AAU Matchmaker nr 3, 2017 by AAU Innovation

NR. 3 - 2017

TEMA MAKE IT REAL

NY OPFINDELSE RENSER VAND MED SOLLYS

AAU-FORSKERE SÃ&#x2020;TTER VERDENSREKORD I BRUDSIKKERT GLAS

INDHOLD AKADEMIKERE BETALER SIG 4 SOLUTION CAMP TOG ADVOKATFIRMA MED STORM 6 PH.D.ER STYRKER INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I AALBORG 8

KOM MED DIN HISTORIE Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

SAMARBEJDE KRÆVER NOGET AT SAMARBEJDE OM 10

NY OPFINDELSE RENSER VAND MED SOLLYS 12 AAU-STUDERENDE FORBEDRER SKIBSPROVIANTEN FOR MÆRSK 14

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk. Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os.

IDRÆT SKABER VÆRDI PÅ FLERE MÅDER 17

Mail indhold eller spørgsmål til: Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk

Deadline for materiale til næste udgivelse er den 26. oktober 2017.

DANSEPROGRAM REDUCERER ÆLDRES RISIKO FOR AT FALDE 18

Redaktør Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk Layout & Grafik designwerke / ann@designwerke.dk Faste journalister Nelly Sander / nsa@adm.aau.dk Hiva Ahmadi / hiah@adm.aau.dk Susanne H. Knudsen / shk@hum.aau.dk Thomas Møller Christensen / thmc@adm.aau.dk Sanne Holm Nielsen / shn@adm.aau.dk Anders Green / ag@adm.aau.dk Fotos Aalborg Universitet Mærsk Abonnementskontakt match@aau.dk

’NICE TO DO’ LØSES GENNEM NY PLATFORM 20 COMPUTERSPIL I SKOLEN KAN FORBEDRE ELEVERS MOTIVATION OG SAMARBEJDSEVNER 22 AAU FORSKERE SÆTTER VERDENSREKORD I BRUDSIKKERT GLAS 24 DRONERNE FLYER IND I PRODUKTIONSHALLEN 26 ARRANGEMENTER 28

TEMA : MAKE I T RE AL

A AU MATC HM AK E R

MAKE IT REAL – SÅDAN RIGTIGT! MAKE IT REAL – at gøre noget virkeligt – at udrette noget, der virkelig skaber værdi. Studerende fra AAU giver ikke først tilbage til samfundet, når de er færdiguddannede. Det gør de allerede, mens de studerer. På AAU er MAKE IT REAL ikke blot et budskab om, at de unge kan gøre deres drømmeuddannelse til virkelighed hos os. På AAU handler MAKE IT REAL om, at de studerende igennem den problem- og projektbaserede læringsmodel får adgang til at omsætte teori til praksis i rammen af samarbejde.

I dette Matchmaker vil du kunne se eksempler på netop dette. Læs om hvordan virkelighedens problemstillinger bliver tacklet, når vores studerende laver løsninger med en lokal advokatvirksomhed eller når de springer ud som iværksættere. Læs også om den vækst, der skabes, når en SMV ansætter sin første akademiker eller når en færdiguddannet ph.d. bruger sin viden hos kommunen. De er alle eksempler på hvordan vi på AAU, er med til at skabe positiv forandring i samfundet omkring os. God læselyst.

Det er en opfordring – og en udfordring – til dem om, at de også skal sørge for, at der kommer noget ud af det. At de selv gør deres uddannelse real. På AAU betyder real, at vi innoverer i samarbejde med andre. At vi kommer ud på virksomhederne og arbejder med deres konkrete problemstillinger. Det gælder forskerne såvel som de studerende.

PER MICHAEL JOHANSEN REKTOR AAU

OM AAU MATCHMAKING Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter. Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det være svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde. Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst mail: match@aau.dk web: match.aau.dk

Med støtte fra: DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond

Vi investerer i din fremtid

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

TEM A : MAKE I T RE AL

A AU MATC HM AK E R

AKADEMIKERE BETALER SIG AF THOMAS MØLLER CHRISTENSEN S I K R I NGSVIR KSOMH EDEN ACTAS ANSAT TE FOR GODT TRE ÅR SIDE N A LLA N DA M S GAARD SOM DERES FØRS TE AKADE MIKE R. SIDE N E R DE GÅE T F R A 3 5 T I L 7 5 M EDARB EJDER E, OG I DE N PE RIODE HAR HAN OPTIME RE T FLE R E Ø KO N O M IFUN KT ION ER , DER HAR BIDRAGE T TIL , AT V IRKS OMHE DE N HAR KUN N ET FØLGE ME D VÆKSTE N.

Evnen til at optimere arbejdsgange omkring økonomifunktionen var en af hovedårsagerne til, at ACTAS i 2014 ansatte Allan Damsgaard, der er cand.merc. i økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han blev dermed den første akademiker i ACTAS. Siden er det gået stærkt for den landsdækkende sikringsvirksomhed, som er gået fra 35 til 75 medarbejdere, herunder endnu en akademiker, på blot tre år. Og selvom væksten ikke kan tilskrives Allan direkte, så har hans ansættelse bidraget til at styre ACTAS sikkert igennem den vilde vækstkurve. - Det var en strategisk beslutning at ansætte Allan, for vi havde brug en person, der kunne lede vores økonomifunktion i en tid med meget vækst. Og her formåede han hurtigt at lave bedre indkøbsaftaler og optimere mange af vores arbejdsgange, fortæller Jørgen Kronborg, der er administrerende direktør i ACTAS.

Indtil ansættelsen af Allan Damsgaard sad Jørgen Kronborg og de andre partnere selv med mange af de opgaver, som Allan Damsgaard varetager i dag. Derfor har ansættelsen af ham også betydet, at de har fået frigivet flere timer til at kunne koncentrere sig om driften af virksomheden.

SMARTERE, HURTIGERE OG MERE EFFEKTIVT Som økonomi- og administrationschef har Allan Damsgaard formået at optimere flere arbejdsgange og skabe økonomiløsninger, hvor systemer erstatter mennesketimer og samtidig gør det nemmere for medarbejderne. - Tidligere brugte vi to dage på at køre løn, men nu har vi et system, der kan gøre det på en halv dag. Det og andre optimeringer af arbejdsgange betyder, at vi er klar til at følge med væksten. Og det er du nødt til, ellers skal du bare ansætte endnu flere. Så det går ud på at lave tingene smartere, hurtigere og mere effektivt, så vi kan følge med den vækst ACTAS har oplevet de seneste år, forklarer Allan Damsgaard.

