AAU Matchmaker 1, 2017 by AAU Innovation

NR. 1 - 2017

TEMA

DESIGN THINKING

S M A R T R E H A B I L I T E R I N G A F H J E R T E PAT I E N T E R KAN GIVE TRYGHED

PRISVINDENDE SPECIALEPROJEKT: E N T O TA L N Y TÆ N K N I N G A F T Ø J V A S K

INDHOLD VI SKAL FORSTÅ KUNDERNES BEHOV OG UDFORDRINGER 4 HVAD ER DESIGN THINKING? 6 STUDERENDE INSPIRERER TIL KUNSTFORMIDLING I BØRNEHØJDE 8

KOM MED DIN HISTORIE Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

FLERE STUDERENDE PÅ AAU SKAL ARBEJDE DESIGNORIENTERET 10 DESIGN KAN BRINGE UNIVERSITETERNES VIDEN I SPIL 12

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

Mail indhold eller spørgsmål til: Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk

Deadline for materiale til næste udgivelse er den 1. maj 2017.

Layout & Grafik designwerke / ann@designwerke.dk Faste journalister Lone Bechmann / lbec@adm.aau.dk Susanne Knudsen / shk@hum.aau.dk Julie Fjeldgaard / juf@adm.aau.dk Sanne Holm Nielsen / shn@adm.aau.dk Nelly Sander / nsa@adm.aau.dk Fotos Colourbox.com Abonnementskontakt match@aau.dk

SVÆRT FOR ØKONOMIAFDELINGEN AT FORST DESIGN THINKING 14 INDUSTRIELLE DESIGNERE FRA AAU BLIVER EKSPERTER PÅ MANGE OMRÅDER 16

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os.

Redaktør Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk

SMART REHABILITERING AF HJERTEPATIENTER KAN GIVE TRYGHED 20

MATHIAS ER MED TIL AT DESIGNE FREMTIDENS LUFTHAVN 17 PRISVINDENDE SPECIALEPROJEKT: EN TOTAL NYTÆNKNING AF TØJVASK 18

STUDIEPROJEKT BLEV STARTSKUDDET TIL NY IVÆRKSÆTTERVIRKSOMHED 22 LYDFORSKNING BRINGES TIL NYE HØJDER 24 INTERNATIONAL HØJTUDDANNET ARBEJDSKRAFT SKABER NYE MULIGHEDER FOR VIRKSOMHEDERNE 26 ARRANGEMENTER 28

TEM A : DESI GN TH I N KI NG

A AU MATC HM AK E R

D E S I G N -TA N K E G A N G S K A B E R I N N O VAT I O N Hvad har en tøjrenser, som skånsomt renser tøjet ved hjælp af flydende CO2, til fælles med et planlægningsværktøj til hjemmeplejen, der reducerer medarbejdernes kontortid med 50 procent? Eller med en ladcykel, der kan lægge sig ned i svingene som en normal tohjulet cykel og dermed pludselig er et attraktivt alternativ til bilen for småbørnsforældre? Alle løsningerne er udviklet med afsæt i metoden Design Thinking, der sætter kundernes oplevelser, adfærd og behov i centrum. Her arbejder man med ’wicked problems’, der ikke har én rigtig eller forkert løsning. Faktisk kender man sjældent omfanget af problemet fra begyndelsen. Man arbejder eksperimenterende og prøver ting af undervejs i processen. Flere og flere virksomheder får i disse år øjnene op for gevinsterne ved at skabe nye produkter og services på denne måde. For eksempel er Telenor i gang med en tranformation, hvor udviklingsprocesser vendes på hovedet og anskues ud fra brugerens perspektiv.

En række AAU-uddannelser arbejder med Design Thinking, blandt andet Oplevelsesdesign, Bæredygtig Design, Kommunikation og Digitale Medier samt Industriel Design. De studerende erhverver sig herigennem en stor brugerforståelse foruden indsigt i forretningsaspekter og tekniske kompetencer. Bliv klogere på, hvad det betyder i praksis i dette nummer af AAU Matchmaker, hvor vi sætter fokus på Design Thinking. God læselyst. PIA STIGAARD SKAMMELSEN, REDAKTØR

OM AAU MATCHMAKING Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter. Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det være svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde. Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst mail: match@aau.dk web: match.aau.dk

Med støtte fra: DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond

Vi investerer i din fremtid

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

TEM A : DESI GN TH I N KI NG

A AU MATC HM AK E R

TEMA

DESIGN THINKING

V I S K A L F O R S TÅ K U N D E R N E S

B E HOV OG UDFORDRINGER AF NAIA BANG

I TELENOR HAR EN TRANSFORMATIONS-AFDELING STÅET I SPIDSEN FOR AT VENDE HELE ORGANISATIONS UDVIKLINGSPROCESSER PÅ HOVEDET. DET GØR, AT FLERE DELE AF VIRKSOMHEDEN NU INTRODUCERES TIL - OG ARBEJDER MED - DESIGN THINKING

TEM A : DESI GN TH I N KI NG

A AU MATC HM AK E R

- Hos Telenor er vi begyndt at arbejde med helt nye måder at drive projekter på. Vi har vores oprindelige tilgang, som vi kalder “The blue way of working”, hvor både problem og løsning er kendt på forhånd, men nu arbejder vi også med det, vi kalder ”The Red way of working” hvor vi ikke kender problemet, vi skal løse, og derfor heller ikke kan forudsige løsningen. Til gengæld er der en høj grad af brugerinddragelse. Det er en proces, der inddrager hele virksomheden.

- Vi har også re-designet flere af vores telebutikker og gjort meget for at skabe en mere hyggelig og afslappet stemning med lounge-møbler og et legehjørne, og vores medarbejdere hjælper kunderne med at overføre data fra den gamle mobiltelefon til den nye. Det er helt konkret sket som følge af, at vi har fulgt kunderejsen og opdaget, at her kunne vi ændre både oplevelsen og servicen, fortæller Malene Timm-Andersen.

Det fortæller Costumer Experience Manager Malene Timm-Andersen og Costumer Experience Consultant Pia Lilja. De har begge en uddannelse fra Aalborg Universitet – Malene Timm-Andersen er uddannet industriel designer og har tidligere arbejdet som konsulent med brugerdrevet innovation, mens Pia Lilja er uddannet cand.IT i oplevelsesdesign og har arbejdet med oplevelsesøkonomi. Begge blev ansat på Telenor for to år siden i en Costumer Experience Management-afdeling, der i dag er blevet integreret i en meget større afdeling på omkring 30 medarbejdere fra mange nationer, der alle arbejder ud fra Design Thinkingmetodikken.

LEDELSEN BAKKER OP

- Telenor er i dag midt i en kæmpe transformationsfase, drevet af de nye forretningsmodeller, der begynder at dukke op, og som gør, at man som teleselskab begynder at få nogle helt nye konkurrenter. Som organisation er vi nødt til at redefinere os selv, forklarer Malene TimmAndersen, og Pia Lilja supplerer: - Vi er nødt til at tage udgangspunkt i kunden og se på, hvad der skaber værdi for ham eller hende. Derfor spiller brugerinddragelse også en helt central rolle i Design Thinking. Vi skal kende brugernes adfærdsmønstre og vide, hvilke udfordringer de står med.

HVILKE PROBLEMER HAR KUNDERNE? Callcentret, der i øvrigt har åbent hele døgnet efter ønske fra kunderne, er en fantastisk kilde til information. - Vi kan både bånde opkaldene og aflytte dem senere, men vi kan også bede medarbejderne tage noter. Det er vildt spændende, for vi får nogle mere ærlige svar på, hvilke ønsker og udfordringer kunderne har, end hvis vi stod og spurgte dem ude i butikken, forklarer Malene Timm-Andersen.

