AAU Matchmaker 3, 2015 by AAU Innovation

Nr. 3 - 2015

tema Robotteknologi

H u r t i g e r e p책 m a r k e d e t m e d AAU - a l g o r i t m e r

Personlig robotcoach t i l h o s p i ta l s pat i e n t e r

INDHOLD Robotten er kommet på skoleskemaeT 4 Færre indtryk giver flere udtryk 6

Kom med din historie

Personlig robotcoach til hospitalspatienter 8

Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

Robotterne overtager 12 Fra barndommens gade i Skive til professorer på AAU 14

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk. Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os. Mail indhold eller spørgsmål til: Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk Deadline for materiale til næste udgivelse er den 26. oktober 2015. Redaktør Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk Layout & Grafik designwerke / ann@designwerke.dk Faste journalister Carsten Nielsen / cn@adm.aau.dk Frank Jensen / fej@adm.aau.dk Susanne Knudsen / shk@hum.aau.dk Mads Degn Gregersen / mdg@adm.aau.dk Fotos Colourbox.com / AAU Nikita Janting Christensen Bjørn Haagensen Abonnementskontakt Merete Wolder Lange / mwl@adm.aau.dk

Hurtigere på markedet med AAU-algoritmer 10

Universitetsforskere får ny rolle for Bang & Olufsen 16

AAU’s laboratorier vigtig brik i produktudvikling 18 Studerende vil gøre slagteriansatte klar til ny teknologi 20 Arbejdsgivere spændte på effekt aF begrænsninger 22 Q&A med dekan Rasmus Antoft 24 AAU hjælper nordjysk erhvervsliv med at finde vej i EU 26 arrangementer 28

TEM A : ROB OT-tekn olo g i

A AU MATC HM AK E R

R o b o t t e rn e k o m m e r . H e ldi g v i s ! AAUs bachelorstudie ”Robotics”, der slog dørene op i september 2014, har i år oplevet en fremgang i studenteroptaget på hele 69 procent. Det er positivt set ud fra en arbejdsgivervinkel, for erhvervslivet efterspørger folk, som kan arbejde med moderne robot- og droneteknologi. I dette nummer af AAU Matchmaker stiller vi skarpt på emnet ”Robotteknologi”, som vi belyser gennem en række artikler om den nyeste AAU-forskning inden for feltet. Læs om, hvordan sociale robotter kan hjælpe demente med bedre at kunne udtrykke sig, motivere hospitalspatienter i genoptræningen og bruges i undervisningssammenhænge med børn. Du kan også læse om, hvordan Struer-virksomheden Conpleks fik hjælp til at udvikle softwaren i deres selvkørende robotter gennem et InnoBoostersamarbejde med forskere fra Aalborg Universitet.

AAU Matchmaker byder denne gang desuden på historien om de tre eventyrlystne Skive-drenge, der voksede op dør om dør på Kirke Allé, og i dag alle tre er ansat som professorer på AAUs ingeniørfaglige institutter. Og få et indblik i, hvordan man som 26-årig teknoantropologi-studerende kan gøre en forskel på danske slagterier.

God læselyst!

Pia Stigaard Skammelsen, Redaktør

Om AAU Matchmaking Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter. Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde. Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst lokale A-1. sal øst Tlf. 9940 8090 mail: match@aau.dk web: match.aau.dk

Med støtte fra: DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond

Vi investerer i din fremtid

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

TEMA ROBOT-te kn olo g i TEM A : ROB OT-tekn

A AU MATC HM AK E R

FAKTA Hvad er en robot? Ordet robot kommer af det tjekkiske ord ”robota”, der betyder slavearbejde eller hoveriarbejde. En robot kan defineres som en programmerbar maskine med manipulatorer og sensorer, der ved interaktion med sine omgivelser autonomt kan udføre en mangfoldighed af opgaver. Kilde: Innovationsnetværket RoboCluster (www.robocluster.dk)

TEM A : ROB OT-tekn olo g i

A AU MATC HM AK E R

tema Robotteknologi

Robot ten er kommet p å s k ol e s k e m a e T A F s u s a nn e k n u d s e n Menneskelignede robotter er for alvor på vej ind i uddannelsessektoren. I den forbindelse viser et helt nyt ph.d.-studie, at børn tager den nye teknologi til sig, men de forstår også robotternes begrænsninger.

Aggressive maskinlignende tingester, som med vold og magt vil udrydde menneskeheden. Sådan er det typiske billede af robotter i talrige science fiction-film og -bøger. Men møder vi robotterne med samme grad af frygt og fordomme i hverdagen? Det mener Lykke Brogaard Bertel ikke. Hun er erhvervsph.d.-studerende på Teknologisk Institut og E-Learning Lab på Institut for Kommunikation på AAU. I den forbindelse har hun undersøgt, hvordan robotteknologi kan bruges i undervisningssammenhænge. Det er sket gennem to cases, en på en skole for børn med autisme og en på en almindelig folkeskole. Her har hun og de tilknyttede skolelærere lavet undervisningsforløb med hhv. Paro, der er en sællignende robot, og Nao, der har en menneskelig udformning. - Min oplevelse er, at der er en intuitiv tiltrækning til robotterne. Særligt Nao vækker børnenes interesse. Jeg er også overrasket over, hvor hurtige børn er til at forstå teknologien. Voksne bliver tit skuffede over, at robotterne ikke kan mere, end det er tilfældet i dag. Vi er nemlig meget hurtige til at tillægge teknologien intentioner, fordi robotterne er udformet som dyr og mennesker. Vi har derfor også høje forventninger til dem. Børnene derimod er meget bevidste om, at det er nødvendigt at programmere robotterne og er heller ikke så kritiske, hvis robotterne fejler.

Robotten holder på hemmeligheder Men det betyder ikke, at børnene ukritiske kaster sig over robotteknologien. De tager - ifølge Lykke Brogaard Bertel - naturligt hul på de etiske problemstillinger, som ny teknologi fører med sig. Men de forstår også teknologiens begrænsninger. - Et af de store temaer for robotforskere er, om man kan udvikle en personlig relation til robotter, og om vi så vil have blind tillid til dem. I min undersøgelse spurgte jeg derfor børnene, om man kan fortælle robotten en hemmelighed. ”Selvfølgelig”, lød børnenes svar, og det får alarmklokkerne til at ringe hos alle robotforskere, griner Lykke Brogaard Bertel. - Men børnenes begrundelse var, at robotten ikke er klog nok til at fortælle hemmeligheden videre. Jeg tror derfor, at vi vil opleve, at mange af de eti-

ske problemstillinger, vi har i forhold til menneskelignende robotter, kan virke kunstige ude i virkeligheden.

Robotten som værktøj Det ser da også ud til, at robotternes indtog i uddannelsessektoren kun lige er begyndt. Allerede nu er der 60 Nao-robotter på uddannelsesinstitutioner i Danmark, og det tal kommer med al sandsynlighed til at stige. - Vi kommer også til at se flere robotter, som ligner mennesker eller dyr. Derudover kommer vi til at se flere industrirobotter blive brugt til undervisning i programmering, også i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, for programmering er en nødvendig kompetence for vores børn at beherske. Jeg tror på den måde, at robotterne bliver et værktøj, der kommer til at gennemgå samme proces som computeren. Vi er derfor også nødt til at udvikle didaktik omkring robotteknologi, understreger Lykke Brogaard Bertel.

Nye måder at interagere på Over de næste år vil robotteknologien altså bevæge sig fra forsøgsbasis til et mere permanent læringstilbud i uddannelsessektoren. Men det åbner samtidig op for en ny problemstilling. Robotterne vil nemlig også påvirke den måde, eleverne er sammen på i klasserne samt deres interaktion med lærerne. - Jeg tror i den forbindelse, at vi skal have et mere nuanceret blik på, hvilke behov vi mennesker har. Vi har fx lært, at det altid er bedst, at især børn med særlige behov har en tæt relation til en menneskelig lærer/plejer, men det er blevet tydeligt for mig, at der er mange måder at være sammen på. Selvfølgelig kan robotter aldrig erstatte mennesker, men for nogle børn er det nemmere, hvis ikke der sidder et menneske, der forventer, at de skal interagere på en bestemt måde. Jeg synes derfor, at der er et potentiale i at se på nye måder at interagere på, og det inviterer robotteknologien til, påpeger Lykke Brogaard Bertel.