TEMA : MAKE I T RE AL

A AU MATC HM AK E R

TEMA MAKE IT REAL

FAKTA Ifølge en analyse, som Epinion har gennemført for Akademikernes A-kasse og Djøf (januar 2017), er der klare gevinster for en SMV ved at ansætte akademikere: ∙ Efter tre års ansættelse vil virksomheden have i gennemsnit 4,5 flere ansatte end virksomheder uden akademikere i medarbejderstaben ∙ I samme periode vokser værdien med 38 procent mere end i sammenlignelige virksomheder uden akademikere ansat. Læs analysen her: http://bit.ly/2ht6Dd1

EN LANGSIGTET INVESTERING Og det er netop den tankegang, der gør Allan Damsgaard til en værdifuld medarbejder for ACTAS. Som akademiker ser han på tingene med en teoretisk indgangsvinkel, og samtidig har uddannelsen givet ham en ballast, der gør, at han kan udfordre og optimere de nuværende arbejdsformer. En kompetence han selv vurderer er nemmere at udnytte i sin nuværende stilling end hos en større organisation. - Sammensætningen mellem faglærte og akademikere gør ACTAS til en utrolig spændende virksomhed at arbejde i. Jeg er inde over alle processer fra a til z, og det er langt mere spændende og udviklende at kunne se sit arbejde skabe værdi for virksomheden. Samtidig har

jeg lært utroligt meget i ACTAS, så det er absolut en win-win for begge parter, fortæller Allan Damsgaard. Jørgen Kronborg er da også sikker på, at ansættelsen af Allan Damsgaard var den helt rigtige beslutning for ACTAS. Men samtidig pointerer han, at man må give det tid, for resultaterne kommer ikke over én nat. - For vores vedkommende var det den rigtige investering på det rigtige tidspunkt. Men man skal være klar over, at det er en investering, som man måske først ser resultaterne af et eller to år senere. Men så er der til gengæld også en økonomisk gevinst at hente, vurderer Jørgen Kronborg.

TEM A : MAKE I T RE AL

FAKTA Find mere info om Solution Camp pĂĽ match.aau.dk eller kontakt samarbejds- og udviklingskonsulent Jacob Dronninglund Knudsen (jdk@adm.aau.dk)

A AU MATC HM AK E R

TEMA : MAKE I T RE AL

A AU MATC HM AK E R

TEMA MAKE IT REAL

SOLUT ION CA MP TOG A DVOKAT FI RMA MED STOR M AF THOMAS MØLLER CHRISTENSEN STORM ADVOKATFIRMA TOG I EFTERÅRET 2016 KONTAKT TIL AALBORG UNIVERSITET FOR AT HØRE, HVORDAN DE KUNNE BRUGE STUDERENDES VIDEN TIL AT UDVIKLE DERES VIRKSOMHED. SVARET VAR EN SOLUTION CAMP MED 30 STUDERENDE FRA AAU, OG I DAG LIGGER 25 KONKRETE FORSLAG PÅ SKRIVEBORDET OG VENTER PÅ AT BLIVE IMPLEMENTERET.

- Jeg er nødt til at vide noget mere om, hvad vi kan få ud af at samarbejde med andre studieretninger end jura. For der må jo være en masse værdifuld viden, vi kan bruge. Det var udgangspunktet, da Mikkel Marcussen, der er HR-chef i STORM Advokatfirma, i efteråret 2016 henvendte sig til Aalborg Universitet (AAU). Med otte jurastuderende og fire fra andre studier ansat, har de god erfaring med at samarbejde med studerende. Men advokatvirksomheden var interesseret i at udvide samarbejdet med AAU for at se, om de kunne bruge de studerende til andet end studiejobs og praktik.

SOLUTION CAMP: NYE INPUTS OG FAGLIG VIDEN

144 IDÉER TIL AT UDVIKLE VIRKSOMHEDEN Omkring 30 studerende fra uddannelserne It-ledelse, Teknoantropologi og Informationsarkitektur samt syv medarbejdere fra virksomheden deltog, og udbyttet blev 144 gule post-it-sedler med forskellige idéer til, hvordan STORM Advokatfirma kan udvikle deres forretning. Mikkel Marcussen tøver derfor ikke med at kalde dagen for en succes. - Solution Campen var uvurderlig. Vi var helt høje bagefter. Vi sidder nu med en masse superinteressante vinkler på, hvordan vi styrker vores kunderelationer - inputs som vi ikke selv kunne have tænkt os til. Af dem har vi udvalgt 25 idéer, og nu handler det om at få prioriteret og fundet ud af, hvad der giver bedst og mest mening at arbejde med, fortæller Mikkel Marcussen.

Mikkel Marcussen kontaktede derfor AAU, og det stod hurtigt klart, at en Solution Camp var en god mulighed for virksomheden til at få værdifuld viden fra universitetets studerende. Solution Camp er en workshopdag, hvor studerende og en virksomhed i samarbejde arbejder med kreative problemløsninger på en konkret udfordring, der er opstillet af virksomheden.

Og ifølge Mikkel Marcussen er det en tidskrævende, men dog meget vigtig, proces, hvis man som virksomhed skal have det optimale ud af en Solution Camp.

STORM Advokatfirma valgte at arbejde med casen ”Fremtidens advokatvirksomhed med fokus på digitalisering og internationalisering”. Og her var det hurtigt klart, at de studerende kunne hjælpe dem med at tænke i nye baner og udfordre dem på, hvordan de tackler fremtidige udfordringer, selvom de endnu ikke selv ved, hvordan de ser ud.

- Det kræver tid. Måske ikke så meget op til og på selve dagen, men efterfølgende kræver det meget opfølgningstid for at få det fulde udbytte. Og kan og vil man det, er jeg sikker på, at alle virksomheder kan bruge en Solution Camp til at udvikle deres forretning. Der findes mange forskellige uddannelser, hvor de studerende giver spændende og interessante vinkler på en virksomheds udfordringer, så det er blot et spørgsmål om at finde det rette match, siger Mikkel Marcussen.

- Vores største udfordring er, at vi selv sidder i suppen. Hvordan gentænker man sig selv og redefinerer, hvordan markedet ser ud om fem eller ti år? Det kan vi kun gøre med udgangspunkt i, hvor vi er i dag, men de studerende kan give os helt andre inputs med den nyeste faglige viden, som har høj værdi for os, forklarer Mikkel Marcussen.

