AAU casemagasin 2012 by AAU Innovation

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV | VOL. 2 - SEP 2012

SOM RINGE I VANDET

UD AF DEN VANTE ANDEGÅRD NOGET NY VIDEN FOR LIVET BANKEDE

NY NÆRING TIL HJERNEN

PÅ DØREN

AAU MATCHMAKING - HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV VOL. 2 UDGIVET AF AAU Matchmaking, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Ø Tlf. 9940 7376 E-mail: match@aau.dk www.match.aau.dk ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Pia Stigaard Skammelsen, AAU Matchmaking pss@adm.aau.dk TEKST Anne Bloksgaard Nielsen, ABNI Communications anne@abni.dk Frank Jensen, Aalborg Universitet Kathrine Gorm Hansen, Aalborg Universitet Søren Gehlert Schmidt, Aalborg Universitet FOTO Aalborg Universitet Virksomhederne Aalborg Lufthavn ABNI Communications Colourbox LAYOUT / DESIGN Henriette Malland, MALLAND DESIGN & REKLAME henriette@malland.dk TRYK Formula A/S Trykt i 2000 eksemplarer September 2012

FORORD

I en verden, hvor konkurrenceevne, samarbejde og viden er vejen til vækst og innovation, går Aalborg Universitet i front. Verden er fuld af udfordringer, og på Aalborg Universitet vil vi gerne arbejde med virkeligheden, og vi vil gerne gøre vores studerende endnu mere kompetente på den verden, hvori de skal bruge deres uddannelse. Der skal findes nye og smartere løsninger, hvis vores samfund skal have konkurrenceevne til at bevare og udvikle innovation og vækst – og grundlaget til de løsninger findes både i de danske virksomheder og på uddannelsesinstitutionerne. På Aalborg Universitet har vi dygtige forskere og studerende, men vores forskning og uddannelse skal ikke blot holdes bag lukkede døre. Et gensidigt godt og udbytterigt samarbejde baner vejen for god forskning og kompetente studerende for Aalborg Universitet samt innovation og vækst for virksomhederne – og dermed også værdiskabelse i samfundet.

Vores stærke og unikke kompetence er den problembaserede tilgang til undervisning og forskning, hvor forskere og studerende tager udgangspunkt i projektarbejde om konkrete, autentiske problemstillinger – ofte i samarbejde med virksomheder eller organisationer. Vores arbejde er kendetegnet ved at være analytisk og resultatorienteret, og samtidig lægger vi stor vægt på tværfaglighed, så vi kan bringe mange forskellige kompetencer og fagligheder i spil om hver enkelt problemstilling.

På Aalborg Universitet har vi gode erfaringer med en lang række samarbejdsmuligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og mellemstore virksomheder som til store – og vi er flere gange blevet udråbt til erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner blandt de danske universiteter. Til at understøtte og udvide vores samarbejde med erhvervslivet, har vi oprettet enheden AAU Matchmaking, der består af et netværk af matchmakingkonsulenter og matchmakere, både internt på universitetet og rundt omkring på erhvervscentrene i vores samarbejdskommuner. Matchmakerne fungerer som virksomhedernes guider, som finder frem til lige netop de personer og fagligheder, der kan hjælpe med at løse virksomhedernes udfordringer. På de følgende sider kan du stifte bekendtskab med en række forskellige samarbejdsmuligheder og gode, gensidige oplevelser mellem Aalborg Universitet og danske, primært nordjyske, virksomheder. Artiklerne dækker de primære samarbejdsformer, lige fra studenterprojekter til længerevarende forskningsprojekter og faglige netværk, og det er vores håb, at du som virksomhedsrepræsentant eller erhvervsfremmeaktør kan finde inspiration til, hvordan universitetets viden og kompetencer også kan omsættes til nye produkter og udvikling i din virksomhed. God læselyst!

Anne Bisgaard Pors Projektleder, AAU Matchmaking

AAU Matchmaking er genvejen til samarbejde med Aalborg Universitet. Vi guider dig på vej til den samarbejdsform og de forskere eller studerende, der kan hjælpe med lige netop din udfordring eller problemstilling. Læs mere på www.match.aau.dk.

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012

INDHOLD

AAU MATCHMAKING MAGASIN | VOL. 2 - SEPTEMBER 2012

STUDENTERSAMARBEJDE “EN GAVE FOR OS” LEVERANDØR TIL VIRKELIGHEDEN ET LØFT TIL DANILIFT NEST – UNIKT ERHVERVSSAMARBEJDE SKABER EN KREATIV REDE GENSIDIG LÆRING GENNEM PRAKTIKFORLØB PRAKTIK MED PERSPEKTIVER MÅL: ET MOUNTAIN BIKE-CENTER I VERDENSKLASSE NY LUFT UNDER VINGERNE NYE IDÉER PÅ KNIVHOLT HOVEDGAARD PÅ RUNDTUR I MULIGHEDERNES ARBEJDSPLADS SOM RINGE I VANDET FORSKNINGSSAMARBEJDE INNOVATIV FORRETNING PÅ INNOVATIVT PRODUKT FORSKERSAMARBEJDE GAV FUTARQUE NYE MULIGHEDER PÅ VEJ MOD NYT PRODUKT BAGAGE PÅ RETTE TID OG RETTE STED NOGET FOR LIVET I MARIAGERFJORD KOMMUNE STYR PÅ TRAFIKKEN NETVÆRK OG INNOVATIONSNETVÆRK UD AF DEN VANTE ANDEGÅRD FRISKE INPUT TIL HVERDAGEN NY NÆRING TIL HJERNEN EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE DELEGATIONSREJSER OG ANDRE SAMARBEJDSFORMER NY VIDEN BANKEDE PÅ DØREN

4 6 8 10 11 12 13 14 16 17 18 20 22 24 26 27 28 30 32 33 34 36 37 38 39 40

FORSKNINGSPROJEKT PÅ AAU FORBEDRER SYNLIGHED AF NORDJYSKE VIRKSOMHEDER POTENTIALE PÅ DET KINESISKE MARKED INFO OM AAU MATCHMAKING

42 44 46

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012 |

Studentersamarbejde Samarbejde med studerende er for mange virksomheder den første form for samarbejde med Aalborg Universitet, der prøves – og fungerer ofte som springbræt til andre typer af samarbejde. Studentersamarbejdet giver et godt indblik i universitetets samarbejds- og arbejdsformer samt i de kompetencer, vores studerende og forskere ligger inde med – og ikke mindst, hvordan de kompetencer kan udnyttes til at skabe innovation og vækst i din virksomhed!

Samarbejde med studerende tager som regel en af disse tre former: SOLUTION CAMP AAU’s Solution Camp er en særlig form for studentersamarbejde, som tager udgangspunkt i, at studerende fra et specifikt studie eller på tværs af studieretninger kommer med bud på nye løsninger på en konkret problemstilling fra en virksomhed. Med Den Kreative Platform som facilitator mødes repræsentanter fra virksomheden med 15-30 studerende, og i fællesskab arbejder man hen imod en række løsningsmodeller og idékoncepter, som virksomheden kan gøre brug af. I de fleste tilfælde resulterer en Solution Camp endda i konkrete koncept- og produktidéer, som virksomheden kan arbejde videre med. Det sker ofte, at idéerne efterfølgende bliver til et studenterprojekt. STUDENTERPROJEKT Et projektsamarbejde med studerende varer 4-6 måneder og giver en virksomhed mulighed for at få nye vinkler og løsningsforslag til en konkret opgave eller problemstilling. De studerende er ivrige efter at arbejde med ”virkelige” problemstillinger under uddannelsen for på denne måde at få større viden om og erfaring med erhvervslivet, og projektsamarbejder er derfor ofte karakteriseret ved stor entusiasme, faglighed og arbejdsvillighed. Det eneste, virksomheden skal bidrage med i 4

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012

projektforløbet, er tid og viden. De studerende løser opgaven som en del af deres semesterprojekt, og arbejdet sker således i samarbejde med både virksomheden og universitetets vejledere, hvilket sikrer en gratis, innovativ problemløsning af høj faglig kvalitet. STUDENTERPRAKTIK I slutningen af mange af AAU’s kandidatuddannelser er der indlagt et semesters praktikforløb, som giver de studerende mulighed for at arbejde 3-6 måneder hos en virksomhed. Ved at tage en studerende i praktik får en virksomhed uden omkostninger en ekstra arbejdsressource i form af en motiveret medarbejder med en solid faglig baggrund, som kan bidrage med ny viden og input. Et praktikforløb er således en god lejlighed for en virksomhed til f.eks. at udvikle idéer eller gennemføre projekter, der ellers ikke ville være tid eller ressourcer til, og samtidig kan en praktikant være medvirkende til at skabe kontakt til den store mængde af viden og erfaring, som AAU’s undervisere og forskere besidder. Desuden bruger mange virksomheder praktikforløb som rekrutteringskilde, da det giver virksomheden mulighed for at se en potentiel medarbejder an over en længere periode.

ØJERDET FÅR DU GENNEM SAMARBEJDE MED STUDERENDE:

MULIGHED FOR AT SE POTENTIELLE FREMTIDIGE MEDARBEJDERE AN

ADGANG TIL DEN NYESTE VIDEN, METODER OG VÆRKTØJER ENGAGERET OG MOTIVERET ARBEJDSKRAFT

MULIGHED FOR PROFILERING AF DIN VIRKSOMHED OVER FOR DE STUDERENDE – OG DERES STUDIEKAMMERATER

ANALYSERENDE OG STRUKTURERET ARBEJDE MED EN PROBLEMSTILLING FRA VIRKSOMHEDEN

GRATIS, VELUDDANNET ARBEJDSKRAFT

INDBLIK I, HVILKE UDDANNELSER OG KOMPETENCER STUDERENDE FRA AAU KAN BYDE PÅ

INSPIRATION, NYE IDÉER OG NYE ØJNE PÅ DIN VIRKSOMHEDS UDFORDRINGER OG DAGLIGDAG

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012 |

brüel international a/s udvikler og producerer anlæg til vask

FAKTA OM SAMARBEJDET

og håndtering af genbrugsemballage. Tv. divisionsdirektør Tomas Torp, brüel international a/s og th.

Virksomhed: brüel international a/s Antal medarbejdere: ca. 80 i Hjørring, ca. 100 i alt på verdensplan Beliggenhed: Hjørring

Henrik Dam, erhvervskonsulent, Hjørring ErhvervsCenter.

Samarbejdstype: studenterprojekt Varighed: 1 semester (4 måneder) Udbytte for virksomheden: › fokus på og rapport om en specifik problemstilling fra virksomhedens hverdag › indsigt i, hvad der rører sig i universitetsverdenen › synliggørelse i forhold til potentielle fremtidige medarbejdere Udbytte for de studerende: › indblik i arbejdet i en virksomhed › afprøvning af teorier og metoder med rigtige brugere › større selvtillid www.bruel.dk

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012

Divisionsdirektør Tomas Torp ved et af brüel international a/s’ vaske- og håndteringsanlæg i fabrikken i Hjørring.

“En gave for os!” Sådan beskriver salgskoordinator Ann Kristine Pedersen udbyttet af Hjørring-virksomheden brüel international a/s’ samarbejde med en gruppe studerende fra Aalborg Universitet. Virksomheden fik over fire måneder sat fokus på emnet ”forandringsledelse”, og udbyttet var bl.a. værdifuld ny viden og input til konkrete tiltag.

Af Anne Bloksgaard Nielsen

“Vi fik en opringning fra universitetet, hvor de spurgte, om vi havde lyst til at deltage i et projektsamarbejde med en gruppe studerende, og da vi tidligere havde samarbejdet med to grupper med godt resultat, var vi straks med på det,” fortæller salgskoordinator hos brüel international a/s, Ann Kristine Pedersen. Virksomheden, der tæller ca. 80 medarbejdere i hovedsædet i Hjørring, producerer maskiner til vask og håndtering af genbrugsemballage og leverer til en lang række nationale og internationale kunder. Resultatet af universitetets henvendelse blev et samarbejde med en 5-mands gruppe fra 5. semester på HA-uddannelsen (erhvervsøkonomi). Samarbejdet fandt sted i efteråret 2011, og det var lige fra starten et yderst vellykket samarbejde. Fokus for gruppens arbejde var forandringsledelse i forbindelse med en ny projekthåndbog, som virksomheden netop havde indført. De studerendes arbejde omfattede bl.a. interviews med forskellige personalegrupper om deres oplevelse af projekthåndbogen og de ændringer, den havde medført. KONKRET UDBYTTE “Det var meget værdifuldt for os at se, hvad de fandt ud af i forhold til, hvad vi havde gjort godt i processen, og hvad vi kunne have gjort anderledes. Vi troede f.eks., at det var tydeligt for alle, hvad virksomhedens vision med projekthåndbogen var, men det stod klart efter de studerendes interviews, at det ikke var tilfældet. Og det har medført, at vi nu har lavet en lille folder om visionen, som vi har omdelt til alle vores medarbejdere,” fortæller Ann Kristine Pedersen, der er meget positiv over samarbejdet. “Det er en enorm fordel, at sådan en gruppe studerende har mulighed for at arbejde koncentreret og med friske øjne på en opgave som denne i længere tid – det ville vi aldrig selv få tid og overskud til i en travl dagligdag. Det var simpelthen en gave for os. Og så er de enormt selvhjulpne og selvdrevne – de kom selv med input til, hvem de gerne ville interviewe, og holdt løbende gang i kommunikationen med os via e-mail og Skype imellem vores møder,” forklarer hun og fortsætter:

sig på universitetet generelt. Vi har tidligere haft meget fokus på samarbejdsprojekter omkring tekniske problemstillinger, men der er også mange andre områder, man kunne tage ind. Jeg kunne sagtens forestille mig, at vi i fremtiden vil tænke på studerende som en mulighed for at få løst nogle opgaver eller projekter, der ellers ville blive skubbet til side på grund af manglende tid.” UD AF OSTEKLOKKEN De studerende er også meget glade for samarbejdet. “Man kan godt komme til at gå lidt rundt i en osteklokke på universitetet, hvor man lærer en masse men ikke rigtigt får set, hvordan det kan bruges i virkeligheden. Her fik vi mulighed for at få brugt noget af vores teori på brüel international a/s’ problemstilling, og det har været virkelig fedt at opleve, at de kunne arbejde videre med noget af det, vi fandt frem til,” fortæller Morten Vestergaard-Madsen fra studentergruppen og tilføjer: “Det giver også ny motivation til at lære mere – studiet bliver gjort relevant på en helt ny måde, når man kan se, at det, man lærer, virker derude ”på den anden side af hegnet” i en virksomhed – og samtidig giver sådan et projektsamarbejde et realistisk indblik i en verden, som vi jo også skal ud i på et tidspunkt efter endt eksamen.” PÅ VEJ MOD NYE SAMARBEJDER Hos brüel international a/s er man allerede godt på vej mod næste samarbejde med studerende fra Aalborg Universitet. “Vi blev inspireret af et møde på Hjørring ErhvervsCenter, hvor vi hørte om Nordjyske Jernbaners praktiksamarbejde med en studerende, der arbejdede med både kommunikationsopgaver og en medarbejderundersøgelse, så vi er lige nu i gang med at planlægge et praktikforløb i efteråret. Her bliver det et samarbejde med en studerende inden for Kommunikation og Sprog, som dels skal arbejde med vores intranet og interne kommunikation, og dels med en tilfredshedsundersøgelse. Det glæder jeg mig meget til, og jeg har store forventninger til, hvad vi kan få ud af det!” afslutter Ann Kristine Pedersen med et smil.

“Samtidig har studerende fra Aalborg Universitet en stor viden, de kan bidrage med. Et samarbejdsprojekt giver ikke blot adgang til den viden, de studerende i projektet besidder – det giver også større indsigt i, hvad der rører

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012 |

Leverandør til virkeligheden Glæde på tre fronter. Det er resultatet af et projekt, som seks studerende på 1. semester af Elektronik og IT-uddannelsen på Aalborg Universitet har arbejdet sammen med Center For Døvblindhed og Høretab i Aalborg om. De studerende fik en spændende opgave, CDH fik løst et problem, og børn og voksne med syns- og høretab fik et fantastisk værktøj til at styrke deres færdigheder.

Af Frank Jensen

“Stolthed!”, “En følelse af succes!” Sådan beskriver de seks studerende de følelser, som de stod med, da de så den entusiasme og glæde, som eleverne på Center For Døvblindhed og Høretab i Aalborg (CDH) viste, da de tog frugten af de studerendes arbejde i brug. De seks studerende, Simon Thorsteinsson, Casper Holst Laustsen, Morten Rosenkilde Lindberg, Michael Nauheimer, Kim Hylling Sørensen og Simon Verner Østergaard smiler, når tankerne går tilbage til den novemberaften i 2011, hvor de præsenterede ”CDH-væggen” for eleverne på CDH og deres forældre og bedsteforældre. CDH-væggen er en aktivitet, der skal stimulere eleverne fysisk og mentalt.

SOMMERFERIE INDDRAGET Det sagde gruppen ja til og brugte en måned af deres sommerferie på at lave modellen til et fuldt færdigt produkt. Modellen skulle gøres mere brugervenlig, og der skulle laves elektroniske løsninger i fuld størrelse.

“Det var helt fantastisk at se, at børnene var så utroligt glade for at bruge noget, som vi havde lavet. De ville ikke bare prøve væggen én gang. Når de havde prøvet væggen, stillede de sig om bag i køen for at prøve igen, og mange af forældrene skulle også hen og prøve,” griner 21-årige Casper Holst Laustsen.

Men når det hele drillede, var der stor hjælp at hente. “Ole Kiel Jensen, som var vores vejleder på 1. semester, men reelt ikke længere var vores vejleder, da vi skulle lave modellen om til fuld størrelse, var virkelig fantastisk. Hver gang vi havde problemer, smed han, hvad han havde i hænderne for at hjælpe os videre,” siger 20-årige Simon Thorsteinsson.

