AAU Matchmaker 2019, nr. 1 by AAU Innovation

NR. 1 - 2019

TEMA

INNOVATIONSFONDEN

DROP DET JYSKE MÅDEHOLD

AAU-STUDERENDE TRÆKKER BRASILIANSKE S K R A L D E R E U D A F FAT T I G D O M

INDHOLD INNOVATIONSFONDEN BANER VEJEN FRA FORSKNINGSRESULTAT TIL SAMFUNDSNYTTE 4 DROP DET JYSKE MÅDEHOLD 6

KOM MED DIN HISTORIE Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker. De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

ET SAMLET ØKOSYSTEM ALTAFGØRENDE FOR MERE VIDENTUNGT IVÆRKSÆTTERI 8 QUIRKINESS OG UNIKT GRAFISK UDTRYK SKABER NORDJYSK SPILSUCCES 10 ERHVERVSFORSKER AFDÆKKER SKJULTE OMKOSTNINGER VED OUTSOURCING 12

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os.

LOKALE SAMARBEJDER ER FREMTIDEN FOR DANSK KYSTTURISME 14 SAMARBEJDE MED ERFARNE AAU-FORSKERE HOLDER BANG & OLUFSEN PÅ FORKANT MED UDVIKLINGEN 16

Mail indhold eller spørgsmål til: Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk Deadline for materiale til næste udgivelse er den 1. maj 2019. Redaktør Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk

IVÆRKSÆTTERLEGAT: DRØMMEN VANDT OVER FASTE STILLINGER 18

Layout & Grafik Designwerke / ann@designwerke.dk Faste journalister Nelly Sander / nsa@adm.aau.dk Hiva Ahmadi / hiah@adm.aau.dk Susanne H. Knudsen / shk@hum.aau.dk Thomas Møller Christensen / thmc@adm.aau.dk Sanne Holm Nielsen / shn@adm.aau.dk Mona Bjørn / mob@adm.aau.dk

LANDDISTRIKTSVÆKSTPILOT GIVER SAFEVENTS IT-SYSTEMER EN OVERHALING 20 AAU MED I NY MILLIONSATSNING PÅ RUM-IVÆRKSÆTTERE 22

Fotos Aalborg Universitet AAU Robotics and Automation Group Colourbox

AAU-STUDERENDE TRÆKKER BRASILIANSKE SKRALDERE UD AF FATTIGDOM 24

Abonnementskontakt match@aau.dk

INNOVATIONSFABRIK: NY TEKNOLOGI OG KOMPETENCEUDVIKLING SKAL GÅ HÅND I HÅND 26 ARRANGEMENTER 28

TEM A : I N N OVATI ON SFO ND EN

A AU MATC HM AK E R

N Y T, N YT T I GT, NYT TIGGJORT Der ligger rigtig gode muligheder for at skabe innovation inden for både den private og den offentlige sektor, og her spiller universiteternes viden en nøglerolle. Mange analyser peger på, at vidensamarbejde skaber både innovation, produktivitet og vækst i samfundet. Fx får mere end 80 procent af virksomhederne styrket konkurrenceevnen markant, når de samarbejder med AAU*. Intet universitet er en ø, og det er derfor vigtigere end nogensinde, at forskning og uddannelse har forbindelse til virkeligheden. AAU har heldigvis fra begyndelsen været forankret solidt på fastlandet. En grundliggende del af AAU’s DNA er, at vi flytter det nye til det nyttige til det nyttiggjorte. Vi skaber nyt i form af ny viden og nye erkendelser. Udgangspunktet er hver gang, at den nye viden skal være nyttig for vores omverden. Derfor tager vores forskning og uddannelse afsæt i virkelighedens udfordringer, f.eks. omkring klima, digitalisering, bæredygtighed og velfærdssamfund. Men på AAU giver vi den en tand til, idet vores løsninger nyttiggøres og bringes i anvendelse. For eksempel har AAU har over en årrække indgået næsten lige så mange licens-, salgs- og optionsaftaler med virksomheder og myndigheder som de øvrige syv danske universiteter under ét.*

Kun gennem samarbejde med offentlige og private aktører kan vi sikre, at AAU bedriver forskning, der ikke alene er ny, men også er nyttig og nyttiggjort i samfundet. Innovation kræver dog ressourcer, og her passer Innovationsfondens nye strategi som fod i hose for et universitet som vores. Den missionsorienterede tilgang til uddeling af midler er som vokset ud af den problembaserede tilgang til forskning/uddannelse, AAU’s særkende. Sådan ser vi i hvert fald på det. I dette nummer af AAU Matchmaker er temaet Innovationsfonden. Vi bringer en række cases om AAU’s samarbejde med omverdenen, som er hjulpet godt på vej af Innovationsfondens programmer. Vi håber, at de konkrete cases ikke kun vil inspirere, men helt konkret bidrage til, at vi i langt højere grad tænker Innovationsfonden ind som mulig partner og finansieringskilde, både når det handler om forskningsbaseret innovation, samarbejdsprojekter og iværksætteri. God læselyst! DORTE STIGAARD, INNOVATIONSDIREKTØR

* Kilder: Iris Group, 2017, samt Styrelsen for Forskning og Innovation

Målet for AAU er innovation. Midlet er samarbejde.

OM AAU INNOVATION AAU Innovation tilbyder virksomheder og offentlige institutioner en let indgang til de mange kompetencer, som universitetets studerende og forskere besidder. Vi rådgiver om AAUs samarbejdsmuligheder og er behjælpelige med at skabe kontakt til de rette fagmiljøer.

Med støtte fra:

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og cases om vidensamarbejde med AAU, udgives af AAU Innovation. Læs mere om samarbejdsmulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: AAU Innnovation, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst mail: match@aau.dk web: match.aau.dk

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

TEM A : I N N OVATI ON SF O ND EN

A AU MATC HM AK E R

TEMA

INNOVATIONSFONDEN

I NNOVATIONSFONDEN BANER VEJEN

F R A F O R S K N I N G S R E S U LTAT T I L S A M F U N D S N Y T T E AF PIA STIGAARD SKAMMELSEN

DER ER STORE ØKONOMISKE OG SAMFUNDSMÆSSIGE GEVINSTER AT HENTE VED AT FÅ UNIVERSITETERNES VIDEN NYTTIGGJORT I KOMMERCIEL HENSEENDE; DET SKABER VÆKST, NYE JOBS OG KAN BIDRAGE TIL AT LØSE SAMFUNDSMÆSSIGE PROBLEMER. MED INNOVATIONSFONDENS NYLANCEREDE STRATEGI ER INNOVATIONSBEGREBET UDVIDET MED FOKUS PÅ SOCIAL IMPACT OG DIVERSITET. UDGANGSPUNKTET FORBLIVER DOG FORTSAT AT FÅ FORSKNING OG INNOVATION TIL AT GÅ HÅND I HÅND.

Virksomheden SolarSack, der er skabt af to AAU-dimittender i forbindelse med deres afgangsprojekt, har lavet et produkt, der kan rense vand ved hjælp af solen. Det er især nyttigt i tredjeverdenslande, hvor adgangen til rent drikkevand er begrænset. SolarSack er en del af det nyeste InnoFounder-hold, der blev præsenteret i begyndelsen af december. Bæredygtighed og social ansvarlighed har fået større opmærksomhed i Innovationsfondens programmer, hvoraf InnoFounder er et af dem. - For to år siden lavede vi en analyse af de projekter, der var sat i gang, og hvilke områder, vi ikke fik ansøgere fra. Det viste sig, at størstedelen af de ansøgninger, vi fik, var helt klassiske: de havde fokus på et produkt, der skulle udvikles, opskaleres og sælges. Men vi fik også øje på projekter, hvor fokus i stedet gik på nye digitale forretningsmodeller eller bæredygtige løsninger. Luggagehero og byhaverne Østergro er et par eksempler. Den slags ansøgninger havde vi meget få af, så noget kunne tyde på, at vi formulerede os for snævert om produkt, profit og unicorns, fortæller adm. direktør i Innovationsfonden, Peter Høngaard Andersen.

BREDERE FORSTÅELSE AF IVÆRKSÆTTERI Det var ifølge Peter Høngaard Andersen vigtigt at brede forståelsen af iværksætteri ud i den nye strategi for at imødegå og styrke iværksætterkulturen i Danmark, for de nye typer af iværksættere er vigtige brikker i løsningen af kritiske, samfundsmæssige problemer: - Nogle samfundsudfordringer eskalerer ubehagelig meget. For eksempel har vi flere og flere psykiatriske patienter i byområderne, og det kan skyldes, at quality of life ikke er, som den burde være, måske fordi der er noget, vi har mistet i vores hastige, teknologiske udvikling. Mange i den nye bølge af iværksættere adresserer netop ting, der går på alternative løsninger på samfundsproblemer. Det er blandt andet mere grønt i byområder, sund livsstil, rent vand osv. De ofte unge iværksættere er drevet af at gøre verden lidt bedre at leve i, samtidig med at de skaber en forretning ud af det, forklarer Peter Høngaard.

