NR. 4 - 2020
TEMA GRØNNE PARTNERSKABER
TESTSTEDET FOR GRØNNE LØSNINGER: N Y T S TÆ R K T PA R T N E R S K A B V I L G Ø R E NORDJYLLAND VERDENSKENDT
BÆREDYGTIGT ERHVERVSPROJEKT S K A B E R VÆ K S T O G S Y N E R G I I S M Å O G MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER
INDHOLD TESTSTEDET FOR GRØNNE LØSNINGER: NYT STÆRKT PARTNERSKAB VIL GØRE NORDJYLLAND VERDENSKENDT 4
A A U M AT C H M A K E R S K I F T E R F O R M AT Dette er sidste nummer af AAU Matchmaker magasinet.
BÆREDYGTIG CEMENTPRODUKTION: AALBORG PORTLAND AFSØGER POTENTIALET FOR CO2REDUKTION MED CO2-FANGST 6
Siden 2013 har magasinet bragt konkrete eksempler på ligeværdigt viden- og forskningssamarbejde, sat fokus på højtuddannedes erhvervskompetencer og inviteret virksomheder og organisationer til at indgå i samarbejdsrelationer på bredden af Aalborg Universitet.
ENERGY CLUSTER DENMARK SAMLER VÆRDIKÆDEN: “ER DET ENERGI, SÅ ER DET HÉR” 8
Fremover vil du møde de nyheder på AAU’s sociale medier eller du kan hente AAU Connect appen på Google Play eller App Store. Redaktionerne bag AAU Matchmaker takker Aalborg Universitets forskere, studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere for deres medvirken til formidling af værdiskabende innovationssamarbejder. Redaktører Pia Stigaard Skammelsen (2013-2019) Mona Bjørn (2019-2020) Layout & Grafik Designwerke / ann@designwerke.dk Journalister Thomas Møller Christensen / thmc@adm.aau.dk Mona Bjørn / mob@adm.aau.dk Camilla Klindt Thorup / ckt@es.aau.dk Lea Laursen Pasgaard / llp@adm.aau.dk Fotos Aalborg Universitet Giajenthiran Velmurugan Jørgen True Jonas Fotografi Shutterstock
4
8
BÆREDYGTIGT ERHVERVSPROJEKT SKABER VÆKST OG SYNERGI I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER 10
ALFA LAVAL: FORSKNINGSSAMARBEJDE RYKKER OS OPAD PÅ TEKNOLOGISK RANGSTIGE 12 CYKELTYVE I BAGLÅS: HØJTEKNOLOGISK LÅS SKAL GØRE LIVET SURT FOR CYKELTYVE 14 FRA ARBEJDSTAGERE TIL FN’S VERDENSMÅL: AAU STUDERENDE UDVIKLER ØKONOMI-APP TIL BRASILIANSKE SKRALDERE 16 FUSION AF HUMANIORA OG SAMFUNDSVIDENSKAB STYRKER BÆREDYGTIGE SAMFUNDSLØSNINGER 18
14
3
TEM A : GRØN N E PARTNER S K A B ER
A AU MATC HM AK E R
GO GREEN. GO TOGETHER. Ingen enkelt organisation, ingen enkelt sektor og intet enkelt forskningsfelt kan alene løse klimaudfordringerne og sikre den grønne omstilling. Derfor er partnerskaber baseret på forskningsmæssige styrkepositioner og stærke innovationsmodeller opskriften til, hvordan vi griber den grønne omstilling. Det handler både om ny viden, nye erkendelser og nye løsningsmodeller. Men også om at kunne omsætte allerede kendt viden til helt nye områder. Og dét kræver, at virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige aktører mødes i innovationspartnerskaber. Aalborg Universitet er kendt og anerkendt for evnen til at omsætte viden til konkrete løsninger gennem samarbejde. Det er vi stolte af, men vi er ikke færdige. Vi vil bringe de innovationsmodeller, som virker, til næste niveau. Vi vil levere ikke alene viden, men også innovation og innovationskraft til verden, og hjælpe studerende og forskere til at skabe nye virksomheder, som kan bidrage til bæredygtig vækst og jobskabelse. En forudsætning for, at Aalborg Universitet fremover kan arbejde endnu bedre sammen med omverden er, at vi bliver endnu mere synlige - også over for nye samarbejdspartnere. Rent organisatorisk gør vi vores samarbejdsprofil mere synlig bl.a. ved at etablere Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige fakultet, Faculty of Social Sciences and Humanities (SSH), hvilket du kan læse mere om i dette nummer. Og det gør vi også gennem den strategiske satsning på entreprenørskab, der med samarbejdsmuligheder og -faciliteter får til huse i bl.a. Aalborg Universitets kommende Scienceand Innovation Hub.
GRØNNE PARTNERSKABSCASES
Nationalt spiller vi os på banen i de nyetablerede landsdækkende viden- og erhvervsklynger, blandt andet i Energy Cluster Denmark. Vi har interviewet direktør Glenda Napier om visionerne for Danmarks energiinnovation. Nationale partnerskaber skaber afsæt til potentiel international forskning og innovation. Læs casen om GreenCem, der med Aalborg Portland i spidsen for et stærkt værdikædesamarbejde og med CO2-fangst som middel, undersøger potentialerne for at gøre cementproduktion mere bæredygtig.
FARVEL TIL AAU MATCHMAKER – GODDAG TIL HYPPIGERE OG TÆTTERE DIGITAL KOMMUNIKATION Med dette nummer markerer vi, at AAU Matchmaker skifter format. Det gør vi med en række spædende opfølgningsartikler om værdiskabende samarbejdscases mellem virksomheder, forskere og studerende, der tidligere har været omtalt i AAU Matchmaker. Siden 2013 er der udgivet 30 magasiner med støtte fra blandt andet Region Nordjylland. AAU Matchmaker har bragt cases i øjenhøjde om samfundsværdien af ligeværdigt viden- og forsknings- og studentersamarbejde og har inviteret og inspireret virksomheder og organisationer til samarbejdsrelationer på bredden af Aalborg Universitet. Dé gode historier vil vi stadig fortælle. Fremover vil du møde dem som en del af den løbende nyhedsstrøm på AAU’s digitale mediekanaler og på AAU Connect appen, som du kan downloade fra Google Play eller App Store.
I dette nummer af AAU Matchmaker kan du læse cases om nogle af de mange grønne partnerskaber som Aalborg Universitet bidrager til på regionalt, nationalt og internationalt niveau. Regionalt byder vi aktivt ind i grønne innovationspartnerskaber, f.eks. i Green Hub Denmark, der igennem et unikt sektorkrydsende partnerskab vil gøre Nordjylland verdenskendt som teststed for nye grønne løsninger.
DORTE STIGAARD, INNOVATIONSDIREKTØR AALBORG UNIVERSITET
OM AAU INNOVATION AAU Innovation tilbyder virksomheder og offentlige institutioner en let indgang til de mange kompetencer, som universitetets studerende og forskere besidder. Vi rådgiver om AAUs samarbejdsmuligheder og er behjælpelige med at skabe kontakt til de rette fagmiljøer.
