Interne Matchmakere
Eksterne Matchmakere
AAU Matchers
TEMA Matchmaking Sekretariatet
Matchmakingsystemet
Iværksætterdrømmen
fik ny næring i Chile AAU Matchmaker udgives til interesserede virksomheder og institutioner i det private og offentlige
Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
1
Om AAU Matchmaking Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og mellemstore virksomheder som til store. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighed erne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter. Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang, har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde. Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi holder tråd i de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende.
AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst lokale A-1. sal vest Tlf. 9940 7376 mail: match@aau.dk web: match.aau.dk Med støtte fra:
Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde
Kom med din historie Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele med nordjyske virksomheder og institutioner, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.
Nr. 3 2012
De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner i regionen eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.
Layout & Grafik Sanne Thomsen
Redaktør Pia Stigaard Skammelsen
Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os .
Faste journalister Carsten Nielsen Frank Jensen Anne Bloksgaard Nielsen
Mail indhold eller spørgsmål til: Pia Stigaard Skammelsen pss@adm.aau.dk. Abonnementkontakt er Merete Wolder Lange mwl@adm.aau.dk
Fotos Colourbox.com / AAU
Deadline for materiale til næste udgivelse er den 11. februar 2013
2
Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
Abonnementkontakt Merete Wolder Lange
pss@adm.aau.dk
mail@sannethomsen.com
cn@adm.aau.dk fej@adm.aau.dk abni@cs.aau.dk
mwl@adm.aau.dk
4
6
16
20
26
Hov, er noget ikke anderledes? Som trofast og opmærksom læser har du sikkert allerede bemærket, at AAU Matchmaker har forandret sig. Det ligger i detaljen; logoet på forsiden har ikke længere den karakteristiske koboltblå farve, og siderne tager sig lidt anderledes ud. Når du kommer længere ind i bladet, vil du muligvis også fornemme ændringerne på indholdssiden. Først og fremmest får hvert nummer fremover et klart tema. I dette nummer stiller vi skarpt på Matchmakingsystemet, et korps bestående af mere end 100 matchmakere, der er med til at bygge videnbroer mellem Aalborg Universitet og det omgivende samfund. Vi introducerer også nye genreformer, bl.a. ”Synspunkt”, der er læsernes egne refleksioner over vidensamarbejde. Hvis du har lyst til at dele dine synspunkter med en læserskare på omkring 2600 faste abonnenter, fordelt på virksomheder (cirka halvdelen),
offentligt ansatte, erhvervsfremmeaktører og pressen, er du meget velkommen til at sende dit forslag til mig (pss@adm.aau.dk). Hvad byder dette nummer af Matchmaking ellers på? Vi bringer i vanlig stil en række samarbejdscases, læs f.eks. om fuseren, der blev til et rumprojekt, og zoom ind på Arkitektur & Design-uddannelserne. Du kan også få gode råd til, hvordan du skal læse statistikker. Som ny redaktør vil jeg ønske dig rigtig god fornøjelse med læsningen af magasinet! Pia Stigaard Skammelsen, redaktør
Indhold Universitet og erhvervsliv hånd i hånd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Nyt korps skal skabe mere samarbejde ����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 6 Opskriften på en god matchmaker ������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 9 Samarbejdsdiagram ������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������10 Bro til Sverige skyld i nordjysk software-succes ������������������������������������������������������������������������������������������������������������12 Leg og hemmelighedskræmmeri skaber nye forretningsidéer ����������������������������������������������������������������������������������14 Gæsters skrig skaber energi til ny attraktion �����������������������������������������������������������������������������������������������������������������16 Q&A: Niels Einar Veirum intern matchmaker ����������������������������������������������������������������������������������������������������������������18 ”Fuser” forvandlet til rum-projekt ������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������20 Honningproduktion og videndelen – fremtidens Danmark? ��������������������������������������������������������������������������������������22 Guide - 6 spørgsmål du bør stille til statistik ������������������������������������������������������������������������������������������������������������������24 Iværksætterdrømmen fik ny næring i Chile ��������������������������������������������������������������������������������������������������������������������26 Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
3
TEMA
Universitet og erhvervsliv hånd i hånd
Aalborg Universitets Matchmaking-system har i løbet af de seneste fem år udviklet sig til at være en markant spiller i udviklingen af den nordjyske region. Systemet giver virksomheder en let indgang til de mange kompetencer, som universitetets studerende og forskere besidder – og giver samtidig forskere og studerende et enestående indblik i erhvervslivets udfordringer. Af Anne Bloksgaard
Hovedtanken bag Matchmaking-systemet har helt fra start været et fokus på, den ene side, virksomhedernes behov, og på den anden de behov og ønsker, der har været fra forskeres og studerendes side til, hvordan erhvervsrettede samarbejder bør understøttes og gennemføres. Det har ført til, at Aalborg Universitet nu kan tilbyde virksomhederne en meget bred og unik vifte af samarbejdsmuligheder, lige fra korte virksomhedsbesøg på en Tour de Kommune-bustur over studenterprojekter og –praktik til netværksdeltagelse og længerevarende forskningsprojekter.
Projektleder for AAU Matchmaking, Anne Bisgaard Pors, fortæller: ”En af de absolutte forcer ved AAUs Matchmaking-system er, at vi har en brugerdreven og behovsorienteret tilgang til virksomhederne og tilpasser vores ydelser til deres behov, fx i form af emne for og varighed af samarbejdet. Samtidig har vi stor opbakning fra vores bagland, hvor forskere og studerende er meget interesserede i at komme ud og deltage i samarbejder med virksomhederne,” siger
4
Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
hun og tilføjer: ”Vi har også inddraget erhvervsfremmesystemet og klæder blandt andet erhvervscentrene godt på, så de kan fortælle virksomhederne rundt om i kommunerne om mulighederne for samarbejde. Det betyder, at erhvervslivet informeres om vores tilbud i mange forskellige regi, og det har haft stor betydning for at udbrede kendskabet til dem – og således også antallet af virksomheder, der drager nytte af dem.”
Virksomhedernes modenhed i fokus Et øget kendskab til – og dermed øget efterspørgsel på – AAUs samarbejdstilbud har også afspejlet sig i Matchmaking-sekretariatet, hvor medarbejderstaben er vokset fra 1 til 12 personer i løbet af de seneste fem år. Og særligt én medarbejderfunktion har vist sig at have stor betydning. ”Vi oprettede for nogle år siden en sælgerfunktion, hvor en medarbejder med baggrund fra erhvervslivet blev ansat til at tage rundt og besøge virksomhederne, lytte til deres behov og komme med gode
råd til, hvilken samarbejdsform, der kunne være mest hensigtsmæssig at tage fat på. Vi har generelt stort fokus på virksomhedernes modenhed og har forståelse for, at en virksomhed, der står over for at skulle samarbejde med AAU for første gang, måske ikke er parat til at deltage i et treårigt forskningsprojekt. Dem foreslår vi i stedet at deltage i en Solution Camp af én dags varighed, eller et studenterprojekt over tre måneder,” forklarer projektlederen.
Virksomheder kommer igen At Matchmakings strategi og indsats virker, vidner det stigende antal virksomheder, der samarbejder med universitetets forskere og studerende, om. ”Vi får hele tiden henvendelser fra nye virksomheder, der er interesserede i at samarbejde, og mange, der har prøvet det, kommer igen senere hen. Det har gentagne gange vist sig, at når virksomheder først har prøvet at samarbejde med os, får de øjnene op for den viden, de kan hente her, og hvordan den kan bidrage til fx innovation eller produkt- og virksomhedsudvikling. Og omvendt får vores studerende indsigt i de mange muligheder, der ligger i det nordjyske erhvervsliv, hvor vi har rigtig mange virksomheder, der kan give dem en spændende karriere efter afsluttet eksamen. På den måde bidrager Matchmaking både til innovation og til beskæftigelsen ved at hjælpe med til at bibeholde den højtuddannede arbejdskraft i regionen,” siger Anne Bisgaard Pors.
Aalborg Universitets Matchmakingsystem består af et netværk af matchmakere, der kan hjælpe virksomheder med at finde frem til de relevante forskere og studerende, der vil kunne indgå i et samarbejde. De forskellige grupper af matchmakere er: Interne Matchmakere På hvert af Aalborg Universitets 22 institutter er en matchmaker behjælpelig med at finde frem til de relevante forskere og forskningsmiljøer på instituttet i forbindelse med en henvendelse om samarbejde.
Eksterne Matchmakere De eksterne matchmakere – ofte erhvervsfremmeaktører – er personer uden for universitetet, der er oplært i universitetets samarbejdstilbud og som kan vejlede virksomheder om samarbejdsformer og den videre kontakt til universitetet.
En af de virksomheder, der har prøvet at deltage i en Solution Camp er Business Park Nord i Støvring. Direktør Erik Rauff fortæller: ”Samarbejde med universitetet på forskellig vis kan være med til at sætte skub i nogle ting, fordi man kan få sparring med fagfolk – både forskere og studerende – inden for en bred vifte af områder, og man kan arbejde sammen om nogle konkrete opgaver.”
