AAU Matchmaker 2019, nr. 3 by AAU Innovation

NR. 3 - 2019

TEMA

INTERNATIONALISERING

I N T E R N AT I O N A L T U R I S M E P R A K T I K A N T BRANDER GRØNLAND

BORN GLOBAL: AAU-ALUMNER SÆLGER DESIGNERURE TIL OVER 100 LANDE

TEM A : I N TERN ATI ON ALIS ER ING

A AU MATC HM AK E R

INDHOLD UDENLANDSKE VIRKSOMHEDER VIL HAVE FINGRE I EUROPAS BEDSTE INGENIØRER 4 INTERNATIONALE MEDARBEJDERE ER VIGTIGE I DEN GLOBALE KONKURRENCE 6

KOM MED DIN HISTORIE Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

INTERNATIONALE STUDERENDE – ER DE PENGENE VÆRD? 8 AAU-STUDERENDE PROFILERER SPORINGSENHED TIL DEMENS-RAMTE PÅ DET TYSKE MARKED 10

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

Mail indhold eller spørgsmål til: Mona Bjørn /mob@adm.aau.dk Deadline for materiale til næste udgivelse er den 25. oktober 2019.

Redaktør Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk Layout & Grafik Designwerke / ann@designwerke.dk

Fotos Aalborg Universitet Abonnementskontakt match@aau.dk

BORN GLOBAL: AAU-ALUMNER SÆLGER DESIGNERURE TIL OVER 100 LANDE 12 INTERNATIONAL TURISMEPRAKTIKANT BRANDER GRØNLAND 14

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os.

Faste journalister Nelly Sander / nsa@adm.aau.dk Thomas Møller Christensen / thmc@adm.aau.dk Sanne Holm Nielsen / shn@adm.aau.dk Mona Bjørn / mob@adm.aau.dk

NORDISK INTERNATIONALISERING PÅ KINESISK 16 INTERNATIONAL TOPFORSKER PÅ AAU-HOLDET 18

AAU MED I NYT FÆLLESEUROPÆISK UNIVERSITET 20 NY OPFINDELSE SIKRER STABIL PRODUKTION HOS ERHVERVSLIVET 22 NYT GLAS FRA AAU KAN HELE SIG SELV 24 MOBILE NETVÆRK SKAL FORØGE DRONERS RÆKKEVIDDE 26 ARRANGEMENTER 28

TEM A : I N TERN ATI ON ALIS ER ING

A AU MATC HM AK E R

P ORT EN TIL VERDEN ÅBNER BEGGE VEJE Verdens problemer kender ingen grænser! Det samme kan man sige om viden, der udveksles og samskabes internationalt mellem forsknings- og uddannelsesmiljøer. Det er der flere fordele ved. Først og fremmest er AAU verdenskendt for at mestre en problemorienteret tilgang til verdens problemer, der ofte er både komplekse og tværfaglige. Siden begyndelsen i 1974 har universitetet haft et stort udsyn, som har skabt klangbund i forhold til innovation og vækst i samfundet. Forskningsmiljøer genererer viden og ideer, der omsættes til virksomheder og arbejdspladser, hvilket dette nummer af Matchmaker giver eksempler på. Samspillet mellem forskere, studerende og virksomheder er vigtigere end nogensinde. Det er afgørende, at vi udvikler samspillet yderligere i de kommende år, for i sidste ende drejer successen af samspillet sig om landets konkurrencekraft og vækstpotentiale. Med andre ord dét de kommende generationer skal leve af! AAU arbejder målrettet i retning af at sikre de bedste uddannelser og den bedste forskning på vores tre campusser i hhv. Aalborg, Esbjerg og København. Det er vigtigt, at vi er attraktive samarbejdspartnere med det omkringliggende samfund. Men vi kigger også længere ud i verden end det. Vi er porten til verden, hvilket også betyder, at vi udveksler forskere og studerende med universiteter fra det meste af verden. Der går mange talenter ind gennem porten til AAU til gavn for forskningen, undervisningen og ikke mindst innovationskraften. Samtidig har AAU også sine videnskabelige stjerner, der går ud gennem porten og gør en kæmpe forskel ude i verden. Og vi har internationale virksomheder,

som bosætter sig tæt på forsknings- og uddannelsesmiljøerne, fordi viden og talentfulde studerende er konkurrencekraft og afsættet til fremtidens attraktive samfund. Det er en stor opgave at være til stede internationalt. Gennem et løbende samarbejde med udenlandske universiteter og virksomheder styrker vi AAU til at være en endnu mere attraktiv partner i Danmark og regionen. Vi opererer internationalt for at bidrage lokalt! Fordringen om det store udsyn er en fast del af AAU´s dna og en medvirkende årsag til, at AAU internationalt placerer sig i top på diverse rankinglister. I dette nummer af Matchmaker kan du bl.a. læse om, hvordan tyske studerende hjælper en lokal virksomhed, hvorfor en international virksomhed vælger at slå sig ned i Aalborg og få et indblik i en international profil på AAU, professor Gregory Lip. God læselyst! MOGENS RYSHOLT POULSEN, DEKAN FOR DET INGENIØR- OG NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

OM AAU INNOVATION AAU Innovation tilbyder virksomheder og offentlige institutioner en let indgang til de mange kompetencer, som universitetets studerende og forskere besidder. Vi rådgiver om AAUs samarbejdsmuligheder og er behjælpelige med at skabe kontakt til de rette fagmiljøer.

Med støtte fra:

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og cases om vidensamarbejde med AAU, udgives af AAU Innovation. Læs mere om samarbejdsmulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: AAU Innnovation, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst mail: match@aau.dk web: match.aau.dk

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

TEM A : I N TERN ATI ON ALIS ER ING

A AU MATC HM AK E R

TEMA

INTERNATIONALISERING

Rikke Holmgaard, HR-direktør for Samsung i Aalborg og Cambridge

UDENLANDSKE VIRKSOMHEDER VIL HAVE FINGRE I EUROPAS BEDSTE INGENIØRER AF THOMAS MØLLER CHRISTENSEN

FLERE INTERNATIONALE VIRKSOMHEDER SLÅR SIG I ØJEBLIKKET NED I AALBORG FOR AT KOMME TÆTTERE PÅ EUROPAS BEDSTE INGENIØRER, SOM UDDANNES PÅ AALBORG UNIVERSITET (AAU). DEN PROBLEMBASEREDE LÆRING (PBL) OG ET HØJT FAGLIGT NIVEAU ER BLANDT HOVEDÅRSAGERNE TIL VIRKSOMHEDERNES INTERESSE. Tæt på AAU’s campus i Aalborg Øst ligger Samsungs danske udviklingscenter. Det er ikke tilfældigt. Siden 2012 har den multinationale virksomhed med mere end 330.000 ansatte på verdensplan nemlig aktivt brugt sin tætte forbindelse til universitetet. - Vores afdeling i Aalborg har 43 ingeniører, og 37 af dem er uddannet på AAU. At have en afdeling tæt på universitetet er en glimrende rekrutteringspipeline til ingeniører, som generelt har et tårnhøjt niveau med unikke kompetencer inden for trådløse teknologier, siger Rikke Holmgaard, der er HR-direktør for Samsung i Aalborg og Cambridge.

Rikke Holmgaard tilføjer, at den tætte placering på universitetet blandt andet gør det nemt at indgå i både formelle og uformelle samarbejder. Det er med til at sikre en stabil gruppe af potentielle medarbejdere til virksomheden.

EUROPAS BEDSTE INGENIØRER Samsung er ikke alene om at have fået øjnene op for værdien i at slå sig ned i Aalborg. AAU uddanner nemlig Europas bedste og verdens fjerde-

TEM A : I N TERN ATI ON ALIS ER ING

A AU MATC HM AK E R

Catharina Vinther Engqvist, Direktør Invest in Aalborg,

bedste ingeniører. Siden offentliggørelsen af AAU’s ranking i 2018 har virksomheders interesse i at oprette afdelinger i byen været støt stigende. - Vi kan virkelig mærke en øget interesse. Vi får flere henvendelser fra større, globale virksomheder end tidligere. De ved, at de bedste ingeniører holder til i Aalborg. Og i stedet for at lokke de studerende til udlandet, opretter de afdelinger her for at kunne rekruttere dem lokalt, forklarer direktør i Invest in Aalborg, Catharina Vinther Engqvist.

