AAU Matchmaker 2, 2016

NR. 2 - 2016

TEMA TRAFIK

T E K N O L O G I F R A J A G E R F LY S K A L F O R H I N D R E H Ø J R E S V I N G S U LY K K E R

Å R E T S D A N S K E F O R S K N I N G S R E S U LTAT E R ” M A D E AT A AU ”

INDHOLD FORSKER MED FOKUS PÅ SIKKERHED OG MILJØ 4 KAMERARER FORHINDRER FREMTIDENS TRAFIKUHELD 6

KOM MED DIN HISTORIE Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

FORSKER EFTERLYSER NATIONAL STRATEGI FOR LUFTFARTEN 8 TEKNOLOGI FRA JAGERFLY SKAL FORHINDRE HØJRESVINGSULYKKER 10

TRAFIK - DET GAMLE SORT MED DEN RIVENDE UDVIKLING 14

TRAFIK-SAMARBEJDE SKABER OVERBLIK OG OMSÆTNING 12

VRAA DAMPVÆVERI FÅR BAROMETER FOR BÆREDYGTIGHED 16 ÅRETS DANSKE FORSKNINGSRESULTAT ER ”MADE AT AAU” 18

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os.

SPORTSEVENT SKABER VÆRDI FOR GRØNLAND 20

Mail indhold eller spørgsmål til: Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk Deadline for materiale til næste udgivelse er den 10. august 2016.

Redaktør Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk Layout & Grafik designwerke / ann@designwerke.dk Faste journalister Carsten Nielsen / cn@adm.aau.dk Frank Jensen / fej@adm.aau.dk Susanne H. Knudsen / shk@hum.aau.dk Julie Fjeldgaard / juf@adm.aau.dk Fotos Colourbox.com / AAU Mark Thyrring Søren Kjeldgaard Abonnementskontakt match@aau.dk

6

10

ULLA ESSENDROP – TV-VÆRT 22

FOKUS PÅ EN UDDANNELSE: MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING 24 MARIA ARBEJDER MED AT FORBEDRE KEMOBEHANDLINGEN TIL KRÆFTPATIENTER 25 DANIEL HJÆLPER MED AT FINDE BEDRE LØSNINGER FOR DIABETIKERE 25 NYT LIV TIL SLAGTERIGRUND 26 FLYDENDE ARKITEKTUR KAN SIKRE VÆRFT MOD OVERSVØMMELSER 27 KALENDER 28

22

3

TEM A : TRAFI K

A AU MATC HM AK E R

TRAFIK ER AFGØRENDE FOR UDVIKLING Når jeg sidder helt stille i køen på motorvejen, er det et godt eksempel på, hvor afgørende trafik er for os, både som samfund og som individ. Jeg bliver naturligvis frustreret og synes, at jeg spilder min tid, når jeg ikke kan komme videre med mine gøremål. Tusindvis af andre mennesker har det ligesom mig.

Fælles for os alle er, at vi tit er på vej til at dele vores viden med andre. Derfor er det både individet og samfundet, der taber værdi som konsekvens af den manglende trafik.

Mennesker i bevægelse er den oprindelige betydning af trafik, og mængden af trafik er en vigtig markør af, hvor meget et samfund er i udvikling!

I disse digitale tider er også trafik af data blevet et begreb. Datatrafik er på lige fod med mennesker i bevægelse blevet afgørende for fremdriften i samfundet.

For trafik af mennesker og data er lig med trafik af viden.

videnstunge virksomheder og offentlige myndigheder og med små og mellemstore virksomheder, der ikke i lige så høj grad har en tradition for at samarbejde med universitetet.

Som det fremgår af Aalborg Universitets strategi ”Viden for verden” frem til 2012,har vi bl.a fokus på, at forskningen er helhedsorienteret. Uanset endemålet vil et fokus på at adressere samfundsmæssige udfordringer ofte kræve, at vi evner at gå tværs af de traditionelle faggrænser.

Sådan er det også indenfor trafikforskningen, hvor bl.a. arkitekter, by-designere og ingeniører sætter sig sammen for at optimere infrastrukturen i byerne – så vi mennesker kan bevæge os og skabe fremdrift, og så jeg ikke skal holde i kø.

Derfor beskæftiger Aalborg Universitet sig også med trafikforskning. Fordi det er vigtigt for samfundet.

God læselyst.

AAU har en stærk tradition for samarbejde med private og offentlige virksomheder om samfundets og virksomhedernes centrale udfordringer og for at udvikle værdiskabende løsninger hertil. AAU samarbejder med både større,

PER MICHAEL JOHANSEN REKTOR AALBORG UNIVERSITET

OM AAU MATCHMAKING Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter.

Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde.

Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form.

AAU Matchmaker udgives af: Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst lokale A-1. sal vest Tlf. 9940 7376 mail: match@aau.dk web: match.aau.dk

Med støtte fra: DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond

Vi investerer i din fremtid

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

4

TEM A : TRAFI K

A AU MATC HM AK E R

TEMA TRAFIK

FORSKER MED FOKUS PÅ SIKKERHED OG MILJØ AF JAKOB BRODERSEN HARRY LAHRMANN ER EN AF AAU’S STÆRKE PROFILER INDEN FOR TRAFIKFORSKNING OG ER BLANDT ANDET KENDT FRA MEDIERNE, HVOR HAN HYPPIGT OPTRÆDER SOM EKSPERT INDEN FOR TRANSPORTOMRÅDET. AAU MATCHMAKER HAR MØDT LEKTOREN, DER BRÆNDER FOR BEDRE OG MERE SIKKER TRAFIK. STÅR DET TIL HAM, SKAL TRAFIKKEN REGULERES OG OVERVÅGES I LANGT HØJERE GRAD END I DAG – TIL GAVN FOR MILJØET OG FOR SIKKERHEDEN.

- Det, der har drevet mig, siden jeg begyndte, og som stadig driver mig, er ambitionen om at kunne få nedbragt antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, siger lektor Harry Lahrmann, der kom til AAU i 1987 efter knap ti år i Vejdirektoratet. Sammenlagt har han arbejdet med trafiksikkerhed i næsten 40 år i en tid, hvor biler og trafikforhold har ændret sig voldsomt.

- Da jeg startede var der over 800 dræbte i trafikken hvert år. Nu er vi nede på under en femtedel, så vi er kommet et langt stykke vej.

Ifølge Harry Lahrmann er der en klar sammenhæng mellem hastighed og antallet af trafikdræbte, men hvis man skal have de sidste fartsyndere til at sætte hastigheden ned, skal man tage ny teknologi i anvendelse.

TÆTTERE PÅ CHAUFFØRERNE - Vi har lavet fartbump, rundkørsler og andre installationer ude på vejene, der skulle få folk til at køre efter fartgrænserne, og vi er kommet meget langt ad den vej. Men hvis vi skal have de sidste med, vil det for eksempel kunne være med GPS-registrering af, hvor hurtigt folk kører og gøre dem opmærksom på, at de overtræder hastigheden, forklarer han.

Han henviser til forskningsprojektet ”Spar på farten”, som han gennemførte for nogle år tilbage. Her fik unge bilister installeret en GPS-logger i bilen, som holdt øje med, hvor hurtigt de kørte og på hvilke strækninger.

Bilisterne havde fået en rabat på 30 procent af deres forsikringsselskab

5

TEM A : TRAFI K

A AU MATC HM AK E R

FAKTA Harry Lahrmann har stået bag en lang række større forskningsprojekter omkring intelligente transportsystemer – senest et EU-projekt om banebrydende teknikker til forbedring af bløde trafikanters sikkerhed. Han deltager desuden i DiCyPS – Center for Data-Intensive Cyber-Physical Systems – som arbejder med at kombinere data, software og IT-styring til at skabe smartere og mere brugervenlige løsninger.

for at deltage i forsøget, og hver gang de kørte for hurtigt, blev der skåret lidt af rabatten.

- Dem, der havde meldt sig til at deltage, var selvfølgelig i store træk dem, der i forvejen kørte pænt. Alligevel var 14 procent af de kilometer, der blev kørt, på den forkerte side af hastighedsgrænsen, siger Harry Lahrmann.

- Vores GPS-logger var indrettet, så den viste hastighedsgrænsen og advarede bilisterne, når de kørte mere end 5 km/t hurtigere end tilladt. Så snart loggeren blev tændt, faldt overtrædelserne helt ned til fire procent, men det var ikke en varig adfærdsændring, siger han.

- Så snart vi slog loggeren fra igen, steg tallet tilbage til 14 procent. Folk er nødt til at blive mindet om det hele tiden.

TRAFIKSIKKERHEDSPARADOKSET

har siddet i et utal af udvalg og kommissioner, hvor han har plæderet for roadpricing, der kunne regulere vores adfærd i trafikken, så den bliver mere hensigtsmæssig, end den er i dag.

- Jeg mener, at man bør forsøge at løse udfordringerne med trængsel på vejene med en riffel snarere end med at haglgevær, siger han. Hvis man tog nogle af de afgifter, der i dag er forbundet med at købe og eje en bil, og lavede dem om til afgifter på at køre på vejene, ville du have et langt mere effektivt redskab til at kontrollere trafikken.

Han foreslår, at man i byer og andre tæt trafikerede områder skulle kunne købe en plads på vejen på det tidspunkt, man skal af sted. På den måde ville man kunne undgå køer, fordi bilerne kun ville være på vejene i den periode, de havde købt plads til. Samtidig ville man kunne gøre det billigere at køre i bil på landet, hvor adgangen til offentlig transport er mere begrænset.

