AAU Matchmaker 4, 2014 by AAU Innovation

Nr. 4, 2014

tema

Problembaseret LĂŚring

h a c k e r a d fĂŚ r d k a n gavne virksomheden

intensiv duel m o d h a r va r d o g ya l e

INDHOLD PBL baner vej for innovation og samarbejde 4 Erhvervsparate studerende og SMV’er er et godt match 6

Kom med din historie Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredje, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

4 beton med et strejf af teater 10 studerende giver input til lokale virksomheder 11

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

Teamwork nødvendigt for at komme ud i rummet 12

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os.

Den korte vej til studentersamarbejde 14

Mail indhold eller spørgsmål til: Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk

Hackeradfærd kan gavne virksomheden 16

Deadline for materiale til næste udgivelse er den 19. januar 2014. Redaktør Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk Layout & Grafik designwerke / ann@designwerke.dk Faste journalister Carsten Nielsen / cn@adm.aau.dk Frank Jensen / fej@adm.aau.dk Susanne Knudsen / shk@hum.aau.dk Anne Bloksgaard / anne@abni.dk Fotos Colourbox.com AAU Adam Lehn

Abonnementskontakt Merete Wolder Lange / mwl@adm.aau.dk

Intensiv duel mod Harvard og Yale 8

”Matchmaking seriously affects your relations” 18

når musikken taler 20 anvendt filosofi 22 2 hurtige til Morten Ziethen 23

med filosoffen på job 23

ikt-branchen i fokus 24 Lokalt særpræg skal hjælpe nordjysk erhvervsudvikling 26 arrangementer 28

TEMA : Problembaser et læ r ing

A AU MATC HM AK E R

l æ n g s t p å li t e r e n Aalborg Universitet kører længst på literen, hvad angår forskning og innovation i samarbejde med erhvervslivet. Det konkluderer prorektor Inger Askehave på baggrund af tal fra Dansk Industri, der for nylig bad sine medlemmer pege på deres bedste samarbejdspartnere. En af forklaringerne kan være den problembaserede tilgang til læring (PBL), som AAU er verdenskendt for. Her arbejder AAU-studerende med projekter, der tager udgangspunkt i reelle problemer og ofte i samarbejde med erhvervslivet. Det betyder blandt andet, at kandidaterne er godt rustet til at indgå i de sammenhænge, de bliver mødt af på en arbejdsplads.

ud af og to mere på vej. Du kan også læse om , hvordan hackerkulturen kan lære lovlydige virksomheder noget om kreativitet og innovation. Og så har AAU Matchmaking lanceret et nyt initiativ, ”Projektbørs”, hvor virksomheder og organisationer har mulighed for at præsentere deres projektidéer over for studerende, hvilket gør sandsynligheden for gode match endnu større.

Dette nummer af AAU Matchmaking har tema om Problembaseret Læring. Læs om AAUSAT-projektet, hvor studerende og ansatte fra forskellige afdelinger, specialiseringer og årgange gennem 14 år har arbejdet sammen for at udvikle satellitter. Det er der foreløbigt kommet tre satellitter

Pia Stigaard Skammelsen, Redaktør

Glædelig jul og god læselyst.

Om AAU Matchmaking Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter. Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde. Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking-sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde med AAU, udgives af Matchmaking-sekretariatet. Læs mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: Matchmaking-sekretariatet, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst lokale A-1. sal vest Tlf. 9940 7376 mail: match@aau.dk web: match.aau.dk

Med støtte fra: DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond

Vi investerer i din fremtid

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

TEM A : Problembaser et læ r ing

Syns-

punkt

FAKTA Inger Askehave er prorektor for Aalborg Universitet og professor i professionel kommunikation. I denne udgave af ”Synspunkt” stiller hun skarpt på PBL-modellens betydning for AAUs samarbejde med erhvervslivet.

A AU MATC HM AK E R

TEMA : Problembaser et læ r ing

A AU MATC HM AK E R

PBL baner vej

f o r inno v a t ion o g s a m a r b e j d e AF in g e r a s k e h a v e , p r o r e k t o r Aalborg Universitet tog en flot andenplads, da industriens interesseorganisation, Dansk Industri, for nylig bad sine medlemmer industrivirksomhederne, pege på deres bedste samarbejdspartnere blandt universiteterne. Halvdelen af virksomhederne har samarbejdet med Aalborg Universitet, og otte ud af ti af landets store industrivirksomheder vurderer, at Aalborg Universitet er god eller meget god til at uddanne de medarbejdere, virksomhederne efterspørger. AAU’s skudsmål er næsten lige så godt, når man stiller samme spørgsmål til virksomhedernes innovationsansvarlige. Set fra innovationsafdelingerne i danske industrivirksomheder overgås Aalborg Universitet kun af DTU. På Aalborg Universitet er vi stolte af universitetets gode omdømme i industrien. Tager man hensyn til, at danske universiteter ikke har lige store forskningsmidler til rådighed, får Aalborg Universitet den mest positive vurdering af industrivirksomhederne ifølge Dansk Industri. Aalborg Universitet kører med andre ord længst på literen, hvad angår forskning og innovation i samarbejde med erhvervslivet, når man spørger industrien. Vi vælger at fortolke virksomhedernes fine vurdering af universitetet som et tegn på, at vores pædagogiske værktøjskasse rummer redskaber, der netop udvikler vores studerende og forskeres evne til samarbejde med det omgivende samfund. Først og fremmest ser vi vores vellykkede samarbejdsrelationer til private og offentlige virksomheder og institutioner som et resultat af Aalborg Universitets målrettede brug af problembaseret læring - også kendt som PBL.

versitetet om løsning af projekter, som har betydning for virksomhederne. For studerende, der senere vælger en akademisk karriere som forskere på Aalborg Universitet, er forskning i samarbejde med virksomheder derfor en helt naturlig vej til innovation og ny viden – ikke mindst takket være forskernes erfaring med PBL. Problembaseret læring er med andre ord en afgørende faktor i Aalborg Universitets gode resultater med eksterne samarbejder. Betyder det, at universitetet har realiseret sine ambitioner om samarbejde med erhvervslivet? På ingen måde, og Dansk Industris undersøgelse sætter netop fingeren på nogle af de områder, hvor Aalborg Universitet kan udvikle samarbejdet med erhvervslivet. Dels har kun halvdelen af de adspurgte industrivirksomheder prøvet at samarbejde med Aalborg Universitet. Vi har altså til gode at etablere samarbejdsrelationer til den anden halvdel, og vi kan sikkert også udvikle vores samarbejde med virksomheder i servicesektoren. Dels antyder Dansk Industris undersøgelse, at store industrivirksomheder har et mere positivt syn på Aalborg Universitet end små og mellemstore virksomheder. Mens 80 procent af de store industrivirksomheder mener, at AAU er god til at uddanne kandidater, som virksomhederne har brug for, er andelen af små og mellemstore virksomheder med samme holdning en anelse mindre.

PBL blev tidligt valgt som den dominerende læringsform, da AAU blev startet i midten af 1970’erne, og 40 års brug af PBL har placeret samarbejde med eksterne partnere centralt i universitetets udvikling, for samarbejde er selve kernen i PBL.

