NR. 3 - 2020
TEMA ENTREPRENØRSKAB
FA R V E L T I L K U L I S S E R N E : A A U - S TA R T U P V I L REVOLUTIONERE DEN DANSKE FILMINDUSTRI
A N D R É R O G A C Z E W S K I , N E T C O M PA N Y: S U C C E S F U L D T E N T R E P R E N Ø R S K A B B Y G G E R PÅ FA G L I G B A L L A S T O G V I L J E N T I L AT F O R A N D R E
INDHOLD FARVEL TIL KULISSERNE: AAU-STARTUP VIL REVOLUTIONERE DEN DANSKE FILMINDUSTRI 4 SPIL DIG KLOG PÅ INDUSTRI 4.0: AAU-SPINOUT HJÆLPER VIRKSOMHEDER MED AT UDNYTTE DIGITALISERINGENS POTENTIALE 6
KOM MED DIN HISTORIE Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker. De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk. Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os. Mail indhold eller spørgsmål til: Mona Bjørn / mob@adm.aau.dk Deadline for materiale til næste udgivelse er den 15. november 2020. Redaktør Mona Bjørn / mob@adm.aau.dk Layout & Grafik Designwerke / ann@designwerke.dk Faste journalister Thomas Møller Christensen / thmc@adm.aau.dk Mona Bjørn / mob@adm.aau.dk Nina Hermansen / ninah@cs.aau.dk Debbie Pedersen / dp@hst.aau.dk Torben Haugaard Jensen / thj@business.aau.dk Fotos Aalborg Universitet Colourbox Abonnementskontakt match@aau.dk
10
SYNSPUNKT AF ANDRÉ ROGACZEWSKI: SUCCESFULDT ENTREPRENØRSKAB BYGGER PÅ FAGLIG BALLAST OG VILJEN TIL AT FORANDRE 8 SÅ LET SOM EN LEG: HOP DENMARK LEGER TRIVSEL OG FÆLLESSKABER FREM HOS SKOLEBØRN 10 ”EN MENTORS ROLLE ER AT TILFØRE MERVÆRDI” 12
12
SMERTELINDRING UDEN MEDICIN: TEKNOLOGI HJÆLPER KRONISKE SMERTEPATIENTER TIL AT HJÆLPE SIG SELV 14
FRA ARBEJDSTAGERE TIL ARBEJDSSKABERE: AALBORG UNIVERSITET UDVIKLER INNOVATIVE STUDERENDE 16 LYRAS GÅR FORREST I BÆREDYGTIG REVOLUTION AF FØDEVAREINDUSTRIEN 18 BIOX: FORSKNING OG ENTREPRENØRSKAB GÅR HÅND I HÅND 20
20
GØR FREMTIDENS TEKNOLOGI TIL FORRETNING 22
FORSKNINGSBASERET ENTREPRENØRSKAB 25
AAU SCIENCE AND INNOVATION HUB: KNUDEPUNKT FOR FORSKNING, INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI 24
GRØN BØLGE: KUNSTIG INTELLIGENS REDUCERER DIN VENTETID FOR RØDT LYS 26
3
TEM A : E N TRE PRE N ØR S K A B
A AU MATC HM AK E R
”AT S TA R T E O G U D V I K L E E N V I R K S O M H E D H A N D L E R I LIGE SÅ HØJ GRAD OM INNOVATIONEN, MOTIVATIONEN O G B E S L U T S O M H E D E N H O S F O L K E N E B AG D E N , S O M O M D E T P R O D U K T, D E S Æ L G E R ”. Citatet er af den verdenskendte entreprenør Elon Musk. Hans projekter er bombastiske i karakter og udfordrer vores opfattelse af, hvor langt èn mand med en idé kan lykkes med at gå. Men det er netop min pointe med citatet i denne sammenhæng; Musk fremhæver teamets innovationskraft, motivation og beslutsomhed, som lige så afgørende for en virksomheds udvikling, som dets produkt i sig selv. Derfor bestræber vi os som universitet på at opelske et entreprenant mindset hos alle vores studerende, som opstår i kombinationen af solid faglig ballast, indsigt i innovativ værdiskabelse og tro på egne evner. Siden 2016 har vi arbejdet strategisk og systematisk med at øge andelen af forskningsbaseret iværksætteri hos studerende og forskere samt med at tilbyde stadigt flere af vores kandidater muligheden for at tilegne sig innovationskompetencer. Med vores teamorienterede og problembaserede tilgang til forskning og læring har vi på Aalborg Universitet det helt rette udgangspunkt for at integrere praksisorienterede innovationskompetencer i vores undervisning og forskning: Hvem har et problem, hvordan påvirkes de af problemet og hvordan kan problemet løses? Den entreprenante tankegang spirer frem blandt andet i vores inkubatormiljøer, hvor startupteams coaches af mentorer fra erhvervslivet og specialiserede forretningsudviklere. Den udvikler sig i vores uddannelsesmiljøer, hvor studerende bidrager til udviklingen af AAU-startups med deres faglighed, mens de lærer at anvende entreprenante kompetencer i praksis gennem praktik og projektsamarbejde, og tankegangen lever i forsknings-
miljøerne, hvor forskere i samarbejde med stærke industripartnere gør forskning til forretning. Innovation handler om at tænke og skabe noget nyt, men også om at nytænke noget eksisterende. Det er utroligt vigtigt for os som samfund, at vi kan opretholde vores konkurrenceevne, velstand og evne til at skabe bæredygtige løsninger på globale udfordringer. Det bidrager højtuddannede til, når de er i stand til at tænke og handle entreprenant på deres forskningsbaserede viden, både gennem at realisere egne iværksætterdrømme eller som innovative medarbejdere, forandringsagenter, i en allerede etableret virksomhed. I dette temanummer kan du læse om en række entreprenante AAU-forskere og -studerende, der med succes omsætter tanke til handling. Du kan blandt andet møde Lyras, der med bæredygtig UVteknologi kan revolutionere pasteurisering af fødevarer globalt; REDO-Neurosystems, der uden brug af medicin kan hjælpe kroniske smertepatienter med at lindre deres muskelsmerter og Amunet Studio, der ved hjælp af spilteknologi vil vende op og ned på den danske filmbranche.
DORTE STIGAARD, INNOVATIONSDIREKTØR AALBORG UNIVERSITET
OM AAU INNOVATION AAU Innovation tilbyder virksomheder og offentlige institutioner en let indgang til de mange kompetencer, som universitetets studerende og forskere besidder. Vi rådgiver om AAUs samarbejdsmuligheder og er behjælpelige med at skabe kontakt til de rette fagmiljøer.
Med støtte fra:
AAU Matchmaker, der formidler nyheder og cases om vidensamarbejde med AAU, udgives af AAU Innovation. Læs mere om samarbejdsmulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: AAU Innnovation, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst mail: match@aau.dk web: match.aau.dk
Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.
TEM A : E N TRE PRE N ØR S K A B
4
A AU MATC HM AK E R
TEMA ENTREPRENØRSKAB
AMUNET STUDIO Amunet Studio er stiftet af Camilla Modekjar, Mathias Ramso Thomsen, Aishah Hussain og Ademir Pašalić, der alle har last Medialogi pa Aalborg Universitet. Produktions- og konsulenthuset fokuserer på udvikling af teknologiske løsninger inden for virtuel produktion. Det betyder, at filmskabere bedre kan planlægge og visualisere deres scener, og at der spares både tid og penge i filmproduktionen.
TEM A : E N TRE PRE N ØR S K A B
5
A AU MATC HM AK E R
FA R V E L T I L K U L I S S E R N E :
AAU-STARTUP VIL REVOLUTIONERE DEN DANSKE FILMINDUSTRI AF HANNE GJESING LAURSEN OG THOMAS MØLLER CHRISTENSEN SPILTEKNOLOGIEN ER VELKENDT OG UDBREDT INDEN FOR UDVIKLINGEN AF SPIL. NU VIL AAU-STARTUPPEN AMUNET STUDIO SAMMENSMELTE TEKNOLOGIEN OG FILMPRODUKTION OG DERVED VENDE OP OG NED PÅ DEN DANSKE FILMBRANCHE. Ambitionerne er store hos produktions- og konsulenthuset Amunet Studio. - Vi vil skabe en ny bølge af film. Vi vil sætte nye standarder for, hvordan man laver film med fremtidens teknologier, fortæller Camilla Mødekjær, der er en af de fire stiftere bag AAU-startuppen. Amunet Studio specialiserer sig i tekniske løsninger for filmindustrien ved hjælp af spilteknologi. Visionen er at bringe spilteknologien og deres virksomhed i front inden for digital medieproduktion. - Der er behov for ny teknologi i den danske filmindustri, for budgetterne er små. De er nødt til at gøre det billigere uden at gå på kompromis med kvaliteten, og det kan vi hjælpe med. De teknologier, vi bruger, er hurtigere, mere intuitive og billigere end de traditionelle, siger Camilla Mødekjær.
FIK IDÉ I PRAKTIK Bag Amunet Studio står fire AAU-alumner, der mødte hinanden på Medialogistudiet. Idéen til virksomheden opstod, da de var i praktik på Den Danske Filmskole. - Vi fandt ud af, at der er få eller ingen virksomheder i Danmark, der udnytter spilteknologien i film. Vi havde jo god erfaring med det fra vores studie, men pludselig så vi en mulighed for at bruge det i en helt anden kontekst og optimere niveauet på danske filmproduktioner betragteligt, forklarer Camilla Mødekjær.
