AAU Matchmaker 2020, nr. 1 by AAU Innovation

NR. 1 - 2020

TEMA VIDEN DER NYTTER

B Æ R E D Y G T I G T S V A M P E B AT T E R I SKAL LAGRE GRØN STRØM

BIOGENITY – K U N S T I G I N T E L L I G E N S O G B I O L O G I S K D ATA S K A L B E K Æ M P E S Y G D O M M E O G S PA R E R E S S O U R C E R

INDHOLD BÆREDYGTIGT SVAMPEBATTERI SKAL LAGRE GRØN STRØM 4 BIOGENITY – KUNSTIG INTELLIGENS OG BIOLOGISK DATA SKAL BEKÆMPE SYGDOMME OG SPARE RESSOURCER 6

KOM MED DIN HISTORIE Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

AAU-FORSKERE VIL ENERGIMÆRKE SOFTWARE 8 TUNNEL VISION GAMES – NY NORDJYSK SPILLER I DEN GLOBALE SPILINDUSTRI 10

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

Mail indhold eller spørgsmål til: Mona Bjørn / mob@adm.aau.dk

Redaktør Mona Bjørn / mob@adm.aau.dk Layout & Grafik Designwerke / ann@designwerke.dk Faste journalister Nelly Sander / nsa@adm.aau.dk Thomas Møller Christensen / thmc@adm.aau.dk Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk Debbie Pedersen / dp@hst.aau.dk Susanne Togeby / susannet@hum.aau.dk Hiwa Ahmadi / hiah@adm.aau.dk Fotos Aalborg Universitet Lars Horn/Baghuset Flyvevåbnets Fototjeneste Rafael Zajac Abonnementskontakt match@aau.dk

HVORDAN OPGØR VI UNIVERSITETERNES SAMFUNDSIMPACT? 12 ENTREPRENØRSKAB OG KOMMERCIALISERING AF FORSKNING PÅ AALBORG UNIVERSITET 14

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os.

Deadline for materiale til næste udgivelse er den 1. maj 2020.

16 AAU CASE COMPETITION – TDC NET SPOTTER TALENTER GENNEM CASESAMARBEJDE 20

TOURISMX – STEDBUNDNE TURISTOPLEVELSER FÅR TILTRÆNGT INNOVATIONSLØFT 16 ANSÆTTELSE AF AKADEMIKERE I ERHVERVSLIVET ER NEM VEJ TIL MERE INNOVATION 18

INDUSTRIELT DESIGN-STUDERENDE UDVIKLER NYE, EFFEKTIVE PRODUKTER FOR FLYVEVÅBNET 22 ÉN PLATFORM TIL ALLE ROBOTTER – INTUITIVT SOFTWARE EFFEKTIVISERER INDUSTRIEL PRODUKTION 24 HUMANISTER TAGER GAZELLESPRINGET FOR ANDET ÅR I TRÆK 26 ARRANGEMENTER 28

TEM A : VI DE N DER N YT T ER

A AU MATC HM AK E R

VI S KABER VIDEN DER NYT TE R I Danmark investeres der hvert år 23 milliarder kroner i offentligt finansieret forskning. Hvilken nytte gør de penge for vores fælles samfund? Hvilken værdi skaber universiteterne i form af innovation, vækst og øget konkurrenceevne i danske virksomheder for den sum? De spørgsmål har været højt placeret på den politiske dagsorden i den seneste tid. Fra Aalborg Universitets side kan vi ikke være uenige i, at vi skal have mest muligt ud af investeringerne i innovation i Danmark. Vi vil gerne medvirke til et endnu stærkere samarbejde med danske virksomheder, og det kræver bl.a. gensidig åbenhed, lydhørhed, vilje og evne til samarbejde. Og erkendelse af at begge parter har brug for hinanden.

Fælles for alle disse er, at intet sker i en isoleret AAU-kontekst. Intet skabes uden tætte, gensidige samarbejder med private virksomheder, offentlige aktører, industripartnere, investorer og myndigheder i hele Danmark. Universiteterne er brofaste med resten af samfundet og på AAU bestræber vi os hårdt på fortsat at bevise vores værd og at skabe viden, der ikke alene nytter, men også bliver nyttiggjort. God læselyst. DORTE STIGAARD, INNOVATIONSDIREKTØR AALBORG UNIVERSITET

I Region Nordjylland kan vi være stolte af, at hele 14 procent af virksomhederne indgår i et samarbejde med et dansk universitet, mens samme tal er 7,5 procent for Region Hovedstaden, der er nummer to på listen. Men vi læner os ikke tilbage. Vi skal have hele Danmark med, og vi har mange gode eksempler på, hvordan der slås bro mellem sektorerne. I dette nummer af AAU Matchmaker kan du læse om, hvordan vi på AAU gør nytte, når vi gør forskning til forretning, byder ind i den grønne omstilling med bæredygtige løsninger og understøtter videniværksættere og entreprenant tankegang hos vores studerende og ansatte.

OM AAU INNOVATION AAU Innovation tilbyder virksomheder og offentlige institutioner en let indgang til de mange kompetencer, som universitetets studerende og forskere besidder. Vi rådgiver om AAUs samarbejdsmuligheder og er behjælpelige med at skabe kontakt til de rette fagmiljøer.

Med støtte fra:

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og cases om vidensamarbejde med AAU, udgives af AAU Innovation. Læs mere om samarbejdsmulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: AAU Innnovation, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst mail: match@aau.dk web: match.aau.dk

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

TEM A : VI DE N DER N YT T ER

A AU MATC HM AK E R

TEMA VIDEN DER NYTTER

BÆREDYGTIGT SVAMPEBATTERI SKAL LAGRE GRØN STRØM A F H I VA A H M A D I

FREMTIDENS VINDMØLLESTRØM KAN LAGRES I BÆREDYGTIGE BATTERIER LAVET AF SVAMPE. PH.D. STUDERENDE SEBASTIAN BIRKEDAL FRA AAU I ESBJERG HAR BYGGET FLERE VELFUNGERENDE PROTOTYPER AF ET SVAMPEBATTERI, DER I STOR SKALA BÅDE VIL KUNNE LØSE BEHOVET FOR BATTERIKAPACITET TIL VINDSTILLE DAGE OG MINDSKE KLIMABELASTNINGEN FORBUNDET MED DEN NUVÆRENDE PRODUKTION AF BATTERIER. Når solceller og vindmøller producerer mere strøm, end vi kan bruge, så kan energien i fremtiden lagres miljøvenligt og billigt i batterier lavet af svampe. I hvert fald, hvis det står til Sebastian Birkedal og hans forskerkolleger på AAU, der har opfundet svampebatteriet og nu arbejder på at udvikle det i større skala. Den nuværende produktion af batterier baseret på metaller som vanadium er stærkt klimabelastende, og det er svært at genanvende de miljøskade-

lige stoffer. Det er et problem, for fremtidens grønne samfund har brug for batterikapacitet til at lagre strøm på f.eks. blæsende dage til brug på vindstille dage. - I stedet for at være afhængige af minedrift, som er skadelig for planeten, så bruger vi i stedet organiske stoffer, som vi udvinder fra svampe, vi selv dyrker. Quinoner fra svampe kan bruges som elektrolytter i batteriet, er miljøvenlige at producere, og når batteriet en dag er udtjent, så er alle

TEM A : VI DE N DER N YT T ER

stofferne 100 % biologisk nedbrydelige, siger Ph.d.-studerende Sebastian Birkedal fra AAU i Esbjerg. For opfindelsen og arbejdet med at forbedre svampebatteriet har Sebastian Birkedal vundet Nordjysk Universitetsfonds Innovationspris, der uddeles hvert år af som en anerkendelse og støtte til en ph.d.-studerende, der anses for at have et stort potentiale for innovation inden for sit forskningsområde og som forventes at yde et væsentligt bidrag til at styrke Danmark som videnssamfund. I vurderingen lægges særlig vægt på innovation, forretningsmæssigt potentiale og løsning af konkrete behov og problemstillinger i samfundet.

VERDENS FØRSTE SVAMPEBATTERI Projektet med at udvikle og forbedre svampebatteriet har med tiden vokset sig stort, men det startede med Sebastians Birkedals bachelorprojekt, som for første gang beviste, at man kunne skabe et batteri ud af svampe, som han selv havde dyrket og udvundet stoffer fra. - Dengang var det på et meget primitivt plan, men det viste, at der var et potentiale til at forske videre og se, om det også var muligt at forbedre metoden så meget, at vi kunne producere brugbare batterier i stor skala til kommerciel brug, siger Sebastian Birkedal.

