INDHOLD
Universitet og erhvervsliv hånd i hånd 04
Studerende prikker til rutinerne 06
nye produktideer h o s k u v at e k KOLOFON
8
REDAKTION: Pia Stigaard Skammelsen pss@adm.aau.dk
de s i g n / L A Y O U T :
En busfuld nye øjne med masser af ideer 10
designwerke ann@designwerke.dk
p e r f e k t p r a k t i k d at e 12
j ournali s ter Frank Jensen fej@adm.aau.dk
Anne Bloksgaard Nielsen anne@abni.dk
nye højder med højtuddannet medarbejder 14
PROD U KTOVERSIGT 16
S m å s at e l l i t t e r m e d s t o r t potentiale 18
E r h v e r v s - p h . d .’ e r e s k a l h j æ l p e AVV t i l verdenstoppen 20
s tæ r k t n e t væ r k f o r i k t- b r a n c h e n 22
T væ r at l a n t i s k n e t væ r k for telemedicin 24
direktører uddanner sig også 26
”samarbejde med verden uden for universitetet er en del af a a u ’ s d n a”
Kære læser Aalborg Universitet byder hvert år velkommen til nye samarbejdspartnere - virksomheder, institutioner og organisationer, der hver især spiller en vigtig rolle for universitetets udvikling af vores uddannelses- og forskningsaktiviteter og for skabelsen af nye samarbejdsrelationer med eksterne partnere. Det er vores håb og hensigt, at universitetets eksterne samarbejdspartnere får mindst lige så stor glæde af samarbejdet, som vi gør. På de følgende sider præsenterer vi eksempler på eksisterende og afsluttede samarbejdsprojekter, som viser af spændvidden af Aalborg Universitetets aktiviteter i samspil med omverdenen - og som dermed giver et indtryk af de muligheder, et samarbejde med universitetet byder på. Sagt i al beskedenhed har Aalborg Universitet stor erfaring med at skabe og anvende ny viden i tæt samklang med private og offentlige virksomheder og institutioner. Samarbejde med verden uden for universitetet er en del af AAU’s DNA. For studerende og forskere på Aalborg Universitet er det en naturlig del af studierne eller forskningen at dele og tilvejebringe ny viden i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.
Via samarbejdet med vores eksterne partnere kan vi sikre, at indholdet i vores uddannelser svarer til virksomhedernes og samfundets behov. Otte ud af ti af landets store industrivirksomheder i Dansk Industri vurderer heldigvis, at Aalborg Universitet er god eller meget god til at uddanne de medarbejdere, virksomhederne efterspørger. Men vi vil gerne blive endnu bedre, ikke mindst til at samarbejde med mindre og mellemstore virksomheder. For små virksomheder er innovation og viden ofte afgørende for, om de kan vokse og overleve på længere sigt. Jeg håber, at de mange eksempler i dette magasin kan blive en inspiration til nye samarbejder mellem Aalborg Universitet og vores eksterne partnere til gensidig nytte og glæde.
Per Michael Johansen Rektor
CAS TEMA EMAGASI : MØNSTERBRYDER N
4
AAAU AUMATC MATCHM HMAK AKIN ER G
Universitet og erhvervsliv hånd i hånd Aalborg Universitet har siden 2007 arbejdet proaktivt med udviklingen af et Matchmaking-system. En enkel indgang til samarbejde med universitetet giver virksomheder mulighed for videnssamarbejde med universitetet og giver samtidig forskere og studerende et enestående indblik i erhvervslivet udfordringer.
FAKTA Aalborg Universitets Matchmaking-system består af et netværk af matchmakere, der kan hjælpe virksomheder med at finde frem til de relevante forskere og studerende, der vil kunne indgå i et samarbejde. De forskellige grupper af matchmakere er: In t e rne Matchmak e re På hvert af Aalborg Universitets institutter er en matchmaker behjælpelig med at finde frem til de relevante forskere og forskningsmiljøer på instituttet i forbindelse med en henvendelse om samarbejde. Eksterne Matchmak e re De eksterne matchmakere – ofte erhvervsfremmeaktører – er personer uden for universitetet, der er oplært i universitetets samarbejdstilbud og som kan vejlede virksomheder om samarbejdsformer og den videre kontakt til universitetet.
AAU M atc h er s AAU Matcher-navnet dækker over en gruppe studerende, der på frivillig basis hjælper AAU Matchmaking med at skabe synlighed omkring samarbejdsmuligheder mellem studerende på deres respektive institutter og erhvervslivet. AAU M atc h m a k i n g Hvis du er det mindste i tvivl, kan du altid henvende dig til AAU Matchmaking for rådgivning om mulighederne. AAU Matchmaking står for at iværksætte, understøtte og koordinere netværk og samarbejdsaktiviteter samt kontakt til de interne og eksterne matchmakere. AAU Matchmaking kan hjælpe dig med at kvalificere din ide og bringe dig videre til samarbejde med forskere eller studerende. Læs mere på www.match.aau.dk Følg os på LinkedIn og få løbende updates om vidensamarbejde, arrangementer, cases og ny forskning på AAU. Du finder os på www.linkedin.com/company/aau-matchmaking
CAS EMAGASI N
Matchmaking-systemet er sat i verden for at give virksomheder en samlet indgang til universitetets tilbud. Et netværk af interne og eksterne matchmakere, studenterambassadørerne AAU Matchers og medarbejderne på AAU Matchmaking arbejder alle for at bygge bro mellem virksomheder og de relevante forskere og studerende, der besidder de kompetencer, de har brug for. Ud over at faciliere kontakt mellem mulige samarbejdspartnere arbejdes der også for at udbrede kendskabet til samarbejdsmulighederne, og hvad man som virksomhed kan få ud af at samarbejde med universitetet. AAU Matchmaking organiserer en række specifikke samarbejdstilbud heriblandt Solution Camps og projektbørsarrangementer samt en række fagspecikke arrangementer for forskere og virksomheder
5
A AU MATC HM AK IN G
Skaber det perfekte match Et af de nyeste tiltag fra AAU Matchmaking er konceptet ”projektbørs”, som har til formål at gøre det endnu lettere for virksomheder og studerende at finde sammen om projektforløb. Projektbørsen er et dagsarrangement, hvor virksomheder og studerende fra en eller flere studieretninger kan mødes. Virksomhederne har på forhånd indsendt et oplæg til en projektide, som de studerende har haft lejlighed til at læse. På projektbørsen får virksomhederne mulighed for at præsentere deres projektideer, og efterfølgende kan de studerende tale med virksomheden og spørge dybere ind til problemstillingerne. En af de virksomheder, der har fundet de perfekte projektpartnere gennem projektbørsen, er PileByg A/S i Hjørring, som laver støjskærme af forarbejdet pil.