TEM A : ROB OT-tekn olo g i

A AU MATC HM AK E R

tema Robotteknologi

F æ rr e ind t r y k

g i v e r fl e r e u d t r y k A F fr a n k j e n s e n Sygdommen demens forværres år for år hos den enkelte patient. Det kan man ikke hindre, men med hjælp fra en robot vil SOSU Nord forsøge at få sygdommen til at udvikle sig langsommere og give demente en bedre tilværelse i længere tid. Jens Dinesen Strandbech er ph.d.-studerende hos SOSU Nord. Selv om han ofte taler med personer, der har demens, vælger han i sine studier at holde 15-20 meters afstand til dem frem for at tale med dem ansigt til ansigt. I stedet placerer han Telenoid, en robot med et ansigt, over for den demente, og så taler han via en mikrofon gennem robotten. Det er nemlig mere overskueligt for mennesker med demens at snakke med den menneskelignende robot, fremfor et rigtigt menneske. - Det er en meget simpel robot, og en af dens store fordele i forhold til personer med demens er, at den ingen ansigtsudtryk har. Af indtryk skal de demente derfor kun forholde sig til, hvad jeg siger via robotten, og det gør, at de kan fokusere længere tid på samtalen, end hvis de sad overfor et menneske, som hæver et øjenbryn, klør sig på næsen, hoster eller hvad vi mennesker nu gør. Demente bliver meget hurtigt overstimulerede af for mange indtryk, men når de sidder over for Telenoid, kan de koncentrere sig om samtalen og dermed holde fokus på det at tale længere end de ville kunne, hvis de sad over for et men-

neske, siger Jens Dinesen Strandbech, hvis ph.d. dels er finansieret af SOSU Nord, dels af EU’s Regionaludviklingsfond gennem Region Nordjyllands Vækstforum. Han leder et projekt, der skal afdække Telenoidens muligheder for at hjælpe personer med demens til en bedre tilværelse. I projektet har han derfor gennem fem uger to gange om ugen talt med fire demente i 15-20 minutter, hvilket er lang tid at være fokuseret for en dement. Men det er vigtigt for de demente at være med i samtaler. - Det beroliger de demente at være med i en meningsfuld samtale, og så er det ganske med hjernen som med muskler. Hjernen skal bruges for ikke at svinde ind, og udover at berolige de demente gør samtalerne, at en masse centre i hjernen aktiveres. De demente begynder ofte igen at blive bedre til at udtrykke sig i takt med, at de bliver fortrolige med Telenoiden. De øger deres ordforråd og begynder at tale i sætninger frem for enstavelsesord, og en del af dem begynder at op-

TEM A : ROB OT-tekn olo g i

søge den sociale kontakt, som de ellers havde trukket sig fra, siger Jens Strandbech Dinesen, som understreger, at Telenoiden ikke kan helbrede demens eller stoppe den. - Men med medicin og Telenoiden i fællesskab kan vi gøre vores til, at sygdommen udvikler sig langsommere, end den ellers ville gøre, og på den måde kan nogle mennesker med demens bevare flere kompetencer længere, og det kan være med til at øge deres livskvalitet, siger Jens Strandbech Dinesen. Eksempelvis kan det, at de demente bliver bedre til at udtrykke sig, være med til at give færre konflikter i hverdagen. - Stærkt demente er meget plejekrævende, men hvis de eksempelvis ikke evner at udtrykke, at de ikke ønsker at komme i bad en given dag, ja så kan det være svært for plejepersonalet at vide, og så kan det ende i en konflikt. Hvis de demente derimod kan sige ”nej tak, ikke bad til mig i dag”, slipper de demente for at blive sure og frustrerede og får en

A AU MATC HM AK E R

bedre dag, siger Jens Dinesen Strandbech, som vil bruge resten af sin ph.d. på at undersøge resultaterne nærmere. Mens han selv er meget positiv over for brugen af Telenoiden, hører han ofte bemærkninger á la ”Hvorfor får de ikke bare lov til at snakke med et rigtigt menneske? – det kan vi ikke være bekendt.” - Men det hænger nok sammen med, at de, der siger sådan, tager udgangspunkt i deres egen situation, og så synes de ikke, at det er værdigt for et voksent menneske at tale med en robot. Men det er vigtigt at huske på, at svært demente er i en markant anden situation end raske mennesker. Svært demente har mistet rigtig mange af deres evner, og mentalt er de på niveau med en treårig eller yngre. Så når værdigheden skal vurderes, er det vigtigt at huske på, at demente ofte kan sidde og smile i timevis, mens de mader en dukke af bomuld. Husker man på det, vil de fleste nok synes, at det er bedre at de snakker med en person gennem Telenoiden. Måske særligt hvis de vidste, hvor gavnligt det er for de demente! siger Jens Dinesen Strandbech.

TEM A : ROB OT-tekn olo g i

A AU MATC HM AK E R

tema Robotteknologi

P e r s onli g ro b o t c o a c h t il ho s p i t a l s p a t i e n t e r AF mads degn gregersen En forskergruppe fra Aalborg Universitet er i fuld gang med at udvikle en social robot, som kan hjælpe hospitalspatienter efter indlæggelse. Den bliver formentlig en meter høj og vil både kunne kigge på dig, tale og lave grimasser. Forstil dig en fremtid, hvor du efter en indlæggelse får en robot med hjem. Den kan følge dig rundt i hjemmet og fortælle dig, hvornår du skal lave genoptræningsøvelser, og rose dig, når du tager din medicin. Den fremtid arbejder en gruppe forskere fra Aalborg Universitet på at realisere. I januar begyndte de at forske i at udvikle robotter, der kan hjælpe hospitalspatienter med forskellige opgaver. I spidsen af forskergruppen er robotforsker Karl Damkjær Hansen. Han fortæller, at præcis hvilke opgaver, robotten skal løse, stadig er uvist. Men de har en god ide om, hvordan den skal se ud, og hvilke funktioner den skal have. - Lige nu har vi en prototype, der ligger i 1000 dele i mit værksted, og en tegning af, hvordan den færdige model måske kommer til at se ud, siger Karl Damkjær Hansen. Det særlige ved robotterne er, at de skal være sociale og forstå at interagere med mennesker. Det vil sige, at de både skal kunne tale, lave ansigtsudtryk og kunne bevæge sig rundt i dit hjem. Forskerne håber, at robotterne på den måde kan aflaste sundhedsfagligt personale som hjemmeplejere og ergoterapeuter ved at overtage monotone og tidskrævende opgaver.

Personlig coach Et af de scenarier, som holdet bag arbejder med, er at bruge robotten til at holde øje med og motivere patienter i genoptræning. Når et genoptræningsforløb starter på et hospital, hvor en terapeut instruerer og holder øje med en patient, er patienten oftest godt motiveret til at lave sin træning. Motivationen daler til gengæld, når patienten kommer hjem. Her peger forskning på, at det skyldes manglende opmærksomhed fra andre omkring patientens træningsprogram. Tanken er her, at robotten motiverer patienten til træning derhjemme med påmindelser, ros og sågar triste grimasser, hvis ikke patienten følger terapeutens instrukser. I robotten skal også sidde et kamera, som sender træningsoptagelserne til terapeuten, som vurderer, om patienten laver øvelserne korrekt.

Forskerholdet bag er dog åbent overfor, at der kan komme mere oplagte arbejdsopgaver for robotten. - Normalt plejer man at have et behov, som man udvikler teknologi til. Den her gang arbejder vi lidt bagvendt, fordi vi står med teknologi, som vi gerne vil implementere inden for hospitalsindlæggelse. Undervejs i processen finder vi sikkert flere interessante ting at arbejde med, siger Karl Damkjær Hansen. Immervæk har de en række forventninger til robotten, som forhåbentlig også skal være at finde på hospitaler. Her kan den blandt andet fungere som hospitalsklovn og være med til at bløde det – for nogen – triste og sterile miljø op.