- Forskningen viser, at det ville have en meget god effekt, siger han. Men politikerne er for bange for deres vælgere til, at de tør lave den slags tiltag.

En af grundene til, at det er svært at få politikerne til at gennemføre radikale ændringer i trafikken, er det, Harry Lahrmann kalder for trafiksikkerhedsparadokset: Vi ved godt, at det er farten, der dræber, men risikoen for den enkelte bilist opleves meget lille.

- Man kan køre 18.000 kilometer om året i 700 år, før man gennemsnitligt er involveret i en ulykke med personskade. Så den enkelte oplever ikke risikoen. Man kan overtræde hastighedsgrænserne år ud og år ind, uden at der sker noget, så læren for den enkelte er, at der ikke sker noget. Det er sådan noget, der sker for de andre – dem, der kører helt vanvittigt. Det er først, når vi som samfund begynder at tælle antallet af dræbte og kvæstede op, at antallet bliver uacceptabelt, og så bliver det hurtigt lidt abstrakt.

Det er nok også derfor, det stadig i vidt omfang er langt mere socialt acceptabelt at få en fartbøde end en dom for spritkørsel.

GRØN TRAFIK Siden Brundtlandrapporten i 1987 gjorde hele verden opmærksom på, hvor slemt det stod til med miljøet, har ambitionen om at nedbringe forurening fra trafik været en anden af Harry Lahrmanns mærkesager. Han

FAKTA TRAFIKDAGE 22.-23. AUGUST 2016 Siden 1994 har Harry Lahrmann været en af drivkræfterne bag den årlige konference Trafikdage på Aalborg Universitet, der har medvirket til at give trafik- og transportforskningen i Danmark et markant løft. Trafikdage samler hvert år 300 deltagere, som præsenterer og debatterer forskningsresultater, analyser og praktiske erfaringer fra projekter inden for transportsektoren.

Læs mere om Trafikdage: www.trafikdage.dk

TEM A : TRAFI K

6

A AU MATC HM AK E R

TEMA TRAFIK

KAMERAER FORHINDRER FREMTIDENS TRAFIKUHELD AF JAKOB BRODERSEN COMPUTERANALYSE AF VIDEOOPTAGELSER KAN FORHINDRE FREMTIDIGE ULYKKER I TRAFIKKEN VED AT AUTOMATISERE REGISTRERINGEN AF POTENTIELT FARLIGE STEDER OG SITUATIONER. TRAFIK- OG VIDEOFORSKERE SAMARBEJDER OM AT UDVIKLE SYSTEMET, SOM PÃ… SIGT KAN SPARE DEM FOR HUNDREDEVIS AF TIMERS TV-KIGGERI.

7

TEM A : TRAFI K

RUBA – Road User Behaviour Analysis – er et avanceret system, der kan analysere trafikken med videokameraer. Det er udviklet i samarbejde mellem ph.d.-studerende i Trafikforskningsgruppen og Visual Analysis of People Lab. På computerskærmen kan man se et vejkryds lidt fra oven. Billedet kommer fra et af de mange kameraer, der hele tiden overvåger trafikale knudepunkter i byerne. Men der er også noget andet på skærmen: en blå firkant er tegnet ind foran højre svingbane, cykelstien er markeret med rødt og i den ene side af fodgængerfeltet er der lagt et lysegrønt rektangel ned over billedet. Ved første øjekast ser det lidt pudsigt ud, men så snart trafikken begynder at bevæge sig, giver det mening.

A AU MATC HM AK E R

- Vi kan ret nemt registrere, om der er noget, der bevæger sig i et felt, og i hvilken vej det bevæger sig, men den måde, vi sætter tingene sammen på, har gjort det her interessant. Vi har skullet lave et system, så trafikforskerne får lettere adgang til valid data, som de kan bruge til deres analysearbejde. Det har vi skræddersyet programmet til. Vi sidder på noget specialviden på Computer Vision-studiet, og trafikforskerne sidder på noget specialviden. Det er kombinationen af den viden, der ligger til grund for RUBA, siger ph.d.-stipendiat Morten Bornø Jensen.

HUMAN IN THE LOOP

Hver gang en bil kører ind i svingbanen, bliver den registreret; antallet af cyklister, der kører gennem krydset, bliver noteret, og det gør fodgængere, der venter ved fodgængerfeltet, også. Systemet kan endda registrere, hvor mange der cykler den forkerte vej på cykelstien, afstanden mellem bilerne og hvor tæt de forskellige trafikanter kommer på hinanden.

Fremtidens trafikforskning kommer dog ikke til at foregå udelukkende ved hjælp af computerovervågning, for selv om systemet fungerer godt, er der stadig behov for at have et ægte menneske med i processen.

HUNDREDEVIS AF TIMER SPARET

- Trafikanters adfærd er, som den er, og det er ikke noget, man kan sætte på en formel og forvente, at det fungerer 100 procent. Til gengæld er teknologien her en stor hjælp. Vores mål er selvfølgelig at lave et system, der er hundrede procent automatisk, siger Morten Bornø Jensen.

Systemet hedder RUBA og er udviklet i samarbejde mellem Trafikforskningsgruppen og Visual Analysis of People på AAU og kan effektivisere vores viden om trafikken på en helt ny måde.

- Det sparer os for hundredevis af timer, hvor vi ellers skulle sidde med pen og papir og tælle fx højresvingende biler, siger Tanja Kidholm Osmann Madsen, der er ph.d.-stipendiat i Trafikforskningsgruppen.

Samtidig kan programmet registrere mange forskellige opgaver på samme tid.

- Jeg skal bare angive, hvilke områder jeg er interesseret i, og hvilke trafikanter, der skal tælles, så får jeg tallene, siger Tanja Kidholm Osmann Madsen.

- Vores analyser kræver, at der er et menneske, der skal forholde sig til det, der sker, forklarer Tanja Kidholm Osmann Madsen.

- Men man kan sammenligne det lidt med selvkørende biler: det er målet, at de skal kunne køre helt af sig selv på et tidspunkt, men der er en lang række spændende udfordringer, der skal løses først, siger han.

EN SIKRERE FREMTID For trafikforsker Tanja Kidholm Osmann Madsen er en af de mest indlysende fordele ved RUBA, at det kan være med til at højne sikkerheden på vejene ved at forebygge uheld på steder, hvor der er høj risiko for at de kommer til at ske.

DET BEDSTE FRA BEGGE VERDENER Teknologien med at registrere bevægelse på videoovervågning er ikke ny for de studerende på Computer Vision-studiet, der tidligere blandt andet har været med til at registrere antallet af deltagere til Aalborg Karneval ved hjælp af videokameraer.

- Det er en rimeligt anerkendt og velafprøvet teknologi, men her bliver den brugt til at bygge bro mellem to verdener, forklarer ph.d.-stipendiat Chris Bahnsen fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi.

- Vi får nogle flere oplysninger, og det kan bruges til alt, hvad man kan forestille sig. Lige nu ser vi meget på det, vi kalder nær-uheld. I stedet for at se på politiets statistikker over de uheld der sker, kan vi med kameraerne og RUBA meget nemt registrere alle de gange, hvor to trafikanter er meget tæt på at støde sammen og på den måde arbejde med at forebygge, at uheldene kommer til at ske.

FAKTA Se eksempler på, hvordan RUBA fungerer her: bit.ly/1Um3xl7

8

TEM A : TRAFI K

A AU MATC HM AK E R

TEMA TRAFIK

F O R S K E R E F T E R LYS E R N AT I O N A L S T R AT E G I F O R L U F T FA R T E N AF CARSTEN NIELSEN FLYSELSKABER OG LUFTHAVNE KONKURRERER PÅ LIVET LØS, OG DE FRIE MARKEDSKRÆFTER SIKRER, AT DER KONSTANT BLIVER ETABLERET NYE RUTER UD I VERDEN, MENS DE URENTABLE NEDLÆGGES. MEN DANSKE ERHVERVSINTERESSER LIDER UNDER MANGLEN PÅ EN NATIONAL LUFTFARTSSTRATEGI, SOM KAN STØTTE OG STYRE UDVIKLINGEN, ADVARER MOBILITETSFORSKER FRA AALBORG UNIVERSITET. - Vi går glip af nogle muligheder, fordi vi ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på, at de findes. Det er påfaldende, så lidt fokus der er på luftfartens og lufthavnenes betydning, sammenlignet med hvor meget opmærksomhed der er på trafikken på vejene, siger lektor og centerleder Claus Lassen fra Center for Mobilitet og Urbane Studier (C-MUS) på Aalborg Universitet.

Centret arbejder tæt sammen med lufthavnene i både København og Aalborg. I Aalborg er forskerne ved at afslutte et projekt om, hvordan strøm-

men af internationale rejsende til Nordjylland kan styrkes. I København er Claus Lassen for nylig kommet med i Københavns Lufthavnes særlige Vækstkomité, som skal sikre fortsat rutevækst og forbedring af den internationale tilgængelighed. Sammen med Københavns Lufthavne og Region Hovedstaden kører Aalborg Universitet et ErhvervsPhD-forskningsprojekt med støtte fra Innovationsfonden. Formålet er netop at undersøge, hvad der skaber knudepunktslufthavne internationalt, og hvordan den viden kan udnyttes i Danmark.