- Problembaseret læring kan virkelig noget i teknologibaserede virksomheder. Vores udviklingsarbejde foregår i tværfaglige teams, så læringsmetoden passer perfekt med måden, vi arbejder med softwareudvikling. De studerende kommer med ekstra samarbejdskompetencer, som vi er utroligt glade for. De er simpelthen klar til at samarbejde fra første dag, fortæller Rikke Holmgaard.

UDENLANDSKE VIRKSOMHEDER ER VIGTIGE FOR INNOVATIONEN Det er især sydeuropæiske og skandinaviske virksomheder, der i øjeblikket etablerer konsulentvirksomheder i Aalborg for at have en bedre adgang til universitetet.

PBL ER SKRÆDDERSYET TIL VIRKSOMHEDERNE Udover det høje faglige niveau er det ifølge Catharina Vinther Engqvist især læringsmetoden PBL, der er en væsentlig årsag til, at de studerende er attraktive for de udenlandske virksomheder. Læringsformen, hvor studerende samarbejder om at løse konkrete problemstillinger, er nemlig skræddersyet til arbejdet i mange virksomheders udviklingsafdelinger. Samsungs Aalborg-afdeling arbejder med wireless technologies og er Centre of Excellence for Bluetooth. Her er samarbejde på tværs en integreret del af hverdagen, og Samsung nyder derfor rigtig godt af de studerendes samarbejdsevner.

Den stigende efterspørgsel på AAU’s ingeniører har gjort universitetet til en bærende søjle i Invest In Aalborgs arbejde med at tiltrække udenlandske virksomheder. - Vi kunne intet uden AAU. Det er universitetet, der gør os attraktive - især fordi arbejdskraften er blevet et vigtigt salgsparameter, siger Catharina Vinther Engqvist, direktør i Invest in Aalborg. Det er især inden for energi- og IKT-branchen, at AAU har et stort navn. Det er områder, som gennemgår en stor udvikling, og derfor søger mange virksomheder mod den nordjyske hovedstad. Og det er vigtigt, for de internationale virksomheder bidrager i høj grad også til innovationen og udviklingen i området. - De udenlandske virksomheder er uhyre vigtige for Aalborg, fordi de bidrager med nye produktionsmetoder, viden og teknologi. Det har både byen og universitetet brug for, hvis vi fortsat vil være en attraktiv samarbejdspartner, fortæller Catharina Vinther Engqvist.

TEM A : I N TERN ATI ON ALIS ER ING

A AU MATC HM AK E R

TEMA

INTERNATIONALISERING

INTERNATIONALE MEDARBEJDERE ER VIGTIGE

I DEN GLOBALE KONKURRENCE AF THOMAS MØLLER CHRISTENSEN

ANTONIA CHAUSHEVA ER ÉN BLANDT MANGE MEDARBEJDERE HOS TRACKUNIT, HVOR NAVNET IKKE KLINGER SÅ DANSK. DEN AALBORGENSISKE VIRKSOMHED HAR NEMLIG GOD SUCCES MED AT ANSÆTTE NTERNATIONALE PROFILER. DET GIVER BÅDE VÆRDI FOR VIRKSOMHEDSKULTUREN OG PÅ BUNDLINJEN. OG DET ER VIGTIGT, FOR DANMARK HAR BRUG FOR INTERNATIONAL ARBEJDSKRAFT, HVIS VI SKAL KLARE OS I DEN GLOBALE KONKURRENCE. Hun forstår det meste. Og selvom hun ikke taler flydende dansk endnu, føler bulgarske Antonia Chausheva sig hjemme og som en vigtig del af sin arbejdsplads, Trackunit. - De er meget åbensindede og imødekommende, og de har gjort meget for at integrere mig i virksomheden. Så det har betydet meget for min start, fordi jeg hurtigere og nemmere har kunnet indgå i virksomhedens arbejde. Antonia Chausheva er til daglig digital marketing manager hos Trackunit. De specialiserer sig i services og software til byggebranchen, som sælges i primært Europa og USA. Faktisk udgør firmaets eksport cirka 90 %. Blandt andet derfor har ca. 20 af de 100 ansatte på hovedsædet i Aalborg en international profil.

TEM A : I N TERN ATI ON ALIS ER ING

A AU MATC HM AK E R

Antonia Chausheva begyndte sin karriere hos Trackunit som praktikant i 2016. Som digital marketing manager er hun i dag ansvarlig for at koordinere den digitale indsats hos den aalborgensiske teknologivirksomhed. Hun har blandt andet sit eget team af internationale studerende, der udforsker nye markeds- og virksomhedsmuligheder. Og hun er ikke i tvivl om de internationale medarbejdere gør en forskel.

- Ligeså vel som vi siger til de internationale studerende, at de skal lære dansk, hvis de vil arbejde og bo i Danmark, er danske virksomheder og ansatte også nødt til at turde tale engelsk i hverdagen. Sproget er en af de største barrierer for ansættelse af international arbejdskraft, men virksomheder kan ikke forvente at medarbejderen taler godt dansk fra dag ét. Sproget læres, når det øves.

- De internationale medarbejdere er en stor gevinst for os. De har en viden og kulturel baggrund, der hjælper os med at skræddersy vores tilgang til potentielle kunder. Og så er det også gavnligt for vores daglige arbejde, hvor vi får en større diversitet og forskellige vinkler på normal praksis.

Hos Trackunit har de - ud over fokus på sproglæring – også god erfaring med at integrere deres internationale medarbejdere gennem sociale arrangementer.

DANMARK HAR BRUG FOR INTERNATIONAL ARBEJDSKRAFT Lotte Burholt Pedersen fra AAU Karriere arbejder til daglig blandt andet med at vejlede internationale studerende i at forstå og synliggøre deres kompetencer, når de søger job eller projektsamarbejder med virksomheder. Hun mener, at flere burde gøre som Trackunit og ansætte internationalt. Her er der nemlig et uudnyttet potentiale for mange danske virksomheder. - Danmark har brug for international arbejdskraft, hvis vi skal klare os godt i den globale konkurrence. Vi lever af viden og innovation, og i den forbindelse er de et vigtigt aspekt for mange virksomheder.

- Vi har flere gode tiltag, der er med til at integrere vores internationale medarbejdere. Vi får bl.a. stillet en dansklærer til rådighed, og så arrangerer virksomheden sociale events en gang om måneden, så man kan lære sine kolleger bedre at kende. Det gør det lidt nemmere i hverdagen, især for en international medarbejder, forklarer Antonia Chausheva. Derudover kan det være en god idé at starte stille ud, inden man ansætter en fuldtidsmedarbejder med en international baggrund. - Start med en praktikant eller projektsamarbejde. Det er en god mulighed til at prøve det an og f.eks. få udforsket nogle nye markeder. Og er det en succes, har man allerede en potentiel kandidat til at ansætte efterfølgende. Mangfoldighed skaber vækst, og forhåbentlig kan virksomheden se, hvordan den internationale medarbejder gavner, siger Lotte Burholt Pedersen.

Men hvad skal man som virksomhed være opmærksom på, hvis man vil ansætte international arbejdskraft? Og hvornår giver det overhovedet mening? Har man aldrig ansat en international medarbejder, kan der være mange spørgsmål, som trænger sig på. Heldigvis er der gode råd at hente fra flere steder. - Workindenmark og International House North Denmark har rigtig meget at tilbyde; seminarer om f.eks. kulturforskelle, virksomhedsnetværk, individuel vejledning i ansættelsesprocedurer og andet, man kan bruge som hjælp og inspiration. Så man står ikke helt alene, fortæller Lotte Burholt Pedersen.

START STILLE UD Lotte Burholt Pedersen anbefaler at tilknytte en social og en faglig mentor, hvis man som virksomhed vil lykkes med at integrere den internationale medarbejder. Og så er sproget et vigtigt aspekt i onboardingsprocessen, som kræver investering fra både virksomheden og medarbejderen.