OG DER VAR MASSER AF ROS TIL GRUPPEN “Mange bedsteforældre og forældre kom hen til os og sagde, at vi havde lavet et rigtig godt arbejde med væggen, og det var selvfølgelig rigtig dejligt og stærkt motiverende at få bekræftelse på, at det projekt, som vi har brugt så lang tid på, var blevet vellykket,” siger 20-årige Morten Rosenkilde Lindberg. MOTIVERENDE VIRKELIGHED Og de unge gutter har virkelig brugt meget tid på projektet, som ikke var et tilfældigt valg. “Da vi skulle vælge et projektemne på 1. semester, valgte vi CDH-væggen, fordi det var et projekt, som skulle bruges til noget, og som løste et reelt problem, og det virkede meget motiverende på os,” siger 21-årige Michael Nauheimer. De gik derfor med krum hals i gang med projektet i efteråret 2010. De kendte ikke meget til, hvordan det er at være syns- og/eller hørehandicappet, men med hjælp fra CDH-folkene Anders Martin Rundh og Mads Kopperholdt fik gruppen en idé om, hvordan væggen skulle fungere for, at brugerne ville få størst glæde af den, og da semesteret var slut, lå en model af væggen klar. Principperne var i orden, men kun som model, og projektet lå derefter stille et stykke tid, men i april 2011 spurgte CDH-folkene, om gruppen måske kunne lave modellen om til en væg i fuld størrelse? 8

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012

“Det var spændende, men jeg havde ikke sagt ja til at gøre det, hvis det ikke var fordi, at produktet skulle bruges til noget i virkeligheden. Nu vidste vi, at nogle børn ville få stor glæde af vores arbejde, og det gjorde, at vi arbejdede videre, selv om man af og til havde lyst til at droppe det hele, når der var noget, der drillede,” siger 22-årige Kim Hylling Sørensen.

“Og så skylder vi bestemt også de to teknikere, som Institut for Elektroniske Systemer stillede til rådighed, en stor tak for at hjælpe os med at indkøbe dele til væggen og for at hjælpe os med mange øvrige praktiske ting,” siger Michael Nauheimer. KLAR EN ANDEN GANG CDH-væggen er nu afleveret og taget i brug, men gruppen kommer måske til at arbejde videre med den. Et ønske fra CDH er nemlig, at der kommer lyd på den, så brugerne kan høre, når de trykker på felterne på væggen. “Vi har selvfølgelig vores studier at passe og har nok at se til, men hvis det drejer sig om måske 14 dages arbejde, er det da ikke utænkeligt, at vi vil sætte lyd på, så væggen bliver endnu bedre og til endnu større glæde for eleverne,” siger Casper Holst Laustsen. Og én ting er gruppemedlemmerne enige om. De samarbejder meget gerne med en virksomhed eller en organisation en anden gang. “Frem for at ”lege”, at et projekt skal bruges i virkeligheden, så er det bare meget mere motiverende, når vi laver noget, der SKAL bruges i virkeligheden. Det er også den bedste øvelse, for når vi er færdige som studerende, kommer vi jo også til at lave ting, der skal bruges i den virkelige verden,” siger Michael Nauheimer.

CDH-væggen er taget i brug – til stor glæde for børn, forældre og personale på Center for Døvblindhed og Høretab.

FAKTA OM CDH-VÆGGEN

FAKTA OM SAMARBEJDET

Væggen er ca. 2 X 2,5 m X 40 cm stor med 24 kvadratiske lysfelter. En computer styrer 20 forskellige slags interaktive spil, hvor lysfelterne tændes og slukkes i komplekse mønstre.

Virksomhed: Center for Døvblindhed og Høretab Antal medarbejdere: ca. 330 Beliggenhed: Aalborg

Spillene kan f.eks. handle om at være hurtig til at slukke lys, som tænder, huske rækkefølgen af lys, der skal slukkes, kryds og bolle, tegnespil, strategiske spil mv. Alt sammen i fysisk vekselvirkning mellem eleverne og væggen. Alle spil i CDH væggen er specifikt udviklet til brugerne på CDH, hvis kompetencer jo varierer meget. Nogle kan lige registrere, at der foregår noget på væggen, mens andre kan spille strategiske spil og konkurrere, så det driver. Derfor findes samtlige spil i flere sværhedsgrader, og spillene er struktureret til centerets brugere og den varierende fysiske rækkevidde, som de forskellige handicap fører med sig.

Samarbejdstype: studenterprojekt Varighed: oprindeligt 1 semester (4 måneder), men udvidet på frivillig basis efterfølgende Udbytte for virksomheden: › nyt værktøj til fysisk og mental stimulering af elever › skræddersyede spil udviklet specifikt til centerets brugere › indgang til yderligere samarbejde med de studerende og AAU Udbytte for de studerende: › mulighed for at arbejde med en reel og virkelig problemstilling i deres projekt › mod på at samarbejde med virksomheder og organisationer i fremtiden › øvelse i at arbejde med ting, der skal bruges i praksis www.cdh.rn.dk

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012 |

Et løft til Danilift Et samarbejde med tre grupper studerende fra Industriel Design-studiet har sat tydeligt aftryk hos virksomheden Danilift A/S i Farsø: ikke blot har virksomheden inkorporeret en række af de studerendes idéer i deres produkter, virksomhedens produktudviklere arbejder nu også efter de designmetoder, de studerende introducerede dem for i projektforløbet.

Knud Erik Markussen, stifter og indehaver af Danilift A/S.

Af Anne Bloksgaard Nielsen

Liftvirksomheden Danilift A/S er den eneste virksomhed i Danmark, som udvikler og fremstiller sit eget avancerede lift-program til både det danske og det internationale marked. Kunderne tæller bl.a. elværker, redningstjenester og produktions- og servicevirksomheder, og virksomheden laver skræddersyede liftløsninger til hver enkelt kunde. I foråret 2006 samarbejdede virksomheden med studerende fra Aalborg Universitet om en helt specifik udfordring. En af virksomhedens grundlæggere, Knud Erik Markussen, fortæller: “Når man tidligere så en bil med lift komme kørende, lignede de alle hinanden. Vi ville gerne synliggøre, at vores lifte er netop vores produkt, så jeg havde i nogen tid ledt efter designere, der kunne hjælpe os med det. Jeg fandt frem til uddannelsen Industriel Design på Aalborg Universitet, og det førte til et enestående, enormt vellykket samarbejde!” IDÉER BRUGT I PRODUKT Knud Erik Markussen fik kontakt til daværende professor Sven Hvid Nielsen, som satte et hold studerende på opgaven. De studerende blev opdelt i tre grupper, der så skulle konkurrere om at komme med det bedste løsningsforslag på Danilift A/S’ udfordring – nyt design til kurven på virksomhedens lift, ikke blot i forhold til udseende men også i høj grad i forhold til funktionalitet. Knud Erik Markussen er meget imponeret over resultatet af samarbejdet. “De løsninger, de studerende kom med, var fantastiske. De var utroligt detaljerede og gennemarbejdede, og deres afsluttende eksamensprojekter havde form af brochurer, der faktisk var pænere lavet end vores egne salgsbrochurer. Vinderforslaget er ikke blevet sat i produktion af flere forskellige grunde, men idéer fra designet – og fra de to andre forslag – er inddraget i vores nuværende produkter,” siger han tilfreds.

“Det har virkelig løftet vores virksomhed – vi har fået et helt nyt indtryk af design og syn for, at det er okay at lege med tingene i processen. Vi har fået nye, konkrete værktøjer til vores udviklings- og designprocesser – bl.a. tog vi i arbejdet med D-boksen selv kontakt til vores kunder og spurgte, hvad de havde brug for, og udformede på den baggrund de elementer, der i dag udgør D-boksen,” forklarer Knud Erik Markussen, der ikke er i tvivl om betydningen af samarbejdet med de studerende. “Vi skal tænke anderledes for at klare os, og i den forbindelse er det rigtig godt at få set på tingene med helt andre øjne af personer, der ikke kender feltet på forhånd. Det giver helt nye vinkler og idéer, som vi ikke selv ville være kommet frem til. Det, at det i sidste ende har medvirket til at skabe et nyt produkt for os, har stor værdi, for det gør Danilift A/S som virksomhed stærkere og sikrer vores berettigelse på et marked, der er præget af stor konkurrence,” understreger han - og opfordrer samtidig kraftigt andre virksomheder til at indgå i lignende samarbejder.

FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: Danilift A/S Antal medarbejdere: 47 Beliggenhed: Farsø samt afdeling i Ringsted, Sverige og Norge Samarbejdstype: studenterprojekt Varighed: 1 semester (4 måneder)

Bl.a. videreudviklede virksomheden i samarbejde med Dansk Design Center nogle af de studerendes idéer i et nyt produkt, en såkaldt D-boks, der består af flytbare elementer, som kan placeres uden på en lift og derved give medarbejderen i liften en række forskellige funktioner som f.eks. ekstra arbejdsbord, værktøjsholder, indlæg til opbevaring af materialer og skraldespand.

Udbytte for virksomheden: › mod på at tage kontakt til universitetet, når man står med relevante udfordringer › kompetencemæssigt løft i form af nye værktøjer og metoder › udvikling af nyt produkt på baggrund af de idéer, de studerende kom med – og dermed styrkelse af virksomheden

SAMARBEJDET HAR STYRKET VIRKSOMHEDEN Samarbejdet gav desuden virksomhedens udviklingspersonale et helt nyt syn på designprocessen.

www.danilift.dk

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012

NEST – unikt erhvervssamarbejde skaber en kreativ rede Mennesker mødes - og komfortabel æstetik opstår! En gruppe studerende på Industriel Design, AAU, deltog i et innovationsforløb, fik kontakt til møbelproducenten KarupPartners, og sammen kreerede de loungemøblet NEST - designet af unge til unge.

Af Søren Gehlert Schmidt

“Et blødt, dejligt, omfavnende loungemøbel til folk, der ikke har så meget plads, førstegangskøbere, studerende.” Sådan betegner Anne-Sofie ”NEST”; et møbel udviklet i et tæt og gensidigt frugtbart samarbejde mellem møbelproducenten KarupPartners, og en gruppe på det daværende 5. semester på Industriel Design-studiet, Arkitektur & Design, som ud over Anne-Sofie består af Lars, Anders, Troels og Ida. Gruppen deltog i et koncentreret innovationsforløb (Innovation Cup) arrangeret af UMT (Udviklingscenter for Møbel og Træ) i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og virksomheder inden for træ- og møbelindustrien - herunder KarupPartners. KarupPartners, som er en møbelproducent, gav gruppen nogle gamle futonmøbler, de kunne skære i, med henblik på at få idéer til hvordan netop dette specielle materiale kunne anvendes til et innovativt og nytænkende koncept. Denne meget håndgribelige tilgang til idéudvikling af et møbel var oplagt, da gruppen skulle udvikle et mere ”realistisk” produkt, da de nåede til 5. semester på deres studie. Det er den del af studiet, hvor det er kutyme at stable et egentligt virksomhedssamarbejde på benene. Projektarbejdet skulle altså foregå som et samarbejde med en konkret virksomhed om et konkret produkt. Svend Christensen fra KarupPartners viste sig at være meget interesseret i gruppens idéer og kom med klare idéer og input fra begyndelsen af processen. Han tilbød selv at lave nogle produktive input, så gruppen sendte tegningerne til ham. KarupPartners ville gerne prøve noget nyt og have nogle unge mennesker til at udvikle et nyt koncept – udviklet af unge til unge. Og nytænkning var, hvad de fik: “Det nye, vi gjorde, var at skippe stellet, som ellers er det typiske ved futonmøbler. Og skabe én selvbærende madras,” siger Ida og tilføjer hurtigt: “Vi er jo halvt ingeniører.” Hvert år i januar måned deltager KarupPartners i en møbelmesse i Köln. Her blev det endelige produkt, designet af gruppen og produceret i Polen af KarupPartners, udstillet – og allerede på dette tidlige stadie vakte NEST opsigt: ved den indledende præsentation af møblet på messen (før det var sat i produktion), ville et tysk par gerne købe det med det samme. Produktet sælges i dag flere steder i Tyskland, og bl.a. gennem COOP, og det

ser ud til, at NEST har ramt målgruppen, som særligt er studerende og jævnaldrende, ganske præcist. GENSIDIG VIDENDELING OG INSPIRATION “Virksomhedskontakten – at køre et realistisk projekt på den måde,” siger Anders, når han skal beskrive, hvad der har været gruppens største gevinst ved samarbejdet omkring NEST. Der var tale om videndeling og inspiration mellem gruppen og KarupPartners. En videndeling, som sikrede det helt rigtige design med de helt rigtige materialer. Og så var det meget positivt for gruppen at få en idé om, hvordan sådan en produktudvikling foregår i virkeligheden. Gruppens medlemmer er ligeledes glade for, at nogen står for formidlingen af produktet, og at man rent faktisk bliver belønnet for sin indsats – det er jo en håndgribelig anerkendelse. Gruppen arbejder stadig sammen med KarupPartners, bl.a. med en version af NEST i ”børnestørrelse”, men også med et nyt koncept til Møbelmessen i Köln. FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: KarupPartners Antal medarbejdere: 3 Beliggenhed: Karup Samarbejdstype: studenterprojekt Varighed: ca. 1 semester (4 måneder) Udbytte for virksomheden: › udvikling af nyt produkt, der er sat i produktion › fortsat samarbejde med de studerende om nye produkter › indblik i målgruppen for de nye produkter Udbytte for de studerende: › mulighed for at arbejde med en konkret problemstilling for en virksomhed › mulighed for at udvikle produkt, der er blevet sat i produktion › gensidig inspiration og videndeling med en virksomhed www.karup-partners.dk

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012 |

Gensidig læring gennem praktikforløb Virksomheden Intelligent Systems A/S i Hadsund sprang i efteråret 2011 for første gang ud i at have en praktikant fra Aalborg Universitet. Det gav ny inspiration til, hvordan virksomheden kan tænke slutkunden endnu mere ind i udviklingen af produkter og løsninger – og praktikanten, Signe Skelgaard, fik et værdifuldt indblik i hverdagen i erhvervslivet.

Niki Nicolas Grigoriou og Signe Skelgaard kan se tilbage på et udbytterigt praktikforløb.

Af Anne Bloksgaard Nielsen

“Jeg havde mødt chefkonsulent på Mariagerfjord Erhvervsråd, Betty Nørgaard Nielsen ved et arrangement på universitetet, hvor hun tilbød at hjælpe os studerende med at finde en praktikplads. Jeg tog kontakt til hende, og hun hjalp med at få en aftale i stand med Intelligent Systems A/S,” fortæller Signe Skelgaard, der netop har afleveret speciale på Aalborg Universitets Produktog Designpsykologi-studie. FOKUS PÅ KUNDENS BEHOV Hos Intelligent Systems A/S, der er et IT-projekt- og konsulenthus inden for intelligente systemer til industriel automation og logistik, energibranchen og sundhedsvæsenet, har man været glade for samarbejdet. CEO Niki Nicolas Grigoriou fortæller: “Vi havde egentlig forestillet os, at Signe skulle lave teknisk produktog prototypeudvikling for os, men som vi lærte hinanden at kende, stod det klart, at hendes kernekompetencer lå inden for nogle mere ”bløde” ting, så hun kom i stedet til at arbejde med bl.a. prototyper på brugervenlige brugergrænseflader til nogle af de systemer, vi arbejder på. Derudover hjalp hun os med at udforme spørgeskemaer til en tilfredshedsundersøgelse samt noget salgsmateriale,” siger han og tilføjer, at det har været yderst givtigt at have Signe Skelgaard til at se med nye øjne på virksomhedens processer og produktudvikling: “Vi er især blevet mere opmærksomme på behovet for ikke blot at tænke kundens behov ind, men også de lag, der ligger længere ude – kundernes kunders kunder, så at sige. Vi har hele tiden haft fokus på at tænke kunden ind i vores produkter, men Signes input har styrket de tanker og givet os nye værktøjer og inspiration til, hvordan vi kan gøre det,” forklarer han. PÅ BESØG I DEN VIRKELIGE VERDEN For Signe Skelgaard har praktikforløbet givet god ballast til den forestående jobsøgning, som hun nu skal i gang med efter afsluttet speciale, der i øvrigt også er skrevet i samarbejde med Intelligent Systems A/S. “Praktikken har været enormt lærerig – jeg vil faktisk sige, at det bør været et must for alle studerende at komme i praktik i løbet af deres uddannelse. Det giver et rigtig godt syn for, hvilke kompetencer jeg kan byde ind med i en virksomhed – men også en ydmyghed over for, hvad universitetet ikke 12

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012

har givet os i forhold til dagligdagen ude i ”det virkelige liv”. Tingene skal gå stærkt, og der er mange opgaver i hverdagen, man er nødt til at lære fra bunden,” siger hun. GERNE FLERE PRAKTIKANTER Hos Intelligent Systems A/S samarbejder man gerne med studerende en anden gang. “En praktikant er jo en ekstra, gratis eller billig arbejdskraft, men det kræver også nogle ressourcer fra os som virksomhed – de er i sagens natur ikke helt selvkørende, men skal introduceres til virksomhedens fagområde og arbejdsgange, og i en lille virksomhed som vores kræver det, at vi laver lidt tilpasninger. Men med de erfaringer, vi har gjort os i dette forløb, kan vi tage mange af de ting i opløbet næste gang. Vi har bestemt mod på at tage en praktikant ind igen, når det passer ind i vores aktiviteter,” afslutter Niki Nicolas Grigoriou.

FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: Intelligent Systems A/S Antal medarbejdere: 9 Beliggenhed: Hadsund Samarbejdstype: studenterpraktik Varighed: 1 semester (3-4 måneder) Udbytte for virksomheden: › opmærksomhed omkring og værktøjer til øget fokus på kundernes behov i produktudvikling › læring om det at have en praktikant › input til prototyper af brugergrænseflade, spørgeskema mm. Udbytte for praktikanten: › indsigt i hverdagen i en virksomhed › overblik over egne kompetencer, og hvor de kan anvendes i en virksomhed › større selvtillid www.intelligentsystems.dk

Peter Tilsted Villesen er nu

ansat hos BILA A/S efter afslutt et eksamen.

Praktik med perspektiver BILA A/S på Mors er et af Skandinaviens største automatiseringshuse baseret på industrirobotter. Virksomheden har i en årrække haft projekt- og praktiksamarbejde med flere studerende fra Aalborg Universitet, og seneste praktikforløb endte yderst vellykket: praktikanten er nu ansat i virksomheden som projektleder.

