NR. 2 - 2016
TEMA MADE AT AAU
FRA SUMODRAGT TIL EVENTCENTER
BRUG FOR MERE OVERVÅGNING AF ELNETTET
INDHOLD FRA SUMODRAGT TIL EVENTCENTER 4 GLÆDEN VED AT VÆRE DEN TIENDE 6
KOM MED DIN HISTORIE Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.
INDUSTRIEL OG VIDENSKABELIG EVERGREEN FRA DANSK DATALOG 8 SKINDJAKKER AF GENBRUGSSKIND MED I FORSKNINGSPROJEKT 10
10 ENERGIFORSKERE MED GLOBAL GENNEMSLAGSKRAFT 12
De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.
PAS PÅ MED AT SKUBBE STUDERENDE DIREKTE UD I IVÆRKSÆTTERI 14
Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os.
GØR FORSKNING TIL FORRETNING 16
16
Mail indhold eller spørgsmål til: Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk Deadline for materiale til næste udgivelse er den 11.maj 2016. Redaktør Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk Layout & Grafik designwerke / ann@designwerke.dk Faste journalister Carsten Nielsen / cn@adm.aau.dk Frank Jensen / fej@adm.aau.dk Susanne H. Knudsen / shk@hum.aau.dk Julie Fjeldgaard / juf@adm.aau.dk Fotos Colourbox.com / AAU Abonnementskontakt match@aau.dk
STUDERENDE NYTÆNKER STATENS MUSEUM FOR KUNST 18 KARRIEREKLARE KANDIDATER 20 BRUG FOR MERE OVERVÅGNING AF ELNETTET 22 SANSERNE OG KUNSTEN KAN KICKSTARTE KREATIVITETEN 24 PROJEKTBØRSEN HJALP RANDERS KOMMUNE 26 ARRANGEMENTER 28
18
3
TEM A : MADE AT AAU
A AU MATC HM AK E R
M A D E AT A A U Gennem årene har AAU’s forskere og studerende sat rigtig mange nye opfindelser og idéer i verden. Nogle er forblevet på idéplan, mens andre har formået at sætte deres tydelige aftryk på omverdenen, fordi de har løst konkrete problemer og måske er blevet omsat til virksomheder og nye produkter.
AAU’s forskningsmiljøer. Vi fortæller også historien om, hvordan deltagelsen på et iværksætterkursus på AAU i dag har ført til et eventcenter på ikke mindre end 5.600 kvadratmeter.
I dette nummer af AAU Matchmaker handler temaet om nogle af de innovationer, der har fået deres eget liv uden for AAU. Læs om ganepladen, der hjælper stærkt handicappede med at styre deres kørestol og betjene en computer. Om virksomheden Better World Fashion, hvis bæredygtige forretningsmodel er blevet udviklet i tæt samspil med
God læselyst.
PIA STIGAARD SKAMMELSEN, REDAKTØR
OM AAU MATCHMAKING Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter. Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde. Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende.
AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst lokale A-1. sal øst Tlf. 9940 8090 mail: match@aau.dk web: match.aau.dk
Med støtte fra: DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond
Vi investerer i din fremtid
Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.
TEM A : MADE AT AAU
4
A AU MATC HM AK E R
5
TEM A : MADE AT AAU
TEMA MADE AT AAU
A AU MATC HM AK E R
FRA SUMODRAGT TIL EVENTCENTER AF MADS DEGN GREGERSEN
PÅ SEKS ÅR GIK JAN OLSEN FRA AT UDLEJE SUMODRAGTER FRA ET KÆLDERVÆRELSE TIL AT DRIVE ET EVENTCENTER PÅ 5600 KVADRATMETER MED FIRE FULDTIDSANSATTE. ”DET VAR IKKE SKET UDEN SUPPORTING ENTREPRENEURSHIP AT AALBORG UNIVERSITY”, FORTÆLLER HAN. - Uden SEA havde det her ikke eksisteret. 30-årige Jan Olsen befinder sig i en frokoststue i hjørnet af en tidligere lagerhal. I hallen er nu en skydesimulator og et enormt billardbord, hvis kugler er på størrelse med fodbolde.
Desuden havde Jan følelsen af, at han ikke fik brugt al den teoretiske viden fra både handelsskole og universitet i praksis, og han var bange for at glemme meget af det. Dét var også en af grundene til, at han valgte at tilmelde sig SEA – for at koble teori med praksis.
Jan Olsen er indehaver af Funcenter, som er et eventcenter i Aalborg. Det er en legeplads for børn og voksne, hvor man kan låne centrets udstyr og baner til et væld af lege som paintball, zebra-stafet, promille-hockey og bubble soccer. Startskuddet kom i 2009, mens Jan Olsen endnu læste til bachelor i Erhvervsøkonomi på Aalborg Universitet. Her valgte han at melde sig til iværksætterkurser hos Supporting Entrepreneurship at Aalborg University (SEA). Det er en afdeling af universitetet, som gennem kurser, networking-arrangementer og mentor-ordninger fremmer entreprenørskab blandt studerende. - Jeg har altid været god til at tage initiativ og få ting til at ske i private sammenhænge, og jeg synes, at iværksætteri var spændende, siger Jan Olsen
FRA ERHVERVSØKONOMI TIL SUMODRAGTER Selvom det måske virker som om, der er langt fra at studere erhvervsøkonomi til at udleje sumodragter, er det langt fra realiteten for Jan Olsen. Da familiens gård blev ledig, var der enighed i familien om, at der skulle ske noget sjovt med stedet.
KONKRET VEJLEDNING Hos SEA havde Jan Olsen ugentlige kurser og workshops med andre håbefulde entreprenører, hvor de lærte om alle aspekter af iværksætteri fra konceptudvikling til skabelsen af en konkret forretningsplan. - Der var gode, konkrete oplæg fra kursusholdere udefra, mens SEA’s folk forholdte sig til den enkelte idé. Jeg følger stadig forretningsplanen, som jeg lavede med SEA. Den er blevet revurderet mange gange, men kernen er den samme, siger Jan Olsen. I 2010 tog han første spadestik, da han købte han to sumodragter og udlejede dem fra et kælderrum under sin lejlighed. Da han blev uddannet cand. merc. i 2014, havde han ved siden af studiet skabt sit eget eventcenter. I dag har Funcenter 5400 kvadratmeter at lege på, fire fuldtidsansatte og 38 studentermedarbejdere. Planen er at blive en landsdækkende franchise med centre i flere byer. FAKTA
- Min far havde en masse forslag, og jeg fik idéen med et eventcenter. Det udsprang egentlig af, at jeg i privat regi tjente mine første penge på at arrangere computerevents for mine venner. Så ønsket om at stable gode arrangementer på benene har altid ligget i mig, siger Jan Olsen.
SEA (Supporting Entrepreneurship at Aalborg University) er Aalborg Universitets tilbud til ansatte, studerende og dimittender, der vil starte op med egen virksomhed eller andre kommercielle og socialøkonomiske projekter. SEA afholder bl.a. workshops, kurser, events, AAU Inkubator, Wofie og giver sparring i ide- og opstartsfasen samt forbereder deltagerne på mødet med kunder, rådgivere, investorer, vækstmiljøer osv.
Han fik aldrig de nødvendige tilladelser til at starte eventcenteret op på gården, men valgte at arbejde videre med idéen, efter han fik opbakning fra både familie og studiegruppe.
