AAU Matchmaker 3, 2016 by AAU Innovation

NR. 3 - 2016

TEMA

HUM OG SAMF I BUSINESS

PROFIT FOR VERDEN

LINE FIK TRIVSLEN I P O S T DA N M A R K T I L AT S T I G E

INDHOLD PROFIT FOR VERDEN 4 GRØNT LÆRINGSFORLØB FOR VÆRNEPLIGTIGE 8 NYE ØJNE PÅ FORANDRINGSPROCES 10

KOM MED DIN HISTORIE Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

HVAD KAN MAN BRUGE FILOSOFFER OG LÆRINGSKYNDIGE TIL? 12 KUNSTEN AT VIDEREUDVIKLE ORGANISATIONER: LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER 13

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

5 RÅD TIL HUMANISTEN: SÅDAN BLIVER DU LIGE SÅ EFTERSTRÆBT SOM INGENIØREN 16

Mail indhold eller spørgsmål til: Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk Deadline for materiale til næste udgivelse er den 26. oktober 2016.

Redaktør Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk

Faste journalister Carsten Nielsen / cn@adm.aau.dk Lone Bechmann / lbec@adm.aau.dk Susanne H. Knudsen / shk@hum.aau.dk Julie Fjeldgaard / juf@adm.aau.dk Fotos Colourbox.com Martin Bubandt Sandra Burri Gram-Hansen Abonnementskontakt match@aau.dk

LINE FIK TRIVSLEN I POST DANMARK TIL AT STIGE 14 KASPER OPKVALIFICEREDE NYE SKOLEPÆDAGOGER 15

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os.

Layout & Grafik designwerke / ann@designwerke.dk

INDBYGGET LÅS MED ALARM KAN GØRE CYKELTYVE ARBEJDSLØSE 18

STUDERENDE DESIGNER HARPUN TIL UNDERVANDSJAGT I DANMARK 20 VIRKSOMHEDER VIGTIGE FOR DATALOGI 22 AUDIOBRANCHE OG FORSKERE I SAMARBEJDE OM SIKKER VELLYD 24 TIL KAMP MOD 8-TIMERS FÆLDEN 26 KALENDER 28

TEM A : HUM OG SAMF I B U S INES S

A AU MATC HM AK E R

BUSINESS AS UNUSUAL Virksomheder skal lære at navigere i det usædvanlige for at få succes i fremtiden. Det mener Steen Hildebrandt, der sammen med Morten Albæk i denne udgave af AAU Matchmaker reflekterer over de kompetencer, der bliver vigtige i fremtidens virksomheder og organisationer. De forudser, at filosofisk trænede medarbejdere med viden om læring, forandring, samarbejde og videndeling kommer til at spille en stadig mere betydningsfuld rolle i erhvervslivet fremover. Dermed peger de på kompetencer, som nogle af kandidaterne fra de humanistiske (hum) og samfundsvidenskabelige (samf) uddannelser allerede besidder i dag.

31 procent hos Post Danmark som følge af et samarbejde med studerende fra kandidatuddannelsen Læring og Forandringsprocesser, mens den vestjyske produktionsvirksomhed Skamol fik værdifulde input fra en gruppe HA-studerende til at tilrettelægge en større forandringsproces. Udover de artikler, du finder i bladet, har vi produceret en bred vifte af gode samarbejdscases fra Institut for Læring og Filosofi, som du kan læse på hjemmesiden www.ilfcases.aau.dk. God læselyst!

Men hvad kan man bruge eksempelvis filosoffer og læringskyndige til i praksis? Du kan i dette nummer læse cases om det udbytte, som samarbejde med studerende og kandidater fra hum og samf har skabt for virksomheder og organisationer. Læs om, hvordan trivslen steg med hele

PIA STIGAARD SKAMMELSEN, REDAKTØR

OM AAU MATCHMAKING Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter. Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde. Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst lokale A-1. sal vest Tlf. 9940 7376 mail: match@aau.dk web: match.aau.dk

Med støtte fra: DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond

Vi investerer i din fremtid

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

TEM A : HUM OG SAMF I B U S INES S

TEMA

HUM OG SAMF I BUSINESS

FAKTA Steen Hildebrandt og Morten Albæk er begge adjungerede professorer ved Aalborg Universitets Institut for Læring og Filosofi. Steen Hildebrandt er professor i organisations- og ledelsesteori og har forsket i bl.a. kvalitetsledelse, lærende organisationer og forandringsledelse. Morten Albæk er cand.mag. i historie og filosofi og har på ledelsesplan arbejdet med marketing og forretningsudvikling i Danske Bank og i Vestas. Han er i dag direktør og medejer af investerings- og rådgivningsvirksomheden Voluntas A/S.

A AU MATC HM AK E R

TEM A : HUM OG SAMF I B U S INES S

A AU MATC HM AK E R

PROFIT FOR VERDEN AF ANNE GRETE NIELSEN MATCHMAKER HAR TALT MED TO STÆRKE PROFILER I DANSK ERHVERVSLIV - STEEN HILDEBRANDT OG MORTEN ALBÆK – OM DE KOMPETENCER, DER SKAL VÆRE MED TIL AT FREMTIDSSIKRE DANSKE VIRKSOMHEDER OG ORGANISATIONER. DE MENER BEGGE, AT FREMTIDEN TILHØRER DE ARBEJDSPLADSER, DER LÆRER AT FORENE EGNE INTERESSER MED KLODENS BEHOV FOR BÆREDYGTIGE OG MENINGSFULDE LØSNINGER.

Hvilke kompetencer bliver vigtige i fremtidens virksomheder og organisationer? Steen Hildebrandt (SH): Langt de fleste virksomheder har brug for både at lære og at aflære. De skal aflære en række gamle forestillinger og handlemåder, og de skal lære at forstå en ny verden med nye vilkår for ledelse, indtjening, konkurrence m.m. Det betyder, at de har brug for medarbejdere, der forstår noget af dette nye og kan hjælpe med at gennemføre de nødvendige forandringsprocesser. F.eks. medarbejdere med forstand på at tilrettelægge, evaluere og justere de læreprocesser, der skal føre virksomheden fremad. Morten Albæk (MA): Jeg er kapitalist, men jeg tror på en kapitalistisk humanisme. Den traditionelle kapitalistiske idé om profit som mål i sig selv har vist sig aldeles effektiv i kampen for øget velstand og reduceret fattigdom. Men den er kommet under et pres, der vil reformere den. Presset kommer fra den nye generation af forbrugere og medarbejdere, som har klare præferencer for de produkter, de forbruger, og de virksomheder, de ønsker at arbejde for. To tredjedele af alle forbrugere ønsker at betale en højere pris for produkter produceret med bæredygtig energi og samme andel ønsker at arbejde for virksomheder, der har et formål om at gøre en forskel, der rækker længere end top- og bundlinje. Det stiller krav til virksomhederne om i højere grad at tænke det omkringliggende samfund ind i arbejdet med strategi- og forretningsudvikling samt at udvide ledelsesbegrebet fra en operationel til en eksistentiel disciplin.

Hvad skal virksomhederne navigere efter i fremtiden?? SH: Når en virksomhed erkender, at mindre og mindre i fremtiden bliver ”business as usual” - det sædvanlige - så erkender den samtidig, at den skal lære at navigere i ”business as unusual”- det usædvanlige. Hvad er så det usædvanlige? Det er noget af det, Morten nævner – forbrugeres og medarbejderes behov for andet og mere end billige varer eller serviceydelser og profit for den enkelte virksomhed. Det snævre perspektiv rækker ikke længere, og jo før en virksomhed eller en organisation får omstillet sig til et bredere eller et større perspektiv, hvor man også tager ansvar for afledte omkostninger som f.eks. klimabelastning eller nedslidning af mennesker – jo bedre vil virksomheden eller organisationen klare sig fremover. MA: Jeg har bygget min egen virksomhed på et fundament af tre ufravigelige principper, som vi selv og de virksomheder, vi investerer i, skal implementere: at arbejdet skal give mening for medarbejderne, at ledelsen skal være mere divers hvad angår køn og nationalitet, og at elektricitetsforbruget skal baseres på grøn energi. Det gør jeg, fordi jeg mener, at det er sund fornuft, men også fordi al evidens viser, at virksomheder, der ledes efter disse tre principper, giver et højere afkast på den investerede kapital end gennemsnittet. De er mere innovative, mere produktive, mere attraktive og i sidste ende derfor mere profitable end de virksomheder, der ikke formår at gøre sig tidssvarende.