Af Anne Bloksgaard Nielsen

“Vi bruger praktikforløb med studerende til et meget konkret formål: det handler om rekruttering. Forløbene fungerer som en slags test, hvor de studerende lærer os at kende som virksomhed, og vi omvendt lærer dem at kende, og på den måde får vi set, om deres værdigrundlag passer sammen med vores,” forklarer økonomichef hos BILA A/S, Jens Erik Majgaard. KONKRETE OPGAVER MED ANSVAR Det betyder, at virksomhedens praktikanter helt bevidst bliver præsenteret for ansvarsfulde opgaver i deres praktikforløb. “Vi har haft praktikanter i forskellige afdelinger: mange køres ind som juniorprojektledere, nogle får konstruktørmæssige opgaver, og en har været i HRafdelingen. Mens de er her, får de ansvaret for de opgaver, de sidder med, f.eks. at tegne systemer til kunder. Det nytter ikke at give dem en beskyttet tilværelse - de skal jo snart ud i den virkelige verden i erhvervslivet. Men omvendt er der selvfølgelig altid backup: der sidder en afdelingsleder med det overordnede ansvar, som kan hjælpe og give sparring undervejs,” fortæller Jens Erik Majgaard. FRA PRAKTIK TIL ANSÆTTELSE En af de praktikanter, der har bestået virksomhedens test til fulde, er Peter Tilsted Villesen, der var i praktik hos virksomheden under sin masteruddannelse i Virksomhedsteknologi fra Aalborg Universitet. Han havde tidligere arbejdet hos BILA A/S, mens han holdt et års pause fra studierne efter sit bachelorforløb, og da han skulle søge praktikplads til sit 9. semester og samtidig kunne se, at et samarbejde med BILA A/S kunne byde på relevante udfordringer i forhold til studiet, var det oplagt at indlede et samarbejde. Det endte med at være yderst udbytterigt for begge parter. “I praktikperioden sad jeg fast hos en af BILA A/S’ kunder, en fødevareproducent, hvor jeg lavede en simulering af deres produktionsprocesser med procesoptimering for øje, samt af de meget specifikke udfordringer, de har i form af f.eks. hygiejnehensyn og krav til rengøring. Min opgave var så at komme med et bud på, hvordan nogle af deres processer ville kunne optimeres med hjælp fra BILA A/S. Derudover kunne jeg også bidrage til de dagligdags opgaver i virksomheden – f.eks. kunne jeg komme med input til, hvor de kunne optimere deres processer og

systemer på flere måder end lige den specifikke løsning, jeg arbejdede med,” fortæller Peter Tilsted Villesen og tilføjer: “Praktikforløb er en rigtig god måde at få brugt noget af den teori og de værktøjer, vi lærer på studiet, i praksis. Det giver stor indsigt i, hvordan de ting, man har lært, kan anvendes til at løse problemstillinger – både hos praktikvirksomheden, men også hos deres kunder.” At Peter Tilsted Villesen udførte sine opgaver yderst tilfredsstillende blev understreget, da BILA A/S tilbød ham en ansættelseskontrakt, allerede inden han var færdig med at skrive sit speciale, og han sidder nu hos virksomheden som projektleder. Og hos BILA A/S håber man på, at det i fremtiden bliver endnu lettere at finde frem til de gode medarbejdere. “Vi kan mærke, at vi er ved at blive kendt blandt de studerende, og det er jo første skridt på vejen til samarbejde og i sidste ende vores mål: den gode ansættelse, hvor medarbejder og virksomhed passer sammen!” afslutter Jens Erik Majgaard. FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: BILA A/S Antal medarbejdere: ca. 120 ansatte Beliggenhed: Nykøbing Mors Samarbejdstype: studenterpraktik Varighed: 1 semester (3-4 måneder) Udbytte for virksomheden: › gensidig test af potentiel medarbejder – passer vedkommende til virksomheden? › rekrutteringskanal – øget kendskab til virk somheden blandt de studerende på AAU › ny viden og nye vinkler på opgaver og hverdagen i virksomheden Udbytte for praktikanten: › ansættelse efter endt eksamen › mulighed for at anvende teori og værktøjer i praksis › indsigt i virksomhedens/kundens udfordringer og processer og muligheden for at hjælpe med viden fra studiet www.bila.dk HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012 |

Billedtekst: Lorem ipsum dolor sit amet

, consectetur adipisicing elit,

Esben Kronborg er ma nden bag Feriecenter Slettestran ds enestående mountain bike-ruter i verdensklasse.

FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: Feriecenter Slettestrand Antal medarbejdere: 32 Beliggenhed: Fjerritslev Samarbejdstype: Solution Camp og efterfølgende studenterprojekter Varighed: 7 timer + 1 semester (3-4 måneder) Udbytte for virksomheden: › kontakt til AAU, dels ift. blåstempling af virksomhedens arbejde/koncept og ift. muligheden for yderligere studenter- og forskningssamarbejder › inspiration samt nye vinkler og idéer i tilknytning til projektet › muligheden for at få grupper af studerende til at arbejde med en konkret problem stilling fra virksomheden www.slettestrand.dk

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012

Feriecenteret er godt på vej med udfordren de ruter, der kan give selv garvede ryttere som Esben Kronborg sved på panden.

Mål: Et mountain Slettestrand bike-center i verdensklasse På Feriecenter Slettestrand ved Fjerritslev har indehaverne en drøm: de arbejder på at udvikle feriecenteret til et mountain bike-center af international standard, med alt hvad et mountain biker-hjerte kan begære af udfordrende ruter, teknikbaner, værksted og vaskefaciliteter – og naturligvis kost og logi til rytterne og deres familier. Nu er drømmen måske på vej til at blive virkelighed – bl.a. med en hjælpende hånd fra Aalborg Universitet. Af Anne Bloksgaard Nielsen

Direktør for Feriecenter Slettestrand, John Kronborg fortæller: “Vi har allerede en række gode ruter og tilbud til mountain bike-ryttere og har i virksomheden fire eksperter, der selv har kørt mountain bike på internationalt niveau. Vi tiltrækker ryttere fra f.eks. Norge og Sverige, men vi vil gerne udvikle konceptet endnu mere og lave en slags satellitgård i tilknytning til Feriecenteret, der skal fungere som center for mountain bike-rytterne med alle de faciliteter, de har brug for – inklusive faciliteter og aktiviteter for deres familier, der også skal have et godt ophold, mens mor eller far er ude at køre.” NYE VINKLER PÅ EKSISTERENDE KONCEPT Virksomheden har indsendt en ansøgning til RealDanias midler til udvikling af potentialerne i yderområderne i Danmark, og ansøgningen er en af 25, der er kommet igennem første nåleøje og har fået ekstra midler til optimering af projektbeskrivelsen. “Vi er kommet rigtig godt i gang med konceptet og projektbeskrivelsen, og i den forbindelse er det naturligt for os at indlede et samarbejde med Aalborg Universitet, der kan bidrage med nye vinkler, og som jo har et rigtig godt renommé i forhold til at tilbyde deres ekspertise til virksomheder,” siger John Kronborg. Første skridt i samarbejdet var en Solution Camp i februar 2012, hvor virksomheden fremlagde projektbeskrivelsen for 23 studerende, der i fællesskab med virksomhedens repræsentanter arbejdede med idéudvikling og nye input til, hvordan konceptet kan udvikles. Efterfølgende har tre grupper af studerende desuden lavet semesterprojekt i samarbejde med Feriecenter Slettestrand. HAVDE IKKE TID TIL PAUSER John Kronborg er yderst tilfreds med udbyttet af Solution Camp’en. “Det er fænomenalt godt og inspirerende at arbejde sammen med en flok studerende, der er så engagerede, disciplinerede og motiverede – i pausen skulle de nærmest sparkes til at tage en kop kaffe og noget kage, fordi de var så godt i gang,” fortæller han med et smil. “Solution Camp’en har givet os rigtig gode og vigtige input på en yderst kvalificeret måde. De studerende er vante til at arbejde analyserende og struktureret – nogle af grupperne afleverede konkrete forslag til, hvad kon-

John Kronborg, direktø

r for Feriecenter Slettestra nd.

ceptet kan indeholde yderligere, og der kom masser af nye idéer og vinkler frem, som vi aldrig selv ville have fået øje på. Det er ikke sikkert, vi i sidste ende kan bruge idéerne direkte, men det har åbnet vores øjne for nye elementer og input udefra. Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, at projektet ikke lukker sig om sig selv – vi har selv stor ekspertise på det her område, men det betyder jo ikke, at andre, der ikke er eksperter i mountain bike, ikke kan komme med rigtig gode input!” understreger han. PÅ VEJ MOD NYE SAMARBEJDER De tre grupper af studerende, der har skrevet projekt om virksomheden, skal til eksamen midt i juni 2012 og skal derefter præsentere deres resultater for Feriecenter Slettestrand. “Vi håber selvfølgelig på at få rigtig mange gode ting ud af det, som vi vil kunne inddrage i vores ansøgning til RealDania. Og så er vi blevet gjort opmærksom på muligheden for at få en studerende i praktik hos os, så hvis der skulle være nogle helt konkrete idéer i et af projekterne, som vi vil kunne implementere direkte, overvejer vi at tage en af de studerende ind som praktikant for at få dem ført ud i livet – det vil være oplagt, at en af ophavsmændene får lov at føre idéerne helt til dørs, hvis det bliver aktuelt,” siger John Kronborg, der heller ikke lægger skjul på, at samarbejdet med universitetet også giver virksomhedens koncept et kvalitetsstempel. “Det er da klart, at det er en blåstempling af vores arbejde og koncept, at vi kan vise, at vi har et formaliseret samarbejde med Aalborg Universitet. Det er heller ikke utænkeligt, at det allerede har været tungen på vægtskålen i forhold til RealDania, hvor vi jo kom igennem første nåleøje. Det giver vores arbejde en ekstra dimension, at vi har folk udefra, om det så er fra Aalborg Universitet eller internationale mountain bike-eksperter, til at se på og evaluere vores koncept, så vi hele tiden optimerer det,” understreger John Kronborg. Og står det til ham, ender samarbejdet med Aalborg Universitet ikke her. “Vi er en virksomhed, der hele tiden udvikler os, og både i forhold til vores mountain bikekoncept og hele dimensionen med vores handicapturisme kunne der ligge potentiale for yderligere samarbejde med både studerende og forskere. Vi har fået etableret et formaliseret samarbejde med AAU Matchmaking, så vejen til universitetet er helt åben fremover. Vi vil givetvis vende tilbage, når vi har nogle relevante problemstillinger,” afslutter han. HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012 |

Ny luft under vingerne Global Wind Power i Thisted, der er en af verdens førende projektudviklere inden for vindmølleprojekter, samarbejder løbende med Aalborg Universitet. I begyndelsen af 2012 deltog virksomheden for første gang i en Solution Camp – et arrangement, der bl.a. har givet medarbejderne ny luft under vingerne på deres møder.

Af Anne Bloksgaard Nielsen

“Jeg havde hørt om Solution Camp i et tidligere job og syntes, at det lød som en rigtig spændende arbejdsform, som vi gerne ville prøve,” fortæller Jette Bust Facius, HR-konsulent hos Global Wind Power. “Vi tog kontakt til vores lokale matchmaker på Thy Erhvervsråd og fik derigennem kontakt til Jacob Dronninglund Knudsen på AAU Matchmaking, som hjalp os med at finde nogle studerende, der kunne hjælpe os med vores udfordring; nemlig at få idéer til, hvordan vi kan anvende interaktiv læring i undervisningen af vores medarbejdere,” tilføjer hun. Det førte til, at omkring 35 studerende fra medialogi-studiet en dag i februar 2012 mødtes med fem af virksomhedens medarbejdere til 7 timers inspirerende, idérigt og intensivt arbejde. MED PÅ BEATET “Vi fik til fulde indfriet vores forventninger om at få nye, friske øjne på vores problemstilling, og det var enormt inspirerende at komme i selskab med en flok unge, idérige mennesker, der har en viden om det her felt, så vi næsten følte os sat af. Udviklingen inden for interaktive medier går enormt stærkt, og det var lidt af en ahaoplevelse, hvor meget der egentlig kan lade sig gøre nu. Det er meget tydeligt, at for at være med på beatet er vi nødt til at spørge dem til råds, der er det – og det er de studerende i høj grad!” siger Jette Bust Facius. Ud over de nye idéer og viden om mulighederne inden for interaktive læringsredskaber, har Solution Camp’en også givet Global Wind Powers medarbejdere udbytte på et andet plan: deltagerne fik nemlig en række metoder og procesværktøjer med i bagagen, der kan bruges i det daglige arbejde. “Det var enormt lærerigt at arbejde med Den Kreative Platform, og det har bestemt givet os nye idéer til, hvordan man kan gribe tingene an, når vi i fællesskab arbejder med problemstillinger i virksomheden – vi bruger f.eks. nogle af de værktøjer og metoder, vi lærte om på camp’en, på workshops og afdelingsmøder,” forklarer Helle Kristensen, HR-koordinator hos Global Wind Power, der var en af deltagerne på dagen. NY VIDEN – OG BASIS FOR REKRUTTERING Ud over deltagelsen i Solution Camp’en har Global Wind Power løbende samarbejde med praktikanter og grupper af studerende fra Aalborg Universitet, og Helle Kristensen

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012

er ikke i tvivl om vigtigheden af at have et tæt samarbejde med universitetet. “I tilgift til de faglige indspark og nye vinkler på vores problemstillinger, giver det os en stor viden om, hvad der rører sig på universitetet. Bl.a. får vi et mere nuanceret billede af de uddannelser, der findes – der er jo efterhånden mange forskellige varianter af f.eks. en cand.merc.-uddannelse, og viden om herom er værdifuldt, når vi skal ud at rekruttere nye medarbejdere. Og så giver praktik- og projektforløb os også mulighed for at se, om nogle af de studerende, vi samarbejder med, kunne være en potentiel trainee, så der er bestemt også et rekrutteringsperspektiv i det,” afslutter hun.

FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: Global Wind Power Antal medarbejdere: 120 Beliggenhed: Thisted (hovedsædet), afdelinger i Herning, Tyskland, Frankring, Rumænien og Bulgarien Samarbejdstype: Solution Camp Varighed: 7 timer Udbytte for virksomheden: › nye nyttige projektværktøjer › spændende idéer og input fra studerende omkring konkret problemstilling › indblik i, hvad der rører sig på universitetet ift. ny viden og uddannelser www.globalwindpower.dk

Nye idéer på Knivholt Hovedgaard “Vi var alle dybt imponerede over det engagement, de studerende viste!” Så kontant lyder udmeldingen fra formand for Brugerrådet på Knivholt Hovedgaard, Erik Andersen, når han skal beskrive virksomhedens deltagelse i en Solution Camp med studerende fra Aalborg Universitet.

Af Anne Bloksgaard Nielsen

Den smukke Knivholt Hovedgaard nær Frederikshavn danner året rundt rammen om en lang række aktiviteter med fokus på levende formidling af historie, arkitektur, kultur og natur. En lang række foreninger har hjemme i de enestående historiske bygninger, og området summer hver dag af de mange besøgende i alle aldre – alene i 2011 besøgte op mod 65.000 gæster stedet. INTENSIV IDÉUDVIKLING Erik Andersen fortæller: “Vi stod i 2011 med den meget konkrete udfordring, at vi gerne vil have lavet en ny gårdsplads, der dels er mere publikumsvenlig og dels går mere i tråd med de gamle herregårdsbygninger end den nuværende. Vi havde selv nogle tanker om, hvordan det kunne gøres, men ville gerne have andre briller på det også. Derfor tog vores bestyrer Olav Madsen kontakt til Aalborg Universitet, som foreslog os at lave en Solution Camp omkring problemstillingen,” siger han. Det førte til, at omkring 20 studerende fra en bred vifte af studieretninger i november 2011 kom på besøg på Knivholt Hovedgaard. Efter en kort rundvisning på herregården og i området omkring sprang studerende og repræsentanter fra Knivholt Hovedgaard ud i syv timers intensiv og hæsblæsende idéudvikling, der mundede ud i en lang række konkrete idéforslag til ny udformning af gårdspladsen, herunder også forslag til, hvordan nye medier som smart phones kan tænkes ind i, hvordan de besøgende guides rundt på stedet. GIK PÅ MED KRUM HALS Erik Andersen og de andre deltagere fra Knivholt Hovedgaard er meget imponerede over de studerendes indsats. “Det var noget af en oplevelse! De studerende kom med en helt anden indgangsvinkel til tingene, og vi var alle dybt imponerede over det engagement, de viste, og den måde, de gik til opgaven med krum hals på. Da de kom, vidste de fleste ikke engang, hvad Knivholt Hovedgaard var, men da de tog herfra, var de nærmest eksperter. Vi kender jo selv stedet godt og er måske lidt traditionelle, så det var rigtig godt at se og høre, hvad nogle, der ikke på forhånd kendte til stedet, kunne få af idéer og forslag til, hvad vi kunne gøre. Vi skal hele tiden forny os, og for at gøre det er det vigtigt at få friske øjne på, hvad vi går og laver,” siger Erik Andersen og tilføjer:

“Dagen har givet os en lang række idéer, vi nu skal have set nærmere på, og som afgjort kommer med i den endelige afgørelse af, hvordan gårdspladsen skal udvikles. Der er ingen tvivl om, at de studerende kommer til at have sat et betragteligt fingeraftryk på den løsning, vi vælger!” KONKRETE FORSLAG TIL NYE TILTAG Solution Camp’en førte også til, at to studerende i foråret 2012 lavede projekt i samarbejde med Knivholt Hovedgaard, og Erik Andersen understreger, at man også i fremtiden vil tænke samarbejde med Aalborg Universitet ind i virksomhedens udvikling. “Vi er hele tiden i gang med projekter om forskellige ting heroppe, og jeg er sikker på, at med den gode oplevelse, vi her har fået, hvor vi har set den overordentligt engagerede og positive tilgang, de studerende møder op med, så kommer vi helt sikkert til at samarbejde med studerende fra AAU igen!” afslutter han.

FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: Knivholt Hovedgaard Antal medarbejdere: ca. 10 Beliggenhed: Frederikshavn Samarbejdstype: Solution Camp Varighed: 7 timer Udbytte for virksomheden: › konkrete, anvendelige projektforslag til ny anvendelse af gårdspladsen › indblik i, hvad studerende fra AAU kan byde på › oplevelsen af, hvordan de studerende kunne komme med talrige spændende idéer og tanker om stedet og brugen af det www.knivholt.dk

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012 |

nriksen stensen og Felix He Sofie Bøgelund Kri rring i fremtiden. Hjø sig at arbejde i kan begge forestille

På rundtur i mulighedernes arbejdsplads 30 studerende fra et bredt udsnit af Aalborg Universitets uddannelser var mødt friske og veloplagte op, da AAU Matchmaking i samarbejde med Karrierecentret og Hjørring ErhvervsCenter den 24. april 2012 afholdt Tour de Hjørring, hvor de studerende kunne komme på rundtur til en række virksomheder i Hjørring.

rring de Hjø Tour

Af Anne Bloksgaard Nielsen

Turen startede ved NOVI klokken 8 tirsdag morgen, og allerede fra start gik snakken blandt de mere end 30 håbefulde studerende i bussen, om løst og fast men mest om dagens primære emner: jobsøgning, mangel på arbejdspladser til akademikere – og om der mon er så langt til Hjørring, som man kunne tro? Dagens program bød på et bredt udsnit af de virksomhedstyper, Hjørring Kommune kan byde på: serviceerhverv (TARGIT A/S), offentlige virksomheder (Forsvaret og Hjørring Kommune), samt specialiserede fremstillingsvirksomheder (Novo Nordisk), så der var noget for enhver smag og studieretning. Hver virksomhed fik lejlighed til at holde et oplæg om virksomheden og de studerendes muligheder for ansættelse, praktiksamarbejde eller projektforløb, hvorefter de studerende kunne tale med virksomhedsrepræsentanterne på tomandshånd. En af deltagerne på rundturen, Nikolaj Rahmberg, der læser Kemi på 10. semester, var taget med i håbet om, at dagen kunne hjælpe ham til et netværk, der måske i fremtiden kunne føre til et arbejde. “Jeg håber på at få nogle gode kontakter ud af det. De virksomheder, vi skal besøge, er ikke som sådan direkte rettet mod kemi, men de har kontakter til noget inden for området. Jeg er primært med på grund af Novo Nordisk – den afdeling,

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012

de har her i Hjørring, arbejder med nåleproduktion, men det betyder ikke, at man ikke kan få netværkskontakter inden for virksomheden, der måske kan hjælpe en videre til andre afdelinger,” sagde han ved dagens begyndelse. FORSVARET – ET GODT STED AT ARBEJDE Hos dagens første stop, Forsvaret, havde man et helt klart mål med at deltage i Tour de Hjørring. “Folk har ofte en opfattelse af Forsvaret som et ”lukket land”. Et arrangement som dette giver os en mulighed for at fortælle om Forsvaret som civil arbejdsplads – f.eks. i forhold til, hvordan vi er med på beatet og går meget op i medarbejdernes personlige og faglige udvikling. Vi vil som så mange andre også gerne have fat i de dygtige medarbejdere, så for at kunne trække dem fra Aalborg til Hjørring, er vi nødt til at komme ud og vise de studerende, at vi er en stor virksomhed, der også har brug for højtuddannet arbejdskraft – og ikke mindst at vi er en god arbejdsplads,” siger Anette Thomsen, der er HRkonsulent ved Forsvarets Personeltjeneste. TÆNK PÅ OS, NÅR I SØGER ARBEJDE! Næste stop på turen var IT-virksomheden TARGIT A/S, der er blandt verdens førende inden for BI (Business Intelligence) software. Her fortalte administrerende direktør Morten Sandlykke de studerende om TARGIT A/S som virksomhed og ikke mindst ambitionen om kraftig

global vækst og ekspansion i de kommende år – og dermed forøgelse af medarbejderstaben. “Jeg håber, I alle vil sende os en tanke, når I skal ud at have en karriere,” sagde han og lagde samtidig vægt på, at TARGIT A/S tager mange forskellige kompetencer ind, lige fra cand. merc. og marketing over IT-ledelse og softwareudvikling med syn for brugervenlighed. STUDERENDE LIGGER INDE MED UNIKKE EVNER Efter et stop ved Hjørring Bibliotek i Metropol i hjertet af Hjørring, gik turen til Hjørring Kommune. Her tog organisationskonsulenter inden for HR, Louise Gordon Sørensen og Pia Rosenkvist imod, og også her var der bud efter de studerende, både som arbejdskraft og som samarbejdspartnere i studietiden. “Akademikere kan udføre alle arbejdsopgaver i Hjørring Kommune. I har en unik evne til at sætte jer ind i og arbejde med store, komplekse tekster og opgaver, som ingen andre har!” sagde Louise Gordon Sørensen og kom med en klar opfordring til alle om at følge med i de opslag om ledige jobs, praktikpladser og projektforslag, som kommunen løbende lægger på sin hjemmeside. Borgmester i Hjørring, Arne Boelt kiggede også forbi og understregede, at der om meget få år vil være hårdt brug for højtuddannet arbejdskraft i området, og at kommunen hele tiden gør en indsats for at være et attraktivt sted at bo og arbejde. “Vi vil gøre vores yderste for at gøre os ”lækker” og have attraktive arbejdspladser. Om bare 2-3 år har vi hårdt brug for jer!” lød budskabet fra borgmesteren. Han understøttede således byrådsmedlem Daniel Rugholms oplæg på Hjørring Bibliotek tidligere på dagen, hvor han fortalte om den store indsats, kommunen gør for at være et attraktivt sted at bo: der satses markant på at udbygge og forbedre kommunens tilbud inden for attraktive boliger, kultur- og sportstilbud, skoleog pasningsordninger samt handelsmuligheder – for bare at nævne nogle få indsatsområder. HJØRRING ER IKKE SÅ LANGT VÆK Inden dagens sidste stop gjorde to af deltagerne, Felix Henriksen, der går på 8. semester på uddannelsen Politik

& Administration, og Sofie Bøgelund Kristensen, der går på 10. semester på Development and International Relations, status over dagens forløb. “Jeg tog med i dag, fordi der jo ikke er så mange jobs at gå efter, så man må være med, hvor de er. Desværre er der heller ikke heroppe ret mange ledige stillinger– jeg ville rigtig gerne ind til Forsvaret, men de har jo ansættelsesstop. Det var rigtig fint at høre om TARGIT A/S - de er en rigtig spændende virksomhed, som gerne vil udvide og derfor også har nogle stillinger at gå efter,” sagde Sofie Bøgelund Kristensen. Felix Henriksen samtykker: “Jeg er også med for at se, hvilke jobs der kan være uden for Aalborg, og jeg har i hvert fald fået syn for, at det ikke ville være så slemt at flytte til Hjørring, som nogle måske synes. Det er ikke så langt ude på landet, som man tror,” siger han med et smil. NETVÆRK OG ERFARINGSUDVEKSLING Dagen afsluttedes med oplæg og rundvisning i Novo Nordisks top-automatiserede nåleproduktionsfabrik, hvorefter turen igen gik sydpå mod Aalborg. Nikolaj Rahmberg kunne se tilbage på en udbytterig dag. “Jeg har fået en masse visitkort med gode kontakter og en viden om, hvad der skal til for at få en fod inden for hos Novo Nordisk. Jeg vil bestemt anbefale andre at tage med på en tur som denne – man lærer meget om området og de deltagende virksomheder, og så er det rigtig godt at udveksle erfaringer med de andre om, hvordan de griber jobsøgningen an. Der er studerende fra flere forskellige semestre her, så man har forskellige tilgange til det. Især er det en fordel, at der også var en del færdiguddannede med – det gav indsigt i en anden og snart yderst relevant indgangsvinkel til jobsøgning!” siger han tilfreds. AAU Matchmaking afholder løbende busture til de nordjyske kommuner – hold øje med arrangementskalenderen på match.aau.dk for at se, hvornår den næste løber af stabelen.

FAKTA OM TOUR DE HJØRRING Stop på turen: Forsvaret TARGIT A/S Hjørring Kommune Novo Nordisk Arrangører: AAU Matchmaking Karrierecentret, AAU Hjørring ErhvervsCenter Borgmester Arne Boelt fortalte om, hvad Hjørring Kommune har at byde på som sted at bo og arbejde.

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012 |

Som ringe i vandet Da ekstern matchmaker for Randers Kommune, Kristian Kindtler og intern matchmaker for Institut for Planlægning på Aalborg Universitet, Henrik Riisgaard mødtes ved Matchmakingkonferencen i september 2011, var det nærmest skæbnen, der ville det – en fælles interesse for erhvervsudvikling og naturforvaltning er nu blevet starten på et strategisk samarbejde, der vil gavne både universitetet og kommunen i mange år fremover. Af Anne Bloksgaard Nielsen

Det stod hurtigt klart for de to matchmakere, at den fælles interesse kunne udmøntes i et samarbejde mellem Aalborg Universitet og projektet ”Planet Randers”, som Kristian Kindtler er administrativ projektleder for hos Randers Kommune. Planet Randers-projektet er en udvikling af Randers Regnskov til at blive verdens største zoologiske oplevelsescenter med en mission om at bevare og fremme den globale biodiversitet. Et af formålene med projektet er således at skabe et stort udendørs natur- og formidlingsområde, der bl.a. skal underbygge bevarelsen af gamle danske husdyrracer og afgrøder. Når Planet Randers er færdigt, er det planen, at centeret skal kunne tiltrække ca. 1 mio. besøgende om året.

til det traditionelle praktiksemester – vel at bemærke et alternativ, der også samtidig ville kunne åbne op for samarbejde med andre studerende på tværs af specialiseringsområder. Lektor og semesterkoordinator Martin Lehmann fortæller: “Nogle af vores studerende ville gerne have mulighed for at vælge praktikken fra, men alligevel have mulighed for at lave et intensivt, langt arbejdsprojekt på det pågældende semester. Derfor havde vi brug for en partner med nogle aktiviteter og udfordringer, der ville kunne danne basis for velfunderede cases og problemstillinger på tværs af uddannelserne, som de studerende kunne lave projekt om på det pågældende semester.”

KÆMPE POTENTIALE “Det er et meget stort projekt, der naturligvis kommer til at stille nogle krav til Randers’ udvikling, f.eks. i form af infrastruktur, logistik og kapacitet til at tage sig af de mange gæster. Samtidig betyder det en ændring fra et erhvervsliv præget af traditionel industri og handel til en ny form for erhverv – der er et kæmpe oplevelsesøkonomisk potentiale i projektet. Vi vil gå fra at være en by med en succesfuld turistattraktion, Randers Regnskov, til at være et internationalt oplevelsesøkonomisk fyrtårn, så det er klart, at der er mange ting, der skal undersøges og udvikles hen ad vejen. Derfor er det også naturligt for os at søge samarbejde med universitetet,” fortæller Kristian Kindtler entusiastisk.

Dén rolle viste Planet Randers sig at være perfekt til at udfylde, da projektet vil kunne tilbyde en bred vifte af problemstillinger til de veluddannede studerende. “Vi håber på at kunne få samarbejde med studerende fra mange forskellige studieretninger. Vi har jo både udfordringer ift. den fysiske planlægning som byplanlægning og infrastruktur og ift. bygningskonstruktion i forbindelse med det nye, store center, og vi kan få brug for oplevelsesøkonomer, marketingstuderende og kommunikationsstuderende – for blot at nævne nogle få. Der er et enormt potentiale i det her som platform for løbende samarbejder med studerende,” siger Kristian Kindtler.

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF FAGOMRÅDER Og mødet med Henrik Riisgaard viste sig at være den perfekte indgang til dette samarbejde: ud over den rent personlige interesse, som Henrik Riisgaard havde i projektet, havde underviserne på Institut for Planlægning nemlig i længere tid søgt efter en mulighed for at give deres studerende på 3. semester (semesteret lige inden det afsluttende specialesemester) af instituttets masteruddannelser mulighed for at vælge et alternativ

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012

FØRSTE AF MANGE SAMARBEJDER Første samarbejde er allerede gennemført. I foråret 2012 arbejdede en gruppe studerende fra den internationale uddannelse Environmental Management and Sustainability Science på et projekt, hvor de så på, hvorfor en virksomhed som Danish Crown Friland, der er Danish Crowns afdeling for økologisk kødproduktion, samarbejder med Randers Regnskov for at bevare de gamle danske husdyrracer. “Det var et rigtig spændende og vellykket projekt, der netop understøtter idéen om tværfaglighed i projekterne. De fem studerende havde forskellige nationale og uddannelsesmæssige baggrunde men samledes om vores lokale problemstilling – med et rigtig godt resultat. Det er blot det første af forhåbentlig mange samarbejder – vi regner med, at Planet Randers løbende kan rumme alt fra studenterprojekter og praktik til, med tiden, forskningsprojekter. Vi har fået taget hul på samarbejdet gennem mit møde med Henrik, og så lader vi ringene spredes – vi bygger samarbejder og lader dem blive til flere hen ad vejen,” afslutter Kristian Kindtler.

FAKTA OM SAMARBEJDET Organisation: Planet Randers, herunder Randers Kommune, Randers Regnskov og andre projektpartnere Beliggenhed: Randers Samarbejdstype: strategisk anvendelse af studentersamarbejde Varighed: løbende www.planetranders.dk

Udbytte for organisationen: › adgang til studerende fra en bred vifte af fagområder på AAU › strategisk samarbejde med Aalborg Universitet › faglige input til projektets mange aspekter Udbytte for de studerende: › fagligt velfunderet alternativ til praktikforløb på 3. semester af masteruddannelsen › mulighed for at udvide det personlige netværk med forskellige projektpartnere › opstartsfrustrationer ved projektstart fjernes, da der foreligger en stor mængde data og problemformuleringer, som de studerende kan tage udgangspunkt i, når projekter skal planlægges

Matchmaker møder matchmaker Matchmakingkonferencen, som AAU Matchmaking afholder hvert år i september, er stedet, hvor interne og eksterne matchmakere samles med en række forskere og erhvervsfolk for at diskutere stort og småt om samarbejde mellem universitet og erhvervsliv – og ikke mindst for at netværke for at finde nye potentielle samarbejdspartnere.

Af Anne Bloksgaard Nielsen

Ved siden af et fagligt program med fokus på Matchmakings tilbud og erfaringer fra både interne og eksterne matchmakere, er det bærende element i konferencen ”networking”, og som det fremgår af modstående artikel, er det somme tider tilfældighedernes spil, der sætter de rigtige folk sammen og skaber et unikt samarbejde. Kristian Kindtler fortæller: “Musikken var aldrig kommet til at spille, hvis det ikke var for Matchmakingkonferencen. Det vigtigste ved sådan et arrangement er uden tvivl den ramme, der skabes for networking.” Og Henrik Riisgaard samtykker: “Jeg tror ikke, jeg ville være stødt på Kristian Kindtler, hvis det ikke havde været for det her seminar. Og de personlige relationer og møder

er vigtige, når der skal skabes nye samarbejdsflader. Top-down-modellen har sin berettigelse, men jeg tror mere på personbårne initiativer, der spirer op nedefra og spreder sig som ringe i vandet.” I 2011 havde AAU Matchmaking for første gang inviteret deltagerne med på rundtur i AAU’s bygninger i Aalborg Øst. “I stedet for kun at møde personerne, gav det en ekstra dimension til konferencen, at dag 1 foregik på campus. Man kunne føle rummene, opleve de fysiske rammer, møde de studerende og se deres grupperum,” siger ekstern matchmaker Henrik Dam fra Hjørring ErhvervsCenter.

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012 |

DET FÅR DU GENNEM ET FORSKNINGSSAMARBEJDE: FORSKNINGSBASERET DOKUMENTATION FOR PRODUKTER ADGANG TIL EKSPERTHJÆLP TIL ANALYSER, MÅLINGER OG TEST AF PRODUKTER

MULIGHED FOR AT VÆRE MED TIL AT SKABE FREMTIDENS PRODUKTER, VIDEN OG TEKNOLOGIER I SAMARBEJDE MED FORSKERNE

ADGANG TIL DEN NYESTE VIDEN OG FORSKNING

TÆTTE BÅND TIL UNIVERSITETETS EKSPERTER

VIDENDELING OG ERFARINGSUDVEKSLING

METODER OG VÆRKTØJER TIL INNOVATION

ADGANG TIL DE NYESTE LABORATORIER MULIGHED FOR AT HOLDE FINGEREN PÅ PULSEN AF UDVIKLINGEN INDEN FOR DIT FAGOMRÅDE

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012

NETVÆRK TIL FORSKERE OG ANDRE VIRKSOMHEDER INDEN FOR DIT FELT

Forskningssamarbejde Et forskningssamarbejde giver din virksomhed adgang til den nyeste viden inden for dit felt. Aalborg Universitet råder over en bred vifte af forskere og forskerstuderende, der er parate til at indlede et samarbejde med virksomheder, hvad enten det drejer sig om konsulentydelser, længerevarende forskningsprojekter eller ph.d.-samarbejder. Varigheden og indholdet af forskningssamarbejdet kan variere alt efter behov, og vi gør en stor indsats for at finde en samarbejdsform, der passer til den enkelte virksomheds problemstilling.

KONSULENTYDELSER Hvis en virksomhed står med konkrete opgaver eller udfordringer, eksempelvis i form af målinger, rådgivning eller produktudvikling, er der mulighed for at få adgang til AAU’s forskere på konsulentbasis og trække på dem i netop det omfang, der er behov for. Gennem universitetets konsulentydelser er der således mulighed for at få adgang til højt kvalificerede eksperter, der kan hjælpe med såvel rådgivning som løsning af konkrete opgaver. Betalingen sker på timebasis, og virksomheden besidder alle rettigheder til de resultater (produkter, analyser mv.), der udarbejdes i løbet af samarbejdet. FORSKNINGSPROJEKT Et forskningsprojekt i samarbejde med universitetets forskere er et længerevarende forløb med fokus på innovation, udvikling eller problemløsning i en specifik virksomhed eller inden for et specifikt fagområde. Forløbet planlægges af virksomheden og de tilknyttede forskere i fællesskab, så alle behov tilgodeses. Således målrettes forskningen de specifikke problemstillinger, som virksomheden står over for til hverdag, samtidig med at forskerne opnår ny viden og stilles nye udfordringer gennem virksomhedens erfaring.

Forskningsprojekter fører ofte til konkrete resultater i form af f.eks. ny viden, patenter, prototyper eller udviklingsmodeller, og den løbende kontakt mellem forskere og medarbejdere i virksomheden sikrer, at der hele tiden tilføres ny viden, og at de erfaringer, der skabes i projektforløbet, bliver delt. ERHVERVSPHD ErhvervsPhD-ordningen giver en virksomhed mulighed for at få en forskerstuderende tilknyttet i de tre år, som ph.d.-uddannelsen varer, og dermed få chancen for at ansætte en af universitetets dygtigste studerende, der vil arbejde målrettet med virksomhedens relevante problemstillinger og udfordringer. Et ErhvervsPhD-samarbejde medfører en række faglige fordele som f.eks. adgang til den store viden, som universitetet besidder, samt den forskning, som den studerende foretager i løbet af uddannelsen. Samtidig vil det være en oplagt mulighed for at forme en mulig fremtidig medarbejder, da den ph.d.-studerende gennem forløbet vil få stor indsigt i den pågældende virksomhed og branche.

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012 |

FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: Provital Solutions A/S og partnerne bag (Kaj Larsen VVS, Løkken Spa & Pool, Cometas A/S) Antal medarbejdere: Provital Solutions A/S: 1 Kaj Larsen VVS og Løkken Spa & Pool: ca. 25 Beliggenhed: Løkken

Udbytte for virksomheden: › ny viden om virksomhedens styrker og potentialer › sparring omkring samt modeller og værktøjer til forretningens udvikling › input til strategiske overvejelser og konkrete tiltag og aktiviteter til gavn for virksomhedens udvikling Læs mere på www.provital.dk

Samarbejdstype: netværksprojekt Varighed: 2 X 2 år

“

Hvis en virksomhed skal leve, skal der penge igennem, og man er nødt til at tænke over, hvordan man skaffer kunder. Det har forløbet her hjulpet os med. Paw Juul, teknisk chef, Provital Solutions A/S

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012

Innovativ forretning på innovativt produkt At lave god forretning er ikke bare et spørgsmål om at have et godt produkt. Det handler også om at kende markedets potentialer og faldgruber – og ikke mindst virksomhedens egne styrker og potentialer. Dette er blot nogle af de ting, partnerne bag virksomheden Provital Solutions A/S er blevet klogere på gennem et fire-årigt projektforløb med Internationalt Center for Innovation (ICI) på Aalborg Universitet.

