AAU Matchmaker nr 2, 2018 by AAU Innovation

NR. 2 - 2018

TEMA CIRKULÆR ØKONOMI

F O R S K E R E K N Æ K K E R K O D E N T I L AT L A V E D I E S E L O G F LY B R Æ N D S T O F A F T R Æ A F FA L D

EN GRØN PROFIL, D E R H O L D E R VA N D

INDHOLD FRA REST TIL RESSOURCE: GRØNT SAMARBEJDE KAN SES PÅ BUNDLINJEN 4 FORSKERE KNÆKKER KODEN TIL AT LAVE DIESEL OG FLYBRÆNDSTOF AF TRÆAFFALD 6

KOM MED DIN HISTORIE Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

EN GRØN PROFIL, DER HOLDER VAND 8

SUPERMARKEDER KAN MINDSKE MADSPILD MED 10 PROCENT 10

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

ET SAMARBEJDE MED AFSMITTENDE EFFEKT 14

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os. Mail indhold eller spørgsmål til: Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk

Deadline for materiale til næste udgivelse er den 10. august 2018. Redaktør Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk

VIDSTE DU, AT ... 18

Layout & Grafik Designwerke / ann@designwerke.dk

VIRKSOMHEDER FLOKKES OM AT VÆRE TÆT PÅ VERDENSKLASSEFORSKERE 20

Faste journalister Nelly Sander / nsa@adm.aau.dk Hiva Ahmadi / hiah@adm.aau.dk Susanne H. Knudsen / shk@hum.aau.dk Thomas Møller Christensen / thmc@adm.aau.dk Sanne Holm Nielsen / shn@adm.aau.dk Mona Bjørn / mob@adm.aau.dk Lone Bechmann /lbec@adm.aau.dk Fotos Aalborg Universitet Henrik Egholm, Steeper Energy Colourbox Abonnementskontakt match@aau.dk

KREATIVE INGENIØRER MED SOCIALT ANSVAR 12

VIDENSAMARBEJDE MED AAU – GODE PERSPEKTIVER MED FORHINDRINGER UNDERVEJS 16

AALBORG UNIVERSITET I NYT, AMBITIØST LYDSAMARBEJDE 22 STÆRKT MATCH SKAL STRØMLINE MARKEDSFØRING 24 TELEREHABILITERING GIVER HJERTEPATIENTER TRYGHED OG BEDRE BEHANDLING 26 ARRANGEMENTER 28

TEM A : C I RKULÆR ØKO NO MI

A AU MATC HM AK E R

A AU H JÆLPER MED AT F I N D E LØSNINGER I DEN NY E CIR KULÆRE ØKONOMI Den rigdom og velstand Danmark har opbygget siden den industrielle revolution ved at udnytte klodens ressourcer kan ikke fortsætte. Der er simpelthen ikke ressourcer nok. Hvis hele verden levede som os danskere, ville det kræve tre kloder. Og med udsigten til 10 mia. mennesker om blot 30 år er behovet for at gå fra en lineær til en cirkulær økonomi akut.

På Aalborg Universitet byder vi også ind på den dagsorden. Professor Lasse Rosendahls forskning i at genanvende organisk affald til fremstilling af olie er et godt eksempel på cirkulær økonomi. Som beskrevet andetsteds i magasinet er forskningen nu nået så langt, at den raffinerede olie kan bruges direkte i eksisterende motorer.

Verdens rigdom er siden den industrielle revolution skabt og produceret efter en lineær tankemåde: Vi udvinder råstoffer, fremstiller produkter, forbruger og smider væk. FN, EU og mange landes regeringer er opmærksomme på, at det lineære tankesæt ikke kan fortsætte.

Dét er Viden for verden, som også er navnet på Aalborg Universitets strategi. Det er en del af vores mission, at ”AAU bidrager til det globale samfunds vidensopbygning og til udvikling af det danske samfunds velstand”. Derfor vil vi gerne invitere virksomheder indenfor, hvis de har brug for viden og udvikling af nye måder at producere på i en cirkulær økonomi.

Den danske regering offentliggjorde så sent som midt i juni et nyt initiativ, der med knap 20 mio. kr. vil støtte, at små og mellemstore virksomheder får rådgivning om mulighederne for en cirkulær økonomi. Initiativet er en del af regeringens endnu ikke offentliggjorte Strategi for cirkulær økonomi. Cirkulær økonomi betyder, at indholdet i varer og produkter indgår i kontinuerlige kredsløb. Brug og smid ud er på vej til at blive erstattet af genbrug og genanvendelse, så produkterne bruges flere gange eller materialerne bliver brugt i nye produkter – igen og igen.

God læselyst. PER MICHAEL JOHANSEN REKTOR AALBORG UNIVERSITET

Regeringen Strategi for cirkulær økonomi vil bygge 27 anbefalinger fra regeringens Advisory Board om emnet. De handler om at tænke de tre led i produkternes værdikæde bedre sammen: 1) design og produktion, 2) forbrug og 3) genanvendelse. Og det gælder alt fra biler til tøj og bygninger.

OM AAU INNOVATION AAU Innovation tilbyder virksomheder og offentlige institutioner en let indgang til de mange kompetencer, som universitetets studerende og forskere besidder. Vi rådgiver om AAUs samarbejdsmuligheder og er behjælpelige med at skabe kontakt til de rette fagmiljøer. AAU Matchmaker, der formidler nyheder og cases om vidensamarbejde med AAU, udgives af AAU Innovation. Læs mere om samarbejdsmulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: AAU Innnovation, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst mail: match@aau.dk web: match.aau.dk

Med støtte fra:

DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond

Vi investerer i din fremtid

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

TEM A : C I RKULÆR ØKO NO MI

A AU MATC HM AK E R

FAKTA Hvad er cirkulær økonomi? Tankegangen bag cirkulær økonomi er at sikre en bedre forvaltning af jordens ressourcer samtidig med, at virksomhederne kan forbedre deres ressourceeffektivitet og opnå nye økonomiske muligheder. Det kan bl.a. ske ved at udvikle nye forretningsmodeller, hvor produkter f.eks deles og lejes, repareres og genbruges eller genanvendes frem for at ende som affald. I en cirkulær økonomi holdes materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt. Cirkulær økonomi bryder med idéen om en lineær værdikæde, som starter med udvinding af ressourcer, og ender som affald. Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

TEM A : C I RKULÆR ØKO NO MI

A AU MATC HM AK E R

TEMA CIRKULÆR ØKONOMI

FRA REST TIL RESSOURCE:

GRØNT SAMARBEJDE KAN SES PÅ BUNDLINJEN AF THOMAS MØLLER CHRISTENSEN

DEN ENE VIRKSOMHEDS RESTPRODUKT KAN VÆRE DEN ANDEN VIRKSOMHEDS RESSOURCE. DET GAVNER MILJØET OG KAN LIGEFREM VÆRE EN GOD FORRETNING, HVIS VIRKSOMHEDEN FORMÅR AT INDGÅ I ET CIRKULÆRT, GRØNT FÆLLESSKAB MED ÉN ELLER FLERE ANDRE VIRKSOMHEDER. Stigende råvarepriser betyder, at ressourceeffektivitet er et stadigt vigtigere konkurrenceparameter. Samtidig er der et øget krav til virksomheders miljøhensyn, og derfor er det ikke bare sund fornuft, men også rentabelt og bæredygtigt, hvis virksomheder kan effektivisere deres forbrug af råstof. Affald er én af de ressourcer, som virksomhederne kan blive bedre til at udnytte. Og faktisk kan det være en god forretning, hvis de gør det rigtigt. Det fortæller Ernst-Jan Prosman, der er ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet. - De genbrugsvirksomheder, der leverer affald, skal have forståelse for den virksomhed, der skal bruge affaldet. Industriaffald kan f.eks. erstatte de fossile brændstoffer som kul og olie, der ellers bruges til produktion.

fordi virksomhederne dér ikke selv har kapacitet til at brænde affaldet, mens det meste restaffald i Danmark bliver brugt til varmeproduktion i forbrændingsanlæg. - Vi forsøger at gøre det på den mest miljørigtige måde. Når vi genanvender affald, forsøger vi at flytte det op i affaldshierarkiet. Hvis det affald, vi bruger, kunne have været genbrugt, er det et miljømæssigt tab. Omvendt hvis vi bruger affald, som ellers ville være blevet deponeret, er det en miljømæssig gevinst, forklarer Ernst-Jan Prosman.

