genuint, det er ikke kynisk. François har mistet evnen til at nyde, han har ingen kontakt til denne evne, mens Don Juan derimod er en frisk brise, en storm, der bevæger sig frit og uafhængigt.

mennesker, der forventer at få noget, mens Don Juan repræsenterer det modsatte, nemlig det at give sig hen, som jo er at give noget, give sig selv. Det, som Don Juan gør, kræver jo en åbenhed og en tro på det smukke i livet, i øjeblikket, i det storslåede. Det er måske ikke religiøst, men det er sgu ikke langt fra. Og det er netop troen, religionen, François ikke har mere. Han lever i en degenereret, afstumpet verden. Kan alle vi desillusionerede François’er genfortrylles og genforføres af Don Juans lidenskabelige livsenergi? Vi kan nok ikke altid gøre det alene, men det er netop i kraft af mødet med de andre, at vi får i hvert fald muligheden for at udvikle os og blive større. Vi er helt afhængige af at kunne strække os mod andre mennesker og være åbne overfor livsunderet – for nu at turde være patetisk. Don Juan kan forstyrre dig og ødelægge dig, men han kan også få dig til at se noget og sætte noget i gang. Et møde med Don Juan er en krise, en sten på din vej, men det kan sætte en proces i gang, hvor man lærer noget nyt.

Af og til kan utroskab være det eneste, der kan redde et liv. Det er et brutalt tankesæt, men det er den type kraft, Don Juan opererer med, og som kan ændre et menneskelivs retning.

■

Hvorfor skaber vi i vor tid en François og ikke en ny Don Juan, som stammer fra 1600-tallet? Jeg hader at bruge ord som ”kapitalisme” og ”individualisme”, for jeg synes let, jeg lyder som en præst, der prædiker for menigheden. Men vi er i hvert fald i vor tid blevet ”numb”, som man siger på engelsk, dvs. følelsesløse. Vi konsumerer billeder, vi konsumerer store overskrifter og alt muligt. I valgkampen i USA ser vi jo, hvilken vej det går. Budskaberne bliver stadig enklere, og vi tænker mindre og mindre. Vi bliver mere og mere lukkede 19

AALBORG TEATER – SÆSON 16/17

DRØMME FRA UDKANTEN I 1986 drømmer den 110 kg tunge René om at blive vægtløs. Han står et sted mellem stor dreng og ung mand. Han er i lære som smed, bor hos sin ustabile og medicinerede mor, og så spiser han alt for mange burgere. Hans ven, Theis, og veninden, Winnie, er det tætteste, han kommer på noget levet liv i den lille by, hvor alle kender hinanden lidt for godt. Men René drømmer i dybeste hemmelighed om at blive astronaut og komme så langt væk, at han bliver helt vægtløs. I sidste sæson fejrede Aalborg Teater stor succes med Beton, der vandt den fornemste pris overhovedet, nemlig en Reumert for Årets Forestilling, ligesom også dramatiker Thomas Markmann vandt prisen som Årets Dramatiker. Nu er samme kunstneriske team tilbage med en historie fra det sted, som så mange af os kommer fra: Den danske udkantsprovins for nogle årtier siden. ■

Dramatiker Thomas Markmann fortæller her om, hvad der har inspireret ham. ”Udgangspunktet for ”Drengen der ville være vægtløs” er på mange måder min egen historie. Jeg er vokset op i en lillebitte provinsby ude på landet og med nogle gamle forældre, så jeg var som barn meget overladt til mig selv. Og så indgår man jo i sådan en landsbys små fællesskaber, så godt man nu kan, men det er en meget lille og trang verden, hvor der ikke findes ret mange muligheder. Men jeg drømte om at blive astronom. Det syntes alle andre vist var ret aparte, men jeg var sikker. Når jeg kørte hjem fra fodbold om aftenen, kunne jeg standse og se op på himlen og få øje på Venus. Så var det som om himlen blev rumlig og mine fødder lettede fra jorden. Jeg vidste godt, at det bare var en drøm, et helle, mit eget private sted, hvor jeg kunne sige ”tænk nu hvis jeg en dag blev noget helt, helt andet”. Jeg tror, man i udkantsområder kan have brug for den type drømme, fordi man har brug for at kunne tænke, at der findes noget helt andet. Det endte så ikke med at jeg blev astronom, men jeg kom dog væk fra udkanten, da jeg trak frinummer på sessionen, men straks meldte mig frivilligt til livgarden. Så i løbet af kort tid var jeg pludselig midt i København og i gang med et helt nyt liv med helt nye muligheder. Det var en form for flugt, men det var den chance, der bød sig, og jeg vidste, at jeg var nødt til at tage den.”

