AAU Matchmaker nr 4, 2017 by AAU Innovation

NR. 4 - 2017

TEMA INDUSTRI 4.0

D A N S K E I VÆ R K S Æ T T E R E E R O B R E R U S A MED ROBOTTER TIL PIGER

TEAM AF AAU-STUDERENDE DISRUPTER VIRKSOMHED

INDHOLD INDUSTRI 4.0: DEN SMARTE INDUSTRIELLE REVOLUTION 4 SMART PRODUCTION LAB: KLOG ER NOGET, MAN ØVER SIG PÅ 6

KOM MED DIN HISTORIE Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker. De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

INDUSTRI 4.0 SKABER VÆRDI FOR VIRKSOMHED OG KUNDER 8 INDUSTRI 4.0 FREMTIDSSIKRING AF VIRKSOMHEDEN VIA DIGITALISERING 10 MOBILNETVÆRK TIL MORGENDAGENS ROBOTTER 12

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os.

LYS OG LÆRING I FOLKESKOLEN 16

Deadline for materiale til næste udgivelse er den 2. februar 2018.

Redaktør Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk

Faste journalister Nelly Sander / nsa@adm.aau.dk Hiva Ahmadi / hiah@adm.aau.dk Susanne H. Knudsen / shk@hum.aau.dk Thomas Møller Christensen / thmc@adm.aau.dk Sanne Holm Nielsen / shn@adm.aau.dk Anders Green / ag@adm.aau.dk Mona Bjørn / mob@adm.aau.dk Fotos Aalborg Universitet Abonnementskontakt match@aau.dk

NILFISK FÅR ADGANG TIL FREMTIDENS ROBOTUDVIKLERE 14 FOKUS PÅ LYSDESIGNUDDANNELSEN 15

Mail indhold eller spørgsmål til: Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk

Layout & Grafik designwerke / ann@designwerke.dk

MATEMATISK MODEL GIVER DOMSTOLE VÆRDIFULDT DNA-VÆRKTØJ 20

DANSKE IVÆRKSÆTTERE EROBRER USA MED ROBOTTER TIL PIGER 18

MUSIK ER EN NØGLE TIL SINDET 22 NYT INNOVATIONSKONTOR SKAL HJÆLPE NYE STJERNER MOD IT-HIMLEN 24 TEAM AF AAU-STUDERENDE DISRUPTER VIRKSOMHED 26 GLÆDELIG JUL 28

TEM A : I N DUSTRI 4 .0

A AU MATC HM AK E R

INDUSTRI 4.0 VIL DISRUPTE M Å D E N , V I L E V E R PÅ Mads Albertsen, en af AAU’s unge talentfulde forskere, demonstrerede for nylig foran regeringens Disruptionråd med uddannelses- og forskningsminister Søren Pind i spidsen, hvad den fjerde industrielle revolution vil bringe meget mere af. Nemlig en sammensmeltning af teknologier og en nedbrydning af grænserne mellem det fysiske, digitale og biologiske. Med en splinterny applikation tilsluttet hans iPhone, var Mads i stand til realtime at bestemme bakteriernes DNA. Det var et synligt imponeret Disruptionråd, der her så det konkrete bevis på sammensmeltningen af det fysiske, digitale og biologiske. Det vil revolutionere måden, som vi kan behandle sygdomme på, når vi på den måde kan sekventere menneskers og bakteriers DNA. Vi kan gøre behandlingen af sygdomme helt personligt, når lægerne helt præcist ned på DNA niveau ved, hvordan din sygdom ser ud. Midt i begejstringen over alle de muligheder, som ny teknologi og digitalisering medfører, skal vi også være bevidste om de etiske spørgsmål, og hvordan vi som mennesker kan bevare følelsen af, at vi er i førersædet i denne digitale revolution. Aldrig før i historien har vi og vil få adgang til så mange informationer om os selv. Både når det drejer om kroppens byggestene og når det drejer sig om vores handlemåder. Det giver som sagt store muligheder, men også risici.

For hvordan kan vi som mennesker - med digitaliseringens flodbølge af big data af private oplysninger - lave systemer / algoritmer, der gør, at vi som privatpersoner trygt kan bruge big data til at gøre vores liv bedre. Også her kan AAU gøre en forskel. Løsningerne til de store udfordringer kræver, at forskningens monofagligheder slår sig sammen. Grundforskning inden for monofagligheder er gode til at afsløre naturens hemmeligheder og sammenhænge, men når vi skal løse store og komplekse samfundsmæssige problemer, er det nødvendigt at bringe flerfagligheder i spil. AAU arbejder strategisk for at bidrage til at løse samfundets vigtigste problemer. Det er en af grundene til, at AAU har valgt at bringe sine stærke monofagligheder i spil sammen – i et flerfagligt og tværfakultært samarbejde. Et af disse er projektet SECURE, hvor ingeniøren og matematikeren Rafael Wisniewski og antropologen Maja Hojer Bruun netop forsker i, hvordan sikrer vi privatliv og datasikkerhed i fremtiden, hvis alt er forbundet og gensidigt afhængigt af hinandens data. Det er hightech med et human touch! Det er AAU.

OM AAU MATCHMAKING Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter. Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde. Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst lokale A-1. sal vest Tlf. 9940 7376 mail: match@aau.dk web: match.aau.dk

Med støtte fra: DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond

Vi investerer i din fremtid

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

TEM A : I N DUSTRI 4 .0

TEMA INDUSTRI 4.0

A AU MATC HM AK E R

TEM A : I N DUSTRI 4 .0

A AU MATC HM AK E R

INDUSTRI 4.0:

DEN SMARTE INDUSTRIELLE REVOLUTION AF THOMAS MØLLER CHRISTENSEN INDUSTRI 4.0 - DEN FJERDE INDUSTRIELLE REVOLUTION - ER EN SAMMENSMELTNING MELLEM DEN FYSISKE PRODUKTION OG DEN DIGITALE VERDEN, SOM SKABER NY VÆRDI FOR VIRKSOMHEDERNE. DET HANDLER IKKE LÆNGERE BARE OM AT GØRE TINGENE BILLIGERE OG HURTIGERE, MEN OGSÅ SMARTERE. Industrialiseringen har revolutioneret verden flere gange. Først med mekaniseringen af processer ved hjælp af vand og damp, derefter udviklingen af masseproduktionen og senest ved anvendelse af computere og automation. Og nu står vi overfor - eller måske snarere midt i - endnu en industriel revolution, også kaldet Industri 4.0. Det er blandt tidens varmeste emner, når den hastige digitale og teknologiske udvikling inden for industrien skal forklares med én samlet betegnelse. Med hvad dækker begrebet helt præcist over? - Industri 4.0 er svær at definere, for vi befinder os midt i dens udvikling, fortæller Ole Madsen, der er Laurits Andersen-professor ved Institut for Mekanik og Produktion på Aalborg Universitet. Han en af initiativtagerne til AAU Smart Production, der forsker i fremtidens produktionsmiljø. - Men man kan sige, at det er en sammensmeltning mellem den fysiske produktion og den digitale verden, hvor teknologi fylder mere og mere samtidig med, at vi i højere grad udnytter de enorme mængder data, der produceres.

- Nogle virksomheder benytter teknologien til at fremstille nye produkter eller til at tilføje nye funktionaliteter til eksisterende produkter. I andre virksomheder er fokus på at digitalisere og forbinde produktionssystemer, så de kommunikerer og udveksler data med hinanden. Det skaber smarte, nærmest selvstyrende fabrikker, der lynhurtigt kan omstille hele produktionen og forsyningskæden, fortæller Ole Madsen.

