AAU Matchmaker 2, 2014 by AAU Innovation

Nr. 2 2014

tema

LABORATORIER

A AU - l a b o r at o r i e r s t y r k e r konkurrenceevnen

s t u d e r e n d e u d v i k l e r b e ta l i n g s s ys t e m t i l v e r d e n s fat t i g s t e

INDHOLD skab profil på de sociale medier 4 AAU-laboratorier styrker konkurrenceevnen 6

Kom med din historie

nye laboratorier for mange millioner i esbjerg 8 danmarks første pop-up laboratorium 10

Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os.

Mail indhold eller spørgsmål til: Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk Deadline for materiale til næste udgivelse er den 11. august 2014.

we 18

Redaktør Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk

studerendes babyhue med sensor vinder innovationspris 20

Faste journalister Carsten Nielsen / cn@adm.aau.dk Jens Thomsen / jeth@adm.aau.dk Susanne Knudsen / shk@hum.aau.dk Fotos Colourbox.com / AAU Abonnementskontakt Merete Wolder Lange / mwl@adm.aau.dk

sundhedslaboratorier tiltrækker industri fra hele verden 11 ny filtreringsmetode udnytter animalske biprodukter 12

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

Layout & Grafik designwerke / ann@designwerke.dk

aau!

studerende udvikler betalingssystem til verdens fattigste 14 niras-innovatoriet sparker den virkelige verden ind i specialet 16

organisatorisk læring 22 trivsel og arbejdsmiljø i organisationer 23 virksomhedsrettede efteruddannelsesforløb 23 præsidentens robot-rådgiver er fra frederikshavn 24 buffetdating giver samarbejde, job og netværk 26 arrangementer 28

TEM A : LABORATORI E R

A AU MATC HM AK E R

l a b o r at o r i e r o g k æ r li g h e d Både på AAU-campus i Aalborg og i Esbjerg skyder der i disse år en række nye, højteknologiske bygninger op i landskabet. Der bygges laboratorier for et trecifret millionbeløb, som skal gøre universitetet endnu mere attraktivt for studerende og internationale forskerkapaciteter, men også skabe vækst hos virksomhederne i nærområderne. I dette nummer af AAU Matchmaker retter vi fokus på AAUs laboratorier og ser på nogle af de konkurrencefordele og resultater, de skaber – også for SMV.

At gammel kærlighed aldrig ruster, vidner en af modtagerne af universitetets æresdoktor-titel om. Selvom professor Henrik Iskov Christensen til daglig er robot-rådgiver for Barack Obama, ringer han stadig ofte til sin gamle AAU-vejleder for at spørge ham til råds.

Forholdet mellem byen Aalborg og Aalborg Universitet er en livslang romance, ifølge erhvervschef Tonny Skovsted Thorup . Men kærligheden kommer ikke af sig selv. Læs i denne udgave af ’Synspunkt’ om, hvad forholdet kræver.

Pia Stigaard Skammelsen, Redaktør

God læselyst!

Om AAU Matchmaking Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter. Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde. Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst lokale A-1. sal vest Tlf. 9940 7376 mail: match@aau.dk web: match.aau.dk

Med støtte fra: DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond

Vi investerer i din fremtid

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

TEM A : LABORATORI E R

A AU MATC HM AK E R

S k a r p p r o f il p å

D E so c i a l e m e di e r AF s u s a nn e H . Kn u ds e n Advokatfirmaet Hovmøller & Thorup er ikke bange for at skille sig ud i en ellers strømlinet branche, men det var svært at se på deres medieplatforme. Lige indtil de indledte et samarbejde med fem studerende fra Sprog og International Virksomhedskommunikation på AAU.

Twitter, Facebook, LinkedIn og Instagram. Listen over sociale medier er lang, og der kommer hele tiden nye til. Det er nok til at give enhver kommunikationsmedarbejder eller virksomhedsleder dybe panderynker. For er det nu nødvendigt at være til stede på alle platforme? - Nej, lyder det klare svar fra fem 6.-semester-studerende på Sprog og International Virksomhedskommunikation på AAU, Ida Dybdal Pedersen, Karen Nabe Nielsen, Annika Hunt Bjerregaard Andersen, Line Bech Borchersen og Sissel Mai Ødegaard. De har på dette semester alle specialiseret sig i kommunikation på de sociale medier. - I dag er man nødt til at sætte sig ind i sine målgrupper og spørge, hvad der passer til dem. Det er vigtigere at være på ét medie, der virker i forhold til målgruppen, end at være til stede på alle sociale medier, uddyber Sissel Mai Ødegaard.

De sociale medier kræver ressourcer Og det kan Ingrid Melgaard nikke genkendende til. Hun er økonomi- og administrationschef hos advokatfirmaet Hovmøller & Thorup i Aalborg, som både har en Facebook-profil, en LinkedIn-profil og en hjemmeside.

- Vi var inde i en proces, hvor vi overvejede en opdatering af vores hjemmeside, da vi indledte et samarbejde med gruppen på AAU. Vores erfaring med de sociale medier er, at det kræver ressourcer at være til stede på de forskellige platforme, og derfor ville det også være interessant at målrette vores kommunikation i højere grad, forklarer hun.

Ny Facebookprofil målrettet private kunder De fem studerende var da også fra begyndelsen sikre på én ting. Hovmøller & Thorup skulle ikke have endnu en platform, der krævede regelmæssige opdateringer. I stedet satte de kræfterne ind på at forbedre advokatfirmaets kommunikation på de nuværende platforme. - Her valgte vi at målrette virksomhedens LinkedIn-profil mod dens erhvervskunder, og samtidig foreslog vi at droppe den nuværende, autogenerede Facebook-side. Der er ingen i dag, der liker en virksomhedsside på Facebook. I stedet har vi foreslået, at Hovmøller & Thorup opretter en Facebook-profil under navnet ”Familiens ret”, hvor de i højere grad kan komme i kontakt med de private kunder, som er en interessant målgruppe for dem, fortæller Ida Dybdal Pedersen.

TEM A : LABORATORI E R

A AU MATC HM AK E R

FAKTA De fem studerende læser på Sprog og International Virksomhedskommunikation. De har på dette semester samarbejdet med advokat Jakob Dalsgaard-Hansen og økonomi- og administrationschef Ingrid Melgaard fra Hovmøller & Thorup Advokatfirma omkring kommunikation på sociale medier.

Kommunikation i øjenhøjde med målgruppen

Mod til nytænkning

Det betyder lanceringen af et helt nyt koncept for Hovmøller & Thorup, hvor det ikke længere handler om selve virksomheden, men om den viden, de ansatte ligger inde med. Ideen er nemlig, at advokaterne skal skrive indlæg omkring sæsonaktuelle temaer fx ægtepagter her i sommerperioden, der er højsæson for bryllupper.

Og den analyse har ramt plet, selvom samarbejdet mellem de fem AAUstuderende og Hovmøller & Thorup kun har varet få måneder. Men et gensidigt engagement i projektet har båret frugt.

- Og i den forbindelse er det vigtigt ikke at bruge hverken akademisk eller teknisk sprog. På Facebook skal kommunikationen bringes i øjenhøjde med målgruppen gennem et nuanceret sprog, understreger Ida Dybdal Pedersen. Derudover kom Hovmøller & Thorups hjemmeside også under luppen. Det gjaldt lige fra links, der ikke virkede, til de større linjer. - Det er vigtigt, at hjemmesiden dukker op i en Google-søgning, og her ved vi, at folk ikke søger på familieret, men på helt almindelige ord som fx skilsmisse. Hjemmesiden skal derfor indeholde de rigtige tags, som søgemaskinerne kan finde. Men derudover har vi også haft fokus på, at hjemmesiden skal afspejle den varme atmosfære, vi selv oplevede i virksomheden, fortæller Karen Nabe Nielsen.

