AAU Matchmaker 4, 2016 by AAU Innovation

NR. 4 - 2016

TEMA ARKTIS

AAU-SPECIALE HAR VAKT OPMÆRKSOMHED I GRØNLAND

F R A K A N D I DAT S P E C I A L E TIL BØRSNOTERING

INDHOLD GOD INNOVATION KRÆVER TALENT OG FLERE FAGLIGHEDER 4 AAU SATSER STORT PÅ ARKTIS MED NY PLATFORM 6

KOM MED DIN HISTORIE Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

AAU-SPECIALE HAR VAKT OPMÆRKSOMHED I GRØNLAND 8 QUADRO HELIX ER VIGTIG I ARKTIS 10 FOKUS PÅ EN UDDANNELSE: OFFENTLIG INNOVATION OG DIGITALISERING 12

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

MAN KAN BRUGE IT I UNDERVISNINGEN LANGT BEDRE 14

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os.

DIGITALISERING KAN MINDSKE PRESSET PÅ VELFÆRDSSTATEN 15

Mail indhold eller spørgsmål til: Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk Deadline for materiale til næste udgivelse er den 2. februar 2017.

Redaktør Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk Layout & Grafik designwerke / ann@designwerke.dk Faste journalister Carsten Nielsen / cn@adm.aau.dk Lone Bechmann / lbec@adm.aau.dk Susanne H. Knudsen / shk@hum.aau.dk Julie Fjeldgaard / juf@adm.aau.dk Sanne Holm Nielsen / shn@adm.aau.dk Fotos Colourbox.com Sandra Burri Gram-Hansen Verena Huppert, Artic Consensus Marit Hommedal Nikolaj Schüsler Abonnementskontakt match@aau.dk

AAU CASE COMPETITION 16 AAU-STUDERENDE I UTRADITIONELT PARLØB MED KUNSTNERE 18

KORTLÆGNING AF KOMMUNIKATIONSVEJE 20 FRA KANDIDATSPECIALE TIL BØRSNOTERING 22 SPECIALEVIDEO ER BLEVET ET VIRALT HIT 24 VINDMØLLEPARKEN INGEN KAN SE MEN MANGE KAN BRUGE 26 GLÆDELIG JUL 28

TEM A : ARKTI S

A AU MATC HM AK E R

ARKTIS ER VIGTIG FOR AAU Her i december offentliggjorde The National Snow and Ice Data Center (NSIDC) nye tal for havisens udbredelse i Arktis. Og aldrig har der været mindre havis i en november måned. Det er der da ikke noget nyt i, fristes man til at sige. Men konsekvenserne af, at rekorderne for klimaet omkring arktis bliver slået igen og igen er alvorlige for livet i Grønland og i det nordlige Sibirien. Isen, sneen, landskabet, dyr og menneskers liv er under forandring. Mindre og mindre is på Arktis og dermed nemmere og nemmere tilgængelighed ændrer også områdets sikkerheds- og geopolitiske betydning i en global verden. Med Grønland midt i det hele er der store interesser på spil for Danmark. Derfor er det naturligt, at der stor forskningsmæssig bevågenhed om Arktis. Også på AAU, hvor vi har sat gang i en ny strategisk satsning, nemlig AAU Arctic. Det er en forskningsplatform på tværs af fakulteter, som koordinerer forskning inden for det Arktiske område.

Det er et særkende for AAU, at vi samarbejder med verden omkring os, og det er derfor, AAU er i en førende position inden for forskning, der tager udgangspunkt i mennesker, erhvervsudvikling og vidensamarbejde i Arktis Det er vigtigt, at vi leverer forskning i verdensklasse, men det er mindst lige så vigtigt, at den viden, der bliver produceret, bliver formidlet til dem, der kan bruge den. Samarbejde med og formidling til aktører i Arktis er derfor helt essentielt for AAU Artic. God læselyst. PER MICHAEL JOHANSEN, REKTOR

Der er en stigende erkendelse af behovet for at tage udgangspunkt i det levede liv i Arktis, for at sikre at forskning bliver virkelighedsnær og til gavn for de arktiske befolkninger.

OM AAU MATCHMAKING Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter. Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde. Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst lokale A-1. sal vest Tlf. 9940 7376 mail: match@aau.dk web: match.aau.dk

Med støtte fra: DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond

Vi investerer i din fremtid

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

TEM A : ARKTI S

FAKTA CV Søren Damgaard 2008 – 2016 Global Delivery Executive, IBM Global Technology Services 2004 – 2007 Project Executive, IBM Global Services 1999– 2004 Business Operations Manager, Paris, IBM EMEA 1997 – 1998 Afdelingsleder, IBM Software Manufacturing 1994 – 1996 Global Business Manager, Bruxelles , IBM EMEA 1992 – 1994 Uddannelseschef for IBM Danmark 1984 – 1991 Salgskonsulent, Marketing Manager og afdelingsleder, IBM Sales & Marketing 1983 Helsefysiker, Sundhedsstyrelsen 1978 – 1982 Forsker (fysiker), CERN og Aarhus Universitet

A AU MATC HM AK E R

TEM A : ARKTI S

A AU MATC HM AK E R

G O D I N N O V AT I O N K R Æ V E R TA L E N T O G F L E R E FAG L I G H E D E R AF ANETTE MARCHER AALBORG UNIVERSITETS NYE INNOVATIONSDIREKTØR, SØREN DAMGAARD, VIL SÆTTE MÅL FOR ARBEJDET MED INNOVATION OG UDVIKLING. FRA FLERE LEDERJOB HOS IBM OG SAMMENLAGT 30 ÅRS ARBEJDE I IT-INDUSTRIEN HAR HAN INDGÅENDE KENDSKAB TIL, HVORDAN SAMARBEJDET MELLEM UNIVERSITETER OG ERHVERVSLIV FOREGÅR.

Talent er det brændsel, som driver maskineriet og giver udvikling og innovation. Når talentet er til stede, har man gode chancer for at nå sine resultater – uanset hvilke udfordringer, man ellers står over for. Man kan ikke ødelægge talent, men det er ikke nok bare at sidde og vente på, at talentet dukker op. Derfor skal opdagelsen af talent sættes på formel og systematiseres. Og når vi har fundet talentet, skal vi sætte det i gang og målrettet kanalisere det derhen, hvor der er brug for det. Processen skal ske i tæt samarbejde med virksomheder og organisationer, som ønsker at indgå i et udbytterigt og udviklende samarbejde med universitetet. For helt centralt for arbejdet med innovation er, at det hele tiden foregår med fokus på entreprenørskab og iværksætteri. Det er bl.a. med den grundholdning, at nuværende afdelingsdirektør hos it-giganten IBM Søren Damgaard efter nytår vil gå til opgaven som Aalborg Universitets nye innovationsdirektør. Blandt de erfaringer, han bringer med sig ind i jobbet, er, at det ikke er nok at fokusere på talent inden for ingeniør- og naturvidenskab, når det handler om innovation og udvikling. - Det største udbytte får vi, når vi sætter forskellige baggrunde sammen og doserer dem rigtigt i forhold til hinanden. Ingeniør- og naturvidenskabsfolkene kan rigtig meget, men vi når betydeligt længere, hvis vi laver teams med flere fagligheder og medtager folk med f.eks. en humanistisk eller samfundsvidenskabelig tilgang. I innovationssammenhæng har jeg selv arbejdet sammen med mange forskellige fagligheder fra så forskellige baggrunde som teologi, filosofi og lægevidenskab, siger Søren Damgaard.