Med støtte fra:
AAU Matchmaker, der formidler nyheder og cases om vidensamarbejde med AAU, udgives af AAU Innovation. Læs mere om samarbejdsmulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: AAU Innnovation, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst mail: match@aau.dk web: match.aau.dk
Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.
4
TEM A : GRØN N E PARTNER S K A B ER
A AU MATC HM AK E R
TEMA GRØNNE PARTNERSKABER
TE ST ST EDET FO R G R Ø NNE L Ø S NING E R :
NYT STÆRKT PARTNERSKAB VIL GØRE NORDJYLLAND VERDENSKENDT AF MONA BJØRN DEN NORDJYSKE MILLIARDSATSNING GREEN HUB DENMARK FORENER NORDJYSKE VIRKSOMHEDER, FORSKERE, MYNDIGHEDER OG BORGERE I ET UTRADITIONELT, STÆRKT PARTNERSKAB. AMBITIONEN ER KLAR: NORDJYLLAND SKAL VÆRE VERDENSKENDT SOM TESTOMRÅDE FOR GRØNNE LØSNINGER. - Vi samler alle de interessenter, der vil være med til at udvikle, teste, demonstrere og skabe forretning af fremtidens grønne løsninger. Gennem massive investeringer, hvor Green Hub Denmark allerede bakkes op af investeringer for 7,5 mia. kroner, er det ambitionen, at Nordjylland bliver den grønne innovations svar på Silicon Valley, fortæller Michael Stie Laugesen, der er projektchef for Green Hub Denmark.
MICHAEL STIE LAUGESEN PROJEKTCHEF, GREEN HUB DENMARK
FOKUSERER PÅ STORSKALA TEST- OG DEMONSTRATIONSPROJEKTER Green Hub Denmark, der har base i Aalborg, fokuserer på storskala testog demonstrationsprojekter. Samarbejdsplatformen er ny, men mange af de regionale aktører bag har i årevis bedrevet succesfuldt sektorkrydsende udviklingsarbejde inden for bæredygtighed. Aalborg Universitet (AAU) byder ind med tværvidenskabelig forskning i verdensklasse, danske virksomheder med knowhow og aktuelle problemstillinger, der kan skabe afsæt til innovationsprojekter og 11 nordjyske kommuner stiller data og testarealer m.m. til rådighed. Tilsammen udgør de et innovationskraftcenter, der skal positionere og synliggøre hele Nord-
TEM A : GRØN N E PARTNER S K A B ER
5
A AU MATC HM AK E R
GREEN HUB DENMARK Erhvervslivet, Aalborg Universitet, 11 kommuner, Himmerlands Boligselskab og forsyningsvirksomheder er partnerne bag Green Hub Denmark. Sammen vil de gøre Nordjylland verdenskendt som Danmarks grønne testcenter. Nationale og internationale samarbejdspartnere får via Green Hub Denmark adgang til: • Arealer og faciliteter til storskalatest og demonstration • Forsknings- og udviklingsprojekter • Fundraising/Investeringsfremme Læs mere på greenhubdenmark.dk
jylland nationalt og internationalt som stedet, hvor grønne ideer via test og demonstrationsaktiviteter bliver til nye produkter og løsninger. - Vi arbejder med grøn omstilling, bæredygtige forretningsmodeller, storskalatest og demonstrationsprojekter for at tackle klimaudfordringer. På den måde bidrager vi til regeringens ambitiøse mål om at reducere CO2 -udledningen med 70 procent samtidig med, at vi er med til at tiltrække flere investeringer til Danmark og skabe flere grønne jobs, siger Michael Stie Laugesen.
BYDER FLERE GRØNNE INTERESSENTER VELKOMMEN Samarbejde, synlighed og synergi er nøgleordene i Green Hub Denmark. Ideerne til at skabe noget nyt sammen opstår imellem erhvervet, videninstitutionerne og de offentlige myndigheder, som repræsenterer borgernes behov. Green Hub Denmarks strategisk sammensatte bestyrelse sikrer indflydelse og beslutningskraft på de grønne dagsordener i regionen. - Siden opstarten har vi deltaget i en lang række dialogmøder med virksomheder, forskere og andre interessenter om ønsker, muligheder og udfordringer. Og vi vil gerne i kontakt med endnu flere grønne interessenter, så vi altid har mulighed for at sætte det bedste hold til at løse en given opgave, siger Michael Stie Laugesen. Green Hub Denmarks arbejdsgrupper drøfter potentielle projektideer bredt inden for grøn omstilling. Innovationshøjden, f.eks. graden af nyhedsværdi eller værdiskabelse, bliver kvalificeret i samarbejde med blandt andre de 14 nydannede nationale viden- og erhvervsklynger, som bidrager til udvikling i danske virksomheder. Derudover kan arbejdsgrupperne rådgive interessenterne om, hvordan de kan styrke den bæredygtige idés
gennemslagskraft og derved øge chancerne for at få projektmidler eller tiltrække investorer.
VERDENSKLASSEFORSKNING ØGER CHANCER FOR EU-PROJEKTMIDLER Green Hub Denmark understøtter i øjeblikket en EU-ansøgningsproces til et storskalaprojekt, der skal teste energieffektive løsninger i byggeriet. Bag projektet, der ansøger om cirka 20 mio. i EU’s Green Deal støtteprogram, står fra dansk side AAU, Himmerland Boligforening, Aalborg Forsyning, Aalborg Kommune, Port of Aalborg, COWI, Neogrid, Softcontrol, Energy Cluster Denmark og Green Hub Denmark. I samarbejde skal de blandt andet teste innovative løsninger i forbindelse med nybyggeri og renovering af bygninger i Aalborg Øst. Løsningerne skal eksempelvis minimere energi-, vand- og varmeforbruget i boliger, skoler, børnehaver og idrætsklubber. - Konkurrencen om EU–midlerne i de grønne funding-programmer er benhård, men med Aalborg Universitets 400 forskere i verdensklasse på energiområdet og den lange tradition for godt innovationssamarbejde her i regionen, har vi virkelig gode forudsætninger for at tiltrække den nødvendige kapital til projekter af denne type og størrelsesorden, siger Michael Stie Laugesen og fortsætter: - Varige klimaløsninger sker gennem tænkning og partnerskaber på tværs, og det viser vi netop med dette forpligtende partnerskab. I Nordjylland er vi i stand til at få to plus to til at give mere end fire.
