AAU Matchmaker nr 3, 2018 by AAU Innovation

NR. 3 - 2018

TEMA

• DIGITALISERING • ONBOARDING

FREMTIDENS TV HAR S I T U AT I O N S F O R N E M M E L S E

DEMENTE LIVER OP I INTERAKTION MED MENNESKELIGNENDE ROBOTTER

TEM A : DI GI TALI SE RI N G • O NB OA R D ING

A AU MATC HM AK E R

INDHOLD NY FORSKNING SKRIVER HISTORIEN OM ”DEN RÅDNE BANAN” OM 4 AALBORG UNIVERSITET KLAR MED DIGITALT BOOST TIL DANSKE VIRKSOMHEDER 6

KOM MED DIN HISTORIE Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

DIGITALT MODENHEDSTJEK SKABER RETNING FOR FREMTIDEN 8 VIRTUEL VERDEN SKAL TRÆNE BØRN I MATEMATIK 10

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

Mail indhold eller spørgsmål til: Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk

Deadline for materiale til næste udgivelse er den 26. oktober 2018. Redaktør Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk

Faste journalister Nelly Sander / nsa@adm.aau.dk Hiva Ahmadi / hiah@adm.aau.dk Susanne H. Knudsen / shk@hum.aau.dk Thomas Møller Christensen / thmc@adm.aau.dk Sanne Holm Nielsen / shn@adm.aau.dk Mona Bjørn / mob@adm.aau.dk Fotos Aalborg Universitet Abonnementskontakt match@aau.dk

FREMTIDENS TV HAR SITUATIONSFORNEMMELSE 12 UNIKT LABORATORIUM I AALBORG SKAL VÆRE GLOBALT FORSKNINGSMEKKA 14

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os.

Layout & Grafik Designwerke / ann@designwerke.dk

DEMENTE LIVER OP I INTERAKTION MED MENNESKELIGNENDE ROBOTTER 16 BREAKING NEWS: AAU ER DANMARKS STØRSTE IT-UNIVERSITET 18

SÅDAN UDVIKLER DU DIN FREMTIDIGE MEDARBEJDER 20 ONBOARDING AF MEDARBEJDERE, SOM KAN NOGET ANDET END DIG 22 SELVFØLGELIG SKAL NYUDDANNEDE GUIDES 24 DEN SKÆVE PROFIL RAMMER HELT RENT 26 ARRANGEMENTER 28

TEM A : DI GI TALI SE RI N G • O NB OA R D ING

A AU MATC HM AK E R

DIGI TAL ISERINGEN ER OVER OS Digitaliseringen kommer nærmest væltende ind over os fra alle sider og i alle tænkelige former. I vores husholdning, arbejdsliv, socialt samvær, undervisning, produktion, ældrepleje... Jeg kunne blive ved. Og griber vi digitaliseringen rigtigt an, dvs. med respekt for alt, hvad den rummer af faresignaler, dilemmaer og ikke mindst gyldne muligheder, kan den bringe os rigtig langt. Både privat og i erhvervslivet. Regeringen har nedfældet et mål om, at Danmark skal være digital frontløber. I Strategi for Danmarks digitale vækst, som blev offentliggjort i januar 2018, hedder det, at ”Regeringen ønsker at udnytte de digitale muligheder og skabe mere velstand til danskerne.” Det har vi på AAU arbejdet med længe. Det er vores fornemste opgave at skabe viden for verden – også på det digitale område. Vi har nogle af Danmarks fremmeste forskere, der arbejder inden for bl.a. big data, IoT, kunstig intelligens, human computer interaction og cybersikkerhed... Flere af disse teknologier er også i spil eksempelvis i vores arkitektur- og designmiljøer, ligesom vi har stærke kompetencer inden for teknoantropologi og planlægning. Alt sammen noget, der er med til at sikre en hensigtsmæssig implementering og brug af de digitale teknologier.

adgang til kompetencer. Det har ført til oprettelsen af AAU Digital Hub Denmark, som du kan læse mere om i denne udgave af AAU Matchmaker, der også rummer en række interessante artikler om, hvordan AAUforskere i samarbejde med progressive virksomheder som DMS Novo Nordisk, EduLab og B&O skaber digital viden for verden. AAU Matchmaker stiller desuden skarpt på emnet onboarding. Hvordan får man som virksomhed/organisation på bedst mulig vis integreret højtuddannede medarbejdere til gavn og glæde for både kandidat og arbejdsplads? Det giver bl.a. STORM Advokatfirma, Dataproces, IDesigns og Norriq deres bud på. God læselyst! HENRIK PEDERSEN, DEKAN PÅ DET TEKNISKE FAKULTET FOR IT OG DESIGN

Med vores lange tradition om at være det universitet, der er bedst til at samarbejde, var det også helt naturligt for os at gribe bolden i forhold til et mål i vækststrategien om, at danske virksomheder skal have lettere

OM AAU INNOVATION AAU Innovation tilbyder virksomheder og offentlige institutioner en let indgang til de mange kompetencer, som universitetets studerende og forskere besidder. Vi rådgiver om AAUs samarbejdsmuligheder og er behjælpelige med at skabe kontakt til de rette fagmiljøer. AAU Matchmaker, der formidler nyheder og cases om vidensamarbejde med AAU, udgives af AAU Innovation. Læs mere om samarbejdsmulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: AAU Innnovation, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst mail: match@aau.dk web: match.aau.dk

Med støtte fra:

DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond

Vi investerer i din fremtid

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

TEM A : DI GI TALI SE RI N G • O NB OA R D ING

A AU MATC HM AK E R

FAKTA Ph.d.-stipendiat Rolf Lyneborg Lund og Aalborg Universitet vil nu søge patent på den nye software til mikroanalyse af persondata over samtlige danske statsborgere.

TEM A : DI GI TALI SE RI N G • O NB OA R D ING

A AU MATC HM AK E R

TEMA

DIGITALISERING

NY FORSKNING SKRIVER HISTORIEN OM

”DEN RÅDNE BANAN” OM AF SUSANNE CLEMENT JUSTESEN AAU-FORSKER ROLF LYNEBORG LUND HAR UDVIKLET SOFTWARE TIL DIGITAL ANALYSE AF SOCIALE FORHOLD. ANALYSEN VISER, AT LANDETS RIGESTE OGSÅ BOSÆTTER SIG I UDKANTSDANMARK.

”Den rådne banan” bliver ofte brugt som et billede på, hvordan Danmark er delt op, når det gælder indkomst, uddannelse, arbejdsløshed, helbred, kriminalitet osv. Ny digital forskning i sociale fællesskaber og bosætning fra Aalborg Universitet viser imidlertid, at landets rigeste også bosætter sig i udkantsdanmark. Det er et nyt softwareprogram, der nu gør det muligt at separere digitale data om sociale forhold på et detaljeringsniveau, som ikke tidligere har været muligt.

DANMARKSKORT SPLITTES I ATOMER - Programmet kan spalte Danmarkskortet i atomer og dernæst samle kortet igen ud fra sociale faktorer som fx indkomst og uddannelse. Efterfølgende foretager programmet en justering, der skal sikre, at kortet samles så korrekt som muligt, så områderne er sammenlignelige på tværs af landet. En af disse ”atomspaltninger” har bl.a. vist, at hustandsindkomsten ikke er så entydig, som det fremgår af flere kommunekort. Tværtimod viser analysen, at familier med hustandsindkomster på mere end 700.000 kr. også bosætter sig i udkantsdanmark, fortæller ph.d.-stipendiat Rolf Lyneborg Lund fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

gelse. I samme kommune, mindre end par kilometer væk, ligger nogle af Danmarks dyreste huse i hjertet af Hasseris, hvor tallene er helt modsatte. Men selv i Hasseris, hvis man opdeler området nok, kan man finde segmenter, der ligger under gennemsnittet for resten af kommunen.

ULTRA LOKAL VIDEN GØRES TILGÆNGELIG - Den nye viden er interessant i mange sammenhænge. I Region Nordjylland er det fx muligt at undersøge meget specifikke sundhedsproblemer i et lokalt perspektiv og udpege problemområder hurtigere og mere effektivt. Dermed bliver det muligt at iværksætte en indsats, før sundhedsproblemerne bliver for massive. Med det nye værktøj til digital analyse bliver ultra lokal viden tilgængelig for alle. Fordi programmet også er fleksibelt med hensyn til sammensætningen af områderne, kan man opnå viden om alt, hvad vi kan måle; sundhed, sygdom, indkomst, uddannelse, kriminalitet og andre kerneemner. Det er en viden, der oftest ikke findes lokalt, siger Rolf Lyneborg Lund.