Mere R2-D2 end C-3PO Robotten forventes at være omtrent en meter høj og have form som en vase. Den får hjul, motor, mikrofon, højtaler og en skærm, hvor man vil kunne se et par øjne. Øjnene skal robotten bruge til mimik. Robotterne, vi kender fra filmenes verden, er tit designet med blik på mennesket, men for Karl Damkjær Hansen er det vigtigt, at robotten ikke har andre mennesketræk end netop øjnene. Forskning viser nemlig, at vi føler ubehag og bliver afskrækket af ting, som ligner organiske væsner uden at bevæge sig som et. Det gælder også andre ting som zombier og håndproteser. Vi går klart mere efter R2-D2 end C-3PO, hvis man tænker Star Wars. Men det er vigtigt, at den har nogle menneskelige træk, som kan betyde noget for et menneske. Du skal have en form for relation, og den skal kunne sige ”Fedt, at du trænede i dag.” For ellers vil folk bare se den som en dum maskine, siger Karl Damkjær Hansen. Projektet bliver lavet i Patient@home, som er et velfærdsteknologisk forsknings- og innovationssamarbejde mellem forskningsinstitutioner, sundhedspersonale, virksomheder og patienter. Syddansk Sundhedsinnovation indgår også i forskningsprojektet og er ligesom Aalborg Universitetet partnere i Patient@home. Projektet forventes afsluttet i 2018.

TEM A : ROB OT-tekn olo g i

A AU MATC HM AK E R

Karl Damkjær Hansen holdt den 24. april 2015 et 6 minutters-oplæg om sin robotforskning over for 650 publikummer til årets Science Slam. Læs mere på www.scienceslam.aau.dk.

FAKTA Aalborg U Robotics Aalborg Universitet stiller med forskningsprogrammet Aalborg U Robotics en platform til rådighed for tværfagligt samarbejde mellem de faglige enheder, der beskæftiger sig med robotteknologi på AAU’s, og for samarbejde med erhvervslivet. Hvis du er interesseret i dialog med AAU’s robotforskere, kan du kontakte professor Thomas Bak (tba@es.aau.dk) eller administrativ medarbejder Jane Thymm-Andersen (jet@adm.aau.dk). Læs mere på hjemmesiden: www.robotics.aau.dk

TEMA : ROBOT-te kn olo g i

tema Robotteknologi

FAKTA InnoBooster er Innovationsfondens program, der investerer i små og mellemstore virksomheder, iværksættere og forskere med kommercielt lovende resultater for at hjælpe med til at omsætte deres ideer til værdi. InnoBooster investerer mellem 50.000 kr. og 5 mio. kr. i udgifter, der er forbundet med at virkeliggøre den nyskabende idé. Læs mere om InnoBooster: www.innovationsfonden.dk

A AU MATC HM AK E R

TEM A : ROB OT-tekn olo g i

A AU MATC HM AK E R

H u r t i g e r e på m a r k e d e t m e d AAU - a l g ori t m e r A F F R A N K JE N SE N Firmaet Conpleks har helt styr på hardwaren, designet og mekanikken i selvkørende robotter, men firmaet kunne godt bruge en hjælpende hånd til at udvikle softwaren. Et Innoboostersamarbejde med Aalborg Universitet var lige, hvad der skulle til. Hvis du i løbet af næste sommer af og til ser selvkørende robotter, der slår græs mellem motorvejsafkørsler, på golfbaner og i parker og mange andre steder, kan det snildt være en robot med autostyringer fra firmaet Conpleks i Struer. Tom Simonsen er partner og administrerende direktør i firmaet, og han glæder sig over udsigten til, at græsslåningsrobotter med udstyr fra Conpleks med stor sandsynlighed er at finde på markedet næste år. At robotterne vil være klar til markedet næste år skyldes blandt andet, at Conpleks har indgået en såkaldt Innoboosteraftale med Aalborg Universitet. Innobooster er et program under Innovationsfonden, der giver SMV’er mulighed for at få støtte til at gøre gode idéer til virkelighed. - Der er ingen tvivl om, at Innoboostersamarbejdet har forkortet vejen til det kommercielle marked for os. Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med AAU, og vi har modtaget præcis den assistance, som vi har bedt om, og fået et rigtigt godt resultat inden for de rammer, der var udstukket for projektet, siger Tom Simonsen. Conpleks fik hjælp til at udvikle de algoritmer, der skal sørge for, at græsslåningsrobotterne efter at være programmeret selv kan køre rundt og slå græs og dermed spare mange ressourcer for eksempelvis vejmyndigheder, kommuner og andre, der har store græsarealer, der skal slås igen og igen. Græsslåningsrobotterne er imidlertid ikke som dem, vi kender fra private haver, men store maskiner med klippebredder på op til tre meter, hvorfor de af sikkerhedsmæssige hensyn skal være under opsyn. Men at samarbejdet med Aalborg Universitet kom i stand var mere eller mindre resultat af tilfældigheder. Historisk har Conpleks nemlig mest samarbejdet med Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, men da firmaet stod over for udfordringen med at få udviklet algoritmerne, blev opmærksomheden vendt mod AAU. Her arbejder post doc Ibrahim Hameed nemlig, og han er ekspert inden for udvikling af sådanne algoritmer – og han har tidligere arbejdet på Aarhus Universitet.

- Her kendte en af vores ph.d.’ere ham fra, og han nævnte straks Ibrahim som ham, vi skulle have fat i for at få løst vores udfordring, siger Tom Simonsen. Og udfordringen bestod ikke ”bare” i at lave algoritmer til græsslåningsrobotter. Der skulle også laves algoritmer til en robot, der kan kridte idrætsbaner op. Conpleks udvikler og producerer nemlig den robot, som to unge hjørringensere fra firmaet Intelligent Marking står bag. Samarbejdet om algoritmerne kom et skridt nærmere, da Tom Simonsen talte med kontakter i Agro Business Park i Foulum, som henviste Tom Simonsen til Jens Erik Pedersen, som er matchmaker ved AAU, hvor Ibrahim Hameed nu arbejder. - Vi fik sammen udarbejdet og indsendt en Innoboosteransøgning i marts i år. I maj fik vi grønt lys, og vi frikøbte Ibrahim til i ti uger udelukkende at fokusere på at udvikle algoritmer til græsslåningsrobotterne og til kridtopmærkningsrobotten. Midt i juli fik vi algoritmerne, og de har virkelig hjulpet os et langt stykke ad vejen, siger Tom Simonsen. Kridtopmærkningsrobotten blev officielt præsenteret ved den nyligt afholdte Dana Cup i Hjørring. Algoritmen til græsslåningsrobotterne mangler lidt finpudsning, men til næste sommer skulle det være muligt at købe selvkørende græsslåningsrobotter med autostyringer fra Conpleks. Tom Simonsen glæder sig naturligvis til at se sine produkter på markedet, men det er ikke det eneste, som han glæder sig over. - Vi har aldrig haft noget mod AAU, men historikken har bare gjort, at vi typisk har rettet vores opmærksomhed mod AU og SDU. Men med det glimrende Innoboostersamarbejde har vi fået øjnene op for Aalborg Universitet også, og jeg er sikker på, at vi vil indgå i flere samarbejder med AAU i fremtiden, siger Tom Simonsen.

