AAU Matchmaker 4, 2011

N r. 4, 2011

A A U

M AT C H M A K E R

Let og fri adgang til AAU’s forskning /4 Ny højtalerteknologi giver liv til nyt firma /14 Vesthimmerland – en ukendt jobjagtmark /12

DESIGNSTUDERENDE UDVIKLER PRODUKT FOR HEADSET-VIRKSOMHED - NYT FIRMA SKAL BANE VEJEN FOR FLERE LEVERANCER /22

| AAU MATCHMAKER UDGIVES TIL INTERESSEREDE VIRKSOMHEDER OG INSTITUTIONER I DET PRIVATE OG OFFENTLIGE |

Om AAU Matchmaking Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og mellemstore virksomheder som til store. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighed­ erne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter.

Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang, har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde.

mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form.

AAU Matchmaker udgives af: Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst lokale A-1. sal vest Tlf. 9940 7376 mail: match@aau.dk web: match.aau.dk Med støtte fra:

Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi holder tråd i de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs

Kom med din historie Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele med nordjyske virksomheder og institutioner, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner i regionen eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os .

Mail indhold eller spørgsmål til beni@adm.aau.dk

D

Deadline for materiale til næste udgivelse er 10. februar 2012

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde

Nr. 4, 2011 | www.match.aau.dk | Redaktør Beni Maroc Mikkelsen beni@adm.aau.dk Layout & Grafik Beni Maroc Mikkelsen beni@adm.aau.dk Faste journalister Carsten Nielsen cn@adm.aau.dk Frank Jensen fej@adm.aau.dk Susanne H. Knudsen shk@hum.aau.dk Fotos Tor Bagger

Colourbox Lars Horn, Baghuset

INDHOLD 4 Let og fri adgang til AAU’s forskning

10 Forskningsprojekt på AAU forbedrer synlighed af nordjyske virksomheder

16 International interesse for baggage-projekt til lufthavne

20 Matchmaking-konferencen:

Middagssamtale med perspektiver

24 Master i it -Din vej til nye it-kompetencer

6 Giv dit ledelsesteam et ekstra gear

12 Vesthimmerland – en ukendt jobjagtmark

17 IKT-pris gik til professor

21 Matchmaking-konferencen:

Deltagere glade for AAU-lokalitet

26 Kunsten at tjene penge og redde verden

8 Pålidelig teknologi skal forbinde milliarder af apparater

14 Lydbobler i ambulancer giver liv til nyt firma

18 Sørger for ro på hjemmefronten

22 Opretter firma for at fortsætte fantastisk praktiksamarbejde

28 Lettere materialer gavner konkurrenceevnen og klimaet

3

Let og fri adgang til AAU’s forskning Aalborg Universitet sætter nu fokus på fri adgang til universitets forskning via Open Access Af Allan Clausen, AAU

1. september 2011 iværksatte Aalborg Universitet en Open Access politik, der har som mål at skabe fri adgang til universitetets forskningspublikationer uden finansielle, juridiske eller tekniske begrænsninger. Den nye politik fokuserer på, at forskerne skal være mere opmærksomme på at tilføje en fuldtekst til deres publikationer i AAU’s forskningsportal VBN. Open Access er et begreb, der omhandler fri adgang til videnskabelig litteratur. Open Access skal være med til at sprede ny viden i et bredere perspektiv end hidtil, ved at forskningen bliver frit tilgængelig for alle. Med implementeringen af Open Access sigter AAU også mod at fremme forskningen nationalt og internationalt. Danmark er det femte mest internationaliserede land målt på forskningssamarbejde.

Lettere for erhvervslivet Aalborg Universitet ønsker med sin Open Access-politik også at lette erhvervslivets adgang til forskningen både for at fremme samarbejdet med erhvervslivet men også i bestræbelserne på at omsætte viden til vækst, produktion og arbejdspladser.

Open Access muliggør, at forskningsformidling bliver et stærk parameter for forskeren på Aalborg Universitet, der nemt og hurtigt får adgang til kollegaers viden og erfaring samt høster store fordele i flere citationer pr. Open Access-publikation.

Forskningen på Aalborg Universitet skal selvfølgelig forstsat

LINKS

Aalborg Universitets rektor Finn Kjærsdam ser Open Access som en demokratisering af adgangen til forskningen.

- Vi ønsker, at vores forskning skal tilgå flest mulige og det såvel både forskere, erhvervslivet samt offentlige og private institutioner mv. Og det er vigtigt for os, at der ikke er økonomiske eller juridiske barrierer, som blokerer for den øgede adgang til forskningen. 

KONTAKTPERSON

Maria A. Madsen VBN-redaktør på Aalborg Universitet vbn@aub.aau.dk 9940 9399

QR (Quick Respons)

LÆS MERE OPEN ACCESS PÅ AAU WWW.VBN-REDAKTIONEN.AAU.DK/OPENACCESS

4

være af højeste kvalitet, og peer-review processen, som den er gældende i dag ved publicering i tidsskrifter, skal fortsat prioriteres højt. Open Access-politikken må heller ikke stå til hinder for, at forskning ved AAU fortsat skal publiceres via de mest anerkendte udgivelseskanaler.

Vil du være Master i it?

Aalborg Universitet udbyder i foråret 2012 fagpakkerne: • It-forretningsmuligheder og tilbudsproces • Business Pocess Management and Innovation • Intelligence and the Web (NB: engelsksproget) • Interaktionsdesign og Usability-evaluering • Informationsarkitektur

It-videreuddannelser på Aalborg Universitet - kompetencer, der styrker dig og din virksomhed Master i it er en fleksibel, modulbaseret deltidsuddannelse for højtuddannede it-medarbejdere.

Uddannelsen udbydes under It-vest samarbejdet.

Undervisningen gennemføres som en kombination af netbaseret undervisning og enkelte seminarer.

Læs mere på www.master-it-vest.dk eller kontakt mit@learning.aau.dk for mere information. Du kan også ringe til os på telefon 9940 3064.

Der er studiestart den 1. februar 2012.

5

Giv dit ledelsesteam et ekstra gear

Med de rette rammer øges sandsynligheden for, at et ledelsesteam får succes og rykker virksomheden i positiv retning. Det viser helt ny forskning af psykolog og konsulent Anders Trillingsgaard. Han håber, at den nye viden kan hjælpe danske organisationer til at positionere sig i en verden med øget konkurrence.

Af Susanne H. Knudsen, AAU

Organisering i teams er de seneste år blevet en populær trend i både private og offentlige organisationer. Og umiddelbart er fordelen nem at få øje på: Vi bliver bedre sammen, fordi vi kan udnytte hinandens styrker og kompetencer. Helt så simpelt er det dog ikke, når talen falder på ledelsesteams. Organisering i ledelsesteams slår ofte fejl, og teamet opnår ikke de ønskede resultater. Det er der dog tit indlysende grunde til, forklarer psykolog og konsulent hos Udviklingskonsulenterne, Anders Trillingsgaard, som har afsluttet et erhvervs-ph.d.-projekt på Aalborg Universitet i udviklingen af ledelsesteams i danske organisationer.

- Ledelsesteams er i dag meget populære, men det er ikke altid en god idé at organisere ledergruppen i et team, det afhænger i høj grad af den enkelte virksomhed. Vælger man at organisere sig i et ledelsesteam, er det dog først og fremmest vigtigt, at den administrerende direktør overvejer, hvilke opgaver temaet skal løse. Den typiske fejl, jeg oplever i danske organisationer, er nemlig, at man fra begyndelsen lægger alle opgaver i ledelsestemaet, men det kræver tid og erfaring at lære at arbejde sammen. Derfor er det vigtigt at begynde med veldefinerede og konkrete opgaver, understreger han.

6

Vaner låser os fast Hermed er vejen til succes dog ikke sikret. Udvikling internt i et ledelsesteam er nødvendig for at sikre, at teamet kan løse de fastsatte opgaver og med tiden påtage sig flere. Anders Trillingsgaard har derfor udarbejdet en model for udvikling af ledelsesteams, som han siden afslutningen på sit ph.d.studium med succes har afprøvet i flere af de største, danske virksomheder.

- Det handler om at fokusere på de udviklingsepisoder, der finder sted i teamet. Vi har nemlig en tendens til hurtigt at finde én måde at arbejde på, og da vaner ofte låser os fast, er faren, at vi bliver effektive, men ikke så effektfulde, som vi kunne blive. Det er derfor nødvendigt at sørge for, at der med mellemrum er tid og anledning til at bryde de mønstre, der hurtigt opstår i en gruppe, mener Anders Trillingsgaard.

Han lægger derfor op til for eksempel at arbejde med driftsmøder én gang om ugen, strategiske møder én gang om måneden og et seminar én gang om året.

- Vi kender jo alle følelsen af at komme til et møde med ti faste punkter på dagsordenen, som lige skal klares på to timer.

Så er det meget usandsynligt, at nogen udfordrer rutinen, og derfor er det vigtigt at få styr på mødernes rammer, hvis et ledelsesteam skal udvikle sig.

Mønsterbrud skaber grobund for nyt Men selv med opgaver, tid og fysiske rammer på plads er der tale om en proces, som hele tiden skal understøttes. Det kender du måske fra din egen arbejdsplads? Du sidder i møde efter møde, hvor mødestrukturen enten er lidt løs eller meget stram, og diskussionerne trækker ud. Så pludselig smider din kollega Peter, som hidtil har siddet for bordenden og forsøgt at få styr på mødet, kuglepennen og kigger rundt.

- Jeg er faktisk ikke særlig god til at lede et møde. Gider en af jer andre ikke tage over?