- I AAU Inkubatoren har vi fået vejledning og hjælp til at starte firmaet op. Her fik og får vi stadig en del feedback på vores idé, og det er et sted vi kan gå til for at få hjælp til alt, der har med firmaet at gøre; juridiske spørgsmål, kontrakter og meget andet, siger Camilla Mødekjær.
VIL SKABE ARBEJDSPLADSER FOR ANDRE MEDIALOGER Nu har Amunet Studio fundet nye lokaler ved Nørreport i København, og de flyver derfor endegyldigt fra AAU-reden. Men det stærke AAU-DNA er stadig tydeligt hos startuppen, der arbejder på en helt anden måde end de traditionelle produktionshuse i filmindustrien. - Vi drager rigtig meget nytte af den problembaserede tilgang i vores arbejde. Når vi får en ny opgave, går vi til den på samme måde, som vi gjorde til en projektopgave under Medialogi-uddannelsen. Det er vigtigt for os, at vi kan klare problemerne på stedet, når de opstår og hurtigt kan finde en løsning, og det har vi helt klart lært på vores studie, siger Camilla Mødekjær. Udover at bryde med de traditionelle arbejdsmetoder i filmindustrien, håber Amunet Studio også, at de kan være med til at skabe nye arbejdspladser inden for branchen. - Medialogi-studerende bliver oplært i en teknologi, som er fremtiden, men som den danske filmindustri bare ikke bruger endnu. Vi håber, at vi kan vise teknologiens muligheder og derigennem skabe jobs for andre medialoger, fortæller Camilla Mødekjær.
Idéen udviklede sig og tog for alvor fart under de studerendes afsluttende speciale. Og med stor hjælp fra deres specialevejleder besluttede de sig for at tage springet og starte en virksomhed, der kunne revolutionere den danske filmindustri. Derfor blev de en del AAU’s Startup-program, hvor de fik en plads i AAU’s Inkubator i København. Her har de siden fået hjælp til at udvikle deres idé og virksomhed, og såvel store som små udfordringer er blevet vendt med forretningsudviklerne i Inkubatoren.
CAMILLA MØDEKJÆR MEDSTIFTER AF AMUNET STUDIO
TEM A : E N TRE PRE N ØR S K A B
6
A AU MATC HM AK E R
TEMA ENTREPRENØRSKAB
SPIL DIG KLOG PÅ INDUSTRI 4.0: AAU-SPINOUT HJÆLPER VIRKSOMHEDER MED AT UDNYT TE DIGITALISERINGENS POTENTIALE AF THOMAS MØLLER CHRISTENSEN
TEM A : E N TRE PRE N ØR S K A B
7
A AU MATC HM AK E R
AAU-SPINOUT MOVE2X HAR UDVIKLET ET LÆRINGSSPIL, DER AFMYSTIFICERER INDUSTRI 4.0 OG ÅBNER VIRKSOMHEDERS ØJNE FOR DIGITALISERINGENS MULIGHEDER. VIA SERIØS LEG PÅ EN VIRKELIGHEDSTRO FABRIK PÅ AALBORG UNIVERSITET OPLEVER VIRKSOMHEDER, HVORDAN INNOVATION, TEKNOLOGI OG INDUSTRI 4.0 KAN VÆRE HJØRNESTENE I UDVIKLING AF FREMTIDENS STÆRKE FORRETNING.
Forestil dig, at du står foran at skulle træffe en række vigtige beslutninger for din virksomheds fremtid. Så ville du sikkert gerne kunne trække på viden og erfaring, så du bedre kunne gennemskue følgerne af dine beslutninger. Men omfanget er så stort og komplekst, at du ikke ved, hvor du skal begynde – eller slutte for den sags skyld. Det scenarie kender Steffen Tram Mortensen alt til. Han har gennem sin tid på Aalborg Universitet (AAU) lavet mere end 200 præsentationer for virksomheder om Industri 4.0, integrationen af digitale teknologier med den fysiske produktion. Og størstedelen af dem, han har mødt, ved ikke, hvordan de skal gribe digitaliseringen an. - Selvom de kender teknologierne, mangler mange af dem en forståelse for, hvordan de bliver inkorporeret i det øvrige produktionssystem. Og dermed også hvilken værdi Industri 4.0 kan skabe i deres egen virksomhed, fortæller Steffen Tram Mortensen.
SERIØS LEG SKAL NEDBRYDE TEKNOLOGIFORSKRÆKKELSEN Derfor har han startet virksomheden Move2x sammen med Kelvin Koldsø Nygaard. De har begge været en del af Smart Production Lab på AAU, hvor de har forsket i og arbejdet med, hvilke muligheder Industri 4.0 og digitalisering giver for produktionsvirksomheder.
teknologier, såsom samarbejdende robotter og IoT-løsninger, bliver herefter løbende implementeret i produktionslinjen. Derudover bliver virkelighedstro udfordringer også introduceret – eksempelvis hackerangreb, nedbrud og hasteordrer. Undervejs er der indlagte pauser, hvor deltagerne skal perspektivere det, de netop har gennemgået, til deres egen virksomhed. - I pauserne snakker vi om de problemstillinger og handlemønstre, som deltagerne har haft i spillet og sammenligner det med situationer i deres egen virksomhed. På den måde rykker vi ved den digitale forestillingskraft, som er hele pointen med spillet, siger Steffen Tram Mortensen.
HAR SKABT ADFÆRDSÆNDRING HOS VELUX En af de virksomheder, der har fået et digitalt og teknologisk sundhedstjek hos Move2x, er Velux. Det har givet et stærkt fælles referencepunkt og en decideret adfærdsændring for den danske vindueskoncern. - Spillet har givet os et nyt og brugbart afsæt til at tænke og takle projektet på. Samtidig vil vores Move2x-erfaringer også få indflydelse på vores digitale prioriteringer og rækkefølgen af disse i fremtiden – og især hvordan vi tænker de forskellige løsninger og muligheder ind, fortæller Kristian Justesen, der er direktør i Velux.
Med spinout-virksomheden Move2x tilbyder de virksomheder forløb med blandt andet et innovativt læringsspil, som gennem seriøs leg og fokus på den digitale innovation gør kål på buzzwords og nedbryder teknologiforskrækkelsen i virksomheder. Og for at lykkes med netop det er virksomhederne nødt til at mærke teknologiernes muligheder og udfordringer på egen krop.
Steffen Tram Mortensen glæder sig over, at samarbejdet har sat refleksioner i gang hos Velux. For der er mange vigtige overvejelser, der sker uden om teknologier, når man snakker Industri 4.0 og digitalisering.
- Spørger jeg min søn på tre år, hvad han ønsker sig, siger han en giraf. Den kender han, for den har han på sit værelse. Men tager jeg ham med i Fætter BR og viser ham en verden af legetøj, så finder han helt sikkert noget andet, han ønsker sig, forklarer Steffen Tram Mortensen og uddyber:
- Teknologierne gør det ikke alene. For at udløse hele potentialitet af digitaliseringen er du nødt til forstå, hvad det betyder for forretningen og for de mennesker, som arbejder med teknologierne. Men så er du også godt klædt på til at træffe de beslutninger, der kan tage din virksomhed ind i og igennem digitaliseringen, forudser Steffen Tram Mortensen.
- Det er det samme med vores spil. Hvis du ikke ved hvilket potentiale, der er i teknologierne, så er det svært at forestille sig, hvordan de kan løfte din virksomhed. Det er derfor, spil giver en bedre og mere vedvarende læring.
VIL RYKKE VIRKSOMHEDERS DIGITALE FORESTILLINGSKRAFT I spillet begynder virksomhederne som en traditionel produktionsvirksomhed, hvor de skal producere et fysisk demonstrationsprodukt. Nye
STEFFEN TRAM MORTENSEN MEDSTIFTER, MOVE2X
TEM A : E N TRE PRE N ØR S K A B
SYNS-
PUNKT
8
A AU MATC HM AK E R
TEM A : E N TRE PRE N ØR S K A B
9
A AU MATC HM AK E R
SUCCESFULDT ENTREPRENØRSKAB BYGGER PÅ FAGLIG BALLAST OG VILJEN TIL AT FORANDRE AF ANDRÉ ROGACZEWSKI, CEO OG MEDSTIFTER, NETCOMPANY, FORMAND FOR FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB Verden ændrer sig hastigt og virksomhederne har hele tiden behov for at genopfinde sig selv. Her spiller entreprenørskab en helt afgørende rolle for at skabe nye arbejdspladser, højere velstand og mere velfærd. Uddannelsesinstitutionerne har en opgave med at prioritere entreprenørskab og iværksætterånd som et oplagt og naturligt spor i uddannelsernes sammensætning. Politikerne må hjælpe på vej ved at prioritere, at midler tildeles og krav til uddannelserne skabes. Og vi erhvervsfolk har en forpligtelse til at give tilbage og hjælpe – inspirere næste generation til at blive iværksættere og medarbejdere med et entreprenant mindset, der gør dem i stand til at se, at man kan gøre ting anderledes og udfordre eksisterende løsninger.
