AAU Matchmaker 2, 2015 by AAU Innovation

Nr. 2 - 2015

tema

stedet skaber Bro

E r h v e r v s l i v e t e r f ly t t e t i n d p책 c a m p u s

Fordybelse, forretning og fingrene i cemenT

INDHOLD Opdag Skive – helt uden forpligtigelser 4 erhvervslivet er flyttet ind på campus 6

Kom med din historie Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

Sitemanager hos Volvo: colocation gør samarbejdet nemmere 8 Direkte adgang til forskere og studerende 10

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os.

Mail indhold eller spørgsmål til: Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk

Redaktør Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk Layout & Grafik designwerke / ann@designwerke.dk Faste journalister Carsten Nielsen / cn@adm.aau.dk Frank Jensen / fej@adm.aau.dk Susanne Knudsen / shk@hum.aau.dk Mads Degn Gregersen / mdg@adm.aau.dk Fotos Colourbox.com / AAU Thomas Køser Abonnementskontakt Merete Wolder Lange / mwl@adm.aau.dk

tanker om co-location 12 Investorros til unges iværksætteridéeR 14

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

Deadline for materiale til næste udgivelse er den 24. juli 2015.

Tillid afgørende for erhvervsforsker-succes 16 Fordybelse, forretning og fingrene i cement 18

Er tyskkundskaber en fordel? 20 Virksomheder er fødselslæger for nye civilingeniører 22 Det ville ikke være det samme uden samarbejdet 23 hemmelige projekter 23 Studiet gav startskuddet til spilsucces 24 Forsker fra Aalborg Universitet vil åbne øjne 26 kalender 28

TEM A : ste det skab e r b ro

A AU MATC HM AK E R

Det fysiske steD

d a nn e r g r o b u nd f o r inno v a t ion Man siger, at klæder skaber folk. På tilsvarende vis kan man sige, at fysiske steder skaber innovation. Den fysiske ramme kan nemlig være udslagsgivende for, om de rigtige parter finder sammen. Det har man opdaget i Skive, hvor virksomhederne har haft svært ved at tiltrække højtuddannede. For at gøre det nemmere og mere attraktivt for nyansatte og praktikanter at bosætte sig i byen, har man grundlagt KIShuset, hvor de kan bo i op til et år uden forpligtelser eller indskud. Det har gjort det langt nemmere for AAUs studerende og kandidater at vælge byen til. På AAU Cph har man taget skridtet videre, idet virksomheder her har mulighed for at leje sig direkte ind på campus, hvor de bor dør om dør med universitetets ansatte og studerende. Denne konstruktion kaldes co-location eller samlokalisering og danner grobund for tættere og hyppigere samarbejde mellem virksomheder og universitetet. Det er især attraktivt for virksomheder med stort behov for at udvikle nye produkter, services eller forretningsgange.

I dette nummer af AAU Matchmaker bringer vi temaet ”Stedet skaber bro”. Du kan også læse om succesfuldt studenter-iværksætteri, om hvad kandidater fra uddannelsen virksomhedsteknologi kan bruges til samt blive klogere på, om tyskkundskaber virkelig er en fordel for danske virksomheder på det tyske marked. God læselyst!

Pia Stigaard Skammelsen, Redaktør

Om AAU Matchmaking Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter. Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde. Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst lokale A-1. sal øst Tlf. 9940 8090 mail: match@aau.dk web: match.aau.dk

Med støtte fra: DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond

Vi investerer i din fremtid

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

TEMA : stedet skab e r b ro

A AU MATC HM AK E R

tema

stedet skaber Bro

Opdag Skive – h e l t u d e n f o r p li g t e l s e r AF f r a n k j e n s e n Gennem en del år har virksomheder i Skive Kommune haft svært ved at tiltrække uddannet arbejdskraft og praktikanter til byen. Et nyt hus har gjort en kæmpe forskel.

Du skal starte på nyt job i en ny by og flytte ind i din nye bolig. Hvor lang tid før din første arbejdsdag flytter du til byen? De fleste vil nok dukke op en uges tid eller i hvert fald minimum nogle dage før, så der lige er tid til at give væggene lidt maling, få møblerne på plads og finde på plads i de nye omgivelser. Helt anderledes gik det for sig, da en nyuddannet industriel designer fra AAU sidste år skulle begynde i sit nye job i firmaet DEIF A/S i Skive. - Jeg kom til Skive dagen før jeg skulle starte på arbejde og med mig havde jeg bare to flyttekasser. Og så var jeg ellers klar til første arbejdsdag, så det var ganske nemt, siger Nicolai Højbjerg Andersen. At det var så enkelt for ham at flytte til Skive, skyldes det såkaldte KIS Hus. KIS står for Karriere I Skive, og målet med huset er at gøre det nemmere for blandt andet praktikanter fra videregående uddannelser eller højtuddannede nyansatte i en af Skives offentlige eller private virksomheder at flytte til Skive i kortere eller længere tid. KIS Huset ligger midt i Skive og består af 13 møblerede lejligheder, hvor man kan bo i op til et år – og uden nogen form for forpligtelse eller indskud. KIS Huset ejes af den erhvervsdrivende fond KIS Skive, som 29 lokale virksomheder står bag og hver har betalt 10.000 kroner til. - Virksomhederne i kommunen oplevede, at det var svært at tiltrække nyansatte og praktikanter, og derfor besluttede vi at skabe et miljø, der vil gøre det attraktivt og nemt at bosætte sig i Skive for en periode, og i øjeblikket er 12 af 13 lejemål udlejet, så det går rigtig godt, siger Lars Yde, der er bestyrelsesformand for den erhvervsdrivende fond, som DEIF A/S, der laver energistyringsløsninger, også er med i. Jan Aagaard er executive manager i DEIF’s R & D, og han er glad for KIS Huset.

- Vi er en meget stor virksomhed, og vi ansætter mange ingeniører, men vi ligger altså ikke lige på motorvejen mellem Aarhus og Aalborg. Og at komme til Skive fra Aalborg med offentlige transportmidler er næsten umuligt, og derfor er det rigtig godt, at vi har KIS Huset at tilbyde praktikanter, for vi skal gerne have unge mennesker til at opdage Skive, inden de slår sig ned i Aarhus eller Aalborg. Og det øger KIS Huset muligheden for, at vi kan gøre, siger Jan Aagaard, som kan glæde sig over, at ikke mindre end fem fra DEIF i øjeblikket bor i KIS Huset. Efter et halvt år i Skive er Nicolai Højbjerg Andersen meget tilfreds med jobbet på DEIF – og med at bo i Skive. - Det er fedt at kunne cykle på arbejde frem for at pendle i timevis hver dag. Og så er KIS Huset et godt sted at bo som ny i byen, for så har du nogen at udforske byen med og hygge med i fritiden frem for at sidde helt alene i en lejlighed, siger han. Men han har ikke bare lært de andre i huset at kende. Han har også lært en del af de faste beboere i Skive at kende. - Det er vigtigt at gøre det, så man ikke pludselig bliver ensom, når alle de man kender flytter ud af KIS Huset, siger han, som selv er på vej ud af KIS Huset, men ikke ud af Skive. - Ved at bo i KIS Huset har jeg i ro og mag kunnet finde en mere permanent bolig, og nu har jeg fundet en nyistandsat herskabslejlighed kun få hundrede meter fra KIS Huset. Og til en markant lavere pris end i eksempelvis Aalborg, nemlig 5000 for hele 105 kvadratmeter, så her vil jeg kunne bo længe, siger en tilfreds Nicolai Højbjerg Andersen.