- De studerende beskriver os som en flad organisation med højt til loftet, og at vi godt kan lide at være lidt anderledes end andre i branchen. Og det er rigtigt ramt. I det hele taget synes jeg, at de studerendes resultatet er blevet godt og meget veldokumenteret. De har forstået at definere vores nuværende platform, og hvor vi gerne vil hen i fremtiden. Det er derfor materiale, vi helt sikkert vil arbejde videre med. Faktisk har vi allerede indgået en kontrakt med et kommunikationsbureau om en opdatering af hjemmesiden, og her vil de studerendes anbefalinger ligge til grund for vores arbejde, afslører Ingrid Melgaard, som derfor ikke er bange for at anbefale andre virksomheder at samarbejde med studerende. - De studerende kan en masse i forhold til nytænkning, og så er de enormt engagerede. Men samtidig ser vi det også som vores pligt at løfte og højne niveauet blandt de studerende ved at implementere dem i erhvervslivet.

TEMA : LABORATORIER

A AU MATC HM AK E R

tema

LABORATORIER

FAKTA Der er planer om at bruge UniLab-midlerne på disse projekter (med forventet år for ibrugtagelse i parentes): • Institut for Byggeri og Anlæg, nybyggeri på 9000 m2 i universitetets nye vestområde syd for Pontoppidanstræde (2014) • Institut for Planlægning, nybyggeri på 10.000 m2 i universitetets nye vestområde (2016-17) • Institut for Energiteknik, Pontoppidan-området, renovering (2013-15) • Institut for Elektroniske Systemer, Fredrik Bajers Vej 7A, 7B og 7C, renovering (2013-15) • Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Fredrik Bajers Vej 3B, renovering (2013) • Campus Esbjerg, nybyggeri på 3.500 m2 og renovering (2015) • Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, nybyggeri ved Universitetshospitalet (2020)

FAKTA Gennem forskningsprojekter eller køb af konsulentydelser fra forskere, kan virksomheder få adgang til AAU’s mange laboratoriefaciliteter. Laboratorierne er tilknyttet et bredt udsnit af AAU’s fagområder og kan benyttes af en lang række brancher. Hvis du vil høre mere om dine muligheder for at leje AAU’s laboratorier og udstyr, er du altid velkommen til at kontakte Aalborg Universitets Matchmaking-sekretariat: Tlf.: 9940 7376 / E-mail: match@aau.dk Læs mere og se en oversigt over nogle af laboratorierne på www.aau.dk/samarbejde/virksomheder/laboratorier-udstyr.

TEM A : LABORATORI E R

A AU MATC HM AK E R

AAU - l a b o r a t o r i e r s t y r k e r

k on k u r r e n c e e v n e n a f Pi a S t i g a a r d S k a m m e ls e n

Aalborg Universitet renoverer og bygger i disse år nye laboratorier for i alt 468 mio. kroner. De nye ’state of the art’-laboratorier gør det endnu mere attraktivt for virksomheder at leje sig adgang til universitetets laboratoriefaciliteter og skaber fordele i form af øget konkurrencedygtighed. Aalborg Universitet har nu for alvor taget hul på statens pulje til renovering af laboratorier på universiteterne, de såkaldte UniLabmidler. Folketinget afsatte i 2010 seks mia. kroner til formålet over de følgende år på baggrund af undersøgelser af laboratorierne foretaget i 2009. I alt har AAU fået tildelt 468 mio. kroner fra puljen.

Tidssvarende laboratorier sikrer høj forskningskvalitet Aalborg Universitet kan selv vælge, om det vil bruge bevillingen til at renovere eksisterende laboratorier eller til at bygge nye. Ifølge Marianne Hagbarth, afdelingsleder for Teknisk Forvaltning på AAU, er det vigtigt, at AAU’s laboratoriebygninger er tidssvarende for at kunne opretholde en høj standard inden for forskning og tiltrække de rigtige samarbejdspartnere til europæiske forskningsprojekter. - Forskningsmæssigt er det ikke kun et spørgsmål om at have det rigtige laboratorieudstyr, da det er selve bygningerne, der udgør platformen for udstyret. Hvis ikke der er strøm, kan du ikke forske i lyn, og hvis ikke der er nok udsugning, kan du ikke have stinkskabe. Derfor er det vigtigt løbende at vedligeholde og forny laboratoriebygningerne, forklarer Marianne Hagbarth.

En af de virksomheder, der benytter sig af denne mulighed, er Andreasen & Hvidbjerg, en 13 mand stor virksomhed beliggende i Aalborg med speciale i miljø- og geotekniske undersøgelser. De bruger blandt andet AAU’s jordlaboratorium til at lave såkaldte CPT-forsøg, hvor en sonde presses ned i jorden og måler jordens styrkeparameter. For virksomheden er der flere oplagte gevinster ved denne ordning, fortæller administrerende direktør Jens Porsmose. - Udstyret til forsøgene er dyrt anskaffelsesmæssigt, og ved at leje universitetets udstyr undgår vi selv at skulle ud at investere. På den måde bliver vi i Nordjylland i stand til at konkurrere mod virksomheder andre steder i landet. Forsøgene kræver desuden, at man udfører dem ofte, for at de bliver udført korrekt. Vi har ikke rutinen i at udføre disse typer opgaver og vil derfor hellere have universitetets eksperter til at udføre dem. Det giver os rigtig meget, at vi kan trække på universitetets viden og bruge dem som sparringspartnere, forklarer Jens Porsmose.

Laboratorieadgang giver konkurrencefordele for SMV Også for erhvervslivet kan adgangen til de nyskabende laboratorier være en vigtig konkurrenceparameter på et stadig mere udviklingstungt, globaliseret marked. Det er ofte en bekostelig affære at investere i laboratoriefaciliteter, hvilket for især små og mellemstore virksomheder (SMV) kan være en barriere og udelukke dem fra bestemte typer af højteknologiske opgaver, hvis ikke de har mulighed for at leje laboratoriefaciliteter.

JENS PORSMOSE - ADM. Direktør, andreasen & hvidbjerg

TEM A : LABORATORI E R

tema

LABORATORIER

A AU MATC HM AK E R

TEM A : LABORATORI E R

A AU MATC HM AK E R

n y e l a b o r at o r i e r f o r m a n g e m illion e r i Es b j e r g AF c a r s t e n ni e ls e n

til at skabe vækst hos virksomheder i regionen. Aalborg Universitet Esbjerg har i forvejen et tæt samarbejde om udvikling af teknologi og uddannelser til områdets store offshore-branche, og det bliver der endnu bedre muligheder for i fremtiden. Fx vil forskere fra Institut for Energiteknik bruge de nye laboratorier til at forsyne den regionale energi-erhvervsklynge med viden om offshore-vindmøller, bioenergi, olie- og gasindvinding i Nordsøen og elektronik til energisektoren. De mere fleksible laboratorier vil blive benyttet i samarbejder med virksomheder som Mærsk Olie og Gas og Vølund.

Igangværende statsligt byggeri for 131 millioner kroner skal give forskningen i energi, kemi, byggeri & anlæg, maskinkonstruktion, medialogi, elektronik og datateknik bedre rammer på Aalborg Universitet Esbjerg. Moderne nye laboratorier er en del af pakken, som skal sikre områdets virksomheder kvalificeret ingeniørarbejdskraft i fremtiden. Det er det statslige ejendomsselskab Bygningsstyrelsen, som står for opførelsen af de nye faciliteter på Aalborg Universitets campus i Esbjerg. Projektet omfatter 4.500 m² nybyggeri i fem etager og ombygning af 1.000 m² eksisterende byggeri. Ud over laboratorier og kontorer bliver der etableret større auditorier og bedre studiefaciliteter, som understøtter Aalborg Universitets særlige studieform med problemorienteret projektarbejde i grupper. Første spadestik blev taget i februar, og nybyggeriet står klar til brug fra sommeren 2015, mens renoveringen af de eksisterende faciliteter bliver færdig i december 2015. Til den tid vil forskere og studerende få optimale vilkår for at arbejde med samfundsvigtige udfordringer inden for bl.a. energi- og miljøområdet. Forbedringerne får betydning for universitetets evne til at tiltrække studerende og internationale forskerkapaciteter, og de skal være med

Institut for Kemi og Bioteknologi vil indrette avancerede laboratorier til forskning i processer ved højt tryk og høje temperaturer samt til nanoforskning i rensningsprocesser og hurtig nedbrydning af materialer. Der bliver også bedre muligheder for kemianalyser, som kommer studerende, forskere og industrien til gode. Et samarbejde med Erhvervsakademi Sydvest og Plastcenter Danmark om udstyr og projekter vil blive styrket som led i udbygningen.