DRENGEN DER VILLE VÆRE VÆGTLØS 23.02 – 18.03.2017 LILLE SCENE DANMARKSPREMIERE Dramatiker Thomas Markmann Instruktør Nicolei Faber Scenograf Christian Albrechtsen Medvirkende Ena Spottag Hanne Windfeld Henrik Weel Nanna Skaarup Voss

SPILLETIDSPUNKTER MAN-FRE 19:30 / LØR 16:00 PRISER UNGE MAN-TOR 230 KR 80 KR FRE-LØR 270 KR 1/2 PRIS AAT KLUB 50 KR I RABAT GRATIS INTRODUKTIONER ONS 01.03.2017 TIR 07.03.2017 Se mere side 37

AALBORG TEATER – SÆSON 16/17

LILLE, UTILSTRÆKKELIG, OG I DET HELE TAGET HÅBLØS Ivan Olsen er en helt almindelig dreng. Han tror bare ikke rigtig, at han kan noget. Han læser ikke så godt, men til gengæld får han buksevand. Hans far er blevet lidt sær, efter Ivans mor har forladt dem. Ivans far vil være coach, og Ivan skal være hans første klient. Han skal blive til et rigtigt mandfolk – en Tarzan. Men Ivan har ikke så store muskler, og hans far kalder ham skuffet for en gummi-Tarzan. Men i skolen er der også Lotte, og hun mobber aldrig Ivan. Hun smiler altid, når hun ser på ham. Og en dag kommer der en heks, som opfylder ønsker. Nu bliver Ivan bedst til alt. Alle elsker ham, men Lotte smiler ikke til ham mere. Hun kunne bedre li’ ham sådan, som han var før. Nu står Ivan med et valg: Skal han holde fast i sine enorme heksekræfter, eller er han egentlig god nok, som han er?

Forestillingen bygger på Ole Lund Kirkegaards fantasifulde og elskede børnebog og på Michael W. Horstens manuskript til animationsfilmen ”Gummi T” fra 2012. Vi laver manuskriptet til denne helt nye version sammen med Odense Teater. Inspiration til at arbejde med Gummi T i skolen I skolesammenhæng kan man arbejde med en bog som ”Gummi Tarzan” og med vores forestilling på mange måder. Som noget nyt tilbyder vi fra teatrets side en inspirationsdag, hvor lærere kan komme ind på teatret og få et undervisningsmateriale og en introduktion til forskellige teaterpædagogiske øvelser og opgaver, som man kan bruge som forberedelse i sammenhæng med et teaterbesøg. Kontakt teatret for at høre nærmere.

BØRNE- OG SKOLEFORESTILLING En helt ny teaterversion efter Ole Lund Kirkegaards fortælling Forfatter Ole Lund Kirkegaard Instruktør Minna Johannesson Scenograf Sir Grand Lear v/Ingvild Rømo Grande og Lea Burrows Medvirkende Caspar Juel Berg Allan Helge Jensen Jakob Hannibal Marion Reuter Merete Mærkedahl Steffen Berenthz Eriksen

■

Hvad blev der af Tarzan? Når vi inviterer til ”Gummi T” og ikke til ”Gummi Tarzan”, som bogen jo oprindeligt hedder, så har det at gøre med rettigheder. Tarzan optræder første gang i 1912 i et magasin, der indeholdt fortællingen ”Tarzan of the Apes” skrevet af Edgar Rice Burroughs. I årene efter skrev Burroughs en række bøger om Tarzan, og han var hurtig til at sikre sig rettighederne til navnet Tarzan, som i dag er et registreret varemærke. Disney-koncernen har siden købt sig ind i dette varemærke, bl.a. i forbindelse med deres egen animationsfilm ”Tarzan” fra 1999. Disney vil gerne sikre sig, at navnet Tarzan ikke sættes i forbindelse med andre film og andre teaterforestillinger end deres egne produkter, og derfor har koncernen indgået et forlig med Ole Lund Kierkegaards arvinger. Aftalen er, at kun den oprindelige bog og filmatiseringen fra 1981 med Otto Brandenburg har lov til fortsat at hedde ”Gummi Tarzan”, mens alle andre versioner af Kierkegaards værk skal hedde ”Gummi T”. Når man så spiller forestillingen, har Ivans far dog stadig lov til at kalde Ivan for Gummi Tarzan, så længe forestillingen altså hedder Gummi T.