TEM A : HUM OG SAMF I B U S INES S

Hvordan skal virksomhederne ’klæde sig på’ til opgaven? Kan de bruge de blødere kompetencer fra hum og samf? SH: Betegnelsen ’blødere’ kan give det indtryk, at det er kompetencer, der er mindre væsentlige. Det er absolut ikke tilfældet. Mange arbejdspladser har brug for tilførsel af andre kompetencer end dem, de hidtil har satset på. F.eks. medarbejdere, der har træning i filosofi, viden om læring og forandring, samarbejde og videndeling på tværs af de traditionelle fag og siloer i virksomhederne. MA: Opgaven med at modernisere kapitalismen kræver kompetencer fra den humanistiske hylde. Humanister har ikke eneret på at kunne håndtere denne transformation, men de har et klart forspring i forhold til at tænke forretning på en mere værdibaseret, samfundsrettet og meningsfuld måde, end vi gør i dag. SH: Jeg vil opfordre til, at automatikken i at foretrække en kandidat med erhvervserfaring fremfor en nyuddannet også bliver overvejet. Den erfarne medarbejder står måske klar med en masse svar og løsninger – men det kan vise sig at være svar og løsninger på fortidens spørgsmål og problemer, ikke fremtidens. Den nyuddannede kandidat har derimod en uvidenhed, som kan være meget værdifuld. Der vil være en masse i det konkrete job, som den nyuddannede aldrig har prøvet, og i kombination med en stor viden om teorier og begreber kan det være en rigtig god cocktail.

A AU MATC HM AK E R

Mange offentlige arbejdspladser er forsøgt moderniseret vha. new management og detaljeret styring via excelark. De bliver nu kritiseret, bl.a. af egne medarbejdere, for at have mistet væsentlige værdier. Ser I en parallel til denne udvikling i de private virksomheder? SH: Et regneark kan være udmærket, når det handler om tal, målinger og angivelser, som meningsfyldt kan rummes i et regneark. Men det er der meget, der ikke kan. Det gælder f.eks. processer omkring ledelse, medarbejderskab, samarbejde, kvalitet, udvikling, kreativitet, læring og refleksion – de kan ikke puttes ind i et regneark. MA: Det er tankevækkende, at vi arbejder mindre end nogensinde, samtidig med at vi har følelsen af, at vi arbejder mere end nogensinde. Det hænger i høj grad sammen med en ledelsesstil, der er domineret af kvartalsregnskaber og drevet efter at vinde markedsandele. Det medfører, at medarbejderne har sværere ved at finde en mening med deres arbejdsliv. Vi kommer til at opleve en transformation henimod et arbejdsliv, som er centreret omkring meningsfuldhed for medarbejderen, hvor medarbejderudviklingssamtaler erstattes med meningsfuldhedssamtaler. Det er nødvendigt, når arbejdet udgør så stor en del af vores liv. Jeg kan som leder aldrig – uanset hvor stort et regneark jeg har til rådighed – isolere den del af min medarbejder, der er arbejdende, fra den del, der er menneske.

TEM A : HUM OG SAMF I B U S INES S

Hvor meget haster det med den omstilling, som I begge ser som nødvendig? SH: Det haster mere, end vi er klar over – især på grund af klimatruslen. Jeg vil gerne understrege, at jeg taler om alle typer af virksomheder – også de offentlige og halvoffentlige. En kommune, en region, en forvaltning, en skole, et gymnasium har ligeså meget brug for læring og aflæring for at komme derhen, hvor de arbejder mere helhedsorienteret og ansvarligt i forhold til det fælles. MA: Det er en omstilling, som skulle have fundet sted i går, men som vi nu har overladt til de næste generationer. Der ligger et kæmpe vækstpotentiale i at omstille sig til en mere bæredygtig og meningsfuld organisering samtidig med, at unge mennesker i højere grad stiller krav til deres fremtidige arbejdsgivere om at ville gøre en positiv social forskel med deres arbejde. Så virksomheder, der ikke er i stand til at omstille sig, vil blive marginaliseret og i værste tilfælde afviklet. Det er samtidig vigtigt at fastslå, at omstillingen ikke kun gælder store, internationale virksomheder. Selvom en lille, nordjysk virksomhed kan virke som en ubetydelig brik, så kan man på én og samme tid realisere et stort set urørt potentiale og fremtidssikre sin virksomhed.

A AU MATC HM AK E R

FAKTA FÆLLES DAG FOR ERHVERVSLEDERE OG STUDERENDE Institut for Læring og Filosofi og erhvervsnetværket ’Erhverv Norddanmark’ har 7. november en fælles temadag for nordjyske erhvervsledere og studerende. Overskriften er ’Profit for verden’ og blandt oplægsholderne er de to adjungerede professorer, Morten Albæk og Steen Hildebrandt. Temadagen foregår på instituttets adresse, Kroghstræde 3, Aalborg Øst. Program: http://bit.ly/2cqEJfT

FAKTA PROFIT – AT GØRE FREMSKRIDT Ordet profit kommer af det latinske ’pro’ plus ’facere’, der handler om at ’gøre fremskridt’.

TEM A : HUM OG SAMF I B U S INES S

A AU MATC HM AK E R

TEMA

HUM OG SAMF I BUSINESS

G R ØN T LÆRINGSFORLØB FOR VÆ RNEPLIGTIGE AF SUSANNE H. KNUDSEN

TEM A : HUM OG SAMF I B U S INES S

A AU MATC HM AK E R

PH.D.-STUDERENDE SANDRA BURRI GRAM-HANSEN FRA INSTITUT FOR KOMMUNIKATION HAR DE SENESTE ÅR HAFT ET TÆT SAMARBEJDE MED FORSVARET. DET HAR BLANDT ANDET RESULTERET I ET NYT LÆRINGSFORLØB FOR VÆRNEPLIGTIGE, SOM AMERIKANERNE OGSÅ HAR VIST INTERESSE FOR.

Værnepligtige på Almegårds Kaserne på Bornholm har som de første testet et helt nyt undervisningsspil, der er skabt i samarbejde mellem ph.d.-studerende Sandra Burri Gram-Hansen fra Institut for Kommunikation på AAU og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring. Baggrunden for projektet er, at Forsvaret i de seneste år har været igennem en grøn omstillingsproces, og i den forbindelse har man udviklet et digitalt miljøkørekort, som alle medarbejdere skal tage. Udfordringen er imidlertid, at kurset er et e-læringsforløb, og at mange af de værnepligtige sjældent er i nærheden af en computer, samtidig med at der kun er plads til få ad gangen i kasernernes computerlokaler. Desuden er værnepligten i dag kun fire måneder, og det betyder, at de værnepligtige har et meget stramt program, der ikke levner plads til ekstraundervisning. - Jeg lavede derfor et oplæg til et spil, som de to oplevelsesdesignere fra Bunker 43 efterfølgende udviklede. Selve spildelen fungerede efter hensigten, men jeg syntes ikke helt, at jeg havde fået nok læring ind. Jeg kontaktede derfor Sandra, som jeg har samarbejdet med omkring andre projekter, og hun gik ind i det med sin viden om persuasive design i komplekse læringssituationer, forklarer Thilde Møller Larsen, der er kommunikations- og kampagnemedarbejder i ledelsessekretariatet i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

PENTAGON HAR VIST INTERESSE Undervisningsspillet kan i princippet fungere på alle kaserner, da det kan tilpasses de lokale forhold. Og måske vil flere soldater frem over lære om miljøhensyn på denne måde; forløbet er nemlig blevet godt modtaget af både de værnepligtige og deres overordnede. - Inden den grønne omstilling gik i gang, fik Forsvaret lavet en rapport, som viste en generel modvilje mod at beskæftige sig med miljøspørgsmål. Soldaterne har ikke meldt sig til Forsvaret for at sortere affald, men for at redde liv. Det er dog lykkedes os at ændre den holdning. Instruktørerne var begejstrede for, at de kunne få 80 pct. af en deling igennem programmet på 45 minutter, og at de værnepligtige havde en høj puls under hele forløbet. De ser derfor potentiale i at bruge konceptet i forbindelse med andre forløb. Og konkurrenceelementet viste sig at virke præcis på dette segment; vi har derfor fået gode evalueringer fra deltagerne, siger Sandra Burri Gram-Hansen, og Thilde Møller Larsen supplerer: - Soldaterne synes, at det var sjovt, og de huskede bedre bagefter. Samtidig skal vi spare i Forsvaret, og det giver mening, når vi fortæller soldaterne, at de kan få flere penge til krudt og kugler, hvis ikke vi smider metalaffald ud, men sælger det til genbrug. Eller hvis vi sparer på affaldet, fordi det er dyrt at komme af med.