Læs mere på www.inkubator.aau.dk
6
TEM A : MADE AT AAU
A AU MATC HM AK E R
TEMA MADE AT AAU
Idé til ganeplade opstår
Patentansøgning
Prototype udvikles
2003
Dialog med potentielle brugere
Version 1 af ganeplade klar
Ganeplade CE-mærkes
TKS A/S stiftes
2005
2006
De første ordrer i hus International markedsføring
2007
2009
2013
2015
2016
7
TEM A : MADE AT AAU
A AU MATC HM AK E R
GLÆDEN VED A T VÆ R E D E N T I E N D E AF FRANK JENSEN KUN CIRKA HVER TIENDE GODE FORSKNINGSIDÉ ENDER SOM ET PRODUKT UDE HOS FORBRUGERNE. KOMBINATIONEN AF EN BARNDOM MED GANEBØJLE OG EN MOR I HJEMMESYGEPLEJEN GAV LOTTE ANDREASEN STRUIJK EN GOD IDE. DET BLEV IKKE VED IDÉEN, OG DET NYDER MANGE STÆRKT HANDICAPPEDE STOR GLÆDE AF I DAG. Folk med rygmarvsskader kan kun meget lidt uden hjælp, da de hverken kan bruge arme eller ben. Tungen styres dog ikke gennem rygmarven, og det gør, at svært lammede nu selv kan betjene en computer eller styre deres kørestol. Og det kan de takke lektor Lotte Andreasen Struijk fra Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet for. Hun har nemlig opfundet en ganeplade med sensorer, som reelt fungerer som en fjernbetjening. Ganepladen betjenes ved hjælp af en piercing i tungen og betjener de sensorer, som er indbygget i ganepladen, og som reelt fungerer som mus og tastatur på en computer. På den måde får de lammede mulighed for at betjene en computer eller styre deres kørestol. - Da jeg var barn, gik jeg selv med ganebøjle. Og jeg var af og til med min mor på arbejde. Hun var hjemmesygeplejerske og kom ud til folk, der var fuldstændig lammet og bare kunne ligge i sengen og derfor ikke havde den store livskvalitet. De mennesker ville jeg gerne gøre noget for, siger Lotte Andreasen Struijk.
inden for sundhedsvidenskab, elektronik, CE-certificering og kommercialisering, og folk fra så forskellige områder tænker bare ikke ens, de har forskellige opfattelser og ser forskellige ting som det vigtigste. For mig handlede det nu om, at vi alle arbejdede sammen om et fælles mål, nemlig at få ITongue yderligere udviklet og sendt på markedet, siger Lotte Andreasen Struijk. For at få et godt samarbejde kræver det ifølge Lotte Andreasen Struijk, at man ikke ”bare” fokuserer på produktet som sådan. - Det er også vigtigt at have andre ting for øje. Man skal sørge for, at den rette viden er til stede, at organisationen fungerer, og at teknikken er, som den skal være. Det er vigtigt at lede et firma ud fra et helhedsperspektiv, siger Lotte Andreasen Struijk.
MÅLET ER NÅET Gennem hele processen har TKS A/S samarbejdet med og inddraget potentielle brugere af iTongue i udviklingsprocessen.
FORSKNING SKAL BRUGES Og derfor vidste hun fra start, at idéen ikke bare skulle forblive en idé, men laves til et produkt, der kunne komme på markedet. Hun havde imidlertid aldrig prøvet at udvikle et produkt, men i et samarbejde med Tandlægehøjskolen i Aarhus og en aalborgensisk tandlæge fik de sat en prototype sammen. - Den var noget Storm P-agtig, men vi kunne bevise, at den virkede, så vi fik patent på opfindelsen. Den blev også vurderet til at ville kunne klare sig på markedet, dog skulle iTongue, som produktet hedder, videreudvikles i en ny virksomhed, så i 2006 så TKS A/S dagens lys, forklarer Lotte Andreasen Struijk.
MINDRE PROJEKT – MERE PERSONALE For Lotte Andreasen Struijk var arbejdet i TKS A/S markant anderledes fra, hvad hun var vant til på AAU. - Jeg gik fra at være projektleder på universitetet til at være personaleleder i firmaet. Nu handlede det om at få vidt forskellige faggrupper til at arbejde sammen. I TKS var vi en blandet gruppe af eksperter
- Det vil jeg klart anbefale. Det er dem, der bedst ved, hvad et produkt skal kunne, og deres medvirken har haft en enorm betydning i udviklingen, siger hun. Nu er iTongue på markedet, og en af brugerne har sendt en mail med ordlyden: ”Før kunne jeg intet gøre uden at bede om hjælp. Nu kan jeg lave mange ting uden at få hjælp, så for mig er det et helt nyt liv.” - At modtage sådan en mail motiverer mig og gør mig rigtig glad. At lave noget, som kommer brugerne til gavn og giver dem en højere livskvalitet, er jo netop målet med alt der her, så det er herligt at konstatere, at vi har gjort en forskel, siger Lotte Andreasen Struijk. FAKTA Patent og Kommercialisering understøtter den kommercielle nyttiggørelse af de opfindelser og teknologier, der udspringer af forskningen på AAU. Læs mere på www.patent.aau.dk
8
TEM A : MADE AT AAU
A AU MATC HM AK E R
INDUSTRIEL OG VIDENSKABELIG
EVERGREEN F R A DA N S K DATA L O G AF CARSTEN NIELSEN EN SNART 20 ÅR GAMMEL VIDENSKABELIG ARTIKEL OM ET SUPERHURTIGT IT-VÆRKTØJ FRA AALBORG UNIVERSITET ER BLANDT DE 10 MEST CITEREDE INDEN FOR SOFTWAREUDVIKLING SIDEN 1968. DET VISER EN NY INTERNATIONAL OPGØRELSE, SOM HAR SAMMENLIGNET OVER 70.000 BIDRAG PÅ OMRÅDET. Prinsesse Diana døde, ”Titanic” fyldte biograferne og Aqua udgav ”Barbie Girl”. Samme år, i 1997, beskrev professor Kim Guldstrand Larsen fra Institut for Datalogi det værktøj til modellering og verifikation af realtids itsystemer, som han selv i årene forinden havde været med til at udvikle. Siden er den ifølge forskningsdatabasen Scopus blevet citeret af andre forskere op mod 900 gange - og næsten 2.000 gange ifølge Google Scholar.
- Det blev lavet da jeg var på et halvt års ophold i Uppsala. I løbet af den første måned fandt vi på nogle helt nye smarte algoritmer og måder at gøre tingene på. Noget, der ellers tog otte timer, tog nu kun et halvt minut. Så vidste vi, at vi havde fat i noget, fortæller Kim Guldstrand Larsen.
PHILIPS OG B&O Analyseværktøjet UPPAAL er opkaldt efter universiteterne i Uppsala (Sverige) og Aalborg, fordi forskere de to steder har samarbejdet om det. Værktøjet gør det muligt at spotte softwarefejl tidligt i designprocessen. Som den efterfølgende og sejlivede interesse har vist, er det blevet populært i vide kredse. Ikke mindst i forbindelse med udvikling af indlejret software til fx biler, medicinsk udstyr, produktionsapparater og mobiltelefoner, hvor tid er en vigtig faktor og selv små forsinkelser kan være farlige eller dyre. UPPAAL kan bruges til at forudsige, om et givet system kommer til at virke som planlagt.