6
TEM A : GRØN N E PARTNER S K A B ER
A AU MATC HM AK E R
TEMA GRØNNE PARTNERSKABER
BÆREDYGT I G C E M E NT PRO D U KT IO N: AAL B ORG P O RT LAN D A F S Ø G E R POT E NT IA L E T F O R
CO2-REDUKTION MED CO2-FANGST AF MONA BJØRN
CEMENTINDUSTRIEN UDLEDER GLOBALT SET DEN NÆSTSTØRSTE ANDEL AF DEN SAMLEDE INDUSTRIELLE CO2-UDLEDNING. DERFOR HAR CEMENTPRODUCENTEN AALBORG PORTLAND SAMMEN MED EN RÆKKE VÆRDIKÆDEPARTNERE OG AALBORG UNIVERSITET (AAU) INDLEDT ET PROJEKT, DER SKAL UDVIKLE NYE METODER OG TEKNOLOGI, SOM VIL GØRE CEMENTPRODUKTION MERE BÆREDYGTIG. Aalborg Portland udleder ca. 4% af den samlede danske CO2-udledning, hvilket gør virksomheden til den klart største industrielle CO2-udleder i Danmark. Cementproducenten nedbringer sin CO2-udledning med nye cement- og brændselstyper, men der er stadig en rest, der ikke kan fjernes med disse metoder; den ind-
THOMAS UHD BÆREDYGTIGHEDSCHEF, AALBORG PORTLAND
lejrede CO2, som bliver frigivet, når kridtet brændes under forarbejdningen. Med både forretningen og de nationale klimamål for øje er der derfor behov for en ny og mere grøn, teknologisk tilgang. - Danmark skal nedbringe sin CO2-udledning med 70% inden 2030 og være CO2-neutral inden 2050. Derfor er det allerede nu interessant for os at kigge ind i konkrete muligheder for CO2-fangst i forbindelse med vores cementproduktion. Men inden vi kan kaste os ud i CO2-fangst, har vi behov for et retvisende billede, der afdækker både de tekniske og økonomiske omkostninger, siger Thomas Uhd, bæredygtighedschef hos Aalborg Portland om projektet.
TEM A : E N TRE PRE N ØR S K A B
7
A AU MATC HM AK E R
HVAD ER CO2-FANGST? CO2-fangst er indfangning af CO2 i gasform, hvilket sker ved en kemisk reaktion, hvor røgen fra f.eks. en industriskorsten ledes gennem en væske, der binder CO2’en. Når væsken herefter opvarmes, frigives CO2’en i en lukket beholder, hvorfra den kan opsamles. Der arbejdes på flere teknologier til CO2-fangst, der i fremtiden kan gøre CO2-fangst billigere og mere effektiv. Den opsamlede CO2 kan enten lagres eller bruges til at producere brændstof (Power-to-X).
HVAD ER POWER-TO-X? Power-to-X (PtX) er forædlingen af overskudsenergi fra vindmøller og solceller, der via elektrolyse omdannes til brint, som kan bruges direkte som et brændstof. Når brinten tilsættes CO2, dannes der bæredygtige E-fuels, som er ”elektricitetsbaserede” flydende brændstoffer, f.eks. metanol og ammoniak. I fly- og skibsfartsbranchen betragtes E-fuels som potentielle fremtidige brændstoftyper.
VÆRDIKÆDESAMARBEJDE AFSØGER POTENTIALE FOR DEMONSTRATIONSPROJEKT GreenCem-projektet er støttet af Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) og har et klart mål om at afdække de tekniske og økonomiske vilkår for CO2-fangst, -lagring og -anvendelse med afsæt i cementproduktionen i Aalborg. Projektet undersøger mulighederne for både CO2-fangst og -lagring samt et Power-to-X-anlæg (PtX), som genanvender CO2 til produktion af bæredygtigt transportbrændstof. Projektet skal potentielt set sikre en ”turnkey” løsning, der kan implementeres på andre store cementprocesanlæg. - GreenCem er et toårigt for-projekt, hvori vi ser på CO2-fangst fra flere vinkler. Samarbejdet med de øvrige partnere og forskerne fra AAU har kæmpeværdi for os i form af teknisk dybdeviden om CO2-fangst, der tager afsæt i vores produktionsanlæg. Derudover bliver der bragt praktisk viden og erfaringer med CO2-problematikker i spil fra hele den værdikæde, som de i alt ni GreenCem-projektpartnere udgør, siger Thomas Uhd. Projektpartnerne forventer med GreenCem-projektet at opnå et teknisk og økonomisk beslutningsgrundlag, som potentielt kan danne afsæt til et demonstrationsprojekt og på sigt et kommercielt storskalaanlæg.
Alene inden for energiforskning har AAU over de seneste fem år hjemtaget funding til 45 europæiske forsknings- og innovationsprojekter til en samlet værdi af over 150 mio. kr. I disse samarbejdsprojekter har AAU været forskningspartner i konsortier med private virksomheder og offentlige organisationer. Dertil kommer et endnu større antal projekter finansieret af Danmarks Innovationsfond og EUDP. - AAU er det tredje højest scorende europæiske universitet på energiområdet. Det vil vi udnytte i endnu højere grad til fordel for den grønne omstilling. I forhold til hjemtag af EU forsknings- og innovationsmidler ser vi blandt andet et stort fokus på forskningsstrategiske indsatser inden for eksempelvis bæredygtige brændstoffer, CO2 fangst og -lagring og cirkulær økonomi, siger Charlotte Pedersen Jacobsen, forskningsstøttechef på Aalborg Universitet. I Horizon Europe, EU’s niende rammeprogram for forskning og innovation, er 350 mill. kr af det samlede budget på ca. 700 mill. kr. dedikeret til europæiske forsknings- og innovationssamarbejder, der søger løsninger på de store samfundsudfordringer. Ud af dén andel er 60% af støttemidlerne øremærket til grøn omstilling ud fra målsætninger, der favner Den Europæiske Klimapagt og FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. OM GREENCEM-PROJEKTET
STRATEGISK FUNDINGINDSATS PÅ ENERGIFORSKNINGSOMRÅDET Aalborg Universitet ser et stort forskningsmæssigt potentiale i et storskala europæisk demonstrationsprojekt i forlængelse af GreenCem. I tråd med en generel forskningsstrategisk fundingindsats på energiområdet, fokuseres der i tæt samarbejde med industripartnere og klyngeorganisationer på at afsøge potentielle synergier, konsortiepartnere og støttekilder.
Partnerne bag GreenCem er Aalborg Portland, Aalborg Universitet, DFDS, Aalborg Forsyning, Port of Aalborg, Aalborg Forsyning, RE:integrate, Hydrogen Valley og RenoNord. Budgettet er på 11 mill. kr., hvoraf 7 mill. kr. kommer fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), som er en offentlig national tilskudsordning, der støtter ny teknologi, som kan bidrage til at indfri Danmarks klima- og energimålsætninger. Læs mere på www.greencem.dk
TEM A : GRØN N E PARTNER S K A B ER
8
A AU MATC HM AK E R
TEMA GRØNNE PARTNERSKABER
E N E R GY C L U S T E R D E N M A R K S A M L E R VÆ R D I K Æ D E N :
“ER DET ENERGI, SÅ ER DET HÉR” Q & A MED GLENDA NAPIER, DIREKTØR FOR ENERGY CLUSTER DENMARK SOM NOGET HELT UNIKT I DANMARK ER HELE ENERGISEKTOREN NU FOR FØRSTE GANG SAMLET I ÉN INNOVATIONSPLATFORM. GLENDA NAPIER, DIREKTØR I ENERGY CLUSTER DENMARK (ECD), SVARER PÅ SPØRGSMÅL OM VISIONERNE FOR DANMARKS STORE ENERGIKLYNGE, SOM FAVNER NYTÆNKNING OG OPSKALERING I HELE VÆRDIKÆDEN; FRA PRODUKTION TIL FORBRUG - OG ALT INDIMELLEM.