GUMMI T 26.01 – 28.01.2017 21.02 – 25.03.2017 STORE SCENE

FAMILIEFORESTILLINGER VINTERFERIEN (UGE 8) OG LØRDAGE 11:00 / 13:00 VOKSNE 150 KR / BØRN 80 KR SKOLEFORESTILLINGER HVERDAGE 10:00 / 12:00 BØRN 70 KR / LÆRERE 30 KR Se mere på www.aalborgteater.dk/ undervisning UNDERVISNINGSMATERIALE Der udarbejdes undervisningsmateriale til forestillingen. Se mere på www.aalborgteater.dk/ undervisning

Foto: Nils Krogh

GUMMI T

AALBORG TEATER – SÆSON 16/17

LET THE SUN SHINE IN Hippiebevægelsen samlede sig om enkle og stærke budskaber som f.eks.: If I’m free, it’s because I’m always running. - Jimi Hendrix If everyone demanded peace instead of another television set, then there would be peace. - John Lennon Never doubt that a small group of thoughtful, committed individuals can change the world, indeed it’s the only thing that ever has. - Margaret Meade Whenever you find yourself on the side of the majority, it’s time to pause and reflect. - Mark Twain

På slagmarken i Vietnam i 1960’erne drømmer en amerikansk soldat sig væk. Han drømmer sig hjem, væk og frem til en helt anden verden – en verden af blomster, ungdom, kærlighed, frihed, forførende musik og fede sange og ikke mindst: Langt, langt hår. Da drømmen slutter, ved han, at der findes andre og bedre veje end bomber, død og ødelæggelse. I denne vores helt egen udgave af den klassiske musical Hair får vi besøg af den russiske instruktør Victor Kramer, som laver en teaterevent af de helt store. The Age of Aquarius I 1960’ernes USA protesterede særligt de studerende mod alt, hvad de mente var galt med deres land. De opfattede sig selv som patrioter, der ønskede at redde landet og gøre det til det bedste, det kunne blive. Selvom vi i dag måske primært associerer hippiebevægelsen med løst hår, farvestrålende tøj, kærlighed til alle, hash og fede slogans, vil mange huske, at hippiebevægelsen opstod som en protest mod bl.a.: Racisme, miljøødelæggelse, fattigdom, sexisme, seksuel undertrykkelse, vold, politisk korruption og krigen i Vietnam. Hippiebevægelsen er mere og andet end en farverig tid og et kostume, man kan tage på til en temafest. Bevægelsen og tiden indeholdt en holdning til problemstillinger, som fortsat er højaktuelle. Drømmen om vandmandens tidsalder, hvor lyset får lov at skinne ind, kan stadig vækkes i os og give os troen på en ny morgen, et nyt fællesskab, en ny verden. Hør eller genhør Aquarious, Good Morning Starshine, Hair og alle de andre hits, og lad os sammen Let the Sun Shine In. ■

HAIR 06.05. – 02.06.2017 STORE SCENE MUSICAL Musik Galt MacDermot Tekst Gerome Ragni & James Rado Instruktion og scenografi Victor Kramer Kapelmester Niels Søren Hansen Medvirkende Kasper Dalsgaard Niels Anders Manley Merete Mærkedahl Laura Kold Nanna Skaarup Voss Kristine Elmedal Johansen Jacob Moth-Poulsen Søren Birch Plum* m.fl. *) Praktikant fra Statens Scenekunstskole Odense

SPILLETIDSPUNKTER MAN-FRE 19:30 / LØR 16:00 PRISER UNGE MAN-TOR 180-330 KR 80 KR FRE-LØR 220-370 KR 1/2 PRIS AAT KLUB 50 KR I RABAT GRATIS INTRODUKTIONER TIR 09.05.2017 MAN 15.05.2017 Se mere side 37

AALBORG TEATER – SÆSON 16/17

TRÅDENE, DER VÆVER OS SAMMEN En revolver der blev glemt i en borgerkrig. En svinekotelet fra Rumænien. En fodboldtrøje. Disse genstande spiller en afgørende rolle, da Katja ender med at stå med en pistol for brystet. Kun tingen – Das Ding – forstår, hvordan alle elementerne hænger sammen.

