Siden Sidst juni/juli/augus 2016 nr. 2

Page 1

Siden Sidst 58. Ă…rgang juni/juli/august 2016 nr. 2

Medlemsblad for Aarhus 1900 Atletik/Motion

Salling Fonden donerer 10 mio. kr. til udbygning af Marselisborghallen


Aarhus 1900 Atletik/Motion Observatoriestien 1 8000 Aarhus C Telefon 8611 0135 www.1900am.dk info@1900am.dk

Siden Sidst Redaktion

Henning Andersen (ansvar. redaktør) redaktion@1900am.dk Lotte Frandsen (journalist) Käte Kruse Kristiansen (layout) Rie Buur Juhl (layout)

Annoncer

Bestilles hos Anders G. Christensen på klubchef@1900am.dk 1 gang 1/1-side 700,1/2-side 400,Priserne er ex. moms

2 gange 1.300,800,-

Medlemskontingent 2016 Kontingent bliver opkrævet kvartalsvis forud. Kontingent for medlemsgrupperne: Pris pr. kvartal Ungdom atletik 6-11 år

250,00 kr.

Junior atletik 12-17 år

350,00 kr.

Senior atletik 18 år ->

600,00 kr.

Senior motion 18-64 år

350,00 kr.

Pensionist 65 år ->

250,00 kr.

Rykkergebyr

100,00 kr.

Passivt medlemsskab 350,00 kr. pr. år 4 gange 2.500,1.500,-

Format/teknik

Format: 148 x 210 mm (A5) Oplag: 500 stk. Trykkeri: LaserTryk.dk A/S P. O. Pedersens Vej 7-9, 8200 Århus N

Produktionsplan

Nr. 1: deadline 23. januar Nr. 2: deadline 14. maj Nr. 3: deadline 19. august Nr. 4: deadline 11. november

Aflevering af materiale

- E-mail til redaktion@1900am.dk - Print vedlagt CD eller USB stik (Word) - Billeder afleveres som separate filer, fx .jpg Meninger, der tilkendegives i bladet, må ikke tages som udtryk for klubbens eller bestyrelsens officielle standpunkt. Eftertryk af tekst og fotos kun med skriftlig accept af ansvarshavende redaktør og altid med kildeangivelse.

Forsidebillede

Aarhus 1900 Atletik/Motion er en af 18 afdelinger under Aarhus Idrætsforening af 1900. Aarhus 1900 Atletik/Motion er medlem af Dansk Atletik Forbund, Idrætssamvirket Aarhus, DGI samt Dansk Arbejder Idræt. Afdelingen er tilknyttet DIF (Danmarks Idrætsforbund).

Marselisborg hallen. Foto af Henning Andersen

Ved indmeldelse af nye medlemmer: Indmeldelsesgebyr 400,00 kr. Kontingentet ved indmeldelse er et særligt tilbud til helt nye medlemmer i Aarhus 1900 A/M. Det dækker kontingentet for det kvartal, i hvilket indmeldelsen sker. Desuden dækker indmeldelsesgebyret 1 stk. klubtrøje. I de efterfølgende kvartaler betales almindeligt kontingent. Ved indmeldelsen skal man vælge medlemsgruppen ud fra ”alder” (se ovenfor under ”Kontingent for medlemsgrupperne”). ”Alder” er den gruppe hvori man konkurrerer og træner og bestemmes således: indmeldelsesåret minus fødselsåret (f.eks. 20162004 = 12 år = Junior atletik). Eksisterende medlemmer rykkes op i næste kontingentgruppe af medlemsadministrationen, når det er aktuelt. Hvis du som medlem ønsker at skifte fra Senior atletik til Senior motion eller omvendt, når du er over 18 år, skal du give skriftlig besked til info@1900am.dk Ved ændring i kontaktoplysninger, som f.eks. flytning, skift af e-mailadresse eller mobilnummer, skal du som medlem selv rette disse oplysninger. Det gør du via din personlige menu, i øverste højre hjørne efter login på hjemmesiden. Udmeldelse af klubben sker ligeledes via den personlige menu på hjemmesiden, og skal efter klubbens love ske med 14 dages varsel til udgangen af en kontingentperiode.


I dette nummer af Siden Sidst kan du læse følgende:

Indhold Det sker i bestyrelsen

4

Referat fra ordinær generalforsamling

5

Aarhus Nordic Challenge

11

EMACS 2017

12

Donation fra Salling Fonden

14

Mød de nye bestyrelsesmedlemmer

16

ODL Marselisløbet

18

10 km klubmesterskaber

21

Smil, løb og spis kage

22

Træk vejret rigtigt

25

Løbskalender/tilskudsløb

26

Nyt fra Motionsafdelingen

28

Abbot World Marathon Majors

29

3


Det sker i bestyrelsen – maj 2016 Af Bente Lüdemann, næstformand

Vi har budt en del nye ansigter velkommen i bestyrelsen efter generalforsamlingen i marts. Vi ønskede en bredt sammensat bestyrelse målt på erhvervsmæssig baggrund, tilknytning til klubben og alder. Vi fik det hele, og det lover godt for fremtiden. De nye bestyrelsesmedlemmer er beskrevet andetsteds i bladet. I 2015 arbejdede vi meget med strategi planlægning, og den valgte linje fortsætter i 2016. Intet er dog mere stationært, end at det kan ændres til noget bedre.

det bedste værktøj, således at vi får et bedre overblik. I dags styres en del af økonomien decentralt i enkelte udvalg og afdelinger. Det finder vi ikke optimalt længere grundet klubbens udvikling. Vi regner med at implementere de nye processer primo 2017. Alle medlemmer skal føle, at de får meget for deres kontingent. Vi mener også, at klubben har mange tilbud, men det skal kunne finansieres. Så udover at få indtægter fra vores arrangementer ønsker vi at tiltrække flere sponsorer.

Klubben er i en rivende udvikling. Der er i dag en høj professionalisme på alle områder. Vi afvikler løb, interne som eksterne, i et langt større omfang end for år tilbage. Medarbejderstaben er derfor øget væsentligt, og det er også nødvendigt for at kunne tiltrække eksterne løb. Vores hjemmeside og medlemshåndtering er opdateret til version 2016 med alt, hvad der behøves for at kunne betjene medlemmerne optimalt. Forberedelserne til de helt store begivenheder i 2017 som EMACS, halvmaraton og Skole OL Finale har været i gang længe.

Der er i bestyrelsen nedsat en arbejdsgruppe med det som formål. Vi er godt tilfredse med vores nye medlemssystem. Det virker efter hensigten, og som en sidegevinst letter det arbejdsbyrden for de administrative medarbejdere. Dog har vi en udfordring i at få alle medlemmer til at bruge systemet og til at betale kontingent. Der er pt. en del restancer, men vi tror, at det skyldes, at medlemmerne ikke helt er klar over, hvorledes systemet virker med kortbetaling. Jesper Notlev vil derfor i de kommende uger efter træning hjælpe de medlemmer, som har behov for mere information.

