NR. 2 - 2020
TEMA INNOVATION I CORONATID
T E K N O A N T R O P O L O G : V I S TÅ R M I D T I D A N M A R K S H I S T O R I E N S S T Ø R S T E D I G I TA L I S E R I N G S E K S P E R I M E N T
MEDICINSTUDERENDE I ’ C O R O N A -TJ E N E S T E ’
INDHOLD MIDT I EN CORONATID: NÅR VIDEN BLIVER BRUGT MED VISDOM OG VILJE 4 NØDRESPIRATOR FRA AAU DELES MED HELE VERDEN 6
KOM MED DIN HISTORIE Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker. De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.
MEDICINSTUDERENDE I ’CORONATJENESTE’ 8
PANDEMI-SIKRET BYGGERI: FLEKSIBLE ISOLATIONSRUM OG FORBEDRET VENTILATION 12
Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os. Mail indhold eller spørgsmål til: Mona Bjørn / mob@adm.aau.dk Deadline for materiale til næste udgivelse er den 10. september 2020.
12
Redaktør Mona Bjørn / mob@adm.aau.dk Layout & Grafik Designwerke / ann@designwerke.dk Faste journalister Thomas Møller Christensen / thmc@adm.aau.dk Mona Bjørn / mob@adm.aau.dk Lone Bechmann / lbec@adm.aau.dk Trine Juul E. Kristiansen /tjek@adm.aau.dk Carina Liesk /clfr@build.aau.dk Susanne Togeby /susannet@hum.aau.dk Morten Appel/mortenab@adm.aau.dk Lea Laursen Pasgaard / llp@adm.aau.dk Fotos Aalborg Universitet Fotograf Lars Horn Fotograf Kristine Halgaard Abonnementskontakt match@aau.dk
10
CORONASMITTE SAT PÅ FORMEL: FORSKERE BEREGNER PÅ SIKKER GENÅBNING 10 TEKNOANTROPOLOG: VI STÅR MIDT I DANMARKSHISTORIENS STØRSTE DIGITALISERINGSEKSPERIMENT 11
FRA KRISE TIL NYE MULIGHEDER: VÆKST VIA DIGITAL TRANSFORMATION 14 NETCOMPANY FIK MATCH PÅ DIGITAL JOBMESSE FOR HØJTUDDANNEDE 15
AAU-FORSKERE UNDERSØGER CORONAKRISENS BETYDNING FOR VORES ARBEJDSLIV OG MENTALE SUNDHED 16 CORONAUNDERVISNING UNDER LUP 18 PROBLEMBASERET LÆRING HJÆLPER I KAMPEN MOD CORONA 20 IDEKATALOG: FORSKERE SAMLER EKSEMPLER PÅ GOD SMITTEHÅNDTERING I DEN KOMMUNALE ÆLDREPLEJE 21
20
3
TEM A : I N N OVATI ON I C O RO NAT ID
A AU MATC HM AK E R
CORON A O G INNOVATION – REFLEKSIONER FRA I N N O VAT I O N S D I R E K T Ø R E N S S T O L
Coronakrisen er endnu langt fra ovre. I Danmark mærker vi på forskellig måde eftervirkningerne af måneders nedlukning af meget store dele af vores samfund. I fællesskab har vi fået så megen viden om og forståelse af virus, smitte og sygdom, at samfundet gradvist, og med stor forsigtighed, er i gang med at vende tilbage til en ny normal. Det har givet mig anledning til at reflektere over situationen i et innovationsperspektiv. Tre centrale temaer omkring coronakrisens indvirkning på innovationsområdet, set fra min stol, er blevet tydelige for mig. Et af temaerne er et forstærket fokus på nyttiggørelsen af forskning. En brændende ambition om at gøre en forskel for verden er en stærk drivkraft bag megen forskningsbaseret innovation. Under corona, hvor behovet for ny viden, større indsigt og nye løsninger har været massivt, er innovationskraften forstærket og den drives frem i et endnu højere tempo end tidligere. De brændende ambitioner kombineret med en fælles brændende platform har i den grad sat lys på forskningen og den forskningsbaserede innovations betydning. Et andet tema er at nogle samarbejdsbarrierer synes at være faldet bort. For at innovation kan lykkes er samarbejde helt centralt. Det gælder særligt samarbejde mellem forskellige og komplementære kompetencer og perspektiver. Og under krisen har jeg oplevet, at barrierer for ligeværdigt samarbejde på tværs af fagligheder, sektorer og institutioner er revet ned til fordel for et langt mere gensidigt anerkendende og dynamisk samspil for at løse de fælles udfordringer. Måske var de mest af alt mentale barrierer og jeg ser store potentialer i de nye relationer, der nu er skabt – og i de digitalt understøttede samarbejdsformer.
Det tredje tema er at innovation ikke sker i en lineær proces. Det er der nu ikke noget nyt i. Men det er blevet endnu tydeligere for mig under corona, at vi som videnpartner yder vigtige bidrag til samskabelse i åbne innovationsprocesser. Og også efter corona vil Aalborg Universitet spille vores rolle som en stærk og engageret vidensamarbejdspartner, der har fokus på nyttiggørelse af viden til gavn for samfundet. I dette coronatemanummer kan du blandt andet læse om, hvordan en flok ved- og udholdende AAU-forskere i samarbejde med industripartnere på rekordtid udviklede en nødrespirator og delte opskriften med hele verden. Men vores løsningsforslag begrænser sig ikke til det sundhedsvidenskabeligt område. Du får en hel vifte af eksempler på, hvordan vi på bredden af hele Aalborg Universitet giver videnbaseret respons på pandemiens påvirkning af danskernes hverdags- og arbejdsliv. Jeg håber, at vi alle vil tage de vigtigste erkendelser med os videre. Og måske endda, på trods af det alvorlige udgangspunkt, også nogle gode erfaringer, som vi kan bygge videre på – både sammen og hver for sig.
DORTE STIGAARD, INNOVATIONSDIREKTØR AALBORG UNIVERSITET
OM AAU INNOVATION AAU Innovation tilbyder virksomheder og offentlige institutioner en let indgang til de mange kompetencer, som universitetets studerende og forskere besidder. Vi rådgiver om AAUs samarbejdsmuligheder og er behjælpelige med at skabe kontakt til de rette fagmiljøer.
Med støtte fra:
AAU Matchmaker, der formidler nyheder og cases om vidensamarbejde med AAU, udgives af AAU Innovation. Læs mere om samarbejdsmulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: AAU Innnovation, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst mail: match@aau.dk web: match.aau.dk
Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.