For alle dem, der altid har undret sig lidt over, hvad denne her globalisering har med dem at gøre, er Philipp Löhles humoristiske stykke det helt rigtige. På yderst H.C. Andersensk vis lader han en bomuldsfibers rejse omkring hele kloden forklare og belyse, hvordan vi alle er forbundet med hinanden, og hvilke konsekvenser det har for vore liv. Hvilken globalisering? Netop globalisering er et af de begreber, som de senere år har fyldt meget i vores fælles, fortløbende dialog om, hvordan verden udvikler sig. Og det kan være vanskeligt at få helt hold på, 26

hvad det i virkeligheden er, og hvorfor og hvorvidt man kan være for eller imod. Uanset hvilken holdning man måtte have, så er det uomtvisteligt, at globaliseringen finder sted i den forstand, at vi rejser mere, vi krydser flere grænser, vi handler over store afstande, og verden bliver på den måde stadigt mindre. Det betyder også, at vi alle sammen på hele kloden påvirker hinanden mere. Det, den enkelte køber eller ikke køber her, har betydning for klimaudviklingen og dermed fx for mulighederne for at dyrke bomuld på den anden side af kloden. Vi hænger altså tættere og tættere sammen, hvad enten vi nu vil eller ej. Når man kan være ”globaliseringsmodstander” eller det modsatte, nemlig ”tilhænger af globalismen”, som det nogen steder også kaldes, så handler det mest om, hvorvidt man er tilhænger af et frit, globalt marked eller ej. Det verdensomspændende, frie marked kan generere profit og muligvis skabe arbejdspladser, men det kan også flytte rundt på enorme ressourcer og tømme hele have for fisk etc. Tingen, Das Ding, er, at vi kun har én global verden at boltre os i, og hvis vi skal passe på den, så den kan gives videre til vore tipoldebørn, må vi forstå, hvad der sker, når den globale virkelighed vokser ind i den enkeltes stue og helt ind i tøjet. ■

DAS DING 10.05 – 02.06.2017 LILLE SCENE DANMARKSPREMIERE Forfatter Philipp Löhle Instruktør Martin Nyborg* Scenograf Frederikke Dalum* Medvirkende Patrick Baurichter Marion Reuter Ena Spottag Jørgen W. Larsen *) Praktikant fra Statens Scenekunstskole København

SPILLETIDSPUNKTER MAN-FRE 19:30 / LØR 16:00 PRISER UNGE MAN-TOR 230 KR 80 KR FRE-LØR 270 KR 1/2 PRIS AAT KLUB 50 KR I RABAT GRATIS INTRODUKTIONER TIR 16.05.2017 ONS 24.05.2017 Se mere side 37

AALBORG TEATER – SÆSON 16/17

HVOR MANGE KROMOSOMER HAR VI PLADS TIL? De fleste af os har 46 kromosomer. Men det hænder en sjælden gang i mellem, at der dannes et helt særligt foster med 47 kromosomer. Det kalder vi, med de 46, for en ”kromosomfejl”, og de mennesker, der lever med de 47, betegner vi som ”lidende af Downs syndrom”. Lægevidenskabens udvikling bevirker, at vi stadig tidligere og stadig sikrere kan identificere fostre med et ekstra kromosom og dermed vælge abort. Det er der flere og flere, der gør, og antallet af nye mennesker med 47 er støt faldende. Måske kan man om fx 30 år slet ikke lave en borgersceneforestilling med mennesker med 47. Men endnu kan vi. Derfor søger vi: Borgere, der har 47 kromosomer og/eller borgere, der har sådanne borgere tæt inde på livet Forestillingen bliver til i et samarbejde og dialog med Landsforeningen Downs Syndrom. Borgerscenen går med denne forestilling ind i sin fjerde sæson, og konceptet er uændret: På Borgerscenen er det ikke skuespilleren, men borgeren, der står på scenen. Borgeren spiller ikke nogen rolle, men medvirker som sig selv i kraft af den, han eller hun er. Rammen om forestillingen er lige så professionel og ambitiøs som ved alle de andre forestillinger, vi laver. Instruktør, scenograf, lys, lyd og hele teatermaskinen står klar, mens 28

borgerne leverer forestillingens indhold i form af deres medvirken under prøver og selvfølgelig i den endelige forestilling. Vi har endnu aldrig haft en medvirkende borger, der har fortrudt eller har forladt projektet. Det er en overvældende og stærk oplevelse at medvirke i en Borgersceneforestilling, og mange af de medvirkende borgere i de tidligere produktioner har dannet nye fællesskaber, som stadig består. Så enhver borger, der har kendskab til eller berøring med det at have 47 kromosomer, er velkommen til at tage kontakt – uanset hvor mange kromosomer man nu lige måtte have.