Vi administrerer en stor økonomi, og denne har vi absolut i fokus. Der er i bestyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, som har til formål at udvikle økonomistyringen. Vi ønsker

I skrivende stund er vi uafklarede omkring finansiering af det store halprojekt, som indbefatter ekstra rum til alternativ træning, cafe og mødelokaler. Vi har søgt fonde men afventer nu

4


svar på ansøgningerne. Under alle omstændigheder skal vi i gang med renoveringen af badefaciliteterne i år. Aarhus Kommune har afsat midler til det, men ikke til det store projekt. Overordnet set synes vi, at klubben kører på skinner. Der er masser af energi i alle kroge. Rigtig mange frivillige

hjælper til ved arrangementerne og giver udtryk for, at de synes, at det er sjovt både at deltage, men også være en del af begivenhederne. Vi ved, at vi har mange glade og tilfredse medlemmer, som hver uge kommer til træning. Heldigvis kommer der fortsat nye medlemmer til. Hver og én er hjertelig velkommen hos os.

Referat fra den ordinære generalforsamling i Aarhus 1900 A/M 15. marts 2016 Referent Lotte Frandsen

Foto fra general forsamlingen: Steffen N. Christensen snc-foto.dk

Generalforsamlingen blev holdt på Institut for Idræt. Cirka 90 medlemmer deltog. 1. Valg af dirigent Bestyrelsen foreslog Carsten Dalsgaard (CD), som blev valgt. Han konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt og dermed beslutningsdygtig.

2. Beretning fra bestyrelsen Henning Andersen (HA) bød velkommen til generalforsamlingen, som han kaldte for årets festdag. Han startede med at uddele en række hædersbevisninger: ABC-pokalen: Kjeld Froberg Atletikpokalen, herrer: Jonas Kløjgaard Atletikpokalen, kvinder: Janne Nielsen 5


Kammeratskabspokalen: Erik Pedersen Fortjenstnåle: Aino Slej, Jytte Villumsen Fortjenstnål af guld: Jens B. Christensen

Derefter gik HA over til den mundtlige beretning. Han startede med at konstatere, at mange af de mål, der tidligere er opstillet, er nået: • Placering i toppen af DAF´s landsturneringer • Et medlemstal over 1000 • Deltagelse ved EM,VM eller OL • En fornuftig indtjening ved vores events • Løbende tilpasning af aktiviteter til krav udefra • Ansættelse på nøgleposter indenfor administrationen Arbejdet med værdierne: Engagement, kvalitet og mangfoldighed fortsætter i 2016. Vi har fået social ansvarlighed og bæredygtighed ved mange af vores arrangementer. Vi er ofte i medierne. Det giver god reklame for foreningen. På generalforsamlingen i 2015 var der tre fokusområder. Her er det gået både godt og skidt: • Alternative indtægter: Mange eksterne events og modernisering af kontingentstrukturen er lykkedes. Det er gået mindre godt med at få nye medlemmer gennem partnerskaber. 6

• Stram økonomi- og projektstyring er lykkedes med hensyn til udgiftsoptimering. Omklædningsfaciliteterne i Marselisborghallen er stadig utidssvarende. EMACS kører godt. • Kulturdebatten: Her arbejder vi stadig på at skabe bro mellem forening, forretning og frivillighed, og vi arbejder på at udbrede værdierne på tværs af foreningen. Dernæst satte HA fokus på fem områder i 2015, hvor det er gået godt: • Atletik: Bedste sæson i nyere tid med stor pressedækning og stor medlemsfremgang • Motion: Stor deltagelse i den daglige træning og mange aktiviteter • Administration: Udvidet til fem ansatte på grund af mange nye opgaver blandt andet medlemssystemet • Økonomi: Stort fokus på økonomien gennem året • EMACS: Mikkel Larsen ansat som EM chef Og fem områder, hvor det er gået knap så godt: • Motionsløb: Kampen om kunderne er hård. Vi skal være kreative • Sponsorer: Det er blevet sværere at skaffe sponsorpenge • Medlemsdelen: Oprydningen fortsætter • Økonomi: Endnu uafklaret momssag med SKAT i Marselisborghallen • Løbsudvalg: Store myndighedskrav til arrangørerne. Nytårscuppen mangler arrangører Med hensyn til økonomien ser det lovende ud. Der er stigende indtægter fra medlemmerne, en million i tilskud til EMACS, sponsoraftale med Olav de Linde over tre år, indtægter fra forskellige events, øget fokus på udgifterne,


fornuftigt cash flow, egenkapitalen er intakt, og vi har et stærkt brand.

HA fremlagde tre fokusområder for 2016: • Nye projekter: Mange nye løb, fokus på de unge • Økonomi- og projektstyring: Tværgående bogholderifunktion • Social ansvarlighed: Udbygning af profil som social ansvarlig forening 3. Beretning fra udvalgene Ulla Kolding (UK), formand for atletikudvalget, sagde, at 2015 har været et rigtig godt år både sportsligt og med hensyn til arrangementer og det organisatoriske. Afdelingen lykkes med at rumme alle ambitionsniveauer. I årene fremover vil atletikafdelingen have fokus på at implementere aldersrelateret træning og nye tiltag i skolerne. Til sidst uddelte UK Poul Bundgaard prisen. Den gik til Kristian Jakobsen for hans store engagement. Helle Marie Andersen (HMA), formand for motionsudvalget, sagde, at vi skal værne om foreningstanken med det forpligtende fællesskab, hvor vi bekymrer os om hinanden. Og vi skal sætte pris på de initiativer, der opstår. Alle bidrag tæller. Motionsudvalget har fokus på at

tiltrække og fastholde medlemmer og fremme fællesskabsfølelsen. Vi skal alle vælge, at vi vil investere i fællesskabet og i foreningen. De skriftlige beretninger fra udvalgene kan læses i Siden Sidst nummer 1, 2016.