Et andet eksempel på Design Thinking er Telenors shop-i-shops i Bilka og Føtex. - Vi skulle re-designe butikkerne, og i stedet for blot at gøre, som vi plejede, talte vi med kunderne, hvorefter vi udviklede nogle prototyper, som vi så testede af på kunderne og internt i organisationen. Det har ført til, at vi for et år siden har re-designet 18 shop-i-shops, fortæller Pia Lilja. Lige nu har Malene Timm-Andersen og Pia Lilja og deres kolleger travlt med nye og spændende projekter – projekter, de indtil videre holder ind til kroppen. Men begge understreger flere gange, at selv om det er Telenors Transformations-afdeling, der nok driver Design Thinkingprocessen, kan det slet ikke lade sig gøre i en stor organisation som Telenor, hvis tankegangen ikke er forankret og bakket op fra ledelsens side. Og det er den. - Størsteparten af organisationen er blevet ”skolet” i Design Thinking, og medarbejderne ved, at det er den arbejdsmetode, vi benytter nu. Et stort antal medarbejdere i Telenor har derfor fået tilbud om at komme på kursus i Design Thinking, understreger Malene Timm-Andersen og fortsætter: - Det er utroligt spændende at arbejde med, og det er tydeligt, at det giver tyngde, når vi kommer og fremlægger, at ”det er det her, vores kunder siger.” - Det har givet en helt anden forståelse i organisationen – en anden måde at se på processen omkring design og udvikling, slår Pia Lilja fast.

Nogle af de processer, Telenor har været igennem ved brug af Design Thinking, er måske ikke så synlige. Andre er nemme at se. - Vi har for et år siden gennemført et stort projekt, hvor vi med udgangspunkt i en forståelse af kundernes behov har gennemgået de vigtigste kunderejser, og re-designet adfærden hos de medarbejdere, som kunderne møder i butikker og call-centeret. Et lille eksempel på en løsning er, at der er kommet fokus på at bruge færre tekniske termer i måden, vi kommunikerer med vores kunder på. For eksempel spørger agenter i kundeservice ikke længere efter DSL-nummer for at identificere kunden, da meget få kunder vidste hvad det var - det skabte en dårlig indgang til samtalen.

FAKTA Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og et selvstændigt selskab i Telenor koncernen, der har kontorer i 13 lande og ca. 240 millioner betalende mobilabonnementer. Virksomheden, der har hovedsæde i Fornebu i Norge, har i Danmark opkøbt henholdsvis Sonofon og Cybercity, og i Aalborg har Telenor til huse i Sonofons tidligere hovedkvarter på Skelagervej.

TEM A : DESI GN TH I N KI NG

FAKTA IKT-klyngen BrainsBusiness har i foråret planlagt tre separate møder om Design Thinking med hver sit tema. Til første møde, ”Design Thinking 1 – skab vækst med kundeorienteret udvikling”, måtte BrainsBusiness melde ”alt udsolgt” med 60 solgte pladser og 15 deltagere på venteliste. Det sidste møde i rækken, ”Design Thinking 3 – konkrete værktøjer til praktisk anvendelse af Design Thinking”, afholdes den 4. april. Læs mere på www.brainsbusiness.dk under ”arrangementer”

A AU MATC HM AK E R

TEM A : DESI GN TH I N KI NG

A AU MATC HM AK E R

TEMA

DESIGN THINKING

HVA D ER DESIGN THINKING ? AF JULIE FJELDGAARD

VIRKSOMHEDER HAR I STIGENDE GRAD FORSØGT AT IMPLEMENTERE DEN MÅDE, DESIGNERE TÆNKER PÅ, SOM EN MÅDE AT SKABE INNOVATION. METODEN KALDES DESIGN THINKING OG ADSKILLER SIG MARKANT FRA FORRETNINGSVERDENENS TRADITIONELLE ARBEJDSFORMER. Hvis virksomheder skal skabe innovation, bliver de nødt til – for at bruge en kliché – at tænke ud af boksen. I løbet af de seneste årtier er begrebet design thinking blevet en del af mange virksomheders vokabular, og udtrykket bliver brugt som en måde at nytænke produkter og processer. - Måden, designere tænker på, kaldes designerly thinking. Når dén tankegang så skal bruges i interdisiplinære teams eller af ikke-designere, kaldes det design thinking, forklarer Louise Møller, der er lektor ved Institut for Arkitektur & Medieteknologi på Aalborg Universitet, og som bl.a. forsker i design thinking. Virksomheder har fattet interesse for designtilgangen til problemløsning på grund af designeres måde at anskue problemer på, deres indgående brugerforståelse, og ikke mindst fordi designere formår at skabe helt nye alternativer til eksisterende produkter. Og nye produkter kan skabe vækst i virksomheden. - Designere er typisk bedre i stand til at tænke kreativt og innovativt på grund af deres arbejdsmetode. Først og fremmest fokuserer de på værdien for brugeren, og om brugerens behov er mødt. Desuden har designere en anderledes tilgang til problemer, da de arbejder med ’wicked problems’, altså problemer der ikke har én rigtig eller forkert løsning. Slutteligt er designere eksperimenterende og eksplorative og prøver ting af undervejs i processen. De skifter altså frem og tilbage mellem løsning og problem, fortæller Louise Møller.

UDFORDRINGER FOR FORRETNINGSLIVET Det er netop den anderledes tilgang til problemløsning, virksomheder forsøger at omfavne og implementere – men det er ikke helt uden udfordringer. Hvis forretningsfolk skal lære design thinking-teknikkerne, bliver de ifølge Louise Møller nødt til at forstå hele den designtekniske arbejdsform.

- Der er tre aspekter af design thinking: Der er måden, designere tænker på i faget, så er der designeres metoder og tilgange, og så er der deres værktøjer. Forretningsfolk har en tendens til at tage fat i værktøjskassen. Men hvis de ikke grundlæggende forstår helheden, hvordan skal de så være i stand til at planlægge og gennemføre processen?, spørger Louise Møller retorisk. Louise Møller henviser til en designteori omkring ’realm of logic’ eller logisk sfære. Når folk uden en designbaggrund skal nytænke, arbejder de stadig indenfor den samme logiske sfære, hvorimod designere forsøger at skabe en helt ny ’realm of logic’. - Som et eksempel har et par tidligere kandidater fra Industriel Design startet virksomheden Butchers and Bicycles, fordi de identificerede et dilemma hos cyklisterne i større byer som København. Når de får børn, bliver de enten nødt til helt at opgive cyklen eller købe en cykel med lad. Men ladcyklen er for stiv og giver langt fra den oplevelse af frihed og flow, som en normal cykel giver. Derfor opfandt folkene bag Butchers and Bicycles en ladcykel, der kan lægge sig ned i svingene som en normal tohjulet cykel – og derigennem har de altså skabt en ny logik, siger Louise Møller. På dén måde kan virksomheder altså skabe nye typer af produkter og skabe nye meninger, hvis de behersker design thinking – en færdighed, der kan være svær at tilegne sig som større virksomhed. Design thinking kan kollidere med eksisterende traditioner og metoder, det er omfangsrigt at blive helt skarp til design thinking, hvis man ikke har en design baggrund, og det kræver helt anderledes kommunikationsmønstre. Det er lykkedes for nogle virksomheder, mens andre har haft udfordringer. - Vi er i fuld gang med at forske i, hvad der skal til, for at design thinking kan implementeres i større virksomheder, siger Louise Møller.