TEM A : I N N OVATI ON SFO ND EN

A AU MATC HM AK E R

ENKEL ADGANG TIL RISIKOVILLIG FINANSIERING Den nye strategi kommer i forbindelse med en omlægning af systemet for erhvervsfremme og betyder, at Innovationsfonden nu er blevet den primære indgang til tilskudsmidler til videnbaseret iværksætteri. Hvor man før skulle gå til innovationsmiljøerne for at rejse den første kapital til sin opstart, skal Innovationsfonden og Vækstfonden fremover i samarbejde dække hele værdikæden for opstart og skalering af virksomheden. Intentionen er at gøre den offentlige iværksætter-hjælp mere enkel. Konkret udmønter Innovationsfondens nye rolle sig bl.a. i etablering af tre nye programmer: Innofounder Experienced, InnoExplorer og Industrial Fellow. Forsknings- og innovationsminister Tommy Ahlers har tilkendegivet, at han mener de nye programmer vil styrke forskernes muligheder for at gå ud og skabe nye virksomheder på baggrund af viden fra vores forskningsinstitutioner. Det er Peter Høngaard enig i: - Med de nye programmer har vi fokus på at understøtte de tidlige faser af iværksætteri og på at opdyrke talent i både forskningsverdenen og i virksomhederne. Det skal styrke forudsætningerne for, at forskning og innovation kan gå hånd i hånd.

OM INNOVATIONSFONDEN Innovationsfonden er sat i verden for at finde løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Innovationsfondens programmer har til formål at skabe gode rammer for landets iværksættere, forskere og virksomheder, så de kan sætte fart i udviklingen. Dette sker bl.a. gennem uddeling af risikovillig softmoney til udvikling og acceleration af iværksætter-idéer. Læs mere på www.innovationsfonden.dk

TEM A : I N N OVATI ON SF O ND EN

TEMA

INNOVATIONSFONDEN

A AU MATC HM AK E R

TEM A : I N N OVATI ON SFO ND EN

A AU MATC HM AK E R

Q & A M E D I N N O VAT I O N S F O N D E N S D I R E K T Ø R :

DROP DET JYSKE MÅDEHOLD SEND FLERE OG MERE KVALIFICEREDE ANSØGNINGER, LYDER OPFORDRINGEN FRA INNOVATIONSFONDENS ADM. DIREKTØR, PETER HØNGAARD ANDERSEN, TIL AAU OG NORDJYLLAND. AAU’S INNOVATIONSDIREKTØR DORTE STIGAARD HAR STILLET HAM TRE SPØRGSMÅL.

HVOR SER DU SÆRLIGE, OG MÅSKE UUDNYTTEDE MULIGHEDER, FOR AALBORG UNIVERSITET? Jeg mener vi i Innovationsfonden har et glimrende samarbejde med de danske universiteter og det gælder også Aalborg Universitet. Vi har siden fondens start tilbage i 2014 haft løbende dialog med universitetets ledelse, såvel som med de enkelte AAU-forskere i vores programmer, og dimittender, der er sprunget ud som iværksættere. Dette har givet mig et helhedsbillede af AAU som et driftigt sted, der netop arbejder fokuseret med Innovationsfondens formål: at udvikle viden og teknologi, der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Det sagt, så følger vi løbende de enkelte universiteters udvikling, og jeg vil adressere følgende opmærksomhedspunkter ift. AAUs samarbejde med Innovationsfonden: •

Universitetets succesrate på indsendte ansøgninger til vores program Grand Solutions er på 12% i 2018. Det er den laveste blandt de store universiteter Jeg kan forsikre jer om, at det ikke skyldes dårligere idéer fra AAU, så jeg vil opfordre alle der påtænker at søge: Hiv fat i vores Scientific Officers så tidligt som muligt og få en dialog i gang.

•

Fondens InnoFounder program er et tilbud til iværksættere der starter umiddelbart efter endt uddannelse. Det har nu kørt i en årrække, og vi har de foregående år fået mange gode ansøgninger fra AAU dimittender. Men i 2018 har der desværre været et kraftigt fald både i antal ansøgere og i antallet af investeringer fra AAU. Jeg håber at dette er en enlig svale og vil råde alle, der går med en iværksætter i maven til at ansøge vores program.

DU HAR TIDLIGERE OPFORDRET DEN NORDJYSKE LANDSDEL TIL AT BYDE MERE OG BEDRE IND. KAN DU UDDYBE DET? Min accent afslører, at jeg er født og opvokset vest for Valby bakke. Faktisk så har jeg fra barnsben haft byen Aalborg mit hjerte nært og er oveni købet student fra Aalborg katedralskole i sidste århundrede.

Derfor piner det mig også, at vores program Grand Solutions kun investerede DKK 56,2 mio. i Region Nordjylland i 2018 ud af en samlet sum på over DKK 800 mio. Det synes jeg ærlig talt er for lidt. Ligeledes er Region Nordjylland den region, hvor Innovationsfondens InnoBoosterprogram modtager næst-færrest ansøgere fra. Jeg ved, at AAU bobler af gode idéer og projekter, så lad os for pokker droppe det jyske mådehold, og overdyng fonden med spændende oplæg. Innovationsfonden har netop åbnet kontor på AAU, så jeg vil opfordre alle i Region Nordjylland med en god idé til at komme forbi til en uformel snak. Lad os se, hvordan vi kan hjælpe jer.

FOR ISÆR IVÆRKSÆTTERE OG SPINOUTS ER DET VIGTIGT, AT DET SAMLEDE ØKOSYSTEM SPILLER SAMMEN. HVEM SER DU TRÆDE TIL/ DÆKKE DET FINANSIERINGSHUL DER ER OPSTÅET, NU HVOR KASSEN FOR NYINVESTERINGER FRA INNOVATIONSMILJØERNE ER LUKKET? Hos Innovationsfonden har vi haft stor respekt for det arbejde som innovationsmiljøerne har løftet. Det har været dygtige folk, der har løftet en vigtig opgave. Der er fra politisk side lavet et nyt snit i forsknings-, innovations-, og erhvervsfremmesystemet, der sikrer, at der ikke opstår et finansieringshul. Faktisk, er tanken, at økosystemet nu optræder mere samlet og lettilgængeligt. Vi har i Innovationsfonden fået mandat til at udvide vores investeringer, således at vi nu kan hjælpe virksomheder allerede i den sene grundforskning og frem til kommercialiseringen – dette er soft funding, dvs. vi tager ikke ejerandele i bytte for investeringen. Derudover har Vækstfonden ligeledes fået udvidet deres virke, så de nu bliver en one-stop-shop for aktive hard-money investeringer. De vil i lighed med de tidligere innovationsmiljøer investere i lovende startups gennem egenkapitalformidling. De vil desuden fortsat tilbyde en række lånemuligheder. Så med de nye ordninger, ser jeg ikke huller i finansieringssystemet, tværtom mener jeg, det understøtter iværksætter og startups væsentlig bedre end det gamle system ikke mindst fordi vi undgår den uheldige kobling mellem soft-og hard-money og dermed bevarer en større ejerandel hos opfinder og founder.

TEM A : I N N OVATI ON SF O ND EN

A AU MATC HM AK E R

TEMA

INNOVATIONSFONDEN

Q & A M E D A A U ’ S I N N O VAT I O N S D I R E K T Ø R :

ET SAMLET ØKOSYSTEM

ALTAFGØRENDE FOR MERE VIDENTUNGT IVÆRKSÆTTERI AAU HAR DE SENESTE ÅR STYRKET INDSATSEN FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB, MEN SKAL DE MANGE NYE SELSKABER OVERLEVE OG VÆKSTE, KRÆVER DET MERE RISIKOVILLIG KAPITAL. AAU’S INNOVATIONSDIREKTØR DORTE STIGAARD SVARER PÅ TRE SPØRGSMÅL FRA INNOVATIONSFONDENS ADM. DIREKTØR, PETER HØNGAARD ANDERSEN.

HVORFOR TROR DU, VI SER SÅ FÅ KVALITETSSPINOUTS (DVS. VIRKSOMHEDER, DER FAKTISK OVERLEVER OG VOKSER) FRA UNIVERSITETERNE HER I DANMARK? Jeg er enig i, at potentialet er meget større, end det vi pt. ser realiseret. Men jeg er optimistisk i forhold til, at vi går den rigtige vej og er ved at skabe en samlet pipeline og et økosystem, hvor mange gode kræfter trækker i samme retning. Innovation og entreprenørskab er både på den politiske dagsorden og er et indsatsområde hele vejen fra folkeskole over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser. Og det begynder at blive sat i system. På Aalborg Universitet har vi etableret en pipeline: synlighedsskabende og opsøgende arbejde ude blandt studerende og forskere; undervisning i at koble entreprenørskabskompetencer på de studerendes faglighed – 1120 studerende deltog i det i 2018. Der er frivillige undervisningstilbud for at videreudvikle en konkret ide til en virksomhed – 365 studerende deltog i 2018. Vi opbygger inkubatormiljøer og innovation hubs. Der deltog 89 teams i 2018 vores AAU Startup Program, mens vi i samarbejde med bl.a. Erhvervshuset havde 35 teams igennem Innovativ Vækst – et tilsvarende tilbud til dimittender. Og et tiltag som Open Entrepreneurship, hvor erfarne erhvervsfolk bliver en del af vores setup, er med til at styrke mulighederne. Og måske går det ikke helt ringe, sagt på nordjysk: AAU har i perioden 2017+2018 registreret stiftelse af i alt 53 startup- og spinout-selskaber. Men skal de overleve og vækste, skal økosystemet uden for universiteterne tænkes med og tænkes sammen – og der skal mere også risikovillig kapital til. Men det er blevet cool at være iværksætter, og vi ser interessante modeller, hvor erfarne forskere og studerende går sammen om at starte virksomheder – og vel at mærke danner netværk med andre startups, som der i iværksætterbyen Aalborg er ved at være rigtig gode muligheder for.