A AU MATC HM AK E R

SKALA OG KOMMERCIALISERING Sebastian Birkedal har bygget flere velfungerende prototyper af svampebatteriet, samtidig med at han og de andre forskere arbejder på at optimere alle dele af processen fra svampedyrkning til elektronik. - Forskningen er nu nået dertil, hvor det rigtig begynder at ligne noget. Vi har fundet nogle gode svampe, der leverer et højt udbytte af de rigtige stoffer. Vi arbejder på mere effektive metoder til at udvinde stofferne. Og jeg har bygget prototypen på selve batteriet i en skala, hvor vi kan udføre tests på det i laboratoriet, siger Sebastian Birkedal fra AAU i Esbjerg. Målet er, at svampebatteriet på et tidspunkt også skal blive økonomisk bæredygtigt i stor skala. Derfor skal der senere bygges en prototype på størrelse med en kummefryser, som kan kobles på en lille vindmølle og testes i praksis. På længere sigt skal det kommercielle potentiale undersøges sammen med bl.a. folk fra vindmøllebranchen. Samtidig fortsætter arbejdet med at optimere på svampene, kemien og batteriet, så prisen kommer ned, før man når dertil, hvor svampebatterier kan produceres i skibscontainerstørrelse, som er nødvendigt for at kunne bruges i vindmølleparker i fuld størrelse.

FAKTA OM SVAMPEBATTERIET Forskningsprojektet involverer nu forskergrupper i tre byer. Foruden en større gruppe på AAU i Esbjerg, hvor det hele startede, og hvor selve svampebatteriet bliver bygget og testet, er der også et forskerhold på AAU i Aalborg, der arbejder med DNA-sekventering og optimering af svampene på celleniveau og et hold på DTU, der bl.a. arbejder med at dyrke svampene både billigt og bæredygtigt i industriel skala.

Svampebatteriet er et organisk alternativ til de klimabelastende redox-flow-batterier. Det anvender udvundne kemiske forbindelser fra svampe som elektrolytter i batteriet. Der er søgt patent på svampebatteriet, som sikrer udvikling og kommercialisering af teknologien.

TEM A : VI DE N DER N YT T ER

A AU MATC HM AK E R

TEMA VIDEN DER NYTTER

BI O GENITY

– K U N S T I G I N T E L L I G E N S O G B I O L O G I S K D ATA S K A L B E K Æ M P E S Y G D O M M E O G S PA R E R E S S O U R C E R AF DEBBIE PEDERSEN BIOGENITY OMSÆTTER STORE BIOMEDICINSKE DATASÆT TIL VÆRDIFULD INDSIGT FOR DEN FARMACEUTISKE INDUSTRI. MED AFSÆT I BIOLOGISK OG KEMISK FORSTÅELSE OG VIDEN OM DE SENESTE TEKNIKKER INDEN FOR KUNSTIG INTELLIGENS KAN DE TO TIDLIGERE AAU-STUDERENDE BAG BIOGENITY SKABE VÆRDIFULDE LØSNINGER TIL AT FREMME SYGDOMSBEKÆMPELSE. FRA IDE TIL FORRETNING Idéen til dataanalyse-virksomheden Biogenity opstod ifølge de to virksomhedsstiftere Kenneth Kastaniegaard og Louis Loeb ud fra en tro på, at sygdomsbekæmpelse måtte kunne gøres bedre og mere effektivt. Biogenity hjælper i dag små og store virksomheder og forskningsenheder med at udføre og optimere deres lægemiddeludvikling. Ved at outsource arbejdet til Biogenity får kunderne frigivet dyrebar tid og en omkostningseffektiv analyse, der også er let reproducerbar.

LOUIS LOEB - SALG OG MARKETINGCHEF, BIOGENITY

I den farmaceutiske industri og i forskningslaboratorier har man i årtier søgt efter biomarkører, som er unikke tendenser i en specifik sygdom, gennem analyse af biologisk materiale. Ifølge Kenneth Kastaniegaard er der i de seneste år sket en udvikling i de biologiske analyseværktøjer, som giver ny og større indsigt i biologien og skaber megen data. Den nye indsigt er positiv, men den store datamængde øger kompleksiteten i at forstå og drage viden ud af den. Det øger risikoen for f.eks. at opnå et såkaldt falsk-positivt resultat, som kan resultere i, at der satses på udvikling af diagnoseværktøjer, som i sidste ende ikke er brugbare. - Forskningen har nået et stadie, hvor der bliver foretaget så mange højkomplekse studier, at den traditionelle metode er forældet. Der er opstået et behov for at analysere data på en ny måde. Biogenity har derfor udviklet et banebrydende produkt, som på én gang kan håndtere større datasæt, men også formidle den biologiske indsigt, der kan udvindes fra data, så den er målrettet de forskningsrelaterede spørgsmål. Vores mål er at fremskynde og fokusere søgningen efter nye biomarkører, forklarer Kenneth Kastaniegaard.

TEM A : VI DE N DER N YT T ER

A AU MATC HM AK E R

BIOGENITYS VEJ FRA FORSKNING TIL FORRETNING Biogenity har bl.a. modtaget økonomisk støtte og faglig support fra: • Horizon 2020 – EU’s rammeprogram for forskning og innovation • Innobooster og Innofounder Graduate, Innovationsfonden • Open Entrepreneurship, AAU • Innovativ Vækst, Erhvervshus Nordjylland • SUND Inkubator, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, AAU • SEA – Supporting Entrepreneurship at AAU

KUNSTIG INTELLIGENS MARKERER VEJEN TIL SYGDOMSBEKÆMPELSE Biomarkørerne bruges til at forudsige eksempelvis sygdom. Hver sete biomarkør i et datasæt indeholder vigtige informationer om en sygdomstilstand, som er nødvendige for at udvikle eller teste om et givent lægemiddel har virkning. Netop derfor er det afgørende for forskningsresultatet at arbejde med store datasæt for derfra at kunne fremskynde processen mod sygdomsbekæmpelse. Biogenitys teknologi åbner op for, at flere forskere kan anskue og fortolke sygdomme på baggrund af data, fordi de automatiserede algoritmer håndterer store dele af dataanalysen. Den del af forskningsprocessen er omfattende, særligt hvis man ikke er uddannet dataforsker. – Hurtigere analyse af såkaldt ekspressionsdata er afgørende i forskning inden for medicin og sundhedsvidenskab. Derfor arbejder vi med superviseret machine learning for at optimere systemerne og dermed også arbejdsprocesserne i laboratorier. Automatisering kan netop frigive tid og dermed også økonomiske ressourcer. Og dét skal til for at lande de gode løsninger, som skal gavne patienter, industri og selvfølgelig vores sundhedsvæsen, fortæller Kenneth Kastaniegaard.

INGENIØREN OG KOMMUNIKATØREN Kenneth Kastaniegaard og Louis Loeb kendte hinanden inden de startede Biogenity. De har begge studeret på AAU. Louis Loeb uddannede sig i kommunikation og digitale medier (BA) og som informationsteknolog (KA). Kenneth Kastaniegaard valgte forskervejen efter at have læst medicinsk bioteknologi. Under sit ph.d.-studie i biomedical engineering på Institut for

Medicin og Sundhedsteknologi blev Kenneth inspireret til at omsætte sin forskningsviden og erfaring fra biomedicin-laboratoriet til at praktisere og udvikle nye metoder til at fremme bekæmpelse af sygdomme. Han kontaktede derfor Louis, som havde erfaring med virksomhedsopstart. – Kombinationen af hver vores professionelle profil har virkelig vist sig afgørende for vores succes. Tværfaglighed er en styrke, som ofte bliver positivt fremhævet af vores partnere og kunder og har uden tvivl åbnet døre for vores deltagelse i innovationsstøtteprogrammer, fortæller Louis Loeb og tilføjer at Biogenity har accelereret langt hurtigere, end de ville kunne gøre på egen hånd, takket være bl.a. kommercialiseringsvejledning fra AAU.

PRÆDIKTION MED KUNSTIG INTELLIGENS TIL FREMTIDENS LÆGEMIDLER Biogenity vandt kommercialiseringsinitiativet Open Entrepreneurships iværksætterpris i 2019 og potentialet vokser fortsat. Sammen med en tysk samarbejdspartner er Biogenity nu i gang med et nyt proof-of-concept projekt, som omhandler prædiktion af antistoffer ved hjælp af kunstig intelligens. Et antistof, som produceres af immunsystemet, kan neutralisere fjendtlige elementer som f.eks. vira, bakterier og kræft.

KENNETH KASTANIEGAARD - ADMINISTRERENDE DIREKTØR, BIOGENITY

TEM A : VI DE N DER N YT T ER

A AU MATC HM AK E R

TEMA VIDEN DER NYTTER

AAU-FORSKERE VIL ENERGIMÆRKE SOFTWARE A F N E L LY S A N D E R

BRUGEN AF IT ER EN AF NUTIDENS HELT STORE STRØMSLUGERE. DERFOR ARBEJDER FORSKERE PÅ METODER TIL AT MÅLE KONKRET STRØMFORBRUG OG DERNÆST UDVIKLE ET ENERGIMÆRKE, SÅ VI I FREMTIDEN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIG SOFTWARE OG SOFTWAREINSTALLATIONER.

