AAU Matchmaker 2019, nr. 2 by AAU Innovation

NR. 2 - 2019

TEMA FN’S 17 VERDENSMÅL

K U R S E R PÅ M O B I L E N K A N B E K Æ M P E S U LT I E T I O P I E N

VI NÅR KUN FN’S VERDENSMÅL GENNEM NY TEKNOLOGI

INDHOLD VI NÅR KUN FN’S VERDENSMÅL GENNEM NY TEKNOLOGI 4 MIKROANLÆG SKAL SIKRE BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING 6

KOM MED DIN HISTORIE Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

VERDENSMÅLENE – MAN MÅ TAGE STILLING OG BESLUTTE 8 VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 10

AAU-STUDERENDE KORTLÆGGER KOMMUNERS OMSTILLING TIL 100 % VEDVARENDE ENERGI 12

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

NORDJYSKE IVÆRKSÆTTERE LAVER LARVER DER SKAL LEVE AF DIT AFFALD 14

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os. Mail indhold eller spørgsmål til: Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk

Deadline for materiale til næste udgivelse er den 10. august 2019. Redaktør Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk Layout & Grafik Designwerke / ann@designwerke.dk Faste journalister Nelly Sander / nsa@adm.aau.dk Hiva Ahmadi / hiah@adm.aau.dk Susanne H. Knudsen / shk@hum.aau.dk Thomas Møller Christensen / thmc@adm.aau.dk Sanne Holm Nielsen / shn@adm.aau.dk Mona Bjørn / mob@adm.aau.dk Fotos Aalborg Universitet Colourbox Shutterstock Abonnementskontakt match@aau.dk

FORSKERE OG FOLKESKOLEELEVER SKABER FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BYER 16

KURSER PÅ MOBILEN KAN BEKÆMPE SULT I ETIOPIEN 18 GLOBALE UDFORDRINGER SKAL LØSES I MEGAPROJEKTER 20 SALSA TIL SENIORER SKAL FOREBYGGE FALD 22 BEDRE BØRNEVACCINATION MED BIG DATA 24 DE DANSKE VÆRDIER ER I HØJ GRAD AFSPEJLET I VERDENSMÅLENE 26 ARRANGEMENTER 28

TEM A : FN ’S 17 VE RDENS MÅ L

A AU MATC HM AK E R

AAU O G VERDENS N ØDV EN D IGE AMBITION Antallet af mennesker er vokset til mere end det dobbelte i min levetid. Vi er i dag mere end 7,5 milliarder mennesker på kloden. Kombineret med den teknologiske udvikling og dens potentiale, betyder det, at for første gang i 4,6 mia. år er der én art på Jorden, som ikke bare øver en vis indflydelse på økologiske systemer, atmosfæren, havet etc., men som er den afgørende faktor bag ændringerne på Jorden. En af miljøvidenskabens pionerer, atmosfærekemikeren og nobelpristageren Paul Crutzen har kaldt den nye tidsepoke for Antropocæn: ”Menneskets nye tid”. Derfor er der også en vis logik i, at alverdens lande og regeringer har opstillet 17 verdensmål for en bæredygtig jord. Det er en af de mest ambitiøse og vigtigste aftaler i verdenshistorien. Det er også en af de mest nødvendige. Hvis vi vil sikre, at fremtidige generationer får en sund verden at leve i, skal vi skabe bæredygtig vækst og udvikling. Men arbejdet med at nå verdensmålene er en enorm opgave, og vi løser den kun, hvis alle på kloden – regeringer, organisationer, erhvervsliv og enkeltpersoner – gør en indsats. Her spiller ikke mindst universiteterne en altafgørende rolle. For det er på universiteterne, at vi udvikler nye teknologier, der kan hjælpe med at løse de helt store udfordringer, verden står overfor.

På Aalborg Universitet (AAU) har vi en særlig position, når det gælder om at medvirke til at løse samfundets konkrete problemstillinger. Og at samarbejde med partnere uden for universitetet er en naturlig ting for både AAU-forskere og AAU-studerende og har været det, siden de allerførste år i vores historie. Det er en del af vores DNA. Det særlige DNA og engagement kan jeg mærke i forbindelse med verdensmålene for en bæredygtig udvikling. Der er allerede i dag rundt om på universitetet en masse overvejelser og aktiviteter i gang om, hvordan AAU bliver et verdensmålsuniversitet. Det skal vi fortsætte med, og vi skal spørge de studerende, hvordan vi skal blive Danmarks førende verdensmålsuniversitet. I dette nummer af Matchmaker har vi samlet et antal artikler, som giver nogle eksempler på, hvordan vi allerede er godt i gang med at arbejde med de 17 verdensmål.

PER MICHAEL JOHANSEN REKTOR AALBORG UNIVERSITET

OM AAU INNOVATION AAU Innovation tilbyder virksomheder og offentlige institutioner en let indgang til de mange kompetencer, som universitetets studerende og forskere besidder. Vi rådgiver om AAUs samarbejdsmuligheder og er behjælpelige med at skabe kontakt til de rette fagmiljøer.

Med støtte fra:

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og cases om vidensamarbejde med AAU, udgives af AAU Innovation. Læs mere om samarbejdsmulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: AAU Innnovation, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst mail: match@aau.dk web: match.aau.dk

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

TEM A : FN ’S 17 VE RDENS MÅ L

A AU MATC HM AK E R

TEMA FN’S 17 VERDENSMÅL

NR. 7 NR. 13

INTERVIEW

KLIMABEVIDST AAU-FORSKER:

VI NÅR KUN FN’S VERDENSMÅL GENNEM NY TEKNOLOGI AF ANETTE MARCHER

DET ER IKKE NOK AT DROPPE FLYREJSER, OKSEKØD OG VAND I PLASTICFLASKER, HVIS VI SKAL STANDSE KLIMAFORANDRINGERNE. VI ER OGSÅ NØDT TIL AT UDVIKLE OS UD AF PROBLEMERNE, SIGER PROFESSOR OG PRODEKAN PÅ AALBORG UNIVERSITET JAKOB STOUSTRUP.

TEM A : FN ’S 17 VE RDENS MÅ L

Når AAU-professor og prodekan Jakob Stoustrup kører på arbejde i sin Nissan Leaf elbil er han bevidst om to ting. Den første er, at han ved at lægge sin livsstil om de senere år har reduceret sit CO2-aftryk på verden og dermed gør en personlig indsats for at bremse klimaforandringerne. Ud over skiftet fra benzin- til elbil har han gennem flere år kun undtagelsesvist spist kød, og det er længe siden, han sidst har drukket vand af en plasticflaske. Sommerferierne går med tog til Tyskland, Italien og Frankrig, og familien sorterer og komposterer så meget affald som muligt. Den anden ting, Jakob Stoustrup er bevidst om, er, at selvom alle andre mennesker begyndte at gøre det samme som ham, ville det alligevel ikke være nok til at standse klimaforandringerne. - Det giver jo rigtig god samvittighed at vide, at man som enkeltperson har gjort en indsats for klimaet. Men som forsker kan jeg også se, at det kun er en del af løsningen at droppe flyrejserne og afsværge plastic. Vi kommer kun i mål med klimaindsatsen, hvis vi også får udviklet tilpas meget ny teknologi til målrettet at imødegå udfordringerne, siger Jakob Stoustrup. Han peger bl.a. på flytrafikken som et af klimaindsatsens dilemmaer. Flybranchen anslås at stå for mellem to og fem procent af verdens samlede CO2-udledning og anses med rette som en af de helt store klimasyndere. Men selv i en globaliseret verden med internet, e-mail og videokonferencer er det ikke realistisk at afskaffe flytrafikken eller bare reducere den i en sådan grad, at det virkelig har effekt. Det er heller ikke nødvendigvis ønskeligt, f.eks. i økonomisk forstand. Mange lande er afhængige af turisme og den valuta, de flyrejsende bringer med sig, og som landene kan bruge til at finansiere deres egen klimaindsats.

