AAU Matchmaker 4, 2015 by AAU Innovation

Nr. 4 2015

tema Erhvervsforsker

D e n m o d e r n e i nd u s t r i h o v e d s t a d krĂŚver viden

Vilde idĂŠer til fremtidens erhvervsfolk

INDHOLD Den moderne industrihovedstad kræver viden 4 Erhvervsforskning styrker konkurrenceevnen 6

Kom med din historie Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

Udkantsdanmark kan lære af USA 8 samarbejde med mange fordele 10

erhvervsph.d’er sætter fart på fremtidens høreapparater 12

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

Vilde ideer til fremtidens erhvervsfolk 14

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os. Mail indhold eller spørgsmål til: Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk Deadline for materiale til næste udgivelse er den 19. januar 2016. Redaktør Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk Layout & Grafik designwerke / ann@designwerke.dk Faste journalister Carsten Nielsen / cn@adm.aau.dk Frank Jensen / fej@adm.aau.dk Susanne H. Knudsen / shk@adm.aau.dk Fotos Colourbox.com / AAU Abonnementskontakt Merete Wolder Lange / mwl@adm.aau.dk

det bedste fra alle verdener 16

iværksætter på den rette hylde 17 Brugerne kom til orde i visionsproces 18 Specialesamarbejde bryder vanetænkning 20 Ingeniørvirksomhed gør AAU-prototype til 3-i-1 apparat 22 videnssamarbejde - det humanistiske fakultet 24 Altid matcherkasketten i baglommen 26

TEM A : ERHVERVSFORS K ER

A AU MATC HM AK E R

Smeden og nørden kan sammen skabe no g e t u ni k t AAU vil være motor for udviklingen af konkurrenceevnen hos vores samarbejdspartnere i erhvervslivet. Det skal blandt andet ske ved at få flere erhvervsforskere ud til virksomhederne, siger rektor Per Michael Johansen. En erhvervsforsker arbejder på et projekt, der på én gang har forskningshøjde og et kommercielt sigte, og dermed skaber værdi for både universitetet og erhvervslivet. Han bakkes op af Peter Rindebæk, formand for DI Aalborg, som mener, at netop denne type forskning har potentiale til at give de nordjyske produktionsvirksomheder et løft. Han ser produktion og viden som to størrelser, der er dybt afhængige af hinanden; smeden og den nørdede ph.d.-studerende har sammen evnen til at skabe noget unikt.

I dette nummer af AAU Matchmaker stiller vi skarpt på Erhvervsforskerordningerne. Læs blandet andet om, hvorfor Alfa Laval har ansat en ErhvervsPhD’er til at optimere deres anlæg til afsvovling af skibes udstødningsgasser, hvad en erhvervsforsker med inspiration fra USA kan gøre for de danske udkantskommuner, og endelig hvordan en ErhvervsPhD sætter fart i udviklingen af høreapparater sammen med Oticon. God læselyst og rigtig glædelig jul.

Pia Stigaard Skammelsen, Redaktør

Om AAU Matchmaking Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter. Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde. Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst lokale A-1. sal vest Tlf. 9940 7376 mail: match@aau.dk web: match.aau.dk

Med støtte fra: DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond

Vi investerer i din fremtid

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

TEM A : ERHVERVSFORS K ER

A AU MATC HM AK E R

Syns-

punkt

D e n m od e r n e ind u s t r i ho v e ds ta d k r æ v e r v id e n A f P e t e r Rind e b æ k , f o r m a nd D I A a l b o r g o g C O O Bl a d t I nd u s t r i e s A / S

TEM A : ERHVERVSFORS K ER

A AU MATC HM AK E R

I DI Aalborg mener vi, at Aalborg og Nordjylland har potentiale til at udvikle sig til en hovedstad for den moderne industri. Det kræver skyhøje ambitioner og benhårdt arbejde fra alle parter i det nordjyske for at nå den målsætning. I særdeleshed skal vi i virksomhederne og universitetet have høje ambitioner for samarbejdet mellem os. For det er her vi i Nordjylland har en af de største muligheder for at gøre os stærke.

Der er ingen grund til at være naiv. Meget af den industrielle produktion vil foregå i udlandet med lavere omkostninger. Men i virksomheder, hvor udviklingsdelen og produktionen ligger tæt sammen, er det væsentligt hurtigere at udvikle nye produkter, end hvis de ligger mange tusinde kilometer fra hinanden. Det betyder, at meget af den produktion, der i dag er tilbage i Danmark, er meget specialiseret. Medarbejderne i produktionen er tit veluddannede og vant til, at opgaverne skifter ofte. Når smeden og ingeniøren står sammen om udvikling af nye produkter og produktionsprocesserne, så opstår de originale ideer og de kan hurtig omsættes til virkelighed. Den produktion er der fremtid i. I Nordjylland har vi ikke ret mange af de helt store industrivirksomheder. Ingen enkelt mastodont, der kan drive udviklingen frem for alle andre. Til gengæld har vi et væld af mellemstore og små virksomheder inden for en bred vifte af brancher. Samtidig har vi en stærk industriel kultur – der rækker langt tilbage - med i rygsækken, og virksomhederne er gode til at få nye ideer og til at samarbejde. Det gør, at vi har et erhvervsliv, der lynhurtigt opfanger nye strømninger i markederne. Vi tilpasser os nemt til nye tider og finder altid en måde at bringe os selv i front på nye områder.

En gylden måde at sikre et stærkt samarbejde er en ErhvervsPhD, der foregår i et samarbejde mellem universitet og en eller flere virksomheder. ErhvervsPhD’erne tilfører virksomhederne den viden, den studerende tilegner sig via forskningen fra universitetet og giver erhvervslivet en unik mulighed for at løfte produktivteten væsentligt. På den måde kan vi blive ved med at skabe nye produkter, som kan holde os foran konkurrenterne i udlandet. Desværre foregår alt for mange PhD-forløb i Danmark i det offentlige. Kun hver tredje ender i private virksomheder. Det bør der laves om på. Derfor bør der simpelthen reserveres flere af statens midler til netop ErhvervsPhD-forløb, for fire ud af fem ErhvervsPhD’er ender med at blive ansat i private virksomheder. Til gavn for det danske erhvervslivs konkurrenceevne. En lokal udfordring i den henseende er vores erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder. For skal en virksomhed have noget reelt ud af et ErhvervsPhD-forløb, så kræver det tid, ressourcer og viden. Viden og et akademisk miljø, som der måske ikke eksisterer hos mange mindre og mellemstore virksomheder.

Tag bare vindmøllebranchen, der står rigtig stærkt i Aalborg. Det skyldes først og fremmest, at byen havde en masse know how inden for området fra det hedengangne Aalborg Værft, men også fordi en horde af mindre virksomheder med ekspertise og fleksibilitet har fungeret som underleverandører for de større spillere på banen.

Her kan en model være, at flere virksomheder går sammen om et forløb. Måske kan en af de lidt større virksomheder være trækdyr og tage hovedansvaret i samarbejde med et antal mindre virksomheder om et ErhvervsPhD-forløb? Det vil give god mening, når man tænker på det generelt tætte samarbejde mellem virksomhederne her på vore kanter.