Projektleder for AAU Matchmaking, Anne Bisgaard Pors, fortæller: - En af de absolutte forcer ved AAUs Matchmaking-system er, at vi har en brugerdreven og behovsorienteret tilgang til virksomhederne og tilpasser vores ydelser til deres behov, fx i form af emne for og varighed af samarbejdet. Samtidig har vi stor opbakning og interesse fra universitets forskere og studerende, som er meget interesserede i at komme ud og deltage i samarbejder med virksomhederne, siger hun og tilføjer: - Vi har inddraget erhvervsfremmesystemet og klæder blandt andet erhvervscentrene godt på som eksterne matchmakere. Derved bliver de godt rustet til at fortælle virksomhederne rundt om i kommunerne om mulighederne for samarbejde. Det betyder, at erhvervslivet informeres om vores tilbud i mange forskellige regi, og det har haft stor betydning for at udbrede kendskabet – og således også antallet af virksomheder, der drager nytte af dem.
Virksomhedernes modenhed i fokus Den gode indsigt i virksomhedernes behov har ført til, at Aalborg Universitet nu kan tilbyde virksomhederne en meget bred og unik vifte af samarbejdsmuligheder, lige fra korte virksomhedsbesøg af studerende på en Tour de Kommune-bustur til videnssamarbejde med forskere og længerevarende forskningsprojekter. Alle tilbuddene henvender sig både til SMV’er og større virksomheder i alle typer af brancher, og mange projekter går på tværs af fagområder og inddrager forskere eller studerende fra forskellige institutter. - Vi har generelt stort fokus på virksomhedernes modenhed og har forståelse for, at en virksomhed, der står over for at skulle samarbejde med AAU for første gang, måske ikke er parat til at deltage i et treårigt forskningsprojekt. Dem foreslår vi i stedet at deltage i en Solution Camp af én dags varighed, eller et studenterprojekt over tre måneder, forklarer Anne Bisgaard Pors.
De havde brug for hjælp til markedsføring, og resultatet blev manuskript til en række profilfilm for PileByg, der kan bruges på sociale medier – i de konkrete sammenhænge og på de medier, der kan ramme virksomhedens målgruppe. Og virksomheden er ikke i tvivl om udbyttet af samarbejdet. ”Det var fantastisk at samarbejde med de studerende, som helt fra start forstod vores problemstilling, og som var lidt ’skæve’ og ikke bare tænkte, at vi skal gøre som alle andre. Det var pragtfuldt at opleve de ting, der sker, når vi som virksomhed bliver sat sammen med studerende fra et læringsmiljø, hvor de er vante til at arbejde med medier og tænke anderledes,” siger Vibe Gro.
Virksomheder kommer igen At Matchmakings strategi og indsats virker, vidner det stigende antal virksomheder, der samarbejder med universitetets forskere og studerende, om. - Vi får hele tiden henvendelser fra virksomheder, der er interesserede i at samarbejde, og mange, der har haft samarbejde, , kommer igen senere hen. Det har gentagne gange vist sig, at når virksomheder først har prøvet at samarbejde med AAU, får de øjnene op for den viden, de kan hente her, og hvordan den kan bidrage til fx innovation eller produkt- og virksomhedsudvikling, siger projektlederen.
Anne bisgaard pors - projektleder for aau matchmaking
6
CAS EMAGASI N
A AU MATC HM AK IN G
STUDENTERPROJEKT
Studerende
prikker til rutinerne Hos TeeJet Technologies i Aabybro er man ikke i tvivl: samarbejde med studerende fra AAU er en rigtig god oplevelse, som tilfører virksomheden stor værdi. Virksomheden samarbejdede i 2013 med en gruppe studerende fra Center for Logistik, og samarbejdet har kastet konkrete, brugbare optimeringsforslag af sig. Første studentersamarbejde fandt sted i 2013, hvor TeeJet Technologies’ produktionschef, Keld Møller Jørgensen, fik en opfordring til at deltage i studentersamarbejde af Anders Christiansen, der er konsulent hos AAU Matchmaking. Keld Møller Jørgensen fortæller: - Anders forklarede mulighederne og betingelserne for samarbejde, og efter en snak med min chef blev vi enige om, at vi gerne ville indgå i et samarbejde. Jeg udarbejdede to projektoplæg, som blev udbudt til de studerende, og blev efterfølgende kontaktet af Jens Jørgen Baastrup fra CELOG – Center for Logistik – som havde en potentiel studentergruppe. Jeg havde et møde med Jens Jørgen, og vi indledte kort efter samarbejdet med de studerende.
- De studerende var meget engagerede – vi var faktisk imponerede over, hvor meget arbejde de lagde i det. De fulgte udvalgte produkter hele vejen gennem produktionsprocesserne, de talte med de relevante medarbejdere, fik relevante data og information om vores produktionsprocesser og udarbejdede - på basis af det - analyser af produkter og produktions-flow. På baggrund af analyserne kom de så med konkrete forslag til en række ting, vi ville kunne optimere og gøre både lettere, billigere og hurtigere, fortæller han. Det var blandt andet forslag til optimering af forskellige produktionsprocesser, layoutændringer samt ændringer til Teejet Technologies’ MRP-system – ting, som virksomheden allerede har implementeret med besparelser til følge.
Godt at blive rusket op i Imponerende engagement De studerende blev stillet til opgave at se på, hvordan produktions-flowet hos TeeJet Technologies – som udvikler sprøjteteknologi og elektronik til landbrugssprøjtning – kunne optimeres, herunder ressourceforbrug i forhold til processer, medarbejdere og råvarer. Keld Møller Jørgensen er meget imponeret over resultatet af deres arbejde.
KELD MØLLER JØRGENSEN - Produktionschef, TeeJet Technologies
Men det er ikke blot de konkrete ændringsforslag, som har givet virksomheden værdi. Også selve samspillet med de studerende og samarbejdsprocessen har været yderst givtigt, fortæller Keld Møller Jørgensen. - Det giver noget værdifuldt, at der kommer andre ind og kigger på rutiner og processer og foreslår ting, man ikke selv har tænkt på. Der er jo mange ting, som er helt naturlige for os, men når der så kommer en gruppe studerende ind og stiller nogle ”mærkelige” spørgsmål, så bliver der rusket op i os, siger han og tilføjer: - Personligt har jeg fået meget ud af at kunne sparre med dem. Men udbyttet afhænger naturligvis også af, at man som virksomhed prioriterer samarbejdet og giver de studerende de data og informationer, de har brug for, og samtidigt deltager aktivt i processen. Det, at vi har haft et rigtig godt samspil, og at begge parter lagde tid og kræfter i det, tror jeg, afgjort har haft betydning for, at vi fik et rigtig godt resultat.