TEM A : ROB OT-tekn olo g i

A AU MATC HM AK E R

R o b o t t e rn e o v e r ta g e r Af m a d s d e g n g r e g e r s e n

TEM A : ROB OT-tekn olo g i

A AU MATC HM AK E R

I Danmark sælger vi flere robotter og uddanner flere robot-ingeniører end tidligere, men arbejdsmarkedet skriger på flere. Det tager Aalborg Universitet alvorligt med det øgede optag på bacheloruddannelsen i Robotteknologi. I film som The Matrix og Terminator ser vi, hvordan det går galt, når maskiner i fremtiden bliver for selvstændige. Det har dog ikke afskrækket den kommende generation af ingeniører. De vil studere robotter som aldrig før. På Aalborg Universitet blev der i år optaget 69 % flere studerende på bacheloruddannelsen i Robotteknologi. Den samme tendens går igen på robot-uddannelser på universiteter landet over. Det viser, at science fiction-filmene i hvert fald har ret i en ting: robotter ER fremtiden. Og især i Danmark har vi mere end nogensinde før brug for unge hoveder, som har lyst til at designe, sammensætte og programmere robotter. - Hvor virksomhederne før outsourcede opgaverne til udlandet, er nogle nu begyndt at ”insource” arbejdskraft til Danmark. Vi mangler allerede nu kvalificeret arbejdskraft til at udvikle og betjene robotter, sagde formanden for Dansk Robot Netværk, Simon Hoffgaard, til Teknologisk Institut i 2014. I den forstand har vi i Danmark en gylden mulighed for at skabe arbejdspladser ved at udruge de bedste mulige robotingeniører. Det bliver taget alvorligt på Aalborg Universitet, og derfor bliver robotingeniører herfra uddannet til erhvervslivet. Allerede fra 2. semester på bacheloren begynder de at samarbejde med virksomheder, når de skriver projekter. Her lærer de om de udfordringer, som virksomheder, rådgivende ingeniører, serviceinstitutter og forskningsinstitutioner møder i forbindelse med anvendelse af robotter i fremtiden. De lærer også selvstændigt at varetage udviklings-, analyse-, og serviceopgaver i både private og offentlige virksomheder. Med en bacheloruddannelse i robotteknologi tilbyder Aalborg Universitet desuden fire forskellige kandidatuddannelser, som giver en stor grad af specialisering. De unge får mulighed for at fordybe sig i moderne robot- og droneteknologi. Det gælder altså ikke længere blot industrirobotter, der skal stå indhegnet, men også robotter, der skal kunne klare at være ude i det fri som hjælper for fabriksarbejderen, på plejehjemmet, på inspektion over landmandens marker, eller hvor teknologien nu en gang trænger sig frem, skrev den anerkendte it-journalist Dorte Toft den 31. juli på sin blog om de danske robotuddannelser. Måske er fremtiden her allerede.

Win-win for både erhvervsliv og studerende Ideer til både bedre produktion og nye produkter er nogle af de ting, som Robotteknologi-studerende bidrager med, når de samarbejder med virksomheder om at skrive projekter.

Det fortæller Brian Fuglsang, som er Senior Developer ved Grundfos og har samarbejdet med både ph.d.- og bachelorstuderende fra Aalborg Universitet. - Vi er rigtig glade for samarbejde med de studerende. De kommer her med nysgerrighed og ofte et nyt syn på tingene. Nogle gange kommer de også med en idé, som vi ikke selv har tænkt på, siger Brian Fuglsang. De studerende bliver sat ind i produktionen og kigger på forskellige dele af processen. Det kan for eksempel være, hvordan en specifik vandpumpe bliver fremstillet, eller hvordan den kan forbedres. Robotteknologi bliver brugt i en stor del af Grundfos’ produktion, så samarbejdet med de studerende er også en god måde at præge de ingeniørstuderende og se potentielle kolleger an. - Gennem os lærer de, hvordan man arbejder i branchen og hvilke problemstillinger, man står med. Vi kigger også på, hvem der kan noget ekstra, men de bliver alle bedre af at være hos os. Det får vi så glæde af, hvis de ender med at arbejde for os. Dermed er det jo en slags langsigtet investering, siger Brian Fuglsang.

En del af fremtiden - Jeg vil gerne være med til at forme fremtiden. Jeg ved endnu ikke, om det bliver medicin-, militær- eller rumteknologi. Jeg ved bare, at jeg vil være en del af det. Sådan lyder det, når 23-årige Adrian Tetzlaff fra Tyskland fortæller, hvorfor han har valgt at studere Robotteknologi på Aalborg Universitet. Han er netop startet på tredje semester på bacheloren og har dermed kun studeret i et års tid. Alligevel har han allerede haft kontakt med erhvervslivet. I foråret lavede han sammen med sin studiegruppe et projekt i samarbejde med industrivirksomheden Grundfos. Dagen efter starten på 2. semester blev de vist rundt på en af Grundfos’ fabrikker, hvor de blev sat ind i produktionen af en særlig vandpumpe. I løbet af semestret undersøgte de så, hvordan produktionen kunne blive bedre. Selvom produktionen af vandpumper ligger langt fra Adrian Tetzlaffs drømme om sit fremtidige arbejdsliv, mener han alligevel, at han har fået en masse ud af samarbejdet med virksomheden. - Jeg lærte meget af at se de forskellige problemer, som et stort firma bakser med. Nu ved jeg, hvad de forventer, og hvad jeg kan møde. Det gjorde mig til en bedre ingeniør. Og jeg skal være god, hvis jeg vil være med til at skubbe robotteknologien i den rigtige retning, siger Adrian Tetzlaff.

TEM A : ROBOT-te TEMA ROB OT-tekn kn olo g i

A AU MATC HM AK E R

F r a b a rndo m m e n s g a d e i S k i v e

t il p rof e s s or e r p책 AAU Af Pi a S t i g a a rd S k a m m e l s e n

TEM A : ROB OT-tekn olo g i

A AU MATC HM AK E R

Måske var der noget særligt i drikkevandet på Kirke Allé i 1960’erne/-70’erne, måske er der blot tale om et pudsigt sammentræf. De tre professorer Charles Møller, Ole Madsen og Jesper de Claville Christiansen voksede op i nummer 42, 44 og 46 på den samme vej i Skive og har sidenhen alle tre gjort karriere inden for det ingeniørfaglige område på AAU. - Kirke Allé var det første blokbyggeri i Skive, og boligerne var attraktive. Vores tre opgange lå i samme blok, og der var en politimand, Falckredder, lærer, skuespiller, officer, tandtekniker, frisør, vognmand, sælger og så videre. Kvarteret var utroligt børnerigt, og der var hele tiden liv og glade dage. Fjernsynet var sort/hvid, og den eneste kanal var DR, som sendte ca. 4-5 timer om dagen. Inspirationen i verden omkring os var for eksempel fascinationen af at se en flyvemaskine, og man var klistret til TV under månelandingerne. Og naturligvis bøger. Det var nok et miljø, som stimulerede fantasi og selvstændighed på den positive side. Den 52-årige Jesper de Claville Christiansen, der i dag er professor på Institut for Mekanik og Produktion, genkalder sig stemningen og minderne fra Kirke Allé, hvor han voksede op dør om dør med vennerne Charles Møller (52 år) og Ole Madsen (50 år).

Man skulle blive til noget De tre drenge var opdagelsesrejsende i en spændende verden, hvor nysgerrighed var drivkraften. Oveni var de alle bogligt begavede, dog var ingen af forældrene akademikere. Drengene blev rundet af en tid og en opblomstrende velfærdsstat, hvor børn fra middelklassen havde bedre mulighed for uddannelse, end forældregenerationen havde haft. Og det forpligtede. - Man skulle jo blive til noget! Jeg kunne læse og skrive, før jeg kom i skole. Det var ligesom forventet, at jeg skulle blive til mere end mine forældre, forklarer Jesper de Claville Christiansen, hvis ældre bror også læste til ingeniør.