LOTTE BURHOLT PEDERSEN - AAU KARRIERE

TEM A : I N TERN ATI ON ALIS ER ING

SYNS-

PUNKT

A AU MATC HM AK E R

TEM A : I N TERN ATI ON ALIS ER ING

A AU MATC HM AK E R

INTERNATIONALE STUDERENDE – ER DE PE NGENE VÆRD? AF HANNE TANGE, LEKTOR PÅ INSTITUT FOR KULTUR OG GLOBALE STUDIER

NÅR POLITIKERNE FOKUSERER PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED, BEHANDLER DE INTERNATIONALE RELATIONER SOM ET NULSUMSSPIL, HVOR DEN ENES BRØD NØDVENDIGVIS MÅ BETYDE DEN ANDENS NØD. HER FORTOLKES EN INTERNATIONAL DIMITTEND, DER FORLADER DANMARK EFTER ENDT UDDANNELSE, SOM ET TAB FOR DEN DANSKE STAT. MEN HOLDER EN SÅDAN LOGIK I DET 21. ÅRHUNDREDE?

Der bliver færre internationale studerende på danske universiteter. Forskningsministeriets tal for optag i 2019 viser et fald på 13% for ansøgere med udenlandsk statsborgerskab. Det er der ikke noget overraskende i. I august 2018 gav Løkke-regeringen universiteterne den bundne opgave at nedskære antallet af internationale studerende med 1200. Det er den politik, vi nu ser konsekvensen af.

VÆRDI FOR ARBEJDSMARKEDET? Da politikerne valgte at begrænse optaget af internationale studerende, var argumentet økonomisk: Borgere fra andre EU-lande havde adgang til gratis uddannelse og mulighed for at optjene ret til SU ved at arbejde i Danmark. Men var det ikke penge lige ud ad vinduet, når man statistisk kunne bevise, at mange udenlandske dimittender aldrig kom til at bidrage til det danske arbejdsmarked?

har undervist, nu sidder i funktioner, hvor de kan bruge deres helt særlige kombination af dyb viden om danske forhold og kompetencer i sprog som polsk, estisk og russisk. Så jeg er ikke i tvivl om, at disse internationale dimittender leverer et solidt bidrag til den danske Østersøhandel. Både danske og udenlandske dimittender finder arbejde i internationale organisationer som EU, FN og WTO. De kommer typisk fra uddannelser inden for Internationale Relationer, Udviklingsstudier og International Business, som netop henvender sig til studerende med ambitioner om en international karriere. Ikke overraskende søger mange af disse dimittender til udlandet, hvor de igennem deres tilstedeværelse i globale samarbejdsorganisationer er med til at sikre en dansk stemme inden for global handel og politik. Men skal deres indsats værdisættes ud fra parametret ’finder arbejde i Danmark’, udgør de et nettotab for nationen.

NULSUMSSPIL GIVER IKKE NUL Siden august 2018 er der blevet smidt med rigtig mange tal i debatten omkring de internationale studerende. For hvordan måler man ’værdi for arbejdsmarkedet’? De danske politikere har valgt at fokusere på et enkelt parameter, nemlig udenlandske dimittenders evne til at finde arbejde i Danmark.

Politikernes argument for et indgreb har været, at danske skatteborgere ikke skulle betale for rumænske studerende. Men ingen har overvejet betydningen af internationale studerende for Danmarks globale relationer og omdømme. Det koster i international politik og handel, når et lille land som Danmark vælger at lukke af for verden.

Men det parameter bygger på en forsimplet opfattelse, der passer dårligt til danske virksomheders globale virkelighed. Det er nemlig ikke altid den dimittend, der finder arbejde i Nordjylland, som bidrager mest til at fremme danske interesser.

ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER INTERNATIONALE KOMPETENCER De fleste danske virksomheder satser i dag på internationalisering i et eller andet omfang. De har derfor brug for dygtige medarbejdere til at pleje forbindelser mellem danske og udenlandske enheder. Når jeg kigger på LinkedIn, kan jeg se, at mange af de internationale studerende, jeg

HANNE TANGE - LEKTOR, INSTITUT FOR KULTUR OG GLOBALE STUDIER, AALBORG UNIVERSITET

TEM A : I N TERN ATI ON ALIS ER ING

A AU MATC HM AK E R

TEMA

INTERNATIONALISERING

AAU-STUDERENDE

PROFILERER SPORINGSENHED TIL DEMENS-RAMTE PÅ DET TYSKE MARKED AF TIJANA VUJADINOVIC OG LOTTE BURHOLT PEDERSEN

INTERNATIONALE STUDERENDE FRA AAU HAR HJULPET EN VOKSENDE NORDJYSK VIRKSOMHED MED AT PROFILERE SIG PÅ DET TYSKE MARKED OG LANCERE SIT PRODUKT UDEN FOR DANMARKS GRÆNSER. KULTUR- OG SPROGFORSTÅELSE VAR HELT AFGØRENDE FOR, AT DET KUNNE LYKKES.

Ambitionerne er store hos den nordjyske startup Otiom A/S, der har udviklet en skræddersyet sporingsenhed til personer med demens. Løsningen gør, at den demensramte kan bevæge sig mere frit uden at føle sig overvåget 24/7.

Og den nye teknologi vækker opmærksomhed i udlandet. Det har medført, at Otiom A/S i foråret 2019 var inviteret til Altenpflege-messe i Nürnberg i Sydtyskland, en kendt messe for tjenesteudbydere inden for ældreplejen.

TEM A : I N TERN ATI ON ALIS ER ING

- Egentlig faldt muligheden for at deltage i messen ned i vores turban, fordi vi blev udvalgt til at deltage gratis i messen sammen med 28 andre startups. Det har fået vores øjne op for Tyskland som et muligt og attraktivt marked, hvor netop denne messe er et godt sted at begynde. Den passer spot on til vores produkt, siger executive asisstant hos Otiom A/S, Mette Fruensgaard.

SPROGET SOM BARRIERE Der var dog én væsentlig udfordring: ingen af medarbejderne havde de fornødne sprogkompetencer til at kunne indgå i dialog med potentielle kunder og samarbejdspartnere på messen. Løsningen blev at alliere sig med to studerende fra Aalborg Universitet med tysk baggrund, Patrick Jordan fra uddannelsen Operations and Innovation Management og Hannah Grisshammer, der på det tidspunkt var i gang med sit speciale i International Markedsføring. At denne tilgang blev valgt, var der flere årsager til: - Det er meget svært at ansætte en person i kun 4-5 dage, men studerende er ofte ret fleksible. Desuden er det en prisvenlig løsning, der samtidig giver en mulighed for at kunne se hinanden lidt an, for ofte

A AU MATC HM AK E R

er der jo en chance for at få flere opgaver i virksomheden. Det er der i hvert fald hos os, forklarer Mette Fruensgaard om baggrunden for at ansætte studerende til opgaven.

STUDERENDES TYSKKUNDSKABER VAR GULD VÆRD Patrick Jordan og Hannah Grisshammers sproglige og professionelle kompetencer skabte stor værdi for virksomheden: - Det vigtigste for os var at få fat i nogen, der kunne tysk, var imødekommende, kundeorienteret og villig til at rejse med os til Sydtyskland. Og det gik super godt: Hannah og Patrick var guld værd! Vi kunne slet ikke have undværet dem, og det er på grund af sproget. De kom i snak med rigtig mange interesserede messedeltagere, og var lynhurtige til at finde de rigtige metoder og vendinger, som fik folk til at lytte. Vi har fået mange flere kontakter, end vi havde turdet håbe på, også fra andre brancher end ældreplejen, hvor man kan se en alternativ anvendelsesmulighed for Otiom. Så det har i høj grad været en succes, fortæller Mette Fruensgaard. Efterfølgende har Otiom A/S ansat Hannah Grisshammer til at løse nogle oversættelsesopgaver.