- Det var en vigtig kombination, at vi var meget hurtigere end alle andre, og at vi faktisk kunne løse nogle industrielle problemer. Vi brugte det sammen med B&O til analyser, de ikke kunne lave før. Vi fandt en 10 år gammel fejl i den protokol, de bruger til at kæde alle deres apparater sammen, og den ville de ellers aldrig have fundet, mindes Kim Guldstrand Larsen.
TEM A : MADE AT AAU
9
A AU MATC HM AK E R
TEMA MADE AT AAU
De seneste 15 år har udviklingen af UPPAAL alene været varetaget fra Aalborg. Opdateringer med nye muligheder, hvor skiftende ph.d.-studerende har lagt liv og sjæl i udviklingen, er en vigtig del af forklaringen på langtidsholdbarheden. Samtidig er det blevet et mønstereksempel på den kombination af avanceret teori og praktisk anvendelighed, som på gode dage er Aalborg Universitets varemærke: - Vi har en meget teoretisk forankring, men vi har samtidig haft en ambition om, at det ikke var nok bare at lave noget pæn matematik og teori. Vi vil også gøre det til værktøjer, som både vi selv og andre kan bruge. Det er hele vores tilgang, forklarer Kim Guldstrand Larsen, og bruger ord som ”vildt” og ”fantastisk”, når han beskriver sin begejstring over, at folk stadig i så stort omfang benytter det, han var med til at starte midt i halvfemserne.
FAKTA Det er det internationale tidsskrift ”Information and Software Technology”, der i en ny opgørelse undersøger betydningen af de over 70.000 videnskabelige artikler, som forskere har offentliggjort inden for software engineering (softwareudvikling), siden området tog fart i 1968. Det sker ved at sammenligne, hvor ofte andre forskere har citeret indholdet. Formålet har været at identificere de artikler på området, som har påvirket andre mest, og der kommer ”UPPAAL in a Nutshell” (”UPPAAL i en nøddeskal”) ind i top 10. Artiklen blev skrevet i samarbejde med Uppsala-kollegerne Paul Pettersson og Wang Yi, og det datalogiske trekløver er flere gange blevet prisbelønnet for indsatsen. Den nye opgørelse i ”Information and Software Technology” viser, at artiklen siden offentliggørelsen i 1997 er blevet citeret 875 gange – eller næsten 50 gange årligt.
10
TEM A : MADE AT AAU
A AU MATC HM AK E R
TEMA MADE AT AAU
SKINDJAKKER AF GENBRUGSSKIND
ME D I FOR S KNINGSPROJEK T AF NAIA BANG ET SAMARBEJDE MELLEM MODEHUSET BETTER WORLD FASHION OG FORSKNINGSPROJEKTET BÆREDYGTIG PRODUKTION 3.0 PÅ AAU SKAL IKKE BARE DOKUMENTERE DEN MINDRE MILJØPÅVIRKNING, NÅR MAN GENBRUGER SKIND I NYE JAKKER – MEN MÅSKE OGSÅ FINDE NYE VEJE TIL AT BENYTTE ”AFFALDSSKIND” I PRODUKTIONEN Den 15. februar var en mærkedag for det nystartede Modehus Better World Fashion: Da gik man på crowdfunding-platformen Kickstarter for at skaffe midler til at starte produktion af bæredygtige skindjakker. Ideen, der udspringer af et møde på Aalborg Universitet, går ud på at indsamle brugte skindjakker, klippe dem op og sy dem om til nye jakker – og at materialer som foret og lynlåse også er produceret af genbrugsmaterialer. Jakkerne har de brugte skindjakkers blødhed men ser naturligvis helt nye ud. - Tekstil- og skindbranchen er blandt de absolut mest forurenende industrier i verden, så hele forretningsmodellen i Better World Fashion er baseret på bæredygtighed, forklarer medstifter af Better World Fashion, Reimer Ivang, der til daglig er lektor i marketing og online medier ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.
NEDBRINGER MILJØPÅVIRKNINGEN I oktober 2015 fik folkene bag Better World Fashion kontakt til projekt Bæredygtig Produktion 3.0, der har til huse på Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. - Vi har i første omgang lavet nogle estimater på miljøpåvirkningen, og så vil vi følge virksomheden det næste år og se, om estimaterne holder. Vi vil også gerne undersøge, om eksempelvis det skind, man skærer fra ved møbelproduktion – og som ofte blot destrueres – kan benyttes i produktionen af skindjakker, forklarer leder af Bæredygtig Produktion 3.0, professor Arne Remmen.
TEM A : MADE AT AAU
Han er begejstret for den cirkulære forretningsmodel, hvor Better World Fashion sikrer sig, at de jakker, de producerer, fortsætter med at indgå i produktionen. - Der er ingen tvivl om, at second life jakker forurener væsentligt mindre end produktion af nye skindjakker, så jo mere vi kan forlænge livet for skind, desto bedre, påpeger Arne Remmen.
JAKKE PÅ LEASING-AFTALE Den cirkulære forretningsmodel hos Better World Fashion hviler på princippet om, at forbrugeren kun ejer brugsretten til jakken – skindet ejer Better World Fashion. - Når man er træt af jakken, sender man den tilbage til os, så den kan blive renset, måske få nyt for, og solgt igen - eller blive sprættet op og indgå i nye jakker. Ved at returnere jakken får man rabat på sin nye jakke. På den måde er der en ”gulerod”, der sikrer, at vi ikke bidrager til de tonsvis af gode og brugbare tekstiler, der lander på lossepladsen hvert år, påpeger Reimer Ivang. Af samme grund har Better World Fashion gjort det muligt at lease sin jakke – fuldstændig lige som man privatleaser en bil. Så betaler man en månedlig leje, og de moderigtige, der ofte skifter garderoben ud, kan få ny, smart jakke flere gange om året – blot de returnerer deres ”gamle” jakke.
11
A AU MATC HM AK E R
FAKTA BETTER WORLD FASHION Better World Fashion, der har til huse i Aalborg, er startet af lektor Reimer Ivang, Institut for Økonomi og Ledelse på AAU sammen med daglig leder for Aalborg Karneval Kresten Thomsen og mode- og tekstilekspert Karsten Moos Lund. De brugte skindjakker indsamles, sprættes op, skindet renses, og nye jakker sys på en dansk systue. Foret er nylon fremstillet på baggrund af brugte plastflasker, og lynlåse er af genbrugsmetal. Læs mere på www.betterworldfashion.dk
BÆREDYGTIG PRODUKTION 3.0 Forskningsprojektet, der har til huse på Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling på AAU, arbejder frem mod at udvikle og implementere nye bæredygtige forretningsstrategier i virksomheder i samarbejde med kommuner, virksomheder, leverandører, affaldsselskaber m.v. Der arbejdes med 20 demonstrationsprojekter, og en væsentlig del af projektet er vidensdeling; at sprede erfaringer og resultater fra en række udviklingsforløb til andre virksomheder etc. Bæredygtig Udvikling 3.0 løber frem til udgangen af 2018.
12
TEM A : MADE AT AAU
A AU MATC HM AK E R
ENERGIFORSKERE MED
G LO BA L G E N N E M S L AG S K R A F T AF CARSTEN NIELSEN
NYHEDSORGANISATIONEN THOMSON REUTERS HAR HELE FEM ENERGIFORSKERE FRA AALBORG UNIVERSITET MED PÅ DEN NYESTE LISTE OVER HYPPIGT CITEREDE INTERNATIONALE FORSKERE. LISTEN FREMHÆVER DEN ENE PROCENT AF VERDENS NI MILLIONER FORSKERE, SOM ER MEST CITEREDE OG HAR STØRST INDFLYDELSE PÅ DERES FAGOMRÅDE.