Et øjeblik bliver der helt stille i lokalet. Nogle kigger rundt, andre ned i bordet, indtil Trine rejser sig.

- Lad os først blive enige om nogle fælles, vigtige emner, siger hun og begynder at skrive på tavlen.

Snart fyger ideerne gennem luften. Alle byder ind, stemnin-

gen er løftet, og engagementet tydeligt. Kan du genkende den situation? Der sker noget uuventet til et møde, og pludselig skifter dynamikken i rummet.

- Det er nødvendigt med mønsterbrud som disse, hvis et ledelsesteam for alvor skal udvikles. Tager kollegaerne godt imod en ny fremgangsmåde eller en ny idé, kan det ligefrem danne grobund for, at teamet løser sine opgaver på en mere effektiv måde. Men det er farligt at introducere noget nyt.

Derfor er det altid vigtigt, at man samler op efter en sådan situation, så teammedlemmerne også en anden gang tør introducere noget nyt. Den rolle kan man enten overlade til en ekstern konsulent eller lade direktøren påtage sig, fortæller Anders Trillingsgaard, som gennem sin forskning har fulgt to virksomheder tæt og identificeret de udviklingsepisoder, som ledelsesteams her har været igennem. Den forskning vil han nu ud og omsætte i andre, danske virksomheder.

- Jeg har set, hvordan det giver ledelsesteamet et ekstra gear, når man sørger for at give ledelsesteamet de rigtige rammer og understøtte udviklingen. Det er der behov for i en globaliseret verden med stigende konkurrence.  Læs mere om hans forskning på www.udviklingskonsulenterne.dk

PÅ BILLEDET Psykolog og konsulent Anders Trillingsgaard har i sit erhvervsph.d.-projekt på Aalborg Universitet fulgt udviklingen af ledelsesteams i to store, danske virksomheder. På den baggrund rådgiver han i dag andre virksomheder til at udnytte det potentiale, der ligger i et ledelsesteam.

7

Pålidelig teknologi skal forbinde milliarder af apparater Af Carsten Nielsen, AAU

En ambitiøs plan om at nytænke det mobile telenetværks opbygning, så det bliver i stand til at håndtere den eksplosivt voksende kommunikation mellem milliarder af opkoblede apparater, bliver nu hjulpet på vej af en eftertragtet og ærefuld bevilling fra Det Frie Forskningsråds særlige forskerkarriereprogram.

8

D

en 37-årige lektor Petar Popovski fra Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer er af Det Frie Forskningsråd blevet udpeget til forskningsleder for et projekt, der kan få vidtrækkende konsekvenser for fremtidens teknologibrug. Aalborg-forskeren er ekspert i de trådløse teknologier, som allerede har revolutioneret kommunikationen mellem mennesker, og som nu i stort og stigende omfang også bliver brugt til at forbinde apparater direkte med hinanden i avancerede it-løsninger.

- Kommunikation fra maskine til maskine er et nyt vækstområde, hvor et utal af enheder vil kræve trådløse forbindelser med lav datahastighed. Prognoser siger, at der i 2020 vil være mere end 50 milliarder tilsluttede trådløse enheder til forskellige løsninger inden for smart grid, måling og kontrol af boliger, industri, e-sundhed og så videre. Mit projekt vil bidrage til den nødvendige teknologi for at kunne imødekomme disse milliarder af enheder, forklarer Petar Popovski.

Pålidelighed i høj kurs En af hans udfordringer består i, at kravene til kommunikation mellem maskiner (M2M) er anderledes end kravene til kommunikation mellem mennesker og maskiner (H2M). Når vi surfer mobilt på nettet eller kommunikerer med hinanden via programmer som Skype, skal en mobilcelle det meste af tiden støtte et forholdsvis lavt antal personlige enheder med en høj datahastighed. Det er generelt lige omvendt, når kommunikationen foregår direkte mellem maskinerne, men til gengæld er der skærpede krav til pålidelighed og sikkerhed.

erkendelse, fordi han dermed er blevet bedømt til at være i toppen af sit felt. Programmets formål er at give forskningens elite de bedste muligheder for at skabe banebrydende forskningsresultater i international klasse, og Petar Popovski har gjort sit til at sikre gennemslagskraften ved at sammensætte et stærkt hold af internationale samarbejdspartnere bag projektet.

- Det er en milepæl i min forskerkarriere, hvor jeg for første gang får mulighed for at etablere en forskergruppe, der udover ph.d.-studerende også består af flere seniorforskere. En sådan dedikeret forskningsgruppe vil frembringe bredere forskningsresultater og vil kunne anvende forskningsresultaterne i retning af erhvervssamarbejde og fremtidige projekter mere effektivt, siger Petar Popovski.

Med de store faglige ambitioner følger et stort tidsforbrug, men der er plads til andet end trådløse teknologi-tanker i den nyudnævnte makedonsk-fødte forskningsleders liv.

- Når jeg ikke forsker, bruger jeg tiden sammen med min familie. Jeg har to børn, og den yngste er blot få uger gammel.

Min kone arbejder også som universitetsprofessor og forsker.

Velsignelsen og forbandelsen ved at være forsker er, at grænsen mellem arbejde og hobby bliver sløret. Ofte har forskningen første prioritet i forhold til andre fritidsaktiviteter. Udover kommunikationsteknologi bruger jeg meget tid på at studere andre teknologier og på at forstå de tekniske og kommercielle aspekter. Dog forsøger jeg altid at finde tid til at jogge, spille jazzmusik, læse en god bog, se en god film eller rejse.

- Kommunikationen omhandler et stort antal selvstændige enheder, der hver især har relativt lav datahastighed, men meget høje krav til linkets pålidelighed. For eksempel anvendes det til sikkerhedskrævende løsninger som kritiske alarmer og trafiksignalisering, og det er absolut nødvendigt at have i det mindste lav datahastighed til rådighed stort set hele tiden. Derfor introducerer mit projekt innovative idéer til at løse de to vigtigste udfordringer i M2M-kommunikation: Link-pålidelighed og netværks-skalérbarhed, fortæller Petar Popovski.

Vigtig anerkendelse

KONTAKTPERSON

Petar Popovski Lektor på Institut for Elektroniske Systemer petarp@es.aau.dk 9940 9897

Støtten til Petar Popovskis projekt fra Det Frie Forskningsråds karriereprogram ”Sapere Aude” (Vov at vide) er en vigtig an-

QR (Quick Respons)

LINKS

PORTRÆT PÅ FORSKNINGS- OG INNOVATIONSSTYRELSENS WEBSITE www.fi.dk/tilskud/forsknings-og-innovationsprogrammer/ dff-sapere-aude/dff-forskningsleder-modtagere/petar-popovski/

9

Forskningsprojekt på AAU forbedrer synlighed af nordjyske virksomheder Af Katrine Gorm Hansen, AAU

Der er succes bag forskningsprojektet ”Succesfuld International Digitalisering” fra AAU, som tilsyneladende har taget fat i en problemstilling, mange virksomheder står overfor i dag – nemlig hvordan man skaber bedre synlighed online. Allerede fra projektets begyndelse har der været en enorm interesse blandt nordjyske virksomheder for at blive involveret. Tiltaget skal være med til at styrke nordjyske virksomheders grundlag for vækst.

- Vi vil gerne hjælpe de nordjyske virksomheder til at blive valgt først! Og det kræver, at vi skaber et større fokus på, hvordan den enkelte virksomhed forbedrer sin synlighed online. Vi vil give virksomhederne en bedre indsigt i, hvordan de skaffer adgang til kunderne via online medier, og på den måde får virksomhederne mulighed for at styrke deres eksportstrategi og forbedre grundlaget for vækst, fortæller Kresten Thomsen, projektleder på ”Succesfuld International Digitalisering”.

Projektet ”Succesfuld International Digitalisering” er en del af GLOBAL, som er et EU-rammeprogram, hvor små- og mellemstore nordjyske virksomheder kan få hjælp til at arbejde

10

med virksomhedens aktiviteter udadtil, og som resultat opnå øget vækst. Som udgangspunkt forventede projektgruppen fra ”Succesfuld International Digitalisering” at involvere 40 nordjyske virksomheder i projektet, men det tal er nu blevet opjusteret til 56 deltagende virksomheder frem til september næste år grundet den store interesse.

- Vi har oplevet en kæmpe tilslutning til projektet, og det er vi selvfølgelig meget glade for. Det er tegn på, at små- og mellemstore virksomheder har anerkendt værdien i at samarbejde med Aalborg Universitet. Vores ambition er, at virksomhederne ikke kun får et videns-boost, men at vi også gerne vil

være med til at udføre og implementere de konkrete forandringer. Strategier skal implementeres for, at de skaber værdi, fortæller Reimer Ivang, projektleder og adjunkt på Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

Den enkelte virksomhed kommer hver til at gennemgå en proces over tre måneder, som indeholder fem faser. Igennem forløbet får virksomhederne praktiske værktøjer og ny viden til strategisk at vurdere deres digitale muligheder samt hjælp til at udvikle og strukturere et digitalt idékatalog. Og de møder andre virksomheder, der ligesom dem selv, har brug for rådgivning i forhold til at forbedre deres synlighed online.

Virksomhederne har i løbet af oktober måned afsluttet den tredje fase – et såkaldt ”Kompetenceforløb”, hvor virksomhederne har været samlet i grupper på 14-18 virksomheder. Èn af de deltagende virksomheder er CESS-Danmark A/S, som er international distributør og forhandler af IT-hardware.