VIRKSOMHEDER MÅ PÅ BANEN I Danmark er det hovedsageligt større virksomheder, som indtil videre har taget Industri 4.0-skridtet. Ole Madsen mener, at det også er vigtigt, at små virksomheder kommer på banen og udnytter de mange muligheder, de nye teknologier giver. - Det er svært at blive bedre, hvis man ikke øver sig. Du kan ikke lave en femårsplan og bare vente på, at det sker. Det kræver vilje og mod til at eksperimentere og investere i understøttende teknologier. Men hvis en virksomhed ikke har ressourcerne til at lave sit eget læringsmiljø, kan det være svært at tage det første skridt. Derfor forsøger Smart Production at hjælpe virksomhederne i gang.

SMART TEKNOLOGI SKABER SMART VÆRDI Baggrunden for at vi overhovedet kan snakke om en fjerde industriel revolution, er de mange teknologier, der i disse år går igennem en enorm udvikling: autonome robotter, augmented reality, 3D-printere, Big Data, Industrial Internet of Things m.fl. I industrien er de allerede implementeret på den ene eller den anden måde. Industri 4.0 går ud på at bringe dem sammen. - Når de forskellige teknologier er i samspil som sammenhængende system, snarere end som isolerede dele, kan de ændre henholdsvis produktionen og produkterne radikalt og skabe værdi på helt nye måder. Det handler ikke længere om at gøre tingene billigere og hurtigere, men også smartere, forklarer Ole Madsen. Digitaliseringen og den avancerede teknologi kan eksempelvis skabe værdi i form af mere effektive processe r, færre fejl i produktionen eller helt nye produkter og services.

- Vi arbejder med nogle forskellige modeller for, hvordan vi kan indgå i virksomhedernes læringsproces. En af mulighederne er at skabe et læringsmiljø for dem, hvor de kan afprøve teknologierne herude hos os. På den måde kan vi forhåbentligt ruste virksomhederne til Industri 4.0 og derved styrke den danske industri, siger Ole Madsen.

OLE MADSEN - PROFESSOR, INSTITUT FOR MEKANIK OG PRODUKTION.

TEM A : I N DUSTRI 4 .0

A AU MATC HM AK E R

TEMA INDUSTRI 4.0

S M ART P RO D U C T IO N L A B:

KLOG ER NOGET, MAN ØVER SIG PÅ AF THOMAS MØLLER CHRISTENSEN

TEM A : I N DUSTRI 4 .0

A AU MATC HM AK E R

INDUSTRI 4.0 ER IKKE NOGET, MAN BARE TALER OM PÅ AALBORG UNIVERSITET. HER HAR DE ET SMART PRODUCTION LAB, SOM ER EN LILLE FABRIK, HVOR MAN IKKE KUN LÆRER OM, MEN OGSÅ SER, RØRER OG SLÅR SIG PÅ FREMTIDENS PRODUKTIONSMILJØ. DERMED BLIVER INDUSTRI 4.0 MERE HÅNDGRIBELIG FOR BÅDE STUDERENDE OG VIRKSOMHEDER. På Institut for Mekanik og Produktion på Aalborg Universitet står et anlæg, der kan demonstrere en række funktioner og teknologier, som kan give et glimt af fremtidens produktionsmiljø. De kalder det Smart Production Lab. Den lille fabrik producerer mobiltelefoner. Anlægget er opbygget, så telefonerne kan produceres i forskellige farver, med forskellige montagehuller og med mulighed for én eller to sikringer monteret. Det giver mange konfigurationsmuligheder, som anlægget og dens teknologier nemt kan tilpasses efter. - Produktet er egentlig ligegyldigt, for vi skiller det ad og putter stumperne tilbage i kasserne. Men processen er spændende, og det er et eksempel på, hvordan vi i fremtiden kan lave fuldstændig kundetilpassede produkter hurtigt og automatisk, fortæller Kelvin Koldsø Nygaard, der er videnskabelig assistent på Institut for Mekanik og Produktion og arbejder med udvikling af Smart Production Lab.

Andre virksomheder er længere i overgangen til Industri 4.0 og samarbejder derfor om konkrete løsninger. Blandt andet Grundfos der gerne vil kunne trække mere data ud fra en af deres avancerede produktionslinjer, så de hurtigere kan identificere hovedårsagen i tilfælde af fejl på linjen. Men det er dyrt at stoppe produktionen, og derfor arbejder en gruppe studerende fra Aalborg Universitet på en installation, der kan give mere data. - I stedet for at udvikle og prøve det hele af på vores linje, som jo skal køre daglig drift, kan de studerende bruge deres egen linje i Smart Production Lab og lave meget af forarbejdet for os. Det betyder færre usikkerheder, når vi skal implementere det, og dermed behøver vi ikke at lukke vores linje ned i så lang tid. Og det er en stor gevinst for os, siger Alexander Larsen, der er Lead Digitalization Engineer i Grundfos.

Anlægget består af en række simple moduler, som i sig selv ikke er unikke. Men når forskellige faggrupper afprøver teknologier i sammenspil med hinanden på anlægget, viser det, hvad Industri 4.0 og digitalisering kan i praksis. - Det er jo der magien opstår. Det liv, vi har skabt omkring Smart Production Lab med integrationen af de mange faggrupper, er meget unikt. Når jeg sætter min robot til at fungere sammen med Big Data eller bygger augmented reality på den, så kan vi bagefter se, hvilken værdi det giver i hele produktionsanlægget, siger Kelvin Koldsø Nygaard.

ET LÆRINGSMILJØ FOR BÅDE STUDERENDE OG VIRKSOMHEDER

KELVIN K. NYGAARD VIDENSKABELIG ASSISTENT, INSTITUT FOR MEKANI OG PRODUKTION

Smart Production Lab er blevet mødested for studerende fra forskellige studieretninger på universitetet. Tidligere arbejdede de enkelte faggrupper og teknologier mere parallelt, men øve-fabrikken er i høj grad noget, der binder domænerne sammen. Derudover er Smart Production Lab også blevet omdrejningspunkt, når virksomheder skal prøve at forstå Industri 4.0. For nogle virksomheder kan Industri 4.0 nemlig virke utopisk og abstrakt, og her giver læringsfabrikken noget konkret og fysisk, som de kan se, røre og slå sig på. - Vi kan ikke slå op i en bog og lære, hvordan vi gør vi det. Vi er nødt til at øve os for at blive klogere. Så vi har haft mange virksomheder, der har været ude og se det, simpelthen fordi de har brug for en håndgribelig fortælling om Industri 4.0. Det kan vi give dem, og det giver mulighed for at snakke om, hvilke udfordringer virksomhederne møder i fremtiden, fortæller Kelvin Koldsø Nygaard.

ALEXANDER LARSEN LEAD DIGITALIZATION ENGINEER, GRUNDFOS

TEM A : I N DUSTRI 4 .0

A AU MATC HM AK E R

TEMA INDUSTRI 4.0

IN DUST RI 4. 0 SKABER VÆR D I F O R VI RKS OM HED OG KUNDER AF ANNE BLOKSGAARD ROBOTVIRKSOMHEDEN BILA LEVERER INDUSTRIROBOTTER OG AUTOMATISERINGSLØSNINGER TIL VIRKSOMHEDER OVER HELE VERDEN. VIRKSOMHEDEN HAR DET SENESTE ÅR FÅET HJÆLP FRA AAU-STUDERENDE TIL UDVIKLING AF EN INDUSTRI 4.0-PLATFORM TIL VIRKSOMHEDENS SERVICEAFDELING. Product Manger hos BILA, Thomas Ording, fortæller: - Vi er specialister på en række områder, men Industri 4.0 kræver tværfaglig sammenkobling af mange forskellige fagdiscipliner. Derfor ville vi gerne have et samarbejde i stand med AAU om, hvordan vi kan udnytte Industri 4.0 til at skabe endnu mere værdi for vores kunder.