- Jeg har arbejdet med innovation i den private sektor i 30 år, og det kunne jeg godt være fortsat med. Men jeg begyndte at reflektere og stille mig selv spørgsmålet: Hvor kan jeg virkelig gøre en indsats? Jeg har jo mange års erfaring og en særlig indsigt i, hvordan samarbejdet mellem universiteterne og erhvervslivet fungerer. Jeg kender f.eks. de faldgruber og fejl, der ofte opstår. Og så tænkte jeg, at det måske var på tide at tage lidt af sin egen medicin og gøre nytte fra den anden side, siger Søren Damgaard. Han vurderer, at AAU er meget langt fremme på innovationsområdet – særligt blandt universiteter med flere fakulteter. Og den position har han tænkt sig at underbygge og styrke i samarbejde med gode kolleger på universitetet. - Innovation skal gennemsyre alt, hvad vi gør, og den måde, vi tænker på. Vi skal opnå resultater sammen gennem hårdt og fokuseret arbejde. Vi skal være førende, og vi skal ikke måle os på en dansk målestok, men på en international. Vi skal også være stolte sammen og vide, at vi kan være med blandt de førende. Samtidig vil en god portion ydmyghed og plads til at lave fejl, som vi kan lære af, hjælpe os til hele tiden at udvikle os, siger Søren Damgaard.

METRIKKER FOR INDSATSEN Helt konkret vil han arbejde med at sætte mål for innovationsarbejdet og definere metrikker for, hvordan indsatsen kan vurderes. Og med udgangspunkt i universitetets dygtige forskere og studerende vil han arbejde på at sikre, at AAU er en interessant samarbejdspartner for virksomheder og organisationer lokalt, nationalt og internationalt. Det betyder ikke, at han kun ser de store verdensomvæltende nyskabelser som interessante.

KENDER FALDGRUBERNE Tanken om at arbejde med innovation og udvikling i et større samfundsmæssigt perspektiv, gjorde stillingen som innovationsdirektør på AAU attraktiv for Søren Damgaard.

- Innovation er kontekstafhængig, og menneskets fokus er jo det nære. Det grundlæggende er, at vi skaber et miljø, hvor vi kan nurse de ting, som er interessante nu. Og det ændrer sig konstant. Innovation er en dynamisk størrelse. Men det er et universitet heldigvis også, siger Søren Damgaard.

TEM A : ARKTI S

TEMA ARKTIS

A AU MATC HM AK E R

TEM A : ARKTI S

A AU MATC HM AK E R

AAU SATSER STORT PÅ A R K T I S M E D N Y P L AT F O R M AF CARSTEN NIELSEN SAMTLIGE AALBORG UNIVERSITETS FAKULTETER ER MED I FORSKNINGSPLATFORMEN ”AAU ARCTIC”, SOM BLEV INDVIET I EFTERÅRET. DET NYE STRATEGISKE INITIATIV FINDES IKKE TILSVARENDE ANDRE STEDER I VERDEN.

Særkendet for Aalborg Universitets forskning i Arktis er netop, at den går på tværs. - Det er noget, vi er specielt gode til i Aalborg, forklarer lederen af AAU Arctic, lektor Anne Merrild Hansen, og henviser til partnerskaber med eksempelvis Grønlandshavnen på Aalborg Havn, Arctic Business Network og Arctic Consensus. - AAU Arctic kan dét, som fremtidens polarforskning skal kunne, nemlig arbejde på tværs af faggrupper, samarbejde med erhvervslivet og private og offentlige institutioner og tage udgangspunkt i den arktiske virkelighed. For at gøre det skal vi koble vores kompetencer på nye og relevante måder i forhold til de udfordringer og muligheder, der er i Arktis, og det er netop det, vi vil opnå med etableringen af AAU Arctic, siger Anne Merrild Hansen.

ARKTIS ER POPULÆRT Satsningen kommer på et tidspunkt, hvor forskning i Arktis generelt er populært både i Rigsfællesskabet Danmark, i den arktiske region og i resten af verden. Det vrimler med arktiske konferencer og workshops selv i lande som Kina og Indien, og mange universiteter i og uden for Arktis promoverer sig med arktiske centre. Også i Danmark kan vi noget med Arktis. Eksempelvis har Aarhus et Arktisk Center, og Københavns Universitet har Greenland Perspective. Som Anne Merrild Hansen konstaterer, kunne man derfor godt forledes til at tro, at Aalborg Universitet bare er i gang med at springe med på en trend.

Eksempelvis pågår der projekter inden for sundhedsfremme i Arktis om kost-inflammation-forureningsstoffer, kost-jod-stofskifte, osteoporose og knoglesundhed. Inden for det teknisk-naturvidenskabelige felt forskes blandt andet i klimaforandringer og deres påvirkninger på det biologiske miljø, arktisk byggetradition og satellitovervågning. AAU er partner i projekter for Arktisk Råd (et internationalt samarbejdsorgan bestående af de lande, hvis territorier grænser op til Arktis), som eksempelvis Adaptation Actions for a Changing Arctic, og forsker og rådgiver om forvaltning og implementering af stor-skala industrier som minedrift. Inden for det humanistiske felt leder AAU projekter om turisme og fødevarer, national identitetspolitik og udfører kritiske analyser af råstofdebatten og bæredygtighedsdiskussioner i grønlandsk politik. På det samfundsvidenskabelige område kører projekter om erhvervsfremme, forvaltning og kapacitetsopbygning.

FAKTA Formålet med AAU Arctic er: • •

- Men sådan er det faktisk ikke. Sagen er den, at vi i Aalborg i rigtig mange år har bedrevet forskning i, for og om Arktis og i særdeleshed Grønland. Det har vi gjort i tæt samarbejde med grønlandske aktører og aktører fra andre arktiske lande som Norge, Sverige, Finland, Rusland, Canada og USA (Alaska). Med åbningen af AAU Arctic har vi koordineret, hvad vi gør, og hvad vi i forvejen kan i forhold til forskning i Arktis, siger Anne Merrild Hansen.

TALRIGE EKSEMPLER De eksisterende aktiviteter dokumenterer, at AAU allerede er stærk i arktisk forskning.

at styrke og øge forskning i arktiske forhold ved Aalborg Universitet. at øge samarbejdet med andre danske og udenlandske forskningsinstitutioner, myndigheder og praktikere om at styrke og øge forskning i arktiske forhold nationalt og internationalt.

AAU Arctic er særligt interesseret i problemorienteret og interdisciplinær forskning med fokus på mennesker og organisationer, der lever og opererer i Arktis. På sigt vil der også være fokus på at styrke undervisningen i arktiske forhold på AAU og bringe Arktis mere målrettet og koordineret ind i undervisningen. Læs mere om AAU Arctic på hjemmesiden www.arctic.aau.dk.

TEM A : ARKTI S

A AU MATC HM AK E R

TEMA ARKTIS

A AU-SPEC IALE HAR VA KT OP MÆ R KS OM HED I GRØNLAN D AF SUSANNE H. KNUDSEN HVORDAN FASTHOLDER GRØNLANDSKE VIRKSOMHEDER AKADEMISK ARBEJDSKRAFT? DET SPØRGSMÅL ER UDGANGSPUNKTET FOR ET NYT SPECIALE, SOM EN STUDERENDE FRA ARCTIC STUDIES STÅR BAG.