EKSTREMER MØDES Ifølge Rolf Lyneborg Lund er Aalborg Kommune et godt eksempel på, hvor to ekstremer mødes. Dele af Aalborg Øst er blandt de fattigste områder i Danmark, kun overgået af små lokalområder på Lolland Falster og mindre dele af Sønderjylland. Der er høj grad af kriminalitet, dårlig arbejdsmarkedstilknytning og en særdeles høj grad af offentlig forsør-

ROLF LYNEBORG LUND - PH.D. STUDERENDE, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE, AALBORG UNIVERSITET

TEM A : DI GI TALI SE RI N G â&#x20AC;¢ O NB OA R D ING

TEMA

DIGITALISERING

A AU MATC HM AK E R

TEM A : DI GI TALI SE RI N G • O NB OA R D ING

A AU MATC HM AK E R

AALBORG UNIVERSITET KLAR MED

DIGITALT BOOST TIL DANSKE VIRKSOMHEDER AF NELLY SANDER

MED HUNDREDE PROCENT SKRÆDDERSYEDE FORLØB VIL AAU SIKRE DANSKE VIRKSOMHEDER EN TOPPLACERING I DET DIGITALE KAPLØB, HVOR BRÆNDSTOFFET ER FÆRDIGHEDER SOM IOT, KUNSTIG INTELLIGENS OG BIG DATA.

Aalborg Universitet (AAU) tilbyder danske virksomheder en digitaliseringsindsprøjtning. Helt i tråd med regeringens strategi for Danmarks digitale vækst har universitetet åbnet for en såkaldt digital hub, hvor virksomheder kan henvende sig for at få hjælp til at få fyret op under de digitale kedler med big data, Internet of Things, datasikkerhed og meget mere.

FOKUSERET DIGITALISERING Både nationalt og internationalt synes en analog fremtid efterhånden at være det rene selvmål for en virksomhed. På AAU møder man da også et stort behov fra virksomheder, der nægter at miste pusten i det digitale kapløb. – Digitaliseringen kommer væltende ind over os fra alle sider, og det reagerer de progressive virksomheder selvfølgelig på. Og med AAU’s lange tradition for virksomhedssamarbejde har det været naturligt for os at opbygge et tilbud om skræddersyede løsninger til virksomhederne, siger Henrik Pedersen, som er dekan for Det Tekniske Fakultet for IT og Design på AAU.

DIGITALE PRODUKTER OG KOMPETENCELØFT I den nye digitale hub kan virksomhederne dels få hjælp til udvikling af et specifikt produkt dels til at løfte medarbejderes digitale kompetencer. De digitale udfordringer og muligheder spænder bredt, og det er med at holde tungen lige i munden.

I alt forventer AAU at investere omkring 150 millioner på digitaliseringsområdet inden for de næste tre år.

ALLE RESSOURCER LIGE VED HÅNDEN En af de større virksomheder, som i forvejen samarbejder med AAU, er den globale virksomhed Nilfisk, som sidste år indgik et partnerskab med universitetet bl.a. for at kunne trække på dets forskning og kompetencer i sit udviklingsarbejde. – Aalborg Universitets ingeniøruddannelser er kåret til at være i den absolutte top i Europa. Universitetet har et meget stærkt internationalt netværk og repræsenterer samtidig en række anerkendte forskningsprofiler inden for blandt andet robotics, udtalte Lars Gjødsbøl, Executive Vice President hos Nilfisk i den forbindelse. Dekanen ser frem til at udvikle det gode samarbejde både med Nilfisk og andre fremtidsorienterede virksomheder i hele landet: – Vi har naturligvis en kæmpe ressourcebank bestående af vores højt profilerede forskere, som beskæftiger sig med det nyeste inden for den digitale verden med hver deres fagområder: Big data, Internet of Things, kunstig intelligens og så videre. De ligger inde med den allernyeste viden og de allernyeste værktøjer til udvikling af teknologien, og takket være vores forskningsbaserede undervisning har de samtidig stor erfaring i at formidle deres viden, så de kan sikre et gedigent kompetenceløft af virksomhedernes medarbejdere, siger han. FAKTA

– Det er så essentielt i den her proces at bevare overblikket og ikke bare investere til højre og venstre. Vi indgår derfor i et tæt samarbejde med virksomheden og udarbejder – med udgangspunkt i dens egne specifikke udfordringer – en fuldt tilpasset løsning. Vi benytter med andre ord den samme problemorienterede tilgang, som ligger til grund for alt vores arbejde på AAU. Og som vi for øvrigt har høstet stor international anerkendelse for, tilføjer Henrik Pedersen.

Interesserede virksomheder kan henvende sig til AAU Digital Hub Denmark: www.digitalhub.aau.dk Mail: tech@adm.aau.dk Telefon: +45 99 40 96 32

TEM A : DI GI TALI SE RI N G • O NB OA R D ING

A AU MATC HM AK E R

FAKTA AAU har udviklet en metode, der kan evaluere en virksomheds digitale modenhed og dernæst sætte retning for fremtidige indsatser. 360DMA-METODENS FEM TRIN: • Skab opmærksomhed om potentialet for industri 4.0 • Definér fokus og omfang for indsatsen • Indsamling og bearbejdning af data • Evaluering og valg af indsatser • Afrapportering og videre forløb

TEM A : DI GI TALI SE RI N G • O NB OA R D ING

A AU MATC HM AK E R

TEMA

DIGITALISERING

D I G I TALT M ODENHEDSTJEK SKABER RETNING F OR FREMTIDEN AF SANNE HOLM NIELSEN

HVOR PARAT ER DIN VIRKSOMHED TIL AT HOPPE OMBORD PÅ DEN RAKET, DER AF MANGE KALDES FOR DEN FJERDE INDUSTRIELLE REVOLUTION? EN ANALYSE AF EN VIRKSOMHEDS DIGITALE MODENHED KAN VÆRE STARTSKUDDET TIL EN UDVIKLING, DER BLIVER AFGØRENDE FOR, HVORDAN VIRKSOMHEDEN KLARER SIG I DET DIGITALE KAPLØB.

Forskere på AAU har udviklet en metode, der kan evaluere en virksomheds digitale modenhed og dernæst sætte retning for fremtidige indsatser. Metoden har allerede skabt stor værdi for en række virksomheder, hvor metoden er afprøvet.

sen kommer forskerne med konkrete anbefalinger til kommende digitale indsatser og en konkret fremgangsmåde til at nå målene.

VEJEN MOD INDUSTRI 4.0 SKRIDT FOR SKRIDT

En af de virksomheder, der har gennemgået et 360DMA-forløb med forskerne fra Aalborg Universitet, er DMS (Device, Manufacturing & Sourcing) i Novo Nordisk. Her har man oplevet et stort udbytte af samarbejdet.

I dag findes der en lang række modeller, der kan evaluere en virksomheds digitale modenhed, men de har alle det til fælles, at de ikke tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov, målsætning og branche. Derfor har forskere fra AAU udviklet en ny metode, der tager højde for de særlige karakteristika, den enkelte virksomhed har, og den konkrete situation, som virksomheden befinder sig i. Metoden hedder 360 Digital Maturity Assessment (360DMA), og den bygger på PBL-modellen (Problem Based Learning), der er en stor del af AAU’s DNA. – Vores metode er tænkt som et dialogværktøj, der kan kortlægge virksomheders digitale modenhed. Dernæst giver metoden virksomhederne en ide om, hvordan de enten kommer i gang med den digitale omstilling eller kommer videre fra det dødvande, de måske er havnet i, siger Charles Møller, der er professor på Institut for Materialer og Produktion. Netop dialog er et nøgleord i AAU-forskernes metode, som blandt andet indebærer tre-fire workshops med virksomheden, hvor den gennemgår en systematisk evaluering. Her indsamler forskerne data, som skaber grundlaget for at kunne stille en slags ”diagnose” af den digitale tilstand i virksomheden. På baggrund af diagno-

DMS I NOVO NORDISK FIK NYE INPUT TIL DIGITAL UDVIKLING

– Det har uden tvivl været en øjenåbner for os at få syn for sagen i forhold til, hvor vi har vores største styrker og svagheder, når det gælder digitalisering og industri 4.0. Nogle af de udfordringer, vi står overfor, kræver selvfølgelig større indsatser, som nu skal prioriteres, men vi har også fået synliggjort de lavthængende frugter, der kan bringe os nogle skridt op af digitaliseringstrappen, siger Mads Yding Lind, der er leder for Business Support i DMS, Novo Nordisk.