Hitlisten Highly Cited Researcher 2015 tæller godt 3.000 forskere fordelt på 21 forskellige kategorier. I alt er dansk forskning repræsenteret med 29 navne. De fem energiforskere fra AAU optræder alle inden for ingeniørvidenskab, hvor der kun er knap 160 forskere med på verdensplan. Blandt de nye denne gang er AAU-professor Brian Vad Mathiesen, ekspert i energiplanlægning og flittig bidragsyder i den danske og europæiske debat om fremtidens mere bæredygtige energi- og transportsystem. Han tager optagelsen på den internationale forsker-hitliste som et anerkendende skulderklap: - Det er et tegn på, at vi gør tingene grundigt og troværdigt rent videnskabeligt. Det kræver hårdt arbejde, og det giver rygdækning til at fortsætte den linje, jeg og andre har fulgt hidtil, siger Brian Vad Mathiesen. Om det i øvrigt betyder noget, er han usikker på: - Jeg tror, det vigtigste er at have gjort sit hjemmearbejde. I det lange løb er det dét, der tæller. Også i min verden, når jeg kigger efter, hvad andre laver.
Ud over Brian Vad Mathiesen fra Institut fra Planlægning er professor Henrik Lund fra samme institut og forskningsgruppe med på Thomsen Reuters Highly Cited Researcher 2015-liste. Institut for Energiteknik kan bryste sig af at levere flest AAU-navne til listen med professorerne Frede Blaabjerg, Remus Teodorescu og Josep M. Guerrero. Med er også professor i folkesundhedsvidenskab Christian Torp-Pedersen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi i kategorien klinisk medicin. FAKTA Thomson Reuters erklærede formål med listen er ”at anerkende og støtte excellence i det akademiske miljø”. De udvalgte forskere kan ifølge Thomson Reuters tage det som udtryk for, at kollegerne betragter deres bidrag som værende blandt de mest værdifulde og betydningsfulde på deres fagområde. Udvælgelsen sker ud fra en grundig analyse af, hvor ofte forskerne bliver citeret af andre forskere, og kortlægningen er baseret på data fra en periode på 11 år.
TEM A : MADE AT AAU
13
A AU MATC HM AK E R
BESTIL BROCHUREN - SE FILMEN BLIV KLOGERE www.ma.aau.dk
STYRK DIN KARRIERE Viden bliver slidt – ikke af at blive brugt, men fordi verden forandrer sig. Nye krav betyder, at både virksomheder og medarbejdere må udvikle sig og tænke nyt. Uanset hvilken uddannelse du har, vil du af og til opleve, at din viden og erfaring ikke rækker – simpelthen fordi forudsætningerne ændrer sig hele tiden. BEDRE KOMPETENCER OG NYE KARRIEREMULIGHEDER Masteruddannelserne på AAU kombinerer teori på højt niveau med din daglige praksis. Uddannelserne, der er statsligt akkrediteret, er udviklet i samarbejde med erhvervslivet, så du har sikkerhed for, at du står stærkere i mødet med virksomhedernes forventninger til medarbejderkompetencer.
AAU TILBYDER MASTERUDDANNELSER INDEN FOR OMRÅDERNE: - Ledelse, organisation og innovation - Teknologi arkitektur og matematik - Energi og miljø - Sundhed og socialvæsen - Læring og didaktik - IT Herudover tilbyder vi også HD uddannelsen, kurser og enkeltfag samt en række andre fleksible efter- og videreuddannelsesmuligheder. Tlf. 9940 9408, evu@aau.dk Læs mere på www.evu.aau.dk
14
TEM A : MADE AT AAU
A AU MATC HM AK E R
SYNS-
PUNKT PA S PÅ M E D AT S K U B B E S T U D E R E N D E
DI R E KT E UD I IVÆRKSÆT TE RI A F N I E L S B U U S , A D M . D I R E K T Ø R G O M S PAC E DET ER VIGTIGT AT LADE UNG, AKADEMISK VIDEN KOMME I SPIL, MEN IKKE NØDVENDIGVIS GENNEM IVÆRKSÆTTERI. GomSpace blev i sin tid blev startet af tre kandidater fra rumprogrammet på Aalborg Universitet, så man kan med rette sige, at vi er vokset ud af universitetet. Udviklingen af vores nanosatellitter begyndte på universitetet, og videreudviklingen af dem foregår stadig i tæt samspil med AAUs faglige miljøer inden for områder som elektronik- og radioteknologi.
Jeg finder det problematisk, at det kan være et af universitets succeskriterier at skabe iværksættere, fordi jeg frygter, at det skubber for mange unge mennesker ud i tvivlsomme iværksættereventyr. Nyklækkede kandidater uden en basal virksomhedsforståelse og manglende evne til at se et kundebehov er efter min mening i forhøjet risiko for at knække halsen.
Vi samarbejder med forskerne gennem højteknologifonds- og EU-projekter, men vi magter også at sætte helt unge studerende i gang med ting, som kan bidrage til udvikling af vores forretning. De arbejder løbende på tekniske projekter, men også med emner som forandringsledelse og markedsanalyse. Resultaterne bruger vi som inspiration og baggrundsviden for at sætte nye initiativer i gang.
De succesfulde opstartsvirksomheder består ofte af folk, der har gået med en god idé over en længere periode, kan se et marked, forstår markedsforholdene og har identificeret et behov, der ikke er opfyldt. Ofte har en nystartet virksomhed nemlig større mulighed for overlevelse, hvis den opfylder et behov frem for blot at introducere en smart teknologi. Denne viden kan intet universitetet bibringe en iværksætter, den kommer fra erfaringen. Eller fra en indre lyst til iværksætteri, der gror frem uanset påvirkningen fra omgivelserne.
De studerende behøver ikke at have erhvervsmæssige beviser på, at de har noget godt at tilføre. Den indstilling er efter vores overbevisning vigtig, hvis man vil have det fulde udbytte af den nye viden, som de unge kommer med. Så må vi, der er lidt ældre, supplere med vores erfaring og praksisviden inden for feltet. Min devise er, at man skal huske at give de unge studerende lov til, hvad man selv har fået lov til, for det er derigennem, de lærer og bliver værdifulde for virksomheden på sigt. Involvering og ansvar skaber større følelse af ejerskab og tilhørsforhold, som måske øger deres lyst til at specialisere sig og senere søge job hos GomSpace. På GomSpace har vi af samme grund tradition for at samarbejde på tværs af aldersgrupper. Vi plejer i spøg at sige, at vi ældre kommer til at se unge ud, når vi står med en satellit i hånden.
I vores branche siger vi som tommelfingerregel, at det tager 3 til 5 år for en nyuddannet at nå sit fulde potentiale som ingeniør. Det er de færreste nyuddannede, der har evnen til at lære det af sig selv gennem opstart af virksomhed, og manglende oplæring kan ødelægge deres senere karrieremuligheder. Det kan være virkelig svært at komme ud og få et arbejde i en virksomhed bagefter, som man kan trives med, fordi man ikke har lært den disciplin at arbejde struktureret i en virksomhed. Det kan samfundsmæssigt være en pris, man er villig til at betale, men moralsk synes jeg ikke ligningen holder.