På Grønland er der rift om højtuddannede medarbejdere. Det betyder, at de unge blandt andet headhuntes direkte efter endt bacheloreksamen på universitetet. Alligevel er der mange ubesatte stillinger i både offentlige og private virksomheder, for det er svært at tiltrække og ikke mindst fastholde akademikerne. I Grønland har der derfor været stor interesse for et speciale med titlen ”Brain Drain in the Arctic: The Retention of Local High-Skilled Labour in Nuuk, Greenland”, som Verena Huppert fra uddannelsen i Arctic Studies har udarbejdet i samarbejde med organisationen Arctic Consensus, som er finansieret af Aalborg Kommune, Region Nordjylland, Aalborg Havn og Aalborg Universitet. - I mit speciale har jeg sammenlignet situationen i Nuuk med Charlottetown på Prince Edward Island i Canada. Det er ganske vist ikke en arktisk by, men de to byer deler mange udfordringer i forhold til, at unge rejser væk for at uddanne sig og aldrig vender tilbage, eller at de unge uddanner sig i byen, men efterfølgende rejser væk for at finde et arbejde. Det er dog ikke en problematik, der begrænser sig

til Arktis, og jeg kunne godt have valgt at sammenligne Nuuk med en dansk by, men jeg kommer fra Tyskland og synes, at der er en tendens til altid at sammenligne Grønland og Danmark, og jeg ville derfor gribe undersøgelsen anderledes an, smiler Verena Huppert, som undervejs i specialeforløbet opholdt sig i længere tid i både Nuuk og Charlottetown for at indsamle data.

SOMMERJOB SKABER NETVÆRK I den forbindelse har hun dannet sig et tydeligt billede af, hvorfor lokale akademikere vælger Grønland fra. Det handler om, at der er for få karrieremuligheder, ligesom en række strukturelle problemer i Nuuk, som bl.a. boligmangel, mangel på børnepasningsmuligheder og udfordringer med arbejdsmiljøet bl.a. i form af stort arbejdspres og for tung en ansvarsbyrde spiller en vigtig rolle. Men Verena Huppert fremlægger i sit speciale også initiativer, der på sigt kan hjælpe til at løse udfordringerne.

TEM A : ARKTI S

- I Charlottetown har man etableret et helt departement under kommunen, der arbejder med rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft. Det kunne man måske lære af i Grønland. Men jeg synes, at det er et godt initiativ, at man i Nuuk tilbyder studerende at få sommerjob i enten en offentlig eller en privat virksomhed. I den forbindelse får studerende, som bor i Danmark, flybilletten betalt og hjælp til at finde en bolig. På den måde får de studerende praktisk erfaring og et netværk i det grønlandske erhvervsliv, som kan få betydning, når de skal have job efterfølgende. Til gengæld tror jeg ikke, at et canadisk tiltag, hvor man får 1000 dollar, hvis man kan skaffe en ny kollega, vil gøre en forskel i Grønland. Det er nemlig ikke min oplevelse, at det handler om penge. Jeg tror derfor heller ikke, at en ny lov, som betyder, at selvstyret hjælper med tilbagebetaling af studielån, hvis kandidater bosætter sig på Grønland efter endt studie, vil gøre den store forskel, selvom det godt kan betyde noget for den enkelte studerende, lyder hendes vurdering.

IKKE ALLE ER UDDANNELSESPARATE I stedet fremgår det af det aktuelle speciale, at Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, er en afgørende faktor, når det handler om at tiltrække og fastholde akademisk arbejdskraft i Nuuk. - Det har stor betydning, at universitetet har fået fokus på, hvad erhvervslivet efterspørger. Man etablerer nu en bacheloruddannelse i naturvidenskab, hvilket giver god mening, for Naturinstituttet ligger lige ved siden af universitetet og har svært ved at tiltrække og fastholde medarbejdere. Derudover er uddannelsen i erhvervsøkonomi, som blev oprettet i 2015, blevet til en succes, forklarer Verena Huppert og fortsætter: - Men man bliver også nødt til at se på, at der er en social side, som betyder, at ikke alle er uddannelsesparate. Det kan være svært at

A AU MATC HM AK E R

starte på universitetet. Det er derfor positivt, at Center for National Vejledning har ansat psykologer til at tale med de unge, og universitetet har ansat mentorer og studievejledere, der kan hjælpe de unge undervejs i studieforløbet.

ARRANGEMENT MÅTTE LIVESTREAMES At Verena Huppert på denne måde rammer ind i en aktuel debat i Grønland, er der ingen tvivl om. Et arrangement om hendes speciale, som blev afholdt i Det Arktiske Hus i Aalborg, måtte livestreames til Grønland pga. en overvældende interesse. Hun har derfor fået blod på tanden i forhold til at fortsætte sin undersøgelse i en ph.d.afhandling. Også denne gang i samarbejde med Arctic Consensus, hvor hun i dag arbejder som projektkoordinator. - Arctic Consensus har støttet mig hele vejen. De har bl.a. sørget for at indgå aftaler med relevante samarbejdspartnere; Kommuneqarfik Sermersooq (hovedstadskommunen, red.) og hos Grønlands Erhverv. Her fik jeg også tildelt kontorpladser. Det gav mig kontakt til netværket i Nuuk, som jeg ellers ikke ville have fået. FAKTA Arctic Consensus er en organisation, der arbejder for at styrke tværkulturelt samarbejde mellem forskellige aktører på tværs af Arktis, Nordjylland og EU. Organisationen er én af de fem arktiske aktører i Arctic House, som er Danmarks arktiske videnshus. Der er seks medarbejdere ansat i Arctic Consensus, som har kontor på Vesterbro i Aalborg. Læs mere på www.arctic-consensus.com.

TEM A : ARKTI S

SYNS-

PUNKT

A AU MATC HM AK E R

TEM A : ARKTI S

A AU MATC HM AK E R

QUADRO HELIX ER VIGTIG I ARKTIS AF ANNE MERRILD PÅ AALBORG UNIVERSITET ER DER BLEVET IVÆRKSAT EN NY STRATEGISK SATSNING. AAU ARCTIC ER EN TVÆRFAKULTÆR PLATFORM, SOM KOORDINERER FORSKNING INDENFOR DET ARKTISKE OMRÅDE. MED AAU ARCTIC HAR VI INTRODUCERET EN NY MÅDE AT SAMARBEJDE PÅ UNIVERSITETET OG INDFØRER SAMTIDIG OGSÅ EN NY MODEL FOR SAMARBEJDE MED PARTNERE UDENFOR UNIVERSITETET.

TVÆRFAGLIGHED Arktis er et strategisk vigtigt område på mange planer. Danmark er en Arktisk Nation, også selvom vi ikke altid tænker på os selv på den måde. Vi er en central del af Norden, og vi er med i Arktisk Råd, hvor vi sidder til bords med udenrigsministre fra Canada, USA, Rusland, Norge, Sverige, Finland og Island og repræsentanter for oprindelige folk. Arktisk Råd er således en stærk geopolitisk arena, hvor der er mulighed for at påvirke en fælles indsats og dermed udviklingen i Norden. Forskning i Arktis er højt på dagsordenen og ligger til grund for mange af de indsatser, der iværksættes af Arktis Råd. I Danmark har vi bedrevet forskning i Arktiske forhold i mange år. Københavns Universitet og Århus Universitet er særligt anerkendte, når det kommer til forskning i biologiske forhold, mineraler, is og klima i Arktis. Men på Aalborg Universitet har vi også Arktisk forskning, og her kan vi noget helt særligt. Vi er problemløsere, og vi er kendt for at tage udgangspunkt i udfordringer og problemer, som de opleves af menneskelige aktører og løse dem på en måde, så det bidrager til en bæredygtig udvikling til gavn for samfundet. AAU Arctic bringer forskere sammen og bidrager med nye vinkler. Et aktuelt projekt handler eksempelvis om, hvordan rejer reagerer på klimaforandringer i de Grønlandske farvande og om rejens rolle som fødevare for Grønlændere. Ved at koble viden om klima, biologi, sundhed, økonomi og fødevareforsyning kan vi undersøge fordele og ulemper ved forskellige forvaltningstilgange.