IKKE ET PR-STUNT Ernst-Jan Prosman peger desuden på, at for at lykkes med at indgå i en grøn industrisymbiose, må virksomheder forstå, at det er en kompliceret proces, som ikke blot kan håndteres af virksomhedens sælgere.

TIL GAVN FOR BÅDE MILJØ OG PENGEPUNG Når én virksomheds restprodukter eller affald genanvendes som ressource hos en anden virksomhed kalder man det en grøn industrisymbiose. Det er et kommercielt samarbejde, hvor restprodukter, som ellers ville være gået tabt, kan skabe værdi for andre virksomheder – og dermed også for virksomheden selv. I sin ph.d. undersøger Ernst-Jan Prosman, hvordan virksomheder kan blive bedre til at udnytte hinandens ressourcer til gavn for både miljøet og pengepungen. Udgangspunktet for hans forskning er cementvirksomheden Aalborg Portland. Når Aalborg Portland erstatter fossile brændstoffer med industriaffald, er det billigere og det nedsætter samtidig CO2-udledningen. Men for at få den fulde grønne gevinst, er der flere aspekter at tage hensyn til. Eksempelvis får Aalborg Portland en stor mængde restaffald fra udlandet,

- Grøn industrisymbiose er ikke blot et PR-stunt. Derfor er det også vigtigt, at det er virksomhedernes teknikere og ikke kun handelsfolkene, der arbejder sammen. Det kræver dedikation og fokus på, hvor man kan sætte ind i virksomhedens værdikæde. Men har man først knækket koden, er det en konstruktion, som taler til både fornuft, bæredygtighed og pengepung, siger Ernst-Jan Prosman.

ERNST-JAN PROSMAN - PH.D. STUDERENDE, CENTER FOR INDUSTRIEL PRODUKTION PÅ AALBORG UNIVERSITET.

TEM A : C I RKULÆR ØKO NO MI

TEMA CIRKULÆR ØKONOMI

A AU MATC HM AK E R

TEM A : C I RKULÆR ØKO NO MI

A AU MATC HM AK E R

FORSKERE KNÆKKER KODEN

TIL AT LAVE DIESEL OG FLYBRÆNDSTOF AF TRÆAFFALD AF SANNE HOLM NIELSEN

FORSKERE FRA AALBORG UNIVERSITET HAR SAMMEN MED STEEPER ENERGY KNÆKKET KODEN TIL AT LAVE TRÆAFFALD OM TIL BIOBRÆNDSTOF TIL FLY, SKIBE OG LASTBILER. FORSKERNE TROR PÅ, AT ET NYT DANSK INDUSTRIEVENTYR VENTER FORUDE. Ifølge professor Lasse Rosendahl og ph.d. Claus Uhrenholt Jensen fra AAU er potentialet i den nye teknologi enormt. Teknologien er nemlig både effektiv, bæredygtig og kan benyttes til at producere brændstoffer ud fra så forskellige ting som spildevandsslam, husholdningsaffald, træ, gylle og halm. Udvikling af teknologien kan desuden blive afsættet til et stort, dansk industrieventyr omkring produktion af biobrændsel til tung transport og luftfart. - Det, som vi har gjort, har ikke været gjort før, og det kan få en meget stor impact på transportsektoren. Vi taler ikke om at dække et par promiller af transportsektorens behov for brændstof - vi taler om titalsprocenter. Det kan virkelig blive stort, forklarer Lasse Rosendahl.

biodiesel, er der ingen begrænsning for, hvor stor en andel af det nye brændstof der kan blandes i tanken på konventionelle motorer. - Udbyttemæssigt kan vi omdanne et ton tørt træ til 400 liter brændstof. Det er en energieffektivitet på over 70 procent. Desuden er vores brændstof mere eller mindre CO2-neutralt, da CO2-udledningen svarer til den, som træet optager gennem sin levetid. Estimater viser endog, at vi potentielt kan lave brændstof med en negativ CO2-påvirkning, så man ligefrem fjerner CO2 fra atmosfæren ved at udnytte vores brændstof. Det vil være banebrydende, fortæller Claus Uhrenholdt Jensen.

ELBILER OG BIOBRÆNDSEL GÅR HÅND I HÅND BIOBRÆNDSEL ER CO2-NEUTRALT Claus Uhrenholdt Jensen har gennemført et erhvervsforskerprojekt, der udgør en del af et større samarbejde mellem Aalborg Universitet og Steeper Energy. I sit forskningsarbejde har han bidraget til at udvikle en teknologi, som gør det muligt at omdanne organiske materialer til anvendeligt brændstof til tung transport. Første skridt i den proces er at lave en bio-råolie ved hjælp af Hydrothermal Liquefaction (HTL), som derefter skal raffineres til et færdigt brændstof. Selve processen modsvarer den, som olieselskaber bruger til at raffinere og destillere råolie fra eksempelvis Nordsøen til henholdsvis benzin, flybrændstof, diesel og skibsbrændstof. Da råolien, som forskerne laver af blandt andet trætoppe, har et højt indhold af salte og ilt, kan man dog ikke umiddelbart benytte sig af konventionelle raffineringsprocesser til at få brændstoffer ud af den. Her har Claus Uhrenholt Jensen derfor udviklet nogle nye metoder, som adskiller saltene fra olien ved at forsure vandfasen med CO2 - lidt ligesom brus sænker pH’en af en cola. Forsuringen fjerner saltene og gør olien raffinérbar. Samtidig har forskerne med støtte fra det Obelske Familiefond bygget et miniraffinaderi i Aalborg Universitets laboratorier, hvor olien kan raffineres til syntetisk og bæredygtigt diesel-, fly- og marint- brændstof, som er fuldt kompatibelt med eksisterende motorer og infrastruktur. Med andre ord, og modsat eksempelvis ethanol, methanol og

Det store potentiale i den nye teknologi skyldes, at selvom de fleste mennesker er enige om, at alle personbiler meget snart vil køre på elektricitet, er billedet et helt andet for tung trafik. Hverken skibe eller fly kommer til at blive eldrevne inden for den nærmeste fremtid, og udsigterne er også lange for lastbiler. Derfor vil der fortsat være et stigende behov for flydende brændstoffer til at forsyne verdens godsog persontransport. Hvis vi i den sammenhæng ikke vil blive ved med at trække fossile brændstoffer op af undergrunden og samtidig bidrage til den globale opvarmning, er der derfor behov for bæredygtige alternativer. - På den måde går elbiler og biobrændsel hånd i hånd, for vi kan ikke forsyne alle verdens motorer med biobrændsel, og vi kan heller ikke drive alle verdens transportmidler på el. Men sammen kan de to typer energi være løsningen på problemet, siger Lasse Rosendahl. Claus Uhrenholt Jensen er i dag ansat hos Steeper Energy og håber på, at forskningsarbejdet kan blive startskuddet på et dansk industrieventyr á la Vestas, hvor hele verden vil købe danskproducerede raffinaderier til opsætning i andre lande. - Man kan forestille sig et scenarie, hvor man i eksempelvis Skandinavien eller Canada har en masse restprodukter fra skov-, tømmer- og papirproduktion og derfor kan se en økonomisk fordel i at omdanne restprodukterne til biobrændsel, siger Claus Uhrenholt Jensen.