HVAD ER HOVEDFOKUS FOR DANMARKS NYE VIDENSOG ERHVERVSKLYNGE PÅ ENERGIOMRÅDET? Energy Cluster Denmarks’ (ECD) hovedfokus er at igangsætte og understøtte konkrete innovationsprojekter og innovationsaktiviteter, som hjælper vores medlemmer med den grønne omstilling, CO2-reduktion, vores fælles 2030-mål og udvikling af innovative og globale energiløsninger. Vi sikrer, at vi hele tiden arbejder med at løse energisektorens største udfordringer ved at samarbejde tæt med vores Innovation Boards. De består af branche-, erhvervs- og interesseorganisationer, der har til formål at identificere de strategiske og teknologiske udfordringer, som industrien står overfor. De udfordringer danner afsættet for de innovationsprojekter, som vores medlemmer sætter i gang med hjælp fra os.
HVILKE MULIGHEDER SER DU FOR AT SÆTTE NYE AMBITIØSE MÅL GENNEM EN HELHEDSTILGANG TIL ENERGIOMRÅDET? I Danmark skal vi udvikle nye teknologiske løsninger, men også opskalere de teknologiske løsninger, der allerede har vist sig at virke. Med en holistisk tilgang kan vi tillade os at have ambitiøse mål. Der er både ansvar og muligheder i, at alt nu er samlet ét sted. Med hele innovationsindsatsen samlet i én klyngeorganisation har vi unikke muligheder for at nå længere med innovationen og skabe nye teknologiske løsninger. Vi behøver ikke lade os begrænse af, hvorvidt noget bevæger sig uden for vores råderum. Hvis det er energi, så er det her.
HVORDAN VIL ECD BIDRAGE TIL AT SKABE SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER PÅ TVÆRS AF HELE DANMARK – OGSÅ PÅ TIDLIGE INNOVATIONSSTADIER? En af de helt store værdiskabere for klyngens medlemmer er muligheden for at samarbejde med universiteter og videninstitutioner om nye teknologiske løsninger. Derfor samarbejder vi allerede omfattende med både de 22 danske videninstitutioner, som er medlemmer af klyngen, og med internationale universiteter. En eller flere videninstitutioner deltager i langt størsteparten af vores projekter. Vi går ind i projekterne på de helt tidlige modenhedsstadier, dvs. allerede mens de er forprojekter eller forundersøgelsesstudier. Ved at hjælpe med at sikre projekterne funding medvirker klyngen til, at de går fra innovative ideer til at blive til egentlige innovationsprojekter.
HVILKEN ROLLE SPILLER DE SAMFUNDS- OG HUMANVIDENSKABELIGE FORSKNINGSOMRÅDER FOR SUCCESFULD GRØN OMSTILLING? Rammerne for hvem der arbejder med energi er udvidede. Før var det langt overvejende en sektor med en overvægt af mænd og handlede meget om de tekniske discipliner. De er stadig utroligt vigtige. Men den grønne omstilling og hele klimadebatten giver en ny og bredere faglig dimension til energiområdet end kun den naturvidenskabelige. Det gælder forbrugeradfærd, samfundsanalyser, folkelig opbakning til nye grønne teknologier, som trækker flere fra de samfunds- og humanvidenskabelige forskningsområder. Som resultat vil flere kvinder forventeligt blive tiltrukket af energisektoren. Dét kan kun være en gevinst.
TEM A : GRØN N E PARTNER S K A B ER
KLYNGER SKAL UNDERSTØTTE DEN NATIONALE INDUSTRIS BEHOV FOR INNOVATION OG FREMME FORRETNING. KAN ECD LØSE DÉN OPGAVE OG SAMTIDIG FREMME HELHEDSORIENTEREDE ENERGILØSNINGER, SOM SKABER GRØNNERE ADFÆRD HOS BORGERE? I ECD har vi fået en meget vigtig opgave. Vi skal være en neutral platform, der muliggør innovation på bredden af værdikæden. Vi har 400 medlemmer. Blandt dem er der kommuner og kommunale forsyningsselskaber, som repræsenterer borgerne. De offentlige aktører vil blive centrale i forhold til vores innovationsaktiviteter, ikke mindst inden for de grønne energiløsninger, som vi har brug for.
9
A AU MATC HM AK E R
NATIONALE VIDEN- OG ERHVERVSKLYNGER SKAL SKABE INNOVATION OG VÆKST I en forenklet struktur, der skaber bedre overblik, skal 14 nye professionelle og landsdækkende klyngeorganisationer være knudepunkter og drivkræfter bag fornyelse og fremgang i erhvervslivet. Energy Cluster Denmark slår bro mellem virksomheder, viden- og uddannelsesmiljøer og offentlige aktører på energiområdet. Læs mere om samarbejdsmulighederne på energycluster.dk.
10
TEM A : GRØN N E PARTNER S K A B ER
A AU MATC HM AK E R
FØR OG NUCASE
BÆREDYGTIGT ERHVERVSPROJEKT
SKABER VÆKST OG SYNERGI I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER AF THOMAS MØLLER CHRISTENSEN EN HÅNDHOLDT PROCES OG ET TÆT SAMARBEJDE - KRYDRET MED FORSKNINGSBASERET VIDEN OM BÆREDYGTIGHED OG FORRETNINGSMODELLER. IGENNEM GODT TO ÅR VAR DET HOVEDINGREDIENSERNE I DET SUCCESFULDE ERHVERVSPROJEKT BÆREDYGTIGE SYNERGIER, DER HAR SKABT GRØN VÆKST HOS MERE END 25 SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER. Øjenåbner. Per Højbjerre bliver ved med at vende tilbage til netop dét ord, når han beskriver NB Ventilations deltagelse i Bæredygtige Synergier; et erhvervsprojekt, der koblede små og mellemstore virksomheder i Aalborg Øst sammen i grønne, industrielle fornuftsægteskaber. Formålet var at skabe vækst og samtidig gøre virksomhedernes forretninger mere bæredygtige. NB Ventilation er en virksomhed i vækst, og i løbet af de seneste fire år har de fordoblet deres omsætning. Derfor havde de svært ved at indfri deres egne grønne ambitioner ved siden af den hastige fremgang. Bæredygtige Synergier var derfor en kærkommen mulighed til at få kvalificeret hjælp udefra. - Vi ville gerne være mere bæredygtige, men vi havde ikke selv indsigten eller tiden til at vide hvordan. Her viste Bæredygtige Synergier os vejen og løsningerne, og det har virkelig været en øjenåbner for os, fortæller Per Højbjerre, der er administrerende direktør i den aalborgensiske virksomhed.