- Vi prioriterer international digitalisering højt i CESS-Danmark A/S, og derfor fylder det allerede meget i virksomheden i dag. Men vi forventer dog, at det vil blive mere udtalt i fremtiden – og det er også grunden, at vi har valgt at blive en del af projektet Succesfuld International Digitalisering. Vi tror på, at projektet kan hjælpe os med at styrke vores digitale synlighed og give os mulighed for at målrette vores indsatser yderligere i forhold til markeder og kunder. Vi er meget positivt overraskede over kompetenceforløbet i oktober. Dagene var velstrukturerede i indhold og indlægsholderne var velforberedte og med store faglige kompetencer. Samtidig var forløbet konkret med vægt på specifikke faglige emner, som kan bringe virksomheden et skridt videre i IT-anvendelsen. Alt i alt vil jeg sige, at projektet er en øjenåbner for nogle vigtige parametre, som er nedprioriterede i mange, hvis ikke de fleste,

danske virksomheder. CESS-Danmark A/S har fået udarbejdet et foranalyse af vores anvendelse af IT, som med tydelighed viser, at vi har mange ting at arbejde med. Og heldigvis for det, fortæller administrerende direktør hos CESS-Danmark A/S, Nikolaj Johansen.

En anden deltagende virksomhed i projektet er Kranteknik A/S, der er leverandør af kranudstyr, taljer og serviceeftersyn.

Administrerende direktør hos Kranteknik A/S Carsten Andersen mødte projektleder på Succesfuld International Digitalisering Kresten Thomsen til et møde med Vesthimmerlands Erhvervsråd, hvor han samme dag lavede en aftale med Kresten Thomsen om at være en del af projektet.

- Vi deltager i projektet Succesfuld International Digitalisering, fordi vi har et ønske om at forbedre vores markedsføring på det globale marked. Og det kræver jo i høj grad, at vi bliver mere synlige på den digitale front. Det er også derfor, at vi er så glade for at være med i projektet. Vi har lige gennemgået et kompetenceforløb, og her har vi fundet ud af, at vores nuværende hjemmeside simpelthen ikke hjælper kunden med at finde os og omvendt. Og det er jo et stort problem, fordi vi selvfølgelig har brug for kunderne for at overleve. Derfor tager vi nu de gode råd til os, som vi er blevet givet igennem projektet, og udvikler en ny hjemmeside, som forbedrer vores tilgængelighed for kunden, og det har vi heldigvis fået nogle meget konkrete idéer til, hvordan vi kan gøre, fortæller administrerende direktør for Kranteknik A/S, Carsten Andersen.

Det tre måneder lange forløb er ganske gratis, og kommer til at køre tre gange i løbet af det næste halvandet år. Og heldigvis er der i 2012 plads til nye deltagende virksomheder, der ønsker at forbedre sin synlighed online.

KONTAKTPERSONER

KRESTEN THOMSEN

REIMER IVANG

Projektleder på ”Succesfuld International Digitalisering” på Aalborg Universitet:

Adjunkt ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet

kresten@kresten.com 25 75 79 13

ivang@business.aau.dk 99 40 84 42

LINKS

QR (Quick Respons)

LÆS MERE OM GLOBALISERINGSPROGRAMMET www.startvaekst.dk/vhnordjylland.dk/globaliseringsprogrammet

11

Vesthimmerland – en ukendt jobjagtmark Af Frank Jensen, AAU

Godt 40 jobsøgende tog gladelig imod tilbuddet om at bruge en oktoberdag på at se nærmere på, hvilke jobmuligheder virksomheder i Vesthimmerlands Kommune har at tilbyde 43 kilometer. Længere er der faktisk ikke fra Aalborg Universitets hovedcampus i Aalborg Øst og til Himmerlandsgade midt i Aars, hovedbyen i Vesthimmerlands Kommune. Alligevel skal der noget særligt til, hvis jobsøgende fra Aalborgområdet skal kigge forbi en af kommunens virksomheder.

De Vesthimmerland, som byder på tre virksomhedsbesøg og jobdating, alt sammen for at komme nærmere et job, enten et reelt job, et løntilskudsjob eller en virksomhedspraktik. Turen arrangeres af Himmerlands Erhvervsråd, AC Akademikerkampagnen, KarriereCentret AAU og Matchmaking AAU.

- Medmindre at virksomhederne er repræsenteret på en messe eller lignende i Aalborg, er der nok ikke så store chancer for, at jeg vil møde dem. Jeg kender dem ikke rigtigt, men nu får jeg muligheden for at møde dem ved at være med på turen her, siger 24-årige Brian Jensen fra sit sæde i bussen, der netop har forladt NOVI med kurs mod Vesthimmerlands Kommune.

Med i bussen er omkring 40 andre i en tilsvarende situation.

En af dem er Lise Andersen fra Aalborg. Hun er 24 år og blev færdig med sin cand.merc.jur.-uddannelse i juni.

- Jobsituationen inden for mit felt er bestemt ikke god. Det er mest i København, der er stillinger, der kunne være relevante for mig, her i området kniber det noget mere. Jeg synes, at et initiativ som det her virkelig er en god mulighed for at komme ud og møde nogle mennesker, så det ser jeg frem til, siger Lise Andersen.

Brian Jensen er nyuddannet landinspektør og ledig. Derfor har han taget imod invitationen om at komme med på Tour

12

BEJDE RJOB

På billedet Borgmester Knud Kristensen (K) fortalte, at der i Vesthimmerlands Kommune er brug for mere kvalificeret arbejdskraft end de fleste nok tror, og han lagde ikke skjul på, at hans tale til deltagerne gerne skulle få dem til at søge job i kommunen.

Større end Danfoss

Ikke kun for softwareingeniører

De første mennesker, som Lise Andersen og de andre får lejlighed til at møde, er folk fra Vesthimmerlands Kommune.

Borgmester Knud Kristensen, kommunaldirektør Mogens Kristensen og vicekommunaldirektør Henrik Kruuse tager imod i byrådssalen.

Efter en interessant rundvisning går turen kortvarigt til Aars Messecenter, hvor der venter sandwich, inden turen går til Lyngsoe Systems i Aars, hvor administrerende direktør Finn Mathiassen og division manager Per Ravn tager imod og fortæller om virksomheden. Fra at være 17 ansatte i 1994 er der i dag 150 ansatte på hovedkontoret i Aars. Derudover har firmaet kontorer i Tyskland, Rumænien, Canada og USA. Lyngsø udvikler logistikløsninger, der blandt andet gør, at posten kommer frem til rette modtager, og at din bagage ikke havner et eller andet tilfældigt sted, men faktisk kommer frem til dit rejsemål. 70 procent af de ansatte er softwareingeniører, men det skal ikke afholde andre faggrupper fra at søge.

- Vi er bestemt åbne over for samarbejder med studerende, og hvis I kunne se jer selv i en funktion her, må I endelig sende os en ansøgning, lyder det fra Finn Mathiassen, og med den opfordring går deltagerne tilbage til Aars Messecenter, hvor repræsentanter fra Sparekassen Himmerland, Reka Biokedler, Deloitte, Vesthimmerlands Kommune, Techno-Matic, Agri Nord og Dania står klar til en gang lynjobdating. Ti minutter ved hvert firma får deltagerne, og så handler det om at få spurgt ind til jobmuligheder, få nogle gode kontakter og måske få afleveret et cv.

Knud Kristensen lægger ud med at fortælle om Vesthimmerlands Kommunes fortræffeligheder. Om den smukke natur, de 50 kilometer kyststrækning, og han lægger ikke skjul på, hvorfor han fortæller det.

- Det er jo en salgstale, det her. Vi har brug for mere kvalificeret arbejdskraft end de fleste måske går og tror. Tag eksempelvis Dania. De øger omsætningen, men kan ikke lokalt skaffe den nødvendige arbejdskraft, så vi har brug for jer, siger Knud Kristensen.

Og det gælder også for selve kommunen som arbejdsplads.

- Vi er med 3200 ansatte en større arbejdsplads end Danfoss, og vi har cirka otte procent udskiftning om året. Det svarer til 250 stillinger om året, så hold endelig øje med vores hjemmeside. Men hvis I sender en ansøgning, så vis at I har lyst til at være her, lyder ordene fra Mogens Kristensen, inden turen atter går ud i bussen for at køre til jernstøberiet Dania i Aars.

1400 grader varm rundvisning Dania beskæftiger 300 mennesker, heraf 240 ufaglærte, og fabrikken producerer støbegods fra 0,5 til 65 kilo og bruger stort set lige så meget strøm som hele Aars by til hver dag at smelte cirka 220 tons jern, fortæller salgschef Allan Troelsen, inden han tager deltagerne med på en spændende rundvisning.

Kontrasten fra kontorenes stilhed er slående. Til trods for, at der er frokostpause og derfor begrænset aktivitet, er det til at høre, at vi er kommet ud i produktionen. Maskiner kører og udsender en hylen, der leder tankerne hen på et besøg hos tandlægen, overalt høres lyden af trykluft, der bruges til EJ at rense støbeemnerne, og pludselig mærker vi, at en gaffeltruck nærmer os bagfra. Vi mærker det, inden vi hører den, for gaffeltrucken kører med en tønde med 1400 grader varmt jern, og strålevarmen når vidt omkring.

En deltager med tyskkundskaberne i orden har kigget på Danias hjemmeside og benytter rundturen til at lufte en ide for Allan Troelsen, der måske kan give hende en arbejdsopgave.

- Var det ikke en ide at give de tyske tekster, I har på jeres hjemmeside et brush-up? lyder det håbefuldt.

Der bliver ikke umiddelbart noget ud af det skind, men Allan Troelsen kan til gengæld orientere om, at Dania er meget interesserede i at indgå i samarbejder med studerende, så den ide er hermed givet videre.