En af de afgørende forudsætninger for dette er, at vi kan udnytte den viden, der skabes på universiteterne, herunder naturligvis Aalborg Universitet. Viden og produktion går hånd i hånd og er i denne henseende dybt afhængige af hinanden. Og det gælder hele vejen rundt.

Og fra DI Aalborgs side vil vi rigtig gerne være med til at udbrede den model.

Universiteterne skal gøre det let for virksomhederne at komme i kontakt med de dygtigste studerende – og universitetet skal uddanne rigeligt af de mest efterspurgte kandidater. Omvendt er det lige så vigtigt, at erhvervslivet inviterer til samarbejde – og at virksomhederne har klare ambitioner for, hvad man vil have ud af dette samarbejde.

I Nordjylland skal vi turde tale højt om de store ambitioner. Normalt er det ilde set, at ”puste sig op” her hos os. Den kloge underspiller gerne lidt, så man har et es i ærmet, hvis man skulle få brug for det. Det holder bare ikke. Hvis man vil vinde, skal de involverede turde give hinanden håndslag på at ville være de bedste og turde tale højt om den ambition. Det er nemlig svært at mobilisere andre, hvis man ikke selv tør tale højt om ambitionen.

TEM A : ERHVERVSFORS K ER

A AU MATC HM AK E R

tema Erhvervsforsker

peter rindebĂŚk Formand, di aalborg

per michael johansen rektor, aalborg universitet

TEM A : ERHVERVSFORS K ER

A AU MATC HM AK E R

E r h v e r v s f o r s k nin g s t y r k e r k on k u r r e nc e e v n e n A f m e t t e g oddi k s e n Stigende efterspørgsel fra blandt andet Dansk Industri gør, at AAU nu starter en kampagne for at få flere erhvervsPhD’ere Hvis den stærke, lokale produktion kombineres med ditto viden, så har vi fat i noget, der kan konkurrere - nemlig evnen til hele tiden at finde på nyt, både nye produkter og produktionsprocesser.

Her er erfaringen, at mange studerende viser interesse for ErhvervsPhDordningen, mens virksomhederne ikke i samme omfang har kunnet se fordelene.

Det mener DI Aalborg, som samarbejder med AAU om at sikre flere i ErhvervsPhD-forløb i Nordjylland.

- Derfor vil vi nu i højere grad gå i direkte dialog med de små og mellemstore virksomheder, ligesom vi vil klæde både vejledere og studerende endnu bedre på til at informere erhvervslivet om alle de muligheder, der er i ErhvervsPhD-ordningen, siger Per Michael Johansen, rektor på Aalborg Universitet.

- Der er et uforløst potentiale i samarbejdet mellem universitet og virksomheder. Siden krisen har industrien arbejdet hårdt med produktiviteten, blandt andet ved at anskaffe robotter. Det sikrer i første omgang den lokale produktion og arbejdspladser, men det gør konkurrenterne i udlandet altså også. Hvis vi for alvor skal rykke fra dem, så skal vi have endnu mere ud af samarbejdet med universitetet, siger Peter Rindebæk, formand DI Aalborg. Han ser store fordele ved, at netop ErhvervsPhD-ordningen skaber direkte samarbejde mellem erhvervslivet og den akademiske verden. - Sat på spidsen, så handler det om, at den erfarne smed og den nørdede ph.d-studerende med de vilde ideer sammen kan skabe noget unikt. Men det sker jo kun, hvis vi har en lokal produktion, og hvis den ph.d.-studerende rent faktisk render rundt i produktionen, siger han.

Rektor har som erklæret mål at styrke samarbejdet mellem universitetet og erhvervslivet, for det gavner både de enkelte virksomheder og universitetets forskning. - Vores nye strategi kalder vi ”Viden for Verden”. Det gør vi, fordi vi tror på, at universitetet kan være motor for udviklingen af konkurrenceevnen hos vores samarbejdspartnere i erhvervslivet. Blandt andet derfor skal vi have flere af vores dygtige forskere ud til de små og mellemstore virksomheder, og vi skal sikre, at der på sigt ansættes flere akademikere i disse virksomheder. Alle erfaringer viser, at forskere og erhvervslivet styrker hinanden gennem samarbejde – og samarbejdet giver en praksisorienteret viden, som breder sig internt i virksomheden og på universitetet, siger han.

Skærpet information Men trods dokumenteret succes med forskningssamarbejde i erhvervslivet, er det alligevel nødvendigt at gøre en ekstra indsats for at virksomheder og potentielle ErhvervsPhD’ere finder hinanden, særligt i Nordjylland. Her er der en ekstra udfordring, fordi koncentrationen af små og mellemstore virksomheder er stor, og de prioriterer erfaringsmæssigt ikke forskning så højt som de større. - Universitetet skal åbne sig mere op og kunne forklare til den mindre virksomhed, hvordan den tunge forskning kan bringes i spil ude i produktionen. Og så skal vi fra erhvervslivet være bedre til at invitere til samarbejde, og vi skal have nogle klare ambitioner for, hvad vi som virksomheder vil have ud af det samarbejde, siger Peter Rindebæk. Universitetet har allerede gjort en stor indsats for at fortælle virksomheder om ordningen, blandt andet gennem årlige ErhvervsPhD-arrangementer for studerende, virksomheder og universitets ansatte.

FAKTA Har du en idé til et forskningsprojekt, som kan skabe kommerciel værdi for virksomheden? Innovationsfonden investerer i erhvervsrettede ph.d.- eller postdoc-forløb, hvor kandidaten ansættes i en privat virksomhed og indskrives på en offentlig forskningsinstitution. Kandidaten arbejder på det samme forskningsprojekt begge steder. Erhvervsforskeren og forskningsprojektet skal give virksomheden mulighed for at løse konkrete forsknings- og udviklingsopgaver, der skaber vækst og arbejdspladser. Læs mere om erhvervsforsker-ordningerne på: www.innovationsfonden.dk

TEM A : ERHVERVSFORS K ER

tema Erhvervsforsker

A AU MATC HM AK E R

TEM A : ERHVERVSFORS K ER

A AU MATC HM AK E R

Ud k a n t sda n m a r k kan lære af USA A f a nn e - m e t t e g y ld e nl ø v Både Danmark og USA oplever udfordringer i udkantskommuner, men i USA tænker de ikke i markedsføringsløsninger ligesom herhjemme. For dem er nøglen netværk og ambassadører, fortæller ErhvervsPhD-studerende fra Erhvervsakademi Dania, der forsker i udkantsdanmark for Aalborg Universitet.

De yderliggende områder i Danmark bliver mere og mere affolkede. Alt imens udkanten visner, og analyserne vælter ind, ofte med den ene mere nedslående statistik efter den anden, tales der blandt politikere og forskere om, hvad der kan gøres. ErhvervsPhD-studerende fra Erhvervsakademi Dania, Helle Dalsgaard Pedersen, forsker i netop udkantsdanmark og forsøger gennem sin forskning at belyse, hvordan nogle af fremtidens udfordringer kan imødekommes i disse områder. Som led i forskningsprojektet rev hun rødderne op og rejste til USA for at blive klogere på, hvordan de arbejder med den massive flytning fra land til by.