Af Anne Bloksgaard Nielsen

Paw Juul, teknisk chef hos Provital Solutions A/S, fortæller: “Vi havde i Kaj Larsen VVS ApS og Løkken Spa & Pool i nogen tid arbejdet med et nyt rensningssystem til poolvand, og da jeg og Ole Hjørringgaard, direktør for Kaj Larsen VVS ApS, i 2007 mødte Peter Lindgren fra ICI ved et kursus om Blue Ocean-forretningsstrategi, opstod idéen til at lave et projekt omkring produktet.” Traditionelt bruger man sandfiltre til rensning af vand i spabade, svømmehaller og pools, men hos Kaj Larsen VVS ApS og Løkken Spa & Pool var man begyndt at arbejde med en helt ny måde at filtrere vandet på ved hjælp af membraner. Det nye system kan reducere vandforbrug, energiforbrug, pladsforbrug, driftsomkostninger og vedligeholdelse – og lever samtidig op til kravene om vandkvalitet i spabade, pools og offentlige svømmehaller. Filtersystemet har derfor stort potentiale i en tid, hvor bæredygtighed og miljøvenlighed er i fokus, men det er som bekendt altid svært at komme ind på et etableret marked med et nyt produkt. DEN ANDEN VERDEN SKAL OGSÅ MED Peter Lindgren foreslog at søge tilskud fra det dengang nyoprettede ICI, og sammen med en række samarbejdspartnere fik Løkken-virksomheden tilskud til et netværksprojekt, der skulle se på udvikling af forretningsmodeller omkring det nye, innovative produkt. Projektet blev forankret i Provital Holding ApS, senere Provital Solutions A/S, med Paw Juul i spidsen. Han kan nu se tilbage på et givtigt og inspirerende forløb. “Det har været enormt interessant at deltage i projektet. Det har absolut åbnet mine øjne for værdien af at arbejde med forretningsmodeller. Som ingeniør vil jeg gerne sidde med næsen nede i selve systemet og membranerne, men jeg har fået syn for, at der er en anden, overordentligt spændende verden, hele forretningsdelen, som også skal følge med. Hvis en virksomhed skal leve, skal der penge igennem, og man er nødt til at tænke over, hvordan man skaffer kunder. Det har forløbet her hjulpet os med,” forklarer Paw Juul.

Paw Juul, teknisk chef

hos Provital Solutions

MODELLER FOR FORRETNING Gennem projektet har partnerne bag Provital Solutions A/S arbejdet med den såkaldte Osterwalder-model, der har hjulpet med at give overblik over eksempelvis kundegrundlag, produktpotentialer, omkostninger vs. indtjening, og hvilke kompetencer og markeder man bør satse på. Gennem processen har virksomheden og partnerne bag været igennem fire udgaver af modellen, og jævnlige evalueringer har vist, hvor virksomheden bevæger sig hen i forhold til de opsatte mål, og hvilke nye retninger man kunne gå i. Projektet har således hjulpet deltagerne med overordnede strategiske overvejelser, men også med de konkrete tiltag, der kunne gøres for at føre dem ud i livet: “En del af forløbet bestod f.eks. af tre workshops, hvor vi arbejdede med potentielle kunder for vores nye filtre. Vi havde på forhånd forestillet os, at det var svømmebadene, vi skulle ud at have fat i, men gennem arbejdet på workshops’ene fandt vi ud af, at der reelt er mange flere lag af personer involveret, og også hvem de specifikt er: rådgivere, kommuner, slutkunder, installatører osv. Vi fik hjælp til at opstille nogle lister over potentielle kontaktpersoner og begyndte endda at ringe til nogle af dem under workshoppen for at få taget hul på den del af arbejdet,” fortæller Paw Juul. “Generelt set har det været rigtig god sparring, og man lærer bestemt en masse i sådan et projekt – både om selve modellerne men også om, hvordan man skal og kan arbejde med tingene for at få det implementeret. Forskningsbaseret viden er jo ikke et færdigt værktøj, man kan tage direkte og implementere i virksomheden, men arbejdsprocessen omkring den del af det har i sig selv også været enormt lærerig,” afslutter han. PÅ VEJ MOD NYE MARKEDER Næste skridt i Provital Solutions A/S’ arbejde med forretningsmodeller, der nu foregår på egne ben, er virksomhedens indtræden på det globale marked, hvor man netop har fået den første kunde i Norge og er på vej ind på det svenske marked. Samtidig er kernepartneren bag virksomheden allerede i gang med et nyt samarbejde med Aalborg Universitet: en gruppe studerende fra Institut for Produktion arbejdede i foråret 2012 på et projekt, der ser nærmere på Kaj Larsen VVS ApS og Løkken Spa & Pools produktionsprocesser, og hvordan disse potentielt kan optimeres. HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012 |

A/S.

Forskersamarbejde gav Futarque nye muligheder Aalborg-virksomheden Futarque er en af fem private jysk-fynske virksomheder, der har samarbejdet med medieforskere fra Aalborg Universitetet om udvikling af programmer og teknologier til fremtidens tv i projektet BID-tv. Samarbejdet gav virksomheden et unikt indblik i brugernes ønsker til fremtidens TV-teknologi.

Redigeret af Anne Bloksgaard Nielsen

I løbet af projektet BID-tv (Brugercentreret Interaktivt, Digitalt TV) fik Futarque, der udvikler udstyr til digitalisering af TV og andre medier, både testet en række konkrete løsninger og fik inspiration fra den nyeste forskning omkring fremtidens brugerbehov på området. Projektet var forankret i Institut for Kommunikations Center for Interaktive Digitale Medier (InDiMedia) under ledelse af professor Jens F. Jensen. “Vi kom med i BID-tv-projektet, fordi vi løbende havde haft en bred kontakt til Det Digitale Nordjylland og til den jysk-fynske IT-korridor, og ikke mindst til AAU, som mange af vores medarbejdere er kandidater fra,” siger direktør i Futarque, Jacob Pedersen. “Som teknologiske udviklere af platforme til de store chip-producenter og teknologileverandører har vi i høj grad brug for forskningsinput fra den humanistiske side, især fordi vi har et stort behov for at følge med udviklingen, når det gælder fremtidens brugerbehov. Og her er samarbejdet med forskerne fra InDiMedia væsentligt for os,” tilføjer han. INPUT FRA FORSKNING Futarques medarbejdere sad under projektet sammen med de tilknyttede forskere enten på virksomheden eller på forskningsenheden og afprøvede en række konkrete systemer, f.eks. omkring overførsel af familiefotos fra pc til tv. Virksomheden nød desuden godt af, at forskerne gennemførte fokusgruppeinterviews og testede brugbarheden og brugervenligheden af forskellige applikationer. Derudover omfattede projektet brugerinterviews, hvor man bl.a. har testet idéer til programmer. Her er der kommet flere engagerede bud på idéer til helt nye produkter. “Et tredje aspekt af projektet er, at vi er med til en række seminarer, hvor vi har lejlighed til at høre om f.eks. Danmarks Radios bud på fremtidens tv. På den måde får vi på en mere allround måde set på, hvad der er godt, og hvad der er skidt, set både fra brugervinklen og med de professionelles øjne,” fortæller Jacob Pedersen.

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012

OPDATERET VIDEN EN NØDVENDIGHED Direktøren er ikke i tvivl om betydningen af at kunne samarbejde med forskere fra Aalborg Universitet i projekter som BID-tv. “Vi ville kort sagt ikke selv have været i stand til at opdrive al denne viden på egen hånd. Og bred, løbende og opdateret viden er livsnødvendig, ikke mindst i en branche som vores, der er under et stort pres fra bl.a. Fjernøsten. I Europa skal vi i højere grad koncentrere os om de blødere værdier, brugervenligheden og brugerbehovene, indholdet, generelt,” siger Jacob Pedersen og tilføjer, at virksomheden netop er i gang med at se på nye muligheder for samarbejde med folkene i InDiMedia.

FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: Futarque A/S Antal medarbejdere: ca. 20 Beliggenhed: Aalborg Samarbejdstype: forskningsprojekt Varighed: ca. 2 år Udbytte for virksomheden: › indblik i brugernes ønsker til fremtidens tv-teknologi › indblik i tv-branchens ønsker til fremtidens tv-teknologi › afprøvning af konkrete applikationer › indblik i den nyeste viden og forskning på området www.futarque.com

På vej mod nyt produkt Et samarbejde med forskerne på Center for Indlejrede Software Systemer (CISS) på Aalborg Universitets Institut for Datalogi kan måske i fremtiden føre til et nyt, bredere produkt til softwaretest hos virksomheden CIM Software Testing A/S i Støvring.

Af Anne Bloksgaard Nielsen

CIM Software Testing A/S (tidligere Sequanto) laver softwareløsninger til systemtest af primært indlejrede systemer – dvs. computersystemer, der er ”skjult” i andre produkter. Virksomhedens flagskib er produktet SeqZap, der er et system til at foretage test af de indlejrede systemer for at kontrollere, om de kan leve op til de kravspecifikationer, der er opstillet, og det er netop dette produkt, der har været fokus for samarbejdet med forskerne. Direktør Jan Jørgensen fortæller:

ge tanke med vores produkt, så det er meget interessant for os at holde døren åben for yderligere samarbejde. Sidste blad er ikke skrevet i forhold til, hvordan man foretager softwaretest, og vi er meget åbne for nye tendenser som denne modelbaserede tilgang, så det er bestemt en overvejelse, vi vil tage med i fremtidsplanerne for vores produkt,” forklarer Jan Jørgensen, der er meget positiv over muligheden for at samarbejde med universitetet:

“Vi kendte forskerne fra deltagelse i interessegruppen Softwaretest under innovationsnetværket InfinIT. Her havde vi flere gange hørt om den forskning i modelbaseret test, der foregår på CISS, og herunder systemet UPPAAL, som de har udviklet til det [i samarbejde med Uppsala Universitet, red.], og vi kunne se, at der var potentiale for at knytte de to systemer sammen. Vores produkt tester et system i forhold til en kravspecifikation – kan systemet leve op til det, det skal kunne? – mens universitetets system afprøver en lang række mulige scenarier og krinkelkroge på basis af en model af det pågældende system.”

“Det giver mulighed for at prøve nogle ting af, man ikke selv har ressourcer til. I det her tilfælde har vi fået lov at prøve at arbejde med en spændende ny teknologi, som vi ikke selv ville kunne have udviklet – der ligger mange års arbejde bag hos universitetet. Det har været et overordentligt interessant samarbejde, og der ligger nogle rigtig spændende muligheder i det på sigt,” afslutter han.

Da der opstod en mulighed for at indlede et samarbejde under projektet MODES, var partnerne i CIM ikke længe om at slå til, og samarbejdet blev indledt i januar 2011. Konkret blev der udformet en testopstilling, hvor man undersøgte, om det kunne lade sig gøre at få de to systemer til at fungere sammen, og resultatet var meget lovende. “Når vi får en opgave fra en kunde, udvikler vi et interface til SeqZap, der gør det muligt for vores system at kommunikere med kundens system, så der kan laves test på det. Hvis vores system så på den anden side kan kobles sammen med UPPAAL, vil kundernes systemer kunne testes bredere ved hjælp af det – men uden at der skal laves endnu en specialtilpasning for at gøre kundens system i stand til at kommunikere med UPPAAL. På den måde vil en sammenkobling af de to systemer betyde, at vi vil kunne tilbyde vores kunder en bredere vifte af testmuligheder,” fortæller Jan Jørgensen. NYE TENDENSER Der er stadig lang vej, inden et færdigt produkt vil kunne udvikles, men samarbejdspartnerne har fået bevist, at konceptet fungerer. “Vi har fået lavet et interface, der kan koble de to systemer sammen, og har vist, at det virker. Hvis vi går videre med det, kan det på sigt give os en helt anden indgangsvinkel til test end vores oprindeli-

FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: CIM Software Testing A/S (indtil 1. juli 2012 Sequanto A/S) Antal medarbejdere: 3 Beliggenhed: Støvring Samarbejdstype: kortere forskningsprojekt Varighed: ca. 3/4 år Udbytte for virksomheden: › afprøvning af, om virksomhedens produkt kan sammenkobles med universitetets system til modelbaseret test (proof of concept) › erfaring med at samarbejde med AAU › idé til mulig fremtidig udvidelse af eget produkt ved hjælp af universitetets system Finansiering: DSF (Det Strategiske Forskningsråd) fra den særlige pulje til SMV-samarbejde til udnyttelse af resultater fra større forskningsprojekter som f.eks. MODES www.modes.cs.aau.dk www.seqzap.com www.cim-gruppen.dk

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012 |

Bagage på rette tid og rette sted Lyngsoe Systems A/S i Aars har store forventninger til projektet BagTrack, som virksomheden har sat i værk sammen med bl.a. Aalborg Universitet, Aalborg Lufthavn, SAS og den internationale luftfartsorganisation IATA. Håbet er, at resultatet vil føre til en revolution af bagagehåndtering over hele verden – med besparelser for flyselskaber og lufthavne og mere sikkerhed for, at kufferter når frem til tiden, til følge.

Af Anne Bloksgaard Nielsen

Omkostningerne ved håndtering af bagage, der er gået galt i byen, udgør på verdensplan 15-20 mia. kr. om året – og utallige frustrationer hos passagerer, hvis bagage ikke er nået frem til rette destination. Det står klart, at det bør være muligt at optimere håndteringen af bagage, så fejlene minimeres, men der er et dilemma, der ofte sætter en stopklods i investeringer i bedre bagagehåndteringssystemer: som oftest er det lufthavnene, der skal betale for investeringerne, men det er flyselskaberne, der opnår besparelserne ved færre udgifter til udbringning af bagage, der går galt i byen. Lyngsoe Systems A/S har med sit RFID (Radio Frequency ID)-baserede system, hvor alle kufferter udstyres med en RFID-tag, som registreres af læsere rundt omkring i lufthavnenes bagagehåndteringssystem, åbnet op for nye muligheder for at følge kufferterne på deres rejse og ikke mindst påvise, hvor og hvornår fejl sker, og hvor der er flaskehalse i håndteringssystemerne, så bagage forsinkes – men der skal meget til at overbevise flyselskaber og lufthavne om, at der er massive fordele og besparelser at hente ved at investere i de nye systemer. Derfor opstod idéen til at lave en showcase, der ved hjælp af grundig behandling af data fra det RFID-baserede system skal vise, at systemet kan gøre en forskel – for flyselskaber, lufthavne og passagerer. MODELLER AF BAGAGEHÅNDTERING Georg Steen Christensen, divisionschef for Airport Division hos Lyngsoe Systems A/S fortæller: “Vi havde tidligere samarbejdet med Daisy - Center for Data-Intensive Systemer på Aalborg Universitet - og vidste, at de lå inde med gode evner inden for statistisk analyse og håndtering af store mængder data, så det var naturligt for os at søge samarbejde med dem til det her projekt. Vi gik sammen med AAU, Aalborg Lufthavn, SAS og den internationale luftfartsorganisation IATA om en ansøgning til Højteknologifonden, og i 2011 fik vi bevilliget 15 mio. kroner til projektet, som løber over fire år fra 1. oktober 2011 og har et samlet budget på 30 mio. kr.” Lyngsoe Systems A/S har allerede installeret RFIDlæsere i Aalborg Lufthavn, Arlanda i Stockholm, Københavns Lufthavne, Malmö Lufthavn, Århus Lufthavn, Oslo 28

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012

Lufthavn, Göteborg Lufthavn og Luleå Lufthavn, og det er data fra disse læsere, som Aalborg Universitet nu er i gang med at behandle. Yderligere RFID-læsere installeres i flere lufthavne hen over denne sommer i Skandinavien. Torben Bach Pedersen, professor ved Aalborg Universitet og vicedirektør i Daisy, fortæller: “Målet er at lave modeller for lufthavnenes bagagehåndteringssystemer, der kan vise, f.eks. hvordan kufferter bevæger sig gennem systemet, hvordan de vil bevæge sig i systemet i fremtiden, hvor flaskehalse opstår, og hvordan disse kan undgås, samt hvor og hvornår fejl opstår – ikke bare lokalt i systemet men også i forhold til, i hvilke lufthavne der ofte sker fejl. ” REVOLUTION AF SYSTEMER VERDEN OVER Med sådanne modeller – og medfølgende analytiske resultater, der viser netop, hvor og hvornår fejl opstår, og hvordan de kan undgås – som det forskningsmæssige grundlag for sit bagagehåndteringssystem vil Lyngsoe Systems A/S have et solidt udgangspunkt for at forbedre bagagehåndteringen verden over. “Når projektet er slut, håber vi at kunne flytte verden rent forretningsmæssigt på det her område. Vi vil gerne ind og være ny kvalitetsstandard for flyselskaber og lufthavne – både i forhold til kvaliteten af håndteringen og dermed sikkerheden for passagererne for, at deres bagage kommer frem, og i forhold til afregning af bagagehåndtering, så lufthavne, der håndterer bagagen bedre og har færre fejl, belønnes ved at få en højere procentdel af det beløb, passagererne betaler for at få deres bagage sendt til destinationen,” fortæller Georg Steen Christensen. FOKUS PÅ FORSKNING Det skorter således ikke på ambitioner for projektet, og hos Lyngsoe Systems A/S er man sikker på, at man med Aalborg Universitets hjælp kan nå sine mål. “Et samarbejde med universitetet giver os mulighed for at få foretaget forskning i de her data, som vi ellers ikke ville have kunnet lave. Hos os ville der typisk blive allokeret én enkelt ressource til det, hvor man på universitetet har en hel gruppe af forskere, ph.d.-studerende og studerende, der kan arbejde med dataene og samtidig sparre med hinanden,” fortæller marketing manager hos Lyngsoe Systems A/S, Ida Wetche, og Georg Steen Christensen tilføjer:

FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: Lyngsoe Systems A/S Antal medarbejdere: 230 Beliggenhed: Aars

BagQuality Network

BagQuality Measurements

BagQuality Tools

Samarbejdstype: forskningsprojekt under Højteknologifonden Varighed: 4 år

Passenger Services

Deltagere i BagTrack-projektet: - Lyngsoe Systems - Aalborg Universitet - Aalborg Lufthavn - SAS - IATA

BagQuality Forum

Udbytte for virksomheden: › funding til projektet gennem fælles ansøgning til Højteknologifonden › ny viden fra forskere og studerende › mulighed for at trække resultaterne fra projektet ind i produkter og services, der forbedrer den daglige drift og service omkring bagagehåndtering www.lyngsoesystems.com

Aalborg Lufthavn er blandt de første lufthavne, der har indført det RFID-baserede system. Foto: Aalborg Lufthavn

“Det har givet os ekstra manpower, der har mulighed for at fokusere fuldt ud på at arbejde med analyse af dataene og på at udvikle modeller af lufthavnene, hvilket er af enorm betydning for os. Det, at vi får nogle modeller, der giver os mulighed for at forudsige, hvordan situationen i bagagehåndteringssystemet vil se ud i fremtiden – hvor mange kufferter, der vil være hvor på hvilket tidspunkt, og om der er ved at opstå propper – giver os mulighed for at få et forspring til vores konkurrenter. Vi plejer at sige, at ”one measurement is worth more than a thousand opinions” – og med det her projekt får vi en viden og nogle forskningsmæssige resultater ind i vores produkt, der giver det et højere niveau og tager det et stort skridt fremad!”