TEM A : DESI GN TH I N KI NG

A AU MATC HM AK E R

TEM A : DESI GN TH I N KI NG

A AU MATC HM AK E R

STUDERENDE INSPIRERER TIL KUNSTFORMIDLING I BØRNEHØJDE AF SUSANNE KNUDSEN

MØDET MELLEM BØRN OG KUNST HAR VÆRET OVERSKRIFTEN FOR ET SAMARBEJDE MELLEM STATENS MUSEUM FOR KUNST OG STUDERENDE PÅ KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER PÅ AAU KØBENHAVN. DET HAR RESULTERET I NI PROTOTYPER, DER VISER, HVORDAN MUSEET KAN FORMIDLE KUNST I BØRNEHØJDE. PROTOTYPERNE KAN OPLEVES PÅ EN UDSTILLING PÅ STATENS MUSEUM FOR KUNST DEN 20. JANUAR. DERUDOVER HAR FORLØBET DANNET UDGANGSPUNKT FOR ET NYT FORSKNINGSPROJEKT. Hvordan gør man kunst spændende og vedkommende for børn? Den udfordring har været udgangspunkt for et aktuelt samarbejde mellem Statens Museum for Kunst og studerende på 5. semester Kommunikation og Digitale Medier på AAU København. - Vi samarbejdede også med Kommunikation og Digitale Medier sidste år, og det var en positiv oplevelse, derfor er vi gået ind i et samarbejde igen. Vi er selv en forskningsinstitution, og for os er det udbytterigt at være i dialog og samarbejde med andre fagdiscipliner, der undrer sig på en anden måde, end vi gør. Og jeg synes, at det er enormt befriende at arbejde sammen med nogen, der befinder sig så godt med at være i det usikre, som de studerende på Kommunikation og Digitale Medier gør. Der er langt imellem, at jeg møder unge, der kan det, men det er deres styrke, siger formidlingschef på Statens Museum for Kunst, Berit Anne Larsen.

RESULTATET ER KONKRETE PROTOTYPER Det er dog ikke kun Statens Museum for Kunst, der har sat pris på samarbejdet. For de studerende har det også åbnet for helt nye muligheder. - Vi har på dette semester arbejdet med kommunikationsdesign og har taget udgangspunkt i forskningsområdet pragmatisme, der handler om ikke at analysere på ting i verden, men om at bruge ting i verden. På det teoretiske plan har vi derfor bl.a. arbejdet med idéen om den ’kloge hånd’, hvor håndens arbejde er en del af tænkearbejdet. Det handler om, hvordan man kan skabe læring og erkendelser ved at bruge hænderne, forklarer lektor og semesterkoordinator Stine Ejsing-Duun fra Institut for Kommunikation. De studerende er derfor trukket i arbejdstøjet og har skåret i skum samt tegnet, malet og bygget i værkstedet på AAU København, hvor humanister ellers er et sjældent syn.

- De studerende har i den forbindelse bl.a. beskæftiget sig med sketching, der handler om at tegne ens idéer og faglige koncepter for at formidle og forstå, og de har arbejdet seriøst og konkret med at skabe nogle prototyper, der illustrerer deres input til mødet mellem børn og kunst. Det har været udfordrende, men de har virkelig været på, roser Stine Ejsing-Duun.

UDSTILLING PÅ STATENS MUSEUM FOR KUNST OG NYT FORSKNINGSPROJEKT Resultatet af denne proces er ni prototyper, som har været vist på Statens Museum for Kunst. - Det er spændende at krydsforbinde fagligheder og arbejde med både undren, refleksion og rent produktdesign. Medarbejderne i min afdeling glæder sig virkelig til at se prototyperne, for den vekslen mellem forskning, refleksion og konkret design, som de studerende mestrer, er der ikke mange uddannelsesmiljøer i Danmark, som arbejder med, forklarer Berit Anne Larsen. Men her stopper projektet ikke. Stine Ejsing-Duun og hendes kollegaer lektor Helle Marie Skovbjerg og videnskabelig assistent Heidi Hautopp, som også har undervist på dette forløb, har brugt projektet som udgangspunkt for et forskningsprojekt om designlæring i universitetspædagogik. Resultaterne skal de i maj præsentere for kollegaer på Institut for Kommunikation, og efterfølgende offentliggør de deres resultater i en videnskabelig artikel. - Vores studerende er gode til at observere, analysere og fortolke verden, men gennem designtænkning får de nogle andre værktøjer i spil. Med dette forløb vil vi derfor gerne vise, at humanister også kan være entreprenante og medvirke til at forandre verden, fortæller Stine Ejsing-Duun.

TEM A : DESI GN TH I N KI NG

A AU MATC HM AK E R

TEM A : DESI GN TH I N KI NG

A AU MATC HM AK E R

TEMA

DESIGN THINKING

F LE RE ST UDERENDE PÅ AAU SKAL ARBEJDE DESIGNORIENTERET AF JULIE FJELDGAARD NÅR DE STUDERENDE PÅ AAU’S UDDANNELSER ARBEJDER MED DESIGN THINKING, AFSPEJLER DET DÉN MÅDE, MANGE VIRKSOMHEDER ARBEJDER PÅ. DERFOR HAR ET AAU-UDVIKLINGSPROJEKT SAT SIG FOR AT UDBREDE DESIGNMETODERNE TIL FLERE AF UNIVERSITETETS UDDANNELSER. Hvis flere af AAU’s uddannelser implementerer designelementer i deres undervisning, vil det resultere i færdiguddannede kandidater, der er vant til at indgå i teams, videndele og samskabe med flere forskellige aktører. Det er en fordel for både erhvervslivet og de studerende selv. Det mener Hanne Lindegaard og Maj-Britt Quitzau, der har fået tildelt et større beløb af AAU til at videreudvikle universitetets undervisningsmodel. - Det er jo en af de ting, Aalborg Universitet gør så godt: de kvalificerer de studerende til at indgå i virksomheder. Derfor skal man øve de studerende i, hvordan de kommer til at arbejde i den virkelige verden, og vi ser, at design thinking er en af de store trends i erhvervslivet, siger Maj-Britt Quintzau. Både Hanne Lindegaard og Maj-Britt Quitzau underviser på uddannelsen Bæredygtigt Design og Sustainable Design, hvor design thinking er fuldt integreret i undervisernes, vejledernes og de studerendes hverdag. De oplever, at arbejdsformen øger ikke bare de studerendes motivation men i høj grad også vejledernes engagement. - De ting der går godt på Bæredygtigt Design, kan man med fordel overføre til andre studier. Vores projekt går ud på at identificere de elementer, andre uddannelser kunne få glæde af for at skabe et stimulerende, engagerende og motiverende studiemiljø, siger Hanne Lindegaard.

ALLE UDDANNELSER KAN ARBEJDE MED DESIGN THINKING For at få de studerende til at udvikle sig til attraktive kandidater for erhvervslivet arbejder de bæredygtigt design-studerende i såkaldte design studios, hvor hver gruppe har deres egen niche igennem et helt semester. I nicherne finder gruppearbejdet sted, det er

her, de hænger billeder op, klistrer vægge til med post-it notes og planlægger processen for deres videre arbejde. Den særlige form for arbejdsområde er en vigtig del af design thinking: - Når de studerende har et sted, der er deres eget, begynder de også at indrette miljøer, hvor de arbejder godt. Men endnu vigtigere er det, at de hænger deres arbejde op på vægge, vinduer og whiteboards. Sådan kan forbipasserende, andre grupper og vejledere se, hvad de arbejder med og det, giver også noget andet til arbejdet, når de er i stand til at visualisere deres projekt for dem selv og deres vejleder, fortæller Maj-Britt Quitzau. Men det er ikke nødvendigvis kun de fysiske rammer i form af design studios der er medvirkende til, at de studerendes designkompetencer udvikler sig. På Bæredygtigt Design arbejder de med milepæle. Det vil sige, at der på aftalte tidpunkter i projektperioderne er indlagt milepæle, hvor de studerende fremlægger deres arbejde og fremskridt – det foregår naturligvis også i deres design studios. - Til fremlæggelserne kommer de andre grupper og vejledere også. På den måde får de studerende input fra andre og kan på den måde revurdere deres plan og arbejde videre ud fra den nye viden, de har fået fra fremlæggelsen, fortæller Hanne Lindegaard. Ifølge Hanne Lindegaard og Maj-Britt Quitzau kan alle uddannelser implementere elementer af dette læringskoncept og få glæde af det – men det kræver naturligvis viljen til at træde væk fra traditionerne. - Men når det er sådan, virksomheder arbejder, hvorfor så ikke tilpasse uddannelsen til virkeligheden?, spørger Maj-Britt Quitzau retorisk.

TEM A : DESI GN TH I N KI NG

FAKTA Christian Bason, cand.scient.pol., ph.d.-stipendiat, er administrerende direktør for Dansk Design Center og tidligere chef for den tværoffentlige innovationsenhed MindLab. Han har været formand for EU-Kommissionens ekspertgruppe om offentlig innovation og medlem af European Design Leadership Board. Christian Bason er forfatter til en række bøger om design, innovation og ledelse, senest ’Form fremtiden – designledelse som innovationsværktøj’ (2016).

A AU MATC HM AK E R

TEM A : DESI GN TH I N KI NG

A AU MATC HM AK E R

SYNS-

PUNKT

DESIGN KAN BRINGE UNIVERSITETERNES VIDEN I SPIL AF CHRISTIAN BASON

VI ER STADIG IKKE GODE NOK I DANMARK TIL AT OMSÆTTE UNIVERSITETSFORSKNING TIL KOMMERCIELLE RESULTATER. MEN MANGE AF BARRIERERNE KAN RYDDES AF VEJEN, HVIS MAN BRUGER DESIGNMETODER TIL AT FACILITERE MØDET MELLEM FORSKERE OG ERHVERVSFOLK. For snart mange år siden var jeg vejleder for en ErhvervsPhD, som vi valgte at ansætte hos min daværende arbejdsgiver, konsulentvirksomheden Rambøll Management. Jeg husker stadig hvad der blev det udslagsgivende for, at vi indgik i samarbejdet: Ph.d.-kandidaten havde af eget initiativ indgået samarbejdsaftaler med virksomheder som Novozymes og TDC, som var yderst interessante partnere for os som rådgivningsvirksomhed. Med andre ord havde han sat sig i vores sted og vurderet hvad der skulle til, for at vi ville finde hans forskningsprojekt relevant at investere både tid og penge i. Det blev da også til et rigtig interessant og værdiskabende forskningssamarbejde – i øvrigt om det stadig hotte emne ”selvledelse”. Det blev et projekt som alle parter fik værdi ud af. Den slags lykkelige ægteskaber er der imidlertid ikke så mange af, når jeg observerer hvordan meget samspil mellem videninstitutioner og erhvervsliv foregår. Jeg er kommet til at tro, at der er to ting, der især går galt. Heldigvis er jeg også overbevist om, at den måde, som designere nu om dage skaber nye produkter, services og forretningsmodeller på, vil kunne hjælpe på samspillet.

TO BARRIERER FOR VIDENSAMARBEJDET Den første barriere jeg observerer – og som i og for sig er uhyre banal – er, at forskere og erhvervsfolk har vidt forskellige incitamenter i deres arbejde. Lidt firkantet sagt bliver forskere belønnet for at publicere meget og i de rigtige journals, erhvervsfolk bliver belønnet for at skabe økonomiske resultater. Det kan kræve en hel del gensidig udforskning og dialog for at se, hvordan forskning på topniveau kan omsættes til noget, der i sidste ende bliver til fakturérbare ydelser. Jeg skal ærligt sige, at det heller ikke i starten i Rambøll-projektet var tydeligt for mig, hvordan forskerens arbejde på sigt ville kunne omsættes kommercielt. Men jeg havde en tilstrækkeligt god fornemmelse af, at det kunne blive interessant for vores kunder – direkte eller indirekte. Den anden barriere handler om sprog. Forskere kommunikerer ofte på et abstrakt og teoretisk sprog, og stort set udelukkende skriftligt. I erhvervslivet kommunikerer man i højere grad gennem handlinger og beslutninger, og man kommunikerer mere konkret, fx gennem målbare tal og andre data.

DESIGN SOM KATALYSATOR FOR MERE FRUGTBART VIDENSAMARBEJDE Jeg er overbevist om, at de metoder og tilgange professionelle designere i dag bruger, når de involverer kunder og samarbejdspartnere i at skabe nye produkter og services – en tilgang man nogle gange kalder design tænkning – vil kunne facilitere et langt mere frugtbart vidensamarbejde mellem universiteter, virksomheder og samfund. Det skyldes, at designernes arbejdsprocesser kan adressere de to barrierer, jeg har nævnt ovenfor. Designmetoder kan være med til at sætte kundernes oplevelser, adfærd og behov i centrum for et samarbejde. Det kan indebære systematisk observation og kvalitativ research hos slutbrugere eller hos samarbejdspartnere; og det kan indebære workshops, hvor kunder, partnere og forskere sammen og systematisk udforsker og tester hinandens perspektiver. Nøglen er, at det er kundens virkelighed som er omdrejningspunkt for dialogen. Dermed skifter perspektivet fra hver sine incitamenter og til, hvad man sammen kan gøre for at give værdi – nu eller i fremtiden. Visualisering er én af designernes kernekompetencer. Det betyder at designere ved at skabe skitser og modeller – ofte som såkaldte prototyper, som er udtryk for rå og ufærdige bud på nye løsninger – kan bygge bro mellem tilsyneladende forskellige verdener. Serviceprocesser kan visualiseres og gøres konkrete, og abstrakte ideer kan få en form, som gør at de kan testes og afprøves i praksis. Det visuelle sprog giver en fælles referenceramme og forståelse mellem ellers meget forskellige vidensdomæner. I dag indgår min organisation, Dansk Design Center, som en del af Danmarks nye innovative platform for arkitektur, design, byudvikling og digitalisering, BLOXHUB. Her er vi blandt andet i gang med at opbygge et forsknings- og vidensmiljø i verdensklasse på disse fire områder. Jeg må indrømme, jeg er lidt spændt på at se, om vi her vil formå at bruge netop designkompetencer til at få mest mulig gensidig værdi ud af samarbejdet.

TEM A : DESI GN TH I N KI NG

A AU MATC HM AK E R

TEMA

DESIGN THINKING

S VÆ R T F O R Ø K O N O M I A F D E L I N G E N

AT F OR STÅ D ESIGN THINKIN G AF NAIA BANG KONSULENTVIRKSOMHEDEN IDEAAL I AALBORG MIDTBY HAR SAT SIG FOR AT LÆRE VIRKSOMHEDER INDEN FOR MANGE FORSKELLIGARTEDE BRANCHER AT VENDE HELE UDVIKLINGSPROCESSEN PÅ HOVEDET OG STARTE MED AT FOKUSERE PÅ SLUTBRUGEREN FREM FOR PÅ PRODUKTET. - Design Thinking er en tværfaglig disciplin – og en helt ny måde at tænke på. Og det er jo en udfordring for eksempelvis økonomiafdelingen i en virksomhed; for hvordan skal man budgettere med en iterativ proces, hvor ingen kender deadline – eller produktet for den sags skyld? Så er det svært at lægge det ind i et regneark; for hvilken værdi skaber design thinking for virksomheden? Det forklarer Senior Designer og medejer af Ideaal, Christoffer Mørch. Ideaal, der har eksisteret siden 2009 og har til huse i kontorfællesskabet Syndikatet i Møllegade i Aalborg, er en konsulentvirksomhed, der benytter Design Thinking i udviklingsprocesser med og for kunderne – hvad enten det er et fysisk produkt som en lampe, et stykke teknologi eller en service. Og Christoffer Mørch indrømmer gerne, at det kan være en udfordring at præsentere Design Thinking for en ny virksomhedskunde – og ikke mindst for regnskabschefen… - Design Thinking tager ikke udgangspunkt i hverken virksomheden og dens kompetencer eller i et produkt men i slutbrugeren og hans eller hendes behov. Derfor ville det i virkeligheden også være optimalt, om man satte en antropolog til at observere på slutbrugerne og deres adfærd, frem for at vi nørder står og stiller dem spørgsmål. Folk er jo høflige, så vi ender med at få det svar, vi ønsker – ikke de svar vi har brug for, slår Christoffer Mørch fast.

NYT VÆRKTØJ GIVER FLERE VARME HÆNDER I HJEMMEPLEJEN Ideaal blev oprindeligt startet af Christoffer Mørch og Thomas Broen, der kendte hinanden fra ingeniøruddannelsen i Industrielt Design på Aalborg Universitet. I dag består virksomheden, foruden de to ejere, af yderligere en gruppe deltidsansatte studentermedhjælpere. Lige nu har Ideaal gang i så forskellige projekter som vandpumper til Afrika, et værktøj til virksomheder, der kan hjælpe dem til at håndtere ideer og udviklingsprocesser, belysning til parker og at udvikle en sensor, der sikrer, at potteplanter ikke løber tør for vand. Med mere. Og så har Ideaal været involveret i udviklingen af den kursusrække i Design Thinking, som IKT-klyngen BrainsBusiness netop er ved at afholde. Blandt de mere usædvanlige projekter, Ideaal har været meget involveret i, er et planlægningsværktøj til hjemmeplejen, Sekoia, der gør det nemt og overskueligt for hjemmehjælperne, via touchskærme ude hos brugeren, at bestille hjælpemidler, lave rapporter med mere. Det færdige produkt bliver i dag brugt i mere end 30 kommuner i Danmark, samt i foreløbig yderligere to lande. - Sekoia reducerer medarbejdernes ”kontortid” med 50 procent og giver dermed flere varme hænder. Overleveringerne af informationer mellem flere hold hjemmehjælpere bliver mere sikker – og i sidste ende har løsningen vist sig også at reducere stress hos medarbejderne, fortæller Christoffer Mørch.

BrainsBusiness

– en af Europas stærkeste IKT-klynger Vi giver dig adgang til: Projektsamarbejde

Nye produkter

Vækst

Nye internationale markeder

Kontakt til kernepersoner på AAU Netværk Nye samarbejdspartnere Rekruttering Ny viden Kompetenceudvikling Innovation Nye kunder Øget synlighed

Øget omsætning

BrainsBusiness er en unik platform for innovation mellem erhvervsliv og universitetet og bindeleddet til oﬀentlige aktører Klyngen består af:

✓ ✓ ✓

Innovative, globale og teknologistærke virksomheder Danmarks største IKT-universitet, Aalborg Universitet, med forskning i verdensklasse Proaktive og samarbejdsvillige oﬀentlige myndigheder

> Se mere på www.brainsbusiness.dk <

TEM A : DESI GN TH I N KI NG

A AU MATC HM AK E R

INDUSTRIELLE DESIGNERE FRA AAU BLIVER

EKSPERTER PÅ MANGE OMRÅDER AF JULIE FJELDGAARD KANDIDATER FRA INDUSTRIEL DESIGN PÅ AAU MESTRER EN LANG RÆKKE KOMPETENCER OG ENDER DERFOR I MANGE FORSKELLIGE JOB EFTERFØLGENDE: PROJEKTLEDERE, PRODUCT MANAGERS, USER EXPERIENCE DESIGNERS, MECHANICAL ENGINEERS – LISTEN FORTSÆTTER. Design er et vidt begreb, og forskellige brancher har forskellige opfattelser af, hvad design egentlig indebærer. På Aalborg Universitets uddannelse Industriel Design bliver de studerende skarpe til at identificere problemer, anskue dem fra forskellige vinkler og skabe produkter eller processer, der løser problemet på en nyskabende måde – alt sammen med processen i højsædet.

- Vores kandidater lærer både at skabe nyt, de lærer at forstå og bygge teknikken bag, mens de har en forståelse for forretningen – kan det her produkt rent faktisk sælges, hvordan lægger man et udviklingsbudget? På den måde er de fortrolige med hele processen fra idé til produkt, og de er samtidig bedre rustede til at starte deres egen virksomhed, forklarer Christian Tollestrup.

- Vi arbejder med det, der hedder ’wicked problems’, altså problemer, der ikke har et facit eller er entydigt definerbare. Det endelige resultat afhænger i høj grad af de studerendes måde at anskue problemet på og hvilken vinkel, de vælger, fortæller Christian Tollestrup, der er sektionsleder på Industriel Design.

Kandidater i Industriel Design fra AAU mestrer altså både naturvidenskaben, humanioraen og samfundsvidenskaben, som de kombinerer på kryds og tværs afhængig af opgaven. De har en exceptionel brugerforståelse, indsigt i forretningsaspekter samt teknisk snilde. Det betyder, at de ender i mange forskellige slags job – alt fra grafisk designer, service designer til product manager.

Det betyder også, at de studerende igennem deres uddannelsesforløb naturligt vil udvikle vidt forskellige kompetenceprofiler, når de på hvert semester skal lave projektarbejde. Nogle bliver skarpe til den visuelle og æstetiske del, nogle excellerer inden for de tekniske aspekter og andre forretningsdelen, som de studerende stifter bekendtskab med på kandidat delen.

- De bliver ofte meget hurtigt projektledere og ansvarlige, fordi de netop er i stand til at samle trådene fra mange fagområder og formgive og skabe ny syntese eller et konkret produkt. Kort fortalt er kandidaterne i stand til at forestille sig, at fremtiden kan være en anden end dén, den er nu. Det kræver både mod og fremsynethed, siger Christian Tollestrup.

TEM A : DESI GN TH I N KI NG

A AU MATC HM AK E R

CASE

M AT H I A S E R M E D T I L AT D E S I G N E

FREMTIDENS LUFTHAVN AF JULIE FJELDGAARD I ET KONTORLOKALE I AALBORG LUFTHAVN LIGGER VIRKSOMHEDEN MARCUS PEDERSEN AIRPORT SOLUTIONS. HER ARBEJDER MATHIAS LUND, DER ER KANDIDAT I INDUSTRIEL DESIGN FRA AALBORG UNIVERSITET. HER ER HAN MED TIL AT DESIGNE INNOVATIVT UDSTYR TIL DEN LOKALE LUFTHAVN SAMT LUFTHAVNSBYGNINGER VERDEN OVER. - Jeg har altid været kreativt anlagt, og så har jeg nok en opfinder i maven, fortæller industriel designer fra AAU, Mathias Lund. Derfor var det et perfekt match, da han i sommer blev tilbudt et job ved virksomheden Marcus Pedersen i Aalborg. I sit daglige arbejde er Mathias med til at udvikle interiørløsninger til lufthavne og videreudvikle eksisterende produkter – og naturligvis skabe nye. Virksomheden har blandt andet designet maskiner til baggageindtjekning, hvor der i øjeblikket står 20 i Toronto Lufthavn. På nuværende tidspunkt har mere end 5 millioner mennesker brugt dem. - Derfor er det så nødvendigt, at vi laver grundige undersøgelser af brugernes behov. Dét er en af de mange kompetencer, jeg kan tage med mig fra min uddannelse. En god forståelse af brugeren er nøglen til at skabe succesfulde produkter, siger Mathias.

Der er flere industrielle designere ansat i firmaet Marcus Pedersen, og Mathias peger på deres forskelligartede profiler som en klar styrke. - Vi kan alle sammen nogle forskellige ting, selvom vi har samme uddannelsesbaggrund. Fælles for os alle er det, at vi er stand til at opdage problemer og uudnyttet potentiale, og omsætte det til nye produktprincipper og løsninger, siger han. I løbet af sin uddannelse har Mathias samarbejdet med mange forskellige virksomheder. Blandt andet har han designet en ny slags injektionspind for allergikere, der kan alarmere forbipasserende i tilfælde af anfald og minde brugeren om at tage den med, når de forlader hjemmet.

TEM A : DESI GN TH I N KI NG

A AU MATC HM AK E R

CASE

PRISVINDENDE SPECIALEPROJEKT: E N T O TA L N Y TÆ N K N I N G A F T Ø J V A S K AF JULIE FJELDGAARD HANNE VERNER VANDT SAMMEN MED SIN MAKKER KONKURRENCE OM FREMTIDENS HÅRDE HVIDEVARER, SOM VAR UDSKREVET AF PRODUCENTEN MIELE. DERES PRODUKT VAR EN TØJRENSER, DER ER ET BÆREDYGTIGT OG SKÅNSOMT SUPPLEMENT TIL TØJVASK. Rammen om Hanne Verner og hendes makker Nicoline Jensens specialeprojekt på Industriel Design-uddannelsen på AAU, var en konkurrence udskrevet af Miele. Producenten ønskede et bud på fremtidens hårde hvidevarer, og efter grundig research fandt Hanne Verner og hendes specialepartner ud af, at vaskemaskinen har undergået bemærkelsesværdig lille udvikling siden dens opfindelse: et område med plads til innovation. - Alle mine kompetencer fra uddannelsen har været i spil i forbindelse med specialet. Jeg bragte de kreative kompetencer i spil i forbindelse med at se muligheder og tænke innovativt. Jeg arbejdede teknisk-videnskabeligt med at forstå og tilrettelægge mekanikken bag maskinen, og endeligt har der været en høj grad af tidsstyring og projektplanlægning, for at få det hele til at gå op i en højere enhed, siger Hanne Verner. Resultatet af det intensive arbejde med både at udtænke, designe, bygge og konstruere resulterede i tøjrenseren 1st Choice, som skånsomt renser tøjet ved hjælp af flydende CO2, der bruges på professionelle

renserier. Det skal mindske hyppigheden af reel tøjvask, da det både er hårdere for tøjet og for miljøet. Miele så øjeblikkeligt potentialet i 1st Choice og udnævnte projektet som vinderen af konkurrencen ud af over 40 andre projektforslag. I dag arbejder Hanne Verner ved Norisol, der leverer løsninger til energi, marine- og industrisektoren, hvor hun også havde et studiejob i løbet af sin uddannelse. Her er hun projektkoordinator: en stilling, der indebærer utroligt mange aspekter - alt fra udarbejdelse af præsentationsmateriale, grafisk arbejde og design af møbler. - Jeg vil nok sige, at jeg er den perfekte til det her job i kraft af min alsidighed og i kraft af, at min uddannelse binder det tekniske, praktiske og æstetiske sammen. Desuden tror jeg også, at mange produktionsvirksomheder står og mangler industrielle designere – bare uden at vide det. Det var i hvert fald tilfældet for Norisol, fortæller Hanne Verner.

Me r e v iden ev

CHUREN

FILME

ESTI L B

·B

u.aau.dk

DY R K DIT POTENTIALE KOMPETENCER SKAL DYRKES OG UDVIKLES, OG HER KOMMER AALBORG UNIVERSITET IND I BILLEDET. VI TILBYDER EN LANG RÆKKE EFTER- OG VIDEREUDDANNELSER INDEN FOR OMRÅDERNE LEDELSE, LÆRING OG PÆDAGOGIK, SUNDHED, BYGGERI, SOCIALT ARBEJDE OG IT. Læs mere på www.evu.aau.dk, eller kontakt Susanne Jørgensen på tlf. 9940 9408 eller sj@aub.aau.dk.

TEM A : DESI GN TH I N KI NG

A AU MATC HM AK E R

SMART REHABILITERING AF HJERTEPATIENTER

KAN GIVE TRYGHED AF LONE BECHMANN

TEM A : DESI GN TH I N KI NG

A AU MATC HM AK E R

EN NY ONLINE-PLATFORM KAN FØLGE PATIENTER MED HJERTESVIGT OG BRUGES I ET SAMARBEJDE MELLEM BÅDE PATIENT, SYGEHUS OG KOMMUNE. DET SKABER OVERBLIK OG VIDEN I EN SITUATION, HVOR MAN SOM PATIENT HAR BEHOV FOR REHABILITERING FOR AT KOMME TILBAGE TIL HVERDAGS- OG ARBEJDSLIVET. LØSNINGEN BRUGER DIGITAL TEKNOLOGI SOM EKSEMPELVIS SKRIDTTÆLLERE OG SØVNSENSORER TIL AT MÅLE, HVORDAN PATIENTENS FYSISKE TILSTAND ER – OG DEN KAN TILMED VÆRE BINDELED MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONELLE. FORSØG MED LØSNINGEN PEGER PÅ, AT DET KAN GØRE PATIENTEN MERE TRYG. Få klik på sin tablet og så er 44-årige Tina Hede Møller fra Skive godt i gang med at bruge en ny it-løsning, som næsten bogstaveligt talt tager hjertepatienter i hånden. I slutningen af oktober fik Tina en blodprop i hjertet og blev på et øjeblik en af de mange hjertepatienter, som vi har i Danmark.

gængse informationer om blodtryk, puls og vægt. Bliver vi så i stand til bedre at kunne forudsige eventuelle forværringer og dermed genindlæggelser? spørger Birthe Dinesen. En tro på, at et helhedssyn på hjertepatienten kunne gøre en stor forskel, er netop noget af det, som har drevet hende som forsker.

At være hjertepatient er ofte forbundet med både utryghed og bekymring.

På den måde lægger projektet sig op ad en fremtrædende tendens i sundhedsvæsenet, nemlig bestræbelserne på at sætte patienterne i centrum, inddrage dem og forholde sig til patientens egne oplevelser og tilbagemeldinger.

- Det mindste jeg mærker, så tænker jeg, at der er noget i vejen. Sådan har man det, når man en gang har haft en blodprop i hjertet, fortæller Tina. Men med en ny online-løsning, www.hjerteportalen.dk, er der hjælp at hente. Ved at bruge denne portal kan Tina og andre hjertepatienter nemlig monitorere sig selv og dermed blive varslet om ændringer i deres tilstand, som eventuelt kræver handling. - Her til morgen havde jeg lavt blodtryk. Det så Lene, som er projektsygeplejerske på hjerteafdelingen på sygehuset. Fordi jeg er i den første fase af projektet, så skrev hun til mig, om jeg var opmærksom på det, og om jeg havde kontakt med hjerteambulatoriet. Det var rigtig godt. Det giver tryghed, siger Tina.

FÆRRE BEKYMRINGER Tina Hede Møller er en af de første forsøgsdeltagere. Og for hende fungerer det rigtig godt at være medinddraget i sit eget behandlingsforløb og bevidst om sin egen tilstand. - At se de her tal, det er en tryghed for mig. For så ved jeg, at det skal jeg ikke bekymre mig om. Jeg har brugt meget mental energi på, om alt nu er, som det skal være. Det her redskab har fjernet en del af den bekymring. Og det er rart og trygt.