- Jeg mener faktisk, at det vil være meget fornuftigt at rette blikket mere indad og se på, og ikke mindst lytte til, hvad de nuværende borgere mener vil gøre stederne mere attraktive. Jeg er overbevist om, at en sådan strategi vil kunne skabe ringe i vandet, som har en ekstern værdi, der er større end diverse mere eller mindre vellykkede slogans og kulørte logoer, som de danske kommuner pt. gør brug af, slutter hun.

- Blandt andet arbejder de i Ohio på at skabe ambassadører blandt deres borgere og lokale virksomheder, ligesom de også gør meget ud af netværksdannelse for nye tilflyttere. Sidstnævnte er især vigtigt for medrejsende ægtefæller, som ikke har fundet job i området, for det gør, at de føler sig som en del af et fællesskab og ikke er ladt alene tilbage et fremmed sted, forklarer Helle Dalsgaard Pedersen. I det sydlige Californien oplever de en stor mangel på kvalificeret arbejdskraft til deres virksomheder, og i stedet for at konkurrere indbyrdes om denne er fem mindre byer gået sammen for at løfte i flok. - Samarbejdet har blandt andet fået silotankegangen til helt at forsvinde, for byerne konkurrerer ikke længere indbyrdes med hinanden, men sætter i stedet regionen først. Samarbejdet har for eksempel medført, at de har haft succes med at tiltrække flere borgere og virksomheder. Pt. arbejder de målrettet på at få et satellituniversitet fra New York til at etablere sig i området, hvilket også ser ud til at lykkes, siger hun.

Vend blikket indad I Danmark vender vi ofte blikket udad og tyer til diverse branding og markedsføringskampagner, når vi skal tiltrække borgere. Men ifølge Helle Dalsgaard Pedersen er evidensen for, hvor meget sådanne tiltag virker dog yderst tvivlsom.

helle d. pedersen erhvervsphd-studerende, erhvervsakademi dania

FAKTA ErhvervsPhD-projektet er et samarbejde mellem Erhvervsakademi Dania, Skive Kommune, Mariagerfjord Kommune og Aalborg Universitet. Det handler om unge og yngre voksnes tilhørsforhold til det sted, de kommer fra, og projektet undersøger, hvordan unge oplever livet på disse kanter. Desuden bidrager projektet med konkrete forslag til at kvalificere debatten omkring disse udfordringer.

TEM A : ERHVERVSFORS K ER

A AU MATC HM AK E R

tema Erhvervsforsker

samarbejde med mange fordele A f m e t t e g oddi k s e n

ErhvervsPhD’er fra AAU ved Alfa Laval skal optimere anlæg til afsvovling af udstødningsgasser fra skibe. Der er høje forventninger til et nyt udviklingsprojekt hos Alfa Laval, der skal optimere systemet bag rensning af udstødningsgasser fra skibe ved hjælp af scrubbere. - Vi forventer, resultaterne af ErhvervsPhD-afhandlingen vil give os store konkurrencefordele, fordi vi derigennem kan lave systemer, der er mere kompakte og effektive end hidtil, siger Jens Peter Hansen, udviklingschef ved Alfa Laval. Den store internationale Aalborg-virksomhed har lige skrevet kontrakt med ErhvervsPhD’er Anders Schou Simonsen. Opgaven er – lidt forenklet - at optimere scrubberne således, at den motor, de efterfølgende monte-

res, bruger mindre brændstof. Samtidig skal scrubberne gøres mere kompakte, så de bliver lettere at montere. Det vil gøre dem mere attraktive på et marked, der i høj grad efterspørger løsninger til eftermontering på eksisterende skibe. - Det koster energi at rense udstødningsgassen, men kan vi designe det sådan, at vi reducerer modtrykket i scrubberen med bare 10 procent, så vil den brændstofbesparelse på de skibe, vi regner med at skulle eftermontere anlægget på, svare til cirka 10.000 menneskers udledning af CO2, siger Jens Peter Hansen.

TEM A : ERHVERVSFORS K ER

A AU MATC HM AK E R

FAKTA Om erhvervsPhD-ordningen ErhvervsPhD-ordningen går kort fortalt ud på, at en virksomhed ansætter en ph.d.-studerende til at forske i en konkret problemstilling gennem tre år. ErhvervsPhD’eren deler sin tid mellem virksomheden og universitetet. Rent administrativt betyder det, at kandidaten både indskrives på AAU og skriver ansættelseskontrakt med virksomheden. Innovationsfonden giver hver måned 17.000 kroner i tilskud til lønnen.

Bedste af to verdener Udviklingschefen ser flere fordele i et forskningssamarbejde med AAU. På Alfa Laval bliver Anders Schou Simonsen tilknyttet udviklingsafdelingen, hvor de tester rensningsanlæg, efter en 2 MW motor er opsat i en af de gamle produktionshaller. Herved kan Alfa Laval få vertificeret den bagvedliggende matematiske model, så anlægget kan skaleres op til rensning af udstødningsgasser fra de helt store skibsmotorer på op til 80 MW. - ErhvervsPhD’ere har mulighed for at gå i dybden på en anden måde, fordi de også er ansat på universitetet og tilbringer halvdelen af tiden i et akademisk miljø. Det giver ro til at fordybe sig teoretisk på en anden måde end i et almindeligt ansættelsesforhold som civilingeniør, siger Jens Peter Hansen. Udviklingschefen har selv taget en ErhvervsPhD, og han lægger helt overordnet stor vægt på samarbejde med universitetet. Samtidig mener han, at det har store fordele for forskning, at den bedrives i et miljø, der både stiller isenkram til praktiske test og specialister til rådighed. - ErhvervsPhD’ere har mulighed for at trække på afdelingens specialviden og praktiske erfaring. Eksempelvis har vi en civilingeniør med speciale i miljølovgivning og én med speciale i, hvad der rent mekanisk kan

lade sig gøre. At ErhvervsPhD’eren kan trække på eksperter giver ham yderligere ro til at fordybe og udvikle sig inden for et helt afgrænset område, siger udviklingschefen.

Gode fremtidsmuligheder ErhvervsPhD’er fra Institut fra Energiteknik på AAU, Anders Schou Simonsen, har også høje forventninger til sit samarbejde med Alfa Laval. - Det bliver spændende at sammenligne teoretisk viden med praktiske resultater i Alfa Lavals testcenter. Jeg håber, det bliver tre spændende år, hvor jeg tilegner mig en specialiseret og praktisk funderet viden af en karakter, som kommer til at betyde meget i fremtiden – både min egen og helt overordnet, siger han. Anders Schou Simonsen blev ansat på Alfa Laval gennem to vejledere på AAU, der tidligere havde arbejdet sammen med virksomheden. Institut for Energiteknik betragter ErhvervsPhD-samarbejder som meget vigtige for det interne forskningsmiljø på instituttet. - En ErhvervsPhD som denne er med til at sikre, at vi som forskningsinstitution har fokus på at vores forskning er anvendelsesorienteret og samtidig bliver den nyeste forskning nyttiggjort, siger lektor og én af universitetets vejledere på det konkrete projekt, Kim Sørensen, Institut for Energiteknik.