TEM A : I N N OVATI ON I C O RO NAT ID
4
A AU MATC HM AK E R
5
TEM A : I N N OVATI ON I C O RO NAT ID
A AU MATC HM AK E R
SYNS-
PUNKT
M I D T I E N C O R O N AT I D :
N Å R VI DEN BLIVER BRUGT MED VI S D OM OG VILJE AF LARS HVILSTED RASMUSSEN DEKAN, DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, AAU
EN KAFKASK VIRKELIGHED. SÅDAN TROR JEG, DE FLESTE OPLEVEDE BEGYNDELSEN PÅ 2020. VI STOD DA FOR FODEN AF ET CORONABJERG OG KIGGEDE OP AD STIGNINGEN PÅ DEN ORANGE KURVE; DEN KURVE, SOM DE DANSKE MYNDIGHEDER VISTE FREM PÅ PRESSEMØDET FRA SPEJLSALEN. VÆK VAR DE SMÅ VERDSLIGE BEKYMRINGER. SÅGAR KLIMAKRISEN FØLTES MINDRE I LYSET AF DENNE PANDEMI.
VIDENSKABEN SOM STÅSTED
VISDOM FOR VERDEN
Fremtiden var skræmmende og ukendt, og vi indså, hvor meget det betød, at der var kyndige og vidende mennesker, der kunne guide os bedst muligt gennem oprørt hav. Videnskaben blev lynhurtigt vores solide ståsted, når vi som samfund – og som den jurastuderende Peter i ’Midt i en jazztid’ – famlede os frem. Vi kom hurtigt på fornavn med Brostrøm, Geisling og en stribe sundhedsvidenskabelige eksperter, og midt i det hele spirede løsningerne frem på de danske universiteter.
På AAU sad en professor i respirationsfysiologi med en viden, der kunne komme hele verden til gavn. Han havde ’opskriften’ på en nødrespirator, der med sin relativt simple konstruktion af lettilgængelige industrikomponenter ville kunne fremstilles hurtigt i stort set hele verden. Rygtet spredte sig hastigt, og snart kom henvendelser fra alle verdensdele. Fra andre forskere, myndigheder, ambassader, virksomheder og private mennesker, der tilbød deres hjælp og bidrag til projektet. Professoren og forskerteamet gjorde al deres viden om nødrespiratoren tilgængelig på nettet, så hele verden havde mulighed for at følge ’opskriften’ fra Aalborg og bygge lokale nødrespiratorer.
På AAU tilbød vores medicinstuderende med det samme deres deltagelse i det nordjyske coronaberedskab. Søgen efter sandheden om det nye coronavirus fik biomedicinske forskere til at finde sammen i nye konstellationer. Sundhedsøkonomer bidrog med perspektiver på ’værdien af et menneskeliv’, og sundhedsteknologiske løsninger blev tilpasset, så de kunne være med til at løse de akutte og alvorlige problemstillinger.
AAU-projektet om nødrespiratoren, der kunne udgøre forskellen på liv og død i en sundhedskrise som denne, er blot et af flere eksempler på, hvordan videnskaben er selve grundlaget for værdifuld problemløsning, nytænkning og fremskridt. Det er universitetet, når universitetet er allerbedst. Når viden bliver brugt med visdom og vilje.
TEM A : I N N OVATI ON I C O RO NAT ID
TEMA INNOVATION I CORONATID
6
A AU MATC HM AK E R
TEM A : I N N OVATI ON I C O RO NAT ID
7
A AU MATC HM AK E R
NØDRESPIRATOR FRA AAU DELES MED HELE VERDEN AF LONE BECHMANN, FOTO: LARS HORN FORSKNINGSGRUPPEN THE RESPIRATORY AND CRITICAL CARE GROUP (RCARE) PÅ AALBORG UNIVERSITET (AAU) HAR I SAMARBEJDE MED EN RÆKKE INDUSTRIELLE SAMARBEJDSPARTNERE PÅ KORT TID UDVIKLET EN NØDRESPIRATOR. DEN KAN IMØDEKOMME EN EVENTUEL MANGEL PÅ RESPIRATORER UNDER CORONAPANDEMIER. RESULTATET DELES MED DANMARK OG RESTEN AF VERDEN.
’OPSKRIFTEN’ ER FRIT TILGÆNGELIG FOR HELE VERDEN
PROBLEMBASERET FORSKNING NÅR DEN ER BEDST
Målet har været klart fra begyndelsen: At bygge en nødrespirator og dele alle oplysninger, der beskriver udviklingsprocessen og en praktisk ”howto”-vejledning. Forskerne har lagt alle specifikationer om nødrespiratoren CoRescue ud på nettet. Dermed er de frit tilgængelige for alle i verden, der ønsker at producere respiratoren.
Rektor på AAU, Per Michael Johansen roser forskernes intense arbejde med at skabe løsningen, der har taget sit afsæt i problembaseret forskning i tæt samarbejde med relevante industripartnere. Aalborg Universitet er anerkendt på verdensplan for sin problembaserede tilgang til forskning, der skaber løsninger på problemstillinger, der skaber værdi for samfundet. I daglig tale kaldet Aalborg-modellen.
Og produktionen af respiratoren kan gå hurtigt. Fordelene ved denne nødrespirator er nemlig, at den kan produceres af industrikomponenter, som er tilgængelige stort set over alt. Den er relativt enkel og billig at producere og har de samme nødvendige funktioner som en traditionel respirator, men er ikke så kompleks og højteknologisk i produktion og anvendelse. Forskningen, der nu har resulteret i en konkret og håndgribelig løsning, er blandt andet støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet. - Det er et godt eksempel på, hvordan forskning kan gøre en konkret og hurtig forskel i kampen mod coronavirus – endda med viden, der kan komme hele verden til gavn. Jeg er meget imponeret over, så hurtigt det er gået med at opnå resultater, der kan gavne behandlingen af patienter og bidrage til, at vi udnytter kapaciteten i sundhedsvæsenet bedst muligt. Og jeg er glad og stolt over, at vi har nogle af verdens førende forskere herhjemme, som er i fuld gang med at skaffe viden og finde løsninger, der kan hjælpe os alle sammen, udtaler uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen.
- Først og fremmest en stor tak til forskerne for at have arbejdet næsten uafbrudt med at finde en løsning, der i sidste ende kan redde menneskeliv. Det fortjener stor anerkendelse. Med deres nødrespirator er de et fornemt eksempel på AAU, når vi er bedst. Aalborg-modellen skaber meget mere end forskning og uddannelse. Den skaber indsigt, løsninger og udvikling, siger han. Historien om nødrespiratoren bliver udbredt til resten af verden af blandt andre Dansk Industri og dennes globale søsterorganisationer.