Kommunale forventninger Esbjerg Kommune har afsat 30 millioner kroner til at gøre udemiljøet omkring de nye bygninger mere attraktivt for at skabe et campusområde, hvor der er liv, og hvor man har lyst til at opholde sig også uden for studietiden. Viceborgmester Jesper Frost Rasmussen (V) ser satsningen som et vigtigt element i at imødekomme den mangel på kvalificeret arbejdskraft, som nogle lokale virksomheder oplever. - Set i det perspektiv rækker byggeriet ud over Aalborg Universitets grænser, og vi er mange, der glæder os til færdiggørelsen, siger han.

Yderligere oplysninger Følg byggeriet på: www.esbjerg.aau.dk/Nyt+fra+AAU-Esbjerg/Byggeri/

TEM A : LABORATORI E R

A AU MATC HM AK E R

tema

LABORATORIER

danmarks første

pop-up

l a b o r at o r i u m AF s u s a nn e h . k n u ds e n . f o t o : L is a G j e dd e

Forskningsgruppen reCreate (Research Center for Creative and Immersive Learning Environments) ved Institut for Læring og Filosofi på AAU København har netop med støtte fra Det obelske Familiefond købt Danmarks første oppustelige laboratorium – et såkaldt pop-up-laboratorium. Dette er et mobilt læringslaboratorium, som er integreret med 3 D-lyd og interaktive medier. - I reCreate arbejder vi med en kreativ og innovativ tilgang til læring, og vi ser pop-up-lab’et som et læringsrum, der appellerer til alle sanser. Vi vil derfor bruge det både tema- og projektorienteret i udviklingen af den danske folkeskole, ligesom vi planlægger projekter i forbindelse med børn med særlige behov. Vi går i gang med de første forsøg til efteråret i samarbejde med en folkeskole. Men vi vil også gerne invitere andre interesserede til et samarbejde, understreger professor Lisa Gjedde.

FAKTA

• Laboratoriet er 30 m2 stort og vejer ca. 100 kg • Det er specielt designet, så det både kan passe ind i reCreates lokaler og i en gymnastiksal • Laboratoriet er mobilt og kører på motorer ligesom en hoppeborg • Indkøbet af pop-up-laboratoriet er støttet af Det obelske Familiefond.

TEM A : LABORATORI E R

A AU MATC HM AK E R

tema

LABORATORIER

s u ndh e dsl a b o r a t o r i e r

t il t r æ k k e r ind u s t r i fra hele verden a f c a r s t e n ni e ls e n

To årtiers pionerarbejde i Aalborg Universitets sansemotoriske og sundhedsteknologiske forskningscenter har ført til global anerkendelse, omfattende samarbejde med industrien og etablering af 25 specialiserede laboratorier.

her hos os kan give dem i forbindelse med en mere sucessfuld udvikling af nye lægemidler, fortæller Lars Arendt-Nielsen.

Global udbredelse Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) kombinerer teknologi og medicin. De teknologiske discipliner gør det muligt at udvikle avancerede metoder til måling og analyse af biologiske signaler. Medicinen sikrer, at metoderne kan gøre gavn på grundlæggende fysiologiske eller kliniske problemstillinger. - I laboratorierne er der specifikke og innovative teknologier til rådighed, som ikke findes andre steder i verden. Det giver mulighed for at studere helt specielle forhold omkring, hvordan de sensoriske og motoriske systemer fungerer og interagerer. Eksempelvis at folk med ondt i ryggen ændrer deres gangfunktion og dermed musklernes funktion, forklarer professor og forskningschef Lars Arendt-Nielsen fra SMI. Gennem årene har de enkelte laboratorier udviklet sig i retning af at blive mere specialiserede, så de primært kan gennemføre studier inden for et specifikt forskningsfelt. De ca. 80 forskere tilknyttet SMI har i dag 25 specifikke laboratorier fordelt på ca. 800 m2. Faciliteterne spiller en vigtig rolle i forskernes videnskabelige arbejde, men de er samtidig interessante for den medikotekniske og farmaceutiske industri. Både når de skal teste produkter, og når de jagter ny viden og innovation. - Som eksempel kan nævnes, at to japanske farmaceutiske virksomheder i øjeblikket har udstationeret forskere i laboratorierne for at lære om de muligheder, såkaldte humane smertebiomarkører udviklet

Den konstante tilstedeværelse af gæsteforskere i laboratorierne har banet vejen for, at der også er begyndt at blive etableret satellitlaboratorier rundt om i verden med unikke laboratorieteknologier hentet i Aalborg. Der er i dag SMI-laboratorieteknologier udstationeret i bl.a. Canada, USA, Spanien, Italien, England, Sverige, Norge, Japan og Kina. Det tætte samarbejde i laboratorierne giver ifølge forskningschef Lars Arendt-Nielsen optimale muligheder for på sigt at indgå større strategiske forskningssamarbejder: - Det er allerede sket for en farmaceutisk virksomhed, der har doneret fem millioner kroner til et strategisk samarbejde. Specialiserede laboratorer med unik instrumentering giver, hvis de promoveres på højt internationalt niveau, mange muligheder for at tiltrække forskere fra såvel forskningsinstitutioner som fra forskningstung industri.

FAKTA En samlet beskrivelse af de mange SMI-laboratorier, og hvilken type forskning der pågår, kan ses på: https://smi.hst.aau.dk/research/lab.

TEM A : LABORATORI E R

A AU MATC HM AK E R

tema

LABORATORIER

N y f il t r e r in g s m e t od e u dn y t t e r

a ni m a ls k e b i p r od u k t e r AF c a r s t e n ni e ls e n

TEM A : LABORATORI E R

A AU MATC HM AK E R

Et samarbejde mellem virksomheder, forskere og studerende om teknologi til filtrering af væsker prøver at udnytte eller genbruge overskydende biprodukter fra landbrug, mejerier og slagterier i stedet for blot at kyle dem ud. Konsortiet blev startet efter et matchmaking-arrangemenT i Aalborg Universitets NanoLab. NanoLab inviterer jævnligt virksomheder til både selv at holde oplæg og høre forskernes for at skabe grobund for nye samarbejder. Samtidig præsenterer NanoLab faciliteterne og fortæller om mulighederne for at gøre brug af laboratoriets specialiserede udstyr og det 1000 kvadratmeter store renrum.

Ekspertisen i mikrofiltrering, nanofiltrering, membraner og molekyler kommer fra universitetet, mens hun selv især tænker i innovative og økonomisk holdbare produkter til gavn for de erhvervsvirksomheder, som er med i konsortiets arbejde. En del af indsatsen er dog omgærdet af hemmelighedskræmmeri på grund af konkurrencehensyn.

Ved sådan en lejlighed blev dyrlæge Christine Maria Røntved, som driver det veterinær-videnskabelige konsulent- og udviklingsfirma CMR On-Site RD, inspireret af kemiforsker Vittorio Boffa fra Institut for Kemi og Bioteknologi. Han fortalte om keramiske membraner, der kan bruges til at filtrere væsker, så uønskede komponenter kan fjernes. Som udløber på mødet mellem virksomhedsejeren og forskeren er der sat en række specialeprojekter i gang med studerende fra AAU.

- Nogle af deltagerne er relativt små spillere, og hvis det viser sig at blive til noget spændende, kan der hurtigt komme andre aktører på banen med helt andre finansielle muligheder end os. Så derfor har vi i første omgang holdt kortene lidt tæt ind til kroppen, siger Christine Maria Røntved.