TEM A : MAKE I T RE AL

A AU MATC HM AK E R

TEMA MAKE IT REAL

PH.D.ER STYRKER INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I AALBORG AF ANDERS GREEN C HR I S T I N A G RAN N MY R DAL H A R M E D S IN PH.D.-UDDANNE LS E FRA AALBORG U NI V ERS I T E T VÆ RET I STA N D T IL AT SÆT TE STØRRE FOKUS PÅ SAMARBE JDE O G NYTÆN K N I N G I M IL JØ- OG EN ERGIFO RVALTNINGE N I AALBORG KOMMUNE . SAM TI D I G H AR H UN B IDR AGET ME D E T ME GE T HØJT FAGLIGT NIV E AU. Evnen til at kunne samarbejde med virksomheder, indgå partnerskaber og indhente og bearbejde ny viden har fået større fokus hos Aalborg Kommune i de seneste år. Det er én af hovedårsagerne til, at Danmarks tredje største kommune ansatte Christina Grann Myrdal, som er ph.d.er fra Aalborg Universitet. Christina Grann Myrdal fik sit første job uden for universitetets rammer i kommunens Miljø- og Energiforvaltning, og hun var den første ph.d.er, som forvaltningen hyrede på baggrund af en strategisk overvejelse. - Som ph.d.er kan Christina alt det, som mange andre dygtige ingeniører også kan – men hun kan bare endnu mere, fordi hun som ph.d.er kommer med en endnu større faglighed. Hun er vant til at indhente og validere ny viden og at få forskellige parter til at samarbejde om projekter. Det er vigtigt for os, for vi løser færre og færre rutineopgaver og bruger i stedet flere kræfter på udvikling, siger Michael Damm, chef for bæredygtighed og udvikling i Aalborg Kommune.

I dag er der et større behov for nytænkning, end der var for nogle få år siden i de kommunale forvaltninger. - Derfor er det vigtigt at ansætte medarbejdere som Christina, der har et højt videnskabeligt niveau, og som kan bidrage med nye ideer, siger Michael Damm.

BRUGER SINE ERFARINGER FRA PH.D.-STUDIET Der er ikke mindst behovet for at kunne styre større projekter med deltagelse af virksomheder, kommunale forvaltninger, interesseorganisationer og andre parter, der i stigende grad har fået Aalborg Kommune til at ansætte ph.d.ere. Christina Grann Myrdal blev færdig med sin ph.d. fra Aalborg Universitet i 2010 og arbejdede på universitetet til udgangen af 2012. Hun blev ansat i Aalborg Kommune i 2013.

TEM TEMA A : MAKE I T RE AL

A AU MATC HM AK E R

FAKTA Er du interesseret i at ansætte en ph.d.-kandidat i din virksomhed/ organisation? Læs mere på www.careers.aau.dk/PhD/phdsatwork .

Kommunen havde etableret et netværk for bæredygtig erhvervsudvikling, og da Christina Grann Myrdal havde samarbejdet med Grundfos om bæredygtigt design, mens hun tog sin ph.d., kunne hun bruge sine erfaringer med blandt andet samarbejde med virksomheder og bæredygtighed i sin nye stilling.

- Jeg lærte også, at det kræver en god portion stædighed og vedholdenhed at tage en ph.d. Jeg fik samtidig en strategisk viden om, hvordan man får projekter til at køre og fik erfaring med konceptudvikling. Det var helt sikkert noget, jeg kunne bruge, da jeg fik jobbet, siger Christina Grann Myrdal.

- Der er mange parter involveret i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling, og én af mine opgaver er at komme med forslag til, hvordan virksomhederne kan forbedre deres drift og gøre deres produkter mere bæredygtige, sige Christina Grann Myrdal.

Netop behovet for at finde nye løsninger og inddrage samarbejdspartnere i bestræbelserne på at styrke bæredygtigheden i Aalborg Kommune er årsagen til, at det giver gode resultater at ansætte ph.d.ere som Christina Grann Myrdal, forklarer Michael Damm.

Senere kom der nye og spændende opgaver til. Hun har for eksempel arbejdet med bæredygtigt byggeri og finansiering af projekter ved hjælp af EU-midler. Derudover er hun projektleder på flere store projekter.

- Man kan sige, at vi har behov for at arbejde på en måde, hvor vi går samtidig med, at vi finder ud af, hvor vi skal hen. Det er helt afgørende for os, at vi har personer med meget høj faglighed ansat, og at medarbejderne samtidig kan indgå i partnerskaber og tænke nyt, og med sin baggrund som ph.d.er har Christina de kompetencer, vi har brug for, siger Michael Damm.

GOD TIL AT ANALYSERE OG SAMARBEJDE Christina Grann Myrdal forklarer, at man som ph.d.er bliver meget stærk til at analysere komplicerede problemstillinger, men man bliver også skolet i at finde løsninger, der tilgodeser flere parter.

TEM A : MAKE I T RE AL

A AU MATC HM AK E R

SYNS-

PUNKT

SA M AR BEJ DE KRÆVER NOGE T AT SAMARBEJDE OM AF CHARLOTTE RØNHOF, UNDERDIREKTØR I DI

Danske Universiteter offentliggjorde i 2016 en analyse, der viser, at den årlige vækst i virksomheder, som samarbejder med danske universiteter, er 2,3 pct. højere end i virksomheder, der ikke samarbejder. Set i det lys er det meget ærgerligt, at antallet af formelle samarbejdsaftaler mellem universiteter og virksomheder er stagneret siden 2010 på lidt over 2.000 samarbejdsaftaler om året. Med et samlet offentligt forskningsbudget på 21 mia. kr. må der bestemt være potentiale for mere samarbejde. Når det er sagt, synes især AAU og DTU at have fundet opskriften på godt samarbejde med virksomheder. I en større analyse fra 2014 spurgte DI 400 forskningsaktive virksomheder om deres samarbejde med universiteterne. Her lå AAU og DTU i top, hvor 70 pct. af virksomhederne fandt samarbejdet om forskning godt eller meget godt. AAU lå tilmed i top, da DI i 2016 spurgte virksomheder om deres syn på de juridiske aspekter ved samarbejdet, herunder indgåelse af kontrakter og forhandling af IPR. Netop AAU’s uformelle tilgang til samarbejde og ”markarbejde” synes at være blandt nogle af forklaringerne på de gode resultater. Samarbejde kræver noget at samarbejde om, og her er det værd at notere sig, at DTU og AAU i høj grad har teknisk-naturvidenskabelig forskning, der er efterspurgt af virksomhederne. Forskningssamarbejde er ikke en bestillingsvare med kantstenslevering. Forskning er fyldt med risici og er, til en vis grænse, en rejse ud i det ukendte. Virksomheder, selv større virksomheder med egen F&Uafdeling, har behov for universiteternes viden og ideer i deres udvikling af nye løsninger – og gerne viden, som virksomheden ikke vidste, at den havde brug for. Her er en gensidig dialog mellem virksomhed og forskere nødvendig. Forskerne skal på en og samme gang være lydhøre over for virksomhedens behov, men samtidig skal de også udfordre og anspore til at gå nye veje. Det er lettere sagt end gjort, men når samarbejdet først svinger, er potentialet stort. Samarbejde kræver som sagt noget at samarbejde om. Her er det kritisk, at Danmark prioriterer teknisk forskning lavere end de fleste andre OECD-lande. Netop den tekniske forskning med digitalisering, pro-

duktion, energi, miljøteknologier og bioteknologi er stærkt efterspurgt af virksomhederne. Derfor er det også på universiteterne nødvendigt med en skarpere og aktiv prioritering, der øger midlerne til disse områder. Kursen er skæv, når 18-åriges valg af uddannelse og historiske fordelingsnøgler har medført, at universiteterne i dag bruger 26 pct. af deres basismidler på samfundsvidenskabelig forskning mod 20 pct. i 2007. Billedet bliver ikke bedre af, at statslige fonde og programmer – ikke mindst Innovationsfonden og EUDP – er blevet rundbarberet over de senere år. Disse ordninger bringer netop virksomheder og forskere sammen, ligesom de i høj grad støtter den teknisk-naturvidenskabelige forskning. Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggjorde FORSK2025 før sommer. Kataloget udpeger en række forskningstemaer med stor samfunds- og erhvervsrelevans lige fra Danmark som digitalt foregangsland, smart produktion og personlig sundhed til nye løsninger på energi-, vand- og fødevareområdet. Kataloget skal selvfølgelig bruges ved de forestående politiske forhandlinger om forskningsreserven, som dog her i 2017 kun udgør 3 pct. af den offentlige forskning. Hvis vi for alvor skal være i den absolutte top internationalt, kræver det ambitiøse, fokuserede forskningsinvesteringer. Her indtager universiteterne en hovedrolle. DI foreslår derfor at anvende FORSK2025-kataloget til at prioritere, hvad vi kalder ”strategiske basismidler”. Det er satsninger, der kan aftales i den treårige strategiske rammekontrakt mellem universitet og ministerium. Tanken er at afsætte f.eks. 10 pct. af universiteternes basismidler til strategisk vigtige områder med erhvervs- og samfundsmæssige behov og styrkepositioner på det enkelte universitet. Virksomheder vil nemlig ikke kun samarbejde med relevante forskere – de skal også være gode, gerne de bedste. Og hvis danske forskningsmiljøer skal være blandt de bedste, bør universiteterne give særlig prioritet til de forskningsområder, hvor universitetet for alvor kan gøre sig gældende i verden. For virksomhederne skaber det ikke alene noget at samarbejde om – men også nogle fremragende forskere at samarbejde med.

TEMA : MAKE I T RE AL

A AU MATC HM AK E R

TEM A : MAKE I T RE AL

A AU MATC HM AK E R

TEMA MAKE IT REAL

NY OP FINDELSE R E N S ER VAND MED SOLLYS AF HIVA AHMADI

TO AAU STUDERENDE HAR UDVIKLET PRODUKTET SOLARSACK TIL BILLIG OG MILJØVENLIG VANDRENSNING. KONCEPTET ER TESTET I LANDSBYER, FLYGTNINGELEJRE OG SLUMOMRÅDER I ØSTAFRIKA, HVOR DET SENERE SKAL PÅ MARKEDET.

Anders Løcke og Louise Ullmann, som studerer Arkitektur og Design på Aalborg Universitet (AAU) har designet et bedre og billigere system til at rense drikkevand i udviklingslande. Produktet SolarSack er en særlig pose, som fyldes med fire liter vand og placeres i solen i fire timer. Ved hjælp af UVA- og UVB-stråler samt varmen fra solen bliver vandet renset for sygdomsfremkaldende bakterier. Derefter kan brugeren drikke vandet og genbruge posen til vandrensning. Metoden er godkendt af Verdenssundhedsorganisationen WHO, som estimerer at mellem 99,9 % og 99,999 % af de sygdomsfremkaldende bakterier i vandet dør. De studerende har testet SolarSack i Kenya og Uganda med lokale brugere og organisationer og tilpasset den til deres behov. Og så er den billig.

- Vi regner med at en SolarSack kan produceres for under halvanden krone, transporteres og ende i hænderne på brugeren for under en dollar. Posen kan genbruges 150 gange, så det bliver væsentlig billigere end alternativerne, siger Louise Ullmann.

UDVIKLET I ØSTAFRIKA Med en pris på omkring en dollar stykket inklusiv distribution, så kommer SolarSack til at koste det samme som en spand kul. Men hvor en SolarSack giver mindst 500 liter rent drikkevand for en dollar, så rækker en spand kul til under 100 liter vand.

TEMA : MAKE I T RE AL

A AU MATC HM AK E R

Mere end 47 millioner mennesker i Østafrika har ikke adgang til rent drikkevand, og 80 % af alle sygdomme i regionen skyldes dårlige vand- og sanitetsforhold. Den mest udbredte måde at rense vand på i området er kogning, men det kræver kul eller træ, som både er dyrt og skadeligt for helbred og natur.

De to studerende bag projektet er netop blevet færdige med deres uddannelse på AAU, og Anders Løcke vil nu arbejde fuld tid som CEO i SolarSack. Han er blevet tilbudt et samarbejde med Access2innovation i Aalborg, som netop specialiserer sig i bæredygtige løsninger og forretningsudvikling i Afrika. Også Røde Kors har vist interesse i projektet.

Anders Løcke og Louise Ullmann tog til Østafrika for at undersøge problemet til et studieprojekt. Målet var at designe en bedre løsning.

- Røde Kors Kenya er både værdifuld som sparringspartner nu og senere som kunde, så vi er rigtig glade for, at de er interesserede i at samarbejde. En etableret NGO som dem har evnen til at få SolarSack ud til alle de afkroge af landet, hvor der er brug for vandrensning, siger Anders Løcke.

- Efter den første research i Uganda stod det klart, at brugen af kul og træ udgør en stor trussel mod naturen, og prisen på brændsel stiger i takt med at skovene ryddes. Derfor valgte vi at bruge sollys som ressource til vandrensning. Det har de rigeligt af i Afrika, og det er gratis, siger Anders Løcke.

PÅ VEJ TIL MASSEPRODUKTION Den 21. juni vandt SolarSack den danske udgave af konkurrencen Climate Launchpad for grønne startups. Dermed går de videre til den internationale finale på Cypern til oktober, hvor de kan vinde finansiering og hjælp til at videreudvikle projektet.

Anders Løcke skal nu tale med flere organisationer, der arbejder med udvikling og salg af produkter til nødhjælp. Planen er at sætte SolarSack i produktion og distribuere produktet til NGO’er og private i Østafrika.

TEM A : MAKE I T RE AL

A AU MATC HM AK E R

TEMA MAKE IT REAL

AAU-STUDERENDE FORBEDRER SKIBSPROVIANTEN FOR MÆRSK A F H I VA A H M A D I

MÅLTIDERNE FYLDER MEGET, NÅR MAN BOR OG ARBEJDER TIL SØS, OG DERFOR HAR MÆRSK INVITERET AAU OMBORD FOR AT FORBEDRE MADOPLEVELSEN. Når sømænd i dag stævner ud på verdenshavene, så består menuen heldigvis af andet end rom og tørre beskøjter. Men søfolkene synes alligevel, at der er plads til forbedring, og derfor har et hold kandidatstuderende fra Integrated Food Studies på AAU sejlet med på Mærsks containerskibe for at analysere og forbedre madoplevelsen ombord. - Når man er ombord på et skib og er langt hjemmefra fylder måltidet virkelig meget. Derfor kontaktede vi Integrated Food Studies på Aalborg Universitet for at spørge, om de ville indgå i et samarbejde, udtaler Aslak Ross, chef for Marine Standards hos Mærsk. - Vi kunne se, at denne uddannelse havde et fokus på måltider og kvalitet, som passede til de udfordringer vi står med, siger Aslak Ross fra Mærsk.

- Det har været fascinerende at opleve, hvordan hele Mærsk-organisationen – det gælder lige fra hovedkvarteret på Esplanaden til kaptajnerne og den øvrige besætning – hundrede procent har bakket op om vores projekt, siger Jonas Tonndorff, en af de fire studerende i projektet. De studerende har sejlet med på to containerskibe i en uge. Igennem interviews med besætningen ombord på skibene har de analyseret måltiderne og vil nu komme med konkrete bud på tiltag, der kan forbedre madoplevelsen til søs.

MÅLTIDET SOM DEL AF EN HELHED Koordinatoren for Integrated Food Studies på AAU, Thorkild Nielsen er glad for at Mærsk Line valgte at kontakte netop AAU til bistå med løsninger. For opgaven passer perfekt til uddannelsens fokus.

BRUGER KOMPETENCER TIL GAVN FOR SØMÆND Integrated Food Studies er en uddannelse på AAU i København, der bruger metoder fra design, sociologi og folkesundhedsvidenskab i en innovativ tilgang til fødevarer. Målet er at skabe løsninger på komplekse problemstillinger, og derfor har de studerende været begejstrede for samarbejdet med Mærsk, hvor de kan arbejde på en rigtig case.

- Vi er en relativ ny uddannelse inden for fødevareområdet, og vores uddannelse har netop fokus på at forstå maden som en integreret del af omgivelserne. Dette eksempel er et af flere hvor det er tydeligt, at organisationskulturen, de sociale praksisser, læringen og meget andet er nødvendige redskaber til at skabe robuste forandringer; ikke mindst når man taler om mad og måltider, siger Thorkild Nielsen.

TEMA : MAKE I T RE AL

A AU MATC HM AK E R

V I D E N , D E R B L I V E R D E L T, E R D E T D O B B E L T E VÆ R D Man siger, at den eneste konstante faktor er forandring. Som en del af det danske erhvervsliv ved I, at den bedste form for forandring er den, I selv er med til at skabe.

Forandring opstår gennem samarbejde og AAU’s opgave er ikke blot at producere ny viden. Det er at skabe fremdrift, der er med til at skabe vækst.

jer til at opnå endnu bedre resultater.

Vi vil gerne dele vores viden med jer. Gennem samarbejde kan vi hjælpe

www.match.aau.dk Tlf. 9940 8090 eller match@aau.dk

I tvivl om hvor I skal starte? Kontakt AAU Match og lad os hjælpe jer videre.

TEMA : MAKE I T RE AL

A AU MATC HM AK E R

FOKUS PÅ IDRÆT

I DR ÆT SKABER VÆRDI PÅ F LE RE MÅDER AF SANNE HOLM NIELSEN IDRÆTSUDDANNELSEN PÅ AALBORG UNIVERSITET HAR FOKUS PÅ BEVÆGELSE, KROP OG SUNDHED. DERTIL KOMMER ET FOKUS PÅ AT SYNLIGGØRE IDRÆTTENS ALMEN DANNENDE POTENTIALER DE FÆRDIGE KANDIDATER FRA UDDANNELSEN VARETAGER EN BRED VIFTE AF JOB LIGE FRA GYMNASIELÆRER TIL PROJEKTLEDER. Motion har stor indflydelse på vores fysiske og mentale velbefindende, og det er vigtigt, at vi rører os. Derudover skaber idræt og motion glæde hos både børn og voksne, og derfor er udvikling af idrætsområdet vigtigt for både motionister og eliteudøvere. Og det er netop den udvikling, som de studerende på idrætsuddannelsen fokuserer på. Ligesom på resten af AAU bygger studieformen på den problembaserede læringsmodel (PBL). - Det store fokus på problembaseret undervisning og projektarbejde ruster de studerende til at arbejde selvstændigt, opsøgende og innovativt. Og det er kompetencer, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet, siger studielektor Kenneth Kruse Larsen, der har været med til at starte idrætsuddannelsen op på Aalborg Universitet. Gennem studiet tilegner de studerende sig en bred viden om idræt i et samfundsmæssigt, teknologisk eller humanistisk perspektiv, og derudover har de mulighed for at fordybe sig i fagligheder efter

egen interesse. Det kan fx være træningsfysiologi, talentudvikling, teambuilding, projektledelse, signalbehandling og udvikling og optimering af sportsudstyr.

FRA GYMNASIELÆRER TIL UDVIKLING AF SUNDHEDSFREMMENDE TILTAG Tidligere har mange set idrætsuddannelsen som en forudsætning for at blive gymnasielærer, men det er bare én af de karriereveje, uddannelsen byder på. Der findes nemlig en bred vifte af jobmuligheder. - Det er rigtigt, at vi stadig uddanner mange kandidater til at blive gymnasielærere, men vores kandidater får også job som eksempelvis projektledere og idrætskonsulenter - blandt andet hos kommuner og idrætsorganisationer. Her står de typisk for at udvikle og implementere sundhedsfremmende tiltag, fortæller Kenneth Kruse Larsen.