TEM A : ste det skab e r b ro

A AU MATC HM AK E R

TEMA : stedet skab e r b ro

A AU MATC HM AK E R

tema

stedet skaber Bro

e r h v e r v s li v e t e r f l y t t e t ind

på c a m p u s AF s u s a nn e k n u d s e n På AAU København bor virksomheder dør om dør med universitetets ansatte og studerende. Det giver nye muligheder for strategisk samarbejde for både forskere og virksomheder. I 2012 overtog AAU Nokias tidligere kontorbygninger i Københavns Sydhavn og samlede alle aktiviteter på Sjælland i en ny campus. Derudover inviterede AAU virksomheder til at leje sig ind på campus. Det betyder, at 11 virksomheder og en række start-ups i regi af Danish App Lab i dag bor dør om dør med universitetets ansatte og studerende. - Samspil og interaktion mellem AAU’s fagmiljøer og virksomhederne

er udgangspunktet for denne co-location-løsning. Universitetets fokus på forskning og uddannelse understøttes nemlig af nye samarbejder og indsigter opstået ved fysisk samlokalisering og gennem strategisk samarbejde med virksomheder og organisationer, siger Jakob Stolt, der er områdeleder for AAU Innovation i København.

TEM A : ste det skab e r b ro

Et dynamisk iværksættermiljø Det betyder, at man på campus lægger op til en række aktiviteter som fx fælles forsknings- og udviklingsprojekter, seminarer og workshops. Men samtidig er tanken, at spontane ideer skal kunne udvikle sig. Derfor færdes virksomhedernes ansatte på de samme arealer og spiser i den samme kantine som ansatte og studerende på AAU. - Og så byder AAU ikke kun etablerede virksomheder, men også iværksættere indenfor. Den overordnede idé med co-location på campus er nemlig også at udvikle start-ups og et dynamisk iværksættermiljø. Når man har begrænset med tid og ressourcer og måske er specialiseret inden for et specifikt område, har man ofte de samme udfordringer, og så kan fælles arrangementer og muligheden for at indgå i studenterprojekter være meget værd, understreger Jakob Stolt. Det mener ph.d.-studerende ved E-learning-lab på Institut for Kommunikation Pernille Viktoria Kathja Andersen er en god idé. Hun beskæftiger sig i sin forskning med at få forskellige faggrupper og virksomheder, der er involveret i et stort energiprojekt, til at tale sammen. - Når man bringer folk fra to forskellige kulturer sammen, kan man også lære noget om ens egen kultur. Samtidig tror jeg også på, at vi kan lære af hinanden. Men det kræver, at vi formår at arbejde eksplicit med forskelle i virkelighedsopfattelse, og at vi er bevidste om, at det kræver en indsats at samarbejde. Men fordelen ved co-location er, at det skaber steder, hvor viden kan mødes. Samtidig giver det et godt indblik i, hvad andre – både inden for ens eget område og andre områder – laver.

A AU MATC HM AK E R

- Der er en udbredt antagelse om, at blot vi bringer forskellige faggrupper sammen, kan vi skabe noget nyt og innovativt. Men udfordringen kan være at tale sammen og dele viden, når alle taler ud fra deres egne forståelser og agendaer. I mit aktuelle projekt oplever jeg fx, at ingeniørerne er fokuseret på det, der teknologisk er muligt, sociologerne er interesserede i at forstå brugerbehov, og for virksomhederne handler det primært om at tjene penge. Det kræver derfor en indsats at samarbejde og lære af hinanden. Skal et samarbejde lykkes, er man nødt til at sætte fokus på, hvordan man samarbejder og skabe rum for det. Det er man også bevidst om hos AAU Innovation. Her lægger man derfor megen vægt på at introducere virksomheder og universitetets forskere og studerende for hinanden og på at skabe gode relationer mellem parterne. - Traditionelt har man en tendens til at orientere sig inden for ens eget fagområde, men AAU har jo nogle uddannelser og forskningscentre, som måske ikke er så kendte i erhvervslivet – endnu. Men det viser sig ofte, at det netop er nogle af de områder, som er essentielle og interessante for virksomhederne at samarbejde med, for det udvikler deres forretning i nye retninger. Her kommer AAU’s styrke med tværfaglighed og ”bindestregsuddannelser” så beviseligt til sin ret, siger Jakob Stolt.h

Det kræver en indsats at samarbejde Og faktisk rammer co-location-tanken, som den praktiseres på AAU København, en central nerve i tidens ånd. Tværfagligt samarbejde er de seneste år blevet et buzzword. Ikke kun i forbindelse med reel samlokalisering, men også i forbindelse med større projekter i det offentlige og private erhvervsliv.

Pernille viktoria katHja andersen

- Udfordringen kan imidlertid være, at forskellige faggrupper internt på universitetet taler forskellige sprog, ligesom virksomhederne også taler et andet sprog, end forskerne gør, forklarer Pernille Viktoria Kathja Andersen og fortsætter:

- ph.d. studerende, e-learning-lab

FAKTA 11 virksomheder har lejet sig ind på campus i Sydhavnen.

Jakob stolt - områdeleder, aau innovation kbh

De er beskæftiget inden for bl.a. IKT, fødevarer, energiteknik, bioteknologi, app-udvikling, kommunikation og formidling.

TEMA : stedet skab e r b ro

A AU MATC HM AK E R

TEM A : ste det skab e r b ro

A AU MATC HM AK E R

tema

samlokation

Si t e m a n a g e r ho s Vol v o :

c o - lo c a t ion g ø r samarbejdet nemmere AF m a d s g r e g e r s e n For tre år siden åbnede Volvo User Experience Competence Center på Aalborg Universitets campus i København. Hjulpet på vej af deres sameksistens, har dets ansatte siden samarbejdet på en lang række projekter med både studerende og forskere fra Aalborg Universitet. Volvo User Experience Competence Center (UXCC) laver forskellige slags brugerundersøgelser, hvor de finder ud af, hvad billister efterlyser og oplever i deres biler.

ge tiden på, hvis ens bil kan køre noget af vejen selv, eller hvordan man kan sprede resultater fra feltarbejde til en stor udviklingsorganisation.

Nikolaj Nøhr-Rasmussen er sitemanager ved UXCC, der deler arbejdsplads med Aalborg Universitet Cph i Nokias gamle danske hovedkvarter i Sydhavnen. Her flyttede de ind i 2012, og det har ført til en lang række samarbejdsprojekter mellem UXCC og Aalborg Universitet.

Rekrutterings-potentiale

Samarbejde med både studerende og forskere De fleste projekter laves sammen med studerende, som blandt andet undersøger nye muligheder for arbejdsgange eller udvikler prototyper af software.

Der er flere grunde til, at UXCC i sin tid valgte at blive roomies med Aalborg Universitet Cph. Dels er mange af de ansatte tidligere Nokia-medarbejdere, hvis danske udviklingsafdeling havde til huse i de selvsamme lokaler i Sydhavnen, og dels øjnede de en god chance for at samarbejde med universitetet og komme tæt på den kommende arbejdskraft. - Aalborg Universitet forsker og underviser i mange områder, som overlapper med vores arbejdsopgaver. Derfor var det især på grund af samarbejdspotentialet, at Volvo i sin tid valgte at placere afdelingen her, siger Nikolaj Nøhr Rasmussen.

- Typisk undersøger de ting, som vi gerne vil lære noget om. Måske kigger de på ny teknologi eller analyserer vores interviewteknik. Så kommer de med input og ideer til, hvordan vi kan arbejde på en smartere måde, sige Nikolaj Nøhr-Rasmussen.