- Det er overskydende mælk, blod og lage fra landbruget, mejerier og slagterier, som vi prøver at anvende. Mælk og blod defineres som animalske biprodukter og kan betragtes som en form for affald, hvis det ikke udnyttes af industrien. Men med filtrering kan vi rense væskerne og forhåbentlig opformere de gode stoffer i mælken og blodet, siger Christine Maria Røntved. I første omgang har de især fokuseret på mælk og saltlager, men det er blot en appetitvækker i et samarbejde med flere muligheder: - Jeg har arbejdet med mælk i mange år, så jeg ved, at det er tricky på grund af fedtindholdet. Men netop fordi det er svært, kan det blive en model for mange andre biologiske kropsvæsker, som også er vanskelige at filtrere. Fx blod fra svineslagterierne, der slagter omkring 20 millioner grise om året herhjemme, eller procesvand fra fiskeindustrien, siger Christine Maria Røntved. Hendes overordnede ambition er at forvandle affaldsproblemer til forretning med teknologiens hjælp. Det handler om udnyttelse af produkter, man enten kasserer eller sågar betaler for at slippe af med, forklarer hun.

Filtrering med molekyler I dag anvender mejerier i stor udstrækning filtrering af mælk til fremstilling af forskellige mejeriprodukter. Membranerne, der bruges til det, er dog typisk af plastik. Der er nogle andre muligheder, når membranerne er keramiske. Keramiske membraner er bl.a. mere robuste, da de tåler højere temperaturer. Derudover kan membranernes overfladeegenskaber ændres. - Fx ved at bygge molekyler på, som giver dem andre kemiske egenskaber, der påvirker det stof, de filtrerer, fortæller Christine Maria Røntved.

FAKTA Nanoteknologi manipulerer materialer på mikro- eller nanoskala, så de får nye og forbedrede egenskaber. En nanometer er en milliontedel millimeter (10-9m). Nanoteknologi er ikke begrænset til en bestemt industri eller et bestemt forskningsområde, men er derimod tværfaglig og dækker over biovidenskab, kemi, biologi, materialevidenskab, maskinteknik, fysik, elektroteknik, datalogi og informationsteknologi. NanoLab Centeret ved Institut for Fysik og Nanoteknologi servicerer AAU’s forskning og private virksomheder med direkte adgang til udstyr og renrumsfaciliteter. Centret tilbyder konsulentarbejde, kurser og samarbejde på timebasis eller længerevarende projekter. NanoLab har siden 2008 afholdt matchmaking-seminarer, hvor virksomheder og forskere mødes, og det forventer at afholde et igen til efteråret. Læs mere på www.nanolab.aau.dk. Kontakt Chefkonsulent Mette Herold-Jensen, NanoLab, Institut for Fysik og Nanoteknologi, mhj@nano.aau.dk, tlf. 9940 9231 Dyrlæge Christine Maria Røntved, www.cmr-on-site.dk, cmr@cmr-on-site.dk, tlf. 2532 1661 Adjunkt Vittorio Boffa, Institut for Kemi og Bioteknologi, vb@bio.aau.dk, tlf. 2183 9991.

TEMA : LABORATORIER

FAKTA

• Pay E-Safes system består af små nøgleringe med indbyggede chips, kortlæsere og den bagvedliggende software, der skal håndtere transaktionerne. Systemet kan både håndtere indbetalinger og udbetalinger. De to første prototyper af kortlæserne blev sat op i Kasese i slutningen af maj og skal i første omgang testes i fire måneder, hvor de skal indsamle data. Læs mere på http://www.pay-e-safe.com • Netværket access2innovation arbejder med at sætte humanitære organisationer sammen med forskere og virksomheder for at udvikle bæredygtige løsninger til udviklingslande. Udover Aalborg Universitet omfatter netværket bl.a. WWF Verdensnaturfonden, Røde Kors, Københavns Universitet, Dansk Industri og flere end 300 virksomheder – primært i Nordjylland. Læs mere på www.access2innovation.com

Kontakt Simone Dyhr Johansen, Pay E-Safe, mobil 6081 8061.

A AU MATC HM AK E R

TEM A : LABORATORI E R

A AU MATC HM AK E R

S t u d e r e nd e u d v i k l e r

b e t a lin g ss y s t e m t il v e r d e ns f a t t i g s t e a f J a k o b B r od e r s e n Tre 10. semesterstuderende fra AAU har sammen dannet firmaet Pay E-Safe. Målet er at udvikle et kontantløst betalingssystem for verdens fattigste, og den første udgave bliver testet i Uganda. - Vi laver et betalingssystem, der kan fungere i afsides områder i udviklingslande, siger Simone Dyhr Johansen, der er direktør i Pay ESafe. - Vores målgruppe er fattige mennesker, der ikke har adgang til en bankkonto, men som har brug for at kunne overføre småbeløb for at købe varer og services. Selv om det kan lyde selvmodsigende at lave et betalingssystem til mennesker, der næsten ikke har nogen penge, giver det kontantløse system god mening. Systemet går ud på, at den enkelte bruger har en plastiknøglering med en chip i – på samme måde som man kender det fra Rejsekortet og elektroniske dørlåse. Ved at holde chippen op foran en aflæser, kan man foretage overførsler af småbeløb. - Teknologien er ikke ny, forklarer Simone Dyhr Johansen. - Det nye er den måde, vi sætter tingene sammen på og designer det, så det passer til det segment, vi henvender os til.

Udviklet til Uganda Udover Simone Dyhr, der læser produkt-ogdesignpsykologi, består Pay E-Safe af Rasmus Prentow og Rasmus Steiniche, der begge kommer fra softwareingeniørstudiet. For at udvikle deres system så det passer til målgruppen, har de gennemført en række undersøgelser og test blandt indbyggerne i Kasese-distriktet i Uganda – langt ude på landet, tæt på grænsen til Congo, hvor folk har et helt andet forhold til teknologi, end vi er vant til herhjemme.

- I Danmark kan du uden problemer smide en iPhone i hånden på et femårigt barn, siger Rasmus Steiniche. - I Uganda kan du finde folk, der er helt bange for at trykke på en touchskærm, fordi de aldrig har oplevet sådan en før. Det var sådan nogle små ting, hvor det pludselig stod klart for os, at de antagelser vi havde gjort på forhånd ikke holdt.

er Pay E-Safes forretningsplan lagt an på at opkræve meget mindre gebyrer end mobilselskaberne. Til gengæld satser de på at kunne opnå et stort antal transaktioner – for eksempel hver gang de offentlige toiletter bliver benyttet.

- Vi taler altid om herhjemme, at vi skal udvikle brugerflader så de er intuitive. Det behøver vi ikke at bruge så meget tid på her, for vores brugere har slet ikke tænkt sig at røre ved skærmen, medmindre de har fået at vide, præcis hvad de skal gøre, siger Simone Dyhr Johansen.

Fordi de kombinerer studiet med iværksætterrollen, bruger Rasmus, Rasmus og Simone arbejdet med Pay E-Safe som emne for deres specialeprojekter.

Resultatet er blevet, at Pay E-Safes brugerflade er bygget op efter de samme principper, som hvis den var rettet mod ældre uden teknologierfaring herhjemme; små mængder information ad gangen og kun to valgmuligheder for hvert skridt.