Dernæst bad Henning Holten Møller om ordet som repræsentant for hovedledelsen. Han sagde, at det er en vanskelig opgave at kitte alle 1900´s afdelinger sammen. Derfor vil hovedledelsen i det kommende år tage sin egen rolle op til revision i en professionel strategiproces. Jens Behrend Christensen takkede for sin fortjenstnål af guld. 4. Beretning fra kassereren Kasserer Per Christensen (PC) gennemgik regnskabet for Marselisborghallen ApS Og Aarhus 1900 A/M i hovedtræk. Marselisborghallen har et overskud på 116.105 kroner før skat og Aarhus 1900 A/M et underskud på 65.928 kroner. PC gennemgik derefter budgettet for 2016, hvor man forventer et overskud på 91.000 kroner. 7


Spørgsmål og kommentarer til bestyrelsens beretning: Jørgen Christophersen (JC) undrede sig over, at indtægten fra medlemskontingenterne var reduceret fra 1,7 til 1,4 millioner kroner i budgettet for 2016, når HA samtidig siger, at der er stigende indtægter fra kontingenterne. HA forklarede, at det var med baggrund i sidste års debat om kontingenterne. I bestyrelsen var man bange for, at der ville ske en massiv medlemsflugt, så man ville mangle penge sidst på året. Derfor blev budgettet redefineret. Sammenliget med året før skal man huske på, at tallet for 2015 kun er for 2/3 af året. Videre spurgte JC til den nye form for kontingentopkrævning, hvor pengene trækkes automatisk fra medlemmernes kreditkort. HA forklarede, at når man har lagt sine kreditkortoplysninger ind på hjemmesiden, bliver kontingentet trukket automatisk en gang i kvartalet. Forud 8

for hver trækning får man besked via mail eller SMS. Systemet er helt sikkert, let at bruge og anvendes i mange sportsklubber. Hvis man har brug for hjælp til at få det til at fungere, hjælper Anders G. Christensen gerne. Jens Ove Christensen (JOC) takkede for en god beretning. Han ønskede en bekræftelse på, at den verserende momssag med SKAT fra Marselisborghallen ikke har noget at gøre med økonomien i 1900 A/M i 2015. Det bekræftede HA. Peder Rohde Olsen bebrejdede HA, at han havde lukket debatten på de sociale medier om atletikafdelingens andel i budgettet på en uelegant måde. HA tog kritikken til sig og beklagede. Spørgsmål og kommentarer til kassererens beretning: JOC ønskede at vide, hvorfor mellemregningen mellem Marselisborghallen og 1900 A/M er


vokset fra 250.000 kroner til 357.000 kroner. PC svarede, at Marselisborghallen var blevet faktureret meget sent på året på grund af den uafklarede momssag. Det er rent cash flow. JOC mente videre, at 1900 A/M har penge til gode for officialhonorarer. Han kunne ikke se beløbet posteret i regnskabet. PC svarede, at pengene ganske rigtigt ikke var posterede, da han ikke har modtaget noget bilag. Henning Holten Møller ønskede at vide, hvordan regnskabet for Marselisløbet så ud i 2015. HA ville ikke udtale sig om regnskabet, da det endnu ikke er forelagt bestyrelsen og heller ikke er kommet tilbage til revisorerne. Han havde også svært ved at se, at regnskabet for Marselisløbet kom generalforsamlingen i 1900 A/M ved. Han røbede dog, at der var et forventeligt underskud. Søren Skytte foreslog, at klubben påtager sig flere opgaver som ekstern løbsarrangør, fordi dette er behæftet med en lille økonomisk risiko. Han mener, bestyrelsen skal tage stilling til, om man skal gå mere ind i den slags arrangementer for at sikre ro omkring økonomien. PC svarede, at der allerede er flere aftaler på plads, hvor klubben tjener penge som teknisk arrangør. HMA mente, at det kan være farligt, hvis balancen tipper, så 1900 A/M bliver mere forretning end forening. Hvis vi laver for mange events med alle mulige andre arrangører, forsvinder foreningstanken, og vi bliver en virksomhed, sagde hun. JBC præciserede, at markedet er meget dynamisk med over 1000 motionsløb

om året i Danmark, og at mange af de etablerede løb oplever tilbagegang. Noget tyder på, at event-delen og social ansvarlighed kommer til at fylde mere og mere. HHM opfordrede til, at man bruger resurser på at få øget deltagerantallet til Marselisborgløbet og påpegede, at Marselisløbet og 1900 A/M er som to forbundne kar og advarede mod at dræne Marselisfonden for penge. JOC undrede sig over, at man budgetterer med en udlodning fra Marselisløbet på 200.000 kroner, når man ved, at der kommer et underskud på en halv million kroner. HA medgav, at egenkapitalen i Marselisfonden er væsentlig mindre end tidligere, men påpegede, at der er sat nye tiltag i gang, der skal øge deltagerantallet til Marselisløbet. Samtidig har man minimeret udgifterne til afholdelse af løbet. Han forklarede, at de 200.000 kroner er afsat som administrationsgebyr, hvilket er væsentligt billigere end tidligere. Udgiften bliver mere end halveret, og samtidig er der kommet flere sponsorindtægter. Bestyrelsens beretning og regnskabet blev godkendt. 5. Forslag fremsat af medlemmerne Bente Lüdemann fremlagde flere forslag til vedtægterne. Hun påpegede, at der ikke sker nogen radikal ændring, blot sker der en præcisering af faktuelle forhold og nuværende praksis som følge af den nye måde at opkræve kontingent på. Alle vedtægtsændringer blev vedtaget med 2/3 flertal. 6. Valg af formand Henning Andersen blev genvalgt. 9


7. Valg af kasserer Per Christensen blev genvalgt. 8. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer John Bentzon træder ud af bestyrelsen og erstattes af Helle Marie Andersen (formand for motionsudvalget). Kim Bisgaard træder ud af bestyrelsen og erstattes af Kasper Hansen. Jens Behrend Christensen træder ud af bestyrelsen og erstattes af Rasmus Terp. Jesper Kvist træder ud af bestyrelsen og erstattes af Tina Bjerregaard. Anne Mette Ougaard træder ud af bestyrelsen og erstattes af Torben Vilsgaard. 9. Valg af revisorer Elin Præstekær og Mogens Dilling blev genvalgt. 10. Valg af udvalgsmedlemmer Alle de foreslåede udvalgsmedlemmer blev valgt. Medlemmerne i de forskellige

10

udvalg kan ses på udvalgslisten i Siden Sidst. Aarhus Games Arrangørerne af 1992 har opløst sig selv på udvalgets generalforsamling. 11. Valg til Aarhus 1900´s repræsentantskab Repræsentantskabet består af bestyrelsen fraset suppleanter. 12. Eventuelt Et medlem efterlyste ligesom sidste år, at der sker noget i sagen om afmærkede løberuter. Et andet medlem efterlyste social ansvarlighed i forhold til integration. JBC svarede, at integrationstankegangen er god, men at det har vist sig vanskeligt at gennemføre i praksis. CD erklærede generalforsamlingen for afsluttet. HA sagde tak til alle for indsatsen i 2015 og takkede for god ro og orden.