INNOVATIONSFONDEN, TÆT KOORDINERET MED VÆKSTFONDEN, LANCERER EN RÆKKE NYE ORDNINGER HER I 2019. HOVEDFORMÅLET MED DISSE ER AT STYRKE IVÆRKSÆTTERI I DANMARK. SER DU, AT VI MED DISSE NYE ORDNINGER HAR DÆKKET HELE ØKOSYSTEMET AF, ELLER SÅ DU GERNE YDERLIGERE TILTAG? Der er i det nye erhvervsfremme- og innovationssystem lagt et stort ansvar hos både Innovationsfonden og Vækstfonden, og jeg har som udgangspunkt tillid til, at værdikæden er tænkt godt igennem og ser mange gode takter i de nye virkemidler. Nu skal vi så hjælpe hinanden med at få tingene til at virke, også i praksis, og få afhjulpet evt. børnesygdomme, så vi får mest muligt ud af midlerne. Det er en stor opgave at løfte arven efter de regionale innovationsmiljøer, som kontinuerligt har haft fingeren på pulsen og ikke kun været en pengekasse, men også en co-creator og partner. Innovationsfondens decentrale tilstedeværelse ser jeg som afgørende vigtig her. Og det er et godt tegn, at I for Aalborgs vedkommende har valgt at slå jer ned i NOVI sammen med Erhvervshuset, Vækstfonden, en række virksomheder og AAU Innovation, for det kræver åbenhed, stærkt samarbejde og fælles indsats for at komme videre. Jeg har tre helt særlige opmærksomhedspunkter: 1) at der er risikovillig kapital nok til den tidlige modning af ideer og til den kommercialisering, der ikke er IPR som den ene; 2) at vi undgår Dødens Gab, og at den samlede indsats på tværs af aktører i det samlede økosystem virker; 3) at der er risikovillig kapital til scale up og marked – det kræver store investeringer og fortsat hjælp og fokus at komme videre fra proof of concept fasen.

HVIS DU KUNNE FÅ EET ØNSKE OPFYLDT HOS OS, HVAD SKULLE DET SÅ VÆRE? At vi får sat et særskilt fokus på at få skabt et stærkt og transparent økosystem i Danmark for den forskningstunge innovation – vi bidrager meget gerne.

TEM A : I N N OVATI ON SFO ND EN

A AU MATC HM AK E R

TEM A : I N N OVATI ON SF O ND EN

A AU MATC HM AK E R

TEMA

INNOVATIONSFONDEN

QUIRKINESS OG UNIKT GRAFISK UDTRYK

SKABER NORDJYSK SPILSUCCES AF MONA BJØRN ET COMPUTERSPIL, DER FOREGÅR I DEN MENNESKELIGE UNDERBEVIDSTHED, VINDER INTERNATIONALE PRISER OG BEGEJSTRER ANMELDERE OG SPILLERE. BEDTIME DIGITAL GAMES HAR MED SPILLET FIGMENT TAGET SPILBRANCHEN PÅ SENGEN MED SIT UNIKKE GRAFISKE UDTRYK OG SURREALISTISKE UNIVERSER.

De mange internationale trofæer, der pryder reoler og vægge hos Aalborgvirksomheden Bedtime Digital Games, er alle håndgribelige beviser på, at virksomhedens spil har taget spilbranchen med storm. - Vores ambition er helt klart at blive en af de bedste i verden til at lave den type spil, vi laver, lyder det med overbevisning fra Klaus Pedersen, CEO i Bedtime Digital Games.

I forhold til de fleste andre spiludviklere har Bedtime Digital Games en mere akademisk tilgang til de udfordringer, de møder undervejs. Klaus og hans kompagnon Jonas Byrresen er begge tidligere AAU-studerende. De driver deres succesrige spilvirksomhed blandt andet ved at trække på de metoder, de har fået ind under huden gennem deres studietid og føler sig på den baggrund godt rustet til at navigere i forskellige business cases.

TEM A : I N N OVATI ON SFO ND EN

A AU MATC HM AK E R

PUDSIGE SPIL ER EN SÆLLERT

HØJT GRAFISK NIVEAU PÅ TVÆRS AF PLATFORME

Siden virksomhedens start i 2013 har det været målet at blive kendt inden for en genre af computerspil, som de selv betegner som ”quirky”, pudsige. I Back to Bed, som var det første spil de lancerede, skal spilleren i en surrealistisk drømmeverden hjælpe søvngængeren Bob sikkert tilbage i seng. Spillet blev modtaget med bred begejstring og skabte basis for mere spiludvikling i lignende universer.

Figment udkom til PC for et par år siden. I øjeblikket er virksomheden meget tæt på at udgive spillet til Playstation og Mobil.

Gennembruddet kom med PC-spillet Figment. Spilleren rejser ind i et menneskes underbevidsthed i et surrealistisk drømmeunivers for at løse opgaver, der skal ende alle mareridt. Figment er både en kassesucces og vinder af utallige internationale priser ikke mindst for sit helt særlige visuelle udtryk. Den vellykkede grafik ser håndmalet ud og er skabt ved at overføre principper fra traditionel kunst, f.eks. penselstrøgene i oliemalerier, til spillets digitale univers. - I 2016 ansøgte vi om innovationsmidler med det formål at udvikle den visuelle side af vores spil. Vores ansøgning gik igennem og gjorde os i stand til at hyre to personer til at arbejde udelukkende med at udvikle en proces og grafiske værktøjer til et helt spil. Figment er til dels et resultat af forløbet og har givet alle vores spil et grafisk brand, som skiller os ud blandt konkurrenterne, siger Klaus Pedersen og tilføjer på teaser-manér, at vi ikke har set det sidste til Figment universet.

- Vores særlige visuelle stil er ikke udtømt og vi raffinerer stadig på den. Vi går ikke på kompromis med vores grafiske niveau på tværs af spilplatforme, siger Klaus Pedersen og tilføjer at et Bedtime spil tager mindst tre år at udvikle. INNOBOOSTER InnoBooster støtter udviklingsprojekter drevet af små og mellemstore virksomheder med innovative projekter. Det gode projekt kan være et nyt produkt, en ny service eller forbedring af en proces, der tilført ny viden øger din virksomheds konkurrenceevne og skaber vækst. Ny viden kan f.eks. komme fra universiteter, fra et privat udviklingshus eller kan bestå i ansættelsen af en ny medarbejder med særlige kompetencer.

Læs mere på www.innobooster.dk

TEM A : I N N OVATI ON SF O ND EN

A AU MATC HM AK E R

TEMA

INNOVATIONSFONDEN

ERHVERVSFORSKER AFDÆKKER SKJULTE OMKOSTNINGER VED OUTSOURCING AF MARIA BARSE

ERHVERVSPHD JESPER ASMUSSEN FRA AAU OG VESTAS HAR GENNEM SIN FORSKNING AFDÆKKET STORE SKJULTE OMKOSTNINGER I VESTAS’ GLOBALE FORSYNINGSKÆDER. FORSKNINGEN HAR KLÆDT VESTAS PÅ TIL AT TRÆFFE BEDRE BESLUTNINGER OM BÅDE OUTSOURCING OG HJEMTAGNING AF PRODUKTION. FORSKNINGEN GIVER HAM NU INNOVATIONSFONDENS ERHVERVSFORSKERPRIS.

TEM A : I N N OVATI ON SFO ND EN

A AU MATC HM AK E R

En vindmølle består af mange tusinde dele. For at gøre vindmøllen så konkurrencedygtig som muligt og dermed sikre billigere ren energi produceres hver enkelt del det sted i verden, der er mest optimal.

- Det var ikke noget, vi ville have fået gjort så struktureret, hvis ikke vi havde haft Jesper inde med den forskningstilgang, han har, siger hun.

Men bare fordi produktionsomkostningerne i for eksempel Asien er lavere end i Danmark, er det ikke altid den mest rentable løsning at lægge produktionen i eksempelvis Kina.

