AAU Matchmaker 3, 2011 by AAU Innovation

N r. 3, 2011

A A U

M AT C H M A K E R

4G-målinger i byen giver bedre mobilsurf /18 Studerendes forslag kan hjælpe handicap-bilister /20 Bruxelles-fremstød for nye projekter /15

NY HJÆLP TIL FRIVILLIGE I IDRÆTSKLUBBER

STUDERENDE KLAR MED TIDSBESPARENDE IT-LØSNING | AAU MATCHMAKER UDGIVES TIL INTERESSEREDE VIRKSOMHEDER OG INSTITUTIONER I DET PRIVATE OG OFFENTLIGE |

Om AAU Matchmaking Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og mellemstore virksomheder som til store. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighed erne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter. Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang, har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde.

mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst lokale A-1. sal vest Tlf. 9940 7376 mail: match@aau.dk web: match.aau.dk Med støtte fra:

Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi holder tråd i de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende. AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs

Kom med din historie Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele med nordjyske virksomheder og institutioner, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker. De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner i regionen eller knytter sig til et af universitetets mange netværk. Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os . Mail indhold eller spørgsmål til tv@adm.aau.dk

Deadline for materiale til næste udgivelse er 10. november 2011

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde

Nr. 3, 2011 | www.match.aau.dk | Redaktører Beni Maroc Mikkelsen beni@adm.aau.dk Tina Vestergaard tv@adm.aau.dk Layout & Forside Beni Maroc Mikkelsen beni@adm.aau.dk Faste journalister Carsten Nielsen cn@adm.aau.dk Frank Jensen fej@adm.aau.dk Susanne H. Knudsen shk@hum.aau.dk Fotos Tor Bagger Lars Horn, Baghuset Colourbox

INDHOLD 4 MORE FOR LESS

12 VØLUND OG AAUESBJERG SAMMEN OM TESTCENTER TIL BIOBRÆNDSEL

15 BRUXELLES-FREMSTØD FOR NYE PROJEKTER

20 STUDERENDES FORSLAG KAN HJÆLPE HANDICAP-BILISTER

26 NY FORSKNINGSGRUPPE PÅ AAU VIL EFFEKTIVISERE SOURCING

6 FLERE HØJTUDDANNEDE SKAL I ARBEJDE I NORDJYSKE VIRKSOMHEDER

13 ASPIRANTKURSUS KAN GØRE INGENIØRAMBITION TIL VIRKELIGHED

16 FILTSKO OG SAMARBEJDE SIKRER PRIS TIL NYUDDANNET DESIGNER

22 INTELLIGENT STYRING I METALINDUSTRIEN KAN FASTHOLDE ARBEJDSPLADSER

8 GØR FRIVILLIGES LIV LETTERE

14 AAU TO GO

18 4G-MÅLINGER I BYEN GIVER BEDRE MOBILSURF I FREMTIDEN

24 SAMARBEJDE I ØJENHØJDE

28 LITAUISKE ELITESTUDERENDE SØGER DANSKE PRAKTIKPLADSER

MORE FOR LESS

– Forskning skal give kommunerne bedre økonomistyringsværktøjer I en tid hvor der er stor fokus på kommunernes overholdelse af budgetter, presset økonomi og øgede udgifter, sætter nyt ph.d.-projekt nu fokus på at løse kommunernes budgetproblemer. Af Louise Schors, AAU

Forsker Anne Kirstine Svanholt fra AAU studerer netop nu, hvordan kommunerne styrer det specialiserede socialområde. Målet er at udvikle nye økonomistyringsmodeller på primært handicapområdet og sørge for, at kommunerne kan levere mere til borgerne for færre penge. Projektet er sat i værk på baggrund af kommunernes behov for at sikre balance mellem budgetoverholdelse og lovgivningens krav om at imødegå borgernes behov for tilbud og ydelser af høj kvalitet. Projektet skal dermed bidrage med bedre redskaber til effektiv økonomistyring for kommunernes fagchefer og institutionsledere. - Kommunerne skal forholde sig til Regeringens ønske om, at borgerne skal sættes i centrum, hvilket medfører krav om økonomisk gennemsigtighed, klare valgmuligheder og rationel forbrugeradfærd. Dette kan blandt andet ske gennem fritvalgsordninger og behandlingsgarantier, uddyber Anne Kirstine Svanholt.

Anne Kirstine Svanholt skal blandt andet forske i, hvordan man laver bedre og mere sikre prognoser på det specialiserede socialområde, så man får et tydeligere billede af, hvordan fremtiden kommer til at se ud. I sit arbejde skal Anne Kirstine Svanholt se på, hvordan redskaber virker på handlinger og hvad det betyder at have en pakke af styringsredskaber. Anne Kirstine Svanholt peger på vigtigheden af at koble det fagprofessionelle med øget fokus på penge og styring af økonomien. Ifølge professor på AAU Per Nikolaj Bukh skal der blandt andet udvikles nye økonomistyringsmodeller, der er bedre til at bevillingsdele efter behov og hvor forskellige kasser lægges sammen, så der ikke er mulighed for kassetænkning. - For den enkelt borger skal projektet munde ud i, at kommunerne får gode redskaber til at skabe mere målrettede og måske endda nye og bedre tilbud, som samtidig er mere omkostningseffektive for kommunen, siger Anne Kirstine Svanholt.

Udgangspunktet er Randers Kommune men Anne Kirstine Svanholt skal se på forholdene i kommunerne generelt. Der bliver arbejdet med styringsmodeller, hvori der bliver taget højde for den sammenhæng, som styringen skal implementeres i. Modellen er kendetegnet ved, at det faglige arbejde udføres af personer, der ikke har økonomistyring som prioritet i deres arbejde og hvis primære fokus er godt og legitimt socialt arbejde. Derigennem stilles netop kravet til kommunerne om at skabe en sammenhæng mellem den faglige opgaveløsning og udformningen af økonomistyringen. Forskningen skal desuden synliggøres, så ny viden, om hvilke styringsredskaber- og modeller, der virker bedst, bliver delt mellem kommunerne i hele landet. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Økonomidirektørforeningen, Aalborg Universitet og Randers Kommune og er medfinansieret af COK og KMD.

Forsker Anne Kirstine Svanholt, mail: aks@business. aau.dk Professor Per Nikolaj Bukh, mail: pnb@business.aau. dk Formand for økonomidirektørforeningen Flemming Storgaard, mail: flsto@ikast-brande.dk

Flere højtuddannede skal i arbejde i nordjyske virksomheder Jobstrategi: Nu er det nu. Vækstforum, Aalborg Universitet og kommunerne går aktivt ind for at sikre flere højtuddannede arbejde i nordjyske virksomheder. Motivationen for erhvervslivet skal være udsigten til øget udvikling og vækst. Af Klaus Munkhøj Nielsen, Region Nordjylland

Mens andre har nydt sommeren ved at holde ferie, har årets mange nye kandidater fra Aalborg Universitet brugt den seneste tid på at overveje, hvor arbejdslivet skal skydes i gang efter afsluttet uddannelse. Men i Nordjylland kommer jobbene ikke af sig selv - og det gør de jobsøgende ofte heller ikke.

de seneste år. Men set i forhold til det store potentiale har resultaterne alligevel ikke været tilfredsstillende. Derfor er Vækstforum og Karrierecentret på Aalborg Universitet gået sammen om et nyt stort initiativ til 13 mio. kr., der skal løbe over de kommende tre år.

Det er konklusionen i det nordjyske Vækstforum, som gennem en årrække har haft fokus på den største udfordring for den regionale erhvervsudvikling. Alt for mange unge højtuddannede går enten ledige eller flytter væk fra regionen for at finde job. Og samtidig kunne de nordjyske virksomheder få stor gavn af de kompetencer, som regionens uddannelsesinstitutioner er så gode til at udstyre de unge med.

Initiativet hedder Jobstrategi, og formålet er dels at øge det opsøgende arbejde over for de nordjyske virksomheder og dels at gå nye veje og styrke de højtuddannedes kendskab til og samarbejde med virksomhederne allerede tidligt i uddannelsesforløbet. Det forklarer Vækstforums formand Ulla Astman, som mener, at det nu er tid til, at virksomhederne og de højtuddannede i stigende grad selv tager fat og går sammen om at udnytte det store potentiale:

Tidligere indsats skal udnytte potentiale Både informationskampagner og flere projekter for højtuddannede og virksomheder er gennemført med succes

- Trods flere års arbejde og positive resultater undervejs må vi erkende, at vi stadig står over for en stor udfordring. Derfor er vi nødt til at tænke nyt og sætte tidligere ind allerede i løbet af uddannelsen. De studerendes øjne skal åbnes for

karrieremulighederne i Nordjylland. Og virksomheder skal se, at de højtuddannede har kvalifikationer med i bagagen, som kan skabe positiv forretningsudvikling og vækst, siger Ulla Astman.