TEM A : VI DE N DER N YT T ER

Energiforbrug og CO2-aftryk skal være en parameter i fremtiden, når eksempelvis virksomheder og myndigheder skal anskaffe nye IT-systemer. Ligesom det i dag kendes fra hårde hvidevarer, kommer der i fremtiden til stå et A++ på et givent it-system, hvis det står til IT-Brancheforeningen og en række medlemsvirksomheder, som derfor har bedt forskere fra Aalborg Universitet om at kortlægge, hvordan software påvirker energiforbruget i IT-systemer. Forskningsprojektet, som netop er skudt i gang, foregår i samarbejde med kolleger fra RUC og DTU.

A AU MATC HM AK E R

ENERGIMÆRKNINGSPROJEKTET AAU, DTU og RUC er partnere i forskningsprojektet. Virksomhederne Edora A/S, Digiplex1 ApS og Infrateam ApS bidrager til forskningsprojektet med praktiske erfaringer omkring udvikling af software, hosting af softwareløsninger, planlægning og drift af datacentre. Første del af projektet er delvist finansieret af innovationsnetværket InfinIT.

IT ER SKYLD I STADIGT STIGENDE STRØMFORBRUG It sluger i dag omkring ti procent af verdens samlede elektricitetsforbrug. Og skal man tro på engelske The Times koster det lige så meget energi at se en film på Netflix, som det koster at koge vand til 60 kopper te. Spørger man Google, forbruger én googlesøgning den samme mængde energi, som en 60W-pære, der står tændt i 17 sekunder. − Tendensen er tydelig. It brænder mere og mere energi af, for vi bruger mere og mere af det, og det bliver mere og mere avanceret. Derfor skal vi i fremtiden være meget mere bevidste om det energiforbrug, software er med til at generere, forklarer AAU-professor MSO Bent Thomsen. Software i sig selv bruger naturligvis ikke energi, men det gør den hardware, softwaren kører på. Hardwaren drives af software, så i den sidste ende er der en sammenhæng mellem software og energiforbrug, og derfor giver det ifølge Bent Thomsen mening at tale om et energimærke til software.

STOR UDFORDRING AT MÅLE STRØMFORBRUG I DATACENTRE Bent Thomsen sætter i øvrigt spørgsmålstegn ved nøjagtigheden af beregninger som de ovennævnte fra The Times og Google. I dag er man nemlig ikke i stand til at foretage en nøjagtig udregning af et givent itsystems energiforbrug. Udviklernes fokus har været rettet mod begreber som funktionalitet og hardwarestørrelse og ikke mod energiforbrug. Og at kunne beregne energiforbruget er første skridt i retning af overhovedet at kunne energimærke software.

- Hvis vi skal se på en applikation som fx netbank, kører den måske i et datacenter på en server, der også hoster Nordjyske Online, 117 banker eller det offentliges e-Boks. Vi ved ikke, hvilken software der kører i samme datacenter, hvilken software vi faktisk interagerer med. Vi ved faktisk ikke engang, hvilket datacenter det kører i.

MINDRE ENERGIFORBRUG I FREMTIDENS SOFTWARE KRÆVER ET NYT PROGRAMMERINGSSPROG Når metoden er på plads til at måle strømforbruget, og forskerne i samarbejde med de rette instanser kan begynde at definere energimærkningen, vil det næste naturlige skridt i projektet være at se på, hvordan man fremadrettet kan reducere det strømforbrug, softwaren genererer. Et sted, hvor der virkelig er noget at hente, forklarer Bent Thomsen, er i programmeringssproget og i compileren, der oversætter programmeringssproget til maskinkode. − De gængse programmeringssprog som C++ og C# opererer ikke med begrebet energiforbrug, og det gør det meget svært for programmørerne at adressere det i programmerne. Derfor er det nødvendigt at udvikle programmeringssprog, der forholder sig til energiforbrug, så programmørerne får bedre mulighed for at tage det med i deres udvikling af ny software, siger han.

− Det er en meget kompleks opgave, for vi skal i princippet have det hele med. Softwarens påvirkning af strømforbruget på den enkelte computer, på netværksdelen, måske på en lokal server og, når der er tale om de mere og mere gængse cloudservices, på serversiden i datacenteret, forklarer Bent Thomsen. En stor udfordring er at måle strømforbruget i datacenteret, for hvordan skal man måle strømmen i netop den del af datacenteret, som den givne software kører i? Desuden kører flere applikationer på samme server, så en yderligere udfordring er at adskille lige den software, der skal måles strømforbrug på, fra de øvrige applikationer, der kører på samme server.

BENT THOMSEN - PROFESSOR MSO, INSTITUT FOR DATOLOGI, AAU

TEM A : VI DE N DER N YT T ER

A AU MATC HM AK E R

TEMA VIDEN DER NYTTER

– NY NORDJYSK SPILLER I DEN GLOBALE SPILINDUSTRI T U N N EL V IS IO N GA M E S

AF MONA BJØRN

ENDNU EN SPILVIRKSOMHED MED ROD I EN UDDANNELSE FRA AALBORG UNIVERSITET HAR LANCERET ET SPIL PÅ DET GLOBALE SPILMARKED. AAU UNDERSTØTTER SPILIVÆRKSÆTTERE MED SPECIALISERET RÅDGIVNING OG TILTRÆKNING AF RISIKOVILLIG KAPITAL BLANDT ANDET GENNEM SKANDINAVISKE NETVÆRK.

TEM A : VI DE N DER N YT T ER

I 2013 udviklede fem medialogistuderende i forbindelse med et studieprojekt en spil-prototype til gratis download. Næsten over natten fik spillet til deres overraskelse flere tusinde downloads, og senere fulgte nomineringer til adskillige spilpriser nationalt og internationalt. Den store interesse pegede på, at der var et kommercielt potentiale at udforske. Næste skridt var at stifte spilvirksomheden Tunnel Vision Games (TVG) og at blive en del af AAU’s dengang helt nyetablerede miljø for studenteriværksættere. - Det har været et langt, sejt træk. Det er på grund af vores store stædighed og en jævnlig afstemning af vores forventninger til projektet, at vi er blevet ved, siger Philip Hundevad Nymann, CEO i TVG, om arbejdet med at udvikle studieprojektet til et kommercielt produkt. Forløsningen kom i år, da virksomheden lancerede sit første pc-spil, Lightmatter, som ifølge TVG er banebrydende og har taget 3,5 år at udvikle. Spillet er et såkaldt puzzle-spil. Spilleren kæmper sig gennem plottets udfordringer i et dunkelt, industrielt univers, hvor man hele tiden skal sørge for at lyse op, hvor man træder, for skyggerne dræber.

BENHÅRD BRANCHE STILLER KRAV TIL IVÆRKSÆTTERRÅDGIVNING Lightmatter er til salg på Steam, den største online markedsplatform for pc-spil, hvor det har fået meget omtale, hvilket er helt afgørende for at opnå synlighed og salg. Alene på Steam bliver der hver dag lagt 50 nye pcspil ud. Det udbud svarer, ifølge Philip Nymann, til, at en biografgæst på en vilkårlig aften ville kunne vælge mellem ca. 350 film.

A AU MATC HM AK E R

en del af Game HUB Scandinavia der, med en kollektiv nordisk indsats, har til formål at fremme og tiltrække globale investorer til den skandinaviske spilindustri, der i de seneste ti år har produceret mange succesfulde spil.

INVESTORER TILTRÆKKES AF ET STÆRKT TEAM TVG har siden 2018 fået tilført kapital af investeringsfonden Capnova. Investorkapitalen sikrer lønninger til virksomhedens seks ansatte, men der er ikke forventninger om, at der bliver genereret overskud på dette første spil. Det skal bruges som trædesten til at etablere TVG som en ny spiller i branchen. - Spiludvikling er en langvarig, kunstnerisk proces. Som ny spilproducent har man ingen kilde til løbende indtjening, mens man udvikler sit første spil, så det har været afgørende, at vi har formået at tiltrække os investorkapital. Det har vi blandt andet kunnet gøre i kraft af vores stærke teamsammensætning og akademiske fundering, forklarer Philip Hundevad Nymann. Stifterne af Tunnels Vision Games har alle en universitetsgrad fra AAU i medialogi, der kan beskrives som en teknisk it-designer-uddannelse. Uddannelsens metoder og værktøjer understøtter spiludvikling ved at blande elementer fra visuelle udtryksformer, lyddesign og computerprogrammering.

