AAU Matchmaker 3, 2013 by AAU Innovation

Nr. 3 2013

TEMA

Energi

Grøn bioolie på vej mod bølgen blå Cyklende studerende møder ”den virkelige verden”

Hvad er højskolen egentlig for en fisk?

AAU Matchmaker udgives til interesserede virksomheder og institutioner i det private og offentlige

Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

Om AAU Matchmaking Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter.

AAU Matchmaker udgives af:

Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde.

Med støtte fra:

Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi holder tråd i de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende.

DEN EUROPÆISKE UNION

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form.

Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst lokale A-1. sal vest Tlf. 9940 7376 mail: match@aau.dk web: match.aau.dk

Den Europæiske Socialfond

Vi investerer i din fremtid Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde

Kom med din historie Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

Redaktør Pia Stigaard Skammelsen

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

Faste journalister Carsten Nielsen Frank Jensen

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os .

Fotos Colourbox.com / AAU

Mail indhold eller spørgsmål til: Pia Stigaard Skammelsen pss@adm.aau.dk. Abonnementskontakt er Merete Wolder Lange mwl@adm.aau.dk

Abonnementskontakt Merete Wolder Lange mwl@adm.aau.dk

Deadline for materiale til næste udgivelse er d. 11. november 2013

Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

Layout & Grafik Sanne Thomsen

pss@adm.aau.dk mail@sannethomsen.com

cn@adm.aau.dk fej@adm.aau.dk

Visioner for energi Det stiller store krav til hele vores måde at tilgå og tænke energi på, hvis Danmark som planlagt skal være fri for olie, kul og andre fossile brændsler i 2050. Selvom Danmark på mange måder er et foregangsland, når det kommer til udvikling og forskning i energiteknologier, er der brug for, at vi dropper silotænkningen og i stedet samtænker de forskellige, vedvarende energikilder. Det er opråbet fra AAU-professor Henrik Lund i dette nummer af AAU Matchmaker, hvor temaet er energi. Du kan bl.a. læse om det nordjyske energinetværk, EnergyVision, der arbejder for at lave bedre og mere konkurrencedygtige energiløsninger i Nordjylland. Og hop på cyklen med studenterambassadørerne AAU Matcher rundt i Nordjylland for at networke med virksomheder inden for energibranchen.

Erik Rauf, leder af Business Park Nord, har denne gang stafetten i ”Synspunkt”. Han vil gerne være med til at styrke samarbejdet mellem virksomheder og universitetet, men oplever dog, at de to grupper taler og tænker forskelligt og har svært ved at forstå hinanden på det helt praktiske plan. Læs, hvordan de har grebet udfordringen an i Rebild. God læselyst!

Pia Stigaard Skammelsen, Redaktør

Indhold Solution Hub og fremtidens plejehjem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Hvad er højskolen egentlig for en fisk? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Hvordan får små virksomheder gang i samarbejdet med universitetet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Højteknologi gør vindenergi mere effektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Helhed frem for silotænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Energibranche med vokseværk får brug for flere teknikere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Brint leverer masser af kilometer og fede rytmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Grøn bioolie på vej mod bølgen blå . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Cyklende studerende møder ”den virkelige verden” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 1+1=11 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Bæredygtig transport – Fra ord til handling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Q&A: Jakob Stolt intern matchmaker AAU-Cph . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Teambuilding med skydespil og elektroniske malerbøtter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

Fremtidens Plejehjem på Solution Hub Fremtidens Plejehjem gør op med den traditionelle måde at bygge og drive et plejehjem på og fokuserer på de ting, der på én gang giver trivsel, tryghed og god pleje og samtidig udnytter de muligheder, som velfærds- og sundhedsteknologien tilbyder. Det udløser en række udfordringer, der kræver ny og utraditionel tænkning – det bidrog Solution Hub med i foråret. Af Sascha Tøttrup

På Fremtidens Plejehjem skal der være mulighed for socialt og trygt samvær, men hvordan kan man være social og samtidig tryg, når man skal indtage det fælles måltid i en offentlig restaurant og samtidigt har brug for hjælp i spisesituationen? På Fremtidens Plejehjem er der også stor fokus på velfærds- og sundhedsteknologi, men teknologi koster penge, og hvordan værdisætter man den gevinst, man får ud sådan en type investeringer?

Løsninger med mange, faglige vinkler Det er blot nogle af udfordringerne, som Fremtidens Plejehjem har stillet AAU-studerende i en Solution Hub afholdt i foråret. En Solution Hub er et tværfagligt samarbejde mellem grupper af studerende og en virksomhed/organisation, hvor studerende fra forskellige studieretninger arbejder sammen om at løse problemstillinger. Det

Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

betyder, at rekvirenten ikke kun får én løsning på sit problem, men adskillige, faglige vinkler. Netop bredden i løsningerne ser projektleder på Fremtidens Plejehjem, Lars Nøhr, som en stor gevinst: - Der er perspektiver i alle projekter. De studerende er seriøse omkring deres projektarbejde, og det faglige niveau er tilfredsstillende. Som eksempel vil sygeplejerskernes anbefalinger omkring spisesituationerne blive brugt til en vejledning til de ansatte, der skal have med den del af plejen at gøre. Havde vi ikke samarbejdet med de studerende i Solution Hub, havde vi fundet traditionelle løsninger selv. Derfor er det interessant med de studerendes input. Vi er meget åbne for at samarbejde med de studerende fremover, forklarer Lars Nøhr.

Netværk til medstuderende og virksomheder Også de studerende får meget ud af at deltage i Solution Hub. De får blandt andet stillet ekstra vejledning til rådighed, udvikler nye kompetencer og netværker på tværs af studieretninger. Projektgruppen i Cand. IT Ledelse har samarbejdet med Fremtidens Plejehjem om projektet med, hvordan man kan blive bedre til at realisere gevinster ved implementering af velfærdsteknologi i omsorgssektoren. Opgaven begyndte på 9. semester og fungerede som et stykke forberedende arbejde til 10. semesters speciale-opgave, de otte anbefalinger blev testet empirisk i samarbejde med Fremtidens Plejehjem. - Solution Hub gav os mulighed for at nuancere vores projekt med perspektiver fra andre domæner end vores eget. Vi havde eksempelvis brug for akademiske artikler fra sundhedsområdet og vi fik hjælp til at finde disse af sygeplejestuderende. Desuden skaffede Solution Hub kontakt til en fremragende rekvirent i Fremtidens Plejehjem, fortæller en af gruppens deltagere, Simon Gade Ziegler. Efterårssemesteret 2013 byder på tredje runde Solution Hub, og denne gang er hele seks virksomheder klar til at agere samarbejdspartner for de studerende fra henholdsvis AAU og UCN. Virksomhederne er Aalborg Havn, GateHouse, Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, AVV og Fremtidens Plejehjem. Det er tredje gang, at Fremtidens Plejehjem deltager i Solution Hub, og det er da også blevet til nogle gode samarbejder i løbet af de sidste par semestre.