FOKUS PÅ DYB FAGLIG BALLAST SKABER SUCCESFULDE IVÆRKSÆTTERE For godt og vel 20 år siden blev Netcompany stiftet som modsvar til de etablerede it-leverandører. Vi mente i al beskedenhed, at det måtte kunne gøres bedre ved at modernisere måden at bygge it-systemer på. Det kunne ikke være rigtigt, at det skulle være så svært. Det måtte kunne lade sig gøre at komme i mål med store komplekse systemer mere sikkert og forudsigeligt. Det var med dette udgangspunkt, at vi etablerede Netcompany. Jeg er uddannet fra Aalborg Universitet med en kandidatgrad i datalogi og matematik. Mit stærke faglige fundament gjorde mig i stand til at se nye og bedre måder at udvikle it-løsninger på. I dag er det min klare overbevisning, at vejen til flere succesfulde iværksættere og medarbejdere med et entreprenant mindset først og fremmest skal findes ved at fokusere på dyb faglig ballast. Aalborg Universitet er en katalysator for den slags mennesker, som netop gør en forskel for hele Danmark ved at vide, hvad de taler om og på den baggrund finder nye og entreprenante veje i eksisterende og nye virksomheder.
KOMBINATIONEN AF STÆRK FAGLIGHED OG ENTREPRENANT INDSIGT STYRKER FUNDAMENTET FOR ERHVERVSSUCCESER En stor del af den nytænkning og innovation fordrer altså, at vores universiteter fortsat udstyrer de studerende med forskning og uddannelse i verdensklasse for at kvalificere dem til at tænke nyt og udfordre status quo. Ved at kombinere og understøtte den stærke faglighed med en endnu
højere bevidsthed og indsigt hos vores unge om, hvordan de bedste ideer omsættes til succesfuld forretning, styrker vi således fundamentet for, at flere lykkes med at skabe nye danske erhvervssucceser, der skal drive os fremad som samfund og skabe nye bud på en mere bæredygtig verden. Derfor arbejder vi i Fonden for Entreprenørskab målrettet for at sikre uddannelse i entreprenørskab i alle dele af uddannelsessystemet fra grundskole over ungdomsuddannelser og korte og mellemlange uddannelser til de lange universitetsuddannelser. Ambitionen er at gøre de studerende i stand til at se og jagte forretningspotentialet i deres bedste ideer og skabe nye produkter, services og løsninger ved at udstyre dem med de vigtigste værktøjer til at opbygge nye og udvikle etablerede virksomheder.
SMV’ER KAN LØFTES AF DYGTIGE MEDARBEJDERE MED ENTREPRENANTE MINDSET Specielt små og mellemstore virksomheder kan opleve markante løft, hvis de får et par medarbejdere ombord, der både har entreprenørmindset og helt rette faglighed. Derfor er jeg også begejstret for indsatsen ’StartUp i Praksis’ – et partnerskab mellem Fonden for Entreprenørskab og universiteterne KU, CBS, AAU, AU og SDU. Ambitionen er at motivere flere studerende til at vælge praktik i mindre virksomheder med en mission, give studerende konkrete erfaringer med iværksætteri og gøre det naturligt at tænke entreprenant. På tværs af uddannelsesinstitutioner er der også taget vigtige skridt og iværksat mange gode initiativer såsom inkubatormiljøer og studentervæksthuse. Disse miljøer er et kerneelement mod målet om at anspore studerende til at tænke entreprenant med afsæt i deres faglige pensum og som springbræt for at opbygge og udvikle virksomheder, der anviser løsninger på samfundets og virksomhedernes største udfordringer. Jeg er overbevist om, at et fortsat tæt og vedholdende samarbejde mellem myndigheder, erhvervsliv, offentlige og private fonde samt universiteterne vil sikre, at vi får skabt mange flere nye, lovende vækstvirksomheder i Danmark og flere talenter med et entreprenant tankesæt, der lykkes som værdifulde forandringsagenter i både mindre, mellemstore og Danmarks største virksomheder.
10
TEM A : E N TRE PRE N ØR S K A B
A AU MATC HM AK E R
TEMA ENTREPRENØRSKAB
SÅ LET SOM EN LEG:
HOP DENMARK LEGER TRIVSEL OG FÆLLESSKABER FREM HOS SKOLEBØRN AF MONA BJØRN
HVERT FJERDE BARN I FOLKESKOLEN MISTRIVES. DET VISER EN UNDERSØGELSE FRA NATIONALT CENTER FOR SKOLEFORSKNING. HOP DENMARK (HOP) VIL MED SPECIALDESIGNEDE LEGEFORLØB, SOM BASERER SIG PÅ TERAPEUTISKE PRINCIPPER, TILBYDE DANSKE FOLKESKOLER NYE MÅDER AT ARBEJDE MED INKLUSION OG TRIVSEL.
HOP, der udgøres af fire iværksættere, har i en uge arbejdet med 4. klasse på en nordjysk folkeskole 2-3 timer hver dag. Dagens leg hedder Roselegen. Alle elever skal på skift ”i den varme stol” og overbruses af den blide regn af klassekammeraternes søde ord. Alle legene i det ugelange forløb er enkle at forstå, kræver ingen specialredskaber og er designet til at åbne op for nye fællesskaber i klassen. - Vi udnytter, at børn elsker at lege. De skal opleve at få en succes sammen igennem leg. Vi afslutter legene med at reflektere over dem sammen med børnene. Efter forløbet kan lærer og elever sammen skabe narrativer, der understøtter
CARINA LYKKE SVINDBORG GRUNDLÆGGER, HOP
børnenes trivsel i hverdagen – f.eks. ”I vores klasse kan vi lide hinanden og vi holder sammen”, forklarer Carina Svindborg, der er én af grundlæggerne bag HOP. Med HOP i konsulentrollen kan klasselæreren træde i baggrunden og opfange teknikker og dynamikker under legene. Legene er udvalgt og tilpasset netop den enkelte klasses udfordring, efter en forudgående samtale med klasselæreren eller skolepædagogen. HOP forventer sig meget af sin specialtilgang, som de har fået god feedback på under testforløb på skolerne. - Vi vil gerne være et alternativ til f.eks. generelle kurser for lærere om inklusion, der oftest ikke tager udgangspunkt i klassen, men i at det er læreren, der skal skabe forandringen, fortsætter Carina Svindborg.
TEM A : E N TRE PRE N ØR S K A B
11
A AU MATC HM AK E R
MOTIVERET TIL IVÆRKSÆTTERI AF EN SAMFUNDSUDFORDRING Iværksætteri lå egentlig ikke i kortene for Carina Svindborg, der styrede sine studieaktiviteter og karrieremål mod det politiske felt. Ved siden af kandidatuddannelsen Udviklingsstudier og Internationale Forhold på AAU kastede hun mange timer i frivilligt arbejde. Sammen med studiekammeraten Mie Engsholt var hun frivillig på en sommerlejr for kræftsyge børn i Irland flere somre i træk. På lejren så de terapeutisk leg brugt som et effektivt redskab til at skabe stærke børnefællesskaber. Motiverede af at løse samfundsudfordringen omkring dårlig trivsel hos børn i hjemlandet spirede en idé frem; legeprincipperne måtte kunne overføres til andre sammenhænge, hvor børns trivsel er under pres.
FRA IDE TIL KONCEPT MED DET RIGTIGE TEAM For ca. halvandet år siden opsøgte de AAU’s inkubatormiljø for at søge vejledning til at komme fra idé til forretningskoncept. Første råd handlede om at udvide teamet. På et ”dating event” for startups i AAU Inkubatoren blev duoen matchet med Kasper Poulsen, der er uddannet markedsføringsøkonom og studerer innovation og entreprenørskab. Kort efter kom Anne Bloksgaard Borg til, som er uddannet i sociologi og pædagogisk psykologi. Carina Svindborg lægger ikke skjul på, hvad AAU i sin helhed har bidraget til HOP med. - At jeg er blevet iværksætter kan 100 % tilskrives AAU Inkubatoren. De har givet mig virkelig god sparing omkring alt det praktiske, jeg ikke vidste, og hjælp til at finde det helt rigtige team. Der er også meget fra mit studie, som gavner mig som iværksætter, blandt andet virksomhedsforståelse, organisationspsykologi og kommunikationsfag. Derudover har PBL-tilgangen lært mig at forudse potentielle udfordringer og at grave dybt for at finde den information, jeg skal bruge, slår Carina Svindborg fast.
HOP retter i første omgang sin markedsføring mod danske skoler, men har som mål at ramme både nye målgrupper i samarbejde med humanitære organisationer og nye markeder i det nordlige Europa.
KONCEPTET TRYKPRØVES I INNOVATIV VÆKST HOP er i øjeblikket i gang med at udforske bæredygtigheden af sit koncept under Innovativ Vækst, det regionale vækst- og vidensiværksætterinitiativ rettet mod højtuddannede. Muligheden for at arbejde fuldtid med virksomheden har sat kog under kedlerne. - Vi har vores hovedprodukt på plads og er i gang med at sælge forløb til skoler. Da pengene på skolerne til at arbejde med inklusion ofte er små, arbejder vi sideløbende på udviklingen af en fundraisingmodel, der vil gøre det muligt for nærmiljøernes aktører at sponsere deres lokale skoles legeforløb. Derudover har vi planer om at udbygge HOP med et online univers med videoer og andet materiale, der skal supplere de skræddersyede forløb, fortæller Carina Svindborg.