GODT MED UENIG LEDELSE

- Der er rigtigt mange ting at tænke på, som kan influere, om og hvor meget lavere de samlede omkostninger faktisk bliver i sidste ende. Jeg har udviklet nogle værktøjer, som gør det nemmere at tage højde for flere af de faktorer, siger Jesper Asmussen, der er ErhvervsPhD hos Vestas og Aalborg Universitet (AAU). I 2014 satte han sig for at udvikle en større videnskabelig forståelse af globale forsyningskæder hos den danske vindmøllevirksomhed Vestas. Han fik finansiering fra Innovationsfonden og Vestas og startede projektet i 2015.

STØRRE LAGRE OG MERE GODS PÅ SØEN Hvis man for eksempel outsourcer produktion fra Danmark til Kina, betyder det godt nok, at lønomkostningerne falder, men til gengæld vil man skulle transportere flere vindmølledele længere. Det koster penge. Ens lagre i Kina og på mellemstationer i verden skal også udvides for at sikre stabil levering, og man er mere følsom i forhold til svingninger i valutakurser og politisk ustabilitet, ulykker eller naturkatastrofer i Kina. Alt sammen er det forhold, som er vigtige at tænke med, når man skal beslutte, om en produktionsopgave skal flyttes eller ej. Glemmer man at regne dem ind, kan man ende med at skulle flytte produktionen hjem igen, og så bliver det rigtigt dyrt i sidste ende. Der er flere eksempler på danske virksomheder, som har hjemtaget produktionen i de seneste år, typisk på grund af manglende gevinster eller udfordringer med leveringstid og kvalitet. I sit ErhvervsPhD-projekt har Jesper Asmussen udviklet værktøjer til at regne på den type af udgifter og holde det op imod andre besparelser for eksempel på løn. Han har desuden udviklet beslutningsværktøjer til de arbejdsgrupper hos Vestas, som diskuterer og beslutter, om en produktion skal flyttes eller ej. - Når vi bruger de her værktøjer, tvinger det os til at gå ind og forholde os til forskellige scenarier og diskutere dem. Det bidrager til en konstruktiv beslutningsproces og bedre beslutninger, når vi skal flytte noget produktion, siger head of business development hos Vestas, Linda Englyst, som har været vejleder på projektet.

Jesper Asmussen har fulgt med i og fulgt op på flere store beslutninger om både hjemtagning af produktion og outsourcing hos Vestas. På den måde har han blandt andet fundet ud af, at jo større uenighed og konflikt der er i en ledelsesgruppe om udflytning eller ej, jo bedre beslutninger opnår man i sidste ende. - Det kan måske virke overraskende, men det skyldes sandsynligvis, at uenighed gør, at man får diskuteret beslutningen fra flere vinkler og på den måde faktisk finder det bedste fælles rationale, siger han. For Vestas har det været nyt og en stor læring at få mere præcist indblik i, hvad der faktisk sker med omkostningerne, når man flytter en produktion. - Ofte når vi træffer sådan en beslutning, så kører vi med den og undersøger måske ikke i så høj grad i detaljer effekten af det. Med Jespers projekt har vi fået sat tal på noget, som vi normalt ikke har tid og mulighed for at gå så grundigt ind i, siger Richard Flansmose Hvas, der er chef for Vestas’ fabrik i Ringkøbing. For eksempel har forskningen afdækket, at lagerbeholdningen vokser i stort set alle led af forsyningskæden, når man flytter produktion længere væk, hvilket faktisk er det modsatte af, hvad man forventede hos Vestas. - Vi har nok haft nogle lidt forsimplede logikker tidligere og flyttet produktion med en forventning om, at vi ville reducere vores lagerbeholdning. Der viser han, at nej det gør man ikke, den vokser faktisk, siger Linda Englyst.

ERHVERVSPHD

ErhvervsPhD-ordningen går kort fortalt ud på, at en virksomhed ansætter en ph.d.-studerende til at forske i en konkret problemstilling gennem tre år. ErhvervsPhD’eren deler sin tid ligeligt mellem virksomheden og universitetet. Innovationsfonden giver hver måned op til 17.000 kroner i tilskud til lønnen. Læs mere på www.erhvervsphd.dk

TEM A : I N N OVATI ON SF O ND EN

A AU MATC HM AK E R

TEMA

INNOVATIONSFONDEN

LO KALE SA MA RBEJDER ER F REMTIDEN FOR DAN S K KYST TURISME AF PIA STIGAARD SKAMMELSEN

TURISTER EFTERSPØRGER I STIGENDE GRAD AUTENTISKE MILJØER, HVOR DE KOMMER HELT TÆT PÅ DE LOKALE OG OPLEVER STEMNINGEN OG HISTORIEN PÅ STEDET. HVORDAN KAN DEN DANSKE KYST- OG NATURTURISME UDVIKLES I DENNE RETNING UDEN AT DET KOSTER PÅ OPBAKNINGEN FRA DE LOKALE BORGERE? SVARET ER NYE, BREDERE SAMARBEJDER, IFØLGE INNOCOAST, ET TREÅRIGT GRAND SOLUTIONS-PROJEKT MED STØTTE FRA INNOVATIONSFONDEN.

TEM A : I N N OVATI ON SFO ND EN

Der tales meget om overturisme i disse år. Mængden af turister stiger og de lokale siger fra, fordi de ikke kan stå inde for den måde, deres sted iscenesættes på over for turister. Samtidig ønsker turisterne i stigende grad at få en bid af den lokale livsstil og blive en del af et ”local-hood”. Disse tendenser lyder umiddelbart modstridende, men det er de ikke nødvendigvis, hvis man spørger AAU-forsker Anette Therkelsen, der er projektleder på det anvendelsesorienterede forskningsprojekt InnoCoast: - Det handler om at involvere og udvikle tilbuddene til turisterne gennem et tæt samspil mellem lokale aktører og repræsentanter for turisterne. En festival i Hirtshals kan eksempelvis ikke afvikles uden tæt relationsbygning mellem fødevareproducenter, frivillige organisationer, kommune m.v. De frivillige kræfter er afgørende, men også en noget overset ressource i festivallens udvikling. INNOVATION GENNEM LOKALE SAMARBEJDER I InnoCoast-projektet, der begyndte i 2016, har forskerne gennem hele projektet samarbejdet tæt med offentlige turismeorganisationer og mindre forretningsdrivende om at udvikle og afprøve nye typer af oplevelsestilbud, forretningsmodeller og samarbejdskonstellationer. Målet er at øge indtjeningen blandt små forretningsdrivende langs kysten i Danmark med behørig hensyntagen til den lokale natur og kultur.

A AU MATC HM AK E R

VEND VANETÆNKNINGEN PÅ HOVEDET Ved at inddrage lokalbefolkningens og turisternes stemmer i udviklingen af nye turismetilbud, vender man ifølge Anette Therkelsen vanetænkningen på hovedet. Det er nemlig ikke til at vide, hvad der kommer ud af det, når man sætter folk med forskelligt fokus og interesser sammen. Co-design metoder tilpasset en kystturismekontekst har været meget brugbare her. I projektet har man bevidst arbejdet med at bryde vanetænkningen, blandt andet ved at inddrage langt flere sanser i udviklingen af nye turistoplevelser. I et casestudie om heksemuseet i Ribe har man for eksempel arbejdet med at formidle fortidens hekseforfølgelser gennem brug af lyd for på den måde af gøre historien mere levende. Hvordan lyder det, når en heks forfølges gennem byen af rasende folkemængder? Fangekæderne rasler? Eller ilden pinefuldt gør det af med kvinden på bålet? - InnoCoast handler basalt set om at styrke innovationskompetencer blandt kystturismens aktører gennem videndeling, idegenererende workshops og afprøvning af konkrete tiltag som det i Ribe. Stort set alle aktørerne har givet udtryk for, at de efterfølgende vil arbejde videre med de skibe, projektet har været med til at sætte i søen. Dermed er der skabt et godt udgangspunkt for forandring i kystturismen, afslutter Anette Therkelsen.

- Ved at gå på tværs af erhverv, erfaringer og interesser opstår der spændende nye, produkter. Og fordi der er mange om at dele opgaven, er det muligt at tilbyde noget, den enkelte aktør ikke kunne alene. Uden aktiv opbakning fra mange turistvirksomheder og ildsjæle med nye forretningsideer havde Bornholm for eksempel aldrig udviklet sig til et outdoor-mekka, hvor man kan klatre, rappelle, cykle og løbe på øens mange klipper, forklarer Anette Therkelsen. Bevillingen fra Innovationsfonden har bidraget til, at InnoCoastprojektet har kunnet dække en bred palet af problemstillinger, inddrage mange forskellige aktørtyper og arbejde med cases spredt over hele landet.

ANETTE THERKELSEN - AAU FORSKER, LEKTOR, INSTITUT FOR KULTUR OG GLOBALE STUDIER, AALBORG UNIVERSITET

INNOCOAST

GRAND SOLUTIONS

Projektet InnoCoast har de sidste 3 år genereret viden om oplevelsesinnovation inden for natur-, kultur- og fødevareturisme. Projektet er baseret på samarbejde og sparring mellem vidensinstitutionerne AAU, CBS, RUC, SDU og CRT, 3 af turismebranchen store aktører: Dansk Kyst og Naturturisme, Ferieudlejernes Brancheforening og VisitDenmark, og en lang række små private og offentlige kystturismeaktører inddraget i cases og workshops.