9

TEM A : TRAFI K

A AU MATC HM AK E R

SUCCES SOM KNUDEPUNKT

LÆREN FRA GODE OG DÅRLIGE EKSEMPLER

- Vi kan se, at et samspil mellem mange aktører er vigtigt, for at såkaldte hub-lufthavne eller knudepunktslufthavne får succes. Det understreger behovet for en strategi, som forholder sig til, hvordan lufthavne og myndigheder politisk og planlægningsmæssigt kan investere i udvikling, siger Claus Lassen.

Mobilitetscentret arbejder derfor på at styrke forskningen på området sammen med lufthavne og flyselskaber i både ind- og udland. Ifølge Claus Lassen er der nyttig inspiration at hente i andre europæiske byer, hvor det er lykkedes at gøre nationale lufthavne til knudepunkt for mere trafik.

Center for Mobilitet og Urbane Studier beskæftiger sig med mobilitet og tilgængelighed i bred forstand. Cykler, biler, busser og tog tager det store slæb ved almindelig daglig pendling, mens flytrafikken begynder at spille en rolle ved mødeaktivitet på tværs af landet.

Udenrigstrafikken er til gengæld vigtig for danske virksomheder med internationale relationer og internationale virksomheder med danske interesser:

- Erfaringer fra Amsterdam viser eksempelvis, at et tæt samarbejde mellem lufthavnen, et knudepunkt-flyselskab og myndighederne har været en meget vigtig motor i den udvikling, som Schiphol-lufthavnen har oplevet de seneste årtier. I 1980 var den på størrelse med Københavns Lufthavn – i dag er den mere end dobbelt så stor som CPH.

- Global tilgængelighed er helt afgørende for danske virksomheders forretningsmuligheder. Men der mangler helhedsorienteret viden om, hvordan flytilgængeligheden i Danmark kan styrkes, og om hvilke konkrete løsninger, der kan udvikles for at opnå det, siger Claus Lassen.

Amsterdam er det gode eksempel til efterfølgelse. I den modsatte grøft nævner Claus Lassen eksempelvis Budapest, hvor mobilitetsmulighederne ændrede sig brat, fordi et stort knudepunktsselskab ophørte med at flyve: - Ungarerne kan stadig flyve til en række lande, men nu er det mest med lavprisselskaber til turiststeder, og det løser ikke erhvervslivets behov.

TEM A : TRAFI K

TEMA TRAFIK

FAKTA Forskerne har modtaget støtte fra TrygFonden til de indledende undersøgelser.

10

A AU MATC HM AK E R

11

TEM A : TRAFI K

A AU MATC HM AK E R

T E K N O L O G I F R A J A G E R F LY S K A L F O R H I N D R E

HØJRESVINGSULYKKER AF JONAS SALOMONSEN, VIDENSKAB.DK LASTBILCHAUFFØRERS SYNSSANS ER OVERBELASTET VED HØJRESVING. DERFOR SKAL DE HAVE HJÆLP AF ET AVANCERET 3D-LYDSYSTEM, SÅ DE KAN HØRE, HVOR CYKLISTERNE ER, MENER FORSKERE FRA AALBORG UNIVERSITET. Når et missil eller et fjendtligt fly nærmer sig et dansk F-16-jagerfly, kan en jagerpilot i sine høretelefoner blive advaret med lyde, der fortæller om, hvor faren kommer fra. Det gør piloten i stand til at reagere hurtigere på angreb. Nu vil forskere fra Aalborg Universitet have et lignende 3Dlydsystem installeret i lastbiler, så chauffører kan høre cyklister i nærheden. Det skal hjælpe med til at undgå sammenstød mellem cyklister og højresvingende lastbiler, der de seneste 10 år har kostet 50 cyklister livet og kvæstet yderligere 149 på de danske veje.

- Vi er vant til at bruge vores høresans, når vi orienterer os og navigerer.

Derfor tænker vi, at der kan være fordele ved at sørge for, at chaufføren hele tiden har en intuitiv oplevelse af, om han bag sin højre eller venstre skulder har en cyklist, som han skal passe på, siger Dorte Hammershøi, professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.

SYNSSANS ER OVERBELASTET Idéen er, at lastbilchaufførens høresans kan aflaste synssansen. Som det er nu, er høresansen nemlig sat helt ud af spil i den lukkede kabine, mens synssansen kommer på overarbejde, når chaufføren skal orientere sig gennem ruder, fire spejle og eventuelle optagelser fra et videokamera, inden han kan dreje til højre.

- Chaufføren sidder i en helt ekstrem situation. For det første skal han have tid til at kigge på alle spejlene. Og når han ser en cykel i spejlet, er det jo en projektion, så han skal have flere kognitive kræfter i gang for at omsætte spejlbilledet til, hvor cyklen er i virkeligheden, siger Dorte Hammershøi.

Hun har indgående kendskab til lastbilchaufførernes udfordringer, fordi hun sammen med en gruppe studerende på Aalborg Universitet har undersøgt, hvordan chaufførerne agerer under højresving. De installerede eyetrackudstyr i lastbilers kabiner, så de kunne måle, hvor længe lastbilchauffører orienterer sig i de forskellige spejle.

- Analysen viser, at nogle chauffører faktisk kigger så kort på det enkelte spejl, at de simpelthen ikke har tid nok til at se, hvad der optræder i spejlet, siger Dorte Hammershøi. I de situationer ville lyde, der alarmerer om cyklister i nærheden, kunne få chaufføren til at kaste et ekstra grundigt blik på spejlet.

TRÅDLØSE CYKEL-SIGNALER Hvis chaufførerne tager positivt imod konceptet, håber forskerne på at få finansiering til at udvikle selve systemet. Det kræver først og fremmest en teknologi, der kan registrere cyklister og deres position i forhold til lastbilen.

En del firmaer har allerede udviklet systemer, der opfanger cyklister ved brug af videokameraer og radar. Forskerne fra Aalborg Universitet har tænkt sig at supplere disse sensorer med radiosendere placeret på cyklerne, så cyklerne via trådløs kommunikation kan informere lastbilerne om deres position.

- Hvis man ikke har en ting, som sidder på den bløde trafikant, som man har tænkt sig at passe på, så får man falske alarmer, og det har været det primære problem ved stort set alle sensorløsninger hidtil. Der har været mange forsøg med at bruge radar i lastbiler, men man detekterer ikke kun cyklisterne – man detekterer jo også skraldespande, lygtepæle og andre objekter, der er i nærheden, siger Dorte Hammershøi.

VOGNMÆND: ALLE SKAL MED Ifølge forskerne har en lang række organisationer udtrykt støtte til udviklingen af lydsystemet, herunder Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Rådet for Sikker Trafik, Cyklistforbundet, Danske Fragtmænd og Trafik- og Byggestyrelsen. Det gælder også brancheforeningen DTL – Danske Vognmænd. Men selvom idéen er god, skal systemet installeres på samtlige lastbiler og cykler for at virke effektivt, mener brancheforeningens underdirektør, Frank Davidsen.

- Hvis kun halvdelen af cyklerne har det installeret, så hjælper det kun i halvdelen af tilfældene. Hvis chaufførerne ikke kan stole på, at det virker hver gang, så vil de ikke synes, at det er noget værd, siger Frank Davidsen.

Dorte Hammershøi understreger, at lydsystemet skal ses som et supplement til spejlene. Chaufførerne vil fortsat have vigepligten, og de vil fortsat skulle orientere sig i spejlene ved højresving, uanset om de hører lyde eller ej. Derfor mener hun, at systemet godt kan fungere, selvom lydsystemet ikke registrerer samtlige cyklister.

12

TEM A : TRAFI K

A AU MATC HM AK E R

TEMA TRAFIK

T R A F I K- S A M A R B E J D E SKABER OVERBLIK OG OMSÆTNING AF CARSTEN NIELSEN

PLANLÆGNING AF DET OFFENTLIGES FLEXKØRSEL OG STYRING AF FIRMAERS FLÅDE AF KØRETØJER ER EKSEMPLER PÅ TRAFIKUDFORDRINGER, SOM FORSKERE FRA AALBORG UNIVERSITET HAR SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDER OM. FLEXDANMARK

TRACKUNIT

Driftsselskabet FlexDanmark tilrettelægger sygetransporter, skolekørsel og anden flextrafik for regionale trafikselskaber. Samarbejdet med AAU bruger GPS-registreringer og databaseteknologi til at kortlægge det faktiske tids- og brændstofforbrug ved valg af bestemte ruter på forskellige tidspunkter af døgnet og ugen, fortæller afdelingschef for produkter Niels Tvilling Larsen:

Trackunit i Pandrup producerer hardware og software til flådestyring i transportsektoren og andre brancher. Siden starten i 2003 har virksomheden samarbejdet flittigt med AAU-forskere om trafik og teknologi, fortæller direktør Jørgen Raguse, som selv er ingeniøruddannet fra Aalborg Universitet:

- Det har skabt et solidt og objektivt fundament for vores automatiske planlægningssystem. Vores data er blevet mere korrekte, så vi opnår en fælles sandhed mellem alle vores leverandører og kunder om, hvor lang tid det tager at køre fra a til b. Det har været meget tillidsskabende. De teoretiske og videnskabelige begrundelser har samtidig hjulpet os til at forstå sammenhænge, vi ellers ikke var opmærksomme på. Det har gjort vores arbejde betydeligt mere kvalificeret og lettere at automatisere.