INTEGRERET I IDRÆTSUNDERVISNINGEN Sammen gik de derfor i gang med at udvikle yderligere på læringsforløbet, så det kunne køre på store touchskærme ude på kasernerne. - Fordi de værnepligtige i forvejen har et presset program, blev miljøforløbet integreret i idrætsundervisningen. Her blev de værnepligtige inddelt i grupper og præsenteret for forskellige scenarier, og samtidig fik de chiparmbånd på og blev sat til at løbe til og fra lokationer på kasernen som vaskepladsen, barakker osv. Når du skal huske koder og farver, efter du har løbet rundt til forskellige lokationer, som de værnepligtige skulle for at løse opgaverne i miljøundervisningen, begynder stressniveuanet at ligne det, soldaterne oplever i hverdagen. På den måde bliver det mere realistisk, fortæller Sandra Burri Gram-Hansen.

Og det er ikke kun herhjemme, man ser et potentiale i at udvikle miljøundervisningen efter den nye prototype, som Sandra Burri Gram-Hansen og Thilde Møller Larsen har udviklet. - En delegation fra Navy Pentagon, der besøgte Aalborg Kaserner sidste år, har vist interesse for at bruge konceptet i uddannelsen af deres marinesoldater. Det er særligt det, at vi er lykkedes med at integrere læringsspillet i en kontekst, der har vakt deres interesse. Ved at integrere undervisningen i en i forvejen planlagt idrætstime, går der ikke sparsom tid fra den operative undervisning, og samtidig er det rigtigt svært at ændre adfærd, og i USA er indstillingen til at tage miljøhensyn mindre positiv end her, siger Thilde Møller Larsen.

TEM A : HUM OG SAMF I B U S INES S

TEMA

HUM OG SAMF I BUSINESS

A AU MATC HM AK E R

TEM A : HUM OG SAMF I B U S INES S

A AU MATC HM AK E R

NYE ØJNE PÅ FORANDRINGSPROCES AF SUSANNE KNUDSEN PRODUKTIONSVIRKSOMHEDEN SKAMOL INDFØRTE SIDSTE ÅR ET NYT MANAGEMENTSYSTEM, OG DEN PROCES GAV TRE HA-STUDERENDE INPUT TIL. DET HAR SIDEN RESULTERET I ET NYT TILTAG PÅ SKAMOL.

Det sidste år er den vestjyske produktionsvirksomhed Skamol gået gennem en større forandringsproces. Ledelsen har nemlig valgt at indføre managementsystemet Lean Daily Management. - Det handler om at være åben om ens mål, og om hvordan man vil nå dem i hverdagen, Men når man som topleder presser på i sådan en proces, kan mellemlederne godt blive nervøse, og det kan give en fastlåst position, forklarer Jesper Kirkeby Hansen, der er administrerende direktør for Skamol.

EN VIRKSOMHED I FORANDRING Han takkede derfor ja, da de tre HA-studerende Anna Paulin Pedersen, Anne Sofie Holst Frandsen og Frederikke Nyborg Sørensen henvendte sig om et samarbejde. - På vores 5. semester havde vi samarbejdet med Skamol, og vi ville derfor gerne benytte muligheden for at dykke dybere ned i virksomheden med et projekt omkring Change Management. Vi vidste, at der er sket mange ting på virksomheden i de senere år; siden 2007 er virksomheden blevet opkøbt to gange, og i 2008 tiltrådte Jesper Kirkeby Hansen som ny direktør. Vi ønskede derfor at se på motivation som det overordnede tema, men ville også undersøge kulturen, kommunikation mv., fortæller Frederikke Nyborg Sørensen, som i dag læser økonomistyring.

GEVINST FOR BEGGE SIDER Projektgruppen fik efterfølgende alt ønskeligt materiale stillet til rådighed. Derudover gennemførte de selv interviews med medarbejdere og ledere.

- Vi fandt frem til at det er en kombination af ledelse, kommunikation, organisationskultur, motivation, koalitioner, kompetencer, branche/konkurrence og forandringsteori generelt, som skal til for, at forandringsinitiativer lykkes. Kunsten er at lede, så de nyeste medarbejdere synes, det er en spændende og forandringsvillig organisation, de arbejder for, men samtidig skal de ældre medarbejdere også ”med på vognen”. Det kan dog være utroligt svært at få en organisation til at arbejde i samme retning, fordi kultur har en stor og indflydelsesrig rolle, som ofte overses, siger Anne Sofie Holst Frandsen, som i dag læser organisation og strategi. Men denne undersøgelse viste sig at være et skridt på vejen. - Det gav os i direktionen og ledergruppen et vue fra alle sider og et indspark til, hvad vi kan gøre for at komme videre. En af de ting, vi ifølge undersøgelsen skal blive bedre til, er at motivere til at gå andre veje, og det har vi nu taget fat på, siger Jesper Kirkeby Hansen. Han er derfor ikke i tvivl om, at Skamol også i fremtiden vil prioritere studentersamarbejder. - Det mener jeg, at vi har en samfundsforpligtelse til. Samtidig får vi som virksomhed en masse ny viden ud af at samarbejde med de studerende. Heller ikke for de tre studerende bliver det sidste gang, de indgår i et samarbejde med en virksomhed. - Det har været en rigtig god oplevelse at komme ud og bruge teorierne i praksis. Vi har opdaget, at teorierne i den forbindelse skal tilpasses og suppleres, for praksis er meget anderledes, understreger Anna Paulin Pedersen, der også læser økonomistyring.

TEM A : HUM OG SAMF I B U S INES S

A AU MATC HM AK E R

TEMA

HUM OG SAMF I BUSINESS

HVAD KAN MAN BRUGE

FILOSOFFER OG LÆRINGSKYNDIGE TIL? AF ANNE BLOKSGAARD VED INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI ARBEJDER MAN TVÆRFAGLIGT MED EMNER SOM BLANDT ANDET PÆDAGOGISK INNOVATION OG DIDAKTIK, ORGANISATORISK LÆRING, EVALUERING SAMT ANVENDT FILOSOFI. OG HVAD BETYDER DET SÅ I PRAKSIS? VI BRINGER HER SMAGSPRØVER PÅ DEN VÆRDI, SOM KANDIDATSTUDERENDE OG FÆRDIGUDDANNEDE FRA INSTITUTTET SKABER I DE VIRKSOMHEDER OG ORGANISATIONER, DE SAMARBEJDER MED ELLER ER ANSAT I. BRUGERVENLIG ONLINEMANUAL TIL VENNEDATABASEN Hvordan får en lille virksomhed i rivende udvikling og med et eftertragtet produkt tid til at optimere sin brugermanual? Og hvordan bliver der tid til at arbejde med den eksterne kommunikation? Svaret for Database Service ApS i Randers var et samarbejde med Kjersti Dirksen fra kandidatuddannelsen IT, Læring og Organisatorisk omstilling. Direktør i Database Service ApS, Hans Olesen, fortæller: - Kjerstis arbejde har udvidet kontakten til vores kunder og vist os helt nye vinkler af deres brug af databasen. Hendes brugertests har givet os enorm værdifuld viden, som vi vil bruge fremadrettet. Det har også ført til, at vi har indledt et samarbejde med Kjersti nu, hvor hun har afsluttet sit speciale. Læs hele casen på www.ilfcases.aau.dk

FILOSOFI I PRAKSIS HJÆLPER BØRN OG UNGE I den socialpædagogiske organisation Hjorthøjgård, der blandt andet har en afdeling i Brovst, har man efter et vellykket praktiksamarbejde ansat Christian Friis-Nielsen, kandidat fra uddannelsen Anvendt Filosofi. Her arbejder han nu som underviser og som konsulent, hvor han varetager pædagogisk analyse af de unge borgere på stedet.

- Vi har fået en medarbejder, der kan se nye muligheder og sammenhænge, der passer perfekt ind i vores vækststrategi. Og så har vi fået en medarbejder, der efter yderligere efteruddannelse med det helt rette afsæt kan lave vores halvårlige PAS-tests af de unge. Han kan lave den både som håndværker og som holistisk ’tænker’, som ser handlinger i en større forståelsesmæssig sammenhæng. Det betyder, at vi dels kan gentage vellykkede handlinger, og dels kan justere dem, hvis han kan se, at andre handlinger eller et andet afsæt vil have bedre effekt hos borgeren, fortæller Casper Friis, leder af Hjorthøjgård. Læs hele casen på www.ilfcases.aau.dk

FAKTA UDDANNELSER DER KOBLER HUM OG SAMF Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet har rødder i både det humanistiske og det samfundsvidenskabelige fakultet. Det giver gunstige betingelser for at praktisere den tværfaglighed, som AAU er kendt for. Du kan læse yderligere cases fra Institut for Læring og Filosofi på hjemmesiden www.ilfcases.aau.dk

TEM A : HUM OG SAMF I B U S INES S

A AU MATC HM AK E R

K U N S T E N AT V I D E R E U D V I K L E O R GA N I S AT I O N E R : LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER A F J U L I E FJ E L D G A A R D

STÆRK PRAKSISORIENTERING, TÆT SAMARBEJDE MED OFFENTLIGE OG PRIVATE VIRKSOMHEDER OG EN AKADEMISK TILGANG TIL UDVIKLING OG FORANDRING. DET ER NOGLE AF DE KENDETEGN, DER KARAKTERISERER KANDIDATUDDANNELSEN LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER OG DERMED OGSÅ DE KOMPETENCER, DE FÆRDIGE KANDIDATER BESIDDER. På kandidatuddannelsen Læring og Forandringsprocesser lærer de studerende at arbejde nytænkende og kreativt med undervisning, organisationsudvikling og uddannelse. De lærer med andre ord, hvordan de kan sætte forandringsprocesser i gang i forskellige organisationer – og har igennem hele uddannelsen samarbejde med virksomheder. - Praksisforløb er et af uddannelsens kendetegn. De studerende skal ud og prøve deres teoretiske viden af i praksis. De får en række redskaber som gør, at de kan give en særlig værdi til virksomhederne, fordi de har den unikke læringsorienterede og akademiske tilgang til udvikling, fortæller Ole Ravn, der er lektor ved Institut for Læring og Filosofi. Den akademiske tilgang gør, at de studerende er i stand til at træde ind i en virksomhed, identificere udfordringer eller udviklingspotentiale og derefter tilrettelægge og designe kompetenceudviklingsforløb, implementere tiltag eller udvikle organisationen som en helhed.

- De studerende bliver igennem uddannelsen rustet til at have et analytisk blik på, hvad der fungerer i organisationen, hvordan den bliver mere effektiv og få det optimale potentiale frem. Mange af de studerende har, allerede inden deres praksisforløb er overstået, gjort sig selv til værdifulde og nærmest uundværlige medarbejdere i den virksomhed, de samarbejder med, fortæller Ole Ravn.

OLE RAVN - LEKTOR, INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI

TEM A : HUM OG SAMF I B U S INES S

A AU MATC HM AK E R

TEMA

HUM OG SAMF I BUSINESS

LINE FIK TRIVSLEN I POST DANMARK TIL AT STIGE AF JULIE FJELDGAARD PÅ LINE SØNDERSTRUPS 8. SEMESTER PÅ LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER LAVEDE HUN OG HENDES GRUPPE ET FORANDRINGSPROJEKT I SAMARBEJDE MED POST DANMARK. TRE AFDELINGER I NORDJYLLAND HAVDE FUSIONERET, OG DET GIK SKÆVT MED TRIVSLEN. IGENNEM WORKSHOPS, SPARRING MED LEDERNE, TÆT DIALOG MED MEDARBEJDERNE OG EN ANERKENDENDE TILGANG FORMÅEDE GRUPPEN AT HÆVE TRIVSLEN I TEAMET MED 31 %. Da tre afdelinger under Post Danmark fusionerede, opstod der problemer med trivslen i det nye sammenlagte team. Line Sønderstrup og hendes gruppe fra Læring og Forandringsprocesser tog kontakt til Post Danmark, og startede samarbejdet med det nye Team Aabybro. Ifølge Line Sønderstrup var medarbejderne ikke tilfredse, og de følte sig ikke anerkendt eller lyttet til. - Vi observerede deres arbejdsgange, lavede workshops og interviews. Derefter præsenterede vi vores forandringsprojekt for dem, hvor vi kom med forslag til, hvordan trivslen kunne forbedres, siger Line. Blandt gruppens forslag var blandt andet, at indføre nye tur-par, hvor omdelerne i par hjalp hinanden, hvis den ene kom bagud med posten.

Det skulle medvirke til en ændring af arbejdsgangene, og til at bringe de fusionerede teams tættere på hinanden. - Før vi kom ind i virksomheden, havde de fået lavet en trivselsmåling, og efter vi havde været der, fik de lavet en ny trivselsmåling. Den viste, at trivslen var forbedret med 31 %, og at tilliden til ledelsen var forbedret. Medarbejderne havde været glade for at blive lyttet til og for det forbedrede samarbejde, forklarer Line om resultatet af projektet. Line er i dag ansat i Region Nordjylland, hvor hun underviser læger i læring og vejledning. Læs hele casen på www.ilfcases.aau.dk

TEM A : HUM OG SAMF I B U S INES S

A AU MATC HM AK E R

KASPER OPKVALIFICEREDE NYE SKOLEPÆDAGOGER AF JULIE FJELDGAARD DA KASPER STOHOLM SKULLE I PRAKSISFORLØB PÅ 9. SEMESTER PÅ LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER, FALDT VALGET PÅ EN FOLKESKOLE PÅ AMAGER. UD FRA EN AKADEMISK TILGANG TILRETTELAGDE HAN ET INDIVIDUELT KOMPETENCEUDVIKLINGSFORLØB FOR HVER PÆDAGOG. OMRÅDELEDEREN PÅ SKOLEN ER SVÆRT TILFREDS MED RESULTATET. Som et led i folkeskolereformen skal pædagoger deltage i undervisningen på de danske folkeskoler. Det har resulteret i en række vanskeligheder for pædagogerne, da de dermed skal varetage to roller – lærerrollen og pædagogrollen. Med det afsæt begyndte Kasper Stoholm fra Læring og Forandringsprocesser sit praksisforløb på en folkeskole på Amager. - Det vigtigste for mig var at bruge den første tid på skolen på ren observation. Jeg overværede undervisningen og holdt individuelle samtaler med pædagogerne. Først efter vi havde identificeret problemstillingerne, begyndte vi at arbejde med nye tiltag og målrette den egentlige kompetenceudvikling, fortæller Kasper. Ifølge Kasper er det dét, der adskiller ham fra den gængse tilgang til kompetenceudvikling og forandring: Han analyserer og observerer, og først derefter tilrettelægger han et skræddersyet forløb. Han kommer ikke ind i organisationen med en samlet pakke eller en løsning. Netop den tilgang adskiller sig fra konsulenters metoder, påpeger områdelederen på folkeskolen, der sideløbende havde et udviklingsforløb kørende med kommunen:

- Kaspers praksisforløb var helt fantastisk. Kommunen var også ude på skolen med deres bud på et opkvalificeringsforløb, men Kasper gjorde en reel forskel for os. Han tog udgangspunkt i den virkelige situation, og hver enkelt pædagog fik noget, de kunne bruge. Områdelederen fortæller at, efter Kaspers forløb sluttede, sparrer pædagogerne stadig med hinanden for at fastholde udvikling ved hjælp af de værktøjer, Kasper introducerede dem for. Praksisforløbet var et anonymiseret projekt, hvorfor folkeskolens og områdelederens navn ikke bliver nævnt. Læs hele casen på www.ilfcases.aau.dk

KASPER STOHOLM - LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER

TEM A : HUM OG SAMF I B U S INES S

SYNS-

PUNKT

FAKTA Allan J. Christensen er indehaver af rådgivningsvirksomheden Cambiamento. Indtil 1. september 2016 var han direktør i NIRAS, og før det i Rambøll. Allan blogger på Berlingske Business, hvortil dette indlæg oprindelig er skrevet – og til denne lejlighed redigeret.

A AU MATC HM AK E R

5 RÅD TIL HUMANISTEN: SÅDAN B L IV E R D U L IG E SÅ EFT ER ST R Æ BT S O M ING E NIØ R E N

AF ALLAN J. CHRISTENSEN, INDEHAVER AF CAMBIAMENTO JEG KAN LIGE SÅ GODT KOMME UD AF SKABET: JEG HAR I 12 ÅR VÆRET DIREKTØR I INGENIØRSELSKABER, MEN…JEG ER HUMANIST.

Uddannet i kommunikation og italiensk. Havde tænkt mig at slå mig ned på Piazza Navona, drikke espresso og skrible om italiensk kultur. Men ramt af virkeligheden: Andre var bedre end mig. Søgte efter alternativ, brugte min viden om læring og kommunikation, koblede det med min nørdede fritidsinteresse for it og blev konsulent inden for elæring. Før jeg forlod det fag-faglige spor og blev ledelsesgeneralist. Ja, mange veje fører også væk fra Rom…

HUMANISTER KAN GØRE DET VANSKELIGE HÅNDTERBART Danmark har et skrigende behov for flere dygtige naturvidenskabelige kandidater. Men vi har også brug for humanister i det private. Styrken ved humaniora er grundlæggende, at det tiltrækker de søgende og rummelige sjæle. De personer, for hvem refleksion og tvivl er vigtig. Vi har brug for folk, der tør blive i problemstillingen, stille nye spørgsmål uden nødvendigvis at nå frem til et facit efter de første iterationer. Kort sagt: procesfolk, der kan arbejde med de vanskelige problemer, og som ikke glemmer, at uhåndterbare problemer også skal gøres håndterbare og kan mestre både den søgende og den eksekverende fase.

5 GODE RÅD TIL HUMANISTEN Men overgangen fra et humanistisk studie til at skabe nytte i det private kan være en stejl stigning. For at lette overgangen fra uddannelse til det private har jeg 5 råd 1) Skriv din elevatortale – igen og igen: ”Hvorfor skulle folk dog ansætte dig?” Du har brug for at definere din egen niche, hvor du skiller dig ud. Jeg startede med en drøm om Piazza Navona, men fandt hurtig ud af, at det var en såkaldt red ocean-idé. Altså sådan et farvand, der bliver helt rødt af, at konkurrenterne bider hinanden til blods. Du skal i stedet forsøge at definere dit eget blue ocean, hvor du er helt alene og unik på markedet. 2) Definer dig selv som akademisk håndværker: Når du forlader universitetet, forlader du også de store teoretikere. Teori er en fin ramme, men din værktøjskasse er din faglighed og dine metoder. Prøv at svare

på spørgsmålet: ”Hvad er det, min faglighed gør mig rigtig god til?” Du er ikke tømrer eller murer, men hvilket problem skal folk ringe til dig for at få fikset? F.eks. har NIRAS et spitzenklasse hold af antropologer. De er ikke i tvivl om, at deres væsentligste værktøj er at kunne håndtere kvalitativ dataindsamling. 3) Forstå andres fagligheder og bliv brobygger: Jeg kan blive helt skræmt over, hvad et universitetsophold kan gøre ved os. Det kan efter udtjent ophold nærmest være en umulighed at forstå jævnaldrende med en anden uddannelse. I dag arbejder mange virksomheder på tværs af fag. Nøglen til succes er hurtigt at forstå, hvordan andre med en anden faglighed tænker og arbejder. Hvis du hurtigt gør det, kan du bygge bro på tværs af fagligheder, ny innovativ viden kan opstå, og du bliver en succes. 4) Forelsk dig ikke i din cand. whatever: Det arbejdsmarked, du kender i dag, er på ingen måde det samme om 5 eller 10 år. Hvor mange virksomheder havde f.eks. en social media manager for 5 år siden? Det er usandsynligt, at du kommer til at arbejde med det samme i hele din karriere. Så start med at være fleksibel – søg uden for din egen faglighed og vær parat til altid at gøre det. Og husk: Din universitetstid varede 5 år, dit arbejdsliv bliver op mod 50 – hvor tror du, at du kommer til at udvikle dig og lære mest? 5) Der er altid plads til den bedste: Afdøde biskop Jan Lindhardt sagde det så smukt: ”Gud må have elsket de middelmådige, siden han har skabt så mange af dem”. Der er altid plads til dig, som er bedst til det, du gør. Så hvis du er det, så fortvivl ej, selv om du beskæftiger dig med noget, som er lidt obskurt. Så længe det driver dig til at arbejde som et bæst og placerer dig i den øverste top, vil der være plads til dig et eller andet sted. Og nej, jeg glemte ikke det nødvendige i at have relevant studiejob og/ eller relevant praktikophold – det hører under kategorien åbenlyse nødvendigheder, hvis du vil forstå og blive en del af arbejdsmarkedet.

TEM A : HUM OG SAMF I B U S INES S

A AU MATC HM AK E R

FAKTA •

I 2015 blev der anmeldt 55.371 stjålne cykler. Det svarer til ca. 152 cykler hver dag. • I 2014 udbetalte de danske forsikringsselskaber tilsammen cirka 200 millioner kroner i erstatning for stjålne cykler. • Under én procent af cykeltyverierne bliver opklaret og fører til sigtelse af tyven. (Kilder: Det Kriminalpræventive Råd, Danmarks Statistik, Rigspolitiet, Alm. Brand)

TEM A : HUM OG SAMF I B U S INES S

A AU MATC HM AK E R

INDBYGGET LÅS MED ALARM KAN GØRE CYKELTYVE ARBEJDSLØSE AF CARSTEN NIELSEN IRRITATION OVER GENTAGNE GANGE AT HAVE FÅET STJÅLET DERES CYKLER HAR FÅET TRE INDUSTRIELLE DESIGNERE FRA AALBORG UNIVERSITET TIL AT UDVIKLE EN NY TYPE CYKELLÅS, SOM BESKYTTER DEN DYRE TOHJULEDE MOD ORGANISEREDE KRIMINELLE MED VINKELSLIBERE. NU LEDER DE EFTER SAMARBEJDSPARTNERE, SÅ PRODUKTET KAN KOMME PÅ MARKEDET.

Løsningen har fået navnet Penta Lock, og den gør låsen til en integreret del af cyklen. At det er nødvendigt med en radikal ny tilgang, konstaterede de tre nyuddannede ingeniører Emil Norup, Thomas Martin Jessen og Mathias Herseth Fischer ved selvsyn, da de eksperimenterede med at stjæle deres egne cykler. - Vi har lavet et forsøg, hvor vi har prøvet at stjæle vores egne cykler på banegården i Aalborg - og ingen greb ind. Det indbyder til en løsning, der både stopper tyvene og gør dem utilpasse med situationen på gerningsstedet, forklarer Mathias Herseth Fischer.

LÅSEN SOM EN DEL AF CYKLEN Eksisterende låse kan ikke stoppe velforberedte tyve, der med en vinkelsliber kan åbne en hvilken som helst lås på sekunder. De tre opfindere har derfor valgt en alternativ tilgang og indbygget låsen, så den er en essentiel del af cyklen. - Ved at flytte låsen til cyklens krank, der er placeret mellem pedalerne, tvinges cykeltyven til at ødelægge cyklen for at bryde låsen op. Det er tyven naturligvis ikke interesseret i, da han skal sælge den videre. Desuden kan reservedele kun anskaffes, hvis man kan fremvise det medfølgende sikkerhedskort. Så tyven kan altså heller ikke reparere cyklen igen, siger Thomas Martin Jessen. Penta Lock betjenes ved hjælp af et lille håndtag under sadlen. Det lader brugeren vippe sadlen op i lodret position, hvorved låsen aktiveres. Når sadlen er placeret i den iøjnefaldende position, signaleres det også tydeligt, at cyklen er beskyttet mod tyveri.

- Hvis en tyv alligevel skulle være fristet til at stjæle cyklen, vil en intelligent alarm starte og skræmme cykeltyven til at opgive sit forehavende. Alarmen viste sig i vores tests at være en meget effektiv løsning til at tiltrække opmærksomhed, og det ønsker professionelle cykeltyve naturligvis ikke, understreger Emil Norup.

KONTAKT TIL FORSIKRING OG PRODUCENT De tre ophavsmænd satser nu på, at deres idé kan blive sat i produktion: - Vi har talt med et af de største danske forsikringsselskaber, som ser et potentiale og måske er villig til at investere i løsningen. Det er interessant for dem, fordi låsen potentielt vil kunne reducere antallet af forsikringssager om cykeltyverier, der årligt koster danske forsikringsselskaber 200 millioner kroner, fortæller Emil Norup. Der har også været kontakt til en cykelproducent, og der bliver fulgt op med nye møder i den kommende tid.

TEM A : HUM OG SAMF I B U S INES S

Peter Vestergaard SÃ¸rensen, Anne Hjortflod Nielsen og Anders Poulsen.

A AU MATC HM AK E R

TEM A : HUM OG SAMF I B U S INES S

A AU MATC HM AK E R

STUDERENDE DESIGNER HARPUN T I L U N D E RVA N D S JAGT I DA N M A R K AF CARSTEN NIELSEN LAV SIGTBARHED OG KRAFTIG STRØM GØR DANMARK TIL ET AF VERDENS SVÆRESTE STEDER AT GÅ PÅ UNDERVANDSJAGT. MEN EN SPECIALDESIGNET OG MERE FLEKSIBEL HARPUN UDVIKLET AF INGENIØRSTUDERENDE FRA AALBORG UNIVERSITET KAN GØRE DET LETTERE FOR DANSKE DYKKERE AT FÅ RAM PÅ DET SVØMMENDE BYTTE.

Undervandsjagt er blevet populært i Danmark med anslået over 5.000 udøvere, selv om sigtbarheden typisk er dårlig og strømmen er stærk. Som om det ikke var udfordring nok, skal hjemlige dykkere med hovedet under vand også være indstillede på, at forholdene skifter med kort varsel. En tommelfingerregel siger, at dykkeren altid skal kunne se ud til spidsen af harpunen. Omvendt kan en længere harpun give mere kraft og større rækkevidde. I danske farvande skal man derfor som dykker helst have flere harpuner i forskellige længder med. Tre nyuddannede ingeniører fra Aalborg Universitet har i deres afgangsprojekt givet et bud på en smartere løsning. De har opfundet harpunen ”Ardea”, som under dykket kan tilpasses i længde fra standarden på 50 cm og op til 90 cm alt efter vandets sigtbarhed. - Vi har udviklet en harpun, som opfylder nogle vigtige behov for undervandsjægerne. Gennem flere måneder har vi undersøgt, hvordan de går på jagt, og hvilket udstyr de benytter. Ud fra det har vi skabt et produkt, som er gennemtænkt ned til mindste detalje, og som vi mener, virkelig kan gøre en forskel, siger Anders Poulsen, der sammen med Anne Hjortflod Nielsen og Peter Vestergaard Sørensen udgør gruppen bag Ardea-harpunen. Peter Vestergaard Sørensen havde som den eneste selv erfaring med undervandsjagt, så det var ham, der overbeviste de to andre om potentialet i at bruge hovedopgaven på at komme op med et fleksibelt design, der tager højde for de særlige danske udfordringer. Lademekanismen er også blevet ændret i forhold til traditionelle harpuner, som det kan være lidt af en kamp at få ladt, fordi man kun bruger kræfterne i armene. Med Ardea placerer man fødderne på en ladekomponent og strækker benene ud. - Det gør ladningen meget lettere, forklarer Anders Poulsen.

SAMARBEJDE I SYDAFRIKA OG CALIFORNIEN Tremands-gruppen bag Ardea har blandt andet samarbejdet med harpunvirksomheden Rob Allen i den sydafrikanske by Durban. Stifteren har bidraget med nyttig viden og feedback, og han var især en stor hjælp vedrørende tekniske problemer, materialevalg og mekaniske løsninger. En anden samarbejdspartner har været en af verdens førende harpunproducenter, JBL Spearguns i Californien. Direktøren Guy Skinner var fra starten med til at bekræfte de danske studerende i, at det er vigtigt at tilpasse sig regionale forhold, når man jager under vandet. - Farvande er forskellige. Når man jager, skal man blandt andet se på vandforhold, temperatur og fiskearter. Det gør, at harpuner og supportudstyr skal være meget regionale. Så ønsket om at designe et produkt, der opfylder behovene for danske undervandsjægere, er velbegrundet, lød hans melding til gruppen. De nyuddannede industrielle designingeniører håber nu på, at de kan få deres produkt på markedet. En del af deres research har netop drejet sig om at kortlægge markedet for udstyr til undervandsjagt både globalt og i Danmark. ”Ardea” er udviklet med henblik på danske forhold, men den vil i sagens natur også kunne benyttes andre steder i verden, hvor forholdene er tilsvarende vanskelige. - Ved eksamen var beskeden også, at vi burde få harpunen i produktion hurtigst muligt, fordi der er et marked for den. Men vi har ingen aftaler endnu, fortæller Anders Poulsen.

TEM A : HUM OG SAMF I B U S INES S

A AU MATC HM AK E R

MEDLEMMER AF BEDØMMELSESKOMITÉEN •

•

Professor Peter Apers er dekan for Faculty of Electrical Engineering, Mathematics, and Computer Science ved universitetet i Twente i Holland. Han er både på nationalt og europæisk niveau dybt involveret i udarbejdelsen af strategier for teknologisk udvikling og for it-området. Professor Jan Gulliksen er ekspert i Human Computer Interaction ved KTH Royal Institute of Technology i Stockholm og dekan for School of Computer Science and Communication. Blandt hans mange tillidsposter er hvervet som formand for en særlig Digital Kommission nedsat af den svenske regering. Professor Chris Hankin er direktør for Institute for Security Science and Technology ved Imperial College i London og har i en årrække været med i både britiske og internationale organer, som fokuserer på cybersikkerhed og avancerede teknologier. Professor Heikki Mannila har tidligere blandt andet været hos Aalto University i Finland, Microsoft Research og Nokia Research. Han er nu præsident for Academy of Finland, som årligt uddeler over 300 millioner euro i støtte til forskning.

TEM A : HUM OG SAMF I B U S INES S

A AU MATC HM AK E R

VIRKSOMHEDER VIGTIGE F O R DATA L O G I AF CARSTEN NIELSEN INTERNATIONAL RAPPORT OM IT-FORSKNINGEN PÅ AALBORG UNIVERSITET FREMHÆVER INSTITUT FOR DATALOGIS TÆTTE SAMARBEJDE MED EKSTERNE VIRKSOMHEDER. SAMTIDIG ANBEFALER DEN KRAFTIG VÆKST, HVIS INSTITUTTET VIL GØRE SIG HÅB OM ENDNU STØRRE INTERNATIONAL GENNEMSLAGSKRAFT.

Evalueringen af it-forskningen på Aalborg Universitet er foretaget af et panel af udenlandske eksperter med lokal assistance fra datalogiprofessor Torben Bach Pedersen fra AAU: - Det er fagligt dygtige folk med stor akademisk og erhvervsmæssig erfaring, som er med til at uddele og administrere millioner af forskningskroner i deres respektive lande. De kommer fra sammenlignelige miljøer på tekniske universiteter, men de kan også se tingene på en helt anden måde. Så når de mener noget, lytter vi, siger Torben Bach Pedersen om kollegerne Peter Apers fra hollandske Twente University, Jan Gulliksen fra KTH i Sverige, Chris Hankin fra Imperial College i England og Heikki Mannila fra Academy of Finland.

Fra instituttets side lægges der op til, at det eksterne og anvendelsesorienterede samarbejde bliver endnu vigtigere i fremtiden, fordi den offentlige støtte til forskning er under pres.

DIGITALISERING OG DATALOG-MANGEL

SAMARBEJDE ET SÆRKENDE

Rapportens optimistiske vækst-visioner bliver underbygget af globale tendenser. En af dem er digitaliseringen af alle dele af samfundet og det afledte massive behov for kandidater med forstand på området. Rapporten nævner, at USA i 2018 har brug for yderligere en-to millioner dataforskere, og at Danmark mangler 3.000 dataloger og softwareingeniører. Aktuel fremgang i søgningen til it-uddannelserne på AAU er en start, men det kræver oprustning på alle fronter, så der stadig både er kræfter til forskning, uddannelse og samarbejde.

To af forskningsgrupperne på Institut for Datalogi er ifølge bedømmelsespanelet ”i verdensklasse”, og der er ”fremragende” folk i alle afdelinger. Målt i forhold til antallet af ansatte glimrer Aalborg-forskerne ved at være meget flittige leverandører af videnskabelige publikationer og ved at score mange ”forskningspoint”. Derfor er der også brug for flere hjerner, hvis positionen på internationale ranglister skal forbedres yderligere. Ifølge eksperterne er sammenlignelige institutter andre steder ofte dobbelt så store.

- Evalueringen fremhæver digitaliseringen som en meget vigtig samfundsudvikling for os, fordi der er datalogi i det hele. Det samme er på vej til at gælde for al forskning, fordi nye typer data fra sensorer, sociale medier og andre kilder ændrer rammerne, uanset om det drejer sig om naturvidenskab, humaniora eller samfundsvidenskab. Det er en udvikling, som alle verdens gode universiteter er ved at omstille sig til, og det anbefaler eksperterne også, at vi skal skynde os at gøre, fortæller Torben Bach Pedersen.