Tilskud til videnbaserede projekter med højt ambitionsniveau, der leder til øget vækst og beskæftigelse i Danmark og/eller løser vigtige danske samfundsproblemer. Grand Solutions skal udvikle nye innovative løsninger baseret på excellent forskning, og et stærkt team med de nødvendige kompetencer skal sikre, at projekternes mål nås. Læs mere på www.grandsolutions.dk

Læs mere på www.innocoast.aau.dk

TEM A : I N N OVATI ON SF O ND EN

A AU MATC HM AK E R

TEMA

INNOVATIONSFONDEN

SAMARBEJDE MED ERFARNE AAU-FORSKERE H OLDER BA NG & O LU F S E N PÅ FO R K ANT M E D U DV IKL ING E N AF THOMAS MØLLER CHRISTENSEN

I ET UNIKT SAMARBEJDE HAR TRE FORSKERE FRA AALBORG UNIVERSITET (AAU) DE SENESTE ÅR ARBEJDET ÉN DAG OM UGEN HOS BANG & OLUFSEN, OG SAMARBEJDET HAR SKABT GODE RESULTATER FOR BEGGE PARTER. NU ÅBNER INNOVATIONSFONDEN OP FOR TILSKUD TIL LIGNEDE SAMARBEJDER MELLEM VIRKSOMHEDER OG FORSKERE MED KOMPETENCER PÅ MEGET HØJT NIVEAU.

TEM A : I N N OVATI ON SFO ND EN

Der er stort set gevinst på alle lodder i Bang & Olufsens samarbejde med AAU: Øget produktivitet, ny viden gennem forskning, flere udfordringer til eksisterende medarbejdere, bedre ansøgninger til EU-projekter og et bedre rekrutteringsgrundlag er blandt fordelene. - Omvendt får forskerne mulighed for at udgive videnskabelige artikler og adgang til ny teknologi og forsøgsfaciliteter, som de ellers ikke ville have adgang til. Og adgangen til den nyeste teknologi er jo blandt andet med til at bringe deres forskning videre og skabe ny viden, fortæller Søren Bech, der er forskningschef hos B&O.

A AU MATC HM AK E R

- I en innovationsproces når mange til et sted, hvor de har brug for ny viden, for at kunne tage innovationen videre. Og erfarne forskerne har nøglen til den nyeste og dybeste viden inden for det område, som de repræsenterer. Hvis danske virksomheder skal differentiere sig og klare sig imod store udenlandske virksomheder, som har 200-300 ansatte i deres forskningsafdeling, så skal vi virkelig geare op. Det gør vi ved at samarbejde med universiteterne, og her er en økonomisk håndsrækning et vigtigt skridt på vejen, konkluderer Søren Bech.

ÉN DAG OM UGEN HOS B&O Samarbejdet mellem B&O og AAU er skabt ud fra en innovativ tilgang til samarbejde mellem en virksomhed og et universitet. Siden 2013 har B&O nemlig frikøbt 20 procent af tre AAU-forskeres tid, som derfor arbejder én dag om ugen hos lydvirksomheden i Struer. Søren Bech, der siden 2011 selv har haft en omvendt ordning som deltidsprofessor ved Institut for Elektroniske Systemer på AAU, sætter stor pris på samarbejdet. - Det er et vigtigt samarbejde for Bang & Olufsen, for det sikrer, at vi har forskere, som sidder med fingrene på den forskningsmæssige puls. Samtidig lærer de B&O-sproget og vores produkt- og forskningsstrategi at kende, så de kan omsætte deres viden til færdige produkter, forklarer Søren Bech. Samarbejdet har blandt andet ført til etableringen af Sound Hub Denmark i 2018 - et lydinkubationsmiljø, som huser både iværksættere, forskere og etablerede lydvirksomheder. Med miljøet vil B&O skabe verdens førende lydudviklingscenter og samtidig øge antallet af iværksættere og arbejdspladser.

NØGLEN TIL DEN NYESTE OG DYBESTE VIDEN Nu kan andre virksomheder få tilskud til at indgå i lignende samarbejder. Innovationsfondens Industrial Fellow-program giver nemlig økonomisk støtte til ansættelse af forskere med kompetencer på meget højt niveau. Målene med programmet er blandt andet at styrke forskningssamarbejder på tværs af universiteter og danske virksomheder samt at bidrage til forretningsorienteret forskning, innovation og udvikling i Danmark. Søren Bech glæder sig over, at der nu investeres i virksomheder, der vil samarbejde med forskere med meget højt niveau. For universiteter og forskere er helt essentielle, hvis vi skal kunne konkurrere mod udenlandske mastodonter.

SØREN BECH - FORSKNINGSCHEF, B&O, OG PROFESSOR, AAU

INDUSTRIAL FELLOW En Industrial Fellow er et erhvervsrettet projekt med en varighed fra 6 mdr. til 2 år, som en privat virksomhed, en forskningsinstitution og en forsker med kompetencer på meget højt niveau udfører i samarbejde med hinanden. Forskeren er allerede ansat i én af organisationerne og vil under forløbet befinde sig helt eller delvist i den anden organisation. Her vil forskeren udføre eller arbejde med planlægning af fælles forsknings, innovations- og udviklingsaktiviteter, der fremmer forskerens karriere, giver værdi for begge organisationer og knytter dem tættere sammen. Aktiviteterne kan, men behøver ikke udgøre et sammenhængende forløb. Erhvervsforsker-programmet har følgende konkrete formål: • At uddanne og udvikle forskertalenter til erhvervsforskere • At bidrage til forretningsorienteret forskning, innovation og udvikling i Danmark • At styrke samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og danske virksomheder i ind- og udland • At styrke mobiliteten blandt forskertalenter mellem private virksomheder og forskningsinstitutioner Læs mere på www.erhvervsforsker.dk

TEM A : I N N OVATI ON SF O ND EN

INNOFOUNDER Har du en innovativ iværksætteridé? Er du nyuddannet eller har du væsentlig forsknings- og/eller erhvervserfaring? InnoFounder er et 12 måneder langt program, der har til formål at modne din iværksætteridé til at gå på markedet eller hente investeringer. Programmet er åbent for alle fagområder, så længe idéen er innovativ og har potentiale til en bæredygtig forretning. Læs mere på www.innofounder.dk

A AU MATC HM AK E R

TEM A : I N N OVATI ON SFO ND EN

A AU MATC HM AK E R

TEMA

IVÆRKSÆTTERLEGAT:

INNOVATIONSFONDEN

DRØMMEN VANDT OVER FASTE STILLINGER AF MONA BJØRN EGENTLIG VAR AAU-KANDIDATERNE MARIO FILCHEV OG GEORGE JORDANOV ANSAT I GODE PROJEKTLEDERSTILLINGER I EN VESTJYSK TEKNOLOGIVIRKSOMHED. DA DERES FÆLLES IOT-HOBBYPROJEKT, DER OPTIMERER VEDLIGEHOLD AF BILER, VISTE STORT FORRETNINGSPOTENTIALE, SKULLE DE TRÆFFE ET VALG.

Mario Filchev og George Jordanov mødte hinanden på iværksætteruddannelsen Entrepreneurial Engineering på AAU. Under deres studiepraktik og i efterfølgende projektansættelse var de en del af et udviklingsteam på Skive-virksomheden DEIF. Her var opgaven at skabe kommunikation på tværs af DEIF’s mangeartede produkter ved hjælp af Internet of Things-teknologi (IoT).

ikke, siger Mario Filchev og tilføjer, at det er kombinationen af ideens stærke forretningspotentiale, duoens komplimenterende fagligheder og legatet, der har fået OBI+ på vingerne.

Det var på de daglige pendlerture mellem Skive og Aalborg i en leaset bil, at Mario fik ideen til, hvordan IoT-teknologi ville være økonomisk interessant for ejere af større vognparker. Et eftermonteret modul i bilerne ville sikre vognmanden data om graden af slitage på mekaniske dele og gøre det muligt at planlægge rettidig vedligehold uden at tage bilen af gaden.

OBI+ indgik kort efter grundlæggelsen et strategisk partnerskab med Au2parts, der forsyner en stor del af de danske autoværksteder med reservedele. Som var den en patient i en moderne hjerteambulance, får en bil via OBI+ softwareplatformen en hurtig og korrekt diagnose allerede inden den ankommer til værkstedet.

D FOR DRØM – OG DILEMMA Ideen blev udviklet af makkerparret i deres fritid. George byggede en prototype og Mario udførte en markedsanalyse, som viste at ideen havde forretningspotentiale. De var stadig i ansættelse hos DEIF, da de blev tilbudt en plads i iværksætter-programmet InnoFounder. Med et tolv måneders legat og en sum til forretningsudvikling til hver af dem var iværksætterdrømmen inden for rækkevidde og satte de to entreprenører i et stort dilemma. DEIF havde allerede allokeret midler til implementeringen af udviklingsprojektet og de var begge tiltænkt en rolle i teamet, der skulle få det til at ske.