FAKTA BrainsBusiness Vil du skabe forretning med Industri 4.0? Den nordjyske IKT-klynge BrainsBusiness fungerer som bindeled – innovationshub – mellem IT-virksomheder, IT-forskere, Smart Production-forskere og produktionsvirksomheder for at understøtte og facilitere en vellykket digitalisering af små og mellemstore produktionsvirksomheder. Læs mere på www.brainsbusiness.dk

TEM A : DI GI TALI SE RI N G • O NB OA R D ING

A AU MATC HM AK E R

TEMA

DIGITALISERING

VIRTUEL VERDEN SKAL TRÆNE BØRN I MATEMATIK AF HIVA AHMADI FIRMAET BAG MATEMATIKFESSOR ER GÅET SAMMEN MED VIRTUAL REALITY-FORSKERE FRA AAU OM AT SKABE ET NYSKABENDE UNDERVISNINGSPROGRAM TIL BØRN. Mange børn og forældre kender alt til MatematikFessor, som er en online læringsportal skabt af firmaet EduLab, hvor skoleelever kan øve sig på matematik. Nu arbejder VR-forskere fra AAU sammen med EduLab på at skabe et Virtual Reality-univers, som børn kan træde ind i for at øve sig i matematik og samarbejde.

Efter en dialog om mulighederne startede EduLab og AAU et fælles forskningsprojekt, som skal undersøge VR-undervisning og udvikle et VR-univers med opgaver for børn. I 2018 fik de midler fra Innovationsfonden til at ansætte en fælles ph.d.-forsker, en såkaldt ErhvervsPhD, der både er ansat hos EduLab og indskrevet på AAU.

AAU’s forskere holder ofte foredrag eller får besøg af virksomheder, der vil vide mere om et bestemt emne. Også Edulab kontaktede i 2016 AAU’s MultiSensory Experience Lab i København for at få et foredrag om Virtual Reality og en rundvisning i laboratoriet med forskerne.

- VR befinder sig i en rivende udvikling, og det er svært at sige, hvordan virkeligheden ser ud om to eller tre år. I kraft af samarbejdet med AAU er vores produktudvikling funderet på den nyeste forskning inden for området, og hos EduLab giver det os en god følelse af at have fast grund under fødderne, mens vi tager de første spadestik, siger Boris Lohmann, Projektleder og Release Manager hos EduLab.

- Vi fortalte dem om, hvor teknologien er nået til, og hvordan fremtidsperspektiverne ser ud på VR-området. Vi fremviste også en masse demoer af vores projekter, og der blev de virkelig interesserede, fordi de kunne se, at de kunne bruge VR i deres egne produkter, siger AAU-lektor Rolf Nordahl.

TEM A : DI GI TALI SE RI N G • O NB OA R D ING

ERFARING MED VR ER EFTERTRAGTET Sammen med professor Stefania Serafin er Rolf Nordahl leder af AAU’s MultiSensory Experience Lab, der i mange år har forsket i Virtual Reality. AAU har tradition for virkelighedsnær undervisning, og nu hvor forskerne samarbejder med EduLab, sender de løbende deres studerende ud til EduLab og andre virksomheder for at lave studieprojekter med rod i virkeligheden. - VR var jo indtil for nylig noget, der mest fandtes i forskningsverdenen, så det er virkelig fedt for vores studerende at komme ud og opleve, at deres viden og kunnen er eftertragtet. Når det kommer til stykket, så er vores studerende nogle af de bedste i verden inden for VR, for de har arbejdet med det i årevis og har langt større viden og erfaring, end virksomhederne har, siger Rolf Nordahl. Det fælles projekt handler om at undersøge, hvordan man får børn til at samarbejde med hinanden, når den ene er inde i VRuniverset, og de andre er udenfor. Barnet skal forholde sig til en hel masse inde i VR og skal samtidig kommunikere oplevelsen til en, der ikke er inde i samme univers. - Udfordringen er at få børnene til løse en matematikopgave og samtidig opnå produktiv kommunikation mellem to børn, der befinder sig i hver sin verden. Det handler i virkeligheden om meget mere end matematik, siger Rolf Nordahl.

A AU MATC HM AK E R

om VR grundlæggende bygger på programmering og grafisk design ligesom traditionel animation og computerspil, så kræver det en helt særlig forståelse at kunne bruge værktøjet konstruktivt. - VR handler i høj grad om at snyde den menneskelige hjerne til at opleve forskellige ting, så det er en kompliceret disciplin, der kræver forskellige typer viden, der rækker langt ud over programmering. Man skal vide en masse om, hvordan mennesket opfatter og sanser verden og have lavet konkrete forsøg med oplevelsen af VR-universer og –applikationer, siger Rolf Nordahl.

ROLF NORDAHL - LEDER MULTISENSORY EXPERIENCE LAB, KØBENHAVN, AALBORG UNIVERSITET.

FAKTA

VR KRÆVER EN SÆRLIG FORSTÅELSE Virtual Reality (og Augmented Reality) er et felt, der er på tærsklen til at eksplodere på den kommercielle scene efter mange års modning i forskningsverdenen og som niche i spilindustrien. Men selv

AAU’s MultiSensory Experience Lab i København er verdensførende på VR og AR og har i mere end et årti forsket og undervist i området. Laboratoriet er ledet af Rolf Nordahl og Stefania Serafin.

TEM A : DI GI TALI SE RI N G • O NB OA R D ING

A AU MATC HM AK E R

FAKTA

TEMA

Erhvervsforsker Som virksomhed har I mulighed for at ansætte en erhvervsforsker, som kan bruges til at løse konkrete problemer i virksomheden, udvikle virksomheden, udvikle nye produkter og lignende. Gennem erhvervsforskeren får I samtidig styrket jeres relationer til eksisterende og nye samarbejdsparter i universitetsmiljøet. Læs mere på www.erhvervsphd.aau.dk

DIGITALISERING

FREMT I D ENS TV HAR S I TUAT IONSFORNEMMELSE AF HIVA AHMAD

SAMMEN MED BANG & OLUFSEN (B&O) UDVIKLER AAU-FORSKERE EN KUNSTIG INTELLIGENS, DER IKKE BLOT FORSTÅR DINE ORD, MEN OGSÅ FØLELSERNE BAG DEM OG DEN KONTEKST DE BLIVER SAGT I. TEKNOLOGIEN SKAL BRUGES I FREMTIDENS SMART-TV.

TEM A : DI GI TALI SE RI N G • O NB OA R D ING

På AAU’s Institut for Elektroniske Systemer arbejder forskerne sammen med B&O om at skabe en kunstig intelligens (AI) med situationsfornemmelse, der skal gøre den i stand til at forstå brugerens behov bedre, end man kan i dag. Samarbejdet opstod i 2012, fordi B&O-medarbejdere havde hørt om professor Zheng-Hua Tan’s forskning i kunstig intelligens på AAU. De havde tidligere samarbejdet med AAU og vidste, at forskerne er åbne for samarbejde med erhvervslivet. – Jeg blev inviteret ud til B&O for at fortælle mere om vores forskning og om fremtidsperspektiverne i AI. Efterfølgende havde vi en god dialog om anvendelsesmulighederne i forhold til B&O’s konkrete udfordringer, siger professor Zheng-Hua Tan. Med støtte fra Innovationsfonden har B&O successivt ansat to erhvervsPhDforskere, der samtidig har været indskrevet på AAU, til at udvikle og optimere en kunstig intelligens, der tager bedre højde for verden omkring sig. Ved hjælp af kamera og mikrofon skal fx et B&O smart-TV kunne genkende mennesker, situationer, stemninger og følelser for bedre at kunne foreslå indhold, som brugeren gerne vil se.