FAKTA
KLØFT FRA PROJEKT TIL FORRETNING
GomSpace blev grundlagt i 2007 af tre studerende fra AAU: Karl Kaas, Lars Alminde og Morten Bisgaard. De sidste to er stadig i virksomheden, der i dag har 35 ansatte.
På GomSpace er vi med andre ord dybt afhængige af viden frisk fra universitetet. Når det er sagt, finder jeg det alligevel problematisk, at regeringen i disse år har travlt med at skubbe helt nyuddannede ud som iværksættere. Kløften fra projekt, som den første del af en virksomheds liv jo er, til en løbende forretning, fælder i forvejen for mange virksomheder.
Niels Buus var bestyrelsesformand fra begyndelsen af og blev i januar 2014 administrerende direktør. Han har tidligere været ansat i bl.a. Terma A/S og GateHouse, samt besiddet en række bestyrelsesposter.
TEM A : MADE AT AAU
15
A AU MATC HM AK E R
TEM A : MADE AT AAU
16
A AU MATC HM AK E R
17
TEM A : MADE AT AAU
A AU MATC HM AK E R
GØR FORSKNING TIL FORRETNING AF FRANK JENSEN
AALBORG UNIVERSITET ARBEJDER SAMMEN MED EN LANG RÆKKE PRIVATE VIRKSOMHEDER OG OFFENTLIGE ORGANISATIONER I NORDJYLLAND PÅ AT GØRE FORSKNINGSRESULTATER INDEN FOR SUNDHEDSVIDENSKAB OG – TEKNOLOGI TIL FORRETNING OG DERMED ARBEJDSPLADSER. EFTER FEM ÅR ER DER MASSER AF GODE RESULTATER, MEN LEDELSEN VIL NÅ ENDNU VIDERE. Fire nye virksomheder, 60 nye videnstunge arbejdspladser, 26 samarbejdsprojekter med forskere og virksomheder samt 40 millioner kroner i ekstern funding. Det er nogle af de mange flotte resultater, som EIR kan glæde sig over efter de første fem år. EIR står for Empowering Industry and Research og er Nordjyllands samlede forskningsbaserede forretningsudviklings- og samarbejdsplatform inden for sundhedsteknologi og –videnskab. Professor på Aalborg Universitet, Lars Arendt-Nielsen, er direktør for og en af initiativtagerne til EIR, som udover AAU består af Region Nordjylland, Aalborg Universitetshospital, regionens øvrige sygehuse, samtlige 11 nordjyske kommuner, private virksomheder, offentlige organisationer og andre samarbejdspartnere. EIR’s absolutte hovedformål er at gøre forskning og innovation til forretning og på den måde skabe nye arbejdspladser i Nordjylland og samtidig sikre, at højtkvalificeret arbejdskraft fastholdes. - EIR blev etableret i 2011 som et regionalt udviklingsprojekt og er i dag den samlede regionale forskningsbaserede innovationssatsning, der understøttes af universitet, sygehuse og kommuner, men EIR skilte sig fra start ud fra andre regionale udviklingsprojekter, som typisk rettes mod eksisterende kompetencer og virksomheder i Nordjylland. Men inden for sundhedsteknologi og –videnskab er det nødvendigt at have et mere internationalt fokus, så vi kan tiltrække funding og gøre udenlandske, kapitalstærke virksomheder interesserede i det, som vi kan i Nordjylland, nemlig lave forskning og innovation i verdensklasse, siger Lars Arendt-Nielsen. Og meget tyder på, at interessen er skabt. - Vi opsøger naturligvis stadig udenlandske virksomheder, men de opsøger også i højere grad end før os, og det viser, at vores indsats bærer frugt. De kommer med penge til vores forskning og udvikling, de sender selv forskere til AAU for at nyde godt af vores viden – og firmaerne betaler forskernes løn, mens de forsker og udvikler. En del virksomheder får afprøvet deres nye lægemidler i Danmark og ikke mindst Nordjylland. Og på lidt længere sigt håber vi da, at de vil lægge dele af deres udviklings- og forskningsafdelinger her i Nordjylland, så
vi kan få tiltrukket endnu mere viden og ikke mindst arbejdspladser, siger Charlotte Villadsen, der er administrativ leder af EIR og technology scout. Jørgen Basballe er de nordjyske kommuners repræsentant i EIR’s styregruppe, og han er godt tilfreds med de resultater, som EIR allerede har opnået. - Med udgangspunkt i Aalborg Universitets styrkeposition har Region Nordjylland udnyttet – og skal fortsat udnytte - sine muligheder for at skabe forskningsbaseret forretningsudvikling. Det skaber basis for udvikling af såvel forskningsmiljøerne som de industrielle miljøer og styrker de internationale relationer. De gennemførte aktiviteter i EIR har medvirket til at skabe en platform for Med-Tech-området, og det skaber basis for yderligere positiv udvikling i Nordjylland, siger Jørgen Basballe. Det mere langsigtede mål er at gøre Nordjylland til centrum for forskning og innovation inden for sundhedsvidenskab og – teknologi. - Vi så for år tilbage, at det kunne lykkes for mobilindustrien, hvor SonyEricsson, Texas, Motorola og mange andre samlede sig i Nordjylland. Nu satser vi på at kunne gentage successen for sundhedsteknologi og –videnskab, så området bliver en dynamo for Nordjylland. Og vi har troen på, at det vil lykkes, for sandsynligheden for succes vokser i takt med, at vi på AAU uddanner flere kandidater inden for området. Det betyder, at vi har kvalificeret arbejdskraft at tilbyde, og det er en forudsætning for at tiltrække højteknologiske virksomheder, så vi ser lyst på fremtiden og arbejder videre mod målet, siger Lars Arendt-Nielsen. FAKTA Eir (Empowering Industry and Research) er en nordjysk forskningsog businesspark, der fungerer som innovativ samarbejdsplatform inden for sundhedsteknologi og sundhedsvidenskab. Læs mere om Eir: www.eirbusinesspark.com
18
TEM A : MADE AT AAU
A AU MATC HM AK E R
S T U D E R E N D E N Y TÆ N K E R S TAT E N S M U S E U M F O R K U N S T AF MADS GREGERSEN STUDERENDE PÅ AAU’S UDDANNELSE KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER PRÆSENTEREDE FOR NYLIG DERES FORSLAG TIL FORNYELSE AF DEN FASTE SAMLING PÅ STATENS MUSEUM FOR KUNST (SMK). ”IDEERNE ER GENNEMARBEJDEDE OG INSPIRERENDE,” SIGER LEDER AF DIGITALE PRODUKTIONER VED SMK MATHILDE SCHYTZ MARVIT. DET FØRSTE AF SIN SLAGS
Kunst som børneteater, afstemninger om favoritmalerier, en kuppel med selfies fra gæsterne og et garderobetræ. Det var bare nogle af de tiltag, som AAU-studerende for nylig foreslog som supplement til den faste udstilling på Statens Museum for Kunst (SMK). Forslagene blev præsenteret ved et arrangement på SMK 15. januar. I efteråret og vinteren har femte semester af Kommunikation og Digitale Medier på Aalborg Universitet København nemlig samarbejdet med SMK om at finde nye vinkler på museets faste samling. Her har de undersøgt, hvordan samlingen kan trække flere tilbagevendende gæster til og samtidig forbliver interessant at arbejde med for museets ansatte. - Vi har fået mange gode bud, og de studerende er gået til opgaven med flid. Mens idéerne ikke nødvendigvis føres helstøbt ud i livet, kan de inspirere et fremtidigt tiltag, siger Mathilde Schytz Marvit, leder af digitale produktioner ved SMK. En af ideerne kom fra 23-årige Simon Eriksen. Under titlen ”SMK Now” har han sammen med sin projektgruppe designet og afmærket forskellige ruter rundt i museet, hvor man kan udforske nutidige temaer om flygtninge, monarkiet, kvindeliv eller kunst i sig selv. Ruterne skiftes så ud med jævne mellemrum, og nye temaer kan komme til. - Det har været en god oplevelse, og SMK har gjort meget for at hjælpe os på vej. De har vist os tillid og givet os vejledning i en reel problemstilling, som de går og arbejder med. Det er fedt som studerende, siger Simon Eriksen.