Og det har vist sig at være en succes. Kommunikationen er nem, og det er vigtigt for de studerende, at de ser deres samarbejdspartnere an.

Det er sjældent, at de studerende indgår i selve produktionslinjen – altså udvikler software eller hardware, som skal bruges i produktionen af en ny bil.

Det er nemt at snakke sammen og få kontakter hos hinanden, og vi oplever også nogle gange at blive prikket på skulderen i kantinekøen om nye projekter eller mødeaftaler. Og det er tryggere for de studerende, at de møder os ansigt til ansigt og kan sidde i vores lokaler og arbejde, siger Nikolaj Nøhr-Rasmussen.

Samarbejdsprojekterne med forskerne fra Aalborg Universitet er derimod mere håndfaste, og kan for eksempel handle om, hvad man vil bru-

TEMA : stedet MĂ&#x2DC;NSTERBRYD skab e ER r b ro

tema

stedet skaber Bro

A AU MATC HM AK E R

TEM A : ste det skab e r b ro

A AU MATC HM AK E R

D i r e k t e a d g a n g t il

f o r s k e r e o g s t u d e r e nd e Q & A m e d r e k t o r P e r Mi c h a e l Joh a n s e n

At bo under samme tag er berigende for både virksomheder og universitetet, da det fører til tættere samarbejde. Men det forudsætter en gensidig faglig interesse for at kunne lykkes.

Hvorfor har AAU valgt at prøve en model, hvor virksomheder kan fremleje direkte på campus?

Hvilke typer virksomheder og organisationer er relevante for AAU at indgå aftale med om samlokalisering?

For Aalborg Universitet er samlokalisering med virksomheder en naturlig udvikling af universitetets årtier gamle praksis for eksternt samarbejde med virksomheder og offentlige organisationer. Samlokalisering går et skridt videre end traditionelt samarbejde med virksomheder, fordi samlokalisering giver mulighed for et meget tæt og løbende samarbejde mellem universitet og virksomheder med et stort behov for at udvikle nye produkter, services eller forretningsgange.

Samlokalisering forudsætter, at virksomheden og universitetet har en gensidig faglig interesse i at etablere et videnssamarbejde. Det vil typisk dreje sig om virksomheder med forsknings- og udviklingsaktiviteter, som kan drage nytte af universitetets viden, og som repræsenterer et potentiale for universitetets uddannelses- og forskningsaktiviteter. Nogle virksomheder har aktiviteter, som er mere relevante for universitetets studerende end for forskerne og omvendt.

Kan samarbejde med virksomheder og organisationer ikke lige så godt ske, uden det er nødvendigt at have samlokalisering – hvad er merværdien?

Kan der ses nogen positiv effekt hos AAU og virksomheder, når der indgås aftaler om samlokalisering?

Universitetets samarbejde med virksomheder og organisationer kan naturligvis sagtens ske, uden at vores samarbejdspartner flytter ind hos os, og langt størstedelen af vores samarbejde med eksterne partnere foregår da også på den måde. Samlokalisering kan imidlertid være et udbytterigt alternativ til traditionelle samarbejdsformer – ikke mindst for virksomheder, som i særlig grad kan se en fordel i at have umiddelbar adgang til universitetets forskere og studerende. Det kan være virksomheder, der udvikler viden-intensive produkter eller services, og som har brug for kontinuerlig produktudvikling, fordi de sælger til markeder med en kort produktlivs-cyklus - eller det kan være en virksomhed, der har et særligt innovativt projekt, hvis udvikling bedst foregår uden for virksomheden og i et tæt samarbejde med et vidensmiljø. Samlokalisering forudsætter naturligvis, at virksomheden har mulighed for at flytte hele eller dele af sine aktiviteter til AAU’s campus. Den merværdi, en virksomhed kan få af samlokalisering, består i, at den kan få direkte adgang til universitetets viden og forskning på et givet område. For universitetets studerende og forskere er det omvendt af stor værdi at kunne arbejde anvendelsesorienteret med deres fag, og et nært samarbejde med en virksomhed kan være en stærk drivkraft for ny forskning.

Bestemt. Vi ser, at studerende bygger gode relationer til virksomhederne i kraft af studenterprojekter, de udfører i samarbejde med virksomhederne. Ansatte i virksomhederne optræder af og til som gæsteundervisere og vejledere for universitetets studerende. For virksomhederne er fordelene, at de kan få et meget tæt samarbejde med studerende og forskere og den viden, disse skaber på universitetet.

Per Michael Johansen - Rektor

TEMA : stedet skab e r b ro

FAKTA NOVI er en forskerpark, der rummer cirka 100 primært højteknologiske virksomheder, herunder flere spin-out virksomheder fra Aalborg Universitet. Virksomhederne er fordelt på 43.000 kvm. og er direkte nabo til Aalborg Universitets hovedcampus i Aalborg Øst.

A AU MATC HM AK E R

TEM A : ste det skab e r b ro

A AU MATC HM AK E R

Syns-

punkt

T a n k e r o m c o - lo c a t ion A f J e s p e r J e s p e r s e n , a d m . di r e k t ø r i N O V I

Ny viden er af afgørende betydning for erhvervslivets fortsatte udvikling i en stadig mere international konkurrence. Evnen til at frembringe ny viden er alfa og omega for, hvem der vinder og taber i konkurrencen. Det er her, tankerne og ideerne om co-location kan blive en væsentlig faktor i samspillet mellem universitet og erhvervsliv.

Co-location er efter min opfattelse specielt vigtig for de små og mellemstore virksomheder, der normalt ikke har haft tætte relationer til forskningsmiljøet. Mange små, nye start-up-virksomheder er baseret på forskning fra universiteterne. Disse virksomheder har mange fordele af tæt samlokalisering, det vil sige adgang til viden på et højt niveau, adgang til udviklingssamarbejde og hurtige problemløsninger. For universitetet vil et sådant samarbejde være med til at styrke forskningen og uddannelserne og give muligheder for, at nye opfindelser hurtigt kan afprøves i praksis. Co-location giver her gensidige fordele for både universitet og virksomheder. Det er vel egentlig kernen i tankerne om co-location, at der skal være gensidige fordele ved at indgå et sådant samarbejde. Efter min opfattelse skal co-location ikke nødvendigvis opfattes som en ”single location”-bygning eller lignende, blot der er en åben forståelse af og forpligtelse til at gennemføre samarbejdet. Udfordringerne er, at alle parter i et co-location-samarbejde skal forstå værdiskabelsen. En række simple problemstillinger som for eksempel husleje skal koordineres. Det er ofte således, at universitetet betaler en væsentlig højere leje end den leje, der betales i den private virksomhed. Hvis en privat virksomhed er lejer i universitetet til en lavere leje (markedsleje) end den, universitetet skal betale til staten, så kan det betragtes som skjult offentlig erhvervsstøtte til den pågældende virksomhed. Udfordringerne er bl.a., at parterne skal acceptere forskelle i organisationsstrukturerne i henholdsvis et universitet og en virksomhed. På NOVI vil vi gerne skabe bedre rammer for co-location. Co-location foregår allerede på det uformelle plan i form af samarbejde på ph.d.niveau, universitetet og virksomhederne imellem. Vi er ikke helt, hvor vi gerne vil være for, at missionen om co-location er i fuld funktion; vi er åbne for nye muligheder.

Succesfuldt co-location-samarbejde vil uden tvivl medføre tiltrækning af nye virksomheder og organisationer, der yderligere vil medvirke til at styrke og udvikle grundlaget for vækst. Hvis rammerne for co-location udvikles, således at barrierer og usikkerheder kan fjernes, er der efter min opfattelse gode muligheder for, at co-location kan føre til co-creation i form af fælles udviklingsprojekter, nye metoder og produkter.

TEMA : stedet skab e r b ro

A AU MATC HM AK E R

I n v e s t o r r o s t il u n g e s i væ r k s æ t t e r id é e R A f c a r s t e n ni e l s e n En løsning til at begrænse vandspild ved brusebade, en europæisk onlinefiskeauktion, en app til måltidsmatch mellem krævende kunder og restauranter og en digital platform til landmænd, så de kan øge salget via bedre planlægning. Det var de roste vinderforslag ved Aalborg-premieren på international workshop om innovation og entreprenørskab blandt studerende. AAU’s Center for TeleInfrastruktur (CTIF), NOVI Forskerpark og den danske afdeling af den internationale ingeniørsammenslutning IEEE arrangerede workshoppen med opbakning fra det EU-støttede inkubatorprogram VOICE. Direktør Jesper Jespersen fra NOVI var som jurymedlem med til at bedømme de 10 finalister, efter at de havde fået sparring af medstuderende og mentorer. Hans opmuntrende opsamling rummede forventninger til fremtiden: - Vi investerer i lyse idéer og nye startups inden for alle mulige teknologier. De fleste af de 10 finalister har præsenteret os for projekter, hvor jeg kan se grundlag for at skabe forretning. Jeg håber, at vi kan fortsætte med at snakke sammen, og at vi i sidste ende kan være med til at støtte et eller flere af projekterne, når de bliver til virksomheder, sagde Jesper Jespersen. Professor Ramjee Prasad fra CTIF udvidede rosen til at gælde den snes forslag, der i første omgang var i betragtning i konkurrencen: - Alle 20 forslag var gode. Ingen var bedst, ingen var værst. Dem, der ikke har vundet, kan stadig ende med at være dem, der bliver de bedste i verden på deres marked. Workshoppen løb over to dage og gav de studerende hjælp til at identificere målgrupper og udvikle forretningsmodeller, så de i finalen kunne gøre mere detaljeret rede for deres kapitalbehov og forventninger til markedsudbredelse og omsætning.

De fire vindere: Macellum.dk er en online-platform til erhvervsfiskere, så de kan fastslå auktionsværdien af deres fangst i alle havne omkring Nordsøen. Bag Macellum står de ingeniør- og datalogiuddannede AAU-kandidater Rasmus Lundsgaard Christensen og Henrik Klarup, som også tidligere har vundet en idékonkurrence og publikumspris i den landsdækkende Venture Cup for deres planer. Flow Watch er en vandbesparende enhed, som relativt let kan installeres i alle huse og reducere vandspild i tilknytning til brusebade. Gruppen bag forslaget består af Smara Cosurba, Martin Møldrup og Jacob Bernt Wulff fra Forretningsinnovation på AAU (Entrepreneurial Engineering). Swipeato er en app og tjeneste målrettet forbrugere, som af nødvendighed eller lyst har brug for at have kontrol over, hvad de indtager, men ikke selv har tid til at stå for al madlavningen. Swipeatos mål er at matche de kontrolkrævende kunder med restauranter, der kan levere egnede måltider. Folkene bag er Adam Haluska og Daniel Lizsicsar, der begge er uddannede fra UCN. Smart Montenegrin Agrobusiness er en modulopbygget onlineplatform, som har til mål at hjælpe landmænd med at effektivisere deres salg og forbedre planlægningen af afgrøder. Løsningen sigter samtidig mod hurtig levering af friske og sunde fødevarer til forbrugerne. Idémanden er den ingeniøruddannede Nikola Zaric fra University of Montenegro. Læs mere om workshoppen og vinderne på www.iwie.org.

TEM A : ste det skab e r b ro

A AU MATC HM AK E R

TEMA : stedet skab e r b ro

A AU MATC HM AK E R

Tillid a f g ø r e nd e f o r erhvervsforskersucces a f c a r s t e n ni e l s e n Gensidig tillid og grundig afstemning af forventninger er afgørende for et godt resultat, når virksomheder vælger at ansætte en ung erhvervsforsker i samarbejde med Aalborg Universitet.

Det konkluderer institutleder Martin Heide Jørgensen fra Institut for Mekanik og Produktion, som har stor erfaring med de såkaldte ErhvervsPhD- og ErhvervsPostdoc-ordninger, og gerne ser mulighederne brugt endnu mere. - Vi har gennemført begge typer forløb i flere omgange med meget stor succes. Det har ikke været et problem at få tilstrækkelig forskningshøjde i projekterne, og hvis der er tillid mellem parterne, kan vi altid løse de spørgsmål om fx patenter og publicering af resultater, som kan bekymre virksomhederne på forhånd. Men forventningsafstemning er vigtig. Ikke bare til resultaterne men også til hvordan samarbejdet skal foregå, siger Martin Heide Jørgensen. DI intensiverer AAU-samarbejde ”Forskning og brug af viden i moderne industriel produktion er ét af de skarpeste våben, vi har i kampen for at holde danske virksomheder konkurrencedygtige. Derfor vil det være rigtig godt med flere ErhvervsPhD-forløb, og at virksomhederne i det hele taget får noget mere ud af universiteterne. Det er baggrunden for, at DI Aalborg har intensiveret samarbejdet med Aalborg Universitet.” Peter Rindebæk, formand DI Aalborg

Deleordning Både Dansk Industri og AAU opfordrer til øget brug af erhvervsforskerordningerne. Fremover kan en klynge af virksomheder også deles om en ung forsker. Det kan være særligt relevant i Nordjylland, hvor der er mange små og mellemstore virksomheder. Ordningerne administreres af Innovationsfonden, og det er et krav til støttede projekter, at de er med til at udvikle forretningspotentialet i virksomheden. Men det industrirettede ph.d.-forløb er en forskeruddannelse på linje med almindelige ph.d.-projekter, og derfor er det afgørende for universitetet, at kandidaten både har sin gang i forskermiljøet og ude på virksomheden. - Som nyuddannet civilingeniør bliver man præget af det miljø, man havner i. Hvis man kommer direkte ud i industrien, gør de vedkommende til en udviklingsingeniør. Derfor er det vigtigt, at vi også har dem hos os, så de oplever dagligdagen i forskningen. Så virksomhederne skal gå med i ordningerne for at få løst en forskningsmæssig opgave med et ph.d.-projekt – ikke for at få løntilskud til en udviklingsingeniør, fastslår Martin Heide Jørgensen. Af samme grund vil han også gerne have opbakning til samarbejdet så højt oppe i virksomheden som muligt. Hvis direktøren er med, øger det sandsynligheden for, at virksomheden skaber de nødvendige rammer.

TEM A : ste det skab e r b ro

- Man kan ikke bare tage en mand ind og sætte ham hen i hjørnet og forvente, at han løser virksomhedens kerneproblemer. Jo mere man sætter ind på det, jo bedre går det. Der skal være vilje til at arbejde et spadestik dybere, end man ellers ville have gjort. Men når man har prøvet det, opdager man værdien af at have dokumenteret viden, lover Martin Heide Jørgensen.

Udfordringer kan løses med aftaler I projekter, hvor de første videnskabelige resultater viser noget andet, end virksomheden havde håbet, kan det være fristende at prøve at ændre kurs. Men der er grænser for fleksibiliteten.

A AU MATC HM AK E R

rere end ellers at blive enige, har det handlet om, at der manglede tillid, så man begynde at spørge ”hvad nu hvis”. Hvis man ser mange spøgelser, kan det godt være svært. Ellers ikke, siger Martin Heide Jørgensen. Det samme gælder kravet om, at forskningsresultater skal publiceres, så offentligheden får adgang til den skabte viden. - Jeg har oplevet rigtig mange problemer og bekymringer på forkant, men ikke når vi satte os til bordet og snakkede om det. Man skal huske, at det ikke er virksomhedens detaljerede data, vi publicerer. Det er måden, vi bearbejder dem på, og de forskningsmæssige resultater af det.

Ikke AAU for enhver pris - Man kan ikke bare skifte retning for et forskningsprojekt fra den ene mandag til den næste. Forskeren skal i stedet dokumentere den viden, der er skabt. Hvis der omvendt er succesfulde resultater, kan virksomheden også presse på for at få lavet næste udviklingstrin til et færdigt produkt. Men den ph.d.-studerendes opgave er at dokumentere sin forskning. Når det kommer til udvikling, er det industrien, der skal tage over. Det er vigtigt at have på dagsordenen fra start, så det ikke kommer som en overraskelse, siger Martin Heide Jørgensen.

Rettigheder til opfindelser og patenter er et andet muligt minefelt, men man kommer langt med klare aftaler, en rigtig rollefordeling og tillid til hinanden. - Der er offentlig støtte i det her, og så er der også nogle regler omkring universitetet og de rettigheder, der skabes i samarbejde med os. Men jeg har endnu ikke oplevet en virksomhed, hvor vi ikke kunne få det på plads. Det skal ind i samarbejdsaftaler, og Aalborg Universitet har en meget praktisk holdning om, at det er industrien, der bedst kan kommercialisere resultaterne af samarbejdet. I de få tilfælde, hvor det har været svæ-

Selv om det for virksomheder i Nordjylland kan være naturligt at søge i retning af Aalborg Universitet, understreger Martin Heide Jørgensen, at det bør være samarbejde på et af de områder, hvor Aalborg-forskerne har deres styrker. - Vi er et universitetet på den internationale bane, og der skal man profilere sig ved at have nogle spydspidser. Det kan vi ikke gøre fuldstændig bredt, så hvis der er områder, hvor vi ikke satser, men de fx gør det i Aarhus, så skal man samarbejde med Aarhus om det. Der vil også være emner, hvor tyske institutioner er foran os, og så er det oplagt, at virksomhederne søger samarbejdet der. Sådan er virkeligheden. Men vi kan i mange tilfælde være med til at vise vej til de bedste muligheder og også linke ind til stærke miljøer i udlandet via vores netværk, vurderer Martin Heide Jørgensen. Hans eget institut har blandt andet spidskompetencer inden for mekaniske beregninger, robotik og logistik. - Og så er vi især gode til at samarbejde på tværs. Hvis man har et meget skarpt materialeproblem i en produktion, så kan vi godt finde ud af at arbejde sammen om det med materialefolk og produktionsfolk og få det til at gå op i en højere enhed.

FAKTA En ErhvervsPhD ansættes i virksomheden med 17.000 i løntilskud om måneden og en vejleder tilknyttet på både virksomheden og universitetet. Universitetet modtager 120.000 kroner om året til dækning af den treårige ph.d.-uddannelse, som er en del af arbejdstiden. En ErhvervsPostdoc skal have taget en forudgående ordinær ph.d.-grad - ikke en ErhvervsPhD. Vedkommende ansættes i virksomheden med løntilskud på 22.000 kroner om måneden. Aalborg Universitet modtager 150.000 kroner årligt til dækning af løn til mentor, laboratorieadgang, materialer m.m.

Institutleder Martin Heide Jørgensen sammen med Maziyar Nesari, der både har gennemført et ErhvervsPhD- og et ErhvervsPostDoc-forløb hos FLSmidth (læs mere side 18-19).

TEMA : stedet skab e r b ro

Fo r d y b e l s e , f o r r e t nin g o g f in g r e n e i c e m e n t a f c a r s t e n ni e l s e n

A AU MATC HM AK E R

TEM A : ste det skab e r b ro

A AU MATC HM AK E R

Ingeniøruddannede Maziyar Nesari ved mere end de fleste om dynamikken i den teknologi, som pulveriserer stenmaterialer til cementproduktion rundt om i verden. Via erhvervsforskerordningerne har han omsat faglig fordybelse til lovende nye forretninger for arbejdsgiveren FLSmidth, mens han selv er kommet helt tæt på produktionen og har fået et stort fagligt netværk.

Maziyar Nesari blev uddannet civilingeniør inden for design af mekaniske systemer fra Aalborg Universitet i 2009 – lige da krisen for alvor ramte. Inden da havde han taget en diplomingeniøruddannelse fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus med en mere praktisk tilgang. Under det afsluttende speciale i Aalborg opfordrede hans vejleder ham til at overveje en ph.d.-grad, og det førte til, at han kontaktede FLSmidth og i første omgang fik en aftale om en ErhvervsPhD. - Det var ”show us the answer”: De ledte efter et svar på en udfordring med vibrationer i et af deres kerneprodukter . Jeg skulle prøve at finde en forklaring med en ny forskningsmæssig indgangsvinkel, fortæller han. Det vellykkede treårige forløb, hvor professor Sergey Sorokin fra Institut for Mekanik og Produktion leverede vigtig inspiration som vejleder, blev fulgt op af en aftale om en ErhvervsPostdoc. Reglerne er siden ændret, så samme person ikke kan hoppe på begge erhvervsforskerordninger. Men for Maziyar Nesari var der en klar rød tråd og en ny udfordring: - Der gik mere ”show us the money” i den, da jeg startede på min postdoc. Muligheden for at skabe ny teknologi var større, fordi jeg bevidst fokuserede mindre på videnskabelige publikationer, og mere på at der skulle skabes noget værdi og profit for virksomheden. Det handlede om at komme tættere på kommercialisering, og vi har blandt andet fået beskrevet en opfindelse med mulighed for patentering.

samtidig kan være med til at motivere de andre medarbejdere. Og de får en færdiguddannet specialist ud af det, som har afsæt i virksomhedens egne rødder, og som er formet og drejet til at tænke på den måde, virksomheden har brug for, siger Maziyar Nesari. Undervejs har han selv oplevet at være bindeled mellem universitet og virksomhed på en måde, som begge parter har haft gavn af. Universitetet råder fx over laboratorier, som virksomheden ellers ikke har adgang til, og tilsvarende har han bragt viden og kontakter fra industrien ind i andre forskergrupper på AAU.

Ud og se, hjem og tænk Endelig har der været et betydeligt personligt udbytte: - Samtidig med at jeg har haft mulighed for at være en del af forskerholdet på universitetet, har jeg fået praktisk erfaring og er kommet ud i verden. Jeg har fået beskidte fingre og mærket tung maskinindustri på nærmeste hold, og det har været en stor del af oplevelsen, at FLSmidth kunne tilbyde det. Kombinationen har styrket min analytiske sans og givet mig et stort netværk både i industri- og forskerkredse, som jeg kan trække på, forklarer Maziyar Nesari.

Skræddersyet specialist

Som bestyrelsesmedlem i ErhvervsPhD- og Postdoc Foreningen er han aktiv fortaler for de to ordninger. En af hans og foreningens mærkesager er at sikre den dobbelte tilknytning til vidensinstitution og virksomhed, fordi det er hele grundtanken.

Forretningspotentialet har betydet, at Maziyar Nesari er fortsat som projektleder inden for forskning og udvikling i FLSmidths cementdivision, hvor han både sidder med tekniske projekter og intern forretningsudvikling. På den måde er han selv et eksempel på den type medarbejder, ordningerne efter hans mening skaber.

- Der var så meget cementviden i mit eget projekt, at jeg nok sad 60 procent af tiden i virksomheden og 40 procent på universitetet. Fordelingen kan variere, men det er vigtigt, at man både er på universitetet og på virksomheden, så man inspireres to steder fra. Ellers går meningen tabt, mener Maziyar Nesari.

- Grundlæggende handler det om at bringe forskning til forretning i form af nye teknologier og produkter. Virksomhederne får en kandidat ud, som har mulighed for at fordybe sig på en anden måde, og som

TEMA : stedet skab e r b ro

A AU MATC HM AK E R

E r t y s k k u nd s k a b e r en fordel? AF s u s a nn e h . k n u d s e n

Har danske virksomheder en fordel på det tyske marked, hvis deres medarbejdere taler tysk? Det satte Væksthus Nordjylland og en gruppe tyskstuderende fra AAU sig for at finde ud af.

100 mia. kr. årligt. Så meget udgør den danske eksport til det tyske marked. Men tallet kunne være meget højere, vurderer vækstkonsulent Henrik Thingholm Kristoffersen fra Væksthus Nordjylland. - I Danmark tænker vi ofte, at det er svært at komme ind på det tyske marked, men det er det ikke. Vi skal bare i gang. Tyskland ligger tæt på, og tyskerne ligner os på mange områder. Men sproget kan være en udfordring, siger han.

Interessen for tysk er dalende Det kan dog i fremtiden vise sig vanskeligt at rekruttere medarbejdere, der taler tysk på et højt niveau. Interessen for tysk sprog og kultur er nemlig dalende blandt folkeskole- og gymnasieelever, hvilket også afspejler sig i søgningen til tyskstudierne på AAU. Og netop den udvikling er baggrunden for et nyt samarbejde mellem universitetet og Væksthus Nordjylland.

TEM A : ste det skab e r b ro

- I fremtiden sælger vi ikke bare produkter til hinanden. Vi udvikler produkter og løsninger sammen, hvilket kræver, at vi kan tale sammen, og det kommer til at ske på flere niveauer i organisationerne, spår Henrik Thingholm Kristoffersen, som derfor mener, at erhvervslivet og uddannelsessektoren kan hjælpe hinanden. - I Væksthus Nordjylland vil vi gerne have et konkret grundlag at vejlede virksomheder, der er interesserede i det tyske marked, ud fra. Samtidig mener jeg, at det er vigtigt, at de studerende får nogle praktiske erfaringer, de kan gå ud og sælge sig selv på i forhold til virksomhederne, når de skal søge job.

Prisen er det vigtigste 10 tyskstuderende har derfor på frivillig basis kontaktet indkøbere hos 56 små og mellemstore, tyske virksomheder. Målet har været at undersøge, hvad tyske virksomheder lægger vægt på, når de vælger en udenlandsk leverandør, og hvilken rolle sproget spiller i den forbindelse. Ikke overraskende viser det sig her, at pris, kvalitet og levering er de vigtigste parametre, når en tysk virksomhed skal vælge udenlandsk leverandør. Men derefter kommer sprogkundskaber ind på en klar 4. plads. - At kunne tysk er således ikke en af de mest afgørende faktorer for et samarbejde med tyske virksomheder, men omvendt er det jo netop gennem sproget, at man kan opbygge tillid og en god samarbejdsrelation, understreger lektor Anne Grethe Julius Pedersen på International Virksomhedskommunikation på AAU.

Tyskkundskaber sikrer en god aftale Og måske er verden i virkeligheden heller ikke så globaliseret, som vi ofte tror. Selvom hovedparten af respondenterne i undersøgelsen taler engelsk, indrømmer halvdelen af alle adspurgte, at de foretrækker at kommunikere på tysk.

A AU MATC HM AK E R

- En af dem, jeg talte med, sagde faktisk, at danske virksomheder kan få en god aftale, hvis vi kan tale tysk, fortæller Katrine Knudsen, som læser på 8. semester Tysk - International Virksomhedskommunikation.

Klædt på til fremtiden De aktuelle resultater har Væksthus Nordjylland præsenteret på konferencen ”Fokus på Tyskland”, hvor 100 nordjyske virksomheder deltog. Og den store interesse for vores nabo i syd betyder, at Væksthus Nordjylland og AAU allerede arbejder på et nyt projekt. Denne gang om tyske virksomheder i Danmark. - Et projekt som det, vi netop har gennemført, har både givet os en mere nuanceret viden om, hvad der betyder noget i dansk-tyske samarbejder, og rustet de studerende, så de er bedre klædt på til fx forhandlingssituationer, hvor der står mere på spil end her, siger Anne Grethe Julius Pedersen.

En grænseoverskridende oplevelse Derfor ville ingen af de 10 studerende, der gennemførte undersøgelsen, tøve med at kaste sig ud i en lignende opgave – på trods af de udfordringer, der har været undervejs. Bl.a. viste det sig svært at komme igennem til beslutningstagerne i de tyske virksomheder. - I starten var det en meget grænseoverskridende oplevelse, men jeg tog det som en udfordring. Og alt i alt synes jeg, at de kontaktpersoner, jeg kom i snak med, var imødekommende og interesserede i vores projekt. Desuden virkede de taknemmelige og imponerede over, at vi tog kontakt på tysk, hvilket bekræftede mig i mit valg af studie. Personligt var det også fedt at afprøve mine kompetencer i at føre telefonsamtaler på tysk, hvilket helt sikkert blev bedre, jo flere opkald jeg foretog, understreger Pernille Vilsted Nielsen, som studerer på 6. semester Tysk - International Virksomhedskommunikation.

TEMA : stedet skab e r b ro

A AU MATC HM AK E R

Virksomheder er fødselshjælpere for nye civilingeniører AF m a d s g r e g e r s e n Samtlige semester- og afgangsprojekter på Aalborg Universitets uddannelse i Virksomhedsteknologi skrives sammen med både store og små produktionsvirksomheder. Det gør, at de studerende får praktisk kunnen og bliver opdaterede på de seneste problemer i branchen, mens virksomhederne får et friskt sæt øjne på deres arbejdsprocesser. På Aalborg Universitets kandidatuddannelse i Virksomhedsteknologi lærer de studerende både om at designe nye produkter og hvordan de fremstilles. Undervejs har de mulighed for at specialisere sig i blandt andet virtuel produktudvikling, materiale- og procesteknologi, samt styring og fremstilling af robotter.

I forbindelse med projektsamarbejdet er det ofte kutyme, at de studerende underskriver en fortrolighedsklausul. På den måde kan virksomhederne være sikre på, at de studerende holder tæt, når de skal. Det kan for eksempel være om, hvilken virksomhed de samarbejder med, eller virksomhedens kerneprocesser.

Alle større projekter skrives og udvikles i samarbejde med mindre og større produktionsvirksomheder. De tager udgangspunkt i virksomhedernes aktuelle problemer eller andre emner, som firmaerne gerne vil undersøge.