46+1 17.05 – 10.06.2017 MINDSTE SCENE BORGERTEATER Instruktør Martin Ringsmose Scenograf David Gehrt Medvirkende Mennesker med 47 kromosomer og dem, der kender dem

Send en mail til dramaturg@aalborg-teater.dk, eller ring til teatret på 96 31 60 10, så tager vi en snak. Vi glæder os allerede til at møde jer. ■

SPILLETIDSPUNKTER MAN-FRE 19:30 / LØR 16:00 PRISER UNGE MAN-TOR 130 KR 80 KR FRE-LØR 170 KR 1/2 PRIS AAT KLUB 50 KR I RABAT GRATIS INTRODUKTIONER FRE 19.05.2017 MAN 22.05.2017 Se mere side 37

MENNESKER MED DOWNS

46+1

AALBORG TEATER – SÆSON 16/17

ER DANMARK EN SLYNGELSTAT? Dialog på Aalborg Teater Der er behov for samtale og samarbejde – dialog. Behovet for dialog vokser i denne tid, men det ligger heldigvis i menneskets natur at tænke, tale og arbejde sammen. Denne drift og mulighed sættes på prøve i en række dialogarrangementer på Aalborg Teater. Her inviteres alle til at give deres bud på den aktuelle dagsorden og bidrage til udviklinger og løsninger. Ytringsfrihed er i højsædet og salonen er tabu-frit område. Stærke, tænksomme personer indleder samtalen og holder den kørende, og moderatoren sørger for at vi bliver på sporet, så vi virkeligt kan tage noget med og måske ligefrem udvikle samtalen til samarbejde. Dialog og brunch Vi tager en bid brød først, og får vi ikke tygget af, er det tilladt at tale med mad i munden. Forvent overraskelser og kunstneriske indslag som sætter de mange ord i perspektiv.

Dialog forår 2017 Dialogen fortsætter i 2017. Vi planlægger allerede, men synes, det er vigtigt at give plads til aktualitet i en verden, der forandrer sig markant og hastigt. Vi vil tale om det at være menneske i verden, alene og sammen med andre. Kom og mød tænksomme mennesker og hjælp med at finde løsninger. Sæt allerede kryds nu i kalenderen 18.02.2017 01.04.2017 06.05.2017 10.06.2017 Evanthore Vestergaard tilrettelægger og modererer Dialog. Han er komponist, journalist, forfatter og idémager, bl.a. manden bag ORDKRAFT Festivalen og Kulturmødet på Mors. Han er en flittig debattør og ikke sjældent kontroversiel og provokerende i sine synspunkter. Han har i årevis arbejdet med samtalen som mulighed for at bringe samfundet og menneskene i det videre.

AAT KLUB 10 % RABAT FØLG MED aalborgteater.dk/dialog 30

”Der er råddenskab i Danmarks rige”, siges det i Hamlet, som vi spiller på Store Scene. Men faktisk topper Danmark listen over de mindst korrupte lande i verden – og listen over lande med mest sort arbejde. Den hvide løgn er blevet gangbar i Folketinget. Gyldne håndtryk til folk, der gør deres arbejde dårligt, opildner befolkningen. Kammerateri, karteller og loger er dagligdag. Politikere har lille tillid i befolkningen, advokater stor, men der er flere advokater end politikere i fængsel. Hvor går grænsen mellem korruption og ”alt det andet”? Er ”sandhed og konsekvens” ikke bare familiens hyggespil, men også magthavernes skyggespil? Er det værre at gøre forbrydelsen end at tænke den? Vi kigger ind i os selv og samfundet og forsøger at finde ud af, hvad vi egentlig mener, og hvad vi gør når det kommer til stykket. Hvordan får vi ryddet op?

TIDSPUNKT LØRDAGE 10:00-13:00 PRIS 195 KR inkl. brunchbuffet og drikkevarer

03.09.2016 TEATERCAFÉEN

Foto: Michael Erfurth

AALBORG TEATER – SÆSON 16/17

TILGIVELSE ELLER STRAF?

DU ER IKKE ALENE

MERE RELIGION – ELLER MINDRE?