FAKTA Søger du en studentermedhjælper til din virksomhed? Opslå dit studiejob på jobbank.aau.dk

FAKTA Fremtidens demenssikring Udviklingen af teknologien i Otiom er sket som en del af OPI-Projektet ”Fremtidens Demenssikring” i samarbejde mellem Aalborg Universitet, Aalborg Kommune og andre interesseorganisationer. Aalborg Universitets rolle var afgørende i produktets udviklingsfase, hvor der blev lavet et feltstudie af, hvordan teknologi blev brugt på plejehjem, og hvilke udfordringer det gav i hverdagen for personalet. Det gav indsigt i, hvor vigtigt det er, at produkter er tilpasset til borgeren for at undgå menneskelige fejl. Young Professionals in Denmark Programmet Young Professionals in Denmark hjælper internationale studerende, der tager en universitetsuddannelse i Danmark, med at få indsigt i det danske arbejdsmarked, arbejdskulturen og prøver på at fastholde dem i landet efter endt uddannelse. Læs mere på www.careers.aau.dk/yga/

Hannah Grisshammer og Patrick Jordan

TEM A : I N TERN ATI ON ALIS ER ING

A AU MATC HM AK E R

TEMA

INTERNATIONALISERING

B OR N G LO BA L :

A AU-ALUMNER SÃ&#x2020;LGER DESI GNERURE TIL OVER 1 0 0 LA NDE AF PIA STIGAARD SKAMMELSEN

TEM A : I N TERN ATI ON ALIS ER ING

A AU MATC HM AK E R

FØRST ETABLERER MAN SIG SOLIDT PÅ HJEMMEMARKEDET OG SÅ ÅBNER MAN GRADVIST OP FOR UDENLANDSKE MARKEDER. DENNE GÆNGSE INTERNATIONALISERINGSMODEL VENDTE DE TO AAU-ALUMNER PASCAR SIVAM OG VASILIJ BRANDT PÅ HOVEDET, DA DE SIDSTE ÅR I MAJ GIK LIVE MED URMÆRKET NORDGREEN. DE LANCEREDE SIMULTANT I IKKE MINDRE END 14 LANDE OG HAR PÅ BLOT ÉT ÅR SOLGT TIL OVER 100 LANDE.

OPSKRIFTEN PÅ INTERNATIONAL SUCCES

- Man skal bare gå i gang, svarer Pascar Sivam på spørgsmålet om, hvordan man som virksomhed kommer ind på internationale markeder. Sammen med partneren Vasilij Brandt har han skabt Nordgreen, en startup i rivende udvikling. De er godt med i forhold til at nå den planlagte omsætning på 25 mio. kr. i 2019, næste år er målet 60 mio. kr. Nordgreen er tænkt globalt fra begyndelsen, så selv om de to stiftere begge kun var 26 år, da de fødte idéen til Nordgreen i sommerferien 2017, har masterplanen været på plads fra starten. - Danmark er kun et lillebitte marked, når man kigger på internationale urbrands. Derfor var det aldrig på bordet kun at starte ud i Danmark. Vi analyserede markederne grundigt og valgte på den baggrund 14 lande ud, som var interessante for os, både på grund af størrelse og fordi de passede godt til den kvalitet, der ligger i vores brand, dvs. dansk, minimalistisk design.

PÅ FORBES LISTE OVER DE MEST INDFLYDELSESRIGE EUROPÆERE Grundlæggerne, der kender hinanden fra bachelorstudiet på AAU i Globale Forretningssystemer, har som iværksættere trukket på deres erfaring fra tidligere jobs hos virksomheder som McKinsey og The Hut Group. - Det at have været en del af store projekter i de virksomheder, vi har arbejdet for, er klart der, hvor vi har lært mest igennem hele vores karriereforløb. Vores internationale akademiske erfaringer har uden tvivl skabt et solidt fundament for os begge, fortæller Pascar Sivam, der samtidig nævner den analytiske, projektorienterede tilgang fra AAU som noget, de to iværksættere har draget stor nytte af i opstarten af Nordgreen. Og alt tyder på, at denne lærings-cocktail er effektiv. For nyligt fik Pascar Sivam og Vasilij Brandt en placering på erhvervsmagasinet Forbes liste over de 30 mest indflydelsesrige europæere inden for e-handel under 30 år. FAKTA Nordgreen er en ur-serie i luksuriøst skandinavisk design til overkommelige priser. Målgruppen er mænd og kvinder i alderen 20-30+, som sætter pris på godt og bæredygtigt design. Hver gang man køber et ur, skal man som kunde vælge et af tre godgørende formål man vil støtte, f.eks. kan man give en måneds gratis uddannelse til et barn i Indien. Bag urenes udtryk står stjernedesigner Jacob Wagner, som er kendt for sit design til anerkendte brands som B&O, HAY og Montana.

Men hvordan opnår man som virksomhed international succes i udlandet? Her er Pascar Sivams tre gode råd til andre virksomheder, der gerne vil i gang med internationalisering: 1. Start bredt, fokusér hurtigt - På den måde drager I jeres erfaringer, mens risikoen er lavest. Hvad virker og hvad virker ikke? Som lille, nystartet virksomhed er man agil og kan hurtigt omstille sit fokus uden alt for store omkostninger, forklarer han. 2. Test & lær - I dag er det relativt nemt at teste et markedspotentiale og lære via onlinesalg og markedsføring på de sociale medier. Hvor er konverteringsraten og udbyttet størst? Det var sådan, vi gjorde i Nordgreen. Vi startede ud i 14 lande, men fokuserede relativt hurtigt på de 7-8 lande, hvor investeringsafkastet var størst, pointerer Pascar Sivam. 3. Få styr på administrative processer, inden I går i gang! - Hvis du ikke har fuldstændig styr på logistik, internationalt momsregnskab, returvarer osv. inden I starter, skal I bruge alt for meget tid på at slukke ildebrande. I Nordgreen har vi ansat personer, der stammer fra de lande, vi er til stede i, som landechefer. Det gør det muligt for os at overkomme kulturforskelle og styre kompleksiteten, afrunder Pascar Sivam. FAKTA Bliv medlem af Aalborg Universitets alumnenetværk og vær en del af Verdens Største Projektgruppe med alumner (dimittender) og overbygningsstuderende fra det samlede Aalborg Universitet. Som medlem får du eksklusive eventinvitationer, nyheder og tilbud. Læs mere på alumni.aau.dk

TEM A : I N TERN ATI ON ALIS ER ING

A AU MATC HM AK E R

INTERNATIONAL TURISMEPRAKTIKANT

BRANDER GRØNLAND AF MONA BJØRN

FAKTA Få en studerende fra AAU i praktik, som kan se på din organisation med friske, fagligt kompetente øjne. Læs mere: https://bit.ly/2UgqEGf

TEM A : I N TERN ATI ON ALIS ER ING

A AU MATC HM AK E R

TEMA

INTERNATIONALISERING

HVORDAN FÅR VI TURISTER TIL FORTSAT AT VÆLGE GRØNLAND SOM REJSEMÅL? ET PRAKTIKOPSLAG FØRTE BRITISKE LIZ COOPER FRA AALBORG UNIVERSITET I KØBENHAVN TIL GRØNLAND. DET BLEV OGSÅ STARTEN PÅ EN KARRIERE HOS VISIT GREENLAND, DER MED SINE GLOBALE KUNDENETVÆRK HAR STOR FORDEL AF INTERNATIONALE MEDARBEJDERE.

Visit Greenland arbejder kontinuerligt med at brande hele Grønland som en spændende sommer- og vinter rejsedestination ud over det sædvanlige. Det sker blandt andet på baggrund af forskningsprojekter, der skal sikre at markedsføringen motiverer de rejselystne til at overveje Grønland som rejsemål. Det var netop i forbindelse med sådan et projekt, at Visit Greenland slog en praktikstilling op. Opgaven indebar to gange tre ugers ophold på tre udvalgte grønlandske rejsedestinationer, hvor der skulle skabes spontan kontakt til turister med henblik på interviews fra fem minutter til op til en times varighed.