CAS EMAGASI N
7
A AU MATC HM AK IN G
FAKTA Samarbejdstype: Studenterprojekt Varighed: 3 måneder Udbytte for virksomheden: • Friske øjne på processer og produkter • Ny viden • Får rusket op i faste rutiner • Inspiration og input til optimering af virksomhedens opgaver Yderligere info www.aau.dk/samarbejde/virksomheder/samarbejde-studerende
8
CAS EMAGASI N
A AU MATC HM AK IN G
STUDENTERPROJEKT
Nye produktideer
h o s K u vat e k Én engageret virksomhed, syv grupper AAU-studerende, et produkt med stort potentiale – dét er cocktailen bag et vellykket samarbejdsforløb mellem virksomheden Kuvatek A/S i Sindal og studerende fra AAU’s uddannelse Industrielt Design.
Direktør hos Kuvatek A/S John Green havde i en årrække gået med et ønske om at indlede et samarbejde med ingeniørstuderende fra AAU, da han i 2014 fik kontakt til AAU Matchmaking gennem Bæredygtigt Forum. I første omgang gik snakken på en Solution Camp, men da lektor Kaare Eriksen fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi senere på året var på udkig efter samarbejdsvirksomheder til de studerende på første semester af masteruddannelsen i Industrielt Design, opstod ideen til at lade samtlige studerende skrive projekt om én virksomhed: Kuvatek A/S, som designer og producerer bæredygtige og økonomiske drikkevandskølere til bl.a. kontorer og hospitaler.
Udbytte for alle parter I stedet for at stille alle syv grupper den samme udfordring, blev det besluttet, at hver gruppe skulle arbejde med hver sin udfordring. Dette førte til, at virksomheden nu har fået udviklet forslag til drikkevandskølere målrettet helt specifikke målgrupper, eksempelvis drikkevandskøler til brug på et hospital, i private hjem, til handicappede, på festivaler, i kantiner og på tankstationer. Hos Kuvatek A/S ser man samarbejdet som en win-win situation for alle parter: - For os som virksomhed er det jo spændende at få ny energi og nye ideer ind i virksomheden fra nogle, der har lyst til at finde nogle utraditionelle løsninger. Samtidig er det også vigtigt for os at være med til at forme fremtidens ingeniører – som vi jo også selv skal leve af i de kommende år – og give dem et indblik i den virkelighed, de skal ud at arbejde i. De lærer mange ting på universitetet, men der er også mange praktiske og tekniske aspekter ved udvikling og produktion af et produkt, som de først får indsigt i, når de kommer ud og oplever, hvordan forholdene er i en virksomheds og slutbrugers hverdag, siger John Green.
Løsninger med potentiale Projektsamarbejdet forløb over efterårssemesteret 2014 og blev afsluttet den 29. januar 2015, hvor de syv deltagende grupper fremlagde deres projekter og prototyper for virksomheden, vejledere og de andre grupper på semesteret. John Green er ikke i tvivl om, at der er potentiale i de studerendes løsninger: - Vi har fået designforslag, som er meget inspirerende, og som vi sagtens kan forestille os i vores produktsortiment. Der er nogle ting, der skal arbejdes videre med, men der er klart potentiale for de løsninger, nogle af grupperne har fundet frem til. Eksempelvis er der blevet lavet en løsning til kantiner, der har et rigtigt interessant design, som nemt ville kunne sættes i værk, og som lever op til det, man kan kalde solidt, klassisk dansk design, siger en tilfreds John Green. - Vi går nu hjem og ser på, hvordan de relevante produktideer vil kunne videreudvikles og føres ud i livet – og i den proces kan vi også sagtens finde på at gøre brug af de studerende, der har udviklet ideerne, gennem freelanceansættelser, afslutter han.
FAKTA Samarbejdstype: Studenterprojekt Varighed: 3 måneder
Udbytte for virksomheden: • Nye produktideer • Nye, utraditionelle ideer og vinkler på virksomhedens produkter • Mulighed for indflydelse på uddannelsen af potentielle fremtidige medarbejdere Yderligere info www.aau.dk/samarbejde/virksomheder/samarbejde-studerende
CAS EMAGASI N
9
A AU MATC HM AK IN G
CAS EMAGASI N
solutioncamp En Solution Camp er en kreativ workshop, hvor studerende fra AAU giver hurtige, innovative bud på løsninger af opgaver eller udfordringer i virksomheden/den offentlige institution. Ved en Solution Camp arbejdes med nytænkning i forhold til fx produktudvikling, markeds-, proces- og organisationsudvikling, og Solution Camp medfører ofte en højere grad af innovation end traditionel problemløsning.
10
A AU MATC HM AK IN G
CAS EMAGASI N
11
A AU MATC HM AK IN G
solutioncamp
En busfuld nye øjne med masser af ideer Hvad skal der ske i Brovst i fremtiden? For at få inspiration til det spørgsmål sendte byen en bus til Aalborg Universitet, fyldte den op med 20 studerende, kørte til Brovst og bad de studerende se på byen med friske øjne og komme med gode forslag til fremtidens Brovst. Jammerbugt Kommune er i fuld gang med at udarbejde masterplaner for de fire centerbyer i kommunen. Masterplanen for Aabybro, Fjerritslev og Pandrup er lavet, og snart er det Brovsts tur. Og for at få så god en plan for byen som overhovedet muligt, valgte erhvervsnetværket Brovst 2020 at kontakte Aalborg Universitet. - Vi vil gerne klæde kommunen bedst mulig på til opgaven. Derfor valgte vi at få en Solution Camp til byen, og her kunne studerende fra universitetet mødes med borgere fra byen og komme frem til et idekatalog, som kommunen kan bruge som inspiration, når masterplanen skal udarbejdes, siger Jan Gøl, der er formand for Brovst 2020 og direktør i Sparekassen Vendsyssels Brovst-filial. I efteråret 2014 sprang 20 studerende fra et udvalg af AAUs uddannelser derfor på bussen og kørte til Brovst for på én dag at komme frem til masser af ideer. Og spørger man Kell Agerbo, teamleder hos Jammerbugt Kommunes Planafdeling, gik det rigtigt godt. - Solution Camp er en fin og hurtig måde at få lavet et idekatalog på. Det er koncentreret til én dag, og da camp’en sluttede havde vi omkring 100 ideer, nogle mere detaljerede end andre. Nogle af de studerende kendte lidt til Brovst i forvejen, andre kunne lige så godt være landet på Mars. Men det gør faktisk ikke noget, at de ikke kender byen i forvejen, nærmest tværtimod. Når de kommer helt uden fordomme, skyder de løs med alle mulige ideer, og det er virkelig inspirerende, siger Kell Agerbo, som deltog i camp’en sammen med yderligere en håndfuld byplanlæggere fra Jammerbugt Kommune.