MACHINE LEARNING – HVORDAN MASKINER LÆRER AF ERFARING

A AU MATC HM AK E R

ET FRUGTBART SAMARBEJDE Bang & Olufsen har længe haft et tæt partnerskab med AAU, både i form af konkrete samarbejdsprojekter såsom smart-TV-projektet, deltidsansættelser, studieprojekter og den årlige fælles Bang & Olufsen Innovation Camp siden 2012.

– Samarbejdet med AAU giver os mulighed for at holde os ajour med state of the art inden for AI, samtidig med at vi kan undersøge nye måder at forbedre brugeroplevelsen med vores fremtidige produkter, siger forskningsspecialist Sven Shepstone. AAU har lang tradition for problembaseret læring, hvor de studerende arbejder med problemstillinger fra det virkelige liv. Grupper af kandidatstuderende besøger løbende B&O og andre virksomheder for at prøve kræfter med deres udfordringer, og mange af dem bliver senere ansat i virksomhederne. – Både forskerne og vores studerende på AAU brænder for at arbejde på reelle udfordringer, som optager erhvervslivet. Samarbejdet med B&O er et oplagt eksempel, der både stimulerer vores forskning og samtidig har et impact uden for den akademiske verden, siger professor Zheng-Hua Tan. BEDRE ANBEFALINGER TIL BRUGEREN

Et menneske kan på få sekunder se sig omkring og afkode sine omgivelser – hvem der sidder og ser fjernsyn, og hvem der sidder i samme rum og laver noget andet, men det er ikke nemt at beskrive præcis, hvordan vi gør det, og det gør det svært for forskerne at lære en computer at gøre det samme. – Problemet er, at hvis vi ikke kan definere klare regler for, hvordan man fx ser forskel på to personer, så kan man ikke programmere en instruks, som en computer kan følge, siger forskningsspecialist Sven Shepstone fra B&O. Heldigvis har den seneste udvikling i machine learning gjort computere meget bedre til at lære af eksempler. Processen fungerer ved at give en computer hundreder eller endog millioner af eksempler på fx billeder af forskellige personer. Computeren anvender derefter en egnet algoritme til automatisk at opbygge en model, der er i stand til at skelne mellem personer. – Vil vi eksempelvis lave en machine learning-model, der kan afgøre om folk er begejstrede eller keder sig ud fra stemmen, så giver vi computeren en hel masse lydklip af begejstrede mennesker og derefter et tilsvarende antal lydklip af folk, der keder sig. Ved hjælp af en særlig algoritme øver computeren sig på disse eksempler og kan derefter afgøre om et nyt lydklip stammer fra en begejstret person, eller en der keder sig, siger erhvervsPhD-studerende Miklas Strøm Kristoffersen fra B&O og AAU.

Anbefalingssystemer er et område, der hele tiden forskes i af en lang række virksomheder, men AAU’s og B&O’s projekt udgør alligevel et nybrud ved at inddrage information, som man ikke tidligere har udnyttet. Normalt anbefales film ved at bruge andre folks bedømmelser. For eksempel ved computeren måske, at Person A kan lide filmene Kingsman og Jagten, mens Person B kan lide Jagten og The Saint. Da A og B synes at have lignende smag i film, anbefaler computeren Kingsman til person B. Men måske har B slet ikke lyst til at se den film lige nu. Der kan være stor forskel på, hvad man har lyst til at se en fredag aften med vennerne og en søvnig søndag alene. Det problem løser fremtidens TV ved at analysere billede og lydoptagelser af Person B og forstå situationen og stemningen. Ved at lytte til de små variationer i stemmen eller analysere ansigtsudtrykket kan TV’et bedre forstå sin bruger og tage det med i overvejelserne om, hvilken film den skal anbefale. – Vi har udført en række komparative studier, og de har vist, at vores system er bedre til at anbefale film og TV end almindelige anbefalingssystemer. Det viser, at kunstig intelligens er en værdifuld ressource, der også er i stand til at forstå menneskers opførsel og omgivelser og danne sig et helhedsindtryk af, hvad der foregår i en given situation, siger professor Zheng-Hua Tan.

TEM A : DI GI TALI SE RI N G • O NB OA R D ING

FAKTA Som virksomhed har du mulighed for at leje AAU’s førsteklasses testog laboratoriefaciliteter, hvor laboratorieteknikere og forskere står klar til at hjælpe dig. Læs mere på https://bit.ly/2CfujiB

A AU MATC HM AK E R

TEM A : DI GI TALI SE RI N G • O NB OA R D ING

A AU MATC HM AK E R

TEMA

DIGITALISERING

UNIKT LABORATORIUM I AALBORG SKAL VÆRE

GLOBALT FORSKNINGSMEKKA A F H I VA A H M A D I

ET NYT ANTENNELABORATORIUM I AALBORG FLYTTER TEKNOLOGIENS GRÆNSER OG SKAL SIKRE, AT AAU’S ANTENNEFORSKERE BEHOLDER DERES GLOBALE FØRERPOSITION.

I begyndelsen af september åbnede det længe ventede antennelaboratorium på Selma Lagerlöfs Vej ved Aalborg Universitet (AAU). Laboratoriet er det første af sin art i verden og skal bruges af AAU’s Institut for Elektroniske Systemer, som i årtier har været verdensførende inden for antenneforskning. Det nye antennelaboratorium er det største af sin slags i verden og samtidig det første, som kan skubbe tag og væg til side. Dermed kombinerer det mulighederne ved et lukket antennelaboratorium og en udendørs målestation, forklarer Gert Frølund, som er professor og sektionsleder på antenneafdelingen ved AAU’s Institut for Elektroniske Systemer.

- Vi har ingen ide om hvad det nye lab skal bruges til i fremtiden, og det er netop pointen. Vi tager højde for, at fremtiden vil bringe en rivende udvikling, som er umulig at forudsige, og har bygget laboratoriet så fleksibelt og ambitiøst som muligt, så det er fremtidssikret, siger Gert Frølund. Laboratoriet indeholder en elevator og en måleplatform, som kan løfte og rotere store objekter som biler og satellitter på op til 3.500 kg inde i laboratoriet. Og ved at fjerne taget kan endnu større genstande såsom vindmøllevinger eller kampfly sænkes helt eller delvist ned i laboratoriet oppefra.

FREMTIDENS INNOVATIONSGENERATOR - Når det nye laboratorium åbner væggen og taget, kan det måle kæmpe objekter og signaler over enorme afstande uden jordrefleksion og andre påvirkninger, som udendørs målinger normalt er plaget af. I praksis simulerer laboratoriet et uendeligt stort rum, som er lukket og radiodødt, og det er aldrig set før, siger Gert Frølund.

25 ÅR MERE I FØRERTRØJEN I de seneste 25 år, hvor AAU har været verdensførende inden for antenneteknologi, blev de gamle laboratorier ombygget og opgraderet igen og igen i takt med at nye teknologier og muligheder åbnede sig. Og netop den erfaring er baggrund for det ambitiøse og fleksible design af det nye antennelab.

Antenneforskningen har i årtier været fokuseret på små antenner og mobiltelefoner, men den rolle kan virksomheder og AAU i stigende grad udfylde med de to standard antennemålerum, som den nye facilitet også indeholder, siger Gert Frølund. Derfor samarbejder antenneforskerne nu med flere forskellige brancher. - Til den mere eksperimenterende forskning, som er afgørende for AAU og for innovationen, så har vi brug for dette store, fleksible laboratorium. Fremtiden ligger ikke kun i små antenner, men i kommunikationsteknologi i din bil, dit tøj, din vaskemaskine og i alt, hvad man kan forestille sig. Også teknologi som vi ikke kan forudse eller forestille os i dag, siger Gert Frølund.

TEM A : DI GI TALI SE RI N G • O NB OA R D ING

A AU MATC HM AK E R

FAKTA Hvad er sociale robotter?: Sociale robotter dækker over et bredt og ofte udefineret spektrum af teknologi, hvor vi som mennesker føler, at robotten har evnen til at tænke en smule selv. Det gør, at vi indgår i en social relation med den enten ved at tale med den eller en anden person gennem robotten eller blot ved at være sidde sammen. Populære eksempler på sociale robotter er Nao eller sælen Paro.