FAKTA OM NØDRESPIRATOREN LIGGER ONLINE Specifikationer og informationer om nødrespiratoren er gjort tilgængelige på https://github.com/CoRescue
TEM A : I N N OVATI ON I C O RO NAT ID
TEMA TEMA INNOVATION CORONA IINNOVATION CORONATID PÃ… AAU
8
A AU MATC HM AK E R
9
TEM A : I N N OVATI ON I C O RO NAT ID
A AU MATC HM AK E R
MEDICINSTUDERENDE I ’CORONATJENESTE’ AF LONE BECHMANN DER BLEV HANDLET LYNHURTIGT, DA MYNDIGHEDERNE MELDTE UD, AT DER VILLE BLIVE BEHOV FOR AT MOBILISERE ALLE RESSOURCER FOR AT KLARE SITUATIONEN MED CORONAVIRUS. I LØBET AF FÅ DØGN FIK DE LÆGESTUDERENDE PÅ AALBORG UNIVERSITET (AAU) I SAMARBEJDE MED UNIVERSITETET OG AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL LAGT EN KLAR PLAN FOR, HVORDAN DE KUNNE INDGÅ I SUNDHEDSBEREDSKABET.
MEDICINSTUDERENDE PÅ AAU ER PÅ HOSPITALET TIL HVERDAG 259 medicinstuderende fra Aalborg Universitet er på rekordtid blevet opgraderet til at indgå i kriseberedskabet. - Aalborg Universitets særlige læringsmodel gør, at vores kandidatstuderende på medicinuddannelsen tilbringer hver eneste dag på hospitalet eller i almen praksis. Med en relativt lille ekstra indsats vil de kunne bidrage ganske væsentligt til at hjælpe i denne situation, fortæller dekan Lars Hvilsted Rasmussen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på AAU.
- Det har altid været min opfattelse, at jeg har nogle meget omstillingsparate medstuderende. Det er jo noget af det den problembaserede læringsmodel på AAU skal ruste os til. Det er enormt opløftende at mærke, hvor meget vi kan udrette, når vi gør det sammen, siger han og fortsætter - Jeg tror, det har været vigtigt for os, at vi har haft så godt et samarbejde alle parter imellem, både universitetet, hospitalet og selvfølgelig os studerende. Når de studerende ved, at de er repræsenteret i de vigtige beslutninger, føler de også, at de er en del af det samlede beredskab.
EKSEMPEL TIL EFTERLEVELSE Den opkvalificerende undervisning begyndte kun få dage efter nedlukningen af Danmark og er foregået i et tæt samarbejde mellem AAU, Aalborg Universitetshospital, University College Nordjylland og Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL). - Vi har opkvalificeret de medicinstuderende, så de er helt klar til at tage sig af det patientnære. De medicinstuderende, der er meget langt i deres lægeuddannelse, er kvalificerede til at tage lægevikariater, mens andre uddannes til at håndtere respiratorer eller indtræde som sygeplejevikarer, siger overlæge Sten Rasmussen, der er viceinstitutleder for undervisning på Klinisk Institut på Aalborg Universitet.
BEREDVILLIGE MEDICINSTUDERENDE Phillip Sperling, der er kandidatstuderende på medicinuddannelsen på Aalborg Universitet, er en af de mange studerende, der har været en del af beredskabet.
De fire danske sundhedsfaglige dekaner har et tæt og koordineret samarbejde. De er enige om, at mobilisering af de danske universiteters medicinstuderende i kriseberedskabet har været det helt rigtige at gøre i den alvorlige situation. I epidemiens tidlige stadier opfordrede de alle regioner til at indtænke de medicinstuderende i det akutte kriseberedskab, hvor de vil have en afgørende effekt.
FAKTA OM LÆGEUDDANNELSEN PÅ AAU Den kliniske og praktiske virkelighed er i centrum på den 3-årige kandidatuddannelse i Medicin. Hovedparten af studieforløbet foregår på Aalborg Universitetshospital, hvor de medicinstuderende igennem praktisk klinisk arbejde kommer i berøring med alle sygehusets specialer. Læs mere om medicinuddannelsen på AAU på www.aau.dk
10
TEM A : I N N OVATI ON I C O RO NAT ID
A AU MATC HM AK E R
C O R O N A S M I T T E S AT PÅ F O R M E L :
FORSKERE BEREGNER PÅ S I K K E R G E N Å B N I N G AF TRINE JUUL ELMEGAARD KRISTENSEN MATEMATISKE MODELLER FRA DTU OG AAU HAR HJULPET MYNDIGHEDERNE MED AT REGNE UD I HVILKET TEMPO OG I HVILKEN RÆKKEFØLGE DANMARK KAN GENÅBNE. MODELLERNE TAGER HØJDE FOR, AT SUNDHEDSVÆSENET FORTSAT SKAL HAVE KAPACITET TIL AT BEHANDLE NYE CORONAPATIENTER, OG AT FLEST MULIGE SAMTIDIG FÅR LOV AT VENDE TILBAGE TIL EN NOGENLUNDE NORMAL HVERDAG. Hvordan kan Danmark genåbnes på den mest forsvarlige måde? Det store spørgsmål hjælper flere end 45 forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Aalborg Universitet (AAU) med at finde svar på. Det gør de med matematiske modeller, hvor aktuelle data om antal smittede, indlagte og døde bruges som grundlag for at beregne konsekvenserne ved forskellige tiltag i den gradvise genåbning. - Udgangspunktet for vores beregninger er, at sundhedsvæsnets kapacitet til at behandle COVID19-patienter ikke overskrides for hvert tiltag i genåbningen. Vi kan regne på, hvad hvert enkelt tiltag i den gradvise genåbning kan medføre i antal nye smittetilfælde. Det kan bruges til at kvalificere myndighedernes beslutninger om, hvad de næste skridt skal være. Risikoen for smittespredning er forskellig alt efter om det f.eks. er frisører eller plejehjem, der genåbnes. Disse såkaldte smitteprofiler er med i vores matematiske modeller, så myndighederne så præcist som muligt kan beslutte, i hvilken rækkefølge og med hvilket tidsinterval, der kan lempes på nedlukningen af landet, forklarer professor ved Institut for Elektroniske Systemer Jakob Stoustrup, der er leder af AAU’s rolle i projektet.