- Især tidligere har vi haft en del samarbejder med trafikforskerne om EUstøttede projekter som ”Spar på farten” og den slags. Sammen udviklede vi noget teknologi, som på det tidpunkt var en vigtig del af vores indtjeningsgrundlag og teknologitilførsel. Så det har absolut været med til at starte det, som Trackunit er i dag. Vi er blevet et fyrtårn i regionen, fordi vi driver en sund og god forretning med udgangspunkt i de teknologier, som vi allerede fik udarbejdet og forbedret dengang. På den måde har det betydet meget, siger Jørgen Raguse.

De gode erfaringer har fået FlexDanmark til at gå et skridt videre:

Han mener også, at der har været gevinst den anden vej:

- Vi har valgt at ansætte en ErhvervsPhD, fordi vi kan se, at den her vidensopbygning er uvurderlig for os. Det er en videnskabelig opgave at få bygget modeller op om trafiktal, som holder i virkeligheden, siger Niels Tvilling Larsen.

- Der er lavet meget forskning i de projekter, vi har været en del af, så vi har bidraget til forståelse af teknologien og til brugen af den. Det har en del forskere og studerende haft konkret glæde af.

FlexDanmark deltager i EU-projekter med AAU som partner, og senest har selskabet involveret sig i trafik-satsningen i det forholdsvis nye Center for Data-Intensive Cyber-Physical Systems (DiCyPS).

- Vi har lært, at vores data kan få endnu større værdi ved at blive lagt sammen med andres data, og det har givet os en mere åben tilgang. For os fungerer universitetet også meget som facilitator til at få forbindelse til andre relevante samarbejdspartnere og vidensfællesskaber, som vi ellers ikke ville være kommet i kontakt med, siger Niels Tvilling Larsen.

Ud over forskningsprojekterne har Trackunit en række andre forbindelser til universitetet: - Vi har studerende, som arbejder for os og indgår i vores team i forhold til produkttest, og vi bruger også universitetet ved designopgaver i produkterne. Vi samarbejder ikke kun med dem, der har med trafikforskning at gøre, men fx også med folk inden for elektroniske systemer. I det hele taget giver det god mening at have en tæt tilknytning til universitetet, hvor der er en masse krøllede hjerner og masser af inspiration, som man kan bruge i sin egen virksomhed, siger Jørgen Raguse.

13

TEM A : TRAFI K

A AU MATC HM AK E R

TRAFIKULYKKER KOSTER

I 2014 blev knap 6.000 personer behandlet på de nordjyske hospitaler efter en trafikulykke.

Det kostede de nordjyske kommuner 650 mio. kr. i direkte udgifter til sygehus, pleje og indkomstoverførsler. Tilsvarende havde Regionen dette år 60 mio. og Staten 110 mio. kr. i direkte udgifter til trafikofre på de nordjyske veje.

Dertil kommer de mange menneskelige omkostninger ved trafikulykker.

BESTIL BROCHUREN - SE FILMEN BLIV KLOGERE www.ma.aau.dk

SIKKER TRAFIK S T IY R ERE NKO RDDI NJ YKLALRARNI D

- KOMMUNER SØGES TIL UDVIKLINGS-SAMARBEJDE

AAU TILBYDER MASTERUDDANNELSER INDEN FOR OMRÅDERNE: - Info om hastighedsgrænser - Ledelse, organisation og innovation - Info om arbejdende skolepatruljer - Teknologi arkitektur og matematik - Info om skolebørn på vejen - Energi og miljø - Info om uheldsbelastede strækninger og kryds - Sundhed og socialvæsen - Info om for høj hastighed i forhold til anbefalet hastighed - Læring og didaktik - Info om for høj hastighed i forhold til hastighedsgrænsen Lige nu søger trafikforskningsgruppen nordjyske kommu- IT BEDRE KOMPETENCER OG NYE - Info om vejarbejder og hastighedsgrænser ved vejarbejder ner, der vil være med til at udvikle en trafiksikkerheds-app.

KARRIEREMULIGHEDER - Info om særlige begivenheder der påvirker trafikafviklingen Brugerne indstiller selv, hvordan app’en skal informere om Herudover tilbyder vi også HD uddannelsen, kurser Masteruddannelserne på AAU kombinerer teori på trafiksikkerheden, idet den kan give følgende informationer: og enkeltfag samt en række andre fleksible efter- og højt niveau med din daglige praksis. Uddannelserne, videreuddannelsesmuligheder. der er statsligt akkrediteret, er udviklet i samarbejde INTERESSEREDE KOMMUNER BEDES HENVENDE SIG TIL: med erhvervslivet, så du har sikkerhed for, at du står Lektor Harry Lahrmann, hsl@civil.aau.dk, tlf. 40560375 stærkere i mødet med virksomhedernes forventninger Tlf. 9940 9408, evu@aau.dk til medarbejderkompetencer.

Læs mere på www.evu.aau.dk Viden bliver slidt – ikke af at blive brugt, men fordi verden forandrer sig. Nye krav betyder, at både virkHvis bilister informeres om hastighedsgrænser og om, somheder og medarbejdere må udvikle sig og tænke hvornår de kører for hurtigt, reduceres hastighedsovernyt. Uanset hvilken uddannelse du har, vil du af og til trædelserne markant – og trafiksikkerheden forbedres. Det opleve, at din viden og erfaring ikke rækker – simpeltviser forskning fra AAU. hen fordi forudsætningerne ændrer sig hele tiden.

14

TEM A : TRAFI K

SYNS-

PUNKT

A AU MATC HM AK E R

15

TEM A : TRAFI K

A AU MATC HM AK E R

TRAFIK - DET GAM LE S O RT M E D D E N R IV E ND E U DV IKL IN G AF MICHAEL KNØRR SKOV, AFDELINGSCHEF PLAN OG TRAFIK, COWI A/S HOS COWI LEVER VI AF AT LEVERE VIDEN, DER SKABER SAMMENHÆNG I MORGENDAGENS BÆREDYGTIGE SAMFUND. VORES MEDARBEJDERE ER VORES ABSOLUT VIGTIGSTE RESSOURCE. DET GÆLDER I SAGENS NATUR VORES NUVÆRENDE MEDARBEJDERE - OG I HØJ GRAD OGSÅ VORES KOMMENDE MEDARBEJDERE. VI LEVER I SYMBIOSE MED UNIVERSITETERNE OG DERMED OGSÅ DE STUDERENDES ENGAGEMENT I AT DYGTIGGØRE SIG, SÅ VI EN DAG HAR MULIGHED FOR AT TALE SAMMEN OM ET JOB I COWI. BROBYGGERE MELLEM FORSKNING OG PRAKSIS Den viden, vi leverer til vores kunder, skal være relevant i alle henseender – vi skal uvildigt levere de rette analyser og løsninger, der forener teknik og økonomi og svarer til kundernes behov. Det gælder, hvad enten det er politiske eller private mål, der skal indfries. Og det er ikke nok blot at give svar på kundens behov her og nu. Det har længe været normen, at vi som rådgivere inspirerer ved at fortolke tidens megatrends og udfolde morgendagens muligheder for at løse aktuelle og kommende problemstillinger. Det kan vi kun gøre ved at holde os på forkant med teknisk og økonomisk forståelse og have indsigt i vores kunders ønsker og bekymringer. Særligt her læner vi os kraftigt op ad universiteternes evne til at innovere og finde nye veje at gå. Vi har således en vigtig rolle som brobyggere mellem forskning og praksis.

DISRUPTION I SLOWMOTION I mit hjørne af COWI arbejder vi med by- og trafikplanlægning. Det handler om at undersøge og beskrive, hvordan vores byer bliver ved med at være attraktive at leve og opholde sig i, og hvordan trafikken afvikles effektivt og sikkert for alle trafikanter, hvad enten de er til fods, på cykel, i bil, med bus eller med tog. Her har samfundet og trafikanterne grundlæggende haft de samme vaner og præferencer i mere end 50 år.

Både i og uden for branchen breder der sig for tiden en fortolkning af, at selvkørende biler og ’smarte byer’ inden længe vil stå bag en radikal forandring af måden, vi færdes på. I har sikkert hørt ordet disruption, som af mange skribenter benyttes i flæng om den varslede digitale revolution på blandt andet transportområdet. Budskabet er, at lige om lidt er alting anderledes indrettet. Pas på med at ride ukritisk med på hypen! Mit bedste bud er, at hvis der sker en disruption, så bliver det i slowmotion. Måske endda så langsomt, at kun seniorerne for alvor får øje på den. De unge vil synes, at det er en naturlig udvikling.

På sigt kommer bilerne til at støtte vores mobilitet endnu kraftigere.

En høj mobilitet er lig med muligheden for at have stærke økonomiske og sociale relationer. Virksomheder handler med hinanden og leverer varer og tjenesteydelser til forbrugere, som pendler til arbejde og søger at mødes i fritiden. Det giver transport – masser af transport. Et skud fra min hofte er, at den nuværende generation af planlæggere skal overlevere byer og transportinfrastruktur, der kan håndtere op til 50 procent mere aktivitet, end hvad vi ser i dag. Og den digitale glasur på toppen fungerer kun, hvis der neden under findes en sund og velfungerende infrastruktur, som dygtige planlæggere og projekterende ingeniører hjælper med at udvikle og holde ved lige.

BEHOV FOR NY VIDEN OG NYSGERRIGHED Fra COWI’s side er vi dybt engagerede i at hjælpe vores kunder med at finde svar i den stigende kompleksitet. Det er i den grad udfordrende – og det er spændende. Og så er det en ligning, der kun går op, når der er adgang til ny viden og friske bud på, hvad fremtiden bringer, og hvordan vi ruster os til den. Der er behov for universiteternes forskning – meget gerne i samarbejde med os praktikere. Og så er der brug for dygtige og nysgerrige unge kandidater til at afkode, hvordan vi bedst muligt får taget den nye teknologi til os som samfund, så vi kan opretholde en høj mobilitet, mens vi knækker koden til trængslen og transportens negative konsekvenser for miljø og klima.