01.10.2016 TEATERCAFÉEN

05.11.2016 TEATERCAFÉEN

03.12.2016 TEATERCAFÉEN

”Det er kun Gud, der kan tilgive, for Gud har ingen hukommelse” er det blevet sagt. Altså straffer vi mennesker mere end vi tilgiver. Vi prøver at indkredse forbrydelsens natur og straffens kultur. Hvorfor straffer vi i stedet for at tilgive? Hvad får samfundet ud af at straffe forbryderne og hvad er alternativet?

”Intet menneske er en ø”, skrev Hemmingway, men er det sandt? Er ensomheden dybest set ikke det eneste, alle mennesker er fælles om? Omvendt: er det overhovedet muligt at være alene i denne verden? Eller vil ensomheden altid være lidelsesfuld, som den bliver det for Petra von Kant på Lille Scene? Skilsmisseraten topper, flere og flere gamle og syge er ufrivilligt alene, ensomhed er en stigende dødsårsag. Er dét meningen med det ”sociale” menneskes liv?

Er religion en privat eller en personlig sag og er der forskel? Det handler ikke om at tro eller ej, men om religionens plads i samfundet og hverdagen. Skal det offentlige rum ryddes for religion? Og hvis, hvad bliver næste tabu: kunst, kærlighed, kasseroller? Eller skal vi, fx som det sker i Underkastelse på Lille Scene, indføre sharia og dermed lade religionen islam være vor nye ledetråd?

Ofte står straffen ikke mål med forbrydelsen. Er det et naturgivent dilemma eller kan der laves en slags facitliste? Og hvad med den offentlige gabestok? Uskyldige hænges ud og ”dommen” hænger som en møllesten om deres hals resten af livet. For mennesker glemmer aldrig. Giver det mening, at forbryder møder offer og andre forsøg med forsoning, eller gør det ondt værre? Forbrydelse og straf er skampletter på et ”civiliseret” samfund. Findes der et rensemiddel? Temaet tilgivelse og straf spiller tilbage på hele sæsonen på Store Scene. Hamlet, Ronja, Don Juans tjener Sganarelle og Claude fra Hair – alle fire figurer opdager i hver deres univers, at de troede på en autoritet, som viste sig at være forbryder. Det er ikke dem alle, der tilgiver.

Nej, nye fællesskaber og samværsformer dukker op. På de sociale medier, men også i forsamlingshuset. Vi overvåger hinanden mere. Vil have tjek på os. Hvad laver du? Hvor er du? Hvad spiser og køber du? Som om det kommer andre ved. Eller er det udtryk for omsorg og ikke nysgerrighed, ægte interesse, men alligevel angst for at komme for tæt på. Vi undersøger ensomhed og alenehed og spørger os selv og hinanden: er vi alle øer i et voksende ocean?

Har nogle religioner en mere naturlig plads i samfundet eller er religionsfrihed andet end et reklamestunt på Grundlovsdag? Er religioner politiske eller er politik i virkeligheden religion? Kan vi overhovedet bruge religion til noget positivt eller skaber det bare ballade? Måske ét af vor tids (alle tiders?) største dilemmaer. Hvem siger, at vi ikke kan løse knuden op? Vi er vel alle religiøse og politiske i én eller anden forstand. Eller? Deltag i juleudgaven af Dialog – med hjerter, kanel og overflødige gaver.