Den benhårde konkurrence stiller store krav til AAU’s understøttelse af studenteriværksættere, der vil prøve kræfter med spiludvikling. - Vi har over årene erkendt, at spilvirksomheder kræver en særlig type iværksætterrådgivning. Det får de blandt andet gennem en række stærke lokale og internationale netværk. Det styrker både den enkelte virksomhed og den understøttende entreprenørskabsindsats inden for spiludvikling på AAU, siger Jesper Helleskov Sørensen, der rådgiver startups i AAU Game Hub og tilføjer, at han forventer, der kommer flere spilvirksomheder ud af AAU fremadrettet. Ifølge Mediawatch omsatte computerspil i 2018 for knap 920 millarder kr. på verdensplan. I Danmark udgjorde omsætningen i spilbranchen 1 milliard kr., mens den til sammenligning tegnede sig for 13 mia. kr. i Sverige og 20 mia. kr. i Finland. Der er med andre ord et stort økonomisk potentiale for Danmark at forfølge og noget at lære af nabolandene. AAU er blandt andet

PHILLIP HUNDEVAD NYMANN - CEO, TUNNEL VISION GAMES

FAKTA OM AAU GAME HUB OG GAME HUB SCANDINAVIA AAU Game HUB er Aalborg Universitets inkubatormiljø for spiludvikling. Entreprenørskabsindsatsen på området sker blandt andet i kraft af EU Interreg projektet Game Hub Scandinavia 2.0. Projektet har til formål at fremme spilindustrien i Skandinavien. Projektet løber i perioden 2019-2021. www. sea.aau.dk/gamehub.

TEM A : VI DE N DER N YT T ER

A AU MATC HM AK E R

H VOR DA N OPGØR VI UNI VERSITETERNES SAMF UNDSIMPACT ? A F DAV I D B U DT Z P E D E R S E N , P R O F E S S O R M S O, A AU

Der udspiller sig for tiden et kapløb om at udvikle nye redskaber, der kan måle forskningens videnskabelige og samfundsmæssige gennemslagskraft (impact). Politikere og beslutningstagere efterspørger indikatorer, der kan kaste lys på, om de offentlige og private forskningsmidler anvendes rigtigt og hvordan forskerne klarer sig i konkurrence med hinanden. Alligevel er de fleste enige om, at de eksisterende indikatorer er ensidige og siger mere om, hvad der kan måles, end hvad der er interessant at måle.

I mere end 30 år har forskningspolitiske institutioner forsøgt at forlade efterkrigstidens lineære model for forskning og innovation, der ser videnskabens rolle i samfundet som kilde til en langsom nedsivning af ny viden til virksomheder og myndigheder. I stedet har man forsøgt at fremme langt mere direkte relationer mellem forskning og aktører i offentlige og private virksomheder i en erkendelse af , at innovation opstår gennem samarbejde og dynamiske interaktioner. Universiteterne har blandt andet oprettet sær-

TEM A : VI DE N DER N YT T ER

A AU MATC HM AK E R

SYNS-

PUNKT lige innovationskontorer, der skal sikre overførslen af viden til virksomheder, ligesom forskningsbaseret myndighedsbetjening bringer ny forskning i spil hos bl.a. politiske beslutningstagere.

INDIKATORER FOR FORSKNINGS SAMFUNDSIMPACT HÆNGER FAST I FORTIDEN Imidlertid beskrives og dokumenteres disse videnspredningsveje ikke systematisk af eksisterende indikatorer for videnskabelig produktion og gennemslagskraft. Sådanne indikatorer fokuserer for det meste på opgørelser over publikationer, citationer og samforfatterskaber i den videnskabelig litteratur samt i nogen grad af opgørelser over videns- og teknologioverførsel. De førnævnte kan være nyttige at opgøre, men giver en meget begrænset beskrivelse af forskningens værdi for samfundet. For det først er de stort set udelukkende velegnede til at beskrive videnoverførsel inden for de teknisk-naturvidenskabelige discipliner. Det udelader i stort omfang den måde, som viden spredes og formidles på i human- og samfundsvidenskaberne. For det andet opererer de eksisterende indikatorer for impact med et meget formalistisk syn på videnoverførsel, f.eks. i form af dokumentation af kontrakter og samarbejdsaftaler, intellektuelle rettigheder og opstart af virksomheder osv.

partnere. Vi har indsamlet unikke data om forskernes interaktioner med omverdenen og har udviklet en ny taksonomi, der tager højde for forskelle i videnskabsdomæner og som fremstiller en profil for forskningens gennemslagskraft i samfundet, der er baseret på forskergruppens, instituttets eller fakultetets samlede bidrag og interaktioner. Det er ReACTs ambition at bidrage til et mere fyldestgørende billede af den massive, men ofte oversete indflydelse, ny forskningsviden har på forskellige dele af samfundet. Et konkret eksempel er det bidrag, forskningen yder til den grønne omstilling. Udvikling af nye teknologier, opstart af virksomheder, samarbejdsaftaler med erhvervslivet osv. kan bruges til at sige noget om de mest synlige bidrag, som forskningen yder. Men for at forstå og udnytte det fulde potentiale af forskningen er det nødvendigt at inddrage viden om andre spredningsveje og samspilsformer, der fører til anvendelse af viden i samfundet. Det gælder uddannelsesforløb, politisk rådgivning, borgerinddragelse, klimaformidling, etablering af nye partnerskaber osv. Den ekspertise, der er nødvendig for den grønne omstilling, kommer i mange former og stammer fra forskellige discipliner. Kun ved at udvikle en bedre forståelse af disciplinernes videnspredning er det muligt at udnytte og accelerere forskningens bidrag til et bæredygtigt samfund, hvad enten det er gennem nye teknologier, policy-rådgivning, kulturforståelse eller noget helt andet.

UFORMEL VIDEN SKABER SAMFUNDSIMPACT Modsat gælder, at udvekskling af mere uformel viden, som har stor gensidig værdi for samarbejdspartnerne, ofte ikke bliver opgjort. Det gælder for eksempel en lang række videnspredningsveje, hvor forskningen bliver oversat, mobiliseret og implementeret i mødet med eksterne interessenter og samarbejdspartnere. Her bliver forskningen nyttiggjort gennem en række ”produktive interaktioner” mellem universiteter og samfund. Det kan være uddannelsesforløb, organisationsudvikling, rådgivning og rapporter, kliniske retningslinjer, deling af data, deltagelse i ekspertgrupper og kommissioner, inddragelse af borgere og virksomheder osv. I mange af disse situationer finder forskningen anvendelse gennem oversættelse af forskningsresultater og kapacitetsopbygning, som nærmere har karakter af ”samskabelse” end ”videnoverførsel”, og som derfor i stort omfang ikke dokumenteres af eksisterende indikatorer.

AAU-FORSKNINGSPROJEKT UDVIKLER NYT INDIKATORVÆRKTØJ I forskningsprojektet ”Responsible Impact” (ReACT) på Aalborg Universitet har vi i løbet af de sidste tre år skabt en indikator, der kan dokumentere produktive interaktioner mellem videnmiljøer og eksterne samarbejds-

DAVID BUDTZ PEDERSEN - PROFESSOR MSO, AAU

FAKTA David Budtz Pedersen er professor MSO og forskningsleder ved Aalborg Universitet. Han har senest udgivet bogen ’Kollaboration: vejen til åben forskning og innovation’. Følg forskningsprojektet Responsible Impact (www.react.aau.dk)

TEM A : VI DE N DER N YT T ER

A AU MATC HM AK E R

ENTREPRENØRSKAB OG KOMMERCIALISERING AF FORSKNING PÅ AALBORG UNIVERSITET 40%

40 % STIGNING I AAU’S FORSKNINGSAFTALER

AAU-OPFINDELSER SKABES SAMMEN MED INDUSTRIEN

Aalborg Universitet har i 2019 indgået 370 forskningsaftaler med private virksomheder. Det er en stigning på 40 % fra 2017 til 2019. (Kommercialiseringsstatistikken, 2020)

Aalborg Universitet har solgt 41 opfindelser i 2019. Alle er opfundet i samarbejde med virksomheder. (AAU, 2020)

AAU MODNER KOMMERCIELT LOVENDE FORSKNINGSRESULTATER AAU Proof of Concept-program (PoC) finansierer modning af teknologier med henblik på at tiltrække risikovillig kapital. AAU PoC har indtil videre støttet 23 udvalgte projekter. Ét er spinout-selskabet Asogen Therapeutics, som søger at udvikle en ny type cancerbehandling. (AAU, 2020)

AAU GØR FORSKNING TIL FORRETNING Aalborg Universitet har skabt 13 forskningsbaserede spinout-selskaber som led i Open Entrepreneurship. Initiativet har siden 2017 fokuseret på at gøre mere forskning til forretning. Syv danske universiteter er partnere i initiativet, der er støttet af Industriens Fond. (AAU, 2020)

TEM A : VI DE N DER N YT T ER

A AU MATC HM AK E R

TEMA VIDEN DER NYTTER

FEM IVÆRKSÆTTERMILJØER PÅ TRE CAMPUSSER I 2020 etableres de sidste to af i alt fem iværksættermiljøer på AAU’s tre campusser. I en AAU Inkubator kan studenteriværksættere få rådgivning og sparring omkring at udvikle deres studenterprojekter til forretningskoncepter. (sea.aau.dk)

AAU UNDERSTØTTER ENTREPRENØRSKAB I 2019 har over 1.000 studerende modtaget undervisning i entreprenørskab, 831 har deltaget i ekstra-currikulære entreprenørskabsaktiviteter og 132 blev optaget i AAU Startup Program. (AAU, 2019)

ENTREPRENØRSKAB OG TVÆRVIDENSKABELIG INNOVATION PRIORITERES AAU har bl.a. sammen med A.P. Møller Fonden investeret 200 mio. kr. i AAU Science & Innovation Hub. Bygningen skal huse tværvidenskabelige forskningsprojekter, samarbejdsaktiviteter med omverdenen og iværksættermiljø for studerende og ansatte. (aau.dk)

KILDER AAU, 2020, Kommercialiseringsenheden, egne tal. AAU, 2019, SEA - Supporting Entrepreneurship at AAU, egne tal.