INNOVATIV VÆKST: STØTTER OVERGANG FRA STUDENTERIVÆRKSÆTTERI TIL FULDTIDSIVÆRKSÆTTER Aalborg Universitet er partner i Innovativ Vækst, der støtter vækstog vidensiværksættere fra videregående uddannelsesinstitutioner. Det trefasede dagpengeberettigede iværksætterforløb på op til 26 uger yder forretningsmæssig sparring, midler til konsulentrådgivning samt støtte og adgang til mulige investorer. De øvrige partnerne bag initiativet er Erhvervshus Nordjylland, University College Nordjylland samt de lokale erhvervskontorer med støtte fra Den Europæiske Socialfond.
12
TEM A : E N TRE PRE N ØR S K A B
A AU MATC HM AK E R
TEMA ENTREPRENØRSKAB
”EN MENTORS ROLLE ER AT TILFØRE MERVÆRDI” Q & A M E D I VÆ R K S Æ T T E R - M E N T O R E R N E P A L L E L . N I E L S E N O G H E N R I E T T E V O N P L AT E N - H A L L E R M U N D . AF MONA BJØRN DE BLIVER KALDT ET MENTOR POWERTEAM. MED SPARRING, NETVÆRK OG ERFARING GØR PALLE L. NIELSEN (P) OG HENRIETTE VON PLATEN-HALLERMUND (H) EN FORSKEL FOR AAU-STARTUPS. SAMMEN HAR DE I ET ÅR COACHET IVÆRKSÆTTERVIRKSOMHEDEN HOP DENMARK, HVIS PRODUKT ER SPECIALDESIGNEDE TERAPEUTISKE LEGEFORLØB, SOM BIDRAGER TIL STÆRKERE BØRNEFÆLLESKABER I FOLKESKOLER.
HVAD BIDRAGER DU MED SOM MENTOR? OG HVAD FORVENTER DU AF DINE MENTEES? P: Jeg har et stort professionelt og personligt netværk, som jeg gerne sætter i spil til fordel for mine mentees. Jeg sætter strategiske møder op med indflydelsesrige personer. Til gengæld for at de må trække på mit netværk, kræver jeg, at de er velforberedte. At de har gjort sig klart, hvad de vil have ud af mødet, og hvad de kan tilbyde til gengæld. Derudover går jeg op i teamledelse, så jeg beder dem tage Belbins personlighedstest, og så spiller vi rollespil over fiktive konfliktsituationer, der kan opstå i teamet. Det støtter dem, når de møder modgang i virkeligheden. H: Som mentor trækker jeg blandt andet på min professionelle erfaring i coaching af erhvervsledere. Jeg er i min coaching strategisk, kommercielt og salgsmæssigt arbejdende. Hvis vi øver på et pitch, der skal gives foran et erhvervspanel, bliver jeg ved at stille mine mentees spørgsmål, til de kan formulere deres budskab helt klart. Salgsopgaven er den, de har sværest ved at få gang i.
HVORFOR FALDT VALGET PÅ HOP OG HVORDAN INDLEDTE I SAMARBEJDET? P: Jeg faldt for det gode pitch, HOP gav på et Mentor Summit på AAU. Jeg kunne forstå det, de ville. På det personlige plan kan jeg relatere til leg som redskab til inklusion, fordi jeg er forælder til et barn, der har
prøvet at stå uden for fællesskabet. Fra første møde har vi arbejdet systematisk med konceptet. Det er vigtigt for mig, at teorien bag konceptet bliver praksisnær for de lærere og skoleledere, der er målgruppen. H: Jeg vælger generelt på baggrund af, om jeg tror på ideen, jeg får pitchet. Det er vigtigt for mig, at dialogen er god, og at jeg får følelsen af, at vi kan få det sjovt sammen. Det er alt sammen til stede i HOP’s tilfælde, og det er et ekstra plus, at Palle også bød sig til som mentor. Han sprudler og skaber energi. På vores møder stiller jeg skarpe og detaljerede spørgsmål. Jeg vil til benet af konceptet og sikre mig, at vi alle har den samme opfattelse af det.
HVAD TILFØRER I SOM MENTORTEAM OG HVORDAN HAR I PÅVIRKET HOP? P: Henriette og jeg har stor respekt for hinandens faglighed, og vi er forskellige i vores tilgang. Jeg vil gerne køre i et højt tempo og Henriette trækker den anden vej. Det giver plads til refleksion. Hvorfor skal kunderne købe netop HOPs produkt? Det får jeg dem til at tænke over ved hjælp af f.eks. videoer af Tedtalks og teoretisk materiale. De fire unge i HOP kan meget mere end de selv tror, og jeg forsøger at give dem selvtillid, når de tvivler på projektet. H: Både Palle og jeg går ind til mentoropgaven med ærlighed og engagement. Vi putter ikke med noget. Jeg indtager ofte rollen som den kontante og vedholdende, og jeg tror, det er godt, at teamet hører, at Palle og jeg
HENRIETTE VON-PLATEN-HALLERMUND MENTOR, HOP
TEM A : E N TRE PRE N ØR S K A B
13
A AU MATC HM AK E R
ikke altid er enige. Det giver dem en mere nuanceret opfattelse af deres muligheder. Vi har samarbejdet med HOP i et år og jeg oplever helt klart, at de er gået fra at være fokuserede på metoder og principper til også at være optagede af de kommercielle aspekter af deres koncept.
HVAD FÅR DU UD AF AT VÆRE MENTOR? HVAD MOTIVERER DIG? P: Det er et godt spørgsmål og ét som mine mentees ofte stiller mig. En mentors rolle er at tilføre merværdi. Og jeg får en masse ud af at være mentor. Jeg indgår en slags kontrakt med mine mentees; vi har et samarbejde, vi bygger netværk, vi giver og tager. Jeg bliver motiveret af at se lyset i deres øjne; at give dem troen på, at det kan lade sig gøre. H: Som mentor kan jeg gøre mig gældende på andre måder, end jeg kan i min vejlederrolle på kandidatuddannelsen i entreprenørskab, Entrepreneurial Engineering, på AAU. Jeg får nye indfaldsvinkler til det nordjyske iværksættervækstlag. For mig er det et spændende supplement til at sidde i bestyrelser og advisory boards, hvilket jeg også gør. HOP er noget af det fedeste, jeg har været med i. De tager initiativ og vil det så meget alle fire. Og de får mig til at tro på, at det, jeg bidrager med, nytter.
BLÅ BOG Henriette von Platen-Hallermund: Managementkonsulent og partner i KPIPeople og underviser. AAU mentor i 4 år. Mentorskab for 2 etablerede iværksætterteams. Palle L. Nielsen: Managementkonsulent i Fri Fugl Aps, fundraiser og underviser. AAU mentor og erhvervspanelmedlem i 6 år. Mentorskab for 6 etablerede iværksætterteams.
BLIV MENTOR I AALBORG UNIVERSITETS MENTORPROGRAM Kunne du tænke dig at være pro bono mentor/sparringspartner for en ny iværksættervirksomhed? Del ud af din erfaring inden for dit felt gennem rådgivning, coaching og feedback. Som AAU mentor bliver du matchet med en gruppe i et mentorforløb på typisk 6 måneders varighed. Kontakt mentorkoordinator Lasse Jensen, laj@adm.aau.dk, eller læs mere på sea.aau.dk
PALLE L. NIELSEN MENTOR, HOP
14
TEM A : E N TRE PRE N ØR S K A B
A AU MATC HM AK E R
TEMA ENTREPRENØRSKAB
S M ERT ELI N D R ING U D E N M E D IC IN:
TEKNOLOGI HJÆLPER KRONISKE SMERTEPATIENTER TIL AT HJÆLPE SIG SELV AF DEBBIE PEDERSEN AAU-IVÆRKSÆTTERTEAMET BAG REDO-NEUROSYSTEMS VIL HJÆLPE KRONISKE SMERTEPATIENTER MED AT LINDRE SMERTER I MUSKLER OG LED. DET SKAL SKE VIA STYRING AF DERES EGEN HJERNEAKTIVITET OG HELT UDEN BRUG AF MEDICIN. MÅLET ER AT SÆNKE PATIENTERNES SMERTE OG ØGE DERES LIVSKVALITET. – Vi er i gang med at udvikle fremtidens smertelindrende behandling til patienter med kroniske smerter i muskler og led, fortæller co-founder og klinisk ansvarlig i REDO-Neurosystems, Morten Kirkegård. Med afsæt i evidensbaseret eksisterende forskning har REDO-Neurosystems udviklet en teknologi, som kan visualisere patientens smerterelaterede hjerneaktivitet på en skærm i realtid. Teknologien bliver fortsat testet med patienter, som deltager i et forløb, hvor de lærer at styre den smerterelaterede hjerneaktivitet via fysisk og mental genoptræning. Patienten lærer altså sig selv at reagere mindre på den smerte, der opleves. – Ved at se hvordan f.eks. en specifik bevægelse, du synes gør ondt, påvirker din hjerneaktivitet og derved din smerteoplevelse, bliver det lettere for dig at arbejde med dine tanker om, og dit nervesystems reaktioner på, hvad der gør ondt og ikke gør ondt. REDO-teknologien kan vise dig det hele, som du kender det fra et pulsur, uddyber Mathis Rosenberg Sørensen, co-founder og kommunikationsansvarlig i REDO-Neurosystems. Det er netop synergien mellem den mentale oplevelse og de faktiske målinger af smerteaktivitet og smerterespons, der samlet set danner svaret på REDO-Neurosystems smertelindrende behandling til patienter med kroniske smerter i muskler og led.
