AAU Matchmaker 1, 2015 by AAU Innovation

Nr. 1 - 2015

tema

mønsterbryder

bedre bestyrelsesarbejde barberer bassintider

i væ r k s æ t t e r s t o r s æ l g e r robotter i samlesæt

INDHOLD mønsterbrydere - en fordel for aftagerne? 4 aau skaber dobbelt mønsterbrud 6

Kom med din historie Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

Den permanente mønsterbryder 8 mønsterbrydere finder jobs i det offentlige 10

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

7 AAU vil fastholde førerposition ift. mønsterbrydere 12 fremtidens vindmøller kræver øget samarbejde 14

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os.

Iværksætter storsælger robotter i samlesæt 16

Mail indhold eller spørgsmål til: Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk Deadline for materiale til næste udgivelse er den 11.maj 2015. Redaktør Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk Layout & Grafik designwerke / ann@designwerke.dk Faste journalister Carsten Nielsen / cn@adm.aau.dk Frank Jensen / fej@adm.aau.dk Susanne Knudsen / shk@hum.aau.dk Fotos Colourbox.com / AAU Adam Lehn Abonnementskontakt Merete Wolder Lange / mwl@adm.aau.dk

Landinspektør-studerende fra AAU nedbryder fordomme og barrierer 18 Bedre bestyrelsesarbejde barberer bassintider 20 læger i felten 22 samarbejdet har givet ro på 23 et kig ind i fremtiden 23 Her slås et slag for fremmedsprog 24 Studerende udvikler droner, der kan ”se” højspændingsledninger 26 arrangementer 28

TEM A : MØN STERB RYDER

A AU MATC HM AK E R

Mønster(bryder)u ni v e r s i t e t Aalborg Universitet har med sine 82 procent den største andel af mønsterbrydere blandt de danske universiteter. Det skyldes dog ifølge rektor Per Michael Johansen ikke en særlig indsats for at tiltrække mønsterbrydere, men er derimod en blanding af Aalborg Universitets rødder i en landsdel, hvor uddannelsesniveauet gennem mange år har ligget under landsgennemsnittet, samt en positiv sideeffekt af PBLmodellen, hvor studerende arbejder i grupper med konkrete projekter og gensidigt støtter og forpligter hinanden. Men betyder det noget for aftagerne af Aalborg Universitets kandidater, at 4 ud af 5 er mønsterbrydere? Ja, hvis du spørger studiechef Preben Sørensen! Læs hvorfor i ”Synspunkt”, og bliv i det hele taget klogere på, hvad det vil sige at være et mønsterbryder-universitet i denne udgave af AAU Matchmaker.

Som fast abonnent får du denne gang også AAU Matchmakings nye casemagasin, Historier fra det virkelige liv, hvor vi har samlet en bred vifte af aktuelle og relevante cases om AAU-samarbejde med omverdenen. Her kan du læse om alt fra studenterprojekter og –praktik over forskningsprojekter til netværk og efteruddannelse. Vi håber, at disse cases kan inspirere dig og din virksomhed/offentlige institution til at kaste jer ud i et samarbejde med universitetet. God læselyst!

Pia Stigaard Skammelsen, Redaktør

Om AAU Matchmaking Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter. Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde. Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst lokale A-1. sal øst Tlf. 9940 8090 mail: match@aau.dk web: match.aau.dk

Med støtte fra: DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond

Vi investerer i din fremtid

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

TEMA : MØNSTERBRYDER

Syns-

punkt

A AU MATC HM AK E R

TEM A : MØN STERB RYDER

A AU MATC HM AK E R

mønsterbrydere - e n f o r d e l f o r a f tag e r n e ? AF s t u di e c h e f p r e b e n s ø r e n s e n Aalborg Universitet er kendt for at være et mønsterbryder-universitet. over 80 % af de nye studerende kommer fra ikke-akademiske hjem. Hvad betyder det for universitetets vidensamarbejde med omverdenen og ikke mindst – hvad betyder det for aftagerne?

Aalborg Universitet har simpelthen danmarksrekord i andelen af mønsterbrydere. En ny studerende defineres som mønsterbryder, hvis ingen af forældrene har gået på universitetet. De er altså 1.generations studerende og bliver 1. generations akademikere, når de gennemfører uddannelsen. Vi har den opfattelse, at der er to gode grunde til, at de vælger AAU: For det første er det almindelig kendt, at vores studerende gennemfører på normeret tid, dvs. på 5 år. Spøgelset evighedsstuderende er blæst væk, når der ved middagsbordet skal snakkes om, hvad datter eller sønnike skal gå i gang med. For det andet er det også kendt, at man i halvdelen af tiden arbejder med konkrete projekter fra den virkelige verden: Kan det betale sig at bygge en letbane i Aalborg? Eller: Hvad er fremtiden for fiskeriet i Hirtshals? Det er emner, som almindelige mennesker kan se en mening med. Det er nyttigt.

Hvad mønsterbryderen lærer Projektarbejdet står ikke alene. I den anden halvdel af tiden er der teoretisk kursusundervisning. I projektgruppen hjælper man hinanden med at gennemgå teorien. Og arbejdet med konkrete projekter vaccinerer imod at ryge ud af alt for teoretiske tangenter. Studieformen er med til at fremme en stærk arbejdsdisciplin. Hvis et gruppemedlem ikke møder op, bliver der ringet til ham eller hende. Arbejdsdisciplinen afspejler sig i, at uddannelserne gennemføres til tiden, altså på 5 år. Det gælder alle kandidatuddannelserne, hvortil også hører uddannelserne til civilingeniør. For mønsterbryderen er det guld værd at komme i en projektgruppe, gerne så heterogen som muligt, så der også kan ske en socialisering med studerende fra forskellige samfundslag. Mange har ment, at når AAU har mange mønsterbrydere, så skyldes det, at ingeniørområdet fylder meget. Men det er ikke tilfældet. Faktisk er det sådan, at Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har den skæveste sociale rekruttering, altså færrest mønsterbrydere, blandt landets 8 universiteter. Mønsterbryderne er jævnt fordelt på AAU. Andelen er på alle fakulteter tæt på 80 %. Det er vores erfaring, at mønsterbrydere gerne deltager i samarbejdet med omverdenen. Nu er det ikke sådan, at mønsterbryderen har en dårlig faglig baggrund for at gå på universitetet. De skal som alle andre have bestået studentereksamen eller tilsvarende og i nogle tilfælde med højeste niveau i matematik og fysik.

Gevinsten ligger særligt i, at mønsterbryderen introduceres til universitetsverdenen på en personlig og smidig måde i kraft af det nære samarbejde med andre studerende og med forskere, ikke mindst den lærer, som er vejleder for projektgruppen i det pågældende semester. Der skal selvfølgelig sigtes mod det højeste niveau, og her skal alle være med.

Er mønsterbryderen arbejdsmarkedsparat? Universitetet opfatter sig ikke som en almen højskole, men som en institution, der uddanner til arbejdsmarkedet. Det er naturligvis også samfundets mening med universitetets uddannelsesvirksomhed. Når det står stærkt i vores selvforståelse, så er det også af hensyn til de studerende. Det er slet ikke sjovt at være mønsterbryder og så ende som arbejdsløs. Derfor er vores uddannelsesstruktur indrettet, så den hele tiden peger frem mod beskæftigelse. Det er vores opfattelse, at ikke mindst mønsterbrydere har brug for et klart erhvervssigte, altså at der er en kontant gevinst for enden af de fem år. I kritiske stunder på studiet fortæller vores Karrierecenter gerne om de kommende muligheder på arbejdsmarkedet. Vi tror, at mønsterbryderen har erhvervet rigtig mange kompetencer i sin studietid, som er nyttige for en kommende arbejdsgiver. Ud over det strengt faglige, så også lang træning i samarbejde og masser af erfaringer med virksomheder og institutioner uden for universitetet. Faktisk er det nu sådan, at halvdelen af alle afgangsprojekter udarbejdes i samarbejde med eksterne parter. Det er kompetencer som også de øvrige studerende har erhvervet. Hertil kan så i mange tilfælde måske lægges den ekstra bonus oveni, nemlig at mønsterbryderens sociale baggrund gør det meget nemt at glide ind i en virksomhed eller institution med en bred medarbejdersammensætning.

preben sørensen - studiechef

TEM A : MØN STERB RYDER

A AU MATC HM AK E R

tema

mønsterbryder

aau skaber

do b b e l t m ø n s t e r b r u d AF a nn e b lo k s g a a r d Aalborg Universitet er kendt som landets førende mønsterbryderuniversitet, hvor 4 ud af 5 studerende kommer fra ikke-akademiske hjem. Men derudover er AAU er også i front med en anden slags mønsterbrud, nemlig samarbejde med små og mellemstore virksomheder, der ikke har tradition for samarbejde med forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Kernen i begge former for mønsterbrud er den problembaserede tilgang til undervisningen. Undervisningsformen, og især gruppearbejdet med semesterprojekter, tiltrækker studerende og er medvirkende til, at færre falder fra undervejs. Samtidig åbnes døren ud til erhvervslivet og giver mulighed for, at virksomheder gennem samarbejde med de studerende kan få en smagsprøve på, hvilken værdi et samspil med AAU kan tilføre.

Virksomheden havde et ønske om at komme tættere på kunderne og deres behov – blandt andet gennem en ny Facebookside. Gennem AAU Matchmaking hørte de om mulighederne for samarbejde med studerende, herunder praktikforløb. Adm. direktør Poul Erik Nørnberg fortæller:

STARK tog springet

Dét førte til samarbejde med Martin Bylund Larsen, som startede som praktikant hos virksomheden i efteråret 2013, og der blev hurtigt skabt god synergi mellem studerende og virksomhed.

En af de nordjyske virksomheder, der har taget springet og gennemført et samarbejde med studerende fra AAU, er STARK Kalaallit Nunaat A/S, som driver fem byggemarkeder i Grønland og betjener en række grønlandske kunder fra virksomhedens salgs- og projektafdeling i Aalborg.

- Lige i starten tænkte vi, om det mon overhovedet var noget for os, men vi satte os alligevel ned og lavede et praktikoplæg om de ting, vi kunne tænke os at få kigget på.

- Det er klart, at det kan forekomme lidt teknisk i starten, når der kommer en ind udefra med teoretisk baggrund, men det endte med at blive

TEM A : MØN STERB RYDER

A AU MATC HM AK E R

tema

mønsterbryder

rigtig godt. Ud over de konkrete ting, Martin løste for os, var det også meget givende, at der kommer en udefra og stiller spørgsmål, så man får set på nogle ting med helt andre øjne, forklarer Poul Erik Nørnberg.

Naturligt at vælge AAU Martin Bylund Larsen selv er også mønsterbryder, da ingen af hans forældre har længerevarende uddannelse. Han har gennem hele sin skoletid været bogligt stærk, og da han efter gymnasiet og nogle sabbatår havde fundet frem til, hvad han gerne ville arbejde med, var det nærliggende at søge ind på AAU. - Jeg kommer selv fra Aalborg, og det faldt meget naturligt at ville læse videre på AAU. Jeg valgte Humanistisk Informatik, fordi det var en bred uddannelse, hvor jeg havde interesse for mange af fagene, bl.a. Interaktive Digitale Medier, som jeg senere valgte som kandidatuddannelse, fortæller han og tilføjer:

- En af de absolutte styrker ved uddannelsen er, at man får mulighed for at komme ud i virkeligheden. Det er enormt spændende at komme ud til en virksomhed, der gerne vil prøve noget nyt, og hvor du er den person, der har de bedste kompetencer til at udøve det. STARK tog en chance, i og med at de aldrig havde prøvet det her før, og de tog en person ind med en helt anden baggrund end deres, og det har givet begge parter rigtig meget. Hos STARK Kalaallit Nunaat A/S er Poul Erik Nørnberg ikke i tvivl om, at døren til yderligere samarbejde med AAU nu er åben. - Det har været rigtig givtigt at have Martin i huset, og det er bestemt ikke utænkeligt, at vi vil have flere af den slags samarbejder med AAU. Vi har yderligere et par projekter, de vil kunne hjælpe med, siger han tilfreds.

TEM A : MØN STERB RYDER

A AU MATC HM AK E R

TEM A : MØN STERB RYDER

A AU MATC HM AK E R

tema

mønsterbryder

Den permanente mønsterbryder AF f r a n k j e n s e n Søren Nielsen valgte lægegerningen frem for forældrenes gård i Moseby ved Pandrup, og igennem en lang og flot forskerkarriere er det blevet til flere mønsterbrud.

Jo! lyder det med fast stemme. Søren Nielsen er tydeligvis ikke et sekund i tvivl om, at han kunne være blevet en god landmand, hvis han havde overtaget forældrenes gård. Men det til trods valgte han lægekitlen frem for kedeldragten, da han skulle finde ud af, hvad han ville beskæftige sig med i arbejdslivet. I dag er han professor ved Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, har forfattet eller medforfattet mere end 400 videnskabelige papers, bidraget kraftigt til en opdagelse, der gav en amerikaner Nobel-prisen, og så har han været med til at stifte medicinalfirmaet Action Pharma, der blev solgt for godt 600 millioner kroner til det amerikanske medicinalfirma Abbott. Der er flere årsager til, at Søren Nielsen ikke blev landmand. - I min barndom var der i Kaas en læge ved navn Jens D. Jacobsen, som var en stor mand i det lille samfund. Udover at passe lægegerningen hjalp han gerne de ældre patienter med at køre ærinder, hvis de havde brug for det. Jeg synes, at han var en fantastisk personlighed, og så ville jeg gerne gøre noget for mennesker. Og så er der i forvejen mange læger i familien, så det inspirerede også, siger Søren Nielsen på sit kontor på campus i Aalborg Øst. Men det var først i gymnasietiden på Nørresundby Gymnasium, at den endelige beslutning om at blive læge blev truffet. - Jeg gik i gymnasiet med Peter Qvortrup Geisling, som var helt sikker på, at han ville være læge. Det inspirerede mig yderligere, og så blev det sådan, siger Søren Nielsen. Uddannelsesvalget fik ikke faderen til at vælte bagover af benovelse.

- Ja, ja, hvis man ikke kan blive andet, kan man altid blive læge, lød det fra faderen, inden han igen tog avisen op foran ansigtet. Og Søren Nielsen blev læge, dr.med. og professor, leder af et grundforskningscenter og nu en af verdens førende kapaciteter inden for nyrernes regulering af kroppens vand- og saltbalance. Men de flotte resultater er ikke kommet af sig selv. De har krævet masser af hårdt arbejde, og i Søren Nielsens tilfælde, at man mildest talt ikke tager bureaukratiske regler alt for tungt eller måske endda bryder dem. - Der skal selvfølgelig være kontrol, men regler kan altså også være en begrænsende faktor. Og så kan jeg blive nødt til at gå rundt om nogle regler, så de ikke kvæler synergien og det engagement, der er så vigtige i forskning. Ellers kommer vi ikke i mål med forskningen, siger Søren Nielsen. Og at bryde regler/mønstre er ikke en dårlig ting i Søren Nielsens verden, tværtimod. - Der er brug for mønsterbrydere i den danske universitetsverden. Vi skal turde tænke anderledes og tage forskningen et skridt videre. Tænker vi alle ens og går vi alle i andres fodspor, så kommer vi aldrig foran. Unge forskere skal derfor for alt i verden ikke tæskes til at tænke som alle vi andre gør, derfor er det godt, hvis de også bryder regler og mønstre. Tænke landsmandsagtigt er proaktiv tænkning, siger professor Søren Nielsen, som kommer fra en familie, hvor mønsterbrud nærmest er normen. De to brødre valgte nemlig også gården fra. Niels Christian er i dag professor i kemi og nu dekan på Aarhus Universitet, mens lillebror Rasmus er professor i marinbiologi på DTU.

TEMA : MØNSTERBRYDER

A AU MATC HM AK E R

tema

mønsterbryder

mønsterbrydere f ind e r j o b s i d e t o f f e n t li g e AF m a d s g r e g e r s e n Forældres uddannelsesniveau har ikke bare stor betydning for deres børns valg af uddannelse, men også deres fremtidige arbejdsplads At forældrenes uddannelsesniveau har enorm indflydelse på børnenes valg af uddannelse, er ikke nyt. Det er til gengæld mindre kendt, at forældrenes uddannelse også påvirker mønsterbrydernes videre gang på arbejdsmarkedet. Her peger forskning på, at mønsterbryderne generelt tjener mindre end deres kolleger med samme uddannelsesgrad og stærkere social baggrund.

En mulig forklaring er, at førstegangsakademikerne har en større tilbøjelighed til at finde jobs i det offentlige. Det kan blandt andet skyldes, at akademikerbørnene har større netværk.

TEM A : MØN STERB RYDER

Jurister med stærk social baggrund kan måske finde job gennem venner og familie. Den mulighed har jurister ikke på samme måde, hvis de kommer fra et hjem, hvor mor er rengøringsassistent, og far er flyttemand, fortæller ph.d. og lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, Trond Beldo Klausen. Hans teori understøttes af, at det ikke er inden for alle brancher at mønsterbryderene tjener mindre end akademikerbørnene. For eksempel tjener læger typisk det samme på tværs af social baggrund, og det skyldes, at langt de fleste får jobs i det offentlige, efter de er uddannede. Her forventes det, at de har en vis mængde erfaring, hvis de skal finde jobs privat, og netværket kommer derfor til at spille en mindre rolle.

Vil tidligere hjem Når mønsterbryderne især finder jobs inden for det offentlige, kan det også hænge sammen med, at de har en anden tilgang til dét at have et arbejde. Den får de med hjemmefra, hvor de måske ikke er vant til, at mor og far er højtuddannede med høje stillinger. Professor Martin D. Munk fra Institut for Statskundskab på AAU kalder det en ”lønmodtagermentalitet”. - Du vil måske foretrække et job, hvor du går fra arbejde klokken 4, hvis du kommer fra et hjem, hvor det er kutyme. Sådan et job kan du nemmere få i det offentlige. Hvorimod hvis du arbejder i et privat ad-

A AU MATC HM AK E R

vokatfirma, så forventes det, at du går hjem, når arbejdet er færdigt. Dog er det også værd at kigge på, hvilket erhverv dine forældre har haft. Som landmand og selvstændig erhvervsdrivende siger man for eksempel ikke: ”Jeg har ikke fået malket køerne, men nu går jeg hjem,” siger Martin D. Munk.

Lang vej til uni Man er først begyndt at forske i mønsterbrydernes adfærd på arbejdsmarkedet i løbet af de senere år. Imidlertid er det alment kendt, at forældrenes uddannelsesniveau har stor indflydelse på deres afkoms gang i uddannelsessystemet. Flere undersøgelser peger på, at mens 47 % af alle akademikerbørn får en længere videregående uddannelse, er det kun 12,5 % af børn fra ikke-akademiske hjem, der kan prale af at have brugt 5-6 år på universitetet. Når 4 ud af 5 dimittender fra AAU er mønsterbrydere, handler det om, at man har rekrutteret studerende fra hjem, hvor mor eller far er faglærte eller har en mellemlang uddannelse. Børn af ufaglærte forældre har endnu længere vej til universitetet, og her er det kun 1 ud af 20, som tager en længere videregående uddannelse.

TEMA : MØNSTERBRYDER

tema

mønsterbryder

FAKTA Mønsterbryderkorpset Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen nedsatte i efteråret 2014 et mønsterbryderkorps, der er kommet med ti konkrete anbefalinger til, hvordan de videregående uddannelser kan tiltrække og fastholde flere unge fra ikke-uddannelsesvante hjem. Korpset anbefaler blandt andet at indsamle forskningsbaseret viden på området, analyser af, hvad nye optagelsesformer på uddannelserne betyder for den sociale mobilitet – samt at undersøge, hvad forældrenes uddannelsesbaggrund betyder for frafald.

A AU MATC HM AK E R

TEM A : MØN STERB RYDER

A AU MATC HM AK E R

AAU v il f a s t hold e f ø r e r p o s i t ion i f t.

mønsterbrydere Q & A m e d r e k t o r P e r M i c h a e l Joh a n s e n

AAU indgik i januar 2015 en treårig udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen, der blandt andet har fokus på at bevare AAU’s høje andel af mønsterbrydere. 82 procent af de studerende kommer fra hjem, hvor ingen af forældrene har en akademisk baggrund, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er rekord blandt de danske universiteter. Hvorfor lykkes AAU så godt med at tiltrække mønsterbrydere? AAU er beliggende i en del af landet, hvor uddannelsesniveauet historisk har ligget under landsgennemsnittet. Det betyder, at AAU har en stor andel af studerende, som stammer fra ikke-akademiske hjem. De mange mønsterbrydere på AAU er et spejl af uddannelsesniveauet i regionens befolkning.

Har AAU gjort en særlig indsats gennem de seneste år for at opnå så høj en andel af mønsterbrydere? AAU har ikke gjort en særlig indsats for at tiltrække flere mønsterbrydere. Vi har tidligere haft fri adgang til et stort antal uddannelser, og det har gjort det muligt for flere – herunder mønsterbrydere – at få en universitetsuddannelse. Dertil kommer, at AAU i mange år har anvendt principperne for problembaseret læring (PBL) i universitetets uddannelser og forskningsaktiviteter. AAU’s læringsmodel, problembaseret læring (PBL), har vist sig særlig velegnet for studerende, som er mønsterbrydere, fordi modellen engagerer og forpligter de studerende til at gennemføre deres studier som gruppeprojekter – ofte i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed uden for universitetet. Det forpligtende gruppearbejde er en støtte for de studerende og er med til at sikre, at flertallet af AAU’s studerende afslutter deres uddannelse på normeret tid.

Hvad vil AAU gøre for at bevare den høje procentdel? Som følge af regeringens begrænsning af universiteternes optag på en række uddannelser kan det blive vanskeligt at opretholde den høje andel af mønsterbrydere på AAU. I 2011 var andelen af mønsterbrydere 82 % af universitetets studerende – det højeste niveau i universitetssektoren. AAU vil fortsat rekruttere mønsterbrydere, dels gennem

universitetets forankring i Nordjylland, hvor en stor andel af de uddannelsessøgende er mønsterbrydere, dels via samarbejde med gymnasier - for eksempel gennem aktiviteten ”AAU on Demand”, der tilbyder, at studerende fra AAU underviser på et gymnasium for en dag.

Har mønsterbrydere de samme forudsætninge for at gennemføre en AAU-uddannelse? Mønsterbrydere på AAU er ikke dårligere stillet end studerende fra boglige hjem. Alle studerende har lige adgang til studievejledning, og universitetet følger studerende, som er i fare for at falde fra, og hjælper med at lægge en plan, som kan sikre, at den studerende afslutter studierne.

I hvor høj grad opfylder AAU Mønsterbryderkorpsets anbefalinger? Mønsterbryderkorpsets anbefalinger var ikke offentliggjort, da AAU udarbejdede den nuværende udviklingskontrakt. Flere af Mønsterbryderkorpsets anbefalinger følger AAU dog allerede. AAU driver bl.a. brobygningsaktiviteter i forhold til gymnasierne, og universitetets praksis for problembaseret læring skaber faste rammer for de studerendes daglige arbejde.

Per Michael Johansen - Rektor

TEM A : MØN STERB RYDER

A AU MATC HM AK E R

f r e m t id e n s v indm ø ll e r kræver øget samarbejde A f M e t t e Ki r s t in e Goddi k s e n Fremtidens vindmøller bliver større og kommer ud på dybere vand - det sætter endnu højere krav til blandt andet shipping- og logistikbranchen og til øget samarbejde mellem alle leverandører.

Vindenergisektoren er inde i en rivende udvikling. Øgede krav til afkast og effektivitet ved nye vindmøller gør, at forskere og producenter af vindmøller arbejder ihærdigt for at optimere næste generation af vindmøller på den teknologiske front. Men før en ny mølletype overhovedet kan begynde at producere elektricitet og tjene sig selv hjem, så skal den gennem flere forsyningsled med adskillige underleverandører. Eksempelvis skal vindmøllen transporteres mange kilometer til lands - eller sømil for havvindmølleparker - og samles på opsætningsstedet. - Vindmøllebranchen er stadig i en udviklingsfase, hvor rigtig meget kan ske både politisk og teknologisk fra det tidspunkt, hvor producenten modtager en ordre på vindmøller, til vindmølleparken faktisk begynder at producere energi. Set up’et skifter hele tiden, og det giver udfordringer ikke mindst i forhold til investeringer, siger projektleder Henrik Wadmann fra vindmøllenetværket Hub North. Udviklingen går mod større offshoremøller på dybere vand, og det giver samtidig nye udfordringer for den del af forsyningskæden, der leverer shipping, logistik og service. Større og tungere komponenter skal transporteres og samles længere væk under mere udfordrende arbejdsforhold. Dertil skal møllen serviceres gennem hele sin levetid og tages ned igen efter cirka 20-25 år. Det kræver eksempelvis, at skibene, der sejler med teknikere og vindmøllekomponenter, designes præcis til formålet. Derfor har eksempelvis skibsrederne brug for at kende vindmølleproducenternes planer længere tid i forvejen, end tilfældet er i dag.

- Hver gang vindmøllerne gøres større, sætter det en kædereaktion i gang. Mange vindmøller er blevet for store til at være på landjorden, og gigantiske havvindmøllekomponenter skal flyttes længere ud på dybere vand. Det udfordrer blandt andet shippingbranchen, hvis den ikke er taget med på råd allerede under designfasen, siger Thomas Poulsen, ph.d.-stipendiat på Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet i København. Thomas Poulsen er først uddannet ved Mærsk, hvorefter han tog en MBA i shipping og logistic (the Blue MBA) ved Copenhagen Business School. Hans forskning inkluderer blandt andet casestudier i Asien, USA og Europa. Forskningen skal føre til mere langsigtede samarbejdsstrategier mellem danske udviklere, producenter og aktører inden for transportkæden, så eksempelvis Danmark kan klare sig i den globale konkurrence. Han vil gerne formulere en vindende strategi for branchen, der inkluderer alle aktører, som betjener vindmøllebranchen med shipping- og logistik-serviceydelser. Derfor kortlægger Thomas Poulsen blandt andet markedspotentialet for shipping og logistik og søger svar på, hvordan den del af forsyningskæden i samarbejde med producenterne og forskerne kan blive klædt bedre på til fremtiden. En del af løsningen er, at shippingbranchen og logistikselskaberne langt tidligere får indsigt i producenternes forskning, design, nye teknologi og isenkram, så de har mulighed for rettidigt at investere i udstyr, havne, lagerpladser og skibe. Det vil kræve, at vindmølleproducenterne i et tidligere stadie løfter sløret for nye forretningsplaner over for logistik- og shippingvirksomhederne.

Mere sammenhæng i forsyningskæden En problemstilling, som et ph.d.-projekt, støttet af Den Danske Maritime Fond og Aalborg Universitet, sætter fokus på. Forskeren ønsker at gøre op med kortsigtede strategier og manglende samarbejde inden for forsyningskæderne.

- Hvis ikke der lægges en strategi for samarbejde gennem hele leverandørkæden, så bliver der flaskehalsproblemer, som er et problem for hele branchen, siger Thomas Poulsen.

TEM A : MØN STERB RYDER

A AU MATC HM AK E R

FAKTA Der er i princippet ingen begrænsninger for, hvor høje havvindmøller kan blive. De første vindmøller, der blev sat op i 1979, havde et vingefang på cirka 10 meter. I dag er vingefanget oppe på over 160 meter på de største havvindmøller, der samtidig er meget tunge og rækker meget højt op i luften. Thomas Poulsens ph.d. løber frem mod januar 2017.

TEMA : MØNSTERBRYDER

A AU MATC HM AK E R

I væ r k s æ t t e r

storsælger robotter i s a ml e s æ t

a f c a r s t e n ni e l s e n

TEM A : MØN STERB RYDER

A AU MATC HM AK E R

Ordrer fra to udenlandske universiteter har for alvor sat gang i dansk ingeniørstuderendes eksport af balancerende robotter som samlesæt til undervisningsbrug. 21-årige Thomas Kølbæk Jespersen kombinerer Elektronik & IT-studiet på Aalborg Universitet med to egne virksomheder, et job i en udviklingsafdeling og ambassadørarbejde for at gøre andre unge interesserede i teknik. Robotidéen startede som et fritidsprojekt, da Thomas Kølbæk Jespersen og kammeraten og medstifteren Kristian Lauszus gik på HTX i Holstebro. Deres Balanduino-robotter udmærker sig ved selv at kunne holde balancen via indbygget gyroskop og accelerometer efter samme princip som de populære tohjulede Segway-køretøjer. Interesse fra omverdenen fik Thomas Kølbæk Jespersen og kammeraten til at se et markedspotentiale i at samle alle nødvendige robotdele til et byggesæt, og efter en succesfuld Kickstarter-lancering har de efterhånden solgt over hundrede sæt selvbalancerende robotter. Det tal vokser nu, hvor der begynder at komme kunder til, som aftager en masse på én gang. - Vi har både solgt til private og virksomheder. Blandt andet nogle interessante teknologivirksomheder som ASUS, LG og andre større elektronikproducenter. Jeg tog kontakt til en af dem for at spørge, hvad de skulle bruge den til, og de forklarede at deres udviklingsafdeling arbejdede på en full-size balancerende robot, men de kunne bruge vores mindre og billige model til at opnå bedre kendskab til den balancerende teknologi, fortæller Thomas Kølbæk Jespersen.

Store ordrer fra Sverige og Schweiz Det, kunderne køber, er et robotsamlesæt, som er let at gå til og fuldt funktionsdygtigt fra start. Samtidig er der rig mulighed for at tilpasse og videreudvikle robotterne, fordi alle designtegninger, koder og algoritmer er frit tilgængelige som Open Source. Den hidtil største ordre er kommet fra det tekniske universitet Chalmers i Göteborg, som har købt 120 robotter for 150.000 kroner, og den tekniske uddannelsesinstitution Bildungszentrum BLV i Schweiz, der har aftaget 84 robotter. I begge tilfælde skal de bruges til undervisning. - Ved at købe mange robotter kan de give deres mindre grupper en robot hver, som de så skal samle for at tilegne sig viden om balancerende robotter og styringen og kontrollen af dem. Så de bruger vores robot som en uddannelsesplatform, hvor deres studerende ikke blot kan lære om teknologien, men også nemt selv kan udvide den eller udvikle den helt fra bunden oven på vores platform, fordi alt er åbent og programmerbart.

Så det er en langsigtet investering med mange fremtidige muligheder for dem, forklarer Thomas Kølbæk Jespersen.

Gaber over meget Også for ham selv ser der ud til at være gode fremtidige muligheder i det voksende marked for robotter til undervisningsbrug. - Nu hvor vi har fået hul igennem til uni-markedet, håber vi helt sikkert på, at det vil booste mulighederne for større ordrer. Forhåbentlig spredes budskabet om systemet internt mellem universiteterne og bringer mere med sig, siger han. Den travlhed det medfører, skal Thomas Kølbæk Jespersen så have passet ind i en i forvejen hektisk hverdag. Civilingeniørstudiet kræver sit, og samtidig er han med i det korps af studerende, som tager rundt og fortæller nye uddannelsessøgende om mulighederne på det tekniske område. Desuden har han et andet firma, hvor han yder konsulentservice på elektronikområdet, samt et deltidsjob i udviklingsafdelingen i Create It REAL, der arbejder med 3D-printere. Heldigvis oplever han, at de mange aktiviteter understøtter hinanden: - Da jeg startede på AAU, brugte jeg en stor del af den elektronikerfaring, jeg har fået gennem min egen konsulentvirksomhed og min store passion for elektronik. Men omvendt kan jeg nu også begynde at bruge erfaring fra AAU i virksomheden, fordi vi begynder at lære teori, som jeg ikke har haft det store kendskab til før. Alligevel er det meget at gabe over at være studerende, ambassadør, udvikler, konsulent, direktør og sælger på en gang: - Men jeg arbejder bedst under moderat stress. Jeg er absolut mest effektiv, hvis jeg har en rimelig mængde punkter på min To Do liste, som jeg kan kaste mig over. Det store problem bliver dog ofte prioriteringen. Og især efter det første år i Aalborg har jeg indset, at der skal prioriteres tid til sociale aktiviteter som familie, venner og generel afslapning. Heldigvis bor jeg på Aalborg Internationale Kollegium, hvor der altid sker en masse, så jeg skal blot gå uden for min dør, og så er der altid gang i et eller andet, siger Thomas Kølbæk Jespersen.

TEM A : MØN STERB RYDER

A AU MATC HM AK E R

L a ndin s p e k t ø r - s t u d e r e nd e f r a AAU n e d b r y d e r f o r domm e o g b a r r i e r e r A f M e t h a J . V. Po u l s e n , L a nd b o L im f j o r d Landbo Limfjord har ændret holdning til, hvad en landinspektør er og kan bidrage med. Det har et projektsamarbejde med AAU-studerende Katrine B. Andreasen vendt op og ned på. - Jeg troede, en landinspektør var en tør person, der gik rundt på marken med en kæp, men jeg har fået min fordom gjort til skamme, fortæller Torben Ravn Pedersen, chefkonsulent i miljøafdelingen på Landbo Limfjord. Den nye indsigt skyldes et samarbejde med Katrine B. Andreasen, der studerer landinspektørvidenskab med speciale i planlægning og arealforvaltning på Aalborg Universitet. Hun arbejder lige nu på et projekt om miljøgodkendelser på Landbo Limfjord. - Da vi fik en ansøgning fra Katrine, var vi hurtige til at sige ja. Vi bor i et udkantsområde, hvor vi må erkende, at vi sjældent er det oplagte første valg, når de unge skal ud i praktik eller skrive projekter. Transporttiden er meget lang. Men vi erkender også, at vi må gøre vores ”butik” interessant over for de unge dimittender, fortæller Torben Ravn Pedersen. I miljøafdelingen har man tidligere diskuteret muligheden for et tættere samarbejde med de studerende på universitetet.

Nye øjne på virksomheden Ifølge chefkonsulenten er det er sundt for en virksomhed at få en person ind udefra til at stille de skæve spørgsmål og se virksomheden med nye øjne. - Det har for os alle været en win-win situation. Vi skaber kendskab til vores virksomhed blandt de studerende og håber efter projektperioden at have fået en ambassadør, der fortæller studiekammeraterne, at Landbo Limfjord er et godt sted at være. Så kan vi håbe, at de har os i tankerne, når de er færdige som kandidater. Tidligere ville jeg nok være usikker på at ansætte en landinspektør, men med den kendskab, jeg nu har fået til uddannelsen, vil jeg helt klart overveje at ansætte en dygtig kandidat. Præcis hvilken uddannelse, ansøgeren har, er ikke det afgørende for, om han/hun kan bestride et bestemt job, forklarer Torben Ravn Pedersen.

Komplicerede regler spænder ben for udviklingen i landdistrikterne I et projektsamarbejde mellem studerende og virksomhed, arbejder den studerende med virkelige problemstillinger, og netop samspillet mellem landmænd og offentlige myndigheder rejser mange spændende problemstillinger. Katrine B. Andreasen har i projektperioden interviewet landmænd og kommuner (Skive, Viborg og Thisted) omkring miljøsagsbehandlingen og arbejdsgangen for miljøgodkendelser, samt kigget på forskellen i sagsbehandlingen de tre kommuner imellem. Hun har opdaget, hvor meget komplicerede regler og lange sagsbehandlingstider spænder ben for mange landmænd og dermed udviklingen i landdistrikterne. - Det har været utrolig spændende og givtigt at følge en rådgivers hverdag og selv prøve at komme tæt på problemstillingerne. Jeg synes, at det åbne land er spændende i forhold til fremtiden, og da jeg oprindeligt kommer fra landet, har jeg selv oplevet, hvordan landmanden skal kæmpe for sin miljøgodkendelse. Nu ved jeg, hvordan de forskellige kommuner arbejder og agerer og kan se forskellen i den interne proces i selve behandlingen af miljøansøgningerne, siger Katrine B. Andreasen og trækker lidt på smilebåndet. Torben Ravn Pedersen har til gengæld haft mulighed for at reflektere over sagernes forløb og sagsgangen ved miljøansøgninger både internt og i kommunerne. Begge er de enige i, at det har været en positiv oplevelse. Mens Katrine B. Andreasen helt klart kan anbefale Landbo Limfjord til andre studerende, erklærer Torben Ravn Pedersen, at det ikke er sidste gang, at afdelingen har en studerende i en projektperiode.

TEM A : MØN STERB RYDER

A AU MATC HM AK E R

TEM A : MØN STERB RYDER

A AU MATC HM AK E R

Bedre bestyrelsesarbejde

b a r b e r e r b a s s in t id e r AF f r a n k j e n s e n Talent og masser af hårdt arbejde i bassinet er vigtigt for at sikre svømmere medaljer, men mange andre faktorer spiller også ind, viser en undersøgelse foretaget af idrætsstuderende. Aalborg Svømmeklub: fire medaljer. Hovedstadens Svømmeklub: nul medaljer. Det var udbyttet af de to klubbers anstrengelser ved et stævne, men hvad har egentligt betydning for, om det lykkes at få medaljer med hjem i bagagen? - Det gør et væld af faktorer, og mange af faktorerne har svømmerne faktisk ikke selv direkte indflydelse på. Eksempelvis bestyrelsesarbejdet. En bestyrelse, der ikke får styret klubben på ordentlig vis, påvirker i sidste ende også svømmernes præstationer i bassinet. Jo flere ting, der er styr på i en svømmeklub, jo bedre kan svømmerne koncentrere sig om træning og stævner og dermed forbedre deres præstationer, siger en af forfatterne til undersøgelsen, Mia Duedahl Pedersen, der i dag læser idræt på 9. semester på Aalborg Universitet. Andre faktorer, der også spiller ind, er eksempelvis sponsorater, vidensdeling blandt trænere, sociale aktiviteter arrangeret af svømmerne selv og forældrekørsel.

Undersøgelsen lavede hun sammen med Mathias M. Christensen, Marianne G. Jensen, Louise V. Fleron, Michael Hye og deres vejleder Rogerio P. Hirata på idrætsstudiet, og resultaterne var ganske klare: Jo tættere en svømmeklub var på at opfylde kravene til ”den optimale svømmeklub”, jo større medaljehøst til stævnerne. Undersøgelsen viste, at Aalborg Svømmeklub kunne sætte flueben ud for markant flere faktorer end Hovedstadens Svømmeklub, og det kunne ses. Ikke bare vandt Aalborg fire medaljer mod nul til Hovedstadssvømmerne. Kort efter stævnet vandt Aalborg Svømmeklub også DM for hold. Resultaterne fremlagde gruppen på en konference i Leipzig i et europæisk netværk for unge specialister inden for sportspsykologi.

TEM A : MØN STERB RYDER

ST Y R K D I N KARRIERE Giv dine kompetencer og karrieremuligheder nyt liv. Masteruddannelserne på AAU kombinerer teori på højt niveau med din daglige praksis. Uddannelserne, der er statsligt akkrediteret, er udviklet i samarbejde med erhvervslivet, så du har sikkerhed for, at du står stærkere i mødet med virksomhedernes forventninger og behov for medarbejderkompetencer. Vi tilbyder også HD uddannelsen, kurser og enkeltfag samt en række andre fleksible efter- og videreuddannelsesmuligheder.

» Der er ingen tvivl om, at masteruddannelsen vil styrke mine karrieremuligheder, og samtidig får jeg nye kompetencer, som min virksomhed kan drage nytte af. «

» Det har overrasket mig, hvor meget jeg kan bruge af det, jeg lærer. Jeg kan gå ud og omsætte det direkte, fra jeg går ud af døren fra en forelæsning. «

ANDERS LINNEMANN MADSEN Masterstuderende, AAU

METTE RING Masterstuderende, AAU

BESTIL BROCHUREN - SE FILMEN BLIV KLOGERE www.ma.aau.dk

TEM A : MØN STERB RYDER

A AU MATC HM AK E R

l æ g e r i f e lt e n AF m a d s g r e g e r s e n På AAUs lægeuddannelse har man en praktisk tilgang til læring. Det giver de studerende kompetencer, som de kan bruge i mødet med deres professionelle arbejdsliv.

I 2010 oprettede AAU Danmarks fjerde og yngste lægeuddannelse, og om halvandet år vil de første medicinstuderende på kandidatniveau udklækkes. Her bliver det spændende at se, hvordan de unge medicinere vil klare sig på jobmarkedet i sammenligning med deres kolleger fra andre universiteter. Lægestuderende fra AAU er nemlig flasket op med Aalborg-modellen, også kendt som problembaseret læring, som bruges på alle AAU’s uddannelser. Medicin er ingen undtagelse, og det betyder, at undervisningen i høj grad tager udgangspunkt i cases. Målet er, at de studerende lærer om flere ting på samme tid, samtidig med at deres læring forankres i virkeligheden.

Læg dertil, at uddannelsen har Danmarks mindste optag på kun 60 studerende og et stærkt samarbejde med Aalborg Universitetshospital, og så får du en uddannelse, hvor praktisk erfaring er i centrum. Ydermere skriver mange af de studerende bachelorprojekter i samarbejde med hospitaler og sygehuse i regionen. Her kan de få vejledning fra erfarne læger og samtidig skabe netværk. Det giver dem praktisk erfaring og er et godt redskab til at forstå deres fremtidige arbejdsplads.

TEM A : MØN STERB RYDER

CASE

A AU MATC HM AK E R

samarbejdet har givet ro på

Mia Solholt Godthåb Brath er 25 år og læser medicin på 8. semester. Sammen med to medstuderende skrev hun bacheloropgave i samarbejde med thoraxkirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor man foretager hjerte- og lungeoperationer. Her undersøgte de overlevelsesraten for en særlig slags bypassoperation, og hun mener, at det har været et værdifuldt samarbejde. Det har især hjulpet hende nu, hvor hun er begyndt i praktik på hospitalet.

- Vi har gennemgået vores resultater mange gange og skrevet meget om. Vores vejledere har været super hjælpsomme og inviterede os også til at overvære en operation. De har både hjulpet os til at finde materiale, som vi kunne bruge i vores undersøgelse, og så har de hjulpet os til at vinkle skarpt på det, vi vil finde ud af. Det har klart været en bonus at lave bachelorprojekt i samarbejde med hospitalet, siger hun.

- Vi har haft vores daglige gang her, og det har hjulpet rigtig meget, nu hvor jeg har en afdeling og nogle patienter, som jeg skal forholde mig til. Det har givet mig mere ro på. Samtidig kender jeg allerede deres IT-system, og det har sparet mig for frustrationer og en masse tid, fortæller Mia Brath. Hospitalet stillede både journaler, kontorer og computere til rådighed. Derudover har Mias bachelorgruppe nydt godt af at have vejledere, der kender hospitalsgangen. De har haft en ledende overlæge som hovedvejleder og en kirurg som bivejleder. Det har gjort, at deres emne blev angrebet fra flere vinkler, og udfordret dem fagligt.

CASE

Mia Solholt Godthåb Brath - 25 år, læser medicin

et kig ind i fremtiden

- Vi ringede rundt til hæmatologer, endokrinologer og neurologer. Så endte vi med at komme til møde med Preben Sørensen, som er overlæge på Aalborg Universitetshospitals neurologiske afdeling. Han havde en projektbunke med, og så stak han os den her. Sådan lyder det, når 22-årige Michael Bang fortæller om, hvordan han og hans gruppe fandt ud af, hvad de skulle undersøge i deres bachelorprojekt. Valget faldt på behandlingen af gliobastoma multiforme, som er en slags hjernetumor. Og det gav i den grad pote, da projektet resulterede i et 12-tal. Men udover flotte karakterer afstedkom bachelorprojektet også et indgående kendskab til hospitalets mange funktioner. For at kunne lave projektet måtte Michael Bang og hans bachelorgruppe nemlig dykke ned i flere forskellige arkiver og databaser, samtidig med at de måtte udfritte flere hospitalsfolk om deres behandlingsmetoder.

Folk har været meget hjælpsomme. Vi har nydt godt af deres ekspertise, og det har været en god oplevelse. Så skader det jo heller ikke, at man få kigget på ens fremtidige arbejdsplads og opbygget noget netværk. Og vi har i hvert fald lært at slå hurtigt op i journaler, siger Michael Bang, som læser medicin på 8. semester.

Michael bang - 22 år, læser medicin

TEM A : MØN STERB RYDER

A AU MATC HM AK E R

TEM A : MØN STERB RYDER

A AU MATC HM AK E R

Her slås et slag for f r e mm e d s p r o g a f s u s a nn e k n u d s e n Skal Danmark klare sig i en globaliseret verden, er det nødvendigt med flere, der kan tale fremmedsprog på et højt niveau. Erhvervslivet støtter derfor op om en nordjysk Sprogcamp, som på fire år er blevet en bragende succes.

Ni hao, Hello, Guten Tag. De fremmede gloser fløj i luften, da 170 gymnasieelever mødtes en weekend i januar. Og nej, stedet var hverken Beijing eller London, men derimod Hjørring. Her afholdt Hjørring Gymnasium & hf-kursus og Aalborg Universitet nemlig den årlige fælles Sprogcamp, hvor gymnasieelever med talent og interesse for enten engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk, kinesisk eller de klassiske sprog (latin og græsk) i tre dage fik mulighed for at høre foredrag, deltage i workshops og dyste i viden om sprog og kultur, inden det hele blev afsluttet med en stor sprogmesse. - Målet med Sprogcampen er at få flere unge til at få øjnene op for de muligheder, et studie i fremmedsprog giver. Vi ved, at både uddannelsessektoren og erhvervslivet har brug for unge, der kan begå sig på et højt niveau på andre sprog end engelsk. Fx bliver vores tyskkandidater revet væk, fortæller lektor Malene Gram fra Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.

der også stor opbakning til Sprogcampen fra erhvervslivets side. En af de virksomheder, der har deltaget de seneste to år, er Polar Seafood A/S, som fra det danske hovedkontor i Vodskov eksporterer grønlandske fisk og skaldyr til resten af verden. - Vi underkender sprog i Danmark i dag. Der er fokus på, at alle skal lære engelsk, men der mangler nuancer, hvis ikke vi får flere sprog med – både for vores egen og for vores samarbejdspartneres skyld. For det første lærer vi noget om vores eget sprog, når vi taler tysk, fransk, italiensk eller spansk. Samtidig betyder det virkelig noget, at man nærmer sig folk på deres eget sprog. Det åbner døre. Det er derfor vigtigt at slå et slag for sprog, for Danmark er et lille land, og vi lever af at sælge produkter til udlandet, understreger indehaver Bent Pedersen.

FAKTA OM SPROGCAMP

Sprog åbner døre Uddannelsesministeriet slog da også allerede i en rapport i 2011 fast, at der er al mulig grund til at satse strategisk på fremmedsprog i de kommende år. Manglende sprogkundskaber kan nemlig blive en udfordring i en stadig mere globaliseret verden. Derfor er

• Det var 4. gang, Hjørring Gymnasium & hf-kursus og AAU afholdt Sprogcamp • Denne gang deltog 170 gymnasieelever fra 32 danske gymnasier • 19 virksomheder og fonde støttede arrangementet

TEM A : MØN STERB RYDER

A AU MATC HM AK E R

S t u d e r e nd e u d v i k l e r d r on e r , d e r k a n ” s e ” h ø j s pæ ndin g s l e dnin g e r af naia bang Droner – altså fjernstyrede mini-helikoptere – er noget, de fleste af os kun ser på tv. Men studerende Jonas Markussen, der er bidt af droner, har fået praktik på Sky-Watch i Støvring, hvor han er med til at udvikle droner, der blandt andet kan redde menneskeliv

- Jeg er vild med droner! Faktisk har jeg tre derhjemme... Jonas Markussen, der studerer Vision, grafik og interaktive systemer på Aalborg Universitet, smiler genert – han er helt klar over, at det lyder lidt nørdet. Men faktisk er den ingeniørstuderendes hobby godt på vej til at blive hans fremtidige karriere. I efteråret 2014 kom Jonas Markussen nemlig i niende semesters praktik hos Sky-Watch, der producerer droner til såvel militær som fredelige formål. - Jeg ville gerne i praktik og i praksis prøve kræfter med de ting, jeg primært har arbejdet teoretisk med på universitetet. Min daværende vejleder havde kontakt til Sky-Watch. Dem havde jeg læst om, så jeg var helt solgt, da han foreslog, at jeg kunne komme i praktik der, fortæller Jonas Markussen. Mødet med Sky-Watch gik godt, og efter Jonas havde skrevet under på diverse erklæringer – meget af det, virksomheden laver, er tys-tys – startede han i praktik. Og det viste sig hurtigt, at den drone-begejstrede studerende fik lov til meget andet og mere end bare at se på.

Får feed-back fra kollegerne - Jeg blev involveret i to projekter: Dels skulle vi udvikle en drone, der kan følge et objekt i et videofeed, og dels har jeg arbejdet med en løsning, der kan detektere højspændingsledninger i punktskyer, fortæller Jonas Markussen og forklarer: - Hvis man, lidt forsimplet, sender laserstråler ud i et spejl, der vipper, kan man – selv i vejr med dårlig sigtbarhed – få øje på højspændingsledninger. Det er særligt vigtigt i forbindelse med helikoptere, for eksempel redningshelikoptere, der kan blive nødt til at gå ned i områder, hvor de ikke på forhånd ved, hvor højspændingsledningerne er, og de heller ikke kan se dem. Den her løsning kan monteres direkte på helikopteren. - Det er super fedt at få indblik i, hvordan virksomheden arbejder. I Sky-Watch’s udviklingsafdeling sidder vi og sparrer med hinanden, og selv om det ikke er gruppearbejde, som vi kender det fra universitetet, er det alligevel en kæmpe fordel, at jeg har prøvet at arbejde i grupper. Kollegerne kommer med værdifulde input, også selv om jeg i realiteten har arbejdet alene med computer vision-projektet – altså det

TEM A : MØN STERB RYDER

med at spotte højspændingsledninger, fortæller Jonas Markussen. Han er glad for, at virksomheden har givet ham så meget ansvar – men ved også, at det forpligter: - På universitetet kan man skrive sig ud af mangt og meget – her SKAL tingene bare fungere i praksis, slår han fast.

Tæt samarbejde med AAU Chief Technology Officer i Sky-Watch Anders Friis har fulgt Jonas Markussen tæt. - Vi har haft praktikanter i virksomheden tidligere, men det er første gang, vi har en praktikant i udviklingsafdelingen. At få en praktikant kan være lidt som at spille Lotto, men den her gang fandt vi projektet, inden vi fandt manden, der så blev udvalgt efter kvalifikationer og i tæt samarbejde med Aalborg Universitet, forklarer Anders Friis og fortsætter: - Vi har et tæt samarbejde med AAU på mange fronter. Blandt andet hjælper de os med at finde ildsjæleblandt de studerende, der brænder lige så meget for droner, som vi gør. Han forklarer, at Jonas har haft relativt frie rammer, men at han naturligvis på forhånd har kendt målet. - Jonas er indgået i teamet på lige fod med de andre ansatte i udviklingsafdelingen. På den måde har han fået indsigt i, hvad det vil sige at være medarbejder her, slår Anders Friis fast.

Drømmer om job på Sky-Watch Jonas Markussens første projekt i Sky-Watch var et forskningsprojekt med henblik på at udvikle en tracking-algoritme, der gør det muligt at følge en bestemt person eller et objekt ved hjælp af

A AU MATC HM AK E R

forskellige teknologier. Projektet er gået så godt, at virksomhedens marketing-afdeling har sendt det til USA, hvor det amerikanske militær netop nu tester løsningen, og de første tilbagemeldinger er, at de er meget begejstrede for den nye feature. Derfor var det heller ikke bare ”farvel og tak”, da praktikken sluttede; Jonas fik job på virksomheden i januar, og i februar, da han gik i gang med at skrive speciale, kunne han fortsætte i studiejob på Sky-Watch. - Det er dejligt at få lov til at fortsætte med at arbejde med droner, siger Jonas Markussen, der har svært ved at skjule, at han drømmer om en fast stilling på Sky-Watch, når han er færdiguddannet som ingeniør til sommer.

FAKTA Sky-Watch Støvring-virksomheden Sky-Watch, der har eksisteret siden 2009, udvikler, producerer og implementerer højteknologiske løsninger til at hjælpe med tidskritiske strategiske beslutninger i komplekse miljøer. Sky-Watch’s forsknings- og udviklingskompetencer omfatter ubemandede systemer, avanceret indlejret kontrolsoftware, integreret industrielt design og intuitive brugergrænseflader. - Vi fokuserer meget på at lave holdbare droner af høj kvalitet, og vi sælger primært til kunder, der ikke har tid til at sætte sig ind i en masse teknologi – det skal bare virke, fastslår CTO Anders Friis, Sky-Watch. Virksomheden, der har 19 ansatte i Danmark, har et formaliseret forskningssamarbejde med Aalborg Universitet. Læs mere på www.sky-watch.dk

Arrangementer Marts-Juni 2015

Finansiering af vækst – Hvordan?

Logistik i fokus - Udfordringer og muligheder i sundhedssektoren

Står du overfor udfordringer som nye markedstiltag, grøn omstilling, nye produktionsfaciliteter og opkøb af virksomhed – men mangler finansiering til at løfte opgaven? Det kan være svært som lille eller mellemstor virksomhed at finde finansiering til disse tiltag gennem det traditionelle finansielle marked - ofte fordi man ikke kan stille nok sikkerhed eller ikke har den nødvendige egenkapital. Hvad gør man så? BrainsBusiness og Vækstfonden sætter i samarbejde fokus på finansieringsmulighederne i Vækstfondens lån og kautioner. Dato: 14. april 2015, kl. 14.00 - 16.00 Sted: NOVI 6, Alfred Nobels Vej 21, Lokale A, 9220 Aalborg Øst Program og tilmelding: www.brainsbusiness.dk Pris: Gratis for medlemmer af BrainsBusiness. Prisen for ikke medlemmer er 250 kr. ex. moms.

Arbejder du med lokations- og sporingsteknologier? Vil du være med til at optimere logistikken på de nordjyske hospitaler – herunder det nye Supersygehus? Så kom med, når BrainsBusiness og Smartlog sætter fokus på de udfordringer, som hospitalssektoren står over for, samt hvordan Region Nordjylland søger at løse disse; bl.a. gennem implementering af lokations- og sporingsteknologi. Dato: 16. april 2015, kl. kl. 13.30 - 17.00 Sted: NOVI, Auditoriet, Niels Jernes vej 10, 9220 Aalborg Øst Program og tilmelding: www.brainsbusiness.dk Pris: 400 kr. ex. moms for ikke-medlemmer. Der opkræves no-show-gebyr på 400 kr.