A AU MATC HM AK E R

- Her kommer teknologien også ind. Med et såkaldt sugebøttefundament, som er udviklet af forskere på AAU, bliver det muligt at bygge vindmøller endnu længere ud på havene, uden at det bliver alt, alt for dyrt eller skadeligt for havmiljøet. Det er den slags teknologier, som kan og skal redde klimaet og kloden, fordi de kan skabe ændringer, der virkelig batter i klimaregnskabet, siger Jakob Stoustrup. En udfordring er dog, at bio-råolien, sugebøttefundamentet og andre lignende teknologier, som kan være med til at standse klimaforandringerne, risikerer at strande i forskernes testanlæg. For nye teknologier bliver ikke til etablerede og anvendte teknologier af sig selv, og private investorer er ofte tilbageholdende med at satse på dem, før de har sikkerhed for, at teknologierne er både gennemprøvede og rentable. Derfor efterlyser Jakob Stoustrup, at politikerne tager ansvar – økonomisk og lovgivningsmæssigt – for, at bringe de nye teknologier så langt frem, at private investorer kan tage over. - Og der savner jeg mere vovemod hos politikerne. For verden har brug for, at de agerer fødselshjælpere for de klimavenlige teknologier. Vi når ikke FN’s verdensmål om bæredygtig udvikling ved at skrue verden 50 år tilbage og fordømme flyrejser og plastic. Vi når kun i mål, hvis vi ser fremad, omfavner de teknologiske fremskridt og udvikler os ud af problemerne. Vi har derfor både brug for investeringer i målrettet forskning og for politisk handling til at sikre, at løsningerne bliver taget i brug, siger Jakob Stoustrup. FAKTA Læs mere om AAU’s forskning i energi på www.energy.aau.dk

- Løsningen er at satse på at udvikle ny teknologi, som kan gøre flyrejserne CO2-neutrale. Og det arbejder vi på AAU faktisk allerede på. En gruppe af vores forskere på Institut for Energiteknik har f.eks. udviklet en bio-råolie, som fremstilles af spildevandsslam, gylle og plasticaffald. Den kan raffineres og anvendes på samme måde som fossil olie. Med den forskel, selvfølgelig, at bio-råolien er CO2-neutral, siger Jakob Stoustrup. Hans egen elbil er også både en del af løsningen på klimaudfordringerne og et potentielt problem. For elbiler er kun miljørigtige, når de kører på strøm fra vedvarende energikilder, og der skal rigtig mange vindmøller og solceller til for at kunne drive en kommende elbilpark. Men allerede i dag er alle egnede kystnære områder i Danmark bebygget med vindmølleparker, og vi har stadig langtfra nok vindmøllestrøm til at forsyne det antal elbiler, som nogle politikere ønsker sig.

JAKOB STOUSTRUP AAU-PROFESSOR OG PRODEKAN

TEM A : FN ’S 17 VE RDENS MÅ L

TEMA FN’S 17 VERDENSMÅL

NR. 7 NR. 11

A AU MATC HM AK E R

TEM A : FN ’S 17 VE RDENS MÅ L

A AU MATC HM AK E R

MIKROANLÆG SKAL SIKRE BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING AF JAKOB BRODERSEN

DECENTRALE SOLCELLEANLÆG KAN VÆRE EN VIGTIG KILDE TIL AT SIKRE FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGIFORSYNING. AAU-PROFESSOR FÅR MILLIONBEVILLING I FORSKNING, DER SKAL KOBLE SMÅ ANLÆG SAMMEN I SMARTE KLYNGER OG UDNYTTE ENERGIEN OPTIMALT.

En lang række private husstande, virksomheder og offentlige institutioner har investeret i autonome solcelleanlæg, som kun forsyner den eller de bygninger, der er koblet på, og som stadig er afhængigt af forsyning fra hovednettet. Det betyder at en stor del af den energi, der bliver produceret, går til spilde, hvis der ikke er behov for den på det lokale netværk. Men sådan behøver det ikke at være. Ifølge en af verdens førende forskere i små, autonome elforsyninger (mikroanlæg eller micro-grids), kan de små anlæg være nøglen til en langt mere effektiv, sikker og stabil elforsyning med bæredygtige energiformer. - Hvis vi kan udvikle en teknologi, så de små netværk kan arbejde sammen i klynger, kan vi opnå hidtil usete niveauer af energimæssig skalerbarhed, effektivitet og forsyningssikkerhed, siger professor Josep M. Guerrero fra Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet.

TABT I TRANSMISSIONEN For øjeblikket er der et tab på ca. 15 procent i ledningsnettet på vej mellem kraftværker og forbrugere. Det tab kan helt undgås, hvis energien bliver genereret umiddelbart i nærheden af, hvor den skal bruges. Derfor er energiproduktion i små netværk, der er forbundet i klynger, den mest effektive måde at gøre stabil, grøn energi tilgængelig. - Man kan forestille sig at flere landsbyer i et område ikke har adgang til en offentlig energiforsyning fra et nationalt elnet. Så vil hver landsby kunne generere bæredygtig energi, lagre det i batterier og bruge strømmen lokalt. Det er et mikronetværk. Næste trin er at forbinde landsbyernes netværk, så de kan dele energien og forbruget mellem sig. På den måde opbygger man en energiforsyning fra bunden, så den svarer til folks behov, forklarer professor Guerrero. - Det samme kan man gøre i Danmark i huse med solpaneler og med elbiler. Hvert solcelleanlæg kunne være forbundet til områdets mikronetværks-klynge. Udfordringen er at koordinere anlæggene med hinanden, så de bliver så effektive som muligt, siger han.

SIKKER FORSYNING Med det nuværende tab på ledningsnettet er det tvivlsomt om det giver mening at investere i flere store kraftværker, der ligger langt væk fra forbrugerne, siger Josep Guerrero. Især når kraftværkerne ofte er afhængige af enten fossile brændstoffer som olie og gas eller fra risikable forsyningsmetoder som kerneenergi. - Vi husker alle katastrofen i Fukushima i Japan i forbindelse med tsunamien i 2011. I dag, hvor voldsomme naturkatastrofer optræder hyppigere og hyppigere, er der mere end nogensinde behov for en modstandsdygtig, resilient energiforsyning, der kan overleve voldsomme hændelser, siger han. Den løsning kunne være mikroanlæg.

MILLIONBEVILLING SIKRER FREMTIDEN Professor Josep M. Guerrero er en af 11 fremtrædende forskere, der modtager støtte fra Villum Fonden. Med en bevilling på 39 millioner kroner, kan han i årene fremover fokusere på at udvikle en platform, der sætter mikroanlæggene i stand til at samarbejde i såkaldte smart-grids. - Med bevillingen fra Villum Fonden kan vi ansætte et stort hold forskere, der kan hjælpe os med at udvikle smarte løsninger til mikronetværks-klynger. De kan bruges mange steder; i små bysamfund, på landet, på elektriske skibe eller andre fartøjer. Visionen er at sætte os i stand til at skifte 100 procent til en bæredygtig energiforsyning, der er stabil og aldrig bryder sammen. De gennembrud ville vi måske aldrig kunne opnå uden denne bevilling.

FAKTA Et samarbejde med Aalborg Universitets forskere giver dig og din virksomhed eller organisation adgang til den nyeste viden inden for dit felt. Læs mere på www.aau.dk/samarbejde

TEM A : FN ’S 17 VE RDENS MÅ L

SYNS-

PUNKT ALLE

A AU MATC HM AK E R

TEM A : FN ’S 17 VE RDENS MÅ L

A AU MATC HM AK E R

VERDENSMÅLENE – MAN MÅ TAGE STILLING OG BESLUTTE AF STEEN HILDEBRANDT

Et universitet, et fakultet og et institut må vælge; vælge forskning, undervisning, udviklingsretning; må ansætte og afskedige; må søge midler og støtte til nogle projekter, og ikke til andre.

visioner for fremtidige tilstande på de forskellige områder, som man aktuelt fokuserer på, fx de 17 verdensmålsdimensioner. Med andre ord: Man kan ikke lede eller styre uden at vide, 1) hvor man er og 2) hvor man vil hen.

Verdensmålene, FN’s 17 mål for en bæredygtig global udvikling, der blev vedtaget af FN’s generalforsamling i september måned 2015, kan opfattes som en katalysator, der retter sig mod alle lande, virksomheder, universiteter, kommuner, borgere etc. Alle har ret til at drøfte og tage stilling. Ingen er forpligtet. Jo, landene er forpligtet til at udarbejde og for FN præsentere både planer for og rapporter om indsatser for realisering af verdensmålene. Men det katalytiske er det afgørende, dvs. det er op til de enkelte lande og organisationer/ institutioner at tage stilling. Og verdensmålenes implementering afhænger til syvende og sidst af, hvordan denne katalytiske proces forløber globalt.