De studerende fik fem uger med løbende vejledning af både deres undervisere og SMK til at ideudvikle og lave brugerundersøgelser. Det er første gang, at SMK gennemfører et forløb af den længde og format med en så stor gruppe af studerende. Og det kan ses i slutproduktet, fortæller Mathilde Schytz Marvit. - Vi samarbejder med mange universiteter og mange studerende, og tit får de bare en halv times oplæg og afleverer et produkt nogle uger senere. Denne gang har de studerende og lektorerne været dedikeret over længere tid, og det har givet gode resultater. Vi vil meget gerne gentage successen, siger Mathilde Schytz Marvit.
FAKTA Uddannelsen ”Kommunikation og digitale medier” blev oprettet som uddannelse på Aalborg Universitet i 1985 og danner i dag udgangspunkt for en række uddannelser, hvor fællesnævneren er udvikling af ikt, medier og kommunikation. ”Kommunikation og digitale medier” handler om at forstå udfordringerne og realisere mulighederne for menneskers og organisationers kommunikation med brug af informations- og kommunikationsteknologi.
TEM A : MADE AT AAU
19
A AU MATC HM AK E R
TEM A : MADE AT AAU
20
A AU MATC HM AK E R
21
TEM A : MADE AT AAU
A AU MATC HM AK E R
KARRIEREKLARE K A N D I DAT E R AF SUSANNE H. KNUDSEN KARRIERECENTRET PÅ AAU, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG UNIVERSITETERNE UNDER IT-VEST HAR SAMMEN SKABT ET UNIKT KURSUSFORLØB, DER SKAL FORBEREDE AAUSTUDERENDE PÅ EN KARRIERE I ERHVERVSLIVET. 75 studerende fra Institut for Kommunikation på AAU har netop gennemført de første tre dage af et nyt, toårigt kursusforløb. Kursusforløbet er skabt af Karrierecentret på AAU, Institut for Kommunikation og universiteterne under It-vest, og målet er, at de studerende bliver i stand til at formidle, hvordan netop deres kompetencer kan gøre en forskel for dansk erhvervsliv.
lære dem. Mit håb er derfor også, at de studerende med dette initiativ kommer hurtigere i arbejde, siger formand for studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier Tom Nyvang.
- Jo hurtigere de studerende begynder at arbejde på karrieren – desto hurtigere kommer de i job efterfølgende. Her vil bl.a. karriereworkshops hvert halve år hjælpe til at sikre, at hver enkelt studerende får målrettet sine valg af projekter mod et job, understreger Line Randa, som er vejleder på Karrierecentret og tilrettelægger af det nye kursusforløb.
- Vi støtter og følger karriereforløbet, der gavner både studerende og virksomheder. Vi kan også sikre vidensdeling med de øvrige cand.it.uddannelser, så de lokale aktiviteter får større udbredelse og effekt, lyder det fra udviklingskonsulent ved It-vest, Marianne Mikkelsen.
Og på sigt kan andre studerende måske også få gavn af de erfaringer, de 75 kommunikationsstuderende gør sig i øjeblikket.
INTENSIVT FORLØB MED UNDERVISNING OG VEJLEDNING Men det er ikke alt. Det er nemlig et intensivt forløb, de studerende netop har taget hul på. I løbet af det første seminar har de alle fået udarbejdet en DISC-profil, der tegner et billede af deres adfærdsmønstre, ligesom de har arbejdet indgående med at identificere deres faglige kompetencer. Derudover har de studerende også øvet sig i at anvende erfaring fra en konkret opgave til andre indsatsområder, og så har de mødt kandidater med nogle års erhvervserfaring, som har sat ord på deres karrierestrategier og -oplevelser. Men her stopper kursusforløbet ikke. Over de næste to år vil de studerende få yderligere undervisning og vejledning, så de bliver i stand til at identificere og præsentere deres kompetencer for en kommende arbejdsgiver.
FAKTA
- Uanset hvor dygtige de studerende bliver her på uddannelsen, så skal de lære at oversætte deres faglighed til et sprog, der svarer til virksomhedernes behov. Og det er præcis, hvad Karrierecentret kan
Forløbet indeholder bl.a. faglig og personlig kompetenceafklaring, DISC-profil, individuel sparring, karrieredage og jobsøgningskursus.
FAKTA OM KARRIEREFORLØBET: Karriereforløbet gennemføres i samarbejde mellem Karrierecentret, Institut for Kommunikation og It-vest. Det er blevet tilbudt alle studerende, der begyndte på kandidatuddannelsen i Kommunikation, Informationsarkitektur, Informationsvidenskab, Interaktive Digitale Medier og Oplevelsesdesign i 2015. Der er halvårlige aktiviteter frem til sommeren 2017.
TEM A : MADE AT AAU
22
B R U G F O R M E R E OV E RVÅG N I N G
AF ELNETTET AF JAKOB BRODERSEN
A AU MATC HM AK E R
TEM A : MADE AT AAU
23
A AU MATC HM AK E R
FOR AT FORHINDRE AT SOLCELLER OG VINDMØLLER FÅR ENERGIFORSYNINGEN I DANMARK TIL AT BRÆNDE SAMMEN, ER DER BRUG FOR MERE VIDEN OM, HVAD DER SKER PÅ ELNETTET. I MILLIONPROJEKTET REMOTEGRID SKAL AAU, THY-MORS ENERGI OG MÅLERFIRMAET KAMSTRUP FINDE LØSNINGER, SÅ VEDVARENDE ENERGI KAN UDNYTTES BEDRE.