De første ph.d.-studerende blev ansat i foråret 2012, og i samme periode har 6 grupper af studerende arbejdet med analyse af data og modellering af de deltagende lufthavnes systemer. Resultaterne af deres arbejde skal nu præsenteres for Lyngsoe Systems A/S, der efterfølgende vil implementere de relevante resultater i deres system. Herefter vil Aalborg Universitets forskere og studerende arbejde videre med nye resultater og modeller, som igen implementeres hos Aars-virksomheden, i en løbende udveksling af viden, resultater og erfaringer, der fortsætter, indtil projektpartnerne i 2015 i fællesskab vil være klar til at præsentere resultater, der, hvis alt går som planlagt, vil give genklang i luftfartsbranchen og hos passagerer over hele verden. HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012 |

Foto: Mariagerfj ord

Kommune - Ku ltur og fritid

Noget for livet i Mariagerfjord Kommune Nye øjne på det daglige arbejde, en hjælpende hånd i hverdagen og indblik i de nyeste teorier inden for branding af steder – det er blot noget af det, parterne i brandinginitiativet ”NOGET for Livet” i Mariagerfjord Kommune har fået gennem ph.d.-studerende Mikkel Ravns ErhvervsPhD-forløb hos Fedder + Okkels i Nibe.

Af Anne Bloksgaard Nielsen

“Vi gør med NOGET for Livet en ret ambitiøs indsats for at brande området her og havde tidligere arbejdet sammen med Fedder + Okkels i den forbindelse, så da idéen opstod til at stable et ErhvervsPhD-forløb på benene med NOGET for Livet som case, var vi med det samme med på den,” fortæller erhvervsdirektør i Mariagerfjord Erhvervsråd, Torben Ladefoged. Mikkel Ravn havde tidligere haft sommerjob og været i praktikforløb hos Visit Mariagerfjord, så da han efter endt eksamen fra turisme-studiet på Aalborg Universitet søgte mulige samarbejdspartnere til et ph.d.-projekt, var det oplagt at bygge videre på de kontakter, det havde givet. Det førte til et ErhvervsPhD-forløb hos Fedder + Okkels, hvor Mikkel Ravn i samarbejde med en række projektpartnere ser på, hvordan man på bedste vis brander geografiske områder med henblik på at trække nye tilflyttere til. “Place branding, som jeg arbejder med, handler f.eks. om, hvordan man får fat i de rigtige målgrupper, man gerne vil trække til området. Selv om Mariagerfjord Kommune ikke er et udkantsområde, er man stadig opmærksom på, at en udvikling, hvor befolkningen trækker tættere på de store byer, kan ske, og derfor gør man en spændende proaktiv indsats,” fortæller Mikkel Ravn og tilføjer: “NOGET for Livet-initiativet drives af en gruppe ildsjæle bakket op af det lokale erhvervsliv, og det er funderet på et system, hvor kommunen bidrager med samme beløb, som virksomhederne giver. Målet er at skaffe nye bosættere og virksomheder til området og at fungere som en motor til vækst. Det betyder, at Mariagerfjord Kommune er et sted, hvor der sker en masse spændende ting, så der er meget for mig at studere rent forskningsmæssigt.” UTRADITIONELT KONCEPT Traditionelt set sker place branding ofte gennem et logo og et slogan for et område, men skal der virkelig rykkes, siger teorien, at lokalbefolkningen skal involveres langt mere, så alle grupper på demokratisk vis er repræsenteret og kan se sig selv i brandingen – f.eks. gennem en græsrodsbevægelse. Og det er lige netop her, initiativet i Mariagerfjord Kommune er på forkant: NOGET for Livet har som omdrejningspunkt en gruppe ildsjæle fra alle geografiske områder af kommunen og fra en bred vifte 30

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012

af brancher og foreninger. Der foregår en række spændende og unikke aktiviteter, som Mikkel Ravn følger på tætteste hold – til gavn for både forsknings- og erhvervsaspektet i hans arbejde. “Mit arbejde er i sagens natur todelt: dels indsamler jeg empiri til min ph.d.-afhandling, f.eks. gennem interviews med tilflyttere, folk der bor i området, historiske eksperter osv., og dels lægger jeg noget konkret arbejde i NOGET for Livet i det omfang, det er relevant i forhold til min afhandling. Jeg hjælper f.eks. med at afholde arrangementer for nye tilflyttere – det giver mig en unik mulighed for at komme helt tæt på dem og få nogle kontakter og ledetråde til senere brug, som jeg ellers ikke ville kunne have fået,” fortæller han og tilføjer, at indblikket i alle dele af NOGET for Livet også viser de udfordringer, der ligger i at overføre teorier til virkelighed. Han håber således, at han med sin ph.d.-afhandling kan bidrage til nye, forbedrede teorier og metoder inden for place branding-feltet. BERIGENDE FOR INITIATIVGRUPPEN I initiativgruppen bag NOGET for Livet er de yderst positive over samarbejdet med Mikkel Ravn. “Det er enormt spændende at have Mikkel med. Det er berigende at få nye øjne på vores arbejde, og han kommer løbende med nye input fra artikler, han har læst, konferencer, han har deltaget i, osv. Han deltager på møder og som en hjælpende hånd ved arrangementer og lignende, så han deltager aktivt i vores hverdag, samtidig med at han går og suger empiri til sig til sin afhandling,” fortæller Torben Ladefoged, der sammen med de andre i initiativgruppen også har fået ny energi til arbejdet efter at have hørt Mikkel Ravns indtryk af branding-initiativet indtil nu. “Han er fluen på væggen til møder og arrangementer og kan derigennem give os en evaluering af vores arbejde. På vores seneste strategiseminar var han med og gav os feedback på vores arbejde, og det gav os virkelig meget blod på tanden. Han pegede på nogle helt unikke ting i vores model, f.eks. at det er et græsrodsinitiativ og ikke blot topstyret, betalt branding, som et reklamebureau udfører, og at vi får gennemført nogle ting, som f.eks. vores ”omvendte betalingsring”, hvor vi i april var ude i

FAKTA OM SAMARBEJDET Deltagere: › Fedder + Okkels › Mariagerfjord Kommune › Mariagerfjord Erhvervsråd › Lange PR › Curia Management Beliggenhed: Mariagerfjord Kommune Samarbejdstype: ErhvervsPhD forankret i virksomheden Fedder + Okkels i Nibe Varighed: 3 år Udbytte for virksomhederne: › input i form af teoretisk viden › en ekstra højtuddannet ressource i det daglige arbejde › unik mulighed for sparring og evaluering af det daglige arbejde og det overordnede branding-initiativ

Fakta om ”NOGET for Livet” › samarbejde mellem erhvervslivet og kommunen ift. krone til krone-princippet › køres af en frivillig indsatsgruppe › Indsatsen har tre formål: › skaffe flere borgere › skaffe flere virksomheder › skaffe flere gæster › har indtil videre kørt over fire år, anden fire-årige periode er netop igangsat › brandingen sker i høj grad gennem en aktiv, udadvendt indsats med utraditionelle aktiviteter med et glimt i øjet sammen med den virkelige verden

Udbytte for forskeren: › tæt kontakt til casen og adgang til empirisk materiale › mulighed for sparring med organisa tioner og virksomheder efter behov › indblik i, hvordan teorierne spiller sammen med den virkelige verden www.nogetforlivet.dk

området for at stoppe biler og uddele gaver og gavekort til gæster i området, med meget små ressourcer. Og omvendt kunne han også udpege nogle ting, hvor vi kan blive bedre, så det er enormt værdifuldt!” siger Torben Ladefoged, der glæder sig til at se det endelige resultat af samarbejdet, når ph.d.-forløbet slutter i foråret 2014. “Det giver os et syn på vores arbejde i overbliksform, som vi kan bruge til den videre strategi. Vi inddrager allerede hans input på nuværende tidspunkt, hvor vi skal i gang med den anden fire-års periode i projektet. Det giver os et unikt indblik i, hvordan vores arbejde og de ting, vi sætter i gang, fungerer – gør vi de rigtige ting, og virker de, som vi håber, de gør? Det er enormt værdifuldt!” afslutter Torben Ladefoged. HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012 |

Styr på trafikken Et storstilet nordjysk projekt om intelligente trafiksystemer har givet liv til en af de mange mindre højteknologiske virksomheder, der spirede frem efter lukningen af en række større mobilvirksomheder i Nordjylland. Inntrasys ApS hedder virksomheden, der sammen med Aalborg Universitet og virksomheden GateHouse er kernepartnerne i projektet ved navn ITS Platform.

Af Anne Bloksgaard Nielsen

“Efter lukningen af de store mobilvirksomheder så jeg og Karsten Frilev en mulighed for at bruge vores kompetencer – nemlig at lave elektronik og software til meget små apparater – til noget nyt i en anden branche, og da Region Nordjylland havde nogle meget spændende udviklingsplaner inden for intelligente trafiksystemer (ITS), og jeg havde erfaring med branchen fra tidligere, faldt valget på at starte virksomhed inden for det,” fortæller Brian Jørgensen, CEO og grundlægger af Inntrasys ApS sammen med Karsten Frilev. De to iværksættere fik kontakt til nogle af Aalborg Universitets trafikforskere på Institut for Planlægning samt til Region Nordjylland og andre virksomheder i branchen og foreslog at lave et projekt, der kunne passe ind i regionens strategi for at gøre Nordjylland til testregion og foregangsområde inden for ITS. Det førte til en ansøgning om projektet ITS Platform i 2010. “Vi fik bevilliget midler til projektet, og det gjorde det muligt for os at etablere virksomheden og ansætte folk. Vores opgave i projektet er at lave et lille stykke elektronik, en såkaldt InnBox, der skal sættes i bilerne og indsamle og behandle data. Dataene formidles til et serversystem fra GateHouse, hvorefter universitetets forskere analyserer dataene i forbindelse med udvikling af nye trafikmodeller og algoritmer, der gør dem anvendelige til f.eks. automatisk kørebog, parkeringsbetaling og trafikinformation,” forklarer Brian Jørgensen. ÅBNER MANGE DØRE Projektparterne har hver sit ansvarsområde i projektet men har løbende kontakt, dels gennem jævnlige styregruppemøder og dels gennem uformel faglig sparring, når der er behov for det. Desuden har samarbejdet med de andre projektdeltagere åbnet mange døre for den unge virksomhed. “Projektet har givet os hurtig adgang til et stort netværk, som det ellers kan være svært og langvarigt at opbygge som nystartet virksomhed, men her samarbejder vi med forskere og virksomheder, der giver os en enorm berøringsflade, både forretningsmæssigt, vidensmæssigt og i forhold til regionale og landspolitiske beslutningstagere. Det åbner mange døre, fordi projektdeltagerne ved, hvem der skal tales med i en given situation, og omvendt lyttes der i region og på landsplan til et projekt, der som vores rummer en vifte af personer, der har arbejdet inden for området i adskillige år,” fortæller Brian Jørgensen. 32

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012

KOMMERCIEL UDGAVE Hos Inntrasys har man indtil nu målrettet udviklingen af InnBoxen til de forskellige behov, der er udstukket i projektet, men man skal nu til at fokusere på at udforme og sælge kommercielle udgaver til f.eks. private bilister. “Man kan sige, at projektet har været en ”enabler”, der har ført til udviklingen af et godt og bredt anvendeligt produkt, og opgaven er nu at gå videre med det i regi af vores egen virksomhed. Hvor vi tidligere har fokuseret på udvikling af produktet, skal vi til også i højere grad at fokusere på salg,” fortæller Brian Jørgensen. ITS-projektet løber til begyndelsen af 2013, men Brian Jørgensen mener ikke, at det vil betyde afslutningen på virksomhedens samarbejde med Aalborg Universitet. “Vi vil bestemt samarbejde med dem fremadrettet også. Projektet her har givet os en stor viden og erfaring med at deltage i sådan nogle projekter, som vi vil kunne bruge fremover. Vi kender universitetet rigtig godt og vil afgjort trække på den viden, der ligger deroppe,” afslutter han.

FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: Inntrasys Antal medarbejdere: 4 Beliggenhed: Støvring Samarbejdstype: forskningsprojekt Varighed: 3 år Udbytte for virksomheden: › basis for oprettelse og udvikling af virksomheden › omfattende netværk til forskere og virksomheder inden for feltet › viden inden for områder, som virksomhedens medarbejdere ikke selv er eksperter i www.inntrasys.dk

Netværk og innovationsnetværk En af de letteste og mest uforpligtende måder at få adgang til den nyeste forskningsbaserede viden er gennem deltagelse i et af Aalborg Universitets mange faglige netværk. Vi står bag en lang række netværk inden for en bred vifte af brancher, og alle netværk har deltagelse af forskere, virksomheder og organisationer inden for det pågældende fagområde. De udgør således også et optimalt forum for at udbygge dit faglige og forretningsmæssige netværk.

Fælles for alle netværkene er et fokus på videndeling og på at skabe kontakt mellem virksomheder, forskere og studerende inden for de specifikke brancher og fagområder. Der afholdes jævnligt faglige arrangementer og andre aktiviteter med centrale og relevante temaer inden for de enkelte fagområder som omdrejningspunkt, og du kan deltage i netværket i lige netop det omfang, du ønsker. Aktiviteterne i netværkene planlægges i samarbejde med det enkelte netværks medlemmer, så der hele tiden fokuseres på, hvad der rører sig på de forskellige fagområder, samt på de udfordringer medlemmerne står over for i deres hverdag.

FAGLIGE NETVÆRK Vi driver pt. netværk inden for bl.a.: › akustik › sundhedsteknologi › IKT › intelligent logistik › e-læring › politik og administration › sprog og international virksomhedskommunikation › didaktik og læring › samfundsfagsundervisning

Det får du gennem deltagelse i et af vores netværk: › invitationer til faglige arrangementer › nyhedsbreve › mulighed for at holde dig opdateret med udviklingen inden for dit fagområde › løbende adgang til den nyeste viden og udvikling – både i forskningsverdenen og blandt de deltagende virksomheder › mulighed for at udbygge dit professionelle netværk › inspiration › videndeling og erfaringsudveksling › mulighed for at møde nye kunder og leverandører › adgang til den nyeste viden og forskning

INNOVATIONSNETVÆRK AAU driver og/eller deltager i en helt særlig form for netværk under Styrelsen for Forskning og Innovation, som kaldes for innovationsnetværk. Et innovationsnetværk er et landsdækkende netværk af forskere og virksomheder inden for specifikke fagområder. Gennem deltagelse i et innovationsnetværk får virksomheder mulighed for at finde nye samarbejdspartnere fra hele landet og foretage erfaringsudveksling med andre inden for samme felt. Derudover afholder innovationsnetværkene mange forskellige arrangementer, såsom f.eks. hands-on workshops, seminarer og konferencer, der giver masser af inspiration og indsigt i den nyeste forskning, markedsudvikling og teknologi inden for de pågældende fagområder.

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012 |

INNOVATIONSNETVÆRK / VIDEN / OPLEVELSESØKONOMI

FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: AE-Digital Promotion Antal medarbejdere: 1 Beliggenhed: Thisted Samarbejdstype: deltagelse i innovationsnetværk Varighed: løbende Udbytte for virksomheden: › erfaringsudveksling og mulighed for at holde idéer op mod andres › indblik i den nyeste forskning og udvikling på området › nye input og idéer www.aedp.dk

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012

Allan Ekström, ejer og grundlægger, AE-Digital Promotion.

Ud af den vante andegård “Man skal ud af den vante andegård og have ny inspiration og input!” Sådan lyder begrundelsen fra Allan Ekström, AE-Digital Promotion, når han skal sætte ord på, hvorfor han deltager i arrangementer i innovationsnetværket Invio.

Af Anne Bloksgaard Nielsen

Invio – Innovationsnetværk for vidensbaseret oplevelsesøkonomi – drives af Aalborg Universitet i samarbejde med RUC, Teknologisk Institut og Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi. Netværket er landsdækkende og har til formål at styrke forskningen i oplevelsesøkonomi og samtidig styrke udviklingen i virksomheder inden for området. Invio afholder løbende arrangementer og igangsætter projekter med danske virksomheder og organisationer, og Allan Ekström har været med fra netværkets start i 2010. “Jeg hørte om netværket, mens jeg tog min Cand.IT i oplevelsesdesign på AAU og har været med lige siden,” fortæller Allan Ekström, der driver enkeltmandsvirksomheden AE-Digital Promotion, hvor han rådgiver, designer og producerer digitale formidlingsløsninger, specielt til danske museer. “Det er spændende at følge med i, hvad der rører sig i universitetsverdenen, og det er jo altid godt at få nye input!” tilføjer han. FÅR KONKRETE VÆRKTØJER Allan Ekström deltager løbende i Invios arrangementer og fremhæver et nyligt arrangement om forretningsmodeller inden for oplevelses- og eventbranchen som eksempel på et yderst udbytterigt arrangement. “Arrangementet var bygget op omkring nogle korte oplæg om forretningsmodeller, hvorefter vi fik lov til selv at trække i arbejdstøjet og arbejde med modellerne i grupper. Afslutningsvis var der så fælles opsamling. Det var en enormt god og effektiv kombination af teori og praksis, og det gav noget ekstra, at man ikke kun skulle sidde og lytte til oplæggene. Modellerne, der blev præsenteret, var overordentligt brugbare, både enkeltvis og set som en samlet, endnu skarpere model, så jeg har fået nogle værktøjer, jeg kan tage med hjem i dagligdagen i min virksomhed og overføre til mit arbejde, f.eks. når jeg skal opstarte et nyt projekt,” fortæller Allan Ekström, som også understreger vigtigheden af den erfaringsudveksling, der foregår deltagerne imellem på arrangementerne.