FIRKLØVER SAMARBEJDE AAU Arctic er altså oprettet i erkendelse af, at interdisciplinær forskning giver dybere forståelse, bedre analyser og bedre løsninger på længere sigt, og det er her, vi kan bidrage med noget nyt og vigtigt inden for Arktisk forskning. Men i AAU Arctic samarbejdet har vi også erkendt, at vores forskning bliver bedst og gør størst gavn, når den tager udgangspunkt i problemer formuleret i dialog med vores partnere, og når forskningen baseres på undersøgelser lavet i samarbejde med vores partnere, og når vi involverer partnere i fortolkningen af resultater og ikke mindst når vi designer løsningsforslag.

• • •

Vi arbejder sammen med civilsamfundet i de områder, hvor vi udfører vores forskning Vi involverer aktører i projektdesign, dataproduktion og fortolkning samt problemløsning Vi formidler vores viden til aktører, der kan blive berørt af vores forskning

Mange kender til triple helix modellen, som promoverer samarbejde imellem virksomheder, myndigheder og forskning for at sikre virkelighedsnær forskning, der kan drive innovation og udvikling. I Arktis mere end nogen andre steder, står det dog klart, at der er behov for en yderligere dimension for at sikre, at udviklingen også bliver til gavn for samfundet. For borgernes interesse og villighed til at tage del i udviklingen er betinget af, at udviklingen ikke kompromitterer deres værdier og ønsker for fremtiden. For at fremme bæredygtig udvikling er det således nødvendigt at kunne trække på viden og kompetencer i et firkløversamarbejde, hvor det offentlige, private, civile, og akademiske miljø supplerer hinanden. Denne tilgang kaldes quadro helix og lægger vægt på, at civilsamfundet er med til at definere retningen for udviklingen og ikke mindst i kvalitetssikring af løsninger. Denne type samarbejde kommer imidlertid ikke af sig selv. Nogen skal facilitere det og føre de gode ideer ud i livet og sikre et dynamisk samspil imellem aktørerne. AAU Arctic er en forskningskoordinerende platform og vores primære fokus er på at facilitere ideudvikling og projektformulering og støtte Arktis forskere ved de forskellige fakulteter. Men vores rolle er også at tænke synergier og netop sikre og støtte en quadro helix tilgang i de forhåbentlig mange nye innovative projekter fremadrettet. Du kan følge AAU Arctic på facebook eller se mere på vores hjemmeside: aauarctic.aau.dk

TEM A : ARKTI S

A AU MATC HM AK E R

TEM A : ARKTI S

A AU MATC HM AK E R

CASE

FOKUS PÅ EN UDDANNELSE: OFFENTLIG INNOVATION OG DIGITALISERING A F J U L I E FJ E L D G A A R D VELFÆRDSSTATEN ER UNDER PRES. DER STILLES HELE TIDEN KRAV OM ET HØJT TEKNOLOGISK NIVEAU, OG DIGITALISERING SYNES AT VÆRE VEJEN FREM. UDDANNELSEN OFFENTLIG INNOVATION OG DIGITALISERING PÅ AALBORG UNIVERSITET UDDANNER KANDIDATER, DER KAN LØSE DISSE UDFORDRINGER MED TEKNISK SNILDE OG ET SKARPT BLIK FOR NYTÆNKNING OG IMPLEMENTERING – SÅ STATEN UNDGÅR FEJLSLAGNE OG OMKOSTNINGSTUNGE IT-PROJEKTER.

På uddannelsen Offentlig Innovation og Digitalisering får de studerende et indgående kendskab til tre hovedområder: IT og digitalisering, innovation og forandring samt organisation og ledelse. Det betyder, at de som færdiguddannede er rustet til at identificere udfordringer i offentlige organisationer, udarbejde digitale løsninger samt implementere dem, så de rent faktisk bliver brugt og skaber værdi. - På hvert semester skriver de et semesterprojekt i samarbejde med offentlige virksomheder. På 4. semester er der for eksempel fokus på IT som pædagogisk værktøj, hvor nogle arbejdede med en folkeskole. Her undersøgte de, hvordan teknologiske løsninger kan bruges til at understøtte læring, fortæller Laust Høgedahl, der underviser på Offentlig Innovation og Digitalisering. De studerendes evner til at sammensætte gode, meningsfyldte og værdiskabende digitale løsninger er der allerede stor efterspørgsel på. De virksomheder, de studerende har samarbejdet med, har været særdeles tilfredse med resultaterne, og flere potentielle samarbejdspartnere bli-

ver ved med at melde sig. Desuden har uddannelsens aftagerpanel, der består af virksomheder og organisationer, kommet med input til uddannelsens udformning. - Sådan sikrer vi, at uddannelsen vedholder et højt niveau af relevans for de aktuelle udfordringer, den offentlige sektor står overfor, fastslår Laust Høgedahl. Den nye trekløverregering har også et styrket fokus på digitalisering i det offentlige og har udpeget en minister for offentligt innovation, hvilket er endnu en indikator på, at der er et behov for kandidater med netop disse kompetencer. Det første hold studerende færdiggør deres bachelor i efteråret 2017.

TEM A : ARKTI S

A AU MATC HM AK E R

CASE

MAN KAN BRUGE IT I UNDERVISNINGEN LANGT BEDRE AF JULIE FJELDGAARD DA ANDERS RAHBEK ARBEJDEDE FULDTID I EN BØRNEHAVE, OPLEVEDE HAN, AT DE DYRT INDKØBTE IPADS TIL BØRNENE SLET IKKE BLEV BRUGT TIL DERES FULDE POTENTIALE. DERFOR FALDT HAN FOR UDDANNELSEN OFFENTLIG INNOVATION OG DIGITALISERING PÅ AALBORG UNIVERSITET, HVOR MAN BLANDT ANDET ARBEJDER MED AT BRUGE IT-VÆRKTØJER TIL AT UNDERSTØTTE LÆRING.

- IT giver børn og unge den unikke mulighed for at arbejde med længerevarende projekter på tværs af fagene. Det mener Anders Rahbek, der læser Offentlig Innovation og Digitalisering på 5. semester. Han fortæller om et eksempel, hvor børn i folkeskolen skulle bygge en katapult ved hjælp af en 3D-printer. Her skulle de trække på teknisk snilde, matematiske udregninger og fysikkens love for at lykkes med projektet. - IT og digitale værktøjer kan og bør bruges langt mere gennemtænkt på de forskellige uddannelser. På 4. semester undersøgte vi, hvordan de kommende folkeskolelærere undervises i IT og fandt ud af, at det i langt højere grad afhænger af underviseren og ikke nødvendigvis materialet, fortæller Anders Rahbek. Anders mener, at hans unikke miks af lederevner, innovation og ITkundskaber gør ham i stand til at foretage kvalificerede analyser af reelle problemer i offentlige organisationer og derefter også udtænke,

skabe og implementere digitale løsninger – så børnene i børnehaverne, de unge i folkeskolen og fremtidens skolelærere alle har den nyeste viden om IT og er i stand til at bruge digitale værktøjer som f.eks. iPads og 3D-printere. - Generelt bør uddannelsesforløbene nytænkes, herunder skoledagens opbygning, fastslår Anders Rahbek. Anders har ved siden af uddannelsen undervist på Gl. Lindholm Skole i innovation og har været en del af AAU on Demand, hvor studerende overtager undervisningen på blandt andet handelsskoler og gymnasier. Her har han holdt flere oplæg om offentlig innovation og har igennem hele sin uddannelse fået positiv feedback på både semesterprojekter og oplæg.