TEM A : VI DE N DER N YT T ER

A AU MATC HM AK E R

TEMA VIDEN DER NYTTER

TOURISMX

– STEDBUNDNE TURISTOPLEVELSER FÅR TILTRÆNGT INNOVATIONSLØFT AF MONA BJØRN

TOURISMX HAR SKABT NYTÆNKENDE TURISMEKONCEPTER PÅ TVÆRS AF LANDET. MÅLSÆTNINGEN ER AT LØFTE INNOVATIONSGRADEN HOS SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER (SMV) I TURISMEBRANCHEN OG BIDRAGE TIL BÆREDYGTIG UDVIKLING AF BL.A. STEDBUNDNE NATUROPLEVELSER. 46 IVÆRKSÆTTERE OG VIRKSOMHEDER HAR DELTAGET I PROJEKTET OG HAR FÅET SPARRING FRA BL.A. FORSKERE FRA AALBORG UNIVERSITET. TourismX er et landsdækkende projekt der har til formål at øge innovationen i dansk turisme ved at koble startups sammen med nye typer samarbejdspartnere. Fokus i branchen har i årtier været på markedsføring, men ikke på at udvikle nye forretningsmodeller eller produkter.

HEIDI DAHL LARSEN - INNOVATIONSKONSULENT, DANSK KYST- OG NATURTURISME

- Den danske turismebranche halter bagefter på innovation, når vi sammenligner med andre brancher. Der er derfor et potentiale i at øge samarbejdet om innovation i turismen, når det handler om at udvikle nye produkter og services. siger innovationskonsulent Heidi Dahl Larsen fra Dansk Kyst- og Naturturisme, som er partner i TourismX. Analyser viser, at SMV, som samarbejder med videninstitutioner, oplever større vækst end de, der ikke gør. Derfor har et antal eksperter fra tre danske universiteter været tilknyttet TourismX som videnspartnere omkring bl.a. innovationsprocesser og turismeforskning. Projektdeltagerne har kunnet få sparring omkring at udvikle bl.a.

TEM A : VI DE N DER N YT T ER

stedbundne turistoplevelser, som er turismetilbud, der favner bredt fra kultur og fødevarer til natur. Stedbundne oplevelser er værdifulde for et lokalområdes tiltrækningskraft i forhold til bosætning, turisme og anden erhvervsudvikling TourismX har i innovationsforløbene lagt særlig vægt på at udvikle koncepter, der matcher nye forbrugertrends f.eks. omkring autentiske naturoplevelser og på at gøre iværksættere og virksomheder i stand til at udvikle en prototype, så de ved forløbets afslutning er klar til enten at søge yderligere innovationsstøtte eller gå til marked.

OPLEVELSER TIL DET KOMFORTABEL ANLAGTE NATURMENNESKE De 46 startups, der har gennemført forløbet, er alle optaget i programmet på baggrund af en ny idé. En af deltagerne er startup-virksomheden Oh So Quiet, som Pia Skammelsen står bag. Oh So Quiet tilbyder vandreture i Nationalpark Thy og Jammerbugt til folk, der ikke nødvendigvis betragter sig som friluftsmennesker. Konceptet er derfor skruet sådan sammen, at der kun er behov for gode vandreben og en lille rygsæk. Mad, drikke og overnatning sørger Oh So Quiet for i sommerhuse langs ruten. Under sit TourismX-forløb har Pia Skammelsen blandt andet fået sparring omkring rentable forretningsmodeller inden for aktiv naturturisme. Innovationsforskerne opfordrede hende til hurtigst muligt at lave en prototype; at teste sit vandrekoncept på rigtige gæster. Testturene blev det springende punkt for konceptets videre udvikling, da de gav Pia Skammelsen værdifuld feedback fra gæsterne foruden en masse praksiserfaring, som hun kunne bruge til at tilrette konceptet med. Testturene beviste også, at det var muligt at benytte udlejningssommerhuse til konceptet, selvom den oprindelige idé indbefattede overnatning i mobile hytter placeret på naturnære destinationer. - Uden TourismX havde Oh So Quiet ikke eksisteret. Den sparring, jeg har fået, har medført, at konceptet gik fra at være en god idé til at være en idé, jeg kunne realisere. Som iværksætter møder du en række udfordringer, der kan lægge din idé ned, inden du overhovedet er kommet i gang. For mit vedkommende spændte lovgivning ben for mit oprindelige hytte-til-hytte-koncept. Den indsigt fik jeg gennem samarbejdet med TourismX-teamet, og de hjalp mig også med at tænke i alternative løsninger, siger Pia Skammelsen.

SKRUER OP FOR STILHED, NATUR OG NÆRVÆR Pia Skammelsen har taget orlov fra sit faste job som kommunikationsmedarbejder på AAU og udbyder nu Oh So Quiet vandreture til betalende kunder. I foråret 2020 har Oh So Quiet 100 vandreture

A AU MATC HM AK E R

OM TOURISMX

TourismX er et netop afsluttet landsdækkende innovationsprojekt, der kobler danske turismevirksomheders vækstideer med nyeste forskning med henblik på udvikling af nye produkter og services i branchen. 46 virksomheder har deltaget som partnere i projektet og har udviklet nye koncepter eller prototyper, der er testet på brugere. Projektet er delvist blevet finansieret af EU’s Regionalfond samt de 5 regioner og er gennemført i et partnerskab mellem Dansk Kyst- og Naturturisme og Wonderful Copenhagen. AAU, RUC og SDU har deltaget som videnspartnere. tourismx.dk

til salg til grupper på 2-6 personer og indtil videre er der 87, der kan glæde sig til at komme afsted. Den feedback hun får fra kunderne handler alle om unikke, uspolerede naturoplevelser, stilhed og nærvær. - Oh So Quiet passer godt ind i en gennemgående samfundsproblematik. Vi savner at føle ægte nærvær med vores kære, og vi trænger til at komme væk fra alle skærmene. Man taler så godt sammen, når man går en lang tur, siger Pia Skammelsen, der ofte selv går en tur med børnene, ægtefællen eller alene for at få orden på tankerne.

FOKUS PÅ INNOVATION I TURISME FORTSÆTTER Oh So Quiet har med sine partnerskabsaftaler trukket andre turismeaktører fra Thy-området med og er ifølge Heidi Dahl Larsen et godt eksempel på en turistoplevelse, der forlænger sæsonen og åbner nye muligheder for bl.a. sommerhusudlejere og skaber mersalg hos områdets øvrige turisttilbud. TourismX er netop afsluttet, men fokus på innovation i turisme fortsætter hos Dansk Kyst- og Naturturisme og Wonderful Copenhagen. - Den række af helt nye innovative løsninger, der er udviklet i projektet, understreger turismens store potentiale for innovation. Både i forhold til at udvikle de enkelte oplevelser, men også i forhold at finde nye løsninger på de store, generelle udfordringer omkring bæredygtighed, som turismen står over for, siger Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen.

PIA SKAMMELSEN - EJER, OH SO QUIET

TEM A : VI DE N DER N YT T ER

SYNS-

PUNKT

A AU MATC HM AK E R

TEM A : VI DE N DER N YT T ER

A AU MATC HM AK E R

A NSÆ T TE LS E AF AK AD E M IKE R E I E R HV E RVS L IV E T E R

NEM VEJ TIL MERE INNOVATION AF PER MICHAEL JOHANSEN, REKTOR, AALBORG UNIVERSITET

DET ER SVÆRT AT VÆRE UENIG I, AT VI I DANMARK SKAL BLIVE ENDNU BEDRE TIL AT OMSÆTTE FORSKNING OG NY VIDEN TIL INNOVATION I ERHVERVSLIVET. OG INGEN KAN VEL HELLER TVIVLE PÅ DET KLOGE I AT UDARBEJDE EN NATIONAL INNOVATIONSSTRATEGI, INDFØRE NYE STRUKTURER, DER TÆNKER VIDENSINSTITUTIONER OG ERHVERVSPOLITISKE TILTAG SAMMEN, ELLER STYRKE UNIVERSITETERNES STARTUP-PROGRAMMER. Men inden vi går i gang med alt det, vil jeg pege på en oplagt lavthængende frugt: Hvis de danske virksomheder begyndte at ansætte akademikere – ingeniører, teknoantropologer, it-specialister osv. – så ville ny viden helt automatisk komme ud og arbejde i erhvervslivet med øget innovation til følge.