Den følelse kan Ole Madsen nikke genkendende til. Da han i 8. klasse brugte tre uger af en sommerferie på at skære gevind på en fabrik, mærkede han tillige på egen krop, at han ikke skulle arbejde med noget praktisk. Det blev i stedet til en matematisk studentereksamen, og venskabet til den lidt ældre Jesper smittede senere af på hans valg af universitet: - Jeg havde ikke valgt Aalborg Universitet, hvis ikke Jesper havde taget mig med og vist, hvordan gruppearbejde fungerer. Jeg havde den oplevelse fra gymnasiet, at gruppearbejde altid gik op i hat og briller,

men jeg kunne jo se, at det gik fint. Men jeg tror, det er tilfældigt, at vi alle tre har valgt samme karrierevej, fortæller Ole Madsen, professor på Institut for Mekanik og Produktion. Ordholdenhed og tillid Charles Møller, professor på Center for Industriel Produktion, ser det dog som mere end blot tilfældigheder, at de alle valgte netop professionsorienterede studieretninger i stedet for de mere bløde fag:

- Jeg tror, at rigtig mange ”førstegenerations-akademikere” ser ingeniøruddannelsen som et sikkert valg, og det er sandsynligvis derfor, vi alle tre er endt som ingeniører. Når man som os kommer med en baggrund, hvor det ikke er oplagt, at man skal blive til noget, lærer man, at der skal arbejdes for at få resultater. Jeg kan se, at kvaliteterne ”ordholdenhed” og ”tillid” er noget af det, som kendetegner erhvervslivet i Skive, og det er væsentligt for at kunne skabe noget på trods af forudsætningerne. I dag ses de tre professorer mest i arbejdsmæssig sammenhæng, men Jesper de Claville Christiansen og Ole Madsen holder fast i venskabet og fejrer hvert år nytår sammen. Relationen til Skive er i dag primært i form af professionelle samarbejdsrelationer til virksomhederne på egnen.

DE TRE PROFESSORER PÅ VIRKSOMHEDSBESØG I SKIVE Aalborg Universitet indgik i 2013 en samarbejdsaftale med Skive Kommune med fokus på at skabe mere samarbejde mellem AAUs forskere/studerende og virksomheder på Skive-egnen. Skive Kommune ønsker med samarbejdet at øge kendskabet til kommunens erhvervsliv, så blandt andet de studerende får lyst til at søge til Skive, når de er færdige med studierne. Som et led i samarbejdet, var Jesper de Claville Christiansen, Charles Møller og Ole Madsen den 18. marts på besøg hos de tre Skive-virksomheder Deif, Kilde Automation A/S og TKT.

TEMA : ROBOT-te kn olo g i

A AU MATC HM AK E R

Uni v e r s i t e t s for s k e r e f å r n y roll e for B a n g & O l u f s e n a f c a r s t e n ni e l s e n Nytænkende model for samarbejde mellem en virksomhed og et universitet sender nu forskere fra Aalborg Universitet på vigtig mission inden for murene i Bang & Olufsens udviklingsafdeling. Sammen med B&O’s egne forskere skal de etablere nye forskningsområder og styrke de eksisterende. Desuden kan den tætte kobling mellem forskning og industri give adgang til store forskningsprojekter i EU. Oprustningen på egen forskning og samarbejdet med Aalborg Universitet indgår i Bang & Olufsens overordnede plan for fremtiden, fortæller forskningschef Søren Bech: - Aftalen er meget vigtig for Bang & Olufsen. Vi er nødt til at kigge flere år ud i fremtiden for at være med på beatet, men samtidig ændrer teknologien sig sindssygt hurtigt nu. Så det er afgørende for os at samarbejde med forskere uden for B&O, som sidder med fingrene på den forskningsmæssige puls, og som samtidig lærer B&O-sproget og vores produktstrategi og forskningsstrategi at kende. Søren Bech har selv banet vejen, efter at han de seneste tre et halvt år har haft en ”omvendt” ordning som deltidsprofessor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet. - Det har givet mig mulighed for at trykke på de rigtige knapper i begge organisationer. Alle taler om behovet for øget samarbejde mellem industrien og universiteterne, men der er ikke nogen, der har gjort det her før. Nu får vi nogle erfaringer, som andre også kan trække på. Jeg tror, mange flere virksomheder kan få glæde af samme model, siger Søren Bech, der er medlem af Dansk Industris udvalg for forskning og uddannelse.

Bedste af to verdener Aftalen indebærer frikøb af en håndfuld universitetsforskere i 20 procent af deres tid, hvor de skal arbejde for Bang & Olufsen. En af dem er signalbehandlingsekspert Jesper Kjær Nielsen. Det passer ham fint at få mulighed for at forfølge forskellige ambitioner to steder.

- Der er mange ting, jeg godt kan lide ved universitetet. Fx at man har friheden og tiden til at fordybe sig, forstå et problem helt til bunds og løse det ordentligt. Til gengæld er jeg også træt af, at produktet på et universitet er et stykke papir med en videnskabelig artikel. Jeg vil gerne tage skridtet videre, når vi har løst problemet i teorien, så det også bliver anvendt i færdige produkter, siger Jesper Kjær Nielsen.

Relevant forskning Dekan Eskild Holm Nielsen fra Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på AAU har sammen med B&O-chefen presset på for at få indgået en aftale, som ikke blot er velmenende hensigtserklæringer: - Vi arbejder på at skabe forpligtende samarbejde med virksomheder, og det her er udbytterigt og forpligtende for begge parter. Vi kan få flere projekter hjem via EU og nationale forskningsmidler, hvor tæt samarbejde med industrien er et krav. Samtidig giver det vores forskere indsigt i forhold, som de ellers ikke ville have adgang til, og det gør deres forskning relevant, forklarer Eskild Holm Nielsen. I første omgang er der sat navn på tre af de fem forskere, som er omfattet af den nye aftale. Ud over erhvervspostdoc Jesper Kjær Nielsen (signalbehandling) er det lektor Christian Sejer Pedersen (akustik) og lektor Lars Bo Larsen (brugerinteraktion).

TEM A : ROB OT-tekn olo g i

A AU MATC HM AK E R

ST Y R K D I N K A RRI ER E Giv dine kompetencer og karrieremuligheder nyt liv. Masteruddannelserne på AAU kombinerer teori på højt niveau med din daglige praksis. Uddannelserne, der er statsligt akkrediteret, er udviklet i samarbejde med erhvervslivet, så du har sikkerhed for, at du står stærkere i mødet med virksomhedernes forventninger og behov for medarbejderkompetencer. Vi tilbyder også HD uddannelsen, kurser og enkeltfag samt en række andre fleksible efter- og videreuddannelsesmuligheder.

» Der er ingen tvivl om, at masteruddannelsen vil styrke mine karrieremuligheder, og samtidig får jeg nye kompetencer, som min virksomhed kan drage nytte af. «

» Det har overrasket mig, hvor meget jeg kan bruge af det, jeg lærer. Jeg kan gå ud og omsætte det direkte, fra jeg går ud af døren fra en forelæsning. «

ANDERS LINNEMANN MADSEN Masterstuderende, AAU

METTE RING Masterstuderende, AAU

BESTIL BROCHUREN - SE FILMEN BLIV KLOGERE www.ma.aau.dk

TEM A : ROB OT-tekn olo g i

A AU MATC HM AK E R

AAU ’ s l a b or at ori e r v i g t i g b ri k i p rod u k t u d v i k lin g Af a nn e b lo k s g a a rd Hos Dynaudio i Skanderborg er det helt naturligt at søge assistance i AAU’s akustiklaboratorier, når nyudviklede højttalere skal testes. Faktisk så naturligt, at udviklingsdirektør Jan Abildgaard Pedersen tænker det ind som en integreret del af virksomhedens produktudvikling i fremtiden. Dynaudio er en af verdens største højttalerproducenter, som udvikler og producerer højttalere til både professionelle og private i Danmark og 80 andre lande. Virksomheden har stort fokus på kvaliteten af sine produkter og gør flittigt brug af AAU’s akustiklaboratorier, især det såkaldte ”lyddøde rum”. Jan Abildgaard Pedersen fortæller:

- Vi kan hjælpe virksomheder med alt fra enkeltstående test til længerevarende forløb – eksempelvis har vi løbende flerårige projekter med B&O, som benytter muligheden for at gentage test af produkter under helt samme forhold hver gang, tilføjer han.