Samarbejdspartnere efterår 2013 Aalborg Havn – den intelligente havn GateHouse – software løsninger Hjørring Kommune – teknik og miljø Aalborg Kommune – oplevelseszonen AVV – bæredygtig affaldshåndtering Fremtidens Plejehjem – trivsel og teknologi Solution Hub er et gratis tilbud for studerende ved Aalborg Universitet på 5. semester og op samt studerende ved University College Nordjylland på 4. semester og op. Tilmelding og yderligere info på solutionhub.dk

Marie Fallgaard Lund Projektleder og AAU-koordinator

mf@adm.aau.dk

9940 7386

Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

Hvad er højskolen egentlig for en fisk? Vi har en markedsføring, der ikke fungerer optimalt i forhold til målgruppen. Hvordan får vi formidlet højskolens kerneværdier til de unge med gymnasial uddannelse, så de ved, vi eksisterer? Det var oplægget fra Vrå Højskole, da de var vært for en Solution Camp med dansk-studerende fra AAU i efteråret 2012. Solution Campen har foreløbig ført fire studenterprojekter med sig, et godt netværk på universitetet samt en række konkrete anbefalinger til markedsføring af den kreative højskole. Af Pia Stigaard Skammelsen

Ny hjemmeside, nye farver, Facebook, Instagram, film, brochurer – listen af anbefalinger til nye markedsføringstiltag er lang. Listen er skrevet af en af de fire grupper, der i foråret har lavet deres bachelorprojekt på Humanistisk Informatik i samarbejde med Vrå Højskole. - Det har været vanvittigt spændende. Vi har faktisk brugt deres idéer 100 procent og lavet vores nye markedsføringsplan, hjemmeside og markedsføringsdesign efter deres anvisninger. Vi har simpelthen givet dem frie hænder til at komme med input og idéer, og så prøver vi det af. Det er det, vi er i gang med i øjeblikket. Pia Schnoor, forstander for Vrå Højskole, fortæller med tydelig begejstring om udbyttet af samarbejdet med Aalborg Universitet.

Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

Blev rystet i selvforståelsen Startskuddet var en Solution Camp i foråret, der tog afsæt i en konkret udfordring med at få videreformidlet højskoleoplevelsen til 3.G-elever, så de i højere grad ville overveje Vrå Højskole som en mulighed, når de var færdige med deres gymnasiale uddannelse. Vrå Højskole er en Grundtvig-Koldsk højskole med en bred række af linjer; fotojournalistik, kunst, musik, tekstil og design samt dansk som andetsprog, og de oplever en stigende udfordring med at ramme deres målgruppe, som er unge med en studentereksamen. - Hvad er højskolen egentlig for en fisk i hele det her uddannelsesmarked? Hvordan formidler man den særlige højskole-stemning og højskolens kerneværdier til unge, der ikke kender til det? Vi brugte Solution Campen til at få kigget på vores egen kerne. Blandt andet var der en ung pige, der havde taget studentereksamen i Aalborg, og som dybest set var midt i vores målgruppe, men ikke anede, at vi eksisterede. Det rystede os noget i vores selvforståelse. Solution Campen gav læring ind i huset, ingen tvivl om det, og vi fik samtidig nogle nye værktøjer fra den Kreative Platform, som vi kan bruge til at udvikle vores tilbud med, fortæller Pia Schnoor.

Klar på mere samarbejde Forstanderen var rigtig glad for efterfølgende at blive inviteret ind på Humanistisk Informatik til præsentation af de projektforslag, som var blevet afledt af Solution Campen. Det er der foreløbig kommet fire studenterprojekter ud af, men Pia Schnoor håber på endnu mere samarbejde i fremtiden: - Jeg føler, at vi er kommet i land lige nu, men vi skal jo fortsætte arbejdet og videreudvikle. Vi har blandt andet snakket om at lave et samarbejde omkring de opstartsproblematikker, der kan være i forbindelse med en universitetsuddannelse. Kan vi gå ind og være en slags forskole og lave universitetsforberedende kurser? Vi er en af de få højskoler tilbage i Nordjylland, og vi vil rigtig gerne samarbejde med universitetet, også for at kunne være et kvalificeret tilbud til de unge, der bliver studietrætte undervejs, fortælle Pia Schnoor, der ikke tøver med at anbefale SC til andre.

En Solution Camp er en kreativ workshop med deltagelse af studerende og ansatte fra din virksomheden/organisation. Du får adgang til ny viden igennem koncentreret, tværfaglig og kreativ problemløsning. Solution Camp er arrangeret af AAU Matchmaking og er typisk af 7 timers varighed. Læs mere på www.solution.aau.dk Siden foråret 2012 har AAU Matchmaking afholdt 20 Solution Camps med deltagelse fra AAU studerende og/eller forskere • 2 med deltagelse fra offentlige institutioner • 15 med deltagelse fra nordjyske SMV’er • 4 med deltagelse fra større virksomheder • 11 ud af 20 Solution Camps har ført til videre samarbejde med universitetet • 13 ud af 20 har aktivt videreudviklet på ideerne fra Solution Camp

Jacob Dronninglund Knudsen Matchmakingkonsulent AAU Matchmaking

jdk@adm.aau.dk

9940 7985

Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

Synspunkt

Hvordan får små virksomheder gang i samarbejdet med universitetet? Som ekstern matchmaker og leder af Business Park Nord A/S, vil jeg gerne være med til at styrke samarbejdet mellem virksomheder og universitetet. Særdeles gerne, faktisk. Af Erik Rauff, direktør for Business Park Nord A/S

Især samarbejde mellem de små virksomheder med 1-5 medarbejdere og studerende finder jeg spændende, da der her virkelig er noget at hente for begge parter. De studerende kan gøre en stor forskel for de små virksomheder, der måske for første gang har en akademiker inden for dørene. Også for de studerende er der noget positivt at hente; de får berøring med en lille virksomhed og får et førstehåndsindtryk af, hvordan det er at drive virksomhed med alle udfordringer og glæder, det kaster af sig. Min erfaring er dog, at samarbejdet nemt støder på nogle barrierer, både for universitetet og for virksomhedslederne. Det hænger blandt andet sammen med, at de to grupper taler og tænker forskelligt. På universitetet er der akademikere, og deres måde at tale og tænke på præget af teori, højt abstraktionsniveau og fokus på undervisningsrelevans. Virksomhedslederne er som regel ikke akademikere; deres fokus er langt mere bundlinje-orienteret, og tid er ofte en knap

Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

og dyrebar ressource. Det betyder, at det kan være svært at forstå hinanden på det helt praktiske plan. Allerede opgaveformuleringen kan give vanskeligheder. Virksomheden har mange idéer, men at sætte dem på skrift kan være svært, for det er jo ukendte ting, som skal undersøges, og man er måske ikke vant til at formulere sig abstrakt. Det gør det vanskeligt at fange de studerendes interesse, for de skal gerne kunne læse relevansen for deres studie ud af opslaget. En anden helt praktisk udfordring er, at den lille virksomhed ikke altid har tid til at tage sig af den eller de studerende. Lederen har rygende travlt med salg og er måske bortrejst mange dage. Hvem skal så tage sig af praktikanten eller projektgruppen med de daglige spørgsmål, der opstår i forbindelse med opgaven? Dertil kommer, at de studerende skal sidde i et erhvervsmiljø. Det hjælper ikke, at de sidder alene på et kontor. Sidstnævnte vil nemt kunne ske i en lille virksomhed, og der er måske heller ikke plads til en projektgruppe.

Der må derfor laves grundlæggende om på rammerne for disse samarbejder, hvis begge parter skal få udbytte af det. Min baggrund for at tage dette emne op, er at jeg har Business Park Nord A/S i Støvring. Her har vi lejet lokaler og erhvervsservice ud til omkring 60 små virksomheder inden for produktion, import/eksport, udviklingsprojekter, internethandel og konsulentydelser. De små virksomheder har fundet en niche, hvor de kan konkurrere med de større virksomheder, og jeg ser, hvordan de arbejder hårdt med at drive deres forretning. I det daglige arbejde kan det være svært for dem at få tid til f.eks. at få lavet markedsundersøgelser for nye markeder eller at få en oversigt over konkurrenterne. Det samme gælder oprettelse af kundedatabaser eller opdatering af hjemmesiden m.m. Måske vil virksomheden gerne have afprøvet en ny produkt- eller design-idé. Det er alt sammen områder, hvor en praktikant eller en projektgruppe kunne få en spændende opgave, som skal løses sammen med direktøren og ikke længere nede i hierarkiet i en stor organisation.