Det vigtigste vil fortsat være at træffe gode investeringsbeslutninger til udvikling af infrastrukturen – at udbygge og effektivisere klogt, så infrastrukturen og transportmulighederne støtter samfundets tekniske og økonomiske udvikling. Vores fælles udfordring er at støbe den viden og de nye unge kandidater, der kan hjælpe med at definere, hvordan transportsektoren bedst udvikles – og hvordan den samlede pakke med anlæg, vedligehold og ny teknologi skal sammensættes, så den bedst muligt understøtter en gunstig langsigtet udvikling.

16

TEM A : TRAFI K

A AU MATC HM AK E R

V R A A DA M P VA S K E R I

FÅ R B A R O M E T E R F O R B Æ R E DY G T I G H E D AF ANNE BLOKSGAARD VRAA DAMPVASKERI HAR STORT FOKUS PÅ CSR OG MILJØBEVIDSTHED I ALLE VIRKSOMHEDENS PROCESSER OG UDVALG AF PRODUKTER. DENNE GRØNNE PROFIL SKAL NU MED HJÆLP FRA EN STUDERENDE FRA AAU’S UDDANNELSE ANVENDT FILOSOFI UDBREDES TIL OGSÅ AT OMFATTE VIRKSOMHEDENS KUNDER. Vraa dampvaskeri er med ca. 100 medarbejdere et af Danmarks største erhvervsvaskerier og en af landets største leverandører af beklædning til bl.a. fødevareindustrien, plejesektoren, detailbranchen, hoteller og restauranter.

- Vi tænker meget i bæredygtighed internt, men vi vil gerne hjælpe vores kunder til også at træffe det miljørigtige valg, når de vælger beklædning.

Der er stor miljømæssig forskel på at vælge et par denimbukser, der hovedsageligt består af bomuld frem for bukser, hvor metervaren er et blandingsprodukt, eller at ønske T-shirts i tre farver frem for én. Der er mange parametre, som spiller ind, når et produkts bæredygtighed skal vurderes, og det kan være svært for kunderne at gennemskue, fortæller CSR manager hos Vraa dampvaskeri Stina Nordmand Rasmussen.

bl.a. CO2-udslip i produktionen, miljøvenlighed i vaskeprocessen, produktets levetid og mulighed for genanvendelse, så derfor ville det ikke give et retvisende billede blot at anvende ét tal, fortæller han.

Han udvalgte herefter, på baggrund af interviews med virksomhedens medarbejdere, sælgere, kunder og potentielle kunder, fem kategorier for bæredygtighed, som hvert beklædningsprodukt bliver vurderet indenfor.

Herefter udviklede han et ikon, som gør det nemt med et enkelt øjekast at sammenligne to produkters bæredygtighed og foretage et kvalificeret valg af det mest miljørigtige.

RESULTAT MED POTENTIALE Hos Vraa dampvaskeri er man yderst positiv over praktiksamarbejdet.

HJÆLP FRA DET GRØNNE REJSEHOLD Virksomheden stod derfor med en udfordring: Hvordan gør vi det konkret og synligt for vores kunder, hvor bæredygtigt et produkt er – og hvordan gør vi det nemt for dem at sammenligne forskellige produkter?

Gennem Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBE(N)) fik de i 2015 kontakt til Sebastien Bouchara, som var en del af NBE(N)’s ”Grønne Rejsehold”, der består af kandidatstuderende og nyuddannede fra forskellige uddannelser på AAU, som alle har fokus på grønne omstillingsprocesser. Han søgte på daværende tidspunkt praktikplads til sit 9. semester på kandidatuddannelsen Anvendt Filosofi, hvor han specialiserede sig inden for Bæredygtighedsfilosofi.

BAROMETER MED MANGE FACETTER Fra start havde virksomheden forestillet sig, at produkternes bæredygtighed skulle udtrykkes ved blot ét tal, men det stod hurtigt klart for Sebastien Bouchara, at det ikke ville være tilstrækkeligt: - I løbet af min uddannelse er jeg blevet trænet i at reflektere over de problemstillinger, vi har arbejdet med – både i forhold til at kunne se og vurdere mange forskellige aspekter af problemstillingen og konsekvenserne af de mulige løsninger, men også i forhold til at være skeptisk over for gældende praksis for, hvordan man gør tingene. Der er mange parametre, der spiller ind, når man taler om bæredygtigheden af et produkt,

- Vi er overordentligt tilfredse! Vi har fået en grundmodel, som vi kan udvide til at omfatte alle vores gængse modeller af beklædning, og som kan anvendes i en indledende dialog med især offentlige kunder, der står overfor at skulle have deres arbejdsbeklædning i udbud. Med det her letforståelige, vidensbaserede udtryk for produkternes bæredygtighed håber vi at kunne nudge vores kunder i en grønnere retning, fortæller Stina Nordmand Rasmussen og tilføjer: - Det har været meget inspirerende at have Sebastien i praktik. Han har set på virksomheden med helt friske øjne, og som filosofistuderende har han en anden tilgang, end vi har som produktionsvirksomhed, eller som en ingeniørstuderende ville kunne byde ind med. Han har ud over sit arbejde med projektet også reflekteret over vores hverdag og har bidraget med nye idéer om en række ting, som vi vil kunne tage op og arbejde videre med senere hen.

FAKTA Uddannelsen i Anvendt Filosofi giver de studerende en omfattende filosofifaglig indsigt. Fokus på både bachelor- og kandidatuddannelsen er på filosofiens anvendelsesmuligheder i praksis, og de studerende lærer at bruge filosofien aktivt i løsningen af virkelige problemstillinger. De studerende arbejder med analyse af fx politiske, etiske, pædagogiske, samfundsmæssige, kulturelle, organisatoriske og miljømæssige spørgsmål.

TEM A : TRAFI K

17

A AU MATC HM AK E R

FAKTA DET GRØNNE REJSEHOLD Virksomheder med en konkret udfordring inden for bæredygtighed, kan få hjælp af Det Grønne Rejsehold, fx med at omsætte affald til ressourcer, optimere energiforbrug, kommunikere virksomhedens grønne tiltag eller beregne miljømæssige og økonomiske fordele ved en omstillingsproces. Det Grønne Rejsehold består af studerende og nyuddannede fra Aalborg Universitet.

Læs mere: bit.ly/1UeHoJv

TEM A : TRAFI K

18

A AU MATC HM AK E R

19

TEM A : TRAFI K

A AU MATC HM AK E R

Å R E T S D A N S K E F O R S K N I N G S R E S U LTAT E R

”MADE AT AAU” AF CARSTEN NIELSEN ∙ FOTOGRAF: SØREN KJELDGAARD BAKTERIEFORSKERE FRA AALBORG UNIVERSITET HAR FÅET PRISEN FOR ÅRETS DANSKE FORSKNINGSRESULTAT 2015 AF VIDENSKAB.DK. SAMMEN MED INTERNATIONALE KOLLEGER HAR DE VENDT OP OG NED PÅ FORSTÅELSEN AF JORDENS VIGTIGE KVÆLSTOFKREDSLØB, SÅ LÆREBØGERNE SKAL SKRIVES OM. Ved hjælp af avancerede DNA-metoder har postdoc Mads Albertsen, professor Per Halkjær Nielsen og ph.d.-stipendiat Rasmus H. Kirkegaard fra Institut for Kemi og Biovidenskab været med til at vise, at en enkelt bakterieart kan varetage hele den vigtige proces, hvor ammonium omdannes til nitrat. I mere end 100 år har man ellers troet, at den nødvendigvis bliver udført af forskellige grupper af mikroorganismer, så én gruppe bakterier først omsætter ammonium til nitrit, inden en anden gruppe bakterier tager over og omdanner nitrit til nitrat.

Prisen blev overrakt af forskningsminister Ulla Tørnæs ved åbningen af Forskningens Døgn, hvor Kronprinsesse Mary også deltog. Ulla Tørnæs understregede, at der bag de tekniske termer ligger ny viden, som får betydning for vores forståelse af kvælstofkredsløbet i vores natur og inden for landbrug. Dermed vil det også påvirke den videre forskning i klima, drikkevand og spildevandsrensning.

DELER ÆREN MED RENSEANLÆG De prisvindende forskere deler ikke blot æren med udenlandske kolleger. Danske renseanlæg har også bidraget, siger professor Per Halkjær Nielsen, som er leder af Center for Mikrobielle Samfund (CMC): - Vi laver meget af det her sammen med de danske renseanlæg. De støtter os på alle leder og kanter, og nu kan de også få konkret udbytte af den opdagelse, vi har gjort. Renseanlæg herhjemme er blandt de mest avancerede i verden, men de er samtidig ved at blive opgraderet med specielt fokus på kvælstofbalancen. Den viden, vi har fået om nye bakterier, kan bruges i optimeringen af anlæggene. På den måde har vores grundforskning en helt konkret anvendelse tæt på deres hverdag.