Verden har stor viden om disse meget komplicerede fænomener og spørgsmål. Verden har stor viden om verdensmålene og deres eventuelle realisering eller implementering. Men der er naturligvis også store huller, uopdyrkede områder, mangelfuld eller utilstrækkelig viden etc.

For nogle få år siden var det et ofte benyttet udtryk, at bæredygtighed var nice to have, men ikke need to have. Det er længe, siden jeg har hørt disse formuleringer, formentlig fordi de fleste, ikke alle, er enige om, at bæredygtighed er need to have, at bæredygtighed er en selvfølge, og at bæredygtighed pr. definition ikke kan gå af mode. I en verden med snart 9-10 milliarder mennesker og med uhyre kraftfulde både negativt og positivt opfattet - teknologier, kemikalier etc. vil presset på planeten Jorden og dens ressourcer og natur være så voldsomt, at menneskeheden for altid må interessere sig for og tage vare på planetens tilstand og udvikling. Menneskeheden må bestandigt i fremtiden bevidst være optaget af og interessere sig for udviklingsretning og -hastighed for en række fænomener og parametre på planeten jorden. Aktuelt drejer det sig om de 17 verdensmål og de dimensioner, som disse mål handler om, fx klima, byudvikling, sundhed, fødevarer, uddannelse, innovation, ligestilling etc. Alle fænomener er selvsagt karakteriseret ved, at vi besidder én eller anden mængde af og form for forskningsbaseret viden om de enkelte fænomener, viden om relationer og gensidige afhængigheder mellem de enkelte fænomener eller parametre og selvfølgelig også viden om, hvordan de forskellige parametre og relationer bevidst kan påvirkes i forskellige retninger gennem forskellige former for påvirkninger og indsatser. Skal et samfund - og skal verden – bevidst arbejde med at ændre landets eller klodens udviklingsretning og -hastighed, kræver det til at begynde med, at man 1) har viden om den aktuelle tilstand på de forskellige dimensioner eller områder, som man fokuserer på, og dernæst 2) konkretiseringer af, hvor man stræber efter, at landet eller verden skal bevæge sig hen, dvs. opstillinger af

Det er op til Aalborg Universitet at beslutte, om verdensmålene indeholder udfordringer og muligheder, som universitetet kan, bør og vil tage op – ud over, hvad man allerede gør. Er den forskning, som universitetet p.t. bedriver, organiseret hensigtsmæssigt, dels generelt og dels eventuelt specifikt set i forhold til ét eller flere af verdensmålene og relevante sammenhænge eller gensidige afhængigheder mellem enkelte mål? Sker der en tilstrækkelig og relevant koordinering, når nye forskningsprojekter formuleres og igangsættes, igen dels generelt og specifikt i forhold til verdensmålene; bør der ske en sådan koordinering og overvejelse? Udbyder universitetet de relevante uddannelser, relevante dels set i forhold til en generel vurdering af fremtidige behov, men også relevante uddannelser set specifikt i forhold til krav og behov, der udgår fra verdensmålene og deres eventuelle realisering? Verdensmålene repræsenterer muligheder for et universitet, som det selvsagt er svært at vurdere og overskue. Danmark og verden har behov for, at verdensmålene tages alvorligt, hvis man tror på de politiske, forskningsmæssige og andre vurderinger, der forudsiger, at meget i verden vil gå alvorligt galt, såfremt vi ikke lykkes med at implementere verdensmålene. Hvad tror vi på? Hvorledes vurderer vi potentialer og udfordringer? Hvad vil vi gøre?

FAKTA

Steen Hildebrandt er ph.d, professor emeritus ved Aarhus Universitet foruden adjungeret professor ved Aalborg Universitet og CBS. Han har udgivet adskillige bøger om bæredygtig udvikling og FN’s 17 Verdensmål, bl.a. • Danmark og verdensmålene. (En ny dagsorden, Nørhaven 2019) • Bæredygtig global udvikling. Om FN’s 17 verdensmål i et dansk perspektiv (Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016) • Vækst og bæredygtighed (Forlaget Libris 2014)

TEM A : FN ’S 17 VE RDENS MÅ L

VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

A AU MATC HM AK E R

TEM A : FN ’S 17 VE RDENS MÅ L

A AU MATC HM AK E R

TEMA FN’S 17 VERDENSMÅL

TEM A : FN ’S 17 VE RDENS MÅ L

A AU MATC HM AK E R

TEMA FN’S 17 VERDENSMÅL

NR. 7

KOMMUNER FOR KLIMAET: AAU-STUDERENDE KORTLÆGGER KOMMUNERS OMSTILLING TIL 100 % VEDVARENDE ENERGI AF THOMAS MØLLER CHRISTENSEN

CAMILLA JENSEN OG LUNA MARIA JENSEN FRA AALBORG UNIVERSITET (AAU) ANALYSERER I DERES SEMESTERPROJEKT I TRE DANSKE KOMMUNERNES OMSTILLING TIL 100 % VEDVARENDE ENERGI. BLANDT ANDET ENERGIBYEN I FREDERIKSHAVN KOMMUNE, SOM FÅR STOR FAGLIG INSPIRATION UD AF SAMARBEJDET. ERFARINGERNE SKAL HJÆLPE ANDRE KOMMUNER I DERES OMSTILLING, SÅ DANMARK KAN NÅ I MÅL MED FN’S VERDENSMÅL OM BÆREDYGTIG ENERGI.

Når vi taler om Danmarks grønne succeser i internationale sammenhænge, er det ofte virksomhederne og de nationale resultater og planer, der hyldes. Men mange af de landsdækkende løsninger er testet og modnet i mindre skala lokalt. Eksempelvis spiller kommunerne en vigtig rolle, hvis Danmark skal realisere FN’s Verdensmål om bæredygtig energi. - Meget af arbejdet med Verdensmålene sker ikke nødvendigvis på nationalt niveau, men i høj grad i regioner, kommuner og byer. Så for at nå målene i Danmark, kræver det, at vi handler på dem lokalt. Derfor er det vigtigt at forstå og belyse, hvilke udfordringer kommunerne har, forklarer Camilla Jensen, der studerer Politik og Administration på AAU.

UDDANNELSESINSTITUTIONER VIGTIGE FOR SUCCESFULD OMSTILLING Camilla Jensen skriver i øjeblikket semesterprojekt sammen med Luna Maria Jensen. Her analyserer de, hvordan tre kommuner vil realisere deres visioner om at opnå 100 %

CAMILLA JENSEN STUDERENDE, POLITIK OG ADMINISTRATION PÅ AALBORG UNIVERSITET.

vedvarende energi. Ved at tage udgangspunkt i tre kommuner, som allerede er i gang med omstillingen, håber de at kunne inspirere andre kommuner. - Vi har udvalgt tre kommuner til vores projekt for at få et overordnet indblik i, hvad de gør i omstillingsprocessen. Hvad er deres udfordringer, og hvad skal der til for at lykkes? Og på baggrund af det, kan vi sige noget generelt om omstillingsprocessen, som andre kommuner kan bruge som inspiration. Det sikrer, at kommunerne ikke skal genopfinde den dybe tallerken på skift, fortæller Camilla Jensen. Igennem interviews med frontlinjemedarbejdere i kommunerne har de to studerende identificeret en række kriterier, der er essentielle for en succesfuld omstilling til vedvarende energi. Her er økonomisk og politisk støtte samt samarbejde med nærliggende uddannelsesinstitutioner nogle af de parametre som kommunerne har udpeget som de vigtigste.

SAMARBEJDE MED AAU GIVER FAGLIG INSPIRATION Og netop samarbejdet med uddannelsesinstitutioner har de god erfaring med i Energibyen i Frederikshavn Kommune, der er en af de kommuner, som Camilla Jensen og Luna Maria Jensen undersøger. - Vi har en god tradition for at arbejde tæt sammen med Aalborg Universitet. Det giver os en faglig inspiration til vores hverdag, som vi ikke må underkende. De reflekterer over, hvad vi gør med helt andre briller, og det er ofte en øjenåbner, siger Poul Rask Nielsen, der er projektchef i Energibyen.