AALBORG TEATER – SÆSON 16/17

ENSEMBLE 16/17

ALLAN HELGE JENSEN

HANNE WINDFELD

JAKOB HANNIBAL

CASPAR JUEL BERG

HENRIK WEEL

JØRGEN W. LARSEN

ENA SPOTTAG

JACOB MOTH-POULSEN

KASPER DALSGAARD

AALBORG TEATER – SÆSON 16/17

KRISTINE ELMEDAL JOHANSEN

MARION REUTER

NIELS ANDERS MANLEY

LAURA KOLD

MARTIN RINGSMOSE

PATRICK BAURICHTER

MARIA HENRIKSEN

MERETE MÆRKEDAHL

STEFFEN BERENTHZ ERIKSEN

MARIE KNUDSEN FOGH

NANNA SKAARUP VOSS

AALBORG TEATER – SÆSON 16/17

DANSEAFTEN MED TO SPÆNDENDE, INTERNATIONALE KOREOGRAFER Vals er en humoristisk og billedrig moderne danseforestilling skabt af to af den internationale dansescenes eftertragtede trinmagere. Fælles for dem begge er, at de repræsenterer kunstnerisk kvalitet, ekstraordinære oplevelser og et forfriskende fysisk trinsprog. Vals er dobbeltforestillingens titel og har samtidig inspireret den spanske multikunstner og fremadstormende koreograf Marcos Morau (kunstnerisk leder, La Veronal, Spanien) til aftenens første værk. Morau ønsker at dykke ned i den klassiske musik og udfordre nogle af de største valse i historien – hele vejen fra Tjajkovskij til Strauss. Han er optaget af at skabe nysgerrige, tværæstetiske værker, som forener kunstarterne teater, dans, film, billedkunst, litteratur og fotografi. Miamifødte Stephen Shropshire (tidligere kunstnerisk leder af Noord Nederlandse Dans, Holland) står for anden del af aftenens forestilling. Den amerikanske koreograf er modsat Morau mere optaget af det konceptuelle, symbolske og dansetekniske koreografiarbejde. Med sit kraftfulde bevægelsessprog ønsker Shropshire i dette helt nye værk at udforske menneskelige ritualer og eksistentielle grundvilkår som ensomhed og fællesskab. Det vil han gøre til fuldstændig ny-komponeret musik leveret af lyddesigneren Chris O’Connor – en af New Zealands 34

mest respekterede, nulevende komponister. Dansk Danseteater har tidligere gæstet Aalborg Teater med succesforestillingerne Love Songs og Carmina Burana, og nu er de tilbage med dobbeltforestillingen Vals. Dansk Danseteater er et af Nordeuropas toneangivende kompagnier, og det blev stiftet i 1981 af den engelsk/norske koreograf og pioner Randi Patterson i samarbejde med Anette Abildgaard, Ingrid Buchholtz, Mikala Barnekow og snart efter Warren Spears. Dengang kaldet ’Nyt Dansk Danseteater’.

VALS 07.03.2017 STORE SCENE DANSK DANSETEATER Koreografi Stephen Shropshire & Marcos Morau Musik Tjajkovskij, Strauss m.m. sammen med nykomponeret musik af Chris O’Connor Dansere Dansk Danseteaters internationale dansere Vals er støttet af Kulturministeriet og Statens Kunstfond

Siden 2001 har Tim Rushton (MBE) været kompagniets kunstneriske leder og har med succes videreført Dansk Danseteaters vision om at forene de klassiske kunstarter med de moderne. Dansk Danseteater er i dag Danmarks største og kunstnerisk førende moderne dansekompagni, og er sammensat af håndplukkede dansere fra hele verden. Repertoiret spænder fra store sceneproduktioner på Det Kongelige Teater, over open air begivenheder som Copenhagen Summer Dance i Københavns Politigård og Louisiana Dance med moderne dans i Louisianas have, til turnéer bredt nationalt og internationalt.

SPILLETIDSPUNKT TIR 07.03.2017 PRISER VOKSNE UNGE

130-280 KR 80 KR

GRATIS INTRODUKTION Ved Dansk Danseteater Se mere side 37

■

Foto: Henrik Stenberg

19:30

VALS

AALBORG TEATER – SÆSON 16/17

SPONSORER HOVEDSPONSORER

KERNESPONSORER

ERHVERVSSPONSORER

AALBORG TEATER – SÆSON 16/17

GODT AT VIDE Gratis introduktioner Teater skal kunne opleves og nydes uden de store forudsætninger, og det gælder også for forestillingerne på Aalborg Teater. Alligevel kan oplevelsen og forståelsesrammen altid uddybes, hvis man får en indføring i forestillingen og dens baggrunde ved en dramaturg, som har arbejdet med materialet fra idé til premiere sammen med resten

af det kunstneriske hold. Som noget nyt tilbyder vi i sæson 16/17 introduktioner til alle forestillinger. Se hvilke dage, der er introduktioner ved den enkelte forestilling. Introduktionerne begynder kl. 18:30 og varer 45 minutter. De er gratis og der er begrænset antal pladser. Du tilmelder dig på aalborgteater.dk/introduktioner

Forestillingen begynder i Teatercaféen Mange af vores teatergæster holder af at begynde deres teateraften med hyggelig snak over en bid god mad, og har fundet vej til vores teatercafé. Og her har de opdaget, at de får høj kvalitet på tallerkenen til rimelige priser. Caféen byder altid på en 3-retters menu til 225 kr., 2 retter til 195 kr. og én ret til 135 kr. Holder du af god vin i glasset, så gå på opdagelse i caféens velassorterede vinkort, som

gemmer på unikke kvalitetsvine fra egen import. I pausen kan I vende forestillingen over en drink, snacks, friskbrygget specialkaffe eller andre forfriskninger fra caféens omfattende pausekort. Nyhed: AAT Klubmedlemmer får 10 % rabat på maden i caféen. Du bestiller bord og menu på aalborgteater.dk/ teatercafe