DEMENTE LIVER OP

I INTERAKTION MED MENNESKELIGNENDE ROBOTTER AF SUSANNE H. KNUDSEN ET NYT FORSKNINGSPROJEKT VISER, AT MENNESKER MED SVÆR DEMENS HAR STOR GAVN AF KONTAKT TIL SOCIALE ROBOTTER. DET FÅR DEM TIL AT LIVE OP, OG DE BEGYNDER AT TALE OG BLIVE SOCIALT AKTIVE. MEN IFØLGE FORSKEREN BAG PROJEKTET ER DER ETISKE UDFORDRINGER FORBUNDET MED TEKNOLOGIEN. DER ER SÅLEDES RISIKO FOR, AT ROBOTTERNE KAN BLIVE BRUGT TIL AT PASSIVISERE BESVÆRLIGE DEMENTE BORGERE.

Jens Dinesen Strandbech har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling med fokus på sociale robotter. Han har i den forbindelse gennemført undersøgelser på et demensplejehjem i Nordjylland, hvor personer med svær demens har haft kontakt med den menneskelignende robot Telenoid. Denne robot kan i sig selv ingenting, men den fungerer som et medie til at kommunikere med. Og det viser gode resultater.

- Mennesker med demens går fra at være verbalt og socialt inaktive til at være verbalt aktive og socialt opsøgende. De går fra at tilbringe det meste af deres døgn alene til at gå ud i fællesområder og deltage i sociale aktiviteter, og de bliver socialt tilstedeværende og er selv opsøgende i deres sociale interaktion. De liver op – det er så smukt at se. Telenoiden hjælper også mennesker med demens til at tale, fordi de synes, at Telenoiden selv

TEM A : DI GI TALI SE RI N G • O NB OA R D ING

A AU MATC HM AK E R

TEMA

DIGITALISERING

FAKTA

Jens Dinesen Strandbechs ph.d.-afhandling hedder ”Humanoid Robots for Health and Welfare”. Den er blevet til i samarbejde mellem SOSU Nord og Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.

har problemer med sproget, og på den måde opstår en fin og givende vekselvirkning. Modsat andre sociale robotter som fx sælen Paro er Telenoid menneskelignende, og derfor er det naturligt at tale med ham og få et svar tilbage. Det er det ikke med Paro, og det gør en kæmpe forskel. Mange personer med demens motiveres til at tale om ting, der går dem på, om deres fortid eller blot om løst og fast. De reaktiverer herved et større ordforråd og bruger Telenoid til at handle på sociale behov, som de ellers ikke ville kunne overskue at gøre noget ved, fortæller Jens Dinesen Strandbech, som har gennemført sin ph.d. i et samarbejde mellem SOSU Nord og Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.

ETISKE UDFORDRINGER - NU OG I FREMTIDEN Men på trods af de gode resultater mener forskeren ikke, at sociale robotter som Telenoid er klar til at blive indført i sundhedssektoren. Der er store omkostninger forbundet med anskaffelsen og brugen af en robot, bl.a. fordi det kræver, at plejepersonale fungerer som mellemled. Samtidig er der teknologisk nogle udfordringer med stabilitet, som, Jens Dinesen Strandbech dog mener, kan være løst inden for en årrække. Men der er også nogle etiske udfordringer ved denne teknologi. - Skrækscenariet ved Telenoid er som ved megen anden sundhedsteknologi, at den bruges forkert, for meget eller for lidt. Det skyldes tit misforståelser, mistillid eller manglende uddannelse. Samtidig er der

med sociale robotter også en række etiske aspekter, der skal overvejes ganske nøje. Telenoid kan ikke noget som helst i sig selv, men i en ikke så fjern fremtid udvikles sociale robotter, som kan føre samtaler med eksempelvis demente borgere selv. Når det sker, og det kombineres med mistillid og forkert brug i sundhedssystemet, er det meget let at se uhensigtsmæssige og uetiske scenarier. Man kan nemt forestille sig, at borgere, der er plejekrævende og forstyrrende, bliver passiviserede ved hjælp af en social robot, som de så snakker med i stedet for et rigtigt menneske. Der er også en etisk udfordring i forhold til, om vi skal designe robotter, der er særligt velegnede til f.eks. at passivere udad reagerende borgere. Det kan på den ene side virke fornuftigt, hvis de tilsyneladende er rolige. Men er det ikke det samme, som f.eks. at låse dem inde – så vi slipper for at se på dem eller slipper for at arbejde med at forbedre deres tilstand?, spørger han. Den opfattelse deler man også på SOSU Nord, hvor bl.a. social- og sundhedshjælpere samt -assistenter uddannes. Her undervises der i dag i brugen af velfærdsteknologi. Samtidig har man oprettet et testog implementeringscenter for sundheds- og velfærdsteknologi, Future Lab, hvor der blandt andet forskes i brugen af sociale robotter. - Med Jens Strandbechs ph.d. skriver SOSU Nord sig ind i forskning, som adresserer de velfærdsorienterede brancheområder, og med ansættelsen af en ny erhvervsforsker på SOSU Nord løfter vi en vigtig opgave med at producere ny viden med et borgerrettet fokus. Det er meget vigtigt i forhold til brugen af sociale robotter i fremtiden, understreger Bent Fuglsbjerg, leder af SOSU Nord Future Lab.

TEM A : DI GI TALI SE RI N G • O NB OA R D ING

A AU MATC HM AK E R

DIREKTØRENS KLUMME

BREAKING NEWS:

AAU ER DANMARKS STØRSTE IT-UNIVERSITET AF DORTE STIGAARD, INNOVATIONSDIREKTØR, AAU MANGE VED DET, MEN ENDNU FLERE VED DET IKKE, DESVÆRRE. AAU ER RENT FAKTISK DANMARKS STØRSTE IT-UNIVERSITET MÅLT PÅ EN RÆKKE PARAMETRE.

AAU er helt i front, når det gælder digitale kompetencer. For eksempel har AAU det største optag på IT-uddannelser, hvor vi alene står for 25 procent af de danske universiteters samlede optag på IT-uddannelser. Nummer to og tre står ”kun” for hhv. 16,5 og 16 procent. Samtidig er vi det højest rankede universitet i Danmark inden for datalogi, uanset om der måles på det samlede antal publikationer eller antallet af publikationer, der ligger blandt de 10 procent mest citerede publikationer inden for forskningsområdet, ifølge det anerkendte Mathematics and Computer Science, Leiden Ranking 2017. Det er vi naturligvis frygtelig stolte af, ligesom vi også er meget stolte af, at førende danske digitale virksomheder er udsprunget af AAU, bl.a. Netcompany (+1700 medarbejdere), GomSpace (+200 medarbejdere) og Trifork (+500 medarbejdere). Der er bare lige den hage ved det, at det samtidig er Danmarks mest velbevarede hemmelighed! Men det gør vi noget ved nu, for vi har rigtig mange uddannelser og forskningsmæssige styrkepositioner, der kan bruges og videreudvikles sammen med vores omverden, når det handler om den digitalisering, vi som samfund står midti og som kun vil tage yderligere fart fremover. Den digitale omstilling er i fuld gang, og digitalisering er en aktuel politisk dagsorden inden for alle faglige områder. Her har AAU masser at byde på, idet vi er stærke på faglige discipliner som bl.a. big data, antenneteknologi, IoT, cyber-fysiske systemer og kunstig intelligens, der direkte og ambitiøst peger ind i regeringens nye strategi for Danmarks digitale vækst. Det er blandt andet baggrunden for, at vi netop har lanceret initiativet AAU Digital Hub Denmark, der gennem skræddersyede forløb skal hjælpe virksomheder med at nå i mål i deres digitale omstilling. Gennem sit aktive partnerskab i IKT-klyngen BrainsBusiness, har AAU desuden en stærk indgang til virksomheder i forhold til samarbejde omkring digitalisering. BrainsBusiness spiller en nøglerolle som brobygger og ikke mindst oversætter mellem forskning og erhverv - og mellem forskellige fagområder og brancher, hvilket er en af grundstenene i vellykket digitalisering af danske virksomheder og organisationer.