TEM A : ARKTI S

A AU MATC HM AK E R

CASE

DIGITALISERING

K A N M I N D S K E P R E S S E T PÅ V E L FÆ R D S S TAT E N AF JULIE FJELDGAARD IGENNEM HELE SIN UDDANNELSE HAR 5. SEMESTERSTUDERENDE DJACO KHABAT AHMAD IKKE OPLEVET ANDET END POSITIVE TILBAGEMELDINGER FRA SAMARBEJDSPARTNERE. DER ER NEMLIG ET REELT BEHOV FOR AT UDTÆNKE INNOVATIVE DIGITALE LØSNINGER, BÅDE FOR AT HJÆLPE DE ENKELTE BORGERE MEN OGSÅ FOR AT MINDSKE PRESSET PÅ VELFÆRDSSTATEN.

I løbet af sin uddannelse har Djaco Khabat Ahmad blandt andet samarbejdet med Danske Bank, Kommunernes Landsforening, Business Aalborg og konsulentfirmaet Rehfeld. Der er nemlig nok samarbejdspartnere at tage af på uddannelsen Offentlig Innovation og Digitalisering.

- Det er også sådanne projekter, jeg gerne vil arbejde med i fremtiden. Det gør nemlig en reel forskel for borgeren, at kommunen har et ITsystem, der fungerer og gør dem i stand til at yde den bedst mulige service, siger Djaco.

- De har alle sammen udtrykt, at de har fået meget ud af det. Det er jo fordi, mine løsninger og projekter har givet deres organisation værdi og har styrket deres proces og produkt, fortæller Djaco.

På 2. semester lavede Djaco i samarbejde med Danske Bank og Business Aalborg en hjemmeside, der skal hjælpe iværksættere med at søge investering succesfuldt, da det kan være svært for iværksættere at gennemskue de mange krav og succeskriterier, banker og investorer har.

På 5. semester samarbejder han for eksempel med konsulentfirmaet Rehfeld og Kommunernes Landsforening for at arbejde med kvalitetssikring af de data, kommunerne bruger til at sammenligne sig selv og som skaber bedre beslutningstagning.

- Det er sundt at kombinere teorien med virkelighed. Samtidig får jeg igennem den projektorienterede tilgang til undervisningen opbygget et netværk, der er uvurderligt. Partnerne er tilfredse, fordi jeg i realiteten udfører et stykke arbejde, der normalt skal to mennesker til, vurderer Djaco.

TEM A : ARKTI S

FAKTA FAKTA Læs mere på www.aaucasecompetition.dk Læs mere om AAU Case Competition: www.aaucasecompetition.dk

A AU MATC HM AK E R

TEM A : ARKTI S

A AU MATC HM AK E R

AAU CASE COMPETITION AF MARIA LYKKE MØLLER MOUSING TALENTKONKURRENCER ER BLEVET POPULÆRE PÅ DE DANSKE UNIVERSITETER DE SENESTE ÅR OG ER NU ER OGSÅ KOMMET TIL AALBORG UNIVERSITET. MED PBLMODELLEN I BAGLOMMEN VAR DE STUDERENDE KLAR TIL AT SAMARBEJDE UNDER TIDSPRES OG DYSTE OM FØRSTEPLADSEN I DEN ALLERFØRSTE AAU CASE COMPETITION, DER BLEV AFHOLDT I SAMARBEJDE MED COWI DEN 24. NOVEMBER.

CASE MED RELEVANS FOR AALBORG En case competition er en konkurrence, hvor udvalgte studerende skal løse en bestemt opgave for en virksomhed. Løsningerne præsenteres for en jury, der er sammensat af profiler fra erhvervslivet, som også kårer et vinderhold. Dette års opgavestiller var rådgivningsvirksomheden COWI, der stillede med en case om, hvordan man kan ombygge og udvikle området omkring Sygehus Nord, en både realistisk og spændende case. - Det er en rigtig god måde for de studerende at arbejde med det professionelle på en lidt mere afslappet måde. Vi håber at kunne inspirere yderligere til, at det nordjyske erhvervsliv og Aalborg Universitet kan arbejde endnu tættere sammen, forklarer regionsdirektør Morten Haugaard Jacobsen om baggrunden for at gå ind i projektet.

- Da vi fik casen, var vi sikre på, at nu kunne vi lige så godt gå hjem. Vi havde svært ved at se, hvordan vi kunne sætte vores præg på opgaven. Vi blev presset ud af komfortzonen, og det var rigtig spændende. Heldigvis er vi gode til at arbejde sammen og fik lavet en god løsning. Vi ville lave noget andet end studieboliger eller en cykelsti, vi ville inkorporere nanoteknologi og nanomaterialer. Det lykkedes heldigvis.

ILDSJÆLE BAG AAU CASE COMPETITION Arrangørerne af konkurrencen er de to AAU-studerende Nicolai Bidstrup Jørgensen og Kenneth Dam Jensen, som sammen med et hold frivillige studerende sørgede for, at konkurrencen blev en succes. Motivationen for at stable AAU Case Competition på benene var, at de savnede en talentkonkurrence ligesom i Århus og København. De mener, at case competitions er med til at give de studerende en idé om, hvordan det er at arbejde i en virksomhed:

LØSNINGEN BLEV FUNDET UDEN FOR KOMFORTZONEN Vinderne af AAU’s første Case Competition blev fire studerende fra Nanoteknologi: Marie-Louise Knop Lund, Jannick Kjær Jørgensen, MadsPeter Verner Christiansen og Anders Søbye, som med to døgns intenst arbejde imponerede dommerpanelet. De fire meldte sig til konkurrencen, fordi de gerne vil udbrede kendskabet til, hvad studerende fra Nanoteknologi kan bidrage med. Det er der efter deres mening ikke mange virksomheder, der ved. I gruppen er de enige om, at casen var en stor udfordring:

- Det er en mulighed for at få praktisk erfaring, altså et supplement til sit studie. Det med at få lov til at møde en virksomhed og se, hvordan de arbejder, kan jo vække interesse hos både studerende og virksomheden. Case competitions er en chance for at få lov til at arbejde med en virkelighedsnær-case, forklarer Kenneth Dam Jensen, der læser ITledelse på 9. semester. Nikolaj Bidstrup Jørgensen, 7. semester-studerende på IT-ledelse, supplerer: - Virksomhederne har en stor interesse i at få mange forskellige løsningsforslag. Det værdsætter de. De fleste løsningsforslag kan bruges konstruktivt på den ene eller anden måde.