TEM A : C I RKULÆR ØKO NO MI

TEMA CIRKULÆR ØKONOMI

A AU MATC HM AK E R

EN GR Ø N PROFIL , DER H O LDER VAND AF MONA BJØRN

ENVIRONMENT SOLUTIONS, DER PRODUCERER MOBILE BARRIERER MOD OVERSVØMMELSER, HAR DELTAGET I ET FORSKNINGSPROJEKT OM CIRKULÆR ØKONOMI. KENDSKAB TIL KUNDERNES BRUG AF DERES PRODUKTER HAR SKÆRPET DERES GRØNNE PROFIL OG VIST VEJ TIL NYE BÆREDYGTIGE SERVICES. Ved gentagne oversvømmelser har Environment Solutions kæmpemæssige plastikvandslanger, såkaldte tubes, gjort sig positivt bemærket. Når de rulles ud i kilometervis og fyldes med vand, kan de effektivt tilbageholde vandstandsstigninger på op til 120 cm. Som socialt ansvarlig producent af et produkt, der beskytter mennesker og infrastrukturer, tog virksomheden skridtet videre mod bæredygtighed, da forskere fra Aalborg Universitets Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling (DIST) inviterede dem med i et projekt om cirkulær økonomi.

fokuseres på, hvordan man forlænger produkternes levetid, mindsker spild og opbygger forretningsmodeller omkring for eksempel produktleje eller deleordninger, udtaler en af forskerne bag projektet, lektor Michael Søgaard Jørgensen fra DIST.

- Vi vidste allerede at en stor del af vores tubes, der er fremstillet af PP og PE plast, ryger på forbrændingen efter brug. Vi så projektet som en god mulighed for at forpligtige os selv til at komme i gang med at arbejde aktivt med bæredygtig omstilling, siger salgsdirektør David Konge, der har været tæt på processerne i projektet.

For at afdække hvordan de kan forlænge produktets levetid hos kunden, har virksomheden gennemført en kundeundersøgelse omkring deres brug af produktet. Især én praktisk problematik er blevet tydelig og helt central i forståelsen af, hvad virksomheden er oppe imod for at nedbringe mængderne af plastaffald.

Efter knap to års samarbejde med AAU står Environment Solutions tilbage med en række praktiske erfaringer. Virksomhedens udgangspunktet var at mindske mængden af forbrændingsaffald. Med AAU projektgruppens hjælp til beregninger har det dog vist sig, at det ikke er genbrug af plasten, der har det største optimeringspotentiale. Dét er der derimod i at fokusere på at forlænge tubesenes levetid.

- Mens krisen står på, arbejder det, ofte frivillige, lokale beredskab på højtryk i mange timer i træk. Men når krisen er overstået, er der ofte hverken resurser eller overskud til at tømme og oprulle tubesene korrekt i henhold til brugermanualen, hvilket forringer produktets levetid, siger David Konge.

- I den generelle debat om cirkulær økonomi er der meget fokus på, hvordan produktkomponenter kan genanvendes i nye produkter. Fra mit forskerperspektiv er det mindst lige så vigtigt, at der i virksomheder FAKTA 3 PRINCIPPER I CIRKULÆR ØKONOMI Slow down: fokus på længere levetid, produktets sårbarhed og anvendelse - forretningsstrategier baseres f.eks. på viden om produktets brug Narrowing down: fokus på færre nye resurser og mindre spild – forretningsstrategier baseres f.eks på leje- eller deleordninger og færre produktionsresurser Closing down: fokus på lukning af resursestrømme – forretningsstrategier baseres f.eks. på genanvendelse af produktkomponenter i nye produkter

KUNDEUNDERSØGELSE DANNER BASIS FOR BÆREDYGTIGE SERVICES

Resultaterne fra kundeundersøgelserne har dannet grundlag for en tilpasning af Environment Solutions’ kundekommunikation, helt konkret en opdateret brugermanual. Samtidig er virksomheden blevet bekræftet i behovet for services, der forlænger produkternes levetid. De tilbyder genanvendte tubes på lejeordning samt en oprydningsservice på ulykkesstedet, der inkluderer korrekt tømning og oprulning, samt test af tubesene med henblik på hjemtagning til fabrikken til eventuel reparation. På baggrund af projektet har Environment Solutions oplevet en let øget omsætning, men mærker især effekterne af at have fået et grønt løft rent kommunikations- og salgsmæssigt. - Projektet har tvunget os til at arbejde aktivt med de bæredygtige processer og vi har nydt godt af at kunne trække på projektgruppens specialviden. Konklusionerne har skærpet vores grønne profil, så vi nu oplever, at vi med vores kommunikation har vundet gehør hos især offentlige kunder, slutter David Konge.

TEM A : C I RKULÆR ØKO NO MI

A AU MATC HM AK E R

FAKTA Forskningsprojektet BÆREDYGTIG PRODUKTION 3.0 har til formål at udvikle og implementere nye bæredygtige forretningsstrategier i virksomheder. 20 virksomhedsforløb skaber viden om resurseeffektiv omstilling og skal formidle viden, der skal accelerere cirkulær økonomi i danske virksomheder. Projektet afsluttes i 2018, er støttet af Industriens Fond og drives af forskere fra Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling på Aalborg Universitet i samarbejde med to erhvervsnetværk.

TEM A : C I RKULÆR ØKO NO MI

A AU MATC HM AK E R

SUPERMARKEDER KAN MINDSKE MADSPILD MED 10 PROCENT AF SANNE HOLM NIELSEN

FAKTA Hvert år bliver der kasseret over 715.000 ton mad i Danmark. Kilde: Miljø- og Fødevareministeriets rapport fra 2017 ”Food waste prevention in Denmark” Det svarer til knap 10.000 indkøbsvogne fulde af mad, der bliver smidt ud – hver dag. Detailhandlen står for et samlet madspild på 163.000 ton om året.

TEM A : C I RKULÆR ØKO NO MI

A AU MATC HM AK E R

TEMA AUTOMATISKE INDKØBSSYSTEMER I SUPERMARKEDER OG KØBMANDSKÆDER, KAN REDUCERE MADSPILD MED TI PROCENT – ELLER HVAD DER SVARER TIL 45 TON MAD HVER DAG ÅRET RUNDT.

CIRKULÆR ØKONOMI

Hvert år oplever den danske detailhandel et samlet madspild på 163.000 ton. Men hvis supermarkedskæder brugte automatiske indkøbssystemer til alle deres varer, ville det kunne mindske mængden af madvarer, der skal kasseres med ti procent. Det svarer til 45 ton mad hver dag. Det viser en ny ph.d.-afhandling, der er udarbejdet af Kasper Kiil fra Institut for Materialer og Produktion på Aalborg Universitet.

Kasper Kiils undersøgelse tager udgangspunkt i et indkøbssystem med en algoritme, der fungerer på samme måde som den, butikkerne allerede bruger til tørvarer. Det viser, at den gennemsnitlige besparelse ligger på mellem fire og ti procent. Og det er mere end nok til at supermarkederne bør investere i den nødvendige teknologi til at kunne automatisere ferskvareindkøbene, mener han.

I dag benytter en del større dagligvarekæder automatisk vareregistrering og indkøb af tørvarer – dvs. varer som fx konserves, tørret pasta og andet, der har en lang holdbarhed. Men for letfordærvelige fødevarer som frugt og grønt, fersk kød og mejerivarer, sker den løbende optælling og varebestilling manuelt. Og det er ikke nogen fordel.

- Hvis man ser på, hvor det største madspild sker, er det ikke i forhandlerleddet, men hos forbrugerne. Automatiske indkøbssystemer vil betyde at varerne står kortere på hylderne og kommer hurtigere frem til forbrugerene. Så udover at mindske spildet i butikkerne med ti procent, vil det i sidste ende også betyde, at spildet bliver mindre i de private hjem, fordi varerne er friskere, når de kommer ud i folks køleskabe, siger Kasper Kiil.

- Optælling, tjek af udløbsdatoer og genbestilling bliver mere effektivt og nøjagtigt, hvis det sker automatisk. Det kan i sidste ende betyde, at butikkerne vil skulle kassere færre madvarer, fordi salgsdatoen er blevet overskredet, fortæller Kasper Kiil.

MAVEFORNEMMELSE OG MØNSTERGENKENDELSE En af årsagerne til, at det vil være en god ide at gøre indkøbsarbejdet elektronisk, er, at computere kan håndtere meget mere data end mennesker, og at de lynhurtigt kan genkende forbrugsmønstre i forskellige varegrupper – både med hensyn til geografi og sæsonudsving. I dag bliver indkøbene af varer med kort udløbstid besluttet af mennesker, der bruger deres erfaring og mavefornemmelse til at bestille varer hjem fra lageret med. Men hvis man lader kommunikationen mellem centrallageret og de enkelte butikkers indkøbssystemer ske elektronisk, kan man dels sikre sig, at der ikke bliver bestilt mere, end man kan forvente at sælge inden datoen udløber – og dels at det altid er de varer, der har kortest udløbstid, der først kommer derhen, hvor forbruget er størst.

SPIS HVAD DER ER En af ulemperne ved et mere automatiseret indkøbssystem er dog, at vores indkøbsvaner ikke er 100 procent forudsigelige. Systemet kan ikke på forhånd regne ud præcis, hvad vi alle sammen gerne vil have til aftensmad, eller hvad vi lige får lyst til, når vi står foran køledisken, men det er ikke noget stort problem, mener Kasper Kiil. - Undersøgelsen viser, at hvis vi skal mindske madspildet med ti procent, falder sandsynligheden for at en specifik vare er tilgængelig fra 98 til 94 procent. Men det betyder ikke nødvendigvis, at butikken mister et salg. Andre undersøgelser viser nemlig, at vi som regel blot vælger et lignende produkt i stedet. Hvis der ikke er mere hakket oksekød med en fedtprocent på 4-6, vælger de fleste af os at tage en med 8-12 procent i stedet. Det går vores verden ikke under af, siger han.

- Hvis man fx har en sending minimælk med kort udløbstid på lageret, vil det give god mening at sende den ud til de butikker, hvor der er størst omsætning af den – ikke til den butik, der sælger mest sødmælk, og hvor minimælken står længere på hylderne, siger Kasper Kiil. For at have overblik til at kunne lave sådan en styring, kræver det et automatisk system, der håndterer al dataen, forklarer han.

MINDRE LAGERSPILD Med en mere nøjagtig viden om, hvad man kan sælge hvor og hvornår, kan butikkerne samtidig reducere deres indkøb og skære ned på lagerpladsen. Derudover vil det betyde mindre transport af varer, der alligevel ender med ikke at blive solgt.

KASPER KIIL - PH.D. STUDERENDE, INSTITUT FOR MATERIALER OG PRODUKTION PÅ AALBORG UNIVERSITET.

TEM A : C I RKULÆR ØKO NO MI

A AU MATC HM AK E R

FOKUS SUSTAINABLE DESIGN

KREAT I VE INGENIØRER MED SOCIA LT ANSVA R AF MONA BJØRN

FREMTIDENS INGENIØRER SKAL SKABE LØSNINGER PÅ NOGLE AF FREMTIDENS STORE UDFORDRINGER. BEDRE OG MINDRE MILJØSKADELIG RESSOURCEANVENDELSE, KLIMATILPASNING, BÆREDYGTIGHED OG ENERGIRIGTIGE LØSNINGER I BÅDE PRIVATE OG OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER. Den internationale kandidatuddannelse inden for bæredygtigt design, Sustainable Design, på Aalborg Universitet København udklækker fremtidens kreative ingeniører med socialt ansvar. De studerende bliver i stand til at gennemføre omstillingsprocesser og til at vurdere hvor, og hvordan bæredygtighed kan integreres, ikke kun i produkter, men også i værdikæder. Da uddannelsen er forankret i en forståelse af, at produkt- og systemudvikling sker i såvel en teknisk som social kontekst, får Sustainable Design ingeniørerne også under uddannelsen forståelse for organisationer og markedsudvikling. Med udgangspunkt i projektorienteret gruppearbejde udvikler de studerende en tværfaglig profil, der bygger på såvel ingeniør-, erhvervsøkonomiske og designkvalifikationer.

indgå i organisationen og undersøge forholdene, hvilket er afgørende for arbejdet med at udvikle og teste produkt- og serviceideer. Men virksomheder får også stor værdi af samarbejdet. - De studerendes forståelse for, hvad vil det sige at gøre noget bæredygtigt, både miljømæssigt og forretningsmæssigt kombineret med en innovativ designtilgang, er deres særkende. Responsen fra flere af vores aftagervirksomheder er, at vores studerendes design og tilgang til co-design, har bidraget til at virksomhederne har udviklet nye måder at arbejde med bæredygtighed på, siger professor Susse Georg, der underviser på uddannelsen.

SØGER SAMARBEJDSPARTNERE INDEN FOR CIRKULÆR ØKONOMI Udvikling af nye bæredygtige produkter, systemløsninger og serviceydelser sker i samarbejdsprojekter mellem studerende og private eller offentlige organisationer. De studerende får erfaringer både med at

Uddannelsen samarbejder med en lang række virksomheder og organisationer og inddrager konkrete virksomhedscases i undervisningen.

TEM A : C I RKULÆR ØKO NO MI

A AU MATC HM AK E R

FAKTA Virksomheder og organisationer, der ønsker at høre nærmere om mulighederne for samarbejde med Sustainable Design studerende, er velkomne til at kontakte: Professor Susse Georg, sgeorg@plan.aau.dk eller Lektor Søsser Brodersen, sbro@plan.aau.dk.

KONTAKT INFO Virksomheder og organisationer, der ønsker at vide mere om mulighederne for projektsamarbejde eller praktikforløb med Sustainable Design studerende, kan kontakte professor Susse Georg, sgeorg@plan.aau.dk eller lektor Søsser Brodersen, sbro@plan.aau.dk.

Det har også dannet grundlag for projektsamarbejder om f.eks. nye systemer til genoptræning af ældre, bæredygtige transportteknologier eller husholdningsprodukter med fokus på at ændre forbrugsmønstre. Fra uddannelsen side er man meget interesseret i at udvide samarbejdet med virksomheder, særligt i relation til projekter i cirkulær økonomi.

- Nogle gange kan det være svært for vores studerende at finde og skabe kontakt til en virksomhed, der vil indgå i et projektsamarbejde. Derfor er vi øjeblikket i gang med at kigge på, hvordan vi endnu bedre kan understøtte, at virksomheder og studerende mødes med henblik på værdifuldt samarbejde, slutter Susse Georg.

TEM A : C I RKULÆR ØKO NO MI

A AU MATC HM AK E R

FOKUS SUSTAINABLE DESIGN

ET SAMARBEJDE MED AFSMITTENDE EFFEKT AF MONA BJØRN

RADIOMETER MEDICAL APS HAR I ET SPECIALESAMARBEJDE MED EN STUDERENDE FRA SUSTAINABLE DESIGN FÅET UDFØRT EN DYBDEGÅENDE ANALYSE AF ET AF SINE PRODUKTER. RESULTATERNE DANNER NU DOKUMENTATIONSGRUNDLAG FOR FREMTIDIGE DESIGNBESLUTNINGER. Radiometer udvikler og fremstiller avanceret udstyr og tilhørende IT systemer til blandt andet blodprøvetagning. Til et internt projekt søgte virksomheden en specialestuderende, der havde erfaring med hospitalsverdenen, brugerinddragelse samt relevante analysemodeller. Valget faldt på Sustainable Design studerende Julie Tehrani, der gennem projekter og et virksomhedsophold hos en større medicinal virksomhed havde den rette kombination af kvalifikationer. Helt konkret har samarbejdet bestået i et re-design af et af virksomhedens eksisterende produkter. Med afsæt i en grundig brugeranalyse er der blevet udviklet prototyper, der er blevet testet og tilpasset på workshops. Interne aktører fra Radiometer, designere samt sygeplejersker, som er de daglige brugere af produktet, blev inddraget i codesign processen. - Samarbejdet har været yderst positivt og vi har set produktet i et nyt lys. Julie har bidraget med designværktøjer og analysemodeller, som har sat tingene i nye perspektiver, så vi har fået ny gavnlig viden og har kunnet tage beslutninger omkring produktet. Hun har formået at komme ud til vores brugere og inddrage en masse interessenter, siger Sara Malmose, Design Control and Risk Management Engineer. Julie Tehrani supplerer om sin rolle som facilitator i co-design processen. - Jeg har sikret, at deltagerne har taget ejerskab til projektet, at de har fået en fælles forståelse og har været med til at skabe opmærksomhed

omkring udfordringer ved produktet. De har kunnet se mulighederne for at sikre et mere bæredygtigt design. Det har også betydet en gennemgang af produktets forretningspotentiale.

NYE INPUT HAR SMITTET AF PÅ HELE AFDELINGEN Værdien af samarbejdet har været meget håndgribelig for begge parter. Julie Tehrani arbejder nu i virksomheden med brugerinvolvering, design af grafiske brugerflader og brugertests af både prototyper og endelige designløsninger. For Radiometer belyste samarbejdet produktets videre færd. - Vi har fået en dybdegående analyse af et internt produkt, som ikke før er lavet. Arbejdet har belyst konkrete forbedringsforslag og mulige implementeringer. For fremtiden vil vi have Julies speciale som dokumentation for designbeslutninger og grundlag for det videre arbejde. Derudover er Julie proaktiv og superkompetent. Jeg tror, det er sundt for et team at få input udefra – det smittede af på hele afdelingen, siger Sara Malmose.

TEM A : C I RKULÆR ØKO NO MI

A AU MATC HM AK E R

TEM A : C I RKULÆR ØKO NO MI

SYNS-

PUNKT

A AU MATC HM AK E R

TEM A : C I RKULÆR ØKO NO MI

A AU MATC HM AK E R

VIDENSAMARBEJDE MED AAU

– GODE PERSPEKTIVER MED FORHINDRINGER UNDERVEJS A F M I C H A E L G L I S T R U P, A D M I N I S T R E N D E D I R E K T Ø R

Videnssamarbejdet mellem AAU og erhvervslivet bliver ofte fremhævet som værende unikt og et specielt DNA for netop AAU. Vi har som privat virksomhed, Højer Møbler A/S, været og er i øjeblikket aktør i et samarbejde om vidensudveksling mellem universitet og erhvervsliv. Konkret deltager virksomheden i et EU projekt – KATCH – hvor vi sammen med AAU er den danske enhed, der i samarbejde med andre universiteter og erhvervsliv fra 3 andre lande, skal oparbejde ny viden inden for bæredygtighed. Denne viden bliver et væsentligt element i uddannelsen af nye kandidater inden for bæredygtighed og cirkulær økonomi. Dette er blot et eksempel på samarbejde med AAU, hvor såvel universitet som virksomhed får gensidig udbytte.

nødvendigt og helt afgørende at AAU visualiserer, hvorledes et samarbejde kan bringe værdi til virksomheden og gerne så tæt på bundlinien som muligt!

I samarbejdet med AAU er der en række fordele i kraft af muligheden for at få ny viden og indsigt, blive inspireret, belyst konkrete problemstillinger fra andre nye vinkler, som virksomheden ikke selv umiddelbart kan løse. Hertil kommer et godt netværk i universitetsmiljøet, som har været og er brugbart i mange sammenhænge.

Modsat er der heller ingen tvivl om, at lykkedes denne proces, så er der grundlag for endnu flere konstruktive og værdiskabende samarbejder mellem AAU og erhvervslivet i fremtiden.

Når man overordnet ser på samarbejdet imellem universitet og erhvervsliv, så ligger der overvejende gode perspektiver og gensidige fordele i et sådant samarbejde. Hvis man skal påpege mulige barrierer i samarbejdet for at udvide dette i endnu højere grad i forhold til hele erhvervslivet, så skal der peges på nogle udfordringer og begrænsninger, som man skal have for øje. Påstanden kunne være, at der eksisterer nogle” kulturmæssige” forskelle imellem universitet og erhvervsliv. Basalt er det to forskellige verdener. I den ene, universitetet, produceres viden og uddannes specialiseret og videnstung arbejdskraft, mens der i den anden, erhvervslivet, produceres produkter og serviceydelser, hvor omsætning og indtjening er drivkraften og omdrejningspunktet. Hverdagens dagsorden er ganske enkelt meget forskellig. Dette betyder, at det er to forskellige kulturer, der skal mødes, med meget forskelligt udgangspunkt, hvor der skal etableres et samarbejde til gavn for begge parter. I forlængelse af dette kunne påstanden endvidere være, at mindre virksomheder grundlæggende ikke har hovedparten af deres kompetencemæssige udspring i universitetsmiljøet. Dette betyder, at der nødvendigvis heller ikke er tradition for i erhvervslivets mindre virksomheder, at tage kontakt til universitetet med baggrund i en manglende viden om institutionens muligheder. Kontakten bliver derfor måske oftere etableret fra universitet til virksomhed. Det der kunne fremme at kontakten gik begge veje, er en information og langt større forståelse for de fordele, som et samarbejde med AAU kan bidrage med. Grundlæggende skal universitetets markedsføring over for erhvervslivet være mere intensiv med et klart og synligt fokus. Det er i denne forbindelse

I denne sammenhæng er det relevant for virksomheden at vide, hvorledes de kan/skal bruges af universitetet i et konkret samarbejde. er det som forsøgsvirksomhed, sparringspartner, erfaringsudveksling eller noget helt andet? Væsentligt er det at få konkretiseret, hvad virksomhedens rolle er i samarbejdet. Hvis dette ikke lykkes, bliver det udelukkende et projekt som den mindre virksomhed føler at den ”stiller sig til rådighed for” og ikke får et egentligt udbytte af.

Yderligere er der ofte i de mindre virksomheder ressourcemæssige begrænsninger, der betyder, at et samarbejde med universitetet mange gange er vanskeligt. Det kan eksempelvis være på baggrund af manglende tid og mandskab til at kunne engagere og involvere sig fuldt ud i et givent projekt. Her tænkes især på, at mange medarbejdere i de mindre virksomheder, har tværfunktionelle funktioner og derfor ikke har det fornødne overskud og ressourcer til også at skulle involvere sig i endnu et område og samarbejde. De udfordringer og barrierer, der kan være for et samarbejde mellem AAU og erhvervsliv, skal dog ikke være en forhindring for, at det fortsat er vigtigt at AAU bliver ved med at udfordre virksomhederne og forbliver en synlig integreret del af virksomhedernes hverdag. Det er helt afgørende, at virksomhederne bliver løbende udfordret og får stillet viden, problemstillinger, løsninger og perspektiver til rådighed, som er anderledes og forskellig fra virksomhedernes dagligdag. Hvis der ikke bibringes nye vinkler flytter erhvervslivet sig ikke og åbner ikke øjnene for nye muligheder og veje at gå. Det er derfor vigtigt, at AAU får ny viden i spil i forhold til virksomhederne. Det vil sige, at der skal laves formidling af ny viden, som er nærværende og relevant for virksomhederne. Dette kan være på tværs af brancher, virksomhedsstørrelse, mv. AAU har uden sammenligning manifesteret sig som et universitet, der vil have et tæt samarbejde og konstruktiv dialog med erhvervslivet, hvilket uden tvivl ikke bare vil komme regionen til gode, men samtidig også være rollemodel for andre uddannelsesinstitutioner. Det kræver dog også at samarbejdet fortsat udbygges og fremmes gennem markedsføring og synliggørelse af de muligheder, der er i samarbejdet mellem universitet og erhvervsliv.

TEM A : C I RKULÆR ØKO NO MI

VIDEN SAMARBEJDE

A AU MATC HM AK E R

VIDSTE DU, AT ...

BEDST TIL SAMARBEJDE

ET HAV AF SAMARBEJDE

AAU indtager førstepladsen på en liste over, hvor tilfredse virksom-

Årligt oprettes ml. 300 og 400 forskningsaftaler mellem offentlige/ private aktører og AAU (Uddanelses- og Forskningsministeriet 2016)

hederne er med samarbejdet med landets universiteter (DI 2018)

12%

KONKURRENCEEVNEN STYRKES

PRODUKTIVITETEN VOKSER

Mere end 80 procent af virksomhederne får styrket konkurrenceevnen markant, når de samarbejder med AAU (IrisGroup 2017)

Virksomhedernes produktivitet vokser i gennemsnit 12 procent, når de samarbejder med AAU (IrisGroup 2017)

ONE-STOP-SHOP TIL VIDENSAMARBEJDE AAU Innovation er virksomheder og offentlige organisationer officielle indgang til vidensamarbejde med AAU’s forskere og studerende. AAU Innovation understøtter innovationsprocesser og hjælper med at, etablere kontakt til de rette faglige miljøer

4. BEDST I VERDEN

Ingeniøruddannelsen på AAU er den 4. bedste i verden ifølge rapport fra MIT, bl.a. fordi AAU bruger ægte eller realistiske virksomhedsproblemer i projekter (MIT 2018)

TEM A : C I RKULÆR ØKO NO MI

A AU MATC HM AK E R

KILDER • IrisGroup (2017): Aalborg Universitets vidensamarbejde – effekter for virksomheder, myndigheder og samfund • DI (2018): Danmark tilbage på vidensporet IV • VBN (2017): Forskning og formidling • Uddannelses- og forskningsministeriet (2016): Viden til vækst - Offentlig-privat samspil om forskning (gennemsnit for perioden 2012-2016) • DI Analyse (2016): Knaster i samarbejde om forskning – men også positive tendenser • AAU (2017): Dimittendundersøgelse 2014, 2015 og 2016 • MIT (2018): The global state of the art in engineering education.

AFSÆT I VIRKELIGHEDEN ∙ Over halvdelen af AAU’s afgangsprojekter baserer sig på et aktivt samarbejde med en ekstern organisation (VBN 2017) ∙ Over halvdelen af AAU’s dimittender har været i praktik hos en ekstern organisation under studietiden (AAU 2017)

BEDST TIL SAMARBEJDSAFTALER Forskningstunge virksomheder ser AAU som det bedst danske universitet til processen fra patent til kommercialisering (DI 2016)

36% FLERE OPFINDELSER

TÆT SAMARBEJDE MED SMV’ER

AAU KOMMERCIALISERER FLEST OPFINDELSER

AAU lægger stor vægt på samarbejde med små og mellemstore virksomheder (SMV’er), bl.a. gennem IKT-klyngen BrainsBusiness og energi-klyngen House of Energy, der begge er guldcertificeret af European Cluster Excellence Initiative

AAU står for mere end 36% af al kommercialisering fra danske universitetet. Dermed er AAU det danske universitet, der sender flest opfindelser til markedet (Uddannelses- og Forskningsministeriet 2016)

TEM A : C I RKULÆR ØKO NO MI

A AU MATC HM AK E R

VIRKSOMHEDER FLOKKES OM AT VÆRE TÆT

PÅ VERDENSKLASSEFORSKERE A F N E L LY S A N D E R

DE INTERNATIONALE ENERGIVIRKSOMHEDER HAR FÅET ØJNENE OP FOR FORDELENE VED AT VÆRE TÆT PÅ FORSKERMILJØET PÅ AAU. INSTITUT FOR ENERGITEKNIK ER VERDENSFØRENDE, OG NU STÅR BRANCHEN I KØ FOR AT FÅ KONTOR PÅ INSTITUTTET. Effektelektronik er hjertet i alt fra smartphones til højspændingskabler, og for de store spillere i branchen gælder det om at være til stede i Aalborg, hvis man vil være på forkant med udviklingen. Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet (AAU) har nemlig udviklet sig til et mekka for effektelektronik. Lige nu sidder multinationale selskaber som Danfoss, Vestas, Sanken, China State Grid, og Fuji Electric på campus – de sidder i forskermiljøet og arbejder med Institut for Energiteknik for at være tæt på den nyeste forskning. Derudover har instituttet skrevet kontrakt om samarbejder med Huawei, Woodward, Schneider, Vishay og Tennet og endnu flere virksomheder er på vej. Interessen fra erhvervslivet hænger direkte sammen med AAU’s førerposition, når det gælder forskning i effektelektronik, mener Frede Blaabjerg, der er verdens førende forsker på området. - Ser man på forskning i emnet, så er AAU nummer ét i verden. Der er ingen andre, der når op på vores niveau. Nogle er større eller har flere økonomiske muskler, men når man ser på videnskabelig produktion, så er vi førende, siger professor Frede Blaabjerg fra AAU.

det mellem forskerne på Institut for Energiteknik og stærke, globale virksomheder er et fantastisk eksempel på præcist det, vi stræber efter i vores strategi, “Viden for verden,” siger Innovationsdirektør Dorte Stigaard. Blandt de internationale virksomheder, som er til stede på Institut for Energiteknik er japanske Fuji Electric, en energigigant med over 25.000 ansatte og en markedsværdi på 33 mia. kr. - Fuji Electric har en ordning, hvor man udstationerer sine udviklere i udenlandske forskningsmiljøer, og det er afgørende, at vi sender dem hen, hvor de har de bedste forudsætninger for at lære og udvikle sig med gode vejledere. Forskerne på AAU’s CORPE lægger virkelig vægt på at sørge godt for vores udsendte medarbejdere, siger Akio Toba, der er General Manager hos Fuji Electric i Japan. Fuji Electric udstationerer løbende udviklingsmedarbejdere til Aalborg, hvor de har kontor på AAU’s Institut for Energiteknik og arbejder side om side med AAU-forskerne. Akio Toba påpeger tre måder, som Fujis tilstedeværelse hos AAU giver virksomheden et direkte udbytte:

Han er leder af Center of Reliable Power Electronics (CORPE) ved Institut for Energiteknik på AAU og hans forskning i effektelektronik har gjort ham til verdens mest citerede forsker inden for ingeniørfeltet.

- 1) Vi drager nytte af, at vores forskere udvikler deres teknologiske færdigheder, deres måde at tænke på og deres tilgang til forskning. 2) Vi udvikler tekniske løsninger som direkte konsekvens af samarbejdet. 3) Vi udvider vores netværk i forskermiljøet omkring Institut for Energiteknik på AAU, siger Akio Toba fra Fuji Electric.

SAMARBEJDE GAVNER BEGGE PARTER

AALBORG ER KLAR TIL NÆSTE ERHVERVSEVENTYR

Dansk Industri har igen i 2018 udpeget AAU som det danske universitet, der er bedst til at samarbejde med erhvervslivet. AAU har tradition for tætte bånd til erhvervslivet, og det gavner begge parter, mener AAU’s Innovationsdirektør Dorte Stigaard.

De seneste års nordjyske førerposition i feltet for effektelektronik har skabt en situation, hvor forskningsmiljøets høje niveau tiltrækker endnu flere virksomheder og topforskere, som igen hæver niveauet yderligere.

- Samarbejde er mere end nogensinde et højt prioriteret, strategisk indsatsområde for AAU. I en globaliseret verden med skarp konkurrence og stor mobilitet er netop forskning i verdensklasse og adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for at tiltrække globale virksomheder. Samarbej-

- Vi har nået en kritisk masse i Aalborg, som forstærker sig selv. Ud over vores egne folk, så kommer de dygtigste fagfolk fra hele verden for at forske her. De har deres egne projekter og finansiering med i baggagen og vil være i Aalborg for at netværke og samarbejde med vores forskningsmiljø, siger professor Frede Blaabjerg.