Hele projektet tager udgangspunkt i, at det bliver svært at opnå en flokimmunitet over for Covid-19, som man ellers tidligere håbede kunne sætte en stopper for smittespredningen. I stedet skal arbejdet bidrage til en kontrolleret genåbning og smitteinddæmning. Beregningsmodellerne fra DTU og AAU optimerer de beregninger, som myndighederne i forvejen foretager løbende. - Vi bruger eksisterende beregningsmodeller, der også bruges på andre områder i f.eks. planlægningen af flytrafik, eller når man skal tilpasse produktion til efterspørgsel på elektricitet. Vores beregninger kan bruges som en slags håndtag oven på myndighedernes epidemiologiske modeller, så de kan tilrettelægge den mest lempelige genåbning. Tilsvarende kan beregningerne bruges den anden vej også, hvis der bliver behov for at begrænse smittespredningen igen, siger professor Jakob Stoustrup. Resultatet af projektet, et værktøj, som forskerne bag betegner som en optimeringsalgoritme, er netop blevet præsenteret for Statens Seruminstitut og Sundhedsstyrelsen. FAKTA OM PROJEKTET
JAKOB STOUSTRUP PROFESSOR, INSTITUT FOR ELEKTRONISKE SYSTEMER, AAU
Forskningsprojektet er støttet af Novo Nordisk Fondens akutte coronavirus pulje med knap fem millioner kr. Projektet involverer forskere fra flere forskningsområder på AAU: Institut for Elektroniske Systemer, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Institut for Matematiske Fag, samt Klinisk Institut.
11
TEM A : I N N OVATI ON I C O RO NAT ID
A AU MATC HM AK E R
TEKNOANTROPOLOG:
V I S TÅ R M I D T I DANMARKSHISTORIENS STØRSTE D I G I TA L I S E R I N G S E K S P E R I M E N T A F L E A L A U R S E N PA S GA A R D FOR MANGE ER HVERDAGEN UNDER CORONA BLEVET DIGITAL I ET HIDTIL USET OMFANG. DEN ENKELTES HVERDAG ER BLEVET ANDERLEDES, MEN HVORDAN? OG HVILKEN ROLLE SPILLER DIGITALE MEDIER I DEN FORANDRING? DET UNDERSØGER FORSKERE FRA AALBORG UNIVERSITET (AAU) OG IT-UNIVERSITET (ITU) MED ETNOGRAFISKE METODER.
CORONA VIL FORME VORES DIGITALE VELFÆRDSSAMFUND I FREMTIDEN
INDSAMLER DE ‘SMÅ’ HISTORIER TIL FREMTIDEN
- Vi står midt i danmarkshistoriens største digitaliseringseksperiment og i modsætning til stort set alle andre digitaliseringsprojekter, er det her drevet af borgerne selv. Vi er alle frivillige eller ufrivillige deltagere og de erfaringer, vi gør os, vil komme til at forme enhver diskussion om, og videreudvikling af, det digitale velfærdssamfund i fremtiden, siger lektor Anders Kristian Munk fra Teknoantropologisk Laboratorium på AAU.
Forskerne har spurgt de deltagende danskere om deres oplevelser med en digital hverdag under coronakrisen. Enten i telefoninterviews eller ved at føre en smartphone-dagbog i 14 dage. Formålet er at indsamle de ’små’ historier om, hvordan borgerne har fundet digitale løsninger på de udfordringer, de selv opfatter som presserende. I dagbogen vil deltagerne derfor blive bedt om at beskrive helt almindelige hverdagssituationer, som man oplever dem fra dag til dag.
Sammen med professor Brit Ross Winthereik fra ITU leder han projektet ’Hverdagens digitalisering under coronakrisen’, som skal undersøge, hvordan danskernes nye hverdag helt konkret fungerer. Det materiale, der bliver indsamlet, kan i fremtiden hjælpe os med at forstå, hvilke spor corona-krisen har lagt for fremtidens digitalisering af Danmark. For at finde det bredest mulige udsnit af eksempler på, hvordan danskerne har digitaliseret deres hverdag, høster forskerne data fra en række digitale platforme og leder efter mønstre i den måde, vi diskuterer coronakrisens konsekvenser på. Derefter opbygger de et arkiv af dagbøger og kvalitativt interviewmateriale med danskernes egne historier. PODCAST OM HVERDAGENS DIGITALISERING Hør forskernes resultater i podcast-serien Nødradio Special: Corona-Eksperimentet på soundcloud.com
- Den store historie om Danmarks håndtering af Covid-19 skriver sig selv på Regeringens pressemøder og i nyhedsdækningen generelt. Men hvis forskningen i fremtiden skal have mulighed for at beskæftige sig med den almindelige danskers hverdagsoplevelser, så er vi nødt til at gøre en indsats nu for at dokumentere dem, siger Anders Kristian Munk.
ANDERS KRISTIAN MUNK LEKTOR, TEKNOANTROPOLOGISK LABORATORIUM, AAU
12
TEM A : I N N OVATI ON I C O RO NAT ID
A AU MATC HM AK E R
TEMA INNOVATION I CORONATID
PANDEMI-SIKRET BYGGERI:
FLEKSIBLE ISOLATIONSRUM OG FORBEDRET VENTILATION AF CARINA LIESK
MULIGHEDEN FOR AT ETABLERE ISOLATIONSRUM BØR INDTÆNKES I NYBYGGERI OG VED RENOVERING AF OFFENTLIGE BYGNINGER. OGSÅ BYGNINGSVENTILATION SKAL FREMADRETTET DESIGNES BEDRE TIL AT FORHINDRE SMITTESPREDNING I FREMTIDIGE PANDEMIER.
OFFENTLIGE BYGNINGER SKAL GØRES KLAR TIL FREMTIDIGE PANDEMIER
REGERING OG SUNDHEDSMYNDIGHEDERNE SATSER PÅ ISOLATION
På Instituttet BUILD har en forskergruppe set på, hvordan man effektivt kan omdanne rum i offentlige bygninger i hele landet til isolationsrum for smittede.
Den strategi falder godt i tråd med de budskaber, både statsminister Mette Frederiksen og sundhedsmyndighederne kom med på et pressemøde i maj. ”Beskyttelsesværn som en ny infrastruktur”, var blandt andre statsministerens ord på pressemødet om, hvordan vi i fremtiden kan sikre os mod pandemier:
- Det betyder, at man ved fremtidige renoveringer sørger for at sikre, at nogle rum kan konverteres til isolationsrum inden for kun et døgn med midlertidigt negativt tryk, stort luftskifte og luftrensning i tilfælde af en pandemi, forklarer professor ved BUILD Alireza Afshari. Bygningerne skal være placeret strategisk i hele Danmark, f.eks. på skoler, kaserner og sportspladser, så myndighederne på kort tid kan åbne op for isolationsrum til patienter over alt i landet, hvis en ny pandemi rammer.
ALIREZA AFSHARI PROFESSOR, INSTITUTTET BUILD, AAU
- Den nye pandemi-strategi, der blev præsenteret for offentligheden på pressemødet, har netop fokus på test, opsporing og isolation. Hvis vi tænker fremad og også etablerer faste isolationsrum i eksempelvis offentlige bygninger, vil vi være bedre rustede til at beskytte borgerne under fremtidige pandemiske udbrud, pointerer Alireza Afshari.