I udforskningen af turisternes ferieplanlægning stillede Liz også spørgsmål omkring, hvad der havde haft indflydelse på deres valg af destination, overnatning og aktiviteter samt en vurdering af hvor realistisk det er, at de vender tilbage til Grønland eller anbefaler rejseoplevelsen til venner. Alle interviews blev optaget og efterfølgende transskriberet af Liz. På baggrund af en analyse af alle svar samlede hun resultaterne i en rapport, der præsenterede nye turismetrends, når den blev sammenholdt med tidligere års brugerundersøgelser. - Liz viste sig at være utrolig god til at komme i kontakt med turisterne. Hun gennemførte langt flere interviews end jeg havde forventet. Det resulterede i et meget solidt datagrundlag og en grundig rapport, som Visit Greenland har brugt i sin markedsføring, siger Sarah Woodall.

FAGLIG SPARRING, INTERVIEWTEKNIK OG GRUNDIGT ANALYSEARBEJDE VELLYKKET PRAKTIK FØRTE TIL FAST JOB Sarah Woodall, projektleder i Visit Greenland, havde udarbejdet et spørgeskema, men havde hårdt brug for hjælp til at gennemføre interviewsene. Liz Cooper, der studerede Global Tourism Development på AAU, gik igennem nåleøjet. - Liz var med til at gennemgå spørgeskemaet og gav det værdifulde nye vinkler. Blandt andet omkring turisternes brug af sociale medier. Hvor, hvordan og hvornår deler de deres rejseoplevelser med deres netværk. Derudover viste hun sig at være utrolig fleksibel, hvilket er helt afgørende i Grønland, hvor vejret kan skifte fra time til time og tvinge dig til at lægge en ny plan, siger Sarah Woodall.

Efter den vellykkede praktikperiode er Liz Cooper blevet ansat som konsulent hos Visit Greenland i København, hvor hun arbejder med internationale relationer. - En virksomhed, der rekrutterer medarbejdere med forskellige nationaliteter, bliver automatisk mere global. Det er for mig at se i sig selv en fordel, når man skal brande Grønland som et attraktivt turistmål over for rejseoperatører i, potentielt, hele verden, slutter amerikanske Sarah Woodall, der i sin tid selv startede sin karriere som praktikant hos Visit Greenland i Nuuk. Nu arbejder hun som turisme- og erhvervsudviklingskonsulent i en sydgrønlandsk kommune.

TEM A : I N TERN ATI ON ALIS ER ING

北欧国际化

A AU MATC HM AK E R

- NORDISK INTERNATIONALISERING PÅ KINESISK AF ANDREAS NYEBOE MUNK

TEM A : I N TE RN ATI ON ALIS ER ING

A AU MATC HM AK E R

SYNS-

PUNKT DEN GLOBALE ØKONOMI ER I KONSTANT UDVIKLING OG ROLLEN SOM VERDENS FØRENDE ØKONOMIER SKIFTER PLADS OG DERMED INDFLYDELSE. I 20 ÅR HAR DE FLESTE HAFT EN FORVENTNING OM, AT KINA VIL INDTAGE DEN ROLLE. SPØRGSMÅLET ER HVORNÅR? INTERNATIONALT ORIENTEREDE ORGANISATIONER OG VIRKSOMHEDER BØR BENYTTE EN SÅ KLAR TENDENS PROAKTIVT I DERES TANKEGANG OG STRATEGI.

ET GLOBALT PARADIGMESKIFT

CHINESE-NORDIC INNOVATION CENTER

Kina i rollen som verdens førende økonomi vil ændre verden på to fundamentale måder: 1) Det er første gang, at et udviklingsland vækster sig til at blive førende og 2) Rollen varetages af et ”ikke-vestligt land”. ”Naturloven” - at lande som en selvfølge bliver vestlige i takt med deres udvikling, bliver sat ud af kraft. Kina er ikke vestlig – og vil ikke blive vestlig – blot ved at sidde i førersædet.

Chinese-Nordic Innovation Centers rolle er at supportere en to-vejsbro imellem de nordiske lande og Kina - en bro der ikke blot skal støtte videndeling og handel, men også styrke dem ved at forstå og benytte de kulturelle forskelle proaktivt. Centeret åbnede i Aalborg den 9. december 2018 ud fra et ønske om at være parat til at tage styring på det internationale virke i fremtiden. Aalborg Universitet er en aktiv del af denne tanke og deltager bl.a. i bestyrelsen med ønsket om at gå forrest sammen med andre nordiske vidensorganisationer i forhold til samarbejdet med Kina. Det er vigtigt, at førende universiteter går forrest i arbejdet med videndeling og internationalisering. Aalborg Universitet har med sin problembaserede læringsmodel skabt et værktøj, der skaber værdi såvel lokalt – som internationalt.

RIGET I MIDTEN Et succeskriterie for positive resultater i en fremtidig internationalisering, er enkelt: At forstå Kina. Vestens problem er, at vi prøver at forstå Kina ud fra vores egen kulturarv. ”ZhongGou”, som Kina hedder på kinesisk betyder direkte ”Riget i Midten” og udtrykker netop, at Kina har en civilisationsmentalitet og ikke en nationsmentalitet, selvom Kina de sidste 100 år officielt har defineret sig som en nation. Vi ved, at Kina er enormt både demografisk og geografisk, og historien går flere 1000 år tilbage. Det er imidlertid mindre kendt, at Kinas nuværende mentalitet blev grundlagt ved Qin dynastiets sejr i 221 f. K. – hvorefter Han dynastiet tog over og godt 150 år efter havde udviklet sig til at dække det østlige Kina, hvor langt størstedelen af den kinesiske befolkning boede dengang og gør det i dag. Det specielle er, at det, der giver Kina sin identitet, hovedsageligt kommer fra Han-civilisationen og ikke fra de seneste århundreder. Hvad også er mindre kendt er, at Kina ikke er totalstyret centralt fra Beijing. Landets størrelse gør det helt enkelt teknisk umuligt, hvorfor Kina også er styret af en række decentrale systemer. Min første min chef i Kina udtrykte for 15 år siden kompleksiteten således: ”I Kina er alt muligt - men intet er åbenlyst!”.

ER VI IKKE ”BORN GLOBAL”? Historikeren Poul Cohan, siger at Vesten ser sig selv som være den mest kosmopolitiske civilisation i verden, men at det modsatte faktisk er gældende. Den vestlige civilisation har de seneste århundreder ikke haft behov for en forståelse af andre civilisationer, grundet sin adfærd og magtposition. Alle andre kulturer har samtidig været tvunget til at forstå den vestlige tankegang udover deres egen, for at kunne spille en rolle internationalt.

KRITISKE SUCCESKRITERIER Jeg har i mit arbejde med Kina oplevet en del diskussioner, omkring hvorvidt man er for eller imod Kina. Spørgsmålet giver ikke mening i en holistisk kontekst, hvis man arbejder internationalt. Energien bør bruges på, hvordan vi arbejder i forhold til Kina. Det bliver et afgørende succeskriterie, at vi forstår Kina bedre, dvs. at tvinge os selv til at blive mere kosmopolitiske og hermed sikrer forståelsen fra et kinesisk OG et vestligt synspunkt i de modeller vi bygger. Det stiller nye krav til vores arbejde med strategi og/eller ledelse i internationale sammenhænge. Jeg tror på, at vi i de nordiske lande, grundet vores historie og mentalitet, har et godt udgangspunkt for at arbejde med dette succeskriterium. Vi skal selv træffe valget, og hellere i dag end i morgen, for at udnytte de internationale tendenser proaktivt. FAKTA Andreas Nyeboe Munk er direktør for Chinese-Nordic Innovation Center, hvori Aalborg Universitet er en aktiv del. Han er Cand. Oecon. fra Aalborg Universitet, afsluttede sin uddannelse med praktik samt speciale i Kina og de sidste 15år har han boet, arbejdet og handlet i Kina.