Aarhus Nordic Challenge – atletik på alle niveauer! ic Challenge

Aarhus Nord

Køb billet via

Af Mikkel Larsen Sponsorer Hovedsponsor

Samarbejdspartnere

Arrangør

www.1900am.dk Igen i år er Aarhus 1900 værter for atletik på højeste niveau, når vi den 25. juni byder indenfor til ”Aarhus Nordic Challenge”. Sidste år var omkring 1.500 tilskuere på stadion, da vi arrangerede et tilsvarende stævne, og det er vores håb, at ligeså mange vil komme og heppe på alle vores lokale helte i år. Stævnet er absolut sidste chance for udtagelse til det danske landshold til EM i atletik. EM finder sted 1½ uge senere i Amsterdam, og vi håber på stærk Aarhus 1900-repræsentation med Sara Slott Petersen i spidsen. Og netop Sara bliver selvfølgelig stævnets helt store navn. Efter planen er stævnet Saras eneste konkurrence på dansk grund frem mod EM og OL, så det bliver en perfekt mulighed for at vise hende opbakning på vejen mod Rio. Flere lokale topnavne er selvfølgelig med. Det er lokale helte som Andreas Martinsen på 110 m hæk, Andreas Bueno på 1500 m, Janick Klausen og Jonas Kløjgaard i højdespring samt Mette Graversgaard på 100 m hæk og 200 m, der hvor vi kan have de største lokale forhåbninger. Stævnet er i 2016 med i den internationale stævneserie ”Europe Athletisme Promotion” – en serie med stævner i 10 forskellige lande.

Udover at vise international atletik i verdensklasse, så vil der også være et mere bredt nationalt stævne før og efter hovedprogrammet. Sidste år forsøgte vi os med at integrere et ungdomsstævne i dagen. Og med støtte fra Nordea-fonden har vi i år mulighed for at sætte endnu mere turbo på udviklingen af vores ungdomsstævne. Vi håber dermed at lave en festdag for atletikken, hvor vi kan vise klubbens bredde frem på bedste vis – fra ungdom til elite. Vi håber, at rigtig mange 1900-medlemmer vil komme på stadion og heppe – eller give en hånd med som hjælpere. Det internationale program vil være i tidsrummet 14-16. Fakta: Aarhus Nordic Challenge – Internationale konkurrencer 14-16 Aarhus Youth Challenge – før og efter de internationale konkurrencer Billetpris: 65 kr. i døren – 1900-medlemmer kan købe billetter til kun 25 kr. per styk i forsalg på https://billetto.dk/ aarhus-nordic-challenge ved at indtaste billetkoden ”aarhus1900” Hovedsponsor: Helnan Hotel Marselis Øvrige topsponsorer: OK, Danbolig og Løberen Stævnet er desuden støttet af Aarhus Events og Nordea Fonden

11


EMACS 2017 – Status på projektet! Af Mikkel Larsen (Projektleder, EMACS 2017)

Som lovet i seneste nummer af Siden Sidst, så vil der løbende komme informationer om status og nyheder i EMACS projektet. I seneste nummer skrev vi bl.a. om, hvor vigtig en opgave der venter i forhold til at rekruttere omkring 600 frivillige og atletikdommere! En ganske stor opgave, som vi ved, kommer til at kræve stort sammenhold på tværs i klubben. Jeg kan dog med stolthed se, at der allerede er mere end 120 frivillige registreret i 12

vores database, hvilket, vi synes, er helt Som lovet i seneste nummer af Siden Sidst, så vil der løbende komme informationer om status og nyheder i EMACS projektet. I seneste nummer skrev vi bl.a. om, hvor vigtig en opgave der venter i forhold til at rekruttere omkring 600 frivillige og atletikdommere! En ganske stor opgave, som vi ved, kommer til at kræve stort sammenhold på tværs i klubben. Jeg kan dog med stolthed se, at der allerede


tilmelding til stævnet og salg af hotelværelser. Og med forventet 7-8.000 besøgende, bliver der nok at se til. Vores utrættelige hotel-ansvarlige, Maria Surballe, har efterhånden alle detaljer på plads med overnatningsstederne, og vores partner KongresKompagniet står klar til at tage i mod de forhåbentlig mange bookninger. Et sundt økonomisk fundament er selvfølgelig vigtigt for så stort et arrangement. Aarhus Kommune har for længst garanteret et betragteligt bidrag, og vi kunne med glæde konstatere, at Regions Rådet også valgte at tildele os en vigtig støtte ved deres møde i slutningen af april. Hermed begynder der at være et solidt økonomisk fundament bag arrangementet.

er mere end 120 frivillige registreret i vores database, hvilket, vi synes, er helt fantastisk. TAK til alle, som har meldt sig allerede. Er man interesseret så gå endelig ind på hjemmesiden og se, hvordan man bliver registreret. Og tro mig – det skal nok blive en super god oplevelse at være med som frivillig! http://www.emacs2017.com/volunteer I øjeblikket er der stor fokus på at få alle de tekniske ting på plads. Særligt de to stadions (Aarhus og Viby), tidsskema, tilmeldingsprocedurer osv., bruges der pt. en del tid på. Hvorfor er det vigtigt allerede nu, vil mange måske spørge! Jo, det er basis for hele stævnet, og før dette er på plads, kan vi ikke få registreringer i hus. Inden længe vil der blive åbnet for

Hvordan skaffer man så 4.000 deltagere fra mere end 40 lande? En af måderne, hvorpå vi forsøger at få dette i hus, er, at vi prøver at være tilstede ved de vigtigste internationale masters begivenheder. Vi havde derfor en lille delegation i italienske Ancona i slutningen af marts, hvor der blev afviklet indendørs EM for Masters. Vi fik heldigvis rigtig god feedback på vores planer, og rigtig mange udtrykte lyst til at komme til Aarhus næste år. Det var alt for denne gang! Er du blevet interesseret i at være med i organisationen og planlægningen af et af de største sportsevents nogensinde i Aarhus, så må du endelig skrive til projektleder, Mikkel Larsen (mikkel@emacs2017.com) eller kom forbi sekretariatet og høre mere om mulighederne. 13


Salling Fonden donerer 10 mio. kr. til udbygning af Marselisborghallen PRESSEMEDDELELSE

Aarhus 1900 Atletik/Motion har med stor glæde modtaget en donation på 10 mio. kr. fra Købmand Herman Sallings Fond til udbygning af Marselisborghallen. Donationen giver mulighed for at skabe en tidssvarende hal og et unikt center for bevægelse med fokus på den grundlæggende motorik, der understøtter alle idrætsgrene. Marselisborghallen fremstår i dag som en lukket og utidssvarende hal kendt af mange aarhusianere fra koncerter og eksamener op gennem tresserne, halvfjerdserne og firserne og i de sidste mange år for atletik og udgangspunkt for flere hundrede motionister på vej til træning. Med donationen er Salling Fondene med til at realisere skabelsen af en ny og levende Marselisborghal i hjertet af et helt særligt aarhusiansk område. Et område præget af mennesker i bevægelse.

i Aarhus ved at inspirere til bevægelse, samvær, motion og sundhed,” siger Karin Salling, næstformand i bestyrelsen for Købmand Herman Sallings Fond.

Omkranset af Tivoli Friheden, Havreballe Skov, Atletion, Ceres Park & Arena, Cykelbanen, Væddeløbsbanen og Stadionsøerne bliver hallen fremover det pulserende centrum, der skaber sammenhæng og liv døgnet rundt, året rundt.