TEM A : ARKTI S

AAU-STUDERENDE

A AU MATC HM AK E R

I UTRADITIONELT PARLÃ&#x2DC;B MED KUNSTNERE AF SANNE HOLM NIELSEN

TEM A : ARKTI S

A AU MATC HM AK E R

VIDENSKAB OG KUNST MØDTES I EN SKØN FORENING, DA 12 KEMISTUDERENDE FRA AALBORG UNIVERSITET ER I LABORATORIET SAMMEN MED KUNSTNERNE MARKUS VON PLATEN OG JOHAN ROSENMUNTHE. HER STØBTE DE I FÆLLESSKAB SKULPTURER AF 125 KG SVOVL UD FRA EN METODE, DE STUDERENDE ER NÅET FREM TIL GENNEM DERES STUDIE.

Det lidt utraditionelle samarbejde opstod, efter de to kunstnere henvendte sig til AAU Matchmaking med ønsket om at integrere et nyt materiale i deres kunstværker. Den bold greb to forskere og 12 studerende på kemiuddannelsens 2. semester, og de har udviklet metoder til støbning af svovl.

RESULTATER, DER PÅVIRKER Gennem processen har de studerende fundet stor motivation ved, at deres resultater har haft betydning for kunstnernes metoder i deres arbejde. - Det har været sjovt og spændende at være med i et projekt, hvor nogen har haft brug for det, vi er nået frem til. Så da vi skulle vælge emne, vægtede det tungt, at vi skulle arbejde sammen med nogen om projektet, fortæller Luna Gade, der er en af de 12 studerende, der har deltager i svovl-projektet. Undervejs i projektet har de studerende været i dialog med kunsterne flere gange. De har blandt andet holdt skypemøder, og da projektet var afleveret, mødtes de studerende med kunstnerne for at præsentere deres resultater. - Noget af det, som kunstnerne har kunnet bruge vores resultater til, er fx at finde ud af, om svovlskulpturerne ville lugte så meget, at de skulle præsenteres i glasmontrer på udstillingen. Nu ved vi, at lugten af svovl fortager sig i løbet af en uge i ventilerede omgivelser, og at det derfor ikke er nødvendigt at lukke dem inde, fortæller en anden af de studerende, Kathrine Steendahl.

NYT TERRÆN FOR KUNSTNERE OG FORSKERE For kunstnerne har tilgangen også været ny. De stod med et ønske om at integrere et nyt materiale i deres udstilling CORE MANTLE CRUST, og henvendte sig derfor til AAU. - Vi havde selv overvejet svovl som materiale, men havde behov for at få bekræftet, at det var muligt at støbe skulpturer af det. Derudover havde vi behov for at finde ud af, om det var giftigt, og hvor meget det ville lugte. Så man kan sige, at de studerende har lavet en masse tests for os, så vi har fået bekræftet, at vi godt kan støbe skulpturer af svovl, fortæller kunstner Markus von Platen.

Forskerne Mads Koustrup Jørgensen og Thorbjørn Terndrup Nielsen har også været ude af deres comfort zone i løbet af projektet. - Vores største udfordring har været, at vi har skullet være garanter for, at de studerende kunne bruge projektet som basis for en eksamen på deres kemistudie. Derfor har det været afgørende, at projektet hele tiden har holdt sig inden for en ramme, hvor de studerende har fået en masse kemifagligt ud af det – og ikke at det bare har været et ”sjovt projekt”, siger Thorbjørn Tendrup Nielsen. Heldigvis lykkedes det at vinkle projekterne, så det kemifaglige har været i højsædet, og de studerende derfor gennem projektet også har levet op til kravene på kemiuddannelsen. De færdige skulpturer blev udstillet som en del af udstillingen CORE MANTLE CRUST i Kunsthal Nord.

FAKTA Samarbejdet mellem kunstnerne og de studerende på AAU opstod, da de to kunstnere søgte et alternativt materiale til deres kunstværker. Derfor henvendte de sig til Aalborg Universitet, hvor kontakten til de kemistuderende blev skabt. Valget af materiale faldt på grundstoffet svovl, fordi det er et materiale, der kan antage forskellige strukturer afhængigt af, hvilken proces stoffet gennemgår. To projektgrupper på 2. semester kastede sig ud i at udforske grundstoffet svovls fysiske og kemiske egenskaber. Målet var at finde metoder, der kan bruges til at støbe svovlskulpturer. Markus von Platen og Johan Rosenmunthe vil benytte de studerendes erfaringer i deres kunstneriske arbejde. Med i de studerendes arbejde var også en undersøgelse af hvilken type form, der egner sig bedst til støbningen, så de færdige skulpturer kan frigøres fra formen, efter svovlen er blevet en fast masse. De studerende har desuden undersøgt, hvilke farvestoffer der med fordel kan bruges i arbejdet med svovl.

TEM A : ARKTI S

A AU MATC HM AK E R

KORTLÆGNING

A F KO M M U N I K AT I O N S V E J E AF SUSANNE H. KNUDSEN

LEDELSEN I AALBORG LUFTHAVN HAR SAMMEN MED ET FORSKERTEAM FRA INSTITUT FOR KULTUR OG GLOBALE STUDIER UNDERSØGT DEN INTERNE KOMMUNIKATION. DET HAR FØRT TIL EN HELT NY KOMMUNIKATIONSKANAL I ORGANISATIONEN.

Aalborg Lufthavn er de seneste 10 år vokset til Danmarks tredjestørste lufthavn og havde i 2015 1,46 mio. passagerer. Lufthavnen er altså en nordjysk succeshistorie, men en voldsom vækst over en relativ kort periode sker ofte ikke uden udfordringer. Det gælder også for Aalborg Lufthavn. Tidligere var det en lille organisation, hvor alle kendte alle, men i dag er der omkring 400 ansatte, og det er blevet vanskeligere for ledelsen at være i kontakt med alle. Derfor indledte lufthavnsdirektør Søren Svendsen et samarbejde med lektorerne Jeanne Strunck, Rita Cancino og Lise-Lotte Holmgreen fra Institut for Kultur og Globale Studier. - Vi ønskede en undersøgelse blandt medarbejderne, hvor vi blandt andet ville have fokus på, om de interne kommunikationskanaler, vi har, bliver brugt af vores medarbejdere, eller om vi skal satse på andre

kommunikationskanaler. Vi har selv en praktisk tilgang til kommunikation og ville derfor gerne have sparring med universitetet, så vi kunne få et bredere perspektiv, forklarer han.

TRIANGULERING AF DATA Forskningsprojektet blev påbegyndt i starten af 2014 og blev afsluttet i sommer. I løbet af denne tid har forskerne lavet en spørgeskemaundersøgelse, deltaget i personalemøder og gennemført fokusgruppeinterviews.

TEM A : ARKTI S

- Denne triangulering af data er vigtig. Nogle emner viste sig ikke i de to første undersøgelser, men kom frem i vores interviews. På den baggrund har vi kunnet konkludere, at udfordringerne i kommunikationsvejene ikke opstår mellem den øverste ledelse og medarbejderne, men mellem afdelingsledere og medarbejdere. Det typiske i Aalborg Lufthavn - som i mange virksomheder - er, at ledere er blevet ledere på grund af deres faglige kompetencer, men at de ikke har haft eller har fået en reel lederuddannelse eller input til at håndtere den kommunikative del af ledelsesopgaven, forklarer Lise-Lotte Holmgreen.