I Business Parken har vi arbejdet sammen med Rebild Kommunes Erhvervskontor og AAU Matchmaking på at finde en løsning på barriererne for et samarbejde med universitetet. Strategien er, at vi som styregruppe opsøger relevante virksomheder og hjælper med at definere opgaver ud fra kendskab til de studerendes kvalifikationer. Businessparken stiller desuden et grupperum til rådighed, så de studerende både kan arbejde i nærheden af virksomhederne og hinanden. Medlemmer fra styregruppen står hele tiden til rådighed, hvis der opstår praktiske spørgsmål. Vi arbejder både sammen med AAU og UCN, og indtil videre har vi haft 11 studerende igennem siden sidste sommer. Et af forløbene er startet med et praktikantforløb i en lille virksomhed BOHEA, som importerer te fra Indien og distribuerer det i Danmark. Det er senere blevet til et eksamensprojekt og nu en ansættelse. Hemmeligheden bag vores succes er, at vi holder virksomheden i hånden under hele forløbet. Vi ”oversætter” virksomhedernes behov til akademiske og relevante problemformuleringer. Vi skaber rammerne for de studerende, så de ikke er overladt helt til sig selv, når de er i praktik. Men vores model kræver også, at universitetet giver os et rimeligt kendskab til, hvilke opgavetyper der er relevante for de pågældende studerende. Det er afgørende, at vi også får samarbejde med en ansvarlig på det pågældende studie, som har direkte kontakt med studiegruppen. Det kan kun lade sig gøre, hvis der er et tæt samarbejde mellem os og universitetet.

Har du nogle synspunkter og refleksioner om emnet ”Vidensamarbejde”, som du har lyst til at dele med andre? Send dit bidrag til Pia Skammelsen, pss@adm.aau.dk inden den 11. november 2013, så kommer det muligvis med i næste nummer af AAU Matchmaker.

Pia Stigaard Skammelsen Matchmakingkonsulent AAU Matchmaking

@ pss@adm.aau.dk

9940 7909

Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

Energy day #

ENERGI I PARTNERSKABER

Mandag den 16. september 2013 kl. 9.00 i Nordkraft

Program / Energyday #2 9.00-9.30 Ankomst og registrering - Kaffe, rundstykker osv. 9.30-9.45 Velkomst og præsentation af dagens program Taler: Professor Lasse Rosendahl, projektleder og initiativtager EnergyVision 9.45-10.15 Energipartnerskaber Talere: Forskningschef Kim Behnke, EnergiNet samt direktør Fredrik Romberg, Business Center Bornholm 10.15-10.45 Dansk Energi i partnerskaber Taler: Vicedirektør Anders Stouge, Dansk Energi 10.45 – 11.00 Pause – kaffe og frugt

Tilmelding Du kan tilmelde dig EnergyDay #2 hos projektkoordinator Esben Ahlmann Hjuler på eah@adm.aau.dk eller telefon 9940 7340 Læs mere på www.energyvision.dk

11.00–14.15 - VælG ET Af DE 3 SPoR: Spor 1: – Industriel Symbiose handler om samarbejde mellem virksomheder og cirkulær økonomi hvor fx overskudsvarme eller restprodukter anvendes som input i en anden virksomhed Spor 2: – Smart Sourcing handler om, hvordan virksomheder forbedrer deres leveringssikkerhed gennem et tværsektorielt leverandørnetværk Spor 3: – ooPP Omvendt Offentligt-Privat Partnerskab handler om, hvordan den offentlige myndighed kan understøtte virksomhederne gennem udvikling af ”smarte” løsninger

14.15 – 14.45 Dynamikker i partnerskaber Taler: Sexolog og forfatter Joan Ørting 14.45 – 15.30 opponering – Panel af fremtrædende profiler fra det offentlige og private opponerer mod sporenes løsningsdesign 15.30 – 16.00 fadøl og hotdogs Opsamling og udlevering af dagens konklusioner i USB-form

TEMA

Højteknologi gør vindenergi mere effektiv Billigere fundamenter til havvindmøller og intelligente møllevinger med indbyggede sensorer. Det er målene for to nye vindenergi-satsninger, hvor Højteknologifonden støtter samarbejde mellem virksomheder og AAU-forskere. Den målrettede model har i forvejen skabt løsning til energilagring i vindmølleparker. Af Carsten Nielsen

I det største af de to nye projekter skal trådløs sensorteknologi bruges til at udstyre vindmøller med intelligente vinger, der selv kan beregne, hvordan de kan høste mest energi under forskellige vejrforhold. Projektet har et budget på 65 millioner kroner, og Højteknologifonden har bevilliget 33 millioner til udviklingen og det tværfaglige samarbejde mellem AAU’s Institut for Elektroniske Systemer, LM Wind Power, PolyTech og kk-electronic. Længden på vindmøllevinger har stor indflydelse på, hvor meget energi der kan høstes fra vinden. Men når vingerne vokser, giver det øgede udgifter til hele vindmøllens konstruktion. Det kan undgås, hvis de lange vinger udstyres med sensorer, der kan registrere, når vejret skifter. Vingerne kan derefter indstille sig efter vinden, så de producerer mest muligt, men samtidig ikke belaster konstruktionen, hvis blæsten bliver voldsom.

Suger sig fast Det andet nye projekt med et budget på 30 millioner kroner skal sænke prisen på opstilling af havvindmøller. Professor Lars Bo Ibsen fra Aalborg Universitets Institut for Byggeri og Anlæg og Aalborgvirksomheden Universal Foundation står bag opfindelsen af et såkaldt bøttefundament, der selv suger sig fast i havbunden. Det kan give vindmølleindustrien milliardbesparelser, skabe nye danske arbejdspladser og skåne miljøet i forhold til eksisterende løsninger. Højteknologifonden investerer 15 millioner kroner i projektet, som skal gøre bøttefundamentet klar til industriel masseproduktion.

Første i verden De seneste tre år har Højteknologifonden også støttet forskning i en energilager-løsning til vindmølleparker, som Vestas og AAU har udviklet og taget i brug i Lem Kær. Det er første gang i verden, at en vindmølleproducent selv opstiller et energilager i form af et stort batteri, der er koblet kommercielt til forsyningsnettet. Teknologien gør det muligt at levere mere strøm under skiftende vindforhold, og den er klar til markedet, men skal nu optimeres i forhold til pris, levetid, net-tilslutning og indtjening. Projektet blev sat i gang i 2010 efter en bevilling fra Højteknologifonden, som har leveret halvdelen af budgettet på i alt 30 millioner kroner. Fonden bidrager også med halvdelen af de 95 millioner kroner til de nye projekter. - Det er vigtigt at udvikle teknologier, der reducerer behovet for kraftværker baseret på fossile brændsler, lyder begrundelsen for den økonomiske velvilje fra Højteknologifondens direktør, Carsten Orth Gaarn-Larsen.

Yderligere oplysninger: Kommunikations- og analysechef Thomas Bjerre, Højteknologifonden, tlf. 2090 3855. Lars Bo Ibsen, tlf. 9940 8458.

Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

TEMA

Helhed frem for silotænkning

Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

Folketinget har besluttet, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændstoffer, men hvordan skal vores fremtidige energibehov så dækkes? Der er masser af energiformer at vælge imellem, og der er brug for dem alle i varierende grad. Men for at vi kan udnytte dem optimalt, skal de samtænkes, siger AAU-professor. Af Frank Jensen

I 2050 skal Danmark være fri for fossile brændsler. I stedet skal 100 procent af det danske energibehov dækkes af vedvarende energi. Det har Folketinget vedtaget, og den beslutning er professor Henrik Lund fra Aalborg Universitets Institut for Planlægning godt tilfreds med. - Det er en klog beslutning, og det er det af flere årsager. De fossile brændstoffer rinder ud, afbrændingen af dem påvirker klimaet, og så svinger priserne på eksempelvis olie ganske meget, hvilket gør det svært for oliefyrsejere at forudsige, hvordan deres økonomi ser ud fra år til år, siger Henrik Lund. - Men hvis det skal lykkes at overgå til 100 procent vedvarende energi, så får vi brug for alle vedvarende energikilder. Det vigtigste er dog, at vi dropper silotænkningen og i stedet samtænker de forskellige vedvarende energikilder. Gør vi ikke det, får vi nemlig slet ikke den fleksibilitet og forsyningssikkerhed, som vi er vant til, at fossile brændstoffer sikrer os, og som vi sætter så stor pris på, siger Henrik Lund.