TEM A : ERHVERVSFORS K ER

tema Erhvervsforsker

FAKTA 700 millioner mennesker har problemer med hørelsen, og udviklingen af høreapparater er en milliardindustri. Danske virksomheder som Oticon og Widex hører til blandt verdens førende producenter.

A AU MATC HM AK E R

TEM A : ERHVERVSFORS K ER

A AU MATC HM AK E R

E r h v e r v s P h D ’ e r s æ t t e r fa r t på

fremtidens høreapparater A f j a k o b b r od e r s e n Antallet af mennesker, der har brug for høreapparater, er kraftigt stigende. ErhvervsPhD fra Aalborg Universitet udvikler sammen med Oticon en metode, der kan sætte fart i udviklingen af endnu bedre høreapparater og udvide markedet til mange flere. Udbredelsen af bærbare musikafspillere, og det faktum at befolkningen i gennemsnit bliver ældre og ældre, betyder tilsammen, at antallet af personer, der lider af høreproblemer, er hastigt voksende. Skønsmæssigt har 800.000 danskere nedsat hørelse, hvilket i langt de fleste tilfælde kan afhjælpes af høreapparater. Men det at gøre en dårlig hørelse bedre er ikke helt så enkelt, som man måske skulle tro. Hørelsen er en kompliceret størrelse, og der er ikke to høretab, der er ens. Man kan have mistet en del af hørelsen i de lyse områder, i de dybe områder eller i mellemtoneområdet, som er det område, normale stemmelejer befinder sig i, når vi taler sammen. Derfor er moderne høreapparater udstyret med meget avancerede computere, der forsøger at regne ud, hvilke lyde der skal forstærkes, og hvilke der ikke skal, så høreapparaterne fremhæver stemmer, men ikke forstyrrende baggrundsstøj.

Tusindvis af timer til at lytte Når høreapparatproducenter i dag udvikler nye høreapparater, går der meget lang tid med at teste systemerne for at finde ud af, om de fungerer sådan som ingeniørerne forventer. Det foregår i praksis ved, at man gennemfører lytte-test i et lydstudie, hvor en lang række forsøgspersoner med høreapparater skal lytte til tale med forskellige grader af baggrundsstøj for at afgøre, hvilke apparater der fungerer bedst. Processen er dyr og langvarig og tager normalt mange måneders arbejde for ingeniører, teknikere og forsøgspersoner. Takket være Asger Heidemann Andersen, der for øjeblikket skriver sin ErhvervsPhD for Aalborg Universitet i samarbejde med høreapparatproducenten Oticon, kan udviklingsprocessen i fremtiden kortes ned, så tempoet kan skrues i vejret og kvaliteten af høreapparaternes lyd bliver bedre.

Høremodeller - Det, jeg arbejder på, er at udvikle en computermodel, der kan forudsige, hvor godt et apparat vil hjælpe en hørehæmmet, forklarer Asger Heidemann Andersen. - Formålet med det er at kunne reducere antallet af tidskrævende tests.

For at kunne gøre det, arbejder han med at få klarlagt, hvilke parametre der er afgørende for menneskers evne til at skelne tale fra baggrundsstøj. - Det er sådan lidt en diffus balance mellem ingeniørkunst og computermodeller, og de psykologiske faktorer, der spiller ind i taleforståelse, siger han. - Jeg arbejder med matematiske modeller af, hvad der får os til at forstå tale, og hvad det præcis er for dele af den lyd, der kommer ind i ørerne på os, der gør, at vi kan forstå hinanden.

Alle kan have brug for et høreapparat Selv om høreapparater normalt er et hjælpemiddel til mennesker, der har mistet hørelsen, kan de avancerede modeller, Asger Heidemann Andersen arbejder med, også være interessante for personer, der ellers ikke lider af høreproblemer. - Mange af de ting, man gør i høreapparater, virker faktisk temmelig udmærket på normalthørende. Høreapparater, der gør noget smart for at forbedre taleforståelse i baggrundsstøj, udmærker sig også, hvis du sætter dem på normalthørende, siger han.

FAKTA Har man som virksomhed, universitet eller universitetskandidat en idé til et forskningsprojekt, der både har kommerciel værdi til en virksomhed og samtidig har forskningsfaglig kvalitet, så kan man ansøge ved Innovationsfonden. Ansøgningsfristerne i 2016 er henholdsvis 7. marts og 19. september. Læs mere på www.erhvervsphd.aau.dk

TEM A : ERHVERVSFORS K ER

uddannelse forretningsinnovation

A AU MATC HM AK E R

TEM A : ERHVERVSFORS K ER

A AU MATC HM AK E R

Vild e id e e r

t il f r e m t id e ns e r h v e r v s f ol k a f J a k o b B r od e r s e n Hvis dansk erhvervsliv skal blive bedre til at konkurrere internationalt, har vi brug for friske hoveder, der kan føre vilde ideer ud i livet. Det mener professor Frank Gertsen, der er en af hovedmændene bag kandidatuddannelsen i Forretningsinnovation på Aalborg Universitet. Danske virksomheder har ikke en chance for at konkurrere internationalt, hvis ikke de bliver bedre til at få nye ideer. Den erkendelse har både erhvervsliv og politikere indset for år tilbage. Derfor oprettede Aalborg Universitet for to år siden kandidatuddannelsen Forretningsinnovation (Entrepreneurial Engineering).

retter sin opmærksomhed imod det. Det kan man træne med forskellige associeringsteknikker. Det er kombinationen af deres tekniske baggrundsviden, kreative teknikker og kendskabet til processen at skabe en ny forretning, der gør kandidaterne helt unikke, siger professor Frank Gertsen.

Målet med uddannelsen er at lære de studerende, hvordan man udvikler nye forretningsområder, realiserer dem og skaber ny værdi.

Den nødvendige uddannelse

- Vi lægger meget vægt på at træne processen med at få nye ideer, modne dem, konceptudvikle, fremstille prototyper og afprøve og teste dem i forhold til brugere og kunder. De studerende bliver forberedt til at kunne bidrage direkte til virksomheders forretningsudvikling. Enten indenfor produktudvikling eller i deciderede innovationsafdelinger, som der er et voksende behov for, fortæller professor Frank Gertsen.

Siden Forretningsinnovation første gang blev slået op for to år siden, er antallet af studerende vokset ved hver semesterstart. Så meget, at der fra sommeren 2016 bliver indført adgangsbegrænsning til studiet. Det glæder professor Frank Gertsen, der ikke er i tvivl om, at de studerende kommer til at sætte et tydeligt – og tiltrængt - fodaftryk på dansk innovation.

Kreativitet på bred baggrund Uddannelsen i Forretningsinnovation blev udbudt første gang for to år siden, og de første 12 kandidater er blevet udklækket i år. Symptomatisk for uddannelsen kommer de studerende fra vidt forskellige baggrunde. Med sig har de tekniske bachelorgrader indenfor alt fra forskellige ingeniørstudier til sundhedsteknologi, IT, arkitektur, bygningskonstruktion eller medialogi. På Forretningsinnovation lærer de ikke blot solide teorier, men også at bruge kreativitet i forbindelse med træning i udviklingsprocesser, som de kan bygge oven på de tekniske færdigheder, de har med sig i forvejen. - Det handler meget om at åbne de studerendes øjne og ændre den måde, de tænker på, så de bliver indstillet på at lede efter nye ideer. Jeg har den grundholdning, at alle mennesker er kreative, hvis man

- De er et nødvendigt løft til dansk erhvervslivs innovationsevne. Alt for mange virksomheder innoverer kun meget trinvist, og der er behov for folk, der kan tænke større og være med til at skabe helt nye områder. Der ligger et stykke motivationsarbejde i at få virksomhederne til at blive bedre til at innovere, men de har brug for det. Danmark har brug for det, siger han.