- En af udfordringerne i forbindelse med udvikling af højttalere er test af lydkvaliteten. Den afhænger i høj grad af det rum, højttaleren placeres i. Man kan ikke som standard måle en højttalers kvalitet i et almindeligt rum, fordi slutkunden tager den med hjem i et rum – fx en stue – der kan være markant anderledes. Derfor er det en klar fordel at have adgang til et lyddødt rum, hvor det eneste, der måles på, er højttaleren i sig selv. Det giver en vigtig viden om vores produkter, som gør, at vi kan færdiggøre dem hurtigere.

Adgang til faciliteter og fagligt miljø

Unikke faciliteter Et lyddødt rum er et rum, der er bygget som en betonklods på fire fjedrende ben, og hvor gulve, vægge og loft er beklædt med store kiler af lydabsorberende materiale. Derved forekommer der ingen refleksion af lyde, så det er muligt at lave meget nøjagtige målinger på lyde og lydkilder – fx højttalere – i rummet. Rummet er meget dyrt at bygge, så det er et fåtal af virksomheder, der har et til rådighed – især et så stort som AAU’s. - Vi har på mange måder nogle unikke faciliteter på AAU. Vores laboratorier kan anvendes til en lang række forskellige formål, og køber man sig adgang til faciliteterne, medfølger der altid en times hjælp fra en laboratorietekniker, fortæller professor Søren Holdt Jensen sektionsleder af Signal & Informations Processing (SIP) sektionen.

Jan Abildgaard Pedersen er glad for muligheden for at leje sig ind i AAU’s faciliteter – og samtidig få adgang til de kompetencer, AAU’s forskere og laboratoriepersonale ligger inde med. - Det er rigtig godt at kunne låne specialudstyr, man ikke har brug for hver dag, men som kan være af afgørende betydning for vores produktudvikling. På AAU har de det nyeste udstyr, det er velkalibreret – og samtidig giver det adgang til det faglige miljø, som er af meget høj kvalitet. Når man lejer sig ind, får man ikke kun adgang til udstyret, men også kontakt til det videnskabelige personale, siger han og afslutter: - Det er af stor værdi, at vi både kan bruge faciliteterne i forbindelse med enkelte produkter og til længerevarende projekter – fx med masterstuderende, ph.d.-studerende eller post docs. og på den måde få stort udbytte af de kompetencer, studerende og forskere ligger inde med. Adgangen til AAU’s faciliteter betyder, at vi får et hurtigere og bedre indblik i vores højttaleres egenskaber. Det er klart noget, som jeg vil tænke ind som en fast del af vores produktudvikling i fremtiden!

TEM A : ROB OT-tekn olo g i

A AU MATC HM AK E R

Claus Vestergaard Skipper, ingeniørassistent på Institut for Elektroniske Systemer (t.v.), Søren Holdt Jensen, professor på Institut for Elektroniske Systemer (i midten) og Jens Erik Pedersen, matchmakingkonsulent.

FAKTA Akustiklaboratorier på AAU Akustikafdelingen på Institut for Elektroniske Systemer dækker over en række avancerede laboratorier. Ud over de to lyddøde rum kan virksomheder også få adgang til at anvende fx Virtual Reality-rum med tracking/positionerings-system, lyttebokse/kabiner, ISO/ITUstandardiserede faciliteter som audiometrikabine, efterklangsrum og lytterum. De to multifunktionelle lytterum er tilgængelige i forskellige størrelser primært designet til hhv. forsøg med stereo højttalersetup og surround-setup. Derudover er der faciliteter og udstyr til forsøg med lavfrekvent lyd og støj.

Kontakt: Aalborg Universitet, Elektroniske Systemer, Fredrik Bajers Vej 7B, 9220 Aalborg Ø http://es.aau.dk Professor Søren Holdt Jensen 9940 8654 Jens Erik Pedersen 9940 8636 Claus Vestergaard Skipper 9940 8718 Jan Abildgaard Pedersen, udviklingsdirektør for Dynaudio.

TEM A : ROB OT-tekn olo g i

A AU MATC HM AK E R

TEM A : ROB OT-tekn olo g i

S t u d e r e nd e v il g ø r e s l a g t e ri a n s a t t e

k l a r t il n y t e k nolo g i A F c a r s t e n ni e l s e n Et samarbejde med Teknologisk Institut har gjort den 26-årige teknoantropologistuderende Peter Bruus fra Aalborg Universitet i København til hyppig gæst på danske slagterier. Han er med til at vurdere, hvor parate de ansatte er til at tage nye maskiner og værktøjer i brug i en branche, der årligt omsætter for 60 mia. kr. Samarbejdet mellem Teknologisk Institut og slagterierne er oprindelig startet for at udvikle nye teknologier og maskiner til branchen. Det er en meget kompliceret proces, og det er også den virkelighed, Peter Bruus møder, når han kommer rundt i landet.

Jo mere brugerinddragelse og jo mere læring, der er på tværs i en organisation, jo mere parate er de til at udvikle og adoptere ny teknologi, forklarer Peter Bruus.

- Det danske slagterisystem er styret af akkordlønninger. Man forsimpler flere og flere processer, så slagterne står og laver ensidigt trivielt arbejde. Mange af dem er ufaglærte. Det resulterer i, at de bliver rigtigt dygtige til den specifikke opgave, men de udvikler ingen kompetencer ud over dét, de er sat til. De er instrueret i, hvad de skal gøre, og det gør de så fem dage om ugen otte timer om dagen. Teorierne siger, at det vil stoppe al innovation, og det er også det, jeg oplever. Så projektet er et forsøg på at vende den udvikling, forklarer Peter Bruus, som startede hos Teknologisk Institut i et studiejob og fra august er fortsat i et praktikophold.

Usædvanlig gruppe

Mangler motivation Når slagteribranchen udvikler en ny maskine, bliver den først testet grundigt. Alligevel er den typiske erfaring, at det hele bliver meget komplekst, når den kommer i drift ude på slagteriet. - Først og fremmest fordi det er svært at inddrage brugernes kompetencer, men også fordi der mangler motivation hos brugerne til at holde den vedlige og udvikle den og sætte sig ind i, hvad den egentlig har af muligheder. Det er meget komplekst, når man begynder at dykke ned i det, men helt overordnet er det en manglende motivation og en manglende forståelse af, hvad medarbejderen gør i forhold til maskinen, siger Peter Bruus. De seneste måneder har han blandt andet været tre gange på Ticanslagteriet i Nordjylland, og han har også besøgt Danish Crowns afdelinger i Ringsted og Blans. - Min opgave er at udvikle en model, som kan vurdere teknologiparatheden i en afdeling ved fx at kigge på, hvordan ledelsesstrukturen er, hvordan de planlægger produktionen, hvordan de inddrager medarbejderne på gulvet, og hvilken motivation medarbejderne har.

Indsatsen i krydsfeltet mellem mennesker og maskiner foregår i det konkrete projekt i en noget usædvanlig konstruktion. Han samarbejder med en økonom, en ingeniør og to studerende fra litteraturvidenskab og historie. Teknologisk Instituts intention har været at sætte nye fagligheder sammen for at få andre vinkler på emnet. For Peter Bruus har den atypiske gruppesammensætning været en god anledning til at sammenligne kompetencer. Det er særligt vigtigt for ham og studiekammeraterne på niende semester, fordi de som nogle af de første skal ud og forklare fremtidige arbejdsgivere, hvad teknoantropologer egentlig kan. - Ingeniører vil typisk fokusere på, at noget enten virker eller ikke virker, og jurister er også meget specifikke, når de sidder med en patentansøgning. For os som teknoantropologer handler det mere om at kunne tilpasse sig forskellige arbejdsmiljøer og formidle komplekse problemstillinger på en måde, som samler forskellige interesser. Vi får stærke analyseredskaber, og vi har øje for det etiske perspektiv, så vi vil fx kunne forudsige problemer med at få gennemtrumfet forandringer i en organisation. Og vi kan stille spørgsmålstegn ved, om der bliver truffet de rigtige valg, selv om det ser godt ud fra en teknisk vinkel, siger Peter Bruus. Netop den evne regner han med at kunne gøre brug af i en hel masse sammenhænge. Han nævner i flæng en stribe kendte tilfælde, hvor der måske burde have været en teknoantropolog inde over lidt før: - Det, der fanger mig lige nu, er at teste teknologiparathed i bred forstand. Og undersøge om folk er klar til at omstille sig til bestemt ny teknologi. Det kan man gøre overalt. Hver gang der er en historie om et it-system et sted i Danmark, som ikke fungerer, så handler det dybest set ofte om teknologiparathed hos brugerne. Det er der, det fejler, uanset om det så er rejsekortet eller patientjournaler eller tinglysningssystem eller NemID, opremser Peter Bruus fortrøstningsfuldt.