LONE KORNØV PROJEKTLEDER OG PROFESSOR, AAU
GRØN AF NAVN – OG AF GAVN Bæredygtige Synergier var et samarbejde mellem Aalborg Universitet (AAU), Aalborg Havn og Energiklyngen House of Energy. Det toårige projekt, der varede fra 2017 til 2020, ville bruge bæredygtighed som vækstaccelerator for erhvervslivet i det østlige Aalborg. Forskerne fra AAU fokuserede deres indsats på to akser i projektet: At afhjælpe samfundsmæssige problemer, som f.eks. bortskaffelse af plastik, og at arbejde målrettet og håndholdt med virksomhederne for at undersøge, hvilke af deres restprodukter som andre virksomhederne kunne aftage. Det tætte samarbejde med virksomhederne koblede forskerne sammen med deres viden om bæredygtighed og forretningsmodeller. Det har blandt andet resulteret i 42 grønne forretningsmodeller med industriel symbiose for mere end 25 virksomheder; en stor succes, ifølge projektleder og professor på AAU, Lone Kørnøv: - Vi har udviklet forretningsmodellerne sammen med virksomhederne og sikret bæredygtigheden i dem. Det har været helt afgørende for at sikre, at forretningsmodellerne ikke kun var grønne af navn, men også af gavn.
TEM A : GRØN N E PARTNER S K A B ER
Forretningsmodellerne har blandt andet øget energi- og ressourceeffektiviteten hos virksomhederne - og dermed gjort dem mere konkurrencedygtige. Derudover har de ført til et betydeligt fald i drivhusgasemissioner samt energi- og materialebrug.
NB VENTILATION VIL VÆRE ENDNU GRØNNERE Forskernes håndholdte arbejde har blandt andet medført, at NB Ventilation i dag indgår i fire forskellige industrielle symbioser, hvor deres overskudsmaterialer fra produktionen bliver genanvendt af andre virksomheder. NB Ventilation sparer penge, fordi de ikke skal betale for bortskaffelse af affaldet, og samtidig er der en række miljøgevinster for de involverede virksomheder.
11
A AU MATC HM AK E R
- Igennem projektet gik vi med en stærk stafet, og den har vi ikke bare lagt på hylden. Vi har givet stafetten videre, men vi er stadig med på sidelinjen og giver vand, bananer og hvad der ellers er brug for, fortæller Lone Kørnøv. Projektet har eksempelvis resulteret i et nyt arbejdsområde hos Center for Logistik og Samarbejde (CLS), der er et selvstændigt videnscenter i Aalborg Havn-koncernen. - Bæredygtig erhvervsudvikling er blevet et selvstændigt arbejdsområde hos CLS på baggrund af projektet og samarbejdet mellem AAU og Aalborg Havn. Vores arbejde lever derfor i høj grad videre, forklarer Lone Kørnøv.
RESULTATER I BÆREDYGTIGE SYNERGIER - Tidligere var det bare noget, vi skulle af med, men i dag arbejder vi med at genbruge så meget som muligt af vores spildprodukter. Det er allerede blevet implementeret og er fuldt integreret i den daglige drift, siger Per Højbjerre. Derudover arbejder ventilationsvirksomheden på at styrke deres grønne profil yderligere. - Vi er ved at udarbejde et parameter for, hvor meget CO2 vi udleder per kilo produkt, vi sender ud af døren. Og det skal integreres som en fast del af vores regnskab for at vise omverdenen, hvordan vi arbejder bæredygtigt. Det ville vi ikke have gjort, hvis ikke projektet havde vist os nødvendigheden og værdien i det, understreger Per Højbjerre.
FRA PROJEKT TIL SELVSTÆNDIGT ARBEJDSOMRÅDE Selvom Bæredygtige Synergier officielt blev afsluttet i 2020, er arbejdet med at skabe jobs og grøn forretning gennem bedre brug af virksomhedernes egne ressourcer slet ikke slut.
Bæredygtige Synergier har ført til energibesparelser for samlet set mere end 3.000 MWh og reduceret CO2-udledning på mere end 10.000 tons i årlig besparelse blandt projektets deltagende virksomheder. For virksomhederne har projektet både resulteret i direkte økonomiske gevinster samt en række værdier, der indirekte eller på sigt kan lede til bedre bundlinje: • • • • • • •
Besparelser i affaldshåndteringsomkostninger Færre omkostninger til materialeindkøb Sociale fordele og jobskabelse Indtægter gennem produktnyudvikling Nye markeder eller kundegrupper Forbedret image Kapacitets- og kompetenceudvikling
HVAD ER INDUSTRIEL SYMBIOSE?
FØR OG NU-CASE
Industrielle symbioser er deling af overskudsressourcer mellem to eller flere virksomheder, såsom materialer, energi, biprodukter og vand. Det kan også være fællesløsninger i logistik, faciliteter og ekspertise.
AAU Matchmaker skifter format. Det markeres i dette sidste magasin med opfølgningsartikler om værdiskabende samarbejdscases, som tidligere har været bragt i AAU Matchmaker. Læs mere om denne case i AAU Matchmaker nr. 1, 2018 på match.aau.dk
12
TEM A : GRØN N E PARTNER S K A B ER
A AU MATC HM AK E R
FØR OG NUCASE
ALFA LAVAL:
FORSKNINGSSAMARBEJDE RYKKER OS OPAD PÅ TEKNOLOGISK RANGSTIGE AF MONA BJØRN
ALFA LAVAL, EN AF DE VERDENSFØRENDE LEVERANDØRER TIL MARINEINDUSTRIEN, HAR I ET FORSKNINGSSAMARBEJDE MED AALBORG UNIVERSITET OPTIMERET TEKNOLOGIEN BAG SCRUBBERE, SOM NEDBRINGER SVOVLUDLEDNINGEN FRA SKIBE. FOR VIRKSOMHEDEN HAR SAMARBEJDET BETYDET ET TEKNOLOGISK BOOST, ANSÆTTELSE AF FORSKEREN OG INDTIL VIDERE YDERLIGERE TO FORSKNINGSPROJEKTER OVER SAMME SUCCESSKABELON.
En cylinderformet brusekabine på syv gange tretten meter, der monteres ved mundingen på skibets skorsten i 40 meters højde. Sådan
ANDERS SCHOU SIMONSEN INGENIØR, R&D, ALFA LAVAL
kan man beskrive en såkaldt scrubber, som nedbringer fartøjets svovludledning i luften til miljølovgivningens tilladte grænseværdier.
TEM A : GRØN N E PARTNER S K A B ER
13
A AU MATC HM AK E R
HVAD ER EN ERHVERVSPhD?
FØR OG NU-CASE
For en virksomhed er ErhvervsPhD-ordningen en unik mulighed for at tiltrække højt specialiseret arbejdskraft. Virksomheden ansætter en kandidat, som samtidig er indskrevet på et universitet i et treårigt erhvervsrettet ph.d.-projekt. Der medfølger løntilskud til kandidaten fra Innovationsfonden. Læs mere på innovationsfonden.dk
AAU Matchmaker skifter format. Det markeres i dette sidste magasin med opfølgningsartikler om værdiskabende samarbejdscases, som tidligere har været bragt i AAU Matchmaker. Læs mere om denne case i AAU Matchmaker nr. 4, 2015, på match.aau.dk
Siden 1990’erne er der sket store stramninger af miljølovgivningen på området. Det har skabt stor global efterspørgsel fra rederier efter systemer, der kan nedbringe svovludledningen til stadigt lavere niveauer. Da energiforbruget i motoren på f.eks. et fragt- eller krydstogtskib i forvejen er enormt, er scrubbersystemernes effektivitet i forhold til deres merforbrug af brændstof et helt centralt konkurrenceparameter for leverandørerne.