TEM A : I N TERN ATI ON ALIS ER ING

A AU MATC HM AK E R

INTERNATIONAL TOPFORSKER PÅ AAU-HOLDET AF LONE BECHMANN OG PIA STIGAARD SKAMMELSEN

ET AF FORSKNINGSVERDENENS ABSOLUTTE TOPNAVNE, GREGORY LIP, ER SOM DEN FØRSTE NOGENSINDE UDNÆVNT TIL DISTINGUISHED PROFESSOR PÅ AAU. DET SKER SOM ET LED I AT STYRKE AAU’S OMDØMME PÅ DEN GLOBALE FORSKNINGSBANE OG KOMMER BÅDE SAMFUNDET OG SUNDHEDEN TIL GAVN.

TEM A : I N TERN ATI ON ALIS ER ING

A AU MATC HM AK E R

TEMA

INTERNATIONALISERING

- Gregory Lip er i en liga helt for sig selv. Han er i universiteternes superliga! Vi taler ikke blot ’Mercedes’. Vi taler ’Mercedes S’, altså deres spitzenklasse-model! Han har et CV i en kaliber, som man kun meget sjældent ser. Han har en liste så lang af udnævnelser og videnskabelige produktioner og en betydningsfuld rolle i det europæiske kardiologiske selskab, fortæller dekan for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Lars Hvilsted Rasmussen.

- Gregory Lip arbejder sammen med vores forskere her i Aalborg. Han er en helt central figur, der har haft afgørende betydning for den imponerende udvikling, forskningsgruppen har gennemgået og den position, de har opnået. De er internationalt førende inden for såkaldt tromboseforskning, specielt atrieflimren, forklarer Lars Hvilsted Rasmussen.

ET SUNDT LIV FOR ALLE Lars Hvilsted Rasmussens begejstring og store respekt for Gregory Lip er ikke til at skjule, men det er også sjældent, at det lykkes at tiltrække en international topforsker af den kaliber til Danmark.

INTERNATIONAL FØRERPOSITION Gregory Lip er en britisk hjertelæge. Han forsker i atrieflimren, der er en forstyrrelse i den normale hjerterytme. Hans forskning har haft stor betydning internationalt, blandt andet er han kendt for at have udviklet særlige målemetoder, der bliver brugt til at vurdere risikoen for slagtilfælde og blødning hos hjertepatienter. Med den viden kan man med større sikkerhed vurdere, om blodfortyndende medicin vil være gavnligt. Hans viden spiller godt sammen med forskningen på Klinisk Institut, hvor der foregår et tæt samarbejde mellem Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital:

Den anerkendte distinguished professor åbner døre for AAU ude i verden. Han hjælper med at tiltrække de bedste forskere og samarbejdspartnere, hvilket i høj grad gavner samfundet: - Det er bæredygtigt at samarbejde om sundhed. Vi forsker i sundhed, fordi vi gerne vil bringe sundhed til verdens befolkning. Et sundt liv for alle, som det er beskrevet i FN’s verdensmål. Alle samarbejder og relationer, der løfter barren, bringer os tættere på de gennembrud for menneskeheden, som videnskaben dybest set søger, siger Lars Hvilsted Rasmussen. - På det mere konkrete, regionale niveau ville jeg da ønske, at den meget stærke danske pharma-industri også var repræsenteret i Nordjylland – for så ville den direkte og lokale værdi være endnu nemmere at få øje på. Så ville afstanden fra international topforskning, til lægemiddelakademikere fra AAU, til erhvervssektoren og slutteligt til sundhedsvæsen og patient være endnu kortere, afrunder dekanen.

FAKTA Hvad er en distinguished professor? En distinguished professor er en forsker på et universitet, som har udmærket sig ved at være yderst anerkendt og betydningsfuld på den internationale scene inden for sit forskningsfelt. Professoren har med sine faglige bedrifter gjort sig fortjent til den store hæder, der er forbundet med at få denne udnævnelse. AAUs Distinguished Professor Programme Programmet er etableret som en del af en strategisk indsats på AAU og kører frem til 2021. Hvert fakultet er forpligtet på årligt at rekruttere et antal internationale topforskere. Formålet er at styrke forskningen på AAU og bidrage til at tiltrække de dygtigste studerende og samarbejdspartnere i fremtiden. Læs mere på www.strategi.aau.dk

LARS HVILSTED RASMUSSEN DEKAN, DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, AALBORG UNIVERSITET

TEM A : I N TERN ATI ON ALIS ER ING

A AU MATC HM AK E R

AAU MED I NYT FÆLLESEUROPÆISK UNIVERSITET AF TRINE KRISTENSEN

AAU ER SOM DET ENESTE DANSKE UNIVERSITET MED I ETABLERINGEN AF ET NYT FÆLLESEUROPÆISK UNIVERSITET, DER VIL UDBYDE UDDANNELSE PÅ EN HELT NY MÅDE. ET PILOTPROJEKT UNDER THE EUROPEAN CONSORTIUM OF INNOVATIVE UNIVERSITIES (ECIU) SKAL I LØBET AF DE NÆSTE TRE ÅR UDVIKLE EN NY UDDANNELSESMODEL, HVOR EKSAMENSBEVISET AFSPEJLER EVNEN TIL AT LØSE EN SÆRLIG PROBLEMSTILLING FREM FOR EN OPNÅET AKADEMISK GRAD.

Fremtidens studerende på Aalborg Universitet (AAU) kan den ene dag vælge Aalborg som undervisningssted, næste dag vælge Barcelona, og den tredje dag en helt tredje europæisk universitetsby som afsæt for hans eller hendes uddannelse. Det er en af visionerne i et nyt fælleseuropæisk universitetssamarbejde, som AAU er en del af. Det fælleseuropæiske universitetskonsortium The European Consortium of Innovative Universities (ECIU) har netop fået godt 37 millioner kroner af Europa Kommissionen til at skabe ECIU University. Henover 3 år skal et pilotprojekt afdække, om det kan lade sig gøre at skabe et fælleseuropæisk universitet, hvor de studerende uddannes i at løse virkelige problemstillinger frem for at opnå bestemte akademiske grader.

BANEBRYDENDE UDDANNELSESMODEL Verdens udfordringer kalder på løsninger, der går på tværs af uddannelser, landegrænser og videnskabelige forskningsområder. The ECIU University vil skabe en europæisk platform, hvor studerende, forskere, samfundet og industrien kan arbejde sammen om at finde frem til innovative løsninger på virkelige udfordringer. Men i stedet for en ”one-sizefits-all”-universitetsgrad vil de studerende blive udstyret med et såkaldt kompetence-pas, der samler deres individuelle kurser. AAU er ét blandt i alt 13 medlems-universiteter og er det eneste danske ECIUuniversitet. - The ECIU University er en helt ny måde at tænke uddannelse på, men idéen om at bruge uddannelse til at tackle virkelige og vigtige problemstillinger i samfundet er langt fra ny for AAU. Fremtidens uddannelse skal være meget mere fleksibel med plads til livslang læring og målrettet samfundets og virksomhedernes behov ved netop at tage udgangspunkt i virkelige problemstillinger. Vi ser frem til at bringe vores erfaringer med problembaseret læring og

samarbejde med det omgivende samfund i spil i udviklingen af The ECIU University, siger Per Michael Johansen, rektor på AAU og vicepræsident for ECIU.

SKAL BIDRAGE TIL LØSNINGER PÅ FN’S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND Problemstillingerne for kommende studerende og forskere under The ECIU University vil fokusere på FN’s verdensmål for bæredygtige byer og lokalsamfund. - Udfordringerne beskrevet i FN’s verdensmål kan vi kun løse sammen med vores mest entreprenante studerende, vores bedste forskere samt eksperter fra samfund og erhvervsliv. EU-støtten til at realisere dette projekt bekræfter, at ECIU-konsortiet er førende inden for innovativ undervisning og læring, og at vi er på vej i den rigtige retning, når det handler om at genopfinde forholdet mellem universiteter og samfund og de udfordringer, de er en del af, siger præsident for ECIU Victor van der Chijs. Den nye uddannelsesmodel med mobilitet og transnationalitet i højsædet er et stærkt bud på, hvordan vi kan håndtere de alvorlige samfundsmæssige udfordringer, verden står overfor. - The ECIU University er et meget ambitiøst projekt. Det har fanget opmærksomheden blandt iværksættere og uddannelseseksperter fra hele verden. Jeg er meget glad for den positive feedback, vi har modtaget indtil nu, og jeg vil varmt anbefale lokalsamfundene, forskere, studerende og andre interessenter til at dele de virkelige problemstillinger, som vi kan arbejde på at løse i ECIU University, siger Sander Lotze, projektleder for ECIU University. The ECIU University går officielt i gang til november 2019, og allerede i foråret 2020 får studerende mulighed for at deltage i iværksætteraktiviteter, hvor de på tværs af landegrænser kan arbejde med idéer til opstart af bæredygtige virksomheder.