OPTIMERING AF SERVICE OG PRODUKTER Virksomheden har derfor over to semestre samarbejdet med AAUstuderende Michele Colli på Institut for Materialer og Produktion. Han fortæller:

- I løbet af mit samarbejde med BILA har jeg udviklet en digital platform, som kombinerer en række teknologier, herunder IoT, cloud og business intelligence. Platformen kan kobles til BILAs automatiseringsløsninger ude hos kunderne og opsamle data, der efterfølgende behandles og visualiseres i skyen – fx data om, hvornår en komponent på en maskine fejler. Ved fejl modtager virksomhedens egne medarbejdere eller BILAs servicemedarbejdere en notifikation, som viser, hvilken maskine der er tale om. Herefter kan medarbejderen tilgå et dashboard for virksomhedens automatiseringsløsning – også i skyen – og se en skematisering af den pågældende maskine, hvor den komponent, der fejler, er markeret med rødt, og fejlloggen for komponenten vises. Ved hjælp af platformen vil BILAs servicemedarbejder kunne identificere en fejl og ringe til kunden umiddelbart efter – og allerede

TEM A : I N DUSTRI 4 .0

på det tidspunkt have en plan klar for, hvordan den rettes. Dette betyder en markant hurtigere reaktionstid og fejlretning – og dermed også markant kortere nedetid for kundens løsning og produktion. - Samtidig vil BILA kunne analysere på tværs af data for alle deres systemer og se, om der er et mønster i, fx hvilken type fejl der giver længst nedetid. Derved kan BILA se, hvor man bør sætte ind for at optimere sine egne produkter, tilføjer Michele Colli.

BEHOV FOR NYE FORRETNINGSMODELLER Hos BILA er de så begejstrede for Michele Collis løsning, at de har indledt et samarbejde med en ny gruppe AAU-studerende. Gruppen arbejder på at udvikle forretningsmodeller for, hvordan BILA kan udnytte den værdi, Industri 4.0-platformen giver, i deres serviceafdeling. De vejledes af netop Michele Colli, som nu er ansat på AAU i et ph.d.-stipendiat. - Vi har brug for en forretningsmodel for, hvordan vi kan vise vores kunder, hvilken værdi Industri 4.0 giver. Vi er i stand til at indhente og analysere på en masse data – men hvordan omsætter vi det til forretning? forklarer Thomas Ording og tilføjer:

A AU MATC HM AK E R

- Vi håber at få konkrete forslag til forretningsmodeller, men det vigtigste er faktisk den læring, vi får internt. Vi får tilført viden, metodik og modeller, men også en terminologi og refleksion omkring, hvordan vi selv arbejder med Industri 4.0, og hvordan vi kan tale med vores kunder om det. Hos BILA er man ikke i tvivl om vigtigheden af Industri 4.0 for dansk industri – og for dansk nationaløkonomi: - Om få år er Industri 4.0 en integreret del af alle vores produkter og processer. Vi har en klar vision om at gøre det rentabelt for danske virksomheder at tage deres produktion hjem til Danmark igen – og vi er ikke i tvivl om, at midlet til at opnå det hedder Industri 4.0, afslutter han.

FAKTA Vil du skabe forretning med Industri 4.0? Den nordjyske IKT-klynge BrainsBusiness og AAU Smart Production afholder i foråret en temarække om emnet. Læs mere på www.brainsbusiness.dk

TEM A : I N DUSTRI 4 .0

SYNS-

PUNKT

A AU MATC HM AK E R

TEM A : I N DUSTRI 4 .0

A AU MATC HM AK E R

INDUSTRI 4.0

FREMTIDSSIKRING AF VIRKSOMHEDEN VIA DIGITALISERING A F C L AU S FA L K , F O R M A N D , B R A I N S B U S I N E S S HVIS DE DANSKE PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER SKAL HAVE EN FREMTID PÅ ET KONKURRENCEPRÆGET GLOBALT MARKED, SKAL VIRKSOMHEDERNE UNDERSTØTTES I EN DIGITALISERINGSPROCES, SÅ DE NYESTE TEKNOLOGIER BLIVER EN INTEGRERET DEL AF VIRKSOMHEDERNES PRODUKTER OG ARBEJDSPROCESSER. I DEN FORBINDELSE BØR BÅDE BRAINSBUSINESS OG AAU SPILLE EN NØGLEROLLE. Som traditionel produktionsvirksomhed kan det virke som en uoverskuelig og endda skræmmende opgave at skulle gennemføre en digitaliseringsproces og træde ind i Industri 4.0. Udbuddet af teknologier er enormt, og indførelsen af nye teknologier kræver forandring af arbejdsprocesser og arbejdsgange, hvilket kan medføre stor usikkerhed for såvel medarbejdere som ledelse. Samtidig skal virksomheden udvikle nye forretningsmodeller for nye eller forbedrede produkter baseret på digitale teknologier som Big Data, business intelligence, kunstig intelligens, cyber security eller IoT-netværk. For at opfylde forretningspotentialet i Industri 4.0 kræves en gennemgribende omtænkning af virksomheden, dens processer og forretningsmodeller – og måske derfor har mange danske produktionsvirksomheder kun lige taget hul på anvendelsen af de nye teknologier. Det er en helt ny verden, de skal sætte sig ind i – en verden af avancerede og komplicerede teknologier, hvis udbytte og potentiale det kan være svært at overskue. Over for produktionsvirksomhederne står et stærkt IT-erhverv, hvis produkter og teknologier er modne til at blive bragt i anvendelse – men som ikke nødvendigvis har haft produktionsvirksomheder som deres kernekunder og derfor ikke har indgående indsigt i denne branches behov og udfordringer. Derfor må der skabes fælles forståelse og gensidig indsigt, hvis produktionsvirksomhederne for alvor skal tage skridtet ud i Industri 4.0.

BRAINSBUSINESS BYGGER BRO MELLEM IT OG PRODUKTION BrainsBusiness fungerer som brobygger mellem IT-virksomheder og AAU. Denne funktion udbygger vi nu til også at fungere som bindeled – innovationshub – mellem IT-virksomheder, IT-forskere, Smart Production-forskere og produktionsvirksomheder for at understøtte og facilitere en vellykket digitalisering af små og mellemstore produktionsvirksomheder. BrainsBusiness har en unik position for at udfylde denne rolle pga. klyngens mangeårige arbejde med at skabe netværk på tværs – både virksomhed til virksomhed og mellem virksomheder og forskere på AAU.

Denne position kan med fordel udnyttes i det nye setup, hvor BrainsBusiness og AAU Smart Production således kan fungere som ”oversættere” mellem produktionsvirksomhederne og de IT-virksomheder og -forskere, som ligger inde med produkter og teknologier, der kan hjælpe virksomhederne med at gennemføre den digitale transformation. Vi arbejder allerede nu på at opbygge et økosystem, hvor forskning, teknologivirksomheder, investorer/funding og produktionsvirksomheder kan mødes og opnå større forståelse for hinandens kompetencer og behov – og derigennem skabe samarbejde og forretning.