TEM A : MAKE I T RE AL

A AU MATC HM AK E R

DANSEPROGRAM REDUCERER ÆLDRES RISIKO FOR AT FALDE AF SANNE HOLM NIELSEN LAURA OG HENDES STUDIEGRUPPE UDVIKLEDE ET SÆRLIGT DANSEPROGRAM, DER REDUCERER RISIKOEN FOR FALD HOS ÆLDRE. Der bliver flere og flere ældre borgere i Danmark, og hver gang en af dem falder, er det både risikofyldt for den ældre selv og dyrt for kommunen. Og netop det problem var udgangspunktet, da fem studerende på 5. semester på bacheloruddannelsen i Idræt skulle lave studieprojekt i 2016. Studiegruppen blev tilbudt at overtage et dansehold for ældre i Aalborg SeniorSport, som både gav dem mulighed for at gennemføre de test, der indgik i projektet, og for at tilrettelægge et danseprogram, der havde fokus på at forebygge fald. – Projektet bestod i, at 25 kvinder i alderen 62 til 74 år skulle starte med en test af tre faktorer med betydning for faldrisikoen. Herefter skulle de have fem danselektioner over fem uger, hvorefter de skulle testes igen for at måle udviklingen, fortæller Laura Borg, der er den ene af studiegruppens fem medlemmer. De tre udvalgte faktorer var henholdsvis muskelstyrke i ben, dynamisk balance og kondition. Og selvom resultaterne ikke har direkte evidens på grund af det lille testgrundlag, giver de en formodning om, at danseprogrammet har den tiltænkte effekt. De ældre havde nemlig fremgang på alle tre faktorer mellem første og anden test.

Hos Aalborg SeniorSport har samarbejdet med de studerende været udbytterigt. – Vi har oplevet et enormt engagement fra de studerende, og de har været virkelig gode til at møde de ældre i øjenhøjde og til at tilpasse undervisningen til dem, siger Kirstine Langagergaard, der er daglig leder af Aalborg SeniorSport. Hun tror på, at mange andre virksomheder og organisationer også kan få et positivt udbytte ud af at indgå et samarbejde med studerende fra Aalborg Universitet. – Hvis man møder de studerende med åbenhed og sammen får klarlagt, hvad formålet med samarbejdet er, så er jeg sikker på, at mange vil opleve at få en gevinst ud af det, siger Kirstine Langagergaard. Danseprojektet er et godt eksempel på den praksisnære tilgang, der kendetegner AAU og den problembaserede læring. Generelt kan man sige om AAU-modellen, at hvis du gør det godt, så kan du virkelig gøre en forskel allerede under dine studier, siger Laura Borg.

TEMA : MAKE I T RE AL

FAKTA Vil du gerne samarbejde med en projektgruppe fra en af AAU’s uddannelser? Læg dit projektforslag på www.jobbank.aau.dk eller send en mail til match@aau.dk.

A AU MATC HM AK E R

FAKTA Læs mere på www.unifacto.com

’NICE TO DO’ LØSES GENNEM NY PLATFORM AF ALEXANDER KOKKEDAL ST U D E R E N D E STÅR BAG N Y P L ATFORM, DE R SKAL MATC HE V IRKS OMHE D ER S BE H OV F OR AT FÅ L ØST MA RKE TING- OG KOMMUNIKATIONS OPGAV E R ME D F R I V I LLI G E ST UDER EN DE. FORMÅLE T E R AT HJÆLPE E RHV E RVS LIV E T M ED LØ S N I N G A F KON KRET E OP GAVE R OG SAMTIDIG GIV E STUDE RE NDE LE T TER E A DGAN G T IL ST UDIERE LE VANT E RHV E RVSE RFARING.

For alle virksomheder er der både et ’nice to do’ og ’need to do’. Ressourcemæssige udfordringer kan gøre, at man må afstå fra at søge nye veje eller få løst en opgave, der ikke har kritisk betydning for kerneservicen. Non-profit organisationen Unifacto tilbyder nu et mødested for virksomheder og studerende, hvor omdrejningspunktet er konkrete marketingog kommunikationsopgaver inden for kategorien ”nice to do”. - Vi vil gøre det mere fleksibelt, for virksomheder har ikke altid tid og ressourcer til at ansætte en studentermedhjælper 8-10 timer om ugen. Det skal være lettere for dem at få løst nogle dag-til-dag-opgaver, fortæller Kenneth Brogaard Esbensen, der har læst Kommunikation på AAU og nu arbejder som kommunikations- og kvalitetskonsulent på UCN. Sammen med Kristian Kraack Nielsen, der har en bachelor fra AAU i Economics and Business Administration og lige nu læser sit sidste år på kandidatuddannelsen på Hult International Business School, stiftede han i juli måned Unifacto. Princippet bag servicen er, at virksomheden uploader en opgavebeskrivelse til hjemmesiden, der ledsages af en frist for løsningsforslag. Herefter kan studerende frit lægge løsningsforslag ind på opgaven og på den måde deltage i konkurrencen om det bedste løsningsforslag. Virksomheden kårer efter fristens udløb en vinder, der belønnes med en valgfri gave, fx et gavekort samt en anbefaling til den studerende.

FLEKSIBILITET I HØJSÆDET Bag Unifacto ligger ønsket om at gøre studierelevant erhvervserfaring lettere tilgængeligt. For virksomheder er der både hjælp og nytænkning at hente. - Tit kan du som virksomhed sidde fast i en arbejdsproces, og vi tror på, at studerende har en masse kreative ideer og syn på, hvordan man kan løse opgaver på andre og for virksomheden nye måder, fortæller Mads Vittrup Bak, der læser International Business Communication på AAU og arbejder som frivillig på at markedsføre Unifacto. Førstehjælpsfirmaet Saving Lives er en af de første virksomheder, der har brugt Unifacto til at få løst en opgave. De har fået foretaget en markedsanalyse af mulighederne for at sælge et førstehjælpskit på det europæiske marked. - Unifacto var en stor hjælp for os. Der sidder mange iværksættere som mig i udviklingsfasen, der har brug for al den hjælp, de kan få, fortæller Henrik Juul Jensen, stifter og ejer af Saving Lives. Han har allerede lagt det næste opslag på Unifacto.

TEM A : MAKE I T RE AL

A AU MATC HM AK E R

COMPUTERSPIL I SKOLEN

KAN FORBEDRE ELEVERS MOTIVATION OG SAMARBEJDSEVNER AF SUSANNE H. KNUDSEN

ET NETOP AFSLUTTET FORSKNINGSPROJEKT PÅ AALBORG UNIVERSITET VISER, AT COMPUTERSPIL SOM MINECRAFT OG TORCHLIGHT II KAN ØGE ELEVERS FAGLIGE MOTIVATION OG FORBEDRE DERES SAMARBEJDSRELATIONER. DET ER I DEN FORBINDELSE DOG EN VIGTIG FORUDSÆTNING, AT LÆREREN ER SPILKYNDIG OG ER I STAND TIL AT UDVIKLE MENINGSFULDE FAGLIGE OPGAVER TIL SPILLENE.

TEMA : MAKE I T RE AL

A AU MATC HM AK E R

FAKTA - Sæt skolen i spil-projektet er finansieret af Egmont Fonden og gennemført under ledelse af Aalborg Universitet i samarbejde med professionshøjskolerne UCC og VIA samt virksomheden Skolen i spil, som har udviklet idéerne bag projektets didaktiske tilgang - Læs mere om forskningsprojektet Sæt skolen i spil (https://sætskolenispil.dk) - Senere på året udkommer bogen ”Sæt skolen i spil”, der præsenterer spilredskaber og didaktiske tilgange udviklet i projektet.

Et netop afsluttet forskningsprojekt på Aalborg Universitet viser, at computerspil som Minecraft og Torchlight II kan øge elevers faglige motivation og forbedre deres samarbejdsrelationer. Det er i den forbindelse dog en vigtig forudsætning, at læreren er spilkyndig og er i stand til at udvikle meningsfulde faglige opgaver til spillene.

Kommunikation på Aalborg Universitet, som har stået for projektet i samarbejde med kolleger fra AAU, professionshøjskolerne UCC og VIA samt virksomheden Skolen i spil.

NYE UNDERVISNINGSFORMER KRÆVER MOD AF LÆRERNE Det lyder som et drømmescenarie for en elev i 3. klasse at få lov til at spille Minecraft i timen. Men når det viser sig, at computerspil kan have flere læringsmæssige fordele, er der tale om en win-win-situation for både lærere og elever. Forskningsprojektet ”Sæt skolen i spil”, som har undersøgt anvendelsen af computerspil til at fremme social og faglig inklusion i folkeskolen, dokumenterer således, at skolerne bl.a. kan styrke børns samarbejdsrelationer gennem brug af computerspil, der kræver samarbejde, som fx Minecraft eller Torchlight II. - I projektet har vi taget afsæt i at bruge computerspil til at skabe meningsfulde udfordringer for eleverne, som de har skullet løse i fællesskab. Eleverne har f.eks. spillet action-rollespillet Torchlight II, hvor de har kæmpet mod computeren. De har i den forbindelse spillet på den højeste sværhedsgrad, hvilket har betydet, at de ikke kunne komme frem i spillet uden at udfylde bestemte funktioner, dele viden og koordinere deres fælles taktik. På den måde har eleverne oplevet en gensidig afhængighed i deres samarbejde, som ellers kan være svær at skabe i skolen. Derudover viser vores undersøgelse i otte folkeskoleklasser på 3.-6. klassetrin, at især inklusionselever bliver fagligt motiverede til at deltage i undervisningen, fordi de oplever et mindre ydre pres, forklarer lektor Thorkild Hanghøj fra Institut for

Helt konkret har forskningsprojektet især handlet om at udvikle faglige opgaver omkring de fælles udfordringer, som eleverne møder i computerspillene. F.eks. har eleverne kunnet skrive spilguides i dansk, hvor de har skullet kommunikere til andre, hvordan man bliver god til at spille Torchlight II. Eller de har brugt deres matematiske viden om koordinatsystemer til at kunne navigere i et 3D-spil som Minecraft. Derudover har projektet brugt analoge gamificationredskaber til at synliggøre og anerkende elevernes positive sociale adfærd samt deres faglige progression. - Vores undersøgelse viser, at eleverne er meget begejstrede for brugen af computerspil i undervisningen, men også at brug af spil som Torchlight II kræver, at man som lærer har mod på at kaste sig ud i en anden måde at bedrive undervisning, som både ligger langt fra traditionelle bogsystemer og fra læringsspil, siger Thorkild Hanghøj.

TEM A : MAKE I T RE AL

A AU MATC HM AK E R

TEMA : MAKE I T RE AL

A AU MATC HM AK E R

AAU - FO R S KE R E SÆ T T E R

V ERDENSREKORD I B R UDSIKKERT GLA S AF CAMILLA KRISTENSEN

EN NY TYPE GLAS MED SÆRLIGE EGENSKABER HAR SAT VERDENSREKORD. PH.D.-STUDERENDE KACPER JANUCHTA OG VEJLEDER PROFESSOR MORTEN M. SMEDSKJÆR FRA AAU HAR SPILLET EN AFGØRENDE ROLLE I DESIGNET AF DET NYE GLAS, SOM UDVISER DEN HØJESTE MODSTANDSDYGTIGHED OVER FOR REVNEDANNELSE, DER NOGENSINDE ER RAPPORTERET I LITTERATUREN FOR OXIDGLASMATERIALER OG SOM TILMED KAN PRODUCERES PÅ INDUSTRIEL SKALA.

Opdagelsen er gjort i samarbejde med forskere fra University of California – Los Angeles, Rutgers University, Corning Inc. og Polish Academy of Science, samt Lektor Lars R. Jensen fra Institut for Materialer og Produktion ved AAU. Resultatet er en del af det forskningsprojekt, der sidste år blev tildelt en bevilling på 10 mio. kr. fra VILLUM FONDEN og som netop er blevet publiceret i det førende materialetidsskrift Chemistry of Materials. Formålet med projektet er at opnå en bedre forståelse af glasmaterialers modstandsdygtighed over for brud, da dette er af afgørende betydning for en række nuværende og fremtidige anvendelser. - Vi har vist, at den høje revnefasthed skyldes glassets evne til at ændre og tilpasse sin atomare struktur, når det udsættes for store kræfter, eksempelvis som når en telefon falder ud af lommen og lander på asfalt. De lokale strukturændringer forbruger en stor del af den påførte kraft og glasset kan nemmere overleve en påvirkning uden at danne revner. Vores nye viden åbner således op for at kunne designe endnu stærkere og brudfaste glasmaterialer fremover, siger Kacper Januchta.

DONATION FRA DET OBELSKE FAMILIEFOND Forskerne forventer, at deres verdensrekord i ridsefasthed snart bliver overgået af dem selv eller andre inden for feltet. I den forbindelse er de stødt på et paradoksalt problem, nemlig at glassets modstandsdygtighed er så stor, at de ikke længere kan måle det på det eksisterende udstyr. Til at overvinde denne udfordring har de fået støtte fra Det Obelske Familiefond til indkøb af nyt udstyr.

Støtten fra Det Obelske Familiefond vil blive brugt til indkøb af en 38DL+ Ultrasonic Thickness Gauge fra Olympus samt en CB500 Micro Module Mechanical Tester fra Nanovea. Det nye udstyr består af en avanceret ultralydsmåler samt en hårdhedsmåler, der til sammen kan give information om materialers stivhed, hårdhed og brudsejhed. Målingerne foregår ved, at en skarp diamantspids påføres et forudbestemt tryk, hvilket skaber et permanent indtryk i materialet, der observeres ved hjælp af optisk mikroskopi. Størrelsen af indtrykket afgør materialets hårdhed, mens eventuelle revners længde og antal er afgørende for materialets modstand mod brud og ridser.

GEVINST FOR BÅDE FORSKERE, STUDERENDE OG SAMARBEJDSPARTNERE Morten M. Smedskjær glæder sig over de mange fordele ved det nye udstyr, som kommer både forskere, studerende og samarbejdspartnere til gode. - Ved hjælp af udstyret kan vi nu forbedre vores målinger væsentligt i forhold til funktionalitet og sensitivitet, ved for eksempel at udvide det trykområde, hvori vi kan foretage målinger. Desuden kan vi udvide vores forskning til eksempelvis nye grupper af ultra-ridsefaste glasmaterialer, som vi ikke tidligere har haft mulighed for at studere med vores nuværende hårdhedsmåler og på den måde tiltrække nye samarbejdspartnere, udtaler Morten M. Smedskjær.

TEM A : MAKE I T RE AL

A AU MATC HM AK E R

TEMA : MAKE I T RE AL

A AU MATC HM AK E R

D RON ERNE FLYVER IND I P RODUKTIONSHA LLEN AF SANNE HOLM NIELSEN

EN AUTONOM DRONE, DER NAVIGERER ULTRAPRÆCIST I ET SVÆRT INDENDØRS MILJØ PRÆGET AF BETON, STÅL OG STØJ. DET ER RESULTATET AF PROJEKTET UAWORLD, HVOR FORSKERE FRA AALBORG UNIVERSITET OG EN RÆKKE VIRKSOMHEDER HAR FÅET SYV KOMPLEKSE TEKNOLOGIER TIL AT SPILLE SAMMEN PÅ EN HIDTIL USET MÅDE.

Droner har været et varmt emne i flere år både som udendørslegetøj, men i stigende grad også i industrien, hvor droner blandt andet bliver brugt til at gennemføre kontroller på fx havvindmøller, boreplatforme, veje, bygninger og marker. Indtil nu har det dog ikke været muligt at benytte droner som et redskab i indendørsproduktioner. Det skyldes de store krav til præcis navigation uden GPS og meget pålideligt trådløs kommunikation og integration med resten af produktionsapparatet. Da projektet blev skudt i gang for snart tre år siden, havde projektets deltagere en fælles vision: At gøre det muligt for droner at indgå som en effektiv ressource i et produktionsapparat. Et netværk af syv komplekse teknologier senere er den vision nu tæt på at blive til virkelighed. - Vi taler om en meget kompleks platform, hvor beton, stål og støj gør det vanskeligt at opnå den ultrapræcise navigation og den pålidelige kommunikation mellem systemerne, som det kræver at få en drone til at flyve 100 procent autonomt og præcist – og helt uden indblanding af mennesker, fortæller Peter Nielsen, der er lektor på Institut for Materialer og Produktion. Han ser store perspektiver i at bruge droner i fremtidens produktionshaller, og allerede nu har en større europæisk teknologivirksomhed vist interesse for at købe den autonome drone. - Der er situationer, hvor vi godt vil betale for ekspreslevering – og det gælder også i produktioner. Fx hvis man står og mangler en vigtigt komponent i den ene ende af hallen og måske kan spare tid eller ødelagte produkter ved at bruge dronen, så giver det mening at få leveret med ekspres, siger Peter Nielsen.

Blandt teknologierne, der skal spille sammen, er sensorteknologi, kontrolteknologi, infrastruktur, visionteknologi, flådestyring, positionering, trådløs kommunikation samt sense & avoid.

POTENTIALE RÆKKER UD OVER PRODUKTIONSHALLER Projektets resultater har et potentiale, der rækker langt ud over dronens rolle i produktionen. For eksempel vil man kunne bruge en indendørs autonom drone til at be- eller afkræfte om tyverialarmer er sande eller falske i offentlige bygninger, men også på den lidt længere bane, ser forskerne muligheder. - Vores ultimative mål om at udvikle droner, der kan levere pakker og madvarer direkte fra et lager og hjem til forbrugeren, er rykket et skridt nærmere. For at det kan lade sig gøre, skal dronen kunne skifte fra at navigere indendørs til at navigere udendørs, siger Peter Nielsen. Det er institutterne Materialer og Produktion og Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, der sammen med RESEIWE, SkyWatch og Games on Track står bag projektet. Projektet er støttet af Innovationsfonden.

FAKTA Læs mere om AAU’s droneforskning på www.drones.aau.dk

ARRANGEMENTER Oktober - December 2017

OFFENTLIG ERHVERVSPHD

EXECUTIVE CLASS - DESIGN AF NYE FORRETNINGSMODELLER

Er du ansat i en offentlig organisation og har ideen til et forskningsprojekt, som har nyheds- og nytteværdi for organisationen? Det kan for eksempel være i form af effektivisering, videnopbygning, systematisk videnspredning eller en styrkelse af kvaliteten af organisationens arbejde/ydelser. Så kan du lige nu søge midler hos Innovationsfonden til en offentlig ErhvervsPhD. Ansøgningsfrist: 9. oktober 2017, kl. 12.00 Yderligere info: www.erhvervsphd.dk

Hvornår har du sidst sat fokus på din forretningsmodel og vurderet om der er behov for at forny den eller orientere dig om, hvordan andre opstiller deres forretningsmodeller? Den 5. december 2017 har vi afsat 12 intensive timer, hvor vi kun har fokus på at forstå, designe og præsentere forretningsmodeller og strategier for fremtiden. Igennem forløbet kombinerer vi metoden Business Model Canvas med andre innovative metoder og visuelle værktøjer. Dato: 5. december 2017, kl. 10.00-22.00 Program og tilmelding: www.brainsbusiness.dk Pris: Medlem af BrainsBusiness eller MARCOD: 2.400 kr. ex. moms. Ikke-medlemmer: 3.100 kr. ex. moms.

UX IN PRACTICE: THE LATEST METHODS FROM B&O AND AAU

How does B&O work with its customers to improve their products? How can you teach your company’s software developers to carry out UX design - after only one day of training? Why is movement - such as touch - such a popular - and effective - design method in user interfaces? Tina Øvad (B&O) and Lars Bo Larsen (AAU) will talk about the latest methods for working with usability, UX and design in agile development, and Morten Lund (AAU) will present the results of his newly completed PhD on the use of movement as a design component in user interfaces. Dato: 26. oktober 2017, kl. 8.30-11.30 Program og tilmelding: www.brainsbusiness.dk Sted: Nordkraft, lokale 4.3.02, 9000 Aalborg Pris: Gratis for BrainsBusiness-medlemmer. Ikke-medlemmer: 500 kr. ex. moms