Selvfølgelig bifalder jeg, når Mads Eriksen fra Dansk Erhverv argumenterer for at styrke universiteternes startup-programmer med penge og prioriteringer. Studenteriværksætteri er en prioritering her på Aalborg Universitet. Vi har bl.a. sammen med A.P. Møller Fonden investeret 200 millioner i et nyt Science & Innovation Hub, der skal stå færdigt i 2022.

Det sker desværre ikke i særligt stort omfang i dag. Ud over de store forskningstunge koncerner, er danske virksomheder endog meget skeptiske over for at ansætte medarbejdere med en akademisk uddannelse. Virksomheder med op til 250 ansatte udgør 99,7 procent af dansk erhvervsliv. Af dem har kun en femtedel en eller flere akademikere ansat. 80 procent har altså ikke.

Men jeg er nødt til at spørge hvad erhvervsorganisationerne gør for at overtale deres medlemmer til at ansætte en højtuddannet medarbejder og dermed skabe flere job, mere vækst – og mere innovation. For selvom AAU har årelang tradition for at samarbejde med erhvervslivet i hele landet, oplever vi, at det er en sej kamp at komme virksomhedernes skepsis over for at ansætte akademikere til livs.

Man kan kun undre sig over, at så få virksomheder tæller en højtuddannet kandidat i deres medarbejderstab. For adskillige undersøgelser viser, at netop akademikerne ikke kun skaber innovation, men også vækst og nye job i virksomhederne.

Vi har bl.a. været medaktør i et nordjysk initiativ, Vækst via viden, hvor jobcentret, erhvervskontorerne og uddannelsesinstitutionerne har arbejdet sammen om at skabe jobmuligheder for akademikere i regionens virksomheder. Initiativet har på tre år skabt 676 ansættelser, men det har krævet en intens, håndholdt indsats, en betydelig mængde benarbejde og et løntilskud på op til 12.500 kroner om måneden.

En analyse udført af analysebureauet Epinion for Djøf og Akademikernes A-kasse i 2017 viste f.eks., at virksomheder, som ansætter en akademiker, opnår 41 procent højere vækst over en femårig periode end lignende virksomheder, der ikke har en højtuddannet ansat. Virksomheder med en akademiker ansat øger også medarbejderskaren med 4,5 flere ansatte over tre år og har to procentpoint højere chance for at overleve. Vi ved også fra tidligere analyser, at det, akademikerne bringer med ind i virksomhederne, er ny viden, som bliver anvendt til at udvikle og optimere produkter, processer, forretningsgange, it-systemer osv. Innovation med andre ord. Samtidig kommer akademikerne med et særligt netværk, kendskab til vidensinstitutionerne og evne til at tilegne sig ny viden. For dem er det naturligt at holde sig orienteret om den seneste udvikling inden for deres fag og at bringe den i anvendelse i deres daglige arbejde. På den måde gør de innovation til en naturlig del af virksomhedernes virke.

Erhvervslivets interesse for at ansætte akademikere er altså ikke overvældende. Men hvis vi skal lykkes med vækst- og innovationsdagsordenen har vi brug for, at virksomhederne dropper deres modstand – måske fordomme – over for højtuddannede medarbejdere og ansætter en akademiker. Potentialet er enormt. Omkring 100.000 danske virksomheder har i dag ingen højtuddannede medarbejdere. Tænk, hvor meget innovation – og vækst – vi kunne få, hvis bare en tiendedel ansatte deres første akademiker.

TEM A : VI DE N DER N YT T ER

TEMA VIDEN DER NYTTER TEMA VIDEN DER NYTTER

FAKTA OM AAU CASE COMPETITION 2020 AAU Case Competition strækker sig over to dage. 60 AAU-studerende udarbejder løsningsforslag til en real-life case i hold af fire. De fire bedste hold går i finalen. Finalen afholdes i Musikkens Hus, Aalborg, 19. marts 2020 fra kl. 13.30. Tilmelding på www.aaucasecompetition.dk

A AU MATC HM AK E R

TEM A : VI DE N DER N YT T ER

A AU MATC HM AK E R

AAU CASE COMPETITION – TDC NET SPOTTER TALENTER GENNEM CASESAMARBEJDE AF MONA BJØRN NÅR TDC NET PÅ AAU CASE COMPETITION UDFORDRER AAU-STUDERENDE MED EN FREMTIDSCASE HANDLER DET BÅDE OM AT FORLØSE INNOVATIONSPOTENTIALE OG SPOTTE TALENTER. FOR DE 60 STUDERENDE, DER DELTAGER, ER DET ET KOMPETENCEUDSTILLINGSVINDUE, DER BRINGER DEM TÆT PÅ EN AF LANDETS STORE ARBEJDSPLADSER FOR HØJTUDDANNEDE.

Hurtige og sikre digitale teknologier er essentielle for vores daglige kommunikation og for nøglefunktioner i samfundet. Men hvordan skal vi i fremtiden anvende teknologierne, så vi til fulde udnytter deres potentiale og samtidigt er socialt-, økonomisk- og miljømæssigt bæredygtige? Dét er casen, som TDC NET stiller på årets udgave af innovationseventen AAU Case Competition (AAU CC). Der er en pengepræmie på højkant til det team, der på 12 timer udarbejder og pitcher det bedste koncept.

CASESAMARBEJDE SKABER REKRUTTERINGSRELATIONER OG BRANDING AAU CC giver virksomheden, der stiller casen, mulighed for at komme tættere på fremtidens medarbejdere. For TDC NET er rollen som casevirksomhed en branding- og rekrutteringsmulighed, som giver grundlag for en unik dialog med et felt af udvalgte studerende på en konkret, faglig baggrund. - Vi er stærke tilhængere af at tiltrække vores kommende medarbejdere ved at skabe relationer til dem gennem casesamarbejde. AAU CC giver os perfekt mulighed for at spotte talenter, der kan udfordre vores mindset og hjælpe os med at bringe teknologi i anvendelse på en måde, der skaber størst mulig værdi for samfundet, siger Kathrine Bjorholm Gravholt, Senior Talent Acquisition Lead i TDC NET. Studerende fra bredden af AAU’s uddannelser ansøger om deltagelse i workshoppen, der udfordrer deltagernes viden, kreativitet og kritiske sans. Rådgivningsvirksomheden Rambøll stillede casen på AAU CC i 2019 og havde forud for eventen store forventninger både til de studerende og til arrangementet som helhed.

ET UDSTILLINGSVINDUE, DER LEDER TIL FØRSTE JOB Ideen til AAU CC opstod, da to studerende ønskede at give medstuderende mulighed for at skabe netværk til nogle af regionens store virksomheder, som ansætter højtuddannede. Initiativet har med årene vokset sig større i antallet af deltagende studerende og hvad angår ambitionerne for samarbejdet med virksomheder og sponsorer. Kandidatstuderende Sofie Badsberg Schnoor står i spidsen for holdet af frivillige studerende, der arrangerer AAU CC. - Vi vil gerne give AAU studerende et interaktivt udstillingsvindue for deres kompetencer, som virkelig sætter fokus på deres evne til at arbejde innovativt og problemorienteret med en real-life case. Vi er meget tilfredse med, at der er flere eksempler på deltagere, der har fået job på baggrund af netværk skabt forbindelse med deres deltagelse i AAU CC, siger Sofie Badsberg Schnoor, der har været en del af initiativet fra starten i forskellige roller.

UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTEREN ER MEDLEM AF JURYEN På finaledagen skal finalistholdene pitche deres koncepter for en jury sammensat af Uddannelses- og Forskningsministeren, Ane HalsboeJørgensen, samt repræsentanter fra AAU’s ledelse og TDC NET. AAU CC opfordrer alle interesserede virksomheder og organisationer til at overvære finalearrangementet, hvor der er mulighed for networking med de studerende samt repræsentanter fra universitet og erhvervsliv.

- Vi blev i dén grad blæst bagover af de studerendes idéer og engagement. På toppen af det har vi øget kendskabet til Rambøll som arbejdsplads og virksomhed, fortæller Anders Rytter, afdelingsleder i Rambøll i Aalborg, der som medlem af den samlede jury uddelte førsteprisen til et idékoncept omkring at gøre Aalborg til bæredygtighedscentrum for blandt andet internationale konferencer.

SOFIE BADSBERG SCHNOOR - HEAD OF AAU CASE COMPETITION

TEM A : VI DE N DER N YT T ER

A AU MATC HM AK E R

TEMA VIDEN DER NYTTER

INDUSTRIELT DESIGN-STUDERENDE

UDVIKLER NYE, EFFEKTIVE PRODUKTER FOR FLYVEVÅBNET AF THOMAS MØLLER CHRISTENSEN

AIR TRANSPORT WING AALBORG (ATW) HAR SIDEN 2017 SAMARBEJDET MED PROJEKTGRUPPER FRA INDUSTRIELT DESIGN PÅ AALBORG UNIVERSITET (AAU). SAMARBEJDET GIVER ATW FRISKE, KOMPETENTE ØJNE PÅ DERES HVERDAG OG EFFEKTIVE LØSNINGER PÅ FORSKELLIGE PROBLEMSTILLINGER. - Når vi samarbejder med Industrielt Design, får vi indsigt i rigtig mange ting. De identificerer problemer, anskuer dem fra forskellige vinkler og skaber produkter, der løser problemer på en nyskabende måde.