AAU Matchers
Han understreger, at universitetet ikke kan erstatte en virksomheds udviklingsafdeling, da der ofte er forskel på målsætninger og timing i det arbejde, der udføres på et konkret projekt, men adgangen til viden og ny inspiration, der kan ligge til grund for arbejdet i virksomheden, er af stor værdi: ”Det giver en form for tryghed, at man har den mulighed for faglig sparring. Vi som virksomheder kan have forskellige komplicerede problemstillinger af forskellig art – tekniske, ledelsesmæssige, markedsføringsmæssige osv. – og så er det rigtig godt, at man kan få dialog med universitetet om det og få talt om, hvordan man kan komme videre!” siger han.
Matchmaking-sekretariatet
AAU Matcher-navnet dækker over en gruppe studerende, der på frivillig basis hjælper AAU Matchmaking med at skabe synlighed omkring samarbejdsmuligheder mellem studerende på deres respektive institutter og erhvervslivet. Målet er, at der skal findes en AAU Matcher på alle universitetets institutter.
Hvis du er det mindste i tvivl, kan du altid henvende dig til sekretariatet for rådgivning om mulighederne. Sekretariatet står for at iværksætte, understøtte og koordinere netværk og samarbejdsaktiviteter samt holder tråd i de interne og eksterne matchmakere. Sekretariatets medarbejdere kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende. Læs mere på www.match.aau.dk
Hviler ikke på laurbærrene Men Matchmaking-teamet hviler på ingen måde på deres viden om, at de har fået opbygget et solidt og velfungerende system. ”Vi skal hele tiden sikre os, at vi udvikler og evaluerer systemet og tilpasser os de behov, der opstår undervejs – både blandt virksomhederne og internt på universitetet, hvor vi fx netop har oprettet et korps af AAU Matchers, der skal være bindeled mellem os og de studerende. Vi bygger hele tiden ovenpå de erfaringer, vi har gjort os i løbet af de seneste år, og har hele tiden fokus på at få systemet til at fungere optimalt. Det er netop også en af grundene til, at vi nu kan tilbyde den brede vifte af samarbejdsformer, der er helt unik for Aalborg Universitet – og dermed også, at vi har samarbejdstilbud til enhver form for virksomhed, uanset størrelse, fagområde og tidligere erfaring med samarbejde!” afslutter Anne Bisgaard Pors.
Anne Bisgaard Pors Projektleder på Videnspredning, AAU Matchmaking
@ abp@adm.aau.dk
9940 7506
Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
5
TEMA
Nyt korps skal skabe mere samarbejde Der er i forvejen et rigtig godt og givtigt samarbejde mellem Aalborg Universitet og erhvervslivet, men det kan blive endnu bedre. Det skal udvalgte AAU-studerende nu hjĂŚlpe med til. Af Frank Jensen
6
Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
AAU Matchers. Det er titlen på det korps af udvalgte AAU-studerende, der fremover skal have to funktioner. Dels skal de være bindeled mellem AAU Matchmaking og de mange tusinder af studerende på Aalborg Universitet, og dels skal de skabe endnu mere samarbejde mellem universitetet og erhvervslivet. AAU Matchers’ opgaver er primært at orientere studiekammerater, venner og familie om de tiltag, som AAU Matchmaking afholder, eksempelvis Solution Camp og Tour De Kommune, hvor studerende og nyuddannede besøger virksomheder i en kommune i en slags jobdating. En anden vigtig opgave for matcherne er at tage med ud, når matchmakingsekretariatet besøger virksomheder. - Virksomheder er i stigende grad interesseret i at samarbejde med studerende , enten i praktik, studiejob eller i forbindelse med et samarbejde om et studieprojekt. Den stigende interesse hænger sammen med, at det for virksomhederne dels er gratis, dels er den mest uforpligtende type samarbejde med universitetet. Men det er også en rigtig god døråbner for et udbygget samarbejde mellem virksomhed og universitet, og derfor etablerer vi nu AAU Matchers, så matcherne også kan hjælpe med til at gøre virksomhederne opmærksomme på mulighederne for samarbejder, siger matchmakingkonsulent Lotte Fuglsang Nielsen fra AAU Matchmaking, som sammen med kollegaen Sofie Holm Lauritsen har udviklet AAU Matchers-konceptet. Når korpset er fuldt udbygget, skal det gerne bestå af to kandidatstuderende fra hvert af universitetets institutter, en fra hvert kandidatsemester, så korpset kommer til at bestå af vidt forskellige fagligheder. Og matcherne bliver i korpset minimum to år efter endt uddannelse. - Kandidaterne kommer ud lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, og matcherne kender matchmakingkonceptet, så de vil kunne skabe kontakten mellem Matchmakingsekretariatet og deres ”nye” virksomhed, så vi kan få endnu mere samarbejde i gang. Samtidig vil de færdiguddannede matchers ude i virksomhederne også kunne fungere som platforme for studerende, der ønsker samarbejde med den pågældende virksomhed, siger Lotte Fuglsang Nielsen.
Karakterer ikke afgørende Og det er ikke tilfældigt, at matcherne kommer fra vidt forskellige dele af universitetet, da de så vil kunne lære hinanden at kende på tværs af faggrupper og måske se nogle synergieffekter og samarbejdsflader. For at have bedre mulighed for at lære hinanden at kende arrangerer Matchmakingsekretariatet to gange hvert semester et fagligt/socialt arrangement for matcherne, og alle kandidatstuderende har som udgangspunkt mulighed for at blive AAU Matcher. - I modsætning til hvad nogle tror, er AAU Matchers IKKE et elitekorps, og ansøgernes karaktergennemsnit er ikke afgørende for, om de bliver optaget. Det er vigtigere, at matcherne er udadvendte, at de har et godt netværk, og at de kan se værdien af at udbygge deres netværk, siger Lotte Fuglsang Nielsen. Og at de studerende kan se en værdi i sig selv i at udbygge deres netværk er en nødvendighed. Inspireret af en nylig studietur til USA har Lotte Fuglsang Nielsen og hendes kollegaer valgt, at arbejdet som AAU Matcher ikke bliver aflønnet i form af klingende mønt, men efter et såkaldt pay - it - forward - princip. - Pay- it-forward betyder, at matcherne ikke får nogen økonomisk belønning får deres arbejde lige her og nu. Til gengæld skulle deres anstrengelser gerne kaste noget af sig på lidt længere sigt. Eksempelvis vil et udbygget netværk gøre det lettere for dem at få et job efter endt uddannelse, og vi vil også give dem tips til, hvordan de bedst profilerer sig overfor en potentiel arbejdsgiver, og det vil naturligvis give matcherne en fordel, som ”almindelige” studerende ikke får, siger Lotte Fuglsang Nielsen, som tilføjer, at matcherne får eksklusiv adgang til konferencer, hvor studerende normalt ikke er med. Første eksempel på at matcherne får adgang til det, der tidligere var lukket land for studerende, var på Matchmakingkonferencen i Skagen i september.
Lotte Fuglsang Nielsen
Sofie Holm Lauritsen
Matchmakingkonsulent, AAU Matchmaking
Udviklingsmedarbejder, AAU Matchmaking
@ lfn@adm.aau.dk
@ shl@adm.aau.dk
9940 8088
9940 7298
Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
7
TEMA
”
Tanja Knoblauch Nielsen Læser turisme på 8. semester Jeg synes, at det er rigtigt vigtigt, at vi som studerende er med til at nedbryde de barrierer, der er mellem universitetet og erhvervsliv, og det er en af grundene til, at jeg har meldt mig som AAU Matcher. Jeg håber naturligvis også selv at få noget ud af det. Jeg vil gerne udbygge mit netværk og måske på den måde skabe mulighed for, at jeg kan få en ph.d.-stilling. På matchmakingkonferencen har jeg virkelig kunnet mærke, at der er rigtigt mange, som ikke kender turismestudiet, og der har jeg selvfølgelig benyttet lejligheden til at fortælle om studiet, og hvad vi kan tilbyde erhvervslivet. Ved at gøre erhvervslivet klart, hvad vi fra studiet kan tilbyde, vil det også øge chancerne for, at vi kan få job efter vores uddannelse, så jeg vil også gøre det klart over for mine medstuderende, hvor vigtigt det er at komme ud og netværke, så de kan medvirke til at udbrede kendskabet til vores uddannelse.