Virksomhedskontakt og jobstrategi bliver del af uddannelsen At der er behov for at styrke indsatsen og samtidig tage nye værktøjer i brug, er man helt enig i hos Karrierecentret på Aalborg Universitet. Erfaringerne viser nemlig, at det er for sent først at sætte ind, når de nyuddannede enten har stillet sig op i ledighedskøen eller har pakket flyttelæsset og sat kursen mod job andre steder i landet. Derfor hedder vejen frem på Aalborg Universitet øget virksomhedskontakt, målrettede kurser, karrieresamtaler og tilbud om personlig jobstrategi. Det forklarer Karrierecentrets leder Christian Volmer Nielsen: - Vi vil gerne have de studerende til at sætte fokus på jobperspektivet tidligere i studietiden. Og de der ikke selv finder job umiddelbart efter afsluttet uddannelse, vil straks få tilbudt en samtale, hvor de sammen med en karrierecoach kan lægge en personlig jobstrategi. Vores mål er, at både studerende og nyuddannede i højere grad kommer i dialog med nordjyske virksomheder. Og jeg forventer, at vi på den måde kan få flere højtuddannede hurtigere i job – og gerne i Nordjylland, siger Christian Volmer Nielsen. Aktiviteterne målrettes ni af universitetets uddannelsesretninger, som er særligt ledighedsramte heriblandt Byggeri og Anlæg, Arkitektur og Design, Humanistisk Informatik, Politik og Administration samt Sociologi. Indsatsen over for virksomhederne bliver også øget – særligt i regionens yderområder, hvor udfordringen er størst. Målet er, at flere virksomheder får et godt kendskab til de højtuddannedes kompetencer og ser de værdifulde muligheder for virksomheden selv. Karrierecentret vil derfor i samarbejde med de kommunale erhvervskontorer og jobcentre gennemføre mere end 400 virksomhedsbesøg, hvor virksomhederne bl.a. vil få vejledning i de forskellige tilskudsordninger, som kan gøre det nemmere at tiltrække en højtuddannet til eksempelvis Thy eller det nordlige Vendsyssel.

I Strandby vil man gerne have højtuddannede i nettet En af de nordjyske virksomheder der ser spændende muligheder i højtuddannet arbejdskraft er Strandby Net. Virksomheden, der ligger i Strandby nord for Frederikshavn, fremstiller net til mange forskellige erhverv, bl.a. sikkerhedsnet til byggeriet og trawl til fiskeriet. Det har virksomheden og dens i dag 13 ansatte gjort godt i mere end 40 år. Men succesen og den stærke faglige tradition kan samtidig være en stopklods for at komme skridtet videre. Det forklarer direktør Lars Peter Jensen, som i 1991 overtog Strandby Net fra sin far:

- Vi er rigtig gode til det, vi gør, men vi er nok også låst lidt fast af de produktionstekniske muligheder, vi har i dag. Selvom vi gerne vil tænke mere ud af boksen og være på forkant med fremtiden, så er det ofte vanskeligt at finde tid til det i en travl hverdag, siger Lars Peter Jensen. Han fortæller, at Strandby Net som mange andre små virksomheder har et naturligt fokus på produktionen og den produktnære udvikling, hvor forbedringerne skabes et skridt ad gangen. Men innovationen, som alle taler om, er indtil videre ikke nået længere end til de gode idéer. Her kunne et par friske øjne fra universitet hjælpe med at få idéerne sendt videre til tegnebrættet og til nye produkter. Lars Peter Jensen mener, at de forskellige muligheder for at ansætte en højtuddannet med støtte gør det mere realistisk at komme ud over rampen: - I små virksomheder holder vi os nok lidt tilbage, fordi det er svært at se hele potentialet på forhånd. Men med lidt hjælp kan vi bedre tage de nødvendige chancer og prøve nogle nye idéer af, som på sigt kan give vækst og flere arbejdspladser. Det er guleroden for os, og det må samtidig være spændende for nyuddannede fra universitetet at være med til at skabe noget helt nyt i en virksomhed som vores, slutter Lars Peter Jensen.

Fakta Højtuddannede og ledighed • Ledighed for hele arbejdsstyrken: 6,8 % • Ledighed for højtuddannede: 4,9 % • Ledighed for dimittender: 13,5 % Ledighed for dimittender defineres som ledighed for højtuddannede kandidater, der har været færdiguddannet i under 1 år. Kilde: Danmarks Statistik og AC. Højtuddannede og beskæftigelse • 6 1 % af kandidaterne fra AAU finder første job uden for Nordjylland • 6 4 % af kandidaterne fra AAU finder enten første eller andet job uden for Nordjylland Kilde: Kandidat- og aftagerundersøgelsen 20082009, Aalborg Universitet. Højtuddannede og produktivitet Der er en betydelig positiv sammenhæng mellem andelen af højtuddannet arbejdskraft i en virksomhed og virksomhedens produktivitet. En højtuddannet skaber således en produktivitet, der er op til tre gange højere end en ufaglært. Kilde: Damvad og Region Nordjylland, 2009. DEA

Gør frivilliges liv lettere

De danske idrætsforeninger har svært ved at skaffe frivillige. Manglende tid er ofte årsagen til, at folk siger nej til at tage en tørn i idrætsforeningen. Nu vil tre IT-studerende fra Aalborg Universitet gøre arbejdet i foreningerne lettere og hurtigere at udføre, så det bliver nemmere at få frivillige til at melde sig Af Frank Jensen, AAU

Hvad kommer der ud af at brokke sig? De fleste vil nok sige ”ikke ret meget”, men sådan er det ikke altid. Idéen til virksomheden EasyCoaching opstod nemlig på grund af almindelig dansk småbrokkeri. - Jeg er badmintontræner, en sport hvor der er masser af små hold i en klub. Holdene spiller ofte kampe forskellige steder i landet samtidigt, og det betyder, at der i alle klubber er en forfærdelig masse arbejde med at indkalde spillere til kamp, tage imod afbud, arrangere kørsel mm., så det sad jeg og brokkede mig lidt over. Det fik mig til at undre mig over, om det da ikke kunne gøres lidt nemmere, siger 23-årige Flemming Kjær. Brokkeriet blev luftet lige umiddelbart før, han sammen med sine medstuderende skulle begynde på 4. semester af deres bacheloruddannelse i IT.

- Emnet for semesteret var ”Databaser og Softwareudvikling”, og så tænkte vi, at et projekt, der skulle gøre administrationen af en idrætsklub nemmere, passede perfekt til emnet, så det besluttede vi os for at lave, siger Asger Munk Ballegaard, som sammen med Martin Hejgaard Rask og Flemming Kjær dannede EasyCoaching. Første skridt til at udvikle et godt system var at finde ud af, hvilke ønsker en forening havde til et system. - Jeg er selv træner i Bislev-Nibe Badmintonklub, og vi tog en god snak med folkene derude om, hvad sådan et system skulle kunne, og så knoklede vi ellers på med at udvikle systemet, siger Flemming Kjær.

I gang med selvstudierne Og det var noget af en opgave, de tre gik i gang med. - Vores uddannelse er bred, vi lærer om vidt forskellige emner, men kan derfor heller ikke gå så meget i dybden, så vi måtte selv lære to-tre programmeringssprog og teknikker for at kunne udvikle systemet, for vi er altså ikke erfarne programmører, slår Asger Munk Ballegaard fast. (Efter interviewet er EasyCoaching imidlertid blevet styrket på programmeringssiden ved, at Mads Ohm Larsen er blevet medejer af firmaet, red.) Men indsatsen gav resultat, og hurtigt så de, at det, de udviklede, faktisk ville kunne hjælpe idrætsforeningerne med at styre kontingentopkrævninger, indkalde spillere til kamp og meget mere. Tankerne begyndte at rumstere i hovederne på de tre: Måske systemet kunne gøre arbejdet i foreningerne så meget lettere, at foreningerne ligefrem ville betale for systemet og dermed gøre det til en levevej for de tre? - Vi vidste, at vi skulle have hjælp, hvis vi ville starte virksomhed. Derfor ansøgte vi om at komme med i GreenHauz (inkubatorordning for IKT-iværksættere, red). De sendte et par repræsentanter, som lyttede med, da vi fremlagde vores produkt til vores projekteksamen i foråret 2010, og dagen efter fik vi at vide, at vi var optaget i programmet, så det var rigtig godt, siger Martin Hejgaard Rask.