Jan Gøl er enig i, at det er godt med friske øjne. - I vores egen andedam kan vi hurtigt blive enige om det ene og det andet, men det er altid interessant, når nogen udefra ser på byen med friske øjne. Vi vil gerne have flere tilflyttere, og det kan godt ske, at det kræver nogle andre ideer end dem, vi i byen typisk finder på, siger Jan Gøl. Og der kom andre ideer end ”de typiske”. - De studerende er ikke så begrænsede i deres tanker, og det er klart en fordel. De tænker ikke over, om det vil kunne lade sig gøre politisk
eller lovgivningsmæssigt. Hvis de har en god ide, siger de til, og selv om ideen måske ikke kan realiseres fuldt ud, kan den inspirere, siger Kell Agerbo, som nævner etnisk marked på det lokale asylcenter, oplyst motionssti og at få herregården Bratskov bedre integreret som en del af byen som nogle af de mange gode forslag fra de studerende. Idekataloget bliver fundet frem til efteråret, når kommunen skal udarbejde masterplanen, men en ting arbejdes der allerede nu med. - Der kom også forslag om, at vi lavede et torv midt i byen til koncerter og andre aktiviteter. Det havde vi selv overvejet, men nu arbejder vi seriøst på det. Torvet er tegnet, og der er indhentet tilbud fra entreprenør, og i løbet af foråret 2015 bliver det klart, om økonomien tillader, at vi laver det, siger Jan Gøl. De to er enige om, at Solution Camp-konceptet kan anbefales. - Dels fordi at det er let at arrangere, og så er det også rigtigt godt, at vi på den måde hører de unges forslag. Typisk er folk i borgergrupper lidt grå i toppen, men her får vi fat i en aldersgruppe, som vi ellers har svært ved at få fat i, og det gav masser af gode ideer, siger Kell Agerbo.
FAKTA Samarbejdstype: Solution Camp Varighed: 7 timer OMKOSTNING: Forplejning + stille lokaler til rådighed Udbytte for erhvervsnetværket Brovst 2020: • Inspiration samt nye vinkler på byudvikling • Idékatalog med mere end 100 nye idéer • Et blik udefra på byens muligheder Yderligere info www.match.aau.dk/om-aau-matchmaking/Solution+Camp/
CAS EMAGASI N
12
A AU MATC HM AK IN G
PRAKTIK
p e r f e k t p r a k t i k dat e Det er ikke altid, at en date bliver til mere end den ene date. Men da Støvring-virksomheden Hydrema og to cand.merc.-studerende fra AAU datede, var der ingen tvivl. De skulle have hinanden. En ren fornøjelse! Sådan siger Mads Peter Olesen om at have to cand. merc.-studerende fra Aalborg Universitet i praktik. Han er marketing manager i Støvring-firmaet Hydrema, som udvikler, producerer, markedsfører og sælger højteknologiske entreprenørmaskiner. Men havde det ikke været for en henvendelse fra Rebild Erhvervskontor, er det langt fra sikkert, at Mads Peter Olesen og Hydrema havde mødt de to cand. merc.-studerende Jesper Andersen og Claes Jensen. - Vi har generelt rigeligt at se til, så hverdagen levner sjældent tid til, at vi gør noget proaktivt. Men da vi fik en henvendelse fra Rebild Erhvervskontor om, at vi kunne få 50 internationalt orienterede studerende på virksomhedsbesøg og efterfølgende deltage i en speed dating om evt. praktikpladser, slog vi til. Det var en god mulighed for at se potentielle praktikanter an og finde de helt rigtige - og endda på markant kortere tid end hvis vi skulle lave en rekrutteringsproces, siger Mads Peter Olesen. Besøget på Hydrema og efterfølgende speed dating var en del af en såkaldt Tour de Rebild, hvor en busfuld studerende besøger forskellige virksomheder i en kommune og derefter mødes med virksomhedsrepræsentanter til speed dating om praktikpladser. Der er de senere år blevet afholdt Tour de kommune i mange nordjyske kommuner. Tourene arrangeres af Aalborg Universitets Matchmakingkontor sammen med den lokale kommune, og nu var turen altså kommet til Rebild. Og det glæder Mads Peter Olesen. - Det var en rigtig god oplevelse at have besøg her på virksomheden af 50 interesserede studerende. Vi fik mulighed for både at vise, hvordan vi laver vores produkter, og hvordan vi arbejder med salg og marketing. Under præsentationen fik vi også mulighed for at ridse forskellige problemstillinger op, så de studerende fik en mulighed for at spore sig ind på, om det måske kunne være relevant for dem at være praktikanter hos os, siger Mads Peter Olesen. Og det var det tydeligvis. Under den efterfølgende speed dating var ikke mindre end 15 interesserede, men Jesper Andersen og Claes Jensen skilte sig ud. - Alle ville det gerne, men det virkede bare som, at de to lige ville det lidt mere end de andre. Samtidig var de på 8. semester og dermed det
helt rigtige sted i uddannelsen, for så har de en god teoretisk ballast, som de kunne få prøvet af hos os, siger Mads Peter Olesen. Og de to praktikanter har levet op til forventningerne. - De er gået fint ind i organisationen, og de har været gode til at stille kritiske spørgsmål, som tvinger os til at tænke over, hvorfor vi gør, som vi gør. Og så har de kastet sig over og fået lavet mange af de arbejdsopgaver, som vi har skubbet foran os, siger Mads Peter Olesen. - De har eksempelvis udarbejdet forslag til salgsfremmende tiltag på eksportmarkeder og udført markedsanalyser, så vi nu har viden om kundernes købemønstre frem for bare at have en fornemmelse. Til gengæld har de to fået et indblik i de udfordringer, som en eksporterende erhvervsvirksomhed står over for. De har også fået et indblik i hele værdikæden fra at opfinde et produkt, udvikle det, sætte det i produktion og til internationalt salg, og den viden vil forhåbentlig være meget nyttig for dem i deres fremtidige karrierer, siger Mads Peter Olesen. Men selv om praktikperioden er slut, er de to parter slet ikke færdige med hinanden. Når Jesper Andersen og Claes Jensen om kort tid går i gang med deres speciale, bliver emnet højest sandsynligt… Hydrema.
FAKTA Samarbejdstype: Tour de Kommune + praktik Varighed: 3 måneder Udbytte for virksomheden: • Ny refleksion over praksis • Fået løst opgaver, der ellers er blevet skubbet til side • Forslag til salgsfremmende tiltag på eksportmarkeder • Markedsanalyser (viden om kundernes købemønstre) Yderligere info: Tour de Kommune: www.aau.dk/samarbejde/virksomheder/ samarbejde-studerende/besoeg/ Praktik: www.aau.dk/samarbejde/virksomheder/samarbejdestuderende/praktik/
CAS EMAGASI N
13
A AU MATC HM AK IN G
CAS EMAGASI N
INNOBOOSTER Har du en god idé til at udvikle din virksomhed? Så kan InnovationsFonden booste virksomhedens investeringer i viden og innovation. Lav en Plan og søg op til 250.000 kr. til at gennemføre det. Hvad kan man få tilskud til? • En højtuddannet eller en forsker, der skal arbejde med udvikling i virksomheden. Tilskud til højtuddannede er særligt for virksomheder med få -eller ingen højtuddannede. • Samarbejde med en videninstitution, som din virksomhed ikke har samarbejdet med de seneste tre år. • Anden videnbaseret hjælp bevilges i sammenhæng med en af de to andre muligheder.