- Scrubberteknologien er udviklet til anlæg på land og har kun ca. 10 år på bagen på vand. Vi har et modent produkt, men det er nødvendigt for os at forbedre teknologien yderligere for at gøre systemerne endnu mere kompakte, modstandsdygtige over for havvand og energieffektive for at bevare vores førende markedsposition, siger Søren Mølgaard, afdelingsleder i Alfa Lavals forsknings- og udviklingsafdeling for marine scrubberteknologi i Aalborg.
ET TEKNOLOGISK BOOST TIL FORRETNINGEN Derfor indledte Alfa Lavals Aalborg-afdeling i 2015 et tre-årigt forskningsprojekt med Aalborg Universitet (AAU), der skulle optimere deres marine scrubbersystemer. Projektet undersøgte reaktionen mellem havvand og svolvgas og resulterede blandt andet i en detaljeret computermodel af scrubberen, der i dag bidrager til optimering af systemerne. - Rent teknologisk har projektet rykket os et gevaldigt skridt op ad rangstigen. Det har givet os konkurrencefordele. Helt konkret er computermodellen i dag et effektivt internt værktøj, der samler og optimerer Alfa Lavals eksisterende beregningsmodeller. Det reducerer kostbart manuelt beregningsarbejde og giver et mere præcist bud på den bedste scrubberløsning til prisen på baggrund af fartøjets specifikke parametre, siger Søren Mølgaard.
- Projektopgaven var ret åben, udover at der skulle laves en computermodel, der kan forudsige hvad der sker inde i en scrubber, når forskellige ydre forhold ændres. Projektet var spændende og fagligt udfordrende, fordi jeg skulle slå bro mellem mit eget felt og kemiområdet, som jeg ikke havde beskæftiget mig med tidligere, fortæller Anders Schou Simonsen. Anders Schou Simonsen arbejdede på problemstillingen i et delt ansættelsesforhold mellem Alfa Laval og AAU og kunne derfor trække på ekspertviden i begge organisationer. I dag er han fuldtidsansat hos Alfa Laval, hvor han arbejder videre med at udvikle nye produkter, processer og designprogrammer på området, som var genstand for hans forskningsprojekt.
MERE STRATEGISK FORSKNINGSSAMARBEJDE PÅ SAMME SKABELON ErhvervsPhD-forløbet var tilbage i 2015 det første af sin slags i Alfa Lavals forsknings- og udviklingsafdeling for scrubberteknologi til skibe, som beskæftiger fem medarbejdere i Aalborg. Siden da har vidensamarbejdet med AAU grebet om sig. Afdelingen tager praktikanter og yderligere to scrubber-relaterede ErhvervsPhD-forløb er i gang med kandidater fra Institut for Energiteknik på AAU. - Et forskningssamarbejde på denne her skabelon er en helt unik mulighed for virksomheder for at samarbejde med de allerbedste specialister på deres forretningsområde. Og når vi, som i Anders’ tilfælde, efterfølgende kan tilbyde forskeren en fast stilling, ansætter vi en højtkvalificeret medarbejder med et stærkt forskningsnetværk, som allerede har opnået tre års anciennitet hos os, siger Søren Mølgaard og fortsætter: - På baggrund af de gode erfaringer fra tre ErhvervsPhD-forløb med AAU-forskere over en femårig-periode, er Alfa Laval bestemt åben for at indgå lignende forskningssamarbejder på andre forretningsområder.
SKABTE KARRIERE I VIRKSOMHEDEN Anders Schou Simonsen blev præsenteret for ErhvervsPhD-projektet hos Alfa Laval af sin specialevejleder på Institut for Energiteknik på AAU.
SØREN MØLGAARD R&D AFDELINGSLEDER, ALFA LAVAL
14
TEM A : GRØN N E PARTNER S K A B ER
A AU MATC HM AK E R
FØR OG NUCASE
C Y K E LT Y V E I B A G L Å S :
HØJTEKNOLOGISK LÅS SKAL GØRE LIVET SURT FOR CYKELTYVE AF THOMAS MØLLER CHRISTENSEN PENTALOCK HAR SIDEN 2016 ARBEJDET HÅRDT PÅ AT REALISERE IDÉEN FRA DERES AFGANGSPROJEKT PÅ AALBORG UNIVERSITET (AAU): EN UBRYDELIG CYKELLÅS. NU ER LØSNINGEN KLAR TIL AT BLIVE SOLGT TIL CYKELPRODUCENTER OG DERMED GØRE ALVERDENS CYKELTYVE ARBEJDSLØSE. Du kender sikkert mindst én, der har prøvet det. Måske har du endda selv prøvet det: At være offer for cykeltyveri. Alene i Danmark blev der i 2019 stjålet 46.121 cykler; det er mere end 126 cykeltyverier om dagen. Det vil PentaLock, der har rødder i AAU, sætte en stopper for. Og deres vision er enkel: Fjern motivet for at stjæle cykler, og gør cykeltyve arbejdsløse én gang for alle. FØR OG NU-CASE AAU Matchmaker skifter format. Det markeres i dette sidste magasin med opfølgningsartikler om værdiskabende samarbejdscases, som tidligere har været bragt i AAU Matchmaker. Læs mere om denne case i AAU Matchmaker nr. 3, 2016, på match.aau.dk
FRA 1.000 TIL 10.000 LÅSE PÅ ÉT ÅR Idéen til cykellåsen opstod i 2016, fordi tre studievenner fra Industrielt Design på AAU var irriterede over gentagne gange at få stjålet deres cykler. Derfor udviklede de en ny type cykellås til deres afgangsprojekt for at skabe sikkerhed blandt cykelejere. Specialet udviklede sig til startuppen PentaLock, og de har siden arbejdet på at udvikle og forfine låsen fra afgangsprojektet. Løsningen er blevet en elektronisk lås, som er indarbejdet i cyklens krank, hvilket gør den praktisk talt umulig at bryde op uden at ødelægge cyklen. Cyklen låses med et enkelt klik på en nøglebrik, og låsen er derfor både sikker og brugervenlig. Og nu er den innovative lås klar til at give cykeltyve verden over grå hår i hovedet.
TEM A : GRØN N E PARTNER S K A B ER
15
A AU MATC HM AK E R
OM PENTALOCK: • • • •
Grundlagt i 2016 af fire studievenner fra Industrielt Design på Aalborg Universitet. To af dem er fortsat i virksomheden. Har hovedkontor i Aalborg med 10 medarbejdere. Udvikler elektroniske cykellåse til cykelproducenter. Vinder af Danish Tech Challenge 2019
Læs mere om PentaLock på www.pentalock.com
- Vi regner med at sælge 1.000 cykellåse til cykelproducenterne i år, men allerede næste år forventer vi, at det tal stiger til 10.000. Vores produktionssetup kan lige nu håndtere minimum 5.000 låse om dagen, så vi er gearet og klar til at skalere op, fortæller Emil Norup, der er en af PentaLocks grundlæggere og i dag er administrerende direktør i virksomheden.