Med donationen kan Aarhus 1900 Atletik/ Motion virkeliggøre sin vision om at skabe et unikt center for bevægelse.

”Det er en stor glæde for mig, at vi hos Salling Fondene kan være med til at skabe et center, som styrker kulturlivet 14

”Det er en helt fantastisk nyhed. Det glæder mig, at en af vores populære og meget brugte faciliteter med hjælp fra Salling Fondene får et tiltrængt løft. Det er en donation, der vil gavne både bredden og eliten, men frem for alt vil det styrke aarhusiansk idræt, ” siger rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune Rabih Azad-Ahmad.

”Det er en drøm, der går i opfyldelse. Nu kan vi skabe tidssvarende faciliteter, der danner rammen om et unikt træningsmiljø, hvor der er plads til at udvikle børn og unge, eliteudøvere og motionister. Et sted, hvor alle idrætsgrene er velkomne, og hvor


man udveksler erfaringer og viden på tværs, deltager i træning, skadesforebyggelse, forskning, og hvor alle deltager i det sociale liv,” siger formand Henning Andersen.

Yderligere informationer: Formand Henning Andersen, mobil 4018 0730 Projektleder Lars Nielsen, mobil 4011 0087.

MOTORIK PÅ TVÆRS - MARSELISBORGHALLEN

MOTORIK PÅ TVÆRS - MARSELISBORGHALLEN

MOTORIK PÅ TVÆRS - MARSELISBORGHALLEN 12

18

Fotos: Fra prospekt Ny Marselisborghal. Visualisering af facade og nyt samlingsrum. 15


Mød de nye bestyrelsesmedlemmer Af Lotte Frandsen

Kasper Hansen, 28 år • • • •

ræner i KICK T Medlem af klubben i fire år Læser til finanscontroller Bor med sin kæreste i Aarhus

”Jeg vil arbejde for at tiltrække flere yngre medlemmer. Måske kan man tilbyde unge mennesker, at de skal betale lidt mindre i kontingent for at få dem til at vælge Aarhus 1900 fremfor andre tilbud. Vi skal gøre mere opmærksom på, at klubben tilbyder kvalificeret og struktureret træning, at vi værner om hinanden, og at vi har et velfungerende socialt liv også udenfor træningen. Derudover bakker jeg fuldt op om planerne for at forbedre de fysiske rammer. Det vil også være med til at tiltrække flere medlemmer.”

Rasmus Terp, 28 år • T idligere 800 meter løber, nu hurtig motionist, ofte med sin ældste søn i løbevognen • Medlem af klubben i otte år • Medlem af atletikudvalget i to år • Skriver på sit speciale på økonomistudiet • Har udvidet deltidsjob i en mindre konsulentvirksomhed • Bor med sin kæreste og to drenge på to og et halvt år i Aarhus ”Jeg brænder for det sportslige og for at skabe gode rammer for alle i motions- og atletikafdelingen. Hvis økonomien tillod det, så jeg gerne, at vi helt kunne undlade at deltage i diverse events og i stedet fokuserede mere på den sportslige udvikling i begge afdelinger. Jeg ser frem til arbejdet i bestyrelsen, det tegner rigtig godt allerede.” 16


Torben Vilsgaard, 55 år • • • •

ræner på Blåt Hold T Medlem af klubben i syv år Erhvervsdirektør i erhvervSilkeborg Bor i Laven med sin kone, der også løber på Blåt Hold • De to voksne sønner er flyttet hjemmefra

”Jeg vil bidrage til at styre økonomien, så vi ikke kommer ud i problemer eller får ubehagelige overraskelser. Derudover ser jeg gerne, at vi diskuterer, hvilke ting vi skal prioritere i klubben. Om vi skal blive ved med at arrangere løb, når der er så stor konkurrence på markedet. Der er en tilbøjelighed til, at vi gør, som vi altid har gjort. Vi skal finde den rette balance mellem tradition og nytænkning. Det kræver nok lidt mere nytænkning, så vi skaber de produkter, forbrugerne efterspørger.”

Tina Bjerregaard, 47 år • L øber hos Arnolds Høns. Holdet afhænger af dagsformen • Medlem af klubben i to år • Bor i Højbjerg med sin mand, der også løber hos Arnolds Høns. Har en voksen datter • Arbejder med løn- og personaleforhold

”Jeg har altid deltaget i frivilligt arbejde. Jeg vil bidrage med min viden om økonomi og arbejde for at styrke det sociale sammenhold på tværs af holdene og mellem motion og atletik.” 17


ODL Marselisløbet – 45, fit og genfødt Af Inge Hald

Aarhus’ mest traditionsrige motionsløb hedder nu ODL Marselisløbet – opkaldt efter sin nye hovedsponsor, Byggeselskab Olav de Linde. Løbet markerer i år sit 45-års jubilæum med et totalt gentænkt weekendprogram, koncert med Dodo & the Dodos og nye cykeldistancer. Det er en ny, sprudlende og mere familievenlig udgave af Marselisløbet, der 27. og 28. august sætter glade motionister i alle aldre stævne på Tangkrogen og dermed skyder Aarhus Festuge i gang. Helt i tråd med årets festugetema ”Upside down” har Aarhus 1900 Atletik/ Motion i år ændret det traditionsrige motionsløb på en række områder. Der byttes blandt andet rundt på løbsdagene, så løb og walk foregår lørdag, mens søndag er helliget cykling – og med helt nye distancer. Lørdag byder også på et brag af en koncert på Tangkrogen, hvor det populære band Dodo & the Dodos spiller op til dans og fællessang til deres utallige hits. Samtidig har løbet fået nyt navn, ODL Marselisløbet. Opkaldt efter Byggeselskab Olav de Linde, som sidste år indgik en treårig partnerskabsaftale med Aarhus 1900 Atletik/Motion og fonden bag Marselisløbet. ODL Marselisløbet har eksisteret siden 1972 og er et af Danmarks ældste og mest kendte motionsløb. Men med 18

konkurrence fra et stigende antal større og mindre løb både lokalt og nationalt er det tid til fornyelse, lyder det fra formand Henning Andersen og klubchef Anders G. Christensen fra Aarhus 1900 Atletik/ Motion. ”Løbet trængte til revitalisering efter en række år med tilbagegang i deltagerantallet. Engang var Marselisløbet et af de helt store samlingspunkter for familier og virksomheder i festugen, og den fornemmelse vil vi gerne have tilbage,” siger Henning Andersen. ”Vi prøver at differentiere os i den store mængde af motionsløb ved at finde tilbage til vores oprindelige DNA som familieløb. Det passer også godt med 2017-temaet Rethink, at vi nu vender det hele rundt,” supplerer Anders G. Christensen. Årets store motionsfestival Planen er at udvikle ODL Marselisløbet til årets store motionsfestival i Aarhus, hvor både virksomheder, skoler, familier og vennegrupper kan mødes til venskabelig dyst og hyggeligt samvær.


https://www.youtube.com/watch?v=JpaSptGmTRQ

Lørdag bliver ”store løbedag” med distancer på 6, 12 og 24 km samt Marselis walk på 6 km. Som noget nyt introduceres et 3 km børneløb. Der er også mulighed for at få de mindste børn passet, mens far og mor løber. Løbene afvikles fra klokken 14 og tilrettelægges, så alle kan nå i mål, inden Dodo & the Dodos går på scenen midt på eftermiddagen. ”Med børneløbet har vi nu udfordringer for alle aldre. Vi håber, at de mange forældre og bedsteforældre med stolte Marselis-traditioner vil tage hele familien med på Tangkrogen, så vi kan få skabt nye løbetraditioner blandt de yngre generationer,” siger Henning Andersen. Cykeldistancer til alle Søndag står i cyklingens tegn med nye distancer, så der er noget for de fleste, uanset alder og formkurve. Der kan vælges mellem ruter på 30, 50, 80 og 140 km.