Som produktionsudvikler hos ATW består en stor del af Lars Bonderups arbejde i at udvikle løsninger, der optimerer flymekanikernes arbejde. Og der har samarbejdet med Industrielt Design vist sig at være meget frugtbart.

Sådan fortæller Lars Bonderup om, hvorfor ATW samarbejder med studerende fra Industrielt Design på AAU. ATW står for al militær transport- og inspektionsflyvning, der kræver speciel kunnen og materiel. Derudover driver de Flyvestation Aalborg som militær garnison og lufthavn.

- Jeg synes, det er virkelig spændende at arbejde med de studerende. De observerer og opdager nogle problemstillinger, vi ikke selv lægger mærke til i vores hverdag. De stiller kritiske spørgsmål til, hvorfor vi gør, som vi gør. Det er en gave at få andre øjne på, hvad vi kan gøre bedre. Kvalificerede øjne med ny viden fra universitetet vel at mærke, fortæller Lars Bonderup.

TEM A : VI DE N DER N YT T ER

A AU MATC HM AK E R

UDVIKLEDE NY OG MERE EFFEKTIV LØSNING

FINDER– OG LØSER – SELV PROBLEMERNE

ATW’s første samarbejde med Industrielt Design blev indledt på baggrund af kontakt fra Peter Byrial Jensen, Mikkel Thomassen og Sofus Amby Jørgensen, der ledte efter en samarbejdsvirksomhed til deres bachelorprojekt.

Ud over apparatet til at udskifte gummipanelerne har Lars Bonderup og hans kolleger også fået udviklet et hjælpeværktøj til at pille næsehjulet af på deres Hercules-fly. Og fælles for begge produkter er, at det er de studerende selv, som har identificeret et problem og dernæst skabt et produkt til at løse det. Og det er en helt bevidst fremgangsmåde, fortæller Lars Bonderup.

Under deres observationer i flymekanikernes værksted opdagede de, at udskiftningen af den såkaldte deicing boot på en flys propel ikke fungerede optimalt. En deicing boot består af noget gummi, der beskytter propellen mod svære isdannelser. Normalt bruger flymekanikerne tre til fem liter acetone og alt mellem to timer og en hel dag på at udskifte gummipanelerne. - Derfor udviklede vi et lukket system, som var langt mere effektivt. Med det skulle vi kun bruge en halv liter acetone og omkring 20 minutter på at udskifte en boot, forklarer Peter Byrial Jensen. Flymekanikerne hos ATW udskifter deicing boots tre til fem gange om året, og den nye løsning er derfor en væsentlig forbedring af både flymekanikernes tid og arbejdsmiljø. Formelt set ejer Peter Byrial Jensen og hans projektgruppe rettighederne til produktet, og derfor bliver det ikke taget i brug hos ATW før, gruppen eventuelt selv ønsker at videreudvikle det. Men hvis de gør, står Lars Bonderup og hans kolleger klar med åbne arme til at anvende det.

- Jeg har mange ideer, men jeg synes, de selv skal finde noget, de vil arbejde med. Så er det i højere grad noget de brænder for, og måske finder de også nogle problemstillinger, som vi ikke selv er opmærksomme på. Og netop den tilgang var en stor grund til, at Peter Byrial Jensen og projektgruppen var så glade for deres samarbejde med ATW. - Det er meget mere inspirerende at lave noget, der kan gøre en forskel i virkeligheden og arbejde sammen med mennesker med rigtige problemer. Det giver et andet drive og en anden motivation for at ville løse problemerne og ikke bare gå efter en eller anden karakter, siger Peter Byrial Jensen.

TEM A : VI DE N DER N YT T ER

A AU MATC HM AK E R

TEMA VIDEN DER NYTTER

ÉN PLATFORM TIL ALLE ROBOTTER – INTUITIVT SOFTWARE EFFEKTIVISERER INDUSTRIEL PRODUKTION AF MONA BJØRN

EN FORSKNINGSBASERET PLUG AND PLAY-SOFTWARELØSNING GØR DET MULIGT AT REKONFIGURERE ALLE ROBOTSTYREDE PRODUKTIONSLINJER FRA ÉN PLATFORM. DÉT FORLØSER ROBOTTERNES FULDE POTENTIALE, REDUCERER ANTALLET AF KOSTBARE PRODUKTIONSSTOP OG GØR PRODUKTIONEN MERE FLEKSIBEL OG SKALERBAR. SOFTWAREN ER UDVIKLET AF SPINOUT-SELSKABET RIACT FRA AALBORG UNIVERSITET. I produktionsbranchen er der store driftsomkostninger forbundet med omstilling af produktionslinjer. Hver opsætning til en ny produktionsopgave er forbundet med langvarig programmering og kostbare produktionsstop. Tommelfingerreglen er, at omkostningerne er helt op til fem gange højere end selve automationsløsningens indkøbspris.

MAGNUS PHILIP RITZAU - CCO, RiACT

Det mindsker motivationen og muligheden for yderligere automatisering hos virksomhederne. Der er derfor et stort markedspotentiale i automationsbranchen for løsninger, som kan vende den udvikling. RiACT har på baggrund af teknologi udviklet i to EU-forskningsprojekter skabt en softwareløsning, der sparer slutbrugeren, produktionsvirksomheden, både tid og penge. - Der er alene i Danmark et uforløst potentiale i automationsmarkedet i milliardklassen. Vi udvikler intuitivt software, der gør det muligt for en produktionsvirksomhed at kontrollere alle sine robotter fra én platform, også på tværs af fabrikater. Virksomheden sparer penge og vinder større fleksibilitet og skalerbarhed i produktionen, siger Magnus Philip Ritzau, CCO i RiACT.

TEM A : VI DE N DER N YT T ER

A AU MATC HM AK E R

FAKTA OM RIACT RiACT er et spinout selskab fra AAU, Lund Universitet og EU projekterne Stamina og Scalable 4.0. RiACT består udover Magnus Philip Ritzau af forskerne Bjarne Grossmann, Volker Krueger, Francesco Rovida.

Softwarens intuitive brugergrænseflade omsætter grundlæggende robotkommandoer, som eksempelvis grib, flyt og placér, til virtuelle ’klodser’, der repræsenterer hver sin kommando. Ved at kombinere klodselementerne i den ønskede rækkefølge, kan der bygges selv komplekse robotprogrammer, så enkelt som var det legoklodser, man skulle stable.

AAU har med stiftelsen af 13 forskningsbaserede spinout-selskaber i regi af OE performet meget overbevisende siden initiativets start i 2017.

OPEN ENTREPRENEURSHIP GØR MERE FORSKNING TIL FORRETNING

For RiACT har overgangen fra forskning til produkt taget ca. halvandet år. Efter at have landet en stor forskningsinvestor, Wallenberg Foundation, samt midler fra Innovationsfonden er næste skridt at demonstrere og teste løsningen på en aktuel produktionscase. RiACt søger derfor egnede industripartnere, integrator- og produktionsvirksomheder, der vil indgå i et testsamarbejde om bl.a. softwarens brugergrænseflade.

Forskerteamet bag selskabet har på AAU modtaget iværksætterrådgivning målrettet forskere og er blot ét ud af adskillige spinout-selskaber udsprunget at AAU. Den fokuserede indsats på kommercialisering af forskning udmøntes blandt andet i Open Entrepreneurship (OE), som er et landsdækkende initiativ for danske universiteter, der har til formål at gøre endnu mere forskning til forretning. Forskerteams kan i kraft af OE-initiativet søge hjælp til blandt andet at lægge en kommercialiseringsstrategi. Det er ifølge Gert Spender, der er AAU-projektleder for OE, ofte på dét område forskerteams drager nytte af AAU’s kommercialiseringsrådgivning. - Teknologien bag forretningsideen skal være på plads, og her er forskerne stærke. Vi kan bidrage til at styrke deres forretningsmodel ved at fokusere på den værdi, deres produkt skaber for den relevante industri og i det rette marked. Vi klæder forskerne på med et, for dem ofte nyt, kommercielt mindset omkring deres produkt og til at søge kapital ved at stille dem de kildne spørgsmål, enhver potentiel investor ville stille, siger Gert Spender, der er én af de eksperter, som forskerne på AAU kan trække på. For at lykkes med at gøre forskning kommerciel gælder det, ifølge Gert Spender, om at sætte det rigtige hold omkring forskeren med forretningsideen, på et meget tidligt stadie. OE-universiteterne stiller i den forbindelse sit samlede netværk af industripartnere, erfarne iværksættere og investorer til rådighed.