FAKTA Kandidatuddannelsen i Forretningsinnovation (Entrepreneurial Engineering) er en 2-årig cand. tech. uddannelse, der udbydes i samarbejde mellem en række fakulteter. Læs mere om uddannelsen her: http://www.aau.dk/uddannelser/kandidat/entrepreneurial-engineering

TEM A : ERHVERVSFORS K ER

A AU MATC HM AK E R

uddannelse forretningsinnovation

D e t b e ds t e f r a a ll e v e r d e n e r A f J a k o b B r od e r s e n

Uddannelsen i forretningsinnovation sætter studerende fra en lang række fakulteter sammen for at skabe ideer og nye forretningsområder. Tværfagligheden får de forskellige talenter til at spille sammen, forklarer tidligere studerende. Asger Høgsaa startede med at uddanne sig i engelsk sprog og internationale studier med henblik på at blive underviser. Men den 28-årige studerende havde også hovedet fuldt af gode ideer, som han drømte om at føre ud i livet. Med sin baggrund i humaniora følte han sig ikke specielt godt klædt på til at kaste sig ud i at blive iværksætter. Derfor søgte han ind på den nyoprettede uddannelse i forretningsinnovation, hvor de studerende lærer at udvikle og modne deres ideer og gøre dem til gode forretninger.

- Noget af det, der er meget i fokus er, at man benytter sig af teorier, der er bundet op på at man kommer ud og taler med kunder og får afprøvet sine formodninger. Det er en noget anden måde at angribe tingene på end med klassiske universitetsredskaber, der ofte er meget mere bundne til en specifik opgave. Hvis man er en Ole Opfinder-type som jeg og gerne vil prøve noget anderledes, så er det her en chance for at gøre det. Jeg har lært at tænke i andre baner, forklarer Asger Høgsaa.

Forskellige verdener mødes Lær at tænke anderledes En stor del af uddannelsen er fokuseret på at lære de studerende, hvordan man tænker utraditionelt; udvikler nye ideer og afprøver, hvad der er gangbart og kommercielt bæredygtigt ved at følge udviklingsprocessen trin for trin. Og det gøres bedst ved at kaste sig ud i virkeligheden.

Fordi forretningsinnovationsuddannelsen er en overbygning, der kan læses af studerende med en lang række forskellige baggrunde, formår den at blande studerende med meget forskellige fagligheder sammen på en usædvanlig måde. Her mødes humanister med teknologer, IT-folk, sundhedsteknikere og mange andre – og forskelligheden er ifølge Asger Høgsaa en af uddannelsens største fordele. - Uddannelsen åbner for tværfaglighed mellem studerende fra alle mulige forskellige institutter. Alle er sat sammen med ét formål: skab ideer og hjælp hinanden med at sparre på dem. Det lyder lidt hippie-agtigt, men det giver den effekt, at du får input fra vinkler, du normalt ikke har haft – og finder de huller, du ikke kan dække selv. Det betyder simpelthen, at man får flere talenter indover hver ide. Asger Høgsaa var blandt den første gruppe studerende fra forretningsinnovation, der blev udklækket i sommeren 2015. Han arbejder i dag som selvstændig konsulent med speciale i forretningsudvikling.

Asger høgsaa - selvstændig konsulent med speciale i forretningsudvikling

TEM A : ERHVERVSFORS K ER

A AU MATC HM AK E R

I væ r k s æ t t e r p å d e n r e t t e h y ld e A f J a k o b B r od e r s e n

Forretningsinnovation på Aalborg Universitet blev en øjenåbner for Lizanne Svane fra København. Sammen med sin forretningspartner har hun allerede vundet flere innovationspriser for en ny type hjælpemiddel til multihandicappede. - Uddannelsen har helt klart rustet mig til at være en del af Tubus i dag, konkluderer 31-årige Lizanne Svane. Sammen med Asbjørn Houmøller står hun bag udviklingen af TubusOne – et specialudviklet pusterør, der sætter mennesker med alvorlige bevægelseshandicap i stand til at betjene smartphones og tablets ved hjælp af munden.

at jeg tænker lidt skørt en gang i mellem. Det er okay, at jeg ikke er så fokuseret på drift. Det er, fordi jeg er serie-iværksætter. Det var godt at få sat nogle labels på de tanker og følelser, forklarer hun.

Iværksættere i verdensklasse - Det jeg har lært på uddannelsen gør, at vi er i stand til at føre projektet ud i livet og gøre det til en forretning. Så det ikke bare er en plan eller en strategi, men at det bliver til noget virkeligt, siger hun.

Uddannelse i iværksætteri Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Lizanne Svane skulle være iværksætter. Efter at have været marketingskonsulent i et softwarefirma, mistede hun i 2013 sit arbejde på grund af nedskæringer. - På det tidspunkt var jeg meget i tvivl om, hvor jeg passede ind henne. Både rent menneskeligt, men også med hensyn til mine kompetencer. Jeg vidste godt at jeg gerne ville arbejde med innovation og iværksætteri, men der fandtes ikke umiddelbart nogen uddannelse, der kunne lære mig, hvordan man gør, siger hun.

På AAUs tværfaglige innovationsforløb U-CRAC mødte Lizanne Svane den industrielle designer Asbjørn Houmøller. Deres gruppe fik stillet en opgave, der gik ud på at udvikle et hjælpemiddel til en døv ung mand, der var lammet fra halsen og ned, og hvis største ønske var at kunne kommunikere med andre uden at få hjælp. Asbjørn Houmøller fik hurtigt ideen til pusterøret TubusOne, som ved hjælp af små pust sætter brugeren i stand til at bruge en touch-screen med munden. Ideen er åbenlyst rigtig god og har et stort potentiale. I foråret 2015 vandt Tubus kategorien ”socialt iværksætteri” og 25.000 kr. i årets Venture Cup. Prisen betød, at de to iværksættere gik videre til verdensmesterskaberne for nye universitetsvirksomheder, hvor de i september måned - igen - vandt deres kategori.

På AAU fandt hun den dengang helt nystartede uddannelse i Forretningsinnovation og besluttede sig for at rykke teltpælene fra København til Aalborg. Det har hun ikke fortrudt. - Allerede på første semester fandt jeg min plads. Vi skulle finde vores styrker og svagheder; forstå hvordan man laver et godt team - og hvorfor. Det blev et vendepunkt for mig, for jeg fandt ud af, at det er okay,

FAKTA

Læs mere om Lizanne Svane og Asbjørn Houmøllers virksomhed på www.tubusone.dk

LIZANNE SVANE - studerende, forretningsinnovation

TEM TEMA A : ERHVERVSFORS ERHVERVSFORSKER K ER

A AU MATC HM AK E R

B r u g e r n e k o m t il o r d e i v isionsp r oc e s A f s u s a nn e H . k n u ds e n

TEM A : ERHVERVSFORS K ER

A AU MATC HM AK E R

Det seneste år har Aalborg Kommunes Skoleforvaltning arbejdet med en vision for fremtidens folkeskole. I den forbindelse har politikerne også ønsket at inddrage brugerne på Facebook, og to AAU-forskere har derfor udviklet et værktøj, der gør det muligt at håndtere og analysere de mange indlæg på digitale medier.