- Vi var klar over at udviklingsprojektet havde både stort potentiale for os rent fagligt og stor kommerciel værdi for DEIF, så det var et svært valg, vi skulle træffe. Men vi var enige om, at hvis vi skulle gå videre med vores tech startup, så skulle det være på fuldtid eller slet

MONITORERING OG FJERNDIAGNOSTICERING SPARER PENGE

- Vores produkt sparer tid og penge for alle, der har vedligeholdelsesansvar for køretøjer som køres af andre. Leasingfirmaer kan monitorere sin samlede vognparks tilstand ét sted. Autoværksteder kan optimere sit serviceniveau ved at stille diagnosen fra distancen og sikre at de rette reservedele og mekanikere er klar, når bilen ankommer. Det betaler sig for både bilejeren og værkstedet, siger Mario Filchev.

STRATEGISK PARTNERSKAB SKABER GLOBAL VÆKST På kun to år har OBI+ skabt sig en betydelig rolle som tech partner via etablerede danske leverandørnetværk. Med sin softwareplatform som skalerbar hyldevare samarbejder OBI+ i øjeblikket med flere end 250 danske kunder og målet for 2019 er yderligere vækst. Det er netop lykkes at tiltrække ny investorkapital og gennem en kommerciel samarbejdsaftale med en østrigsk Au2parts-lignende markedsleder, rammer de i år mindst ét af en række udvalgte sydeuropæiske markeder.

TEM A : I N N OVATI ON SF O ND EN

A AU MATC HM AK E R

LANDDISTRIKTSVÆKSTPILOT GIVER SAFEVENTS IT-SYSTEMER EN OVERHALING AF THOMAS MØLLER CHRISTENSEN

DET LÅ IKKE LIGEFREM I KORTENE, AT SAFEVENT SKULLE HAVE EN AKADEMIKER PÅ LØNNINGSLISTEN. FOR SELVOM DERES IT-SYSTEMER IKKE VAR OPTIMALE, VIDSTE DE IKKE, HVORDAN DE SKULLE ÆNDRE DEM. MEN VIA LANDDISTRIKTSVÆKSTPILOTEN FIK VIRKSOMHEDEN ANSAT EN KANDIDAT I IT-LEDELSE, SOM NU ER I GANG MED AT GIVE VIRKSOMHEDEN ET MARKANT LØFT PÅ IT-FRONTEN.

Den nordjyske virksomhed Safevent, som har specialiseret sig i at eliminere brand- og eksplosionsfare i produktionsanlæg, har de seneste år været inde i en flot udvikling. På tre år har de blandt andet fordoblet deres omsætning og er gået fra halvanden til fem fuldtidsansatte.

Med en hjælpende hånd fra det lokale jobcenter fandt Safevent derfor frem til Andreas Christensen, der i 2016 afsluttede sin kandidat i it-ledelse på Aalborg Universitet.

Desværre har it-systemerne ikke fulgt med udviklingen, og behovet for nye og mere fleksible it-løsninger blev derfor mere og mere nødvendigt.

UFORLØST IT-POTENTIALE

- Vi vidste godt, at der var noget galt, og at det skulle ændres, men vi vidste ikke, hvordan vi skulle gribe det an. Vi havde i øvrigt heller ikke de fornødne ressourcer og forudsætninger for at gøre det, forklarer René Hvidkær, der er grundlægger og administrerende direktør i Safevent.

RENÉ HVIDKÆR -ADMINISTRERENDE DIREKTØR, SAFEVENT

Andreas Christensen blev egentlig ansat i virksomhedspraktik til et afgrænset it-projekt. Men han beviste hurtigt, at han havde en indsigt i itsystemer og arbejdsprocesser, der rakte til langt mere end de otte uger, praktikken varede. Samtidig fornemmede Andreas Christensen selv, at der var et uforløst potentiale, der nærmest bare ventede på at blive indfriet.

TEM A : I N N OVATI ON SFO ND EN

A AU MATC HM AK E R

TEMA

INNOVATIONSFONDEN

LANDDISTRIKTSVÆKSTPILOT Virksomheder i landdistrikterne kan søge om midler til at ansætte en kandidat med en videregående uddannelse til udviklingen af nye produkter, nye markeder, services eller nye produktionsmetoder. Det er vigtigt, at projektet kan føre til nye muligheder for virksomheden, og at Landdistriktsvækstpiloten spiller en central rolle i at skabe, drive og udvikle projektet. Der bevilges 150.000 kr. til etårige projekter, og 300.000 kr. hvis projektet er toårigt. Læs mere på www.innovationsfonden.dk

- Jeg kunne se, at hvis jeg fik lov til at løfte kvaliteten på it-fronten, kunne vi yde en meget bedre service for vores kunder, og samtidig ville det lette vores eget arbejde. Så vi blev enige om at søge midler via Landdistriktsvækstpiloten til at ansætte mig, fortæller Andreas Christensen.

- Vi skal ikke arbejde ud fra, hvad systemerne dikterer. Så jeg skal styre udviklingen af de nye systemer, så de understøtter den måde, vi arbejder mest effektivt på. Og her tænker jeg ikke kun på tidsbesparelse, men også et løft i kvaliteten, siger Andreas Christensen.

SYSTEMUDVIKLER OG PROJEKTLEDER

HAR ÅBNET ØJNENE OP FOR UNIVERSITETET

Ansøgningen blev godkendt, og Andreas Christensen er derfor nu i gang med at udvikle Safevents it-systemer. En todelt opgave hvor han først laver en behovsanalyse og analyserer arbejdsprocesser, som skal danne grundlag for de nye it-systemer. Og her nyder han godt af at have nem adgang til alle Safevents medarbejdere.

Og det er netop det, som gør Andreas Christensen til en værdifuld medarbejder for Safevent. Som akademiker ser han på tingene med en teoretisk indgangsvinkel, og samtidig har uddannelsen givet ham en ballast, der gør, at han kan udfordre og optimere de nuværende arbejdsformer. En kompetence han først og fremmest har kunnet vise frem, fordi Safevent har fået tilskud til at ansætte ham.

- Det er vigtigt for mig at forstå, hvad medarbejderne sidder med nu, så jeg ikke laver en løsning, der trækker nye processer ned over hovedet på dem. Og her er det selvfølgelig en fordel at have kort afstand til kollegerne, så jeg nemt kan få en forståelse for deres nuværende arbejdsdag, forklarer Andreas Christensen.

- Der er ingen tvivl om, at Landdistriktsvækstpiloten har gjort, at vi kunne ansætte Andreas. Når man ikke har haft en akademiker ansat før, aner man ikke, hvad man får. Så programmet har virkelig betydet, at jeg godt tør kigge mod universitetet efter nye medarbejdere, fortæller René Hvidkær.

Når systemerne skal implementeres, vil Andreas Christensen i højere grad fungere som en projektleder, der følger implementeringen til dørs og sørger for, at de nye systemer er en del af en forbedret arbejdsproces.

ANDREAS CHRISTENSEN - PROJEKTLEDER/IT-ANSVARLIG, SAFEVENT

TEM A : I N N OVATI ON SF O ND EN

A AU MATC HM AK E R

AAU MED I NY MILLIONSATSNING PÅ RUM-IVÆRKSÆTTERE A F H I VA A H M A D I

NYT CENTER TIL KNAP 50 MILLIONER SKAL BOOSTE DANSKE START-UPS I RUMINDUSTRIEN OG SKABE 400 NYE HØJTEKNOLOGISKE JOBS. DET NYE CENTER FOR RUM-IVÆRKSÆTTERI SKAL LIGGE PÅ AAU, DTU OG AU OG ER STØTTET AF ESA, INDUSTRIENS FOND OG FORSKNINGSMINISTERIET.

Satellitter, der bliver mindre og billigere, og enorme mængder af gratis data fra rummet. Hvor mulighederne i rummet før var for nationale organisationer og store virksomheder, har den teknologiske udvikling givet store muligheder for iværksættere, der ser mod stjernerne for at finde på den næste virksomhedsidé. Som en af verdens første udviklere af minisatellitter, såkaldte cubesats, har AAU allerede et stærkt forsknings- og erhvervsmiljø inden for rumteknologi. AAU havde en studentersatellit ombord på verdens første opsendelse af cubesats i 2003, og siden da har AAU-studerende produceret og opsendt fem cubesats – mere end nogen andre i Europa. - Vores forskere og studerende yder i forvejen en enestående indsats inden for rumteknologi. Takket være investeringen og samarbejdet med ESA vil centret skabe endnu bedre vilkår for spirende rumvirksomheder på og omkring AAU, siger Henrik Pedersen, dekan for det Tekniske Fakultet for IT og Design på AAU. Målet med det nye center på AAU, DTU og AU er at forstærke den danske rumindustri. En klynge af rumvirksomheder er vokset op omkring AAU’s rumprogram og flere store spillere som GomSpace, Satlab og Space Inventor udspringer direkte fra studenterprojekter på AAU. Andre nordjyske rumvirksomheder med tilknytning til universitetet er Hytek, Gatehouse, Polyteknik, Mekoprint, Futarque og RTX.