TV-SKÆRME LEVERER DAGENS NYHEDER På den baggrund har forskerne foreslået en række tiltag, som ledelsen i lufthavnen siden har brainstormet på, og det første initiativ er netop blevet sat i gang. - I stedet for at bruge et intranet har vi valgt at sætte tv-skærme op i alle afdelinger, som forskerne har foreslået, og her vil medarbejderne fremover kunne læse et miks af nyheder som fx månedens passagertal, information om, hvad der sker i andre afdelinger, og specifikt om hvad der sker i ens egen afdeling. Og så viser vi selvfølgelig også dagens ret i restauranten, siger Søren Svendsen med et smil og fortsætter: - Vores folk arbejder i skift, og det er vigtigt, at de kan komme ind ad døren og blive opdateret med det samme og ikke først skal til at sætte sig ned og læse en længere tekst. Hvis vi fx får en ny security-regel, mens en medarbejder er på ferie, kan vedkommende blive opdateret fra det øjeblik, han eller hun træder ind ad døren.

A AU MATC HM AK E R

- Vi har ikke fået forskningsmidler til det aktuelle projekt, selvom vi har søgt, så det betyder, at vi har brugt vores almindelige forskningstid på projektet, men her har vi også andre opgaver. Qua vores virke skal vi samtidig have fokus på videnskabelig redelighed, og vi skal bruge tid på indsamling af data mv. Alt sammen noget, der gør samarbejdet til en lang proces, forklarer Lise-Lotte Holmgreen. Det har imidlertid ikke afskrækket Søren Svendsen, som ellers er vant til, at nye tiltag implementeres i et hurtigere tempo. - Vores arbejdsformer er helt anderledes. Vi ville have lavet det på 14 dage, for når vi får en god idé, kører vi. Men forskerne kommer længere ned i materien, og det giver ro i maven. Det kan godt være, at vi ender på det samme resultat, men vi ved, at det er gjort ordentligt, når vi også har forskernes perspektiv med.

TÆTTERE FORBINDELSE MELLEM FORSKNING OG ERHVERVSLIV Det aktuelle forskningsprojekt er blot et af mange, de tre kommunikationsforskere har gennemført i samarbejde med erhvervslivet over de seneste år. De lægger nemlig særlig vægt på at have kontakt til eksterne samarbejdspartnere. - Jeg synes personligt, at det er spændende at komme ud og tale med virksomhederne. Men jeg ved også, at vi har en væsentlig værdi for virksomhederne. Mange af dem, vi er i kontakt med, står med udfordringer, de ikke nødvendigvis selv har ressourcerne til at belyse, siger Lise-Lotte Holmgreen.

EN ANDEN ARBEJDSPROCES

Det er Søren Svendsen enig i. Han samarbejder også med andre forskere og ser en klar fordel i en tættere forbindelse mellem forskning og erhvervslivet.

Et frugtbart samarbejde som det, forskerne på AAU og Aalborg Lufthavn har haft, er imidlertid resultatet af en længere proces, og netop her kan der ligge en udfordring.

- Vi har stor glæde af samarbejdet. Kombinationen af vores praktiske tilgang og den dybde, forskerne kommer med, er god. Vi skal bare blive bedre til at bruge muligheden.

TEM A : ARKTI S

A AU MATC HM AK E R

FAKTA Læs mere om Acarix og CADScor på www.acarix.com

TEM A : ARKTI S

A AU MATC HM AK E R

F R A K A N D I DAT S P E C I A L E TIL BØRSNOTERING AF LONE BECHMANN DET BEGYNDTE SOM ET SPECIALEPROJEKT FOR 11 ÅR SIDEN. LIGE OM HJØRNET VENTER EN BØRSNOTERING. HISTORIEN OM VIRKSOMHEDEN ACARIX ER ET MØNSTEREKSEMPEL PÅ, HVORDAN VIDEN KAN FÅ BEN AT GÅ PÅ – OG I RASK LØB OVERHALE BÅDE FORESTILLINGER OG FORHÅBNINGER.

de haft et tæt samarbejde dels med de største hospitaler i Danmark og dels med forskere fra både Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, som Samuel Schmidt er tilknyttet, samt forskere som arbejder med akustik på Institut for Elektroniske Systemer. Men også andre samarbejdsrelationer har haft stor betydning for, hvordan produktet er båret videre, uddyber Samuel Schmidt. - Vi har været med i AAU’s Inkubator-ordning, og i 2007 indledte vi samarbejde med Coloplast. Acarix blev stiftet af Coloplast og AAU i 2009 og er desuden blevet støttet af Højteknologifonden (nu Innovationsfonden). For 11 år siden var Samuel Schmidt og Claus Graff tæt på målet som civilingeniører i sundhedsteknologi. De manglede bare kandidatspecialet. At det blev startskuddet til en succes, nemlig den sundhedsteknologiske virksomhed Acarix, lå ikke umiddelbart i kortene på det tidspunkt. - Vores vejleder var faktisk ret skeptisk, men alligevel lyttede han til vores idé. I vores speciale ville vi beskrive, hvordan man ved hjælp af akustik kunne lytte sig til åreforkalkninger og dermed være med til at forudsige blodpropper i hjertet. Det blev til det, vi kalder CADScor-systemet - og, ja, nu kan vi faktisk snart se produktet blive brugt ude i den virkelige verden. Det er stort, siger Samuel Schmidt, der ud over sit virke i Acarix i dag også er lektor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. Acarix har netop offentliggjort nyheden om, at de går på børsen den 19. december og har for kort tid siden også annonceret en større investering fra det kinesiske firma Puhua Jingxin.

TRO PÅ DET OG BLIV VED - Der har været masser af gange i løbet af de seneste 11 år, hvor vi sagtens kunne have lukket projektet ned, fordi vi ikke lykkedes med det, vi gerne ville lykkes med. Men vi gav ikke op. Vi er beviset på, at en af forskellene på succes og fiasko er, hvor lang tid man holder ud, fortæller lektor Samuel Schmidt. For Samuel Schmidt og hans specialevejleder, professor Johannes Struijk, har vejen til den varslede børsnotering været omkring frugtbare samarbejder såvel fagligt som forretningsmæssigt. Rent fagligt har

BLODPROPALARM SKAL REDDE LIV Acarix er på mange måder et mønstereksempel på, hvordan den viden der udvikles på universitetet, kommer ud og gør gavn i samfundet. For Acarix’ vedkommende er nytteværdien meget nem at få øje på: - Forestil dig, at du åbner en vandhane og kan høre vandet suse i de gamle forkalkede vandrør. Det er en slags turbulens, du kan høre. Og det samme gælder faktisk for blodårerne. Ligesom med forkalkede vandrør kan man høre, når der er kalk i blodårerne. Denne åreforkalkning vil vi gerne opdage, fordi åreforkalkning i kranspulsåren er hovedårsagen til en blodprop i hjertet. Og det er faktisk årsagen til over 20 pct. af alle dødsfald i Europa. CADScor-systemet, som apparatet kaldes, er derfor en teknologi, som ved hjælp af avanceret signalbehandling kan estimere risikoen for blodpropper i hjertet. Samuel Schmidts håb er derfor, at de praktiserende læger vil anvende produktet til diagnosticering: - Studier viser, at kun 10 pct. af de folk, som blev sendt videre til CTskanning på baggrund af mistanke om denne åreforkalkningssygdom, rent faktisk var syge. Hvis de praktiserende læger anvender dette system, kan de bedre vurdere, hvilke patienter der skal sendes videre til CT-skanning. Og den andel vil kunne reduceres betragteligt, slutter Samuel Schmidt.