TEMA ROBOT-te kn olo g i TEM A : ROB OT-tekn

A AU MATC HM AK E R

Nanna Skovrup

ERLING HENNINGSEN

- KONTORCHEF, Regional Udvikling v/Region Nordjylland AFD. FOR uddannelse, kultur og turisme

- DIREKTØR, JUDEX A/S

HENRIK WADMANN

HENRIK KOLDING

- PROJEKTLEDER, HUB NORTH

- PRODUKTionSCHEF, SPACECOM

TEM A : ROB OT-tekn olo g i

A AU MATC HM AK E R

Ar b e j d s g i v e r e

s pæ nd t e p å e ff e k t a F b e g r æ n s nin g e r

Af M e t t e Kir s t in e Goddi k s e n Det største samlede antal ansøgere til Aalborg Universitets uddannelser nogensinde og et rekordstort optag af nye civilingeniørstuderende har været et par af overskrifterne op til studiestarten i september. Alligevel er lidt færre studerende begyndt på AAU i år end i fjor, efter at der over hele landet er sat loft over optaget på en række uddannelser med høj ledighed blandt færdig- og nyuddannede. Den såkaldte dimensioneringsplan prøver sammen med kampagner at spore de unges uddannelsesvalg i retning af områder, hvor der bliver brug for dem. Hvad mener arbejdsgiverne om tiltagene og resultatet? - Det er virkelig positivt, at flere unge søger ind, hvor der mangler arbejdskraft. Vi lever i en faktabaseret verden, og ingeniører kommer med en viden, der giver penge i kassen hos virksomhederne, og som fører til vækst i samfundet. Jeg repræsenterer vindenergiindustrien, og her er det utroligt vigtigt, vi får dygtige, flittige ingeniører ind, hvis vi fortsat skal være et foregangsland. Ikke mindst er det positivt, at små og mellemstore virksomheder i yderområderne nu får lettere ved at skaffe sig kvalificeret arbejdskraft, siger Henrik Wadmann, der er projektleder for det nordjyske erhvervsnetværk inden for vindenergi, Hub North. På Aalborg-virksomheden Judex A/S, der laver IT-løsninger til sundhedsvæsenet, ansætter de næsten udelukkende ingeniører med programmeringskompetencer og gerne en sundhedsfaglig baggrund. Her har direktør Erling Henningsen især gennem de seneste par år oplevet, at det er svært at finde de rigtige medarbejdere. - Det er sværere nu end for et par år siden at finde kvalificeret arbejdskraft, så det passer os helt fint, at der nu uddannes flere. Men det er et stort skib, der skal vendes, og jeg tror, der skal mere til end dimensioneringsplanen, hvis vi skal uddanne nok danske ingeniører til fremtiden. Det handler også om at sælge uddannelserne bedre og arbejde med en holdningsændring hos de unge allerede før gymnasiet. Problemet kan ikke alene løses på universiteterne. Det er jo svært at flytte studerende fra humaniora til de teknisk-naturvidenskabelige fag – både i forhold til interesse, evner og fag i gymnasiet, siger han.

Mangel inden for specialer Optimismen er mere behersket i Hobro, hvor satellitteknologivirksomheden SpaceCom kunne ansætte flere ingeniører her og nu, hvis der fandtes flere med speciale i mikrobølgeelektronik. Manglen gør, at virksomheden ikke kan sætte alle de ønskede projekter i gang, som ellers skulle sikre fremtidig vækst i virksomheden.

Produktionschef Henrik Kolding mener ikke, det højere optag af ingeniørstuderende nødvendigvis vil gøre en forskel for SpaceCom. - Problemet for os er, at for få specialiserer sig inden for vores område. Jeg tror, mange tænker, det er for smalt, og jobchancerne er større inden for andre områder, fordi der ikke produceres mobiltelefoner i Danmark. Vi har netop fået en medarbejder fra Kina, som har læst på AAU, men ellers er der tilsyneladende ingen. Jeg håber, at studievejlederne i højere grad vil opfordre de nye studerende til at gå denne her vej – der er bestemt arbejde at få. Regional Udvikling i Region Nordjylland dækker forskellige områder, der går lige fra jordforurening til erhvervsudvikling, trafik, uddannelse og turisme. Her rekrutteres der ansatte med både humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig baggrund til fire afdelinger, der i alt beskæftiger 65 medarbejdere. Også her er bunken af ansøgninger til ingeniørstillinger eller geologer med speciale inden for jordforurening og råstofindvinding lavere, end den er til stillinger inden for Regional Udviklings andre områder. - Men det behøver ikke nødvendigvis at have noget at gøre med den overordnede mangel på ingeniører. Det kan også handle om, at for få har specialiseret sig inden for området – eller at manglen på ingeniører gør, at lønningerne hos det offentlige ikke trækker lige så meget som i det private. I nogle tilfælde som med dimensioneringsplanen kan det sikkert være godt nok at kigge på udbud og efterspørgsel i et samfundsøkonomisk perspektiv. Men samtidig tror jeg også, der af sig selv er sket en holdningsændring i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, så der er en større tendens til at se en sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelsesmuligheder. Noget, der også gælder i forhold til erhvervsuddannelserne, siger Nanna Skovrup, der er kontorchef i den afdeling af Regional Udvikling ved Region Nordjylland, der beskæftiger sig med uddannelse, kultur og turisme. Kontorchefen frygter ikke, at dimensioneringsplanen giver hende færre kvalificerede ansøgere at vælge imellem inden for de samfundsvidenskabelige og humanistiske kandidater. - Jeg ser det ikke som noget, der giver problemer med at rekruttere. Vi ansætter primært medarbejdere, der er generalister, og som har en erhvervsmæssig erfaring, der gør dem kvalificerede til at løse opgaverne, siger kontorchefen.

TEM A : ROBOT-te TEMA ROB OT-tekn kn olo g i

A AU MATC HM AK E R

TEM A : ROB OT-tekn olo g i

A AU MATC HM AK E R

Q&A m e d d e k a n R a s m u s An t of t

Rasmus Antoft begyndte den 1. august som ny dekan for DeT Samfundsvidenskabelige Institut. Hvordan ser han på fremtiden for vidensamarbejde, og hvad kan virksomheder samarbejde med fakultetet om i dag?

Hvornår er de samfundsvidenskabelige institutter relevante at samarbejde med for virksomheder? Det er oplagt for virksomheder at etablere samarbejder med de samfundsvidenskabelige institutter, da vi både forsknings- og uddannelsesmæssigt kan bidrage til skabelse af vækst og innovation. De mest oplagte samarbejdsområder er med de erhvervsøkonomiske fagområder såsom organisation og strategi, økonomistyring, internationalisering, innovation, forretningsmodeller m.m. Dvs. discipliner, som alle virksomheder – små som store – arbejder med i den daglige praksis, og som har betydning for deres virke. Men også samarbejde med en lang række andre samfundsvidenskabelige fagområder indenfor læring, IT og digitalisering, jura, personaleledelse og –udvikling, arbejdsmiljø osv. kan bidrage positivt til udvikling af det regionale erhvervsliv

Oplever du, at de samfundsvidenskabelige institutter har særlige udfordringer med at få samarbejde med omverdenen, f.eks. inden for praktiksamarbejde eller ErhvervsPhD? De samfundsvidenskabelige institutter er gode til at samarbejde med omverdenen. Men dermed ikke sagt, at det ikke kan blive bedre. Der findes forskellige muligheder for at øge samarbejdet, f.eks. matchmakerordningen her på AAU og Innovationsfondens Innoboosters. Sådanne ordninger mener jeg, vi på SAMF skal blive bedre til at udnytte i forhold til at skabe kontakter og samarbejder med offentlige institutioner og private virksomheder.