Stor efterspørgsel At systemet bliver testet og udviklet til Kasesedistriktet i Uganda, er ikke tilfældigt. Distriktet er med i et storstilet projekt under WWF Verdensnaturfonden, hvor en lang række internationale partnere arbejder for at gøre området og dets befolkning CO2-neutral inden 2020. Blandt partnerne er det danske netværk access2innovation, der blandt andet omfatter Aalborg Universitet. Netværket støtter udviklingen af en bæredygtig toiletløsning til fattige i tætbeboede områder, og projektet er et af flere i access2innovations netværk, der er lagt an på småbetalinger, og som efterspørger en kontantløs betalingsløsning, der kan fungere i Afrika. Derfor var det naturligt for Pay E-Safe at koble sig på toiletprojektet og bruge det som springbræt til at udvikle deres system. Men flere andre virksomheder følger også Pay E-Safes udviklingsarbejde med stor interesse; selvom systemet minder om de mobile betalingssystemer, der allerede er udbredt mange steder i Afrika,

Studerende selvstændige

- Nogen gange vælger man måske at lave et projekt, alt efter hvad ens vejleder nu lige synes kunne være interessant, siger Rasmus Steiniche. - Men her har vi det sjoveste projekt, jeg nogensinde har været med til. Det kræver så en masse blod, sved og tårer og en frygtelig masse arbejde, for det er ikke bare for sjov. Men det med at køre et firma ved siden af – i hvert fald som afgangsprojekt – det kan altså godt lade sig gøre. Man skal bare vide, at man skal smide 20 procent mere arbejde i, end man måske ellers ville have gjort. Gruppens ambitioner for Pay E-Safe går videre end til at få en god karakter for specialet. - Om to år kunne jeg godt tænke mig, at der sad ti mand og udviklede på vores system, og at det var implementeret over det meste af Uganda, siger Rasmus Steiniche. - Ja. Det helt store mål er, at det skal være et standardiseret betalingssystem. Ikke bare i Uganda, men også til andre udviklingslande, tilføjer Rasmus Prentow. - Der er lang vej til det mål. Men nu er vi jo i gang. Vi har en start. Så må vi se om vi når en god slutning.

TEM A : LABORATORI E R

A AU MATC HM AK E R

ni r a s - I nno v a t o r i e t s p a r k e r

d e n v i r k e li g e v e r d e n ind i s p e c i a l e t

a f n a j a å r osin l a u r s e n

artikel

inno v a t o r i u m n a j a å r osin l a u r s e n

Et skrivebord hos NIRAS på havnefronten gav Maria Simonsen og Pernille Knudsen værdifulde indspark til specialet om afledning af regnvand i Aalborg

TEM A : LABORATORI E R

Maria Simonsen og Pernille Knudsen fra Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet har de seneste måneder byttet det lille grupperum på Sohngårdsholmsvej ud med en skrivebordsplads på Innovatoriet – et samarbejde mellem AAU og NIRAS.

Workshop skaber interesse De to kommende ingeniører, der læser Vand og Miljø, er i gang med at skrive speciale om lokal afledning af regnvand, også kaldet LAR. Det har vakt opsigt i lokalområdet, og de to studerende har kunnet mærke en øget interesse for projektet, der blandt andet beskæftiger sig med LAR i forbindelse med pladsmangel i større byer. Projektet skiller sig ud ved ikke at fokusere på LAR i nyetablerede områder, hvor det er nemmere at anlægge, men i et ældre allerede eksisterende område. Specielt i forbindelse med en workshop, som de studerende har afholdt om håndtering af regnvand i Aalborg, har der været stor opmærksomhed. Aalborg Kommune har blandt andre været i kontakt med pigerne i forbindelse med workshoppen. - Det er fedt, at der er mange, der har vist interesse for vores arbejde. Vi bliver bekræftet i, at det gør en forskel, og at der er et behov for det, vi laver. Der er flere, der har givet udtryk for, at de gerne vil inviteres med til vores næste workshop, fortæller Maria Simonsen begejstret. Projektet ser på afledning af regnvand i tætbebyggede områder, hvor kloakforsyninger typisk vælger at separatkloakere, der går ud på at satse på separate systemer for regnvand og spildevand, for at opnå en klimatilpasning i området. Regnvandet afledes, ifølge projektet, lokalt ved nedsivning, fordampning og forsinkelse, hvorimod regnvandet i den traditionelle løsning bliver afstrømmet til kloaksystemet, og derfra videre til et udløb, der i dette tilfælde er Limfjorden. Kombinationen af lokal afledning af regnvand og kloaksystemer medvirker til at mindske oversvømmelser lokalt. Projektets geografiske område er Aalborg Vestby, og det har udover at beskæftige sig med klimatilpasning også fokus på byfornyelse.

Samarbejde med flere fordele De to studerende arbejder ved deres skriveborde på Innovatoriet hos NIRAS på Vestre Havnepromenade cirka tre dage om ugen. - Der er et rigtig godt arbejdsmiljø, og vi får lavet langt mere, når vi sidder her, end når vi sidder på universitetet. Vi bliver ikke forstyrret så meget. Derudover er det selvfølgelig også en fordel, at der nogle

A AU MATC HM AK E R

gange sidder andre studerende, der arbejder med det samme som os, men som har en anden baggrund. Så sparrer vi med hinanden, og vores projekter får på den måde også en større tværfaglighed, forklarer Pernille Knudsen. De gode arbejdsforhold er dog ikke den eneste fordel ved samarbejdet. Udover vejleder Søren Thorndahl fra AAU har de studerende også fået tildelt en mentor hos NIRAS, Jakob Badsberg Larsen, der også skal vejlede dem under projektet. - Vi får hele tiden to syn på sagen, når vi har to vejledere med forskellige baggrunde tilknyttet. Søren er teoretisk stærk, mens Jakob er god, fordi han selv sidder i felten. Vi har eksempelvis planlagt at lave planer for drift, vedligeholdelse og økonomi på projektet som en slags fremtidssikring. Det er ellers noget, vi ikke har været vant til, men som vi har fået øjnene op for på grund af samarbejdet, siger Maria Simonsen. Pernille Knudsen og Maria Simonsen vil anbefale andre studerende at samarbejde med virksomheder i forbindelse med projektarbejde. - Projektet bliver langt mere virkelighedsnært, når man arbejder på en rigtig case og i samarbejde med en virksomhed fremfor at få tildelt en case, der er blevet genbrugt de sidste mange år. Det har været meget mere motiverende, og vi er blevet klædt bedre på til at komme ud på arbejdsmarkedet, siger Pernille Knudsen.

FAKTA Innovatoriet er et samarbejde mellem AAU og NIRAS A/S Visionen er at knytte NIRAS, AAU og AAU-studerende tættere sammen i samfundsrelevante studieprojekter. De studerende tilbydes en mentor og en fysisk arbejdsplads hos NIRAS. De studerende får en tværfaglig indsigt, som ellers kan være vanskelig at opnå, fordi de forskellige AAU-institutter er spredt geografisk og har forskellige studieplaner. I foråret 2014 arbejder fem studerende fra AAU på Innovatoriet.

TEM A : LABORATORIER TEMA LABORATORI E R

A AU MATC HM AK E R

Syns-

punkt

aau!

Aalborg Universitet og byen Aalborg er et uadskilleligt par. Nogle kalder det et tvangsægteskab, men jeg betragter det mest som en livslang romance. Alle ved (ellers finder de ud af det på et tidspunkt), at forhold er noget, man skal arbejde på. Kærligheden kommer ikke af sig selv og især ikke, når den skal vare længe og vare ved.

TEM A : LABORATORI E R

Forholdet mellem byen og universitetet i Aalborg er helt sikkert noget særligt, fordi det jo i sin tid også bl.a. var repræsentanter fra byen, som drog til hovedstaden for at tilkæmpe sig et universitet tilbage i 70erne. På den måde blev det ”vores” universitet eller vores allesammens universitet. Det lyder måske banalt, men ikke desto mindre vigtigt den dag i dag.

Et forhold på mange planer Forholdet mellem AAU og Aalborg by og kommune foregår i dag på mange planer. For nylig kortlagde vi de nuværende større samarbejdsprojekter med universitetet og fandt frem til godt 75 væsentlige samarbejder. Jeg vil forsøge at nævne nogle af dem her for at kunne illustrere, hvor ”dybt romancen stikker”.

Uddannelsesbyen boomer På alle mulige måder er Aalborg lykkedes med at blive en attraktiv studieby. Optaget på AAU og på UCN er eksploderet de senere år, hvilket også betyder, at Aalborg bliver yngre og klogere. Væsentlige elementer i en attraktiv by (udover gode uddannelsestilbud) er attraktive studieboliger og et rigt kulturliv. Aalborg har satset flere hundrede millioner i de ca. 5.000 ungdomsboliger, som skyder op i disse år. Boligerne bygges af byens forskellige boligselskaber, men kommunen skal betale ca. 10% af byggesummen. Penge, som jo kunne være brugt til alt muligt andet - men ungdomsboliger er vigtige for at kunne tiltrække de unge, så derfor den hårde prioritering. Det er vel også klart for alle, at kulturen har fået et seriøst pift i samme periode. Vi har lige åbnet Musikkens Hus, hvor universitetet også har en stor rolle og er lejer. Kulturtilbuddene er naturligvis for alle, men der er skelet meget til de unge, og hvad der er vigtigt for dem. Så også på dette område bliver der flirtet meget mellem byen og de unge studerende. Strategisk samarbejde … lyder ikke umiddelbart særligt sexet, men nødvendigt det er det. Aalborg Kommune og AAU har en strategisk samarbejdsaftale, hvor der er skitseret en række strategiske indsatsområder, der er vigtige for begge parter. To af de vigtigste områder i de kommende år bliver SmartCity og STAY.

SmartCity går ud på at udnytte de mange nye teknologier til at lave en mere grøn og bæredygtig by; en mere intelligent fungerende og ledet by. Med SmartCity har vi fokus på at skabe nye arbejdspladser ved at skabe nye produkter og ydelser bl.a. gennem samarbejdet mellem AAU, IKT-miljøet i Nordjylland og Aalborg Kommune. Det kan være BIG DATA udviklingsprojekter eller iværksættermiljøer og nye virksomheder, som f.eks. kan bruge kommunens åbne data til at udvikle nye produkter og services. STAY er navnet på et fælles projekt, som i højere grad skal skabe job for højtuddannede i Aalborg og Nordjylland. Vi vil som by rigtigt gerne, at flest mulige dimittender bliver her og skaber vækst i virksomheder i byen og regionen. I dag er det ca. 50%, som får deres første job i Nordjylland - et tal som faktisk er steget med over 10-procentpoint siden 2009, hvor det blev målt sidst. Så på trods af et kæmpestort indtag i de seneste år, er andelen af dimittender, som får deres første job i Nordjylland, altså steget. Lidt af en succeshistorie! Men det er vigtigt, at vi får skabt endnu flere akademikerjob, fordi viden er vejen til vækst, så derfor STAY….. a little longer!

A AU MATC HM AK E R

er også et eksempel på et knald godt forhold, som i det daglige arbejder for at skaffe flere IKT-arbejdspladser til Aalborg og Nordjylland.

En stor udfordring En af de helt store udfordringer for forholdet er og vil være at skabe flere job til højtuddannede. Et særligt fokusområde vil være de mange, som i disse år bliver uddannet i de humanistiske fag. Det er et af de områder, hvor vi erhvervsmæssigt ikke står så stærkt. Vi vil i de kommende måneder og år arbejde hårdt på at skabe flere job inden for det humanistiske og det kreative område. Vi kigger særligt på synlighed af mulighederne i små- og mellemstore virksomhed på den ene side og de studerendes kompetencer på den anden side sammen med iværksætteri og relationsskabelse i studietiden mellem studerende og virksomheder. Vi ved, at jo flere relationer man har til en konkret virksomhed, jo større er chancen for et forhold… undskyld, et job. For byens vedkommende vil vi gøre vores alleryderste, for at flest mulige bliver (forelsker sig) og skaber liv og vækst i vores by og vores virksomheder.

Romancer i hverdagen Vores forhold bliver også udlevet i hverdagen, hvor byen og universitetet samarbejder om klyngeudvikling, iværksætterområdet og konkret matchmaking mellem virksomheder, forskere og nøglepersoner i de offentlige virksomheder/forvaltninger. Eksempelvis har vi i Aalborg Kommune en intern matchmaker fra hver forvaltning, så der er en nem og tilgængelig indgang til hver af forvaltningerne. Man skal huske på, at der er 18.000 medarbejdere i Aalborg Kommune, og for en projektgruppe, en virksomhed eller en forsker, som vil lave et projekt i en forvaltning - så kan det være svært at finde den helt rette person eller institution i kommunen. Derfor det omfattende matchmaker-system, som naturligvis spejles af de mange matchmakere fra AAU’s forskellige miljøer. Så der bliver dated hver dag og på kryds og tværs. BrainsBusiness er en regional klynge, som på daglig basis drives af personer, som er ansat i henholdsvis AAU og Aalborg Kommune. Det har de gjort så godt, at de faktisk har fået en guldmedalje for det af EU-Kommissionen. Det

TONNY SKOVSTED THORUP - Erhvervschef, business aalborg

TEM A : LABORATORI E R

A AU MATC HM AK E R

S t u d e r e nd e s b a b y h u e m e d s e nso r

v ind e r inno v a t ions p r is a f c a r s t e n ni e ls e n

En babyhætte med sensor og tilhørende app, som kan varsko forældre om barnets hjerterytme og søvnmønster, har sikret tre datalogistuderende fra Aalborg Universitet innovationsprisen på 15.000 kr. ved den landsdækkende it-konkurrence eFactor 2014 i Industriens Hus.

babyen var urolig. De eksisterende babyalarmer er næsten alle sammen baseret på lyd – kun en enkelt kunne kobles til mobiltelefonen, fortæller Frederik Bruun Mikkelsen.

Det prisvindende Team Somnus består af tre studerende fra 6. semester; Jesper Byrdal Kjær, Simon Rasmussen og Frederik Bruhn Mikkelsen. Ingen af dem har selv børn endnu, men deres idé og prototype imponerende dommerne i konkurrencen. Både på grund af den beskedne størrelse på deres fungerende prototype og på grund af en funktionalitet i deres app, som udnytter vibration til at give forældre en fornemmelse af barnets hjerterytme. ”De bruger teknologi til at skabe en menneskelig forbindelse”, lød det anerkendende fra dommerne.

Det var første gang, eFactor-konkurrencen blev afholdt, og ifølge medarrangøren fra Aalborg Universitet, lektor Ulrik Nyman fra Institut for Datalogi, overvejer Dansk Industri at videreføre den fremover.

- Vi talte oprindelig om at udvikle en form for bevægelsessensor, der kunne hjælpe døve forældre. De kan jo ikke høre, når babyen græder. Men hvis man koblede det til en form for vibrator, ville forældrene få besked, når

- Tanken bag eFactor er at medvirke til at få forskningen ud til virksomhederne, så vi kan blive bedre til at tænke indlejrede løsninger ind i produkterne, fortæller han. AAU deltog med to øvrige hold, der henholdsvis havde udviklet en jakke, der gør lettere for cyklister at signalere i trafikken, samt en løsning, som hjælper folk med stillesiddende arbejde til at passe på ryggen. Hovedpræmien på 30.000 kroner i konkurrencen blev vundet af et hold fra DTU, som har udviklet en samlet cykelelektronikløsning med bevægelsesanalyse, lys og lås.

YDERLIGERE OPLYSNINGER Lektor Ulrik Nyman Institut for Datalogi, Aalborg Universitet Tlf. 9940 9985.

Få n y h e d e r f r a AAU M a t c h m a k in g p å L in k e d I n

Modtag updates i din nyhedsstrøm på LinkedIn om nyeste forskning, arrangementer, efter-/videreuddannelse og samarbejdsmuligheder med Aalborg Universitet. www.linkedin.com/company/aau-matchmaking

TEMA : LABORATORIER

A AU MATC HM AK E R

bacheloruddannelse

O RGA N I S AT O R I S K L ÆR I N G AAU UDDANNER UNGE TIL AT HÅNDTERE FREMTIDENS ORGANISATORISKE UDFORDRINGER Når Aalborg Universitet har studiestart til september, skal rektor byde velkommen til studerende på en ny samfundsvidenskabelig uddannelse. Bachelor i Organisatorisk Læring er universitetets svar på virksomhedernes stigende efterspørgsel efter medarbejdere, der besidder viden om organisatoriske forandringer, og som har de rette kompetencer til at planlægge og gennemføre dem. De studerende på uddannelsen vil opnå en række samfundsvidenskabelige og tværfaglige kompetencer, som kvalificerer dem til at arbejde med læring, organisationsudvikling og kompetenceudvikling i både private og offentlige virksomheder.

Virksomhedsledere udtaler: ”Der er stort behov for uddannelsen” Det kræver et grundigt forarbejde at få godkendt en ny universitetsuddannelse, bl.a. skal universitetet dokumentere, at der er et samfundsmæssigt behov for uddannelsen. Derfor er mange virksomhedsledere blevet bedt om at forholde sig til, om de i deres egen organisation, kunne se et fremtidigt behov for bachelorer med viden og kompetencer til at forestå organisationsudvikling, hvor læring, viden og forandring er i centrum.

Bachelorerne skal kunne håndtere omstilling og udvikling Tilbagemeldingen fra virksomhedslederne var særdeles positive, idet samtlige udtrykte et klart behov for medarbejdere med kompetencer inden for organisatorisk læring. Ledernes begrundelser var, at omverdenen hele tiden stiller nye krav og forventninger. Organisationerne er derfor under pres i forhold til at skabe nye innovative og konkurrencedygtige produkter og ydelser. Virksomheders evne til at omstille sig og i særlig grad til at udvikle og omsætte medarbejdernes viden og kompetencer bliver dermed altafgørende. Konklusionen er derfor klar og tydelig; der er i fremtidens samfund behov for medarbejdere, der har indgående virksomhedsforståelse, og som forstår at bevæge organisationer og medarbejdere i en retning, så de hele tiden er i stand til at håndtere omstilling og udvikling. Det er udfordringer som disse, at de nye studerende på Organisatorisk Læring vil blive uddannet til at håndtere. Uddannelsen satser på en stærk international dimension og på en tæt kobling til praksis. Læs mere på www.ol.aau.dk

TEM A : LABORATORI E R

A AU MATC HM AK E R

CASE

Trivsel og arbejdsmiljø i organisationer Rasmus Skipper, der er en af de kommende studerende på uddannelsen, fortæller:

projektleder. Jeg håber på, at jeg i fremtiden vil komme til at arbejde med mennesker, og få dem til at føle sig ”hjemme” i den organisation, de arbejder i.”

”Lige nu holder jeg sabbatår og arbejder som lærervikar. Det er mit store ønske at komme til at arbejde med trivsel og arbejdsmiljø i organisationer. Da jeg begyndte at lede efter uddannelsesmuligheder, faldt jeg over AAU’s nye bachelor i Organisatorisk Læring. Min forventning er, at jeg kommer til at lære en masse om, hvordan det i virkeligheden er, at arbejde i en organisation og komme i dybden med, hvordan man får det bedste ud af en organisation. Jeg håber at få indblik i, hvordan organisationer kan tilpasse sig til de skiftende omstændigheder, de nu engang udsættes for. Med denne uddannelse vil jeg få en masse jobmuligheder, fx udviklingskonsulent, HR-manager og

rasmus skipper - 19 år, fra Frederikssund

CASE

virksomhedsrettede efteruddannelsesforløb Aalborg Universitet udbyder også tre efteruddannelser inden for Organisatorisk Læring. De første to forløb begynder i efteråret, og det sidste i foråret 2015. Læs mere på: www.evu.aau.dk

MAGT OG ETIK I ORGANISATIONER Kursusforløb om at skabe bæredygtige læreprocesser i organisationer. Der vil blive arbejdet med kritiske organisationsforståelser, magt og magtrelationer samt etiske overvejelser vedrørende ledelse, læring og organisatoriske forandringer.

Narrativ og storytelling i organisationer Historiefortælling har vist sig at være et særdeles effektivt redskab, der kan anvendes i praktisk organisationsudvikling og som ledelsesværktøj. Der vil være fokus på, hvordan du kan skabe læring i din organisation på basis af fortællinger.

Organisatorisk læring – udvikling af medarbejdernes viden og kompetencer Virksomheder anvender ikke ubetydelige summer på medarbejdernes efter- og videreuddannelse. Men hvor megen viden bliver egentlig organisationen til del? Der vil være fokus på, hvordan virksomheden etablerer læringsfremmende miljøer, og hvordan viden kan fastholdes og derved bidrage til den samlede udvikling i organisationen.

TEM A : LABORATORI E R

A AU MATC HM AK E R

p r æ sid e n t e ns r o b o t - r å d g i v e r e r f r a

f r e d e r i k sh a v n af naia bang

Til daglig er han direktør for Institut for Robotteknologi på Georgia Tech i USA, og han er en af de videnskabelige rådgivere for Barack Obama. Alligevel har det været noget ganske særligt for Henrik Iskov Christensen at modtage den ærefulde æresdoktor-titel på det Aalborg Universitet, hvor han selv studerede for godt 25 år siden.

TEM A : LABORATORI E R

Professor Henrik Iskov Christensen tilbringer megen tid i fly, når han flyver fra Institut for Robotteknologi på Georgia Institute of Technology i Atlanta, USA, som han er direktør for, til møder med kolleger og samarbejdspartnere over hele verden. Alligevel var flyveturen torsdag den 10. april noget helt specielt. Han og hans amerikanske kæreste var nemlig på vej hjem til Henrik Iskov Christensens gamle universitet, fordi Henrik Iskov Christensen skulle modtage en udnævnelse til æresdoktor. En titel, der kun gives til helt særligt udvalgte. I år uddelte Aalborg Universitet hele fem æresdoktor-titler. Men kun en af dem var til en dansker. - At blive udnævnt til æresdoktor – og så på det universitet, hvor jeg selv blev civilingeniør og siden læste ph.d. – det er altså noget helt særligt. Jeg er stolt af den anerkendelse, det er – og meget taknemmelig, fortæller Henrik Iskov Christensen.

Fra B&W til forskningscenter i Stockholm Henrik Iskov Christensen blev født i Frederikshavn i det, han selv kalder et typisk middelklassehjem. Der var ikke tradition for lange akademiske uddannelser, og Henrik gik da også på Frederikshavn Tekniske Skole og blev teknisk assistent, hvorefter han fik et godt job på MAN B&W. Og så kunne historien have sluttet der… Men noget drev den unge frederikshavner. - Jeg havde jo ikke studentereksamen, så jeg måtte tage et etårigt adgangskursus på Aalborg Universitet for at komme ind på ingeniørstudiet. Den gang var det et stort skridt at tage HELT til Aalborg, fortæller Henrik Iskov Christensen, der fik blod på tanden under sit ingeniørstudie. Så da han var færdiguddannet som civilingeniør i 1987, gik han direkte i gang med et ph.d.-studie, og derefter blev han lektor på Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet. - Jeg var egentlig på vej til USA, da jeg blev spurgt, om jeg ville komme til Sverige og starte og lede et strategisk forskningscenter for autonome systemer på Kungliga

A AU MATC HM AK E R

Tekniska Högskolan i Stockholm. De næste år arbejdede han som leder for forskningscentret. Men samtidig fødtes en tanke…

Han var selv oplægsholder ved et møde i kongres-underkomiteen, da hans mobiltelefon ringede. Folk i det Hvide Hus ville gerne møde ham…

Fælleseuropæisk robot-samarbejde

- Rådgiveren, der ringede, fortalte, at Barack Obama var imponeret over mit arbejde med den nationale forsknings-satsning, og han ville gerne have, at jeg blev engageret som videnskabelig rådgiver i spørgsmål om automatisering og robotteknologi, fortæller Henrik Iskov Christensen.

- På det tidspunkt – lige før årtusindskiftet – var de europæiske universiteter ikke særligt gode til at samarbejde inden for robotteknologi, og samarbejdet var ikke organiseret. Skulle vi for alvor kunne konkurrere med eksempelvis Asien, var det af afgørende betydning, at vi samlede forskningskræfterne, forklarer Henrik Iskov Christensen. Han stod derfor i spidsen for en arbejdsgruppe, der arbejdede på at udvikle en fælles uddannelsessatsning og forskningsstrategi – et projekt, som Henrik Iskov Christensen ledede ved siden af sit arbejde i Stockholm. I 2005 var der 192 universiteter spredt over hele europakortet med i det fælleseuropæiske robotforskningssamarbejde, strategien var formuleret, og EU havde nu bevilget hele 600 mio. Euro til projektet. Henrik Iskov Christensens vision var i høj grad lykkedes.