Rapporten fastslår, at samspillet mellem forskning og praktisk anvendelse er et særkende ved instituttets aktiviteter:

Læs evalueringsrapporten på http://kortlink.dk/n632

”Grundlæggende forskning går hånd i hånd med anvendelsen af resultaterne og skaber værdi for samfundet og virksomhederne. Det illustreres af antallet af aftaler med private og offentlige kunder”, hedder det i rapporten, som derpå opremser en række eksempler på samarbejde om brug af data til blandt andet energioptimering og transportplanlægning.

TEM A : HUM OG SAMF I B U S INES S

A AU MATC HM AK E R

AUDIOBRANCHE OG FORSKERE I S A M A R B E J D E O M S I K K E R V E L LY D AF JAKOB BRODERSEN

HVORDAN KAN MAN LAVE DEN BEDSTE LYD I HOVEDTELEFONER, UDEN AT DET GÅR UD OVER HØRELSEN? DET VAR ET AF EMNERNE, DA VERDENS FØRENDE PRODUCENTER AF AUDIOUDSTYR MØDTES MED LYDTEKNIKERE OG FORSKERE TIL KONFERENCEN ”HEADPHONE TECHNOLOGY” I AALBORG.

Flere og flere teenagere får problemer med hørelsen, fordi de hører for høj musik i alt for lang tid på deres mobiltelefoner. Undersøgelser peger på, at mellem fem og ti procent af de unge er i risikozonen for at få varige høretab af deres musikafspillere. Problemet er så stort, at verdenssundhedsorganisationen WHO råber vagt i gevær. Kort fortalt er der en grænse for, hvor meget lyd det menneskelige øre kan tåle at blive udsat for uden at tage varig skade. Grænsen varierer fra person til person, men i Danmark skal man ifølge arbejdsmiljøloven bruge høreværn, hvis man arbejder i støj, der overskrider 85 dB. Der findes ikke nogen lov om, hvor meget man frivilligt må udsætte sine ører for, men bl.a. EU og de amerikanske myndigheder forlanger, at producenter af mobiltelefoner og musikafspillere ikke sælger produkter, der kan være til skade for købernes sundhed.

Derfor indførte EU for mere end ti år siden en begrænsning på, hvor meget lyd de personlige musikafspillere må kunne udsætte brugerne for, men systemet med en maksimal grænse for, hvor høj lyden må være, er ikke den bedste måde at tackle problemet på. Det siger professor Dorte Hammershøi fra AAU: - Når man laver en grænse, der for eksempel siger, at en mp3-afspiller eller en mobiltelefon maksimalt må kunne spille 90 eller 100 dB, er det en fejlagtig måde at gribe tingene an på. For der er så mange andre faktorer, der spiller ind. Et af parametrene er i sagens natur, hvilken type musik man lytter til. Moderne rytmisk musik har ikke de store dynamiske udsving, hvorimod der i klassisk musik er meget store forskelle på de stille og de voldsomme passager.

TEM A : HUM OG SAMF I B U S INES S

A AU MATC HM AK E R

- Der er brug for, at en musikafspiller kan levere relativt høje output, fordi især klassisk musik er så varieret. Ellers sætter man simpelthen lydkvaliteten over styr. Afspilleren skal kunne rumme både de høje og de lave niveauer, siger akustik-professoren.

Hvis musikafspillerne kunne hente de oplysninger, kunne de lave et langt mere nøjagtigt billede af, hvor meget lyd der reelt kommer ud i ørerne på brugeren. Og det er nødvendigt, hvis ikke det skal ende med nogle meget ufleksible krav fra myndighederne til, hvordan hovedtelefoner skal lyde i fremtiden.

VISUEL LYDBELASTNING

- Det her handler meget om, hvordan man synes, at udviklingen skal være, siger Dorte Hammershøi. - Meget firkantede retningslinjer ville være ærgerligt. Det lægger låg på, at producenterne kan arbejde med udtrykket og lydens særegne karakteristika i netop deres hovedtelefoner, og det vil være ødelæggende for fremtidens gode lyd.

Et af de nye tiltag, EU er på vej med, er at musikafspillere skal udstyres med en visuel indikator for lydbelastning. På samme måde som man kan se, hvor meget batteri der er tilbage på telefonen, skal indikatoren vise, hvor meget lyd man har været udsat for, og hvor tæt man er på at nå grænsen for, hvad man kan tåle på en dag. Det kan afspilleren regne ud ved at registrere hvor meget og hvor høj lyd, den sender ud gennem hovedtelefonudgangen - sammenholdt med grænseværdierne for, hvor meget man i gennemsnit kan tåle.

FAKTA

Ideen er sympatisk nok, men ifølge Dorte Hammershøi vil den være meget vanskelig at føre ud i livet, fordi det er helt afgørende, hvilken type hovedtelefoner der er sat til musikafspilleren.

Konferencen ”Headphone Technology” i Nordkraft i Aalborg var arrangeret af Audio Engineering Society. Sammenslutningen omfatter bl.a. Harman, AKG, JBL, Dolby, Sennheiser, Jabra og en række andre fremtrædende producenter, forskere og professionelle lydfolk.

HOVEDTELEFONER ER VIDT FORSKELLIGE

I 2015 blev der på verdensplan solgt over 300 millioner sæt hovedtelefoner.

Dorte Hammershøi har gennemført en række forsøg, hvor hun har undersøgt lydbelastningen fra en række tilfældigt udvalgte Spotify-kanaler, der blev afspillet gennem forskellige typer hovedtelefoner. Resultatet var opsigtsvækkende. - Der er enormt stor forskel på den lyd, hovedtelefonerne sender videre til ørerne, siger hun. - Forskellen er så stor, at du med én type hovedtelefoner fra én producent med fuld volumen ville nå dit daglige maksimum i løbet af et par minutter, hvorimod du med et par andre hovedtelefoner ville kunne gå en hel dag med den samme musik i ørerne uden overhovedet at nærme dig et skadeligt niveau, fortæller hun. Producenterne af telefoner og andre musikafspillere ved ikke, hvilken type hovedtelefoner brugerne sætter i stikket. Og fordi lydbilledet i de forskellige hovedtelefoner er så varieret, vil en visuel indikator højst sandsynligt enten være en unødvendig alarm eller give en falsk tryghed – alt efter om hovedtelefonerne yder mere eller mindre end dem, afspilleren oprindeligt er blevet testet med.

HOVEDTELEFONER SKAL KLASSIFICERES Derfor foreslår Dorte Hammershøi, at producenterne laver en form for klassificering eller online registrering af, hvor følsomme deres hovedtelefoner er, hvor meget støj de lukker ind, hvor meget støj de lukker ude, om de er designet til HiFi-musik, gaming, Skype, call-centre eller noget helt femte.

DORTE HAMMERSHØI - PROFESSOR VED INSTITUT FOR ELEKTRONISKE SYSTEMER PÅ AALBORG UNIVERSITET

TEM A : HUM OG SAMF I B U S INES S

A AU MATC HM AK E R

TIL KAMP M O D 8 -T I M E R S FÆ L D E N AF LONE BECHMANN

FAKTA Ved hjælp af observation og interviews er der lavet analyser af kontorarbejderes fysiologiske udfordringer. Appen skal fodres med brugerens egne data; alder, hvilepuls og lignende. Man vælger selv, om der er særlige fokusområder, træningen skal tage hensyn til; fx nakke, skuldre eller knæ. En sofistikeret algoritme beregner, hvilke øvelser der er gavnlige for den enkelte. Jævnlige påmindelser fra appen motiverer brugeren til at lave de små øvelser med jævne mellemrum.

TEM A : HUM OG SAMF I B U S INES S

A AU MATC HM AK E R

INAKTIVITET I FLERE TIMER AD GANGEN, SOM ER ET VILKÅR FOR MANGE I LØBET AF EN ARBEJDSDAG PÅ KONTORET, ER SKADELIGT SET UD FRA ET SUNDHEDSPERSPEKTIV. LØSNINGEN LIGGER LIGE FOR: DEL DE 8 TIMER OP OG FÅ NOGLE AKTIVITETSPAUSER IND. CAND. SCIENT. I IDRÆT VIL GØRE TANKE TIL HANDLING OG BARSLER MED NYT FIRMA OG NY TEKNOLOGISK HÅNDSRÆKNING TIL VIRKSOMHEDER OG MEDARBEJDERE.