Ansøgninger på vej Tilbage i bussen er det ved at være tid til at gøre status.

- Jeg synes det har været en fin tur, især var det interessant at se produktionen på Dania, for det er ikke noget, som man ser hver dag. Som jeg forventede er det nok mest Vesthimmerlands Kommune og Agri Nord, der kan være interessant for mig som landmåler, så jeg tror, at jeg sender et par uopfordrede ansøgninger af sted til dem. Selv om det var en god dag, kunne jeg godt have tænkt mig, at sådan en tour blev planlagt lidt anderledes. Hvis man udelukkende var af sted sammen med andre inden for det samme faglige felt, ville det kunne gøres sådan, at man kun så virksomheder, der kan være relevante for en og derfor interessante, siger Brian Jensen.

Lise Andersen har i løbet af dagen fundet frem til, at det nok kunne være umagen værd at sende ansøgninger til Lyngsoe Systems og til Agri Nord.

- Jeg anede ikke, at Agri Nord har en juridisk afdeling, så der vil jeg søge. Det har været en fin dag, men jeg vil give Brian ret i, at det kunne være godt, hvis man var af sted med andre fra samme fag, så det var mere målrettet.

Få sekunder efter lyder det dog.

- Men på den her måde er der jo så ikke så mange med på touren, der skal slås om de jobs, der kan være relevante for mig, så det er selvfølgelig meget godt, siger Lise Andersen med et stort smil

13

Lydbobler i ambulancer giver liv til nyt firma Af Tor Asbjørn Thirslund, AAU

Et forskningsprojekts forsøg på at skåne patienter for stressende støj i ambulancer har kickstartet et nyt dansk teknologifirma med speciale i retningsbestemte lydløsninger til sundhedssektoren.

Selskabets teknologi løser forhindringer, som hidtil har gjort det svært at kontrollere lydbilledet omkring patienterne.

- Idéen er at give folk et personligt lydmiljø - en personlig lydboble. Når højttalerne er placeret i passende afstand, er man nødt til at lave dem retningsbestemte, så lyden kun rammer der, hvor den skal. På samme måde som der er lampeskærme på de fleste lamper. Der er jo ikke så mange, der har pærer, som bare hænger ned fra loftet, forklarer udviklingschef og medstifter Søren H. Nielsen fra Aarhus-firmaet Soundfocus.

Med en ph.d.-grad i akustik fra Aalborg Universitet som faglig bagage har han de seneste 20 år arbejdet med signalbehandling og udvikling af lydsystemer for toneangivende danske og udenlandske firmaer. Inspirationen til at starte eget selskab fik han ved en konference om lydmiljøer i hospitalssektoren, som blev arrangeret af Aalborg Universitets særlige netværk for lydspecialister, AkuNet. På konferencen forklarede ledende overlæge Per Thorgaard fra Aalborg Sygehus, hvorfor han gennem mange år har brugt musik og lydoplevelser som supplement til den øvrige behandling.

- At man omgiver sig med et godt lydmiljø, har en positiv indvirkning på hele ens velvære. Hvis man har et godt velvære kan man godt have ondt, men det generer ikke én så meget.

Der er en klar kobling mellem bestemte lyde og at blive dårligt tilpas eller godt tilpas. Musikintervention putter simpelthen bare noget godt ind i stedet for noget dårligt, forklarer han.

14

Gode erfaringer skal ind i ambulancerne Per Thorgaard leder et samarbejde mellem Aalborg Sygehus, Falck og Aalborg Universitet, som forsøger at overføre de gode erfaringer med musikintervention til ambulancerne.

Projektet undersøger, om man kan sænke patienters stressniveau ved at spille specielt komponeret musik for dem i ambulancen, men projektet stødte indledningsvis på store tekniske udfordringer: - Lydmiljøet i ambulancer er forfærdelig træls med støj fra sirener, medicinsk udstyr og selve køretøjet. Problemet i en ambulance og i nogle behandlingssituationer på sygehusene er, at der ikke må ikke være noget omkring patienten, som er i vejen for dine hænder og din behandling. Det vil sige, at du skal have en lydkilde, som giver lyden uden at være i vejen, og det har man ikke tidligere kunnet administrere, siger Per Thorgaard.

Selve lyden skal også nå frem til patienten, uden at den breder sig til omgivelserne og forstyrrer redderne og andet personale. En oplagt mulighed er høretelefoner, men forsøg på hospitaler har vist, at patienterne ikke bryder sig om dem, fordi de lukker omverdenen helt ude. Patienterne vil gerne kunne høre, hvad personalet siger. Desuden bliver høretelefoner beskidte, og de kommer nemt til at sidde skævt. Andre forsøg har vist, at almindelige højttalere monteret i ambulancer resulterer i et støjinferno for redderen.

På billedet SoundFocus direktør Kim Rishøj viser her ambulance-installationen frem.

I dag har Soundfocus 4-5 medarbejdere, en håndfuld jyske underleverandører og kontor i Aarhus midtby. Selskabet har også udviklet lofthængte højttaler-løsninger til sengepladser på hospitaler, der bruger den samme arrayteknologi, som benyttes i ambulancesystemet. Også her er udfordringen at afgrænse lyden til et begrænset fysisk område, så der ikke bliver støj over det hele.

- Når man hører musik selv, så hører man det oftest ved et niveau over almindelig talestyrke. Patienterne hører den særlige musik ved et svagere niveau. Den uønskede lydspredning ud af hver højttaler er så svag, at det bliver lige meget, fordi der altid er lidt baggrundsstøj på en hospitalsafdeling, siger Søren H. Nielsen Sundhedssektoren er et oplagt sted at anvende den retningsbestemte lydteknologi, men Soundfocus og Søren H. Nielsen har også gjort sig tanker om, hvor den ellers kan gøre gavn.

Mulighederne er mange:

Når hverken høretelefoner eller almindelige højttalere er velegnede til ambulancebrug, er der behov for et specielt konstrueret lydsystem, og overlæge Per Thorgaard er begejstret for Soundfocus’ løsning med en retningsbestemt personlig lydboble til patienterne: - Her laver man en lydsøjle, så dén, der skal have lyden, også får den, og meget lidt lyd kommer til de andre. Der er en 20dB forskel på, om man er inde i lydstrålen i forhold til udenfor.

Det er en meget kraftig reduktion af reddernes lydniveau. Patienterne vil gerne kunne høre, hvad redderen siger. Tricket, vi har lavet her, er, at vi har lavet en meget koncentreret lydboble, som man kan snakke ind i og snakke ud af.

Fra kælderprojekt til virksomhed Under udviklingen af lydsystemet til ambulanceprojektet var betjeningen af udstyret også en væsentlig faktor. Ambulancepersonalet skal ikke bruge en masse tid og kræfter på at finde og starte musikken. Det skal være nemt og hurtigt. Derfor har Søren H. Nielsen udviklet en brugergrænseflade til en iPod Touch. Den er på størrelse med en mobiltelefon, og mange mennesker bruger sådan en til daglig.

- Prototypen, der blev monteret i den første ambulance, og hele programmeringen af systemet blev lavet hjemme i min kælder, fortæller Søren H. Nielsen.

- Vi har haft forespørgsler fra udstillings- og museumsverdenen. Lydbobler kan også være interessante i butikker eller stormagasiner, hvor der er mange forskellige mærker repræsenterede, som hver især vil markedsføre sig med egne soundbrandinger. Alle steder er udfordringen at retningsafgrænse lyden til et givet fysisk område, og det er vores speciale.

FAKTA Højttaler array-teknologi fungerer ved at placere mange højttalere ved siden af hinanden. Så giver man nogle højttalere et forspring og holder andre lidt tilbage tidsmæssigt. På den måde rammer alle lydbølgerne et bestemt sted samtidigt. Der bliver lydbølgerne lagt sammen, og lyden bliver stærkere. Andre steder bliver lydbølgerne ikke lagt sammen, og så bliver lyden svagere.

Ambulanceprojektet er gennemført i et samarbejde mellem Aalborg Sygehus, Soundfocus, Falck, Aalborg Universitet og komponisterne Quiet Please.

AkuNet har eksisteret siden 1996 med det formål at fremme viden- og teknologiformidlingen mellem Aalborg Universitet, Sektion for Akustik og de deltagende virksomheder.

Søren H. Nielsen har i hele perioden været medlem af styregruppen for netværket. Faglige ankerpersoner på AAU er professor Dorte Hammershøi og lektor Flemming Christensen

To senge med to lofthøjtalere af almindelig konstruktion

To senge med SoundFocus retningsbestemte højtalere

1m

1m

15

International interesse for baggage-projekt til lufthavne Af Carsten Nielsen, AAU

Løfter om at afhjælpe milliarddyre problemer med fejlsorteret flybaggage tiltrak sig international opmærksomhed, da et dansk forskningsprojekt blev præsenteret for topchefer fra alverdens luftfartsselskaber ved en konference i Singapore.

Over 40 millioner kufferter kommer årligt på afveje rundt om i verden i forbindelse med flyrejser. Konsekvensen er harmdirrende klager fra utilfredse passagerer og en årlig ekstraudgift til luftfartsindustrien på over 16 milliarder kroner. Højteknologifondsprojektet ”BagTrack” med den nordjyske teknologivirksomhed Lyngsoe Systems A/S i hovedrollen og Aalborg Universitet, Aalborg Lufthavn, SAS og den internationale luftfartsorganisation IATA som partnere lover på baggrund af forundersøgelser at halvere problemets omfang ved hjælp af sporing med RFID-teknologi og tværgående datasystemer.