VENTILATIONSANLÆG SKAL FORHINDRE SMITTESPREDNING Udover at sikre, at offentlige bygninger med mindre justeringer og renoveringer kan omdanne udvalgte lokaler til isolationsrum, så peger forskerteamet fra BUILD også på vigtigheden af at have
TEM A : I N N OVATI ON I C O RO NAT ID
fokus på de eksisterende ventilationsanlæg. De skal designes, så de forhindrer smittespredning. I bygninger med offentlig adgang som f.eks. supermarkeder, institutioner for børn og ældre, samt i offentlige kontorer kan man minimere risikoen for smittespredning via ventilationsanlæggene. Recirkulationen i ventilationsanlægget skal kunne slås fra, elektronisk eller manuelt. For selv hvis man har filtre på den recirkulerede luft, er det ifølge forskerteamet på BUILD sjældent godt nok til at tilbageholde vira.
13
A AU MATC HM AK E R
OM BUILD PÅ AALBORG UNIVERSITET
BUILD er Danmarks største institut inden for byggeri, anlæg og det byggede miljø. Instituttet har sit udgangspunkt i ingeniørvidenskaben, men har vigtige elementer fra samfundsvidenskab og humaniora. BUILD forsker og uddanner samt yder rådgivning til danske myndigheder i komplekse samfundsproblemstillinger relateret til f.eks. klimakrisen, urbanisering og ressourceknaphed.
Også fancoils, der bruges til at køle luften, bør man kunne slukke, medmindre der er et særligt behov for køling. Viruspartikler kan nemlig sætte sig i maskinens grove filter og blive blæst ind i lokalet, når den tændes igen. - Myndigheder, forskere og industrien skal begynde at se på, hvordan bygningsreglementet, normer og standarder kan ændres, så ventilationsanlæg i nye bygninger fra starten designes til at forhindre smittespredning. Fremtidige bygninger har brug for markant bedre ventilationssystemer for at minimere krydskontaminering, forbedre luftfordelingen og indblæsningskapaciteten, anbefaler professor emeritus Peter V. Nielsen ved Instituttet BUILD og fortsætter: - Man kunne for eksempel også tænke på systemer, der i perioder kan omstilles til særligt højt luftskifte og forsyning af ren udeluft ved mindre omstillinger, selv om det måske giver højere driftsomkostninger.
PETER V. NIELSEN PROFESSOR EMERITUS, INSTITUTTET BUILD, AAU
14
TEM A : I INNNNOVATI OVATION ON I I CCOORO RONAT NATID ID
A AU MATC HM AK E R
FRA KRISE TIL NYE MULIGHEDER:
VÆ K S T V I A D I G I T A L T R A N S F O R M A T I O N AF MONA BJØRN
KRISER KAN I ET LANGSIGTET UDVIKLINGSPERSPEKTIV BANE VEJ FOR NYE MULIGHEDER. VIRKSOMHEDER TILBYDES I EN TEMATISERET WEBINARRÆKKE HANDS-ON RÅD OM DIGITAL OMSTILLING. BAG WEBINARERNE STÅR AALBORG UNIVERSITET (AAU) OG DET REGIONALE ERHVERVSFREMMESYSTEM SOM ET LED I ET GENERELT SEKTORSAMARBEJDE OM VÆKSTFREMMENDE INITIATIVER TIL GAVN FOR NORDJYSKE VIRKSOMHEDER. Virksomheder tager i denne tid deres forretning til grundig revision. Hvordan kan den tilpasses, så den kommer bedst igennem den nuværende krise og er rustet til fremtidige? For de nordjyske små og mellemstore virksomheder (SMV) er der hjælp at hente. Under titlen ”Fra krise til nye muligheder” bliver der i en webinarrække givet gode, konkrete råd om blandt andet digital transformation af deres forretning. Webinarerne udbydes i et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Erhvervshus Nordjylland og De Nordjyske Erhvervskontorer. - Under Corona-krisen har vi oplevet, at de aktører, der koordinerer de nordjyske vækstindsatser er rykket endnu tættere sammen for at hjælpe vores trængte erhvervsliv. Ud af det er der opstået nye spændende idéer, som vi håber adresserer nogle af de mest presserende behov i de nordjyske virksomheder, siger Lars Erik Jønsson, adm. dir. i Erhvervshus Nordjylland (EHN) om samarbejdet. Webinarerne giver i løbet af sensommeren hands-on-råd om blandt andet digitale afsætningskanaler, om interne processer i forbindelse med digital transformation af virksomheden og værktøjer til at afsøge potentialer for nye forretningsmodeller.
LARS ERIK JØNSSON ADMINISTRERENDE DIREKTØR, ERHVERVSHUS NORDJYLLAND
HØJTUDDANNEDE SKABER VÆKST Webinarerne er et led i AAUs kontinuerlige partnersamarbejde omkring vækst og udvikling i nordjyske virksomheder. Vækst skabes også gennem ansættelse af højtuddannede, hvilket er omdrejningspunktet for Vækst Via Viden inititivet, som AAU er partner i. - Virksomheder, der ansætter en højtuddannet opnår en 41 % højere vækst over en femårig periode, end de, der ikke har højtuddannede ansat. Men kun ca. 20 % af Danmarks SMV har medarbejdere med akademikerbaggrund. På AAU vil vi gerne være med til at øge den procentdel, siger Vidensamarbejdschef Morten Dahlgaard fra AAU Innovation, der er Aalborg Universitets indgang for virksomheder til rådgivning omkring vidensamarbejde med studerende og forskere. SKAB VÆKST I DIN VIRKSOMHED MED NY VIDEN Indtil nu har Vækst Via Viden matchet flere end 750 højtuddannede med jobåbninger i nordjyske virksomheder. De gode resultater er skabt ved at forene kræfterne på tværs af erhvervsfremme-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Læs om hvordan en højtuddannet kan bidrage til væksten i netop din virksomhed på aau.dk/samarbejde og ehnj.dk/vvv
MORTEN DAHLGAARD VIDENSAMARBEJDSCHEF, AAU INNOVATION, AAU
15
TEM A : I N N OVATI ON I C O RO NAT ID
A AU MATC HM AK E R
N E T C O M PA N Y F I K M AT C H PÅ D I G I TA L J O B M E S S E FOR HØJTUDDANNEDE AF MONA BJØRN
DE NYUDDANNEDE AKADEMIKERE RAMMER DET CORONATRÆNGTE DANSKE ARBEJDSMARKED MED UDSIGT TIL EN HÅRD LANDING. FOR AT AFBØDE FALDET AFVIKLEDE AALBORG UNIVERSITET EN VIRTUEL JOBMESSE I SAMARBEJDE MED ALLE LANDETS ØVRIGE UNIVERSITETER. NETCOMPANY DELTOG PÅ MESSEN DANISH ACADEMIC JOB FAIR OG FIK EN HÅNDFULD LOVENDE JOBMATCH. Hos Netcompany, der yder end-to-end services fra rådgivning til implementering og drift af IT-løsninger, er man hele tiden på udkig efter højtkvalificeret arbejdskraft. Men aflysninger af job- og rekrutteringsmesser på grund af corona har udfordret it-virksomhedens normale tilgang til talentjagten. -I Netcompany foretrækker vi at møde de studerende til en dialog ansigt til ansigt. Nu hvor det ikke er muligt, er vi dog meget tilfredse med, at vi på trods af omstændighederne har fået mulighed for at få en virtuel snak med de studerende om mulighederne i IT-branchen. Det har været et godt supplement til vores andre indsatser, siger Anne Honum fra Netcompany om forventningerne til Danish Academic Job Fair.