Optagelsen i greenHauz-programmet betød, at de tre fik stillet et kontor til rådighed på Aalborg Universitet, og dér skulle de tre komme til at tilbringe rigtig meget tid. - Nu skulle vi virkelig arbejde for at udvikle systemet. Vi besluttede os for i første omgang at skræddersy systemet til badmintonklubber og kalde det SETminton, så vi droppede det meste af sommerferien og knoklede løs, siger Asger Munk Ballegaard. Og tiden på kontoret er tydeligvis ikke blevet brugt på at gøre det hyggeligt. Et par gaveæsker med vin og tomme sodavandsflasker udgør udover et par whiteboards og opslagstavlerne ”udsmykningen” på kontoret. Planter er der ikke skyggen af.

Firmafødsel Til gengæld blev der knoklet med systemet, og planerne om at starte virksomhed blev mere seriøse og med god hjælp fra Henriette Frahm fra Aalborg Universitets Institut for Datalogi og SEA, som støtter iværksættere på Aalborg Universitet, blev EasyCoaching så etableret som et I/S 12. august 2010. - Vi skød hver et beskedent beløb ind, så nu hvor to foreninger har købt systemet, er vi i plus. Hvis vi altså ikke lige regner arbejdstimer med, for så har vi haft et bragende minus, selv hvis vi sætter timelønnen til en krone, griner Flemming Kjær.

”

Vores alder er helt klart en ulempe, for folk tror simpelthen ikke, at vi ved, hvad vi laver, når vi ikke er ældre. Derfor er det rigtig godt, når vi kan vise, at det vi laver faktisk kan bruges. // Martin Hejgaard Rask.

Ja, arbejdstimer blev der lagt masser af ved siden af studiet, og arbejdsbyrden blev bestemt ikke mindre, da de i efteråret 2010 lavede en aftale med Bislev-Nibe Badmintonklub om, at klubben fik stillet en testversion af SETminton til rådighed indtil nytår mod at komme med feedback. - Der skete en masse uforudsete ting med systemet, som vi hurtigt skulle finde løsninger på. Gjorde vi ikke det, ville klubben miste interessen for at bruge systemet, og det måtte bare ikke ske, for klubbens praktiske brug gav os en masse viden, som vi kunne bruge til at udvikle og forbedre systemet, siger Flemming Kjær. Men problemerne blev løst og endda så tilfredsstillende, at Bislev-Nibe Badmintonklub i februar i år valgte at købe systemet. Lidt senere fulgte Hadsund Badmintonklub efter. - En af lederne i Hadsund har en tilknytning til Bislev-Nibe Badmintonklub, så på den måde havde han hørt om systemet, og det er nok især mund til mund-metoden, vi skal satse på for at få systemet udbredt, for vi har ikke et stort markedsføringsbudget, siger Flemming Kjær. De har dog også været ude til badmintonstævner og forbrugermesser for at vise deres produkt frem. - Vi har fået vist, hvad vores produkt kan. Det har endnu ikke givet det store afkast, men det skal nok komme senere, for nu har de hørt om produktet, og det gør det nemmere, når vi kontakter klubberne for at forsøge at sælge SETminton, siger Flemming Kjær.

Nye salgsmetoder Salgsarbejdet griber de markant anderledes an nu i forhold til i starten. Det skyldes, at de har fået hjælp af salgscoachen Jesper Christensen. - Han har lyttet med, når vi har ringet ud til klubberne. Før forsøgte vi at slå på, at vi havde et godt system, som vi synes, at klubberne burde købe, men Jesper har fået os til at ændre salgsmetoderne. Nu taler vi ikke om systemet som sådan, men mere om hvor meget nemmere SETminton kan gøre arbejdet i en idrætsforening, siger Martin Hejgaard Rask. Og det har virkelig gjort en stor forskel. - Før blev vi rigtig ofte afvist, når vi ringede, men nu kan vi

jævnt tit få en aftale om et møde og demonstration af systemet hjem i første forsøg, så det er rigtig godt, siger Asger Munk Ballegaard. Det indledende salgsarbejde har tydeligvis ikke den store interesse for nogen af de tre, anderledes er det, når en aftale om en demonstration er i hus. - Det er jo rigtigt fedt, når vi kan komme ud og vise, hvad systemet kan. Folk bliver tit meget overraskede, når de selv kan se, hvor meget tid de kan spare ved at bruge SETminton, siger Asger Munk Ballegaard og går i gang med at vise nogle af systemets fortræffeligheder. Det gælder for eksempel kontingentopkrævninger, hvor man én gang for alle skal indtaste betalingstidspunkt, kontingenttype og beløb for et medlem, så klarer systemet resten. - Tre uger før betalingsfrist sender SETminton automatisk en opkrævning. En uge før betalingsfrist sender systemet lige en reminder, og så kan medlemmet betale over nettet med dankort. Vi demonstrerede SETminton i en klub, hvor vedkommende, der stod for at holde øje med kontingentindbetalinger, til at starte med brugte 12 timer med klubbens system, og da han var kommet godt ind i det, kunne han klare det på fire timer. SETminton klarer langt det meste automatisk, så her kunne han få et overblik over manglende betalinger på fem minutter, og det synes han godt nok var smart, griner Asger Munk Ballegaard.

Alderen imod sig Han går straks videre med at vise en af de mange andre muligheder, som systemet byder på. - Hvis vi nu siger, at træningen er aflyst i aften, kan man med systemet på én gang sende en sms til alle de spillere, der berøres af aflysningen frem for at skulle ringe eller sende en sms til hver enkelt. Han taster beskeden ind i systemet og sender sms’en ud via SETminton og ganske rigtigt, få sekunder efter hiver han sin mobil frem, hvor beskeden er tikket ind, og sådanne demonstrationer er rigtig vigtige for de tre gutter. Det er nemlig ikke altid en fordel at være 23 år. - Vores alder er helt klart en ulempe, for folk tror simpelthen

ikke, at vi ved, hvad vi laver, når vi ikke er ældre. Derfor er det rigtig godt, når vi kan vise, at det vi laver faktisk kan bruges, siger Martin Hejgaard Rask. Og selv om omgivelserne kan have deres tvivl om tre 23-åriges evner, er tilliden til egne og systemets evner helt i top. - Vores mission er, at vi vil gøre det nemt at være frivillig, og vi vil ind og præge dansk idræt. Det kan vi gøre ved hjælp af vores system, som uden tvivl vil kunne gøre hverdagen i en idrætsforening nemmere og dermed gøre det lettere at skaffe frivillige, siger Flemming Kjær.

Fremtidsplaner Og ikke ”bare” i badmintonklubber, så der er lagt planer for EasyCoachings fremtid. Der skal udvikles forskellige versioner af systemet skræddersyet til gymnastik, fodbold, tennis, håndbold og svømning, så der bliver nok at se til for de tre, inden de til efteråret fortsætter på Aalborg Universitet med at læse en to-årig kandidatuddannelse i IT-ledelse. - Jeg tror ikke, at jeg vil droppe studiet uanset, hvordan det går med EasyCoaching, siger Asger Munk Ballegaard. Martin Hejgaard Rask er klar på at forlænge studiet, hvis det skulle blive nødvendigt. - Går det godt med EasyCoaching, kunne jeg godt finde på at forlænge studiet med et år. Hvis jeg først helt holder pause et stykke tid for at hellige mig EasyCoaching, tror jeg

ikke, at jeg kommer tilbage på studiet, så en forlængelse vil nok være at foretrække for mig, siger han. Flemming Kjær har en helt tredje holdning. - Hvis det går så godt, at vi kan leve af det, er jeg klar til at droppe studiet, men nu må vi se, hvordan det går, siger Flemming Kjær.