14
A AU MATC HM AK IN G
15
CAS EMAGASI N
A AU MATC HM AK IN G
højtuddannet i løntilskud
nye højder med højtuddannet medarbejder Ansættelsen af en højtuddannet kan være med til at øge både omsætning og antallet af arbejdspladser i en virksomhed – det viser regionale tal fra Væksthus Nordjylland. En af de virksomheder, der har mærket den positive effekt, er Thermex i Hjørring, som har haft stor succes med ansættelsen af en videnpilot fra Aalborg Universitet. - Vi havde behov for at få analyseret processerne helt til bunds, og det krævede nogle meget specifikke kompetencer, som vi ikke havde i huset, fortæller direktør i Thermex Henrik Stegenborg Andersen. Virksomheden er specialiseret i emfang og emhætter og stod med en konkret udfordring, der omhandlede processerne i virksomhedens kvalitetsstyring. Thermex tog derfor kontakt til Hjørring ErhvervsCenter, som sammen med Væksthus Nordjylland guidede virksomheden igennem ansættelse af en medarbejder gennem den såkaldte videnpilotordning, hvor virksomheder med mellem 2 og 100 fuldtidsansatte kunne få tilskud til ansættelse af en højtuddannet. Valget faldt på Rikke Hyldgaard Jensen, der med sin uddannelse som procesingeniør fra Aalborg Universitet passede perfekt ind i Thermex’s udfordring. Arbejdsopgaverne lød bl.a. på dataopsamling, sikring af kvalitet og service og fokus på at være på forkant fremfor bagkant i produktionen. Dertil kom lang række andre opgaver, da først hun kom i gang med projektet, og det, der begyndte som en løntilskudsstilling, blev til en ordinær ansættelseskontrakt som kvalitets- og logistikassistent.
cisere jobindhold og målsætninger for vores nye medarbejder. Hos Hjørring ErhvervsCenter er man glade for det gode resultat af samarbejdet, og Thermex’ gode eksempel er ikke enkeltstående. Henrik Dam, som er konsulent ved erhvervscenteret, fortæller: - Mange virksomheder opdager, at en højtuddannet medarbejders kompetencer kan være med til at skubbe virksomheden videre i den rigtige retning. Der er mange muligheder for tilskud og sparring, og derfor er det blevet både nemmere og mere tilgængeligt også for mindre virksomheder at investere i en højtuddannet. Lige nu oplever vi stor interesse fra virksomheder, der ikke tidligere har haft en akademiker ansat. Videnpilotordningen er nu ophørt, men virksomheder, der er interesserede i at ansætte højtuddannede, kan i stedet søge tilskud gennem InnoBooster-ordningen.
FAKTA Samarbejdstype: Ansættelse af højtuddannet i løntilskud Varighed: 1 år
Sparring og vejledning For Thermex var det naturligt at overveje ansættelsen af en højtuddannet til den pågældende opgave, men den rådgivning, de har fået undervejs, har haft stor betydning. Henrik Stegenborg Andersen siger:
Udbytte for virksomheden: • Ny velkvalificeret medarbejder • Nye kompetencer og viden omkring styringsprocesser • Løsning af en konkret udfordring med stor betydning for virksomhedens produktion
- Tilløbet til at få en højtuddannet ind i virksomheden havde afgjort været længere, hvis ikke Hjørring Erhvervscenter og Væksthus Nordjylland havde stået til rådighed med sparring og vejledning undervejs i processen. Vi har især haft stor nytte af vejledning og sparring til at præ-
Yderligere info www.innovationsfonden.dk/da/investeringstype/innobooster
CAS EMAGASI N
16
A AU MATC HM AK IN G
Produktoversigt Produkter
Beskrivelse
Tidsperiode
Studenterprojekt
Teori og praksis på en virksomheds problemstillinger
Forårs-/ efterårssemester
Praktik
Højtuddannet arbejdskraft
Forårssemester
Studentermedhjælper
Højtuddannet arbejdskraft
Løbende
Solution Camp
Konkrete løsningsforslag på en virksomheds problemstillinger
Marts-maj og sept.-nov.
Tour de Kommune
Gensidig orientering omkring samarbejde mellem virksomheder og studerende
Marts-maj og sept.-nov.
Projektbørs
Mødested for virksomheder, organisationer og studerende om studieprojekter.
Jan-feb. og sept.-okt.
Forskningsprojekt
Adgang til nyeste forskning, udvikling af produkter
Løbende
Konsulentydelser
Adgang til nyeste forskning, udvikling af produkter
Løbende
ErhvervsPhD
Bred viden om specifikt felt, produktudvikling, tæt samarbejde med AAU
Løbende
Laboratorieadgang
Leje af laboratoriefaciliteter
Løbende
Teknologioverførsel
Adgang til nyeste forskning og opfindelser
Løbende
Faglige netværk
Vidensdeling og erfaringsudveksling
Løbende
Innovationsnetværk
Vidensdeling og erfaringsudveksling
Løbende
Skræddersyede kurser, tompladsordningen, masteruddannelser
Løbende
Studentersamarbejde
Forskningssamarbejde
Netværk
Andet Efter- og videreuddannelse
17
CAS EMAGASI N
A AU MATC HM AK IN G
Varighed
Virksomhedens betaling
Kontakt
3 mdr.
Ingen
Matchmakingsekretariatet/ Karrierecentret
3 mdr.
Ingen
Matchmakingsekretariatet/ Karrierecentret
Studietiden
“Overenskomst”
Matchmakingsekretariatet/ Karrierecentret
7 timer
Forplejning + lokaler
Matchmakingsekretariatet/ Jacob Dronninglund Knudsen
1,5 timer
Lokaler
Matchmakingsekretariatet
3-4 timer
Ingen
Matchmakingsekretariatet/ Jacob Dronninglund Knudsen
Op til 3 år
Forskelligt jf. støtteprogram
Matchmakingsekretariatet/ interne matchmakere
Efter aftale
Konsulentydelse
Matchmakingsekretariatet/ interne matchmakere
3 år
Overenskomstmæssig løn og omkostninger i forbindelse med ansættelsen
Matchmakingsekretariatet/ Ph.D.-kontorerne på AAU
Løbende
Efter aftale
Matchmakingsekretariatet/ interne matchmakere
Løbende
Efter aftale
Patent og Kommercialicering/ Peter Rasmussen
Løbende
Evt. mindre kontingent
Matchmakingsekretariatet/ Merete Wolder Lange
Løbende
Evt. mindre kontingent
Matchmakingsekretariatet/ Merete Wolder Lange
Løbende
Efter aftale
Masterakademiet/Susanne Jørgensen
CASEMAGASIN
18
A AU MATC HM AK IN G
forskningsprojekt
S m å s at e l l i t t e r m e d stort potentiale Små fleksible satellitter med overordentlig pålidelig kommunikation er målet for et nordjysk samarbejdsprojekt med deltagelse af GomSpace, RESEIWE og Aalborg Universitet. Målet med projektet er at udvikle en ny hardwareplatform til nanosatellitter, der har en størrelse på 10X10X10 cm. Chief Sales Officer hos satellitvirksomheden GomSpace Lars Alminde, der står i spidsen for projektet, fortæller: - Hardwareplatformen skal anvendes til at afvikle satellittens radiokommunikation, og målet er dels at udvikle en fleksibel platform, der kan tilpasses forskellige former for satellitter og formål – eksempelvis farvandsovervågning og overvågning af flytrafik – og dels at udvikle en særlig pålidelig type radiokommunikation, som kan anvendes på svært fremkommelige steder eller steder med store atmosfæriske forstyrrelser.