OVERVÅGNING FRA MÅLERBOKSE For at forhindre at den grønne energi bliver en trussel for stabiliteten og sikkerheden på forsyningsnettet, går AAU nu sammen med målervirksomheden Kamstrup og energiproducenten Thy-Mors Energi i projektet REMOTEGRID. Her bliver data fra fjernaflæselige elmålere brugt til at tegne et mere nøjagtigt billede af, hvordan strømmen flyder på energinettet fra minut til minut. I dag bliver elmålerne brugt til afregning af strømforbrug, som bliver aflæst enten en eller to gange i døgnet eller endnu sjældnere, men i REMOTEGRIDprojektet skal målerne levere overvågningsdata til energiselskaberne hele tiden. På den måde kan energiproducenterne hele tiden holde detaljeret øje med, hvordan de enkelte husstandes energiforbrug ser ud og med tiden tegne et mønster af, hvordan og hvornår folk bruger energi i deres hjem. - Man kan faktisk se meget detaljeret, hvad der sker i den enkelte husstand; hvornår ser du fjernsyn, hvornår laver du mad, hvornår slukker du lyset, forklarer Rasmus Løvenstein Olsen. I gamle dage var elnettet en forholdsvis overskuelig størrelse; kraftværkerne sendte strøm ud til forbrugerne, alt var styret og reguleret og strømmen løb kun en vej. I dag er billedet noget anderledes. I løbet af de senere år er antallet af private solcellesystemer og vindmøller vokset voldstomt, og forbrugerne leverer i stor stil selv strøm tilbage til forsyningsnettet. Og det stiller nye krav. - I dag ved vi ikke ret meget om, hvad der sker på elnettet. Og det er et stort problem, hvis man gerne vil sætte solceller op eller implementere grøn energi, at man ikke aner hvordan tilstanden er derude, siger lektor Rasmus Løvenstein Olsen fra Institut for Elektroniske Systemer. - Et klassisk scenarie er et byområde, hvor folk har en masse solceller installeret. Folk tager på arbejde, solen skinner og solcellerne producerer en masse energi, som bliver sendt ud på elnettet. Hvis ikke den energi bliver brugt, risikerer man at spændingen stiger alt for meget, så der sker ødelæggelser på infrastrukturen eller der kommer blackouts, forklarer han. - I dag løser man problemet ved at sætte en masse begrænsninger op for, hvor meget folk må producere. Men på den måde udnytter man slet ikke det potentiale, der er i vind- og solenergi.
MERE VIDEN – FÆRRE FEJL Hos Thy-Mors Energi, der lægger net til projektet, forventer man, at den viden, der kommer ud af projektet, kan gøre styringen af nettet mere effektiv. - Vi har allerede investeret mange millioner kroner i fjernaflæsningssystemer på vores net. Og det er klart at vi gerne vil have mere ud af den viden, der kommer ind, siger teknisk chef Peter Melgaard. - Det er en stor fordel, at vi kan se, hvordan forbruget løber – om der er risiko for, at der opstår fejl, om der er transformatorstationer, der er overbelastede, overforbrug eller andet, som vi skal reagere på, inden der sker fejl eller nedbrud, siger han. - Nettet er langt mere presset end før. Og jo mere vi ved om, hvad der sker derude, desto nemmere kan vi styre det og undgå, at der sker fejl, afrunder Peter Melgaard. FAKTA REMOTEGRID løber tre et halvt år og har et samlet budget på knap 17 millioner kr.. EnergiNet støtter projektet med 11,6 millioner kroner.
TEM A : MADE AT AAU
FAKTA OM SPROGCAMP Master i Innovation og Kreativt Læringsdesign udbydes af Institut for Læring og Filosofi. Uddannelsen begynder 1. september i år og har ansøgningsfrist 1. maj. Læs mere her: www.krea.evu.aau.dk
24
A AU MATC HM AK E R
25
TEM A : MADE AT AAU
A AU MATC HM AK E R
SANSERNE OG KUNSTEN K A N K I C K S TA R T E K R E AT I V I T E T E N AF ANNE GRETE NIELSEN NY MASTERUDDANNELSE VIL LÆRE ARBEJDSPLADSER OG UNDERVISNINGSINSTITUTIONER AT ÅBNE NYE KANALER TIL DET POTENTIALE FOR KREATIVITET OG INNOVATION, DER LIGGER I ARBEJDSLIVETS OG HVERDAGENS AKTIVITETER. Verden efterspørger kreativitet, innovation og entreprenørskab. I Danmark er de tre begreber f.eks. skrevet ind som nye kompetencemål på alle uddannelser. Kompetencemålene stiller krav om en udviklingsretning, som også mange organisationer og virksomheder uden for uddannelsesverdenen arbejder med. - Enhver dansk institution, virksomhed og organisation har brug for at forholde sig til kreativitet og innovation - dels for at skabe og tilpasse sig forandring, dels for at udvikle sin egen måde at forstå og arbejde med kreativitet , fortæller lektor Julie Borup Jensen. Hun er underviser på en ny master på Aalborg Universitet – Master i Innovation og Kreativt Læringsdesign – der inddrager kunstens, sansernes, kroppens og legens virkemidler. - Det er nødvendigt at lære at kunne se kreativitet i hverdagen, og det er nødvendigt at lære andre at kunne det. Vi vil uddanne mastere, der kan sætte gang i positive spiraler på deres arbejdspladser, via nye og eksperimenterende undervisningsformer. Det handler om at få kvaliteterne og kreativiteten frem i hver enkelt elev eller medarbejder og bruge det i en bæredygtig forandring, siger Julie Borup Jensen. Men hvordan får man flere af de intelligenser, som ethvert menneske indeholder, aktiveret og bragt ind i hverdagens aktiviteter for at få kreativiteten i spil? Er det nok at opfordre til at ’tænke ud af boksen’?
AT UNDRE SIG Det handler om at få øje på det kreative i hverdagens undervisnings- og arbejdsopgaver – og lære andre at gøre det samme. Hvordan udvikler man miljøer, som er trivselsfremmende og inkluderende for alle involverede? Når man føler sig set og værdsat for sine bidrag til arbejdspladsen, kan krav om forandring og innova-
tion vendes til en kreativ og meningsfuld aktivitet for deltagerne, hvad enten det er som elev, studerende, medarbejder eller kollega, fortæller Julie Borup Jensen. Målgruppen er ledere og medarbejdere med en undervisende funktion. De vil få en praktisk og teoretisk viden om, hvordan man kan designe en læring, der åbner for menneskers kreativitet. - Kan det være kreativt at lære andre at lægge en forbinding eller stå ved en metaldrejebænk? Ja, det kan det, hvis man tager afsæt i, at alle former for aktivitet har et potentiale for kreativitet og innovation. Man skal bare lære at få øje på det, siger Julie Borup Jensen. Det er her, uddannelsens mere sansebaserede undervisning, teori og forskning kommer ind som en ny vinkel på en hverdagspraksis. - Selv om vores studerende ikke skal være kunstnere, bruger uddannelsens undervisning alligevel forskningsbaseret viden om én af kunstnernes stærkeste midler til at få fat i det kreative potentiale: sanserne. Sanserne er vores mulighed for at se de velkendte omgivelser og de mennesker, vi samarbejder og lærer sammen med, på nye måder. De åbner op for en undren, så vi stiller spørgsmål til det, vi ser og hører og tager for givet. Dermed kan vi begynde at forestille os nye ting. Det er nogle effekter, der er understøttet af både teori indenfor forskellige videnskaber som psykologi, hjerneforskning, læringsteori, didaktik og pædagogik, slutter Julie Borup Jensen.