De tre har sat sig mål for firmaet - Der er cirka 15.000 idrætsforeninger i Danmark, og hvis vi bare kan få en brøkdel af dem til at bruge SETminton, vil vi kunne leve af det, når vi er færdige med studiet, siger Flemming Kjær. Planerne for lidt længere sigt indebærer også ansættelser, for det tager lang tid at lave et system, der kan få andre til at spare tid. - Om fem år håber vi, at vi vil kunne leve rigtigt godt af det. Forhåbentligt får vi også råd til ansætte folk i firmaet, så vi ikke skal blive ved med at arbejde så meget, som vi gør nu. I dag arbejder vi nemlig nok hver 30 timer om ugen ved siden af studiet, så det vil være rigtigt rart at kunne ansætte nogen til at hjælpe os, men indtil da knokler vi bare videre, siger Flemming Kjær. Læs mere på www.setminton.dk og www.easycoaching.dk

Vølund og AAU-Esbjerg sammen om testcenter til biobrændsel Virksomheder, forskere og studerende med fokus på fremtidens energiforsyning får glæde af et nyt fælles testcenter for biobrændsler og forbrændingsteknologi, som Aalborg Universitet og kedelgiganten Babcock & Wilcox Vølund har etableret i Esbjerg. Af Carsten Nielsen, AAU

Vølund er blandt verdens førende leverandører af udstyr, som kan omsætte biomasse og affald til kraftvarmeproduktion. Virksomheden har gennem en årrække samarbejdet med energiforskere fra Aalborg Universitet, og båndene er blevet endnu tættere med oprettelsen af et nyt bioenerginetværk og etableringen af testcentret, hvor det takket være støtte fra Esbjerg Fonden har været muligt at flytte en særlig testkedel fra Aalborg til Vølund i Esbjerg. - Vølunds egne behov for test berettiger ikke alene til at etablere et testanlæg, men gennem samarbejdet i bioenerginetværket blev der skabt en fælles basis for at flytte anlægget til Esbjerg. Samarbejdet med universitetet giver os en enestående chance for at slå mange fluer med et slag, og vi ser med stor forventning frem til en masse aktivitet her på anlægget, fastslog procesingeniør Jørgen Hansen fra virksomheden i forbindelse med indvielsen. Også lederen af Sektion for Energiteknologi på Aalborg Universitet Esbjerg, Jens Bo Holm-Nielsen, er begejstret over potentialet:

- Det giver os mulighed for at tilbyde de studerende et undervisningsmiljø, hvor eksperimenter og forskning bliver udført i autentiske rammer hos Vølund. Vi glæder os over resultatet af samarbejdet mellem virksomhederne i bioenerginetværket. Det tegner godt for fremtidens forskning i Esbjerg.

Hvem er med? Medlemmer af det nye Bioenerginetværk: Babcock & Wilcox Vølund, Andritz Sprout, Semco, Maritime, PonPower, Tjæreborg Industri, Jysk Landbrugsrådgivning, Aalborg Universitet Esbjerg, Esbjerg Erhvervsudvikling.

Aspirantkursus kan gøre ingeniør-ambition til virkelighed Et nyt fælles kursustilbud fra Aalborg Universitet og VUC kan være første skridt på vej mod en ingeniøruddannelse, selv om det gik mindre godt med karaktererne og motivationen i folkeskolen. Af Frank Jensen, AAU

Aspirantkursus hedder det nye tilbud, og det er rettet mod personer, der efter at have været ude og arbejde i nogle år nu har fået lyst til at sætte sig på skolebænken igen, men måske er lidt usikre på, om de kan klare det. Kurset tager et halvt år, og det har til formål at kvalificere eleverne til universitetets 1½ årige adgangskursus til ingeniøruddannelserne. - Vi regner med, at de studerende typisk vil komme fra to grupper. Dels tosprogede, som måske er lidt usikre i dansk, men som godt kunne tænke sig at blive ingeniør, og dels de, der ikke var motiverede i folkeskolen og aldrig mente, at de ville få brug for det, de lærte. Nu er de blevet mere modne og har måske fået lysten til at tage uddannelse, men er usikre på, om de mon kan klare et adgangskursus. Med aspirantkurset får de mulighed for at forbedre deres færdigheder og samtidigt se, hvordan det er at gå på universitetet. Det er vigtigt, for ofte kan alene tanken om at skulle gå på et universitet virke skræmmende på dem, men ved at de får deres daglige gang her, kan vi nedbryde nogle fordomme, siger studieleder Inge Stenner Rasmussen fra AAU Adgangskursus’ studievejledning.

Samarbejde sikrer kontakt Hun ser klare fordele ved samarbejdet med VUC. - Mange af dem, som aspirantkurset vil være interessante for, vil aldrig uden videre dukke op på universitetet for at høre nærmere, men VUC er oftere i direkte kontakt med målgrupperne og kan derfor nemmere forklare mulige kursister, hvorfor aspirantkurset kan være relevant for dem. Og så tror jeg også, at det er rigtigt godt, at det er lærere fra VUC, der står for undervisningen på aspirantkurset, for det vil nok gøre overgangen til at gå på universitetet lidt blidere for kursisterne, siger Inge Stenner Rasmussen. Undervisningen, som er på 9.-10.-klasses niveau, er SU-berettiget, og der undervises i dansk, matematik og naturfag. Der er mulighed for at læse meget mere om både Aspirantkursus og Adgangskursus på www.ak.aau.dk.  Studieleder Inge Stenner Rasmussen, Adgangskursus/Aspirantkursus, tlf. 99 40 97 71, isr@staff.aau.dk

AAU TO GO Går alt efter planen, får de første ungdomsuddannelser i løbet af efteråret besøg af Aalborg Universitets nye tilbud, AAU on Demand, som giver eleverne en fantastisk mulighed for at høre om, hvad universitetet har at byde på – og om hvordan det egentligt er at gå på universitetet Af Frank Jensen, AAU

Det er før sket, at et hold studerende er taget ud på ungdomsuddannelser for at fortælle om de enkelte uddannelser og Aalborg Universitet generelt, men nu bliver det sat mere i system. - Vi kalder det AAU on Demand, og det gør vi, fordi gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler kan bestille et antal studerende fra Aalborg Universitet, som kommer ud på skolen eller gymnasiet og underviser eleverne i forbindelse med, at lærerene er væk på kursus, pædagogisk dag eller lignende. De studerende underviser i et emne, som udspringer fra deres eget studie. Undervisningen kan eksempelvis tage udgangspunkt i et af deres projekter. Samtidig får eleverne mulighed for at spørge til, hvordan det er at læse på universitet, og hvad man læser på de enkelte uddannelser, som de studerende repræsenterer. En bred vifte af studieretninger på AAU er repræsenteret i korpset – lige fra landinspektør til erhvervsjura, siger Annika Jørgensen fra Karrierecenteret på Aalborg Universitet. Enkelte nordjyske gymnasier har før haft besøg, men der er store fordele ved, at det nu bliver sat i system. - Før skulle vi ud for at rekruttere studerende hver gang, og det medførte typisk en lidt for ensidig faglig sammensætning af underviserne - det kommer vi ud over nu ved at have et fast korps. Og så sikrer vi nu i højere grad kvaliteten af de studerendes undervisning, da alle gennemgår en forberedende undervisningsworkshop, hvor de lærer det basale om formidling og præsentationsteknik. Og så får de

mulighed for at forberede den undervisning, som de skal give ude på skolerne, siger Annika Jørgensen. Og det er vigtigt, at det er studerende, der kommer ud på skolerne. - Eleverne på skolerne er så nogenlunde jævnaldrende med de studerende, og derfor har eleverne nemmere ved at identificere sig med dem fremfor, hvis det var undervisere eller andre, der fortalte, og den identifikation er vigtig. Den gør også, at eleverne på skolen nok er lidt mere trygge ved at stille spørgsmål til de studerende siger, Annika Jørgensen. Hun håber som minimum på, at AAU on Demand kommer til at rykke ud seks til otte gange om året. - Det tror jeg bestemt også er realistisk. Vi har lavet AAU on Demand på opfordring fra flere gymnasier, så jeg er ganske sikker på, at en del ungdomsuddannelser vil benytte sig af muligheden for at få en grundig orientering om, hvad Aalborg Universitet har at byde på, siger Annika Jørgensen. Og det bliver i hvert fald ikke økonomien, der skal afholde skolerne fra at ringe efter AAU on Demand. - Universitetet betaler de studerendes løn, så skolerne skal kun betale for transportomkostninger, forplejning og kopier for, at alle skolens elever kan blive klogere på, hvad man kan læse på Aalborg Universitet, og på hvordan det er læse her, siger Annika Jørgensen.