De danske virksomheder har ikke kun brug for specialister, der kan kode, de har mindst lige så meget brug for medarbejdere, som kan hjælpe med udvikling af ny teknologi, så den er målrettet brugerne. Samfundet har brug for mennesker, der forstår både de positive og negative implikationer af digitaliseringen. Når Danmark er blevet et internationalt digitaliseringsforbillede, skyldes det blandt andet, at vi uddanner mennesker med en bred vifte af kompetencer. Og netop på bredden har AAU noget helt særligt at byde på: Vi uddanner kandidater inden for såvel humaniora, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab, ingeniør- og naturvidenskab samt IT og design, og tit og ofte gennem tværfaglige uddannelser, hvor kompetencer fra forskellige områder kombineres for at sikre, at vores kandidater matcher efterspørgslen og udfordringerne i verden omkring os. Ved årtusindskiftet var jeg frontløber i Det Digitale Nordjylland – en satsning, der som en del af den daværende regerings strategi skulle skabe Danmarks første netværkssamfund, hvor alle var på net. Her eksperimenterede vi med noget dengang så eksotisk som netshopping, digitale læringsmodeller, elektroniske patientjournaler og meget andet, som for længst er blevet en integreret del af vores hverdag. Nordjylland blev dengang valgt som eksperimentarium, bl.a. fordi vi var visionære, fordi vi turde springe ud på dybt vand, og - ikke mindst - fordi vi var i stand til at etablere et stærkt, tværfagligt og tværsektorielt partnerskab, hvor AAU spillede en helt afgørende rolle. Som Danmarks største IT-universitet spiller vi os også i dag stærkt ind på digitaliserings banen. Vi har meget at byde på, og vi vil gerne bidrage til både at skabe ny viden sammen og samtidig sikre, at det nye også er nyttigt og bliver nyttiggjort. Du må i øvrigt gerne sige det til nogen. Det skal nemlig ikke længere være nogen hemmelighed! #SammenErViBedst

TEM A : DI GI TALI SE RI N G â&#x20AC;¢ O NB OA R D ING

A AU MATC HM AK E R

TEM A : DI GI TALI SE RI N G • O NB OA R D ING

TEMA ONBOARDING

FAKTA Sådan finder du en studentermedhjælper • Slå dit opslag op på www.jobbank.aau.dk. Det er gratis. • Læs mere om studentermedhjælp på match.aau.dk/samarbejdsmuligheder

A AU MATC HM AK E R

TEM A : DI GI TALI SE RI N G • O NB OA R D ING

A AU MATC HM AK E R

SÅDAN UDVIKLER DU DIN FREMTIDIGE MEDARBEJDER AF MONA BJØRN

”VORES NÆSTE TALENT” STÅR DER PÅ DØREN TIL ET PAR FORMIDDAGSTOMME KONTORER HOS STORM ADVOKATFIRMA. STILHEDEN VARER KUN TIL OM EFTERMIDDAGEN, HVOR 10-15 STUDENTERMEDHJÆLPERE FLERE GANGE OM UGEN MØDER IND I VIRKSOMHEDEN, DER TÆLLER OMKRING 45 FULDTIDSANSATTE. - Vi ønsker kompetente nyuddannede både til vores egen virksomhed og til branchen som helhed. Hos os er studentermedhjælpere ikke piccoliner. De får lov at øve den juridiske metode på rigtige opgaver og mærker, at sagsbehandling og økonomi fylder rigtig meget i det her job. Vi ser det som vores sociale ansvar at understøtte de studerendes personlige og faglige udviklingsrejse. Kort sagt vil vi gerne medvirke til, at de bliver bedst muligt forberedt til deres arbejdsliv, siger advokat og kontorchef Maria Porsborg, der har personaleansvar for de jurastuderende hos STORM.

katerne underviser på jurauddannelsen. Gevinsten ved AAU-netværket er blandt andet de muligheder, der åbner sig omkring samarbejde med studerende. Maria Porsborg anbefaler andre virksomheder at arbejde strategisk med tidlig rekruttering. En grundig oplæring letter samarbejdet på både kort og langt sigt, så det er vigtigt at investere tid og resurser i den enkelte studerende. Derudover gør samarbejdet med studerende også virksomheden klogere på, hvad der motiverer fremtidens medarbejdere.

Maria Porsborg leder og rekrutterer i sin rolle som kontorchef også virksomhedens advokatfuldmægtige. Ansættelsesprocessen for en studentermedhjælper hos STORM adskiller sig ikke væsentligt fra den for en ordinær ansættelse. Der bliver omhyggeligt spurgt ind til faglige kompetencer og ja, gode karakterer bliver bemærket. Men det er samspillet mellem faglighed og personlighed, der er afgørende, slår Maria Porsborg fast.

- Vi mærker på de unge, at arbejdet skal have mening og at de også vil noget andet med deres liv ud over arbejdet. Det skal vi som arbejdsplads kunne favne, også i fremtiden. Vi er udfordret af, at eksempelvis et advokatjob ikke er et 37 timers job. Men vi forsøger gennem øget fokus på fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdsdagen at gøre op med den gamle fordom, at den der har lys på kontoret sidst, er den bedste, siger Maria Porsborg.

- Den viden, jeg får om en stud.jur. gennem studiejobbet, bruger jeg, når jeg udvælger og rekrutterer kommende advokatfuldmægtige mellem de studerende. På den måde har jeg mulighed for at skabe kontinuitet og en god overgang for de studerende, der eventuelt sidenhen bliver ansat som fuldmægtige, uddyber Maria Porsborg. STORM Advokatfirma anser samarbejdet med de studerende som en vigtig investering og rekrutterer i høj grad med udgangspunkt i virksomhedens værdier. Internt bliver de studerende ofte omtalt som talentmassen og deres udvikling er sat i system. De har, ud over det løbende samarbejde med deres faglige leder, to årlige udviklingssamtaler med Maria Porsborg, hvor de følger op på både faglige og personlige udviklingspunkter.

TAG PULSEN PÅ FREMTIDENS MEDARBEJDERE STORM har fra grundlæggelsen i 2013 haft et strategisk samarbejde med AAU og er aktive i aftagerpaneler og fora, der afstemmer forventninger mellem uddannelsesinstitutionen og branchen. Flere af advo-

FAKTA 3 gode råd til at skabe langsigtet værdi af et studentersamarbejde • Forvent at de studerende behøver din hjælp til at omsætte deres teoretiske viden til værdi for virksomheden • Giv de studerende rigtige opgaver og øg deres ansvar i takt med faglig og personlig udvikling • Sæt udviklingsarbejdet i system f.eks. i form af en mentorordning og faste udviklingssamtaler med den studerende. Udviklingsmålene sætter I i fællesskab.

TEM A : DI GI TALI SE RI N G â&#x20AC;¢ O NB OA R D ING

TEMA ONBOARDING

A AU MATC HM AK E R

TEM A : DI GI TALI SE RI N G • O NB OA R D ING

A AU MATC HM AK E R

ONBOARDING AF MEDARBEJDERE, SOM KAN NOGET ANDET END DIG AF MONA FLADSTRAND, BUSINESSAALBORG

NÅR DU HAR BRUG FOR NYE KOMPETENCER I DIN VIRKSOMHED, BETALER DET SIG AT INVESTERE I EN GOD ONBOARDINGPROCES. DET ER NØGLEN TIL, AT DE NYE KOMPETENCER HURTIGT SKABER VÆRDI FOR DIN VIRKSOMHED. Ejer af Nørresundby-virksomheden IDesigns, Poul Dürke Christiansen, har udviklet en bæresele til at lette byrden ved løft af tunge flyttekasser. Ambitionen er at trænge ind på det europæiske marked, og det betyder, at han nu overvejer at ansætte nye profiler, som skal hjælpe med at tage næste skridt, og selvom de ikke er fundet endnu, har Poul Dürke Christiansen allerede overvejet, hvordan han vil tage imod de kommende medarbejdere. - Det er vigtigt, at der er en god dialog fra starten om rammer, opgaver, fokuspunkter og resultater. Og de samtaler skal du have løbende, for det ændrer sig over tid. Det er samtidig mit ansvar at skabe en kultur, hvor medarbejderne er snarrådige og løsningsorienterede. Hvis de fx peger på et problem, vil jeg derfor altid opfordre dem til også at pege på forslag til løsninger. På den måde tror jeg på, at de får mulighed for at blive en del af virksomheden og tage ansvar for udviklingen af den. Poul Dürke Christiansen har tidligere har haft et samarbejde med studerende fra teknoantropologi-uddannelsen, hvor de analyserede, hvordan flyttefolk benyttede bæreselen. Det har givet værdifulde indsigter, og derfor er Poul Dürke Christiansen heller ikke afvisende over for at tage imod studerende en anden gang. - Der er nye produkter undervejs, så jeg kan sagtens se, at studerende med forskellige uddannelser kan bidrage med indsigter, som virksomheden ellers ikke ville få.

