4 minute read

Smertelindring uden medicin: Teknologi hjælper kroniske smertepatienter til at hjælpe sig selv

AAU-iværksætterteamet bag REDO-Neurosystems vil hjælpe kroniske smerte patienter med at lindre smerter i muskler og led. Det skal ske via styring af deres egen hjerneaktivitet og helt uden brug af medicin. Målet er at sænke patienternes smerte og øge deres livskvalitet.

Af Debbie Pedersen

Advertisement

– Vi er i gang med at udvikle fremtidens smertelindrende behandling til patienter med kroniske smerter i muskler og led, fortæller co-founder og klinisk ansvarlig i REDO-Neurosystems, Morten Kirkegård.

Med afsæt i evidensbaseret eksisterende forskning har REDO-Neurosystems udviklet en teknologi, som kan visualisere patientens smerterelaterede hjerneaktivitet på en skærm i realtid. Teknologien bliver fortsat testet med patienter, som deltager i et forløb, hvor de lærer at styre den smerterelaterede hjerneaktivitet via fysisk og mental genoptræning. Patienten lærer altså sig selv at reagere mindre på den smerte, der opleves.

– Ved at se hvordan f.eks. en specifik bevægelse, du synes gør ondt, påvirker din hjerneaktivitet og derved din smerteoplevelse, bliver det lettere for dig at arbejde med dine tanker om, og dit nervesystems reaktioner på, hvad der gør ondt og ikke gør ondt. REDO-teknologien kan vise dig det hele, som du kender det fra et pulsur, uddyber Mathis Rosenberg Sørensen, co-founder og kommunikationsansvarlig i REDO-Neurosystems.

Det er netop synergien mellem den mentale oplevelse og de faktiske målinger af smerteaktivitet og smerterespons, der samlet set danner svaret på REDO-Neurosystems smertelindrende behandling til patienter med kroniske smerter i muskler og led.

Kroniske smerter er et stort globalt problem

Kroniske smerter er et velkendt fænomen verden over, især smerter framuskler og led. Trods dét er det mindre end to år siden, at WHO, verdenssundhedsorganisationen, klassificerede kroniske smerter som en diagnose på linje med andre sygdomme.

Kampen mod kroniske smerter er vigtig for de fire tidligere AAU-studerende,som pointerer, at det er estimeret, at 20-40 pct. af befolkningen globaltset vil udvikle en form for kronisk smerte i løbet af deres levetid. Ud fradette udtalte behov arbejder de målrettet med at verificere og certificerederes behandlingsteknologi, som ventes på markedet i 2021.

- Traditionel behandling til denne patientgruppe har ikke vist sig en succes. Mange af patienterne symptombehandles og ender ofte med at sidde fast i systemet. Og så er der det rent økonomiske perspektiv for samfundet, som en ny behandlingsmetode også vil kunne hjælpe på, tilføjer Tor Emanuelsen, CEO, REDO-Neurosystems.

Ny Health Hub baner vejen for mere life science-iværksætteri

På Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, hvor fra den forskning stammer, som teknologien REDO–Neurosystems baserer sig på, har innovation og entreprenørskab altid været en naturlig del af hverdagen. Instituttets liste af innovationsbedrifter tæller ca. 20 spinout-virksomheder, 60 patentanmodninger og 120 indberettede opfindelser, hvoraf 25 er solgte.

Instituttets innovationsmiljø, Health Hub, er allerede i funktion og bliver en del af AAU Science & Innovation Hub (SIH), der fra 2022 skal styrke AAU’s support af blandt andet entreprenørskab på tværs af fagmiljøer og campusser yderligere. SIH-bygningen bliver udviklingssted for tværvidenskabelig forskning, innovation, entreprenørskab, talent- og virksomhedsudvikling på AAU. Faciliteter som innovationslaboratorier, digitale værksteder og kontorog mødemiljøer kommer til at danne inspirerende rammer for udmøntning af iværksætterpotentialet.

Institutleder Kim Dremstrup understreger vigtigheden af at blive bedre til at kick-starte og facilitere innovationsaktiviteterne.

– Det er vigtigt, at vi holder vores forskningsmiljøer åbne for studerende og hjælper dem med at se mulighederne inden for entreprenørskab og innovation. Det er i deres studier og projektarbejde, at fremtiden tegner sig. Det er her, de arbejder med samfundets sundhedsudfordringer og afsøger mulige løsninger, som på sigt kan styrke vores folkesundhed. Alt det styrker vi nu med det nye innovationsmiljø, forklarer Kim Dremstrup, institutleder på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.

Teamdannelse og support fra fagmiljøet er afgørende

Teamet bag REDO-Neurosystems er enige om, at universitetets rolle i deres entreprenørskabsproces har været afgørende, lige fra vejlederens opbakning til at blive præsenteret for paletten af muligheder inden for vækstprogrammer, funding etc. Det er vigtig for studerende at kende til, understreger de.

At Morten Kirkegård blev matchet med studerende fra samfundsvidenskab og humaniora har også fået afgørende betydning for stiftelsen af virksomheden. REDO-teamet bygger på kompetencer inden for translationel medicin, som beskæftiger sig med teknologi anvendt i klinisk praksis, samt forretningsudvikling, softwareprogrammering og kommunikation. Målet er de enige om: at øge kroniske smertepatienters livskvalitet og midlet toner frem i virksomhedens slogan ”Treating pain through the brain”.

– En del af vores succes skyldes helt sikkert også, at der var nogen, der troede på os, og at vi blev en del af et forskningsmiljø. Og så selvfølgelig det faktum, at der ikke var intern konkurrence i teamet om at præstere bedst. Vi får jo netop det hele til at gå op på grund af samspillet mellem hver vores styrker, og det giver også en naturlig fordeling af opgaver i vores virksomhed, fortæller Morten Kirkegård.

Med proof-of-concept på plads arbejder REDO-Neurosystems nu videre med at nå den krævede evidensmængde, før teknologien sendes på markedet.

- Vi kommer til at levere en behandling, som kan reducere brug af medicin, som ofte bliver løsningen, når der symptombehandles. Og vi kommer med en løsning, som tilpasses den enkelte borgers behov, men som også sparer samfundet – både sundhedsøkonomisk og klimamæssigt, afslutter Morten Kirkegård.

Fakta: Samfundsøkonomiske konsekvenser af rygsmerter

Ca. 35 % af den danske befolkning lider af rygsmerter, hvilket svarer til 1.500.000 borgere. Det har store samfundsøkonomiske konsekvenser for den danske stat (tal fra 2010): 5.4 mio kr. brugt på behandling, 2 mio. kr. tabt i kortsigtet produktionstab, 4.7 mio. kr. i langsigtet produktionstab, 2 mio. kr. i sygedage

Kunne du lide denne artikel?

Læs mere om, hvordan Aalborg Universitet skaber viden for verden og værdi for samfundet i AAU Matchmaker-magasinet (www.match.aau.dk/matchmaker).

This article is from: