AAU Matchmaker 2, 2017 by AAU Innovation

NR. 2 - 2017

TEMA

FREMTIDENS ENERGISYSTEM

S A M S K A B E L S E O G C A PA C I T Y B U I L D I N G

EFFEKTELEKTRONIK – N O R D J Y L L A N D S N Æ S T E VÆ K S T M O T O R

INDHOLD I 2050 BØR ENERGISEKTORERNE ARBEJDE MERE SAMMEN 4 EFFEKTELEKTRONIK – NORDJYLLANDS NÆSTE VÆKSTMOTOR 6

KOM MED DIN HISTORIE Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

STYR PÅ ELNETTET 8

ENERGISYSTEM 4.0 10 AAU-FORSKERE VIL OMDANNE MIKROPLAST TIL CO2-NEUTRALT BRÆNDSTOF 12

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

BRUGERVENLIGHED I HØJSÆDET 15

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os. Mail indhold eller spørgsmål til: Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk

Deadline for materiale til næste udgivelse er den 10. august 2017. Redaktør Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk Layout & Grafik designwerke / ann@designwerke.dk Faste journalister Julie Fjeldgaard / juf@adm.aau.dk Nelly Sander / nsa@adm.aau.dk Hiva Ahmadi / hiah@adm.aau.dk Susanne H. Knudsen / shk@hum.aau.dk Thomas Møller Christensen / thmc@adm.aau.dk Fotos Colourbox.com Shutterstock.com Abonnementskontakt match@aau.dk

PÅ MEDIALOGY LØSER DE STUDERENDE VIRKELIGE PROBLEMER 14

VIRTUEL REALITY LINDRER FANTOMSMERTER 16 AAU CASE COMPETITION: EN WIN-WIN KONKURRENCE 18

GENBRUG PÅ TVÆRS AF FAG OG LANDEGRÆNSER 20 ENKLE VÆRKTØJER KAN MINDSKE BØRNEFAMILIERS MADSPILD 22 SAMSKABELSE OG CAPACITY BUILDING 24 FREDERIKSHAVN KOMMUNE OG AALBORG UNIVERSITET: SENHJERNESKADEDE UDVIKLER ROBOTTER 26 ARRANGEMENTER 28

TEMA : FREMTI DE N S ENERG ISYST EM

A AU MATC HM AK E R

AD NYE VEJE TIL BÆREDYGTIG ENERGI Fra Aalborg Universitets grundlæggelse i 1974 og til i dag er fornybar, grøn og effektiv energi gået fra alternativ til mainstream i det meste af verden. I det tidsrum har Aalborg Universitet været med til at fremme den grønne dagsorden og udvikle renere og mere effektive energiløsninger. I denne udgave af AAU Matchmaker har vi valgt at fokusere på en række forskellige anvendelser af disse vidt forskellige fagligheder: Du kan læse om vores vision for fremtidens energisystem, om hvordan vores forskere løser energi-selskabernes problemer med strøm fra vind og sol, og om vores intention om at gøre effektelektronik til et nyt erhvervseventyr.

Aalborg Universitet vil nemlig også være dagsordensættende på det næste skridt, hvor bæredygtig energi skal være driver for fremtidens vækst. I den proces er AAU en globalt orienteret partner, der tilbyder world-class forskning, unik tradition for innovativt samarbejde med virksomheder og uddannelse af en ingeniør-arbejdskraft, der er nøje afstemt med erhvervslivets behov. Her fra skal lyde en opfordring til at søge samarbejde med os inden for energiområdet. God læselyst.

Som du kan læse, er energiforskningen på AAU forankret i en lang række forskningsmiljøer med forskellige faglige kompetencer og traditioner. For nylig har jeg som prodekan fået ansvaret for at opdyrke og styrke synergier på tværs af disse miljøer, og for at øge interaktionen med samarbejdspartnere har jeg nedsat et dedikeret team, der bl.a. indgår i energiklyngen House of Energy.

JAKOB STOUSTRUP, PROFESSOR OG PRODEKAN, TECH-FAKULTET

OM AAU MATCHMAKING Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter. Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det være svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde. Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst mail: match@aau.dk web: match.aau.dk

Med støtte fra: DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond

Vi investerer i din fremtid

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

TEM A : FREMTI DE N S ENERG ISYST EM

A AU MATC HM AK E R

TEMA

FREMTIDENS ENERGISYSTEM

I 2050 BØR ENERGISEKTORERNE A R BEJ DE MERE SA MMEN AF JULIE FJELDGAARD N Ø G LE O RDET FOR FREMT IDENS E NE RGISYS TE M E R INTE GRATION. NÅR A LLE E N ERGISEKTORER N E S PILLE R SAMME N, E R DE T ME GE T LE T TE RE AT B L IVE 1 0 0 % FR I FOR FOS S ILE BRÆNDSTOFFE R.

På Aalborg Universitet har forskere udviklet en metode, der gør det lettere for Danmark at blive 100 % fri for fossile brændstoffer i 2050. Konceptet kaldes smarte energisystemer og betyder kort fortalt, at energisektorerne er fuldt integrerede med hinanden – vind-, varme-, transport- og elsektoren spiller sammen og gør det billigere, grønnere og sikrere at forsyne landet med energi.

- Men det kan gøres på flere måder og det er ikke ligegyldigt hvordan man griber det an. Med smarte energisystemer kan vi bedre finde de bedste og de billigste løsninger, forklarer Henrik Lund.

- Smarte energisystemer er et oprør mod tendensen til at se på hver sektor for sig, som det for eksempel er tilfældet med smart grid-konceptet. Ofte begrænser smart grid sig til kun at fokusere på elsektoren. I virkeligheden er elsektoren en begrænset del af det store billede. Der er også transportsektoren, varmesektoren og kølesektoren, som skal tages med i kredsløbet. Det er ikke kun el, der skal være forureningsfri, forklarer professor ved Institut for Planlægning ved AAU Henrik Lund, der i samarbejde med andre AAU-forskere har udviklet konceptet smarte energisystemer.

I det smarte energisystem er der fokus på, hvordan de enkelte sektorer kan hjælpe hinanden. Som eksempel på det smarte energisystem vil fremtidens fjernvarme komme fra den spildvarme, de andre sektorer udleder.

Ønsket om at blive 100 % fri for fossile brændstoffer i 2050 har stor opbakning fra politisk side, da det både sikrer landets forsyningssikkerhed, men også skåner miljøet for CO2-udslip. Selvom Danmark og i høj grad Nordjylland er førende inden for vedvarende energi, varierer den energi, der produceres af vindmøller og bølgekraftanlæg ”som vinden blæser” – bogstavelig talt. Derfor er det nødvendigt at have et energisystem, så landet altid er forsynet med energi, selv når vinden slet ikke blæser.

ÉT STORT KREDSLØB

- Vindstrømmen vil blive ledt ind i eldrevne varmepumper, og på den måde hjælper elsektoren varmesektoren, mens varmesektoren også hjælper elsektoren. Det gør den, fordi det er 100 gange billigere at lagre energien som varme end som el, siger Henrik Lund. Det samme samarbejdskoncept vil gøre sig gældende for transportsektoren. Ifølge Henrik Lund er det essentielt, at transportsektoren også omstiller sig til vedvarende energi. - Det mest effektive ville være, at alle kører elbiler. Det fungerer dog ikke for alle, da eldrevne transportmidler ikke kan køre langt nok. Det vil blive en udfordring for f.eks. fly, lastbiler og toge. Derfor kan methanol som brændstof være et godt bud. Methanol kan komme fra

TEMA : FREMTI DE N S ENERG ISYST EM

A AU MATC HM AK E R

FRA ALTERNATIV ENERGIPLAN TIL ERHVERVSLIVETS VÆKSTPARTNER Da energidagsordenen begyndte at melde sig i 1970erne, var AAUforskere tidligt på banen med, hvad dengang var kontroversielle ideer, der risikerede at blive afskrevet som ren utopi og idealisme. Siden har de menneskeskabte klimaproblemer og erhvervslivets dundrende succes med eksport af energiteknologi medvirket kraftigt til drastisk at øge efterspørgslen på forskningsbaserede energiløsninger, -modeller og -designs. På AAU har det betydet, at der er opdyrket en lang række væsentlige energiforskningsmiljøer, fx indenfor vindenergi, effektelektronik, energiplanlægning og bioenergi. Men i de senere år også at energidagsordenen angribes af en lang række andre fagligheder, såsom datalogi, antropologi, erhvervsforskning og sågar filosofi. En optælling fra 2015 viser, at minimum 400 AAU-forskere bedriver forskning, der relaterer sig direkte til energi-dagsordenen. Aalborg Universitet topper listen, når det kommer til publicering sammen med virksomheder, og stort set alle energiforskningsmiljøerne indgår i tætte samarbejder med erhvervspartnere.

biomasse, som bliver suppleret af el fra vindmøller via elektrolyse. Det giver samtidig en billig mulighed for at lagre vindenergien, idet det er i størrelsesordenen 1000 gange billigere at lagre el i et gaslager end i et batteri, siger Henrik Lund.

KRÆVER OMSTILLING Vind-, sol- og bølgeenergi kommer til at stå for den største del af Danmarks energi i fremtiden. Den resterende del vil dels komme fra biomasse som træ, halm og biogas og dels fra solvarme og geotermi. Forbruget af biomasse skal nøje vurderes, så det forbliver bæredygtigt. For at imødekommende målene om et 100 % fossilfrit energiforbrug, bør energibesparelser og effektivisering spille en vigtig rolle. Det gælder både i industrien og i private hjem. Den offentlige transportsektor skal udvides og husene energioptimeres. Ved at gøre det, vil Danmark bruge væsentligt mindre energi i 2050 end i dag. - I industrien er der store muligheder for at effektivisere. Det gælder i forhold til besparelser og bedre integration med de andre dele af energisystemet. I mange industrikvarterer bruger de naturgas, som brændes af i kedler, i mange tilfælde kan det med fordel omlægges til fjernvarme eller fjernkøling. Både industrien og husholdningerne bør i det hele taget tænke i at få energiforbruget ned, lyder opfordringen fra Henrik Lund.

Der er et stort teknologisk udviklingsarbejde foran os, før det smarte energisystem kan implementeres. Henrik Lund påpeger dog, at mange af de teknologier, der skal til, allerede eksisterer, så udviklingen sagtens kan fortsætte. - Det kræver omstilling. Det kræver en indsats fra forskere, industrien og politikere landet over. Men hvis vi lykkes med det, bliver der en enorm gevinst. Vi vil spare importen af fossile brændsler, vi vil mindske forureningen og det vil ikke mindst skabe en masse arbejdspladser, understreger Henrik Lund.

DIREKTE INDFLYDELSE PÅ EU’S VARME- OG KØLEPLAN Aalborg Universitets Institut for Energiplanlægning står i spidsen for udarbejdelsen af ”Heat Road Map Europe”, en strategi for grønnere varme og køling i Europa. Siden 2012 har Heat Road Map Europe leveret en bred vifte af data, værktøjer og metoder til analyse af energisystemer, varmebesparelser og fjernvarme og –køling på europæisk plan. Da EU-Kommisionen opfatter Heat Road Map Europe som den førende leverandør af anbefalinger til området, er resultaterne fra Heat Road Map Europe blevet brugt direkte i udformningen af EU’s strategi for varme og køling.

TEM A : FREMTI DE N S ENERG ISYST EM

TEMA

FREMTIDENS ENERGISYSTEM

HVAD ER EFFEKTELEKTRONIK? Effektelektronik eller power electronics er den ingeniørdisciplin, som beskæftiger sig med styring, transport og lagring af energi. Effektelektronikken kommer bl.a. i anvendelse, når man skal konvertere elektrisk energi fra én form til en anden. F.eks. når den energi, som tilføres vindmøller og solceller, skal omdannes til en anvendelig strøm, som kommer ud af stikkontakten eller som oplades i batterier til elbiler. Effektelektronik styrer 80 % af den elektricitet, som anvendes i dag og er tandhjulet i fremtidens vedvarende energisystem. Der er et meget stort marked for effektelektronik og Danmark har en stærk position grundet en stor interesse for at øge effektiviteten og skåne miljøet. Salget på verdensmarkedet overstiger pt. 60 mia. USD årligt og påvirker et hardwaresalg på mere end 1.000 mia. USD årligt. Der er således store perspektiver i at udvikle teknologien og pålidelig og effektiv effektelektronik en altafgørende faktor i den grønne omstilling.

A AU MATC HM AK E R

TEMA : FREMTI DE N S ENERG ISYST EM

A AU MATC HM AK E R

E F FEKT ELEKTRONIK

– NOR DJ YLLAN D S NÆ ST E VÆ KST M OTO R AF HIVA AHMADI AALBORG UNIVERSITET ER VERDENSFØRENDE INDEN FOR EFFEKTELEKTRONIK, OG DET BETYDER NYE ARBEJDSPLADSER TIL REGIONEN. Uanset om man designer en mobiltelefon, en vindmølle eller et undersøisk højspændingskabel fra en havmøllepark, så har man brug for effektelektronik til at regulere eller konvertere strømmen. Og netop effektelektronik har man styr på hos AAU’s Institut for Energiteknik i Aalborg. - Ser man på forskning, der publiceres i emnet, så er AAU nummer ét i verden. Der er ingen andre, der når op på vores niveau. Nogle er større eller har flere økonomiske muskler, men når man ser på videnskabelig produktion og impact, så er vi førende, siger professor Frede Blaabjerg fra AAU. Han forsker i effektelektronik ved Institut for Energiteknik på AAU, hvilket har gjort ham til verdens mest citerede forsker inden for ingeniørfeltet.

Der sidder løbende 30-40 internationale gæsteforskere ad gangen på instituttet ,og rigtig mange forsker i effektelektronik og dens anvendelse på AAU. Lige nu er forskergrupper fra bl.a. Spanien, Holland, Iran, Finland, Australien, USA og Kina beskæftigede på Institut for Energiteknik. Og mange af gæsterne rejser hjem med et ønske om at etablere sig permanent i Aalborg. - Vi har omkring 60 ph.d.-studerende og en masse nyuddannede, som er guld for virksomheder på jagt efter innovative medarbejdere. Mange af de unge siger nej til jobtilbud for at starte egen virksomhed, der enten udvikler et konkret produkt eller sælger konsulentydelser til de store firmaer, siger professor Frede Blaabjerg.

AALBORG ER KLAR TIL NÆSTE ERHVERVSEVENTYR VERDENSKLASSEFORSKNING GIVER ARBEJDSPLADSER Tilbage i 90’erne havde AAU førertrøjen i antenneteknologi, og det nød Nordjylland godt af i de følgende to årtier, hvor regionen blev centrum for en blomstrende mobilindustri. En lang række nye virksomheder blev grundlagt omkring universitetet, og de store teknologigiganter åbnede afdelinger i Nordjylland. Nu ser universitetet ud til at gentage kunststykket, hvor et forskningsmiljø i verdensklasse tiltrækker virksomheder. - Effektelektronik bliver afgørende for fremtidens samfund, og det kan næsten ikke undgås, at vores videnskabelige førerposition bliver omsat til nye arbejdspladser i Nordjylland. Vi har allerede både startups og internationale giganter, der åbner afdelinger her for at være tæt på forskningen og kunne rekruttere vores unge talenter”, siger Mogens Rysholt Poulsen, dekan for det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet på AAU.

Ifølge Mogens Rysholt Poulsen så er det gået op for virksomhederne i branchen, at det har stor værdi at ligge så tæt på et stærkt forskningsmiljø. Universitetet gør sig nu klar til at blive centrum for endnu en erhversklynge i takt med, at man forhandler med stadig flere multinationale selskaber, der vil etablere egen udviklingsafdeling i Nordjylland. - Ligesom mobilteknologi var det for 20 år siden, så er effektelektronik et felt, som er ved at eksplodere i betydning lige nu. Og ligesom dengang, så er AAU helt med fremme. Vi forventer, at effektelektronik bliver en vækstmotor for Aalborg af samme kaliber, som mobilteknologi var det i 90’erne og 00’erne, siger Mogens Rysholt Poulsen.

FORSKNING I VERDENSKLASSE

KRITISK MASSE SKABER EGEN TILTRÆKNING Forskningen i effektelektronik har allerede affødt nye virksomheder som Powercon i Hadsund, og multinationale selskaber som Danfoss og japanske Fuji Electric, og Sanken Electric har åbnet lokale udviklingsafdelinger, der samarbejder med AAU. - Vi har nået en kritisk masse i Aalborg, som forstærker sig selv. Udover vores egne folk, så kommer de dygtigste fagfolk fra hele verden for at forske her. De har deres egne projekter med, som vi måske foreslår ændringer til, og egen finansiering med i baggagen. De vil være i Aalborg for at netværke og samarbejde med vores forskningsmiljø, siger professor Frede Blaabjerg.

Det er ikke bare noget, vores samarbejdspartnere siger om os. Særligt indenfor energiplanlægning og electrical engineering anerkendes AAU energiforskning som førende i forskningskredse internationalt. Således er Aalborg Universitet nummer 7 på ShanghaiRankings liste over førende universiteter indenfor ”Electronics & Electrical Engineering”, og ifølge en undersøgelse udarbejdet af Times Higher Education er Frede Blaabjerg verdens mest citerede ingeniør-forsker. Antallet af citationer viser, hvor meget forskningspublikationer bliver cirkuleret i den internationale forskningsverden og er dermed den bedste indikator for forskningskvalitet.

TEM A : FREMTI DE N S ENERG ISYST EM

A AU MATC HM AK E R

TEMA

FREMTIDENS ENERGISYSTEM

STYR PÅ ELNETTET AF NELLY SANDER H U S STAN DSVIN DMØL L ER OG –SOLC E LLE ANLÆG HAR GIV E T NYE U D F O R D R IN GER FOR EL SEL SK ABE RNE . DE UDFORDRINGE R E R FORSKE R E F R A A A L B ORG UN IVER SIT ET I FÆRD ME D AT LØSE I SAMARBE JDE ME D T H Y-MORS EN ERGI OG MÅLE RPRODUC E NTE N KAMS TRUP. Grøn strøm er godt. Det kan langt de fleste blive enige om. Alligevel kan netop vindmøller og solceller give de ansvarlige på elværkerne grå hår i hovedet, fordi de ikke længere har fuldstændig styr på forholdet mellem produktion og forbrug. Det skal RemoteGRID-projektet på AAU hjælpe med at råde bod på.

– Et skrækscenarie er et byområde med meget solenergi. Alle tager på arbejde, solen skinner, så der bliver produceret en masse dejlig, grøn strøm, men den bliver ikke brugt. Så kan man risikere, at der kommer overspændinger inden for energiområdet, fordi kabler og andet udstyr i området ikke er gearet til den store mængde.

STRØM I BEGGE RETNINGER

BEHOV FOR ØJEBLIKSBILLEDER

Da elnettet i sin tid blev etableret, var det baseret på strøm i én retning, nemlig fra elværk og ud til forbrugere. Nu løber strømmen begge veje. Med husstandsvindmøller og solceller på tagene er elforbrugerne nemlig også blevet producenter – de lægger el ind i nettet, og det er en stor udfordring for elselskaberne. Fysikkens love er sådan indrettet, at strøm, der produceres, skal anvendes her og nu. Ellers finder den selv en vej ud, det kan give store problemer. Rasmus Løvenstein Olsen, som er lektor på Institut for Elektroniske Systemer på AAU og teknisk projektleder i RemoteGRID, illustrerer det med et eksempel:

Peter Melgaard er teknisk chef hos Thy-Mors Energi. Han fortæller, at man endnu ikke har oplevet store problemer, men han frygter, at det vil ske. Primært fordi produktionen af grøn strøm er stigende. – Vores udfordring er, at vi ikke kan få et øjebliksbillede af elnettet. Vi ved med andre ord ikke, hvordan nettet har det og dermed ikke hvor, hvornår og hvordan vi bør sætte ind, siger han.

TEMA : FREMTI DE N S ENERG ISYST EM

Mulige løsninger kan være nedgravning af kraftigere kabler, anvendelse af overskudsstrøm til regulering af varmepumper, opladning af elbiler eller andet, men det første skridt er altså at kende status quo.

UDNYTTELSE AF EKSISTERENDE MÅLERE For at få mulighed for at tilegne sig viden om elnettets tilstand, kontaktede Peter Melgaard Aalborg Universitet, og RemoteGRID-projektet blev søsat. Udgangspunktet er at gøre brug af Kamstrups målere, de såkaldte smartmetre, som i øjeblikket installeres i husstande over hele landet. – Som det er nu, bruges smartmetrene kun til at aflæse forbrug og sende en regning, men potentialet er langt større. Så tanken er, at den avancerede teknik, der på forhånd er tænkt ind i målerne, skal bruges til at skaffe et billede af, hvad der foregår i elnettet, siger Rasmus Løvenstein Olsen. Det kræver dog, at der kan sendes store mængder data igennem Kamstrups kommunikationsnetværk, hvilket ikke er muligt i dag.

A AU MATC HM AK E R

– En af årsagerne er, at det kører på en meget lav radiofrekvens. Målerne skal potentielt dække meget store områder, og nogle gange er smartmetrene installeret i væggen nede i kælderen under noget beton, hvilket giver en meget dårlig dækning og dermed udfordringer i forhold til at give et status quo-billede af elnettet. Og det er her, vi som universitet kommer ind i billedet, så vi i samarbejde med Kamstrup kan hjælpe med at løse Thy-Mors Energis udfordringer, forklarer Rasmus Løvenstein Olsen. Mere specifikt ser han og kollegerne fra AAU på optimering af de dataprotokoller, der anvendes i kommunikationsnetværket, og den effektivisering af datahåndtering fra måler til slutbruger, der skal til for at give et brugbart billede af elnettet. Peter Melgaard er meget glad for samarbejdet med Aalborg Universitet. – Det giver sparring på et højt fagligt niveau. De kan en masse ting, vi bestemt ikke kan, og til gengæld ved vi rigtig meget om at drive elforsyning. Det er den helt rigtige grobund for et godt samarbejde.

TEM A : FREMTI DE N S ENERG ISYST EM

A AU MATC HM AK E R

SYNS-

PUNKT

OM HOUSE OF ENERGY Klyngen House of Energy er samlingspunkt for ca. 400 medlemmer bestående af energivirksomheder af alle typer og størrelser og fra alle led i værdikæden. Samtidigt er vi formidlingsleddet mellem erhvervslivet, forskningskompetencerne og de offentlige forsyningsvirksomheder, kommuner og øvrige offentlige aktører med interesse i energi. Læs mere på www.house-of-energy.dk

TEMA : FREMTI DE N S ENERG ISYST EM

A AU MATC HM AK E R

ENERGISYSTEM 4 .0 AF PREBEN BIRR-PEDERSEN, CLUSTER MANAGER I HOUSE OF ENERGY

SAMARBEJDET MELLEM AALBORG UNIVERSITET OG ERHVERVSLIVET KRÆVER EN FORSTÆRKET INDSATS FOR FREMTIDENS ENERGISYSTEM. ENORMT VÆKSTPOTENTIALE Energibranchen sidder på et guldæg: et enormt vækstpotentiale. Hvis det skal forløses, skal samarbejdet mellem vidensinstitutioner og erhvervslivet styrkes. Aalborg Universitet er historisk rigtigt gode til at samarbejde med store virksomheder, men når det kommer til de mindre virksomheder, er der rum til forbedring. Blandt House of Energys ca. 400 medlemmer er langt størstedelen små og mellemstore virksomheder (SMV’er), og blandt dem er et samarbejde med universitetet ikke altid så ligetil. Barriererne varierer selvfølgelig fra virksomhed til virksomhed, men en af gengangerne er, at det er udfordrende bare at finde ud af hvor og hvordan man henvender sig. Hvis vi skal forløse vækstpotentialet, skal den viden, som Aalborg Universitet har, formidles ud til erhvervslivet, men også til forsyningsselskaberne, som gerne skal tidligere ind i udviklingen af nye energiteknologier.

FREMTIDENS ENERGISYSTEM Fremtidens energisystem, som jeg kalder Energisystem 4.0, skal være digitalt, og det skal gå på tværs af forsyningsarter som el, gas og varme. Energibranchen skal følge med tidens tendenser, og her er fremtiden uden tvivl brug af data. Og det er ikke data energibranchen mangler. Faktisk fristes jeg til at sige, at den drukner i det, for hvordan bruges alt den data? Aalborg Universitet, der er den centrale videnpartner i House of Energy, har 400 forskere, der beskæftiger sig med forskning i energi på tværs af, ikke bare forskellige institutter men også fakulteter. Og den viden skal bringes ud i erhvervslivet. Energisystem 4.0 kræver endnu mere af Aalborg Universitet og House of Energy, fordi det ikke kun er virksomheder og universitetet, der skal matches men også på tværs af universitetet. Hvert fakultet besidder forskellige kompetencer, som skal bringes i spil. Matchmakingen skal

foregå på tværs af datalogi, energiteknik, elektroniske systemer, planlægning og humaniora. Det er rigtigt mange forskellige kompetencer, der skal bringes i spil til fremtidens energisystem.

VI SKAL SKABE VINDERVIRKSOMHEDER Virksomhederne peger selv på digitalisering som et nøgleelement i fremtidens virksomheder. PWC har spurgt 500 erhvervsledere, hvad der skaber fremtidens vindervirksomheder. Her svarede 8 ud af 10, at deres virksomhed skal blive mere digital og udnytte ny teknologi for at være en vindervirksomhed i fremtiden. Det samme gælder forsyningsselskaber, som landet over er ved at have rullet digitale og fjernaflæste målere hos kunderne. Så slipper man for at skulle aflæse manuelt og selskaberne kan automatisk sende korrekte fakturaer. Men for innovative virksomheder i samspil med dygtige forskere og udviklingsorienterede forsyningsselskaber kan der hentes meget mere værdi ud af de data, som kan blandes med open data fra et stigende antal kilder, som fx Energinets nye Energy Data Service, som House of Energy har været betatester af. I House of Energy besøger vi hvert år mere end 200 medlemmer, hvilket giver os en helt unik indsigt i erhvervslivets behov. Når man har 400 energiforskere og 400 virksomheder, opstår der nye idéer ved at bringe dem sammen. Vores medlemmer er både virksomheder inden for vindenergi, fjernvarme, gas, energieffektivitet og andre bæredygtige hjørner af energisystemet. Når de bringes sammen i et integreret energisystem på tværs af fagligheder, så er der godt potentiale for radikal innovation. Det søger vi i House of Energy, og derfor samarbejder vi også med den stærke IKT-klynge BrainsBusiness. Det giver os lettere adgang til andre forskere på universitetet, end dem vi kender fra energisektoren, og det er vigtigt for fremtidens energisystem, for systemets grænser er vasket væk af data.

TEM A : FREMTI DE N S ENERG ISYST EM

A AU MATC HM AK E R

TEMA

FREMTIDENS ENERGISYSTEM

AAU-FORSKERE VIL OMDANNE MIK RO P LAST T I L C O 2 - NE U T R A LT BR Æ ND STO F AF THOMAS MØLLER CHRISTENSEN G E N A N V E N D EL SE AF P L A ST IK ER E N AF NUTIDE NS STØRSTE FOKUSPUNK TER I MI L J Ø D E BAT T EN . SA MT IDIG H A R FORS KE RE FRA AALBORG UNIV E RSITE T HAF T G O D S UCCE S M E D AT OMDAN N E P L A ST TIL C O2-NE UTRALT BRÆNDS TOF, OG I SAM A RBE J D E M E D FR EDERICIA KOMMU NE V IL DE NU TE S TE DE T I S TØRRE S KAL A . Plastikaffald er et stigende problem både i Danmark og globalt, og det bliver af mange betragtet som en af de helt store miljøudfordringer for kommende generationer. Især mikroplasten, der er plaststykker på mellem 1 mikrometer og 5 mm., er de senere år blevet det helt store fokusområde.

På Aalborg Universitet har forskere haft succes med en række forsøg, hvor de omdanner forskellige typer biomasser og organiske materialer til bioråolie. Og med afsæt i de forsøg ser de gode muligheder for at omdanne mikroplast til CO2-neutrale brændstoffer. - Vores koncept er at tage alt, inkl. mikroplasten, og omdanne det hele. Vi laver både mikroplasten, biomasser og organisk affaldsfraktioner til højværdi, forklarer adjunkt Thomas Helmer Pedersen, der, i samarbejde med professor Lasse Rosendahl, udvikler konceptet på Aalborg Universitet.

VIBEKE HVIID - AFFALDS- OG GENBRUGSCHEF, FREDERICIA KOMMUNE

TEMA : FREMTI DE N S ENERG ISYST EM

Metoden, som forskerne anvender, hedder Hydro Thermal Liquefaction (HTL) og går grundlæggende ud på at tryksætte og opvarme biomasse i et vandigt miljø, så den omdannes til flydende olie, som kan raffineres til både brændstoffer og en lang række andre produkter, inklusiv de oprindelige byggesten til ny plastproduktion.

A AU MATC HM AK E R

- Hvis vi med denne metode kan afsætte økonomisk tunge affaldsfraktioner og samtidig producere CO2-neutralt bio-råolie, så ligger der en stor gevinst i det, både for os og for miljøet.

KAN LØSE KLIMA- OG MILJØPROBLEMER SKAL TESTES I STOR SKALA Nu er teknologien klar til at blive testet på afgasset spildevandsslam og trykimprægneret træ i større skala. I energiklyngen House of Energy så man nemlig et potentiale til at anvende teknologien som en del af et byudviklingsprojekt i Fredericia Kommune, og kontakten mellem de to parter blev derfor formidlet. Og her så kommunen også et stort potentiale i metoden. - I Fredericia Kommune har vi en lang tradition for at arbejde med genbrug. Og med denne metode kan vi fortsætte dette ved at arbejde med nogle af de sværere affaldsfraktioner som imprægneret træ, mikroplast og andet problematisk plast, fortæller Vibeke Hviid, der er affalds- og genbrugschef i Fredericia Kommune, og uddyber:

I første omgang sendes affaldsfraktionerne fra Fredericia til anlægget på Aalborg Universitet, hvor forskerteamet dernæst omdanner og regner på, om der kan laves en egentlig forretningsplan ud af det. Thomas Helmer Pedersen understreger, at samarbejdet er i sin spæde start, og at teknologien stadig er på forskningsstadiet, men viser det sig at være rentabelt, er der mange gode muligheder i teknologien. - Hvis vores teknologi kan fungere i Fredericia, så kan den også fungere på andre anlæg. Og bliver den tilstrækkelig effektivt, vil den kunne bidrage til at løse en række klima- og miljøproblemer, blandt andet fordi vi så kan erstatte fossile produkter med bio-råolie, spår Thomas Helmer Pedersen.

THOMAS HELMER PEDERSEN - ADJUNKT, AALBORG UNIVERSITET

TEM A : FREMTI DE N S ENERG ISYST EM

A AU MATC HM AK E R

FOKUS PÅ MEDIALOGI

PÅ MEDIA LOGY LØSER

DE ST U DEREN DE V IR KE L IG E PRO BL E M E R AF JULIE FJELDGAARD AAU’S ENGELSKSPROGEDE BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSE I MEDIALOGY HAR FOKUS PÅ AT SKABE TEKNISKE LØSNINGER PÅ SAMFUNDSRELEVANTE PROBLEMER.

De studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen Medialogy mestrer ikke bare stærke, tekniske færdigheder, de er også i stand til at bruge deres programmeringskompetencer til at skabe digitale løsninger, der gør en forskel i den virkelige verden. - De studerende arbejder med hele processen fra idé til færdig prototype. De udformer en idé, de designer løsningen, de bruger deres tekniske færdigheder til at implementere og de evaluerer efterfølgende deres arbejde: Er problemet løst? Kunne det være løst mere effektivt eller anderledes?, fortæller Kasper Rodil, der underviser på Medialogy. Den holistiske tilgang til opgaveløsningen gør også, at uddannelsen er godt etableret og har et solidt netværk af virksomheder og institutioner, der samarbejder med de studerende i projektperioder og efterfølgende. - Samfundsrelevansen er i højsædet på uddannelsen. De studerendes digitale løsning skal rent faktisk løse et problem for nogen derude. Det er også en del af AAU’s DNA, at de studerende arbejder med virkelige problemer, understreger Kasper Rodil. For at nævne en håndfuld eksempler, så udvikler de studerende computerspil til læring både i den danske folkeskole og eksempelvis i regeringsskoler i Namibia, tracking-systemer til unge i kørestol og applikationer til borgere med hjerneskader.

ENTREPRENØRÅNDEN På grund af de studerendes programmeringsevner og brugerforståelse er der utallige eksempler på færdiguddannede medialoger, der vælger at arbejde videre på et af deres mange projekter efter endt uddannelse – enten i grupper eller i samarbejde med virksomheder. - Det er hyppigt, at de studerende tror så meget på de projekter, de har udviklet i løbet af uddannelsen, at de vælger at starte deres egen virksomhed efterfølgende for at følge projektet helt til dørs og skabe et reelt produkt, siger Kasper Rodil. Han fremhæver også, at der er stor efterspørgsel på de færdiguddannede kandidater netop på grund af deres blik for udfordringer og evne til at designe, skabe og evaluere brugbare løsninger – og ikke mindst på grund af deres erfaring med virksomhedssamarbejde.

TEMA : FREMTI DE N S ENERG ISYST EM

A AU MATC HM AK E R

B R UGERVENLIGHEDEN I HØ JSÆ D E T

CASE

AF JULIE FJELDGAARD

CAMILLA SCHNATTERBECK ER UDDANNET MEDIALOG FRA AAU. I DAG ARBEJDER HUN VED KMD, HVOR HUN ER MED TIL AT DESIGNE SYSTEMER TIL FOLKESKOLEN OG GYMNASIET.

Én måned efter Camilla Schnatterbeck var færdiguddannet medialog fra AAU, fik hun arbejde som UX-designer ved UV Data, der er fusioneret med KMD, som laver IT-systemer til den offentlige sektor. - I mit arbejde er jeg med til at sandsynliggøre, at vores systemer skaber værdi for slutbrugeren. Jeg er med til at definere brugeroplevelsen og sikre brugerens emotionelle bånd til systemet, forklarer Camilla Schnatterbeck. Hun er tilknyttet Børn og Unge-afdelingen, hvor hun er med til at designe systemer til skolevæsnet. Senest var hun med til at videreudvikle læringsplatformen ’MinUddannelse’, hvor skoleskemaer, karakterer, lektier og meddelelser fra skolen og forældre bliver samlet digtalt ét sted. - Når et system skal udvikles, ved brugeren sjældent, hvilket system de vil have. De har oftest en overordnet vision, og så er det op til mig at definere deres behov. Det gør jeg typisk igennem observationer, interviews, workshops og i høj grad udvikling og test af prototyper. Jeg har tæt kontakt med brugeren. I løbet af udviklingsprocessen er det mig, der repræsenterer brugeren, siger Camilla Schnatterbeck.

Camilla Schnatterbeck balancerer brugerforståelse, teknisk snilde og den politiske dagsorden. Systemet ’MinUddannelse’ – og andre systemer til uddannelsessektoren - skal nemlig ikke bare leve op til skolens behov, det skal også hjælpe underviserne med at leve op til de politiske krav om målstyring – og diverse andre uddannelsespolitiske beslutninger. Da Camilla Schnatterbeck startede, var hun kun den anden UX-designer i virksomheden og har i løbet af det sidste år været med til at starte en decideret UX-afdeling op fra bunden, hvor hun også har undervist sine kolleger i UX-design. - Som ny i virksomheden var det naturligvis en udfordring, men jeg kan jo mit stof, så på den måde følte jeg mig godt rustet til at definere UX-processer og forsøge at forene universitetets praksis med erhvervslivets behov. Det vigtigste budskab, virksomheden skulle forstå, var, at brugervenlighed er en proces og ikke en færdig pakke, understreger Camilla Schnatterbeck.

CAMILLA SCHNATTERBECK - MEDIALOG FRA AALBORG UNIVERSITET

TEM A : FREMTI DE N S ENERG ISYST EM

A AU MATC HM AK E R

CASE

VIRTUAL REALITY LINDRER FANTOMSMERTER AF JULIE FJELDGAARD RONNI NIELSEN OG BARTAL HENRIKSEN HAR I LØBET AF DERES KANDIDATUDDANNELSE I MEDIALOGY UDVIKLET EN VR-TEKNOLOGI, DER HJÆLPER FOLK MED FANTOMSMERTER. Folk, der har fået amputeret enten arme eller ben, oplever ofte fantomsmerter. Smerter i det legeme, der er blevet amputeret. Den slags smerte kan ofte ikke afhjælpes med medicin. De to nyuddannede medialoger Ronni Nielsen og Bartal Henriksen har i løbet af deres kandidatuddannelse udviklet en Virtual Reality-teknologi, så folk med fantomsmerter kan få lindring i gennem virtuelle øvelser. - Det var en postdoc fra Sundhedsteknologi, der kom med ideen, som vi hoppede på. Det var en god mulighed for at udforske og fordybe sig i virtual reality-universet, fortæller Ronni Nielsen. Ronni Nielsen og Bartal Henriksen gik i gang med at udvikle en VRteknologi, der gør, at brugeren igennem VR-brillerne kan se sin arm eller sit ben, der er amputeret. Når patienten har VR-brillerne på, har drengene udviklet forskellige spil, der stimulerer hjernen og får fantomsmerterne til at gå væk. - Vi startede med at udvikle spil, hvor man træner armene. For eksempel skulle de trykke på knapper eller bruge begge hænder til at bøje en stang. Vi fandt nemlig ud af, at øvelser, hvor de skulle kombinere begge arme og hænder, lindrede smerterne bedst, forklarer Bartal Henriksen. De to studerende har arbejdet med samme projekt i gennem hele deres kandidatuddannelse. Det betyder, at de har haft mulighed for at gå i dybden med VR og afprøve forskellige spil og teknologier. De har side-

løbende været i dialog med deres samarbejdspartner fra Sundhedsteknologi, der har bidraget med sundhedsfaglig ekspertise. - Senest er vores VR-spil blevet afprøvet på folk med amputerede lemmer i Kina. Det har vi fået masser af god feedback fra. I alt har vores projekt resulteret i, at vi har publiceret fem videnskabelige artikler i løbet af vores studietid, siger Ronni Nielsen. Senere i Ronni Nielsen og Bartal Henriksens studietid begyndte de at arbejde med benamputationer. Der opstod helt nye udfordringer, da det ifølge de to studiekammerater er langt fra ligeså simpelt. - Det er meget få øvelser, hvor man bruger benene symmetrisk på naturlig vis. Derfor skulle vi skifte spor og udvikle spil, hvor brugeren skal bruge sine ben asymmetrisk. Det kan for eksempel være igennem løb. Faktisk har vi lavet et spil, hvor de skal flyve en helikopter ved at flagre med benene, siger Bartal Henriksen. Ronni Nielsen, Bartal Henriksen og deres samarbejdspartner vil i løbet af de næste år arbejde videre med teknologien og afprøve den på endnu flere patienter.

A AU MATC HM AK E R

CHUREN

FILME

ESTI L B

·B

TEMA : FREMTI DE N S ENERG ISYST EM

DY R K DIT POTENTIALE Kompetencer skal dyrkes og udvikles, og her kommer Aalborg Universitet ind i billedet. Vi tilbyder en lang række efterog videreuddannelser inden for områderne Ledelse, Læring og Pædagogik, Sundhed, Byggeri, Socialt arbejde og IT. Læs mere på www.evu.aau.dk, eller kontakt Susanne Jørgensen på tlf. 9940 9408 eller sj@aub.aau.dk.

u.aau.dk

TEM A : FREMTI DE N S ENERG ISYST EM

A AU MATC HM AK E R

A AU C AS E COMPETITION: E N W I N -WI N KONKURRENCE AF ALEXANDER KOKKEDAL CASE COMPETITIONS ER BLEVET ET VELKENDT OG POPULÆRT FÆNOMEN. MEN DET ER IKKE KUN STUDERENDE, DER NYDER GODT AF KONKURRENCERNE. CASE COMPETITIONS ER BLEVET EN STÆRK REKRUTTERINGSPLATFORM, HVOR VIRKSOMHEDER KAN SYNLIGGØRE SIG SELV OVERFOR DYGTIGE STUDERENDE OG SAMTIDIG TESTE DERES EVNER TIL AT OMSÆTTE TEORI TIL PRAKSIS.

Aalborg fik sidste år sin helt egen case competition, hvilket blev en stor succes. I år var casen sat af Aalborg Havn, som med temaet “The Port of the Future” ønskede at få de studerendes billede af fremtidens havn i Aalborg med alt, hvad det indebærer.

NYE IDÉER FOR EN BEDRE VERDEN Claus Holstein, der er direktør i Aalborg Havn, var sammen med udviklingschef Jesper Raakjær tovholder ved konkurrencen. Og han havde store forhåbninger til de studerendes kreative forslag. - Jeg tror, vi får 5-6 virkelig gode idéer. Det er ikke sikkert, at de er fuldt udviklede, men vi får kimen til 6-7 ting, som vi ikke har haft en kinamands chance for at gøre selv. De studerende har en evne til at stille nogle spørgsmål, hvor man bagefter tænker ”Hold da op! Det er dæleme et godt spørgsmål”, forklarede Claus Holstein inden konkurrencen. Det var ikke tilfældigt, at de studerende i år skulle forsøge at give deres bud på en fremtidig erhvervshavn i Aalborg. Aalborg Havn er nemlig i gang med at udarbejde en udviklingsplan frem mod 2050, og derfor fik de bedste bud efterfølgende mulighed for at præsentere deres idéer for ledelsen. - Vi vil afholde en workshop, hvor vi tager det bedste ud af konkurrencen og inviterer dem ud for at fremlægge, hvad de mener. Vi tager det faktisk så seriøst, at det er et input i vores udviklingsstrategi, fortalte Jesper Raakjær.

universitetshospital i Aalborg Øst. Casen var formuleret af rådgivningsvirksomheden COWI, der i år var med som underpartner. Morten Haugaard, der er regionsdirektør for COWI Aalborg, ser mange fordele i at deltage i AAU Case Competition. - Først og fremmest synes jeg, at det var helt vildt sjovt. Men vi er altid på udkig efter de næste, nye, stærke medarbejdere, og det her er en god kanal til at synliggøre virksomheden og samarbejde med de studerende, før de er færdiguddannede, sagde Morten Haugaard. Alle studieretninger kan deltage i AAU Case Competition, og derfor kommer der også mange forskellige besvarelser på opgaverne. Og for Morten Haugaard var det særligt interessant at se, hvordan opgaverne blev grebet an af studerende på andre uddannelser end dem, man typisk finder ved det ingeniørtunge COWI. - De deltagende ingeniører var bare rigtig gode, men det overrasker os jo ikke, for vi ansætter generelt mange AAU-ingeniører, og de er topklasse. Men det var også rigtigt fedt at gå skridtet videre og teste en klassisk COWI-opgave på studerende med andre uddannelser, end dem vi normalt ser her hos os.

OM AAU CASE COMPETITION

•

PÅ UDKIG EFTER NYE MEDARBEJDERE

•

Mens dette års tema koncentrerede sig om Aalborg Havn, skulle deltagerne ved forrige case competition tage stilling til, hvad Sygehus Nords bygninger i midtbyen kan bruges til, når hospitalsdriften flytter ud til det nye

• •

Stiftet i 2016 af studerende på it-ledelse Kenneth Dam Røn Jensen og Nikolaj Bidstrup Jørgensen. Samarbejdspartnere inkluderer Accenture, Publicity, KONXION, COWI og Aalborg Havn. I alt 44 deltagere ved case competition i november 2016. I alt 48 deltagere ved case competition i maj 2017.

TEMA : FREMTI DE N S ENERG ISYST EM

A AU MATC HM AK E R

TEM A : FREMTI DE N S ENERG ISYST EM

KATCHE Projektet går under navnet KATCHe (Knowledge Alliance on ProductService Development Towards Circular Economy and Sustainability in Higher Education. Det løber frem til 31. december 2019 og støttes af de europæiske Erasmus Plus-midler. Helt konkret skal projektet munde ud i forslag til uddannelsesforløb, moduler til uddannelser, materialer til brug i uddannelser – herunder også efteruddannelse – og lignende på tværs af fag og landegrænser.

A AU MATC HM AK E R

TEMA : FREMTI DE N S ENERG ISYST EM

A AU MATC HM AK E R

GENBRUG PÅ TVÆRS AF FAG OG LANDEGRÆNSER A F N E L LY S A N D E R BYGGEBRANCHEN OG MØBELBRANCHEN GEMMER PÅ ET KÆMPE POTENTIALE INDEN FOR GENBRUG OG GENANVENDELSE. DERFOR ER VIRKSOMHEDER OG UNIVERSITETER FRA FLERE LANDE GÅET SAMMEN FOR AT GENERERE VIDEN OG UDVIKLE KOMPETENCER OM CIRKULÆR ØKONOMI. FRA DANMARK DELTAGER AALBORG UNIVERSITET OG HØJER MØBLER. – Et produkt bliver designet, udviklet og produceret. Så spyttes det ud til forbrugerne, og så er det ligesom deres problem. Sådan var det i hvert fald engang, forklarer postdoc på Aalborg Universitet Kirsten Schmidt, som er en af hovedaktørerne i et nyt EU-projekt om cirkulær økonomi inden for henholdsvis møbel- og byggebranchen. Bevidstheden om genbrug og genanvendelse er ganske vist øget markant de seneste år, men potentialet er langt større.

MØBLER FRA VUGGE TIL GRAV – Vi skal tænke i helt nye baner, så man fokuserer på overordnede løsninger frem for nye produkter, siger Kirsten Schmidt. Et godt eksempel er skolemøbler, hvor det ikke er de fysiske møbler, der sælges, men en service, der hedder skolemøbler til 50 elever i 10 år. Dvs. at leverandøren tager ansvaret for at reparere eller skifte møbler ud, der bliver grimme, slidte eller går i stykker. Tricket er, at møblerne ikke kasseres, men får udskiftet eller repareret de nødvendige dele. – Her handler design ikke kun om produktet, men bliver i virkeligheden langt mere strategisk: Design af virksomheden, design af produktkæden, samarbejdet til data inde i systemet, samarbejde med leverandører og så videre. Man er nødt til at tænke hele livsforløbet igennem, siger Kirsten Schmidt. Hun understreger, at det selvfølgelig også gælder design af selve produktet: – Hvis du har møbler, som skal kunne bringes frem og tilbage og skal være fleksible, skal de måske fremstilles med en anden type robusthed og kunne skilles ad på en anden måde, hvis eksempelvis ryggen går i stykker og skal skiftes. For at udvikle de nye løsninger har man brug for tværfaglig viden og nye kompetencer, som universiteter, virksomheder og andre bør gå sammen om at bygge op.

INSPIRATION TIL FREMTIDEN Højer Møbler A/S, som har over 25 års erfaring i at udvikle, producere og levere møbler til undervisningssektoren, er den anden danske partner. Virksomheden arbejder målrettet for at nedbringe sin belastning på miljøet, og ifølge administrerende direktør Michael Glibstrup er projektet en god mulighed for at være med til at generere og udveksle viden på området. – Cirkulær økonomi er nyt på markedet, men vi ser, at det kommer nu. For os er det derfor interessant at være med i et internationalt netværkssamarbejde, hvor vi bliver inspireret til cirkulære forretningsmodeller i vores branche. Vi får – lige som andre virksomheder, kommuner m.fl. – brug for at udvikle nye kompetencer, så vi vil også gerne være med til at uddanne fremtidige designere og miljømedarbejdere til at håndtere cirkulær økonomi, siger han.

FORENEDE EUROPÆISKE KRÆFTER Over de næste tre år vil Kirsten Schmidt og hendes kolleger fra AAU sammen resten af partnerne, der foruden Højer Møbler består af universiteter og virksomheder fra Portugal, Spanien og Østrig, derfor arbejde sammen om at udvikle de nødvendige kompetencer. Og de håber på at få forenet endnu flere gode kræfter. – Vi har brug for flere interessenter. I skolemøbeleksemplet ville kommunerne i Danmark være oplagte aftagere, men måske passer forretningsmodellen ikke ind i den måde, det offentlige laver udbud på. Derfor ville de – blandt mange andre – være interessante samarbejdspartnere i vores projekt.

TEM A : FREMTI DE N S ENERG ISYST EM

A AU MATC HM AK E R

EN K LE VÆR KT Ø JE R KA N M IND S KE

B Ø R N EFAMI L IERS MADSPIL D AF SUSANNE H. KNUDSEN

TEMA : FREMTI DE N S ENERG ISYST EM

A AU MATC HM AK E R

HVERT ÅR TÆRER DANSKE FAMILIERS MADSPILD PÅ NATURENS RESSOURCER OG KOSTER MANGE PENGE. IFØLGE ERHVERVSPHD THOMAS DYRMANN WINKEL, SOM DE SENESTE TRE ÅR HAR FORSKET I BØRNEFAMILIERS MADSPILD, HÆNGER DET SAMMEN MED VORES VANER OG HOLDNINGER I EN KOMPLEKS HVERDAG. HAN PEGER DOG PÅ, AT ENKLE VÆRKTØJER I HVERDAGEN KAN GØRE EN FORSKEL. Hvert år smider de danske husholdninger 260.000 ton mad ud, der godt kunne være spist. Men hvordan opstår dette madspild egentlig, og hvad kan vi gøre for at mindske det? Det har de seneste tre år været udgangspunktet for et forskningsprojekt, som ErhvervsPhD Thomas Dyrmann Winkel, der har været tilknyttet Affaldsselskabet AVV i Hjørring og Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, har stået bag. Han har i den forbindelse bl.a. registreret og kortlagt seks familiers indkøb, måltider og håndteringen af maden. - Min undersøgelse viser, at madspild opstår i en vekselvirkning mellem hverdagens organisering - eller mangel på samme - og de vaner og holdninger, der hersker i en familie. Bl.a. er forskellige holdninger i hjemmet til, hvad sund og lækker mad er, en årsag til madspild, ligesom madplaner kan skabe madspild, hvis ikke de tager højde for en omskiftelig hverdag, forklarer Thomas Dyrmann Winkel.

WORKSHOP OM MADSPILD Dette værktøj tages i brug til efteråret, hvor AAV inviterer borgere i Hjørring og Brønderslev til en workshop om madspild. Emnet spiller nemlig en vigtig rolle hos det nordjyske affaldsselskab, som tidligere har sat ind over for madspild i forbindelse med projektet Nulskrald. Dette viste, at en familie kan spare op mod 1.500 kr. om måneden ved bedre organisering og planlægning af madforbruget. - Nulskrald har vist os, at borgerne gerne forholder sig til – og handler på – hvor meget affald de producerer. Thomas’ forskning er et konkret redskab til at øge borgere og andre aktørers bevidsthed om madspild – og derigennem også sætte fokus på ressourcerne i det øvrige affald, siger AVV’s direktør Steen Madsen.

GIV MADEN FASTE PLADSER I KØLESKABET En bedre organisering i hverdagen er derfor en vigtig faktor, hvis børnefamilier vil begrænse deres madspild. Det kunne fx dreje sig om at give maden i køleskabet faste pladser og lave en fokushylde, hvor mad, der snart skal spises, kan opbevares. - Det gør det nemt for familien at få brugt maden og betyder, at mindre mad smides ud, siger Thomas Dyrmann Winkel, der på baggrund af sit forskningsprojekt har udviklet et diskussionsværktøj, NulMadspild, som skal øge bevidstheden hos både borgere og aktører på området. - Værktøjet tager udgangspunkt i, at familier ikke spilder mad med vilje, og lægger op til at diskutere og øge opmærksomheden på, hvordan hverdagens gøremål, holdninger og vaner kan organiseres, så mindre mad spildes. Kortlægningen af madforbruget gør det muligt for familier at fokusere på et specifikt indsatsområde såsom børnenes madpakker, opbevaring eller travlhed og sammen ændre det.

Fokushylden til mad, der snart skal spises, er markeret med rødt i køleskabet.

TEM A : FREMTI DE N S ENERG ISYST EM

A AU MATC HM AK E R

SAMSKABELSE OG CAPACITY BUILDING ET LOVENDE MAKKERPAR I DEN OFFENTLIGE SEKTOR AF ANNE GRETE NIELSEN HVORDAN KOMMER DEN OFFENTLIGE SEKTOR ’KLOGT’ VIDERE EFTER ÅRENE MED NEW PUBLIC MANAGEMENT? AAU’S FORSKERGRUPPE FOR ’EVALUATION & CAPACITY BUILDING’ ARGUMENTERER FOR EN UDVIKLINGSVEJ, DER BRUGER SAMSKABELSE TIL OPBYGNING AF NY LÆRING OG NY KAPACITET HOS BÅDE DEN OFFENTLIGE SEKTORS MEDARBEJDERE OG BRUGERE.

Meget tyder på, at den offentlige sektor er på vej mod et nyt styringsparadigme. Ændringen kan i overskriftsform ses som en bevægelse væk fra New Public Management, der bl.a. har fokus på performancemålinger, udliciteringer og konkurrence mellem den offentlige sektors institutioner – og hen imod andre organisationsopskrifter. Disse organisationsopskrifter tilhører styringsparadigmet New Public Governance, der har fokus på etablering af tværgående samarbejde og en forpligtelse til at skabe fælles løsninger.

Men ét er søkort at forstå, noget andet skib at føre for de offentligt ansatte ledere, mellemledere og konsulenter, der skal lede deres egen organisation i en ny retning. Hvordan skaffer de sig et kompas? AAU’s forskergruppe for ’Evaluation & Capacity Building’, der er en del af Institut for Læring og Filosofi, giver et bud på et kompas eller en udviklingsvej i bogen ’Samskabelse og Capacity Building’, der er udkommet for nylig. Gruppen har samlet international viden om, hvordan en offentlig organisation kan hæve sit serviceniveau – plus medarbejdernes trivsel – ved at kombinere ’opskriften’ samskabelse med begrebet Capacity Building. Forskergruppens leder, professor MSO Hanne Kathrine Krogstrup, forklarer:

TEMA : FREMTI DE N S ENERG ISYST EM

A AU MATC HM AK E R

FAKTA Hanne Kathrine Krogstrup, professor MSO ved Institut for Læring og Filosofi på AAU, har redigeret bogen ’Samskabelse og Capacity Building’, der er udkommet på Hans Reitzels forlag. Forskergruppen ’Evaluation og Capacity Building’ har sammen med Innovationsfonden og Aalborg Kommune igangsat et ph.d.-projekt, der skal indsamle forskningsbaseret viden om samskabelse. Ph.d.-studerende Nanna Møller Mortensen undersøger i tæt samarbejde med Aalborg Kommunes Ældre-Handicapforvaltning, hvordan samskabelse, som social innovation kan bidrage til udvikling af bæredygtige velfærdsydelser. Herunder hvordan organisationer opbygger kapacitet til at dokumentere og evaluere effekterne. Institut for Læring og Filosofi har under Master i Læreprocesser udbudt en ny specialisering: Master i Offentlig Kapacitetsopbygning og Samskabelse. Den ny specialisering har studiestart i februar 2018. Hanne Kathrine Krogstrup er faglig leder.

CAPACITY BUILDING SOM POSITIV SPIRAL – Capacity Building kan defineres som ”enhver handling, der medvirker til at forbedre individers, organisationers eller systemers evne til at nå egne mål.” Når det handler om den del af en offentlig organisation, der har kontakt med brugerne, får begrebet et dobbelt sigte: Organisationen skal forbedre sin evne til at understøtte medarbejderne i at nå deres mål om høj faglig kvalitet og effekt i forhold til ressourceforbruget. Den skal samtidig understøtte brugerne i at nå deres mål om at genvinde eller bevare en så høj livskvalitet og livsduelighed som muligt, siger Hanne Kathrine Krogstrup. Capacity Building er således en vej til at skabe en positiv spiral, der opbygger nye kompetencer og ny kapacitet til at udvikle medarbejdernes ressourcer – og med det som ballast hjælper brugerne til at gøre det samme. En udviklingsvej, der knytter an til New Public Governance. – Mens New Public Management i høj grad har fokus på performancemålinger har New Public Governance i højere grad fokus på udvikling af menneskelige ressourcer, forklarer Hanne Kathrine Krogstrup.

SAMSKABELSE SOM LÆREMESTER Samskabelse eller co-production, som er betegnelsen i international litteratur, er en central organisationsopskrift indenfor New Public Governance paradigmet.

– Idéen om samskabelse har bredt sig, uden at vi ved noget om dens effekt. Der mangler forskning på området, også for at kunne definere hvad samskabelse er – og hvad det ikke er, siger Hanne Kathrine Krogstrup. Hun begrunder gruppens fokus på sammenhængen mellem samskabelse og Capacity Building således: – Samskabelse, hvor man inddrager brugeren som en ligeværdig partner i udviklingen af f.eks. nye ydelser, bidrager af sig selv til en ny åbenhed i en offentlig organisation. Det bliver tydeligt, at den professionelle hjælper ikke er alvidende men kan lære meget ved at møde brugeren i en relation, hvor brugeren føler sig set og mødt. Evnen til at indgå i en nærværende relation med brugeren – hvad enten det er f.eks. en elev, en patient eller en pårørende – er en helt afgørende faktor, hvis der samtidig skal ske en Capacity Building. I vores bog beskriver vi de organisatoriske, ledelsesmæssige, psykologiske eller følelsesmæssige kompetencer, som er vigtige for at brugeren føler sig mødt og taget alvorligt. Forskningen viser, at en god relation mellem den professionelle hjælper og brugeren bidrager effektivt til brugerens opbygning af kapacitet til at mestre livet og tage ansvar for egne mål.

TEM A : FREMTI DE N S ENERG ISYST EM

A AU MATC HM AK E R

TEMA : FREMTI DE N S ENERG ISYST EM

A AU MATC HM AK E R

FREDERIKSHAVN KOMMUNE OG AALBORG UNIVERSITET:

SENHJERNESKADEDE UDVIKLER ROBOTTER A F N E L LY S A N D E R

I SAMARBEJDE MED AALBORG UNIVERSITET UDVIKLER OG BYGGER SENHJERNESKADEDE BORGERE DERES HELT PERSONLIGE ROBOT. ROBOTTERNE SKRÆDDERSYES I FUNKTION OG UDSEENDE, SÅ DE MATCHER DEN ENKELTE BORGERS BEHOV. En glemt fysioterapeutaftale, et tændt lys på badeværelset eller en medarbejder, der er tæt på én, når man skal skrive en privat SMS. Det er hverdagsting, der nager, når man som senhjerneskadet pludselig er blevet afhængig af andres hjælp. Og netop derfor er det indlysende at inddrage den enkelte borger så meget som muligt ved udvikling af en simpel og personlig hjælperobot. Det forklarer datalog Matthias Rehm fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi ved Aalborg Universitet: – I stedet for at spørge borgerne – og så gå tilbage og bygge en teknologi, har vi et langt og gensidigt samarbejde. Vi inddrager borgerne i alle de forskellige faser.

INDHOLD, UDSEENDE OG OPBYGNING Matthias Rehm besøger sammen med forskerkolleger fra Aalborg Universitet ugentligt de borgere fra SenhjerneskadeCenter Nord, der deltager i projektet, og sammen finder de gradvist frem til, hvilket konkret problem den enkelte ønsker at få løst. Eksempelvis vil en borger, der er afhængig af hjælp døgnet rundt, gerne have mulighed for at kunne sende en SMS til sin bror uden hjælp fra personalet. Også robottens udseende spiller en vigtig rolle, påpeger Antonia Krummheuer, der er sociolog på Institut for Kommunikation: – Flere af de borgere, der deltager i projektet, har problemer med at huske. Derfor er det vigtigt, at robottens udseende er med til at minde dem om, hvad det er, den kan hjælpe med. I det nævnte eksempel kunne det fx være en papegøje, der kan klemmes fast på seng eller kørestol.

LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Når borgere og forskere sammen har fundet frem til den enkelte robots funktion og udseende, bygger de en papmodel. Herefter fremstiller universitetet de dele, der skal bruges til at bygge den rigtige robot. Også her er borgerne med. De tager turen til Aalborg Universitet og ser datalogerne over skuldrene, mens de laver de mere tekniske dele til robotterne. Herefter vender samarbejdet tilbage til SenhjerneskadeCentret, hvor borgerne selv skal være med til at programmere deres egen unikke robot: – Projektet samler vores vision om at inddrage borgerne i ligeværdige samarbejder ved udvikling af reelle og banebrydende hjælpemidler. Tænk at kunne fortælle, at man selv har været med til at udvikle det avancerede hjælpemiddel, man bruger i sin hverdag, siger projektleder Anne Abildgaard fra SenhjerneskadeCenter Nord, Frederikshavn Kommune.

NY VIDEN OG TEKNOLOGI PÅ LIVING LAB Ideen til robotterne er opstået i et langvarigt samarbejde mellem Aalborg Universitet og SenhjerneskadeCenter Nords såkaldte Living Lab, hvor forskere, medarbejdere og borgere udvikler ny viden og teknologi som en naturlig og meningsfuld del af hverdagen på botilbuddet. Helsefonden har bevilget 100.000 kroner til projektet, der løber frem til december 2017.

ARRANGEMENTER Juni - September 2017

SAMSKABELSE & CAPACITY BUILDING

DSE MESSE, AALBORG

Hvordan kommer den offentlige sektor ’klogt’ videre efter årene med New Public Management? AAU’s forskergruppe for ’Evaluation & Capacity Building’ inviterer offentligt ansatte ledere og medarbejdere til inspirationsdag om ’Samskabelse & Capacity Building’. Datoer: 29. august 2017 i Aalborg – 30. august 2017 i København Program og tilmelding: www.learning.aau.dk – under ’Arrangementer’ nederst til højre – vælg ’Kurser, fyraftensmøder mv.’ Kontaktperson: Jeanette Arboe. Mail: jma@learning.aau.dk Tlf. 9940 3062

DSE organiserer hvert efterår en messe i Gigantium, der strækker sig over to dage. I 2016 lagde mere end 3.000 studerende vejen forbi messen, hvilket gør DSE Messe Aalborg til Jyllands største ingeniørmesse. Messen giver en unik mulighed for at snakke med ingeniørstuderende og nyuddannede ingeniører, og på den måde informere dem om jeres virksomhed. Der er desuden god mulighed for at tiltrække dygtige og kompetente studerende til at deltage i projekter i samarbejde med jeres virksomhed. Dato: 11.-12. oktober 2017 Sted: Gigantium, Aalborg Program og tilmelding: http://produkter.studerende.dk Pris: Prisen for en messestand starter fra kr. 20.000 + moms.

TRAFIKDAGE

Hør ikke mindre end 90 spændende indlæg om forskningsresultater, analyser samt praktiske erfaringer fra projekter inden for transportsektoren. Programmet byder blandt andet på oplæg om, hvordan man ved at inddrage registreringer af trafikulykker på skadestuerne kan opnå ny indsigt i trafiksikkerhedsarbejdet, samt diskussion om klimaeffekten af danskernes lange rejser. Konferencen henvender sig både til forskere og praktikere. Dato: 28.-29. august 2017 Sted: Aalborg Universitet, Rendsburggade 14, 9000 Aalborg Program og tilmelding: www.trafikdage.dk

ERHVERVSFORSKER

Er du i en virksomhed og har ideen til et forskningsprojekt, som kan skabe kommerciel værdi for virksomheden, kan du søge midler hos Innovationsfonden til erhvervsrettede ph.d. eller postdoc-forløb. I begge forløb ansættes kandidaten i en privat virksomhed og indskrives på eller arbejder sammen med en offentlig forskningsinstitution. Kandidaten arbejder på det samme forskningsprojekt begge steder. Ansøgningsfrist: 25. september 2017, kl. 12.00 Yderligere info: www.innovationsfonden.dk eller www.erhvervsphd.aau.dk