Brugerindflydelse er et af tidens buzzword. Men de fleste kæmper i dag med at finde måder til at engagere brugerne. Den udfordring stod Aalborg Kommunes Skoleforvaltning også overfor, da de i efteråret 2014 satte gang i en proces. De ønskede at skabe en vision for fremtidens folkeskole i Aalborg. Og her skulle folkeskolens mange interessenter spille en rolle – også dem, der ytrede sig på forvaltningens Facebookside. - Vi har utroligt svært ved få forældre, lærere og andre af vores brugere til at deltage i storskalaprojekter som en visionsproces, men samtidig synes vi, at det er vigtigt at få folk inddraget. Og med vores Facebookprofil kommer vi bredt ud, fortæller Martin Østergaard Christensen, som er direktør i Aalborg Kommunes Skoleforvaltning.

Risiko for kaotiske data Efterfølgende blev facilitering af visionsprocessen lagt i udbud, som konsulentfirmaet Agora vandt. Men da de løbende samarbejder med adjunkt Anders Koed Madsen og lektor Anders Kristian Munk fra Teknoantropologisk Laboratorium ved Institut for Læring og Filosofi på AAU i København, som til daglig arbejder med brugerinddragelse og digitale metoder, blev de to forskere også tilknyttet projektet. - Når man ønsker en åben debat, åbner det også for kaotiske data. Vi ville derfor undgå ”death by data”, hvor man drukner i enorme mængder data og udviklede et datanavigationsværktøj, så det var muligt for politikerne at lave analytiske snit ind i en database, der rummede alle indlæg fra interessenterne, forklarer de to forskere.

Ændring af den politiske beslutningsproces Denne tilgang har gjort det muligt at søge på, hvilke temaer fx lærerne lægger vægt på eller på populære temaer på tværs af interessentgrupper.

- Det har i høj grad ændret den politiske beslutningsproces. Tidligere inviterede man i sådanne sammenhænge til visionsdage og satte postits på væggen, men dem kunne politikerne godt overse i den efterfølgende proces. Her har alle 900 indlæg fra kommunens visionsdag i stedet indgået i en database ligesom de indlæg med visionsrelevante hashtags, der er kommet på Facebook. Og fordi det er en interaktiv database, vi har skabt, har vi hele tiden kunnet gå tilbage og granske dataene, understreger Anders Koed Madsen og Anders Kristian Munk. Og det har vakt begejstring i Skoleforvaltningen.

Interesse fra EU Undervejs i hele processen har der været åbenhed omkring de to forskeres arbejde, og de har løbende lagt videoer ud, så brugerne af Skoleforvaltningens Facebook-side kunne følge deres arbejde. Samtidig har databasen været åben for alle, og den efterfølgende rapport er også offentlig tilgængelig. - Vores succeskriterium har været, at folk har kunnet forholde sig til processen. Hvis den skal foregå på Facebook som i dette tilfælde, er det nødvendigt, at der er transparens gennem hele forløbet, siger Anders Koed Madsen. Det har også været en vigtig pointe for Martin Østergaard Christensen. - Hele processens formål var at skabe åbenhed om vores visionsproces. Det medvirkede forskerne i høj grad til. Dette er fremtidens brugerinddragelse, for brugerne får direkte indflydelse på beslutningsprocessen. AAU-forskernes resultater har derfor også vakt interesse uden for ladets grænser. Anders Koed Madsen og Anders Kristian Munk har netop besøgt EU for at præsentere deres metoder på en konference om brugerinddragelse.

TEM A : ERHVERVSFORS K ER

A AU MATC HM AK E R

TEM A : ERHVERVSFORS K ER

A AU MATC HM AK E R

S p e ci a l e s a m a r b e j d e b r y d e r v a n e t æ n k nin g A f Ann a S ch j ø t t H a ns e n At arbejde sammen med en virksomhed som Sweco åbner for nogle helt særlige muligheder, beskriver Lisa Blenstrup Nielsen, der i slutningen af september forsvarede sit speciale. Der er klare fordele ved at arbejde sammen med en virksomhed som en del af specialet. Den primære grund til at samarbejde med en virksomhed var, at erhvervserfaring er vejen til et job som færdiguddannet, beskriver Lisa Blenstrup, der har læst kandidatuddannelsen som energiplanlægger ved Aalborg Universitet.

- Vi får brudt vanetænkningen og bliver udfordret med nye ideer, siger han.

I specialet undersøgte hun de økonomiske muligheder for at anvende ultra-lavtemperaturfjernvarme, som sikrer et mindre varmetab, og som derfor er en teknisk god løsning. Det viste sig dog, at der ikke var nok at spare for forbrugerne i forhold til de ekstra omkostninger løsningen koster. Det understeges dog i undersøgelsen, at løsningen stadig har potentiale, men at ekstraomkostningerne på nuværende tidspunkt er for store i denne type byggeri. Undersøgelsen er udført i et case-område kaldet Irmabyen i Rødovre.

- Det har gjort, at mit speciale blev mere relevant for alt det, der rører sig på markedet lige nu, end hvad det ellers havde været, hvis jeg bare havde skrevet på universitetet, siger hun.

- Specialesamarbejde med en virksomhed giver adgang til en sparringspartner med stor viden indenfor området, og en samarbejdspartner som har pulsen på industrien, forklarer Lisa Blenstrup Nielsen.

Lisa Blenstrup Nielsen beskriver, at hun klart kan anbefale at samarbejde med en virksomhed og har haft stor glæde af samarbejdet med Sweco.

- Det var et allerede eksisterende netværk hos Sweco, men særligt også at Sweco er førende indenfor fjernvarmeteknologien, der gjorde udfaldet for, at samarbejdet skulle være med rådgivningsvirksomheden Sweco, beskriver Lisa Blenstrup Nielsen. Hos Sweco var det muligt at tage skridtet videre og undersøge nye muligheder indenfor fjernvarmeområdet, fremfor tidligere undersøgte fjernvarmeteknikker. - Ved at arbejde sammen med Sweco, fik jeg lov at være med som frontløber på hele diskussionen omkring ultra-lavtemperaturfjernvarme, siger hun.

Samarbejdet er gavnligt for begge parter - Det er ikke kun de studerende, der har glæde af samarbejdet, forklarer Kasper Qvist, der er energiplanlægger hos Sweco, og som har stået for Swecos side af samarbejdet.

FAKTA Et samarbejde med AAU’s studerende rummer mange fordele. Gennem blandt andet projektsamarbejde, praktikforløb eller workshops kan de studerende tilføre virksomheden/organisationen ny viden og hjælpe med at løse forskellige typer opgaver. Læs mere: www.aau.dk/samarbejde

TEM A : ERHVERVSFORS K ER

A AU MATC HM AK E R

Forskning og prototype her fra Institut for Energitekniks laboratorier bliver til et nyt produkt, som kan forenkle opgaven med at teste komponenter til vedvarende energiproduktion.