Samarbejdet kommer begge parter til gode, da det for de studerende er en uvurderlig del af læringsprocessen, hvor de får indsigt i aktuelle problemstillinger og lærer om arbejdsgangen på deres fremtidige arbejdspladser. De får erfaring og faglig know-how, mens det for produktionsvirksomhederne er chancen for at fortælle de fremtidige civilingeniører om deres eget fag, samtidig med de får et nyt perspektiv på deres arbejdsprocesser og problemstillinger.

Det kan for eksempel være en analyse af ultralydssvejsning ved Danfoss eller et forslag til forandring af plaststøbningsprocessen hos LEGO.

TEM A : ste det skab e r b ro

CASE

A AU MATC HM AK E R

samarbejdet har givet ro på

26-årige Nikolai Svalebæk Kristensen læser Virksomhedsteknologi på 2. semester. Han håber, at han kan være med til at revolutionere industrien og være med i frontlinjen, når Industri 4.0 skal implementeres herhjemme. Det bliver også kaldet ”The Internet of Things” og går kort fortalt ud på, at forskellige komponenter og elektronisk udstyr fra forskellige fabrikanter skal forbindes og udveksle data.

- Fortrolighedserklæringerne og bureaukratiet kan være meget frustrerende, men samarbejdet giver en uvurderlig indsigt. Vi kunne ikke til at løse aktuelle problemer, når vi er færdiguddannede, hvis ikke vi vidste, hvordan virksomhederne arbejder i dag. For os har LEGO været en fantastisk samarbejdspartner. De har både lånt os et sommerhus og stillet mandskab til rådighed for os i projektarbejdet, siger Nikolai Svalebæk Kristensen.

Det harmonerer godt med det semesterprojekt, som han skriver i samarbejde med nogle medstuderende og en håndfuld danske virksomheder med LEGO som hovedsamarbejdspartner. Her undersøger de, hvor langt de danske virksomheder herhjemme er kommet, når det gælder om at få deres dingenoter og dippedutter til at tale sammen. Han fortæller, at det kan være besværligt at arbejde sammen med store virksomheder, men at det også er uundværligt.

Nikolai Svalebæk Kristensen - 26 år, læser Virksomhedsteknologi

CASE

Hemmelige projekter

- De har været fantastiske. De har stillet med de folk, som vi har haft brug for, og de har villet det så meget, som vi ville. Og det er skønt, for vi bruger rigtig meget tid på sådan et projekt. Sådan lyder det, når 30-årige Kelvin Koldsø Nygaard, der læser Virksomhedsteknologi på 2. semester, fortæller om deres projektsamarbejde med en større dansk produktionsvirksomhed. Han må ikke fortælle hvilken, da han og resten af gruppen har skrevet under på en fortrolighedsklausul, der forbyder dem at fortælle, hvem de samarbejder med, og hvad de specifikt undersøger - Udover møderne kommer vi på virksomhedsbesøg, hvor vi lærer om deres kerneprocesser og produkter. Og hvis jeg nu fortalte, hvilket firma vi samarbejdede med, ville du jo kunne regne ud, hvad de går og bakser med. Og det vil de naturligvis gerne have, at vi holder tæt om, siger Kelvin Koldsø Nygaard. Kelvin kan fortælle så meget, at det drejer sig om at udvikle produktionsteknologi, som kan omstilles og genbruges, når et produkt udfases, og et nyt introduceres. På den måde håber de på at nedbringe investe-

ringen i produktionsudstyr og sørge for, at de nye produkter hurtigere rammer handlen. Han oplever, at projektsamarbejdet er en fremragende måde at lære alt om de forskellige aspekter af produktionen, samtidig med at det falder naturligt for en studerende fra Aalborg Universitet. Helt tilbage fra bacheloruddannelsen i Maskin og Produktion har de hvert semester valgt en ny samarbejdspartner og nye læringsmål. - Jeg vil gerne lære noget om meget i stedet for meget om lidt, og på den her uddannelse har vi mulighed for både at specialisere os i noget specifikt og for at favne bredt. Så det er glimrende for en generalist som mig, siger Kelvin Koldsø Nygaard.

kelvin koldsø nygaard - 30 år, læser Virksomhedsteknologi

TEMA : stedet skab e r b ro

A AU MATC HM AK E R

St u diet gav startskudd e t t il s p il s u c c e s a f s u s a nn e k n u d s e n Jonas Byrresen og Klaus Pedersen har succes som iværksættere med spiludviklingsfirmaet Bedtime Digital Games og deres første spil. Ideen fik de, da de som led i deres uddannelse på AAU deltog i et tværfagligt forløb om interaktiv, digital underholdning.

Hvert år er der blandt unge med interesse for spiludvikling rift om en af pladserne på Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning (DADIU), som er et uddannelsesforløb skabt af de danske universiteter og kunstskoler. I 2011 fik Jonas Byrresen og Klaus Pedersen, som dengang begge studerede Interaktive Digitale Medier på AAU, en af de eftertragtede pladser. Og det skulle vise sig, at DADIU blev mere end blot et led i deres uddannelse. Det blev nemlig startskuddet til et succesfuldt computerspil, ”Back to Bed”, og deres eget firma, Bedtime Digital Games. - Efter DADIU sendte jeg en kort demo med det spil, vi havde udviklet, til flere spilfestivaler og -konferencer, og det vakte en del opmærksomhed, fortæller Klaus Pedersen beskedent.

Succes gav blod på tanden Trofæerne øverst på en reol i kontorlokalet vidner nemlig om, at spillet ikke bare vakte opmærksomhed. Det vandt også adskil-

lige priser, og det gav de to AAU-studerende blod på tanden. Efter kandidatgraden var i hus, sprang de i 2013 ud som iværksættere med støtte fra innovationsmiljøet CAPNOVA. I dag er Jonas Byrresen game- og storydesigner og Klaus Pedersen direktør i Bedtime Digital Games, som derudover har fem ansatte, heraf to programmører og en artdirector fra det oprindelige DADIU-hold. Og selvom firmaadressen er ydmyge lokaler i en baggård bag en af Aalborgs gågader, er succesen til at tage og føle på. 4,5 mio. gange er computerspillet ”Back to Bed”, der handler om at følge søvngængeren Bob hjem i seng gennem et surrealistisk univers, blevet downloadet. Snart udkommer spillet også til Nintendo, Playstation og Xbox, og samtidig arbejder Bedtime Digital Games på et nyt spil. - Det går super godt. Vi har fundet en god balance i at tænke forretningsperspektiv og kunstnerisk vision sammen. Derudover har vi fra AAU været vant til at arbejde i grupper, og det er en fordel nu, siger Klaus Pedersen.

TEM A : ste det skab e r b ro

Originalitet belønnes Men succesen handler også om, at Bedtime Digital Games har formået at nå ud til en målgruppe, der ellers ikke tæller den typiske computerspiller. ”Back to Bed” har nemlig fra begyndelsen været meget populært blandt kvinder over 20 år, der interesserer sig for kunst. -Alle vores spil har substans, og samtidig tror jeg, at folk gerne vil se noget originalitet og opleve, at der blive tænkt anderledes. Vores artdirector Adrielle Buus er fx meget inspireret af surrealistisk kunst og har bl.a. hentet inspiration fra Salvador Dali til ”Back to Bed”. Det har vi fået flere henvendelser om, at folk synes er fantastisk. Dali-museet i Spanien har også sendt en tweet, hvor de opfordrer folk til at gå ind og se det her fede spil, fortæller Klaus Pedersen. I det nye spil svigter Bedtime Digital Games derfor heller ikke deres trofaste fans, men denne gang satser de mere ambitiøst og låner mindre fra andre kunstnere. Samtidig har de to iværksættere bag firmaet været på spilmessen Game Developer Conference i San Francisco for at skabe kontakter til kommende, potentielle investorer, for spildrømmene stopper ikke her.

A AU MATC HM AK E R

- Vores mål er at skabe et økonomisk rentabelt foretagende. Vores ambition er derfor ikke bare at sidde syv mand her. Inden for en overskuelig årrække regner vi med at have 20-25 medarbejdere, understreger Klaus Pedersen. FAKTA Bedtime Digital Games er grundlagt af de to AAU-kandidater Jonas Byrresen og Klaus Pedersen fra Interaktive Digitale Medier på Institut for Kommunikation. Firmaet har produceret spillet ”Back to Bed”, der er downloadet 4,5 mio. gange og snart kan fås til alle platforme. DADIU: Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning (DADIU) blev stiftet i 2005 af danske universiteter og kunstskoler. DADIU tilbyder hvert efterår et semesters forløb med fokus på spiludvikling og henvender sig til studerende på tværs af uddannelsesretninger. Hver gang laves der fire spilproduktioner på institutioner i København og to på Institut for Kommunikations gallerigang i Nordkraft i Aalborg.

TEMA : stedet skab e r b ro

A AU MATC HM AK E R

TEM A : ste det skab e r b ro

A AU MATC HM AK E R

Fo r s k e r f r a A a l b o r g Uni v e r s i t e t v il å b n e øjne af mads gregersen Virksomheden CanopyLAB udbyder interaktive kurser på nettet til unge fra hele verden. Den er stiftet af en forsker fra Aalborg Universitet for at bevise, at man kan tjene penge på at skabe positiv social forandring ved at oplyse unge mennesker om deres muligheder i lokalsamfundet. Hun håber, at hun kan inspirere andre akademikere til at stifte egen virksomhed.

- Vi har skabt noget, der rækker langt ud over et virtuelt klasseværelse, og vi har hjulpet til at skabe nogle projekter, som nu er blevet større end os. Og det er sindssygt motiverende, siger Sahra-Josephine Hjorth, ph.d.-studerende ved Institut for Kultur og Globale Studier. Sahra-Josephine Hjorth fortæller om de første fire måneder med den sociale virksomhed CanopyLAB. Det er et undervisningssite, der afholder online kursusundervisning. Kurserne er mange og kan både handle om, hvordan man starter egen virksomhed, journalistik for unge eller romaers tilværelse i Europa.

Social Empowerment Firmaet blev skabt ud fra en devise om, at det er muligt at tjene penge, og samtidig gøre unge mennesker opmærksomme på deres handlemuligheder i lokalsamfundet. - Vi vil gerne fortælle, at du i en alder af 14 kan være med til at ændre verden. Det behøver man ikke en kandidatgrad for. Det handler om, hvordan du virker i dine sociale relationer og dit lokalsamfund, siger Sahra-Josephine Hjorth. I stil med Massive Multi Online Courses, hvor potentielt mange tusinde studerende samles om en underviser i et virtuelt klasselokale, tilbyder CanopyLAB onlinekurser, som dog afholdes for mindre grupper og kombineres med personlig og interaktiv undervisning. Filosofien er, at kursusdeltagerne vil have undervisning, der henvender sig specifikt til dem, og af undervisere, de kan tale med. Og ikke ulig Aalborg Universitets problembaserede undervisningsmetode, skal kursusdeltagerne indgå i mindre grupper med én mentor, hvor de deler erfaringer og samarbejder med hinanden om cases.

En entreprenør i maven Sahra-Josepine Hjorth og designeren Christian Jensen stiftede virksomheden tilbage i januar og midt i al debatten om at universiteterne uddanner til arbejdsløshed, mener hun, at flere med humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser bør starte egne virksomheder. Men ligesom med de unge ildsjæle, der tilmelder sig kurser på CanopyLAB, skal de nyuddannede kende til deres muligheder. - Da jeg kom ud på arbejdsmarkedet, vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle starte min egen virksomhed, og jeg tror, at mange nyuddannede slet ikke overvejer, at de kan skabe deres eget job. Det ville derfor måske være en god ide, hvis Aalborg Universitet underviste i entreprenørskab på alle vores uddannelser og ikke bare ingeniøruddannelserne, siger Sahra-Josephine Hjorth. Hun trækker selv meget på sin samfundsvidenskabelige uddannelse fra Aalborg Universitet, når hun driver CanopyLAB. Herfra har hun fået en stærk metodisk faglighed, og hun åbner den samme værktøjskasse, hvad enten hun undersøger internettets rolle i rumæneres immigration til Danmark eller tilrettelægger CanopyLAB’s kurser ved at afdække kursisternes færden på nettet. Fra juli bliver samtlige af CanopyLAB’s kurser gratis at deltage i, og der er også planer om at udvide udvalgte kurser med seminarer og kursusophold i den virkelige verden.

kalender

Juni - September 2015 ’Få succes med dit salg!’ – 2-dags kursus

Det viser sig igen og igen, at de bedst præsterende sælgere opnår deres succes ved at udfordre måden, deres kunder tænker deres produkter og markeder på – og derved har de været med til at vise kunden nye forretningsmuligheder og produkter. På dette 2-dags kursus arbejder vi i dybden med krydsfeltet mellem salg og strategiudvikling. Du vil komme hjem med en udvidet salgs-værktøjskasse – og ikke mindst evnen til at nytænke din position på markedet og skabe vækst! Dato: 25. - 26. august 2015, kl. 8.30-16.00 Program og tilmelding: www.brainsbusiness.dk Pris: For medlemmer af BrainsBusiness: 5000,- for én person – 7500,for to personer fra samme virksomhed. For ikke-medlemmer: 8000,for en person, 10.500,- for to personer fra samme virksomhed.

Det nye InnoBooster-program åbner 1. august 2015 med nye muligheder for flere typer af virksomheder og langt større investeringsbeløb på helt op til 5 mio. kr. Midlerne kan søges til nye perspektivrige ideer hos små og mellemstore virksomheder, iværksættere og forskere. Ansøgningsfrist: løbende efter den 1. august 2015 Yderligere info: www.innovationsfonden.dk

DSE Messe, Aalborg

Erhvervsforsker

DSE organiserer hvert efterår en messe i Gigantium, der strækker sig over to dage. I 2014 lagde mere end 3.000 studerende vejen forbi messen, hvilket gør DSE Messe Aalborg til Jyllands største ingeniørmesse. Messen giver en unik mulighed for at snakke med ingeniørstuderende og nyuddannede ingeniører, og på den måde informere dem om jeres virksomhed. Der er desuden god mulighed for at tiltrække dygtige og kompetente studerende til at deltage i projekter i samarbejde med jeres virksomhed. Dato: 7. - 8. oktober 2015 (der er åbnet for booking af stande) Sted: Gigantium, Aalborg Program og tilmelding: http://produkter.studerende.dk Pris: Prisen for en messestand starter fra kr. 20.000 + moms.

Er du i en virksomhed og har ideen til et forskningsprojekt, som kan skabe kommerciel værdi for virksomheden, kan du søge midler hos Innovationsfonden til erhvervsrettede ph.d. eller postdocforløb. I begge forløb ansættes kandidaten i en privat virksomhed og indskrives på eller arbejder sammen med en offentlig forskningsinstitution. Kandidaten arbejder på det samme forskningsprojekt begge steder. Ansøgningsfrist: 8. september 2015, kl. 12.00 Yderligere info: www.innovationsfonden.dk

InnoBooster