TEM A : C I RKULÆR ØKO NO MI

Ifølge Mogens Rysholt Poulsen, dekan for det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet på AAU, så er det gået op for virksomhederne i branchen, at det har stor værdi at ligge så tæt på et stærkt forskningsmiljø. Universitetet gør sig nu klar til at blive centrum for endnu en erhvervsklynge i takt med, at man forhandler med stadigt flere multinationale selskaber, der vil etablere udviklingsafdeling i Nordjylland.

A AU MATC HM AK E R

- Ligesom mobilteknologi var det for 20 år siden, så er effektelektronik et felt, som er ved at eksplodere i betydning lige nu. Og ligesom dengang, så er AAU helt med fremme. Vi forventer, at effektelektronik bliver en vækstmotor for Aalborg af samme kaliber, som mobilteknologi var det i 90’erne og 00’erne, siger dekan Mogens Rysholt Poulsen.

TEM A : C I RKULÆR ØKO NO MI

FAKTA Partnere i Sound Hub Denmark: Bang & Olufsen, HARMAN , Danish Sound Network, Accelerace , Aalborg Universitet, Struer Kommune og Færchfonden. Læs mere på: www.soundhub.dk

A AU MATC HM AK E R

TEM A : C I RKULÆR ØKO NO MI

A AU MATC HM AK E R

AALBORG UNIVERSITET I NYT, AMBITIØST LYDSAMARBEJDE A F N E L LY S A N D E R

ET STÆRKT LYDINKUBATIONSMILJØ - SOUND HUB DENMARK - ER KLAR TIL AT BLIVE RULLET UD. MILJØET, SOM SKAL HUSE BÅDE IVÆRKSÆTTERE, FORSKERE OG ETABLEREDE LYDVIRKSOMHEDER, VIL SKABE VERDENS FØRENDE LYDUDVIKLINGSCENTER OG ØGE ANTALLET AF IVÆRKSÆTTERE OG ARBEJDSPLADSER En samlet investering på 50 millioner kroner til Sound Hub Denmark er i hus. Dermed er det kommende lydinkubationsmiljø, som AAU er en del af, klar til at udbygge den danske styrkeposition inden for lyd og akustik. Det skal ske ved at tiltrække virksomheder og partnere fra hele verden og skabe verdens førende lydudviklingscenter. Sound Hub Denmark, som er placeret i Struer, har foruden Aalborg Universitet deltagelse af bl.a. Struer Kommune og internationalt førende audiovirksomheder som Bang & Olufsen og Samsung-ejede Harman Lifestyle.

virkelige systemer kunne inspirere forskere og studerende til at tage fat i nye udfordrende samfundsrelevante problemstillinger.

GROBUND FOR IVÆRKSÆTTERI, VÆKST OG JOB

– Med finansieringen har vi nået en vigtig milepæl for projektet. Samtidig har vi nu med to globale lydbrands og Aalborg Universitet, der har internationalt anerkendte forsknings- og uddannelsesmiljøer inden for akustik og signalbehandling, et fantastisk stærkt udgangspunkt for at tiltrække de rigtige medspillere og gøre Sound Hub Danmark til en succes, udtaler han.

Med Sound Hub Denmark åbner de medvirkende aktører for at dele viden, kompetencer og unikke testfaciliteter med virksomheder, iværksættere og forskningsinstitutioner. Det skal skabe grobund for yderligere iværksætteri, vækst og jobs. Prodekan for forskning på Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Torben Larsen, ser frem til, at Sound Hub Denmark snart bliver en realitet: – Det er vigtigt at have en national klynge for lyd, audio, signalbehandling og beslægtede områder. I Danmark har vi meget stærke kompetencer inden for audio, billedbehandling, virtual reality, gaming, høreapparater osv., og det skal vi udnytte. Ifølge Torben Larsen forventer universitetet, at deltagelsen i Sound Hub Denmark kan styrke samarbejdet med industrien samt øge antallet af start up-virksomheder baseret på innovative kandidat- og ph.d.-projekter. Desuden vil adgangen til nye laboratorier og store mængder måledata fra

ET FANTASTISK STÆRKT UDGANGSPUNKT Direktør i Sound Hub Denmark A/S bliver Peter Petersen. Han har tidligere har været teknologidirektør i Bang & Olufsen og i de sidste mange år direktør i udviklingsparkerne BusinessPark Struer og Nupark i Holstebro.

Ud over iværksættere vil Sound Hub Denmark også arbejde på at tiltrække teams eller afdelinger fra eksisterende lydvirksomheder til at være en del af klyngen. Danish Sound Network er allerede en del af Sound Hub Denmark. Netværket bidrager blandt andet med seminarer for specialister, konferencer, hackathons og samarbejdsprojekter med universiteter, firmaer og organisationer i ind- og udland. Sound Hub Denmark slår dørene op senere på året med fuldt opdaterede lokaler, udstyr og faciliteter.

TEM A : C I RKULÆR ØKO NO MI

A AU MATC HM AK E R

TEM A : C I RKULÆR ØKO NO MI

A AU MATC HM AK E R

STÆRKT MATCH SKAL STRØMLINE MARKEDSFØRING AF MONA BJØRN

AAU-STUDERENDE ELISABETH BRIX SKAL IKKE TILBRINGE ENDNU SOMMERFERIE BAG DISKEN PÅ ET MOTORVEJSCAFETERIA. PÅ EN STUDIEJOBBØRS PÅ AALBORG UNIVERSITET HAR HUN FUNDET SIT FØRSTE RELEVANTE STUDIEJOB TIL STOR GLÆDE FOR BÅDE HENDE OG VIRKSOMHEDEN NORDJYSK SPECIALRÅDGIVNING, DER NU FÅR TILFØRT NYE KRÆFTER TIL SIN MARKEDSFØRING På studiejobbørsen deltog en række indbudte nordjyske virksomheder med konkrete opslag omkring kommunikation og markedsføring. Blandt virksomhederne var Nordjysk Specialrådgivning, der samarbejder med kommuner om opgaver inden for serviceloven. Det drejer sig blandt andet om støtte og rådgivning til børn, unge og familier i relation til funktionsnedsættelser, ADHD og autismespektret. Virksomheden har eksisteret siden 2016 og mange nye projekter åbner sig i øjeblikket. Grundlæggerne Bjarne Larsen og Christian Holm har tilsammen 40 års pædagogisk erfaring og har tidligere arbejdet som kommunale familiekonsulenter. - Vi har flere ting som skal startes op i år, bl.a. åbner vi til efteråret et aflastningstilbud i Ranum for unge mennesker med diagnoser, hvor der skal foregå samtaler om angst, ensomhed, mobning. Derfor havde vi brug for en ny medarbejder, som kan være med fra starten til at få vores visioner solgt til hele landet” siger Christian Holm om baggrunden for at deltage på studiejobbørsen. Under networkingen med de indbudte studerende, der alle havde kompetencer inden for netop det område, mødte han Elisabeth Brix og hendes studiekammerat, der er i gang med at færdiggøre deres bacheloruddannelse i International Virksomhedskommunikation. - Alle studerende, der talte med os, var velforberedte og meget interesserede i vores projekter. Elisabeth og hendes studiekammerat supplerer hinandens kompetencer i forhold til vores opgaver rigtig godt, så efter endnu et møde tilbød vi dem begge et studiejob, siger Christian Holm, der fremhæver det personlige møde på børsen og den gode kemi med de to unge som afgørende for at samarbejdet kom i gang allerede den efterfølgende uge.

SERIØST OG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE For Nordjysk Specialrådgivning er det vigtigt, at kvaliteten i deres produkter afspejles i en strømlinet markedsføring. Blandt de første opgaver er en opfriskning af den eksisterende hjemmeside i tekst og billeder. Senere går studenterteamet i gang med at udarbejde Nordjysk Specialrådgivnings nye kursusmaterialer og en kommunikationsstrategi for sociale medier og så skal de designe hjemmesiden til det nye aflastningstilbud. Christian Holm er meget tilfreds med sine to studentermedhjælpere, der hver i øjeblikket arbejder 20-30 timer om måneden. - De har nøgle til kontoret og kan arbejde her eller hjemmefra, hvis det passer bedre ind i deres studier. Vi lægger stor vægt på, at det er et seriøst og ligeværdigt samarbejde. Elisabeth supplerer: - Der er masser af fleksibilitet her og jeg har stor medindflydelse på mine opgaver. Jeg trives godt med ansvar og selvstændige opgaver, så jeg har virkelig fundet en lille perle, smiler Elisabeth Brix, der efter sommerferien fortsætter på kandidatuddannelsen i Aalborg. FAKTA Søger du en studentermedhjælper til din virksomhed? Lav et gratis opslag på jobbank.aau.dk Læs mere om studentermedhjælp på match.aau.dk

TEM A : C I RKULÆR ØKO NO MI

A AU MATC HM AK E R

TEM A : C I RKULÆR ØKO NO MI

A AU MATC HM AK E R

TELEREHABILITERING GIVER HJERTEPATIENTER

TRYGHED OG BEDRE BEHANDLING A F H I VA A H M A D I

ET NYT BEHANDLINGSTILBUD UDVIKLET AF AAU OVERVÅGER HJERTEPATIENTER LØBENDE I DERES EGET HJEM VIA INTERNETTET, SÅ PROBLEMER HURTIGT OPDAGES. DET GIVER ØGET LIVSGLÆDE, SIGER PATIENTERNE.

Ved hjælp af en onlineportal, der løbende samler forskellige data om patienten, skaber forsøgsprojektet Future Patient bedre behandling og større tryghed for borgere med kronisk hjertesvigt. Bag projektet står Aalborg Universitet (AAU) i samarbejde med bl.a. Hjerteforeningen og Regionshospitalet Viborg. Det nye behandlingstilbud samler data som blodtryk, vægt, skridttæller, motionsdagbog, søvn, velvære etc. og præsenterer dataene på en onlineportal, hvor både patienten og en hjertesygeplejerske dagligt følger med. Det giver øget tryghed for patienterne, som ofte blev indlagt igen og igen og tidligere blev tjekket på et hospital f.eks. en gang årligt, hvor deres tilstand kunne nå at forværres i mellemtiden. Tilbuddet Future Patient er næsten færdigt med at køre som forsøg med 140 testpatienter fra Regionshospitalet Viborg og evalueringerne er særdeles positive. Patienterne oplever markant større livsglæde og tryghed end med den traditionelle behandling. Dels fordi de bliver inddraget i egen behandling, og dels fordi de via systemet bliver løbende overvåget af fagfolk, som kan reagere hurtigt på forværring af deres sygdom. Evalueringen viser, at Hjerteportalen tilsyneladende er både billigere og mere effektiv end nuværende genoptræningsprogrammer, og patienterne siger, at de undgår indlæggelser, fordi de bliver opmærksomme på forværringer af symptomer og kontakter sygehus eller egen læge tidligere.

CITATER FRA PATIENTERNE:

- Psykisk har det været en kæmpe forbedring at blive en del af projektet. Første gang der kom nogle data, der var skæve, så blev jeg kontaktet med det samme. Det var en stor tryghed at opleve, at nogen holder øje. Før jeg kom med i Future Patient var jeg jo bare alene hjemme og ventede på at blive indkaldt til ambulatoriet. Det gjorde mig bange. Tina Hede Møller, hjertepatient - Jeg fik diagnosen i 2009 og før jeg kom med i projektet i 2016, så blev jeg kaldt ind på ambulatoriet en gang om året til tjek. Det var jeg faktisk utryg ved, for hvad nu hvis jeg falder død om inden næste tjek. Man aner jo ingenting om sin egen tilstand. Det giver angst. En gang kom jeg ind og så var min pumpefunktion faldet. Det kunne jo være opdaget igennem Hjerteportalen. Lasse Eskildsen, hjertepatient

ARRANGEMENTER Juni - September 2018

VÆKSTAKADEMI FOR DIGITALE IVÆRKSÆTTERE Kom med på et eksklusivt scale-up-forløb, hvor du med udgangspunkt i dit eget start-up får: • Fokus på 4 indsatsområder, der flytter din forretning fra start-up til scale-up • Værdifuld sparring med en håndplukket bestyrelse, der kobles på din virksomhed • Forretningsplan 2.0 – gå i markedet med en styrket strategi • Inspiration og udfordring fra kompetente undervisere, eksperter og netværksfolk samt sparring med andre digitale iværksættere Dato: 1. august 2018, kl. 16-21. Sted: Forskellige lokationer i Aalborg Program og tilmelding: www.brainsbusiness.dk Pris: Medlemmer af BrainsBusiness og it-forum: kr. 4.000 ekskl. moms. Ikke-medlemmer: kr. 6.000 ekskl. moms.

STARCADE JOB-HUB: WHERE IT BUSINESSES AND STUDENTS MEET Leder din virksomhed efter kvalificerede medarbejdere inden for IKT? Eller er du en IT-studerende/-kandidat, der er på jagt efter et spændende job? Så deltag på Starcade Job-Hub, hvor IT-virksomheder og –studerende mødes. Job-Hut finder sted i forbindelse med Starcade eventen i Aalborg. Dato: 17. august 2018, kl. 12-15. Sted: Aalborg Kongres- & Kultur Center, Europa pl. 4, 9000 Aalborg, Fundamentet (the basement) Program og tilmelding: www.brainsbusiness.dk Pris: Medlemmer af BrainsBusiness og it-forum: gratis. Ikke-medlemmer: kr. 500 ekskl. moms. Studerende: gratis.

TRAFIKDAGE Hør ikke mindre end 90 spændende indlæg om forskningsresultater, analyser samt praktiske erfaringer fra transportsektoren til konferencen Trafikdage på Aalborg Universitet. Konferencen henvender sig både til forskere og praktikere. Dato: 27.-28. august 2018 Sted: Aalborg Universitet, Rendsburggade 14, 9000 Aalborg Program og tilmelding: www.trafikdage.dk Pris: Fra 2.650 kr. (prisen stiger ved tilmelding efter 1. juli) ERHVERVSFORSKER Er du i en virksomhed og har ideen til et forskningsprojekt, som kan skabe kommerciel værdi for virksomheden, kan du søge midler hos Innovationsfonden til erhvervsrettede ph.d. eller postdoc-forløb. I begge forløb ansættes kandidaten i en privat virksomhed og indskrives på eller arbejder sammen med en offentlig forskningsinstitution. Kandidaten arbejder på det samme forskningsprojekt begge steder. Ansøgningsfrist: 25. september 2018, kl. 12.00 Yderligere info: www.innovationsfonden.dk eller www.erhvervsphd.aau.dk DSE MESSE, AALBORG DSE organiserer hvert efterår en messe i Gigantium, der strækker sig over to dage. I 2017 lagde mere end 3.000 studerende vejen forbi messen, hvilket gør DSE Messe Aalborg til Jyllands største ingeniørmesse. Messen giver en unik mulighed for at snakke med ingeniørstuderende og nyuddannede ingeniører, og på den måde informere dem om jeres virksomhed. Der er desuden god mulighed for at tiltrække dygtige og kompetente studerende til at deltage i projekter i samarbejde med jeres virksomhed. Dato: 10.-11. oktober 2018 Sted: Gigantium, Aalborg Program og tilmelding: http://produkter.studerende.dk Pris: Prisen for en messestand starter fra kr. 20.000 + moms.