Det skaber nye salgspointer til producenterne og er med til at gøre dem mere attraktive på cykelmarkedet. Heldigvis får vi meget positiv feedback, når vi forhører os, og faktisk henvender nogle cykelproducenter sig også selv for at høre mere om vores låse, forklarer Emil Norup.
HAVDE INGEN IVÆRKSÆTTERDRØMME ELCYKLER ER I EN ATTRAKTIV UDVIKLING Oprindeligt var cykellåsen tænkt til urban-cykler og citybikes, men i løbet af de seneste år er elcykler blevet mere og mere almindelige i bybilledet, både i Danmark og i udlandet.
Selvom historien om PentaLock umiddelbart kan lyde som en klassisk iværksætterhistorie, så gik de egentlig ikke med iværksætterdrømme, da de afleverede deres speciale. Men det ændrede sig, da de blev kontaktet af en forretningsudvikler fra AAU’s entreprenørskabsenhed, Supporting Entrepreneurship at Aalborg University (SEA).
- Elcykelmarkedet er i en sindssyg udvikling, især i udlandet. I Holland bliver der f.eks. solgt flere elcykler end almindelige cykler, og i 2030 forventer man, at der sælges 30 mio. elcykler om året på verdensplan. Og det er selvfølgelig en udvikling, vi gerne vil være en del af, og derfor fokuserer vi vores salg 100 % på elcykler, fastslår Emil Norup og tilføjer, at deres lås også er kompatibel med almindelige citybikes.
Med SEA’s hjælp tog vennerne springet ud i livet som iværksættere og fik derudover også både økonomisk og faglig hjælp fra Innovationsfonden i opstarten. Og Emil Norup lægger ikke skjul på, at både SEA og Innovationsfonden har haft stor betydning for, at de kunne gå 100 % ind i virksomheden.
ØKONOMISK RYGSTØD OG OPRUSTNING FORUD FOR LANCERING Forud for den kommende lancering er gået flere års hårdt arbejde, der foreløbigt kulminerede i begyndelsen af 2020. Her vandt PentaLock iværksætterkonkurrencen Danish Tech Challenge, der inkluderede en pengepræmie på 500.000 kr. Samtidig gennemførte de en investeringsrunde, som indbragte startuppen ca. syv mio. kr. Det økonomiske rygstød har PentaLock blandt andet brugt til at tilføje nye talenter, og virksomheden har nu rundet ti medarbejdere, som sammen arbejder på virksomhedens kommende lancering. - Det er fedt at få flere med ombord, og jeg synes, vi har et rigtig stærkt team. Og vores produkt er klart, så nu skal vi bare have det afsat. Vi sælger vores låse til cykelproducenter, som nemt kan integrere en PentaLock i deres cykler.
- Kombinationen af support fra SEA og Innovationsfonden gav os stor tro på produktet, og derfor arbejdede vi videre på det ved siden af vores fuldtidsjobs. Den sparring og viden, vi har fået fra kompetente forretningsudviklere hos SEA, og den økonomiske støtte og rådgivning, vi har fået fra Innovationsfonden, har speedet vores proces og læring meget op og været med til, at vi valgte at gå fuldtid i PentaLock, siger Emil Norup og tilføjer: - Derudover har SEA været en god kontakt ind til AAU, når vi har søgt specifikke profiler til vores virksomhed, så vi kan forbedre os endnu mere. Jeg kan derfor kun anbefale andre iværksættere at modtage al den sparring og hjælp, de kan få.
EMIL NORUP GRUNDLÆGGER, PENTALOCK
16
TEM A : GRØN N E PARTNER S K A B ER
A AU MATC HM AK E R
FØR OG NUCASE FN’S VERDENSMÅL:
AAU STUDERENDE UDVIKLER ØKONOMIAPP TIL BRASILIANSKE SKRALDERE AF CAMILLA KLINDT THORUP
STUDERENDE FRA AALBORG UNIVERSITET DELTAGER I ET INTERNATIONALT, TVÆRFAGLIGT PROJEKT, DER FØLGER FN’S VERDENSMÅL OM AT KOMME FATTIGDOM TIL LIVS. DE DANSKE STUDERENDE HAR UDVIKLET EN APP, DER HAR TIL FORMÅL AT HJÆLPE BRASILIANSKE SKRALDERE MED AT FÅ ET OVERBLIK OVER DERES ØKONOMI OG DERVED FORBEDRE DERES LIVSKVALITET. Da verdens næststørste losseplads uden for Brasilia blev lukket og erstattet af et moderne genbrugscenter i 2018, var det et stort fremskridt for byens affaldshåndtering. Samtidig var det en forbedring af levevilkårene for mange af byens fattige borgere, der hidtil havde overlevet ved at finde mad og ting i affaldet på lossepladsen. Det nye genbrugscenter drives som et kooperativ af og for de tidligere skraldere, hvor de aflønnes månedligt som sorteringsmedarbejdere; en stor livsomvæltning for de mange børn og voksne, der tidligere har levet på et dag-til-dag-budget. Derfor tog lokale organisationer i samarbejde med University of Brasilia initiativ til et internationalt, tværdisciplinært og studenterdrevet projekt, som hjælper de tidligere skraldere med at etablere rammer for et bedre liv. Blandt projektdeltagerne er studerende fra Aalborg Universitet (AAU).
- Skralderne er ikke vant til at have flere penge end til at kunne klare sig til en enkelt dag ad gangen. Når de modtager penge månedligt, vil de derfor hurtigt slippe op. EduCatador fungerer som en personlig rådgiver, der minder skralderne om deres daglige rådighedsbeløb, baseret ud fra deres individuelle indkomst og daglige udgifter. Appen underviser og giver skralderne viden og overblik over deres økonomi, hvilket skaber finansiel sikkerhed i deres liv, forklarer Mateus Halbe Torres, som er koordinator på projektet i Brasilien. EduCatador bliver lige nu testet af skralderne i Brasilien og appen vækker stor begejstring hos skralderne fra verdens næststørste losseplads, fortæller Mateus Halbe Torres. Projektet har som erklæret mål at udbrede appen til alle skraldere i Brasilia og senere til de øvrige stater i Brasilien. Derudover er det en ambition at etablere samarbejde med blandt andet den brasilianske centralbank.
STUDENTERINNOVATION SKABER VÆRDI FOR UDSATTE SKRALDERE - Projektet har potentiale til at afhjælpe lav indkomst og hjælpe skralderne til at håndtere et månedligt budget. Det vil betyde, at de kan fastholde en mere formel ansættelse – formentlig med flere fordele og jobsikkerhed, sammenlignet med dag-til-dag økonomi, siger Rodrigo Ordonez, lektor og vejleder for de studerende fra AAU, som er involveret i projektet.
Projektet, som de studerende har deltaget i, er forankret i FN’s verdensmål. Netop FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling passer godt sammen med AAU’s undervisningsmodel, problembaseret læring, hvor et virkeligt problem er omdrejningspunktet for den studerendes læreproces. Samtidig med at de studerende lærer en masse, resulterer projekterne i konkrete produkter og løsninger, som kan gøre en forskel for mange mennesker.