Små og mellemstore virksomheder er vigtige, for de udgør rygraden i dansk erhvervsliv, men små virksomheder har vanskeligere end store virksomheder ved at gøre brug af universiteternes viden. For Aalborg Universitet såvel som for andre universiteter er videnspredning til mindre virksomheder derfor en opgave, som vi kan blive bedre til at løse.

Gennem PBL opdrager vi vores studerende til at undersøge og løse akademiske problemstillinger i fælleskab gennem samarbejde. Det sker som gruppearbejde om et fælles projekt, og allerede i studietiden får AAU’s studerende mulighed for at samarbejde med virksomheder uden for uni-

For mange små virksomheder er innovation og viden afgørende for, om virksomhederne kan vokse og overleve på længere sigt, og på Aalborg Universitet vil vi gerne være med til at sikre fremtiden for flere små virksomheder.

TEM A : Problembaser et læ r ing

A AU MATC HM AK E R

tema

Problembaseret Læring

E r h v e r v s p a r a t e s t u d e r e nd e o g SMV ’ e r

e r e t g od t m a t c h a f a nn e blo k s g a a r d Aalborg Universitets populære PBL-model – også kendt som ”Aalborgmodellen” – er med til at sikre, at broen mellem uddannelsesinstitutionen og erhvervslivet er kort, solid og nem at forcere.

Forkortelsen ”PBL” står for problem- og projektbaseret læring. Læringsformen er en af hovedårsagerne til, at AAU har udviklet sig til et overordentligt eftertragtet studiested og en foretrukken samarbejdspartner for erhvervslivet.

Dataproces arbejder netop nu på få en fast aftale med Institut for Datalogi om hvert år at tage 9. semesters studerende ind i virksomheden – først i et praktikforløb og efterfølgende i specialeforløb, så de studerende i alt er et år i virksomheden.

Undervisningsmodellen betyder rent praktisk, at ca. halvdelen af hvert semester bruges på at skrive projekt – oftest som et samarbejde mellem grupper bestående af 3-6 studerende og en virksomhed med en reel problemstilling eller udfordring. Fokus i projektarbejdet er på problemorientering, gruppearbejde, samarbejde, tværfaglighed og autentiske problematikker.

- Ud over det flotte arbejde, de studerende leverer, giver samarbejdet os også et rigtigt godt grundlag for rekruttering – vi får set potentielle medarbejdere grundigt an i sådan et samarbejdsforløb. Vi får også et tættere forhold til forskerne – og derigennem indblik i den nyeste viden, hvilket er afgørende for en virksomhed som vores, hvor vi hele tiden er forrest i udviklingen, siger Morten Lindblad.

Afprøvning af nye områder

Fremtidssikring af samarbejdet

En af de virksomheder, som har gode erfaringer med at samarbejde med studerende, er Dataproces i Nibe. Virksomheden udvikler Big Data-analyser og -softwareløsninger til store, digitale administrationer - primært til danske kommuner. Her kan der skabes store værdier ved fx at automatisere den dataintegration og –validering, der pt. foretages af medarbejderne, og der er millionbesparelser at hente for kommunerne. Virksomheden er grundlagt af Morten Lindblad og Kjartan Jensen, som begge er uddannet cand.oecon. fra AAU og dermed ’opflasket’ med PBL-metoden. Partner og direktør Morten Lindblad fortæller:

PBL-modellen har været et grundlæggende element i AAU’s virke siden opstarten for 40 år siden, og læringsformen vil også komme til at tegne AAU i årene fremover. Dekan for det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, Eskild Holm Nielsen, som er ansvarlig for området ”Innovation” i AAU’s strategi for de kommende år, siger:

- Vi bruger bl.a. studerende, når nye områder skal prøves af. Vi er på mange måder en pionervirksomhed og afsøger hele tiden nye og bedre løsninger. Derfor er det af stor værdi, at vi gennem studerendes analyse kan få indblik i nye metoder og områder uden selv at skulle bruge mange ressourcer på det. De studerendes arbejde giver os et solidt grundlag for at vurdere, om det nye område er noget, vi bør satse på.

- Som en del af den kommende nye strategi for Aalborg Universitet sætter vi yderligere fokus på innovation, herunder især samarbejdet med omgivelserne. I den sammenhæng har vi særligt fokus på små og mellemstore virksomheder. PBL er grundstenen i vores samarbejde med erhvervslivet: At de studerende arbejder med projekter, der tager udgangspunkt i reelle problemer, giver stort udbytte for både de studerende, AAU og erhvervslivet. Netop PBL har i sagens natur også stort fokus i fremtidsstrategien. Ud over det tætte samspil med virksomhederne undervejs i de studerendes uddannelse gør, PBL-metoden dem også til nogle af de

TEMA : Problembaser et læ r ing

A AU MATC HM AK E R

Glade for AAU-kandidater

mest eftertragtede kandidater, når erhvervslivet søger nye medarbejdere. Dekan for det Humanistiske Fakultet Lone DirckinckHolmfeld, som er ansvarlig for udviklingen af PBL i AAU’s strategi for de kommende år, siger: - PBL giver vores studerende kvalitet og kant og bringer dem en fod foran på arbejdsmarkedet. Når vores kandidater igennem deres studietid har arbejdet problem- og projektorienteret, tværfagligt og forankret i den virkelige verdens problemer, betyder det, at de fra dag ét er parate til at indgå i de sammenhænge, de bliver mødt af på en arbejdsplads. Det værdsættes og efterspørges kraftigt af vore aftagervirksomheder – såvel private som offentlige. Det er blandt andet denne kvalitet, kant og ”employability” vi vil sikre også fremadrettet med det strategiarbejde, der nu skydes i gang.

Hos Arkitektfirmaet Huskon i Brønderslev ansatte man lige efter nytår 2013/2014 Michael Sørensen, bygningsingeniør fra AAU, til en nystartet afdeling – med så stor succes, at man snart vil kigge samme sted efter 1-2 ingeniører mere. Arkitekt Brian Demuth Jensen siger: - Kandidater fra AAU har et rigtig godt ry. De er nytænkende og ikke bange for at tage fat – faktisk oplever vi ofte, at Michael tænker endnu længere, end vi egentlig havde forventet. De er blevet vænnet til at tænke selv, og det er rigtig godt! Hos virksomheden Dolle i Frøstrup, som er verdens største producent af lofttrapper, har man i årenes løb ansat mere end 10 kandidater fra AAU. COO Lars Torrild siger: - De studerende bliver helt fra start sat i grupper med 7-8 andre studerende med forskellige baggrunde og tilgange til den fælles opgave, så de har erfaring med, hvordan man får sådan et samarbejde til at fungere. Det er en rigtig god kompetence at stå med, når man kommer ud i en virksomhed.

TEM A : FREMTIDENS TEMA Problembaser UDFORDRINGER et læ r ing

A AU MATC HM AK E R

TEMA : Problembaser et læ r ing

A AU MATC HM AK E R

tema

Problembaseret Læring

Intensiv duel m od H a r v a r d o g Y a l e AF f r a n k j e n s e n

Er AAU’s system til at måle og styre blodsukker bedre end det system, som kloge hoveder fra blandt andet Harvard og Yale har udviklet? Det er to sundhedsteknologistuderende fra Aalborg Universitet nu taget til USA for at undersøge.

En intensiv afdeling på et hospital er bare ikke et sted, man har lyst til at være patient. Ender man der, er det nemlig ofte ensbetydende med, at man er i livsfare, og kroppen er stresset. Det medfører ofte, at patienternes blodsukker er forhøjet, og dermed øges risikoen for at dø af sin sygdom. Derfor er det meget vigtigt at insulinbehandle patienterne, så blodsukkerværdien kommer under kontrol, men for at gøre det bedst skal sundhedspersonalet kende patientens insulinfølsomhed, og den kan ikke bare lige sådan måles. Men lektor Ulrike Pielmeier fra Aalborg Universitet udviklede og testede i sit ph.d.-studie softwaresystemet Glucosafe. Ved at indtaste blandt andet patientens vægt, køn, alder og højde kan systemet ved hjælp af matematiske formler udregne insulinfølsomheden, og det har givet gode resultater. - Et pilotforsøg i 2009 viste, at uden Glucosafe havde 43 procent af patienterne en blodsukkerværdi i det optimale område, men med rådgivning fra Glucosafe steg tallet til 84 procent. Og i 2013 lavede vi et studie med data fra over 2000 patienter, hvor det viste sig, at Glucosafe gav bedre insulinanbefalinger end et system kaldet eProtocol-insulin, som de bruger på Intermountain Healthcare (IH) i Salt Lake City i USA, siger Ulrike Pielmeier.

Klargøring til klinisk test IH’s kliniske personale har udviklet eProtocol-insulin, og systemet er senere blevet tilpasset af førende forskere fra blandt andet Harvard og Yale, men hidtidige undersøgelser viser altså, at AAU’s system er bedre. Nu skal det testes i dagligdagens kliniske praksis i USA, og det

skal Kasper Aarup Houlberg og Mette Evald hjælpe med til. Ulrike Pielmeier er vejleder for de to sundhedsteknologistuderende på niende semester, som nu tilbringer et halvt år i USA. Testen går ud på, at en applikation tilfældigt enten henviser en patient til en Glucosafe-behandling eller til en eProtocol-behandling, og senere skal resultaterne så sammenlignes. Falder testen ud til Glucosafes fordel, vil IH fremover benytte systemet på alle hospitalets intensivafdelinger, men inden testen går i gang, skal applikationen GlucoComp stykkes sammen, og det arbejder Kasper Aarup Houlberg og Mette Evald nu med. - Vi er blevet taget rigtigt godt imod, og personalet har gjort meget for, at vi er blevet en del af deres team af ingeniører, og vi bliver anset som eksperter på en del af GlucoComp. Arbejdet er virkelig spændende, for vi arbejder med personer med vidt forskellige baggrundsprofiler og erfaringer, og som er helt anderledes end hvad vi er vant til. På den måde lærer vi en masse nyt – også om ting uden for vort eget felt, siger de to. Og så kommer kompetencer fra uddannelsen dem til gode i arbejdet. - Igennem projektarbejde på AAU lærer vi at arbejde i teams, og det har givet os nogle erfaringer, som er super vigtige, når flere mennesker arbejder sammen om et større projekt som det her. Det er rart at få bekræftet, at det vi lærer på uddannelsen kan anvendes i praksis, så vi glæder os til det fortsatte arbejde med projektet, siger Kasper Aarup Houlberg og Mette Evald, der kommer tilbage til Danmark kort efter nytår.

TEM A : Problembaser et læ r ing

A AU MATC HM AK E R

tema

Problembaseret Læring

b e t on

m e d e t s t r e j f a f t e at e r AF c a r s t e n ni e l s e n

Hjørrings fremtidige teater- og oplevelseshus var inspirationskilde, da 330 studerende fra byggeriets uddannelser deltog i jubilæumsudgaven af den nordjyske ”Betonworkshop”. Gennem 10 år har det tværfaglige uddannelsestiltag givet tusinder af unge en bedre forståelse for hinandens arbejde og for verdens mest benyttede byggemateriale.

på designet, men det er også en meget lærerig erfaring. Samarbejdet fungerede godt, og alle hjalp hinanden.

Opgaven til de studerende fra UCN, AMU Nordjylland og AAU’s uddannelser inden for Byggeri & Anlæg og Arkitektur & Design var i år at samarbejde om at skabe betonelementer med tematisk afsæt i det nye teater. Resultatet af fire hektiske dages anstrengelser bliver udstillet i gågaden i Hjørring og forsynet med infotavler om det kommende kulturhus med planlagt åbning i 2016.

- Hjørring er bygherren, og de studerende repræsenterer alle parterne i en typisk byggeproces - rådgivende ingeniører, designere, arkitekter og entreprenører. De studerende starter tirsdag morgen uden at vide ret meget om betonkonstruktioner, og så ender de fredag med et helt håndgribeligt resultat, som en masse andre får at se, forklarer lektor og medarrangør Eigil V. Sørensen fra Aalborg Universitets Institut for Byggeri og Anlæg.

- Der vil også blive brugt meget beton i det hus, men i første omgang bliver der ikke så meget skulptur over det, som i dét, I har lavet. Men det skal have den samme høje kvalitet, som I har været med til at mestre her, sagde en imponeret Hjørring-borgmester Arne Boelt, efter at han havde inspiceret de nyligt støbte emner og takket de studerende for indsatsen.

Idéen med det velafprøvede og jubilerende koncept for betonworkshoppen er netop at simulere en byggeproces i et komprimeret tidsforløb:

Betonbranchens organisationer og virksomheder er med i kredsen bag workshoppen. Til gengæld nyder de godt af, at næste generation i byggeriet får et mere nuanceret indblik i, hvad beton kan og kræver.

Virksomheder og organisationer står bag Studerende Stefan Nebel Rasmussen fra Arkitektur og Design på AAU var selvkritisk i forhold til resultatet men glad for processen: - Resultatet blev anderledes, end vi havde forestillet os til at begynde med, fordi vi blev pressede på tid. Vi var kun fire i vores gruppe, så vi var slet ikke klar med formene, da betonen kom. Det betød, at vi måtte justere

FAKTA Betonworkshop arrangeres af Center for Betonuddannelse, som ud over uddannelsesinstitutionerne tæller Teknologisk Institut, Dansk Byggeri og Dansk Beton. Læs mere på www.vikanbeton.dk.

TEMA : Problembaser et læ r ing

A AU MATC HM AK E R

tema

s t u d e r e nd e

Problembaseret Læring

g i v e r in p u t t il lo k a l e v i r k s o m h e d e r a f S u s a nn e h . k n u d s e n Kreative studerende og nordjyske virksomheder mødes hvert år i workshoppen U-CrAC. Her får de studerende en forsmag på den virkelighed, der venter efter studiet, og virksomhederne får nye løsninger på aktuelle udfordringer. Begyndelsen af september betyder studiestart på AAU. Men hvert år har nogle lidt mere travlt end andre. Studerende på Interaktive Digitale Medier, Arkitektur & Design, Oplevelsesdesign og Entrepreneurial Engineering har nemlig sammen med studerende på UCN mulighed for at deltage i den tværfaglige, casebaserede og brugerorienterede workshop User-Driven Creative Academy (U-CrAC). Workshoppen løber over tre uger og har tre faser, hvor de studerende arbejder med at identificere et problem, målgruppeanalyse, problemløsning samt produktion af en film omkring hele processen. - Vi vil gerne afspejle den virkelighed, de studerende kommer ud i. Her skal de indgå i tværfaglige teams, og det vil vi gennem U-CrAC gerne give dem kompetencer til. Samtidig laver de studerende noget, der er vedkommende og relevant for virksomhederne, og jeg oplever, at det er en enorm energikilde for dem, fortæller lektor Søren Bolvig fra Institut for Kommunikation, som er en af initiativtagerne til U-CrAC.