MORTEN KIRKEGÅRD KLINISK ANSVARLIG, REDO-NEUROSYSTEMS
KRONISKE SMERTER ER ET STORT GLOBALT PROBLEM Kroniske smerter er et velkendt fænomen verden over, især smerter fra muskler og led. Trods dét er det mindre end to år siden, at WHO, verdenssundhedsorganisationen, klassificerede kroniske smerter som en diagnose på linje med andre sygdomme. Kampen mod kroniske smerter er vigtig for de fire tidligere AAU-studerende, som pointerer, at det er estimeret, at 20-40 pct. af befolkningen globalt set vil udvikle en form for kronisk smerte i løbet af deres levetid. Ud fra dette udtalte behov arbejder de målrettet med at verificere og certificere deres behandlingsteknologi, som ventes på markedet i 2021. - Traditionel behandling til denne patientgruppe har ikke vist sig en succes. Mange af patienterne symptombehandles og ender ofte med at sidde fast i systemet. Og så er der det rent økonomiske perspektiv for samfundet, som en ny behandlingsmetode også vil kunne hjælpe på, tilføjer Tor Emanuelsen, CEO, REDO-Neurosystems.
NY HEALTH HUB BANER VEJEN FOR MERE LIFE SCIENCE IVÆRKSÆTTERI På Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, hvor fra den forskning stammer, som teknologien REDO – Neurosystems baserer sig på, har innovation og entreprenørskab altid været en naturlig del af hverdagen. Instituttets liste af innovationsbedrifter tæller ca. 20 spinout-virksomheder, 60 patentanmodninger og 120 indberettede opfindelser, hvoraf 25 er solgte.
TEM A : E N TRE PRE N ØR S K A B
Instituttets innovationsmiljø, Health Hub, er allerede i funktion og bliver en del af AAU Science & Innovation Hub (SIH), der fra 2022 skal styrke AAU’s support af blandt andet entreprenørskab på tværs af fagmiljøer og campusser yderligere. SIH-bygningen bliver udviklingssted for tværvidenskabelig forskning, innovation, entreprenørskab, talent- og virksomhedsudvikling på AAU. Faciliteter som innovationslaboratorier, digitale værksteder og kontorog mødemiljøer kommer til at danne inspirerende rammer for udmøntning af iværksætterpotentialet. Institutleder Kim Dremstrup understreger vigtigheden af at blive bedre til at kick-starte og facilitere innovationsaktiviteterne. – Det er vigtigt, at vi holder vores forskningsmiljøer åbne for studerende og hjælper dem med at se mulighederne inden for entreprenørskab og innovation. Det er i deres studier og projektarbejde, at fremtiden tegner sig. Det er her, de arbejder med samfundets sundhedsudfordringer og afsøger mulige løsninger, som på sigt kan styrke vores folkesundhed. Alt det styrker vi nu med det nye innovationsmiljø, forklarer Kim Dremstrup, institutleder på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.
TEAMDANNELSE OG SUPPORT FRA FAGMILJØET ER AFGØRENDE Teamet bag REDO-Neurosystems er enige om, at universitetets rolle i deres entreprenørskabsproces har været afgørende, lige fra vejlederens opbakning til at blive præsenteret for paletten af muligheder inden for vækstprogrammer, funding etc. Det er vigtig for studerende at kende til, understreger de. At Morten Kirkegård blev matchet med studerende fra samfundsvidenskab og humaniora har også fået afgørende betydning for stiftelsen af virksomheden. REDO-teamet bygger på kompetencer inden for translationel medi-
15
A AU MATC HM AK E R
cin, som beskæftiger sig med teknologi anvendt i klinisk praksis, samt forretningsudvikling, softwareprogrammering og kommunikation. Målet er de enige om: at øge kroniske smertepatienters livskvalitet og midlet toner frem i virksomhedens slogan ”Treating pain through the brain”. – En del af vores succes skyldes helt sikkert også, at der var nogen, der troede på os, og at vi blev en del af et forskningsmiljø. Og så selvfølgelig det faktum, at der ikke var intern konkurrence i teamet om at præstere bedst. Vi får jo netop det hele til at gå op på grund af samspillet mellem hver vores styrker, og det giver også en naturlig fordeling af opgaver i vores virksomhed, fortæller Morten Kirkegård. Med proof-of-concept på plads arbejder REDO-Neurosystems nu videre med at nå den krævede evidensmængde, før teknologien sendes på markedet. - Vi kommer til at levere en behandling, som kan reducere brug af medicin, som ofte bliver løsningen, når der symptombehandles. Og vi kommer med en løsning, som tilpasses den enkelte borgers behov, men som også sparer samfundet – både sundhedsøkonomisk og klimamæssigt, afslutter Morten Kirkegård. SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF RYGSMERTER Ca. 35% af den danske befolkning lider af rygsmerter, hvilket svarer til 1.500.000 borgere. Det har store samfundsøkonomiske konsekvenser for den danske stat. Tal fra 2010. • 5.4 mill. kr. brugt på behandling • 2 mill. kr. tabt i kortsigtet produktionstab • 4.7 mill. kr. i langsigtet produktionstab • 2 mill. kr. i sygedage • 7,7 mill. kr. i førtidspension
TEAMET BAG REDO-NEUROSYSTEMS • Morten Kirkegård, Medstifter og klinisk ansvarlig, Cand.scient.med. i medicin med industriel specialisering • Tor Emanuelsen, Medstifter & CEO, Cand.merc. i organisation og Strategi • Mathis Rosenberg Sørensen, Medstifter, Cand.mag. i Kommunikation • Rasmus Lund, Softwareudvikler, Cand.it. i Spil og Interaktiv Mediedesign
TOR EMANUELSEN CEO, REDO-NEUROSYSTEMS
16
TEM A : E N TRE PRE N ØR S K A B
A AU MATC HM AK E R
TEMA ENTREPRENØRSKAB
FRA ARBEJDSTAGERE TIL ARBEJDSSKABERE:
AALBORG UNIVERSITET UDVIKLER INNOVATIVE STUDERENDE AF THOMAS MØLLER CHRISTENSEN AALBORG UNIVERSITET VIL UDVIKLE INNOVATIVE STUDERENDE, DER KAN SKABE VÆRDI I EGNE ELLER EKSISTERENDE VIRKSOMHEDER. DERFOR SAMLER DE STUDERENDE I SMÅ TEAMS, SOM LØSER UDFORDRINGER FOR EKSISTERENDE AAU-STARTUPS. INITIATIVET SKAL ØGE INTERESSEREN FOR IVÆRKSÆTTERI OG SAMTIDIG SKABE MERE HOLDBARE STARTUPS.
- Forløbet har været altafgørende. Det har givet mig et vigtigt fundament af viden og erfaring til at kunne starte min egen virksomhed.
ARJUN TONY STUDERENDE, ENERGITEKNIK AALBORG UNIVERSITET
Sådan siger Arjun Tony, der læser Energiteknik på Aalborg Universitet (AAU) og samtidig har en spirende iværksætter i maven. Forløbet, som han taler om, hedder Scandinavian Growth Creators (SGC). Her bliver studerende sat sammen i teams, og henover en periode på fire måneder arbejder de tæt sammen om at løse en konkret problemstilling i en AAU-startup.
TEM A : E N TRE PRE N ØR S K A B
MULIGHED FOR AT SNUSE TIL IVÆRKSÆTTERLIVET Det tætte samarbejde betyder både, at de studerende får lidt iværksætterjord under neglene, og at startupperne får tilføjet vigtige færdigheder og kompetencer, som de ikke selv besidder. Ambitionen er både at skabe endnu flere AAU-iværksættere og dimittender, der kan agere entreprenant i eksisterende virksomheder. - Vi vil gerne udvikle nogle studerende, som ikke kun er arbejdstagere men også arbejdsskabere, forklarer Marie Fallgaard, der er områdeleder for Supporting Entrepreneurship at Aalborg University (SEA), og uddyber: - Med SGC forsøger vi at skabe et rum, hvor studerende, der ikke selv har en forretningsidé, kan snuse til livet som iværksætter, udvikle og afprøve egne problemløsningskompetencer i praksis og samtidig gøre en stor forskel for en AAU-startup. Derudover er SGC også en måde at bringe andre kompetencer ind i eksisterende startups – også på mere permanent basis - som er så vigtig for at startups lykkes.