- Det helt nye i vores tilgang er, at vi kigger på tværs af de mange ansvarsskift, som knytter sig til en kufferts rejse. Bare på en tur fra Aalborg til Frankfurt skifter ansvaret over 10 gange, så der er over 10 forskellige steder, det kan gå galt. De enkelte lufthavne arbejder i øjeblikket meget som øer, hvor baggagehallen i København er én ø og den i Frankfurt er en anden. Vi prøver som de første at anlægge en helhedsbetragtning på tværs af alle øerne, forklarer direktør Finn Mathiassen fra Lyngsoe Systems.

Han var selv med, da projektpartnerne præsenterede deres ambitiøse planer for et internationalt publikum ved den store årlige luftfartsevent ”World Passenger Symposium”, som i år blev holdt i Singapore.

- Det er luftfartselskabernes egen organisation IATA, som står bag, og det gav os mulighed for at præsentere vores vision for topfolk fra flyselskaberne. Vi fik snakket med rigtig mange interesserede, og samtidig cementerede det vores forhold til IATA, som er en vigtig partner i vores projekt, fordi organisationen netop er sat i verden for at koordinere på tværs af selskaber, siger Finn Mathiassen.

AAU med til at sikre viden og funding Aalborg Universitets Institut for Matematiske Fag og Institut for Datalogi deltager i projektet med viden om statistiske mo-

16

deller og effektiv håndtering af store mængder data. Parløbet med universitetet har samtidig banet vej for støtte på 15 millioner kroner fra Højteknologifonden, og uden den ville det ifølge Lyngsoe Systems direktør være umuligt at få den økonomisk pressede branche til at engagere sig i projektet.

- Luftfarten svømmer ikke i penge i øjeblikket. Støtten fra Højteknologifonden betyder, at vi kan invitere lufthavne og flyselskaber til at være med i vores showcases, uden at de i første omgang selv behøver at skulle have penge op af lommen. Til gengæld kan vi bruge deres erfaringer og netværk til yderligere internationalisering af vores løsning, fortæller direktør Finn Mathiassen.

Hos projektpartneren SAS er der en klar forventning om, at den forbedrede håndtering af baggagen vil reducere omkostningerne og øge kundetilfredsheden. Det fortæller vicedirektør Susanne Dahlberg fra SAS Ground Services i den svenske Arlanda Airport i en præsentationsvideo, som er produceret i forbindelse med fremstødet i Singapore. Scan nedenstående QR-kode med din mobil for at se videoen.

SE PRÆSENTATION

SCAN QR-KODEN

SE VIDEO FRA PRISOVERRÆKKELSEN

IKT-pris gik til professor Af Carsten Nielsen, AAU Foto af Lars Horn, Baghuset

Topnavne fra den danske it-branche udpegede vinderen, og stjerneskuespilleren Mads Mikkelsen stod for kåringen, da professor og serie-iværksætter Steen Andreassen fra Aalborg Universitets Institut for Medicin og Sundhedsteknologi fik overrakt den nordjyske IKT-branches prestigefyldte BrainsBusiness Award.

Professor Steen Andreassen har været med til at opbygge en sundhedsteknologisk nordjysk erhvervsklynge gennem etablering af en række virksomheder, som udspringer af Aalborg Universitets forskning i medicinske beslutningsstøttesystemer. Systemerne udnytter teknologi til at redde liv, fordi de hjælper læger og andet sundhedspersonale med at træffe de korrekte valg om eksempelvis dosering af antibiotika og respiratorhjælp til intensivpatienter.

Steen Andreassen var beæret over hæderen, men han delte den fluks med både universitetskolleger og virksomhedspartnere: - Tak til de mange på universitetet, der gennem årene har været kreative og er kommet med ideer. Jeg vil også gerne sige tak til de mennesker, der er ansat i de virksomheder, hvor jeg har været heldig at have en finger med i spillet. De har været i stand til at tage den viden og de idéer, og omsætte det til noget, der ikke bare er til glæde for Nordjylland men for mange mennesker over hele verden, fordi det for de flestes vedkommende er eksportvirksomheder, sagde Steen Andreassen.

Ligheder mellem skuespilleren og sundhedsprofessoren I forbindelse med overrækkelsen fremhævede de danske iteksperter i dommerpanelet netop, at prismodtager Steen Andreassen i lighed med den prisoverrækkende skuespiller Mads Mikkelsen har været i stand til at komme ud over rampen til resten af verden med sin viden og kunnen. Det bliver

der nu en meget konkret ny mulighed for, eftersom en del af prisen er et gavekort på en innovationsrejse, som ifølge professoren meget vel kan tænkes at føre ham til et projekt i Salt Lake City.

Med sig fra Award-festen fik Steen Andreassen også en skulptur samt en god følelse af at være værdsat: - Vi er alle sammen glade for at få påskønnelse for det, vi laver, og det her er en meget kontant og eksplicit form for påskønnelse. Nogle gange, når jeg går og roder med mine forskningsprojekter, føler jeg mig lidt som en tvangsneurotiker.

Det projekt, jeg bruger mest tid på lige nu, startede jeg på tilbage i sommeren 1994, så det tager lang tid. Man skal være lidt tosset for at gøre det, men det er godt, når tingene falder i hak, sagde Steen Andreassen. 

Prismodtageren

Sten Andreassen Professor på Center for Modelbaseret Medicinsk Beslutningsstøtte, AAU sa@hst.aau.dk 2630 7042

17

Sørger for ro på hjemmefronten Af Frank Jensen, AAU

Sara Harriet Pedersen brugte sin praktiktid ved Aalborg-virksomheden Gabriel A/S til at opfinde et nyt produkt, der skal skabe mere ro i private hjem Aalborg-virksomheden Gabriel A/S, som er specialist i møbelstoffer, har udviklet det lydabsorberende materiale Silent Solution, og det var noget af det første, som Sara Harriet Pedersen stiftede bekendtskab med, da hun begyndte i praktik hos Gabriel som en del af studiet i Industriel Design på Aalborg Universitet.

- Jeg havde et godt materiale. Spørgsmålet var så bare, hvad jeg skulle bruge det til, så jeg besluttede mig for at undersøge, om der var et marked, som endnu ikke var dækket og derfor kunne være interessant som forretningsområde, siger Sara Harriet Pedersen.

Hun fandt hurtigt ud af, at der allerede fandtes masser af produkter, der kan forbedre akustikken på kontorer, skoler og andre institutioner.

- Det hænger sammen med, at der er lovmæssige krav til, hvor god akustik der skal være sådanne steder, så her SKAL man gøre noget for at forbedre akustikken. Anderledes er det med private hjem, for i bygningsreglementet står blot, at ”Byg-

18

ninger skal planlægges, projekteres, udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold”, altså ikke nogen præcise krav, og derfor er der ikke så meget fokus på at forbedre akustikken i private hjem. Men det burde der være, for hvis man har problemer med akustikken på arbejdet, hvorfor skulle man så ikke have det derhjemme? spørger Sara Harriet Pedersen.

Hun gik derfor i gang med en markedsundersøgelse, der skulle vise, hvad privatpersoner havde af muligheder, hvis de ville forbedre akustikken i deres hjem. Hun besøgte 10 møbelforhandlere og byggemarkeder og stillede der spørgsmålet: ”Jeg har et nyt hus, men der er dårlig akustik, hvad vil I råde mig til at gøre?”.

- Min undersøgelse viste tydeligt, at forhandlerne generelt havde en meget begrænset viden om, hvad der kunne gøres.

Enten blev jeg rådet til at købe nogle tæpper til at dæmpe lyden eller også blev jeg rådet til at kontakte den lokale tømrer, som så kunne sætte nogle lydabsorberende loftsplader op. I et byggemarked oplevede jeg endda, at de bare kunne vise mig nogle produkter uden egentligt at vide, hvordan og hvor-

for de virkede, så undersøgelsen viste mig klart, at der var et udækket behov på privatmarkedet, siger hun.

Men selv om det er uafklaret, om rammen bliver sat i produktion, er der flere roser til rammens skaber.

Smuk funktionalitet

- Under alle omstændigheder har Sara lavet et rigtigt godt researcharbejde, som ikke bare handler om selve produktet, men også indeholder en markedsundersøgelse og kortlægning af afsætningsmuligheder. Hun har lavet en god markedsafdækning med en designers tilgang, siger Malene Timm-Andersen.

Men Sara Harriet Pedersen ville lave noget andet end ”blot” endnu en plade til at beklæde loftet eller vægge, og det skulle være noget, som ikke krævede de store håndværkmæssige evner at opsætte for brugerne.

- Det skulle selvfølgelig være funktionelt, men samtidig ville jeg også gerne, at det havde en æstetisk værdi. Det skulle kunne bruges til at udsmykke et rum, så derfor kom jeg frem til en ramme med et hul i, hvor man så kan stille pynteting. Jeg havde også overvejet at lave et ramme som et maleri, men det kunne umiddelbart ikke lade sig gøre, da malingen ville gøre, at luftgennemstrømningen gennem materialet vil blive markant nedsat, og dermed vil det ikke dæmpe lyden i rummet i samme omfang som ellers, siger Sara Harriet Pedersen.

Sara Harriet Pedersens forslag har også en anden fordel i forhold til traditionelle akustikløsninger.

- Rammerne kan sættes op uden videre. Det kræver ikke, at man skal have fat i en håndværker, det er lige til, og afhængigt af rummets størrelse kan alt fra et par rammer eller tre og op gøre en stor forskel i et rum, siger hun, som forventer, at salgsprisen for en ramme på eksempelvis 40 x 50 centimeter vil ligge på 600-800 kroner, hvis produktet når butikkernes hylder.