Bruxelles-fremstød for nye projekter Velfærdsteknologi, indlejret software, mobilkommunikation og energieffektivisering var blandt temaerne på en EU-workshop i Bruxelles i forsommeren, hvor forskere fra Aalborg Universitet gjorde opmærksom på danske styrker i samarbejde med brancheorganisationen DI ITEK. Af Carsten Nielsen, AAU

Tre af Aalborg Universitets kendte forskere var på workshoppen med til at give et overblik over de danske kompetencer. Professor Frede Blaabjerg stillede skarpt på energieffektiviseringer, professor Kim Guldstrand Larsen tog sig af den indlejrede software og professor Knud Erik Skouby gav et rids over danske evner inden for netværksteknologier og mobilkommunikation. Ud over dem medvirkede professor Jan Madsen fra DTU med viden om indlejret software og professor Finn Kensing fra Københavns Universitet med indlæg om velfærdsteknologi.

ge tidshorisont. Virksomhederne bliver ofte ”trukket” med i projekter via forskerne, forklarer Charlotte Pedersen. Den vinkel har samarbejdspartneren DI ITEK særligt fokus på, og der er planer om nye fælles tiltag på området til efteråret.

- Vores forskere fik sat et fingeraftryk på kommende forhandlinger om forskningsindhold, og de gjorde sig mere synlige blandt de mange spillere på den europæiske bane for forskning og udvikling. Helt konkret blev der over bordet udvekslet ideer til fremtidigt samarbejde mellem EUdeltagerne og oplægsholderne fra Danmark, fortæller specialkonsulent Charlotte Pedersen fra AAU’s Fundraising og Projektledelseskontor, som var med til at arrangere workshoppen. Charlotte Pedersen har sit daglige virke på Norddanmarks EU-kontor i Bruxelles, og hun glæder sig over den tilrejsende assistance hjemmefra, fordi det øger gennemslagskraften: - Det er et langt sejt træk at drage hele vejen til Bruxelles og råbe beslutningstagerne op, men på den længere bane betaler det sig, når ens forskningsområde får tildelt en stor pose euro.

Virksomheder kommer med Indsatsen er også en håndsrækning til dansk erhvervsliv, fordi samarbejdet med forskere kan øge virksomhedernes deltagelse i EU-projekter.

Specialkonsulent Charlotte Pedersen i Bruxelles kan kontaktes på mail cp@adm.aau.dk og på tlf. 0032 2 2820376.

- Det gælder særligt de mindre virksomheder, som har svært ved at komme i gang med EU-projekter på grund af den lan-

FILTSKO & SAMARBEJDE

SIKRER PRIS TIL NYUDDANNET DESIGNER Af Carsten Nielsen, AAU

Et vellykket virksomhedssamarbejde om produktudvikling af karakteristiske danske filtsko har gjort den nyuddannede 27-årige industrielle designer Helle Mølgaard fra Aalborg Universitet til første modtager af en ny pris, som skal opmuntre afgangsstuderende til at arbejde sammen med eksterne partnere. Helle Mølgaard har fået den nye BIZ Award 2011 fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi som anerkendelse for afgangsprojektet CONTRAST, som hun har udført i samarbejde med virksomheden Glerups i Års. Glerups producerer filtsko til det meste af verden, og Helle Mølgaard har både arbejdet med virksomhedens strategiske potentiale og med implementering af ny teknologi.

Desuden har hun designet konkrete og anderledes produkter, der er målrettet helt nye markeder for virksomheden. At der hos Glerups er tilfreds med resultaterne illustreres af, at firmaet selv har sponsoreret de 10.000 kroner, som ledsager hæderen til Helle Mølgaard. Hun har også selv været glad for samarbejdet:

- Det har betydet utroligt meget at have en åben virksomhed at arbejde sammen med. Jeg har fået et stort grundlæggende kendskab til virksomhedens struktur, produktionsmetoder og salg, og det har givet mig optimale muligheder for at lave et projekt, der kan relatere til virkeligheden, fortæller Helle Mølgaard.

Parløb i teori og praksis Undervejs har hun arbejdet tæt sammen med Glerups grundlægger og direktør Nanny Glerup Kristensen, og det har været et fint parløb: - Jeg har draget nytte af den viden og erfaring, som er blevet oparbejdet af Nanny Glerup Kristensen. Hun har taget sig tid til projektet, og jeg har kunnet sparre med hende. Det er også gennem hende, at jeg har fået kontakter til underleverandører, som har været relevante for projektet. Helle Mølgaard var indledningsvis med i Rumænien for at se Glerups produktion. Efterfølgende har hun haft mulighed for at teste prototyper på nye produkter og diskutere løsninger på mulige fremstillingsproblemer, så der har været en god sammenhæng mellem teori og praksis.

I begrundelsen for at Helle Mølgaard modtager prisen, bliver der slået på, at hun selvstændigt har opdyrket et område, der ligger i periferien af industriel designs sædvanlige fokus. Det bliver fremhævet, at hun har fokuseret på at hjælpe den nordjyske virksomhed ad nye veje, og at det har givet virksomhedens ledelse værdifuld sparring og bidraget til fastholdelse og udvikling af gode arbejdspladser. At virksomheder og studerende på den måde kan have gensidig gavn af at samarbejde om større projekter er hele grundtanken bag den nyindstiftede BIZ-pris. - Vi vil gerne skabe interesse blandt de studerende for at komme i kontakt med erhvervslivet, samtidig med at vi skaber opmærksomhed om vores kandidater ude i virksomhederne. Så prisen skal opmuntre de studerende og deres vejledere til at kigge ud i samfundet, når de studerende skal vælge emner til deres afgangsprojekter. Når de laver dem i samarbejde med virksomheder, bliver det hele lidt mere konkret i stedet for at være rent akademisk, forklarer lektor og matchmaker Niels Einar Veirum fra Institut for Arkitektur og Medieteknologis såkaldte Business Interaction Zquad (BIZ), der står bag prisen.

4G-målinger i byen giver bedre mobilsurf i fremtiden Af Carsten Nielsen, AAU

Indendørs eksperimenter i Aalborgs midtby med prototyper på næste generations mobiltelefoner er med til at sikre forbrugerne bedre dataforbindelser på fremtidens bærbare apparater. Forskere fra Aalborg Universitet og antenneeksperter fra teknologivirksomheden Molex har valgt at gennemføre målingerne i tætbebyggede omgivelser for at sikre realistiske resultater. - Vi prøver at se, hvor meget mere vi kan få ud af den næste generations mobiltelefoner, når vi har en masse antenner i dem. Vi kan se, at det betyder rigtig meget, hvor man befinder sig, og at de sværeste forbindelser er dem, hvor man befinder sig indendørs her i byen med høje huse omkring. Derfor tester vi netop i de omgivelser, fortæller professor Gert Frølund Pedersen fra Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer. Den igangværende målekampagne, som tidligere har fokuseret på udendørs modtagemuligheder med forsøg i Aalborgs gader, er et samarbejde mellem universitetet og den amerikanske elektronikproducent Molex. Molex har en forskningsafdeling for antenneteknologi i Nørresundby, hvor virksomheden råder over nogle af Europas bedste testlaboratorier på antenneområdet. De er perfekte til nogle typer forsøg, men teknologien skal også fungere i en anderledes barsk virkelighed. Derfor er de fælles målinger i byen en lejlighed til at få afprøvet både prototyper og måleudstyr i realistiske omgivelser. - Hvis du kun måler i et laboratorium, får du et misvisende resultat. Vi ved, at de her apparater skal bruges ude i den

virkelige verden, og derfor er vi nødt til at inkludere alle de faktorer i den, som påvirker sådan et radiosignal. Med de 4G og LTE-systemer, som er næste generation, har det en utrolig stor indflydelse på den ydelse, man vil opleve som bruger af produktet, siger lederen af Molex’ forskningsafdeling, RF Research Manager Morten Christensen. Målingerne gennemføres som nogle af de første i verden, uden at der er koblet traditionelle ledninger til prototypetelefonerne. Problemet med ledninger er, at de fungerer som en ekstra lang antenne. Det kan give urealistisk god modtagelse og forringer dermed målingernes kvalitet. Derfor har Aalborg Universitet og Molex udviklet en løsning, som i stedet benytter lyslederkabel, så en vigtig fejlkilde helt er fjernet.