Samtænkning er vejen frem Henrik Lund nævner vindenergi som en af de kilder, som vi kan få mere ud af, hvis vi tænker vind i en større sammenhæng frem for ”blot” at tænke på vind som en isoleret del af el-forsyningen. Hvis man isoleret tænker el, så er løsningen el-lagre samt at tilskynde forbrugerne til at bruge meget el, når vindmøllerne drejer hurtigt – og omvendt. Men det kan ikke rigtigt løse problemet, og samtidigt er det dyrt. - I stedet skal vi tænke i Smart Energy System, altså et sammenhængende system, og så kan vi også tage opvarmning af boligerne med. Når vindmøllerne producerer mere strøm end forbrugerne bruger, er der ingen grund til, at kraftvarmeværkerne kører samtidigt. For så er det bedre at bruge den overskydende strøm til at drive varmepumper, som kan supplere varmeproduktionen på kraftvarmemotorerne. Det gør, at den strøm, som forbrugerne ikke har umiddelbar brug for, bruges fornuftigt, siger Henrik Lund, som også ser mulighed for samspil mellem energiformer i transportbranchen. - Her tænker man typisk elbiler, men vi skal også finde energi til skibe og fly. Her er svaret ofte biomasse, men den omdannes der ikke nok af til at dække behovet, men man kan booste omdannelsen med elektrolyse. På den måde kan man bruge overskydende el fra vindmøllerne i kombination med biomasse til at lave gasformige og flydende brændsler og lagre energien på den måde frem for at lagre den i ellagre, som får en dårlig udnyttelsesgrad, og hvor der er et stort ekstra energitab ud over det, der er nødvendigt for at klare transporten, siger Henrik Lund.

Gavner på flere fronter Omlægningen til vedvarende energi gavner ikke ”kun” miljøet, den kan også gavne det danske samfund. - Med de fossile brændstoffer sker der kun en værditilvækst hos de, der har brændstofferne. Hvis vi er med helt fremme inden for vedvarende energi, og hvis vi ejer møllerne og forarbejder strømmen til noget mere værdifuldt, som vi kan eksportere, så vil det kunne skabe mange danske arbejdspladser, siger Henrik Lund, og dekan for Aalborg Universitets Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, Eskild Holm Nielsen, er helt enig. - Det er helt afgørende, at vi i Danmark kæmper for at fastholde vores position som førende inden for vedvarende energi, for de arbejdspladser, som følger med den position, er en del af grundlaget for fortsat velstand i Danmark. Han peger på, at Aalborg Universitet har en vigtig rolle i den kamp. - Smart Energy System er vejen frem, og på Aalborg Universitet arbejder vi derfor meget i systemperspektiv frem for at fokusere på den enkelte energiform. For at stille Danmark bedst muligt i den hårde konkurrence forsker vi i de løsninger, de teknologier og den viden, der skal til for at etablere de bedst mulige Smart Energy Systemer. Vi har mange forskningsprojekter inden for området, ofte i samarbejde med virksomheder, så vi kan bidrage til, at Danmark fortsat vil være teknologisk førende og et foregangsland inden for vedvarende energi, siger Eskild Holm Nielsen.

Yderligere information Scan QR-koden og læs pjecen om ”Smart Energy Systems”.

Henrik Lund Professor Institut for Planlægning

@ lund@plan.aau.dk

9940 8309

Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

TEMA

Energibranche med vokseværk får brug for flere teknikere

Bekymrende mangel på kvalificeret arbejdskraft i den støt voksende energibranche sender nu millionstøtte fra EU’s Socialfond til en særlig satsning i Esbjergområdet. Over 50 virksomheder, institutioner og organisationer skal under ledelse af Aalborg Universitet samarbejde i projektet ”Energi Campus Esbjerg”. Af Carsten Nielsen

- Region Syddanmark står over for store udfordringer med at skabe fortsat vækst i den klynge af energivirksomheder, som kendetegner regionen. Det gælder de kendte områder som offshore olie, gas og vindenergi, der forventes at vokse betydeligt, men også helt nye områder, som vil komme til, hvis de understøttes, sådan som vores projekt lægger op til, forklarer energiforsker Jens Bo Holm-Nielsen fra Aalborg Universitet Esbjerg.

Støtte til SMV Bølge- og algebaseret energi er nogle af områdets boblere, og han peger også på interessante teknologiske muligheder for at effektivisere udnyttelsen af eksisterende ressourcer i Nordsøen. Men udvikling af nye løsninger kræver viden og opfindsomhed, så et hovedformål med innovations-projektet er at støtte de små og mellemstore virksomheders muligheder for hurtig tilpasning til markedet: - Det skal ske ved, at vi tager udgangspunkt i virksomhedernes konkrete problemstillinger og giver dem adgang til kvalificeret tværfaglig viden. Det kan hjælpe dem med at løse deres forsknings- og udviklingsopgaver og styrke deres konkurrenceevne. Energiindustrien er i konstant udvikling, og mange nye teknologier med stort potentiale er stadig i modningsfasen, så der er behov for støtte, siger lektor Jens Bo Holm-Nielsen.

Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

Opkvalificering Opkvalificering af arbejdskraft til ubesatte og kommende job på virksomhederne er et andet konkret indsatsområde. Faglige seminarer, hvor virksomhederne møder danske og internationale studerende, skal eksempelvis give parterne mulighed for at lære hinanden at kende. - På den måde kan virksomhederne se kommende jobprofiler an, og de studerende får via virksomhedernes aktuelle problemstillinger afprøvet deres teoretiske viden i praksis. Det kan forhåbentlig øge deres interesse for at blive ansat i energisektoren, vurderer Jens Bo Holm-Nielsen. Energi Campus Esbjerg samarbejdet skal også forbedre det fremtidige rekrutteringsgrundlag ved at optage flere unge på de relevante energi-uddannelser.

Yderligere oplysninger • Energi Campus Esbjerg har et budget på 4,6 millioner kroner, og halvdelen kommer i form af støtte fra EU’s Europæiske Socialfond. Det er Syddansk Vækstforum, der har indstillet projektet til støtte. • Lektor og projektansvarlig Jens Bo Holm-Nielsen, Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet Esbjerg, tlf. 2166 2511.