FANTASTISK PLATFORM TIL AT LÆRE AT SAMARBEJDE Arjun Tony og to andre studerende blev parret med AAU-startuppen Robotto i foråret 2020. Robotto har udviklet en drone med et indbygget system, som giver brandfolk info om lokation, størrelse og retning på skovbrande i realtid. På den måde kan kontrollen over skovbrande etableres hurtigere og bedre. Arjun Tonys team skulle udarbejde en større markedsanalyse for dronevirksomheden. Egentlig var der kun én i teamet med faglige kompetencer direkte relateret til markedsanalyser, men det viste sig ikke at være et problem.
17
A AU MATC HM AK E R
SCANDINAVIAN GROWTH CREATORS Scandinavian Growth Creators er et Interreg-Projekt, som løber i perioden 2019-2022. Projektet er et samarbejde mellem Aalborg Universitet og andre uddannelsesinstitutioner og inkubatorer i Danmark og Sverige.
I PRAKTIK SOM IVÆRKSÆTTER Sideløbende med arbejdet med startups deltager de studerende i syv undervisningsgange, som er bygget op omkring Google Design Sprint. Det er, kort sagt, en metode, som lynhurtigt gør det muligt at løse komplekse problemstillinger eller udvikle og afprøve nye produkter. Formålet med undervisningen er dels at klæde de studerende på til at løse udfordringerne for de virksomheder, de samarbejder med, og dels at give dem konkrete færdigheder, som de kan bruge senere i såvel studie- som arbejdslivet. - Workshopperne lærte mig rigtig meget; de forbedrede min kritiske sans og teamwork-færdigheder og gav mig samtidig den nødvendige knowhow til at takle udfordringer med kreative løsninger, forklarer Arjun Tony. Efter SGC-forløbet i foråret valgte Arjun Tony og Robotto at fortsætte samarbejdet, og han er derfor nu i praktik i startuppen. Her får han god mulighed for at kombinere sin nye læring med sin faglige uddannelse. - Det er virkelig spændende og gør mig endnu klogere på, hvordan en startup fungerer i virkeligheden. Og så er det en god mulighed for at bringe mine faglige kompetencer i spil og på den måde hjælpe Robotto videre.
- Vi havde vidt forskellige baggrunde, men fandt hurtigt ud af, hvordan vi alle kunne bidrage. SGC var en fantastisk platform til at lære at arbejde sammen som et team og udnytte hinandens forskellige kompetencer bedst muligt, fortæller Arjun Tony. For Robotto var hjælpen til markedsanalysen og de nye øjne på den nystartede virksomhed kærkommen. - Vi var fuldt fokuserede på forretningen og udviklingen af vores produkt. Derfor var det en stor hjælp at få dygtige studerende til lave en markedsanalyse for os og se på vores virksomhed og marked fra forskellige vinkler, siger Jacobo Domingo Gil, der er en af Robottos stiftere.
MARIE FALLGAARD MORTENSEN OMRÅDELEDER, SUPPORTING ENTREPRENEURSHIP AT AALBORG UNIVERSITY (SEA)
18
TEM A : E N TRE PRE N ØR S K A B
A AU MATC HM AK E R
TEMA ENTREPRENØRSKAB
LY R A S G Å R F O R R E S T I B Æ R E D Y G T I G R E VO LU T I O N A F F Ø D E VA R E I N D U ST R I E N AF JULIE DALSGAARD EN OPFINDELSE, DER STARTEDE SOM ET SPECIALE PÅ MILJØTEKNOLOGI PÅ AAU VIL OM FÅ ÅR HAVE ÆNDRET STORE DELE AF FØDEVAREINDUSTRIEN. IKKE ALENE HERHJEMME, MEN OGSÅ I UDLANDET. DET ER GRUNDLÆGGEREN BAG LYRAS, RASMUS MORTENSEN, I HVERT FALD IKKE I TVIVL OM.
Med UV-teknologi har han nemlig opfundet en metode, der kan erstatte den kendte pasteuriseringsproces, hvor man varmer mælk og andre flydende fødevarer op og nedkøler dem igen. Med UVlys kan Lyras’ koldpasteurisering reducere energi-forbruget med hele 90 % og vandforbruget med 60 %. Herudover vil det forenkle processen betydeligt og drastisk minimere omfanget af maskiner og dermed plads, der er nødvendig for at pasteurisere.
RASMUS MORTENSEN CEO, LYRAS
- Alle synes, det er spændende, men ingen har helt troet på det. Det er jo en proces, man har brugt i 150 år, som vi laver om på. Og jeg har heller ikke vidst, om det var muligt. Jeg startede i 2015, og det var faktisk først i januar i år, at jeg blev fuldstændig sikker på, at vi kunne gøre det, siger Rasmus Mortensen, der er grundlægger og CEO for Lyras.
STÅR OVERFOR LANCERING I ASIEN Og koldpasteurisering er en bæredygtig revolution. Lyras har allerede lanceret et fuldt funktionsdygtigt anlæg til mælk og er nu ved at udvikle samme løsning for juice og øl. Sidstnævnte er allerede i forsøg i samarbejde med Carlsberg.
TEM A : E N TRE PRE N ØR S K A B
19
A AU MATC HM AK E R
FAKTA OM TEKNOLOGIEN Ved at udnytte de gavnlige egenskaber i UV-lys kan Lyras’ maskiner inaktivere bakterier og sporer i flydende fødevarer. Det betyder, at flydende fødevareproducenter kan reducere deres energiforbrug med mere end 90 % og deres vandforbrug med ca. 60 % i forhold til den traditionelle varme pasteuriseringsproces. Desuden kan kold-pasteurisering forbedre mælks holdbarhed, så der med tiden vil kunne opnås en markant længere holdbarhed på alle mejeriprodukter.
FAKTA OM LYRAS Lyras er udnævnt som Årets Klimaiværksætter 2020 og har vundet flere priser for deres teknologi bl.a. • Green Tech Challenge 2017 • Løvens Grønne Hule 2017 • National Startup Competition 2017 • Entrepreneur of the Year, regional vinder, 2018 Virksomheden beskæftiger otte fuldtidsansatte, fire deltidsansatte og to studerende.
Havde Rasmus Mortensen ikke haft støtte og hjælp fra vejledere og AAU’s Startup Program er det muligt, at han aldrig var kommet så langt. For i bund og grund er det en vanvittig idé, Rasmus Mortensen fik tilbage i 2015. - Selvom man kender UV-lys fra f.eks. vandforsyninger, så giver det egentlig ikke mening at gå i gang med at udvikle en UV-løsning til mælk, fordi mælk blokerer for lys helt ekstremt godt. Men når man har designet systemet, og det virker: Jamen, så er det pludselig ligefor, siger den beskedne nordjyde om sin opfindelse, der lige nu har agenter i Europa og Australien, men står overfor lancering i Asien og Brasilien i starten af det nye år.
ANSVARLIGHED FOR BÅDE MENNESKER OG MILJØ Bæredygtighed er fællesnævneren i alt, hvad Rasmus Mortensen foretager sig. Fra kerneprodukt til arbejdslivet. Det ser man alle steder i virksomheden. Fra den HR-manual, som Lyras udviklede meget tidligt, da de begyndte at have studerende i praktik, fordi de ville være sikre på, at der var ordentlighed omkring dét at have ansvar for en studerende. Til den madras, der beskedent har fået en plads i hjørnet af lagerhallen, men som er udtryk for alt andet end iværksætter-klicheen om non-stop arbejde: - Jeg prøver at få medarbejdere til at gå herover og tage en lille powernap i løbet af dagen, hvis de har brug for det. Jeg går meget op i, at vi holder en 37 timers arbejdsuge. Jeg tror ikke på, at vi kan gøre det her, hvis vi ikke har balance i livet, siger Rasmus Mortensen.
FRA STUEGULV TIL STRATEGI Eventyret om Lyras startede med et speciale i studielejligheden. Men blev så en del af AAU’s Inkubator-forløb, der foruden iværksætterhjælp også betød et fast kontor. En kærkommen hjælp til Rasmus Mortensen, der på det tidspunkt allerede havde ansat en praktikant og fyldt samtlige ledige kvadratmetre i studieboligen op med prototyper og udstyr. - Der er bare rigtig meget hjælp at hente, og jeg føler, at jeg er blevet taget vildt godt imod, Jeg vil virkelig råde andre til at tage imod al den hjælp, de kan få, siger Rasmus Mortensen. Ifølge Marie Fallgaard Mortensen, der er leder af AAU’s entreprenørskabsenhed, så er Rasmus Mortensens villighed til at lære netop en stor del af opskriften på Lyras’ succes i dag. - I vores iværksætter-programmer får man hjælp af professionelle, der kan understøtte processen med at tage den gode ide og gøre den til et salgbart produkt. Men vi er også meget bevidste om, at virksomheden får kontakt til nogle andre studerende, der kan noget helt andet end dem selv. Man kan godt være tre ingeniører, der har fået en genial ide, men man skal stadig bruge hjælp til marketing - og der har vi jo en stor talentpulje at trække på som et helt universitet, siger Marie Fallgaard Mortensen.