Gammeldags kommunikation i nye klæder Det er et stærkt hold, der er samlet til det ambitiøse projekt: Den avancerede satellitteknologi leveres af GomSpace; fra AAU’s side deltager professor Gert Frølund Pedersen fra Institut for Elektroniske Systemer, og radiokommunikationssoftwaren leveres af virksomheden RESEIWE, som er specialister i pålidelig radiokommunikation. Direktør Niels-Christian Gjerrild fra RESEIWE fortæller: - Det særlige ved den radiokommunikationsteknologi, vi arbejder med, er, at vi genindfører principper fra gammeldags analog kommunikation.
19
CASEMAGASIN
I den digitale forbindelse, der anvendes i dag, har man enten krystalklar forbindelse – eller også taber man forbindelsen helt. I den gamle analoge kommunikation kunne man opleve megen knas og støj på linjen, men alligevel var man i stand til at høre de vigtigste dele af, hvad personen i den anden ende af telefonforbindelsen sagde – for eksempel om der blev sagt ’højre’ eller ’venstre’, hvis man spurgte om vej. Det er disse principper, der overføres til den nye satellitkommunikation, så man sikrer sig, at forbindelsen bibeholdes selv under svære atmosfæriske forhold. Derved sikres det, at de vigtigste elementer af de data, der sendes fra satellitten til kontrolstationen på jorden eller til andre satellitter, når frem. Og det er i denne sammenhæng, at Aalborg Universitets ekspertise spiller en markant rolle; en del af det, universitetets forskere bidrager med, består således af en avanceret teoretisk model for, hvilke forhold radiobølger skal igennem i de forskellige situationer, en satellit er i.
A AU MATC HM AK IN G
munikationsplatform som denne, der kan tilpasses forskellige former for satellitter, er den helt rigtige teknologi at have, siger han. Niels-Christian Gjerrild samtykker: - Vi som virksomheder ved noget om, hvordan vi skal implementere tingene. Forskerne har helt styr på de bagvedliggende teorier, og samtidig kommer de med en bred viden om de nyeste tiltag, fx i forskningskredse eller hos NASA. Den brobygning, vi får til den enorme viden, er guld værd! Projektet løber fra 2013-2015 og støttes af Højteknologifonden.
FAKTA Højner vidensniveauet De deltagende virksomheder er ikke i tvivl om betydningen af at have forskere fra AAU med på holdet. Lars Alminde siger: - Det er vigtigt at have dem med, da de sidder med en viden, der er helt på den forskningsmæssige front. Det betyder, at vidensniveauet i det, vi laver, højnes. Det, vi udvikler i det her projekt, bliver hjørnestenen i det, GomSpace kommer til at lave i fremtiden. En fleksibel radiokom-
Samarbejdstype: Forskningsprojekt Varighed: 2 år Budget: 9 mio. kr. Udbytte for virksomheden: • Udvikling af ny teknologi, der kan føre til nye produkter • Tilførsel af den nyeste viden på feltet • Sikring af højt vidensniveau i virksomhedernes produkter
20
CAS EMAGASI N
A AU MATC HM AK IN G
erhvervs phd
E r h v e rvs - p h . d .’ e r e s k a l h jæ l p e
AVV t i l v e r d e n s t o p p e n Affaldsselskabet AVV har en klar ambition. Selskabet vil være verdens bedste affaldsselskab, og den ambition gør to erhvervs-ph.d.’ere fra Aalborg Universitet nu deres til at indfri. AVV, der er affaldsselskab for Hjørring og Brønderslev kommuner, har hovedsæde i Hjørring, men det er bestemt ikke nordjysk beskedenhed, der præger ambitionsniveauet.
der lever af at håndtere og behandle affald, glæder vi os over mindre affald, ganske på samme måde som sundhedssektoren glæder sig over forebyggelse og øget sundhed, siger Torben Nørgaard.
- På nogle områder er vi ikke så langt fremme, mens vi på andre ligger rigtigt godt. Men det er ikke godt nok, for vi vil være verdens bedste affaldsselskab, og det skal vores erhvervs-ph.d.´ere hjælpe os med at blive, siger Torben Nørgaard, som er innovationschef i AVV.
- Thomas har nøje fulgt engelske projekter, der skulle minimere madspild. Det projekt har givet inspiration til et projekt i Tversted, hvor borgerne blev opfordret til og givet råd om at mindske madspildet. Dels for at mindske affaldsmængden, og så er der altså også penge at spare for borgerne. Thomas kom frem til, at nogle familier kunne spare 10.-12.000 kroner om året, bare ved at minimere madspildet, siger innovationschefen.
De seneste knapt halvandet år har AVV haft to erhvervs-ph.d.’ere tilknyttet, de første i AVV’s historie. - Vi har gennem en del år samarbejdet meget med universitetet, og mange studerende har lavet projekter om organisering, kompostering og forbrænding. Og vi har altid været med i front inden for affaldshåndtering og – behandling, men vi vil mere. For fire år siden blev det derfor skrevet ind i vores vedtægter, at vi også skal forske og udvikle, og derfor har vi nu ansat to erhvervs-ph.d.’ere, som skal gøre os bedre, siger Torben Nørgaard. Og det gør de to erhvervs-ph.d.’ere Kristina Overgaard Zacho og Thomas Dyrmann Winkel, hvis man spørger Torben Nørgaard. - De kommer fra henholdsvis miljøplanlægning og humanistisk informatik på AAU, så de kan hjælpe os på hvert deres område, men de har det til fælles, at de er gode til at stille spørgsmål til det, som vi gør, og måden vi gør det på. Det kan tage noget tid i en i forvejen travl hverdag, men alligevel er det godt. Spørgsmålene kvalificerer nemlig det, vi gør, når vi ”tvinges” til at tænke over det frem for bare at gøre, som vi plejer og altid har gjort, siger Torben Nørgaard, som mener, at spørgsmålene er med til at gøre AVV bedre på kort sigt. Men også på længere sigt har erhvervs-ph.d.’erne en vigtig funktion. De to søger nemlig gerne inspiration uden for Danmarks grænser, og den inspiration er med til at udvikle AVV. - Kristina var eksempelvis i England og i Flandern for at se nærmere på et projekt, der kan mindske mængden af elektronikaffald. Det sker ved at lave et elektronikværksted, hvor el-apparater, der egentligt skulle smides ud, men let kan repareres, bliver repareret og dermed får forlænget levetid. Nu er hun sammen med Miljøstyrelsen i gang med at se, om noget tilsvarende kan laves her. Og selv om vi er et affaldsselskab,
Han er overbevist om, at erhvers-ph.d.’erne er med til at løfte AVV til et højere niveau og til spørgsmålet om, hvad der skal ske, når de to bliver færdige med deres erhvervs-ph.d., er der ingen tvivl. - Så vi er meget positive over for ansøgninger fra nye erhvervsph.d.`ere, hvis der er projekter, der matcher vores interessefelter. Vi vil gerne være verdens bedste affaldsselskab. Det kræver konstant udvikling, og det hjælper erhvervs-ph.d.’erne os med at opnå, siger Torben Nørgaard.