Brint leverer masser af kilometer og fede rytmer Karneval og racerløb! Umiddelbart lyder det nok ikke som to aktiviteter, der er gode for miljøet, men takket være studerende på Aalborg Universitet sker det hele uden generende røg og os, for de studerende har benyttet brændselsceller, der omdanner luftarten brint til elektricitet. Af Frank Jensen

Studerende fra Aalborg Universitets Institut for Energiteknik har de seneste år i Shell Eco Race kæmpet mod andre universiteter om at køre den længst mulige distance på, hvad der svarer til en liter benzin, og det er blevet til mere end 2000 kilometer. Sidste år fik holdet bag vognen, Team Aalborg Energy, en flot fjerdeplads. Og endnu vigtigere end flotte placeringer er det, at de studerende på holdet lærer en masse nyt gennem arbejdet med vognen. Stort set alt bliver nemlig lavet fra bunden, og det giver mange udfordringer, men også store glæder, når de studerende kan se, at deres arbejde lykkes. Med titusinder af festende mennesker i gaderne i Aalborg, var det for at være helt ærligt nok de færreste, der opdagede det, men karnevalet i maj var lidt mindre støjende og forurenende end det ville

have været, hvis det ikke havde været for to hjælpsomme virksomheder og en gruppe dygtige studerende fra Aalborg Universitet. Musikanlægget på den fælles paradevogn plejer at blive drevet af en benzingenerator, men i år var det anderledes. Benzingeneratoren var nemlig takket være firmaerne SerEnergy og Clayton Power skiftet ud med en miljøvenlig generator baseret på den nyeste teknologi inden for brændselsceller og lithium-ion batterier. Takket være beregninger, konstruktioner og test foretaget af gruppen af AAU-studerende, ydede generatoren altid præcist det, der var nødvendigt under de givne forhold, men heller ikke mere, og det betød mindst muligt Co2-udslip til glæde for både miljø og karnevalsgæster. Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

TEMA

Grøn bioolie på vej mod bølgen blå

Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

Det er kun ganske få måneder siden, at Aalborg Universitet indviede nyt bioolielaboratorium og med det rykkede forskningen helt op i den internationale top. Men ambitionerne stopper ikke der. Nu arbejdes der på planer om et helt nyt storskalaanlæg i Frederikshavn, der skal omdanne affaldstræ til grøn bioolie til glæde for skibstrafikken – og for miljøet. Af Frank Jensen

”Verdensklasse”. Det er nok ikke den første tanke, man får, når man på afstand kaster et hurtigt blik på de containere, der står ved Aalborg Universitets Institut for Energiteknik. Men der er tale om verdensklasse, for containerne indeholder et anlæg, der har bragt bioolieforskningen på Aalborg Universitet helt i top internationalt set.

Tryk på Containerne indeholder et såkaldt HTL-anlæg. HTL står for Hydro Thermal Liquefaction og er betegnelsen for en metode, der ved hjælp af meget højt tryk (100-350 bar) og temperaturer på mellem 250 og 450 grader kan danne alle slags affald og restprodukter fra skov- og landbrug om til bioolie. Det er kun ganske få måneder siden, at blandt andre EU-kommissær Connie Hedegaard mødte op til indvielsen af anlægget, og knap er den første produktion af olie blevet analyseret. Alligevel er nye og større planer måske allerede nu på vej til at blive ført ud i livet. - Steeper Energy, som vi arbejder sammen med om HTL-anlægget, arbejder sammen med Frederikshavn Havn om at undersøge mulighederne for et lave et bioolieanlæg i fuld skala. Anlægget skal kunne producere mellem 50.000 - 150.000 tons grøn bioolie om året, og hvis det bliver realiseret, vil det være det første anlæg i verden, der kan levere bæredygtigt marine brændstof og dermed bidrage til et grønnere miljø, siger professor ved Institut for Energiteknik, Lasse Rosendahl, som står i spidsen for bioolieanlægget på Aalborg Universitet.

Perfekt beliggenhed Planerne glæder Mikkel Seedorff Sørensen, administrerende direktør i Frederikshavn Havn.

Gode udsigter Lasse Rosendahl forventer, at det vil tage fire-fem år fra en evt. aftale er underskrevet til anlægget kan stå færdigt, og han spår, at det vil have rigtig gode chancer for succes. - Bioolien skal i første omgang laves af træ, der ikke kan bruges til så meget andet. Vi vil bruge affaldstræ, træ der er til overs, og som ellers bare ligger og forgår. Træet vil derfor være billigt og dermed et godt grundlagt for en god økonomi i anlægget, siger Lasse Rosendahl. Men træ skal ikke være det eneste, som anlægget kan køre på. - Vi vil undersøge en række forskellige biomasser i forbindelse med olieproduktionen. Det vil gøre anlægget i stand til at udnytte lokale ressourcer og affaldsstrømme, og dermed imødegå fx pris- og sæsonvariationer. Derfor vil vi fortsat forske i, hvordan vi bruger flest mulige materialer til at lave god og miljørigtig bioolie af, siger AAUprofessoren.

Nye materialer – nye muligheder Det vil kunne åbne op for en udbredelse af bioolien som brændstof i skibstrafikken. - Hvis vi finder ud af, hvordan man bedst bruger alle mulige typer biomateriale til at lave god bioolie, er der jo ikke noget til hinder for, at man eksempelvis i Jakarta og andre store havnebyer vil kunne etablere tilsvarende anlæg og lave olie på de materialer, der nu findes der og på den måde kan en større del af skibstrafikken komme til at sejle på grøn bioolie til gavn for miljøet, siger Lasse Rosendahl.

- Vi ligger strategisk godt grundet den store mængde skibstrafik til og fra Østersøen, og samtidig gør vores beliggenhed, at vi har gode muligheder for at få tilført store mængder biomasse til anlægget. Anlægget vil medføre mange nye arbejdspladser, og det vil derfor have stor betydning for såvel havnen som Nordjylland, siger Mikkel Seedorff Sørensen. Han vurderer, at det er meget realistisk, at planerne om anlægget bliver realiseret. - Nye regler for skibstrafik betyder fra 2015, at svovludledningen skal nedsættes med 90 procent. Dermed har vi et miljøproblem, der skal løses. Bioolien er helt svovlneutral, og når et affaldsprodukt kan være med til at løse et miljøproblem, må det hele siges at gå op i en højere enhed, siger havnedirektøren.

Lasse Rosendahl Professor Institut for Energiteknik

@ lar@et.aau.dk

9940 9263

Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

TEMA

Cyklende studerende møder ”den virkelige verden” Studenterambassadørerne AAU Matchers fra Aalborg Universitet brugte frivilligt fire dage af deres sommerferie på at cykle rundt og besøge virksomheder for at sætte fokus på spændende arbejdspladser inden for energisektoren i Nordjylland. Af Lotte Fuglsang Nielsen og Sofie Holm Lauritsen

Kender studerende nok til virksomhederne nord for Limfjorden - og kender virksomhederne dem? Cykelturen var AAU Matchmakings nye måde at få studerende og virksomheder til at få øjnene op for hinanden, hvilket de også fik. På turen blev der netværket, byttet visitkort, tilføjet LinkedIn-kontakter og skabt nye muligheder for samarbejde i fremtiden. Turen havde fokus på energi- og miljø og for at understrege det, transporterede AAU-delegationen sig rundt på cykel på turen med følgeskab af repræsentanter fra de kommunale erhvervsafdelinger. Overnatningen foregik på lokale campingpladser.

Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

De studerende blev taget godt imod En af de virksomheder, der fik besøg af AAU Matchers, var Viktor A/S i Frederikshavn, som leverer verdensomspændende service og løsninger til offshore-, marine og energiindustrien: - Vi må rose universitetet for at have os i tankerne. Det engagement og den iver, der blev udvist, samt den tilgang, de studerende udviste til mødet, ikke mindst til deres personlige fremlægning, viste, at det var noget, de ville. Jeg har lagt alle de cv’er, jeg modtog, ind til arkivering, og de vil ligge i vores system i mindst et år. Så må vi se, hvad der kommer ud af det, udtaler projektleder Finn Jan Larsen fra Viktor A/S.

Virksomhederne havde forberedt både oplæg og rundvisning, og indbød herefter til dialog. Der var blandt virksomhederne generelt stor anerkendelse af, at de studerende bruger deres sommerferie på at skabe sig netværk og ser sig selv og deres studie/institut i en virkelighedskontekst, allerede mens de læser.

dannet kandidat: - I stedet for udelukkende at søge jobs gennem jobopslag, skal jeg i stedet ud til virksomhederne og fortælle lige netop, hvad jeg kan bidrage med, og hvad jeg kan, som er unikt, forklarer Trine Kristensen. Hun fik skabt mange kontakter på det, blandt andet til marketingkoordinatoren på Viktor A/S.