Ungerabat – billigere end biografen Er du under 25, eller er der unge i familien, så se her: Unge under 25 år og alle studerende uanset alder kommer i Aalborg Teater for kun 80 kr. Rabatten gælder mandag til torsdag og der er frit valg til alle

pladser, alle forestillinger på alle scener. I weekenden er der halv pris til unge og studerende. Der er ikke ungerabat til Dialog i Teatercaféen og til forpremierer. Ungebilletter køber du helt enkelt på aalborgteater.dk

AALBORG TEATER – SÆSON 16/17

BILLETTER Online

Billetpriser

Man-tors

Fre-lør (søn)

aalborgteater.dk

Aalborg Teaters Billetservice

STORE SCENE Hamlet

130 – 280

170 – 320

Åbningstid Man-fre 13:00-17:30 Lør 12:00-15:30

Ronja Røverdatter Familiebillet (2 voksne/2 børn)

130 – 280 520 – 620

170 – 320 600 – 700

Don Juan

130 – 280

170 – 320

Ved forestillinger åbent frem til forestillingsstart

Gummi T Børnebillet (u. 15 år)

150 80

Jernbanegade 9-11 9000 Aalborg 96 31 60 20 billet@aalborg-teater.dk

Hair

180 – 330

220 – 370

Petra von Kants bitre tårer

230

270

Underkastelse

230

270

Drengen der ville være vægtløs

230

270

Das Ding

230

270

130

170

LILLE SCENE

BORGERSCENEN 46+1 GÆSTESPIL Vals 130-280 AAT DIALOG Dialog og brunch i Teatercaféen

195

FORPREMIERER 2 dage før premieren

80 – 190

80 – 210

1/2 pris

UNGERABAT Unge u. 25 & studerende

Grupperabat: Kontakt Aalborg Teaters Billetservice for priser eller se aalborgteater.dk/grupper Alle priser er inkl. billetgebyr på 10 kr. pr. billet 38

AALBORG TEATER – SÆSON 16/17

SPAR 50 KR. PR. BILLET Køb billetter til mindst tre forestillinger – så bliver du automatisk medlem af AAT Klubben og sparer bl.a. 50 kr. pr. billet Som medlem af AAT Klubben får du

Gratis rundvisninger kun for AAT Klubmedlemmer

50 kr. i rabat pr. billet

Særlige AAT Klubtilbud som fx sidste-øjebliks-billetter

10 % rabat på spisning i Teatercaféen 10 % rabat på Dialog i Teatercaféen Gratis parkering i Salling ved teaterbesøg Gratis adgang til arrangementer eksklusivt for AAT Klubmedlemmer

Rabat til over 130 teatre og scener i hele Danmark (op til 60 kr. pr. billet) Gratis ombytning af billetter inden 19.08.2016 Sæsonbrochuren tilsendt med post

Sådan bliver du medlem af AAT Klubben og sparer 50 kr. pr. billet Køb online Køb billetter til minimum tre forestillinger på aalborgteater.dk og vælg selv dato og plads. Du betaler for alle billetterne med det samme og får billetterne tilsendt som print-selv billetter. Ring Har du spørgsmål til din bestilling eller dit køb, så er Aalborg Teaters Billetservice klar til at hjælpe dig på tlf. 96 31 60 20.

Bestil online Bestil billetter til mindst tre forestillinger, og vi vælger dato og plads for dig ud fra din ønskede ugedag. Vi sender en bekræftelse på din bestilling inkl. en oversigt over valgte dage. Du betaler for alle billetter senest 19.08.2016. Du kan gratis ændre datoen for dit teaterbesøg, indtil du har betalt for billetterne. Bestillingskuponen udfylder du på aalborgteater.dk/kupon

Rabatten på 50 kr. pr. billet gælder ikke til Vals, Gummi T og Dialog i Teatercaféen og kan ikke kombineres med Familiebillet

AALBORGTEATER.DK JERNBANEGADE 9-11 POSTBOKS 1710 9000 AALBORG ADMINISTRATION 96 31 60 10 BILLETSERVICE 96 31 60 20 FIND AALBORG TEATER PÅ

HOVEDSPONSORER