”
Heidi Guldborg Møller Læser Medicin med Industriel Specialisering på 7. semester På bachelordelen af mit studie er der for lidt erhvervskontakt, og jeg har meldt mig som AAU Matcher for at få mere kontakt til erhvervslivet. Jeg vil gerne blive lidt klogere på, hvilke muligheder jeg har i Nordjylland med min uddannelse, som typisk lægger op til ansættelse i en medicinalvirksomhed, som oftest ligger i Københavns-området. Her på konferencen har jeg imidlertid allerede fået udvidet min horisont, hvad angår fremtidige jobmuligheder i Nordjylland. En deltager nævnte firmaet Urtekram, som laver kosmetikprodukter, og dem vil jeg da prøve at tage en snak med for at se, om der kunne være et job til mig. Matchmakingkonceptet er ikke særligt synligt på min uddannelse eller instituttet eller fakultetet for den sags skyld, men jeg håber da, at jeg kan bidrage til et par succeshistorier, som kan være med til at udbrede kendskabet.
”
Christine Morild Andersen Læser jura på 9. semester
”
Thomas Horne Brok Læser idræt på 9. semester Jeg har meldt mig som matcher for at få flere kontakter og dermed udbygge mit netværk, både internt på universitetet og i erhvervslivet. I løbet af studiet har vi ikke så megen kontakt til erhvervslivet, så efter endt uddannelse kan man godt føle, at man står noget alene, hvis man ikke rigtig har nogle kontakter. Ved at skabe nogle kontakter til erhvervslivet i løbet af min studietid, får jeg en mere glidende overgang fra studieliv til erhvervsliv. Inden for mit fag skal vi ofte selv skabe vores jobs, og det bliver alt andet lige også lettere, når jeg får et større netværk, og det netværk, jeg skaber som AAU Matcher, vil mine medstuderende naturligvis også kunne nyde godt af.
8
Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
Jeg har meldt mig som AAU Matcher i håb om, at det gør det nemmere for mig at få job, når jeg er færdiguddannet. I modsætning til stort set alle andre studier laver vi ikke projekter med erhvervslivet, og vi er ikke i praktik, så jeg har meldt mig som AAU Matcher for at opbygge et netværk. Samtidig er det for mig rigtig godt at høre mere om små og mellemstore virksomheder, som jo netop er målgruppen for Matchmaking. På studiet hører vi kun om store virksomheder, så det er godt at møde nogle af de mindre virksomheder her, for de kan jo også være aktuelle at søge job i. De fleste på mit studie bliver jurister for senere at blive advokater, men der er også andre muligheder, og det kan eksempelvis være i de små og mellemstore virksomheder.
Opskriften på en god matchmaker På årets Matchmakingkonference i Skagen blev årets interne og eksterne matchmaker udnævnt, og de to kårede har mere end én ting til fælles. Af Frank Jensen
Går du og drømmer om at blive udnævnt som årets matchmaker, er her tre gode tips, der måske kan hjælpe dig lidt på vej: • Sørg for at hedde Henrik • Hav to års erfaring som officiel matchmaker • Hav ca 20 års erfaring som uofficiel matchmaker Om de tre punkter udgør en generel opskrift på, hvordan man bliver årets matchmaker, er måske tvivlsomt, men i år er den i hvert fald god nok. Henrik Dam fra Hjørring ErhvervsCenter blev nemlig kåret som årets eksterne matchmaker, mens Henrik Riisgaard fra AAUs Institut for Planlægning løb med titlen som årets interne matchmaker. De blev begge certificerede matchmakere på 2010-konferencen i Sæby, men har siden 90’erne deltaget uofficielt i arbejdet med at få erhvervsliv og universitet til at mødes til fælles gavn. I begrundelsen for kåringen af Henrik Dam som årets eksterne matchmaker står blandt andet, at han får prisen ”for målrettet og vedholdende at arbejde med at skabe samarbejde mellem universitet og erhvervsliv” og ”for at skabe synenergier mellem AAU Matchmaking og Hjørring Kommunes Erhvervsstrategi”. Personligt glæder Henrik Dam sig over skulderklappet. - Men jeg er altså bare eksponent for det store arbejde, der laves på Erhvervscenteret. På centeret arbejder alle aktivt for, at virksomheder og universitet mødes til fælles gavn, så det er ikke bare en påskønnelse af det arbejde, som jeg gør, men derimod en påskønnelse af alle medarbejdernes indsats, siger Henrik Dam. Årets interne matchmaker Henrik Riisgard er blandt andet kåret, fordi ”han arbejder vedholdende med vidensamarbejder på sit institut, og fordi han giver konstruktiv feedback til Matchmakingsekretaritet”, og han glæder sig over at blive kåret for noget, som er sjovt at lave. - Det er især sjovt, når dem, som vi bygger broer imellem, for eksempel industri og studerende, sætter pris på den kontakt, som vi er med til at skabe, og når man kan se, at de studerende kommer tættere på virkeligheden med de udfordringer, det giver. Jeg tror, at engagementet blandt studerende er større, når de kan se, at det, de laver, er efterspurgt i virkeligheden. Jeg tror også, at de husker den viden meget bedre end den, de tilegner sig gennem læsning af artikler og bøger, så jeg ser frem til at hjælpe med til at skabe endnu flere kontakter, siger Henrik Riisgaard.
Henrik Dam er meget tilfreds med, at kåringerne betyder, at der kommer fokus på matchmakernes arbejde. - Det blev eksempelvis omtalt i den lokale ugeavis i Hjørring, Vendelboposten, og efter omtalen har flere henvendt sig og sagt ”Vi så dig i avisen, Henrik, hvad var det for noget?”. Det giver mig en mulighed for lige at fortælle om samarbejdsmulighederne med AAU, og det er vigtigt at fortælle om samarbejdsmulighederne igen og igen, siger Henrik Dam, og han opfordrer derfor flere til at melde sig som matchmakere. Og ifølge årets interne matchmaker er det faktisk ikke svært at være matchmaker. - Nej, men man skal elske at møde nye mennesker, og man skal hurtigt kunne sætte sig ind i en ny verden. Og så er der skrappe krav til at tænke i konkrete henvendelser og til at formulere sig kort. Men det er også rigtigt sjovt og givende at være matchmaker, siger Henrik Riisgaard, som har været uofficiel matchmaker i cirka 20 år, certificeret matchmaker i to år, og som det næste lille års tid kan kalde sig årets interne matchmaker. Udover diplom og hæder fik de to vindere hver et weekendophold for to på Color Hotel i Skagen, hvor konferencen blev afholdt.
Henrik Riisgaard Intern matchmaker, Institut for Planlægning, AAU
@ henrik@plan.aau.dk
9940 8406
Henrik Dam Ekstern matchmaker, Hjørring ErhvervsCenter
@ hd@hjec.dk
9623 2607
Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
9
TEMA STUDENTERRETTEDE AKTIVITETER + SAMARBEJDER
Samarbejdsdiagram Solution Camp Varighed: 1 dag
Egner sig specielt godt til små og mellemstore virksomheder og/eller virksomheder med lidt eller ingen erfaring med samarbejde med AAU
Studenterpraktik Varighed: 1 semester (3-4 måneder)
Studenterprojekt Varighed: 1 semester (3-4 måneder)
Andre studentersamarbejder
Netværk
FORSKNINGSRETTEDE SAMARBEJDER
Konsulentydelser
Leje af laboratorier Egner sig specielt godt til større virksomheder og/eller virksomheder med erfaring med samarbejde med AAU
Ph.d./erhvervsPhD
Kortere forskningsprojekt
Længere forskningsprojekt
Teknologioverførsel
10
Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
Samarbejdsformer Aalborg Universitet tilbyder en bred vifte af samarbejdsformer med både forskere og studerende. Vores tilbud er fleksible, og vi tager altid gerne en uforpligtende snak om, hvilke muligheder og behov, en virksomhed har i forhold til samarbejde. I figuren her kan du få et hurtigt overblik over, hvad de forskellige samarbejdsformer indebærer, og hvilket udbytte det kan give. Af Anne Bloksgaard
Om netværk Har du aldrig prøvet at samarbejde med AAU før? Så viser vores erfaringer, at et studentersamarbejde er et godt sted at starte! Vores mange studerende står klar til at hjælpe dig med konkrete udfordringer eller problemstillinger og kan bidrage med bl.a. stor viden, kreativ ideudvikling og nye vinkler! Har du tidligere prøvet at samarbejde med AAU kan næste skridt måske være et samarbejde med nogle af vores mange forskere. Sådanne samarbejder kan spænde bredt - lige fra uformelle netværk til mangeårige EU-støttede forskningsprojekter. Alt sammen med fokus på videnoverførsel, erfaringsudveksling, innovation og skabelse af ny viden!
“Det er vigtigt at have fingeren på pulsen, og der er mange rigtig gode oplægsholdere ved netværksarrangementerne. Samtidig er der stor variation i emnerne, og de dækker både teoretisk og praktisk viden. Det, at det er AAU, der står bag, er jo et ekstra kvalitetsstempel, og så er det gratis, så økonomien ikke afholder folk fra at deltage. Jeg er kort sagt meget imponeret – det er fantastisk at kunne deltage i et netværk som dette [IPR Nord, red.], der er af så høj kvalitet og oven i købet ikke koster noget.” Jette Rasmussen, direktør for Infolink Kurser.
Om længere forskningsprojekt Om studenterprojekt “Vi skal tænke anderledes for at klare os, og i den forbindelse er det rigtig godt at få set på tingene med helt andre øjne af personer, der ikke kender feltet på forhånd. Det giver helt nye vinkler og idéer, som vi ikke selv ville være kommet frem til. Det, at samarbejdet med de studerende i sidste ende har medvirket til at skabe et nyt produkt for os, har stor værdi, for det gør Danilift A/S som virksomhed stærkere og sikrer vores berettigelse på et marked, der er præget af stor konkurrence.”
“Deltagelsen i forskningsprojektet har givet os ekstra manpower, der har mulighed for at fokusere fuldt ud på at arbejde med analyse af dataene og på at udvikle modeller af lufthavnene, hvilket er af enorm betydning for os. Vi plejer at sige, at ”one measurement is worth more than a thousand opinions” – og med det her projekt får vi en viden og nogle forskningsmæssige resultater ind i vores produkt, der giver det et højere niveau og tager det et stort skridt fremad!” Georg Steen Christensen, divisionschef for Airport Division hos Lyngsoe Systems A/S.
Knud Erik Markussen, grundlægger af Danilift A/S.
Om solution Camp “Det er fænomenalt godt og inspirerende at arbejde sammen med en flok studerende, der er så engagerede, disciplinerede og motiverede – i pausen skulle de nærmest sparkes til at tage en kop kaffe og noget kage, fordi de var så godt i gang [...] Solution Camp’en har givet os rigtigt gode og vigtige input på en yderst kvalificeret måde. De studerende er vante til at arbejde analyserende og struktureret – nogle af grupperne afleverede konkrete forslag til, hvad vores koncept kan indeholde yderligere, og der kom masser af nye idéer og vinkler frem, som vi aldrig selv ville have fået øje på.” John Kronborg, direktør for Feriecenter Slettestrand
Læs mere på www.match.aau.dk
Berit Sulkjær Christensen Matchmakingsekretær, AAU Matchmaking
@ bs@adm.aau.dk
9940 7376
Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
11
Bro til Sverige skyld i nordjysk software-succes Jyske virksomheder kan paradoksalt nok takke byggeriet af Øresundsbroen for, at de har let adgang til eksperthjælp i indlejret software fra et af verdens førende forskningscentre på området. Af Carsten Nielsen
Det fremgik, da CISS (Center for Indlejrede SoftwareSystemer) fejrede 10 års jubilæum i selskab med nogle af centrets mange samarbejdspartnere fra industri og forskning. - Det hele startede med, at man brugte en masse penge på at forbinde Københavnsområdet med Sverige via Øresundsbroen. Det førte til krav om, at der også skulle bruges penge i den vestlige del af landet, og det endte med, at de daværende amter pegede på IKT som det område, der skulle tilgodeses, fortalte en veloplagt CISSdirektør Kim Guldstrand Larsen ved jubilæumsreceptionen. På den måde blev CISS fra start tilgodeset som led i den store Jysk-Fynske IT-satsning. Kim Guldstrand Larsen benyttede lejligheden til at takke virksomhederne, kommunerne, amtet/regionen, de nordjyske erhvervschefer og kollegerne på AAU, som alle på forskellig vis har bidraget til at gøre CISS til et forbillede for samarbejde mellem forskere og erhvervsliv: - Det der med ”fra forskning til faktura” er selvfølgelig
godt, men der er også noget, der hedder ”fra faktura til forskning”. At arbejde med rigtige problemstillinger giver faktisk også noget feedback tilbage til den forskning, vi bedriver. Vi glæder os til de næste 10 år, og der er allerede en hel masse ting i pipelinen. Institutleder Kristian G. Olesen fra Institut for Datalogi fortalte de mange jubilæumsgæster, at han på et nyligt Matchmaker-arrangement fik et opdateret overblik over de muligheder for samarbejde, som CISS tilbyder. - Selv om jeg kender CISS og kender projekterne, mistede jeg pusten undervejs. Der er hele spektret fra et praktisk problem i en mindre virksomhed op til ledelse af større EU-konsortier og forskning, som er førende på verdensplan.
FAKTA CISS - Center for Indlejrede SoftwareSystemer - er et af verdens førende forskningscentre inden for indlejret software. Det råder over en lang række kompetencer inden for elektronik- og it-området, og formålet er at fremme samarbejder mellem forskning og virksomheder til gavn for både forskning, erhvervsliv og samfundet. Den officielle åbning blev holdt den 28. oktober 2002 klokken 15.30. Læs mere på ciss.dk.
12
Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
www.master-it-vest.dk
Vil du være Master i it? It-videreuddannelse for dig, der arbejder som · Softwareudvikler
· It-konsulent
· It-leder
· Projektleder
· It-udvikler
· It-chef
Ind
anS
Sen
nu øgn
d
Ing
It-vIdereuddannelSer På aalborg unIverSItet - komPetencer, der Styrker dIg og dIn vIrkSomhed Master i it er en fleksibel, modulbaseret deltidsuddannelse for højtuddannede it-medarbejdere. Læs mere på www.master-it-vest.dk eller kontakt mit@learning.aau.dk for mere information. Du kan også ringe til os på tlf. 9940 3064.
globale Projekter – håndterIng af dIStrIbueret Samarbejde og It Mastermodul for it-udviklere, itprojektledere, it-ledere m.fl. En del danske virksomheder flytter i disse år hele eller dele af deres projekter ’offshore’. At få ’distancesamarbejde’ til at lykkes kræver dyb indsigt og praktiske færdigheder. ’Globale projekter’ klæder dig og din virksomhed på til opgaven med at lede og drive globale samarbejdsprocesser. Seminarer i København.
Indlejret SandtIdSSoftware Mastermodul for den erfarne softwareudvikler. Du opnår et bredt fundament inden for sandtidssystemer (real-time systems), så du bliver i stand til at planlægge, designe og implementere software til indlejrede applikationer, hvor pålidelighed og korrekt håndtering af sandtidsaspekter er essentielt. Seminarer i Aarhus.
It-organISatIonen Mastermodul for it-ledere, it-chefer, it-konsulenter m.fl. Du opnår viden om, hvordan en it-organisation designes og ledes professionelt. Du får redskaber til ledelse i forbindelse med samarbejdsrelationer, som din it-organisation indgår i. Du får endvidere redskaber til ledelse af it-drift og -udvikling. Seminarer i Aalborg.
Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
13
Leg og hemmelighedskræmmeri skaber nye forretningsidéer Utraditionel dag med pjattede regler fik 40 erhvervsfolk, forskere og studerende til at lege sig frem til nye forretningsmuligheder, da stregkodens trådløse afløser, den radiobaserede RFID-teknologi, blev sendt på kommercialiseringsworkshop på Aalborg Universitet. Af Birgit Rostrup
40 erfarne erhvervsfolk, forskere og studerende kigger på hinanden – og på manden, der taler. Lidt skepsis, nysgerrighed og utålmodighed ligger i blikkene. Mændene – og en håndfuld kvinder - mødes en morgen på Aalborg Universitet i et stort lokale uden borde. Stolene er stillet op langs væggene, så der er masser af plads til de forvarslede, stående øvelser ude på gulvet. Vores grænser vil dog ikke blive overskredet, forsikrer camp-lederen. Vi skal ikke røre mere ved hinanden, end det er til at holde ud. Ingen kaniner kommer til at lade livet. Hverken Karl-Mar eller Lars Elstrup dukker op. Vi er ikke i gang med parterapi for øvede, men slet og ret med RFID – Radio Frequency Identification, en 30 år gammel teknologi, som trænger til lidt opmærksomhed. Den fælles øvelse går ud på at få RFID ud over den forretningsmæssige rampe. Holdet er godt hjulpet fra start, når det gælder de tunge navne indenfor industrien. Lego Systems, Lyngsoe Systems, GateHouse, RTX, NOVI Innovation, Royal Arctic Logistics og mange flere er denne morgen bænket langs væggene. Hertil kommer en stribe deltagere fra den tunge ende af forskningen og innovationen på Aalborg Universitet – og otte studerende. Det kan ikke gå galt.
14
Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
Uhæmmet anvendelse af viden Fokus skal være skarp helt fra morgenstunden - og koncentrationen skal være i top. Derfor må ur og mobil forsages for en dag. Det samme gælder identiteten for nogle timer. Navneskiltene er hvide og blanke og må først vendes til bærerens rigtige navn ud på eftermiddagen. Jesper Thinnesen, ekstern lektor på AAU og med en 10-års baggrund i militæret, er vores camp-leder. Han sørger for, at alle forstår reglerne og at ingen bryder anonymiteten – for det er den, der skal være med til at give ”uhæmmet anvendelse af viden”, et udtryk, der går igen flere gange i løbet af camp-dagen. Vi skal tænke i muligheder i stedet for begrænsninger. Og vi skal lege i dag – for vi bliver mere nærværende, når ting er sjove, lyder begrundelsen. Er man utryg, for eksempel til daglig blandt sine kolleger, så er det svært at få ideer. Vi finder tilfældigt hinanden to og to på gulvet. Efter hårfarve, højde, farven på blusen og andre ufarlige kriterier. Eller ved at trykke hånd en efter en og så vide, at man har en partner, når en campdeltager har nøjagtig samme håndtemperatur som en selv. Og det virker jo. Når vi er sammen to og to, bliver vi trygge og fortæller løs. For vi hører jo sammen. Vi har nemlig samme farve bukser på – eller samme temperatur inde i hånden. Vi begynder sågar at fortælle uhæmmet og engageret om vores idoler til et vildt fremmed menneske. Idolnavnene
får vi lov til at bruge på navneskiltet, inden vores rigtige navn bliver vendt udad. Det var en streg i regningen, for nu kan vi prøve at tage os selv alvorligt til en erhvervs- og forskerkonference med skilte, der lyder navne som Patsy Cline eller Mick Jagger – eller det, der er værre. Nu er vi varmet op, sætter os alene og skriver løs af ideer til mere eller mindre realistisk brug af RFID-teknologien. Intet er udelukket på forhånd. Der må ikke siges nej til noget som helst. Vi fortæller hinanden i hurtigt oprettede, mindre grupper, hvad vi kunne tænke os at bruge RFID-chips’ene til. Registrering af ting eller mennesker i forbindelse med hospitaler, handicaphjælp, madvarer i køleskabet, fodboldkampe og koncerter er blot nogle få af forslagene. Forbruger-tracking er et andet oplagt mål. Kunden kan få point for alle de varer, der er købt forskellige steder i et storcenter. Og Bilka kan målrette reklamer allerede, mens man stadig er til stede i indkøbscentret. Kommuner kan måske bedre lave lokalplaner, hvis de ved, hvor folk helst bevæger sig hen i et givent område.
RFID som medarbejderkort Vi holder ikke pauser efter et fast mønster på camp’en, men går ud og ind af lokalet alt efter det individuelle behov for at ryge, tisse eller spise chokolade. Alligevel spiser vi frokost nogenlunde på samme tid. Her træffer jeg Benny Mortensen ved et lille cafebord og får løftet sløret for hans rigtige identitet før den tilladte tid. Benny Mortensen er kvalitetsleder på Royal Arctic Logistic A/S og repræsenterer dermed en af de brancher, der anvender RFID i større stil. - Den teknologi er fremtidens løsning. Al gods er på stregkoder i dag, men på sigt er RFID meget bedre. Jeg har allerede fået meget med mig på konferencen her i dag. Undervisningsformen er ganske vist noget fremmedartet, men den er inspirerende. Det er godt, at vi er anonyme, når vi skal få ideer. Så mødes vi på lige fod, og der fokuseres ikke så meget på firmanavnene. - Jeg kunne godt forestille mig, at vi kunne bruge RFID som en slags medarbejderkort, fordi det er vigtigt for os, at hver enkelt medarbejder kun færdes i bestemte områder. Men selvfølgelig skal man også tænke på Big Brother-aspektet, siger kvalitetslederen på Royal Arctic Logistic.
Benny Mortensen
Tag og chips i mennesker Nu er der gruppearbejde. Vores gruppe kredser især om forskellige former for person-tagging. Hvilke folk er i hvilke rum i store bygninger og hvordan er deres bevægelsesmønstre? Er de placeret rigtigt i forhold til hinanden og deres funktioner på arbejdspladsen? Hvad med tagging til store koncerter og festivaler? Hvor er toiletkøen mindst? Tagging kan også forhindre sortbørsbilletter. Chips skal kunne syes ind i tøjet og kunne vaskes, når de for eksempel bruges af demente på et plejehjem. Ja, hvad med at sy dem ind under huden? Personidentifikation kan jo også gøre meget for sikkerheden i større bygninger. Vi siger ikke nej til nogen ideer i dag, men der bliver noget at arbejde med omkring reglerne for almindelige menneskerettigheder, når RFID-ideerne fra campen på Aalborg Universitet skal slippes ud i virkeligheden. Men nu er kimen til nogle gode forretningsområder i hvert fald lagt.
Jacob Dronninglund Knudsen Matchmakingkonsulent, AAU Matchmaking
@
jdk@adm.aau.dk
9940 7985
FAKTA En kommercialiseringscamp er en styret proces, hvor der er fokus på idégenerering inden for et specifikt område. Der arbejdes med kreativitet og innovation på nye måder, og campen er kendetegnet ved et meget højt energiniveau, som bliver stimuleret dagen igennem med cases og energizers (aktive øvelser). Den meget styrede proces gør, at der er højt fokus, god motivation og uhæmmet vidensanvendelse. Ure og mobiltelefoner er bandlyst, og deltagerne bliver opfordret til at møde udhvilede op.
Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
15
Fokus
Arkitektur & Design-uddannelserne
Gæsters skrig skaber energi til ny attraktion I samarbejde med den naturvidenskabelige oplevelsespark Danfoss Universe udvikler to nyuddannede designingeniører fra Aalborg Universitet en attraktion, der udnytter støjende gæster på en helt ny måde. Ved at brøle ind i en tragt skaber gæsterne selv den energi, der skal til for at få lyset tændt i et mørkt rum. Konceptet og en prototype er blevet afprøvet på oplevelsesparkens gæster af Maria Holmegaard og Cecilie Kobbelgaard, der fik topkarakteren 12 for projektet ved deres afgangseksamen. Der er også ros fra oplevelsesparkens direktør Pia Bech Mathiesen: - Råbe-attraktionen er en sjov og nytænkende attraktion, som lever helt op til vores vision om at pirre gæsternes nysgerrighed. Vi ved, at vi lærer bedst ved at bruge hovedet og kroppen i en skøn forening – læring skal gerne være sjovt og overraskende, og det er denne nye råbe-attraktion.
16
Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
Gaderengøring skal ikke larme og svine Kommunale køretøjer, som suser rundt og holder byerne rene, bør ikke selv svine. Forslag fra to nyuddannede AAU-ingeniører vil erstatte forældet og forurenende teknik med miljøvenligt alternativ - og en udviklingsvirksomhed er klar til at bruge de gode idéer i fremtidige produkter. Søren Nørby og Malte Aarup Eriksen har arbejdet på afgangsprojektet i knapt et år, og deres anbefalinger bryder med vanetænkningen i branchen, fortæller direktør Louis Billesø Danielsen fra samarbejdspartneren VPM Development: - Det er fyldt med idéer og forslag, som har stor værdi for vores fremtidige produktudvikling. Hvis man sætter niveauet højt for den opgave, man vil have løst, kan studerende faktisk nå meget langt. I vores tilfælde så langt, at professionelle folk i branchen har haft svært ved at tro på, at studerende har lavet så godt et stykke arbejde. For os har det været godt at få nye øjne til at løse nogle problemer og designe noget nyt, som bryder med vores egen måde at gøre tingene på, siger direktøren.
Rengøringsjob gav idéer til smartere gulvvask Nyuddannet industriel designer udnyttede egne erfaringer fra rengøringsjob og input fra brugerne af eksisterende produkter, da hun som afgangsprojekt designede en smartere løsning til gulvvask. Samarbejdspartneren Vikan A/S, som er en af verdens førende producenter af professionelle rengøringsredskaber, er begejstret for resultatet. I projektet har russisk-fødte Alina Melnikova fokuseret på rengørings-behovene hos mindre virksomheder og spisesteder. Hendes løsningsforslag ”CombiClean” er en avanceret form for rengøringsspand, som gør vask af gulve med moderne mikrofiber-gulvmopper mere effektiv over for snavset og mere skånsom for personalet. Hos Vikan A/S har industriel designer Thomas Lænner fået en masse ud af samarbejdet: - Vi havde på forhånd et ønske om at optimere det produkt, som Alina tog udgangspunkt i. Hun præsenterede et nyt løsningforslag, som ikke alene var produktionsmæssigt realistisk, men som også fuldt ud inkorporerer nogle af Vikans vigtigste fokusområder som brugervenlighed, hygiejne, ergonomi og effektivitet, siger Thomas Lænner anerkendende. Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
17
Fokus
Arkitektur & Design-uddannelserne
Q&A: Niels Einar Veirum intern matchmaker På Arkitektur & Design-uddannelserne gør I meget for at gøre erhvervslivet opmærksom på, at I udklækker kandidater, der kan noget, som erhvervslivet kan drage nytte af: Hvorfor gør I det? Af Frank Jensen
Faktisk er det vigtigste for os, at vores kandidater gennem studiet har lært selv at skabe opmærksomhed om deres projekter og dermed også om sig selv, men selvfølgelig er det et samspil. For virksomhederne er det vigtigt, at de bliver opmærksomme på de innovationsmuligheder, der ligger i at inddrage dygtige designingeniører i alt fra de strategiske overvejelser til de helt specifikke produktdetaljer, for de unge er det selvfølgeligt godt at komme i kontakt med spændende udfordringer, der kan sætte gang i karrieren og på universitetet er det en stor tilfredsstillelse at se, at erhvervslivet tager godt imod vores kandidater. Det er også med til at gøre vores uddannelser attraktive for nye studerende.