FORÅRET 2018 STÅR I INDUSTRI 4.0’S TEGN Som et konkret led i dette arbejde afholder vi i foråret 2018 en fælles temarække om Industri 4.0, hvor produktionsvirksomheder, IT-virksomheder og AAU-forskere er inviteret. Mødernes program vil omfatte både eksperter fra AAU Smart Production og virksomheder, som har gennemført vellykket digitalisering af arbejdsprocesser og/eller produkter. Vores mål er at bringe produktionsvirksomheder og teknologileverandører tættere sammen og skabe en gensidig forståelse for behov og kompetencer for derigennem at facilitere konkrete forretningsmæssige samarbejder, hvor virksomhederne gennemfører en digitaliseringsproces med hjælp fra en eller flere IT-virksomheder. I disse samarbejder ser vi meget gerne, at studerende eller forskere fra AAU deltager som fx tovholder, videnkapacitet eller driver i processerne. På den måde sikres et endnu højere vidensniveau i såvel de nye arbejdsprocesser og produkter som i selve digitaliseringsprocessen, så de danske produktionsvirksomheder på bedst mulig vis guides igennem den overgang til Industri 4.0, som er afgørende for deres overlevelse på det globale marked.

TEM A : ARKTI S

TEMA INDUSTRI 4.0

FAKTA Fra AAU deltager to forskningsgrupper i projektet: sektionerne ”Connectivity” og ”Wireless Communication Networks”, der ledes af hhv. professor Petar Popovski og professor Preben Mogensen. ONE5G er et samarbejde mellem Orange, Telefónica, Huawei, Intel, Nokia, Samsung, B-COM, WINGS ICT Solutions, Freie Universität Berlin, Universidad de Malaga, Aalborg Universitet, Centre National de la Recherche Scientifique, Fraunhofter Heinrich Hertz Institute Læs mere på https://one5g.eu/

A AU MATC HM AK E R

TEM A : I N DUSTRI 4 .0

A AU MATC HM AK E R

MOBILNETVÆRK TIL MORGENDAGENS ROBOT TER A F N E L LY S A N D E R SELVKØRENDE BILER PÅ VEJENE OG AUTONOME DRONER I PRODUKTIONSHALLERNE. DE NYE TEKNOLOGIER STILLER STORE KRAV TIL DET MOBILE NETVÆRK, OG FORSKERE FRA AALBORG UNIVERSITET ARBEJDER ALLEREDE NU SAMMEN MED VERDENS FØRENDE MOBILAKTØRER OM UDVIKLING AF ANDEN FASE AF 5G. Allerede inden første fase af 5G-netværket er i luften, arbejder specialister fra Aalborg Universitet (AAU) intenst på at forbedre det. De optimerede funktionaliteter, som næste fase skal indeholde, er essentielle i forhold til morgendagens teknologi som eksempelvis selvkørende biler og indendørs, autonome droner. Udviklingen sker i projektet ONE5G i samarbejde med andre af verdens toneangivende aktører inden for telekommunikation såsom Nokia, Samsung, Intel, Huawei og Orange.

– Derfor kan der sagtens være 10 procent af beskederne, der først kommer efter 50 millisekunder, og 1 procent, der først kommer efter 100 millisekunder, og man kan ikke – i første version af 5G – stole på timingen i kritiske applikationer, hvor det for eksempel gælder personsikkerhed. Og det er altså én af de forbedringer, der skal være på plads i anden version, siger Jimmy Jessen Nielsen.

MERE EFFEKTIVE INFORMATIONSPROTOKOLLER DATAFORSINKELSER KAN KOSTE LIV Kravene til det mobile netværk stiger støt i takt med den avancerede, teknologiske udvikling, som griber længere og længere ind i vores hverdag. Især i tætbefolkede byområder og i landområder, hvor der er meget langt mellem masterne, er der flere udfordringer på vej. Det gælder for eksempel ved brug af distribuerede systemer, hvor der skal anvendes trådløs kommunikation, fordi enhederne ikke befinder sig lige ved siden af hinanden, men hvor der stilles lige så høje krav til pålidelighed, som hvis de var forbundet med kabler. Det er tale om kritiske applikationer som eksempelvis dem, der skal få selvkørende biler til at kommunikere med hinanden og med sensorer i vejsiderne. Det forklarer Jimmy Jessen Nielsen, som er lektor på Institut for Elektroniske Systemer: – Hvis det eksempelvis bliver detekteret, at der er en lastbil på vej ud foran én, så skal man være sikker på, at éns bil modtager kommandoer om, at den skal nødbremse. Og de kommandoer skal naturligvis komme med en usvigelig pålidelighed, siger han og henviser til den ene af de to store forbedringer, de skal indarbejde i næste version af 5G, nemlig URLLC – Ultra Reliable Low Latency Communication eller omskrevet til dansk: ultrapålidelig kommunikation med lav latenstid.

I fremtidens kommunikation er der behov for forbedring af endnu en teknologi i netværket: Massive machine type communication (mMTC). Med den stigende udbredelse af Internet of Things (IoT) stilles der stadig større krav til netværket om understøttelse af mange enheder på én gang. Det kan være så forskellige enheder som armbåndsure med fitness-trackere, temperatursensorer til måling af fjernvarme eller følere til måling af næringsstoffer i jorden hos landmanden. – Der vil helt sikkert komme mange flere typer af sensorer og små intelligente enheder, og når de så allesammen skal forbindes til mobilnetværket, er det lidt af en udfordring med de netværk, vi har i dag. Den måde en enhed tilgår netværket på, dvs. den protokol, der anvendes, er meget omstændelig og skal igennem mange trin som identifikation af afsender, sikkerhedstjek, tildeling af resurser osv. Der er med andre ord en mængde information, der skal sendes frem og tilbage, før man rent faktisk kan sende den information om temperaturen, som er hele formålet med kommunikationen. Og de ekstra informationer, som kaldes overhead, kan sagtens indeholde ti gange mere data end selve temperaturoplysningen. På den måde bliver der brugt alt for meget af nettets kapacitet på at få helt små informationer ud, som for eksempel en temperaturmåling. Man får populært sagt ikke nok valuta for pengene.

NÅR MÅLEENHEDEN HEDDER MILLISEKUNDER Når forskerne arbejder med ultrapålidelig kommunikation med lav latenstid, regner de i millisekunder. I det eksisterende 4G-netværk er den mindst opnåelige latenstid – dvs. den tid, det tager at få en besked fra ét sted til et andet – omkring 15-20 millisekunder. Men det er måske kun med 90 procents pålidelighed.

– Ved større dataoverførsler, hvor en bruger for eksempel opretter forbindelse for at streame en serie fra Netflix, skal dataforbindelsen måske holde i en halv time eller halvanden, og så er det en forsvindende lille del, der forsvinder til overhead, mens det ved en lille puls- eller vandmåling er en alt for stor del af kommunikationen, der er overhead. Det bliver der ikke plads til i fremtidens netværk, hvor IoT kommer til at spille en langt større rolle.

TEM A : ARKTI I N DUSTRI S 4 .0

A AU MATC HM AK E R

NILFISK FÅR ADGANG TIL FREMTIDENS ROBOTUDVIKLERE AF LOUISE KLINGE, NILFISK A/S OG NELLY SANDER, AAU AALBORG UNIVERSITET OG NILFISK HAR INDGÅET ET NYT PARTNERSKAB. FÆLLES FORSKNING, KOMPETENCEUDVEKSLING OG ADGANG TIL EFTERTRAGTEDE TEKNOLOGIKANDIDATER ER MÅLET FOR INNOVATIONSSAMARBEJDET.

Softwareingeniører og robotudviklere er titler, der kan give HR-chefer i landets fremstillingsvirksomheder både hovedpine og søvnløse nætter. For når Internet of Things, Big Data og Robotics skal integreres i produktion og produkter hos danske virksomheder, opstår der rift om kandidaterne.

– Vores målsætning om at udvikle fremtidens intelligente rengøringsløsninger realiserer vi blandt andet ved at trække på den kompetence og forskning, der findes i universitetsmiljøerne i Danmark, men også internationalt, udtaler Lars Gjødsbøl, der fortæller, at samarbejdet er et vigtigt supplement til Nilfisks øvrige teknologipartnerskaber.