NÅR NÆSTE SKRIDT KRÆVER NYE KOMPETENCER Poul Dürke Christiansen mener, at overvejelserne om en god onboardingproces starter allerede inden ansættelsen af medarbejderen finder sted. For ham er det afgørende at ansætte nogen, som har andre kvalifikationer, end han selv har. I dag er han både idéskaber, produktudvikler, sælger, administrativ medarbejder, markedsføringskonsulent og meget mere, men ambitionen om det europæiske marked stiller nye krav til en mere strømli-

net tilgang til både markedsføring, salg og administration. Derfor overvejer han, om tiden er moden til at udvide virksomheden med to nye profiler, og på baggrund af den gode oplevelse med samarbejdet med de studerende fra teknoantropologi-uddannelsen, er det meget muligt, at han ansætter to højtuddannede medarbejdere. - Jeg er kommet til et punkt med virksomheden, hvor jeg har brug for at fokusere på produktudvikling og uddelegere opgaver, hvis jeg tage næste skridt. Både jeg og min investor tror på produktet, og timingen er rigtig til at lave en ny organisationsstruktur og få nye kompetencer ind i virksomheden, fortæller han og understreger, at overvejelser om hvornår ansættelserne genererer værdi selvfølgelig er med i ligningen, men vurderingen er, at det er en fornuftig investering. I et afsluttende spørgsmål om, hvordan han vil skabe rammerne for, at det kan lade sig gøre, siger han: - Det handler helt sikkert om forventningsafstemning. Jeg har selv lært, at når man er ny medarbejder, er det en god idé at få talt tydeligt om succeskriterier, beføjelser og rammer. Poul Dürke Christiansen mener, at det giver en stor grad af frihed både for medarbejderen og ham selv, når der er klarhed over forventninger og ansvarsfordeling. FAKTA Onboarding ligesom IDesigns: • Tænk onboarding sammen med rekrutteringsprocessen • Vær åben over for nye kompetencer, hvis du gerne vil ind på et nyt marked • Lav en indledende forventningsafstemning med din nye medarbejder • Giv løbende og ofte feedback • Vis din nye medarbejder tillid og giv chancen for at tage ansvar

TEM A : DI GI TALI SE RI N G • O NB OA R D ING

A AU MATC HM AK E R

TEMA ONBOARDING

SELVFØLGELIG SKAL NYUDDANNEDE GUIDES AF MONA FLADSTRAND, BUSINESSAALBORG SOM ADM. DIREKTØR OG PARTNER I IT-VIRKSOMHEDEN DATAPROCES HAR MORTEN LINDBLAD GOD ERFARING MED AT ANSÆTTE NYUDDANNEDE. HANS ERFARING VISER, AT DET ER VIRKSOMHEDERNE, SOM BÆRER ANSVARET FOR AT SKABE DEN RETTE BALANCE I OPGAVERNES SAMMENSÆTNING, SÅ DEN NYUDDANNEDE BÅDE OPLEVER TRYGHED OG STABILITET OG SAMTIDIG FÅR RUM TIL AT VÆRE KREATIV MED NY VIDEN OG UDFORDRE STATUS QUO.

VELUDDANNET, MEN SELVFØLGELIG UERFAREN Morten Lindblad fortæller om sit eget første job; en tid han kendetegner som frustrerende. Han peger på, at arbejdspladsen ikke tog højde for, at han var uerfaren; de havde udelukkende fokus på, at han var veluddannet. - Jeg blev simpelthen ikke guidet, og der var ikke tydelige rammer for mine opgaver, og det har man selvfølgelig brug for som nyuddannet. Morten Lindblad dvæler ved ordet ’guidet’ og forklarer om den helt naturlige usikkerhed, man oplever som ny, og om nødvendigheden af tydelige rammer og struktur. - At være nyuddannet er en blanding af at være meget kompetent og nytænkende og at være ung og skulle støttes og guides.

AT SKABE ET GODT MILJØ SOM NYUDDANNEDE KAN VOKSE I Der er sket meget i Morten Lindblads karriere siden de første ’uguidede’ skridt. Han har flere år bag sig som økonomikonsulent, og i 2012 blev han partner og direktør i it-virksomheden Dataproces, som i dag har 50 ansatte. Virksomheden er en tværfaglig vidensvirksomhed, der understøtter og forstærker brugen af data i de danske kommuner og den offentlige sektor i øvrigt. Og det går godt, som det lyder på jysk. I dag ansætter Morten Lindblad selv med stor glæde nyuddannede, og de har opbygget en kultur omkring det i organisationen, hvor de nyder at se nyuddannede udvikle sig og bidrage med den nyeste viden.

- Det er virksomheden, der har hovedansvaret for en god start. Det er meget lidt den enkelte kandidats ansvar. De skal lige fyldes op med den nødvendige viden, og de skal selvfølgelig guides. Derefter blomstrer der alt muligt op. Det skal man så på den ene side være klar til at give en masse struktur, og på den anden side skal man være klar til at modtage det nye og ikke bekæmpe det. Han fortæller, at de har et vedvarende fokus på, at kulturen og miljøet i Dataproces skaber gode vilkår for, at nyuddannede kan blomstre. Det betyder meget for Morten Lindblad personligt, men også for hele organisationen.

DATAPROCES OG NYUDDANNEDE ER ET MATCH I Dataproces er kerneopgaven at vise vejen for, hvordan vi mestrer data. I mange år har samfundet lært at mestre papir, men Morten Lindblad understreger, at vi skal lære at forstå, hvordan vi lever efter ”dataens logik”, som han formulerer det. - Det er meget vigtigt for os, og det er heldigvis ikke særlig svært at lære de nyuddannede. Der er mange af dem, der har det helt intuitivt i sig. Morten Lindblad fremhæver afslutningsvist, at hvis man arbejder med at præge samfundet – altså at man er lidt foran samfundsudviklingen – så er det helt uundværligt med unge, nyuddannede medarbejdere, for de kommer med den nyeste viden, og de er rundet af den rette digitale tidsånd.

TEM A : DI GI TALI SE RI N G â&#x20AC;¢ O NB OA R D ING

A AU MATC HM AK E R

TEM A : DI GI TALI SE RI N G • O NB OA R D ING

A AU MATC HM AK E R

TEMA ONBOARDING

DEN SKÆVE PROFIL RAMMER HELT RENT AF MONA BJØRN

IT-BRANCHEN BULDRER DERUDAF OG KONKURRENCEN OM DE BEDSTE IT-SPECIALISTER ER BENHÅRD. ERHVERVSSTYRELSEN HAR BEREGNET, AT DER P.T. MANGLER 4.000 IT-HOVEDER OG OM 10 ÅR 19.000. HVAD SKAL IT-BRANCHEN GØRE ANDERLEDES FOR AT VINDE TALENTERNES GUNST I DET STORE REKRUTTERINGSSPIL? FOR REKRUTTERINGSVIRKSOMHEDEN ASSESSIT, DER HEADHUNTER LEDERE OG IT-SPECIALISTER FOR SINE KUNDER, VAR SVARET AT ANSÆTTE EN SÅ UTRADITIONEL PROFIL SOM EN FILOSOF.

De tider er for længst forbi, hvor it-virksomheder kan konkurrere på lækre kantiner og rekreative arealer. Lønniveauet er hos de fleste også skruet helt i top. Ole Middelhede, der er administrerende direktør i Assessit, nordens største rekrutterings- og rådgivningsvirksomhed for it-branchen, råder derfor it-virksomheder til i højere grad at bruge humanistiske til-

FAKTA

Læs om AAUs spændende kompetenceprofiler i Uddannelses- og Kompetenceguiden, karriere.aau.dk

gange til sin rekruttering. Virksomheder, der vil vinde, må fokusere på at skabe ”det ekstra”. Det handler blandt andet om at skabe mening i at være ansat i deres virksomhed. - For at tiltrække de bedste er det nødvendigt at tænke bredere og agere mere nuanceret ved f.eks. at komme hele vejen rundt om mulige kandidaters grundlæggende forudsætninger for at løse opgaven og ikke mindst om deres motivation i deres arbejdsliv. Både i et rekrutterings- men især i et fastholdelsesperspektiv er virksomheders evne til at tage medarbejdernes karrieredrømme alvorligt et vigtigt konkurrenceparameter. Hvad har de med i bagagen, hvad er deres ambitionsniveau, hvad motiverer dem?, siger Ole Middelhede.