FINGEREN PÅ PULSEN I FORSKNINGENS VERDEN Et andet vigtigt element af netværksarrangementerne er det indblik, de giver i den nyeste forskning. “Det har stor betydning for en virksomhed som min at kunne have samspil med universitetet på den her måde. Ellers kommer man let til at sidde i sin egen lille andegård og gøre tingene, som man altid har gjort – det er rigtig godt at blive rusket op i og se, at verden flytter sig, og ikke mindst hvilke nye ting, der er på vej. Et netværk som Invio giver deltagerne mulighed for at se, hvor forskningen bærer hen i forhold til samfundsudviklingen – hvad er morgendagens teknologier, hvad kan de nye medier bruges til osv. Det er enormt spændende, og det er jo kun ved at se nye muligheder og tænke i nye retninger, at man kan komme på forkant og blive trendsætter,” understreger han. Deltagelsen i netværksarrangementerne har desuden givet Allan Ekström mulighed for at udvide sit professionelle netværk til både virksomheder og forskere. “Det har betydet, at det er nemt at tage kontakt til forskerne, hvis der er behov for det, eller hvis en samarbejdsmulighed byder sig. Man kan ringe op og sige “vil I være med i det her?” Det at kunne trække på hinandens viden og ekspertise er en af de vigtigste ting at kunne – og det er jo lige netop det, som deltagelse i et netværk som dette åbner op for!” afslutter han.

“Vi kommer med en fælles forforståelse, da vi alle kommer fra samme branche, men har samtidig hver vores spændende synsvinkel med i rygsækken. Det betyder, at man får lejlighed til at høre om, hvordan tingene bliver gjort i andre virksomheder, men også, at man kan få afprøvet sine idéer op imod andres idéer og holdninger – og det giver et rigtig godt fagligt løft!” siger han. HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012 |

Friske input til hverdagen Når man har en travl hverdag i en virksomhed, kan det være svært at finde tid til at holde sig opdateret med den ofte hurtige udvikling, der foregår inden for ens fagområde. En nem vej til at holde fingeren på pulsen og få friske input til det daglige arbejde er deltagelse i et af Aalborg Universitets mange faglige netværk. Det har Else Larsen Schaltz fra MAN Diesel & Turbo i Frederikshavn nu udnyttet i omkring 10 år, hvor hun har deltaget i universitetets Netværk for Sprog og International Virksomhedskommunikation.

Af Anne Bloksgaard Nielsen

“Jeg bor og arbejder i Frederikshavn, hvor man godt kan føle, at der er lidt langt til alting. I den sammenhæng er muligheden for at deltage i et netværk som dette et rigtig godt tilbud om at få nye informationer og følge lidt med i, hvad der foregår – også uden at man skal rejse til f.eks. København,” fortæller Else Larsen Schaltz, der er uddannet cand.ling.merc. i fransk og engelsk og nu sidder i en chefsekretærfunktion hos MAN Diesel & Turbo, hvor hun bl.a. har ansvaret for sproglige opgaver som oversættelser og sprogrevision. Netværk for Sprog og International Virksomhedskommunikation afholder årligt omkring fem arrangementer, hvor foredragsholdere fra bl.a. Aalborg Universitet holder oplæg om forskellige relevante emner som eksempelvis korrekturlæsning, tekstning, brug af sociale medier og markedskommunikation. Derudover er der ofte en workshopdel, der giver deltagerne mulighed for at tale sammen og udveksle erfaringer og gode råd. Møderne holdes rundt omkring hos de deltagende virksomheder eller på Aalborg Universitet, og netværksmedlemmerne kan selv vælge, om de vil betale årskontingent for deltagelse i netværket eller deltagergebyr for de enkelte arrangementer. “Mødernes emner fastlægges af netværkets styregruppe, og medlemmerne kan så vælge, hvilke møder de vil deltage i, alt efter det pågældende emnes relevans for deres arbejde. Medlemmerne kommer fra mange forskellige virksomheder og stillinger, så emnerne tilpasses de forskellige målgrupper – nogle er brede og dækker mange grupper, andre mere specifikke,” siger Else Larsen Schaltz, der selv i en årrække har siddet i netværkets styregruppe. Hun er ikke i tvivl om værdien af at deltage i netværket. “Det er enormt spændende at deltage. Det giver mulighed for at følge med i, hvad der rører sig – både på 36

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012

Else Larsen Schaltz, chefsekre tær, MAN Diesel & Turbo.

universitetet og i de andre medlemmers virksomheder. Man får nogle ting, man kan bruge rent praktisk i sin hverdag – nye idéer til, hvordan man kan gribe opgaverne an hjemme i ens egen virksomhed, og inspiration til nye hjælpeværktøjer. Selv hvis emnet ikke direkte omhandler ens eget arbejdsområde, får man altid noget med hjem fra møderne i kraft af, at man får udvidet sin horisont. Det giver nye input både til en selv og til virksomheden,” afslutter hun.

FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: MAN Diesel & Turbo Antal medarbejdere: ca. 500 Beliggenhed: Frederikshavn Samarbejdstype: netværksdeltagelse Varighed: løbende Udbytte for virksomheden: › ny inspiration og input til hverdagens opgaver › indblik i den nyeste udvikling inden for fagområdet – både på universitetet og blandt virksomheder › erfaringsudveksling med andre virksomheder og forskere inden for samme fagområde www.mandieselturbo.com www.sivkom.aau.dk

Ny næring til hjernen Netværk, ny næring til hjernen og udfordring af dagligdagens praksis – dét er noget af det, Jette Rasmussen, direktør for Infolink Kurser, får ud af virksomhedens samspil med Aalborg Universitet.

Af Anne Bloksgaard Nielsen

Infolink Kurser, der har hovedkontor i Brønderslev og underafdeling i Støvring, har specialiseret sig i uddannelse og rådgivning af iværksættere, netværksdannelse samt sparring og rådgivning af ejerledere. Da direktør Jette Rasmussen læste om IPR Nord-netværket på LinkedIn, kontaktede hun straks netværkets koordinator Birgitte Krejsager fra Aalborg Universitet og blev meldt ind i netværket. Jette Rasmussen fortæller: “IPR [Intellectual Property Rights, red.] er jo et vigtigt emne for de fleste. I Infolink Kurser arbejder vi bl.a. med uddannelse af iværksættere, og der er det jo relevant, om virksomheden f.eks. kan få det navn, man gerne vil have, eller om der er bestemte rettigheder i forhold til ens produkter eller ydelser, man skal sørge for at beskytte. Samtidig er jeg selv uddannet jurist, så det er meget spændende og brugbart at få lejlighed til at høre om, hvad der rører sig på det område,” siger hun og tilføjer: “Det er vigtigt at have fingeren på pulsen, og der er mange rigtig gode oplægsholdere ved netværksarrangementerne. Samtidig er der stor variation i emnerne, og de dækker både teoretisk og praktisk viden. Det, at det er AAU, der står bag, er jo et ekstra kvalitetsstempel, og så er det gratis, så økonomien ikke afholder folk fra at deltage. Jeg er kort sagt meget imponeret – det er fantastisk at kunne deltage i et netværk som dette, der er af så høj kvalitet og oven i købet ikke koster noget.” IND UNDER HUDEN Hun understreger, at i hendes øjne er al deltagelse i netværk af enorm betydning, hvad enten man er iværksætter, virksomhedsmedarbejder eller universitetsansat, og at det er meget udbytterigt, at universitetet på denne måde inviterer virksomheder indenfor til netværksarrangementer. “Det giver noget, at man kan komme helt ind under huden på universitetet, når de holder oplæg om deres arbejdsgange og forskning. Man kommer ind i universitetets lokaler, hører oplæggene, møder studerende, der også deltager i netværket – så man får både rigtig god næring til hjernen, og så åbnes murene til universitetsverdenen, så man får udbygget sit netværk med alle dem, der befinder sig der,” siger hun. Især fremhæver Jette Rasmussen, at både forskere og studerende kan bidrage med helt nye synsvinkler på virksomhedens dagligdag og arbejdsgange. “Der sker noget i kontakten med universitetet. Man går i sin egen verden i virksomheden, men universitetet bevæger sig jo i mange miljøer – de har overblikket og kan se at, jamen det, du går og gør, det ligner det, de gør herovre, så man bliver sat

Jette Rasmussen, dire

ktør, Infolink Kurser.

ind i en kontekst med andre. Eller de kan komme med teoretisk viden, der går bag om dine dagligdags arbejdsgange, så du får det perspektiveret og bliver udfordret på din egen praksis. Vi har eksempelvis haft to praktikanter fra kommunikationsstudiet, og de har haft afgørende betydning for, at vi udvikler os som virksomhed, fordi de kom ind som objektive personer og kunne stille de rigtige spørgsmål og give os et spark bagi,” understreger hun og kommer afslutningsvis med en klar opfordring til at tage imod tilbuddet om at deltage i universitetets netværk: “Er der et interessant emne ved et arrangement, så tag med! Kom ind og mød folkene, se lokalerne, oplev miljøet – der er meget at hente på universitetet!”

FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: Infolink Kurser Antal medarbejdere: 2 fuldtidsansatte, 10 tæt tilknyttede og en stor kreds af tilknyttede rådgivere Beliggenhed: hovedkontor i Brønderslev og underafdeling i Støvring Samarbejdstype: netværksdeltagelse Varighed: løbende Udbytte for virksomheden: › ny teoretisk og praktisk viden om IPR › udfordring på egen praksis, der fører til udvikling i virksomheden › netværk til de andre deltagere og oplægsholdere www.infolinkkurser.dk www.iværksætteruddannelsen.dk www.iprnord.aau.dk

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012 |

Efter- og videreuddannelse Erhvervslivet står konstant over for nye krav til produktudvikling, innovation og konkurrencedygtighed – derfor har både medarbejdere og ledelse behov for at holde sig opdaterede med den nyeste faglige og forretningsmæssige viden og forskning. Aalborg Universitets efter- og videreuddannelsestilbud dækker over en lang række fagområder, og tilbuddene er mangfoldige og fleksible, så vi altid kan finde en løsning, der passer til netop din virksomheds behov. F.eks. kan en lang række af vores efteruddannelsestilbud tages som fjernundervisning, så undervisningen kan følges ved siden af arbejdet. DET FÅR DU VED AT DELTAGE I EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET: › adgang til vedvarende faglig udvikling og læring › adgang til den nyeste viden, forskning og metoder › netværk til forskere og kolleger › mulighed for at holde fingeren på pulsen inden for dit fagområde › opkvalificering og kompetenceløft til dig selv og dine medarbejdere › videndeling og erfaringsudveksling › undervisning målrettet din virksomhed De primære former for efteruddannelse, vi tilbyder, er: MASTER- OG DIPLOMUDDANNELSER Det er muligt at lægge et samlet, længerevarende videreuddannelsesforløb oven i den uddannelse, man allerede har, i form af en master- eller diplomuddannelse fra AAU. Vi tilbyder en lang række af vores fag gennem denne ordning, hvor man følger et uddannelsesforløb svarende til vores almindelige uddannelser – men på deltid, så det er muligt at tage uddannelsen ved siden af et almindeligt arbejde.

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012

TOMPLADSORDNINGEN Universitetets tompladsordning giver mulighed for at deltage i vores daglige undervisning. Her køber man en plads på et af vores undervisningshold på de almindelige uddannelser og deltager i undervisningen på samme vilkår som vores andre studerende. Man kan vælge sig ind på de enkelte kurser og få efteruddannelse, der dækker lige netop de specifikke behov for opkvalificering og ny viden, man har. LIVSLANG LÆRING Livslang Læring er en efteruddannelsesuge, der afholdes hvert år i sensommeren. I løbet af ugen udbyder universitetet en lang række kurser, hvor man som dimittend får mulighed for at holde sig opdateret omkring den nyeste viden og forskning inden for et givent fagområde. Emnerne for kurserne ligger inden for en bred vifte af universitetets fagområder. KURSER OG SPECIFIKKE UDVIKLINGSFORLØB Virksomheder har mulighed for at deltage i faglige udviklings- og kursusforløb, hvor virksomhedens medarbejdere får undervisning foretaget af universitetets undervisere eller undervisere, som AAU henter ind til lejligheden. Kursusforløbene foregår i tæt samspil med virksomheden, således at det er virksomhedens dagligdag, der er case for forløbene.

Delegationsrejser Aalborg Universitet arrangerer jævnligt delegationsrejser i samarbejde med regionale og nationale samarbejdspartnere. Vi samler forskere og virksomheder inden for et bestemt fagområde og besøger relevante klynger eller lande – eksempelvis har vi afholdt delegationsrejser til USA og Kina inden for sundheds-IT. Rejserne giver mulighed for netværksdannelse og erfaringsudveksling deltagerne imellem og giver samtidig indblik i markedet og potentielle samarbejdspartnere i det land, der besøges. Ofte kan deltagerne få hele eller dele af deltagergebyret betalt af forskellige fonde.

ANDRE SAMARBEJDSFORMER Aalborg Universitet tilbyder også følgende samarbejdsformer, som ikke er repræsenteret med artikler i denne udgave af Historier fra det virkelige liv. Du kan læse mere om samarbejdsformerne på vores hjemmeside www.match.aau.dk LABORATORIEADGANG Gennem forskningsprojekter eller køb af konsulentydelser fra vores forskere kan virksomheder få adgang til at anvende vores mange laboratoriefaciliteter og det nyeste højteknologiske udstyr. Man kan benytte laboratorierne både til at forske og udvikle i og til at producere nye produkter. Derved kan virksomheden spare udgiften til anskaffelse af udstyret – og samtidig have mulighed for at trække på vores forskere og teknikeres store viden og erfaring undervejs i forløbet. INKUBATORORDNING AAU’s inkubatorordning giver mulighed for at have kontorplads i et af universitetets fagmiljøer og giver således dig eller dine medarbejdere mulighed for, i en begrænset periode uden for virksomheden, at arbejde fokuseret med en faglig eller forretningsmæssig udviklingsopgave. I får adgang til faglig og forretningsmæssig vejledning fra universitetets forskere på nøjagtig de områder, der er behov for, samt mulighed for at deltage i inkubationsprogrammets lektionsplan med fokus på forskellige aspekter af forretningsudviklingsprocessen. PATENT OG KOMMERCIALISERING Gennem Aalborg Universitets kommercialiseringsteam kan virksomheder få adgang til de nyeste teknologier inden for specifikke fagområder. Kommercialiseringsteamet varetager kommercialiseringen af alle opfindelser fra universitetets forskere og fungerer dermed som det direkte link mellem forskernes opfindelser og erhvervslivet. Teamet indgår aftaler med virksomheder, såvel lokalt som globalt, hvilket sikrer, at forskningsresultater bliver omsat til forretning ude i virksomhederne, når universitetets opfindelser kommercialiseres i form af salgs- og licensaftaler eller spin-off selskaber.

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012 |

FAKTA OM SAMARBEJDET Virksomhed: Scaniro A/S Antal medarbejdere: 50 Beliggenhed: Fjerritslev Samarbejdstype: kompetenceudvikling/evalueringsforløb Varighed: projektforløb ca. 12 mdr., og virksomheden fortsætter nu processen for egen kraft og fortsætter implementeringen af de nye værktøjer osv. Udbytte for virksomheden: › prioriteret overblik over indsatsområder i virksomhedens arbejdsgange og systemer › tryghed ift. hvilke områder, der skal gøres en indsats på › kompetenceudvikling blandt virksomhedens medarbejdere www.scaniro.dk

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012

Ny viden bankede på døren Hos Scaniro A/S i Fjerritslev, der er underleverandør af komplekse metalprodukter, var man ikke sen til at åbne døren og byde CELOG, Center for Logistik, fra Aalborg Universitet indenfor, da repræsentanter fra centeret bankede på døren med spændende nye samarbejdstilbud. Det har ikke bare givet klarhed over styrker og optimeringspotentialer i virksomheden – folkene fra CELOG har også hjulpet med at uddanne virksomhedens medarbejdere til at udnytte nogle af disse potentialer.

Af Anne Bloksgaard Nielsen

Scaniro A/S er en af Danmarks førende fabrikationsvirksomheder inden for metalproduktion. Folkene bag virksomheden, der blev oprettet i 2006, havde tidligere haft samarbejde med Aalborg Universitet omkring produktudvikling, men da Scaniro A/S primært producerer stål- og aluminiumsprodukter for kunder frem for at fremstille egne produkter, har et sådant samarbejde ikke været aktuelt de seneste år. Men en henvendelse fra det lokale erhvervskontor fik åbnet virksomhedens øjne for nye måder at anvende universitetets kompetencer på. “Vi fik en henvendelse fra Aalborg Universitet gennem vores lokale erhvervschef om, at folkene på CELOG gerne ville invitere os med i et forløb, hvor de evaluerede en række arbejdsgange og processer i vores virksomhed og samtidig tilbød at bidrage med nye værktøjer og kompetenceudvikling til vores medarbejdere. Vi kunne ret hurtigt se, at deres tilbud ville passe godt ind i vores overordnede strategiske proces i forhold til virksomhedens udvikling, så vi sagde ja tak til tilbuddet,” siger administrerende direktør for Scaniro A/S, Lars Ole Rærup. MODEL FOR STYRKER OG INDSATSOMRÅDER Folkene fra CELOG med Jens-Jørgen Baastrup og Bent Rosenbeck i spidsen hjalp Scaniro A/S med at evaluere en lang række aspekter af de daglige arbejdsgange, f.eks. brugbarhed og udviklingspotentialer i virksomhedens nuværende IT-system, indkøbsrutiner og flaskehalse i produktionen – en evaluering, der blev anvendt til at lave en model over styrker og indsatsområder, som gav Scaniro A/S’ ledelse mulighed for at prioritere, hvilke områder der skal sættes ind på for at optimere det daglige arbejde. Sideløbende med dette blev en række af virksomhedens medarbejdere oplært i evalueringsværktøjerne, og hvordan man efterfølgende kan arbejde med de resultater, der kommer frem, samt i nye måder at optimere f.eks. brugen af virksomhedens IT-system på.

Scaniros direktion: Adm . direktør Michael Ran ch Kornum, direktør Keld Jensen og udviklingsdirektør Lar s Ole Rærup.

“Det har været virkelig godt at få udpeget og prioriteret vores vigtigste indsatsområder gennem CELOGs evalueringsmodel. Det giver en tryghed i forhold til, at det er de rigtige ting, vi bruger ressourcer på!” understreger Lars Ole Rærup. TÆT SAMSPIL MED VIRKSOMHEDENS HVERDAG Et vigtigt element i samarbejdet har været kompetenceudvikling blandt virksomhedens medarbejdere. Lars Ole Rærup fortæller: “Undervisningen er foregået her på virksomheden, hvor vores medarbejdere løbende er blevet undervist i forskellige emner på baggrund af evalueringen. CELOG har forestået undervisningen eller hentet relevante undervisere ind, og undervisningen er foregået i tæt samspil med virksomhedens hverdag. Medarbejderne er blevet undervist i f.eks. dataindfangst fra IT-systemet og har efterfølgende arbejdet videre med det i forbindelse med deres daglige arbejde. Ved næste kursusgang har man så set på, hvordan det fungerer, og hvilken indflydelse de nye værktøjer eller rutiner har på medarbejdernes opgaver,” forklarer Lars Ole Rærup, der især understreger vigtigheden af, at uddannelsen er sket i forbindelse med virksomhedens dagligdag. “Det har været en videndeling, der i høj grad har flyttet os, og i og med at casen i undervisningen har været os selv, har det haft ekstra chance for at trænge ind. Vi har fået nye teorier og værktøjer og er blevet sat godt i gang med at bruge dem, så alt i alt har forløbet givet os nogle meget håndgribelige ting, der har givet et stort konkret afkast for os!” siger han tilfreds.