JULIE BORUP JENSEN - LEKTOR, INNOVATION OG KREATIVT LÆRINGSDESIGN
26
TEM A : MADE AT AAU
A AU MATC HM AK E R
PROJEKTBØRSEN HJALP RANDERS KOMMUNE A F J U L I E FJ E L D G A A R D I EFTERÅRET 2015 DELTOG RANDERS KOMMUNE I AAU’S PROJEKTBØRS FOR AT FÅ DE STUDERENDES INDSPIL TIL ET PROJEKT, DER SKULLE SÆTTE GANG I GRUNDSALGET I KOMMUNEN. RIKKE GILLING, DER ER PROJEKTKOORDINATOR OG KONSULENT I MILJØ OG TEKNIK I RANDERS, MENER, AT PROJEKTBØRSEN ER EN GOD MÅDE AT SKABE KONTAKT MELLEM STUDERENDE OG VIRKSOMHEDER PÅ. Det har haltet med grundsalget i Randers Kommune i et stykke tid, og der har også længe været et ønske om at sætte ekstra gang i boligsalget. Derfor drog Rikke Gilling og hendes kollega Sanne Boulund Clausen afsted mod AAU’s projektbørs i september 2015. Målet var at få kreative og anderledes idéer til, hvordan opgaven kunne løses. - Det var en meget aktuel opgave, vi stod med, som samtidig havde stor politisk vægt. Vi kunne se, at opgaven krævede en høj grad af kreativitet, da det ikke kun var en byggegrund, det drejede sig om, men hele kommunen. Derfor tænkte vi, at det var en opgave, de studerende med fordel kunne løse, siger Rikke Gilling. Projektidéen blev præsenteret på en række slides, hvor de studerende blandt andet fik et indblik i, hvad Randers Kommune har at byde på, og hvorfor kommunen er en attraktiv kommune. Måden projektbørsen forløber sig på, er til fordel for både virksomheder og studerende, ifølge Rikke Gilling: - Vi oplever, at et match bliver til dér, hvor virksomhed og studerende reelt mødes. Man har set hinanden an og haft lejlighed til at sætte ord på projektet og idéerne. En mail er slet ikke lige så effektiv, siger hun.
IDÉER MED STORT POTENTIALE Kommunens besøg på projektbørsen resulterede i, at to grupper studerende bød ind på projektidéen. Den ene gruppe var fra Oplevelsesdesign, den anden fra Interaktive Digitale Medier. Gruppen fra Oplevelsesdesign var de første til at melde deres forslag ind. Rikke Gilling kan ikke fortælle så meget om de konkrete forslag endnu, men hun er meget optimistisk: - Resultatet af projektbørsen er en viden og en ’know-how’ som vi ikke havde haft, hvis ikke vi havde deltaget. Der er rigtig meget potentiale i rapporten, i og med de har været ude og lave fokusgrupper og interviews. Vi har fået en værdifuld viden, som vi helt klart vil tage med os videre, siger hun. Gruppen fra Interaktive Digitale Medier har meldt ud, at de nu er klar til at fremlægge deres idéer og resultater ved et møde. Også denne gruppes forslag har Rikke Gilling haft lejlighed til at skimme inden mødet. Hun beskriver gruppens indspil som konkrete og interessante. - Der er stort potentiale i deres budskaber. Det lyder virkelig spændende og vi glæder os meget til et møde inden længe. Begge grupper har arbejdet meget selvstændigt. Vi har bare haft en idé, og så har det
TEM A : MADE AT AAU
været op til de studerende at bruge deres viden, teori og metode til at løse opgaven, siger hun.
SIMPEL PROCES OG GODT RESULTAT Helt gennemgående for Randers Kommunes oplevelse af projektbørsen har det været, at det ikke har krævet meget af dem. Rikke Gilling fortæller, at det ikke har været et stort træk på deres tid at deltage. Gilling og hendes kollega mødte op til projektbørsen med relevant materiale, og de har efterfølgende afholdt to møder med de studerende for videre introduktion. - Efter møderne har de to grupper arbejdet på egen hånd med opgaven, og kom meget hurtigt i gang. Alt i alt har vi kun brugt en dag på at tage af sted til selve projektbørsen, siger hun. Der er altså gode ting at hente, hvis man som virksomhed investerer en dag i at deltage i projektbørsen. Hos Randers Kommune glæder de sig til at holde de sidste møder med de studerende og få indsigt i endnu mere inspiration og i fremtiden få gang i grundsalget i kommunen. Gilling giver udtryk for, at det har været en god proces at møde de
27
A AU MATC HM AK E R
studerende på universitetet og få talt sammen ansigt til ansigt. I februar deltog Randers Kommune endnu engang i projektbørsen med en anden projektidé. FAKTA BAG OM PROJEKTBØRS KONCEPTET Projektbørsens primære mål er at skabe match mellem studerende og virksomheder. Med matches menes der, at de studerende kan samarbejde med virksomheder om at finde gode løsninger på de aktuelle udfordringer, virksomhederne står med. Igennem projektbørsen får virksomhederne gratis råd og ideer fra de studerende, og indirekte indspil fra forskere igennem dén vejledning, de studerende modtager fra deres tilknyttede vejledere. På dén måde kan virksomhederne få løst både store og små problemstillinger og kun bruge ganske få resurser på det. Projektbørsen arrangeres af AAU Matchmaking og foregår flere gange årligt. Samarbejdet mellem virksomhed og studerende forløber sig typisk over tre måneder igennem både dialog og møder. For yderligere info, kontakt projektbørskoordinator Jacob Dronninglund Knudsen, jdk@adm.aau.dk
ARRANGEMENTER April-Juni 2016
BRAINSHACK
SAMARBEJDSBØRS
Open Data er overalt. Det er værdifuldt. Og det bliver i stigende blive grad anvendt. Det kræver dog, at vi har data til rådighed og at vi kan finde måder til hvordan det kan skabe værdi. BrainsHack er en hackathon – 24 timers non-stop kodning og udvikling. Arrangementet er for udviklere, kreative og folk med forståelse for forretning og data. Dato: 2.-3. april Tilmeldingsfrist: 30. marts Program og tilmelding: www.brainsbusiness.dk Pris: Gratis
Mød AAU-studerende til samarbejdsbørsen og få en dialog med dem om studenterjob, projektsamarbejde eller praktikplads i din virksomhed. Husk at medbringe opslag om den type samarbejde, I ønsker. Medbring også gerne roll-up, materiale om virksomheden, merchandise mm. Dato: 21. april 2016 kl. 11.00 - 13.00 Tilmeldingsfrist: Torsdag den 14. april Sted: Kantinen, Fibigerstræde 15, Aalborg Ø Yderligere info og tilmelding: Kontakt Annika Jørgensen, tlf. 9940 7445 / acj@adm.aau.dk
NETVÆRKSMØDE ICT AND WIRELESS COMMUNICATION
OVERSKYDENDE EL-PRODUKTION
Fokusnetværket ICT and Wireless Communication inviterer til netværksmøde med fokus på forksningssektionen Signal and Information Processing (SIP). Som deltager bliver du introduceret til sektionen og vil derudover blive præsenteret for nogle af de forskellige aktiviteter, der er igang. Formiddagen vil også byde på en spændende rundvisning i SIP laboratoriet. Dato: 5. april kl. 9-11.30 Tilmeldingsfrist: 1. april Program og tilmelding: www.brainsbusiness.dk Pris: Gratis
Kom til House of Energys netværksarrangement omhandlende, hvordan behovet for et mere intelligent og fleksibelt el-system kan skabe forretningsmuligheder for din virksomhed. Hør Energinet fortælle om muligheder og barrierer ved overskydende el-produktion, Hydrogen Valley fortælle om den nye brintfabrik i Hobro og hvordan Skagen Varmeværk bruger overskydende el i varmeproduktionen. Dato: 14. april kl. 13.00-16.00 Tilmeldingsfrist: 4. april Program og tilmelding: www.fleksenergi.dk Pris: Gratis