- Investeringen vil være givet godt ud. Mange ved ikke, at der er dårlig akustik i deres hjem, men når de først har prøvet, hvor godt det kan blive, kan de virkelig mærke forskellen. 1/6 af danskerne over 18 år har en eller anden form for problemer med hørelsen. Bedre akustik betyder mindre forstyrrende støj, og det gør, at man bedre kan koncentrere sig. Samtidig kan man bedre høre, hvad der bliver sagt, så man ikke skal ikke koncentrere sig så meget for at høre, og det gør, at man heller ikke bliver så træt og stresset. Svagthørende vil også få stor glæde af et akustisk velafbalanceret rum, idet høreapparaterne så nemmere opfanger ordene, siger Sara Harriet Pedersen, som blev belønnet med topkarakteren 12 for projektet, da hun fremlagde det til afgangseksamen fra Aalborg Universitet.

Må gerne hænge i vores hjem Der er også rosende ord fra Malene Timm-Andersen. Hun er projektleder i Gabriel A/S og var kontaktperson for Sara Harriet Pedersen.

Og det har været vigtigt for Sara Harriet Pedersen, som i dag arbejder som industriel designer i en projektansættelse ved Top-Link i Brønderslev - Jeg ville netop vise, at vi som industrielle designere ikke ”bare” er produktdesignere. Vores uddannelse gør, at vi også kan lave en omfattende baggrundsanalyse og se mulige forretningsområder for de produkter, som vi designer, siger hun.

Og det er lykkedes godt.

- Sara har haft bedre tid til at lave researchen end vi normalt har i vores hverdag. Samtidig har hun været god til at bruge den gode energi og lyst til at undersøge nye områder meget grundigt, som man kommer med som praktikant og næsten nyuddannet, og det bærer resultatet af Saras arbejde i udpræget grad præg af. Hun har lavet et projekt, som hele vejen igennem er af høj standard, og som har givet os en ny viden om lyd og målgrupper, og den viden vil vi bruge i vores fremtidige arbejde, så vi har været meget tilfredse med at have Sara i praktik, siger Malene Timm-Andersen.

Og at det ikke bare er flotte ord, når de hos Gabriel A/S siger, at de er glade for at have AAU-studerende i praktik kan ses i firmaets lokaler. Her har en ny fra studiet i Industriel Design på Aalborg Universitet nemlig taget hul på sin praktikperiode.

KONTAKTPERSON

Sara Harriet Pedersen Færdiguddannet Industriel Designer mail@saraharriet.dk 4013 4355

- Sara har gjort et rigtig godt stykke arbejde. Vi ved endnu ikke, om rammen bliver sat i produktion, men det bliver spændende at se hendes præsentation, siger Malene TimmAndersen.

Præsentationen går rigtig godt. Sara Harriet Pedersen får forklaret tankerne bag sit produkt og vist en prototype af sin akustikramme til seks af kollegaerne, og reaktionen er positiv.

- Ja, vi er jo i hvert fald tre her, der gerne vil have rammerne hængende i vores hjem, lyder det med et stort smil fra en af kollegaerne.

SE INTERVIEW

SCAN QR-KODEN

19

Middagssamtale med perspektiver Af Pia Stiggaard Skammelsen AAU

Et samarbejde omkring det visionære og stort anlagte ”Planet Randers”, er et af de konkrete resultater af dette års Matchmaking-konference, hvor der blev networket i stor stil.

- Vi kunne ligeså godt have snakket om fodbold, for det handler jo i bund og grund om at finde ud af, hvor man har overlap i interesser.

Sådan fortæller ekstern matchmaker Kristian Kindtler om begyndelsen til samarbejdet mellem AAU og Randers Kommune om ”Planet Randers”, der handler om at skabe verdens største zoo og en alt-i-én attraktion i Randers. Når ”Planet Randers” er færdig, er planen, at den skal kunne tiltrække cirka 1 million besøgende om året og beskæftige 150 personer. Randers Regnskov står bag det meget ambitiøse projekt, der skal ændre danskernes opfattelse af oplevelsesturisme.

- Det er væsentligt for Randers Kommune at samarbejde med et universitet omkring udviklingen af projektet. Det tilfører os en viden, som er helt afgørende, når et projekt i denne skala skal realiseres. De studerende bidrager med værdifulde input til foranalyserne og er desuden med til at danne et rigtig godt udgangspunkt for videre samarbejde med universitetet.

Studenterprojekter er første skridt Under festmiddagen på Matchmaking-konferencen faldt Kristian Kindtler, der er administrativ projektleder på ”Planet Randers”, i snak med Henrik Riisgaard fra Institut for Planlægning, AAU, og det var ikke kun fodbold, der optog de to konferencedeltagere. Derimod fandt de ud af, at de har en fælles interesse for erhvervsudvikling i sammenspil med naturforvaltning, og det har nu udmøntet sig i et samarbejde.

Første skridt i det nye samarbejde går på at formulere en række projektopslag til studerende omkring centrale problemstillinger i projektet. En gruppe fra uddannelsen ”Environmental Management and Sustainability Science” er allerede i gang med at kigge på sammenhængen mellem forretningsudvikling og biodiversitet, og der er planlagt flere projekter til foråret.

20

Kristian Kindtler (tv) fra Randers Kommune og Henrik Riisager (th) fra Institut for Planlægning på AAU viste sig at være et godt match på dette års Matchmakingkonference.

Man kan sagtens forestille sig, at nogle af studenterprojekterne udvikler sig til egentlige forskningsprojekter, forklarer Kristian Kindtler.

Networking frem for alt

bejdsflader. Top down-modellen har sin berettigelse, men jeg tror mere på personbårne initiativer, der spirer op nedefra og spreder sig som ringe i vandet. 

FAKTABOKS

For Kristian Kindtler har Matchmaking-konferencen skabt en ny indfaldsvinkel på samarbejdsmulighederne med Aalborg Universitet. Som han selv udtrykker det:

At networking har stor betydning på Matchmakingkonferencen, er der stor enighed om blandt deltagerne på Matchmaking-konferencen.

- Musikken var aldrig kommet til at spille, hvis det ikke var for Matchmaking-konferencen. Det vigtigste ved sådan et arrangement er uden tvivl den ramme, der skabes for networking.

I en rundspørge, som Matchmaking-sekretariatet har foretaget, anfører hele 46,4 procent af de eksterne og 38,9 procent af de interne matchmakere networking som en af hovedårsagerne til, at de deltog i konferencen.

Det er studielektor og intern matchmaker Henrik Riisgaard meget enig i. Netop derfor synes han også, at den sociale del med fordel kan opprioriteres endnu mere på næste års konference. Han ser også gerne, at endnu flere eksterne matchmakere deltager, for det er ifølge ham en helt unik mulighed for at skabe nye samarbejdsrelationer mellem AAU og kommunerne:

En overvejende del af begge grupper synes desuden, at der gerne må være flere netværksaktiviteter på programmet. Og på spørgsmålet om middagen på dag 1 kan undværes, svarer en af de interne matchmakere ”I må være gale!”.

- Jeg tror ikke, jeg ville være stødt på Kristian Kindtler, hvis det ikke havde været for det her seminar. Og de personlige relationer og møder er vigtige, når der skal skabes nye samar-

Deltagere glade for AAU-lokalitet Af Janni Riise Larsen, AAU

Da årets Matchmaking-konference løb af stabelen i september, foregik det på AAU campus, hvor deltagerne blev inviteret på en rundtur til udvalgte institutter og fik et godt indblik i de enkelte institutters arbejde og forskningsområder.

At konferencen foregik på AAU, var ifølge deltagerne en både spændende og lærerig ”tæt-på-oplevelse”. Ekstern matchmaker Henrik Dam fra Hjørring ErhvervsCenter fortæller: - I stedet for kun at møde personerne, gav det en ekstra dimension til konferencen, at dag 1 foregik på campus. Man kunne føle rummene, opleve de fysiske rammer, møde de studerende og se deres grupperum.

Også ekstern matchmaker Betty Nørgaard Nielsen fra Mariager Erhvervsråd er meget positiv over valget af AAU som lokalitet:

- Man fik et indtryk af de kompetente og mangeartede teams, som hvert af de besøgte institutter og laboratorier indeholder. Det skabte en god stemning at se, hvor velforberedte de interne matchmakere var, og hvordan de reelt samarbejder omkring tværfaglighed og vidensdeling. Det gav desuden en god energi at ”være på vej” fra det ene sted til det andet. Der var mulighed for tværfaglig sparring mellem de besøgende eksterne matchmakere under gåturen, og det gav inspiration at navigere rundt mellem alle de fokuserede studerende,” fortæller hun.

21

Opretter firma for at fortsætte fantastisk praktiksamarbejde Af Frank Jensen, AAU

Et studiesamarbejde med GN Netcom har været så givtigt, at tre nyuddannede industrielle designere nu har åbnet egen virksomhed for at lave opgaver for firmaet.

Det er bestemt ikke usædvanligt, at studerende fra Aalborg Universitet indgår i gode samarbejder med virksomheder, men alligevel er det samarbejde, som tre industriel designstuderende i foråret har haft med GN Netcom noget udover det sædvanlige. GN Netcom laver blandt andet headsets til mobiltelefoner og til kontorbrug. Samarbejdet er nemlig gået så godt, at de tre nyuddannede industrielle designere Rasmus Trudslev Pedersen, Thomas Lænner og Steffen Mølgaard Larsen efter afgangseksamen sammen har stiftet virksomheden 57° Nord, opkaldt efter hjembyen Aalborgs breddegrad, for at lave endnu et projekt for GN Netcom.