TEMA : FN ’S 17 VE RDENS MÅ L

A AU MATC HM AK E R

FAKTA

FAKTA Et projektsamarbejde giver dig mulighed for at tilføre ekstra ressourcer til løsning af mange typer opgaver og adgang til den nyeste specialiserede viden. Læs mere om projektsamarbejde på www.match.aau.dk

- Ud over Camilla og Luna samarbejder vi også med både andre studerende og forskere. Vi har f.eks. løbende praktikanter, projektsamarbejder og studentermedhjælpere. De har fingeren på pulsen og giver os en ny viden og indsigt til at belyse konkrete problemstillinger fra nye vinkler.

Camilla Jensen og Luna Maria Jensen har interviewet frontlinjemedarbejdere fra Ringkøbing-Skjern, Skive og Frederikshavn Kommune. Ifølge kommunerne har de vigtigste kriterier for omstillingen været: • Økonomisk støtte • Politisk støtte og sikkerhed • Projekter af forskellig varighed og med synlige resultater • Ekspertise inden for teknologiudvikling • Samarbejde med nærliggende uddannelsesinstitutioner • Et fællesskab mellem borgere og erhvervslivet

færdige med deres uddannelse. Det er en rigtig god måde at række ud til studerende og vise, at vi har masser spændende, faglige udfordringer til dem, når de er færdiguddannede.

Samtidig har samarbejdet med AAU også andre aspekter, forklarer Poul Rask Nielsen. Dels er det en mulighed for Energibyen til at tage et ansvar, men det er samtidig en potentiel rekrutteringskanal. - Vi synes, at vi har en moralsk forpligtelse til at bidrage til, at de studerende lærer at bruge deres store viden og teori ude ”i virkeligheden”. Og så er det selvfølgelig også en måde, vi kan rekruttere på, når de er

LUNA MARIA JENSEN STUDERENDE, POLITIK OG ADMINISTRATION PÅ AALBORG UNIVERSITET.

TEM A : FN ’S 17 VE RDENS MÅ L

TEMA FN’S 17 VERDENSMÅL

NR. 2 NR. 12

FAKTA Aalborg Universitet ønsker at skabe optimale rammer for opstart af vidensbaserede virksomheder ved at sørge for, at iværksættere får adgang til kurser, workshops og rådgivning. Læs mere på www.sea.aau.dk

A AU MATC HM AK E R

TEM A : FN ’S 17 VE RDENS MÅ L

A AU MATC HM AK E R

NOR DJ YS KE IVÆRKSÆT TERE L AV ER LARVER DER SKA L LEVE AF DIT A FFALD AF JENS SKRIVER STEFFENSEN, TV2 NORD

BEHOVET FOR AT UDTÆNKE OG UDVIKLE NYE KILDER TIL PROTEIN OG FØDEVARER HAR ALDRIG VÆRET STØRRE. I LØKKEN ARBEJDER TO NORDJYDER MED AT PRODUCERE LARVER, DER SKAL LEVE AF DIT MADAFFALD.

Produktionen af kød er en klimabelastning stort set uden mage og med en hastigt voksende befolkning på denne klode, er fødevareproduktion en stadigt voksende udfordring. For kloden, for klimaet og for os mennesker. Vi storforbruger af Jordens ressourcer og skulle alle de 10 milliarder mennesker, vi snart er, forbruge af Jordens goder som vi gør i Danmark, skulle vi bruge hele fire jordkloder for at det kunne hænge sammen. Derfor er iværksættervirksomheder som Entomass vigtige. De er vigtige fordi, de gentænker fødevareproduktion og proteinkilder – og fordi de gør det på en bæredygtig måde.

FEDE LARVER FULDE AF PROTEIN Bag virksomheden Entomass står de to civilingeniører Mads Heinrich Juul og Mads Skjærbæk. De er uddannet som ingeniører i bioteknologi fra Aalborg Universitet – og så avler de fluelarver. Masser af larver. I et miljø med høj luftfugtighed og 27 grader formerer tusindvis af sorte soldaterfluer sig. Fluerne ser hinanden an, parer sig og så lægger hunnen omkring 1.000 æg. - Vi tager æggene som så klækker og bliver til små larver. Når de så har spist, bliver de til store larver, forklarer Mads Heinrich Juul. Larverne, som makkerparret producerer cirka et ton af om måneden, bliver til proteintilskud til produktionen af foder til kæle- og pelsdyr. Og det smarte ved larverne er, at de er bæredygtige. De lever nemlig af affald.

Lige nu spiser larverne, der ender med at blive fede og fulde af protein, affald fra bagere, mejerier og bryggerier. Og planen er, at de skal leve af organisk materiale fra husholdningen. Det vil sige at de skal spise dit, mit og vores køkkenaffald. 12 TONS OM ÅRETBLIVER TIL 10.000 TONS OM ÅRET Entomass har planer om at udvide produktionen til fra de nuværende 12 tons om året til massive 10.000 tons om året. For at opnå det mål skal Mads Heinrich Juul og Mads Skjærbæk ud og finde investorer. - Vi er ved at finde de kontakter der skal til, de kloge penge, de investorer, der vil med på den her rejse med os og skalere det op til hvor det bliver en industriel faktor. Hvor det kan gøre en forskel, forklarer Mads Heinrich Juul. Han forklarer videre, at det ikke er for pengenes skyld, der bliver avlet larver hos Entomass: - Det er for mine børn og for fremtiden. Det er ikke fordi jeg skal være rig, det er fordi jeg tror det kan gøre en forskel. Og gøre en forskel i mange år.

TEM A : FN ’S 17 VE RDENS MÅ L

A AU MATC HM AK E R

TEMA FN’S 17 VERDENSMÅL

NR. 11

FORSKERE OG FOLKESKOLEELEVER

SKABER FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BYER AF SUSANNE KNUDSEN

SOM LED I ET AKTUELT FORSKNINGSPROJEKT SKAL BØRN OG UNGE UDVIKLE SOCIALT BELASTEDE BOLIGOMRÅDER I SAMARBEJDE MED BYPLANLÆGGERE OG ARKITEKTER.

forvaltningen samt Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Herefter vil forskerne i samarbejde med skolens lærere skabe et undervisningsdesign, som skal bruges til at klæde eleverne på med kompetencer til at udvikle ideer og løsninger til udviklingen af deres eget boligområde. - Projektet skal være med til at udvikle designprocesser til, hvordan eleverne kan dokumentere deres levede erfaringer og omsætte den ekspertviden, de har, til visionære løsningsforslag i samarbejde med arkitekter og byplanlæggere, fortæller lektor Rikke Magnussen fra Institut for Kommunikation og Psykologi, der er leder af forskningsprojektet.

En af FN’s målsætninger handler om at gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige. Og netop det er omdrejningspunktet for et stort tværvidenskabeligt forskningsprojekt på Aalborg Universitet med titlen Community Drive. Her vil forskere i samarbejde med Københavns Kommune nemlig søge svar på, hvordan børn og unge kan uddannes til at være med til at løse komplekse problemstillinger i deres lokalområde i samarbejde med kommunens byplanlæggere og arkitekter. I den forbindelse er et forskerhold med deltagere fra både tekniske og humanistiske institutter på Aalborg Universitet rykket ud på skoler i Københavns sydvestkvarter, hvor kommunen er i gang med en byfornyelsesproces.