TEM A : ARKTI S

A AU MATC HM AK E R

TEM A : ARKTI S

A AU MATC HM AK E R

SPECIALEVIDEO E R B L E V E T E T V I R A LT H I T AF SUSANNE KNUDSEN

DEN INTERAKTIVE VIDEO ”VILLE DU KUNNE GØRE EN FORSKEL”, SOM TO SPECIALESTUDERENDE FRA OPLEVELSESDESIGN HAR LAVET I SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDEN FØRSTEHJÆLP.COM, ER BLEVET ET VIRALT HIT. I LØBET AF DE FØRSTE FEM DAGE PÅ FACEBOOK BLEV VIDEOEN SET 1 MIO. GANGE OG DELT 15.000 GANGE.

For en måned siden lagde to studerende fra uddannelsen i oplevelsesdesign, Jan Bue Laumark og Fie Lindholm Andreasen, en interaktiv kampagnevideo med titlen ”Ville du kunne gøre en forskel” på Facebook. Videoen havde de lavet som en del af deres speciale i samarbejde med virksomheden Førstehjælp.com, og den handler om vigtigheden af at kunne førstehjælp. Siden er det gået stærkt, og videoen er i dag et viralt hit. Ifølge de to studerende blev videoen set en million gange og delt 15.000 gange på Facebook i løbet af de første fem dage efter udgivelsen. I dag er de tal fordoblet. - Vi kan se, at videoen bliver delt helt organisk over hele Danmark og diverse andre lande. Vi ser desuden, at det ikke blot er private, der deler den. Det er lidt sjovt at se andre brands tage videoen til sig for at dele budskabet, heriblandt TopDanmark og andre både små og store organisationer. Samtidig tegner der sig i de mange kommentarer på Facebook et billede af, at folk bliver berørte og får lyst til at opdatere deres førstehjælpskursus, fortæller Jan Bue Laumark og Fie Lindholm Andreasen.

FLERE VÆRKTØJER I SPIL De to specialestuderende, som i mellemtiden har afsluttet deres uddannelse og i dag kan kalde sig kandidater, har selv stået for idéudvikling, produktionsplanlægning og selve produktionen af filmen. De har i den forbindelse arbejdet med at gøre brugerne til en aktiv del af videoen, hvilket særligt kommer til udtryk i den interaktive version af videoen, som

kan ses på computeren. I denne version er der to film, der afspiller samtidig. Handlingerne er i starten ens og kører parallelt med ganske små forskelle, men pludselig sker der noget fatalt, og med ét følger filmene hvert sit spor. Med en slider kan seeren på computer vælge, hvilken af versionerne han eller hun ønsker at se. I arbejdet med at skabe denne video har de to studerende anvendt flere af de værktøjer, de har fået i løbet af uddannelsen, herunder værktøjer til konceptudvikling og teorier om oplevelser. På den måde har de været i stand til at målrette produktet til brugerne og designe videoen til at ramme bestemte følelser.

FIE LINDHOLM - FHV. SPECIALESTUDERNDE PÅ OPLEVELSESDESIGN

JAN BUE LAUMARK - FHV. SPECIALESTUDERNDE PÅ OPLEVELSESDESIGN

TEM A : ARKTI S

A AU MATC HM AK E R

Professor John Dalsgaard Sørensen og hans ph.d.-studerende har beregnet, hvor meget omkostningerne til drift og vedligeholdelse kan reduceres. Foto: Marit Hommedal. Professor Thomas Bak fra AAU inviterer industri og forskere til at afprøve nye løsninger i NORCOWE’s referencevindpark. Foto: Marit Hommedal

TEM A : ARKTI S

A AU MATC HM AK E R

V I N D M Ø L L E PA R K E N INGEN KAN SE MEN MANGE KAN BRUGE AF CLAUDE R. OLSEN MARGINALERNE I VINDKRAFT ER SMÅ, OG HVER DETALJE TÆLLER FOR AT ØGE PRODUKTIONEN OG REDUCERE OMKOSTNINGERNE. FORSKERE I DANMARK OG NORGE HAR LAVET EN REFERENCEVINDPARK, HVOR NYE LØSNINGER KAN TESTES OG SAMMENLIGNES FOR AT FINDE DEN BEDSTE, INDEN EN ENESTE KOMPONENT ER PRODUCERET.

Referencevindparken findes ikke fysisk, men den bruger rigtige data om vind og bølger. Som en del af forskningscenteret NORCOWE har forskere ved Aalborg Universitet og Uni Research i norske Bergen opbygget en omfattende model af en vindpark med 80 møller på hver 10 MW. Vind- og bølgedata er hentet fra målemasten FINO 3 i den tyske del af Nordsøen.

bedst egnet. Så kan ingeniørerne teste nye løsninger op mod referencevindmølleparken og afprøve mange muligheder, inden de specificerer detaljerne.

- Baggrunden for at lave en referencevindpark er, at vi ønsker at bidrage til at sænke omkostningerne til at producere energi fra vindmøller. Hver gang en vindmøllepark skal bygges, gennemgår bygherrerne en række faktorer og prøver at optimere. Vi så et behov for at afprøve forskellige ting uden at bygge en hel vindmøllepark, siger professor Thomas Bak fra Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet.

Baseret på data fra vindmøller fra et andet projekt har NORCOWE-forskerne set på omkostninger for drift og vedligeholdelse af møllevinger. Vedligeholdelsen kan enten være reparation, når noget går galt, eller inspektion med faste intervaller og udskiftning, når teknikerne opdager revner. Eller det kan være baseret på en prognose for, hvornår noget sandsynligvis vil gå i stykker.

Nogle af de mange faktorer, som påvirker produktionsomkostningerne til energi, er vindforholdene det sted, hvor parken placeres, samt typen af vindmølle og de valgte løsninger til installation, kabelføring, drift og vedligeholdelse. Metoden indtil nu har været at tage en eksisterende vindmølle og afprøve forskellige løsninger.

- Vi har regnet ud, at ejerne af vindmølleparker kan spare fem-ti procent på det, som har med vingerne at gøre. Men det afhænger af, hvornår i levetiden beslutningen om at skifte komponenter tages, siger professor John Dalsgaard Sørensen fra Institut for Byggeri og Anlæg ved Aalborg Universitet, som har ledet den del af projektet.

SPAREDE 10 PROCENT AF VEDLIGEHOLDELSESOMKOSTNINGERNE

SAMLER MANGE TEKNOLOGIOMRÅDER Det unikke ved NORCOWE’s referencevindmøllepark er, at den har samlet modeller fra forskellige teknologiområder i én model. - Dermed kan forskere og erhvervsliv lægge deres forslag ind og se, om resultatet bliver bedre eller dårligere. Fordelen er, at brugerne af modellerne ikke behøver være ekspert på alle områder, men bare kan koncentrere sig om deres egen løsning og alligevel få at vide, hvordan en ændring påvirker omkostningerne, forklarer professor Thomas Bak. Referencevindparken er ikke egnet til at planlægge hele vindmølleparker, men til at analysere enkelte dele. Fx hvilken kabelføring, som er

FAKTA Vind- og bølgedata: Målinger fra FINO 3-mast i Nordsøen Installeret kapacitet: 0,8 GW Antal vindmøller: 80 Type vindmøller: DTU 10 MW reference-vindmølle (diameter 178 m, nacellehøjde 119 m) Vanddybde: 23 m Fundament: En søjle (monopile) Overføringsafstand til elnettet: 80 km

AALBORG UNIVERSITET ØNSKER ALLE EN GLÆDELIG JUL På AAU Matchmaking glæder vi os til at skabe gode match mellem virksomheder/organisationer og AAU i 2017.