TEM A : E N TRE PRE N ØR S K A B
20
A AU MATC HM AK E R
TEMA ENTREPRENØRSKAB
BIOX:
FORSKNING OG ENTREPRENØRSKAB GÅR HÅND I HÅND AF LISBET MANØ KROGH OG MONA BJØRN
TEM A : E N TRE PRE N ØR S K A B
21
A AU MATC HM AK E R
ET FORSKNINGSPROJEKT I EXOSKELETTER PÅ AALBORG UNIVERSITET DANNEDE I 2019 FUNDAMENTET FOR SPINOUT-VIRKSOMHEDEN BIOX. I ÅR HAR BIOX LANCERET EN DEVELOPERS EDITION AF ARMBÅNDET AAL-BAND. VIRKSOMHEDEN ER ET EKSEMPEL PÅ, HVORDAN AAU ARBEJDER STRATEGISK MED AT GØRE MERE FORSKNING TIL FORRETNING.
Armbåndet AAL-Band består af otte trykregistrerende sensorer, som kan aflæse muskelimpulser, der gør det muligt at styre robotter og maskineri med armbevægelser. Teknologien, som anvendes i sensoren i AAL-Band, var oprindeligt en del af et EU-projektet AXO-SUIT, som havde til formål at styrke syge og ældres mobilitet via exo-skeletter og dermed øge deres livskvalitet. Da teknologien ikke længere var en del af projektet, greb professor Shaoping Bai muligheden for at arbejde videre med projektet i kommerciel retning. Dét blev startskuddet til BioX, der ud over professor Bai er grundlagt af professor Ole Madsen, forskningsassistent Muhammad Raza Ul Islam og civilingeniør Charles Xing, alle fra Institut for Materialer og Produktion ved Aalborg Universitet (AAU).
OPEN ENTREPRENEURSHIP: FORSKERE STARTER VIRKSOMHED På AAU tilbydes forskere målrettet iværksætterrådgivning som en del af Open Entrepreneurship (OE), som er et nationalt initiativ for danske universiteter. BioX har modtaget sparring og vejledning i processen fra forskningsbaseret opfindelse til kommercielt interessant produkt fra blandt andre Gert Spender-Andersen, OE forretningsudvikler på AAU.
ringsprocessen foregår i samspil med teamet bag teknologien, fortæller Gert Spender-Andersen, OE forretningsudvikler, AAU Innovation. Markedet er i vækst, så der forskes intensivt i robotteknologi og herunder exoskeletter i hele verden. BioX arbejder på en business case på baggrund af teknologien og har lavet en eksklusivaftale med AAU om videre kommercialisering af opfindelsen. Der arbejdes fokuseret på udvikling af nye produkter, og ambitionen er at udvikle fleksible og mere smidige exoskeletter til anvendelse i industrien. - Vi har fået sendt teamet bag BioX afsted med både en retning og strategi for virksomheden. Vi følger naturligvis med i den fortsatte udvikling og er spændte på, hvad fremtiden bringer for selskabet, siger Gert Spender-Andersen.
20 SPINOUT SELSKABER PÅ FIRE ÅR BioX er ét ud af i alt 20 forskningsbaserede spinout-selskaber fra AAU, skabt i perioden 2017-2020 blandt andet på baggrund af initiativet Open Entrepreneurship (OE), som er støttet af Industriens Fond.
FAKTA: OM BIOX Ud over afklaring af det kommercielle potentiale og eventuelle investormuligheder, er teamsammensætningen i fokus i en kommercialiseringsproces. I BioX er der ud over de teknologisk bærende ingeniørkræfter tilknyttet to fuldtidsansatte med henholdsvis idrætsteknologi- og kommunikationsprofiler. Derudover er der også tilknyttet i alt tre praktikanter fra Produkt- og Designpsykologi samt Idrætsteknologi, der arbejder med kundeindsigt og produktudvikling.
Opfindelsen, som BioX er baseret på, hedder Human Intention Detection Sensor og er opfundet af professor Shaoping Bai og vidensk. ass. Muhammad Raza Ul Islam fra AAU. Teknologien blev udviklet med støtte fra Innovationsfonden og AAU.
OE-initiativet har til formål at gøre endnu mere forskning til forretning gennem samarbejde med industrien. Gert Spender-Andersen og hans kolleger fra AAU Innovations kommercialiseringsenhed har fulgt spinout-selskabet fra begyndelsen. - I arbejdet med at udvikle en business case og nå til virksomheden, som vi i dag kender som BioX, var første step at danne et klart overblik i samarbejde med forskerne. Vi arbejdede med en række værktøjer for at finde ud af, hvordan vi kunne bringe teknologien til markedet, og i den forlængelse, hvilken strategi, der skulle tegnes. Her kom blandt andet et ønske fra forskerne, om at komme ind på research-markedet, hvilket vi arbejdede videre med. Det er vigtigt for os, at hele kommercialise-
GERT SPENDER-ANDERSEN FORRETNINGSUDVIKLER, AAU INNOVATION
22
TEM A : E N TRE PRE N ØR S K A B
A AU MATC HM AK E R
TEMA ENTREPRENØRSKAB
G ØR FR EMT IDENS TEKNOLOG I T I L F O RRETNING AF TORBEN HAUGAARD JENSEN
AAU BUSINESS SCHOOL UDDANNER KANDIDATER I AT GØRE EN FORRETNING UD AF TEKNOLOGISKE NYSKABELSER. ET EKSEMPEL ER FIRMAET SENSADE APS, SOM HJÆLPER KOMMUNER OG PRIVATE MED AT UDNYTTE DERES PARKERINGSPLADSER OPTIMALT.
Aalborg Universitets nye business school har som et af sine primære mål at bygge bro mellem det kommercielle og de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser. Netop denne kombination har ifølge professor i forretningsmodeller og leder af AAU Business School Christian Nielsen afgørende betydning.
- Som den eneste business school i Danmark fokuserer vi skarpt på at kombinere teknologi og forretning i vores uddannelses- og forskningsaktiviteter, fordi denne kombination er afgørende for, hvordan vi meningsfuldt udvikler fremtidens samfund. Det er vigtigt at arbejde på tværs af traditionelle faggrænser for at skabe de bedste løsninger, fortæller Christian Nielsen.
de tidligere AAU-studerende Kenny Lafon, Thomas Olsen og Jens Korshøj startede Sensade ApS. Firmaet hjælper kommuner og private aktører med at udnytte deres parkeringspladser optimalt. - Rent teknisk fungerer det kort fortalt på den måde, at vi forbinder parkeringspladser til internettet ved hjælp af små trådløse sensorer, som giver en indikation af, om pladsen er ledig eller optaget. Vi bruger dataene til at skabe en oversigt over, hvordan parkeringspladserne bruges, og til at træffe de rigtige beslutninger vedrørende bl.a. trafik- og byplanlægning. Derudover kan vi hjælpe bilister med at finde ledige ppladser, fortæller Kenny Lafon, medstifter af Sensade.
UNIKT UDDANNELSESMILJØ FOR IVÆRKSÆTTERE LØSNING AF KONKRETE PROBLEMER Som resten af Aalborg Universitet uddanner AAU Business School studerende, der er trænede i at håndtere og løse virkelige problemer i det omgivende samfund. Og løsning af helt konkrete problemer uden for universitetets mure var netop målet, da
CHRISTIAN NIELSEN INSTITUTLEDER, AAU BUSINESS SCHOOL
Kenny Lafon og Thomas Olsen var begge i gang med en ingeniøruddannelse, men tog som led i deres uddannelse iværksætterkurset New Venture Creation (NVC) på det daværende Institut for Økonomi og Ledelse, som i dag er AAU Business School. Her mødte de Jens Korshøj, som studerede international erhvervsøkonomi, og det satte for alvor skub i tingene.
TEM A : E N TRE PRE N ØR S K A B
- Den tid, som vi fik lov til at bruge på at arbejde på vores idé gennem NVC og semesterprojekter, er en af hovedårsagerne til, hvad vi har opnået. Hands-on-tilgangen på NVC-kurset har været fantastisk til, inden for et semester, at teste de vigtigste komponenter i vores forretningsidé, forklarer Kenny Lafon.
VÆRDI FOR SAMFUNDET
23
A AU MATC HM AK E R
FAKTA OM SENSADE APS Op imod 30 % af trafikken i større byer udgøres af bilister, der cirkulerer for at finde en parkeringsmulighed. Sensade leverer data som giver en unik indsigt i ledige parkeringspladser. Dataoverblikket optimerer kommuners trafik- og byplanlægning, hvilket forbedrer parkeringssituationen i byerne, og henviser bilister til ledige parkeringspladser. Løsningen sparer bilisten tid, reducerer trængsel og nedbringer CO2-udledning.
Sensade er et eksempel på den skabelse af værdi i samfundet, som ifølge Christian Nielsen er en central del af selve AAU Business School’s eksistensberettigelse.
- Grundlæggende er vi til for at skabe værdi for samfundet og de virksomheder og organisationer, som er dets motor. Hvordan sikrer vi så, at det sker? Her er svaret problembaseret læring, dvs. at vores undervisning og forskning altid tager afsæt i virkeligheden og dens problemstillinger. Vores studerende er en gevinst for erhvervslivet, fordi de netop formår at kombinere teori og praksis, fortæller Christian Nielsen.