TEM A : I N TERN ATI ON ALIS ER ING

A AU MATC HM AK E R

TEMA

INTERNATIONALISERING

KORT OM THE ECIU UNIVERSITY KORT OM THE ECIU UNIVERSITY The ECIU University er en del af EU’s Erasmus-program og er støttet af Europa Kommissionens pulje for styrkede universitetsalliancer. The ECIU University er et treårigt pilotprojekt, der har til formål at afprøve en banebrydende ny uddannelsesmodel, hvor uddannelsen er baseret på virkelige problemstillinger frem for akademiske grader. Pilotprojektet lanceres officielt i november 2019.

European Consortium of Innovative Universities (ECIU) er et konsortium af 13 nyere universiteter, der har innovation og entreprenørskab som en del af deres DNA. ECIU blev grundlagt i 1997 – Aalborg Universitet har været med helt fra starten.

TEM A : I N TERN ATI ON ALIS ER ING

A AU MATC HM AK E R

TEM A : I N TERN ATI ON ALIS ER ING

A AU MATC HM AK E R

NY OPFINDELSE SIKRER STABIL PRODUKTION HOS ERHVERVSLIVET AF TORBEN HAUGAARD JENSEN

STUDERENDE PÅ AALBORG UNIVERSITET HAR UDVIKLET EN SENSOR, SOM SKAL HJÆLPE VIRKSOMHEDER MED AT UNDGÅ DYRE NEDBRUD I PRODUKTIONSMASKINER.

En særlig vibrationssensor, der kan advare om, at en maskine snart bryder sammen. Det blev svaret på det spørgsmål, som tre AAU-studerende stillede sig selv: Hvordan undgår en medicinal- eller logistikvirksomhed, at et defekt hjulleje i en maskine sætter produktionen i stå midt på en arbejdsdag? Malte Nørgaard, Steffen Nielsen og Asger Hvid Damtoft fra Aalborg Universitet grundlagde virksomheden Hexastate CBM Solutions og udviklede en løsning på problemet. - Et sammenbrud i en produktionsmaskine kan koste adskillige tusinde kroner for hvert minut, der går. Og det tager ofte timer eller endda dage at udbedre skaden. Vores løsning kan forudsige et forestående sammenbrud, forklarer Malte Nørgaard, cand.merc. i Innovation Management fra AAU.

STØTTE FRA NOVI NEWTECH I april modtog Hexastate CBM Solutions NOVI NewTech-legatet på 300.000 kr.; et legat, som forskerparken NOVI i Aalborg uddeler én gang årligt til studerende med en forretningsidé med et så bæredygtigt potentiale, at konceptet kan omsættes til en virksomhed i forskerparken. Legatet er ifølge Malte Nørgaard et vigtigt skridt på vejen mod et færdigt produkt. - NOVI NewTech-legatet gør, at vi kan nå vores næste milepæl: at få klargjort vores produkt til markedet. Vi starter med at installere vores hardware hos nogle af vores testpartnere, og snart er vi i stand til at levere et færdigt produkt, som kan gøre en forskel for virksomheder, der ønsker at reducere nedetiden i deres produktion, fortæller Malte Nørgaard.

STORE BESPARELSER AT HENTE ET SÆRKENDE VED AAU Hexastate CBM Solutions kalder løsningen tilstandsbaseret vedligehold (condition-based maintenance). Kort fortalt monteres en vibrationssensor på en produktionsmaskine, hvor den løbende foretager vibrationsmålinger og sender dem videre til en analysesoftware. Softwaren giver herefter virksomheden en melding om maskinens tilstand. Fortæller softwaren, at f.eks. et hjulleje er ved at gå i stykker, giver den først alarm og dernæst et estimat på, hvornår hjullejet er gået helt i stykker, og hvilken del der evt. skal skiftes. - Vores løsning vil spare virksomheder mange udgifter ved eventuelle maskinsammenbrud og sikre, at de får fuld afkast af investeringer i dyre produktionsmaskiner, påpeger Malte Nørgaard.

Lektor ved Institut for Økonomi og Ledelse Dmitrij Slepniov er begejstret over den medvind, som Hexastate CBM Solutions i øjeblikket oplever. Virksomheden er et godt eksempel på det tværfaglige samarbejde med erhvervslivet, som er et af AAU’s særkender, pointerer han. - Det er glædeligt at se studerende fra så forskellige uddannelser som Innovation Management, Økonomistyring og Global Business Engineering finde sammen og skabe værdi for det omgivende samfund og omsætte det, de lærer på AAU, til praksis, inden de er færdiguddannede, fortæller Dmitrij Slepniov.

TEM A : I N TERN ATI ON ALIS ER ING

A AU MATC HM AK E R

NYT GLAS FRA AAU KAN HELE SIG SELV AF CAMILLA KRISTENSEN

STORT NYT GENNEMBRUD INDEN FOR GLASFORSKNINGEN PÅ AALBORG UNIVERSITET KAN VISE SIG AT SKABE HELT NYE MULIGHEDER FOR GLASSETS ANVENDELSE. MED UDVIKLINGEN AF DET SELVHELENDE GLAS KAN REVNER I SMARTPHONEN, RIDSER I BRILLERNE OG STENSLAG I BILRUDEN SNART VÆRE FORTID.

En ny type glas, der er selvhelende og har en rekordhøj brudmodstand, er netop blevet udviklet af forskere på Aalborg Universitet (AAU). Glasmaterialer er et forskningsområde med stort potentiale, men også et område med meget uopdaget viden. Med den nye forståelse for, hvordan man kan formindske glassets skrøbelighed og forbedre dets fleksibilitet er vejen banet for, at revner i smartphonen, ridser i brillerne og stenslag i bilruden måske snart er fortid. En løsning som samtidig viser sig fra en noget uventet kant. - Selvom man i hverdagen ikke tænker over det, er glas faktisk ikke særligt glad for vand, især når det kommer til revnedannelse. De fleste af os har formentligt prøvet at få et stenslag i bilruden. Hvad der til at starte med blot ser ud som et lille mærke, kan med tiden udvikle sig til en langsomt voksende revne. Det er netop vandmolekylerne fra den fugtige luft, der nedbryder glassets netværk og får revnen til at vokse, siger Kacper Januchta fra AAU. Kacper Januchta er ph.d.-studerende ved Institut for Kemi og Biovidenskab på AAU og førsteforfatter på artiklen om resultaterne, der netop er blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift Advanced Science. I modsætning til almindeligt glas, så har den nyudviklede glastype fra AAU den særlige egenskab, at vand har en positiv effekt på materialets brudmodstand, idet aftryk og ridser i overfladen ikke vokser, men derimod bliver mindre over tid.

GENNEMBRUD MED STORT POTENTIALE Glasforskernes gennembrud er et meget opsigtsvækkende resultat og skal ses som grundlagsskabende forskning med stort potentiale inden for glasvidenskaben. - Vi har fået helt ny indsigt i de mekanismer, der har betydning for revnedannelse i glas og dermed også, hvordan det kan undgås. De næste skridt er nu at implementere nogle af de samme mekanismer i glasprodukter, der allerede eksisterer på markedet, siger Morten Mattrup Smedskjær, der er professor MSO på AAU og leder af forskningsprojektet. Hvis glassets skrøbelighed kan forbedres markant som følge af det nye gennembrud, vil det f.eks. kunne åbne op for markant tyndere glas i vinduer og bilruder. Da glasmaterialer fremstilles ved meget høje temperaturer, er der store muligheder for energi- og CO2besparelser, når der skal produceres og transporteres mindre glas.