FAKTA InnoBooster er Innovationsfondens program, der investerer i små- og mellemstore virksomheder, iværksættere og forskere med kommercielt lovende resultater for at hjælpe dem med at omsætte deres idéer til værdi. InnoBooster investerer mellem 50.000 kr. og 5 mio. kr. i udgifter, der er forbundet med at virkeliggøre den nyskabende idé. Bemærk: Der lukkes op for nye ansøgninger den 15. februar 2016. Læs mere om InnoBooster: www.innovationsfonden.dk

Der var stor interesse fra industrien, da PowerCon og AAU præsenterede prototypen i Tyskland. Om et halvt år satser de på at kunne vise et færdigt produkt frem.

TEM A : ERHVERVSFORS K ER

A AU MATC HM AK E R

I n g e ni ø r v i r k so m h e d g ø r AAU - p r o t o t y p e t il 3 - i - 1 a ppa r at AF c a r s t e n ni e ls e n Nordjysk ingeniørvirksomhed vil videreudvikle prototype fra Aalborg Universitet til et smart nyt 3-i-1 instrument, som gør det lettere at teste effektelektroniske komponenter til brug i energibranchen. Det er PowerCon i Hadsund med 15 ansatte, som med InnoBoosterstøtte fra Innovationsfonden nu gør en gruppe AAU-forskeres lyse idé til et fikst og færdigt industrielt anvendeligt apparat. PowerCon udvikler i forvejen teknologi, som omsætter energi fra vindmøller og andre vedvarende kilder til stabil strøm i elnettet. - Det er et sats fra vores side, for der findes ikke noget helt tilsvarende på markedet. Men der var stor interesse for prototypen fra 30-40 mulige kunder fra industrien, da vi sammen med forskerne fra AAU viste den frem på en stor effektelektronik-messe i Tyskland tidligere i år. Derfor tror vi på det, fortæller ingeniør og forretningsudvikler Peter Castberg Knudsen fra PowerCon. Idéen til TPT eller Triple Pulse Tester, som apparatet hedder, udspringer af forskningen i det strategiske forskningscenter IEPE (Intelligent Efficient Power Electronics). Adjunkt Ionut Trintis fra Institut for Energiteknik er blandt ophavsmændene, og han leverer en kort og præcis beskrivelse af, hvad det kan: - Det er en maskine, som kan måle alt. Målingerne giver nøjagtige oplysninger om modulers spænding, strøm og effekttab - og dermed også om kvaliteten af de testede komponenter. I dag foregår den type test manuelt med en kombination af flere dyre måleinstrumenter. Fremover skal det kunne gøres automatisk. Prototypen fra AAU har vist, at det er muligt.

AAU-forskerne til det videre arbejde med at teste og kvalitetssikre det kommende produkt. - Men tilliden mellem os og AAU betyder mere end selve kontrakten. Det handler også om, at vi gerne vil være med til at understøtte det arbejde, universitet udfører på vores faglige område, understreger Peter C. Knudsen. Energiprofessor Stig Munk-Nielsen fra AAU, som leder IEPE-forskningscentret og også selv er inde over TPT-apparatet, er glad for rollefordelingen: - Det er vigtigt for os med adgang til ingeniørerne i industrien, fordi de giver input til vores forskning. Samtidig er det dem og de virksomheder, de er ansat i, som her kan tage vores idéer og gøre dem til produkter, der gør gavn og skaber arbejdspladser. En stor del af arbejdet bag Triple Pulse Tester er udført af ingeniør og softwareprogrammør Thomas Poulsen i forbindelse med hans specialeprojekt på Institut for Energiteknik, som han afsluttede tidligere i år. Han er nu ansat i den nordjyske teknologivirksomhed 2operate. Ud over Innovationsfonden har Det Obelske Familiefond støttet den bagvedliggende forskning.

- Når det bliver lettere at bruge end de nuværende løsninger, kan det også udvide brugerskaren og markedet. Et produkt, der frigør ressourcer, vil altid være mere interessant for virksomhederne. Men først skal vi have slået hul på markedet, så det bliver vigtigt at designe det, så prisen er konkurrencedygtig, siger Peter Castberg Knudsen fra PowerCon.

Licensaftale – og gensidig tillid Den opgave kommer ansatte fra PowerCon og Aalborg Universitet nu til at samarbejde om. Parterne har indgået en licensaftale, som honorerer Aalborg Universitet for forarbejdet, samtidig med at den knytter

Peter c. knudsen Ingeniør og forretningsudvikler, powercon

TEM TEMA A : ERHVERVSFORS ERHVERVSFORSKER K ER

A AU MATC HM AK E R

TEM A : ERHVERVSFORS K ER

A AU MATC HM AK E R

Q&A

med dekan Henrik Halkier Henrik Halkier tiltrådte den 1. oktober 2015 som ny dekan for Det Humanistiske Fakultet. Hvornår er det ifølge ham relevant for SMV’er at samarbejde med fakultetet, og hvilke særlige udfordringer indebærer samarbejdet med omverdenen?

Hvordan samarbejder Det Humanistiske Fakultet med erhvervslivet/offentlige institutioner i dag? Vi samarbejder i vid udstrækning med vores omverden - både den offentlige og den private sektor, og det gælder såvel på forsknings- som på uddannelsesområdet. Der er dog forskel på, om vi taler om vores aktiviteter i Sydhavnen eller i Aalborg. Det nordjyske arbejdsmarked er præget af få store, offentlige arbejdsgivere og en lang række mindre private arbejdsgivere, men i København spiller den tredje sektor - interesseorganisationer mv. - en langt større rolle, ligesom der er en række af store, videnstunge virksomheder. Vores samarbejde med omverdenen afhænger derfor af, hvilke forskningsmiljøer og uddannelser der er tale om.

Hvornår er de humanistiske institutter relevante for SMV’er at samarbejde med? Flere af vores uddannelser har en meget direkte kobling til virksomhederne med praktikforløb og projektsamarbejder, der giver de studerende konkrete erfaringer og netværk samt giver virksomhederne en rekrutteringskanal for fremtidig arbejdskraft. Det gælder eksempelvis for turisme og for kommunikation og digitale medier samt for læring og forandringsprocesser. Vore aftagere fremhæver også igen og igen universitetets tværfaglige samspil mellem fagområder og studieretninger som en grundlæggende forudsætning for kandidaternes employability. På AAU har vi et tæt samspil mellem de humanistiske, de teknisk-naturfaglige, de sundhedsvidenskabelige og de samfundsvidenskabelige fag. Det skaber nogle helt unikke kandidatprofiler, der evner at samarbejde på tværs af fagligheder, og som respekterer forskelligrettede kompetencer. Det er evner, som arbejdsgiverne vægter højt, og det gælder i ligeså høj grad for relevansen af vores forskningssamarbejder.