ELEVERS EKSPERTVIDEN SKAL OMSÆTTES Første del af forskningsprojektet handler om at kortlægge problemerne i området, og her samarbejder forskerne både med lærere og elever på udvalgte skoler og fagfolk fra Socialforvaltningen, Børne- og Unge-

INDFLYDELSE PÅ BYFORNYELSESPROCESSER Det betyder, at eleverne i de kommende år skal arbejde med datadokumentation og udvikling af digitale og fysiske modeller af deres fremtidige bydel. I den forbindelse skal de som led i deres undervisning dokumentere og måle på forskellige forhold i deres eget boligområde; fx kan de med sensordata tracke, hvor der er liv og lys, og hvor der er helt dødt og mørkt i området. De kan også sætte sensorer på sig selv for at måle, hvordan deres krop reagerer ved at gå rundt i området. - I vores surveys fra tidligere projekter kan vi se, at børn og unge bliver opmærksomme på, at de er eksperter på deres eget område. De finder ud af, hvor meget viden de har, og de begynder at få en mening om deres lokalområde. Men vi kan også se, at det er svært for dem at få reel indflydelse på forvaltningsniveau i byfornyelsesprocesser, og vi håber derfor, at dette projekt kan give et bud på, hvad der skal til for, at børnene og de unge kan formidle deres viden på en måde, som kan bruges i forvaltningens byfornyelsesprocesser, siger Rikke Magnussen.

TEM A : FN ’S 17 VE RDENS MÅ L

FAKTA Læs mere om projektet: https://bit.ly/2K9RZHt

A AU MATC HM AK E R

TEM A : FN ’S 17 VE RDENS MÅ L

TEMA FN’S 17 VERDENSMÅL

NR. 2 NR. 4

FAKTA Mikrofinansiering er en udbredt finasieringsform i mange U-lande. Den omfatter både udlån, opsparing og forsikring. Låntagere kan opnå finansiering af mindre beløb ofte uden at stille sikkerhed. Tilbagebetalingsvilkårene er svære at forstå for låntagerne, der oftest har meget lavet uddannelsesniveau. Det kan resultere i misvedligehold af lånene med store økonomiske og sociale konsekvenser for låntagerne.

A AU MATC HM AK E R

TEM A : FN ’S 17 VE RDENS MÅ L

A AU MATC HM AK E R

KURSER PÅ MOBILEN KA N B E KÆMPE SULT I ETIOPIEN AF MONA BJØRN

STOP SULT I ETIOPIEN. DET ER UDFORDRINGENS OVERSKRIFT FOR TO STUDERENDE FRA AALBORG UNIVERSITET (AAU). I VERDENSMÅLSTELTET PÅ ÅRETS FOLKEMØDE PITCHER DE DERES ANBEFALING, DER UDOVER STOP SULT SKAL FORHOLDE SIG TIL TO ØVRIGE VERDENSMÅL.

Casen er stillet af Dansk Røde Kors, der i Etiopien fokuserer sin indsats på at bremse den udbredte sult blandt andet ved at øge fattige småbønders tilgængelighed til vand. Det sker blandt andet ved at understøtte landmændenes investeringer i teknologi til regnvandshøst (RWH) gennem mikrofinansiering. Men er der andre måder at gribe problemstillingen an? Det spørgsmål har Dansk Røde Kors i samarbejde med DI stillet en gruppe studerende på tværs af landets universiteter.

FREMTIDENS INGENIØRER SKAL FØLE SOCIALT ANSVAR På verdensplan er der stor opmærksomhed på at undervisningen af fremtidens ingeniører ikke kun skal understøtte de tekniske kundskaber, men i høj grad løsningen af globale udfordringer. Den problembaserede læringsmodel (PBL), der danner grundlag for undervisningen på AAU understøtter i høj grad arbejdet med verdensmålene. På Aalborg UNESCO Center for problembaseret læring i ingeniørvidenskab og bæredygtighed forskes der i de optimale undervisningsmodeller til ingeniørfagene.

GLOBALE PROBLEMSTILLINGER MOTIVERER For Robert Nedergaard Nielsen og hans studiekammerat, der studerer Computerteknologi, er det ikke første gang de i uddannelsessammenhænge tager livtag med en verdensudfordring. - Jeg bliver meget mere motiveret af at arbejde med virkelige udfordringer frem for teoretiske projekter, siger Robert Nedergaard Nielsen. I øjeblikket er de to studerende involveret i et projekt i Brasilien, hvor de samarbejder med lokale organisationer om en mobile learning-løsning til fordel for såkaldte skraldere, der lever på, og af, kæmpelossepladser. Målet for projektet er at færdigudvikle en kursusplatform til mobiltelefoner, der skal kunne fungere selv i områder med meget sporadisk mobildækning. Med tilpasninger vil samme mobilkoncept kunne anvendes i Etiopien. - Landmændene som Røde Kors ønsker at hjælpe har et ekstremt lavt uddannelsesniveau. Vores anbefaling går på at fokusere indsatsen omkring at højne uddannelsesniveauet blandt landmændene gennem mobilkurser forud for udrulningen af mikrofinansieringen. Kort sagt viden før penge, siger Robert Nedergaard Nielsen.

- Fremtidens ingeniører skal ikke kun være stærke rent teknisk. De skal være innovative, kreative og have en bæredygtig indstilling. Når de løser virkelige cases i projektgrupper træner de det at koble bæredygtige og sociale problemstillinger med akademisk viden, siger professor Anette Kolmos, der er tilknyttet Aalborg UNESCO Centre for PBL på Aalborg Universitet. I et dansk studie offentliggjort i 2015 har Anette Kolmos fulgt en gruppe ingeniørstuderende fra flere tekniske universiteter gennem deres 5-årige uddannelse. Resultaterne viser at dimittender fra AAU rammer arbejdsmarkedet med større bevidsthed om bæredygtighed og socialt ansvar end de øvrige dimittender i undersøgelsen.

ANETTE KOLMOS PROFESSOR, INSTITUT FOR PLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET

TEM A : FN ’S 17 VE RDENS MÅ L

A AU MATC HM AK E R

GLOBALE UDFORDRINGER SKAL LØSES I MEGAPROJEKTER A F N E L LY S A N D E R

VERDENS PROBLEMER LØSES IKKE I SILOER. UDFORDRINGERNE HÆNGER SAMMEN PÅ KRYDS OG TVÆRS, OG DERFOR SKAL DER FLERE FAGLIGHEDER I SPIL FOR AT FINDE BRUGBARE LØSNINGER. SÅDAN LYDER UDGANGSPUNKTET FOR DE MEGAPROJEKTER, AALBORG UNIVERSITET (AAU) ER VED AT SØSÆTTE PÅ TVÆRS AF DE FEM FAKULTETER

Hvordan bliver vi bedre til at passe på vores klima og miljø? Hvordan får vi en mere bæredygtig adfærd? Spørgsmål af den type fylder meget i disse år − blandt andet på grund af rapporter fra FN’s Klimapanel og de 17 Verdensmål, som efterhånden er på alles læber. Man kunne også spørge: Hvad har en datalog, en erhvervsøkonom og en teknoantropolog til fælles? På AAU er svaret: En hel masse, for her arbejder man ud fra, at løsninger skal findes på tværs af fagligheder, uddannelser og semestre.

− De studerende får stor bevidsthed om verdensmålene og lærer at arbejde tværfagligt. De får også trænet evnen til at kunne sætte sig ind i andres problemstillinger og kunne koordinere deres arbejde med andre fagligheder. Det er egenskaber, der er særdeles efterspurgt både på universiteterne og i verden udenfor, siger Jakob Stoustrup.

VERDEN UDEN FOR UNIVERSITETET SAMARBEJDE PÅ TVÆRS GIVER MERE BRUGBARE LØSNINGER I øjeblikket samler en tværfaglig gruppe trådene til et antal nye megaprojekter, hvor AAU-studerende skal bidrage til at løse verdens udfordringer inden for bæredygtighed og klima. Det nye megaprojekt-koncept har opbakning på hele AAU, men det Tekniske Fakultet for IT og Design er initiativtager til de første to projekter, hvor et stort antal studerende på tværs af hele universitetet i de kommende år skal samarbejde om løsning af forskellige globale udfordringer. − Det har altid været en vigtig del af vores DNA at arbejde problemorienteret og på tværs af forskellige fagligheder, men vi har hidtil fortrinsvist gjort det uformelt. Med megaprojekterne introducerer vi nu en formel pædagogisk ramme for at arbejde med tværfaglighed, siger Jakob Stoustrup, som er prodekan for uddannelse på fakultetet.

EKSTRA KUNDSKABER, DER ER BUD EFTER Helt konkret består et megaprojekt af en fælles overordnet udfordring med udgangspunkt i FN’s Verdensmål, som brydes ned i mindre dele, der materialiserer sig i studenterprojekter. Megaprojektet strækker sig over flere semestre, og delprojekterne bygger oven på hinandens resultater. De studerende arbejder inden for deres egne respektive fagligheder, så de selvfølgelig opnår de færdigheder, der kræves i henhold til deres studieordninger. Ydermere får de så andre kundskaber som en ekstra og vigtig bonus:

De overordnede problemstillinger, som megaprojekterne tager fat i, defineres som oftest i samarbejde med en ekstern samarbejdspartner. Det kan være en offentlig myndighed, en privat virksomhed, en organisation eller noget helt fjerde, ligesom det er tænkeligt, at andre universiteter fra ind- eller udland kommer til at deltage i løbet af de kommende semestre. To af de planlagte megaprojekter er allerede tæt på at være færdigdefineret, og de første grupper tager fat på udfordringerne allerede ved semesterstart efter sommerferien. De foregår begge i tæt samarbejde med Aalborg Kommune, der har leveret udfordringer under titlerne ”Let at være bæredygtig” og ”Det cirkulære Nordjylland”. - Vi har store forventninger til samarbejdet med Aalborg Universitet om megaprojekterne. En af projekternes styrker er de studerendes forskellige fagligheder. Jeg tænker, at tilgangen til bæredygtighed alt andet lige er en anden for en humanist i forhold til en kommende ingeniør, men sagen er, at vi har brug for begges kompetencer for at kunne løse de tekniske og adfærdsmæssige udfordringer, der ligger i den grønne omstilling. De studerende kan få noget fagligt ud af det, og vi og regionens virksomheder kan få ideer, som ellers ikke ville være kommet i spil, siger rådmand for Miljø- og Energiforvaltningen Lasse P. N. Olsen.

LET AT VÆRE BÆREDYGTIG Aalborg Kommune ønsker kort og godt at gøre det lettere for sine borgere at agere bæredygtigt. Det kan fx være gennem en social platform, der giver adgang til relevante produkter og services samt til et eller flere so-

TEM A : FN ’S 17 VE RDENS MÅ L

A AU MATC HM AK E R

TEMA FN’S 17 VERDENSMÅL

NR. 11 NR. 13 NR. 17

ciale fora, hvor forskellige muligheder og udfordringer kan bringes i spil. Mere konkret har kommunen opdelt udfordringerne i tre, nemlig affald, grønt forbrug og transport. - Vi vil bl.a. gerne have bud på, hvordan vi får borgerne til at producere mindre affald og blive bedre til at sortere det, der er tilbage, og hvordan vi kan gøre det attraktivt at vælge et mere bæredygtigt transportmiddel. Her håber vi, at en bred sammensætning af unge mennesker med forskellige faglige baggrunde kan komme med konkrete idéer og løsningsforslag, vi aldrig selv ville have fundet frem til, siger Michael Damm, Chef for Bæredygtighed og Udvikling i Aalborg Kommune. Det endelige produkt, som skal leveres i 2021, kan have mange former. Det kan fx være analyser, anbefalinger, prototyper, designforslag eller apps. Alt sammen noget, der kan hjælpe til en mere bæredygtig levevis i Aalborg Kommune.

fagligheder skal finde nye måder til at fremme den cirkulære økonomi i et regionalt perspektiv. Den overordnede opgave er samlet under tre hovedoverskrifter: Systemforandring, videndeling og cirkulær økonomi i praksis. − Vi håber at studerende fra forskellige retninger kan være med til at fremme den cirkulære økonomi i Nordjylland, formentlig både ved at præge vores tankemønstre og vores direkte handlinger. Det kan fx være gennem initiativer, som gør det lettere for virksomheder at designe deres produkter til lang levetid eller let reparation, siger Michael Damm. Dette megaprojekt skal ligeledes løbe frem til 2021, hvor de endelige resultater overdrages til Aalborg Kommune.

FAKTA DET CIRKULÆRE NORDJYLLAND I samarbejde om megaprojektet ”Det cirkulære Nordjylland” har Aalborg Kommune en ambition om at gøre Nordjylland til verdens første cirkulære region. Meningen er, at de deltagende studerende på tværs af

Helt i tråd med FN’s 17. Verdensmål om partnerskaber ser både AAU og Aalborg Kommune gerne andre interessenter på banen til definering og løsning af de to overordnede udfordringer. Interesserede kan kontakte lektor Martin Lehmann på martinl@plan.aau.dk

TEM A : FN ’S 17 VE RDENS MÅ L

A AU MATC HM AK E R

TEMA FN’S 17 VERDENSMÅL

NR. 3

SALSA TIL SENIORER SKAL FOREBYGGE FALD AF LONE BECHMAN

FORSKERE PÅ AALBORG UNIVERSITET ER I GANG MED ET FORSKNINGSPROJEKT, DER SKAL PÅVISE, AT EN SVINGOM TIL LATINAMERIKANSKE RYTMER ER MERE EFFEKTIV TIL AT FOREBYGGE FALD HOS ÆLDRE MED KNOGLESKØRHED END TRADITIONEL TRÆNING.

Danmark har EU-rekord i hoftebrud, og de direkte samfundsomkostninger i forbindelse med hoftebrud blandt ældre borgere er på over 1,5 milliarder kroner om året. - Derfor er der en stor samfundsøkonomisk gevinst i at undersøge, hvordan vi kan forebygge, at ældre falder. Og her har almindelig styrketræning vist sig ikke at være effektiv nok. Jeg kommer selv fra Brasilien, hvor vi danser meget, og min oplevelse er, at de ældre i Brasilien er meget mobile. Men dans er ikke et felt, der er velundersøgt videnskabeligt, så vi kender ikke meget til de mulige fordele, der kan være ved den type træning. Derfor har det været oplagt at lave et videnskabeligt studie af, om salsa kan forebygge fald-ulykker. Det forklarer lektor Rogerio Pessoto Hirata, Center for Sensor-Motorisk Interaktion, SMI, på Aalborg Universitet. Han er netop nu i gang med at forberede et tre-årigt studie i, om salsa kan forebygge faldulykker hos personer over 65 år med knogleskørhed.

FALD PÅVIRKER MOBILITET OG LIVSKVALITET Lige nu regner man med, at hver tredje dansker over 65 år falder mindst én gang om året - og samtidig stiger antallet af ældre: I 2042 vil antallet af ældre over 65 år være 25 procent højere end i dag. Da mange ældre lider af osteoporose - knogleskørhed - kan antallet af ældre, der falder, udgøre en stor samfundsøkonomisk belastning.

Han har undervist i dans på idrætslinjen på Aalborg Universitet, hvor dansen blev brugt som et middel til at forstå neurofysiologi, træningsfysiologi og biomekanik. Det førte blandt andet til, at han, sammen med nogle grupper af studerende, lavede et forstudie til det videnskabeligt projekt, han lige nu er ved at forberede.

LOVENDE RESULTATER AF FORSTUDIET Forstudiet har givet Rogerio Pessoto Hirata store forventninger til resultatet af sit videnskabelige projekt. - Det viste, at ældre, der danser salsa, opøver glemte evner til at bevæge kroppen i forskellige retninger. De bliver fysisk stærkere af at danse salsa, og de styrker deres balance. De ældre, der var med i forstudiet, fortalte selv, at de kunne mærke en positiv forskel - og vi kunne måle den, forklarer Rogerio Pessoto Hirata og fortsætter: - De fortalte også, at de syntes, salsa var sjovere end almindelig træning. Under alle omstændigheder tyder forstudiet på, at deltagernes knoglestruktur bliver bedre. Og det betyder, at selvom måske stadig falder nu og da, har de stærkere knogler. Så vi skulle gerne se færre knoglebrud. Forstudiet viste også, at det ikke kun var muskler og knogler, der blev stærkere af salsa: De kognitive evner blev også forbedret. DANS MED EN VIDENSKABELIG TILGANG

- Desuden går det jo ud over livskvaliteten for den enkelte, hvis man falder og får hoftebrud. Omkring 42 procent får efterfølgende problemer i hverdagen som følge af faldet, og 35 procent har brug for hjælpemidler til at bevæge sig omkring. Ydermere viser statistikken, at ældre, der er faldet én gang, har øget risiko for at falde igen, fortæller Rogerio Pessoto Hirata.