Netværk og fremtidstips De studerende pitchede målrettet til hver virksomhed, hvad deres fagprofiler og Institut kan tilbyde, og fik skabt gode, personlige relationer til de ansatte i virksomhederne. En af AAU Matcherne, Trine Kristensen, der læser Interaktive digitale medier, er meget bevidst om vigtigheden af at skabe et godt netværk for derved at være bedre stillet, når hun om ikke så længe skal søge sit første job som nyud-

Det samme gjorde en anden AAU Matcher, David Skødt. For ham var der især noget at hente i pitching-øvelsen: - Fra Medialogis perspektiv er der muligheder inden for alle områder, hvor skræddersyet software er en nødvendighed, men det handler meget om at pitche en god idé for at få deres interesse, forklarer David Skødt, der læser Medialogi på 7. semester.

AAU Matcher var på virksomhedsbesøg hos: Frederikshavn: Victor A/S og TRIGON Hjørring: AVV og Hydratech Thisted: Global Wind Power, Thy Møllen, DanWEC og Star fish/Cold Hawaii

Hvad er AAU Matcher? AAU Matcher er en unik skare af håndplukkede erhvervsrettede studerende på Aalborg Universitet, der gennem studietiden gør en særlig indsats for at netværke og formidle samarbejdstilbud med erhvervslivet og sine medstuderende. Hver studerende repræsenterer, hvert sit institut. Følg deres blog på www.aaumatcher.dk

Lotte Fuglsang Nielsen

Sofie Holm Lauritsen

Matchmakingkonsulent AAU Matchmaking

Udviklingsmedarbejder AAU Matchmaking

lfn@adm.aau.dk

@ shl@adm.aau.dk

9940 8088

9940 7298

Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

ET PUST AF FORNYELSE TIL DIN HVERDAG OG KARRIERE

FORSKNINGSBASEREDE MASTERUDDANNELSER FRA AALBORG UNIVERSITET FORSKNINGSBASERET

MASTER I PÆDAGOGISK LEDELSE

FORSKNINGSBASERET

MASTER I LEDELSES- OG ORGANISATIONSPSYKOLOGI

MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING

FORSKNINGSBASERET

MASTER I LÆREPROCESSER – UDDANNELSE I FORNYELSE

MASTER I PÆDAGOGISK LEDELSE

MASTER I LEDELSESOG ORGANISATIONSPSYKOLOGI

MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING

MASTER I LÆREPROCESSER

Til dig, der er leder eller arbejder med ledelse af en folkeskole, ungdomsuddannelsesinstitution, dagtilbud m.v.

Til dig, der som leder eller konsulent arbejder med ledelses-, medarbejder- og organisationsudvikling.

Til dig, der arbejder med HR, procesledelse og forandringsledelse.

Til dig med erfaring inden for undervisning, medarbejderudvikling mv.

Omdrejningspunktet er team- og medarbejderledelse, institutionsudvikling, pædagogisk udvikling og ledelse i forhold til børn/ elever, forældre og myndigheder.

Du opnår en bred indføring i de dele af læringsteorien og psykologien, som har særlig relevans for ledelse og organisationsudvikling.

Omdrejningspunktet er coaching som samtalebaseret læreproces.

Du vil styrke og forny dine pædagogiske kompetencer, og du vil fordybe dig i viden om læring og forandring.

Seminarerne ﬁnder sted i Aalborg og København.

Seminarerne ﬁnder sted i Aalborg.

Seminarerne ﬁnder sted i Aalborg og København.

Seminarerne ﬁnder sted i Aalborg.

www.evu.aau.dk/master/mpl

ww.evu.aau.dk/master/loop

ww.evu.aau.dk/master/moc

www.evu.aau.dk/master/mlp

Du opnår redskaber til at udvikle læringskulturer og til at igangsætte og fuldføre organisatoriske forandringsprocesser.

ANSØGNINGSFRIST 1/11 STUDIESTART 1/2 2014

9940 9420 (kl. 12-15) · evu@aau.dk · www.evu.aau.dk

- Flere specialiseringsmuligheder. - Mulighed for enkeltfag.

TEMA

1+1=11 EnergyVision arbejder på at skabe en platform for det nordjyske erhvervsliv inden for energiområdet. Det sker ud fra devisen om, at ”sammen bliver vi stærkere”; ved at få indblik i, hvad andre laver, kan der i samarbejde laves bedre og mere konkurrencedygtige energiløsninger i Nordjylland. Af Pia Stigaard Skammelsen

- Ambitionen er, at vi ved at bringe aktører sammen fra forskellige brancher og fagområder og bringe universitetets kompetencer i spil, kan gøre alle relevante aktører bedre. Sådan lyder ordene fra Professor Lasse Rosendahl fra Institut for Energiteknik. Han er faglig projektleder på EnergyVision, mod nordjyske virksomheder inden for energiområdet som er et nordjysk energipartnerskab med deltagelse af Aalborg Universitet, Region Nordjylland og de nordjyske kommuner. - Universitetet har en stor masse inden for energiområdet. Vi arbejder inden for en række forskellige energidiscipliner og har tradition for at samarbejde med erhvervslivet. Forskningen skal ud at arbejde i erhvervslivet, hvor den kan omsættes til arbejdspladser og nye produkter. Vi forsøger med EnergyVision at skabe en synergi, hvor en plus en ikke kun giver to, men elleve, forklarer Lasse Rosendahl.

Som et led i profileringen af nordjyske energikompetencer arbejder EnergyVision blandt andet på at samle alle energiaktører (virksomheder, forskere og offentlige myndigheder) på ét kort, som man kan finde og tilmelde sin virksomhed til på hjemmesiden www.energyvision.dk. Med kortlægningen åbnes der for nye muligheder for at identificere hidtil ukendte klyngepotentialer inden for energiområdet og synliggøre samarbejdsmuligheder for aktørerne. EnergyVision afholder løbende arrangementer inden for forskellige energirelaterede emner. Desuden arbejdes der med særlige profileringsindsatser for de nordjyske fyrtårne inden for energi, som fx brint- og brændselsceller, bølgeenergi og fjernvarme.

Læs mere om EnergyVision på hjemmesiden www.energyvision.dk Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

Fokus

AAU-Cph

Bæredygtig transport – fra ord til handling Der er bred enighed om, at bæredygtig transport er vejen frem i forhold til at afhjælpe klimaproblemer og skabe bedre miljø i byerne. Alligevel bygges der flere veje, når der opstår kø, og folk synes det er besværligt at bruge kollektiv trafik. Hvordan omdefinerer vi den normale måde, vi transporterer os rundt i byen på, så den bliver mere bæredygtig? Det var udgangspunktet for et 8. semesterprojekt på AAU-uddannelsen Sustainable Cities. Af Pia Stigaard Skammelsen

- Vi går på en ret holistisk uddannelse, så for os er det spændende netop idéen om den bæredygtige by, hvor alle interesser bindes sammen. Mange af de løsninger, som i dag vælges inden for transport/mobilitet, foregår nærmest på automatpilot. Vi bygger bare flere veje når der opstår kø på dem, vi allerede har bygget. Og investeringerne er ofte store og låser mange andre valg i fremtiden. Når vi først bygger en havnetunnel eller en tredje Limfjordsforbindelse, så har vi investeret i en slags transportsystem mange år ud i fremtiden, fortæller 26-årige Hjalte Emil Juliussen, der sammen med fire

Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

studiekammerater på kandidatuddannelsen Sustainable Cities har givet deres bud på, hvordan man ved hjælp af en anderledes tilgang kan skabe innovativ, og bæredygtig transport i Nordhavnen i København.

Business as usual Udgangspunktet for projektgruppen var en undren over, at der stadig praktiseres ”business-as-usual” i Nordhavnen, på trods af et ellers højt ambitionsniveau i master- og lokalplanerne.