SKRÆDDERSYEDE LØSNINGER Hjerteportalen.dk er grundstenen i projektet Future Patient, som er et tele-rehabiliteringsprojekt til borgere med hjertesvigt. Som hjertepatient kan man med et personligt log-in gå ind på sin egen side på portalen og dagligt følge med i forskellige tal om sin fysiske tilstand. Man kan eksempelvis se de antal skridt, man har gået, vurdere sin søvn, se tal for blodtryk og puls og få et indblik i udvikling af symptomer. Derudover kan man finde informationer om sin sygdom fra Hjerteforeningen, se videopræsentationer af andre patienter og høre en psykolog fortælle. Også de sundhedsprofessionelle, man som patient har tilknytning til, kan logge ind på siden og følge med i udviklingen. Det er med andre ord en løsning, som går på tværs af både patient, sygehus og kommune. Lektor Birthe Dinesen fra Aalborg Universitet er leder af forskningsprojektet: - Gad vide, hvis vi vidste noget mere om, hvordan patienten sover. Gad vide, hvis vi vidste noget mere om, hvor fysisk aktiv patienten er i stand til at være. Og gad vide, hvis vi lagde data om det sammen med de

Indtil videre er Tina i gang med fase et ud af tre i projektet; nemlig den fase, hvor hendes medicin skal tilpasses. - Hvis vi for alvor vil flytte noget for disse hjertesvigtspatienter, så er det ikke nok, at vi overvåger og måler blodtryk, puls og vægt. Der skal også en intervention til, fortæller lektor Birthe Dinesen. Dermed peger hun også på de to væsentlige parametre, som er omdrejningspunktet for projektet og ifølge Birthe Dinesen meget vigtige for vellykket rehabilitering af hjertesvigtspatienter: Der skal indsigt til. Og der skal handling til. - Jeg er overbevist om, at vi ser en markant bedre livskvalitet for den enkelte patient, hvis vi tænker i mere individuelt tilrettelagt rehabilitering, som denne løsning tilbyder. Med det her projekt giver vi både patienten mere indsigt, men det skulle også gerne motivere dem til at lære om egen sygdom og tage handling. Det bliver spændende at følge den del af projektet, når vi kommer længere hen i forsøgsperioden, slutter Birthe Dinesen.

TEM A : DESI GN TH I N KI NG

A AU MATC HM AK E R

TEM A : DESI GN TH I N KI NG

A AU MATC HM AK E R

STUDIEPROJEKT BLEV STARTSKUDDET

TIL NY IVÆRKSÆTTERVIRKSOMHED AF SUSANNE KNUDSEN

PÅ ET SEMESTER I ENTREPRENØRSKAB PÅ AAU, NEW VENTURE CREATION, GÅR MAN HELT NYE VEJE FOR AT VÆKKE IVÆRKSÆTTERDRØMMEN HOS DE STUDERENDE. OG DET VIRKER. CAND. MERC. LASSE WULFF HANSEN ER NETOP SPRUNGET UD MED EGEN VIRKSOMHED OG EN NY APP, WHAPP, DER SAMLER ALLE ARRANGEMENTER I STØRRE DANSKE BYER PÅ ÉT STED. I sensommeren 2015 sad den cand.merc.-studerende cykelentusiast Lasse Wulff Hansen i sin bil og ærgrede sig. Det var nemlig lige gået op for ham, at han var gået glip af et spændende arrangement. - Jeg sad i en lang kø og fandt ud af, at vejen var spærret, fordi der var VM i landevejscykling for amatører i Aalborg. Det anede jeg ikke, og jeg var træt af at gå glip af et arrangement som det. Til gengæld fik han en idé. Det måtte være muligt at udvikle en app, der kunne samle alle arrangementer i større danske byer på ét sted. Den forretningsidé arbejdede han derfor sammen med en medstuderende videre på i et studieprojekt på semestret i New Venture Creation (NVC), der er et nyt entreprenørfag på Aalborg Universitet. Udgangspunktet for dette undervisningsforløb er, at entreprenørskab ikke kan læres ved traditionelle former for undervisning alene, men derimod skal sidestilles med en learning by doing-tilgang. De studerende bliver derfor ikke blot introduceret for teorier og metoder, men får samtidig mulighed for at afprøve dem i praksis. - NVC er åbent for alle studieretninger på kandidatniveau. Det er en ny måde at undervise i entreprenørskab på ved at få studerende til at skabe rigtige virksomheder som en del af deres læring, fortæller adjunkt og leder af forskningscentret Business Model Design Center på AAU Morten Lund.

NY APP PÅ GADEN Og netop denne tilgang var med til at give Lasse Wulff Hansen blod på tanden. Da kandidatgraden var i hus, startede han sammen med to tidligere medstuderende, cand.scient. Daniel Kold og cand.it. Michael Henning Juul Petersen firmaet Whapp, og den 1. december sendte de app’en af samme navn på markedet. - På semesteret har jeg grundlæggende lært, at man ikke nødvendigvis kan slå sådan noget her op i en bog, fordi hver startup er forskellig. NVC’s meget praktiske tilgang til undervisningen gjorde, at vi rent faktisk blev kastet ud i det. Her er fokus netop, at vi skal eksekvere på vores ideer, og det har givet mig det tiltrængte skub ud over rampen. Jeg vil sige, at NVC måske er det fag, jeg har fået allermest ud af på universitetet, fordi det satte os i nogle helt andre situationer og har tvunget os til selv at skulle opsøge læringen og springe ud i livet som iværksætter, siger Lasse Wulff Hansen, som ikke fortryder, at han har taget dette skridt. - Både familie og venner har da undret sig over, at jeg ikke skulle ud at have et 8-16-job efter endt kandidateksamen her i sommer, men jeg fortryder det på ingen måde, og jeg har været rigtig glad for det, understreger han.

TEM A : DESI GN TH I N KI NG

A AU MATC HM AK E R

LYDFORSKNING BRINGES TIL NYE HØJDER A F N E L LY S A N D E R

LYDEN VAR I CENTRUM PÅ AALBORG UNIVERSITET VED ÅBNINGEN AF DET NYE FORSKNINGSCENTER CASPR. HER SKAL FORSKERE ARBEJDE MED AKUSTISK SIGNALBEHANDLING, DER ANVENDES TIL SÅ FORSKELLIGE GRUPPER SOM HØREHÆMMEDE, DEMENTE, JAGERPILOTER OG TOSPROGEDE BØRN.

En talende robot, lydtætte rum og en Audi spækket til bristepunktet med højttalere i forskellige størrelser. Der var nok at se på for deltagerne i den officielle åbning af det nye forskningscenter for akustisk signalbehandling – CASPR, som er et samarbejde mellem Aalborg Universitet og høreapparatproducenten Oticon.

STØJRENSNING OG RETNINGSBESTEMMELSE AF LYD Jan Østergaard, som er professor på Institut for Elektroniske Systemer, er daglig leder af CASPR. Han fortæller, at forskningen er meget bredt rettet:

– Forskning inden for høreapparater er oplagt, men det er ikke det eneste fokus. Det kan ligeså vel være hovedtelefoner til kaptajner på fly, fx jagerfly, som har meget støj i deres hjelme. Dem kan vi hjælpe rigtig meget ved at rense lyden, så talen bliver mere forståelig, siger han. Hovedtelefoner til brug i undervisning af tosprogede børn er en anden mulighed. Indlæring på et fremmedsprog er i sig selv meget krævende, og derfor er det en stor fordel at kunne frasortere unødvendige lyde, så det er lettere at koncentrere sig om underviserens ord. Og så er der naturligvis forskningen rettet mod hjælpemidler til hørehæmmede, hvor centrets forskere – i samarbejde med Oticons audiologiske forskningscenter Eriksholm – blandt andet arbejder med at retningsbestemme lyden ved hjælp af synet:

TEM A : DESI GN TH I N KI NG

– Hvis du kigger hen på en person, så er det sikkert ham, du vil tale med, og så fokuserer vi lyden ved at retningsbestemme mod, hvor der kigges hen, forklarer Jan Østergaard.

ET KIG BAG KULISSERNE Et helt fyldt auditorium lyttede ved åbningen til taler fra blandt andre vicedirektør i Oticon A/S, Finn Möhring, som kom omkring visionerne for det nye center, og dekan Eskild Holm Nielsen, som fremhævede det gode samarbejde med Oticon og vigtigheden af fortsat at forske, forbedre og udvikle inden for området. Efter talerne var de fremmødte inviteret bag kulisserne, hvor forskere fra det nye center fremviste og demonstrerede forskellige projekter som eksempelvis talegenkendelse i støjfyldte omgivelser, lokalisering af lydkilder til høretekniske hjælpemidler samt iSociobot – en robot, der genkender tale og ansigter og eksempelvis kan indgå som et supplement til menneskelig omsorg for demente. Endelig var der rundvisning i laboratorierne ved sektionen for signalog informationsbehandling, hvor CASPR er forankret, blandt andet

A AU MATC HM AK E R

et lyddødt rum, hvor al lyd absorberes i væggene, så der slet ikke er nogen efterklang, og som er så fuldstændigt lydtæt, at selv kraftig støj udefra går ubemærket hen. I den modsatte ende af skalaen blev gæsterne præsenteret for et efterklangsrum, hvor lyden bliver reflekteret, så efterklangen er helt op til 13 sekunder, og som blandt andet anvendes til at måle byggematerialers evne til lyddæmpning. Til bilentusiasterne var der adgang til en Audi A6 fuld af højttalere beregnet til akustisk forskning i biler.