Det er en del af baggrunden for et nyt partnerskab mellem Nilfisk og Aalborg Universitet. Partnerskabet indebærer både fælles forskning, en innovations-hub, hvor Nilfisk over de kommende år vil ansætte en række specialister, samt et tæt samarbejde mellem Nilfisks teknologispecialister og førende forskere fra Institutterne for Datalogi, Elektroniske Systemer og Energiteknik.

– Aalborg Universitets ingeniøruddannelser er kåret til at være i den absolutte top i Europa. Universitetet har et meget stærkt internationalt netværk og repræsenterer samtidig en række anerkendte forskningsprofiler inden for blandt andet robotics. Så vi har stor tiltro til, at nogle af landets bedste kommende teknologiudviklere skal findes her, siger Lars Gjødsbøl.

OPRUSTNING AF KOMPETENCER

Henrik Pedersen, som er dekan på Det Tekniske Fakultet for IT og Design, ser ligeledes frem til samarbejdet med Nilfisk:

Nilfisk estimerer, at op mod ti procent af virksomhedens globale omsætning vil komme fra robotics inden for de næste fem til syv år. Ifølge Lars Gjødsbøl, som er Executive Vice President hos Nilfisk, betyder det en omfattende oprustning af virksomhedens kompetencer inden for området – og her er partnerskabet med Aalborg Universitet et vigtigt skridt på vejen:

– Nilfisk er en attraktiv, international virksomhed med mange års erfaring inden for udvikling og produktion af innovative kvalitetsprodukter. Der er ingen tvivl om, at vores forskere og studerende har meget at tilbyde Nilfisk, og at samarbejdet i høj grad også vil komme Aalborg Universitet til gode både inden for forskning og i uddannelsen af vores studerende.

TEM A : I N DUSTRI 4 .0

A AU MATC HM AK E R

FOKUS PÅ LYSDESIGNUDDANNELSEN AF MONA BJØRN AALBORG UNIVERSITETS KANDIDATUDDANNELSE I LYSDESIGN KOMBINERER MEDIETEKNOLOGI, ARKITEKTUR OG LYSTEKNOLOGI. UDDANNELSEN UDSPRINGER AF ET STÆRKT FORSKNINGSMILJØ OG HAR EFTER BLOT TRE ÅR HØSTET DEN INTERNATIONALE LYSINDUSTRIS ANERKENDELSE. Kandidatuddannelsen i lysdesign er den første i Danmark, og kombinationen af faglighederne medieteknologi, arkitektur og lysteknologi er unik. Studerende der optages på uddannelsen, har en bachelor inden for arkitektur, design, medieteknologi, bygningsteknologi eller elektronik. Undervisningen varetages af forskere inden for de tre vidensfelter, og de problembaserede designprojekter udvikles i grupper på tværs af nationaliteter og fagligheder. ” Vi optager studerende med mange forskellige fagligheder og internationale uddannelsesbaggrunde, så diversitet spiller en stor rolle på studiet. Vi lægger vægt på at de studerende tilegner sig viden om deres medstuderendes fagligheder og inspirerer dem i høj grad til at anvende tværfagligheden aktivt i deres gruppeprojekter” siger uddannelsesleder Ellen Katrine Hansen, der selv har arkitekturbaggrund. Attraktive kandidater med hands-on kompetencer. Kandidater i lysdesign er i stand til at løse konkrete opgaver og give en løsning på et aktuelt problem. De evner at arbejde tværfagligt med fokus på at indhente data ved hjælp af både kvalitative og kvantitative metoder. Desuden kan de arbejde med både de tekniske og medieteknologiske færdigheder, der fordres i f.eks intelligent belysning, herunder f.eks at programmere brugerflader og lignende.

”Efter min mening har uddannelsen succes fordi den hænger godt sammen med designstrømningen Nordisk Lys. Vi integrerer en stor andel af vores forskning i undervisningen og lægger meget stor vægt på hvilken effekt de udviklede løsninger har på brugerne” siger Ellen Katrine Hansen.

FAKTA 30 optages hvert år, halvdelen er danske og halvdelen internationale. Praktik eller samarbejdsprojekt på 3. semester. Kandidatuddannelsen retter sig mod jobfunktioner som f.eks. selvstændige rådgivere, arkitekter, belysningsindustrien, konsulenter i kommuner eller forskning. Mere info Light.aau.dk Kandidatuddannelsen i lysdesign på Aalborg Universitet CPH vandt i november den anerkendte pris PLDR Education Award 2017. Det foregik ved PLDC, årets kongres for professionelle lysdesignere fra hele verden. www.pld-c.co Kontakt: Uddannelsesleder Ellen Kathrine Hansen, lektor, PhD, Aalborg Universitet, ekh@create.aau.dk

TEM A : I N DUSTRI 4 .0

A AU MATC HM AK E R

TEM A : I N DUSTRI 4 .0

A AU MATC HM AK E R

CASE

LYS OG LÆRING I FOLKESKOLEN AF MONA BJØRN

KAN LYS VÆRE ET UNDERVISNINGSREDSKAB? HVAD BETYDER BELYSNINGEN I KLASSELOKALET FOR LÆRERENS MULIGHEDER FOR AT SÆTTE DEN BEDSTE RAMME FOR FORSKELLIGE TYPER UNDERVISNING? DET TESTES I ØJEBLIKKET PÅ EN FOLKESKOLE I ALBERTSLUND KOMMUNE. Det er almindeligt kendt, at kvaliteten af belysningen har indvirkning på stemningen i et rum. Koldt og varmt, svagt og skarpt lys stimulerer forskelligt. Men hvordan indvirker en intelligent lysdesignløsning i et klasselokale på elevernes adfærd og indlæring hen over en hel skoledag - og henover et kalenderår? Det intelligente lysdesign der i øjeblikket testes er udarbejdet som led i et forsknings- og udviklingsprojekt mellem forskere på Lysdesignuddannelsen på Aalborg Universitet København, rådgivningsfirmaet Sweco, Albertslund Kommune og belysningsproducenten Zumtobel.

INTELLIGENT LYSDESIGN MED BRUGEREN I FOKUS Forsknings- og udviklingsprojektet ”Lys og læring i folkeskolen” bygger bl.a. på en evidensbaseret analyse foretaget af tre studerende fra Lysdesignuddannelsen. På baggrund af observationer i klasselokalerne under undervisning, lyddata af lokalets støjniveau samt fokusinterviews med lærere og elever, analyserede de sig frem til nogle gennemgående mønstre. De blev omsat til en række designkriterier, som lysdesignere i Sweco modtog som input til deres design af den egentlige lysløsning. Det endelige lysdesign blev i sommerferien installeret i fire klasselokaler og er bygget op om tre lysindstillinger: Fokus, Smartboard og Hygge. Til lærerne blev der udarbejdet en brugermanual og forslag til brugen af de tre lysindstillinger. Kathrine Marie Schledermann var en af de studerende: - Projektet har haft stor læringsværdi for mig. Jeg har prøvet kræfter med brugerinddragelse og har deltaget i den faglig dialog på lige fod med brancheeksperter i designfasen. Vi var også med da lysdesignet skulle installeres i testlokalerne. Jeg brænder for feltarbejde så det var meget tilfredsstillende at være med til at følge løsningen helt til dørs.