En særlig regional udfordring er, at regionen har mange SMV’er, der typisk ikke er særligt forskningstunge og har svært ved både at se nytten af og finde ressourcerne til erhvervsPhD-projekter. Selvfølgelig er der undtagelser fra det generelle billede, og i takt med, at vidensbehovet øges i virksomhederne, kan vi forvente, at interessen for egentlig forskningssamarbejde – f.eks. via erhvervsPhD-ordningen – også øges fra SMV’ernes side. Hvordan ser du fremtiden for samarbejde med omverdenen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet? Jeg forventer, at forskningssamarbejdet udbygges yderligere i fremtiden, både med private virksomheder, kommuner og andre offentlige myndigheder. Dette vil i høj grad være til gavn for både forskningsambitionerne på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og for udviklingen af de virksomheder og organisationer, der samarbejdes med. Derudover vil efter- videreuddannelse fortsat være helt afgørende og præge samarbejdet med omverdenen fremover. Overalt i verden spiller universiteterne en voksende rolle for den økonomiske udvikling i takt med, at vidensbehovet øges og både viden og produktion globaliseres, og det er vigtigt for os at bidrage til denne vidensudvikling i samarbejde med omverdenen

TEMA ROBOT-te kn olo g i TEM A : ROB OT-tekn

Foreløbigt planlagte aktiviteter: Foredrag 22. september – EU’s baggrund og historie 6. oktober – Hvordan virker EU’s institutioner og processer 20. oktober – Danmark og EU 3. november Nordjylland og EU Seminarer November 2015 – Hvordan bliver man hørt i EU? Maj 2016 – Hvordan påvirker EU dansk (national) politik? Januar 2017 – Den danske velfærdsstat og EU

A AU MATC HM AK E R

TEM A : ROB OT-tekn olo g i

A AU MATC HM AK E R

AAU h j æ l p e r

nordjys k erh vervs li v m e d at find e v e j i EU af anette marcher

EU-Kommissionen har tildelt Aalborg Universitet et såkaldt Jean Monnet Center of Excellence. Med start i september skal centret de næste tre år drive forskning og oplysning om den europæiske union – blandt andet med et erhvervsrettet seminar om, hvordan man får sit budskab hørt i Bruxelles.

Aalborg Universitet åbner døren til EU for nordjysk erhvervsliv, når universitetet her i efteråret lancerer sit nye informations- og forskningsprojekt, Jean Monnet Center of Excellence. Centret, som reelt er en ekstraordinær bevilling fra EU-Kommissionen, skal i en treårig periode drive oplysning og forskning om det europæiske fællesskab, og en af centrets aktiviteter bliver en række halvdags seminarer, hvor virksomheder og erhvervsledere bl.a. kan høre, hvordan de får deres budskab igennem i Bruxelles. - EU er jo en kolossal institution, som kan virke komplet overskuelig for en nordjysk virksomhedsleder. Men det er altså muligt at få sit budskab hørt i Bruxelles – kald det lobbying, om du vil – hvis man ved, hvordan man skal gøre. Og det er det, vi gerne vil hjælpe nordjysk erhvervsliv med at finde ud af. Vi vil anvise konkrete veje og metoder, som kan føre ind i systemet, siger professor Søren Dosenrode, der til daglig er tilknyttet Institut for Kultur og Globale Studier, og som står i spidsen for Jean Monnet Centret. Det første seminar, der finder sted i november, har netop overskriften ’Hvordan bliver man hørt i Bruxelles?’. Her vil tidligere EU-kommissær Poul Nielson fortælle, hvad der får en EU-kommissær til at åbne sin dør for en nordjyde, mens to tidligere MEP’er, Hanne Dahl og Niels Busk, skitserer, hvordan man får et medlem af Europa-Parlamentet til at sætte tid af i en presset mødekalender.

- Vi har fra dele af vores medlemmer hørt røster om, at de ser EU som en meget stor kolos, som det er svært at trænge igennem til. Et seminar af denne slags kan både give brugbar viden og være med til at afmystificere EU-systemet. Så vi bakker 100 procent op om initiativet og vil gerne motivere vores medlemmer til at deltage, siger formanden for Erhverv Norddanmark, erhvervsmægler Steen Royberg. Blandt centrets andre planlagte aktiviteter er en offentlig foredragsrække om, hvad EU egentlig er for en størrelse, og hvordan unionen har indflydelse på det danske samfund. Der er foreløbig planlagt fire foredrag i perioden 22. september til 3. november. - Formålet med foredragene er at styrke vores fælles viden om EU, så vi både kommer til at kende en meget vigtig politisk ramme bedre og bliver bedre klædt på til at bruge EU aktivt. Vi vil informere, men vi vil bestemt også lægge op til en debat. Og man behøver ikke at medbringe forkundskaber om EU til foredragene. Alle er velkomne, siger Søren Dosenrode.

Derudover deltager direktøren for NordDanmarks EU-kontor, Benjamin Holt, med oplysninger om, hvordan hans organisation kan hjælpe med at finde vej gennem det labyrintiske EU-system. NordDanmarks EU-kontor har eksisteret siden 1990 og er stiftet som en forening af de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland med det formål at være lobby-, netværks- og projektkontor for medlemmerne og nordjysk erhvervsliv. Nordjyllands erhvervsorganisation, Erhverv Norddanmark, tager positivt imod initiativet.

Steen Royberg - erhvervsmægler, erhverv norddanmark

Arrangementer Oktober 2015 - januar 2016

DSE Messe, Aalborg

DSE organiserer hvert efterår en messe i Gigantium, der strækker sig over to dage. I 2014 lagde mere end 3.000 studerende vejen forbi messen, hvilket gør DSE Messe Aalborg til Jyllands største ingeniørmesse. Messen giver en unik mulighed for at snakke med ingeniørstuderende og nyuddannede ingeniører, og på den måde informere dem om jeres virksomhed. Der er desuden god mulighed for at tiltrække dygtige og kompetente studerende til at deltage i projekter i samarbejde med jeres virksomhed. Dato: 7. - 8. oktober 2015 Sted: Gigantium, Aalborg Program og tilmelding: http://produkter.studerende.dk Pris: Prisen for en messestand starter fra kr. 20.000 + moms.

Virksomhedsbriefing: Sidste nye forskning i overflader og materialer

Bliv opdateret på den nyeste virksomhedsrelevante forskning i overflader og materialer. Måske sidder forskerne med netop den viden, din virksomhed kan bruge til det næste produkt, optimering

af materialevalg eller produktionsproces? Aalborg Universitet inviterer sammen med DI Aalborg, Væksthus Nordjylland og NordDanmarks EU kontor til en formiddags-update om overflader og materialer. Dato: 24. november 2015, kl. 9-12 Pris: Gratis

Erhvervsforsker

Er du i en virksomhed og har ideen til et forskningsprojekt, som kan skabe kommerciel værdi for virksomheden, kan du søge midler hos Innovationsfonden til erhvervsrettede ph.d. eller postdocforløb. I begge forløb ansættes kandidaten i en privat virksomhed og indskrives på eller arbejder sammen med en offentlig forskningsinstitution. Kandidaten arbejder på det samme forskningsprojekt begge steder. Ansøgningsfrist: 11. januar 2016, kl. 12.00 Yderligere info: www.innovationsfonden.dk