- Som afgangsprojekt på studiet udarbejdede vi for GN Netcom et forslag til et nyt headset til brug i callcentre, og i forbindelse med præsentationen henvendte en medarbejder i GN Netcom sig til os for at få vores bud på et andet produkt.

Projektet synes vi lød rigtigt spændende, og da vi alle stod uden job efter uddannelsen, lå det lige for at oprette 57° Nord og lave projektet her, siger Rasmus Trudslev Pedersen, som ikke ønsker at konkretisere, hvad projektet drejer sig om.

22

Forbi målgruppen Peter Hartmann er senior product marketing manager i GN Netcom, og han vil af konkurrencehensyn heller ikke fortælle ret meget om projektet, men siger dog, at det drejer sig om ”en eller anden form for audiotilbehør til mobiltelefoner”. Det er Peter Hartmann, der har bedt de tre om at komme med deres bud.

- Det har jeg gjort, fordi de tre har været rigtig gode til at være opsøgende. Når de har set en mulighed, har de taget den.

Da de så gjorde opmærksom på, at de ikke mente, at vi ville ramme målgruppen med det design, vi havde forestillet os, så jeg det som en god mulighed at lade dem komme med deres bud på, hvordan produktet skulle se ud. De repræsenterer målgruppen for produktet, og så lå det lige for at lade dem komme med et frisk pust, siger Peter Hartmann.

At det skulle blive til et samarbejde udover arbejdet med gruppens afgangsprojekt, var der nok ingen, der havde reg-

Detaljer diskuteres, fra venstre Thomas Lænner, Rasmus Trudslev Pedersen og Steffen Mølgaard Larsen

net med, da de tre begyndte hos GN Netcom, men de tre har gjort et rigtigt godt indtryk.

Henriette Sjögreen Kristensen er enig i vigtigheden af, at de tre havde deres daglige gang i virksomheden.

- De har været meget udadvendte og gjort meget for at lære folk i firmaet at kende og oprigtigt interesseret sig for, hvad medarbejderne laver. Når det er nysgerrighed og interesse, der driver de tre og ikke bare fordi projektet krævede det, gør det, at medarbejderne meget gerne sætter tid af til at forklare om deres område, så det gå-på-mod og den entusiasme, som de tre er kommet med, har virkelig gjort meget for, at opholdet blev så givtigt for begge parter, og at samarbejdet nu fortsætter, siger interaktionsdesigner Henriette Sjögreen Kristensen, der var gruppens kontaktperson under opholdet hos GN Netcom.

- Hvis de studerende bare kommer forbi virksomheden af og til, kommer de aldrig rigtig til at mærke virksomhedskulturen eller til at føle sig som en del af virksomheden, og de vil kun opleve det, der er planlagt. Ved at være her hver dag fik de også de tilfældige møder ved kaffemaskinen med. De der, ”nåh, det er dig, der er Peter, og det er dig, der arbejder med… ”- møder, som kan give nye kontakter og bidrage meget til et projekt, siger hun.

Vigtigt at være der De tre sad fysisk i et storrumskontor i GN Netcom og havde deres daglige gang i virksomheden, og det har været meget givtigt.

- Det var SÅ vigtigt, at vi sad i virksomheden. På den måde kunne vi bare gå hen og prikke én på skulderen og eksempelvis høre noget om en teknologi og spørge ind til den frem for at sidde og læse om teknologien, og den direkte kontakt giver bare et meget bedre resultat end hvis vi bare havde læst om emnet, så det har været rigtigt godt. At vi har haft vores daglige gang gjorde også, at vi følte os som en del af virksomheden, ja det gør vi faktisk stadig, nu vi er i gang med det næste projekt for GN Netcom, siger Rasmus Trudslev Pedersen, som stadig søger job, mens Steffen Mølgaard Larsen har fået en projektansættelse ved Ghost Design i Norge, og Thomas Lænner i begyndelsen af november blev fastansat som industriel designer hos Vikan i Skive, som laver højhygiejniske rengøringsredskaber.

Håb om mere De tre kører 57° Nord som deltidsbeskæftigelse, mens de passer/søger jobs, men håbet lever.

- Vi er rigtig glade for, at GN Netcom har bedt om vores bud på projektet. Vi vil naturligvis gerne komme til at leve af 57° Nord, men nu må vi se, hvor det fører hen, siger Rasmus Trudslev Pedersen.

Meget tyder imidlertid på, at 57° Nord kan komme til at løse flere opgaver for GN Netcom.

- De vil helt klart være en mulig leverandør fremover. Det, de har leveret indtil nu, har været rigtig godt, og det har jeg og andre produktchefer naturligvis lagt mærke til, så jeg vil bestemt ikke udelukke, at samarbejdet fortsætter - også efter at det igangværende projekt er afsluttet, siger Peter Hartmann.

23

MASTER I IT

-DIN VEJ TIL NYE IT-KOMPETENCER Maj-Britt Skovhus, AAU

Masteruddannelsen i it på Aalborg Universitet giver højtuddannede it-medarbejdere mulighed for at styrke deres kompetencer inden for it-udvikling og strategisk udnyttelse af it.

Aalborg Universitet har de seneste seks år været en del af universitetssamarbejdet ’It-vest’. Det er de tre vestdanske universiteter (Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet), der samarbejder om denne fleksible masteruddannelse inden for it-området. Hvert år deltager 250 deltidsstuderende på et fag under Master i it, og indtil dato har 63 opnået mastergraden.

Uddannelsen henvender sig til personer, der arbejder med: • udvikling af it • implementering af it • undervisning inden for it.

Tre linjer Masteruddannelsen i it består af tre linjer. Aalborg Universitet udbyder fem fag i foråret 2012, der fordeler sig således på de tre linjer: Softwarekonstruktion: Linjen har fokus på principper, teorier, metoder og teknikker bag de nyeste it-teknologier. AAU udbyder med start i februar 2012 og slut oktober 2012: • Intelligence and the Web (undervisning på engelsk)

Organisation: Linjen har fokus på principper, teorier, metoder og teknikker bag udvikling og implementering af it til brug i organisatoriske og forretningsmæssige forandringsprocesser - herunder it-strategi og -ledelse. AAU udbyder med start i februar 2012 og slut i juni 2012: • Business Process Management and Innovation • It-forretningsforståelse og tilbudsproces • Informationsarkitektur.

Arbejde og uddannelse – hånd i hånd Master i it er tilrettelagt på deltid og på en sådan måde, at man kan passe sit daglige arbejde sideløbende med studierne. Ved hvert fag er der enkelte seminarer, som kræver fremmøde. Derimellem er der selvstændigt arbejde kombineret med kommunikation via nettet. 

KONTAKT

Studievejledningen For Master i it Dorte Larsen mit@learning.aau.dk 9940 9965

Interaktionsdesign og multimedier: Linjen har fokus på principper, teorier, metoder og teknikker bag forholdet mellem brugere og it-systemer. AAU udbyder med start i februar 2012 og slut i juni 2012: • Interaktionsdesign og usability-evaluering

24

Læs mere om uddannelsen master i it på

www.master-it-vest.dk

DET SIGER DE OM MASTER I IT

It-forretningsforståelse og tilbudsproces

Business Process Management – et fagområde i rivende udvikling ”BPM er en af de hotteste forkortelser i de større danske virksomheder i øjeblikket, og ikke mindst derfor er fagområdet i en rivende udvikling i disse år i Danmark. Fagpakken Business Process Management & Innovation på Master i It-uddannelsen har givet mig en dyb indsigt i området, og gjort mig i stand til at arbejde med forretningsprocesser og strukturen omkring forretningsprocesser på et meget kvalificeret niveau.

Under uddannelsen har hver enkelt studerende taget udgangspunkt i cases fra egen virksomhed, som har været yderst givende – både for den enkelte studerende, men også for de medstuderende. Kombinationen af efteruddannelse på højt niveau og en uddannelsesform med få internater og resten som selvstudie, har givet mig optimale muligheder for at få en kvalificeret efteruddannelse og samtidig passe en travl hverdag. Jeg vil anbefale alle der arbejder i spændingsfeltet mellem It-systemer og forretningsenheder, at overveje denne fagpakke.”

Rene Birk Laursen Director, Business Solutions Vestas Nacelles PEX

”Fagpakkens fokus på It-forretningsmuligheder har givet mig en række nye redskaber, der gør mig i stand til mere målrettet at positionere it og teknologi i forhold til organisationens forskelligartede forretningsmæssige behov. Men også metoder til at identificere, hvordan teknologien i både større og mindre skala kan skabe innovativ værdi for forretningen. I hverdagen har jeg ansvaret for it-leverandørstyringen, hvorfor fagpakkens fokus på tilbudsproces har givet mig nogle andre vinkler, dels indkøb og håndtering af teknologiservices, herunder konsulentbistand.

Jeg har endvidere fået input til, hvordan opgaver bedst muligt sælges ind og tilbydes i forretningen.

Den erfaring, engagement og dynamik, der har været på holdet og hos underviserne, har et højt fagligt og professionelt niveau med en humoristisk tilgang, hvilket har betydet at jeg har set frem til at tage turen fra København til Aalborg for at deltage i undervisningen”.

Ulrik Nielsen Group Portfolio Manager PANDORA A/S

Find den perfekte praktikant eller den rette til dit studiejob University College Nordjylland, Aalborg Universitet og Aalborg Kommune har indgået et samarbejde for at gøre en ekstra indsats ift. praktik, studiejobs og projektsamarbejder.

Målet er at gøre det lettere for din virksomhed at finde frem til lige nøjagtig den studerende, din virksomhed har brug for.