- På den ene side er planerne at lave god kollektiv transport og gode muligheder for cyklisterne - bydesignet gør det f.eks. svært at parkere og køre med bil - men samtidig peger planerne i mange andre, nogle gange modsatte retninger. Kommunen opfordrer til alle former for transport, der bygges sågar en tunnel, som tilslutning til motorvejsnetværket. Vi kan se, at de ambitiøse planer for bæredygtig transport er der; spørgsmålet er så, hvordan de omsættes til praksis?, forklarer Hjalte Emil Juliussen.

Levende laboratorium Som et led i at knække denne nød, har projektgruppen udarbejdet en strategi for, hvad de kalder ’Nordhavn’s living lab’ - et levende laboratorium for udviklingen af nye løsninger. Her er det meningen, at Københavns Kommune skal bygge netværk til alle de aktører, der er vigtige i forhold til løsninger inden for transport- og mobilitetsområdet, og invitere dem med til at tænke ud af boksen. Det drejer sig om transportselskaber og byudviklere, men også NGO’er, private leverandører og de investorer, der bygger ejendommene. Det er nemlig ifølge Hjalte Emil vigtigt, at de såkaldte mobilitetsløsninger kobles til de mennesker, der kommer til at bo i Nordhavnen i fremtiden, for at sikre, at de fungerer optimalt. Fremgangsmåden bygger på en teoretisk tilgang til innovation kaldet Strategic Niche Management. Den går i grove træk ud på, at forstå en service eller et produkt som en niche, noget som ikke kan klare sig uden støtte, læring og udvikling, samt selvfølgelig mod og risikovillighed. Samme fremgangsmåde har gruppen anvendt i deres eget arbejde med projektet. Undervejs har de haft møder med relevante aktører og afholdt en workshop, hvor de havde inviteret

Derfor valgte Hjalte Emil Juliussen at læse Sustainable Cities - Det er en spændende ny uddannelse med et ’desværre’ meget aktuelt fokus. Den holistiske skæring på byudvikling er spændende; hvordan skaber vi løsninger i byerne, som ikke bare giver besværlige restriktioner for borgerne, men i stedet skaber innovative og spændende løsninger, som ikke kun bliver bæredygtige for bæredygtighedens skyld, men løfter vores byer og samfund til noget nyt og bedre.

forskellige private og offentlige aktører fra blandt andet forvaltninger i Københavns Kommune. - Workshoppen fik vi selv arrangeret her på universitetet, hvor vi afprøvede nogle af de tanker, vi havde gjort os om det strategiske arbejde med mobilitetsløsninger. Vi gav dem mulighed for at høre vores tanker, de kunne netværke og mødes på tværs; og vi blev selvfølgelig meget klogere på, hvordan mobilitet tænkes i virkeligheden, fortæller Hjalte Emil Juliussen, der har en bachelor i By-, Energi- og Miljøplanlægning.

Samarbejde styrker begge parter For Hjalte Emil Juliussen er det netop det tætte samspil mellem studerende og omverdenen, der er med til at gøre kandidatuddannelsen Sustainable Cities så attraktiv. - Det er spændende, at offentlige institutioner benytter os studerende som en ressource allerede under studietiden. Mere af det, tak! Man lærer super godt af at lære det ude i ’virkeligheden’ – der, hvor det sker. Og vi studerende elsker de udfordringer, en partner som en kommune kan stille os, runder Hjalte Emil Juliussen af.

Yderligere information Scan QR-koden og læs projektgruppens strategi for ”Nordhavnens Living Lab”

Kandidatuddannelsen Sustainable Cities Uddannelsen fokuserer på bæredygtig byudvikling i bred forstand på tværs af sektorer og faggrupper. Uddannelsen er internationalt orienteret og kombinerer ingeniørfærdigheder inden for affald, energi, vandressourcer samt transport og mere samfundsorienterede fag inden for politik og jura. På internationalt plan udgør byer og virksomheder en betydelig udfordring for den bæredygtige udvikling, både hvad angår miljø, sociale og økonomiske relationer. I fremtiden vil op til 70–80 % af verdens befolkning bo i byer, og derfor er det vigtigt at håndtere den udfordring, som de udgør. Kandidater inden for Sustainable Cities hjælper med at skabe rammerne for fremtidens bæredygtige byer.

Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

Fokus

AAU-Cph

Q&A: Jakob Stolt intern matchmaker AAU-Cph Hvorfor skal studerende fra AAU-Cph med i eksterne samarbejder? - Det er vigtigt, at vi på alle AAU’s campusser konstant udvikler og leverer på den problem- og projektbaserede læringsmodel, som universitetet står for. Derfor skal vi have vores studerende i så tæt samspil med den virkelige verden som muligt. Projekter i samarbejde med virksomheder og organisationer er med til at skærpe de studerendes forståelse for teorien på uddannelsen og give dem praktisk erfaring med at analysere, planlægge og ikke mindst implementere i forhold til reelle problemstillinger og udfordringer. Det skal helst være samarbejder, hvor de studerende ikke på skrømt deltager med observationsstatus, men har fingrene helt ned i dejen og bidrager aktivt til egen læring og selvfølgelig tilfører virksomheden reel værdi i form af ny indsigt, læring og udvikling. Med de mange nye studier, som vi nu udbyder på AAU-Cph, er det vigtigt, at vi fra starten sikrer os, at der er gode muligheder for samarbejde med eksterne parter – private såvel som offentlige og frivillige organisationer og virksomheder.

Hvad er det særegne ved campus AAU-Cph - På AAU-Cph ønsker AAU at styrke mulighederne for eksternt samarbejde ved at integrere virksomheder direkte på campus. Samlokaliseringen giver helt nye muligheder for etablering af stærke partnerskaber og samarbejder mellem AAU og de indlejrede virksomheder – Co-location for co-creation. Den daglige kontakt til og nærhed mellem virksomhederne og AAU’s forskere og studerende (samt andre virksomheder) gør, at universitetets produkter og red-

Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

skaber til samarbejde med studerende (eksempelvis studenterprojekter, Solution Camps, praktik mv.) bedre kan eksponeres og udnyttes. Ligeledes vil tætheden til forskere gøre det muligt for både universitet og virksomheder at indgå i nye konstellationer og samarbejder, der kan være med til at understøtte forskningsbaseret innovation. Vi kan allerede nu se, at fysisk tilstedeværelse af virksomheder på campus afstedkommer nye muligheder for at skabe relationer og konstellationer, hvor både de formelle og de uformelle møder har stor værdi når studerende, forskere og medarbejderne fra virksomhederne benytter de samme faciliteter og kommer de samme steder, er der (bogstaveligt talt) kortere vej til at ”finde hinanden”. Hvor der tidligere skulle mailes frem og tilbage for at finde mødested og -tidspunkt, stikker man i dag bare lige hovedet ind for at se, om vedkommende er der, eller man mødes til en kop kaffe på kajen, ved kantinen eller nogle af de andre steder på campus, hvor der er mulighed for lige at sætte sig ned sammen og få en snak. P.t. har vi 16 virksomheder integreret på campus – både etablerede virksomheder og start-ups.

Jakob Stolt Intern Matchmaker AAU-Cph

@ jas@adm.aau.dk

9940 7363

Arrangementer EnergyDay #2 EnergyVision sætter fokus på indgåelse af partnerskaber inden for energi. Energy Day #2 er målrettet både offentlige og private aktører beskæftiget inden for energi. Dato: Mandag den 16. september 2013 Sted: Nordkraft, Kjellerups Torv, 9000 Aalborg Program og tilmelding: www.energyvision.dk Pris: Deltagelse er gratis. Tilmelding nødvendig.