MINISTERIET VIL STØTTE IVÆRKSÆTTERI OG ERHVERVSLIV Rumerhvervet har globalt set en omsætning på omkring 350 milliarder dollars, og selvom rumerhvervet i Danmark fortsat er en forholdsvis

lille branche, så har de danske rumvirksomheder store forventninger til vækst. - Iværksættere skal altid sigte efter stjernerne, og rumteknologi og satellitdata giver kæmpe muligheder. Dem skal vi give nogle gode muligheder. Derfor skaber vi nu en rugekasse, som kan levere den hjælp og rådgivning, iværksættere ofte mangler for at få den gode ide op og flyve. Selvom rumindustrien stadig er et forholdsvis lille erhverv i Danmark, så er der store perspektiver for rumeventyr i fremtiden, siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.

SKABER NYE MULIGHEDER FOR RUMINDUSTRIEN - Med det nye center får vi et gennemprøvet iværksætterprogram til Danmark. Men centeret skal også gøre rumteknologien til en innovationsdriver for etablerede virksomheder, der får adgang til talenter og viden gennem workshops, data, rådgivning og nye samarbejder. Rumteknologi kan være værdiskabende i andre brancher og derfor skal centeret bringe rumteknologien i spil som platformsteknologi, der for eksempel kan benyttes af virksomheder, der arbejder med droner, robotter eller additiv fremstilling, siger Mads Lebech, adm. direktør, Industriens Fond. Uddannelses- og Forskningsministeriet, Industriens Fond og European Space Agency giver nu nye muligheder til iværksætterne i rumerhvervet med etableringen af ESA Business Incubation Center Denmark (ESA BIC). Centeret er forankret ved DTU, AAU og AU samt støttet af en række virksomheder og fonde, og skal hjælpe nye startups og etablerede virksomheder, der udnytter og udvikler rumteknologi eller satellitdata. Der etableres ESA BIC hubs ved Danmarks Tekniske Universitet samt ved

TEM A : I N N OVATI ON SFO ND EN

Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Det er i disse hubs, at ESA BIC-aktiviteterne i Danmark vil være koncentreret. I centeret kan iværksættere og virksomheder udover økonomisk støtte også trække på teknisk eksperthjælp fra European Space Agency, universiteter, GTS’ere samt virksomheder. Der er også hjælp til forretningsudvikling og til at søge finansiering, og hjælp til at finde forretningspartnere. Samtidig skal centeret også bidrage til innovation hos eksisterende virksomheder ved at fremme anvendelse af ny viden og teknologi i samarbejde med centerets startups og universitetsstuderende. De første opstartsvirksomheder vil starte deres inkubationsforløb i ESA BIC i januar 2020. To gange hvert år vil der blive optaget nye virksomheder i inkubatoren. 40 nye højteknologiske virksomheder vil blive optaget over 5 år. I 2025 er målet at indsatsen har resulteret i et kuld af nye virksomheder med i alt 20 millioner euro i omsætning og 350-400 nye højteknologiske arbejdspladser.

A AU MATC HM AK E R

FAKTA Startup-virksomhederne bliver optaget i ESA BIC efter en ansøgningsrunde. Når virksomheder bliver en del af ESA BIC får de en pakke med teknisk, økonomisk og forretningsmæssig støtte, bl.a.: • 80 timers teknisk rådgivning og støtte fra ESA samt danske virksomheder og vidensinstitutioner • €50.000 i finansiel støtte til udvikling af de teknologisk baserede produkter og tjenester • Adgang til verdens største økosystem for opstartsvirksomheder, der arbejder med rummet Virksomhederne får som en del af ESA BIC også mulighed for at arbejde tæt sammen med vidensinstitutioner og eksisterende virksomheder i Danmark. Budgettet for ESA BIC Denmark er i alt lige knap 50 mio. DKK over fem år, hvoraf ca. 15 mio. er støtte, som går direkte til virksomhedernes udvikling af high-tech produkter. Budgettet bliver finansieret af ESA, Uddannelses- og Forskningsministeriet, DTU, AAU, AU samt virksomheder og fonde. Etableringen af ESA BIC Denmark er sket i et tæt samarbejde med ESA’s eksperter. I foråret 2019 skal ESA og ESA’s medlemsstater formelt godkende etableringen på et møde i den industripolitiske komité.

TEM A : I N N OVATI ON SF O ND EN

A AU MATC HM AK E R

AAU-STUDERENDE TRÆKKER BRASILIANSKE SKRALDERE UD AF FATTIGDOM A F N E L LY S A N D E R

PROJEKT MED STUDERENDE FRA AALBORG UNIVERSITET FØLGER FN’S VERDENSMÅL OM AT KOMME FATTIGDOM TIL LIVS OG HØJNE SUNDHEDEN OG UDDANNELSESNIVEAUET BLANDT BRASILIANSKE LOSSEPLADS-BØRN.

Da verdens næststørste losseplads lidt uden for Brasilia blev lukket sidste år og erstattet af et supermoderne genbrugsenter, var det et kæmpe fremskridt for millionbyen i forhold til at komme af med affald. For de næsten 1.000 børn og voksne, som overlevede ved at finde mad og ting i andre folks skrald, var det til gengæld en katastrofe. De fik fjernet deres livsgrundlag. Nu er studerende fra Aalborg Universitet (AAU) gået i gang med et projekt, som skal hjælpe de tidligere skraldere og deres børn med at etablere et nyt og bedre liv. Projektet er et internationalt og tværdisciplinært

studenterdrevet megaprojekt, som er forankret i FN’s verdensmål og har resulteret i, at tolv studerende og to undervisere fra universitetet har kastet sig ind i den brasilianske kamp mod fattigdom og sygdom. − Lossepladsen var livsgrundlaget for familier fra den nærliggende slumbebyggelse. Ofte arbejdede både børn og voksne sammen, og selv om det var under sundhedsfarlige forhold og i en ulidelig stank, var det en måde at få mad på bordet på. Mange er født på lossepladsen og har levet hele deres liv der, fortæller Emma Elida Ravn, der læser Teknoantropologi på 6. Semester.

TEM A : I N N OVATI ON SFO ND EN

SKAL HJÆLPE SKRALDERE TIL AT OPNÅ BEDRE SUNDHED OG ØKONOMI De studerende fra AAU er blevet bedt om at hjælpe med at opbygge et program for de tidligere skraldere og deres børn. Sådan et program skal blandt andet kunne tackle de mange helbredsproblemer, som de ekstremt fattige mennesker lider under. − De har behov for at få viden, som man ikke kan forestille sig i Danmark. Det gælder for eksempel sundhedsforhold, hvor mange af dem lider af sygdomme uden at vide det. Det drejer sig blandt andet om tuberkulose og sukkersyge, fortæller Daniel Lund Kjær, der også læser Teknoantropologi på 4. semester. Et andet område, hvor de Aalborg-studerende hjælper, er i forhold til matematikundervisning. De brasilianske skraldere har været vant til at leve fra den ene dag til den næste og har eksempelvis aldrig haft en bankkonto. Nu får de løn én gang om måneden og skal planlægge, hvordan pengene skal bruges. Det er de slet ikke vant til. − Vi hjælper med et IT-system til matematikundervisning. Det er inspireret af et tidligere projekt i fattige områder i Sydafrika, forklarer Robert Nedergaard Nielsen, der læser Internetteknologier og Computersystemer på 4. semester. − Vi kan helt sikkert gøre en kæmpe forskel for både børn og voksne her. Selv om det kan virke som et arbejde op ad bakke, er der også meget håb, siger han.

A AU MATC HM AK E R

FÅR STOR STØTTE TIL PROJEKTET Projektet fra AAU modtager stor lokal opbakning i Brasilien, og de studerende og deres vejledere samarbejder med en lokal studenterorganisation, Grupo Gestao, som sikrer den lokale forankring af projekterne. Den danske ambassade i Brasilia, FN’s udviklingsprogram UNDP, den Brasilianske centralbank, University of Brasilia og direktøren for det nye genbrugscenter støtter også op om projektet. − Arbejdet med FN’s verdensmål, eksempelvis inden for uddannelse, sundhed og bekæmpelse af fattigdom, passer perfekt med Aalborg Universitets undervisningsmodel, der er problembaseret læring. Vi har fat i nogle projekter, hvor de studerende lærer en masse, og som kan gøre en forskel for mange mennesker, fortæller en af de deltagende undervisere, Giajenthiran Velmurugan. De studerende er i Brasilien fra den 28. januar til 1. februar. Planen er at fortsætte samarbejdet som en del af de studerendes semesterprojekter henover foråret og forhåbentligt også fastholde samarbejdet på længere sigt. De studerende har fået støtte til turen fra blandt andet IT-Vest, Otto Mønsteds Fond og Aalborg Universitet. Den Brasilianske studenterorganisation Grupo Gestao har gjort det muligt for de studerende at bo gratis hos andre studerende under besøget.