Når projektet går i gang, følger Rogerio Pessoto Hirata og en ph.d.-studerende mindst 100 ældre borgere med knogleskørhed og en kontrolgruppe med 50 personer uden knogleskørhed i et år.

TEM A : FN ’S 17 VE RDENS MÅ L

- Inden de starter, undersøger vi deres fysik, kognitive evner og knogletæthed - og det samme gør vi efter de første seks måneder, forklarer Rogerio Pessoto Hirata, der fortæller, at det nok udefra vil ligne helt almindelig salsa-undervisning, hvor man lærer trin - men at der faktisk er en videnskabelig tilgang: Trin-kombinationerne er nøje udvalgt til at træne bestemte bevægelser og dermed styrke muskler, knogler - og hjerne. Rogerio Pessoto Hirata henviser til en tidligere undersøgelse, hvor man har sammenholdt ældre medborgeres fritidsinteresser med, hvor fremskreden deres demens var. Undersøgelsen viste, at dans kunne sammenkædes med en lavere risiko for demens. Derfor forventer han også, at man vil kunne måle forbedringer på forsøgspersonerne, der skal gå til salsa.

VIGTIGT MED TRYGT MILJØ - Sammenlignet med os brasilianere er danskerne lidt mere lukkede. Mange er bange for at blive til grin. Dans er krævende for både tankerne og fysikken, derfor er det også vigtigt, at salsaundervisningen foregår i et trygt miljø, hvor det er okay at lave fejl, påpeger Rogerio Pessoto Hirata.

A AU MATC HM AK E R

Han er sikker på, at forsøget vil have en ret u-videnskabelig bivirkning; nemlig at deltagerne bliver gladere. - Jeg vil gerne introducere lidt latinamerikansk varme i de ældres hverdag, og jeg tror, forsøget har potentiale til også at styrke deltagernes netværk og styrke deres livskvalitet, understreger Rogerio Pessoto Hirata FAKTA I USA, Europa og Japan alene rammer osteoporose mere end 75 millioner mennesker og forårsager over 4,5 millioner fald-skader i USA og Europa. Hvert år bliver 13.000 ældre danskere indlagt på hospital som følge af en fald-skade - og heraf har 6.900 af dem brækket hoften. Cirka 1.350 af patienterne dør som følge af komplikationer opstået i forbindelse med faldet eller skaden. Den direkte årlige omkostning som følge af fald er på 1,5 milliarder kroner årligt - alene i Danmark. En ny hofte koster cirka 220.000 kroner.

TEM A : FN ’S 17 VE RDENS MÅ L

TEMA FN’S 17 VERDENSMÅL

NR. 3

A AU MATC HM AK E R

TEM A : FN ’S 17 VE RDENS MÅ L

A AU MATC HM AK E R

BEDRE BØRNEVACCINATION MED BIG DATA: NY FORSKNING KORTLÆGGER NYFØDTES KOMPLICEREDE FØRSTE UGE A F H I VA A H M A D I

ET FORSKERHOLD, DER SPÆNDER FRA AALBORG UNIVERSITET (AAU) TIL AFRIKA, AUSTRALIEN OG AMERIKA, HAR SAT SPÆDBØRN UNDER LUP. RESULTATET ER HIDTIL USETE DATAMÆNGDER, SOM KAN BRUGES TIL AT FORBEDRE VACCINER OG MEDICIN TIL SPÆDBØRN.

Ny forskning kan føre til bedre børnevaccinationer i fremtiden. Den første uge af nyfødtes liv er en tid med hurtig biologisk forandring, hvor barnet tilpasser sig til livet uden for livmoderen udsat for nye bakterier og virus. Men overraskende lidt er kendt om disse tidlige ændringer. Et internationalt forskningsprojekt med deltagelse af AAU og ledet af Boston Children’s Hospital, Harvard Medical School i USA har udviklet en banebrydende ny teknik til at få enorme mængder data fra en lille blodprøve, hvilket har skabt den mest detaljerede viden om nyfødte til dato. - Vores viden om immunsystemets udvikling i de første uger efter fødsel er yderst begrænset. Den nye teknik som vi har anvendt på blodprøver fra en gruppe nyfødte åbner for ny viden om immunsystemets helt tidlige udvikling hvor fundamentet dannes. Vacciner er en af de mest effektive behandlingsformer vi har mod infektioner, og på sigt vil resultaterne potentielt kunne bruges til at forbedre vaccinerne, siger Tue Bjerg Bennike, adjunkt ved AAU.

NY VIDEN KAN GIVE BEDRE VACCINER Tue Bjerg Bennikes rolle i projektet har været at beskrive immunsystemets udvikling ved at se på, hvilke proteiner som kan findes i en enkelt dråbe blod. Forsøgene har han først udført i SteenLab ved Boston Children’s Hospital, og fortsætter nu arbejdet i Laboratoriet for Medicinsk Massespektrometri ved AAU. Forskningsprojektet er offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications og kortlægger molekylære ændringer i den første uge af det nyfødte liv, herunder hvilke gener der er aktiveret, hvilke proteiner der laves, og hvilke metabolitter der ændrer sig. Projektet beskriver udviklingen i den første uge af et spædbarns liv og fremmer forståelsen af nyfødtes sundhed, immunsystemets udvikling og især vacciners indvirkning på nyfødte.

- De fleste infektioner opstår tidligt i livet, og nyfødte har både størst modtagelighed og de værste resultater. Dette arbejde giver et værdifuldt vindue til sundhed og sygdom i den første uge af livet, siger Ofer Levy fra Boston Children’s Hospital som er medforfatter til rapporten.

LILLE BLODPRØVE, STOR VIDEN Tidligere forsøg på at indsamle data om nyfødte har været begrænset af problemet med at opnå en tilstrækkelig stor blodprøve fra en lille nyfødt. Holdet overvandt denne udfordring med nye teknikker udviklet af bl.a. University of British Columbia (UBC). Ved hjælp af sofistikeret software og statistik til analyse af komplekse data fra mindre end en kvart teskefuld blod, fandt UBC-laboratorierne tusindvis af ændringer i løbet af den første uge af barnets liv, herunder ændringer i genekspression og proteiner i immunforsvaret, såsom interferoner, neutrofile funktion og komplementveje. - Nøglen til vores analyse var at sammenligne hvert spædbarns prøve fra dag 1, dag 3 og dag 7 med deres tilstand på fødselsdagen. Sådan opdagede vi dramatiske molekylære ændringer, siger Tue Bjerg Bennike.

BEDRE VACCINER TIL BØRN Undersøgelsen etablerer en basislinje for sundhed og sygdom i det tidlige liv, der kan hjælpe med at måle reaktioner på vigtige medicinske interventioner og virkningen af faktorer som kost, sygdom og moderens sundhed. Forskerne fokuserede især på virkningen af vacciner. Nyfødtes reaktion på vacciner adskiller sig fra ældre børn og voksnes, og den viden er afgørende for at optimere fordelene ved vacciner i det tidlige liv. - Opdagelsen af vacciner er en fantastisk bedrift som hvert år redder tusindvis af liv. Vi prøver at øge vores molekylære indsigt i immunsystemets udvikling og vaccinefunktionen i det tidlige liv, så vi kan udvikle endnu bedre spædbarnsvacciner i fremtiden, siger Tue Bjerg Bennike.

TEM A : FN ’S 17 VE RDENS MÅ L

A AU MATC HM AK E R

TEMA FN’S 17 VERDENSMÅL

NR. 3 NR. 4 NR. 8 NR. 10 NR.17 FAKTA Bliv medlem af Aalborg Universitets alumnenetværk og vær en del af Verdens største projektgruppe med alumner (dimittender) og overbygningsstuderende fra det samlede Aalborg Universitet. Som medlem får du eksklusive eventinvitationer, nyheder og tilbud. Læs mere på alumni.aau.dk

DE DANSKE VÆRDIER ER I HØJ GRAD AFSPEJLET I VERDENSMÅLENE AF THORKIL SONNE

AAU-ALUMNE THORKIL SONNE ER STIFTER AF SPECIALISTERNE, DER VIL SKABE ÉN MILLION JOBS FOR AUTISTISKE MENNESKER INDEN 2030. DERUDOVER ER HAN FORMAND FOR RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR OG VERDENSMÅL, DER SÆTTER FOKUS PÅ DE MULIGHEDER VERDENSMÅLENE RUMMER FOR DANSKE VIRKSOMHEDER. VEJEN HERTIL BEGYNDTE, DA HANS SØN BLEV DIAGNOSTICERET SOM AUTISTISK.