Klik ind og download brochuren på: www.e-pages.dk/aalborgkommune/398/ Her du kan læse mere om de forskellige muligheder, eventuelle udgifter til den studerende, kontaktpersoner og meget mere.

K ARRIERECENTRE T

Scan QR-koden for at åbne brochuren på din mobil

Kunsten at tjene penge og redde verden Af Jakob Brodersen, DJ

Aalborg Universitet samarbejder med humanitære organisationer som Care, Dansk Røde Kors og Folkekirkens nødhjælp og nordjysk virksomheder i netværket access2innovation. Med en kommerciel tilgang til udviklingsarbejde er målet at gøre verden bedre – og det skal nok lykkes.

Danske virksomheder kan tjene penge i udviklingslande. Det ved Jonas Dyhr-Johansen, der er direktør for helikopterfirmaet Sky-Watch, der har lokaler i Støvring lidt syd for Aalborg, men som sælger sine fjernstyrede helikoptere over hele verden.

Han er om kort tid på vej til Uganda, hvor UNICEF vil afprøve den nye helikopter til overvågning af flygtningelejre.

Firmaet har sammen med erfarne minerydningsfolk fra Folkekirkens Nødhjælp udviklet den lille, hårdføre helikopter, der på ganske kort tid er blevet et efterspurgt stykke værktøj for nødhjælpsorganisationer verden over.

Samarbejde på tværs af sektorer At et nystartet firma og Folkekirkens Nødhjælp overhovedet er gået sammen om at udvikle en helikopter, skyldes netværket access2innovation.

Netværket arbejder på at sætte forskere og erhvervsfolk sammen med humanitære organisationer som Dansk Røde Kors, Mellemfolkeligt Samvirke og CARE Danmark for at udvikle de rigtige løsninger til nogle af verdens store problemer.

Enkelt forklaret går access2innovations koncept ud på, at

de humanitære organisationer er med til at identificere specifikke problemstillinger i udviklingslande. Det kan være helt konkrete udfordringer, hvor bønder i Uganda mangler energi til at pumpe vand til markerne når tørken sætter ind eller landsbyer i Tanzania, hvor indbyggerne bliver syge af forurenet vand fra brønden. Det kan også være problemer med forurening i Vietnam, hvor affald, tom emballage og menneskelige efterladenskaber bliver kastet i vandet eller efterladt i vejsiden. Der er udfordringer nok at vælge mellem.

De problemstillinger, som bliver afdækket og beskrevet af de humanitære organisationer, bliver bragt videre til forskere ved Aalborg Universitet, Handelshøjskolen i København og Københavns Universitet, som sammen med danske virksomheder udvikler nye løsninger. Det sker i samarbejde med de humanitære organisationer, så alle tre partnere er med i processen om at skabe det bedst mulige produkt.

Når den rigtige løsning er færdigudviklet og klar til at komme på markedet, er fordelene tydelige for alle parter i samarbejdet.

- Access2innovation var for os en ide-generator, der var med til at samle nogen instanser, så vi kunne realisere et slutbrugerbehov, siger Jonas Dyhr-Johansen.

- De har været en rigtig god sparringspartner – først til at være tovholder og samlingspunkt – et vidensfyrtårn, der har givet faklen videre efterfølgende, når konceptet var modent og der var nogle, der kunne tage lederskab på det.

Netværk med resultater Access2innovation har fungeret i fire år, og udover SkyWatch-helikopteren har netværket været med til at udvikle biogasløsninger i Bangladesh, en sammenklappelig trillebør og skabt firmaet ViewWorld, der er en smartphone-baseret applikation, der gør det muligt at indsamle og bearbejde data fra mobiltelefoner med brug af billeder og geo-tracking til bl.a. nødhjælp og mobil journalistik. Hovedmanden bag det projekt er den tidligere internationale chef i Folkekirkens Nødhjælp og nuværende udviklingsminister, Christian Friis Bach, der i access2innovations første tre leveår var formand for netværkets styregruppe.

Et andet projekt, som sekretariatsleder Jacob Ravn venter sig meget af, er en grøn generator, der er udviklet af forskere på Aalborg Universitet.

- Typisk bruger man meget forurenende gamle dieselgeneratorer eller brænder husdyrgødning af for at skaffe energi. Vi har en grøn generator, som ved hjælp af solenergi, biogas eller vindkraft kan sørge for, at landsbyer, hospitaler eller flygtningelejre ude i bushen kan få adgang til ren energi, siger han.

Fordele for alle En af de mest åbenlyse gevinster ved access2innovations koncept er, at alle deltagende parter har fordele af at være med.

Virksomhederne får adgang til nye globale markeder med løsninger, der kommer verdens fattige til gode. Samtidig får de adgang til ny viden, branding, behovsanalyse og udvikling i tæt samarbejde med NGOerne og universitetets forskere, der på den måde er med til at løse virkelige og alvorlige problemer med globale perspektiver.

Mest indlysende er dog fordelene for slutbrugerne i udviklingslandene, som får innovative løsninger på store og ofte uoverskuelige udfordringer.

- Vi har midler fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen og EUs Regionalfond til at gennemføre feasibility studier og udvikle løsninger indenfor både fødevarer og vand – og vi har både forskere og NGOer der brænder for at komme i gang. Der er helt oplagte muligheder for virksomheder, der gerne vil gøre en forskel, som også ser godt ud på bundlinjen.

Netværk med perspektiver

Antallet af organisationer, universiteter og virksomheder i access2innovation-netværket er omfattende. Det spænder fra brancheorganisationer som Dansk Industri, Nordjysk Fødevarenetværk og Danish Water Forum til Aalborg Universitet, Københavns Universitet og Handelshøjskolen, CARE, Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp.

-Vi vil gerne være med til at etablere partnerskaber mellem den private sektor, NGOer og den akademiske verden, som access2inovation repræsenterer, siger Helle Johansen, der er nordisk chef for business outreach i FNs udviklingsprogram, UNDP. Det, der gør det rigtig spændende er, at access2innovation er med til at bygge bro mellem forskellige partnere og på den måde hjælpe med at dække de udækkede behov. Det er det, der er udfordringen; at få bundet de private virksomheder sammen med dem, der har behovene i udviklingslandene.

Link

LÆS MERE PÅ NETVÆRKETS HJEMMESIDE http://www.access2innovation.com/

Scan QR-koden med din mobil for at se videoer

Nye virksomheder kan begynde her Bevæbnet med en række gunstige støtteordninger forbereder access2innovation lige nu et fremstød, der skal give endnu flere virksomheder mod på at træde ind i netværket.

En gruppe studerende fra AAU er om kort tid på vej til Tanzania, hvor de sammen med lokale samarbejdspartnere skal være med til at afdække konkrete behov, der på sigt kan komme til at danne grundlag for nye forretningsmodeller. Deres erfaringer og anbefalinger skal præsenteres for interesserede virksomheder på en konference i Utzoncenteret i Aalborg 27. januar næste år. Men det er kun begyndelsen, fortæller Jacob Ravn.

- På konferencen i januar har vi fokus på løsninger indenfor vedvarende energi i Tanzania og Uganda, hvor der er store behov; og hvor de NGOer vi arbejder sammen med er solidt forankrede” siger han.

SE PRÆSENTATION

SCAN QR-KODEN

SE TESTIMONIAL SCAN QR-KODEN

Lettere materialer gavner konkurrenceevnen og klimaet Af Carsten Nielsen, AAU

Nye stærke nano-materialer fra et stort EU-støttet forskningsprojekt kan slanke personbilers vægt med helt op til 100 kg og nedsætte brændstofforbruget med fem procent. Resultaterne kommer fra projektet ”Nanotough under ledelse af Aalborg Universitet, og de kan få betydning for danske underleverandørers konkurrenceevne.

- De stigende brændstofpriser og hensynet til miljøet har i forvejen fået bilindustrien til at fokusere meget på vægt. Derfor er det et vigtigt gennembrud, at vi i projektet har været i stand til at finde materialer, som kan reducere en almindelig personbils vægt med yderligere 50-100 kilo, forklarer professor Jesper de Claville Christiansen fra Aalborg Universitets Institut for Mekanik og Produktion, som er overordnet koordinator for de 11 partnere i EU-projektet.

Lettere - men lige så god Kofangere til biler er én af de dele, Nanotough-forskerne har haft størst held med at reducere i vægt. Planlagte crashtest i slutningen af året skal være med til at dokumentere, at det er sket uden at gå på kompromis med sikkerheden. Instrumentbrættet og dækkene er andre eksempler, hvor projektet har

Hvad står NANOTOUGH for?

NANOTOUGH står for ”Nanostructured Toughened Hybrid Nanocomposites for High Performance Applications”.

28

brugt såkaldt ”nano-ler” til at øge styrken. De samme principper går igen i forslagene til klamper og beslag til rumfartsindustrien samt i bud på nye emballageløsninger.

En erklæret målsætning med projektet har været at gøre europæiske virksomheder konkurrencedygtige i brancher, som er afhængige af dygtig materialeforskning. Det gavner ifølge koordinatoren også det hjemlige erhvervsliv, selv om de færreste forbinder biler, fly og rumfart med danske arbejdspladser.

- Danske virksomheder spiller eksempelvis en meget større rolle i bilindustrien, end de fleste er klar over. Vi har en stor underleverance til bilfabrikkerne i Europa, så det er også vigtigt for dansk erhvervsliv, at det har adgang til den nyeste viden om materialer, siger professor Jesper de Claville Christiansen.

LINKS

QR (Quick Respons)

LÆS MERE PÅ NANOTOUGHS HJEMMESIDE www.nanotough.aau.dk/