Bakterieopdagelsen blev først offentliggjort af det ansete videnskabelige tidsskrift Nature, og det skabte stor opmærksomhed inden for mikrobiologien. Men postdoc Mads Albertsen er stolt over den bredere anerkendelse, som Videnskab.dk’s pris er udtryk for:

- Det er et stort og mere populistisk klap på skulderen, end da de videnskabelige artikler kom ud og vi fik anerkendelse fra vores faglige kolleger rundt omkring. Æren ligger dog først og fremmest i at blive nomineret, for til sidst sammenligner man jo æbler og pærer - eller mikrobiologi med atomfysik og arkæologi. Man kan ikke sige, hvad der er det bedste forskningsresultat. Men det er selvfølgelig fantastisk for os at blive præmieret, og det viser måske bare, at mange i vores netværk synes, at det her er superspændende også for dem, og at de har været inde og stemme af den grund.

DANSK DNA-SPECIALITET Forskerne understreger, at deres bidrag har været del af et internationalt forskningssamarbejde. Ifølge Per Halkjær Nielsen er den danske specialitet i den sammenhæng at bruge helt nye DNA-metoder til at se på bakterier, som ikke bare kan dyrkes på plader i et laboratorie. Det kræver både specielt udstyr og de rigtige folk: - Det er vores specielle ekspertise at se på alle de bakterier, som man ikke kan dyrke i laboratoriet, ved hjælp af nye DNA-metoder og en masse andre teknologier. 99,99 procent af alle de bakteriearter, der findes i verden, kan man ikke dyrke i laboratoriet. Så de nye metoder er årsagen til, at vi kunne finde den her nye bakterie. Det var vores samarbejdspartnere, der fandt de reaktorer, hvor der tilsyneladende var nogle mærkelige processer. Vi kunne så hive DNA ud og kigge på det på den rigtige måde og dermed bekræfte teorierne om, hvad der foregik.

Sammen har vi så lavet en række supplerende forsøg, der viste, at den var god nok.

TEM A : TRAFI K

20

A AU MATC HM AK E R

21

TEM A : TRAFI K

A AU MATC HM AK E R

SPORTSEVENT SKABER VÆ R D I F O R G R Ø N L A N D AF SUSANNE H. KNUDSEN

AAU-FORSKER CARINA REN ER IKKE I TVIVL OM, AT VÆRTSKABET FOR SPORTS- OG KULTUREVENTEN ARCTIC WINTER GAMES HAR HAFT STOR VÆRDI FOR GRØNLAND. OGSÅ SELVOM EVENTEN PÅ PAPIRET VAR EN DÅRLIG FORRETNING. I marts afholdt Grønland den 17. udgave af Arctic Winter Games, som er en sports- og kulturevent for hele det arktiske område. Det var første gang, Grønland alene stod med ansvaret for eventen, og der var tale om det største arrangement i landets historie. Bag hele projektet stod et sekretariat med deltagere fra Nuuk Kommune, Grønlands Selvstyre og erhvervslivet i Grønland. Deres udfordring var, at eventen ville blive dyr, og samtidig var det ikke en begivenhed, der ville tiltrække folk langvejsfra, som OL gør. På papiret var Arctic Winter Games altså en dårlig forretning.

LUFTBRO FIK ALLE FREM Men også for erhvervslivet har Arctic Winter Games ifølge AAU-forskeren haft en betydning. Under arrangementet uddelte Royal Greenland små poser med tørret torsk, som er en delikatesse i Grønland. Med de mange unge mennesker samlet i Nuuk, var der således en mulighed for at undersøge, om snacken også kunne sælges til unge på et større arktisk marked.

Samtidig benyttede Air Greenland også muligheden for at vise selskabets styrker til omverdenen. Voldsomt vejr var nemlig skyld i, at 1.250 deltagere og gæster – herunder H.K.H. Kronprins Frederik - strandede i Søndre Strømfjord umiddelbart inden åbningsceremonien.

EN BREDERE VÆRDIDEFINITION Men målet med værtsskabet for Arctic Winter Games var imidlertid heller ikke at skabe en økonomisk gevinst. I stedet ønskede sekretariatet for Arctic Winter Games at undersøge, om det på anden vis kunne skabe værdi for Grønland. I den forbindelse indledte man et samarbejde med Carina Ren, som er lektor på Institut for Kultur og Globale Studier i København. Hun har tidligere undersøgt værdiskabelse i forbindelse med store events som bl.a. Eurovision Song Contest i København.

- Jeg synes generelt, at det er for smalt, når man undersøger værdiskabelse. Typisk handler det om medieomtale og antallet af efterfølgende turistbesøg, men jeg mener, at værdien skal ses i en bredere sammenhæng, siger hun og peger på, at frivilligheden i Grønland er blevet styrket som følge af Arctic Winter Games.

- Grønland lider lidt under en postkolonial byrde. Hvis der skal udføres et job, henter man ofte danskere op for at gøre det. Men her var ingen penge, så det kunne man ikke gøre. I stedet var man nødt til selv at løfte opgaven. Samtidig er der ikke tradition for frivilligt arbejde i Grønland, men nu har man pludselig en stor database med mailadresser på mennesker, som faktisk har arbejdet som frivillige. Det kan hjælpe Nuuk Kommune, for de står overfor en velfærdsudfordring. Frivilligdatabasen kan måske benyttes i denne sammenhæng til at finde frivillige til fx at gå tur med de ældre eller servere mad i varmestuen.

- Det lykkedes alligevel at få alle frem, for det endte med, at flyselskabet på én dag fløj 32 gange frem og tilbage mellem Søndre Strømfjord og Nuuk.

Det kan man bruge til at vise mineselskaber, der skal have arbejdere transporteret til Grønland, at man faktisk er i stand til at løfte en sådan opgave – selv under vanskelige forhold, forklarer Carina Ren, som også mener, at Arctic Winter Games har haft en betydning for Grønlands selvforståelse.

- I Danmark hænger vi fast i nogle kedelige ting om Grønland som alkoholmisbrug og sociale svigt, og i udlandet forbinder man Grønland med isbjørne og en flot natur. Arctic Winter Games har på den måde været med til at vise Grønland som en stærk og selvstændig nation befolket af kompetente borgere, der kan afholde en event som denne og mestre det. Jeg håber, at det er et skridt på vejen til at skabe nye fortællinger om Grønland.

FAKTA Arctic Winter Games finder sted hvert andet år.

I år deltog unge atleter fra arktiske områder i USA, Canada, Rusland, Sverige, Norge og Finland samt fra Grønland.

Carina Ren præsenterede sine endelige resultater på et todages seminar i Nuuk den 24. og 25. maj.

TEM A : TRAFI K

22

A AU MATC HM AK E R

FAKTA BLÅ BOG FOR ULLA ESSENDROP: Job: Vært på DR1 Uddannelse på AAU: Bachelor i Kommunikation (Hum.inf) Dimissionsår: 1999 Fødeår: 1976 Fødeby: Calcutta, Indien

ALUMNEPORTRÆT: T V-VÆ R T U L L A E S S E N D R O P AF HANNE GJESING LAURSEN. FOTO MARK THYRRING

HUN HAR VÆRET EN DEL AF DANSKERNES BEVIDSTHED I EN ÅRRÆKKE, ULLA ESSENDROP – FØRST SOM SPORTSVÆRT OG NU SOM VÆRT BL.A. PÅ DET POPULÆRE PROGRAM AFTENSHOWET PÅ DR1. ULLAS KARRIEREVEJ LÅ BESTEMT IKKE TIL HØJREBENET I FORHOLD TIL HENDES UDDANNELSE, CAND.MAG. I KOMMUNIKATION OG MEDIEVIDENSKAB – MEN MED EN HØJ ARBEJDSDISCIPLIN KAN MANGE TING LADE SIG GØRE.

23

TEM A : TRAFI K

A AU MATC HM AK E R

HUM.INF’ERE ARBEJDER IKKE MED JOURNALISTIK Da Ulla Essendrop i sin tid valgte at læse Kommunikation på AAU, skete det bl.a. på baggrund af en enorm interesse for TV. Hun slugte faglitteraturen i løbet af sommeren op til studiestart, simpelthen fordi hun fandt det så spændende, at hun ikke kunne lade være.

Studietiden begyndte, og det var en god tid, men der er alligevel et minde om den første tid på AAU, der står klarere end alt andet i Ulla Essendrops hukommelse.

- Underviserne især på de første 2 semestre gjorde enormt meget ud af hele tiden at understrege, at dette ikke var en uddannelse for dem, der ville være journalister. Ingen fortalte de studerende, hvad den uddannelse, de var i gang med, så kunne bruges til, fortæller hun.

VIDENSKABELIGHED SOM EN FORDEL Ulla Essendrop har imidlertid gjort undervisernes ord til skamme, eftersom hun udelukkende har arbejdet med journalistik, siden hun dimitterede i 1999. Hun har dækket et utal af store sportsbegivenheder, stået i spidsen for sit eget program ”Essendrop & Eliten”, været vært på adskillige programmer og interviewet kendte og ukendte om alverdens emner – og hun har ofte høstet stor anerkendelse for det.

I modsætning til en del af sine kolleger har Ulla Essendrop ikke en journalistisk baggrund, men det ser hun kun som en fordel: - Jeg kommer med en helt anden videnskabelighed og metodisk tilgang. Til gengæld havde jeg slet ikke samme praktiske færdigheder som mine kolleger, da jeg startede i mediebranchen. Det måtte jeg så knokle lidt ekstra for at indhente.

Hun har derimod haft stor glæde af de kompetencer med problembaseret læring (PBL), hun tog med sig fra AAU, ligesom evnen til at overskue store mængder information og røntgenblikket for, hvordan materiale kan struktureres, vinkles og styres, er kompetencer, hun bruger hver eneste dag.