Regeringen lancerede sidste år Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål som en platform for dialog og aktiviteter om virksomheders strategiske arbejde med samfundsansvar og FN’s 17 Verdensmål. Rådet kan give anbefalinger til regeringen og iværksætte konkrete aktiviteter, der fremmer danske virksomheders arbejde med samfundsansvar og verdensmålene.

Formanden for rådet er AAU-alumne Thorkil Sonne, der i 2003 stiftede Specialisterne, som bygger bro mellem autistiske personer og erhvervslivet. Han er stolt af udnævnelsen, men også klar over, at det er en tidskrævende og udfordrende rolle. Heldigvis er det en opgave, hvor han i høj grad kan bidrage med sin viden og erfaring.

TEM A : FN ’S 17 VE RDENS MÅ L

- Min oplevelse fra mine rejser rundt i verden er, at der er brug for danske værdier og danske modeller for, hvordan forretning kan tage medansvar for samfundet. De danske værdier er i høj grad afspejlet i verdensmålene – og de mange år i udlandet har gjort mig mere dansk end nogensinde. DE UUDNYTTEDE TALENTER De mange år i udlandet vender vi tilbage til. For Thorkil, der er uddannet landinspektør, havde egentlig en lovende karriere i teleselskabet TDC. Men hans liv blev vendt op og ned, da hans søn fik konstateret infantil autisme. De erhvervsmæssige fremtidsudsigter for sønnen lignede en tidlig førtidspension, og det fik Thorkil til at tage kampen op og skabe en niche for autistiske personer på arbejdsmarkedet. For mens autistiske personer ofte mangler sociale færdigheder og har brug for struktur og trygge rammer, så har de samtidig nogle helt unikke færdigheder. Færdigheder som netop kan være til gavn for erhvervslivet og dermed også samfundsøkonomien. - Jeg fik indsigt i, at det er meget svært for autistiske personer at realisere deres evner i et meningsfuldt job, da de ikke har de forventede sociale evner, som alle arbejdspladser kræver. Jeg følte, at det var urimeligt for både arbejdsgivere, som har brug for de talenter, mange autistiske personer besidder, og for de autistiske personer, som brænder efter at vise en arbejdsgiver, at de kan levere værdifuld arbejdskraft. Thorkil sagde derfor sit job op, stillede huset som sikkerhed og stiftede Specialisterne. Specialisternes koncept er at afklare autistiske personers særlige kompetencer og sende dem ud i konsulentarbejde, der passer til deres evner. Og erfaringen er, at de autistiske ofte bidrager med nye metoder og ideer på arbejdspladsen.

STORE MÅL OG STORE DRØMME

A AU MATC HM AK E R

AAU-LÆRING: UKENDT ≠ FARLIGT Når man udefra betragter den vej, Thorkils karriere har taget, kan man undre sig over, hvordan landinspektøruddannelsen har ført til det job, han besidder i dag. Men selvom landinspektør ikke umiddelbart rimer på autisme, så bruger Thorkil alligevel mange af de kompetencer, han fik på AAU, i sit arbejde i dag. - Jeg har brugt metoderne fra gruppearbejde, projektorientering og problembehandling til at favne bredere i forskellige ledelsesroller. På landinspektøruddannelsen lærte vi at arbejde på tværs af sektorer i projekter, hvor vi skulle afdække problemstillinger og arbejde med forskellige teorier og modeller for at finde den bedst mulige løsning. Jeg tror, at uddannelsen har hjulpet mig til ikke at være bange for det ukendte og til at involvere andre i løsningerne. Om Thorkil lykkes med at skabe én million jobs, må tiden vise, men gennem Specialisterne har han omsat sårbarheden og bekymringen for sin søn til et projekt, der i dag er en kæmpesucces og et internationalt fyrtårn. Og netop et højere formål, mener Thorkil, er en stor del af grunden til hans succes. - Det mest afgørende for min succes har nok været, at jeg har haft en sag at kæmpe for, som giver så meget mening og er så vigtig. Vi bliver nødt til at forstå talent og personlighed på en anden måde og skabe komfortzoner i uddannelsen og arbejdsmarkedet, hvor alle kan yde deres bedste. FAKTA Blå bog for Thorkil Sonne Job: Arbejdende bestyrelsesformand for Specialisterne Foundation og formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål Uddannelse på AAU: Landinspektør Dimissionsår: 1988 Fødeår: 1960

Specialisterne arbejder med FN på at ændre synet på autistiske personer globalt og har en målsætning om at skabe én million jobs på verdensplan for autistiske personer inden 2030. Målet skal nås dels ved at forberede autistiske personer til arbejdsmarkedet igennem ungdomsuddannelse og arbejdsafklaring og dels ved at forberede arbejdsgivere igennem managementtræning og indirekte eller direkte rekruttering. Efter have udbredt konceptet til først USA og dernæst Europa og Asien, har Specialisterne i skrivende stund kontorer i 12 lande og samarbejde med organisationer og virksomheder i mere end 20 lande. Så organisationen er godt på vej. Og nu er Specialisterne på vej ind i en ny fase. - Næste fase er at skalere vores impact eksponentielt igennem ny teknologi og modeller for, hvordan lokalsamfund kan arbejde sammen i helhedsløsninger, hvor man træner autistiske personer, ledere, familier, lærere og myndigheder i at forstå og inkludere autistiske personer – og personer med lignende barrierer.

THORKIL SONNE ARBEJDENDE BESTYRELSESFORMAND, SPECIALISTERNE FOUNDATION SAMT FORMAND FOR RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR OG VERDENSMÅL

ARRANGEMENTER Juni - September 2019

AAU PÅ FOLKEMØDET FN’s verdensmål er i år det overordnede tema for Folkemødet og de spiller også ind i AAU’s arrangementer på Folkemødet. Hør AAU’s forskere i debatter om klimaforandringer, digitalisering, danskernes sundhed og meget mere. Følg med på hjemmesiden for Folkemødet mht. hvor AAU deltager i 2019. Dato: 13.-16. juni 2019 Sted: Allinge, Bornholm Program: www.folkemoedet.dk/program/ TRAFIKDAGE Hør ikke mindre end 90 spændende indlæg om forskningsresultater, analyser samt praktiske erfaringer fra transportsektoren til konferencen Trafikdage på Aalborg Universitet. Konferencen henvender sig både til forskere og praktikere. Dato: 26.-27. august 2019 Sted: Aalborg Universitet, Rendsburggade 14, 9000 Aalborg Program og tilmelding: www.trafikdage.dk Pris: Fra 2.650 kr. (prisen stiger ved tilmelding efter 1. juli)

DSE MESSE, AALBORG DSE organiserer hvert efterår en messe i Gigantium, der strækker sig over to dage. I 2018 lagde mere end 3.000 studerende vejen forbi messen, hvilket gør DSE Messe Aalborg til Jyllands største ingeniørmesse. Messen giver en unik mulighed for at møde ingeniørstuderende og nyuddannede ingeniører, og informere dem om jeres virksomhed. Der er desuden god mulighed for at tiltrække dygtige og kompetente studerende til at deltage i projekter i samarbejde med jeres virksomhed. Dato: 9.-10. oktober 2019 Sted: Gigantium, Aalborg Program og tilmelding: http://produkter.studerende.dk Pris: Prisen for en messestand starter fra kr. 20.000 + moms. ERHVERVSFORSKER Er du i en virksomhed og har ideen til et forskningsprojekt, som kan skabe kommerciel værdi for virksomheden, kan du søge midler hos Innovationsfonden til erhvervsrettede ph.d. eller postdoc-forløb. I begge forløb ansættes kandidaten i en privat virksomhed og indskrives på eller arbejder sammen med en offentlig forskningsinstitution. Kandidaten arbejder på det samme forskningsprojekt begge steder. Ansøgningsfrist: 24. september 2019, kl. 12.00 Yderligere info: www.innovationsfonden.dk eller www.erhvervsphd.aau.dk