Kreative løsninger Ud over de to nordjyske uddannelsesinstitutioner spiller erhvervslivet nemlig også en aktiv rolle i U-CrAC. Virksomheder kan forud for work-

shoppen byde ind med aktuelle udfordringer, som de herved får nye perspektiver og kreative løsninger på. - Leos Legeland deltog i workshoppen i år, og de gik tilbage efter anden uge og implementerede nogle af de løsninger, de havde fået, i deres smsservice, siger Søren Bolvig. Derudover sørger kræfterne bag U-CrAC for, at virksomhederne bliver en del af et netværk og kan inspirere hinanden. - Det unikke ved U-CrAC er, at workshoppen på den måde giver input til både de studerende, erhvervslivet og til forskningen. Vi forskere kan nemlig efterfølgende bruge observationer fra workshoppen i vores forskning, forklarer Søren Bolvig.

FAKTA

- U-CrAC blev skabt i 2008 af Søren Bolvig og professor mso Nicola Morelli (dengang begge Institut for Arkitektur og Medieteknologi) samt lektor Claus Rosenstand fra Institut for Kommunikation - Workshoppen bliver afholdt hvert år i september - I år deltog 230 studerende - Virksomheder kan løbende byde ind med cases til næste år - Læs mere på www.ucrac.dk

TEMA TEM A : FREMTIDENS Problembaser UDFORDRINGER et læ r ing

A AU MATC HM AK E R

tema

Problembaseret Læring

T e a m w o r k n ø d v e ndi g t f o r at ko m m e u d i r u m m e t AF c a r s t e n ni e l s e n

TEMA : Problembaser et læ r ing

A AU MATC HM AK E R

Tre egne satellitter i kredsløb i rummet og to mere på vej derud næste år. Det er det højtflyvende resultat af 14 års samarbejde mellem studerende, forskere og virksomheder i Aalborg Universitets StudentSpace-program. Nede på jorden har satsningen sendt en ny generation af grundige og gruppearbejdende ingeniører ud i erhvervslivet. Satellitterne er små ”cubesats” på 10x10x10 centimeter, som fx bliver brugt til at indsamle oplysninger om skibstrafikken ved Grønland for Søfartsstyrelsen. Den kommende AAUSAT4 skal gøre overvågningen endnu bedre, og efterfølgeren AAUSAT5 får en særlig PR-dimension, fordi det europæiske rumfartsagentur ESA vil sende den op med samme ekspedition som Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen.

med en raket. Så det har vi været nødt til selv at lære. Samarbejdet med ESA har været utroligt spændende, og mange af de studerende har været af sted på længere ophold i Holland. Men også samarbejdet med lokale teknologivirksomheder som fx Hytek i Aalborg har været interessant og lærerigt, siger Mathias Mølgaard.

- Vi er blevet kendt for at lave noget godt håndværk ude i verden, og de studerende lærer meget af at gøre ting helt færdige i den høje kvalitet, som rumfart kræver. Der er ikke så meget rumindustri i Danmark, så de fleste af dem havner i noget andet. Men de har nyttige erfaringer med sig, siger lektor Jens Dalsgaard Nielsen fra Institut for Elektroniske Systemer, som har været med siden begyndelsen.

Løfter arven

Studerendes eget initiativ Forskere fra AAU var også med i udviklingen af den første danskbyggede satellit, Ørstedsatellitten, som blev sendt op med en NASA-raket i februar 1999. I dens rumbegejstrede slipstrøm bad studerende om selv at få lov til at prøve kræfter med satellitter. - De havde hørt om en ny amerikansk idé med cubesats, som gjorde det forholdsvis nemt at komme i rummet. Den første blev udviklet i et hurtigt forløb fra 2001 til 2003 og kom med på den første cubesatopsendelse nogensinde i juni 2003. Men det var altså de studerende, ikke de ansatte, der sparkede det hele i gang, og en meget stor del af det foregår stadig som fritidsprojekt sideløbende med studierne, understreger Jens Dalsgaard Nielsen.

Strenge krav En af de nuværende hovedkræfter i laboratoriet, hvor satellitterne bliver bygget, er elektronikstuderende Mathias Mølgaard: - Fagligt får vi en del erfaringer som vi ellers ikke ville have fået på universitetet. Vi skal lave elektronik, mekanik og software af meget høj kvalitet, selv om vi har et stramt budget. Produktet skal både virke første gang og hver gang. Det er ikke nok, at det fungerer til en demonstration til eksamen. Det er en anderledes måde at arbejde på i forhold til kurser og projektarbejde, men vi bruger naturligvis meget af teorien fra kurserne og erfaringen fra vores semesterprojekter til at løse de problemer, vi står over for i Student Space Lab, fortæller Mathias Mølgaard. AAUSAT4 er en del af ESA’s ”Fly Your Satellite” program for studerende. I sommer var Mathias Mølgaard og en medstuderende i Holland for at få kontrolleret deres arbejde på ESA’s særlige testcenter ESTEC. - Det er ikke en del af studiet at kunne teste en satellit på en måde, så vi har tillid til, at den vil virke i rummet, efter at den er blevet sendt op

Problembaseret projektarbejde og læring i grupper er en vigtig del af Aalborg Universitets pædagogiske DNA. Satellitprojektet er et eksempel på, hvad det kan føre til. - PBL og Aalborg-modellen er ikke noget, vi tænker over til daglig. Men hele projektet kan kun lade sig gøre, hvis vi samarbejder, så det er i praksis en meget stor del af vores hverdag. På AAUSAT-projektet arbejder vi sammen fra flere forskellige afdelinger, specialiseringer og årgange for at få et fælles projekt til at lykkes. Der er behov for folk med forskellig viden inden for fx antennedesign, powersystemer, mekanisk design og meget andet. Vi skal også have styr på en masse juridiske spørgsmål omkring rumlovgivning, så det er en bred skare af folk, som er med i samarbejdet. Teamwork er en nødvendighed for at få noget sendt i rummet, fastslår Mathias Mølgaard. Han og de andre nuværende studerende på projektet er også bevidste om, at de skal løfte arven fra forgængerne: - Selvfølgelig er det spændende at være med til at bygge videre på de succeser, som tidligere satellitter fra Aalborg Universitet har været. Heldigvis har vi fået en masse erfaring fra de tidligere studerende, som vi kan bygge videre på. Så vi håber da, at vi kan leve op til det gode omdømme og kan sende endnu en satellit i rummet, som virker efter hensigten, siger Mathias Mølgaard.

FAKTA AAU’s satellit-tidslinje Med i Ørstedsatellitten: 1993-1999 AAU CUBESAT: 2001-2003 AAUSAT-II: 2003-2008 Med i ESA’s SSETI EXPRESS: 2003-2005 AAUSAT3 2008-2013 AAUSAT4 2013-2015 AAUSAT5 2013-2015 Læs mere på www.space.aau.dk

TEM A : Problembaser et læ r ing

A AU MATC HM AK E R

tema

Problembaseret Læring

D e n k o r t e v e j t il studentersamarbejde AF a nn e blo k s g a a r d

En af grundstenene i PBL-metoden er de studerendes samarbejde med erhverslivet omkring deres projekter. Et nyt initiativ fra AAU Matchmaking gør det endnu lettere for virksomheder, organisationer og studerende at finde de rette projektpartnere.

- Kort fortalt går det nye initiativ ”Projektbørs” ud på, at vi afholder en dag, hvor virksomheder, organisationer og studerende kan mødes. Virksomhederne har på forhånd indsendt et oplæg til en projektide, som de studerende har haft lejlighed til at læse. På projektbørsen får virksomhederne mulighed for at præsentere deres projektideer, og efterfølgende kan de studerende tale med virksomheden og spørge dybere ind til problemstillingerne. Ved at sætte de potentielle samarbejdspartnere sammen på den her måde, forøges chancen for at skabe det bedste match, fortæller Jacob Dronninglund Knudsen fra AAU Matchmaking.

Projektoplæg gav pote En af de virksomheder, der har fundet de perfekte projektpartnere gennem projektbørsen, er Pilebyg A/S i Hjørring, som laver støjskærme og støjhegn af levende pil. Virksomhedens projektoplæg handlede om, hvordan de bedst kan profilere sig på sociale medier, med det in mente, at deres kunder er organisationer, kommuner og byplanlæggere. Vibe Gro, der er ansvarlig for information og dokumentation i Pilebyg, fortæller: - Vi er nok ret atypiske, når man tænker sociale medier, da vi ikke går efter privatkunder og eksempelvis ingen Facebookside har. Vi fandt i første omgang intet match på selve præsentationsdagen, men fik kort tid efter en henvendelse fra

vibe gro

en gruppe fra studiet Interaktive Digitale Medier, som havde set vores opslag online. Vi holdt et møde med dem, og det stod hurtigt klart, at de var de helt rette for os!

En suveræn oplevelse Resultatet af samarbejdet blev manuskript til en række profilfilm for Pilebyg A/S, der kan bruges på sociale medier – i de konkrete sammenhænge og på de medier, der kan ramme virksomhedens målgruppe. Vibe Gro fortæller: - Det var fantastisk at samarbejde med de studerende, som helt fra start forstod det dilemma, vi står i, hvad angår de sociale medier, og som var lidt ’skæve’ og ikke bare tænkte, at vi skal gøre som alle andre. Det var pragtfuldt at opleve de ting, der sker, når vi som virksomhed bliver sat sammen med studerende fra et læringsmiljø, hvor de er vante til at arbejde med medier og tænke anderledes. Vi har fået nogle rigtigt gode oplæg til vores profilfilm, og det er udelukkende et ressourcespørgsmål, hvornår de bliver ført ud i livet. Og hvis det ikke kan gøres gennem et semesterprojekt, har vi en aftale med de studerende om, at de gerne vil hjælpe med det gennem en ansættelse som studentermedhjælpere. Alt i alt har det været en suveræn oplevelse for os! understreger hun.

Viden møder verden Også blandt underviserne på AAU hilses initiativet velkommen. Institutleder på Institut for Læring og Filosofi, professor Annette Lorentsen, siger: - PBL-undervisningsformen er en metode, hvor de studerende støttes i at generere ny viden. Ligesom på forskningssiden genereres ny viden i AAUs ånd bedst ved at spille sammen med omverdenen. Derfor rammer det nye initiativ lige ind i AAUs DNA: Viden der gør en forskel – og AAU som et sted hvor viden møder verden.

TEMA : Problembaser et lĂŚ r ing

A AU MATC HM AK E R

TEM A : FREMTIDENS TEMA Problembaser UDFORDRINGER et læ r ing

A AU MATC HM AK E R

H a c k e r a d fæ r d k a n gav n e v i r ks o m h e d e n a f c a r s t e n ni e l s e n Slæk på kontrollen og tag ved lære af hackerne. Sådan lyder opfordringen til erhvervslivet fra to danske it-forskere, som har kulegravet 25 års kommunikation i et af verdens største hacker-fællesskaber for at finde kreativ inspiration.

TEMA : Problembaser et læ r ing

Hackerkulturen, som får dygtige digitale rebeller til at lege sig frem til uventede teknologiske nyskabelser, kan også lære lovlydige virksomheder noget om kreativitet og innovation. Det er en af hovedkonklusionerne i ny it-forskning fra Aalborg Universitet og Aarhus Universitet: - Hackerkulturens gode sider bliver overset på grund af massemediernes fordomsfulde og forsimplede billede af hackere. Men hackere er mere end skurke og tyve i den digitale tidsalder. Vores forskning prøver at give et mere sandt billede og bidrage med opdateret viden om hackerkulturen som en kilde til kreativitet og nye idéer, fortæller ph.d.stipendiat Frank Ulrich fra Aalborg Universitets Institut for Datalogi. Hackerkulturen spænder over en række forskellige ”scener” med forskellige mål. Nogle angriber sikkerhedssystemer, andre er softwarepirater, fildelere, digitale kunstnere, hacktivister, open source udviklere osv. Eller sågar ”IKEA hackers”, der designer nye ting med dele fra eksisterende IKEA-møbler.

A AU MATC HM AK E R

- Selskaber, som står over for hyperkonkurrence, er tvunget til at genopfinde sig selv og udforske nye muligheder. Vi mener, at de kan finde inspiration og tage ved lære af hackerkulturen. Vi opfordrer dem fx til at være åbne for fordelene ved at lade deres idéer og produkter blive hacket. Også selv om det udfordrer den nuværende adfærd hos mange virksomheder, der typisk gemmer sig bag sikkerhedsmure og hemmeligholdelse, siger Frank Ulrich. Anbefalingen ledsages af eksempler på virksomheder, der har vovet at bryde med vanetænkningen og ladet hackere lege med deres teknologi. For eksempel oplevede LEGO, at softwaren til deres Mindstormsrobotter blev hacket efter lanceringen. I stedet for at forsvare rettighederne juridisk, indså LEGO potentialet og arbejdede sammen med hackerne om næste opdaterede udgave af systemet. Resultatet var et bedre produkt, en loyal kundebase og større omsætning.

Hackere på indersiden Men hackerne har nogle grundlæggende fællestræk, som også har vist sig i ”Danmarkshistoriens største hackerretssag”, hvor to personer er dømt for at bryde ind i it-virksomheden CSC’s servere med det offentliges CPR-oplysninger. - En del af det kulturelle mindset er en dyb foragt for autoriteter, og en holdning om at information skal være fri. Så den sag overraskede mig ikke, siger Frank Ulrich.

kulegravning af død kos kult Sammen med lektor Sune Dueholm Müller fra Institut for Marketing og Organisation på Aarhus Universitet har han gravet sig dybt ned i hackernes verden og hackernes egne ord. De to forskere har gennemført en computerstøttet tekstanalyse af kommunikationen på et af de ældste og bedst kendte hacker-websites for at få et overblik over hackernes værdier og kulturelle profil. I alt drejer det sig om 2000 siders tekst og næsten en million ord, som i perioden fra 1984 til 2009 er blevet bragt i det elektroniske nyhedsmagasin fra hackerwebsitet ”Cult of the Dead Cow” (Den Døde Kos Kult).

Men forskerne anbefaler også at tage de bedste sider af hackerfællesskabet og prøve at overføre dem til virksomhedens egen innovationskultur. Ikke ved at slippe al kontrol og lade kreativiteten gå amok. Men gennem en form for planlagt indre rebel-virksomhed, hvor det er okay for ansatte at udfordre eksisterende forretningsdogmer ved at udforske nye muligheder, tage chancer og forfølge idéer med en iværksætteragtig ihærdighed. - De nytænkende og markedsskabende ideer kan lige så godt komme fra ansatte, som er frustrerede over fejlfyldt software og ineffektive produktionsfaciliteter, som de kan komme fra formaliserede forsknings- og udviklingsprocesser. Hackere er kompetente innovatører, som har fokus på at mestre dét, de arbejder med. At forstå hacking er en nøgle til at forstå hemmeligheden bag at vedligeholde en kultur af kreativitet og innovation, som samtidig overholder de kvalitetsstandarder, der kræves i moderne forretning, mener Frank Ulrich.

- Hackerfællesskabet fremstår som en resultatorienteret og kreativ kultur, der er optaget af ambitiøse mål og af at vinde gennem at konkurrerede med hinanden og med andre hackergrupper. I hackerkulturen er det evner og bedrifter, som giver magt, prestige og indflydelse. Der er ikke noget formelt hierarki. Det er også en kultur, som sætter pris på diskretion og på fleksibilitet. En af de ting, som overraskede os, var hvordan hackere benytter egne standarder til at fremme kvaliteten i kreativitet og innovation. Men standarderne bliver konstant udfordret, hvis der kommer en ny teknologi, eller man finder en mere effektiv måde at udføre et projekt på, opsummerer Frank Ulrich.

Hurra – vi bliver hacket! De to it-forskere har beskrevet deres fund og metoder i en videnskabelig artikel forud for en international konference på Hawaii næste år. Desuden arbejder de nu på at kommunikere anbefalingerne ud til erhvervslivet:

frank ulrich Ph.d.-stipendiat, Institut for Datalogi, Aalborg Universitet, mobil 5040 3066.

TEM A : Problembaser et læ r ing

FAKTA VIRKSOMHEDERNE PÅ TUREN Skive: Fur Museum Kilde A/S DEIF Dantherm Skive Kommune Viborg: Grundfos Jysk Display AC Hydraulic Viborg Kommune Randers: DanDomain VERDO PRPDAN Randers Kommune

A AU MATC HM AK E R

TEMA : Problembaser et læ r ing

A AU MATC HM AK E R

” M at c h m a k in g s e r io u s ly a f f e c t s yo u r r e l at ion s ” AF s u s a nn e H . Kn u d s e n Sådan udtrykte en AAU-studerende sig om det at netværke på den tre dage lange netværkstur, Tour de Midt. Her åbnede 10 virksomheder fra Randers, Viborg og Skive dørene for studenterambassadørerne AAU Matcher. Formål: at skabe kendskab til hinandens muligheder og danne relationer mellem de studerende og virksomhederne, som ønsker mere højtuddannet arbejdskraft.

Tour de Midt – et samarbejdstiltag Turen blev til i samarbejde med de tre midtjyske kommuner Skive, Viborg og Randers. AAU Matcherne havde én dag i hver kommune og besøgte her tre virksomheder samt kommunen. Formålet var at sætte fokus på spændende virksomheder i midtjyske kommuner, som ikke har en ”storby” i baglommen, samt gøre virksomhederne opmærksomme på diversiteten af fagligheder og muligheder, som studerende fra Aalborg Universitet giver. Vigtige effekter ved tiltag som Tour de Midt er den mediebevågenhed og viraleffekt, som gode historier kan skabe. Derfor skrev AAU Matcherne blogindlæg hver dag, som de delte på sociale medier. Derudover blev der skrevet en forside- og dobbeltsides artikel i Skive Folkeblad om turen.

Interessen skal gå begge veje AAU Matcherne fik åbnet øjnene for nye muligheder, fortæller Ramsin Rommel: - Som oplevelsesdesigner var Tour de Midt en fryd. DanDomain er en spændende IT virksomhed, der arbejder med user experience design og digitale løsninger. Jydsk Display er interessant, fordi man kan designe og arbejde med brugeroplevelser på messer. En anden øjenåbner var, at repræsentanterne fra virksomhederne ofte ikke besad en stilling, som de var direkte uddannet til: - En af de pointer, der specielt blev fastslået igennem turen var, at ens uddannelse ofte er et startpunkt for ens karriere. Turen gav mig en forståelse for, at det ikke kun er i store virksomheder, at der er potentielle jobmuligheder – tværtimod, udtaler erhvervsjura-studerende Nancy Ingleton. Peter Friis, Managing Director i Kilde A/S, lukker gerne dørene op en anden gang: - Vi ønsker at have mere med Aalborg Universitet at gøre. Det er vigtigt at få udbredt kendskabet til vores virksomhed, så vi kan få fat i de dygtige studerende, når vi får brug for nye medarbejdere.

Han mener dog, at studerende også selv har et ansvar for at være opsøgende, når de skal finde sig et job. - Vi har fx lige ansat en civilingeniør fra Aalborg Universitet, som kontaktede os uopfordret - så den går begge veje, understreger Peter Friis.

Hvorfor Matchmaking mellem studerende og virksomheder? En undersøgelse fra Rambøll viser: - at virksomheder med højtuddannede generelt har en højere vækst i beskæftigelsen og produktiviteten end virksomheder uden højtuddannet arbejdskraft. Langt størstedelen af den øgede beskæftigelse i virksomheder, som ansætter den første højtuddannede, sker i form af ikke-højtuddannede personer. Derfor er tiltag som ”Tour de Midt” vigtige for at få virksomhederne og de studerende til at møde hinanden. Ikke alle studerende ønsker at bosætte sig i landets største byer. Derfor er det nødvendigt at skabe en bevidsthed om, hvilke jobmuligheder der findes fx i små og mellemstore virksomheder, så der kan skabes mere vækst og velfærd i lokalområderne.

FAKTA AAU MATCHER AAU Matcher er en unik skare af frivillige og erhvervsrettede studerende fra forskellige institutter på Aalborg Universitet, der gennem studietiden gør en særlig indsats for at netværke og formidle samarbejdstilbud med erhvervslivet til studerende. Læs mere på bloggen www.aaumatcher.dk

TEMA : FREMTIDENS UDFORDRINGER

A AU MATC HM AK E R

n å r m u s i k k e n ta l e r a f s u s a nn e h . Kn u d s e n Et unikt samarbejde mellem Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien og AAU omkring Danmarks eneste musikterapiklinik inden for det psykiatriske område er en succes. Voksne med psykiske diagnoser som skizofreni og personlighedsforstyrrelser har nemlig vist sig at have stor effekt af musikterapi. Du gør det sikkert også indimellem. Sandsynligvis helt ubevidst. Altså lytter til musik, som spejler dit humør. Musik kan nemlig fremme tanker, følelser og stemninger, som kan være svære at sætte ord på. Det betyder også, at musik kan bruges som kommunikationsværktøj for mennesker, der har svært ved at udtrykke sig med ord. Det kan fx være mennesker med autisme eller en demenssygdom. Men også voksne med psykiske diagnoser som skizofreni eller personlighedsforstyrrelser har stor effekt af musikterapi som et supplerende behandlingstilbud til samtaleterapi og medicin. Det er baggrunden for, at Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien og AAU i 1994 åbnede den fælles Musikterapiklinik. - Med musikterapi kan vi reducere angst, stress og depression, fordi udøvelse af eller lytning til musik påvirker og regulerer stressniveauet. Og så motiverer musikterapi patienterne til at frigøre fastlåste energier og udtrykke følelser og stemninger, som de oftest holder tilbage. Voldsom aggression kan fx spilles ud på trommesættet og skabe ramme for nye handle- og samværsmønstre, fortæller Inge Nygaard Pedersen, som er leder af Musikterapiklinikken og lektor på Institut for Kommunikation på AAU.

Samarbejde på tværs af faggrænser Og den nordjyske Musikterapiklinik er faktisk helt unik. Den er ikke alene den eneste af sin art i Danmark. Den er også den eneste europæiske musikterapiklinik, hvor forskning kombineres med behandling direkte i det kliniske miljø. ’ - Det er utroligt vigtigt, at musikterapien foregår, hvor patienterne er vant til at komme, og det er vigtigt for os, at vi kan samarbejde tæt omkring forløbene med andre faggrupper. Vi har bl.a. mulighed for at tilbyde ambulante forløb efter korte indlæggelser, og det er der mange patienter, der har brug for, understreger Inge Nygaard Pedersen.

F å nyh e d e r f r a AAU M a t c h m a k in g p å L in k e d I n

Modtag updates i din nyhedsstrøm på LinkedIn om nyeste forskning, arrangementer, efter-/videreuddannelse og samarbejdsmuligheder med Aalborg Universitet. www.linkedin.com/company/aau-matchmaking

TEMA : FREMTIDENS UDFORDRINGER

A AU MATC HM AK E R

a n v e nd t f ilo s o f i a f s u s a nn e h . k n u d s e n På den nye uddannelse i Anvendt Filosofi bliver de studerende trænet i at udfordre den måde, offentlige og private organisationer fungerer og arbejder på.

I 2011 oprettede AAU Danmarks første og stadig eneste uddannelse i Anvendt Filosofi. Denne uddannelse har et særligt fokus på, hvordan filosofien kan anvendes i praksis i både offentlige og private organisationer. - Det betyder, at de studerende med afsæt i filosofien bliver i stand til på alle mulige måder at forstå, forstyrre, forandre og dermed i videste forstand berige den måde, man tænker om ting og sager, mennesker og virkelighed inden for alle mulige praksisfelter, siger Morten Ziethen, som er adjunkt på Institut for Læring og Filosofi.

Fra begyndelsen har Anvendt Filosofi derfor også været en populær uddannelse med omkring 60 nye studerende hvert år. De første af dem blev bachelorer i sommer, og mange er nu fortsat på den toårige kandidatuddannelse. Her har de fået selskab af filosofistuderende fra andre universiteter samt af bl.a. sygeplejersker og journalister. Anvendt Filosofi er nemlig på kort tid også blevet en populær uddannelse uden for AAU’s mure.

TEMA : Problembaser et læ r ing

A AU MATC HM AK E R

CASE

2 hurtige til Morten Ziethen: Hvad er forskellen på Filosofi og Anvendt Filosofi? Den største forskel er, at man som studerende på Anvendt Filosofi ikke blot skal kunne sine filosofiske teorier, man skal også kunne bringe dem i et interagerende forhold med verden. Dette er i mine øjne en stor fordel for vores studerende pga. den læringsmæssige effekt, og fordi de efter uddannelsen ikke skal spørge sig selv, hvad deres filosofiske viden og dannelse kan bruges til, eftersom de allerede har svaret på netop det spørgsmål siden 1. semester. Hvad kan man bruge en uddannelse i Anvendt Filosofi til? Mennesket kan til stadighed mere, men som følge heraf er det også kommet i tvivl om, hvorvidt det faktisk vil - og må - alt det, det nu kan. Her kan filosofien forholde sig reflekteret til de mange spørgsmål, som

CASE

er opstået i slipstrømmen af vores moderne kunnen. Af samme grund hører vi også fra institutioner og virksomheder, at de netop nu mangler kandidater, der formår at kombinere det filosofiske perspektiv med et sektorspecifikt kendskab inden for fx landbrug, sundhed eller økonomi.

morten ziethen

Med filosoffen på job

- Da jeg startede min jobsøgning, blev jeg rådet til at udelade, at jeg er filosof, men det er jo min fagidentitet, griner Signe Guldhammer Lystbæk. I 2014 blev hun nemlig uddannet cand. mag. i historie med tilvalgsfag i anvendt filosofi. Og heldigvis lyttede Signe Guldhammer Lystbæk ikke til de gode råd. I dag er det hendes baggrund som filosof, hendes arbejdsgiver fremhæver, når hun bliver præsenteret for nye kunder. - Jeg arbejder i dag som kommunikationskonsulent i virksomheden By Mathew i Hjørring, hvor vi har specialiseret os i mærkbar kommunikation i forhold til samfundsmæssige udfordringer. Her beskæftiger jeg mig med alt fra tekstforfatning til konceptudvikling, eventplanlægning og undervisning. Min styrke er i den forbindelse, at jeg formår at sætte teori bag vores koncepter. Og så er jeg vant til at uddrage essensen af store filosofiske værker, og den evne kan jeg nu bruge, når jeg arbejder med koncepter for mange forskellige typer virksomheder. Derudover

specialiserede jeg mig i etik på uddannelsen, og det bruger jeg, når jeg i dag underviser på UCN i etik i forbindelse med produktudvikling, forklarer Signe Guldhammer Lystbæk, som i det hele taget ikke er i tvivl om, hvad filosoffers styrke er i erhvervslivet. - Grundlæggende skaber vi forståelse mellem faggrupper. Og det er der behov for både i den private og offentlige sektor.

signe guldhammer lystbæk

TEM A : Problembaser et læ r ing

A AU MATC HM AK E R

I KT - b r a n c h e n i f o k u s AF a nn e blo k s g a a r d

Den 2. oktober blev der sat fokus på den stærke nordjyske IKT-klynge, da BrainsBusiness uddelte den eftertragtede BrainsBusiness Award. Prisen uddeles til en virksomhed, organisation eller personlighed, der på særlig vis har formået at omsætte viden til forretning, og i år gik prisen til den unge aalborgensiske virksomhed CompanYoung.

Aalborg Universitet er en af kernepartnerne i IKT-klyngen BrainsBusiness, der i 2013 modtog EU-kommissionens Gold Label-pris som en af Europas mest velfungerende klynger – ikke mindst på grund af det stærke netværk og samarbejde mellem universitet og erhvervsliv, som er med til at sikre, at den viden, der skabes af studerende og forskere på AAU, bringes i anvendelse i virksomhederne og samfundet omkring. Klyngen uddelte i år for femte gang BrainsBusiness Award – en pris, der er oprettet for at sætte regionalt og nationalt spotlight på de mange kompetencer, de nordjyske virksomheder, forskere og studerende har på IKT-området, og samtidig underbygge den fællesskabsfølelse, der findes i klyngen, hvor der er et helt unikt samspil mellem virksomheder og universitet. Dekan for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Hanne Kathrine Krogstrup er ikke i tvivl om BrainsBusiness’ betydning for det nordjyske IKT-miljø: - Vi har som universitet en udfordring, der hedder, at vi skal gribe erhvervslivet, når de kommer til os. Så kan vi nemlig bruge det som traktor for selv at udvikle os. Og det tror jeg, samarbejdet med IKTområdet og erhvervslivet generelt kan hjælpe os med. Det er en winwin-situation, som giver os et miljø, som er unikt i både Danmark og Europa, hvor universitet og erhvervsliv arbejder supergodt sammen.

Pris for videnbaseret vækst Netop innovation og evnen til at finde en niche, hvor viden anvendes til at skabe forretning på nye måder, var grundstenene i dommerpanelets begrundelse for valget af CompanYoung som årets vinder. Virksomhe-

den hjælper uddannelsesinstitutioner, virksomheder og brancheorganisationer med at tiltrække unge, elever, studerende og nyuddannede – blandt andet på baggrund af indgående kendskab til de unges IKTvaner samt en række skræddersyede rekrutteringsportaler. Formand for dommerpanelet, direktør i Crayon Group Charlotte Schnack, udtalte ved overrækkelsen: CompanYoung har fokuseret skarpt på sit produkt og har skabt en niche inden for kombinationen af kommunikation, IT og rekruttering. Det har medført en vækst, som vi er meget imponerede over. Tidligere vindere tæller Xtel ApS, EMD International, Progressive Media og i 2011 professor Steen Andreassen fra AAU’s Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.

FAKTA OM BRAINSBUSINESS BrainsBusiness er samlingspunktet for hele det nordjyske IKTmiljø. Klyngen arbejder for at understøtte innovation og samarbejde mellem virksomheder og mellem forskning og virksomheder – og derigennem skabe vækst og arbejdspladser i Nordjylland. BrainsBusiness afholder løbende IKT-faglige arrangementer, faciliterer fokusnetværk og igangsætter innovationsprojekter. Læs mere på www.brainsbusiness.dk

TEMA : Problembaser et lĂŚ r ing

A AU MATC HM AK E R

Stemningsbillede fra BrainsBusiness Award 2014, der blev afholdt i Europahallen.

Vinderne af BrainsBusiness Award 2014: CompanYoung ApS. TV: CEO og medstifter Kevin Rebsdorff, TH: CCO og medstifter Daniel Birkholm

Vinderne af BrainsBusiness Award 2014: CompanYoung ApS

TEM A : Problembaser et læ r ing

A AU MATC HM AK E R

FAKTA Projektet ”Stedskvaliteter, Erhvervspotentialer og Vækst” (SEV) kører frem til september 2015. Det nordjyske Vækstforum og de nordjyske kommuner støtter projektet med to millioner kroner.

TEMA : Problembaser et læ r ing

A AU MATC HM AK E R

L o k a lt s æ r p r æ g

s k a l h j æ l p e no r d j y s k e r h v e r v s u d v i k lin g AF c a r s t e n ni e l s e n Nyt projekt fokuserer på steder i Nordjylland, som takket være særlige lokale kvaliteter har potentiale til at skabe hårdt tiltrængt erhvervsudvikling og vækst. Lokale råvarer, natur, unikke sportsfaciliteter eller en høj koncentration af mennesker med bestemte kompetencer er eksempler på ”stedskvaliteter” med muligheder i, som skal udnyttes bedre. Aalborg Universitet, alle de nordjyske kommuner og Region Nordjylland er med i det nye samarbejde. Projektet har et budget på to millioner kroner, finansieret af kommunerne og Vækstforum Nordjylland. - Vi vil have øget opmærksomhed på lokale erhvervsmuligheder. Hvordan kan forskellige steders særegne kvaliteter og ressourcer aktiveres og skabe lokale arbejdspladser og aktivitet? Og kan man dermed bidrage yderligere til at gøre forskellige typer af områder attraktive? Det er nogle af de spørgsmål, vi skal arbejde med, forklarer lektor og projektleder Carsten Jahn Hansen fra Center for Fysisk Planlægning på Aalborg Universitet.

og strategi. Desuden blev de præsenteret for inspirerende eksempler, hvor steders potentiale er udnyttet. Det kan være med en lokal råvare som omdrejningspunkt i ”Dansk Skaldyrcenter” i Nykøbing Mors eller en aktivitet i landskabet som mountainbikemiljøet ved Rebild. Men det kan også være i kraft af kompetencer som de attraktive udviklermiljøer omkring Nordkraft og Aalborg Havnefront.

Flytning fra land til by

- Kommunernes udviklings- og planmedarbejdere havde mange gode bud på, hvordan stedbundne kvaliteter i højere grad kan gentænkes i forhold til deres potentiale for erhvervsudvikling. Kommunerne er allerede involveret i mange projekter, men der var også enighed om, at der skal strategiske indsatser til, hvor man kommer tættere på både virksomheder og civilsamfundet. Altså tættere på den lokale virkelyst, fortæller Carsten Jahn Hansen.

Baggrunden for det nye projekt er demografi og urbanisering. Folk flytter til byerne. Både internt i de enkelte kommuner og på tværs af dem.

Ikke bare oplevelser og turisme

- Danmarkskortet forandrer sig hastigt i disse år, og det har store konsekvenser for mulighederne for erhvervsudvikling og vækst. Stadig større områder har nu negativ befolkningsudvikling med færre i den arbejdsdygtige alder. På samme tid udfordres de store byer af øget tæthed og på deres konkurrenceevne. Så tilsammen handler det om at gentænke og skabe bedre sammenhænge regionalt. Byerne og landområderne har brug for hinanden. Derfor vil vi se på, hvad forskellige steder, fra storby til vandkant, har af potentialer og forbindelser, som kan hjælpe erhvervsudviklingen, opsummerer Carsten Jahn Hansen. Projektet ”Stedskvaliteter, Erhvervspotentialer og Vækst” (SEV) samlede i starten af november repræsentanter for kommunerne og regionen til workshop i Aalborg ZOO. Ud fra egne erfaringer drøftede deltagerne potentialets størrelse og mulighederne for at stimulere det med politik

Et af problemerne i dag er ifølge projektlederen at få koblet fysisk planlægning og erhvervsudvikling på måder, der matcher den nye virkelighed, hvor globalisering når ud i alle hjørner, og hvor selv de mindste steder specialiserer sig for at finde deres rolle i udviklingen. - Vi ved ikke ret meget om stedskvaliteternes erhvervsmæssige potentialer, medmindre de ligger inden for oplevelser og turisme. Men hvad med alle de andre erhverv, set i lyset af stedskvaliteter? Der er brug for mere fokus på, hvad stedet har af betydning for virksomheder, og på det lokales potentiale i forhold til at skabe vækst i såvel byområder som landdistrikter. Vores projekt skal koble viden om steder og erhverv og hjælpe kommunerne og regionen med deres erhvervsudviklingsstrategier og planlægningsarbejde. Helst så by- og landområder supplerer hinanden bedre i fremtiden, siger Carsten Jahn Hansen.

Aalborg Universitet ønsker alle en glædelig jul På AAU Matchmaking glæder vi os til at skabe gode match mellem virksomheder/organisationer og AAU i 2015.