FAKTA Samarbejdstype: ErhvervsPhD Varighed: 3 år Udbytte for virksomheden: • Refleksion over praksis • Inspiration til nye udviklingsmuligheder • Hjælper til at indfri ambitionen om at blive ”verdens bedste affaldsselskab” Yderligere info www.aau.dk/samarbejde/virksomheder/samarbejde-forskere/ erhvervsphd/
CAS EMAGASI N
21
A AU MATC HM AK IN G
erhvervsphd Et ErhvervsPhD-projekt er et særligt, virksomhedsrettet ph.d.projekt, der foregår over en 3-årig periode. Forskningsprojektet og forskeruddannelsen gennemføres i et samarbejde mellem en privat virksomhed, en ErhvervsPhD-studerende og et universitet. Der ydes et tilskud til lønnen på 14.500 kr. pr. måned. Yderligere info: www.erhvervsphd.dk
FAKTA Samarbejdstype: Netværk Varighed: Løbende Udbytte for virksomheden: • Faglige input til forskellige medarbejdergrupper • Deltagelse i innovationsprojekter • Strategisk fokus på erhvervet International anerkendelse BrainsBusiness har i løbet af få år udviklet sig til en af Europas førende IKT-klynger. Dette blev understreget i 2013, da klyngen modtog EU-kommissionens guldmedalje ”Gold Medal for Cluster Management Excellence” for at være en af Europas mest velfungerende klynger. Medaljen blev blandt andet givet, fordi det er lykkedes at skabe resultater for medlemmerne – eksempelvis i form af innovationsprojekter, samarbejde på tværs og videnoverførsel fra universitet til virksomheder – og for evnen til at synliggøre medlemmernes kompetencer både i Danmark og i Europa. www.brainsbusiness.dk Yderligere info www.aau.dk/samarbejde/virksomheder/faglige-netvaerk
23
CAS EMAGASI N
A AU MATC HM AK IN G
netværk
s t æ r k t n e t væ r k f o r i k t- b r a n c h e n Er du IKT-virksomhed, -forsker eller –studerende i Nordjylland, kan du blive en del af et helt unikt fællesskab. Branchen samles nemlig i klyngeorganisationen BrainsBusiness, som hjælper med at skabe netværk og kontakter, facilitere innovationsprojekter samt øge synligheden af de alsidige IKT-kompetencer i verdensklasse, som klyngens medlemmer besidder. Selve begrebet ”klynge” dækker, som formuleret af Det Danske Klyngeakademi Reg X, over ”en gruppe af virksomheder, der har lokaliseret sig tæt ved hinanden og som arbejder på et strategisk niveau med andre virksomheder, offentlige myndigheder og videnmiljøer, fordi det giver konkurrencemæssige fordele, som en enkelt virksomhed ikke kan opnå alene.” Der er således fokus på samarbejde og forretningsskabelse på tværs af forskellige aktører i en klynge – og netop dét foregår i stor stil i Nordjylland, hvor Aalborg Universitets forskere og studerende, UCN, IKT-erhvervet – ved 146 betalende medlemmer i BrainsBusiness’ medlemsnetværk – , region og kommuner samarbejder og netværker i stor stil for derigennem både at styrke klyngen og de enkelte virksomheder.
Stort udbytte på flere planer GateHouse A/S i Nørresundby, som udvikler tracking-, monitorerings- og satellitkommunikationsløsninger til transportsektoren, har været aktiv deltager i klyngens aktiviteter i adskillige år. Direktør Michael Bondo Andersen sidder i BrainsBusiness’ bestyrelse, og flere af virksomhedens medarbejdere gør løbende brug af de faglige arrangementer, som klyngen afholder. BrainsBusiness har desuden været en vigtig brik i opstarten af et stort forskningsprojekt om Intelligente TransportSystemer.
Ud over at hjælpe med opstart af innovationsprojekter og afholdelse af faglige arrangementer spiller BrainsBusiness også en vigtig strategisk rolle for det nordjyske IKT-miljø. Organisationen fungerer nemlig både som fælles brandingportal og som talerør for erhvervet på nationalt plan: - Det er vigtigt, at man står sammen som erhverv og profilerer sig selv og regionen, og i den forbindelse er det absolut et plus, at BrainsBusiness har været med til at gøre Region Nordjylland kendt for at have høje kompetencer inden for IKT og telekommunikation. Samtidig er det vigtigt med en fælles platform som BrainsBusiness, der også kan skabe opmærksomhed fra andre aktører og få sat ting på dagsordenen på politisk plan – både regionalt og nationalt, afslutter Michael Bondo Andersen.
Michael Bondo Andersen fortæller: - Vores medlemskab af BrainsBusiness har været direkte medvirkende til, at vi fik startet det store ITS Platform-projekt med regionen, universitetet og andre virksomheder. Daværende formand for BrainsBusiness, Grimur Lund, udpegede på et møde muligheden for at lave et samarbejde på det område, og den idé var vi nogle stykker, der greb. Vi fik samlet de relevante aktører og efterfølgende sat det i gang. Projektet, der løb fra 2010-2013, førte blandt andet til, at Nordjylland i 2010 blev udnævnt til testregion for Intelligente TransportSystemer. 500 bilister deltog i afprøvningen af nye teknologier til bl.a. kørselslog, trafikinformation og automatisk parkeringsbetaling.