STÆRKE INDUSTRIPARTNERE ER ESSENTIELLE FOR VELLYKKET KOMMERCIALISERING

- Vi har en forskningsbaseret idé med et enormt markedspotentiale, et komplet team af kompetencer og kapitalen er på plads. Nu skal vi eksekvere, og det er helt afgørende, at vi finder de rette industrielle samarbejdspartnere. Det er netop på det sted, vi står nu, at universiteterne gennem sine forskningsnetværk til relateret industri, kan spille en afgørende rolle, siger Magnus Philip Ritzau.

FAKTA OM OPEN ENTREPRENEURSHIP Open Entrepreneurship (OE) udgøres af syv danske universiteter og UC Berkeley (US) som strategisk partner. Visionen er at udvikle et verdensførende community inden for teknologi- og kommercialisering, der skaber værdi for det danske erhvervsliv og øvrige samfund. Initiativet er støttet af Industriens Fond. Læs mere på www.open-entrepreneurship.com

TEM A : VI DE N DER N YT T ER

A AU MATC HM AK E R

TEMA VIDEN DER NYTTER

HUMANISTER TAGER GAZELLESPRINGET FOR ANDET ÅR I TRÆK AF SUSANNE TOGEBY

TRE HUMANISTISKE FORSKERE FRA AAU DANNEDE I 2013 VIRKSOMHEDEN LEAD ENTER NEXT LEVEL, DER ARBEJDER MED LEDELSES- OG TALENTUDVIKLING. I DAG TÆLLER VIRKSOMHEDEN 33 MEDARBEJDERE OG ER NETOP BLEVET KÅRET TIL GAZELLEVIRKSOMHED FOR ANDET ÅR I TRÆK. VEKSELVIRKNINGEN MELLEM FORSKNING OG PRAKSIS SPILLER EN AFGØRENDE ROLLE I SUCCESEN.

Gazeller er kendt for deres utrolige hurtighed, og i businessverdenen beskriver gazelle en virksomhed, hvis resultat mindst er fordoblet i løbet af de seneste fire år. Det er netop, hvad LEAD enter next level har opnået for andet år i træk med en omsætning på 36 millioner kroner. Virksomheden er startet af tre humaniora-forskere fra AAU, Kristian Dahl, Thor Molly-Søholm og Claus Elmholdt. De tre psykologer udviklede forretningskonceptet for en erhvervspsykologisk konsulentvirksomhed bl.a. på baggrund af deres forskning inden for ledelses- og organisationspsykologi og mere specifikt effektive ledergrupper, grænsekrydsende ledelse og Leadership Pipeline. Leadership Pipeline er en tilgang til ledelse og talentudvikling, hvor man afdækker, hvad ledere skal kunne på forskellige organisatoriske niveauer og i forskellige roller, og hvordan de skal spille sammen med hinanden og med medarbejderne, kunderne eller borgerne for at få organisationen til at fungere som helhed. Det viste sig, at der i Danmark var kæmpe efterspørgsel på sådanne kompetencer særligt i det offentlige, så virksomheden fik hurtigt fart og tæller i dag 33 medarbejdere. På referencelisten er foruden en lang række kommuner og statslige institutioner som Moderniseringsstyrelsen og Politiet også private virksomheder som Nykredit, TDC, Coop og Novo Nordisk.

FORSKNINGEN KOMMER UD AT LEVE De tre forskere bidrager hver med viden fra deres egne forskningsspecialer, som de implementerer i praksis. Og heri ligger ifølge medstifter og lektor Claus Elmholdt en del af motivationen for at starte og drive en virksomhed.

- Vi bør gøre det, både fordi der er et forretningspotentiale, men også fordi det er den bedste måde at få forskningen ud at leve. Vi har som humanistiske erhvervspsykologiske forskere rigtig meget at bidrage med, som kan hjælpe ledere og organisationer med at lykkes i en kompleks og foranderlig verden. Ifølge Claus Elmholdt ligger virksomhedens vækstpotentiale dels i at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere, og dels i kontinuerligt at udvikle nye koncepter og services baseret på den nyeste forskning.

VIRKELIGHEDENS PROBLEMER GENERERER MERE RELEVANTE FORSKNINGSSPØRGSMÅL Vekselvirkningen mellem forskning og praksis er et vigtigt element for Claus Elmholdt, der stadig er tilknyttet Institut for Kommunikation og Psykologi i et lektorat på halv tid. - Det har været utroligt lærerigt selv at være med til at starte en virksomhed, når man forsker i ledelse og organisering. Det skaber en indsigt, som jeg faktisk kan trække tilbage i min forskning i forhold til at stille relevante og interessante forskningsspørgsmål. Det giver også lyst til at lave praksisnær forskning, hvor man tager fat i nogle af de problemer, som ledere rent faktisk bokser med i deres organisation, siger Claus Elmholdt.

TEM A : VI DE N DER N YT T ER

A AU MATC HM AK E R

FAKTA OM LEAD ENTER NEXT LEVEL De tre stiftere har mange års erfaring fra forskningsverdenen, hvor de har skrevet og været medforfattere på en række bøger og artikler om ledelse, samt fra konsulentbranchen, hvor én af stifterne har været direktør og underdirektør i Rambøll Management og ATTRACTOR.

ARRANGEMENTER Marts-Juni 2020

AAU CASE COMPETITION, AALBORG - FINALEEVENT Hvordan skal vi i fremtiden anvende digitale teknologier, så vi til fulde udnytter deres potentiale og samtidigt er socialt-, økonomisk- og miljømæssigt bæredygtige? Dét er casen, som TDC NET stiller 60 AAU studerende på årets udgave af innovationseventen AAU Case Competition. På finaledagen skal en jury sammensat af Uddannelses- og Forskningsministeren, Ane Halsboe-Jørgensen, samt repræsentanter fra AAUs ledelse og TDC NET kåre vinderholdet. Alle interesserede virksomheder og organisationer inviteres til at overvære finalearrangementet, hvor der er mulighed for networking med de studerende samt repræsentanter fra universitet og erhvervsliv. Tidspunkt: 19. marts 2020, kl 13.30 – 17.00 Sted: Musikkens hus, Musikkens Plads 1, 9000 Aalborg Pris: Gratis. Tilmelding senest 18. marts Yderligere info og tilmelding: www.aaucasecompetition.dk IXD EXPO: MØD FREMTIDENS INTERAKTIONSDESIGNERE Studerende på Interaktionsdesign ved Datalogi på Aalborg Universitet inviterer virksomheder til IxD Expo, hvor de fortæller om, hvordan en Interaktionsdesigner kan skabe værdi i din virksomhed, og fremviser prototyper og demoer af Interaktionsdesign-projekter. Rammerne er sat for et fagligt og netværksskabende arrangement, som kombinerer muligheden for at få inspiration til hvad Interaktionsdesign kan gøre for jer samt at sikre sig de dygtigste nye kollegaer til fremtiden. Tidspunkt: 20.marts 2020, kl 13.00 Sted: Aalborg Universitet, Selma Lagerlöfs Vej 300, 9220 Aalborg Ø Pris: Gratis Yderligere info og tilmelding: brainsbusiness.dk

UNIVERSELT DESIGN DAG 2020 På Universelt Design Dag deler forskere og praktikere erfaringer og nyeste viden om universelt design og tilgængelighed. Hvad er universelt design? Kan man arbejde strategisk med universelt design, og er der en god business case i det? Hvordan laver man sanselig og inkluderende arkitektur igennem alle livets faser? Og hvordan arbejder man i praksis med universelt design? På Universelt Design Dag vil forskere og praktikere forsøge at besvare disse spørgsmål og formidle erfaringer og nyeste viden om universelt design, samt konkrete eksempler på godt universelt design og tilgængelighed. Tidspunkt: 26. marts 2020, 09.00- 16.30 Sted: Aalborg Universitet København, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV. Pris: 2.400 kr. ex. moms Yderligere info og tilmelding: www.uddag.dk

AI SOM KONKURRENCEPARAMETER: FRA TEKNOLOGI TIL ETIK Kunstig intelligens og machine learning åbner op for utallige nye muligheder for virksomheder, borgere og samfund – men hvordan udnytter man teknologien til at skabe konkurrencefordele, og hvordan sikrer man sig, at teknologien udnyttes etisk ansvarligt? Hør bl.a. erfaringer fra nogle af de første danske virksomheder, der er begyndt at anvende teknologien – og et veloplagt oplæg fra filosoffen Thomas Telving om, hvordan du garderer dig mod at få fingrene i det tekno-etiske fedtefad. Tidspunkt: 21. april 2020, 09.00-16.15 Sted: Aalborg Universitet København, Fredrikskaj 12, 2450 København SV Pris: Medlemmer af BrainsBusiness og it-forum: DKK 495 + moms. Øvrige: DKK 995 + moms. Yderligere info og tilmelding: www.businesstechevent.dk