EnergyVision inviterer til Solar Day Solcellebranchen boomede – men hvordan ser det ud nu? ? Kom og bliv klogere på lovgivning, planlægning, kvalitet og økonomi for større solcelleanlæg. Dato: Tirsdag den 17. september 2013 Program og tilmelding: www.energyvision.dk Pris: Deltagelse er gratis. Tilmelding nødvendig.

Matchmakingkonferencen 2013 AAU Matchmakings årlige netværkskonference for matchmakere, hvor omdrejningspunktet er at videreudvikle platformen for vidensamarbejde mellem virksomheder/organisationer og Aalborg Universitet. Dato: Torsdag den 19. september 2013 Sted: Studenterhuset, Gammeltorv 10, 9000 Aalborg Program og tilmelding: www.mmk.aau.dk Pris: Deltagelse gratis. Lukket arrangement for AAU matchmakere

MPA- og MPG-uddannelserne inviterer til LEDELSESDAG målrettet offentlige ledere MPA- og MPG-uddannelserne på Aalborg Universitet sætter med LEDELSESDAGEN spot på den offentlige leders aktuelle situation mellem krav om effektivisering og økonomisk ansvarlighed. Dato: Onsdag den 25. september, kl. 9.00-17.00 Sted: Hotel Hvide Hus, Vesterbro 2, 9000 Aalborg Program og tilmelding: www.mpg.aau.dk/fyraftens-netvaerksmoeder/ Pris: Kr. 1000,00. Tilmelding nødvendig.

AAU inviterer til Innovation X – Funding På Innovation X – Funding konferencen får du information om, hvilke muligheder din virksomhed har samt, hvordan du kan øge chancerne for at få netop din virksomhed igennem nåleøjet – både hos private investorer og til offentlige midler. Konferencen har rettet sigtekornet ind på at skabe mere ”speed” i investeringsprocessen, så både virksomheder og investorer er bedre klædt på. Dato: 26.september 2013, klokken 11.30-17.00 Sted: Niels Jernes Vej 14, 9220 Aalborg Øst Program og tilmelding: www.innovationx.dk Pris: Deltagelse gratis. Tilmelding nødvendig

BrainsBusiness Award 2013 Hvem skal have årets IKT-innovationspris? Dato: Torsdag den 3. oktober 2013 Yderligere info: www.brainsbusiness.dk/dk/arrangementer/

Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

Teambuilding med skydespil og elektroniske malerbøtter Af Carsten Nielsen

Teambuilding med kollegerne behøver ikke at være overlevelsesagtige strabadser i det fri. Studerende fra Aalborg Universitet Esbjerg har udviklet et computerspil, hvor deltagerne skal enes om at styre en figur med en slags elektroniske malerbøtter – og kun kan vinde ved en kollektiv indsats. 26

Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

- Vores spil kræver samarbejde og kommunikation. Formålet har ikke været at erstatte kanoture eller klatreture, som kan være udfordrende og lærerige oplevelser. Det er et supplement, og fordelen ved at bruge teknologi frem for de sædvanlige teambuilding-virkemidler, er at vi kan skabe en fantasiverden for brugeren, fortæller Henrik Dam Holst fra gruppen af medialogistuderende, som har arbejdet med spillet på 5. og 6. semester af uddannelsen i samarbejde med flere virksomheder.

den måde skaber det kommunikation, så det har potentiale som et teambuilding-redskab, forklarer Kasper Holm Bonde Christiansen.

Og der er andre fordele, som den medstuderende Janett Holst beretter:

- Samtidig er det blevet testet på forskellige målgrupper ved en række lejligheder. I første omgang var 40 studerende her fra Aalborg Universitet Esbjerg forsøgspersoner, og efterfølgende blev det i forbindelse med Forskningens Døgn i Esbjerg afprøvet af over 124 børn, oplyser Kristian Jakobsen Sillesen.

- Man behøver heller ikke at udstille sig selv på samme måde, som man vil gøre, hvis man fx skal løftes af tre andre mennesker. De seks studerende har selv undervejs i uddannelsen oplevet, at de burde være bedre til at huske at snakke sammen. Det blev afsættet for teambuilding-spillet, som opmuntrer deltagerne til at kommunikere flittigt: - Idéen opstod ved, at vi som en gruppe nogle gange kunne sidde og glemme at kommunikere, hvad vi hver især egentlig lavede, hvilket til tider kunne ende med, at vi lavede ting, som modsagde hinanden. Derfor kom vi til at tænke på, at andre måske også kan glemme, hvor vigtig kommunikation i grupper egentlig er. Vi ville derfor lave noget, som kan være sjovt, og som ikke direkte linker til det arbejde, man laver, men som giver indsigt i behovet for kommunikation, siger Tine Pinholt Thorsen fra gruppen.

Besværlig sværhedsgrad Spillet ”Colour Country” går ud på, at fire spillere sammen skal styre en figur, som prøver at komme op i toppen af et tårn. På vejen kan de både få point og støde på fjender, der skal skydes. Bevægelser, byggeri af platforme og affyring af skud kræver en samtidig indsats af flere spillere, og betjeningen foregår med malerbøtter, som er forbundet til computeren med en særlig type sensor. Det kræver samarbejde, kommunikation og overblik af deltagerne. Men det kræver samtidig en nøje justeret sværhedsgrad og indlæringskurve, og det er noget af det, de studerende har brugt tid på at justere. - Da spillet er lavet til, at fire personer skal spille det, har det været rigtig besværligt at sætte sværhedsgraden i spillet. Spillet må ikke være for let, da folk gerne skal snakke sammen om at bruge det, men det må heller ikke være for svært, så de mister modet. Så sværhedsgraden er blevet testet mange gange, og vi er efterhånden nået til et punkt, hvor spillet starter nemt ud men bliver sværere og sværere. På

Råd fra teambuilding-eksperter De studerende har arbejdet sammen med virksomheden TUNO Teambuilding i Aabenraa, hvor indehaveren Uwe Andresen har hjulpet med gode råd om, hvordan spillet kan målrettes til at være gavnligt for teambuilding.

Sammen med en ansat fra TUNO Teambuilding har de studerende også haft mulighed for at afprøve spillet på medarbejdere fra redningsflådeproducenten VIKING i Esbjerg, og senest er det i samarbejde med pædagoger blevet testet af en gruppe teenagere med Aspergers syndrom. Generelt har reaktionerne på spillet været meget positive, fortæller Ellen Grigorian fra gruppen: - I flere tilfælde er der folk, der har spurgt ind til, hvordan de selv kunne anskaffe det. Da vi startede med projektet, havde vi ikke regnet med, at der i sidste ende ville være marked for produktet. Men det er blevet taget rigtigt godt imod. De medialogistuderende har endnu ikke taget stilling til, om de vil forfølge succesen og prøve at kommercialisere spillet.

Yderligere oplysninger: • De medialogistuderende fra Esbjerg, som har lavet teambuildingspillet, er: Tine Pinholt Thorsen (mobil 3118 5490), Kasper Holm Bonde Christiansen (mobil 2064 1215), Janett Holst (mobil 5099 0243), Ellen Grigorian (mobil 2277 6155), Kristian Jakobsen Sillesen (mobil 2392 3659) og Henrik Dam Holst (mobil 2396 4427). • Lektor Eva Petersson, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Aalborg Universitet Esbjerg, tlf. 2310 4456.

Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk

AAU-nyheder direkte til din indbakke

Hold dig løbende opdateret om kommende arrangementer og andre relevante nyheder fra Aalborg Universitet. Som noget nyt, har du nu mulighed for at abonnere på AAU Matchmakings elektroniske nyhedsbrev. Det er gratis og udsendes ca. to gange om måneden. Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev ved at sende en mail til Pia Stigaard Skammelsen, pss@adm.aau.dk – du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet igen.

Nr. 3 2013 ǀ www.match.aau.dk