Robot-rådgiver for præsidenten - Jeg fik en henvendelse fra Georgia Tech, der var ved at starte et nyt forskningscenter i robotteknologi og intelligente maskiner og ville høre, om jeg ville starte og lede det nye center, fortæller Henrik Iskov Christensen. Universitetet rullede den helt store røde løber ud for den frederikshavnske robotforsker – og universitetets ledelse erklærede blandt andet, at målet var, at centret skulle være bedst i USA og i Top 5 i verden inden for robot-forskning. Desuden skulle han opbygge et tilsvarende robotnetværk for hele USA. - Jeg kastede mig ud i det, og snart havde vi 100 universiteter med i netværket. Vi gik nu i gang med at arbejde på at få etableret en under-komité til den amerikanske kongres, der skulle arbejde med automatisering og robotteknologi. Det lykkedes at få nedsat et udvalg med 40 kongresmedlemmer, som bl.a. arbejdede på at finde ud af, hvordan robotteknologien kan bruges til at trække jobs tilbage til USA, fortæller Henrik Iskov Christensen.

Aldrig mistet kontakten til AAU Og sådan blev det. I 2011 lancerede kongressen – blandt andet på Henrik Iskov Christensens initiativ – Det Nationale Robot-initiativ, der med en bevilling på 70 millioner dollars skal arbejde på at realisere de visioner, som man har arbejdet med i kongres-underkomiteen. Og Henrik Iskov Christensen er stadig rådgiver for Det Hvide Hus. - Uanset hvad jeg har lavet, har jeg altid haft kontakt med Aalborg Universitet, og jeg har ofte ringet og spurgt min gamle vejleder på mit ph.d.-studie, professor emeritus Erik Granum, til råds om dit og dat. Han har været en utrolig mentor og en uvurderlig sparringspartner. Sidste år blev jeg tilknyttet som rådgiver til den nye bacheloruddannelse på Aalborg Universitet i robotteknologi, og det betyder, at jeg jo har løbende kontakt med AAU, fortæller Henrik Iskov Christensen, der jævnligt har haft studerende og forskere fra Aalborg Universitet på besøg på Georgia Tech. På trods af, at han er på håndtryk med en stor del af verdens mest magtfulde beslutningstagere, er han alligevel stolt og ydmyg over at være blevet udnævnt til æresdoktor på Aalborg Universitet. - Det er altså noget helt specielt at blive anerkendt af ”sine egne”, så jeg er meget taknemmelig over at blive udnævnt til æresdoktor på Aalborg Universitet, slår Henrik Iskov Christensen fast og forsikrer samtidig, at titlen skal bruges til at skabe tættere kontakter mellem Georgia Tech og Aalborg Universitet.

TEM A : LABORATORI E R

A AU MATC HM AK E R

TEM A : LABORATORI E R

A AU MATC HM AK E R

b u f f e t d a t in g

g i v e r s a m a r b e j d e , j o b o g n e t væ r k a f so f i e hol m l a u r i t s e n Når virksomheder fra NOVI Forskerpark og Netværket 9220 sættes sammen med internationale og danske studerende fra Aalborg Universitet, opstår der sød musik i form af jobsamtaler, nye kontakter og inspiration. Opskriften på succes er at begge parter vil hinanden.

AAU Matchmaking arbejder på at øge kendskabet til innovative, nordjyske virksomheder hos danske og internationale AAU-studerende og vice versa. Det sker blandt andet gennem virksomhedsbesøg og netværksbuffet, hvilket Tour de NOVI er et godt eksempel på. Ved Tour de NOVI den 20. marts 2014 blev en række udvalgte virksomheder inviteret til at præsentere sig selv over for 31 internationale og danske AAU-studerende, der var valgt på baggrund af deres evne til at tænke netværksorienteret og erhvervsrettet. Formålet med arrangementet var at skabe netværk for begge parter og match i form af studenterjobs, projektsamarbejde, praktik og ordinære jobs.

- Tour de NOVI var en dejlig uformel måde at komme i kontakt de studerende. Det var en god start på vores spirende samarbejde med universitetet, forklarer Peter List fra Tasklet Factory. Der er meget at vinde ved at deltage i netværksarrangementer, både som virksomhed og studerende, hvis man har en åben tilgang. Derfor bliver det spændende at følge, hvilke af de såede frø ved Tour de NOVI, der udvikler sig til samarbejde.

FAKTA

AAU Matcher Udbytte i form af samarbejde Christina Grann fra Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE) var en af deltagerne ved Tour de NOVI. Hun så en unik mulighed for at nå ud til studerende med netværkets tilbud: - Vi har fået kontakt til nogle meget motiverede studerende, som vi ellers ikke ville have fået fat i. Det giver bedre mulighed for at hjælpe vores virksomheder, når vi har potentielle kandidater, som vi for eksempel kan formidle ud i et 9. semesters projektforløb hos en af vores medlemsvirksomheder i NBE, fortæller hun. På dagen opstod der også kemi mellem PDM Technology og en international studerende, hvilket foreløbig har ledt til et studiejob.

AAU Matcher er en unik skare af frivillige og erhvervsrettede studerende fra forskellige institutter på Aalborg Universitet, der gennem studietiden gør en særlig indsats for at netværke og formidle samarbejdstilbud med erhvervslivet til studerende. Læs mere: www.aaumatcher.dk

Youth Goodwill Ambassador Youth Goodwill Ambassador (YGA) er et globalt netværk af frivillige internationale studerende. Deres opgave er at brande Danmark som et attraktivt land at studere i og samtidig øge egne jobmuligheder efter endt uddannelse. Læs mere: www.ygadenmark.org

Arrangementer Juni-September 2014

ICNR 2014

International konference om neurorehabilitering. Dato: 24.-26. juni 2014 Sted: Aalborg Kongres & Kultur Center, 9000 Aalborg Program og tilmelding: www.icnr2014.org

Google I/O Extended

Magien fra verdens største udviklerkonference, Google I/O, vil kunne mærkes helt fra San Francisco til Danmark, når MapsPeople, Google og BrainsBusiness slår dørene op for Google Code Lab, spændende sponsorstande og ikke mindst live streaming fra Key Notes i Moscone Center San Francisco. Dato: 25. juni 2014, kl. 14.00-21.00 Sted: RTX Business Park, Strømmen 6, 9400 Nørresundby Program og tilmelding: www.brainsbusiness.dk Pris: Gratis, men no-show-gebyr på 250 kr. ved udeblivelse eller afbud efter 19. juni.

EU’s SMV-program - Hvad er SMV-instrumentet, og hvem kan søge penge?

Ansøgningerne til SMV-instrumentet er mindre omfattende end tidligere. Dette gør arbejdsbyrden mindre, men det stiller også højere krav til den enkelte virksomheds ansøgning. Et webinar om SMV-instrumentet i Horizon 2020, der er EU’s nye støtteprogram rettet mod små og mellemstore virksomheder (SMV’er) med fokus på kommercialisering. Dato: 26. juni 2014, kl. 13.00-13.30 Sted: Webinar – fra din egen pc Program og tilmelding: www.brainsbusiness.dk Pris: Gratis. Tilmelding nødvendig.

Innovation X: F**k Janteloven

Vi inviterer til en innovationsdag, hvor vi vil fejre succeshistorier og give alle deltagere mulighed for at finde inspiration i en række udvalgte personers historier. Omdrejningspunktet vil være deres veje til succes og hvordan du som deltager kan bruge disse historier til at skabe succes i din virksomhed eller i dit arbejde. Dato: 11. september 2014, kl. 11.30-17.00 Sted: Aalborg Program og tilmelding: www.innovationx.dk Pris: Gratis. Tilmelding nødvendig.