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012 |

Forskningsprojekt på AAU forbedrer synlighed af nordjyske virksomheder Der er succes bag forskningsprojektet ”Succesfuld International Digitalisering” fra AAU, som tilsyneladende har taget fat i en problemstilling, mange virksomheder står overfor i dag – nemlig hvordan man skaber bedre synlighed online. Allerede fra projektets begyndelse har der været en enorm interesse blandt nordjyske virksomheder for at blive involveret. Tiltaget skal være med til at styrke nordjyske virksomheders grundlag for vækst.

Af Katrine Gorm Hansen, AAU, redigeret af Anne Bloksgaard Nielsen

GRUNDLAG FOR VÆKST “Vi vil gerne hjælpe de nordjyske virksomheder til at blive valgt først! Og det kræver, at vi skaber et større fokus på, hvordan den enkelte virksomhed forbedrer sin synlighed online. Vi vil give virksomhederne en bedre indsigt i, hvordan de skaffer adgang til kunderne via online medier, og på den måde får virksomhederne mulighed for at styrke deres eksportstrategi og forbedre grundlaget for vækst,” fortæller Kresten Thomsen, projektleder på Succesfuld International Digitalisering. Projektet Succesfuld International Digitalisering er en del af GLOBAL, som er et EU-rammeprogram, hvor små og mellemstore nordjyske virksomheder kan få hjælp til at arbejde med virksomhedens aktiviteter udadtil, og som resultat opnå øget vækst. Som udgangspunkt forventede projektgruppen fra Succesfuld International Digitalisering at involvere 40 nordjyske virksomheder i projektet, men det tal er nu blevet opjusteret til 56 deltagende virksomheder frem til september næste år grundet den store interesse. KÆMPE TILSLUTNING “Vi har oplevet en kæmpe tilslutning til projektet, og det er vi selvfølgelig meget glade for. Det er tegn på, at små og mellemstore virksomheder har anerkendt værdien i at samarbejde med Aalborg Universitet. Vores ambition er, at virksomhederne ikke kun får et vidensboost, men at vi også gerne vil være med til at udføre og implementere de konkrete forandringer. Strategier skal implementeres, for at de skaber værdi,” fortæller Reimer Ivang, projektleder og adjunkt på Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet. Hver enkelt virksomhed kommer til at gennemgå en proces over tre måneder, som indeholder fem faser. Igennem forløbet får virksomhederne praktiske værktøjer og ny viden til strategisk at vurdere deres digitale muligheder samt hjælp til at udvikle og strukturere et digitalt idékatalog. Og de møder andre virksomheder, der ligesom dem selv har brug for rådgivning i forhold til at forbedre deres synlighed online.

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012

STOR FAGLIG KOMPETENCE Virksomhederne har i løbet af oktober måned 2011 afsluttet den tredje fase – et såkaldt ”kompetenceforløb”, hvor virksomhederne har været samlet i grupper på 1418 virksomheder. Én af de deltagende virksomheder er CESS-Danmark A/S, som er international distributør og forhandler af IT-hardware. “Vi prioriterer international digitalisering højt i CESSDanmark A/S, og derfor fylder det allerede meget i virksomheden i dag. Men vi forventer dog, at det vil blive mere udtalt i fremtiden – og det er også grunden til, at vi har valgt at blive en del af projektet Succesfuld International Digitalisering. Vi tror på, at projektet kan hjælpe os med at styrke vores digitale synlighed og give os mulighed for at målrette vores indsatser yderligere i forhold til markeder og kunder. Vi er meget positivt overraskede over kompetenceforløbet i oktober. Dagene var velstrukturerede i indhold, og oplægsholderne var velforberedte og med store faglige kompetencer. Samtidig var forløbet konkret med vægt på specifikke faglige emner, som kan bringe virksomheden et skridt videre i IT-anvendelsen. Alt i alt vil jeg sige, at projektet er en øjenåbner for nogle vigtige parametre, som er nedprioriterede i mange, hvis ikke de fleste, danske virksomheder. CESS-Danmark A/S har fået udarbejdet en foranalyse af vores anvendelse af IT, som med tydelighed viser, at vi har mange ting at arbejde med. Og heldigvis for det,” fortæller administrerende direktør hos CESS-Danmark A/S, Nikolaj Johansen. KONKRETE IDÉER TIL FORBEDRING En anden deltagende virksomhed i projektet er Kranteknik A/S, der er leverandør af kranudstyr, taljer og serviceeftersyn. Administrerende direktør hos Kranteknik A/S, Carsten Andersen mødte projektleder på Succesfuld International Digitalisering, Kresten Thomsen til et møde med Vesthimmerlands Erhvervsråd, hvor han samme dag lavede en aftale med Kresten Thomsen om at være en del af projektet. “Vi deltager i projektet Succesfuld International Digitalisering, fordi vi har et ønske om at forbedre vores markedsføring på det globale marked. Og det kræver jo i høj grad, at vi bliver mere synlige på den digitale front. Det er også derfor, at vi er så glade

FAKTA OM SAMARBEJDET Samarbejdstype: forskningsprojekt under GLOBAL-programmet Varighed af virksomheders deltagelse: 3 måneder Deltagere: 56 nordjyske små og mellemstore virksomheder, herunder CESS-Danmark A/S og Kranteknik A/S Udbytte for virksomhederne: › bedre indsigt i, hvordan man skaffer kunder via online medier › ny viden, praktiske værktøjer og hjælp til at implementere dem i virksomhederne › konkrete idéer til, hvordan virksomhederne kan forbedre deres nuværende praksis på området › netværk til andre virksomheder i samme situation Om GLOBAL GLOBAL er et EU-program for små og mellemstore virksomheder i Nordjylland med vækst- og globaliseringspotentiale inden for alle brancher Virksomheder kan få hjælp til at arbejde med hele virksomhedens internationale berøringsflade, så de kan opnå øget vækst Læs mere på http://www.startvaekst.dk/vhnordjylland.dk/global/0/2

Kresten Thomsen, projektleder på ”Succesfuld International Digitalisering”.

for at være med i projektet. Vi har lige gennemgået et kompetenceforløb, og her har vi fundet ud af, at vores nuværende hjemmeside simpelthen ikke hjælper kunden med at finde os og omvendt. Og det er jo et stort problem, fordi vi selvfølgelig har brug for kunderne for at overleve. Derfor tager vi nu de gode råd til os, som vi er blevet givet igennem projektet, og udvikler en ny hjemmeside, som forbedrer vores tilgængelighed for kunden, og det har vi heldigvis fået nogle meget konkrete idéer til, hvordan vi kan gøre,” fortæller administrerende direktør for Kranteknik A/S, Carsten Andersen. Det tre måneder lange forløb er ganske gratis og kommer til at køre tre gange i løbet af det næste halvandet år. Og heldigvis er der i 2012 plads til nye deltagende virksomheder, der ønsker at forbedre sin synlighed online.

Reimer Ivang, adjunk t ved Institut for Økonom i og Ledelse, AAU.

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012 |

Potentiale på det kinesiske marked Udbyttet overgik langt forventningerne, da Kristen Thomsen fra Inov8 Development Solutions i Nørresundby i marts 2012 deltog på en delegationsrejse til Kina for nordjyske medicovirksomheder og –forskere. Eik Alrø, Kristen Thomsen

Af Anne Bloksgaard Nielsen

Fem nordjyske virksomheder deltog i turen sammen med en række forskere og organisationer inden for branchen. Delegationsrejsen var arrangeret af Aalborg Universitet i samarbejde med Norddanmarks EU-kontor, og på turen fik deltagerne mulighed for at møde en række offentlige og private hospitaler, medtech-virksomheder, agenter og offentlige organisationer inden for medicobranchen. Inov8 Development Solutions, som er opstået ved en sammenlægning af virksomhederne TOP-LINK og DeLinn i 2012, er et udviklingshus, som tilbyder en bred vifte af services, der dækker både design, konstruktion, elektronik, sourcing og produktionssetup af produkter til det industrielle marked samt konsumer- og medicomarkedet. Virksomheden ser medicomarkedet som et meget interessant marked, hvor der især i Kina er et enormt potentiale i kraft af, at landet står over for et stort behov for at udbygge og udvikle deres sundhedsvæsen. Der skulle således ikke mange overvejelser til, da en af arrangørerne af delegationsrejsen, Lotte Fuglsang Nielsen fra Aalborg Universitets Netværkscenter, henvendte sig og spurgte, om virksomheden ville deltage. “Det lød som et rigtig godt setup, der dels ville kunne give os en række kontakter inden for den nordjyske medicobranche og dels give et indtryk af, hvad der foregår i Kina på det område, f.eks. i forhold til, hvilket teknologisk stadie virksomhederne derude er på. Samtidig blev en stor del af udgifterne til turen betalt [gennem globaliseringsprogrammet GLOBAL, red.], så vi besluttede hurtigt at tage med,” fortæller Kristen Thomsen, COO og partner i Inov8 Development Solutions, der kan se tilbage på en overordentligt udbytterig tur. POTENTIELLE SAMARBEJDSPARTNERE – OG KUNDER “Vi havde på forhånd håbet på at få skabt nogle kontakter til kinesiske virksomheder, der ville kunne fremstille dele af udstyr og produkter, som vi udvikler for vores kunder, men det tog en anden drejning undervejs: vi endte med at få lavet nogle rigtig gode kontakter til kinesiske virksomheder, der var interesserede i vores kerneservices, nemlig knowhow om design og konstruktion af produkter – dels medicoprodukter, men i endnu højere grad consumer products, altså produkter til private forbrugere. De kinesiske virksomheder har et stort hjemmemarked, og kineserne foretrækker langt hen ad vejen 44

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012

og Ejnar Laustsen, Inov8

Development Solutions.

at købe kinesisk producerede produkter frem for udenlandske, men de kinesiske virksomheder mangler viden om f.eks. design for at kunne skille sig ud,” forklarer han. INDBLIK I KINESISK FORRETNINGSKULTUR Inov8 Development Solutions samarbejder allerede med kinesiske underleverandører, der producerer nogle af de produkter og støbeforme til produkter, som virksomheden har udviklet til sine kunder, men virksomheden er nu endnu bedre rustet til at indgå i tættere, gensidige samarbejder med kinesiske partnere. “Der er nogle anderledes barrierer og ting, der skal tages hensyn til, når man samarbejder med kinesiske virksomheder, men vi har med turen her fået endnu dybere indblik i den kinesiske forretningskultur, eksempelvis i forhold til, hvad man skal være opmærksom på mht. til udarbejdelse af samarbejdsaftaler – rettigheder, ansvarsområder osv. – og f.eks. også hvilke godkendelser man skal have, for at få et produkt ind på det kinesiske marked,” forklarer Kristen Thomsen. PÅ VEJ MOD TÆTTERE SAMARBEJDE Mens der ikke blev udformet formelle aftaler mellem Inov8 Development Solutions og kinesiske virksomheder under turen, understreger Kristen Thomsen, at det er med i virksomhedens nærmeste fremtidsplaner. “Ud over kontakten til nye potentielle kinesiske samarbejdspartnere gav turen os også kendskab til Norddanmarks EU-kontor ved Audrey Zhu. Det er en kontakt, vi meget gerne vil udnytte i fremtiden – der er en række forretningsmæssige kulturforskelle, når man indleder et indgående samarbejde med kinesiske virksomheder, og når vi skal til at tage hul på det i løbet af efteråret, vil vi afgjort trække på eksperter som Norddanmarks EUkontor, der ved, hvordan man skal gebærde sig derovre,” understreger Kristen Thomsen. ÅBNET FOR NYE MULIGHEDER Kristen Thomsen er således ikke bleg for at opfordre andre virksomheder til at benytte muligheden for at deltage i lignende ture. “Vi vil klart anbefale andre at tage med. Turens program var rigtig godt sammensat – vi var en relativt lille flok af sted, og det betød, at man virkeligt fik netværket med

Inov8 Development Solutions udfører opgaver for en bred vifte af brancher. Virksomheden står f.eks. bag: 1) Sinox vægophæng til tv - en produktserie, som

virksomheden har vundet Red Dot award for

2) Echo Clip - en holder til styring af ultralydssensor

ved hjerteoperationer, lavet i samarbejde med

Idéklinikken på Aalborg Sygehus

3) Wrap - en elektronisk folieskærer, som skærer

folien med en glødetråd

4) 3-Green - en energistyringsbox 5) KIRK Butterfly - en telefon til professionelt brug,

f.eks. sygehuse, fængsler mm.

1 FAKTA OM SAMARBEJDET

4 3

Virksomhed: Inov8 Development Solutions Antal medarbejdere: 9 Beliggenhed: Nørresundby Samarbejdstype: deltagelse i delegationsrejse Varighed: 8 dage Udbytte for virksomheden: › kendskab til det kinesiske marked og nye, uventede potentialer for samarbejde › indblik i kinesisk forretningskultur › netværk til de andre deltagere, både virksomheder, forskere og offentlige aktører, der kan hjælpe virksomheden i fremtidige samarbejder med kinesiske virksomheder

www.inov8.dk Fakta om delegationsrejsen: Tidspunkt: 7.-14. marts 2012 Arrangører: AAU Innovation og Norddanmarks EU-kontor

de andre deltagere. Samtidig var programmet tilpasset hver enkelt virksomhed – der var arrangeret individuelle møder med interessante, potentielle samarbejdspartnere, som var blevet udvalgt til os på forhånd. Det gjorde turen enormt relevant og udbytterig,” fortæller Kristen Thomsen og afslutter: “Det har været lidt af en øjenåbner for os, at der er så store muligheder for at samarbejde om udvikling af produkter for kinesiske virksomheder – hvor vi f.eks. designer og konstruerer produkter, som de kinesiske virksomheder så producerer til det kinesiske marked – og også, at de mest nærliggende og letteste samarbejdsmuligheder ligger inden for forbrugsvarer. På den måde har vores deltagelse i turen åbnet nye forretningsmuligheder for os, som vi absolut vil se på i den nærmeste fremtid!”

Deltagere: Genokey GateHouse Medichanical Innovation Inov8 Development Solutions TKS A/S Anybody Technology Aalborg Universitet Norddanmarks EU-kontor BioMed Community En lignende delegationsrejse er planlagt til september 2012

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012 |

Info om AAU Matchmaking Aalborg Universitet – genvejen til viden, eksperthjælp og højt kvalificeret arbejdskraft

Aalborg Universitet er landets førende universitet, hvad angår overførsel af viden fra universitetet til erhvervslivet. Det er vores mål, at den viden, vores forskere og studerende er med til at skabe, skal komme det omgivende samfund til gode. Derfor lægger vi stor vægt på at arbejde tæt sammen med erhvervslivet. Vi tilbyder samarbejde med både forskere og studerende fra alle universitetets institutter, der dækker over mere end 70 forskellige fagområder. Et samarbejde med universitetet kan, som det ses i magasinet, have mange forskellige former, og de enkelte samarbejdsformer kan tilpasses din virksomhed, så du får en skræddersyet løsning, der passer til netop dine ønsker og behov. AAU MATCHMAKING For at gøre det nemt for virksomheder at finde frem til de rette fagfolk på universitetet, har Aalborg Universitet oprettet AAU Matchmakingprogrammet, som er forankret på AAU Innovation; en enhed, der arbejder for at understøtte, udvikle og sætte turbo på samarbejdet mellem universitet og erhvervsliv. AAU Matchmakingprogrammet er et samarbejdskoncept, som består af Matchmakingsekretariatet samt et stærkt netværk af interne og eksterne matchmakere, der alle kan rådgive og guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Desuden råder vi over en række AAU Matchpoints – fysiske mødesteder til fri afbenyttelse for virksomheder, som gerne vil vide mere om samarbejde med universitetet. MATCHMAKINGSEKRETARIATET De mange forskellige samarbejdsmuligheder med Aalborg Universitet håndteres af Matchmakingsekretariatet, som har til opgave at iværksætte, understøtte og koordinere netværk og samarbejdsaktiviteter. Sekretariatet holder tråd i de interne og eksterne matchmakere og hjælper med at skabe videre kontakt til forskere eller studerende, så idéer og forestillinger kan blive omsat til konkrete samarbejdsaftaler. INTERNE MATCHMAKERE Interne matchmakere er personer på AAU, som repræsenterer hvert enkelt af universitetets institutter. De interne matchmakere kan hjælpe dig med at finde

| HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012

frem til de forskere eller studerende, der besidder lige præcis de kompetencer, du har brug for, og kan hjælpe med at etablere et samarbejde med dem. EKSTERNE MATCHMAKERE Eksterne matchmakere er personer i lokalområderne, f.eks. erhvervschefer, som du kan henvende dig til for at få en uformel snak om, hvordan universitetet gennem et samarbejde kan hjælpe din virksomhed. De eksterne matchmakere kan også hjælpe dig med at finde frem til relevante kontaktpersoner eller forskere på AAU. AAU MATCHPOINTS AAU Matchpoints er mødesteder i dit lokalområde, hvor du kan finde en masse spændende informationsmateriale om AAU og samarbejde med universitetet, og som også kan bruges til at afholde møder med samarbejdspartnere eller repræsentanter fra universitetet. Vi har også internationale matchpoints i tilknytning til de danske innovationscentre i hhv. Silicon Valley, USA, Shanghai, Kina og München, Tyskland. Her kan danske virksomheder og forskere få hjælp til at skabe kontakt til f.eks. samarbejdspartnere, netværk, teknologi, viden og risikovillig kapital i de pågældende områder. Hvis de forskellige casehistorier i magasinet har inspireret og givet dig lyst til selv at indlede et samarbejde med AAU, er du meget velkommen til at tage kontakt til Matchmakingsekretariatet på match@aau.dk eller tlf. 9940 7376 for yderligere information og rådgivning om de forskellige muligheder. Du kan også læse meget mere om vores samarbejdstilbud på www.match.aau.dk, hvor du også finder oversigter over vores interne og eksterne matchmakere samt vores matchpoints. Kontakt AAU Matchmaking Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst E-mail: match@aau.dk Tlf. 9940 7376 www.match.aau.dk

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV - VOL. 2 - SEP 2012 |

AAU Matchmaking, Aalborg Universitet, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Øst

DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling