AAU Matchmaker 1, 2013 by AAU Innovation

TEMA

Innovation

Ingeniørstuderende på forbrugerspionage i Kina Få kunderne til at vælge jeres produkt igen og igen og igen…

AAU Matchmaker udgives til interesserede virksomheder og institutioner i det private og offentlige

Nr. 1 2013 ǀ www.match.aau.dk

Om AAU Matchmaking Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og mellemstore virksomheder som til store. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter. Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang, har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde. Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi holder tråd i de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst lokale A-1. sal vest Tlf. 9940 7376 mail: match@aau.dk web: match.aau.dk Med støtte fra:

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde

Kom med din historie Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

Redaktør Pia Stigaard Skammelsen

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

Faste journalister Carsten Nielsen Frank Jensen Anne Bloksgaard Nielsen

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os . Mail indhold eller spørgsmål til: Pia Stigaard Skammelsen pss@adm.aau.dk. Abonnementskontakt er Merete Wolder Lange mwl@adm.aau.dk

Layout & Grafik Sanne Thomsen

pss@adm.aau.dk mail@sannethomsen.com

Gæsteskribent på Tema: Klaus M. Nielsen

cn@adm.aau.dk fej@adm.aau.dk abni@cs.aau.dk k.munkhoej@rn.dk

Fotos Colourbox.com / AAU Rasmus Daniel Taun, Baghuset Claus Søndberg, Nordjyske

Deadline for materiale til næste udgivelse er den 15. april 2013 Abonnementskontakt Merete Wolder Lange mwl@adm.aau.dk

Nr. 1 2013 ǀ www.match.aau.dk

Et skridt foran I den voksende konkurrence på det globaliserede marked er det ikke nok at reagere hurtigt og tilpasse sig forandringer. Man skal være et skridt foran. Det er budskabet fra Vækstforum Nordjyllands sekretariatschef, Henning Christensen, i dette nummer af AAU Matchmaker, hvor vi stiller skarpt på temaet ”Innovation”. I Nordjylland ligger andelen af innovative virksomheder over landsgennemsnittet, men vi er bagud på point, når det gælder investeringer i egentlige forskningsog udviklingsaktiviteter.

en vigtig rolle i at uddanne fremtidens forandringsagenter. I årets første udgave af AAU Matchmaker kan du læse om, hvordan universitetets viden kommer i spil og bidrager til vækst og udvikling i samfundet. Læs f.eks. om verdens nordligst beliggende vingård i Hjallerup, der har fået hjælp til markedsføring af en gruppe kommunikationsstuderende. Du får også fire gode råd til at få kunderne til at vælge dit produkt igen og igen og igen… God læselyst!

Claus Holstein, direktør for Aalborg Havn, diagnosticerer tilstanden ”udbrændt”. Kuren består ifølge ham i at skabe et produktionsmiljø, hvor viden er den værdiskabende faktor. Her spiller universiteterne

Pia Stigaard Skammelsen, redaktør

Indhold Nordjysk vinbonde går nye veje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Innovation skal bringe erhvervslivet et skridt foran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Skab fornyelse der batter på bundlinjen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Brobygger mellem universitet og erhvervsliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

10 Få kunderne til at vælge jeres produkt igen og igen og igen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Migræne og hjernekræft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Mælkesyre og motorik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Impossible is Nothing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 FOKUS på de sundhedsvidenskabelige uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 GENopTA(E)NK din hjerne - og styrk din virksomhed! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Billigere og mere pålidelige vindmøller på vej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Forskningssamarbejde skal slippe 4G-kræfterne løs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Fremtidens cementproduktion bliver mere grøn og effektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Erhvervspostdoc i Højteknologifonden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Er der en plads til Danmark i fremtiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Tekniksnak vigtig for valg af virksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Ingeniørstuderende på forbrugerspionage i Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Nr. 1 2013 ǀ www.match.aau.dk

TEMA

Nordjysk vinbonde går nye veje Ildsjælen bag Alderslyst Vingård fik for alvor øje på potentialet i samarbejde med Aalborg Universitet, da en gruppe studerende hjalp hans virksomhed med nye idéer til produktudvikling og markedsføring. Af Klaus Munkhøj Nielsen

At producere kvalitetsvin på druer fra danske vinmarker er i sig selv en bedrift. Men at opbygge et nyt brand over for vinelskere, som oftest hylder traditionerne, er en udfordring, der kræver, at man går nye veje. Sådan forklarer Alderslyst Vingårds indehaver Mogens Damsgaard hvordan, han endte med at have studerende fra Aalborg Universi-

Nr. 1 2013 ǀ www.match.aau.dk

tet til at rende rundt mellem vinrankerne på sin gård ved Hjallerup. Nordjysk landbrugsjord, vinproduktion og et studieprojekt om kommunikation er ellers ikke ting, man normalt forbinder med hinanden. Men mange ting er ikke som forventet på gården Alderslyst, der blev bygget i 1911, men som siden 2005 har lagt jord til verdens nordligst beliggende vinmarker. - Det er jo nyskabende at prøve kræfter med

vinproduktion så højt mod nord. Men vi tror på, at vi har et unikt produkt, som folk bare skal have øjnene op for. Det er til gengæld en udfordring, så vi er altid åbne for idéer, der kan hjælpe os på vej, fortæller Mogens Damsgaard. Han var derfor ikke sen til at hoppe med på vognen, da Brønderslev Erhverv & Turisme i foråret 2012 tilbød kommunens virksomheder at formidle kontakt til Aalborg Universitet. Udfordringerne, som Alderslyst Vingård ønskede hjælp til at løse, blev beskrevet, og kort tid efter var der etableret kontakt til en gruppe på fire studerende fra universitetets uddannelse i kommunikation.

Studieprojekt udpeger events som det nye sort De følgende måneder var de studerende regelmæssige gæster på vingården, hvor de hjalp med at konkretisere udfordringerne, så samarbejdet både kunne indgå i deres studieprojekt og gavne virksomheden. Undervejs blev vingårdens kundegrupper kortlagt, og der blev præsenteret nye idéer til produktudvikling og markedsføring. Om samarbejdet fortæller Mogens Damsgaard, at den største udfordring faktisk var begrænsningens kunst.

Foto: Claus Søndberg, Nordjyske

- Vi fik mange idéer på bordet og en af dem, vi nu prøver af, er at lave nogle events for firmaer og foreninger. De kan komme til rundvisning og vinsmagning, hvis de eksempelvis skal på teambuilding eller bare videre ud i byen og spise. Så får de en ekstra oplevelse at snakke om. Selvom det er for tidligt at sige, om den slags events er langtidsholdbare, så har Mogens Damsgaard mod på mere – både afprøvning af flere nye idéer og mere samarbejde med universitetet.

Drømmen om turister og kampen mod Kong Frost En ny udfordring, som Alderslyst Vingård kunne bruge sparring til, er markedsføring over for svenskere og nordmænd, som besøger Nordjylland. Ved siden af produktionen har vingården plads til rundvisning for 500 gæster om året, så det vil være alle tiders at få en busfuld turister på besøg en gang om ugen om sommeren, hvor der sker en masse på gården. En anden udfordring for Alderslyst Vingård hører til i en helt anden boldgade. Det drejer sig om frost, fortæller Mogens Damsgaard. Nemlig den nattefrost som tidligt på sæsonen truer med at ødelægge både nye skud og drueklaser på vinplanterne. - Vi har sat varmetråde op omkring planterne, men vi har stadig store problemer med frosten. Når den er værst, kan den ødelægge næsten hele årets høst og vinproduktion. Så det vil være meget interessant for os at samarbejde med nogle ingeniørstuderende, som måske kan løse den udfordring.

Virksomheder skal bare kaste sig ud i det I det hele taget er Mogens Damsgaard begejstret for de muligheder, som parløb med universitetet giver mindre virksomheder som hans. Han opfordrer derfor andre virksomheder med udfordringer, der kan indgå i et studieprojekt, til at droppe deres forbehold og benytte sig af den åbne invitation til samarbejde. - Det gælder bare om at kaste sig ud i det, for det kan kun være en fordel og give nye muligheder. Og hvis vi samtidig kan hjælpe de studerende godt på vej med erhvervserfaring og problemstillinger fra det virkelige liv, så er det jo et ekstra plus.

FAKTA

Jørgen Walther

Find det rette match til din virksomhed

Matchmakingkonsulent AAU Matchmaking

Skal din virksomhed også have udbytte af et samarbejde med Aalborg Universitet? Det er nemt at komme i gang. Kontakt AAU Matchmaking.

@ jw@adm.aau.dk

9940 9687

Nr. 1 2013 ǀ www.match.aau.dk

TEMA

Innovation skal bringe erhvervslivet et skridt foran Trods en god evne til at tilpasse sig nye tider har kun få virksomheder i Nordjylland tradition for at arbejde med innovation. Resten risikerer at gå glip af fremtidens vækst, hvis de ikke tager hul på udfordringen – bl.a. gennem øget samarbejde med videninstitutioner og ansættelse af flere højtuddannede. Af Klaus Munkhøj Nielsen

Mange taler om mulighederne i innovation, men de færreste lægger målrettede planer og gør noget konkret ved det. Sådan ser billedet ud i det nordjyske erhvervsliv, hvor især de mange små og mellemstore virksomheder tøver med at tage hul på udfordringen og kaste sig over udvikling af nye produkter og services eller ekspansion på nye markeder. Det kan både blive afgørende for den enkelte virksomheds fremtid og ikke mindst en barriere for fortsat vækst og udvikling i det nordjyske erhvervsliv som helhed.

- De nordjyske virksomheder har været gode til at tage fat dér, hvor tilpasning har givet en hurtig effekt. Den succes skal der bygges videre på, for virksomhederne er nødt til at øge indsatsen fremover. Det kan de bl.a. gøre ved at ansætte flere højtuddannede eller ved at igangsætte egentlige forskningsog udviklingsprojekter i samarbejde med videninstitutioner som Aalborg Universitet. I den voksende konkurrence er det nemlig ikke nok, at man reagerer hurtigt og tilpasser sig forandringer. Man skal være et skridt foran, siger Henning Christensen.

I fremtiden skal man være et skridt foran

Det er baggrunden for, at Vækstforum Nordjylland investerer både EUmidler og regionale udviklingsmidler i initiativer, der kan øge innovationen i det nordjyske erhvervsliv og få flere højtuddannede ud i virksomhederne for derved at øge væksten og antallet af arbejdspladser.

Potentialet for noget stort inden for innovation er ellers til stede i Nordjylland. Det fremgår af en vækstredegørelse, som Vækstforum Nordjylland har lavet. De nordjyske virksomheder har nemlig en god evne til at omstille sig. Presset af den globale krise har virksomhederne været dygtige til at skære det overflødige væk og styrke kerneforretningen bl.a. i tæt samarbejde med deres kunder. Evnen til effektiv omstilling har de senere år løftet Nordjylland fra en national sidsteplads til en førsteplads målt på andelen af innovative virksomheder set under ét. De nye tal viser, at andelen af innovative virksomheder i Nordjylland er 51 %, mens det nationale gennemsnit er 47 %. Til gengæld halter de nordjyske virksomheder stadig langt efter deres kollegaer i resten af landet, når det gælder investeringer i egentlige forskningsog udviklingsaktiviteter. Og da det er her, at nøglen til fortsat konkurrenceevne og vækst ligger begravet, skal det billede ændres hurtigst muligt, forklarer Henning Christensen, som er sekretariatschef for Vækstforum Nordjylland:

Nr. 1 2013 ǀ www.match.aau.dk

Mindre virksomheder er også i global konkurrence Når det gælder innovation som en vej til vækst, har Nordjylland en særlig udfordring. Regionen har nemlig en overvægt af små og mellemstore virksomheder inden for traditionelle erhverv, hvor der ikke er nogen tradition for at arbejde med innovation. Sat på spidsen kan man sige, at mange virksomheder i Nordjylland længe har overlevet og drevet en ganske god forretning ved at sælge samme type produkter eller services igen og igen til kunder på nærmarkedet – eventuelt suppleret med eksport til nabolandene Norge, Sverige og Tyskland. Bl.a. viser tal fra Danmarks Statistik, at nordjyske virksomheder, som sendte nye produkter på markedet i perioden 2008-2010, kun hentede 10 % af deres omsætning på dis-

se produkter. Men i takt med at varer og services i stadigt stigende tempo krydser grænser fra det ene hjørne af verden til det andet, har markedsbetingelserne ændret sig markant. - Globaliseringens vinde blæser jo begge veje, og i dag ligger en mindre nordjysk virksomhed i konkurrence på sine nærmarkeder med virksomheder fra hele verden. At kunne forny sig og til stadighed tilbyde det bedste produkt eller den bedste serviceydelse er derfor alfa og omega. Det stiller krav til den enkelte virksomhed om at have adgang til de nødvendige kompetencer og den nyeste viden på sit felt, så den kan tage udfordringen op, forklarer Henning Christensen.

Udvikling og vækst i Nordjylland Eksempler på initiativer støttet af Vækstforum Nordjylland med det formål at skabe udvikling, vækst og arbejdspladser i det nordjyske erhvervsliv.

Yderlig Vækst Et vækstprogram for små og mellemstore virksomheder i de nordjyske yderområder, som kan få styrket deres udvikling bl.a. via økonomisk støtte til kompetenceløft og ansættelse af højtuddannede. Læs mere på www.vhnordjylland.dk

SEA - Supporting Entrepreneurship at Aalborg University Et projekt, der styrker iværksætterkulturen hos studerende, færdiguddannede dimittender og ansatte på Aalborg Universitet med henblik på udvikling af nye forretningsidéer og etablering af nye virksomheder. Læs mere på www.sea.aau.dk

Innovation X Et netværkssamarbejde hvor erhvervsliv, videninstitutioner og offentlige aktører udveksler erfaringer og henter inspiration til innovation, der kan styrke forretningen i nordjyske virksomheder og organisationer. Læs mere på www.innovationx.dk

Internationalt Center for Innovation Centret styrker samarbejdet mellem nordjyske virksomheder og forskere om globale forretningsmodeller, som kan øge virksomhedernes vækst gennem koncept-, prototype- og markedsudvikling. Læs mere på www.ici.aau.dk

Behov for samarbejde med videninstitutioner og højtuddannede En stor del af de kompetencer og den viden, der kan bidrage til at skabe innovation og øget global konkurrenceevne i de nordjyske virksomheder, findes hos regionens videninstitutioner. Både forskere og andre specialister samt studerende og færdiguddannede dimittender udgør værdifulde ressourcer, som virksomhederne kan få rigtig meget ud af. Undersøgelser viser bl.a., at hver krone som en virksomhed investerer i forskning og udvikling kommer mere end halvanden gang igen på bundlinjen. Og det er også dokumenteret, at det har en positiv effekt på både innovationsevne og omsætning, når virksomheder øger antallet af højtuddannede medarbejdere. Det store potentiale er det afgørende, at flere små og mellemstore virksomheder i Nordjylland får øjnene op for. Det kræver en mentalitetsændring og ikke mindst et fast blik rettet mod mulighederne frem for barriererne – især i de virksomheder som hverken har tradition for at samarbejde med videninstitutioner eller at ansætte deres færdiguddannede dimittender. Men først og fremmest handler det om, at virksomhederne tør gribe chancen og tage hul på udfordringen. - For mange mindre virksomheder kan det virke uoverskueligt at skulle igangsætte et større udviklingsprojekt midt i travlheden med den daglige drift. Her kan et velafgrænset og kortvarigt samarbej-

de med en gruppe universitetsstuderende være et godt alternativ. Samarbejdet kan være med til at løse et konkret problem og samtidig udfordre vanetækning i virksomheden. Det kan forhåbentligt nedbryde nogle barrierer og på sigt bane vej for mere samarbejde og større udviklingsprojekter, som virksomheden ikke selv havde opdaget behovet for, fortæller Henning Christensen. Netop mere samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner samt ansættelse af flere højtuddannede er vigtige skridt på vejen for nordjysk erhvervsliv, hvis virksomhederne skal lykkes med at videreudvikle deres gode omstillingsevne til et egentligt forspring i fremtidens globale konkurrence.

Anne Bisgaard Pors Projektleder og matchmakingkonsulent AAU Matchmaking

@ abp@adm.aau.dk

9940 7506

Nr. 1 2013 ǀ www.match.aau.dk

TEMA

Skab fornyelse der batter på bundlinjen Hvad er innovation egentlig for en størrelse, og hvordan gør den en forskel i en virksomhed? Mød en ekspert som har et par gode råd til at skabe innovation – med de muligheder og udfordringer, der følger med. Af Klaus Munkhøj Nielsen

Innovation fremhæves som vejen til bedre og konkurrencedygtige produkter og services i både det private erhvervsliv og den offentlige sektor. Men er alle forbedringer innovation? Og hvordan skaber man grobund for innovative idéer og bruger dem til at gøre en forskel?

gerne vil have, eller at trimme sine interne processer, så virksomheden bliver mere effektiv. Det giver et konkurrencefortrin. Eller måske rettere sagt – hvis en virksomhed ikke fornyer sig, så dør den før eller siden, fordi konkurrenterne flytter sig, forklarer Lars Gelsing.

En af dem, der så at sige har innovation inde under huden, er Lars Gelsing, lektor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet. Han har gennem mere end 25 år forsket i innovation i både teori og praksis – og Lars Gelsing har et bud på, hvad innovation er, og hvordan virksomheder griber arbejdet med at skabe den an.

Driften må ikke overskygge fornyelsen

Ingen innovation uden økonomisk effekt

- Mange SMV’er har i dag ikke afsat ressourcer til at arbejde med innovation. Dermed ikke sagt, at de ikke kan få en god idé til et nyt produkt på lige fod med en stor virksomhed, som har egen udviklingsafdeling. Men i mindre virksomheder opstår de nye idéer ofte for tilfældigt og sjældent, fordi den daglige drift er det altoverskyggende. På den lange bane er også disse virksomheder tvunget til at sætte fornyelsen i system og udnytte den kommercielt, slutter han.

Set i et erhvervsøkonomisk perspektiv er nye idéer først interessante, når de skaber en økonomisk effekt. Ifølge Lars Gelsing er det først, når idéerne omsættes til noget, der gør en forskel på en virksomheds bundlinje, at man kan tale om innovation. Ellers udvander man hurtigt begrebet.

De barske markedsvilkår og behovet for løbende fornyelse er i princippet ens for alle – såvel store globale koncerner som små og mellemstore virksomheder. Men for sidstnævnte, de såkaldte SMV’er, medfører kravet om innovation ifølge Lars Gelsing en helt særlig udfordring.

- Innovation er fornyelse, der kan kommercialiseres. Kort og godt. For en virksomhed handler det om at skabe produkter, som markedet

Styrk din virksomheds innovation Der findes ingen nem opskrift på innovation, men Lars Gelsing har tre gode råd, som SMV’er kan bruge til at styrke deres innovationsarbejde, så det gør en forskel på bundlinjen.

Afsæt ressourcer til innovation selv, når I er optaget af den daglige drift. Husk at virksomheden også skal leve af noget om fem år. Få nytænkende kræfter ind i bestyrelsen og send ledelse og medarbejdere på jagt efter nye idéer på messer og i erfa-grupper.

Prioritér benhårdt mellem jeres nye idéer og sats målrettet der, hvor der er størst chance for kommerciel succes. Hvilken idé tror I selv på? Hvad siger andre? Hent eventuelt sparring hos fortrolige samarbejdspartnere, som har det nødvendige kendskab til markedet.

Få professionel hjælp til at sikre målrettet markedsføring og effektiv distribution ud til markedet. Lav hurtig opfølgning på efterspørgsel og salg af jeres nye produkt, og justér jeres strategi hvis og så snart det viser sig nødvendigt.

Nr. 1 2013 ǀ www.match.aau.dk

Q&A: Lars Gelsing, intern matchmaker

Brobygger mellem universitet og erhvervsliv Af Anne Bloksgaard

Hvordan ser du din rolle som intern matchmaker? ”Jeg ser i høj grad mig selv som brobygger: Der kommer forespørgsler ind om samarbejde, som jeg formidler videre til de relevante personer i fagmiljøet. Jeg sørger derfor for at have kendskab til bredden af aktiviteter på instituttet, både hvad angår forskning, undervisning og formidling. I den forbindelse bruger jeg også en del tid på at være opsøgende og spørge ind til, hvad de forskellige går og arbejder med. Og så har jeg på den anden side et godt kendskab og god kontakt til de eksterne matchmakere på de forskellige erhvervscentre.”

Hvordan spiller I sammen med de andre aktører i matchmaking-systemet i forhold til at skabe match mellem virksomheder og studerende/ forskere? ”Egentlig er jeg brobygger til en brobygger – erhvervskontorernes dagligdag består jo af besøg hos virksomheder og samtaler med virksomhedsledere, så de skal være på tæerne i forhold til forskellige erhvervsfremmeprodukter, der kan anvendes ude i virksomhederne – og også de udfordringer, virksomhederne står over for. Samtidig ved de, hvilke fagområder, vi her kan hjælpe med, så de ved, at de kan kontakte mig, hvis de har en virksomhed med en udfordring inden for vores felt.”

Hvad gør I konkret for at skabe match? ”Det kan fx foregå ved, at en virksomhed henvender sig til en erhvervschef med en udfordring eller problemstilling, de gerne vil have hjælp til. Så henvender erhvervschefen sig til mig, og første skridt er så, at jeg tager et møde med virksomheden, hvor vi i fællesskab afgør, om det er en opgave, vi kan gå videre med her på instituttet. Herefter tager jeg fat i de relevante forskere og skaber kontakt mellem dem og virksomheden, eller jeg hjælper selv virksomheden, hvis det ligger inden for mit eget felt.

Drejer det sig om et studenterprojekt, hjælper vi virksomheden med at lægge et opslag op i Moodle [AAUs intranet], hvor de studerende kan se det. Her beder vi dem fortælle om udfordringen og rammerne for et eventuelt samarbejde. Derefter kan interesserede studerende tage kontakt. ”

Hvilke resultater giver det for instituttet at have en intern matchmaker? ”Et institut som helhed får afgjort noget ud af at have en intern matchmaker, hvis man gerne vil have interaktion med omgivelserne. Vi bruger det eksempelvis til at aktualisere vores uddannelser i kraft af, at vores studerende kan lave projekter sammen med virksomheder. Virksomhederne ved, at de kan henvende sig til mig, hvis de står med en konkret problemstilling, de gerne vil samarbejde om, og omvendt kan jeg som matchmaker hjælpe forskere og studerende med at skabe kontakt til konkrete virksomheder, hvis og når der er behov. Derudover gør det det nemt at rekruttere virksomheder til forskningsprojekter – vi har for eksempel haft et forløb om virksomhedsstrategi med 16 virksomheder fra Nord- og Midtjylland – et forløb, der i sidste ende førte til en lærebog, som nu anvendes på vores indledende semestre. Havde vi ikke haft en åben tilgang over for virksomhederne, havde det været langt sværere at skaffe deltagere til sådan et projekt.”

Lars Gelsing Intern matchmaker Institut for Økonomi og Ledelse

@ lg@business.aau.dk

9940 8254

Nr. 1 2013 ǀ www.match.aau.dk

TEMA

Fotos: Rasmus Daniel Taun, Baghuset

Ingeniørstuderende på forbrugerspionage i Kina Indsigt i rige kinesiske familiers vaner og erfaring med innovation af elektronikprodukter. Det var udbyttet, da ingeniørstuderende fra Aalborg Universitet tog med B&O på innovationslejr i Shanghai. Begejstret evaluering fra virksomhed, universiteter og studerende garanterer en gentagelse. Af Carsten Nielsen

- Vi har skrevet under på, at vi ikke vil fortælle nogen, hvad vi præcis har arbejdet med. Men det var lærerigt og sjovt, fortæller Simon Lund Rosenqvist fra AAU’s ingeniøruddannelse i produkt og designpsykologi, da han sammen med studie- og rejsekammeraterne Line Dahl Hansen og Mark Blumenkranz skal indvie resten af holdet i oplevelserne i Kinas folkerigeste by. Seks deltagere fra Aalborg Universitet var del af en flok på 36 danske og kinesiske studerende, som samarbejdede i tværfaglige grupper om udvikling af hemmelige produktforslag til B&O. En vigtig del af forberedelsen var research i kinesiske luksusbutikker og besøg hjemme hos købedygtige kinesiske familier.

Nr. 1 2013 ǀ www.match.aau.dk

- Dem, jeg besøgte, sad hver for sig og brugte deres fjernsyn og medier, og de gik egentlig ikke op i det, B&O står for med lydkvalitet og billedkvalitet, siger Line Dahl Hansen. En anden erfaring, som de studerende hentede med sig hjem fra besøgene i velhavende hjem, er at rige kinesere ikke praler af deres rigdom ved at fortælle om den. Men de signalerer den gerne på mere diskrete måder ved fx at lade bilnøglerne ligge fremme på kommoden.

Teorien blev i baghovedet Gruppearbejdet satte gymnasieelever og universitetsstuderende fra vidt forskellige danske ingeniørretninger sammen med kinesiske design- og ingeniørstuderende. - Der var knald på hele tiden, og vi skulle konstant være klar til at præsentere, hvad vi havde gang i med få minutters varsel. Natten inden den sidste præsentation kom nogle først hjem klokken tre om natten, fordi de skulle have prototyperne til at virke, samtidig med at vi skulle lave 3D-tegninger og præsentationer af det hele. Så det var hårdt men spændende, siger Simon Lund Rosenqvist. For Mark Blumenkranz var præsentationerne dog også en kilde til frustration: - På universitetet har vi en meget teoretisk tilgang, hvor vi skal kunne argumentere for, hvorfor vi gør, som vi gør. Det var de ligeglade med ved mange af de præsentationer, vi havde dernede. Så kunne man sidde med alle sine gode overvejelser, uden at få lejlighed til at fortælle om dem.

- Efter 11 år i Danmark kender jeg begge kulturer godt. Studerende arbejder og udtrykker sig på forskellige måder i Kina og Danmark. Men det var interessant at se, hvordan de tilpassede sig hinanden. Det her multidisciplinære, multikulturelle og industrielle træningsprogram var unikt og nyt for alle. Den første uge fokuserede på konceptdesign og den anden på prototypeudvikling, og da vores studerende fra Aalborg er stærke på begge områder, passede de godt ind, fortæller Zheng-Hua Tan. Set med virksomhedsøjne var innovationslejren også en stor succes. - B&O har været meget begejstret for udbyttet. Det har været lige så stor en succes som de innovation camps, vi tidligere har kørt efter et lignende koncept i Danmark. Så vi har besluttet, at vi gentager innovation campen til sommer i Shanghai – denne gang varer den tre uger, og det bliver igen med AAU-studerende som deltagere, siger Søren Bech, forskningschef hos Bang & Olufsen.

Lektor og vejleder Lars Bo Larsen understreger, at den oplevelse er et vigtigt vink ude fra virkeligheden: - Innovationsprocesser er noget andet end teori, og man bruger jo stadigvæk den viden, man har i baghovedet. Men sådan er det også i virksomheder. Der er ikke nogen, der spørger, hvem der har udviklet en eller anden teori, som I har brugt, hvis I kommer og argumenterer for, at et design skal være på en bestemt måde. Det er de ligeglade med.

Godt initiativ gentages Den kinesiskfødte lektor Zheng-Hua Tan fra Aalborg Universitet har tidligere arbejdet på universitetet i Shanghai, og han stod derfor også for meget af kontakten til de tidligere kolleger. Samtidig spillede han en særlig rolle som kulturel brobygger på campen:

Berit Sulkjær Christensen Matchmakingsekretær AAU Matchmaking

@ bs@adm.aau.dk

9940 7376

Nr. 1 2013 ǀ www.match.aau.dk

Igen Igen Igen Igen Igen Igen

Igen Igen Igen Igen

Få kunderne til at vælge jeres produkt igen og igen og igen… Gennem oplevelser er det muligt at påvirke forbrugeren, så der skabes en stærk mærketilknytning. Det sker både via emotionelle virkemidler, men også en mere rationel fortælling omkring produktet. Målet er at styre kundens tankeprocesser, så den positive oplevelse bliver koblet til mærket. Helt simpelt får kunden følelser for mærket, hvilket betyder, at de vil købe produktet igen og igen og igen… Af Sanne Dollerup Sørensen

Nr. 1 2013 ǀ www.match.aau.dk

Arbejd konceptbaseret

Skab en kernefortælling

Når man tilrettelægger en oplevelse, er det afgørende at arbejde konceptbaseret, så alle de forskellige virkemidler formidler det samme budskab. Det handler ikke om diverse enkeltstående reklametiltag, men om at definere virksomhedens eller mærkets grundlæggende mission, og derudfra definere et klart kommunikativt koncept. . Af den grund er essensen i markedsføringen, at der er en stærk kernefortælling, som reklameprodukterne videreformidler.

En kernefortælling er en opfordring til kunderne, som er baseret på målgruppens motivation for at vælge produktet. Det kunne eksempelvis være: ”Kom i balance med naturen” eller ”Lev et sjovere liv”. Ultimativt bliver det en del af kundens egen identitetsfortælling, som ”Jeg er i balance med naturen” eller ”Jeg lever et sjovere liv”. Grundelementet er, at det er produktet, som repræsenterer muligheden for at komme i balance med naturen eller leve et sjovere liv.

3 Tilføj emotionelle virkemidler Når kernefortællingen er på plads, giver det nogle designmæssige retningslinjer for de emotionelle virkemidler, såsom musikken, overfladerne, farverne, billederne, duftene. Flest mulige sanser skal stimuleres og dermed kommunikeres i overensstemmelse med fortællingen. På den måde understøtter de enkelte dele produktets budskab, så det både bliver formidlet på et bevidst og ubevidst niveau. I designet af de emotionelle virkemidler er det afgørende at arbejde med forskellige sansefortællinger. Hvis kernefortællingen er ”kom i balance med naturen”, så skal alt fra duftene til det visuelle design kommunikere det. Det afgørende i denne sammenhæng er, at de emotionelle og rationelle virkemidler er centreret omkring kernefortællingen i et samlet og helstøbt koncept, hvor kunden bliver bevæget, motiveret og inspireret.

Kernefortællingen skal designes ud fra et dybdegående kendskab til målgruppen, så det bliver muligt at ramme ind i deres hjerter. Dette kan gøres ved at opbygge budskabet omkring bestemte værdier, karaktertræk, mønstre eller emotionelle segmenter. Det betyder, at oplevelsesdesignet omkring produktet vil blive mere målrettet og effektivt, fordi det bygger på en grundlæggende forståelse af, hvilke følelser produktet kan fremkalde hos kunden.

Involver kunden i produktet Når kernefortællingen og de underbyggende virkemidler er designet, så kan kundens følelsesmæssige engagement forstærkes via involvering i produktet. Det kan være gennem legende elementer, hvor kunderne skal sammensætte, tilføje eller afprøve produkterne. Alt efter hvilken målgruppe der er defineret, kunne det være muligheden for at designe sin egen parfume, chokolade, bluse osv. Det kunne også handle om at pirre kundens nysgerrighed ved at lade dem opdage nye ting eller et konkurrerende element, hvor det bliver muligt at vinde over andre.

Oplevelsesdesign handler om emotionelle fortællinger, sansestimulering og konceptuelle budskaber. Essensen er at designe et positivt forventningsbrud, hvor modtageren oplever noget, de ikke forventede af situationen. Effekten er, at kunden får følelser for det produkt eller mærke, som oplevelsesdesignet præsenterer.

Hvis kunden involverer sig i produktet og dermed begynder at lege, kan det medføre at han/hun bliver gladere, fordi der i legen sker en selvforglemmelse og fordybelse. Samtidig kan det, at noget ser ”sjovt ud” generere en biologisk impuls, så der bliver sendt signaler til hjernen om at undersøge det nærmere. Derfor kan det have en stor effekt at tilføje produktet eller markedsføringen nogle sjove elementer, så det derved tiltrækker mere opmærksomhed.

Sanne Dollerup

Ellen Raunsmed

Ph.d.-studerende og virksomhedsrådgiver

Intern matchmaker, Institut for Kommunikation, AAU

FAKTA

@ dollerup@hum.aau.dk

3166 5439

@ raunsmed@hum.aau.dk

9940 3144

Nr. 1 2013 ǀ www.match.aau.dk

AAU Matchmaking Lene Horn Kommuneansvarlig: Thisted

Anders Tendal Christiansen

Klyngefacilitator EnergyVision.dk

Kommuneansvarlig:

Jammerbugt, Mariagerfjord Energyvision.dk

atc@adm.aau.dk

leh@adm.aau.dk

9940 3650

9940 7324

Sofie Holm Lauritsen Strategi og udvikling AAU Matcher

shl@adm.aau.dk

9940 7298

Birgit Pia Nøhr Kommuneansvarlig: Aalborg Kommune BrainsBusiness ICTNORCOM

bpn@adm.aau.dk

9940 8085

Jakob Stolt Samarbejde med AAU København

jas@adm.aau.dk

9940 7363

Mona Bjørn Kommuneansvarlig: Morsø, Rebild og Hjørring

Jacob Dronninglund Knudsen

Matchmakingkonferencen

Solution Camp

@ 14

mob@adm.aau.dk

Nr. 1 2013 ǀ www.match.aau.dk

9940 7640

jdk@adm.aau.dk

9940 7985

Pia Stigaard Skammelsen Kommunikation, markedsføring og event

Morten Randbøll

Redaktør AAU Matchmaker

CRM, Sharepoint mv.

mr@adm.aau.dk

9940 7271

pss@adm.aau.dk

9940 7909

Anne Bisgaard Pors Projektledelse

abp@adm.aau.dk

9940 7506

Jørgen Walther Kommuneansvarlig: Brønderslev, Frederikshavn, Jammerbugt og Læsø. Nationale henvendelser

jw@adm.aau.dk

2337 3769

Lise Dahlgaard Kommuneansvarlig: Viborg og Vesthimmerland Virksomhed 2.0

Berit Sulkjær Sekretær

lim@adm.aau.dk

9940 7546

Event, Timeregistrering

bs@adm.aau.dk

9940 7376

Lotte Fuglsang Nielsen Kommuneansvarlig: Randers AAU Matcher, Internationale henvendelser

lfn@adm.aau.dk

9940 8088

Nr. 1 2013 ǀ www.match.aau.dk

Fokus

Sundhedsvidenskab

Migræne og hjernekræft Medicinalvirksomhederne Novo Nordisk og Novozymes støtter to AAU-studerende, som i deres kommende afgangsprojekter vil lede efter biologiske tegn på migræne og afprøve en ny metode til at få medicin ind i hjernen. Af Carsten Nielsen

Hjalte Holm Andersen og Kasper Bendix Johnsen, som begge er 23 år og studerer medicin med industriel specialisering, får hver 70.000 kroner til deres projekter. Hjalte Holm Andersen vil undersøge muligheden for at bruge blodprøver til at diagnosticere patienter, som lider af migræne. Det skal ske ved at analysere tilstedeværelsen af særlige molekyler kaldet microRNA: - Migræne rammer mere end en ud af 10 danskere. På trods af at lidelsen er relativt almindelig og kan være svært invaliderende, findes der endnu ingen pålidelig biokemisk markør til at understøtte diagnosticeringen, som er påviselig i blodprøver. Det medfører, at mange migrænepatienter er ubehandlede, og at folk, der lider af hovedpine af andre årsager, af og til fejlagtigt behandles for migræne,

forklarer Hjalte Holm Andersen, der har lektor Meg Duroux og lektor Parisa Gazerani som vejledere. Studiekammeraten Kasper Bendix Johnsen vil forsøge at udnytte en særlig type partikler til at fragte medicin ind til hjernen. Det vil blandt andet kunne anvendes mod hjernekræft, som er notorisk vanskelig at behandle: - Hjernen er utrolig svær at få lægemidler ind i. Det er vores plan at teste idéen på hjernekræft, men hvis det virker fornuftigt, er der mulighed for at inkludere mange andre sygdomme i hjernen. Jeg er især interesseret i at undersøge, hvordan partiklerne krydser de specielle blodkar, der findes i hjernen, og som udgør blod-hjerne-barrieren. Og jeg håber på, at kunne teste det nye behandlingskoncept i en dyremodel for hjernecancer, som jeg tidligere har beskæftiget mig med, siger Kasper Bendix Johnsen. Hans projekt vil ikke umiddelbart få konsekvenser for kræftpatienter, men han sætter sin lid til, at lægemiddelproducenter tager tråden op, hvis resultaterne vel at mærke er gode. Professor Torben Moos og lektor Meg Duroux er vejledere for Kasper Bendix Johnsen.

Nr. 1 2013 ǀ www.match.aau.dk

Mælkesyre og motorik Bedre træning for børn og unge, patienter med bevægelsesbesvær efter slagtilfælde og smertepatienter under genoptræning. Det kan blive nogle af resultaterne af den 27-årige sportsvidenskabsstuderende. Michael G. Johanssons projekt om mælkesyrefremkaldende trænings gavnlige effekt på motorikken. Projektet får støtte af Siemensfonden til indkøb af udstyr, som kan måle hjerneaktiviteten under øvelserne. Udgangspunktet er, at såkaldte aerobe (iltkrævende) øvelser kan forbedre den motoriske indlæring og hukommelse. Tidligere forskning tyder på,

at udskillelse af mælkesyre i forbindelse med træning indledningsvis er en ulempe for indlæringsevnen, men at den virkning aftager efter cirka 10 minutter. Det nye apparaturs sensorer anbringes over hovedet på forsøgspersonen som en form for hat. Det betyder, at forsøgspersonen i modsætning til ved andre traditionelle målemetoder har mulighed for at bevæge sig, hvilket naturligvis er en forudsætning for et forsøg, der handler om fysiske øvelser. Michael G. Johanssons vejledere er adjunkt Shellie A. Boudreau og adjunkt Line Egsgaard fra Center for Sanse-Motorisk Interaktion.

Af Carsten Nielsen

Impossible is Nothing Hvilken rolle spiller løberens vægt i forhold til de mekaniske fjederegenskaber i en løbesko, og hvordan kan de optimeres? Nicolai Mifsud, 10. semester- studerende på Idrætsteknologi, tog til Tyskland på studieophold hos adidas for at deltage i et projekt om udvikling af løbesko. -

Af Dorthe Bille

”Ved adidas fik jeg dels muligheder for at lave semesterprojekt omhandlende en ny koncept-løbesko. Derudover indgik jeg i det normale team, hvis opgave var at bidrage ud fra en ingeniørmæssig baggrund til, hvordan eksisterende og kommende produkter kan optimeres” I løbet af det 6 måneders ophold var Nicolai involveret i omkring 10 forskellige projekter. Det største projekt gik ud på at udvikle en løbesko, der skulle optimere løberens fremdrift. En af Nicolais opgaver var at lave tests af skoen, komme med forslag til forbedringer og rapportere tilbage til udviklingsafdelingen. En af de forbedringer, han arbejdede med, var en undersøgelse af forholdet mellem løberens vægt og skoens mekaniske fjederegen-

skaber, og om det ville være rentabelt at producere sko med forskellige fjederegenskaber, så løbere kunne købe sko, der ville give dem den bedst mulige affjedring alt efter deres vægt. Derudover var han også involveret i synliggørelsen af produktets muligheder i forhold til markedsføring. Adidas forventer, at skoen kommer på markedet i 2014. - Det har været rigtig spændende at arbejde i så stor en virksomhed og opleve hvordan de forskellige afdelinger arbejder sammen om udvikling. I research- og ingeniørafdelingen, hvor jeg arbejdede, var 80 % af de ansatte tyskere. Det gav et rigtig god indblik i tysk kultur, som jeg fandt meget inspirerende, og jeg fik god mulighed for at træne det tyske sprog. Nr. 1 2013 ǀ www.match.aau.dk

Fokus

Sundhedsvidenskab

Q&A: Charlotte Villadsen intern matchmaker School of Medicine and Health uddanner bachelorer og kandidater i Sundhedsteknologi, Idræt, Klinisk videnskab og teknologi, Medicin, Medicin med industriel specialisering og Folkesundhedsvidenskab. Undervisningen er tæt knyttet til forskningen på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi og det nystiftede Klinisk Institut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Af Carsten Nielsen

Hvorfor skal de sundhedsvidenskabelige studerende med i eksterne samarbejder? - Vi er meget opmærksomme på, at de studerende er en ressource, som vi kan inddrage i samarbejdsprojekter. Det gælder, uanset om samarbejdspartneren er private virksomheder i medicinalindustrien eller offentlige sygehusafdelinger. De studerende er med til at løfte opgaverne, og deres input sikrer ofte et nyt og anderledes syn på tingene. Desuden er det godt for de studerende selv, at de som led i deres uddannelse kommer i kontakt med den virkelighed, der venter, alt efter om de vil arbejde med udvikling af sundhedsteknologiske løsninger eller studerer til læge.

Er der særlige udfordringer i samarbejde på sundhedsområdet? - Der er ofte etiske hensyn og krav om personbeskyttelse, fordi det handler om mennesker. Så typisk vil der være en række formalia, som skal overholdes. Det gælder generelt for forskningen på området, og det er de studerendes arbejde naturligvis også omfattet af, når de eksempelvis benytter data fra patientregistre.

Charlotte Villadsen Intern matchmaker Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

@ cvi@hst.aau.dk

9940 8827

Nr. 1 2013 ǀ www.match.aau.dk

Fakta Hvem samarbejdes der med? Medicotekniske virksomheder, software- og systemleverandører, konsulenthuse, medicinalindustrien og offentlige og private institutioner med ansvar for sundhedsydelser. Spændvidden rækker fra enkeltmandsvirksomheder til multinationale koncerner. Hvad kan virksomheder samarbejde med forskere og studerende om? Institut for Medicin og Sundhedsteknologi er centreret omkring faggrupper og forskningscentre, der alle samarbejder med relevante virksomheder og offentlige aktører: Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) undersøger menneskelig sanse-motorisk interaktion og udvikler nye diagnostiske og terapeutiske metoder. Der arbejdes blandt andet med bevægelseskontrol, neurorehabilitering samt smerte og bevægelsessystemer. Center for Modelbaseret Medicinsk Beslutningsstøtte (MMDS) arbejder med konstruktion, test og klinisk integration af modelbaserede medicinske beslutningsstøttesystemer. Medicinsk informatik fokuserer på informationssystemer til sundhedssektoren. Biomedicin er inddelt i tre forskergrupper: Laboratoriet for Stamcelleforskning, Laboratoriet for Immunologi samt Laboratoriet for Neurobiologi.

GENopTA(E)NK din hjerne - og styrk din virksomhed! Danmarks erhvervsliv higer efter at ”genopta(e)nke” deres hjerne med anvendelsesorienteret viden på Aalborg Universitet. Af Kathrine Gorm Hansen

Op imod 100 repræsentanter fra små og store virksomheder samt uddannelsesinstitutioner deltog i et arrangement i regi af ”Business & Management Academy” om ”Global Operations”. Her forsynede de inviterede gæster sig med viden om globale forsyningskæder fra dels forskere fra AAU og dels oplægsholdere fra University of Cambridge samt den nordjyske virksomhed Gabriel. Arrangementet med titlen ”Global Operations” er det første i 2013 ud af en række, der frem til efteråret har fokus på området ”Internationale Forsynings-, Udviklings- og Afsætningskæder”. Bag seminarrækken står det nyoprettede ”Business & Management Academy” (BMA) med initiativtagerne lektor Brian Vejrum Wæhrens og adjunkt Dmitrij Slepniov fra Center for Industriel Produktion på AAU. - BMA er et kollektiv for videndeling mellem AAU og den omkringliggende verden. Helt konkret inviterer vi erhvervslivet, organisationer og uddannelsesinstitutioner til at deltage i en række arrangementer med dels faglige inputs fra bl.a. AAU og dels praktiske input fra små- og mellemstore virksomheder. Udover oplæg vil arrangementerne være præget af debatter, workshops og networking. Det er så vores forhåbning, at disse fælles aktiviteter kan skabe grobund for et fremtidigt samarbejde på tværs af brancher, og at vi sammen kan producere ny samfundsrelevant viden til fordel for dansk erhvervsliv, fortæller lektor Brian Vejrum Wæhrens fra Center for Industriel Produktion på AAU.

I marts, april og maj foregår arrangementerne igen på AAU og omhandler emnerne ”Radikal Forenkling”, ”Business Proces Management and Innovation” og ”Make-and-Buy”.

Yderligere oplysninger Læs mere om de kommende arrangementer her: www.cip.aau.dk

Senior Manager Henrik Rise Christensen fra MAN Diesel & Turbo - Jeg synes, det har været rigtigt lærerigt at deltage på seminaret om ”Global Operations” på Aalborg Universitet. Det har så absolut givet mig perspektiv på mit daglige arbejde. Vi står, ligesom mange andre virksomheder, med en udfordring der består i, at de forskellige led i værdikæden arbejder mod at nå forskellige mål, og det bevirker, at processen bliver enorm kompleks. Vi mangler en rød tråd, der kan være med til at skabe harmoni i værdikæden, og det gav både oplægsholderne fra AAU samt de eksterne oplægsholdere nogle spændende idéer til, hvordan man kan forholde sig til og arbejde på at løse.

Anders Vestergaard Fuldmægtig, Center for Industriel Produktion

De kommende aktiviteter frem til efteråret 2013 muliggøres af projektet GLOBAL, som er et EU-program for små- og mellemstore virksomheder i Nordjylland med vækst- og globaliseringspotentiale inden for alle brancher.

@ av@business.aau.dk

9940 8982

Nr. 1 2013 ǀ www.match.aau.dk

Erhvervspostdoc

Billigere og mere pålidelige vindmøller på vej Nyt forskningsprojekt skal udvikle værktøjer, der giver bedre afkast på vindmøller og minimerer risikoen for svigt og havari. Projektet er et samarbejde mellem EMD International A/S, Aalborg Universitet og Højteknologifonden. - Visionen med forskningsprojektet er at udvikle en metode, der gør det muligt at bestemme belastningen på den enkelte vindmølle allerede i planlægningsfasen, hvor placeringen endnu ikke er endelig fastlagt. Derved kan risikoen for vindmølleejerens investering reduceres, fortæller erhvervspostdoc Henrik Stensgaard Toft fra Aalborg Universitets Institut for Byggeri og Anlæg, som bliver hovedperson i projektet.

Resultatet af forskningsprojektet vil udover en metode til bestemmelse af belastningen på vindmøllen være en række studier af, hvordan usikkerheden på vindforholdene påvirker vindmøllens pålidelighed. Metoden implementeres i beregningsværktøjet WindPRO, som udvikles af EMD International A/S i Aalborg og bruges til planlægning og design af vindmølleparker globalt.

Forskningssamarbejde skal slippe 4G-kræfterne løs De nyeste 4G LTE netværk til mobile data har langt større potentiale end dét, smartphone- og tablet-brugere oplever i dag. Renesas Mobile Europe går derfor sammen med Aalborg Universitet i et erhvervspostdoc-projekt, hvor målet er at få teori til at møde praksis. En af udfordringerne er, at 4G LTE teknologien i høj grad er baseret på at genanvende de samme frekvenser. Det fungerer fint, så længe relativt få brugere deles om ressourcerne, men når antallet af brugere stiger, vil det store genbrug af ressourcer medføre en betydelig mængde forstyrrelser, som forringer forbindelsen. Projektet skal udvikle og tilpasse kommunikationsteknologierne til funktioner i nye produkter, der bruger mobilnettet. Hovedpersonen bliver erhvervspostdoc Jesper Hemming Sørensen.

Nr. 1 2013 ǀ www.match.aau.dk

Fremtidens cementproduktion bliver mere grøn og effektiv Samarbejde skal bane vej for mere energieffektivt produktionsudstyr til cementindustrien, som er presset af internationalt fokus på miljø og klima. FLSmidth og Aalborg Universitet satser med støtte fra Højteknologifonden på mindre energiforbrug og større kapacitet. Produktion af cement er en yderst energikrævende proces, der slider på udstyret. Det gælder især formalingsprocesserne, hvor der kan være driftsudfald, og som derfor er et kritisk led i fremstillingen. En styrket forståelse af de dynamiske forhold i formalingsudstyret skal bringe Danmark i front på området. Det skal ske via et forskningssamarbejde mellem FLSmidth og Aalborg Universitet med erhvervspostdoc Maziyar Nesari Zadeh som hovedperson.

Et af Højteknologifondens succeskriterier for forskningsprojektet er at forbedre den danske konkurrenceevne i et marked, hvor kinesiske virksomheder vinder terræn. Samtidigt skal resultaterne bidrage til øget opmærksomhed omkring den miljøvenlige profil, som danske teknologivirksomheder har opbygget på verdensplan.

Erhvervspostdoc i Højteknologifonden Hvad er et erhvervspostdoc-projekt? • Et erhvervspostdoc-projekt bygger på en god projektide. En god ide er - set med Højteknologifondens øjne - kendetegnet ved at have et åbenbart erhvervsmæssigt potentiale, som kan udvikles ved hjælp af ny højteknologi. • Projektet bygger desuden på et målrettet samarbejde mellem en eller to virksomheder og en offentlig forskningsinstitution. Projektet skal have fokus på at skabe et konkret resultat.

Hvad får parterne ud af at deltage • Erhvervspostdoc’en får et unikt kompetenceløft i sin karriereudvikling ved at kombinere sine forskningskompetencer med erfaringer og mind-set fra erhvervslivet. • Virksomheden får mulighed for at løse nogle konkrete forskningsog udviklingsopgaver på en ny måde, og får samtidig etableret kontakt til nye samarbejdspartnere i universitetsmiljøet.

• Den offentlige forskningsinstitution får skabt vigtige nye kontakter til erhvervslivet, og samtidig skabes der grobund for ny forskning.

Hvilken finansiering kræves til projektet? Erhvervspostdoc-projektet finansieres af alle parterne med en vis portion egenfinansiering.

Morten Sand Henriksen Fuldmægtig, HR-afdelingen

@ msh@adm.aau.dk

9940 9567

Nr. 1 2013 ǀ www.match.aau.dk

Synspunkt

Er der en plads til Danmark i fremtiden… Finanskrisen kører i 2013 fortsat på det globale niveau og vi kan i Danmark ikke gemme os fra omverdenen, vi er en del af. I Danmark er vi ved at være nedslidte og metaltrætte her efter 5 år i limbo med konstante nedskæringer i et nulsums spil, der producerer tab af værdier, sammenhæng og motivation. Vores fælles indsats viser symptomer på opgivelse, dalende arbejdsindsats, faldende kvalitet, aftaler overholdes ikke, bortforklaringer, undvigelser fornægtelse, fravær fysisk og psykisk, følelsesmæssig labilitet, sarkasme og kritik og social isolation. Overspringshandlinger bliver stadig tydeligere, når vi ser på os selv. Havde Danmark været en ansat i den store europæiske virksomhed, stod vi til fyring med diagnosen; udbrændt. Den tidligere gode og højtydende og ikke mindst motiverede og socialt engagerede medarbejder er dybest set i en midtvejskrise. Danmark er ikke en medarbejder, og verden er ikke en virksomhed, men jeg er cand. merc. med nogen forstand på virksomhedsdrift, så verden kan godt engang imellem se sådan ud for mig. Lad os tage springet, måske er det bedre at blive sagt op end at spilde sit kostbare liv et sted, der ikke mere giver mening. Kriser er også et tegn på, at vi ikke tilpasser os de forandringer, der sker omkring os, eller skaber en ny omverden. I stedet for at vi i Danmark venter på at blive sagt op, så kunne det være, at vi selv skulle sige op. At blive sagt op er en skræmmende forestilling for de fleste af os tryghedsnarkomaner. Vi, der har prøvet det på egen krop, ved at sammen med opsigelsen kommer chokfasen, hvor vi benægter eller mangler evnen til at høre, hvad der bliver sagt. Derefter kommer reaktions-

Nr. 1 2013 ǀ www.match.aau.dk

fasen, hvor vi får følelsesmæssige udbrud af forskellige karakterer og grader. Her opdager vi, at vi har behov for andre mennesker og måske krisehjælp. Det er hårdt, men samtidig oplever man ofte, at det gør ondt, også er et tegn på, at man ikke er helt død, og denne kraft bringer os ind i bearbejdningsfasen, her begynder vi at forstå baggrunden for opsigelsen, og vi kan nu se både negative og positive konsekvenser af det passerede. Når det går godt, kommer vi ind i ny-orienteringsfasen, hvor vi kan slappe lidt af og se nye muligheder i situationen. Jeg håber, at vi i Danmark i 2013 er i bearbejdningsfasen hvor vi godt kan se, at den samfundsform, industrisamfundet, vi har levet i og har forsøgt at perfektionere, med vekslende held siden vi overgik fra at være et landbrugsland i 1930´erne, er metaltræt og skal skiftes ud med noget nyt. I et evolutionært perspektiv med naturlig selektion som motor, skal vi nu finde de nye arveanlæg, der skal udvælges og fastholdes i et nyt langt sejt træk. Der er ingen masterplan bag evolution, alt er muligt men ikke lige sandsynligt. Det er her min kæde hopper af i forhold til at være borger i Danmark, et af verdens rigeste lande. Vi har alle forudsætninger for at komme videre i Danmark – på universiteterne skal vi blot gå fra forskning til forandring.

De skal producere forandringsagenter ikke forvaringsagenter. I virksomhederne skal vi blot gå fra standardprodukter med produktion i kontekstfrie miljøer til innovation og produktion i konteksten. Vi skal i gang med at skabe et produktionsmiljø, hvor viden er den værdiskabende faktor, og hvor bæredygtighed og recirkulation er forudsætninger, og hvor produkterne er oplevelsesorienterede mere end fysiske. Det er ikke let at transformere, somme tider skal der en fyring til, for at vi får lettet bagen, i hvert tilfælde skal der være nogen der sætter ild til platformen, vi står på! Men I Danmark kan vi blive de første, der handler på de nye erkendelser – det giver dog et lille forspring. Det lille forspring er også det eneste, vi behøver. Jeg arbejder til daglig som direktør for Aalborg Havn A/S, og vi er gået i gang med at handle på det nye paradigme. Vi kalder vores vision Aalborg – Danmarks Intelligente havn. Vi vil nu efterlade alle de ikke intelligente havne tilbage i industrisamfundet. Vi vil skifte fokus fra udelukkende at være en havn med fokus på fysisk infrastruktur, kajer, kraner og anden teknologi og med et fast blik stift rettet imod os selv og de begrænsninger man ser, når alt er fragmenteret og isoleret. Vi skifter værdisæt fra profitmaksimering til Dare, Care and Share. Aalborg Havn tør have tillid og arbejde i netværk, også selvom der er konkurrenter og anderledes tænkende i samme netværk. Aalborg Havn ser det ikke som en begrænsning, at vi skal tage mange hensyn og passe på hinanden og de ressourcer, vi er betroet, nærmere tværtimod, det giver en højere mening med vores mission. Og vi vil dele oplevelser, succes, omkostninger, indtægter og ikke mindst viden. Og i det nye paradigme ved vi, at viden der deles mellem to ikke halveres, men fordobles. I den intelligente havn arbejder vi med viden som kvalifikationer, kompetencer, kreativitet og kultur. Teori og praksis er komplementær viden der lagres ligegodt i hænder som i hoved. Handling og refleksion i et hug! På vores vej frem imod Aalborg – Danmarks Intelligente havn har vi fået følgeskab af Aalborg Universitet. AAU kalder det Triple He-

lix, vi synes bare, det virker. På Aalborg Havn er vi vilde med samarbejdet med AAU og oplever i praksis professorer, lektorer, ph.d ere, studentermedhjælpere, projektgrupper bestående af ingeniør, jura, økonomi, sprog og meget andet, der laver relevant feltarbejde og gode eksamensopgaver. Vi ved ikke helt, hvor vores rejse ender, men vi kan se, at vi har de rigtige samarbejdspartnere på plads, og vi begynder nu at se radikale ændringer i strukturer og processer, Vores omverden er blevet opmærksom på, at vi ikke mere gider at forblive en almindelig havn, når man i stedet kan være en intelligent havn. Aalborg Havn har sagt op i foreningen af ikke intelligente havne alene for at undgå chokfasen, der følger af at blive sagt op. Og så har vi skaffet os det lille forspring, der skal til, det vil vi udnytte. Og hvor vi fortjener det. Claus Holstein Cand. merc. Organisation og strategi Adm. direktør Aalborg Havn A/S

Har du nogle synspunkter og refleksioner om emnet ”Vidensamarbejde”, som du har lyst til at dele med andre? Send dit bidrag til Pia Skammelsen, pss@adm.aau.dk inden den 15. april 2013, så kommer det muligvis med i næste nummer af AAU Matchmaker.

Pia Stigaard Skammelsen Matchmakingkonsulent AAU Matchmaking

@ pss@adm.aau.dk

9940 7909

Nr. 1 2013 ǀ www.match.aau.dk

Du kan læse mere på www.evu.aau.dk

Deltidsuddannelse på Aalborg Universitet Masteruddannelser En masteruddannelse er en forskningsbaseret og kompetencegivende uddannelse på kandidatniveau, som kobler den nyeste viden med deltagernes kompetencer og erfaringer fra deres daglige arbejde. Nogle masteruddannelser udvikler lederkompetencer, andre styrker faglighed, enten generelt eller med specialistviden. Alle masteruddannelserne klæder deltagerne på til at varetage højt kvalificerede funktioner i offentlige og private virksomheder.

Universitetet udbyder følgende masteruddannelser: • Master i Arbejdsmarked og Personaleforhold • Master i Bioteknologi • Master i Bygningsfysik • Master of Business Administration, MBA • Master i Geoinformationsmanagement • Master i Humanistisk Palliation • Master i Ikt & Læring • Master in Information and Communication Technologies • Master i Informationsforvaltning & Records Management • Master i IT, linjen Interaktionsdesign og Multimedier • Master i IT, linjen Organisation • Master i IT, linjen Softwarekonstruktion • Master i Læreprocesser • Master i Læreprocesser, specialisering i Ledelsesog Organisationspsykologi • Master i Matematik

Diplomuddannelser Aalborg Universitet udbyder diplomuddannelser inden for både teknik og naturvidenskab samt samfundsvidenskab. En diplomuddannelse er en kompetencegivende, erhvervsrettet deltidsuddannelse på bachelorniveau. Uddannelserne varer 2 år og er tilrettelagt enten som fjernundervisning med seminarer eller som tilstedeværelsesundervisning. Universitetet udbyder følgende diplomuddannelser: • HD – erhvervsøkonomisk diplomuddannelse • Teknologisk diplomuddannelse i Humanøkologi

GymnasielærerFLEX GymnasielærerFLEX er et tilbud til gymnasielærer, der ønsker at efter- og videreuddanne sig sideløbende med deres job. Ordningen giver mulighed for at få tilrettelagt en individuel studieplan i relation til at få undervisningskompetence, få rådgivning om valg af uddannelse og i at kombinere et gymnasielærerjob med uddannelse og få hjælp, hvor det er nødvendigt. Læs mere om ordningen på www.gymnasielærerflex.dk

• Master i Læreprocesser, specialisering i Organisatorisk Coaching • Master i Læreprocesser, specialisering i Pædagogisk Ledelse • Master in Management of Technology, MMT - Executive MBA • Master i Politivirksomhed • Master of Problem Based Learning in Engineering and Science, MPBL • Master of Public Administration • Master of Public Governance • Master i Sexologi • Master i Sundhedsinformatik • Master i Udsatte Børn og Unge • Master i Universelt Design og Tilgængelighed

Herudover udvikler Aalborg Universitet løbende nye masteruddannelser.

Andre efter- og videreuddannelsesmuligheder Aalborg Universitet udbyder desuden specielt tilrettelagte deltidsforløb inden for forskellige humanistiske fag, f.eks. Tysk, Spansk, Psykologi og Musikterapi.

Enkeltfag i dagtimerne En anden mulighed for at blive opdateret med den nyeste viden er at følge et enkeltfag på et af universitetets mere end 170 ordinære uddannelser. Det foregår under den såkaldte tompladsordning i dagtimerne på hverdage sammen med de fuldtidsstuderende. Hvis du er interesseret i at høre mere om Aalborg Universitets deltidsuddannelser, er du velkommen til at kontakte os: Aalborg Universitet Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse Fredrik Bajers Vej 5 · 9220 Aalborg Ø Tlf. 9940 9420 · E-mail: evu@aau.dk

Tekniksnak vigtig for valg af virksomhed - Send jeres ingeniører og lad HR-folkene blive hjemme. Sådan lød beskeden til virksomhederne, da Institut for Elektroniske Systemer og CTIF Global inviterede til samarbejdsmesse om fremtidige projektsamarbejder, praktikpladser og jobmuligheder for studerende. Af Carsten Nielsen

Rasmus Lundgaard Christensen, som læser elektronik på 8. semester med speciale i kontrol og automation, var med til at arrangere: - Det er vigtigt, at vi studerende har et samspil med virksomhederne, og at virksomhederne også kan få noget ud af os. Vi har lagt vægt på, at der kommer ingeniører fra virksomhederne og ikke HRmedarbejdere, fordi vi vil have kontakt med nogen, som vi kan stille tekniske spørgsmål. På den måde kan vi se, hvad de bruger deres tid på, hvad der er af karrieremuligheder og hvad vi kommer til at arbejde med hos dem. Rasmus Lundgaard Christensen benyttede selv dagen til at tale med repræsentanter fra Cobham, Intelligent Systems og Lyngsoe Systems om så forskellige emner som tracking af missiler og lagerstyringssystemer til store varehuse. I første omgang havner han dog hos en virksomhed, som ikke var med på messen, nemlig norske Kongsberg Maritime, som han skal skrive projekt sammen med: - Der kommer noget seriøsitet ind over, når du arbejder sammen med en virksomhed, fordi du har noget, du skal leve op til, og du har

Nr. 1 2013 ǀ www.match.aau.dk

et produkt, du skal lave. Der sidder nogle folk og forventer noget af dig. Desuden kunne jeg godt tænke mig at arbejde for Kongsberg, når jeg er færdiguddannet, og det har også været en stor motivationsfaktor for at tage derop.

Afstemning af forventninger Daniel Urup studerer signalbehandling på 8. semester, og han benyttede samarbejdsmessen til at komme i kontakt med måle- og testudstyrsproducenten Rohde & Schwarz, fordi han vidste, at de tidligere har kørt studieprojekter på hans område: - Jeg ser efter en mulig praktikvirksomhed eller en virksomhed, som jeg kan lave et projekt sammen med. Tekniksnakken er nødvendig, for man skal finde ud af, hvad de bruger af værktøjer, og om man kan leve op til de forventninger, virksomheden har. Samt naturligvis være sikker på, at de har noget at byde på, som man kan lave. Daniel Urup og softwareudvikler Morten Hyttel fra Rohde & Schwarz fik en snak om kodesprog, om problemerne, der forhindrede en medbragt testopstilling i at køre, og om muligt samarbejde i fremti-

den. Og Daniels nysgerrighed og tekniske spørgsmål faldt i god jord hos Morten Hyttel: - Det, der betyder noget for os, er at de studerende er åbne og interesserede, og at de spørger ind til tingene. Vi er her først og fremmest for at vise de studerende, hvad vi laver, nemlig test- og måleudstyr til mobilbranchen. Vi vil rigtig gerne have de studerende fra Aalborg Universitet til at søge job hos os, når de engang er færdige. Men vi er her også med henblik på at starte studieprojekter op så tidligt som muligt, så de lærer vores instrumenter at kende.

Pirrende hemmeligheder Mange af de ingeniører, som repræsenterede virksomhederne på samarbejdsmessen, kunne fortælle anekdoter fra deres egen studietid på Aalborg Universitet. Det gjaldt også udviklingsdirektør Peter Ladefoged fra Spectronic A/S i Grenaa, som er en del af Cobham-koncernen. Spectronics produkter er omgærdet af hemmelighedskræmmeri, fordi de benyttes til taktisk overvågning og ordenshåndhævelse. Målgruppen er efterretningstjenester, politi og militær, og at den slags pirrer unge ingeniørstuderende, vidnede en konstant kødrand ved messestanden om. - Det betyder noget, at jeg kender universitetet, fordi jeg selv er civilingeniør herfra. Samarbejdsformen på AAU er også den, der bruges i industrien, hvor man er i et team. De studerende vil gerne vide, hvad det er for teknologier, vi arbejder med, og om det er hele produkter, vi laver. Og det er det. Vi har meget gode erfaringer med praktikforløb, hvor praktikanterne bliver sat direkte ind på en designopgave, som vi ikke selv har tid til at lave, og hvor de oplever det pres, en ingeniør normalt vil være udsat for. Mange af de ting, vi har fået

lavet på den måde, har vi efterfølgende kvalitetstjekket, og så har vi faktisk været i stand til at bruge det, fortalte Peter Ladefoged, som også var på udkig efter studerende til samarbejde om masterprojekter og senere i 2013 et ErhvervsPhD-forløb. Ifølge arrangørerne fra CTIF Global har resultaterne og reaktionerne på samarbejdsmessen været så gode, at de er i fuld gang med at lægge planer for en ny: - På nuværende tidspunkt har vi kendskab til to konkrete aftaler om praktikforløb, som er udsprunget af samarbejdsmessen, og der er løbende dialog mellem flere af de deltagende virksomheder og studerende. Så vi glæder os til at skulle arrangere den næste samarbejdsmesse i maj, hvor vi allerede nu ved, at flere spændende virksomheder vil deltage, siger specialkonsulent og matchmaker Jens Erik Pedersen fra CTIF Global.

Jens Erik Pedersen Intern Matchmaker Center for TeleInFrastruktur

@ jep@es.aau.dk

9940 8636

Nr. 1 2013 ǀ www.match.aau.dk

Arrangementer

Innovation X - Skift Nordjylland ud med Norden Dato: 21. marts 2013 Sted: NOVI, Niels Jernes Vej 14, 9220 Aalborg Program og tilmelding: www.innovationx.dk Pris: Deltagelse gratis, tilmelding nødvendig. Nærmarkederne venter med uanede muligheder for nordjyske virksomheder. På Innovationsdagen 21. marts er der særligt fokus på mulighederne i Norges byggesektor. Innovation X innovationsdagene henvender sig til virksomheder og andre interesserede.

AAU inviterer til ErhvervsPhD-arrangement Dato: 11. april 2013, klokken 14:00 – 17:00 Sted: Auditoriet på NOVI, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Øst Program og tilmelding: www.match.aau.dk Pris: Deltagelse gratis, tilmelding nødvendig. ErhvervsPhD-ordningen er en unik chance for din virksomhed for at udvikle nye idéer og viden samt få adgang til forskningsressourcer, som ellers havde været uden for rækkevidde. Kom og hør om, hvad en ErhvervsPhD kan tilføre din virksomhed og kom i kontakt med kandidater og forskere fra AAU’s institutter.