TEM A : I N TERN ATI ON ALIS ER ING

A AU MATC HM AK E R

TEM A : I N TERN ATI ON ALIS ER ING

A AU MATC HM AK E R

MOBILE NETVÆRK SKAL FORØGE DRONERS RÆKKEVIDDE AF JAKOB BRODERSEN

VED AT BRUGE MOBILNETVÆRK TIL AT STYRE FLYVENDE DRONER KAN MAN FORØGE DERES RÆKKEVIDDE. DET VIL F.EKS. GØRE DET MULIGT AT FLYVE BLODPRØVER MELLEM SYGEHUSE, NÅR DET SKAL GÅ STÆRKT. PÅLIDELIG FLYVENDE POST Fremtidens mobilnetværk kan bruges til at styre flyvende droner på forskellige missioner. Det er en indlysende mulighed, siger Rafhael Medeiros de Amorim, som netop har fået en ph.d.-grad i trådløs netværkskommunikation på Aalborg Universitet (AAU). − Man kunne godt bruge tid og kræfter på at opbygge et særligt netværk kun for droner, men det ville ikke give mening. Man kunne også bruge satellitter til at holde kontakten, men satellitter har kun en begrænset kapacitet og er også meget dyre at bruge, forklarer han.

Flyvende droner kommer efter Rafhael Medeiros de Amorim vurdering til at spille en stor rolle i fremtidens transportsystemer. Ikke mindst når det kommer til udbringning af pakker, hurtig transport af livsvigtige prøver mellem sygehuse eller andre hasteudbringninger. Droner kontrolleres med radiobølger med en begrænset rækkevidde. Derfor er det i Danmark og det meste af Europa ulovligt at benytte en drone, som kommer uden for ens eget synsfelt. Risikoen for, at man mister kontrollen og forårsager en ulykke, er simpelthen for stor.

TEM A : I N TERN ATI ON ALIS ER ING

Synsfelts-reglen begrænser brugen af droner i byer og andre tæt bebyggede områder. Derfor er det interessant at finde en sikker, alternativ måde at kontrollere de flyvende droner på. − Det handler om at finde en pålidelig kommunikationskanal, som kan håndtere den nødvendige datastrøm til og fra dronen – også selv om den forsvinder af syne, forklarer Rafhael Medeiros de Amorim.

FLEKSIBELT NETVÆRK GIVER FLERE AKTØRER

A AU MATC HM AK E R

alt, og fordi dronerne bruger dem på lige fod med alle andre enheder, vil de være billige at anvende. Samtidig er der meget der tyder på, at netværkene er meget velegnede til at styre droner med. Risikoen for at miste signalet er nemlig ganske lille. − En af de ting, vi har lagt mærke til i vores test, er, at forbindelsen mellem drone og mobilnetværk er meget forskellig fra forbindelsen mellem f.eks. en telefon og netværket. Fordi en drone flyver op i luften, bliver signalerne fra alle de mange mobilsendere ikke blokeret af bygninger, træer og vegetation eller landskab, og det gør, at der er væsentlig flere forstyrrelser af signalet, siger Rafhael Medeiros de Amorim.

Med kontrol gennem mobile netværk, vil flyvende droner kunne bruges til mange flere opgaver fremover.

Det er naturligvis forbundet med en vis risiko, forklarer han:

− Som det er nu, hvor man kun må flyve inden for operatørens synsvidde, er rækkevidden for en drone til f.eks. pakkelevering eller hurtig transport af prøver fra et hospital til et andet meget begrænset. Når man har adgang til et sikkert, hurtigt og fleksibelt netværk, som ikke koster en formue at benytte, vil det betyde at der komme rmange flere aktører på dronemarkedet, og at droner vil blive brugt til at løse mange flere forskellige opgaver, siger han.

− Vi er nødt til at udvikle netværksløsninger, der tager højde for kommunikation med flyvende droner og ikke kun telefoner på landjorden. Dem har netværksudviklere fokuseret på gennem de sidste årtier, men vi er nødt til at udvikle systemer, der også tilgodeser dronernes behov for netværksadgang. Med den udvikling, der er inden for mobilnetværk og droner, vil jeg tro, at vi kan have en sikker måde at styre droner på over mobilnetværk inden for de næste tre til fem år.

SIGNALBEHANDLING SKAL FORBEDRES Hvis mobilnetværkene kan bruges til at kontrollere flyvende droner, vil det potentielt være et vigtigt skridt for udbredelsen af droner til flere praktiske opgaver i bybilledet. Dels vil mobilnetværkene være udbredt stort set over-

ARRANGEMENTER Oktober-december 2019

PROJEKTBØRS MED OPLEVELSESDESIGN OG INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER Mød studerende med de rette kompetencer i forhold til netop din virksomheds problemstilling. På en projektbørs skabes match med henblik på projektsamarbejde. En projektbørs strækker sig over 2,5 time, hvor udvalgte virksomheder præsenterer deres samarbejdsoplæg og netværker med de deltagende studerende. Dato: 9. oktober, men tilmelding senest den 28. september. Pris: Gratis Yderligere info: www.match.aau.dk TECH CELEBRATION 2019 - AALBORG Vær med til at fejre de endeløse muligheder, teknologien giver! Tech Celebration stiller skarpt på både forskere, iværksættere og etablerede virksomheder indenfor IKT. Her fejres de gode historier, der er i teknologiske løsninger, fx indenfor IoT, AI og Big Data. Så hvordan ser fremtiden ud, når der tunes ind på etik, og hvilke udfordringer de danske virksomheder er med til at løse om 5 eller 10 år? Dato: 10. oktober 2019, kl. 11.00-15.30 Program og tilmelding: www.brainsbusiness.dk Sted: Nordkraft, Kjellerups Torv, 9000 Aalborg Pris: Gratis. No-show-gebyr ved udeblivelse eller afbud senere end 9. oktober kl. 12.00: DKK 500 + moms.

DANISH SOUND DAY Årets branchedag for lydbranchen. AAU er medarrangør på dagen, der i år foregår på AAU Campus i Sydhavnen, København. Konferencen henvender sig til forskere, lydprofessionelle, studerende, iværksættere og andre med interesse for lyd. På dagen vil du kunne opleve to keynote speakers, fire forskellige spor med temaerne: Noise, AI and Sound , Sound & Music Computing, Sound and Health. Der vil endvidere være Pitch Battles for unge forskere og iværksættere samt uddeling af årets lydpris og den nye ambassadør pris. Dato: 9. oktober 2019 Sted: Aalborg Universitet København, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København Program og tilmelding: www.danishsound.org Pris: Sponsorat inkl. Stand dkk. 12.000. Billetpris dkk. 695,-/Studerende dkk. 325,ROBOT DAY - ROBOTTER I PRODUKTIONEN – AALBORG Koblingen mellem mennesker og robotter smelter mere og mere sammen. Dette ses tydeligt i moderne produktionsmiljøer, hvor robotter i stigende grad indtager nye roller for at assistere de ansatte i deres opgaver, men også for at løfte opgaven fra den ansatte og på den måde flytte mennesket mere ud af selve produktionsmiljøet. Med den seneste udvikling i robotteknologi åbnes der op for nye muligheder for agil produktion, bedre arbejdsmiljø og sikkerhed, og økonomisk vækst for små og mellemstore produktionsvirksomheder. I løbet af dagen vil vi både sætte fokus på, hvordan robotter og mennesker bliver bedre til at arbejde sammen, samt hvordan erfaring fra mennesker kan overføres til moderne robotsystemer. Dato: 22. oktober 2019, kl. 09.00 – 12.00 Program og tilmelding: www.brainsbusiness.dk Sted: Aalborg Universitet, Fibigerstræde 14, 9220 Aalborg Pris: Gratis, da arrangementet foregår i regi af RoboCluster og DIH^2. No-show gebyr ved udeblivelse eller afbud senere end 21. oktober 2019 kl. 12.00: DKK 500.