TEM A : DI GI TALI SE RI N G • O NB OA R D ING

ASSESSIT TOG SIN EGEN MEDICIN

A AU MATC HM AK E R

FAKTA

Behovet for helhedstænkning hos kunderne kræver det samme af headhunter-branchen. Da Assessit for et års tid siden skulle ansætte en ny konsulent, gik Ole Middelhede derfor bevidst efter en skæv profil. Gennem netværk fandt han frem til Mille Lund Jensen, der er uddannet med en kandidatgrad fra AAU i anvendt filosofi og psykologi.

3 gode råd fra Ole Middelhede, Assessit Ansæt den skæve profil: Vilkårene er, at der er mangel på visse kandidattyper og dermed stor konkurrence om dem. Hvis du vil vinde, må du skabe ”det ekstra” i din virksomhed. Som minimum bør du tage en chance på den skæve profil til jobbet.

- Jeg tænkte wauw, hun lyder spændende. Vi har i Assessit normalt tyet til ansættelse af kolleger med baggrund i it-professionen, fordi de kunne forstå kunder og kandidater. Det har vist sig at Mille shiner på andre kompetencer og evner at gå op på et højere abstraktionsniveau i sin tilgang til opgaverne. Hun er i stand til at anvende filosofi og psykologi i praksis i vores branche og formår at analysere kundernes komplekse problemstillinger, fortsætter Ole Middelhede.

Skab mening: Det er vigtigt, at du som leder kender dine medarbejderes karrieredrømme og ved, hvad de motiveres af. Du skal skabe mening for dem i at være ansat i din virksomhed. Bedriv kaffekopledelse: For at fastholde talenterne skal du i tæt dialog med dem. Oprust på verbal kommunikation og særligt på den nonverbale. Der ligger stor betydning i de ting, der ikke bliver sagt.

EN SÆRDELES ANVENDELIG FILOSOF Med de nye kompetencer ombord kunne Assessit differentiere sig positivt fra andre rekrutteringsbureauer i markedet. Den nye vinkel blev bemærket og værdsat også hos kunderne. Da en af Assessits største kunder var i krise efterspurgte de specifikt Mille på baggrund af hendes bemærkelsesværdige resultater. - Det gik ret hurtigt op for mig, og for Ole, at jeg i samtalerne med mulige kandidater fik andre og flere nuancer på deres verdensbillede, end mine kolleger gjorde, fordi jeg analyserede kandidaternes testresultater og udførte interviewsene med afsæt i min humanistiske kompetencer. De ekstra stykker viden brugte jeg til at skabe nogle særligt skarpe match. Efter ganske kort tid fik jeg soloansvar for Assessits to største kunder, forklarer Mille Lund Jensen om sin første tid i virksomheden. Ole Middelhede lægger ikke skjul på, at også Milles evner for at fremsætte en velunderbygget argumentation i tråd med sin filosofiske træning har bidraget direkte til bundlinjen. Alene på baggrund af dén kunne Assessit øge sin omsætning med flere kunder med 25 % i kommercielle forhandlinger.

MILLE LUND JENSEN - HEAD OF TALENT MANAGEMENT, NORRIQ

HUMANISTISK TILGANG SIKRER FASTHOLDELSE AF MEDARBEJDERE På trods af en næsten kometagtig begyndelse endte Milles ansættelse hos Assessit efter kun 8 måneder. Talentheadhunteren blev selv headhuntet af Assessits største kunde. Nu er hun ansvarlig for rekruttering og talentudvikling i en verdensomspændende it-virksomhed, hvor hun har særligt fokus på fastholdelse af virksomhedens specialister og blandt andet tilbyder interne coachingforløb . - Det var overraskende og tilfældigt at jeg havnede i it-branchen, men jeg mener at humanister har deres berettigelse her. Som humanist må man gøre sig klart, at man som udgangspunkt er en udgift for virksomheden. Så man må finde dét område, hvor man kan spare virksomheden penge. Og der er virkelig meget at spare gennem god rekruttering og fastholdelse, fastslår Mille Lund Jensen.

OLE MIDDELHEDE - ADM. DIR., ASSESSIT

ARRANGEMENTER Oktober-december 2018

OFFENTLIG ERHVERVSPHD Er du ansat i en offentlig organisation og har ideen til et forskningsprojekt, som har nyheds- og nytteværdi for organisationen? Det kan for eksempel være i form af effektivisering, videnopbygning, systematisk videnspredning eller en styrkelse af kvaliteten af organisationens arbejde/ydelser. Så kan du lige nu søge midler hos Innovationsfonden til en offentlig ErhvervsPhD. Ansøgningsfrist: 9. oktober 2018, kl. 12.00 Yderligere info: www.erhvervsphd.dk BYG BRO MELLEM BYGGERIETS PARTER – TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODELLER I BYGGERIET Komplekse byggesager kræver mange slags specialistviden. Konsekvensen er tværfaglighed med dertilhørende muligheder for at finde fælles løsninger, men også en risiko for at tale forbi hinanden! SBi inviterer branchens forskellige parter til dialogkonferencer med fokus på, hvordan det tværfaglige samarbejde i byggeriet kan styrkes gennem bedre udveksling af viden i hele byggekæden. Tidspunkt: 11. oktober 2018, kl. 09.00 - 16.00 Sted: Arkitektskolen i Århus, Auditoriet Studsgade 31-33, 8000 Århus C Pris: Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Yderligere info og tilmelding: https://bit.ly/2oESRb4 ACCELERÉR DIGITALISERING MED SOFTWAREROBOTTER OG AI Fremtidens digitale vindere fokuserer på at nedbringe driftsomkostningerne radikalt gennem digitaliserede ’touchless operations’, hvor kun undtagelser behandles manuelt, og hvor automatisering og kunstig intelligens spiller sømløst sammen. Det kan lade sig gøre gennem en digitalisering, som bygger på automatisering og kunstig intelligens, som tilsammen kan sikre en radikal omlægning af procedurer i hele virksomheden. Hør om softwarerobotter, RPA og kunstig intelligens til dette event. Tidspunkt: 11. oktober 2018, kl. 08.30 – 14.00 Sted: Trinity Hotel & Konference Center, Gl. Færgevej 30, 7000 Fredericia Pris: Medlemmer af BrainsBusiness og it-forum: 295 kr. Andre: 495 kr. Yderligere info og tilmelding: www.brainsbusiness.dk

COMPUTERWORLD SUMMIT 2018 Det har aldrig været bedre end nu at være it-professionel. Den teknologiske udvikling brager afsted og høje ambitioner om digital transformation og nye landvindinger inden for kunstig intelligens sikrer fuld opmærksomhed fra resten af organisationen. Omdrejningspunktet for Computerworld Summit 2018 er den afgørende digitale transformation, som virksomheder i alle brancher lige nu står overfor. Ud over en række spændende keynote-talere kan du på de to spor Digital Transformation og Secure Business komme i dybden med de vigtigste udviklinger inden for sikkerhed og udvikling. Tidspunkt: 8. november 2018, kl. 08.30 – 15.30 Sted: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus Pris: Gratis Yderligere info og tilmelding: www.brainsbusiness.dk MORGENMØDE 2: PRAKTISK DESIGN AF GODE OPLEVELSER Hvordan respekteres og bearbejdes vision, strategi og User Research i en udviklingsproces? På dette seminar fokuserer vi på anbefalinger af praktisk anvendelige metoder og processer for brugerindsigt og UX-Design, som sikrer et godt slutprodukt for både bruger og forretning. Tidspunkt: 13. november 2018, kl. 08.30 – 10.30 Sted: Dannebrogsgade 58A, 9000 Aalborg Pris: Gratis for medlemmer af BrainsBusiness og it-forum. Ikke-medlemmer: DKK 500 + moms. No-show-gebyr ved udeblivelse. Yderligere info og tilmelding: www.brainsbusiness.dk