UNIK FØLGEFORSKNING Siden august har AAU-forskere og en international gæsteforsker fulgt lærernes aktive brug af belysningen. Designet er tænkt som et redskab til lærerne og brugerevalueringen fokuserer derfor bl.a. på lærernes oplevelser i forhold til f.eks at skabe ønskede stemningsskift i den daglige undervisning. Hos Sweco har man store forventninger til de kommende forskningsresultater, der publiceres i løbet af foråret. - Der findes faktisk ikke videnskabelige forskningsresultater om lys som undervisningsredskab, dvs. om det potentiale der ligger i, at lærerne kan forandre lyset i klassen i forhold til undervisningen, så dette forskningsprojekt er helt unikt, udtaler Merete Madsen, teamleder for Sweco’s Lighting Design Team. ”Det er meget interessant for os at vide, hvordan lærerne rent faktisk bruger lyset. Vores motivation for deltage i dette forskningsprojekt er bl.a. at være med til at skabe mere viden på området, som forhåbentlig kan være med til at skabe bedre belysning i fremtidens skoler, slutter Merete Madsen.

FAKTA ”Lys og læring i folkeskolen” er del af forsknings- og udviklingsprojektet Lighting Metropolis støttet af EU Interreg Öresund, Kattegat og Skagerak. Lightingmetropolis.com Mere info: forskningsleder Ellen Kathrine Hansen, lektor, PhD ekh@create.aau.dk og på light.aau.dk

TEM A : I N DUSTRI 4 .0

A AU MATC HM AK E R

DANSKE IVÆRKSÆT TERE EROBRER USA

MED ROBOT TER TIL PIGER A F H I VA A H M A D I

TEMA : I N DUSTRI 4.0

A AU MATC HM AK E R

FAKTA - SmartGurlz kom på markedet i Danmark og resten af Europa i julen 2016 og har nu solgt ca. 10.000 eksemplarer. Yderligere 10.000 dukker blev sat til salg i USA i kølvandet på succesen i Shark Tank. Flere af modellerne blev udsolgt samme dag.

SMARTGURLZ INDTOG USA MED DERES ROBOT-DUKKE, SOM LÆRER PIGER AT PROGRAMMERE. EFTER EN SUCCES I DET AMERIKANSKE TV-PROGRAM SHARK TANK, HVOR DE BEGEJSTREDE DOMMERPANELET, BLIVER DUKKERNE REVET NED FRA HYLDERNE. Samme dag som lanceringen i USA, måtte den danske virksomhed SmartGurlz melde udsolgt på flere af deres dukker. Aftenen forinden havde de sikret sig en investering på 1,3 mio. kr. på amerikansk TV i bedste sendetid med deres programmerbare robot-dukker, som lærer piger at kode. Dukkerne blev i sidste uge et hit i TV-programmet Shark Tank, som er den amerikanske pendant til Løvens Hule. Stjerneinvestorer som Richard Branson og Marc Cuban var begejstrede for dukkerne, og iværksætter Daymond John endte med at købe sig ind i firmaet for sine egne penge. Nu vil han hjælpe SmartGurlz med at indtage det amerikanske marked.

- Robotlegetøj fokuserer ofte på vold, kamp og våben. Nogle producenter maler det samme legetøj lyserødt for at appellere til piger, men pigers legemønstre er anderledes. De går mere op i rollespil og historiefortælling. Derfor har vores robotter stærke personligheder og historiebaserede opgaver, eventyr, lege og historier, siger Sharmi Albrechtsen, der er CEO og marketingchef i SmartGurlz.

Bag robot-dukkerne står fire danske iværksættere, herunder Thomas Kølbæk, som til daglig læser ’Control and Automation’ på Aalborg Universitet. Han er CTO i SmartGurlz og har stået for elektronikken og for den indbyggede software, der bl.a. sørger for at dukken kan holde balancen.

TV-eksponeringen og Daymond Johns investering i SmartGurlz har allerede betydet, at dukkerne har slået igennem på de sociale medier, hvor amerikanske tv-seere ivrigt har kommenteret dukkerne. SmartGurlz havde forberedt sig på kraftig efterspørgsel i kølvandet på succesen i Shark Tank og indkøbt ekstra varelager. Alligevel måtte de melde udsolgt på flere af dukkerne allerede samme dag som lanceringen.

- For mig har det været en vild og surrealistisk oplevelse at være en del af som kun 24-årg studerende. At være med helt fra starten til at opfinde og udvikle et produkt, tilbringe to måneder i Kina med at sætte produktionen op, at lancere det i Europa og nu at skulle på markedet i USA med en kendis som Daymond John. Det kunne jeg kun drømme om, da vi startede projektet tilbage i 2015, siger Thomas Kølbæk.

GENVEJ TIL DET AMERIKANSKE MARKED

- Det betyder enormt meget at have Daymond John med, for ud over det økonomiske, så kan han også hjælpe os ind på det amerikanske marked gennem sine eksisterende kanaler. F.eks. ved at reklamere på sin egen Twitter, Instagram og Facebook, siger Thomas Kølbæk fra AAU og SmartGurlz.

IVÆRKSÆTTERE VIL HAVE FLERE PIGER I IT FAKTA På AAU er man stolte over SmartGurlz’ succes. - Vi fokuserer stærkt på iværksætteri og innovation i undervisningen på AAU, og det er inspirerende at se, når de studerendes anstrengelser bærer frugt. Det viser, at vi har fat i det rigtige. Stort tillykke til Thomas Kølbæk og resten af holdet bag SmartGurlz, siger rektor Per Michael Johansen. Ideen bag SmartGurlz var et ønske om at løse det problem, at alt for få unge piger interesserer sig for teknologi, programmering og naturvidenskab. For mens masser af teknisk legetøj henvender sig til drenge, så er det svært at finde legetøj til piger, der er teknologisk interesserede.

53 pct. af alle kandidatspecialer på AAU skrives i samarbejde med en virksomhed, ligesom der er mulighed for projekt-/praktikforløb på stort set alle uddannelser, da det er en del af AAU’s læringsmodel. Siden 2003 har AAU haft en særlig enhed, der gennem forskellige aktiviteter og tilbud fremmer iværksætteri. Læs mere: www.sea.aau.dk. AAU er det danske universitet, der har flest vidensamarbejder og teknologioverførsler med omverdenen ift. universitets størrelse.

TEM A : I N DUSTRI 4 .0

A AU MATC HM AK E R

MATEMATISK MODEL GIVER DOMSTOLE

VÆRDIFULDT DNA-VÆRKTØJ AF SANNE NIELSEN

TEM A : I N DUSTRI 4 .0

A AU MATC HM AK E R

EN DNA-PROFIL ER OFTE ET VIGTIGT SPOR I SAGER OM VOLDTÆGT ELLER ANDRE SEKSUELLE OVERGREB MOD KVINDER, MEN HVIS EFTERFORSKERNE KUN HAR SPARSOMT BIOLOGISK MATERIALE, KAN RESULTATERNE VÆRE SVÆRE AT FORTOLKE OG BRUGE I EN RETSSAL. NU SÆTTER AALBORG-FORSKER PRÆCISE TAL PÅ DEN SÅKALDTE BEVISMÆSSIGE VÆGT AF DNA FRA Y-KROMOSOMER, OG DET ER ET VÆRDIFULDT VÆRKTØJ FOR DOMSTOLENE. Når politi og anklagemyndighed skal efterforske sager om seksuelle overgreb mod kvinder, kan det være et vigtigt spor, hvis man kan finde rester af DNA, der er efterladt af gerningsmanden. Men i tilfælde som fx voldtægt, er der ofte så meget DNA fra offeret, at det kan være svært at isolere en prøve, der med sikkerhed stammer fra gerningsmanden. Derfor vælger retsgenetikere i den situation ofte at fokusere på den DNA, der sidder på Y-kromosomer, fordi den med sikkerhed stammer fra en mand. I modsætning til en almindelig DNA-profil, der som regel bliver lavet ud fra alle 22 kromosompar (de par, der ikke er kønskromosomer), har der hidtil været stor usikkerhed om, hvor megen bevismæssig vægt man kan tillægge en Y-profil. Det skyldes, at Y-kromosomet hos mænd, der har fælles forfædre, ofte vil forekomme uden nogen særlig variation. Derfor har Mikkel Meyer Andersen sammen med sin kollega David Balding fra University of Melbourne i Australien udarbejdet en computermodel, der kan hjælpe med at forstå, hvor mange mænd der har samme profil i en population. Det kan have afgørende betydning for, om der kan fælles dom i en sag. Vi kan med denne nye metode hjælpe retten ved at indsnævre antallet af mulige gerningsmænd fra måske flere hundrede tusinder til under 100 – og ofte endda langt færre, forklarer Mikkel Meyer Andersen.