Kæmpe analysearbejde Resultaterne indgår i det fireårige CAMMP-projekt (Converged Advanced Mobile Media Platforms), som med støtte fra Højteknologifonden og et samlet budget på 42,5 millioner kroner fokuserer på sammensmeltningen af internet, digitalt tv, radio og mobilkommunikation.

CAMMP-Projektets partnere Det umiddelbare udbytte af målingerne er enorme mængder data, som skal behandles, før forskerne og udviklerne kan fælde dom over kvaliteten af de forskellige typer antennedesigns i de testede prototyper. - Der bliver produceret flere terabytes data her, som skal analyseres, men vi regner med at have nogle konklusioner i løbet af efteråret, bebuder Morten Christensen fra Molex. Derefter er det op til it- og mobilindustrien at afgøre, hvor hurtigt resultaterne skal komme forbrugerne til gode. Professor Gert Frølund Pedersen vurderer, at der inden for et år kan være apparater på markedet, som udnytter forsøgene i Aalborg. - Det her er antenner, som man forventer skal være i de nye apparater, der allerede er ved at blive designet. Nu tester vi hvilke af dem, der er de bedste. Cyklussen er blevet noget kortere, end den var tidligere, og det gælder specielt nu, hvor vi begynder at se standarden for det nye 4G system. Så der går måske kun seks måneder, forklarer Gert Frølund Pedersen.

DR, Nokia, Motorola, Molex, UNWIRE, DTIC, BSC og Aalborg Universitet.

HVAD ER 4G? 4G står for ”fourth generation mobile networks”, og er en overbygning på 3Gnetværket og vil primært blive anvendt til at transmittere datatrafik. 4G-nettet, som det populært kaldes, i daglig tale LTE, anvender frekvenser omkring 2500 MHz. De fire teleselskaber, der er i gang med at opbygge 4G-net i Danmark er Telia, 3, TDC og Telenor. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/4G

Studerendes forslag kan hjælpe handicap-bilister Gode idéer fra en gruppe ingeniørstuderende kan være med til at reducere handicappede trafikanters besvær med at komme ind og ud af bilen. Projektet og de studerendes selvbyggede prototype får ros fra samarbejdspartneren Handi Mobil, som er specialist på området. Af Carsten Nielsen, AAU

De seks civilingeniørstuderende fra Aalborg Universitets Institut for Mekanik og Produktion har udviklet en elmotordrevet løsning, som automatiserer en bevægelig konsol under bilsædet. Prototypen er en videreudvikling af Handi Mobils eksisterende manuelle produkt. Ud over de rent tekniske udfordringer med at få det mekaniske og elektriske til at virke har de studerende beskæftiget sig indgående med betjeningsvenlighed og sikkerhed. - Det skal være nemt at anvende, så vi har programmeret en simpel og letbetjent fjernbetjening, som kun har fire knapper. For en sikkerheds skyld er den designet, så konsollen kun bevæger sig, når en knap er trykket ind, forklarer én af de ingeniørstuderende, Claus Døssing. Ud over ham består gruppen af Jesper Hestehave Pedersen, Peter Tinggaard Sørensen, Anders Druedahl Bruun, Daniel Høegh og Lean Ravnkilde Johansen.

Projektets resultater vil indgå i Handi Mobils eget udviklingsarbejde, og den proces har de studerende også givet input til. For eksempel anbefaler de at inddrage udvalgte taxachauffører som faste superbrugere, fordi chaufførerne via hyppige handicap-transporter har nyttig viden om behovene. Et andet mere vidtgående forslag går ud på at ændre produktionsform og materialevalg, så moderne trykstøbning afløser det nuværende svejsearbejde. - Det kan både give nye designmuligheder, spare materialer og reducere vægten. Det sidste er bilindustrien meget optaget af på grund af klimahensyn. Selv reduktioner på få hundrede gram kan være vigtige, så man kører længere på literen, og det kan man for eksempel opnå ved at fremstille dele af konsollen i kulfiber i stedet for at lave det hele i stål, siger Peter Tinggaard Sørensen.

Frirum og resultater Handi Mobil er blandt andet kendt for samarbejdet med den delvist lammede racerkører Jason Watt, som har gjort ham i stand til at fortsætte karrieren. Normalt er det dog knap så hurtige biler, de 80 medarbejdere specialindretter til handicappede rundt om i landets kommuner. De ingeniørstuderendes kontaktperson er mekaniker og tekniker Hans Jørgen Larsen fra Handi Mobils afdeling i Nordjylland, og samarbejdet har gjort indtryk. - Jeg er imponeret over dem. De har været dygtige til at spørge og skaffe sig den nødvendige viden om vores produkter, men derefter har de kigget på tingene og dannet deres egne idéer, uden at vi har proppet en masse i hovedet på dem. Man skal have noget frirum for at kunne lave noget nyt, og det har de gjort, mener Hans Jørgen Larsen. Erfaringerne ryger videre til hovedkontoret i Herning, og de bliver ledsaget af en opfordring til at takke ja til fremtidige tilbud om samarbejder med universitetsstuderende. - Det er første gang, vi har prøvet et samarbejde med studerende fra AAU, og jeg har brugt forsvindende lidt tid på det i forhold til resultatet. Jeg kan kun se positivt på det, og jeg glæder mig til næste gang, nogen kommer og vil samarbejde med os. Vi lærer lige så meget som de studerende, siger Hans Jørgen Larsen.

Skelsættende gruppearbejde

Ifølge vejlederne har ambitionsniveauet været udsædvanligt højt for et projekt på andet semester, og det giver et godt afsæt for en eventuel opfølgning senere i uddannelsen. - Det kunne være meget interessant at gå mere i dybden med idéerne. For eksempel ved at undersøge hvilke features, der kan integreres med en anden produktionsform, og hvad udgifterne i givet fald vil være, foreslår Joachim Danckert. Vejlederne var med, da de studerende præsenterede deres roste forslag for den tilfredse repræsentant fra Handi Mobil. Men også i tilfælde, hvor de konkrete resultater er mindre prangende, får virksomhederne noget med sig. - Selv hvis der ikke kommer noget helt konkret ud af det, tvinger samarbejdet virksomheden til at tænke nogle tanker, som den ellers ikke ville have tænkt. Det kan være meget sundt, siger professoren. 

Studielektor Henrik Riisgaard, Institut for Planlægning, tlf.: 9940 8406

Professor Joachim Danckert, Institut for Mekanik og Produktion, tlf.: 9940 8959.

For de ingeniørstuderende har erfaringen også været positiv. - I stedet for at sidde og fedte med en eller anden tænkt problemstilling kommer vi ud og snakker med folk, der arbejder med tingene i praksis. Det betyder også, at der bliver stillet nogle krav til os, så vi har noget at arbejde efter og måle os på, siger Anders Druedahl Bruun fra gruppen. De fleste af gruppemedlemmerne har i forvejen en håndværksmæssig uddannelse, og det kom dem til gode i det praktiske arbejde med prototypen. Samtidig fandt de efter en vis indledende skepsis mod gruppearbejde frem til en struktur med klar fordeling af roller og ansvar. I deres rapport betegner de projektet som skelsættende for medlemmerne, fordi erfaringerne har ændret deres holdning til samarbejde i en gruppe.

Sunde udfordringer Gruppen har haft forskere fra to forskellige institutter tilknyttet. Den tekniske sparring er kommet fra professor Joachim Danckert fra Institut for Mekanik og Produktion, mens lektor Henrik Riisgaard fra Institut for Planlægning har fokuseret på, om de studerende nu også tacklede et relevant problem, og om samarbejdet med den eksterne partner fungerede.

Intelligent styring i metalindustrien kan fastholde arbejdspladser Aalborg-forsker er på vej med selvregulerende produktionssystem, der kan øge danske virksomheders konkurrenceevne gennem produktion af mere komplekse produkter til lavere produktionsomkostninger. Systemet vækker allerede interesse i industrien. Af Kragelund Kommunikation Foto: Tor Bagger

Det intelligente system er udviklet af ph.d.-forsker Søren Tommerup fra Institut for Mekanik og Produktion på Aalborg Universitet. Det retter sig mod virksomheder, der producerer dybtrukne stålemner, eksempelvis håndvaske og fødevarebeholdere. Systemet skal gøre op med en række udfordringer i industrien. - Normalt skal der anvendes lang indkøring af produktionsapparatet, og senere i processen kan selv små variationer i råmaterialet resultere i kasserede emner. Derfor er man ofte konservativ i forhold til udformning af produkter. Styres processen i stedet af et intelligent system, kan der spares omkostninger og tilbydes mere komplekse produkter, så virksomhederne bedre kan konkurrere internationalt, siger Søren Tommerup.