FEM LOVENDE JOBMATCH PÅ TO EN HALV TIME Netcompanys stand havde knapt 200 besøgende i løbet af de to en halv time messen varede. Det er tæt på det gennemsnitlige besøgstal på alle messens 74 stande. Tæt på 20 procent af de i alt ca. 1000 chataktive besøgende havde en it-profil. - Vi havde mange besøgende og var i dialog med jobsøgende studerende fra Aalborg, Aarhus, Odense og København. Platformen var intuitiv og gjorde det let at se, hvem af kandidaterne, som var i dialog med en kollega. Hvis der blev stillet spørgsmål inden for en kollegas ekspertiseområde, var det hurtigt at overdrage hele chatdialogen, siger
Mikkel Faurby, der var én af de tre aktive Netcompany-medarbejdere, der bemandede standen. Netcompany er tilfredse med deres udbytte af messen, der er den første virtuelle jobmesse af sin slags i Danmark. Udover at spare rejsetid og omkostninger i forbindelse med standklargøring, fik virksomheden en håndfuld lovende jobmatch på messen. Kontakterne kom hovedsageligt i stand ved at virksomheden selv tog kontakt til potentielle kandidater, som var online.
DANISH ACADEMIC JOB FAIR Skabelsen af Danish Academic Job Fair er et eksempel på landets universiteters samarbejde om at imødegå den høje coronaafledte dimittendledighed. I alt 74 større private virksomheder, ministerier og styrelser med konkrete jobåbninger havde en stand på messen. 2500 højtuddannede jobsøgende havde registreret sig på messen med profiler inden for bl.a. it, virksomhedsøkonomi, marketing samt offentlig administration. Efter messen er der blevet sendt over 300 jobansøgninger via messeplatformen.
TEM A : I N N OVATI ON I C O RO NAT ID
16
A AU MATC HM AK E R
TEMA INNOVATION I CORONATID
DELRAPPORT: FORELØBIGE RESULTATER OM ØVRIGE FAGGRUPPER I UNDERSØGELSEN I undersøgelsen opdeler forskerne arbejdsmarkedet i tre overordnede kategorier: udearbejdende, hjemmearbejdende og hjemsendte. Ansatte i dagligvarebutikker (udearbejdende) har ikke oplevet markante forandringer i løsning af deres arbejdsopgaver. De forventer ikke at coronatiltagene i deres branche vil sætte sig særligt tydelige spor fremadrettet. De forventer stort set, at tingene hurtigt bliver som før. Dog håber de, at tiltagene omkring hygiejne fortsætter, og at kunderne vil tage dem til sig. Skolelærere, ejendomsmæglere og advokater (hjemmearbejdende) har oplevet en betydelig læring bl.a. omkring brugen af digitale redskaber og nye måder at organisere arbejdet. De tilhører samtidig den gruppe, der tager de mest positive erfaringer med og har de
største forventninger til, at coronaerfaringerne vil få konsekvenser for deres fremtidige arbejde hvad angår mere digital kommunikation og mere hjemmearbejde. Medarbejdere fra hotel- og restaurationsbranchen (hjemsendte) har taget deres arbejdsliv som helhed op til revision i betydeligt større omfang end de øvrige faggrupper i projektet. De har gjort sig mange overvejelser; om de skal skifte spor, gå i gang med en uddannelse eller andet. De hjemsendte har oplevet en positiv forbedring af deres fysiske trivsel trods usikkerhed om fremtidig jobsituation. Projektet er et samarbejde mellem Aalborg Universitet og konsulenthuset DISCUS. AAU-forskerne bag er lektor Claus D. Hansen og professor Thomas Bredgaard. Velliv Foreningen støtter projektet med tre mio. kr. Du kan følge projektet på www.coronaogarbejdslivet.aau.dk.
17
TEM A : I N N OVATI ON I C O RO NAT ID
A AU MATC HM AK E R
AAU-FORSKERE
UNDERSØGER CORONAKRISENS BETYDNING FOR VORES ARBEJDSLIV OG MENTALE SUNDHED AF THOMAS MØLLER CHRISTENSEN ET FORSKNINGSPROJEKT FRA AALBORG UNIVERSITET (AAU) BELYSER OG DOKUMENTERER DE FORANDRINGER SOM CORONAKRISEN HAR UDLØST FOR BÅDE UDEARBEJDENDE, HJEMMEARBEJDENDE OG HJEMSENDTE. RESULTATERNE FRA DEN FØRSTE DELRAPPORT PEGER BLANDT ANDET PÅ, AT FORSKELLIGE FAGGRUPPER HAR OPLEVET CORONAKRISEN MEGET FORSKELLIGT. Coronaepidemiens indtog i Danmark medførte en øjeblikkelig og grundlæggende forandring af det danske arbejdsmarked. Der er ikke i nyere tid sket så pludselige og fundamentale ændringer af arbejdsvilkår, arbejdsorganisering, sociale relationer og arbejdsmarkedsforhold, som dem vi oplevede, da Danmark blev lukket ned. Et AAU-forskningsprojekt er nu i gang med at dokumentere, studere og analysere begivenhedens betydning for vores arbejdsliv og mentale sundhed. En af forskerne, der står bag undersøgelsen, er professor Thomas Bredgaard fra Center for Arbejdsmarkedsforskning. - Det er helt afgørende, at vi får kortlagt og analyseret de store ændringer af arbejdslivet, som rigtig mange danskere har oplevet. Hvilke positive og negative konsekvenser har det på kort og længere sigt for arbejdsorganisering, arbejdsmiljøet, arbejds-/familielivsbalancen og den mentale sundhed? spørger Thomas Bredgaard.