”Vi håber på at ramme endnu bredere med de nye ruter – ikke mindst med den nye 140 km rute, som også udfordrer supermotionisterne. Ved at flytte cykelløbene til søndag imødekommer vi også et ønske om at afvikle løbene en dag med mindre trafik på vejene,” siger Henning Andersen. Hele festivalpladsen på Tangkrogen vil også blive ændret, så den fremstår mere hyggelig og intim. Firmatelte, udstillinger og boder med mad og drikke samles på et mindre areal end tidligere, og start- og målruten gøres smallere, så publikum kan heppe tættere på løberne. En aktiv firma- og familiedag Traditionen tro vælger en del virksomheder og institutioner at leje teltplads på Tangkrogen og invitere medarbejdere og deres familie til fælles motion og hygge med mad og drikke efter løbet. Blandt dem er i år Byggeselskab Olav de Linde, der flytter sit årlige 19


sommerarrangement for medarbejdere og nære samarbejdspartnere til Marselisweekenden. ”Mottoet i dette nye samarbejde er ”Vi skaber liv – sammen”, og ved Marselisløbet går vi selvfølgelig foran og er værter for et stort firmaarrangement, hvor vores medarbejdere og deres familie kan motionere sammen og hygge sig med mad og drikke i vores telt på pladsen. Vi håber, at mange andre virksomheder også udnytter muligheden for at lave en aktiv og hyggelig firma- og familiedag ved det nye ODL Marselisløbet”, siger Sten Bjerregaard, marketingansvarlig i Byggeselskab Olav de Linde.

20

Olav de Linde om baggrunden for samarbejdet med Aarhus 1900 Atletik/Motion og Marselisløbfonden: ”Jeg har haft rigtig mange gode oplevelser både som aktiv løber og medlem af Aarhus 1900 – helt indtil jeg som 35-årig stoppede med konkurrencer. Så jeg ser lidt samarbejdsaftalen dels som en slags tak for sidst, og dels tror jeg, at begge parter på mange måder kan få et stort udbytte af aftalen”.


10 km klubmesterskaber Af Kristian Jakobsen

Onsdag den 11. maj kl. 18.30 gik startskuddet til årets klubmesterskaber i distancen 10 km. Vejret var fint – næsten for fint. Solen skinnede fra en skyfri himmel, så det blev en varm tur. 74 gennemførte løbet i fin stil. Der blev jo konkurreret i aldersgrupper, så det var med at holde øje med, hvor ens jævnaldrende befandt sig i feltet, for de skulle jo helst ikke få ”listet” sig foran. Efter løbet var der i klubhuset kåring af klubmestrene, og til alle deltagerne var der kaffe og kage. De hurtigste damer: 1. Maj Sofie Rasmussen

41:34

2. Anne Storm Rasmussen

44:08

3. Gitte Sørensen

45:29

De hurtigste herrer: 1. Dan Poulsen

34:38

2. Jakob Riis

34:47

3. Martin Nortvig Rasmussen 36:34 Klubmester i aldersgrupperne: KH - Kamilla Østergaard Asmussen, K35 – Maj Sofie Rasmussen, K40 – Ann Greve Serena, K45 – Lise Mikkelsen, K50 – Anne Storm Rasmussen, K55 – Helle Holdam, K60 – Astrid B. Vestergaard. MH – Dan Poulsen, M30 – Jakob Riis, M35 – Martin Nortvig Rasmussen, M40 – Peter Høgh Mikkelsen, M45 – Claus Ahlstrøm, M50 – Kenneth Madsen, M55 – Arne Thomsen, M60 – Jesper Søndergaard, M65 – John Wiltoft, M70 – Jørgen Christophersen, M75 – Arne Agergaard.

Link til resultatlisten: http://daf.sportstiming.dk/tilmelding/resultatliste.asp?kl=A&ID=1434&sort=klasse 21


Smil, løb og spis kage – og hjælp udsatte familier Af Lotte Frandsen

For fjerde år i træk arrangerer Berits Løbeskole Hindbærsnitteløbet i samarbejde med foreningen Aarhus Hjælper. Der er hverken startnumre, tidtagning eller T-shirts. Til gengæld er der hindbærsnitter til alle og en mulighed for at give udsatte børn en god oplevelse. Ifølge Berit Jessen, der udgør Berits Løbeskole og er kvinden, der står bag Hindbærsnitteløbet, har løbet flere formål. ”Først og fremmest samler vi penge ind til de formål, vi har valgt. Løbet er altid arrangeret i samarbejde med Aarhus Hjælper, så pengene går til udsatte i Aarhus. Og gerne til en gruppe, der ikke ellers får så meget opmærksomhed.” I år går pengene til feriehjælp til udsatte familier via Dansk Folkehjælp, som i forvejen stiller med frivillig arbejdskraft og samaritter til løbet. ”Vi giver børn en mulighed for at få en oplevelse, de ellers ikke ville have fået. Børn, der har det hårdt i hverdagen, får en uge, hvor de får lov at være børn. Det betyder så meget at få en god oplevelse, og det kan faktisk betyde et vendepunkt for børnene.” Det koster som minimum 20 kroner at deltage. Så kan alle være med, men tanken er, at man giver det, man har overskud til. Hele beløbet går ubeskåret til de udsatte familier. Alle præmier er sponsorerede, og Berit Jessen giver kagerne og bager dem selv. 22


Løb med glæde Udover velgørenhedsdelen handler Hindbærsnitteløbet for Berit Jessen også om at udbrede glæden ved at løbe. ”Det er ikke en konkurrence, men et løb hvor alle kan være med. Det handler om at hygge sig sammen. Jeg vil gerne vise, at der er mange måder at løbe på. Man kan sagtens stille op til konkurrencer og elske det, men man kan også løbe sammen og have det sjovt og rart undervejs, og løbe en tur uden et pres om at præstere og om at komme først.” For nogle af deltagerne er det en stor sejr at kunne løbe fem kilometer uden pauser. ”Mange føler, de er for langsomme, eller måske vejer de for meget. Her kan man få prøvet sine grænser af i et helt ufarligt miljø. Det er simpelthen bare en hyggelig dag med smil, kage og løbeglæde. Og jeg bliver så glad og rørt over, at der kommer så mange, der gerne vil hjælpe andre.”