KENNY LAFON MEDSTIFTER, SENSADE APS
24
TEM A : E N TRE PRE N ØR S K A B
A AU MATC HM AK E R
TEMA ENTREPRENØRSKAB
A A U S C I E N C E A N D I N N O VAT I O N H U B :
KNUDEPUNKT FOR FORSKNING, I N N O V A T I O N O G I VÆ R K S Æ T T E R I AF ANDERS GREEN OG MONA BJØRN BYGGERIET ER I GANG. AAU SCIENCE AND INNOVATION HUB SKAL MED SINE 8.500 KVADRATMETER PÅ CAMPUS I AALBORG ØST DANNE KNUDEPUNKT FOR INNOVATION, IVÆRKSÆTTERI, FORSKNING OG UDVIKLING AF VIRKSOMHEDER. Universitetets inkubatormiljøer for forskere og studerende bliver samlet i den nye bygning, hvor de vil indgå i fællesskaber med etablerede virksomheder og forskere. Der bliver indrettet laboratorier, hvor virksomheder sammen med forskere og studerende kan eksperimentere og afprøve ideer med henblik på at skabe nye iværksættere eller gøre små og mellemstore virksomheder større via nytænkning og innovation. - Det skal være et dynamisk hus, der summer af aktivitet, og hvor brugerne får unikke forhold, forklarer AAU’s rektor, Per Michael Johansen. AAU Science and Innovation Hub skal give mulighed for spontanitet og stimulere lysten til ”at tænke ud af boksen”. For eksempel bliver der indrettet ”garager”, som er rum i forskellige størrelser, hvor man kan trykteste sine ideer. Garagen er kendt som den arkitektoniske ramme for mange af verdens succesfulde entreprenører. Blandt andet samlede Steve Jobs og Steve Wozniak deres første Apple-computer i en garage og it-virksomhederne HP, Amazon, Google og Microsoft blev etableret i en garage.
PER MICHAEL JOHANSEN REKTOR, AALBORG UNIVERSITET
INVITERER TIL UDVIKLING AF FORRETNINGSIDEER I INNOVATIVE MILJØER Udover at være et knudepunkt for entreprenørskab bliver AAU Science and Innovation Hub også et samlingspunkt for tværvidenskabelig forskning. AAU vil samarbejde med virksomheder om at løse store samfundsmæssige problemer som bæredygtighed, klimaforandringer, it-sikkerhed og demografiske ændringer. - Vi har på Aalborg Universitet en stærk tradition for at samarbejde med offentlige og private virksomheder om at tackle konkrete problemstillinger. AAU Science and Innovation Hub vil løfte dette samarbejde op til et højere niveau ved at skabe innovative miljøer, hvor forskere, studerende og virksomheder kan samarbejde om at udvikle forretningsideer til gavn for Danmark og resten af verden. Det er viden for verden, siger rektor Per Michael Johansen.
FAKTA OM PROJEKTET AAU Science and Innovation Hub skal huse tværvidenskabelige forskningsprojekter, samarbejdsaktiviteter og iværksættermiljøer for studerende og ansatte. AAU og A.P. Møller Fonden har investeret 200 mio. kr. i byggeriet, der skal stå færdigt i 2022.
25
TEM A : E N TRE PRE N ØR S K A B
A AU MATC HM AK E R
FORSKNINGSBASERET ENTREPRENØRSKAB AALBORG UNIVERSITET UNDERSTØTTER ENTREPRENØRSKAB HOS STUDERENDE OG FORSKERE. DET SKER I INKUBATORER OG I FORSKNINGS- OG UDDANNELSESMILJØER I SAMARBEJDE MED INDUSTRIPARTNERE OG ERHVERVSFREMMESYSTEMET.
400
200
73 CVR-REGISTREREDE IVÆRKSÆTTERVIRKSOMHEDER
3.500 HAR MODTAGET ENTREPRENØRSKABSUNDERVISNING
I perioden 2017-2019 har flere end 400 forskere og studerende modtaget 1:1 iværksættersparring på AAU og over 200 AAU-dimittender har deltaget i regionale vækstiværksætterforløb med henblik på at udvikle økonomisk bæredygtige forretningskoncepter. I alt 73 iværksætterteams fra AAU har etableret CVR-registreret virksomhed siden 2017.
Over 3.500 AAU-studerende har fra 2017-2020 fået koblet entreprenørskabskompetencer på deres faglighed. Indsatsen har til formål at give AAU-dimittender grundlæggende entreprenørskabskompetencer, der gør dem nytænkende og værdiskabende i egen eller andres virksomhed.
75% 20 SPINOUT SELSKABER PÅ FIRE ÅR Aalborg Universitet har etableret 20 forskningsbaserede spinout selskaber i regi af initiativet Open Entrepreneurship (OE). OE er en national indsats på landets universiteter, der har til formål at gøre mere forskning til forretning i samarbejde med industrien. OE er støttet af Industriens Fond.
KILDER • Supporting Entreprenueurship at AAU (SEA), egne tal • Patent- og Kommercialiseringsenheden, AAU, egne tal
75 % AF INNOFOUNDER GRADUATE-LEGATER GIK TIL AAU-STARTUP TEAMS Fra efteråret 2019 til foråret 2020 har AAU iværksætterteams hjemtaget 31 ud af de 40 pengelegater målrettet nyuddannede, som Innovationsfonden har udbudt. Det gode resultat er frugten af systematisk samarbejde på entreprenørskabsområdet på tværs af AAU’s campusser, fagmiljøer og erhvervsfremmesystemet.
26
TEM A : E N TRE PRE N ØR S K A B
A AU MATC HM AK E R
GRØN BØLGE:
KUN ST I G INTELLIGENS
R E D U C E R E R D I N V E N T E T I D F O R R Ø D T LY S AF NINA HERMANSEN FORSKERE FRA AALBORG UNIVERSITET HAR MED UDGANGSPUNKT I MASKINLÆRING OG KUNSTIG INTELLIGENS UDVIKLET TEKNOLOGI, DER KAN MINIMERE TRÆNGSLEN PÅ VEJENE. I DEN FORBINDELSE HAR DE GRUNDLAGT VIRKSOMHEDEN ATS, DER ER I FULD GANG MED AT FÅ FORSKNINGEN UD AT LEVE I DE DANSKE VEJKRYDS – TIL GAVN FOR BÅDE KLIMAET, SAMFUNDSØKONOMIEN OG BILISTERNE.
Alle bilister kender det. At holde for rødt ved et lyskryds selvom der ikke er en eneste krydsende trafikant. Det er ikke alene hamrende irriterende, det er også en samfundsmæssig stor udfordring. Ifølge Vejdirektoratet spilder danskerne hver dag 360.000 timer på at holde i kø. Dén udfordring er taget op af virksomheden Advanced Traffic Systems (ATS), der har udviklet en meget lovende teknologi, der kan bidrage til, at trafikken glider langt bedre i signalregulerede kryds. Teknologien er funderet i forskning fra Institut for Datalogi og Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet. - Vi udnytter maskinlæring og kunstig intelligens. Helt konkret installerer vi en boks i signalanlæggets styreskab, og den bliver fodret med en masse informationer fra radarer i lyskrydset, som ligger til grund for styringen. Det er informationer om det aktuelle antal af biler, men også om rettidigheden på eksempelvis busser og trafikafviklingen i nærliggende kryds. Algoritmen beregner én gang i sekundet den optimale styringsstrategi for krydset for de næste 20 sekunder og det sikrer, at lysreguleringen hele tiden bliver tilpasset det aktuelle trafikbillede, siger Andreas Berre Eriksen, CEO i ATS.
KÆMPE PERSPEKTIVER FOR BÅDE KLIMA OG BILISTER Flere danske kommuner og byer i både Indien, Tyskland og Kina har vist interesse for virksomhedens produkter, ligesom flere investorer har meldt sig på banen. En af de kommuner, der allerede har afprøvet teknologien, er Vejle. En undersøgelse af et stort kryds på en af byens store indfaldsveje har vist, at systemet har reduceret forsinkelser i trafikken med 18 procent.
- Både kødannelse, antallet af stop, brændstofforbruget og samlet rejsetid bliver påvirket i en positiv retning. Selvom vi er et relativt lille land, vil jeg godt tillade mig at sige, at der er kæmpe perspektiver i at mindske trængslen på de danske veje, både for klimaet og for bilisternes skyld, siger Andreas Berre Eriksen
FORSKER OG IVÆRKSÆTTER ATS er et spinout-selskab fra Aalborg Universitet og stifterne er alle tidligere eller nuværende ansatte. Andreas Berre Eriksen har pt orlov fra sine ph.d.-studier på Institut for Datalogi for at hellige sig virksomheden, men forventer at vende tilbage til universitetet inden for en årrække. Indtil da vil han trække på de kræfter, som i første omgang satte gang i hele trafiksuccessen. - Forskningen skal ud og leve. Som iværksætter er det virkelig fedt at komme fra universitetsverdenen. Det giver en god tyngde at have en velfunderet institution og stærke forskere i ryggen. Nu gælder det om at få udbredt kendskabet og forståelse for teknologien ude i verden. Her skal vi særligt fokusere på at bevise, at teknologien er til at stole på i forhold til trafiksikkerheden, men det regner vi ikke med bliver noget problem, siger Andreas Berre Eriksen.
ANDREAS BERRE ERIKSEN CEO, ADVANCED TRAFFIC SYSTEMS (ATS)