DE UDEARBEJDENDE, HJEMMEARBEJDENDE OG HJEMSENDTE I undersøgelsen opdeler forskerne arbejdsmarkedet i tre overordnede kategorier: udearbejdende, hjemmearbejdende og hjemsendte. Sygeplejersker og butiksansatte, der stadig er på arbejde, men under nye betingelser, repræsenterer de udearbejdende. Blandt de hjemmearbejdende har fokus været på folkeskolelærere samt ejendomsmæglere, advokater og revisorer. Og endelig som eksempler på hjemsendte undersøger projektet hotel- og restaurationsansatte. Deltagerne i de tre kategorier udgør tilsammen ca. 100 personer, som gennemfører telefoninterviews og spørgeskemaundersøgelser i foråret og efteråret 2020 samt foråret 2021. De tre nedslag tegner et vigtigt billede af konsekvenserne af en stor omvæltning i det danske arbejdsliv.
- At få indsamlet dokumentation om denne enestående periode i dansk arbejdslivshistorie er faktisk unikt i sig selv. Men vi gør det også for at blive klogere på, hvilke positive og negative forandringer nedlukningen og Coronavirussen har udløst – og hvilke af dem, der er kommet for at blive, siger Thomas Bredgaard.
FORSKELLIGE ERFARINGER Den første delrapport fra projektet blev offentliggjort i juni. Den viser, at der generelt har været fælles oplevelser blandt de interviewede omkring usikkerhed om fremtiden, frygt for smitte og smittespredning og endelig nye relationer til henholdsvis kunder, patienter og elever. Men de interviewede har også haft meget forskellige erfaringer med den første periode efter nedlukningen. - Sygeplejerskerne har generelt haft en negativ trivsel med et stort pres i deres arbejde og indgribende forandringer i løsningen af deres arbejdsopgaver. En del af dem er ligefrem nervøse for, at der vil komme nye tiltag for at effektivisere deres arbejdsformer, forklarer Thomas Bredgaard. Omvendt har folkeskolelærerne oplevet en positiv konsekvens af coronanedlukningen, fortæller Thomas Bredgaard. - Meget af den modstand, der var mod fjern- og online-undervisning, er næsten forsvundet som dug fra solen, og de kan i dag se mange muligheder i online-undervisningen. Derfor kan det godt se ud til, at det er kommet for at blive. Men om det er tilfældet og i hvilken udstrækning, vil vi kunne dokumentere med det her projekt.
THOMAS BREDGAARD PROFESSOR, CENTER FOR ARBEJDSMARKEDSFORSKNING, AAU
TEM A : I N N OVATI ON I C O RO NAT ID
TEMA INNOVATION I CORONATID
FAKTA OM PROJEKTET University College Nordjylland (UCN) er projektholder for projektet. Det gennemføres i samarbejde med AAU, Professionshøjskolen Absalon, Aarhus Universitet, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, University College Lillebælt, UC Syd og VIA University College. Uddannelses- og Forskningsministeriet har bevilliget en million kroner til projektet.
18
A AU MATC HM AK E R
19
TEM A : I N N OVATI ON I C O RO NAT ID
A AU MATC HM AK E R
CORONAUNDERVISNING UNDER LUP AF SUSANNE TOGEBY KAN MAN ENGAGERE SIG I UNDERVISNING, NÅR MAN IKKE ER I SAMME FYSISKE RUM? KAN MAN FØLE SIG MOTIVERET, NÅR MAN ER PÅ AFSTAND? FORSKERE FRA AAU SKAL EVALUERE DEN ONLINE-UNDERVISNING, SOM CORONAEPIDEMIEN HAR FORÅRSAGET. I PROJEKTET, DER SKAL AFDÆKKE FORDELE OG ULEMPER, DELTAGER I ALT 10 VIDEREGÅENDE UDDANNELSESINSTITUTIONER.
Da coronapandemien lukkede store dele af Danmark ned, måtte undervisere og studerende på AAU og landets øvrige videregående uddannelser omlægge undervisningen. Studerendes grupperumsmøder blev afløst af online Teams-møder og forelæsninger med talende PowerPoints. Men hvad betyder de ændrede praksisser egentlig for læring og pædagogik? Kan underviseren f.eks. i online-forelæsninger bidrage til de studerendes refleksion over stoffet? Kan man motivere og engagere sig i undervisning, når man ikke er i samme fysiske rum som underviseren og sine medstuderende? Ulla Konnerup på Det Humanistiske Fakultet er leder for projektet på AAU. Sammen med professor Thomas Ryberg fra Institut for Kommunikation og Psykologi står hun for dataindsamling og analyse. - Vi skal afdække, hvad vi har lært; hvad der dur, og hvad der ikke dur i den online-undervisning, der har fundet sted under coronapandemien. Vi vil gerne undersøge, hvornår det giver mening at inddrage digitale metoder, og om man kan opnå det samme pædagogisk og læringsmæssigt. Vi får også et grundlag for at se, om undervisere og studerende har digitale kompetencer, som vi kan bygge videre på, og om vi på grundlag af erfaringerne kan udvide vores digitale praksisser, siger Ulla Konnerup.
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER SKAL UDVIKLE DIGITALE UNDERVISNINGSREDSKABER Projektet, der er støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet, skal bidrage til at dele viden på tværs, så de videregående uddannelser kan udvikle deres arbejde med at bruge digitale og teknologiske redskaber i undervisning og eksamen. Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen vil dykke ned i resultaterne med stor interesse.
- COVID-19 har betydet, at vores undervisere og studerende har måttet tage nye digitale værktøjer i brug i undervisningen. Og rigtig mange steder har erfaringerne faktisk været positive. Det er vigtigt at vi lærer af de erfaringer, der er blevet gjort. Jeg tror, vi er mange, der har oplevet små glimt i den nye digitale måde at omgås hinanden på, som vi kan tage med videre. Det skal det her projekt bidrage til at samle op på, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
ØGET DIGITALT VIDENSAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF TID OG RUM Ifølge Ulla Konnerup kan man forestille sig, at udvidede digitale praksisser i undervisningen kan give nogle muligheder for kontaktflader på tværs af tid og rum. Det kunne for eksempel være bedre mulighed for at have undervisning og kontakt med studerende, der er på udlandsophold eller i praktik, eller øget samarbejde med eksterne partnere. - På AAU er vi særligt interesserede i, hvordan vi kan understøtte vores problembaserede læringsmodel (PBL) gennem digitale metoder og måske endda kvalificere PBL. Er det for eksempel muligt at have brugerinvolverende aktiviteter, når man ikke er i samme rum? Eller at indsamle empiri, når man ikke har fysiske muligheder, spørger Ulla Konnerup. Dataindsamlingen begynder i juni, og projektet afsluttes ved udgangen af 2020.