SIKKER VIDEN OM USIKKERHED Computermodellen, som de to forskere har udarbejdet sammen, kan simulere globale og lokale befolkninger med en lang række forskellige variabler; hvor mange drengebørn, man får i gennemsnit, hvor stor befolkningstilvæksten er, hvor stor mobiliteten er osv. Sammen med eksisterende viden om, hvordan Y-kromosomerne arves, og hvor ofte de muterer, kan modellen bruges til at give et ret nøjagtigt billede af, hvor unik en Y-profil er. Dermed får domstolene et værdifuldt værktøj til at vurdere hvor tungt et DNA-match fra Y-kromosomet skal veje i en straffesag.

Desværre har en profil, der kun er baseret på DNA fra Y-kromosomer, hidtil været sværere at fortolke end en ”almindelig” DNA-profil, der som regel bliver lavet ud fra alle 22 autosompar (de par, der ikke er kønskromosomer). Bortset fra nogle enkelte mutationer, bliver Y-kromosomer nemlig givet direkte videre fra far til søn uden nogen særlig variation. Det betyder at mænd, der er i familie med hinanden gennem fælles forfædre, med stor sandsynlighed har ens DNA på Y-kromosomet, hvilket gør at de ikke kan skelnes fra hinanden på den måde.

DET BLIVER I FAMILIEN Når man skal afgøre hvor stor bevismæssig vægt en DNA-profil har, bruger man begrebet ’random match probability’. Det er betegnelsen for, hvor sandsynligt det er, at en tilfældig mand på gaden har den samme DNA-profil som den, der er fundet på gerningsstedet - og dermed hvor meget vægt profilen kan tillægges som bevisbyrde. Med normale DNAprofiler er tallet forsvindende lille, men med Y-profiler er det sværere at gennemskue. - Brødre, fædre, farfædre, onkler og fætre på fædrene side vil ofte have samme Y-profil. Det kan gå helt ud i halvtreds led, så der kan sagtens være match mellem mænd, som slet ikke ved at de er i familie med hinanden, forklarer Mikkel Meyer Andersen. De er dog langt tættere beslægtet gennem deres fædre end to tilfældige mænd, siger han. Mikkel Meyer Andersen understreger også, at DNA-match ikke alene kan bruges som metode til at udpege gerningsmanden til en forbrydelse. Derimod kan det være en effektiv måde at afkræfte en mistanke på. - Hvis man har en mistænkt, som ikke matcher på Y-DNAet, kan man ofte udelukke ham som gerningsmand,” siger Mikkel Meyer Andersen. -Og det er en rigtig, rigtig god ting.

TEM A : I N DUSTRI 4 .0

A AU MATC HM AK E R

TEM A : I N DUSTRI 4 .0

A AU MATC HM AK E R

MUSIK ER EN NØGLE TIL SINDET AF SUSANNE H. KNUDSEN

FORSKNINGEN VISER, AT MUSIK ER EN UNIK NØGLE TIL AT SKABE GENKLANG I HUKOMMELSEN. UNDERVISERE OG STUDERENDE FRA MUSIKTERAPI ARRANGERER DERFOR I SAMARBEJDE MED MUSIKKENS HUS FÆLLESSANG FOR DEMENSRAMTE OG DERES FAMILIER.

Mange af os har i dette efterår set, liket og delt den rørende optagelse af demensramte Else, der lyser fuldstændigt op til tonerne af sange, som ligger gemt – men aldrig glemt – dybt inde i sjælen. Forskning i musikterapi på Aalborg Universitet har i den forbindelse vist, at musik både øger livskvaliteten og mindsker demenssymptomer hos mennesker med demens i både mild og svær grad. Samtidig ønsker undervisere og studerende fra musikterapi at skabe et fællesskab om musik og arrangerer derfor i samarbejde med Musikkens Hus, der er Danmarks første demensvenlige kulturinstitution, fællessang. - Fællessang i Musikkens Hus er målrettet gæster med en mild til moderat grad af demens samt deres familier, og hovedformålet er først og fremmest at skabe fællesskab om sang – det er ikke musikterapi i den forstand, som vi ser i klippet med Else. Men helt generelt – uanset om man blot har demens i en mild grad - så viser forskning, at musik er en unik nøgle til at skabe genklang i hukommelsen, til glæde, ro og fællesskabsfølelse, siger Stine Lindahl Jacobsen, der er lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi og ansvarlig for forskningsprogrammet på musikterapi.

UNDERVISNING FOR MEDARBEJDERE Også hos Musikkens Hus er der fokus på det stigende antal danskere, der får konstateret en demenssygdom. Her er medarbejderne blevet undervist i, hvordan man hjælper mennesker med begyndende demens bedst muligt. Det kan for eksempel være i forhold til at spotte en medborger, der skal have hjælp til at finde mønter til et glas hvidvin i pausen og i det hele taget skabe tryghed.

- Alle skal have det godt i Musikkens Hus, og vi er meget stolte af at medvirke til mere åbenhed over for og bedre tilbud til demensramte. Vi følger derfor forskningen med stor interesse, siger Lasse Rich Henningsen, adm. direktør i Musikkens Hus.

MUSIKTERAPI ER MERE END MUSIK Musikterapi virker imidlertid ikke bare på mennesker med en demenssygdom. Forskerne på Aalborg Universitet har også vist gode resultater i forhold til at tilbyde musikterapi til mennesker med en psykisk sygdom eller stress, ligesom musikterapi også kan forbedre kommunikationen i socialt udsatte familier. - Musikterapi er mere end bare musik. Det handler også om at aflæse menneskers signaler og tilpasse tingene efter den enkelte. De lyde og toner, der er beroligende og trygge for én, kan være angstprovokerende for en anden, siger Stine Lindahl Jacobsen.

TEM A : I N DUSTRI 4 .0

A AU MATC HM AK E R

TEM A : I N DUSTRI 4 .0

A AU MATC HM AK E R

N Y T I N N O VAT I O N S KO N T O R S K A L H JÆ L P E

NYE STJERNER MOD IT-HIMLEN AF LOTTE FINCK OG THOMAS MØLLER CHRISTENSEN

AAU INNOVATION HAR ETABLERET ET NYT SATELLIT-KONTOR PÅ INSTITUT FOR DATALOGI, DER ER DET FØRSTE AF FORHÅBENTLIGT MANGE, DER BRINGER AAU INNOVATION TÆTTERE PÅ NÆRMILJØERNE. KONTORET SKAL GØRE DET ENDNU LETTERE FOR STUDERENDE OG FORSKERNE AT FÅ RÅDGIVNING OG SPARRING PÅ DERES PRODUKT- OG VIRKSOMHEDSIDÉER.