Sparer dyrebar tid Det intelligente system består af et værktøj til dybtrækning kombineret med et computerstyresystem, der på basis af information om både foregående og nuværende træk i processen kan lære, hvor formgivningsprocessen bevæger sig hen. Dermed kan systemet afværge fejl. - Når en stålplade formes til eksempelvis håndvaske, vil systemet selv korrigere for variationer i råmaterialet undervejs. På den måde kan man mindske antallet af kasserede emner og dermed undgå materialespild. Samtidig kan man udforme for eksempel dybere vaske med skarpere rundinger, forklarer Søren Tommerup.

Her er et e

ksempel p

å, hvad inte

lligent styri

ng kan føre

r til. Til højr e ses en ’in telligent’ fo

rmet vask.

Den løbende regulering gør det muligt at mindske kravene til råmaterialet og alligevel udvikle bedre, skræddersyede produkter. Samtidig kan virksomhederne spare dyrebar tid i produktionshallen. - Indkøringsperioden forkortes væsentligt, fordi der ikke skal bruges tid på en lang række mislykkede forsøg med at indstille produktionsapparatet. Samtidig kan der efterfølgende spares ressourcer i forbindelse med regulering af formgivningen, da dette automatiseres, fortæller Søren Tommerup.

Virksomheder bakker op En af de virksomheder, der viser interesse for det intelligente styringssystem fra Institut for Mekanik og Produktion, er Odder-firmaet Hydraulico, der producerer store dybtrækspresser til den metalforarbejdende industri.

undervejs. Med systemet fra Søren Tommerup vil vi kunne øge vores konkurrenceevne, fordi vi kan forbedre pressens ydeevne og dermed give vores kunder mulighed for at tilbyde mere komplekse produkter, fortæller salgsdirektør i Hydraulico, Erik Aaagaard. Søren Tommerup er uddannet ingeniør på virksomhedsteknologilinjen fra Aalborg Universitet og startede i sommeren 2008 på ph.d.-projektet, der forventes at være afsluttet i sommeren 2011. Projektet er forankret i Materials Processing forskningsgruppen på Institut for Mekanik og Produktion på Aalborg Universitet. Vejleder er lektor Benny Ørtoft Endelt.  Søren Tommerup, Institut for Mekanik og Produktion, tlf. 9940 8958, mail: sto@m-tech.aau. dk.

- Drømmescenariet i industrien er at kunne udnytte pladematerialet bedst muligt og styre formgivningsprocessen

Samarbejde i øjenhøjde Det var ikke helt uden skepsis, at Madservice Kronjylland gik ind i et samarbejde med to projektgrupper fra Aalborg Universitet. Nu er skepsissen afløst af en lyst til at byde flere grupper fra universitetet velkommen Af Frank Jensen, AAU

For et år siden havde ledende økonoma Marianne Sloth Sørensen nok ikke umiddelbart forestillet sig, at der lige pludselig skulle rende universitetsstuderende rundt i hendes køkken hos Madservice Kronjylland i Randers, hvor der laves mad til de ældre i kommunen.

Oplægget gjorde, at de to grupper studerende sprang på, og Michael Fly Pedersen, Rasmus Lundgaard, Leif Malle og Kristen Riis har bestemt ikke fortrudt, at de valgte at lave bachelorprojekt om problemerne med, at personalet hos Madservice Kronjylland laver mange, tunge og skæve løft.

- Det var umiddelbart svært at se, hvad der skulle komme ud af, at sådan nogle højtuddannede ingeniører kom ned til os i et køkken. Vi har lysten til at udvikle os, men vi er jo en produktionsvirksomhed, ikke en udviklingsafdeling, så vores tid går mest med at lave mad, så hvad skulle der være af ting hos os, der kunne være interessante for folk fra et universitet?, spørger Marianne Sloth Sørensen.

- Vi har haft et rigtigt godt samarbejde, og vi er blevet godt modtaget. Udfordringen for os har mange gange været at få omsat det, vi har fået at vide fra personalet til noget, vi som ingeniører kan arbejde med. Eksempelvis når de taler om, at noget skal være ”solidt”, så har vi så skullet finde ud af, hvad der menes med solidt. Handler det om, at et produkt har en lang levetid eller at det føles solidt eller måske noget helt tredje?, siger Michael Fly Pedersen.

Lysten til udvikling viste sig imidlertid at være større end skepsissen, så i løbet af vinteren og foråret har Madservice Kronjylland haft besøg af hele to projektgrupper fra Aalborg Universitets Institut for Mekanik og Produktion. En 10. semester-studerende i Virksomhedssystemer skrev speciale om, hvordan produktionen kan optimeres ved hjælp af Lean, og fire gutter skrev bachelorprojekt om, hvordan de cirka 50 ansatte i Madservice Kronjylland kan slippe for mange af de tunge, skæve og gentagne løft, de laver i løbet af en arbejdsdag, og som gør, at mange ansatte har stor belastning af arme, ryg og skuldre, selv om Madservice Kronjylland har fokus på forebyggelse frem for helbredelse.

Dating baner vejen Samarbejdet mellem Madservice Kronjylland og AAU kom i stand som en følge af den samarbejdsaftale, som universitet har indgået med Randers Kommune. - På kommunens intranet kunne jeg se, at man kunne ”date” en forsker, og det synes jeg lød spændende. Randers Kommunes udviklingsafdeling bad os lave et oplæg, hvor vi konkretiserede, hvad man kunne arbejde med hos os. Udviklingsafdelingen tog så kontakt til Bruno (Winther, specialkonsulent på Aalborg Universitets Institut for Mekanik og Produktion, red.), som derefter kiggede ud til os. Han kunne se mange ting hos os, der kunne være mulige projektemner for studerende, siger Marianne Sloth Sørensen.

Resten af gruppen er enig, men det har givet nogle erfaringer, der kan bruges fremadrettet. - Selv om det godt umiddelbart kunne være lidt besværligt, når vi skulle omsætte deres ønsker til noget, vi som ingeniører kunne arbejde med, har det været indsatsen værd. Vi vil møde mange lignende situationer, når vi efter studiet kommer ud i virksomheder og taler med masser af folk, der ikke er ingeniører, og så vil arbejdet med Madservice Kronjylland være en god øvelse og erfaring, siger Kristen Riis.

Kræver kærestens godkendelse Og øvelsen har ikke stoppet der. Resultaterne har også skullet formidles til Madservice Kronjylland, og så duer alt for meget teknisk ingeniørsnak ikke, men der har gruppen haft god hjælp tæt på. Rasmus Lundgaards kæreste er nemlig kok. - Jeg har nogle gange bedt hende læse noget og så fået beskeden: ”Jeg håber godt nok ikke, at I sender det her til dem, for det forstår jeg simpelthen ikke”, og så var det bare i gang igen med at omformulere, griner Rasmus Lundgaard. Og det arbejde har tydeligvis båret frugt. - De skal have stor ros for at snakke og skrive almindelig dansk. Hvis jeg skal få personalet til at interesse sig for de

nye idéer og rapporten, kræver det, at det er skrevet, så vi kan forstå det, og det har de klaret flot, siger en tilfreds Marianne Sloth Sørensen. Hun er også godt tilfreds med mødet med de studerende. - Jeg synes, at de har grebet det rigtig godt an. De er kommet på besøg hos os og er gået ydmygt til opgaven. Ikke noget med ”vi er ingeniører, nu skal vi lige vise jer…”. De har tværtimod stukket en finger i jorden og vist hensyn til os og vores arbejde, så de skal have store roser for deres måde at være på. Det har gjort, at vi ikke føler, at der er talt henover hovedet på os, men at det har været et samarbejde i øjenhøjde, lyder det fra Marianne Sloth Sørensen.