Sidder du ned i 8 timer på dit arbejde, tager hjem og løber et maraton, ja, så er de 8 timer altså stadig et problem. Og netop det problem er omdrejningspunktet for cand. scient. i idræt, Toke Hartmann Johansen, som gennem længere tid har brugt døgnets vågne fritimer til at finde en løsning på, hvordan flere mennesker kan undgå det, som man i denne sammenhæng kunne fristes til at kalde 8-timers fælden. - Vi tog udgangspunkt i et amerikansk studie af dødsårsager. Studiet påpeger, at jo længere tid af dagen, du havde brugt stillesiddende, jo større var risikoen for, at du døde tidligere, fortæller Toke Hartmann Johansen, der blev færdiguddannet fra Aalborg Universitet i år.

Generelt har Toke Hartmann Johansen og Lasse Lassen, som er makkere i projektet, fået positive reaktioner fra de arbejdspladser, der har været med i testforsøgene. – Vi besøgte blandt andre en stor international virksomhed her i Nordjylland, som tog rigtig godt imod os. Her fik vi mange til at lave øvelserne hver dag i to uger, og deres feedback var, at de var gladere, når de gik hjem fra arbejde og havde mere energi i løbet af dagen. Derudover var der en social gevinst ved det, da de var flere, som lavede øvelserne sammen.

VIDEN SKAL OMSÆTTES TIL VÆRDI MULTITASKING ER NO-GO En særligt udsat gruppe er i det perspektiv kontormedarbejdere. Og det er da også særligt den funktion, som har været i søgelyset. - Der er rigtig mange, der tror, at løsningen er at have et hæve-sænke-bord og så stå op og arbejde. Nogen prøver også med et løbebånd under skrivebordet, så de kan gå, mens de arbejder. Men problemet med de her ting er, at du er mest effektiv, når du sidder ned og arbejder. Hvis du cykler, går eller står op mens du arbejder, så falder effektiviteten faktisk, fortæller Toke. Faldende effektivitet er ikke noget, der lyder som sød musik i arbejdsgivernes ører. Alligevel plæderer Toke for øvelser, som slet ikke må laves, mens du arbejder. Og selvom det umiddelbart lyder som mindre effektivt, så er der mening med rationalet. Forskning viser nemlig, at vores koncentration begynder at dale, når vi har arbejdet koncentreret i 20 minutter. Så små pauser undervejs giver samlet set en bedre effektivitet målt over hele arbejdsdagen. – De øvelser, vi har i tankerne, varer kun 2-3 minutter og kan være noget så simpelt som knæbøjninger eller rygsving, forklarer han. – Men de er med til at bryde stilstanden, hvad enten man er stille som siddende eller som stående. Og det er meget vigtigt.

POSITIVE VIRKSOMHEDSSAMARBEJDER Indtil videre har en række lokale virksomheder været inddraget i projektet; erfaringerne fra disse samarbejder fik stor betydning for, hvordan det produkt, der nu er i støbeskeen, udviklede sig: - Vi forestillede os først, at vi skulle bringe lette vægtstænger, elastikbind, pilatesbolde og yogamåtter i spil, men vores forsøg med lokale arbejdspladser viste, at det ikke var vejen frem. Det var for besværligt, for tidskrævende og faktisk også i nogle situationer for pinligt! Vi konkluderede relativt hurtigt, at løsningen måtte være ’øvelser uden udstyr’.

Og hvad der begyndte at spire i studietiden på Aalborg Universitet, stopper som nævnt ikke der: – Vi, Lasse Lassen, Stefan Pielmeier og jeg, har et firma under etablering, som skal lancere en app, der kan gøre noget ved det problem. En mission som økonomisk hjælpes på vej af en donation fra Spar Nord Fonden. Firmaet får navnet Workin3D, og visionerne for fremtiden er håbefulde. - Tænk hvis vi kan være med til at halvere sygefraværet, drømmer Toke Hartmann Johansen, der ikke er i tvivl om, hvad de gode argumenter for tiltaget nødvendigvis må være: - Chefen får mere tilfredse og effektive medarbejdere, som har færre sygedage. Medarbejderne får mere energi og behøver ikke at løbe så langt, når de endelig har fri! Men er det så bare endnu én i rækken af konkurrerende fitness-apps? Nej, mener Ulrike Pielmeier, der er lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi og vejleder på projektet gennem flere år. - Det, der får dette projekt til at adskille sig fra et væld af konkurrerende fitness-apps, er udgangspunktet i brugernes behov. Med ekspertviden inden for idræt, fysiologi og fysioterapi er målet nemlig at tilpasse produktet til mennesket, ikke at finde de rette mennesker til et standardprodukt. Toke og Lasse har spurgt sig selv, hvad de her mennesker har behov for, og så udvikler de det. Ikke omvendt, påpeger hun. Lige nu er alt sat ind på at få udviklet det bedste produkt, som forventes at være klar inden jul. Så snart dette mål er nået, går Toke og co. ind i næste fase: At finde flere virksomheder, som kan se fordelene ved denne sammentænkning af sundhed og effektivitet. Det er umiddelbart vanskeligt at sige nej tak til.

KALENDER

Oktober 2016 - december 2016 FÅ INSPIRATION TIL DIT EKSPORTEVENTYR

Mød eksportrådets internationale it-sektor-specialister eksklusivt i Aarhus den 4. oktober 2016. Du er inviteret til en formiddag med en unik mulighed for at møde eksperter fra de internationale markeder, som din virksomhed måske har planer om at komme ind på – og til en øjenåbner for nye markeder, som du ikke hidtil har set som relevante. Dato: 4. oktober 2016, kl. 8.30-14.00 Program og tilmelding: www.brainsbusiness.dk Sted: INCUBA A/S, Åbogade 15, 8200 Aarhus N Pris: Gratis OFFENTLIG ERHVERVSPHD

Er du ansat i en offentlig organisation og har ideen til et forskningsprojekt, som har nyheds- og nytteværdi for organisationen? Det kan for eksempel være i form af effektivisering, videnopbygning, systematisk videnspredning eller en styrkelse af kvaliteten af organisationens arbejde/ydelser. Så kan du lige nu søge midler hos Innovationsfonden til en offentlig ErhvervsPhD. Ansøgningsfrist: 10. oktober 2016, kl. 12.00 Yderligere info: www.erhvervsphd.dk SEMINAR OM OVERLEVELSES-GENET

Ny AAU-undersøgelse viser, at det ikke er tilstrækkeligt blot at kunne organisere en stærk forretningsmodel for at få succes med sin virksomhed - lederskabet rundt om forretningsmodellen er en lige så afgørende del af successen. De virksomheder, der klarede sig bedst i undersøgelsen, havde seks afgørende kendetegn, som vil blive præsenteret og drøftet på dette seminar. Dato: tirsdag d. 11 oktober kl. 16.00-19.00 Program og tilmelding: http://bit.ly/2c8hnbR Sted: Spar Nord Bank, Skelagervej 15, Aalborg Pris: Gratis, men der er et no-show gebyr på kr. 250

HOUSE OF ENERGY KONFERENCE OM ENERGILAGRING

Energisystemerne skal balancere, så energiproduktion og energiforbrug passer sammen. Med omstillingen til fluktuerende energikilder som vind og sol er der brug for at finde nye måder at balancere systemerne, så energien er til rådighed, når vi som forbrugere har brug for den. På konferencen beskriver vi energisystemernes styrker og udfordringer. Forskellige teknologier som løsning på udfordringen præsenteres og diskuteres. Her kan du blandt andre møde Peder Østermark Andreasen adm. direktør fra Energinet.dk, der sætter scenen for dagens tema. Dato: 11. oktober, kl. 09.00 – 17.00 Program og tilmelding: www.house-of-energy.dk Pris: Gratis SMART CITY EXPO WORLD CONGRESS

Gå ikke glip af årets største Smart City-event - verdenskongressen i Barcelona! Her samles industri, forskere, byudviklere, fremtidsforskere; ja, kort sagt alle, der har interesse for udviklingen af smarte byer nu og i fremtiden! Vi arbejder lige nu på at stable et netværksarrangement på benene i løbet af kongressen, hvor danske deltagere kan mødes med hinanden og, ikke mindst, med nogle af vores mange internationale kontakter og samarbejdspartnere på området. Skriv en mail til Birgit Nøhr for at tilkendegive din interesse for at komme med til dette netværksarrangement, der kan blive din billet ind på det internationale Smart City-marked. Dato: 15. - 17. november 2016 Sted: Barcelona Kontakt: Birgit Nøhr, tlf. 29 72 07 01, bpn@brainsbusiness.dk