På Institut for Datalogi pryder en elektronisk tavle med lysende stjerner væggen i kantinen. Stjernerne viser nogle af de virksomheder, der er udsprunget fra instituttet, og nu skal et nyt innovationskontor på instituttet gøre endnu flere idéer til stjerner på væggen. AAU Innovation har nemlig etableret et satellit-kontor på Datalogi. Det nye kontor skal styrke samarbejdet med erhvervslivet og samtidig gøre det nemmere for studerende og forskerne at få rådgivning og sparring på deres produktog virksomhedsidéer ved at komme tættere på idéernes ophav. - Der er rigtig mange gode idéer hos de studerende, men det er langt fra alle, der kommer over til os. Og det er ærgerligt, for vi har en masse fede programmer for iværksættere. Vi vil derfor gerne tættere på studiemiljøerne for ved at være fysisk til stede bliver vi helt naturligt mere synlige, forklarer Marie Fallgaard, der er konstitueret områdeleder for SEA (Supporting Entrepreneurship at Aalborg University). - Samtidig håber vi, at vores tilstedeværelse kan skabe en bevidsthed hos underviserne, som forhåbentligt dermed vil have os i baghovedet, når de læser de studerendes projekter og ser potentialer til en produktog virksomhedsidé.

SKAL HJÆLPE I NÆRMILJØERNE Innovationskontoret på Datalogi er det første af sin slags på Aalborg Universitet, men målet er at åbne nye satellit-kontorer, så man kan hjælpe endnu flere. Kontoret bemandes af Claus Skaaning, der er senior forretningsudvikler på SEA. Han glæder sig til at hjælpe og rådgive studerende og forskere i deres egne nærmiljøer. – Ved at være endnu tættere på de studerende og forskerne styrker vi indsatsen inden for iværksætteri og erhvervssamarbejde, og vi håber at kunne facilitere endnu flere spinoff-virksomheder og generelt øge samarbejdet med erhvervslivet, siger Claus Skaaning, der i øvrigt selv har startet virksomheden Dezide, som i dag pryder væggen med en stjerne.

ENDNU STÆRKERE IVÆRKSÆTTERKULTUR PÅ DATALOGI Åbningen af det nye kontor blev markeret ved en reception den 2. november, hvor der samtidig blev sat fem nye stjerner på kantinens væg. Fem stjerner for fem virksomheder, der alle er stiftet af nuværende eller tidligere studerende på instituttet. Instituttet har en lang tradition for at arbejde med iværksætteri og forretningsudvikling, og de mange stjerner på væggen fungerer både som motivation og opfordring til andre studerende om at skabe egne virksomheder eller måske opdyrke nye forretningsområder i eksisterende virksomheder. Kristian G. Olesen der er institutleder på Datalogi, glæder sig over det nye kontor og tror på, at det kan styrke den stærke iværksætterånd på instituttet. - Det er vigtig at støtte op om studerendes idéer og hjælpe dem til at blive til virksomheder, og derfor er et innovationskontor her på instituttet et spændende initiativ. Claus er jo en kapacitet, som har erfaring med at omdanne idéer til virksomhed, og han kan helt sikkert hjælpe mange studerende med at se både muligheder og faldgruber. - Samtidig skal man ikke undervurdere vigtigheden i, at innovationskontoret kommer til os frem for vi til dem. Det lyder banalt, men det er bare lidt nemmere, når man kan tale med folk ansigt til ansigt, og forhåbentligt kan det hjælpe til, at vi får en endnu stærkere iværksætterkultur på instituttet.

MARIE FALLGAARD - OMRÅDELEDER, SEA

TEM A : I N DUSTRI 4 .0

A AU MATC HM AK E R

TEM A : I N DUSTRI 4 .0

A AU MATC HM AK E R

TEAM AF AAU-STUDERENDE DISRUPTER VIRKSOMHED AF NAJA SCHYBERG PETERSEN

FIRE STUDERENDE FRA AAU ER ANSAT I VIRKSOMHEDSPRAKTIK HOS ASKCODY. HER DANNER DE EN INNOVATIONSENHED KALDET ASKCODY X, SOM SKAL DRIVE VIRKSOMHEDEN FREMAD MED NYE IDÉER. Emil Sørup Jakobsen er sammen med tre andre praktikanter fra AAU ansat i virksomheden AskCody, der blandt andet leverer mødebookingog gæsteregistreringssystemer. De studerende udgør i virksomheden innovationsteamet AskCody X, hvis opgave er at udfordre virksomhedens arbejdsmetoder og komme med nye idéer til virksomhedens fremtidige drift. - I AskCody X er det os, som skal overhale resten af virksomheden. Vi skal gerne opdage en idé før alle andre både i og uden for virksomheden, siger kandidatstuderende Emil Sørup Jakobsen, som læser technoantropologi. Efter at have været ansat i virksomheden i knap en måned kan han mærke, at han får meget ud af at arbejde i virksomheden. De andre ansatte giver ham et godt indblik i, hvordan virksomheder fungerer. - Jeg skal på 9. semester producere en opgave på universitetet. Vi er blevet enige om, at jeg skriver den samtidig med, at jeg er i praktik hos AskCody. Det giver noget ekstra til vores opgave at kunne sparre med kolleger på virksomheden undervejs.

Ifølge Allan Mørch kunne de ansatte i AskCody X sagtens bestå af færdiguddannede. Han ansætter praktikanter, fordi han gerne vil gøre noget for de studerende samt fortsætte et tæt samarbejde med AAU. - Jeg er total lokalpatriot og kunne godt tænke mig at give noget tilbage. Planen er også, at AskCody X skal være med til at intensivere samarbejdet med Aalborg Universitet, siger han. Ved at ansætte praktikanter frem for færdiguddannede får virksomheder ansatte, der kan holde virksomheden ajour med den nyeste forskning fra det akademiske miljø, fortæller matchmakingkonsulent Lotte Fuglsang. - At ansætte praktikanter er en måde at få løst nogle problemer på, og virksomheder kan uforpligtende få højtuddannede individer ind i deres organisation, siger hun.

PBL GÅR IGEN HOS ASKCODY

TILKNYTNING TIL AAU

Emil Sørup Jakobsen kan godt mærke, at virksomheden har sit ophav fra AAU. Han føler, at det giver ham noget ekstra, at de mennesker, som arbejder i AskCody, kender til PBL og til arbejdsmetoderne på AAU.

Teamet AskCody X består af fire studerende på 9. semester fra AAU. De kommer fra forskellige uddannelser og skal bruge deres kompetencer til at udfordre måden, virksomheden fungerer på i dag. CEO for AskCody, Allan Mørch, står bag oprettelsen af innovationsenheden.

- Da jeg fik præsenteret jobbet her, vidste jeg med det samme, at det passede godt til, hvad jeg laver på studiet. Så jeg håber på en fastansættelse, når min praktik er ovre. Det er jo bare at komme frem og vise sine kompetencer, siger han.

- Vi vil i virksomheden arbejde med radikal innovation og disruption, og det skal AskCody X beskæftige sig med, siger Allan Mørch, der selv er uddannet fra AAU.

Emil Sørup Jakobsen forstår godt, hvorfor virksomheden ansætter studerende fra AAU.

Også virksomheden har sine rødder hos AAU, hvor den i sin tid blev etableret. At virksomheden har sit udspring på universitetet afspejles i dag i de mange ansatte, som er uddannet fra AAU.

- Vi er opdateret på alt, hvad der foregår ude i det akademiske miljø, og det kan virksomheder nyde godt af, siger Emil Sørup Jakobsen.

AALBORG UNIVERSITET ØNSKER ALLE EN GLÆDELIG JUL På AAU Match glæder vi os til at skabe gode match mellem virksomheder/organisationer og AAU i 2018.