Resultater på bordet Efter eksamen i slutningen af juni, er det nu tid for grupperne til at vise resultaterne af arbejdet frem for produktionsansvarlig Inge Dahl og Marianne Sloth Sørensen fra Madservice Kronjylland. Det foregår ved en præsentation i Fibigerstræde, og det er tydeligt, at parterne har det godt med hinanden. Der er en meget uformel stemning og tid til smil og småpjatteri. Gruppen anbefaler Madservice Kronjylland at få en gulvmonteret kran sat op i køkkenet, så mange løft af eksempelvis dunke og andre faste objekter kan undgås, og så foreslår gruppen, at personalet får en håndholdt pumpe til at bruge,

når eksempelvis sovs og øllebrød skal fordeles i de mange tusinde bakker, som køkkenet laver hver dag. - Vi er naturligvis meget interesseret i at undgå de mange og tunge løft, så det vil vi da se nærmere på. Konkret har vi allerede aftalt, at vi efter ferien tager ud for at se nærmere på en kran, så vi kan høre lidt nærmere om, hvilke muligheder kranen kan give os, siger Marianne Sloth Sørensen. Gruppen har taget udgangspunkt i en pumpe, der er beregnet til at pumpe råolie, men som også vil kunne udvikles til at kunne bruges til madlavning, og det får Marianne Sloth Sørensen til at komme med en opfordring. - Vi vil være meget interesseret i at afprøve sådan en pumpe i praksis, men vi har ikke selv økonomien til at udvikle den. Skulle der være en projektgruppe, der har mod på at kaste sig over den opgave, hører vi meget gerne om det. Nu er skepsissen mod at få folk fra universitetet inden for dørene helt væk, så vi byder meget gerne flere grupper velkommen, siger Marianne Sloth Sørensen. Og gruppen vil også anbefale andre grupper at indgå i et samarbejde med Madservice Kronjylland. - De er utrolig hjælpsomme og gode at samarbejde med. To dage før vi skulle aflevere, fandt vi ud af, at vi manglede nogle informationer, og vi skrev ned til dem. To-tre timer senere havde vi informationerne, så de hjælper virkelig alt det, de kan, siger Leif Malle. 

I et industrikøkken tilberedes store mængder mad, og det betyder mange tunge løft for personalet. Gruppens opgave var at komme med forslag til, hvordan flest mulige af de tunge løft kunne undgås

Ny forskningsgruppe på AAU vil effektivisere sourcing Danske virksomheder får leveret flere delkomponenter end de selv producerer og derfor ligger nøglen til overskud ude hos leverandørerne. Igennem det femårige projekt ”Sourcing Excellence” vil en ny forskningsgruppe på Center for Industriel Produktion ved AAU nu undersøge, hvordan man kan effektivisere ”sourcing-funktionen” i tæt samarbejde med industrien. Af Katrine Gorm Hansen, AAU

Dansk industri står over for store udfordringer i disse år. Danske lønninger er høje og det bevirker, at udgifterne til egenproduktion af virksomhedens komponenter bliver høje. Af samme årsag har mange danske virksomheder de seneste år outsourcet meget af den produktion, der ligger til grund for deres produkter, hvilket betyder, at store summer er flyttet fra virksomheden til virksomhedens underleverandører. Desværre har mange undladt at forholde sig aktivt til, hvordan samspillet mellem dem og leverandøren skal optimeres. I mange industrier er mellem 75-85 pct. af værdien af slutproduktet leveret af underleverandører, hvorfor en bedre styring rummer et stort potentiale for virksomhedernes konkurrenceevne. - Området har strategisk betydning for Center for Industriel Produktions fremtidige forskningsprofil og ikke mindst dansk industri. ”Sourcing” og indkøb er et ofte overset område i virksomheden som rummer et stort potentiale for virksomhederne, siger professor, centerleder på Center for Industriel Produktion, John Johansen.

Den globale økonomi gennemgår i disse år en række signifikante forandringer, hvor det ikke længere kun er produktionsopgaver, der bliver outsourcet til eksterne partnere, men ligeledes virksomhedens udviklings- og innovationsaktiviteter, der bliver genstand for ”sourcing” hos underleverandører. ”Sourcing”, ikke kun af produkter, men også af R&D, innovation og teknologi, medfører, at dansk industri stilles over for nye problemstillinger og udfordringer, og det er dette problemfelt, som et nyt forskningsprojekt på Aalborg Universitet skal belyse. Forskningsgruppen vil i projektet ”Sourcing Excellence” fokusere på nye modeller for strategiske ”sourcing”-modeller, som vil bygge på de bedste erfaringer og på bedste ”Open Source”-vis gøre dem tilgængelige for andre virksomheder. Samtidigt skal der forberedes en masteruddannelse indenfor området, som vil gøre det lettere at få den nyeste viden ind i virksomhedernes strategiske beslutninger. Projektet gennemføres med støtte fra Industriens Fond, der ligesom Aalborg Universitet bidrager med 6 millioner kroner.

Området har strategisk betydning for Center for Industriel Produktions fremtidige forskningsprofil og ikke mindst dansk industri. ”Sourcing” og indkøb er et ofte overset område i virksomheden som rummer et stort potentiale for virksomhederne.

- Industriens Fond støtter den nye forskningsgruppe på Aalborg Universitet, fordi vi skal holde fast i de udviklingsorienterede arbejdspladser i Danmark. Én af vejene er at give virksomhederne mere viden om sammenhængen mellem produktion, indkøb og innovation. På den måde får de mulighed for at tage bedre strategiske beslutninger, når det handler om, hvem der leverer hvad til det enkelte produkt (”sourcing”). Så i en tid med stadig mere flygtig placering af produktion, fra Europa over Kina til Vietnam, så vil projektet give danske virksomheder en konkurrencefordel især i forhold til de mere udviklingsorienterede dele af produktionen, siger adm. direktør i Industriens Fond, Mads Lebech. Udover Industriens Fond har projektet ligeledes et tæt samarbejde med anerkendte danske virksomheder som Bang & Olufsen, Crisplant, LEGO, Velux, Sauer-Danfoss, Siemens Wind Power og Pressalit, der aktivt har valgt at indgå i projektet og medvirke i en styrkelse af danske virksomheders konkurrenceevne gennem strategisk udvikling af virksomhedens ”sourcingfunktion”. Bang & Olufsen har gennem de seneste årtier afhændet flere af virksomhedens produktionsfaciliteter til leverandører. Konsekvensen har været, at virksomheden i dag køber flere komponenter af eksterne leverandører og har opbygget et tættere samarbejde med leverandørerne om innovationsprocessen. - Innovationsbidraget fra en leverandør er uhyre vigtig for Bang & Olufsen, men samtidig utrolig svært at måle og kvantificere. De fleste virksomheder fokuserer mere på håndgribelige og traditionelle mål såsom leverancepræcision, kvalitetsniveau og prisreduktioner, når leverandøren skal evalueres. Og det er vi selvfølgelig også tilbøjelige til. Derfor hilser Bang & Olufsen dette initiativ velkommen. Vi ser frem til, at både den empiriske og teoretiske forskning vil sætte fokus på de nye discipliner inden for ”sourcing”, siger indkøbsdirektør hos Bang & Olufsen, Lars Galsgaard. 

Leder på Center for Industriel Produktion, professor John Johansen, tlf. 9940 8995, jj@produktion.aau.dk

Litauiske elitestuderende søger danske praktikpladser Af Frank Jensen, AAU

Litauen skal blive endnu bedre til innovation, og landets generelle konkurrenceevne skal styrkes. Det er målet for det program, som en række højere litauiske læreanstalter, det litauiske økonomiministerium og FN’s litauiske udviklingsprogram er gået sammen om. Programmets formål er at sende de bedste studerende og undervisere fra udvalgte universiteter på praktikophold i virksomheder i udlandet, blandt andet Danmark, og programmet er derfor meget interesseret i at høre fra virksomheder i Danmark, der er interesseret i at have en praktikant i op til 3 måneder. De studerende kommer fra områder som: Jura, Økonomi, Forretningsledelse, Organisation, Psykologi, Sociologi og Turisme & Hotelledelse og mange flere. Målet med de in-

ternationale praktikophold er at styrke de studerendes internationale karrierer og gøre dem mere attraktive for arbejdsmarkedet og på den måde forbedre Litauens generelle konkurrenceevne på længere sigt. Efter planen begynder de første studerende i praktik til januar næste år.

Koordinator for internationale aktiviteter i FN’s Udviklingsprogram for Litauen er Rasa Rotomskiene. Hun kan kontaktes på telefon: (+370) 612 48 391 eller rasa.rotomskiene@undp.org