Oplever du, at de humanistiske institutter har særlige udfordringer med at få samarbejde med omverdenen, f.eks. inden for praktiksamarbejde eller ErhvervsPhD? Humanioras PhD-samarbejder med erhvervslivet spænder meget bredere end blot ErhvervsPhD-projekterne. Der er således en stor andel af vores ph.d.-projekter, som er delvist finansieret af erhvervslivet, og endnu flere, som er sat i verden i et samarbejde med offentlige eller private virksomheder uden direkte finansiering.

Den nordjyske erhvervsstruktur giver dog en specifik udfordring i at få udbredt samarbejderne til også at omfatte små og mellemstore virksomheder (i Nordjylland). Her skal vi blive bedre til at nå ud med viden om, hvad humaniora kan bidrage med i virksomhederne, og helt konkret hvad et ph.d.-samarbejde kan give dem på kort og lang sigt. Da humaniora har en lang række samarbejder med den offentlige sektor, vil øget adgang til at søge offentlige ErhvervsPhD-projekter helt naturligt kunne styrke dette samarbejde.

Hvordan ser du fremtiden for samarbejde med omverdenen på Det Humanistiske Fakultet? Både i Aalborg og i København har vi i dag en bred og facetteret portefølje af samarbejdsrelationer. Vi skal have fokus på, at disse samarbejder skal være gensidigt forpligtende. Det betyder blandt andet, at nogle af samarbejderne med fordel kan prioriteres og forankres institutionelt, så flere forskere og studerende kan få glæde af dem, og virksomhederne kan få adgang til flere forskellige fagmiljøer. Det betyder også, at vi skal blive bedre til at arbejde målrettet med strategiske platforme for forsknings- og uddannelsessamarbejder. Men der skal samtidig fortsat være plads til de små og skæve samarbejder, der ikke giver et direkte afkast på bundlinjen. En særlig nordjysk udfordring er, at mange af vores nordjyske kandidater forlader regionen efter endt uddannelse. Samtidig ved vi, at det kan være en begrænsning for virksomheder i forhold til at etablere sig i Nordjylland, at der ikke er tilstrækkelig adgang til højtuddannet og specialiseret arbejdskraft. Hvis vi vil udvikle det nordjyske erhvervsliv og sikre fremtidig vækst og kvalitet i såvel den private som den offentlige sektor, skal vi derfor blive meget bedre til at sikre vores dimittender nogle rammevilkår for etablering af en karriere i regionen. Det kan være at give bedre vilkår for iværksættere eller at øge mulighederne for, at etablerede virksomheder får adgang til forskning, vidensbaseret rådgivning, værksteder og laboratorier mv.

TEM A : ERHVERVSFORS K ER

A AU MATC HM AK E R

sanne daugaard schmidt Hr-chef, dandomain

renĂŠ dalgas

mads oldenburg

Ledelses- og organisationskonsulent, ucn act2learn

studerende, lĂŚringsog forandringsprocesser, praktikant dandomain

TEM A : ERHVERVSFORS K ER

A AU MATC HM AK E R

Altid match erkasket ten i b a g lo m m e n a f f r a n k j e ns e n Takket være matcher René Dalgas blev der skabt et succesfuldt praktiksamarbejde mellem virksomheden DanDomain og Mads Oldenburg, der læser Lærings- og Forandringsprocesser. Det var ellers på et hængende hår…

Det, der bare ikke må ske, skete. Lige inden Mads Oldenburg sidste efterår skulle starte i praktik som en del af kandidatuddannelsen i Lærings- og Forandringsprocesser, sprang virksomheden fra. - Der var jeg virkelig presset, for hvad skulle jeg nu gøre? Det, som jeg havde haft på plads, faldt på gulvet, og jeg skulle starte forfra, og der var ikke megen tid, siger Mads Oldenburg, som nu er færdiguddannet. Hjælpen kom via Facebook. Her havde studiekammeraten René Dalgas Andersen nemlig skrevet noget, som fangede Mads Oldenburgs interesse. -AAU’s Matchmakingkontor havde arrangeret rundtur for os Matchere til virksomheder i Skive, Viborg og i Randers. I Randers besøgte vi DanDomain, som hjælper virksomheder med at agere bedst muligt på internettet. DanDomain fortalte, at de gerne etablerede samarbejde med studerende om projekter og/eller praktik. Det budskab bragte jeg via Facebook videre til cirka 80 af mine medstuderende, og heldigvis kom det Mads til gavn i form af et praktikophold. Og det er jo lige nøjagtigt det, som min rolle som Matcher går ud på, siger René Dalgas Andersen.

Skal åbne øjne AAU’s korps af Matchere er en gruppe af studerende og tidligere studerende, som fungerer som bindeled mellem AAU’s Matchmakingkontor, virksomhederne og de studerende på Aalborg Universitet. I dag er René Dalgas Andersen færdiguddannet og arbejder som ledelses- og organisationskonsulent i UCN act2learn, men selv om han ikke længere har sin daglige gang på AAU, fortsætter han som matcher. - Jeg og andre Matchere kommer jo i forretningsmæssigt øjemed ud i virksomhederne, så vi ved, hvad der rører sig. Og jeg har altid matcherkasketten med i baglommen, for jeg vil gerne

gøre mit til, at flere nordjyske virksomheder får øjnene op for, hvad akademikere kan bidrage med i virksomhederne, siger René Dalgas Andersen. DanDomain er med sine 85 ansatte en mellemstor virksomhed, og her er HR-chef Sanne Daugaard Schmidt og hendes kolleger klar over, at akademikere har noget at byde på. Fem gange har virksomheden samarbejdet med studerende fra AU og AAU. - De kommer med den nyeste viden, de nyeste teorier, og så har de bare et helt andet syn på organisationen. De sætter spørgsmålstegn ved mange ting, som vi er bare er vant til at gøre på en bestemt måde, og det er sundt, at vi bliver udfordret på, hvorfor vi gør, som vi gør. Og så var det godt, at Mads og jeg kunne diskutere idéer ud fra hvert vores perspektiv. Mads kom med den akademiske tilgang, jeg den praktiske, og så kunne vi sammen arbejde os frem til gode løsninger, siger Sanne Daugaard Schmidt.

Forklarende Matchere Mads Oldenburg glæder sig over, at det med så kort varsel lykkedes at få en praktikaftale med DanDomain, hvor han især arbejdede med at identificere, hvordan virksomhedens medarbejdere opfatter virksomheden og sammenholde det med, hvordan DanDomain ser sig selv. Og så glæder han sig over AAU’s korps af Matchere, og ikke kun fordi, det hjalp ham til praktikpladsen. - De gør også en kæmpe indsats ude i virksomhederne med at fortælle, hvad vi kan byde ind med. Er man ingeniør eller sygeplejerske, ved de fleste, hvad man kan. Men jeg kan godt love, at mange folk ligner spørgsmålstegn, når man siger, at man læser Lærings- og Forandringsprocesser. Derfor er det godt, at matcherne eksempelvis kan forklare folk ude i virksomhederne, at en, der læser Lærings- og Forandringsprocesser, reelt er en person med en masse kompetencer inden for HR, siger Mads Oldenburg.

Aalborg Universitet ønsker alle en glædelig jul På AAU Matchmaking glæder vi os til at skabe gode match mellem virksomheder/organisationer og AAU i 2016.