EN LYS FREMTID FOR AKUSTIKKEN Det nye center kommer ifølge Jan Østergaard til at betyde rigtig meget for fremtiden inden for akustisk signalbehandling. – Med CASPR kan vi holde fuld fokus i mange år fremover inden for et område, som vi har stor ekspertise i, og som vi brænder for. Vi har mulighed for at gøre mere ved vores forskning, og vi kan udvikle ny samfundsrelevant og forskningsbaseret undervisning inden for området. Desuden kan vi hjælpe industrien meget både ved at samarbejde om de forskningsprojekter, vi har, men også ved at uddanne folk, der kan træde ind og hjælpe med at løfte sig inden for det her område.

TEM A : DESI GN TH I N KI NG

A AU MATC HM AK E R

TEM A : DESI GN TH I N KI NG

A AU MATC HM AK E R

INTERNATIONAL, HØJTUDDANNET ARBEJDSKRAFT SKABER NYE MULIGHEDER FOR VIRKSOMHEDERNE A F L O T T E B U R H O LT P E D E R S E N

LAV LEDIGHED GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT SKAFFE KVALIFICERET HØJTUDDANNET ARBEJDSKRAFT. DERFOR HAR FLERE FÅET ØJNENE OP FOR UDENLANDSKE MEDARBEJDERE DER SAMTIDIG SKABER NYE MULIGHEDER I VIRKSOMHEDERNE.

Der er mangel på højtuddannet arbejdskraft rundt omkring i Danmark, og det skaber en større udfordring for erhvervslivet de kommende år. Især virksomhederne uden for de største byer, hvor det er svært at få folk til at flytte til, mærker tendensen. Blandt andet i Skive Kommune.

til at udvide på det russiske marked, hvor vi allerede har en fod indenfor, fortæller Ebbe Kronborg, der er R&D-manager hos SKOV, som producerer ventilationssystemer til kyllinge- og svineproduktioner.

- Beskæftigelsen i Skive Kommune er stigende, og med en arbejdsløshedsprocent på 2,5 er kommunen blandt de kommuner i landet, hvor der er færrest ledige. Det gør det vanskeligt for Skiveegnens virksomheder at finde kvalificeret arbejdskraft til at besætte de ledige stillinger, forklarer Kim Niemann, der er udviklingskonsulent i Skive Kommune.

OPLAGTE JOBMULIGHEDER

KAN ÅBNE NYE MARKEDER I samarbejde med AAU Karriere inviterede Skive Kommune derfor til et netværksarrangement, hvor virksomheder i Skiveområdet og internationale studerende fra AAU fik mulighed for at vise sig selv frem på virksomhedsbesøg og efterfølgende speeddating. - Vi håber fra kommunens side, at besøget – som både virksomhederne og de studerende var begejstrede for – resulterer i konkrete samarbejder, og at vi i fremtiden får nogle af de studerende at se hos vores virksomheder, fortæller Kim Niemann. Arrangementet er ikke et enkeltstående tilfælde. De udenlandske medarbejdere er i stadig højere kurs hos danske virksomheder, for udover at udfylde et helt oplagt hul i arbejdsmarkedet har de kompetencer, herunder sproglige, som danske medarbejdere ikke har. - Det kan være en stor fordel med udenlandske medarbejdere til at analysere andre markeder og dermed give os input til at arbejde med et nyt marked - i og med de har lokalkendskab, viden og sprogkundskab. Vi mødte eksempelvis en lettisk studerende, hvis sprogkundskab i russisk og uddannelse inden for Innovation and Entrepreneurship kan anvendes

DEIF, der leverer energistyringsløsninger, var også blandt de virksomheder, der deltog i arrangementet. Her blev de mødt af professionelle studerende, der var afklaret omkring egne kompetencer samt virksomhedens udfordringer. Og hvis virksomhederne kan tænke de internationale studerende ind i deres indsatser, så ligger der helt oplagte jobmuligheder. - De internationale studerende er utroligt dygtige og velforberedte. De stiller meget relevante og intelligente spørgsmål, og de har meget med i bagagen, både i forhold til uddannelse og erhvervserfaring. Og giver det mening for vores nuværende eller kommende indsatser og de studerendes interesser, så kan alle få et stort udbytte af et samarbejde, siger HR-konsulent Anne Rahn.

FAKTA Youth Goodwill Ambassador (YGA) er et globalt netværk af frivillige internationale studerende. Deres opgave er at brande Danmark som et attraktivt land at studere i og samtidig øge egne jobmuligheder efter endt uddannelse. Hvert år ansøger mange hundrede internationale studerende optagelse i programmet på de danske universiteter. På AAU er 30 blevet optaget.

ARRANGEMENTER Marts-Juni 2017

USER EXPERIENCE

SAMARBEJDSBØRS

Janne Jul Jensen kommer og fortæller om, hvordan hun arbejder med UX i LEGO. Hun fortæller bl.a. om, hvilke udfordringer hun står over for i forhold til UX, hvordan processen er og hvilke aktiviteter, der er undervejs. Janne Jul Jensen har også været med i udvikling af Mobile Pay, som hun også vil komme ind på til dette arrangement. Dato: d. 18. maj Tilmeldingsfrist: 16. maj Yderligere info og tilmelding: www.brainsbusiness.dk

Mød AAU-studerende til samarbejdsbørsen og få en dialog med dem om studenterjob, projektsamarbejde eller praktikplads i din virksomhed. Husk at medbringe opslag om den type samarbejde, I ønsker. Medbring også gerne roll-up, materiale om virksomheden, merchandise m.m. Dato: den 27. april kl. 11.00 - 13.30 Sted: Kantinen, Fibigerstræde 15, Aalborg Ø Yderligere info og tilmelding: Kontakt Annika Holm Jørgensen, acj@adm.aau.dk / tlf. 9940 7445

DE VIGTIGE EKSPERIMENTER

SUCCES VIA SILICON VALLEY

Hvordan kan din virksomhed aktivt bruge eksperimenter som dynamo for innovation? Eksperimenter opleves af mange som usikre og ressourcekrævende, men er ofte nødvendige for at sikre den langsigtede konkurrenceevne. Igennem eksperimenter høstes ny viden, der kan udmøntes i nye og mere produktive måder at gøre tingene på samt bedre produkter og serviceydelser. Til arrangementet kan du bl.a. høre AAU-professor Lene Tanggaard fortælle om, hvorfor eksperimenter er vigtige for kreativitet og nytænkning. Dato: den 26. april kl. 11.30 – 15.30 Yderligere info og tilmelding: kontakt Pia Stigaard Skammelsen, pss@adm.aau.dk

”The Silicon Valley way of doing business”. Vi ved at det skal gå stærkt, og der skal arbejdes hårdt. Men hvad skal man ellers kaste sig ud i for at opnå succes i det unikke og hårdt konkurrenceudsatte økosystem i Silicon Valley? Og hvad er støttemulighederne for danske små og mellemstore virksomheder? Dato: den 8. maj kl. 15.00 - 17.30 Tilmeldingsfrist: den 4. maj Sted: Vækstfabrikken Lydens Hus, Gammel Kongevej 11-13, 1610 København V Yderligere info og tilmelding: www.brainsbusiness.dk