ULLA KONNERUP PROJEKTLEDER, DET HUMANISTISKE FAKULTET, AAU
TEM A : I N N OVATI ON I C O RO NAT ID
20
A AU MATC HM AK E R
PROBLEMBASERET LÆRING HJÆLPER I KAMPEN MOD CORONA AF THOMAS MØLLER CHRISTENSEN
AALBORG UNIVERSITET (AAU) DELTOG SOM PARTNER, DA EU-KOMMISSIONEN I APRIL AFHOLDTE ET STORT ONLINE HACKATHON. DE 21.000 DELTAGERE SKULLE UDVIKLE LØSNINGER PÅ CORONAAFLEDTE SAMFUNDSUDFORDRINGER - BLANDT ANDET MED HJÆLP FRA PROBLEMBASERET LÆRING (PBL).
Coronapandemien har medført store negative sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser for ikke bare Danmark men hele verden.
problemet fuldt ud. Så her var helt basale PBL-principper til stor gavn for deres arbejde, siger Jacob Lundberg og fortsætter:
Derfor mødtes mere end 21.000 innovatører, forskere, investorer og borgere fra hele Europa til et online hackathon i april arrangeret af EUKommissionen. Hackathonet ”#EUvsVirus”, udviklede i løbet af en weekend mere end 2.150 innovative løsninger på coronarelaterede udfordringer.
- For mig personligt var det også et lynkursus i at vejlede og arbejde med forskellige kulturer. Jeg havde ikke to hold fra samme land, så det var spændende, at skulle omstille min feedback og vejledning til forskellige nationaliteter.
- Det har været et stort organisatorisk arbejde for dem, der stod bag. Det var superambitiøst at samle så mange mennesker virtuelt, men jeg synes, det fungerede rigtig godt, fortæller Jacob Lundberg, der er forretningsudvikler ved AAU Innovation.
PROBLEMBASERET LØSNING SIKREDE GOD FREMDRIFT Jacob Lundberg deltog ved #EUvsVirus som mentor for syv iværksætterteams, der udviklede forskellige løsninger, der skal sikre flere virksomheders overlevelse gennem krisen. - Det var fedt at opleve, at PBL, som er et grundelement hos AAU-studerende, gav stor værdi for de internationale startups, jeg vejledte. De tænkte hurtigt i løsninger uden at forstå
JACOB LUNDBERG FORRETNINGSUDVIKLER, AAU INNOVATION
AAU ER EN ATTRAKTIV PARTNER I EU AAU deltog som partner på det stort anlagte hackathon. AAU spiller i forvejen en aktiv rolle i kampen mod coronavirussen, og #EUvsVirus var en god mulighed for at bidrage på europæisk plan. Især fordi formen er en del af hele AAU´s DNA. Det fortæller Anne Drivsholm Sand, der er EUkonsulent hos AAU Innovation. - AAU er en attraktiv partner, og EU-Kommissionen ville gerne have os med for at bidrage, fortælle og vise andre aktører, hvordan man arbejder sammen på tværs af fagligheder for at løse globale udfordringer i samfundet på en måde, der skaber værdi for borgerne. FAKTA OM #EUVSVIRUS Ca. en måned efter #EUvsVirus afholdte EU-Kommissionen en matchweekend, hvor de vindende løsninger blev matchet med nye medarbejdere, partnere og investorer for at kunne realisere deres løsningsforslag. Du kan læse mere om #EUvsVirus på https://euvsvirus.org.
21
TEM A : I N N OVATI ON I C O RO NAT ID
A AU MATC HM AK E R
I D E K ATA L O G :
F O R S K E R E S A M L E R E K S E M P L E R PÅ GOD SMITTEHÅNDTERING I DEN KOMMUNALE ÆLDREPLEJE AF MORTEN APPEL
HVORDAN UNDGÅR VI, AT COVID-19-SMITTE SPREDER SIG PÅ DE DANSKE PLEJECENTRE, OG HVAD SKAL DER SKE, HVIS SMITTEN ALLEREDE ER KOMMET IND? NYT FORSKNINGSPROJEKT PÅ AALBORG UNIVERSITET (AAU) UNDERSØGER, HVORDAN SMITTESPREDNINGEN ER BLEVET HÅNDTERET OG UDVIKLER ET IDEKATALOG MED KONKRETE METODER TIL GOD SMITTEHÅNDTERING I DEN KOMMUNALE ÆLDREPLEJE.
ER DE ETABLEREDE RUTINER GODE NOK I FORHOLD TIL CORONAVIRUS? Allerede tidligt stod det klart, at Covid-19 var særligt farlig for ældre mennesker og udsatte grupper i samfundet. Det førte hurtigt til skærpede krav og restriktioner på de danske plejecentre i et forsøg på at mindske smittespredningen. Forekomsten af smitsomme sygdomme og håndteringen af dem er ikke et nyt fænomen i den kommunale ældrepleje, men de yderst smitsomme kendetegn ved COVID-19 både tester og sætter spørgsmålstegn ved, om etablerede rutiner og procedurer er gode nok i forhold til den nye virus. Det er omdrejningspunktet for forskningsprojektet, fortæller professor og forskningsleder ved Institut for Politik og Samfund på AAU, Morten Balle Hansen. - Ældre mennesker er specielt udsatte i forbindelse med denne epidemi. Derudover er der flere eksempler både herhjemme og i udlandet på, at når smitten først er kommet indenfor på et plejecenter eller i hjemmeplejen, så kan det virkelig ramme en stor gruppe af sårbare mennesker meget hårdt.
MORTEN BALLE HANSEN PROFESSOR, INSTITUT FOR POLITIK OG SAMFUND, AAU
EFFEKTIV SMITTEBEKÆMPELSE SKAL BALANCERE MED DE ÆLDRES PSYKISKE VELBEFINDENDE Selvom smittetrykket falder, vil der stadig være en betydelig risiko for den ældre del af befolkningen, så længe virus er i samfundet. Det er derfor nødvendigt at finde en balance. - Man siger jo, at et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste. Derfor skal der udover at være styr på smitten for at beskytte beboere og ansatte også være et fokus på, hvordan de ældre har det psykisk, siger Morten Balle Hansen. Hvis det skulle lykkes at lukke smitten helt ned, og den ikke blusser op igen, bliver idékataloget et brugbart redskab i udviklingen af en fremadrettet beredskabsplan. Idékataloget forventes at være klar til at blive taget i brug i den danske ældrepleje, og i de øvrige nordiske lande, i august i år.
FAKTA OM PROJEKTET Projektet er finansieret af Velux Fonden og Aalborg Universitet. Udover kataloget er det målet med projektet at skabe et grundlag for en langsigtet kapacitetsopbygning på området.
DOWNLOAD FRA GOOGLE PLAY ELLER APP STORE
AAU CONNECT APPEN
- VIDEN, AKTIVITETER OG SAMARBEJDE
Hvad kan Aalborg Universitet tilbyde dig? AAU Connect appen giver dig overblikket. Forskningsnyt, events og samarbejdsmuligheder, der matcher dine interesser, lige ved hånden.