APP HJÆLPER SKRALDERE TIL AT OPNÅ BEDRE ØKONOMI Skralderne har været vant til at leve fra den ene dag til den næste og har eksempelvis aldrig haft en bankkonto. Nu får de løn én gang om måneden og skal planlægge, hvordan pengene skal bruges. Som led i projektet har de studerende fra AAU derfor udviklet appen EduCatador, som hjælper de brasilianske skraldere med at få et overblik over deres økonomi. Derudover hjælper appen også skralderne ved at undervise dem i økonomi.
Emma Bredahl Mortensen er en af de AAU-studerende, der har været med til at udvikle appen og afhjælpe et konkret problem for mange fattige i Brasilien. - Det har været meget inspirerende at arbejde på et projekt, som gør en forskel for en gruppe mennesker. Når vi arbejder med verdensmål og virkelige problemer, så opstår der en dybere mening med projektet og vores arbejde, forklarer Emma Bredahl Mortensen, der læser Produkt- og Designpsykologi på AAU.
TEM A : GRØN N E PARTNER S K A B ER
17
A AU MATC HM AK E R
OM EDUCATADOR 200.000 skraldere i Brasilien vil få brug for hjælp, når yderligere 3.000 lossepladser bliver lukket frem imod 2024. Studerende fra AAU samarbejder tæt med studerende fra University of Brasilia i projekter, der skal forbedre skraldernes levevilkår. Det sker blandt andet i et fælles kursusforløb, hvor de studerende udvikler løsninger til skralderne og potentielt også til andre problemstillinger relateret til FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
FØR OG NU-CASE AAU Matchmaker skifter format. Det markeres i dette sidste magasin med opfølgningsartikler om værdiskabende samarbejdscases, som tidligere har været bragt i AAU Matchmaker. Læs mere om denne case i AAU Matchmaker nr. 1, 2019, på match.aau.dk
TEM A : GRØN N E PARTNER S K A B ER
18
A AU MATC HM AK E R
19
TEM A : GRØN N E PARTNER S K A B ER
A AU MATC HM AK E R
FUSION AF HUMANIORA OG SAMFUNDSVIDENSKAB
STYRKER BÆREDYGTIGE SAMFUNDSLØSNINGER AF LEA LAURSEN PASGAARD MED ØGET FOKUS PÅ TVÆRVIDENSKABELIGHED SAMLER AALBORG UNIVERSITET (AAU) DE HUMANISTISKE OG SAMFUNDSVIDENSKABELIGE KRÆFTER I ET ENKELT FAKULTET. DET NYE FAKULTET VIL FÅ STØRRE GENNEMSLAGSKRAFT I FORHOLD TIL AT LEVERE DAGSORDENSÆTTENDE LØSNINGER PÅ MENNESKESKABTE GLOBALE UDFORDRINGER. Aalborg Universitet (AAU) har taget et betydeligt skridt mod at kunne levere endnu flere løsninger på globale samfundsudfordringer. Fra 1. januar 2022 sammenlægger universitetet sine to fakulteter for henholdsvis humaniora og samfundsvidenskab til et enkelt og slagkraftigt fakultet.
Bestyrelsen har desuden vedtaget, at AAU fremover skal tilstræbe, at humanistiske og samfundsvidenskabelige kompetencer i højere grad integreres i sine tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser. Samtidig skal STEM-disciplinerne (science, technology, engineering og mathematics inkl. it) også i højere grad indgå i SSH-uddannelserne.
I kraft af sin størrelse og samlede resurser vil Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, på engelsk Faculty of Social Sciences and Humanities (SSH-fakultetet), få bedre muligheder for at udvikle fremtidens forskningsområder og uddannelser og dermed skabe bæredygtige løsninger til samfundet.
Formålet er at styrke AAU-studerendes evner til at anlægge et helhedsperspektiv på deres faglighed og give dem kompetencer til at løse samfundets stadig mere komplicerede udfordringer gennem tværfagligt samarbejde.
GRØN OMSTILLING KRÆVER FOKUS PÅ MENNESKETS ADFÆRD
FUSION STYRKER FORSKNING OG ØKONOMI
- De store udfordringer, verden står overfor, er menneskeskabte. Det kræver derfor også et fokus på menneskets handlinger og adfærd, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling. Vi kan ikke redde verden med teknik og naturvidenskab alene. Tværtimod er det afgørende, at de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagligheder indgår som et stærkt og ligeværdigt element i løsningerne af de globale udfordringer, siger AAU’s bestyrelsesformand, Lene Espersen, og tilføjer:
Fusionen af Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal sikre, at AAU i fremtiden vil være en stærk og betydningsfuld spiller på de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Et samlet SSH-fakultet vil stå stærkere og kan matche STEM-fakulteterne – både forskningsmæssigt og økonomisk.
- Det er bestyrelsens ambition med det nye fakultet og de øvrige ændringer at skabe det bedst mulige fundament for et universitet, der vedkender sig sit samfundsmæssige ansvar og bidrager til at finde de mest innovative løsninger for fremtiden. Nu er rammerne sat for, at vi kan skabe et fremtidssikret indhold på Aalborg Universitet i den næste strategiperiode.
ØGER TVÆRVIDENSKABELIGHED OG HELHEDSPERSPEKTIV AAU’s bestyrelse og direktion er enige om, at fokus på den tværvidenskabelige forskning er nødvendig, hvis universitetet også fremover skal spille en aktiv rolle. Det fusionerede fakultet skal blandt andet sikre, at de humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsområder bliver mere tydelige samarbejdspartnere såvel internt som eksternt.
- Hvis de humanistiske og samfundsvidenskabelige hovedområder på AAU skal kunne levere løsninger i verdensklasse, kræver det et mere solidt organisatorisk fundament at stå på end det, de har i dag, siger rektor Per Michael Johansen. Det nye fakultet får samme økonomiske tyngde, som de to fakulteter har samlet i dag. På sigt er det desuden målet, at fakultetet skal kunne generere ny ekstern forskningsfinansiering. Etableringen af SSH-fakultetet indebærer som udgangspunkt ikke en omfordeling af midler fra de øvrige tre fakulteter til det nye fakultet. - Universitetet har ikke udsigt til at få tilført flere midler de kommende år, så styrkelsen af de to hovedområder kan kun lade sig gøre ved at samle de kræfter, vi allerede har på de to fakulteter i en enkelt stærk organisatorisk enhed. Styrkelsen må ikke må ske på bekostning af andre forskningsområder. Derfor handler det om at finde ud af, hvordan vi udnytter de ressourcer, vi allerede har, på bedst mulige måde, forklarer Per Michael Johansen.
TEM A : E GRØN N TRENPRE E PARTNER N ØR S K ASBK A B ER
20
A AU MATC HM AK E R
DOWNLOAD FRA GOOGLE PLAY ELLER APP STORE
AAU CONNECT APPEN
- VIDEN, AKTIVITETER OG SAMARBEJDE
Hvad kan Aalborg Universitet tilbyde dig? AAU Connect appen giver dig overblikket. Forskningsnyt, events og samarbejdsmuligheder, der matcher dine interesser, lige ved hånden.