TEM A : I N N OVATI ON SF O ND EN

A AU MATC HM AK E R

INNOVATIONSFABRIK:

NY TEKNOLOGI OG KOMPETENCEUDVIKLING SKAL GÅ HÅND I HÅND AF SANNE HOLM NIELSEN

NYE OG SMARTE TEKNOLOGIER GØR DET IKKE ALENE, NÅR PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER SKAL SKABE INNOVATION OG VÆKST. KOMPETENCEUDVIKLING ER OGSÅ NØDVENDIG FOR AT OPNÅ SUCCES MED EN SMARTERE PRODUKTION. DEN TILGANG SKAL FORSKERE FRA AALBORG UNIVERSITET (AAU) UDFORSKE SAMMEN MED 60 PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER OG 10 TEKNOLOGIUDVIKLERE I PROJEKTET INNOVATION FACTORY NORTH.

Teknologiudviklingen stormer frem, og rækken af digitale enheder, der kan lette det daglige arbejde i produktionsvirksomheder, bliver kun længere og længere. Men ofte er udviklingen af nye teknologier afkoblet fra, hvordan de bliver anvendt i praksis, og det betyder, at mange virksomheder kommer til kort og derfor ikke opnår det fulde potentiale for innovation og vækst.

I løbet af de kommende tre år, skal forskere fra AAU stå i spidsen for projektet Innovation Factory North, der skal hjælpe produktionsvirksomheder på vej til en smartere produktion. Det skal ske ved at kortlægge, teste, kompetenceudvikle og implementere en række af de mange teknologier, der er til rådighed, men som ofte har svære betingelser for at finde vejen helt frem til produktionslinjen.

TEM A : I N N OVATI ON SFO ND EN

A AU MATC HM AK E R

FAKTA Innovation Factory North bygger videre på viden, der er opnået gennem en række andre projekter - fx MADE SPIR/Digital, NordVest Smart Produktion, Labour 4.0, i4MS. Innovation Factory North kommer til at arbejde med tre hovedaktiviteter: • Awareness: Hvilke teknologier er der, og hvordan udnytter i dem i vores virksomheder. • Demonstrationer: Sammen med partnere, leverandører og produktionsvirksomheder bygges der demonstrationer af nye løsninger. • Forankring: At få flyttet innovationen tilbage til den oprindelige produktionsvirksomhed, og opbygge virksomhedens kompetence til at omsætte innovationen til nyt potentiale.

Projektet har netop fået bevilliget 18,2 millioner kroner i støtte fra VækstForum Nordjylland. - Vores særlige tilgang til smart produktion er, at vi er bevidste om, at udfordringen ikke kun er at udvikle enkeltstående indsatser eller teknologier, men snarere at udvikle løsninger, der omfatter både teknologisk og kompetencemæssig udvikling, siger lektor og projektleder Astrid Heidemann Lassen fra Institut for Materialer og Produktion på AAU. Hun glæder sig over, at Region Nordjylland er så visionær, at den også tror på potentialet for innovation i regionens små og mellemstore virksomheder, og ambitionen er da også at give produktionsvirksomhederne et løft, så de potentielt kan bevæge sig ud over de danske grænser.

Innovation Factory North giver mulighed for at arbejde med smart produktion og innovation i en skala, hvor der er store muligheder for at skabe udvikling i de mindre og mellemstore virksomheder. Og netop den tætte kobling til virksomhederne glæder også dekan for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Mogens Rysholt Poulsen. - Jeg er enormt glad for, at vores forskningsmiljø inden for smart produktion har fået en bevilling af den kaliber. Området er en af AAU’s styrkepositioner, og jeg er helt sikker på, at projektet vil skabe et unikt grundlag for at bringe særligt SMV’erne et skridt op ad innovations-stigen, siger Mogens Rysholt Poulsen. Han mener desuden, at projektet er helt i tråd med AAU’s strategi Viden for Verden, der netop handler om at bringe den forskning, der finder sted i laboratorierne ud i virksomhederne, så den skaber nytte for det omgivende samfund.

60 VIRKSOMHEDER OG 10 TEKNOLOGIPRODUCENTER OMBORD Forskerne bag Innovation Factory North vil i løbet af projektet inddrage 10 teknologiproducenter og 60 virksomheder for at stille skarpt på, hvad implementeringen af nye teknologier kræver både i forhold til udviklingen af teknologierne og til kravene til kompetenceudvikling af virksomhedernes medarbejdere. - Vi er inspireret af et åbent udviklingsmiljø hos fx Daimler og Bosch i Tyskland. Og selvom modellen ikke direkte kan overføres til danske forhold, så blev den et udgangspunkt for det koncept, vi har skabt om en Innovation Factory North, der handler om at få udvikling, forskning og anvendelse til at gå hånd i hånd, siger Astrid Heidemann Lassen.

AAU HAR FOKUS PÅ DIGITALT FREMSKRIDT I VIRKSOMHEDERNE På AAU er innovation og digitale udfordringer er ikke kun i fokus, når det drejer sig om produktionsvirksomheder. Via AAU Digital Hub Denmark tilbyder universitetet at samarbejde med virksomheder inden for alle brancher, der ønsker at være med i front i det digitale kapløb. Det er muligt at indgå forskningssamarbejder om teknologier som Internet of Things, Big Data og kunstig intelligens.

ARRANGEMENTER Marts-Juni 2019

HVAD ER EGENTLIG MENINGEN? VÆKST OG SAMSKABELSE - FRA BUZZWORDS TIL HANDLING Indlæg ved adjungeret AAU-professor Morten Albæk og adjunkt i innovationsledelse Jimmi Normann Kristiansen. Utallige undersøgelser viser, at højtuddannede skaber vækst i virksomheder, så hvorfor ikke starte samarbejdet allerede under studiet? Efter en peptalk om meningsskabelse i det hele taget, stiller vi nærmere ind på de muligheder, der er for samarbejde mellem studerende og virksomheder og satser på at skabe værdifulde match i den afsluttende networking. Tidspunkt: 25.marts 2019, kl. 14.30 – 18.00 Sted: Aalborg Universitet, Badehusvej 13, Auditorium 7, 9000 Aalborg Pris: Gratis for medlemmer af Erhverv Norddanmark, AAU Alumni og AAU-studerende Yderligere info og tilmelding: www.erhvervnorddanmark.dk B2B-SALG: BOOST DIT SALG MED SALES ENABLEMENT Hvor meget kan I tjene ved 2% bedre salg? Ved dette morgenmøde sætter vi spot på det nye koncept ”sales enablement”. Karina Burgdorff Jensen, AAU, giver en grundig introduktion til begrebet og eksempler på, hvordan du som IKT-virksomhed kan implementere det i praksis. Tidspunkt: 3. april 2019, kl. 08.30 – 12.00 Sted: TBA (Aalborg) Pris: Medlemmer af BrainsBusiness og it-forum: 500 kr. ex. moms pr. gang. Ikke-medlem: 1.000 kr. ex. moms pr. gang. Yderligere info og tilmelding: www.brainsbusiness.dk

KREATIVITETENS HEMMELIGHED BLIVER AFSLØRET Hvad er kreativitetens hemmelighed og hvordan kan din arbejdsplads blive mere kreativ? Tatiana Chemi er lektor og forsker inden for kunstnerisk læring og kreative processer. Hendes seneste arbejde fokuserer på distribueret kreativitet, kunstnerisk kreativitet og kunstneriske partnerskaber. Tidspunkt: 9. april 2019, kl. 17.30 – 19.30 Sted: Krogstræde 3, 9220 Aalborg, lokale 4.110 Yderligere info og tilmelding: https://bit.ly/2C87DOL THE BURNING PLATFORM: CRITICAL LACK OF ICT SPECIALISTS Fælles nordisk konference om rekruttering af IT-specialister. De nordiske lande har mange ting tilfælles, såsom lighed i kultur, sprog og arbejdsmoral, og vi har desværre også alle den udfordring, at vi mangler kvalificeret arbejdskraft inden for it-erhvervet. Vi står i øjeblikket på en brændende platform, hvor omverdenen skriger på teknologiske løsninger, men hvor mange virksomheder er udfordret på levering; simpelthen fordi der ikke findes kvalificerede hænder til at løfte opgaverne. Tidspunkt: 10. april 2019, kl. 09.30-16.00 Sted: AAU København A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København Pris: Gratis. No-show-gebyr ved udeblivelse eller afbud senere end 9. april kl. 12.00: DKK 500 + moms. Yderligere info og tilmelding: www.brainsbusiness.dk GOOGLE I/O EXTENDED 2019 The event Developers, Students, IT Managers, techies and Google enthusiasts all over the world have been waiting for: Get ready for Google I/O Extended 2019. Tidspunkt: 7. maj 2019, kl. 14.00: Codelab – 16.00: Google I/O Extended 2019 Sted: TBA (Aalborg) Pris: Gratis. No-show-gebyr ved udeblivelse eller sent afbud. Yderligere info og tilmelding: www.brainsbusiness.dk