SNUDEN I SPORET At knokle lidt ekstra er Ulla Essendrop vant til fra studietiden. Hun arbejdede ved siden af studierne, optog ikke studielån og opnåede endda gode karakterer, fx et 13-tal i det afsluttende bachelorprojekt. Hendes arbejdsdisciplin er høj, og hun er sikker på, at ihærdighed lønner sig.

Hun er glad for sit job, og hun fortæller, at en arbejdsdag med forberedelse til Aftenshowet begynder allerede klokken lidt i 10 om formiddagen. Dagen er en lang og afvekslende proces med redaktionsmøder med idéudveksling, diskussion af vinklinger og rækkefølge på historierne samt overvejelser om rekvisitter, ansøgning om rettigheder samt prøver, finpudsning af manus osv. Fra kl. 19.04 afvikles programmet live, og derefter er der debrief og efterkritik, inden hun kan tage hjem efter det, hun betegner som ”En lang, indholdsrig, travl og spændende arbejdsdag”. Ulla Essendrop er uden tvivl landet på den rette hylde.

BEGEJSTRING, NYSGERRIGHED OG ÆGTE INDLEVELSE I hendes tidligere rolle som sportsvært og den nuværende som aktualitetsvært er det de samme elementer, hun trækker på, nemlig begejstring, nysgerrighed og ægte indlevelse i det menneske, hun interviewer.

Når hun sidder over for en person, anvender hun nogle af de kompetencer, hun fik på Kommunikationsstudiet på AAU. - Jeg har en værdifuld fingerspitzgefühl for målgrupper og demografi, som altid skal tænkes ind. Og så er der hele grundindstillingen til kommunikation, og en forståelse af at kommunikation er afsenderes ansvar. Det giver mig god føling med, hvordan, hvor lidt, hvor meget, og med hvilke ord, greb og virkemidler man åbner vidt forskellige interviewpersoner, og får tag i forskellige modtagere/brugere, fortæller hun.

INPUT TIL DE STUDERENDE Ulla Essendrop synes således, at hun gør stor brug af de kompetencer, hun opnåede i sin studietid, men hun synes samtidig, at hun i studietiden manglede input fra mennesker fra ”den virkelige verden”, folk der gjorde karriere, og som kunne fortælle, hvad de brede kompetencer kunne bruges til. Det er en af bevæggrundene for, at hun netop er indtrådt i AAU Alumnis Advisory Board.

- Jeg har engageret mig i Advisory Board for at bidrage til den forskel, jeg selv savnede som studerende. Jeg er ikke med for mit eget personlige udbyttes skyld. Jeg er der, fordi jeg i al ubeskedenhed mener, at jeg har noget at bidrage med, som jeg gerne deler ud af. Jeg håber at kunne give de studerende nogle input til, hvad deres videnskabelighed kan bruges til, og hvilke kompetencer den problemorienterede gruppearbejdsmodel tilfører dem, siger hun.

FAKTA

- Det er min erfaring, at hvis man stikker snuden i sporet og bruger sin energi på at opbygge sin viden og sine kompetencer i stedet for at klynke over alt det, man ikke kan få eller nå e ler gøre, så sætter man selv i en gunstig position, fortæller hun.

LANG ARBEJDSDAG MED MANGE ELEMENTER Netop arbejdsdisciplinen tilskriver Ulla Essendrop en del af æren for, at hun er nået dertil, hvor hun er i dag.

AAU Alumni er et gratis netværk for alle, der har en uddannelse fra AAU. Som medlem af AAU Alumni har du mulighed for at holde kontakten til AAU og dit gamle studie, deltage i eksklusive arrangementer, stille dig til rådighed som mentor og meget mere.

Artiklen om Ulla Essendrop er en af en række artikler om AAU-alumners karriereveje, som er publiceret på alumnenetværkets hjemmeside.

Læs mere om AAU Alumni på alumni.aau.dk

24

TEM A : TRAFI K

A AU MATC HM AK E R

F O K U S PÅ E N U D DA N N E L S E : M E D I C I N MED INDUSTRIEL SPECIALISERING A F J U L I E FJ E L D G A A R D PÅ UDDANNELSEN MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) LÆRER DE STUDERENDE AT UDVIKLE NYE LÆGEMIDLER OG METODER TIL DIAGNOSTICERING IGENNEM LABORATORIEARBEJDE, ARBEJDE MED CASES, KLINIKBESØG, DATABEHANDLING OG ANALYSE. DET BETYDER, AT DE FÆRDIGUDDANNEDE KAN TAGE UD I VERDEN OG SKABE NY VIDEN OM BEHANDLING OG UDVIKLE LÆGEMIDLER. Under bacheloruddannelsen i MedIS samlæses mange fag med bacheloruddannelsen i Medicin. Det betyder dog ikke at de studerende skal kunne det samme, men samlæsningen giver de MedIS-studerende et unikt indblik i, hvordan læger arbejder med behandlingen af patienter.

Netop dét indblik giver de MedIS-studerende en fordel, da de kan udvikle lægemidler specifikt rettet mod lægernes behov.

På kandidatuddannelsen har de studerende mulighed for at vælge mellem tre retninger: Biomedicine, Translational Medicine og Medical Market Access, hvilket ifølge Mette Dencker Johansen, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, resulterer i mange forskellige slutkompetencer og profiler efter endt kandidatuddannelse.

Uanset hvilken retning, de studerende vælger, er projektarbejde og mulighed for tæt samarbejde med virksomheder i centrum. Under hele uddannelsen kommer de studerende også på klinikbesøg, hvor de har kontakt med patienter og læger.

- Gennem arbejdet på klinikker får de studerende en unik indsigt og personlige erfaringer med lægernes arbejdsform. Dén indsigt skal de studerende bruge, når de udvikler nye lægemidler og metoder til diagnosticering og behandling. Erfaringerne koblet med grundig teori og laboratoriearbejde giver de færdiguddannede en helt speciel profil, som virksomheder såvel som forskningsmiljøer kan drage nytte af, siger Mette Dencker Johansen.

25

TEM A : TRAFI K

CASE

A AU MATC HM AK E R

MARIA ARBEJDER MED AT FORBEDRE KEMOBEHANDLINGEN TIL KRÆFTPATIENTER

Som ph.d.-studerende på Bispebjerg hospital arbejder Maria Jeppesen med at målrette kemoterapien til den enkelte patient.

Hun fik sin kandidat i Medicin med Industriel Specialisering i 2011, og forsker i dag i et større tværfagligt forskningsprojekt og samarbejder med læger og folk fra erhvervslivet.

- Jeg havde lidt svært ved at se, hvorfor vi skulle på klinisk ophold, når vi nu ikke skulle behandle patienter direkte. Efterfølgende har jeg erfaret, hvor vigtigt det er at forstå mennesket bag sygdommen og den kliniske hverdag, som det produkt, jeg arbejder på at udvikle, skal indgå i, siger Maria Jeppesen.

- Hver tredje dansker rammes i løbet af deres liv af kræft, og når man skal behandle dem med kemoterapi, prøver man sig ofte frem, til man finder et lægemiddel, der virker. I min ph.d. arbejder jeg på at udvikle en metode til at målrette kemobehandlingen til den enkelte patient, siger 28-årige Maria Jeppesen.

Maria påpeger også, at den problembaserede læring, der er grundkernen i Aalborg Universitets undervisningsmodel, har givet hende en stor øvelse i at formidle information til forskellige modtagere, eftersom hun agerer bindeled mellem klinikere og industrielle partnere.

Hun er ansat som ph.d.-studerende på Bispebjerg Hospital, hvor hun arbejder på en ph.d. inden for kræftforskning. Maria blev færdiguddannet fra Aalborg Universitet i 2011, hvor hun tog en kandidat i Medicin med Industriel Specialisering. Både den helt tekniske laboratorieerfaring og samarbejdet med virksomheder er kompetencer, hun er glad for i dag. Også erfaringen med patienthåndteringen har været nyttig:

CASE

MARIA JEPPESEN - SKRIVER PH.D.

DANIEL HJÆLPER MED AT FINDE BEDRE LØSNINGER FOR DIABETIKERE

Når man studerer Medicin med Industriel Specialisering, er det en integreret del af studiet at samarbejde med virksomheder. Daniel Andreas Vestergaard, der læser MedIS på 10. semester, har igennem sin studietid flere gange samarbejdet med små som store virksomheder. Hans speciale er også skrevet i samarbejde med en virksomhed, hvor Daniel har hjulpet dem med at finde forbedrede behandlingsmuligheder for diabetikere.

- Det er fuldstændig essentielt for uddannelsen, at man får afprøvet sin teori i praksis igennem samarbejde med virksomheder. Det nære og konstante samarbejde gør, at man får erfaring med de virkelige udfordringer og en masse erhvervserfaring, man ellers først ville have fået efter endt uddannelse.

Sådan siger Daniel Andreas Vestergaard om sit studie, Medicin med Industriel Specialisering. Daniel studerer på 10. semester og er i øjeblikket ved at skrive speciale i samarbejde med den schweiziske virksomhed Roches afdeling i Danmark, der blandt andet beskæftiger sig med kræftmedicin og behandling af diabetes.

I arbejdet med specialet har Daniel foretaget en analyse af barriererne i sundhedssystemet og undersøgt, hvad forskellige aktører opfatter som værdi i forbindelse med behandling af diabetes.

- Roche kan bruge de værdimæssige holdninger til at vurdere, hvordan man udvælger den rigtige kundegruppe. Det vil hjælpe dem med at finde bedre løsninger til behandling af diabetikere i fremtiden, siger Daniel.