Hvad gør I? Vi holder fast i den åbenhed mod samfundet og den opmærksomhed mod relevante udfordringer i samtiden, som har etableret AAU som en meget nærværende partner i den nordjyske region. Nu skal vi bare tænke København og resten af landet med ind i vores nærområde og samtidigt udbygge de internationale relationer. Arkitektur & Design forsøger at få samspillet med eksterne partnere etableret som en naturlig del af projektarbejdet gennem hele studietiden og for nogen fortsætter det også efter eksamen i form af et erhvervsPhD forløb. De sidste par år har vi desuden præmieret særligt gode afgangsprojekter, der er lavet i samarbejde med virksomheder eller andre eksterne partnere.
18
Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
Hvad giver det af resultater? Der er kommet nogle rigtigt gode projekter, hvor vores studerende virkeligt har bragt nytænkning med udenfor universitetet. Samtidig bliver de selv dygtigere, når de får lov til at komme helt tæt på virkelighedens problemstillinger. Men vi er også trængt af studieændringer, der gør det svært for de studerende at etablere virksomhedssamarbejder i alle semestre. Universitetets målsætning om at op mod halvdelen af alle afgangsprojekter skal laves sammen med eksterne partnere kan blive svær at opnå, hvis ikke de studerende får mulighederne for at blive fortrolige med eksternt samarbejde undervejs.
Hvad er det særlige ved jeres kandidater frem for eksempelvis arkitekter fra Arkitektskolen? Vores kandidater er jo civilingeniører, så der er ret skrappe krav til deres tekniske kundskaber.
Niels Einar Veirum Intern Matchmaker, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, AAU
@
nev@create.aau.dk
9940 7985
Fakta om Arkitektur & Design-uddannelserne Størrelse: Ca. 600 studerende fordelt på bachelor og kandidatniveau 3 linier: Arkitektur, Urban Design og Industriel Design
ADGANG TIL INGENIØRUDDANNELSER Kvalificér dig til universitetet på blot et år med Adgangskursus
For dig med en studentereksamen, håndværkeruddannelse eller anden praktisk erhvervserfaring. Studiestart i januar og august. Se mere på hjemmesiden: www.ak.aau.dk
Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
19
”Fuser”
forvandlet til rum-projekt Når det handler om rumforskning og kommercialisering af nye opfindelser, kan en vis portion stædighed forvandle en tilsyneladende fuser til et lovende millionprojekt. Det viser ny AAU-satsning, som skal fjerne skrottede småsatellitter fra rummet. Af Tor Asbjørn Thirslund
20
Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
- En af de grundlæggende dyder i forskning er, at man ikke skal være bange for at fejle. Man taler ligefrem om fantastiske fejltagelser eller ”brilliant failures”, hvor en løsning, eller et forskningsresultat, man først så som en fuser, faktisk har en anden anvendelse, der er mindst lige så relevant og værdifuld som det, man først gik efter, siger technology transfer manager Lars Halkjær fra Patent og Kommercialiseringsteamet. Potenspillen Viagra og de gule post-it lapper er blandt de kendte tilfælde på fantastiske fejltagelser ude fra den store verden, men nu har Aalborg Universitet fået sit eget gode eksempel, takket være en rumrelateret opfindelse fra to forskere fra Aalborg Universitet Esbjerg. Det startede med, at lektor og matchmaker Anders Schmidt Kristensen efter en børnefødselsdag legede med en selvudfoldende frisbee. Han fik den idé, at den selvudfoldende konstruktion kunne videreudvikles til et billigt og energineutralt element i et satellitsystem, og det arbejdede han videre på sammen med professor Lars Damkilde. Samtidig forfulgte Patent og Kommercialiseringsteamet mulighederne for at patentere opfindelsen til brug i rummet, og en første kontakt til den europæiske rumfartsorganisation ESA var positiv. - Men efter et års intensivt samarbejde om kommercialisering måtte vi konstatere, at opfindelsen lignede en fuser. De anvendelser, vi havde tænkt på, var teknologisk set alt for tidlige og komplekse. Så opfindelsen kunne ikke umiddelbart bruges som antenne, afskærmning eller bærer af solceller til satellitter, som det ellers var tænkt. Ingen af de store virksomheder, vi kontaktede, ville være med. Projektet var endt i en blindgyde, forklarer Lars Halkjær. Men Patent og Kommercialiseringsteamet er vant til, at det kan være svært at finde den rigtige, kommercielle udnyttelse af en opfindelse i første forsøg. For at komme ud af dødvandet kontaktede de satel-
lit-specialisterne i Aalborg-virksomheden Gomspace, som allerede i deres studietid på AAU var pionerer i design af små satellitter. - Efter diskussioner med Gomspace fandt vi på at benytte den selvudfoldende struktur til at bygge et bremsesystem for satellitter i kredsløb om jorden i lav højde. Op til 1000 km fra jorden er der nemlig stadig luftmodstand nok til, at en kraftig forøgelse af en satellits overfladeareal vil kunne bremse satellitten så meget, at den kommer ud af kredsløb. På den måde vil udtjente satellitter brænde op på vej ned gennem atmosfæren i stedet for at ende som rumskrot, fortæller Lars Halkjær. Det lykkedes at få 750.000 kroner fra Forsknings- & Innovationsstyrelsens Proof of Concept midler, som netop er beregnet på at modne samfundsgavnlige opfindelser fra universiteterne. Efterfølgende er Højteknologifonden gået ind med støtte, så Gomspace og AAU nu i et projekt med et samlet budget på fem millioner kroner kan forfølge andet trin i kommercialiseringsstrategien og flytte opfindelsen det sidste stykke ud i rummet som bremseløsning på en ét kilo tung nano-satellit. - Set fra et kommercialiseringssynspunkt er det interessant, at ingen i starten tænkte på, hvordan man kunne bruge det selvudfoldende princip uden en masse ekstra gejl. Jeg glæder mig til at se fyrværkeriet på himlen i slutningen af 2014, når satellitten brænder op i atmosfæren, opsummerer en glad Lars Halkjær.
Fakta Hvert år skaber Aalborg Universitets forskere opfindelser og resultater med stort kommercielt potentiale. Patent & Kommercialiseringsteamet sikrer, at potentialet udnyttes. Det sker ved at give virksomheder og investorer let adgang til de nyeste teknologier gennem aftaler om teknologioverførsel og videre forskningssamarbejder, så virksomhederne får lettere ved at få produkter på markedet, der udnytter opfindelserne.
Lars Halkjær Technology transfer manager, AAU
@
lah@adm.aau.dk
9940 7343
Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
21
Synspunkt
Honningproduktion og videndelen – fremtidens Danmark? Hjælp! Festen er forbi - vi plages af psykiske og fysiske tømmermænd. Af Ellen Raunsmed
De psykiske er de værste. Verdenspressen er spækket med dårlige nyheder. Katastrofeteorier efterfølges af dommedagsprofetier. Der meldes om mangel på råstoffer, penge og arbejdspladser. Pessimismen er til at spore. Jeg derimod, tillader mig at se lyst på fremtiden - godt hjulpet på vej af tankerne fra en fransk filosof, Yann Molier-Boutang. MolierBoutang bruger billedet af bisamfundet på at forklare det gamle industrisamfund sammenholdt med fremtidens kreative og innovative pollensamfund. Industrisamfundet var karakteriseret gennem sit fokus på det manuelle arbejde, mennesket vs. maskinen. Biernes honningproduktion blev sidestillet med det outcome mennesket kunne præstere på sin arbejdsplads. Kendetegnende for den klassiske kapitalisme var/er den hensynsløse udnyttelse af naturens og menneskets ressourcer. Moulier-Boutang bliver i denne bimetafor, men opfordrer os til at gå et skridt videre, og ændre fokus fra honningproduktionen til det virkelig værdiskabende ved bisamfund i et nærmiljø. Bier producerer godt nok honning, men i virkeligheden er det ikke selve honningproduktionen der har den egentlige værdiskabende effekt. Honningen lever bierne selv af, det der virkelig skaber værdi er biernes bestøvning. Bier flyver fra blomst til blomst og spreder således liv og vækst til hele området.
Moulier-Boutangs pointe, at vi skal væk fra fokus på det materialiserede outcome og over i en værdsættelse af den værdi vi hver især spreder til hinanden, den sociale bestøvning det enkelte menneske er i stand til at give. Bierne tilbyder denne gratis ydelse i bytte for adgang til nektar og pollen. Her nævner Moulier-Boutang Google som eksempel på en virksomhed der anvender denne strategi som forretningsmodel. De tilbyder gratis søgetjenester i bytte for adgang til vores data. Vi skal opbygge et samfund, hvor vi også honorerer og anerkender menneskes evne til social bestøvning. Det kunne eksemplificeres gennem det arbejde sosu-medarbejderen udfører. I denne sammenhæng er hjemmeplejerens honningproduktion det fysiske arbejde hun/han udfører, mens den sociale bestøvning er den energi hun/han overfører til den ældre.
Delementaliteten En anden vigtig pointe ved Molier-Boutangs beskrivelse af fremtidens samfund er svækkelsen af den private ejendomsret. I fremtiden siger han, vil vi dele mere og eje mindre. Vi ser allerede de første tegn på denne praksis, udviklingen af nye teknologier muliggør, at vi nu er i stand til at dele stort set alt fra kogebøger, over musik til biler. Der vil opstå et nyt offentligt domæne, en tilbagevenden til fællesprivilegierne.
Menneske-bien
AAU Matchmaking
Overfører man denne tanke til menneskesamfundet, ja så er det
Med AAU Matchmaking er Aalborg Universitet langt i denne udvik-
22
Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
ling. Kerneydelsen for AAU Matchmaking er videndeling. Vi samarbejder med det omkringliggende samfund ud fra ideen om at gensidig udveksling og interaktion er den bedste måde at skabe kreative og innovative løsninger på. Matchmakerne er den nødvendige personbårne kontakt, vi videreformidler kontakten mellem virksomhederne, forskere og de studerende på AAU. Vi forvandler akademiske teorier til værdifulde løsninger på erhvervslivets og dermed også samfundets problemer.
Vision Vi skal altså i Moulier-Boutangs optik væk fra udelukkende at fokusere på universitets produktion af studerende, til i stedet at indse den enorme værdi et universitet kan have på det omkringliggende samfund. Altså et øget fokus på den vitalitet der ligger i gensidig videndeling, i og med, at det at dele skaber værdi for den der deler, men også for den der deles med. Vi skal bruge hinanden noget mere og udfordre og arbejde bevidst på hvordan vi kan udvide vore egne måder at dele på – og gøre det at dele nemmere. Hvis vi tør det, så er fremtidens samfund ifølge Moulier-Boutang grønt, bæredygtigt og solidarisk. Teksten er skrevet på baggrund af et interview med Yann MoulierBoutang bragt på www.turbulens.net
FAKTA Ellen Raunsmed er ansat ved Institut for Kommunikation og sidder i videngruppen Oplevelsesdesign. For øjeblikket skriver hun på en ph.d.-afhandling om intuition som førsproglig erkendeform. Derudover er hun leder af det nyetablerede Nordisk Center for Intuition (www.ncfi.dk.) 2011 blev hun kåret som årets interne matchmaker v. AAU.
Har du nogle synspunkter og refleksioner om emnet ”Vidensamarbejde”, som du har lyst til at dele med andre? Send dit bidrag til Pia Skammelsen, pss@adm.aau.dk inden den 11. februar 2013, så kommer det muligvis med i næste nummer af AAU Matchmaker.
Ellen Raunsmed Intern matchmaker, Institut for Kommunikation, AAU
@ raunsmed@hum.aau.dk
9940 3144
Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
23
Guide
6 spørgsmål du bør stille til statistik Medier og politikere slynger om sig med tal. Her får du en simpel guide til, hvordan du undgår at hoppe på de værste fejlfortolkninger. Af: Niels Ebdrup, journalist
’52 procent af danskerne mener, at landstræneren er vigtigst, hvis Danmark skal vinde EM i fodbold’. ’I 2011 levede der 3.211 mænd med navnet ’Viggo’ i Danmark.’ Vi bliver hele tiden bombet med tal fra meningsmålinger og statistikker. Men faktisk kan det være svært at forstå dem korrekt. Både journalister og gymnasieelever kan komme til at drage lidt for hur-
tige konklusioner. Men nu kan du undgå at lave de værste statistikbommerter. Du skal blot følge den her guide. Den er lavet i samarbejde med Jan Holm Ingemann, der er lektor i samfundsøkonomi ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet. Han har skrevet en bog om, hvordan man kan forholde sig kritisk til statistikker og meningsmålinger. Og han har hjulpet med at lave de seks spørgsmål, du bør stille dig selv, når du får stukket en statistik i hånden:
1
Hvad vil jeg finde ud af?
Som regel ser du på en statistik, fordi du vil finde ud af et eller andet. Men det er langt fra sikkert, at statistikken faktisk kan bruges, selvom det ser sådan ud. Derfor skal du gøre klart, hvad dit spørgsmål er og grundigt overveje, om statistikken faktisk svarer på samme spørgsmål. »Man skulle for eksempel tro, at arbejdsløshed er arbejdsløshed. Men nogle statistikker undersøger antallet af folk, der er ’berørt af ledighed’ – det vil sige antallet af borgere, der har været helt eller delvis ledige i en kortere eller længere periode.« »Andre statistikker ser på ’fuldtidsledige’ – her har man i princippet lagt antal ’arbejdsløse’ timer sammen og beregnet, hvor mange heltids arbejdspladser de svarer til. Derfor kan to arbejdsløshedsstatistikker se meget forskellige ud,« siger Jan Ingemann. Du bliver altså nødt til at vide hvad du mener med ’arbejdsløshed’, før du vælger den statistik, du vil bruge. Og det samme gælder for alle andre fænomener, du vil undersøge.
Er det absolutte tal eller relative tal?
Læser jeg statistikken grundigt nok?
2
Det tager tid at sætte sig ordentligt ind i en statistiks mylder af tal. Men jo mere tid, du bruger, desto større chance er der for, at du bruger statistikken rigtigt. Det er her vigtigt at forstå, hvad statistikkens begreber dækker over, og hvordan statistikken er blevet til. Benytter man f.eks. Statistikbanken (www.statistikbanken.dk) kan man trykke på fanen ’Information’ og få adgang til definitioner og en ’varedeklaration’, der giver de nødvendige baggrundsoplysninger for at vurdere og forstå statistikken.
3
Nogle statistikker angiver det præcise antal af mennesker, der gør eller mener noget – det kalder man ’absolutte tal’. Andre statistikker viser, hvor stor en procent-andel af mennesker, der gør eller mener noget – det kalder man ’relative tal’. Vær derfor opmærksom på, om din statistik viser absolutte eller relative tal. Det vil være fjollet, hvis du kommer til at påstå, at 88 danskere kan lide bananer – når det i virkeligheden er 88 procent af danskerne, der kan lide den herlige frugt. Og en stigning på 50 procent i antallet af solgte luksusbåde fra 1960 til 1961 kan se ud af meget. Men hvis der kun blev solgt to luksusbåde i 1960, betyder tallet, at der bare blev solgt én ekstra båd i 1961 end året før. Så i absolutte tal er stigningen ikke så voldsom.
24
Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
4
6
Hvem har lavet statistikken?
Er det en optælling eller en stikprøve/meningsmåling?
Når det er nemt at fejllæse statistikker, er det også nemt at narre folk med dem.
Når du læser en statistik, skal du være opmærksom på, om den er lavet på baggrund af en optælling eller en stikprøve. En optælling laver man ved at spørge alle mennesker i den gruppe, som man vil undersøge – for eksempel alle danskere. Sådan en gruppe kaldes for øvrigt for en ’population’.
Så vær ekstra opmærksom, hvis en statistik kommer fra et firma, et politisk parti eller en interesseorganisation – for eksempel Kræftens Bekæmpelse. De kan nemlig have en interesse i at skabe et billede af, at deres produkter eller holdninger er særligt populære. Firmaer, der sælger tamponer, har for eksempel en interesse i, at kvinder synes, at tamponer er et godt hygiejnisk alternativ til bind. Så du skal være på vagt, hvis et tampon-firma står bag en statistik, der viser, at kvinder foretrækker tamponer.
Det er tit meget besværligt at skulle kontakte en hel population. Derfor laver man stikprøver – også kaldet ’meningsmålinger’ – hvor særlige meningsmålingsinstitutter kontakter en udvalgt del af befolkningen. Udsnittet skal repræsentere alle dele af populationen, og udsnittet skal være tilpas stort. »Som grov tommelfingerregel siger man, at 1.000 mennesker fra en population i rimelig grad kan afspejle hele populationen, men generelt gælder, at jo mindre udsnit, des større statistisk usikkerhed« fortæller Jan Ingemann. Så får du fingrene i en meningsmåling, hvor der er spurgt færre end 1.000 mennesker, skal du være særlig på vagt. Den kan meget vel give et skævt billede af, hvad folk i virkeligheden mener.
5
Peger spørgsmålene i retning af et særligt svar?
Når man laver meningsmålinger, interviewer man folk ved at stille dem spørgsmål. Men man kan stille spørgsmål på en måde, så man påvirker de svar, man får. For eksempel kunne et spørgsmål fra et indvandringsvenligt parti lyde: ’Hvad synes du om, at indvandrere kommer til landet og hjælper os ud af krisen?’.
Folk vil gerne hjælpes ud af krisen. Så der er nok flere, der vil være positive i forhold til det spørgsmål, end til et spørgsmål fra et indvandringskritisk parti: ’Hvad synes du om, at endnu flere indvandrere kommer til landet?’. I det spørgsmål indikerer ordene ’endnu flere’, at der i forvejen er for mange indvandrere i Danmark. Derfor vil flere nok forholde sig negativt. Derfor skal du være opmærksom på, om spørgsmålene i en meningsmåling er positivt- eller negativt ladede. Eller om de faktisk er neutrale. Ladede spørgsmål gør nemlig svarerne utroværdige. Det er samtidig også værd at overveje, om nu svarpersonerne forstår det samme ved spørgsmålene. Hvis man f.eks. spørger: ’Har du lang transportvej mellem hjem og arbejdsplads/uddannelsesinstitution?’, så vil svarpersonerne helt sikkert have vidt forskellige opfattelser af, hvad der er en lang transportvej. Nogle vil synes, at tre kilometer er langt. Andre, at 120 kilometer er langt.
Jan Holm Ingemann Lektor, Institut for Statskundskab, AAU
@ ingemann@dps.aau.dk
9940 8185
Alle rettigheder til artiklen ejes af Videnskab.dk. Læs artiklen i sin fulde længde her: Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
25
Iværksætterdrømmen fik ny næring i Chile 29-årige Lars Louring har som den første dansker fået økonomisk støtte fra det chilenske iværksætterprogram Start Up Chile. Det betyder, at han nu er klar til at sende en app på markedet, der skal gøre det sjovere og mere intuitivt for børn at lære. Tekst og foto: Susanne H. Knudsen
Første gang, Lars Louring stiftede bekendtskab med konceptet leg og læring, var under sit studie i Læring og Forandringsprocesser på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. I dag er det overskriften på hans iværksættereventyr. Som den første og hidtil eneste dansker blev 29-årige Lars Louring i juni optaget i det chilenske iværksætterprogram Start Up Chile med en app, der skal gøre undervisning sjovere og mere intuitiv. Med økonomisk støtte i form af 40.000$ bakker den chilenske stat i et halvt år Lars Lourings iværksætterdrømme op.
Drømmen om at blive iværksætter Det stod ellers ikke skrevet i kortene, at Lars Louring en dag skulle blive iværksætter på den anden side af jorden, da han afsluttede først en pædagoguddannelse og siden en kandidatuddannelse på AAU. I første omgang fik han nemlig job som fritidsvejleder for udsatte unge i Viborg Kommune. - Men en dag så jeg en annonce i avisen for Start Up Chile, og da jeg altid havde drømt om at blive iværksætter og samtidig havde en drøm om at prøve at bo i udlandet, bestemte jeg mig for at søge. Først tog jeg dog kontakt til mine tidligere vejledere på AAU og sparrede med dem om ideen. En af de centrale ting i programmet er, at man har et netværk, og jeg er ikke i tvivl om, at mit udgangspunkt i et miljø som universitetets var vigtig, understreger Lars Louring.
Gode råd ændrede kursen
Fakta
Alligevel kom det som en stor overraskelse, da Lars Louring den 25. juni så sit navn nævnt ved en live Twit-
• Lars Louring er uddannet cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser fra AAU i 2010 • I juni i år blev han udvalgt som en af 100 iværksættere til Start Up Chileprogrammet • Den chilenske stat støtter iværksætterne med 40.000 $ og praktisk hjælp under opholdet i Santiago • Læs mere på www.startupchile.org og facebook.com/alefant
26
Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
ter-konference. Han var blevet udvalgt blandt 600 ansøgere fra hele verden til en af de 100 pladser i Start Up Chile-programmet. Siden har Lars Louring boet i Chiles hovedstad, Santiago, hvor han med sit firma Alefant er blevet en del af landets pulserende iværksættermiljø. - Jeg startede faktisk ud med at ville skabe en undervisningsportal, hvor lærerne selv kunne lægge materiale ind, men den feedback, jeg fik fra mine vejledere på AAU, fik mig til at ændre kurs. I stedet arbejder jeg nu sammen med et lille animationsfirma i Santiago om at udvikle en app, der skal gøre det sjovere og mere intuitivt at lære matematik i første klasse, fortæller Lars Louring. Den første prototype er klar i løbet af november måned og fremstilles i første omgang på engelsk og spansk. Filosofien i det chilenske iværksætterprogram hedder nemlig Lean Start Up, og det betyder, at iværksætterne skal ud og prøve deres ideer af så hurtigt som muligt, selvom alle detaljer endnu ikke er finpudsede. Senere er det planen at tilføje flere klassetrin og andre fag til app’en.
Mødet med en anderledes kultur Men selvom Lars Louring lige nu lever sin drøm, har iværksættereventyret ikke udelukkende været en dans på roser. Lars Louring har på godt og ondt skullet vænne sig til at leve i en fremmed kultur. - Det er gået op for mig, at Chile er et meget bureaukratisk land. Efter tre måneder havde jeg stadig ikke set penge fra staten, og jeg er nu også blevet opmærksom på at gemme alle originale kvitteringer, for chilenerne tager den slags ting meget mere alvorligt, end vi gør herhjemme. Samtidig er den chilenske mødekultur meget anderledes end den danske. Til det første kursus hos Start Up Chile sad alle europæerne før ni og ventede på underviseren, som først kom kl. 9.15. Jeg har siden opdaget, at det ikke er usædvanligt, for chilenerne er generelt ikke så punktlige som os danskere. Samtidig har de en anden døgnrytme, end vi har. De møder først omkring kl. 9-9.30, til gengæld arbejder de længere om aftenen.
Et Silicon Valley for iværksætteri Forskellen til trods nyder Lars Loring sit ophold i Sydamerika. Ud over en økonomisk håndsrækning er Start Up Chile nemlig også en enestående mulighed for at møde andre iværksættere fra hele verden og knytte netværk på tværs af brancher og interesser. Samtidig er salsaaftner, pitchmøder og kurser også nogle af de muligheder, som iværksætterne i Chile bliver inviteret til. - Jeg har faktisk oplevet at blive udvalgt blandt de bedste 20 procent til et af pitchmøderne, og det betød, at jeg fik chancen for at komme til et rundbordsmøde med investorer og succesfulde iværksættere. Det var helt fantastisk at få deres syn på min idé, beretter Lars Louring. Men med de mange muligheder følger også enkelte forpligtelser. Lars Louring og de øvrige iværksættere holder foredrag om iværksætteri og er mentorer for unge, chilenske iværksættere under deres ophold i det sydamerikanske land. Til gengæld kræver den chilenske stat intet ejerskab af eller del i det fremtidige afkast fra de virksomheder, som deltager i Start Up Chile. Ideen fra statens side er at skabe et Silicon Valley for iværksætteri, og her er ønsket, at de udenlandske virksomheder i fremtiden gør brug af de netværk, de har skabt under opholdet i Chile. Og netop det har Lars Louring tænkt sig at gøre. Selv om han vender tilbage til Danmark i begyndelsen af det nye år og endnu ikke ved, hvordan fremtiden ser ud, så håber han at fortsætte samarbejdet med den chilenske animator, han har mødt i forbindelse med Start Up Chile. Det skyldes dog ikke alene, duoens hidtidige succes. - Det føles virkelig mærkeligt som udlænding at få del i chilenernes skattepenge. Man behøver kun at bevæge sig 10 minutter væk fra Santiagos centrum, så finder man nogle meget fattige områder. Det betyder derfor, at jeg vil gøre alt for, at mit projekt lykkes, så jeg kan give noget tilbage til samfundet, fastslår Lars Louring.
Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk
27
Studentersamarbejde - din genvej til innovation
ADGAnG TIL DEn nyESTE VIDEn, mETODER OG VæRKTøjER muLIGHED FOR AT SE POTEnTIELLE FREmTIDIGE mEDARbEjDERE An
EnGAGERET OG mOTIVERET ARbEjDSKRAFT
muLIGHED FOR PROFILERInG AF DIn VIRKSOmHED OVER FOR DE STuDEREnDE – OG DERES STuDIEKAmmERATER
AnALySEREnDE OG STRuKTuRERET ARbEjDE mED En PRObLEmSTILLInG FRA VIRKSOmHEDEn
GRATIS, VELuDDAnnET ARbEjDSKRAFT
InDbLIK I, HVILKE uDDAnnELSER OG KOmPETEncER STuDEREnDE FRA AAu KAn byDE på
www.match.aau.dk
InSPIRATIOn, nyE IDéER OG nyE øjnE På DIn VIRKSOmHEDS uDFORDRInGER OG DAGLIGDAG