Berit Jessen har sat sig for at slå sin personlige hindbærsnitte-bage-rekord, så i år vil hun bage 1000. Hun har takket nej til en professionel bagers tilbud om at bage de mange kager, for de skal se hjemmebagte ud.

Hindbærsnitteløbet • 5,2 kilometer rundt om Egå Engsø • 4. september • K lokke 13.30 for walkerne og 14.00 for løberne • M ødestedet er på P-pladsen ved Egå Engsø, Viengevej 7, 8240 Risskov • D eltagergebyret er minimum 20 kroner meget gerne i kontanter • P engene går ubeskåret til feriehjælp til udsatte familier i Aarhus • Tilmelding via Facebook • B erit Jessen garanterer, at der er hindbærsnitter til alle 23


Tank billigt og støt Aarhus 1900 Atletik og Motion Tank billigt og støt Aarhus 1900 Atletik og Motion, hver gang du tanker. Det eneste, du skal gøre, er at få et OK Benzinkort, der er tilknyttet deres sponsoraftale. Så får de 6 øre pr. liter, hver gang du tanker hos OK. Når du har tanket 500 liter på dit kort, modtager de også et bonusbeløb. Jo mere du tanker, jo flere penge giver OK, uden det koster ekstra for dig. Kontakt klubben og hør, hvordan du hurtigt og nemt kommer i gang med at tanke penge til dem.

24


Træk vejret rigtigt og løbeturen bliver en leg Af Lotte Frandsen

Når man lærer at trække vejret heeelt ned i maven, vil man kunne løbe både hurtigere og længere. Det lover personlig træner i Seier Fitness, Aske Rask. Men det kræver tålmodighed. Egentlig burde det jo være meget simpelt, det med at trække vejret, men mange trækker vejret overfladisk og udnytter langt fra hele deres lungekapacitet, siger Aske Rask. Han har udviklet en række øvelser, der gør os i stand til at få mere ilt ned i lungerne og videre ud til musklerne. - Der er rigtig meget at vinde ved at få styr på sin vejrtrækning. Det kan godt tage et par måneder at lære, og det kræver både fokus, tålmodighed og specielle øvelser. Men har man først lært det, vil man mærke en kæmpe forskel. Det kommer til at føles, som om man løber ned ad bakke hele tiden, og man kommer til at føle en ny glæde ved sit løb. Og det er ikke bare løbeturen, der bliver lettere. - Når man får mere ilt rundt i kroppen, stiger energiniveauet ikke bare til træningen, men også i løbet af dagen. Man får simpelthen mere overskud og bliver mindre træt. Aske Rask tilbyder to forskellige forløb af sin åndedrætstræning. Enten et forløb på seks uger med træning to gange om ugen, eller et forløb på fire uger med træning fire gange om ugen. Hvis man

kan samle otte-ti personer, er der også mulighed for holdtræning. Medlemmer af Aarhus 1900 får 20 procents rabat. Aske Rask kan kontaktes på: 26 78 67 00 eller aske@seierfitness.dk

25


LØBSKALENDER 2016 Wings for Life World Run

8. maj

(Længst muligt, Mindeparken)

22. maj

(3x10 km stafet, Blommehaven)

22. maj

The Color Run (5 km, Godsbanen)

4. juni

Fri for Mobberi Børnestafetten

4. juni

iFORM løbet (5, 10 og 15 km, Mindeparken)

27. august

(6, 12, 24 km & walk, Tangkrogen)

28. august

(30, 50, 80 og 140 km, Tangkrogen)

4. september

(21.1 km, Viby Stadion)

18. september

iFORM KvindeTRI (300 m, 20 km og 4 km)

2. oktober

Løberen Xtreme Running

8. oktober 6. & 20. november 11.& 31. december

Cystisk fibrose 1900 stafetten

(1 km, Mindeparken)

Marselisløbet

Marselis Cykelløbet

Aarhus halvmarathon

(5 og 7.5 km, Hørhaven)

iFORM Hjerteløb

(5, 10, 15 km og walk, Aarhus N.)

Nytårscuppen

(5 og 10 km, Marselisborghallen)

Læs mere på www.1900am.dk

26


Løbskalender tilskudsløb

Husk klubtøj

Dato

Arrangement

Tilmeldingsfrist

Starttid for løb

Tirsdag 23. aug

Solbjerg Sø

15. aug 2016

18.30

Torsdag 1. sep

Frijsenborgløbet

22. aug 2016

19.00

Torsdag 15 sep

Hasle Bakker

5. sep 2016

18.00

Søndag 18. sep

Skanderborg Halvmaraton

8. sep 2016

13.00

Søndag 16. okt

Mols Bjerge Trail

27. sep 2016

09.00

Søndag 23. okt

Vejle Halvmaraton

10. okt 2016

14,00

Søndag 30. okt

Himmelbjergløbet

18. okt 2016

10.30

Lørdag 5. nov

Vestjysk Halvmaraton

20. okt 2016

13.30

Tilmelding: https://www.1900am.dk/tilskudsloeb#

Tlf.: +45 8694 3115

galten@jorns-busser.dk www.jorns-busser.dk

27


Nyt fra motionsafdelingen Af Helle Marie Anderssen

Motions sommerfest og kør ud/løb hjem lørdag 25. juni Et godt tilbud til dig

I samarbejde med Løberen inviterer vi i årets løb til arrangementer med forskelligt indhold. En anderledes træningsaften løb af stablen i maj måned, hvor der blev afholdt trailworkshop 1+2 med mulighed for at låne trailsko og med kyndig vejledning af Løberen. Første gang med intro til trailløb, afprøvning af forskellige teknikker og en tur ud på større og mindre trails. Anden gang var fokus på på mindre trails og lidt off-trail. I august og henover efteråret arrangeres der klubaftener med Løbeure og Påklædning. Desuden arbejder vi på en mini-workshop med pandelamper, hvor vi skal ud i mørket på skovstierne. Tilmelding og nærmere info om de forskellige events vil fremgå af hjemmesiden. Så hold løbende øje, om vi kan friste dig.

28

Motion inviterer traditionen tro til sommerfest i klubhuset lørdag 25. juni kl. 18.30. Der vil være grillbuffet med lækkert tilbehør og hyggeligt selskab med gode løbevenner. Samme dag er der også kør ud/løb hjem fra Stadionhallen kl. 10. Turen går til Skæring denne gang med flere afstigningsmuligheder. Denne aktivitet er uafhængig af sommerfesten. Tilmelding til begge arrangementer sker på hjemmesiden. Sommerhilsner fra Motionsudvalget


Abbott World Marathon Majors eller om at holde sig i gang Af Ove Hartvigsen

halvmaratonløb. Det måtte prøves. Tilslutningen til løbet var meget stor. Jeg havde imidlertid ikke fået mig tilmeldt i tide, så jeg måtte købe et løbsnummer i Den blå Avis, hvor de blev handlet. I 2000 åbnede Øresundsbroen, og jeg var også med i halvmaratonløbet, der markerede åbningen. Lysten til de længere distancer vendte tilbage, og jeg deltog i andre halvmaratonløb.

Ove Hartvigsen, født 7. juli 1947. Løber nu hos Arnolds Høns, B-gruppe Som revisor med meget stillesiddende arbejde er det godt med fysisk aktivitet som modvægt. I 1974 deltog jeg i mit første Marselisløb. Dengang var der kun én distance, 12 km. I mange år deltog jeg hvert år og har vel løbet ca. 30. I 1983 løb jeg mit første maratonløb her i Aarhus. Jeg løb på 3.42.53 og var dengang 36 år. Som jeg husker, gik løbet uden problemer, men jeg fortsatte ikke med de lange distancer. Lysten manglede. I 1998 åbnede Storebæltsbroen, og i den anledning blev der arrangeret et

I 2004 besluttede jeg at løbe et maratonløb igen og tilmeldte mig Berlin Marathon. Den daværende plan var, at det skulle være det eneste. Jeg løb på lige under 4 timer uden problemer. Det endte så med, at jeg tilmeldte mig Berlin Marathon i 2005 og forbedrede min tid med 12 minutter. Det gav mere blod på tanden. Jeg begyndte også at dyrke en del intervaltræning. Det vil sige, jeg skulle løbe flere hurtige ture mod til gengæld ikke at løbe så mange lange ture. Det medførte imidlertid, at jeg pådrog mig skader og ikke kunne løbe maraton i 2006. Skaderne fortsatte i 2007, men det lykkedes at gennemføre New York Marathon. Jeg måtte dog bruge 4 timer og 40 minutter, så det var ikke tilfredsstillende. I 2008 løb jeg igen Berlin Marathon i tiden 3.46, så nu kørte det. Herefter løb jeg igen New York i 2009 og Chicago 29


Tokyo Marathon 2014

i 2010. Jeg havde herefter løbet 3 af verdens dengang 5 største maratonløb, ” the 5 majors”, uden at det egentligt var planlagt. Efter at være blevet mere opmærksom på ”the major” tilmeldte jeg mig i 2011 både Boston og London, således at jeg skulle løbe Boston i 2013 og London i 2015. Siden er Tokyo kommet med i dette samarbejde, som herefter er blevet ”the 6 majors” og nu med Abbott som sponsor.

Høns, normalt kun én gang om ugen. Ellers træner jeg selv. Boston blev herefter løbet i 2013 i 4.03.37. Som de fleste vil vide, var der i målområdet et terrorangreb. Jeg var i mål 5 minutter før bomberne sprang, så jeg oplevede angrebet på tæt hold. I februar 2014 løb jeg Tokyo Marathon. Det var første gang, at et hold danske løbere var deltagere i løbet. Jeg rejste med Marathon Travel. Vi var 40 løbere og 10 ledsagere på rejsen.

Som led i træningen til Boston meldte jeg mig ind i Aarhus 1900, hvor jeg siden har løbet i B-gruppen hos Arnolds

I 2015 skulle jeg løbe London og havde herefter løbet alle 6 majors efter at være blevet 60 år. Desværre pådrog jeg mig

30


en infektion og måtte opgive at løbe. Det blev besluttet at opgive om morgenen på løbsdagen. Jeg måtte så tilmelde mig igen til London og kunne se frem til at løbe i 2020, og så var jeg måske for gammel. Jeg besluttede derfor at give et beløb til Charity. Dette er ikke forbeholdt englændere og kunne herefter løbe i 2016. Jeg har løbet for Victa, som støtter blinde og svagtseende børn og unge. Mere end 400 løb for Victa og støtter med £ 1.350 hver. Jeg havde et rigtig godt løb. Jeg har sat farten lidt ned og løb på 4.19, hvilket jeg er godt tilfreds med, min alder taget i betragtning. Jeg har ikke planer om at stoppe, men bliver ved så længe jeg kan og har allerede meldt mig til Münster Marathon i Tyskland den 11. september. Min hustru, Gerda, deltager på turene som hepper. Vi benytter altid lejligheden

til også at være turister og se og opleve noget, hvor vi kommer frem. I USA har vi endvidere som følge af New York Marathon mødt en familie af dansk afstamning, som også hedder Hartvigsen. Vi er dog ikke i familie. Vi har besøgt dem og er på Facebook med hinanden for at holde kontakten vedlige. Nu skal læserne ikke tro, det kun drejer sig om revision og løb. Jeg har i flere år gået på spanskkursus for at vedligeholde og forbedre mine spanskkundskaber. Det resulterede i, at min hustru og jeg i både 2013, 2014 og 2015 har været i Spanien på intensivt spanskkursus og skal også af sted i år. Målet er at kunne klare sig selv og få noget mere ud af at rejse i de spansktalende lande. Til gengæld spiller jeg hverken golf eller bridge og går heller ikke på jagt.

31


Danmarks billigste trykkeri

I

I I

LASERTRYK .DK

KK

LA S

.DK YK TR ER

LASER TR YK .D

LASERTRYK .DK

I

KK

I

.DK YK TR ER

LASER TR YK .D

LASERTRYK .DK

I

ERTRYK.D LAS K

KK

I

LA S

LA S

Prisgaranti

Vi matcher enhver pris

.DK LAS RYK ER RT TR SE Y LA I I I I I I

DK K.

ERTRYK.D LAS K

ERTRYK.D LAS K

.DK YK TR ER

LASER TR YK .D

Leveringsgaranti

Afsendt til tiden, eller gratis

LAS ER TR Y DK K.

.DK RYK RT SE LA

LAS ER TR Y DK K.

.DK RYK RT SE LA

plakater, visitkort...

I

, foldere, hæfter, Bannere, brevpapir, flyers

Kvalitetsgaranti

Vi garanterer for kvaliteten

87 303 303 · info@lasertryk.dk

Annonce.indd 1

32

27-11-2012 15:20:42


NÅR VEJLEDNING ER VIGTIG FOR DIG !

1900 valgt

”For os er valget af løbesko et spørgsmål om personlig vejledning, der bygger på analyse, kommunikation og erfaring.” Ebbe Nielsen, LØBEREN

Vi er online, lige hvor det passer dig!

loberen.dk

ESBJERG

HILLERØD

facebook.com/ loberen

KØBENHAVN

instagram.com/ loberen

LYNGBY

youtube.com/ loberentv

ROSKILDE

VEJLE

loberen.dk/ nyhedsmail

AALBORG

AARHUS


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.