Den største bonus på studiet er, ifølge Daniel, de studerende konstant bliver udfordret på nye måder. De bliver tvunget til at arbejde selvstændigt og fagligheden bliver hele tiden udfordret. Det får dem til at udvikle de rigtige redskaber til at identificere problemer og løse dem effektivt.

- Dét, kombineret med min praktiske erfaring, gør også, at jeg er afslappet i forhold til den kommende jobsøgning. Jeg ved, hvad jeg kan, og jeg har et ’drive’ der gør, at jeg kan løse problemer hurtigt. Jeg har tilegnet mig en række evner, som er unikke for MedIS, og som gør, at jeg bare glæder mig til at komme i gang.

DANIEL ANDREAS VESTERGAARD - LÆSER MEDIS

TEM A : TRAFI K

26

A AU MATC HM AK E R

I N S P I R AT I O N F R A A F GA N G S S T U D E R E N D E :

NYT LIV TIL GA MMEL SLAGTERIGRUND TRE ARKITEKTINGENIØRSTUDERENDE FRA AALBORG UNIVERSITET FORESLÅR I ET NYT AFGANGSPROJEKT AT BRUGE SKIVES GAMLE SLAGTERIGRUND TIL ET SOCIALT BÆREDYGTIGT BOLIGBYGGERI, SOM KAN TILTRÆKKE BEBOERE I ALLE ALDRE. BORGMESTEREN ROSER FORSLAGET, SOM VIL BRINGE LIV TILBAGE PÅ GRUNDEN, EFTER AT SLAGTERIET BRÆNDTE I 2008.

Forslaget kommer fra Marc Vestergård Kristiansen, der selv stammer fra Skive, og studiekammeraterne Lennart Loth og Allan Virenfeldt Hansen. De tre har taget fat i den 43.000 kvadratmeter store slagterigrund, der før i tiden har huset Danish Crown i Skive.

Efter slagteriet nedbrændte i 2008, var skaderne så store, at Danish Crown var nødsaget til at lukke grunden helt ned. I flere omgange har det været på tale at omdanne grunden til industri- eller boligområde, så området atter bliver et aktiv for Skives befolkning, men hidtil er det ikke lykkedes at nå til enighed. Projektet tager dermed afsæt i en efterhånden mangeårig konflikt mellem Danish Crown og Skive Kommune.

- Det kan ses som et forsøg på at bygge bro mellem parterne ved at vise, hvordan en decideret udnyttelse af grunden kan tage form, forklarer Marc Vestergård Kristiansen.

Og Skives borgmester Peder Christian Kirkegaard er umiddelbart positiv: - Det er et meget spændende emne som kandidatafhandling med boligbebyggelse på den gamle slagterigrund og med vægt på bæredygtigt byggeri.

DET SOCIALE I HØJSÆDET Projektet har særligt fokus på det at bo sammen. Det sociale er derfor i højsædet i klyngerne og gårdrummet, som er udstyret med nyttehaver og fælleshuse med diverse aktiviteter, som bringer beboerne tættere sammen. Derudover er naturen brugt som et nøgleelement til at binde projektet sammen med Skives øvrige natur.

De tre studerende har designet fleksible boligtyper med mulighed for at ændre indretning og fjerne eller tilføje rum med skillevægge, når familien fx udvides eller ”børnene” flytter hjemmefra. Som et markant og genkendeligt element er der også placeret tre beboelsestårne i elleve etager, som skal give mulighed for attraktive kig ud over Karup Å og Skive Fjord og by.

- Transformationen af grunden har til formål at udnytte de allerede eksisterende grønne områder og blå elementer, hvor boligprojektet atter skal tilføre nyt liv på slagterigrunden, siger Marc Vestergård Kristiansen.

27

TEM A : TRAFI K

A AU MATC HM AK E R

I N S P I R AT I O N F R A S T U D E R E N D E :

F LYDEN DE ARKITEKTUR KAN SIKRE VÆRFT M O D OV ERSVØMMELSER MED INSPIRATION FRA DYR, DER BÅDE LEVER PÅ LAND OG I VAND, HAR EN AFGANGSSTUDERENDE FRA AALBORG UNIVERSITET DESIGNET ET NYT FLYDENDE VÆRFT I SKIVE. LØSNINGEN KAN GØRE VÆRFTET FUNKTIONSDYGTIGT BÅDE VED NORMAL VANDSTAND OG HØJVANDE. Den studerende Julie Klok er datter af værftets ejere, Helle og Lars Klok. Familien har på nærmeste hold oplevet de mange stormflods-oversvømmelser, der jævnligt rammer havneområdet ved Skive, og som ved flere lejligheder også er gået hårdt ud over værftet. Det har inspireret Julie Klok til at give et bud på, hvordan man kan tackle problemet. Når vandstanden stiger, er hendes løsning at lade de bygninger flyde, der ikke kan tåle at få ”våde fødder.”

- Der er en vis ironi i, at oversvømmelser giver problemer for et bådebyggeri. Det har jeg taget afsæt i, og så har motivationen været at løse problemet med vand som ven og ikke som fjende. For problemet med stormflodsskader bliver ikke mindre i fremtiden, understreger Julie Klok.

Hendes research til afgangsspecialet har vist, at et tilsvarende koncept med flydende arkitektur tidligere blandt andet er benyttet i England i flodområder med store tidevandsforskelle.

Julie Kloks projekt består af tre hovedbygninger til bådebyggeriet, bådudstyrsbutikken og kontor og sejlmager. Desuden er der fire større vinteropbevaringshaller, ti bådehuse til enkelte både og ti bryggehuse i havnebassinet. Selve bådebyggeriet er forbundet med en kanal, der fører ud i havnebassinet. Bygningen hviler i en base under vandoverfladen. En sluseport gør det muligt at lukke vand ind i bygningen og lade en båd sejle ind. Når porten lukkes, kan vandet pumpes ud, og der kan arbejdes.

I tider med høj vandstand tømmes to store vandtanke, der befinder sig i bygningen. Det gør det muligt for bygningen at flyde. På den måde undgår man oversvømmelse og besvær med at holde vandet ude. Bådudstyrsbutik, kontor, sejlmager og bryggehuse er placeret på et flydende underlag, der følger tidevandet og ligger ude i havnebassinet.

Forældrene, der ejer værftet, vil nu gennemgå projektet for at vurdere hvilke elementer, det vil være økonomisk muligt at gennemføre.

KALENDER

Juni - September 2016 TRAFIKDAGE

Hør ikke mindre end 90 spændende indlæg om forskningsresultater, analyser samt praktiske erfaringer fra projekter inden for transportsektoren. Programmet byder blandt andet på åbningsforedrag v./ transportminister Hans Chr. Schmidt med efterfølgende diskussion og indlæg om mobilitet, der handler om alt lige fra internationale rejsende i Aalborg Lufthavn til pendlingens sociale geografi.

Konferencen henvender sig både til forskere og praktikere.

Dato: 22.-23. august 2016 Sted: Aalborg Universitet, Kroghstræde 3, 9220 Aalborg Øst Program og tilmelding: www.trafikdage.dk Pris: Fra 2.650 kr. (prisen stiger ved tilmelding efter 1. juli)

BIG DATA!

Bliv up to date på den nyeste udvikling indenfor Big Data. Konferencen er tilrettelagt i to dele og vil starte med en fælles indføring i begreberne og nyeste viden på området, samt konkrete eksempler på nordjyske virksomheder som arbejder med Big Data. Anden del af konferencen vil være opdelt i tre tema-spor inden for Big Data, hvor det er muligt for deltagerne at følge det, der er mest relevant og værdiskabende for netop dem, og hvor de kan networke med andre deltagere med samme interesse. De tre tema-spor vil byde på cases fra virksomheder og offentlige institutioner, der arbejder med Big Data samt keynotes fra forskere på området.

Dato: 13. september 2016, kl. 12.30-17.00 Program og tilmelding: www.brainsbusiness.dk Pris: Gratis. Ved udeblivelse opkræves et no show gebyr på 500 kr. ex moms.

DSE MESSE, AALBORG

DSE organiserer hvert efterår en messe i Gigantium, der strækker sig over to dage. I 2015 lagde mere end 3.000 studerende vejen forbi messen, hvilket gør DSE Messe Aalborg til Jyllands største ingeniørmesse.

Messen giver en unik mulighed for at snakke med ingeniørstuderende og nyuddannede ingeniører, og på den måde informere dem om jeres virksomhed. Der er desuden god mulighed for at tiltrække dygtige og kompetente studerende til at deltage i projekter i samarbejde med jeres virksomhed.

Dato: 12.-13. oktober 2016 Sted: Gigantium, Aalborg Program og tilmelding: http://produkter.studerende.dk Pris: Prisen for en messestand starter fra kr. 20.000 + moms.

ERHVERVSFORSKER

Er du i en virksomhed og har ideen til et forskningsprojekt, som kan skabe kommerciel værdi for virksomheden, kan du søge midler hos Innovationsfonden til erhvervsrettede ph.d. eller postdoc-forløb. I begge forløb ansættes kandidaten i en privat virksomhed og indskrives på eller arbejder sammen med en offentlig forskningsinstitution. Kandidaten arbejder på det samme forskningsprojekt begge steder.

Ansøgningsfrist: 19. september 2016, kl. 12.00 Yderligere info: www.innovationsfonden.dk eller www.erhvervsphd.aau.dk