Michael Bondo Andersen - Direktør, Gatehouse a/s
CASEMAGASIN CAS EMAGASI N
FAKTA Samarbejdstype: Netværk og forskningsprojekt Varighed: Løbende Udbytte for virksomheden: • Afprøvning af teknologier og løsninger, så man ikke skal starte forfra hver gang • Netværk til relevante leverandører, forskere, patienter og klinikere nationalt og internationalt • Indsigt i den nyeste udvikling inden for telehealth og telerehabiliteringsteknologier Yderligere info www.aau.dk/samarbejde/virksomheder/faglige-netvaerk
24
A AU MATC HM AK IN G
25
CAS EMAGASI N
A AU MATC HM AK IN G
netværk
T væ r a t l a n t i s k n e t væ r k
for telemedicin Aalborg Universitet har de seneste 10 år spillet en nøglerolle i udviklingen af telemedicin. En række pilotprojekter er udsprunget fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi med lektor Birthe Dinesen i spidsen, og dette har blandt andet medført oprettelsen af et tværatlantisk samarbejde mellem Danmark og USA – et samarbejde, der nu også udvides til at omfatte Grønland. Fokus for det internationale netværk TTRN (Transatlantic Telehealth Research Network) er udvikling af telemedicin, primært til patienter med kroniske sygdomme som hjertesvigt eller KOL (rygerlunger). Birthe Dinesen fortæller:
de kan træne i eget hjem. Her har IBM Danmark ApS været med helt fra start i projektet og har blandt andet leveret den kommunikationsplatform ’IBM Shared Care Platform’, der anvendes til overblik og kommunikationen mellem patienter, læger, sundhedspersonale, kommune mm.
- Kombinationen af kompetencer i netværket betyder, at vi nu kan udføre projekter med patienter med samme sygdomme i forskellige lande. Vi har bl.a. netop gennemført et pilotforsøg, hvor vi har undersøgt, hvilke telemedicin-teknologier patienterne selv foretrækker, fx hjemme, på arbejde, eller når deres tilstand er forværret. Her har vi haft patienter med i Cleveland, fra UC Davis og Sygehus Vendsyssel i Hjørring. En af fordelene ved et samarbejde som dette er netop, at vi kan få flere patienter med i et pilotstudie – og så opstår der spændende nye ideer, når man mikser kulturer.
Malene Østergaard Bach, IBM, er glad for muligheden for at deltage i projektet – ikke mindst på grund af vidensdeling og tætte netværk som virksomheden opnår:
Netværket har netop knopskudt til et nyt netværk, ATTRN – Arctic Transatlantic Telehealth Research Network, – hvor Grønland deltager. Tanken bag dette er, at Grønland kan lære af erfaringer og viden fra mange års praksis med telemedicin i fjerntliggende områder i Californien. - Der er potentiale for nogle rigtigt spændende projekter, og samtidig står vi med det nye netværk endnu stærkere, når vi skal søge funding til projekter. Vi glæder os meget til at se, hvad dette nye samarbejde kan føre til, siger Birthe Dinesen.
Produkter afprøves hos slutbrugerne Også for virksomheder åbner TTRN-netværket nye muligheder: de bliver inviteret med i konkrete projekter og får herigennem bl.a. mulighed for at afprøve deres teknologier hos slutbrugerne, der skal anvende dem. Et af de projekter, hvor dette har været muligt, er Teledi@log, som har til formål at udvikle rehabiliteringsteknologier til hjertepatienter, så
- Deltagelsen i netværk og projekter som disse giver indsigt i, hvad der sker – ikke blot på forskningsfronten men i alle grupper, der skal anvende og udvikle telemedicinteknologierne. Især den kliniske indsigt fra læger og sygeplejesker er værdifuld for os, da vi får en viden og feedback inkl. nye ideer som vi kan udnytte i videreudvikling af løsningen. Projektet har også været meget interessant i processen med workshops, hvor både patienter og pårørende har deltaget, siger hun og tilføjer: - Desuden møder vi andre leverandører, og netværket udvides med muligheder for samarbejde. I den foranderlige verden, vi lever i i dag, er man simpelthen nødt til at arbejde sammen om udvikling og produktion af teknologier som disse. Og så giver projekter som disse os en unik mulighed for at få feedback fra slutbrugerne. Er man som virksomhed interesseret i at deltage i nogle af netværkenes aktiviteter, kan man kontakte netværket gennem hjemmesiden http://citris-uc.org/telehealth/project/transatlantic-telehealth-research-network/ eller ved kontakt til lektor Birthe Dinesen, SMI, leder af Laboratoriet for Telehealth & Telerehabilitering, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, AAU, e-mail: bid@hst.aau.dk Læs mere om Teledi@log-projektet på www.teledialog.dk
CAS EMAGASI N
26
A AU MATC HM AK IN G
27
CAS EMAGASI N
A AU MATC HM AK IN G
efteruddannelse
direktører uddanner sig også Selvom man allerede er rigtig dygtig til at drive sin virksomhed, kan man godt stile endnu højere og ønske at blive både bedre til det, man allerede kan, og samtidig fylde nye, strategiske ledelsesværktøjer på CV’et og ind i virksomheden. Sådan tænker direktør Susanne Langbak, SeaCo A/S, der ved siden af at drive virksomhed læser en MBA (Master of Business Administration) på Aalborg Universitet. I 2003 etablerede Susanne Langbak sammen med Jim Christensen SeaCo A/S i Hirtshals, som er en international handelsvirksomhed med import og eksport af fisk. Hun er oprindeligt uddannet på Aalborg Universitet som cand.mag. i Sprog og Internationale Forhold, og da drømmen om en MBA skulle opfyldes, var det nærliggende at søge tilbage til AAU. - AAU har en akkrediteret og internationalt anerkendt MBA-uddannelse, og så har jeg også fra tidligere gode erfaringer fra AAU og den måde, undervisningen foregår på, med problembaseret læring, som kan bruges i praksis, fortæller Susanne Langbak, som startede på MBA-uddannelsen i foråret 2014. Hun har helt klare mål med sin uddannelse: - Jeg har længe haft en drøm om at tage en MBA-uddannelse – både for at blive en dygtigere leder og for at kunne bringe ny viden og inspiration ind i virksomheden. Målet er desuden at få nye faglige kompetencer, der skal være med til at bringe vores spændende virksomhed i yderligere vækst, siger hun og tilføjer: - Med MBA’en kan jeg bringe et teoretisk fundament og nogle ledelsesværktøjer ind i virksomheden, som vi kan bruge i vores daglige arbejde. Vi er i dag i SeaCo A/S rigtigt dygtige til at handle internationalt, og vi tror på, at MBA-uddannelsen kan være med til at styrke os endnu mere på et strategisk ledelsesmæssigt niveau.
går sideløbende med ens daglige arbejde, så er det det hele værd. Man får nemlig helt fra start spændende, brugbare redskaber med hjem. - Vi har arbejdet med flere projekter fra MBA-uddannelsen i virksomheden, og de har været rigtigt givtige for os. Det er nogle fantastisk dygtige professorer og foredragsholdere, som underviser i den nyeste viden, og når man kombinerer det med dygtige erhvervsfolk, så sker der noget, understreger hun. - Samtidig er der et spændende netværk på MBA-holdet, som er sammensat af dygtige folk fra vidt forskellige brancher. Man får et rigtigt godt indblik i de elementer, der påvirker ens egen virksomhed, og vi har allerede brugt meget af den viden, som jeg har opnået indtil videre på uddannelsen, afslutter Susanne Langbak tilfreds.
FAKTA Samarbejdstype: Efteruddannelse (MBA) Varighed: 2 år Udbytte for virksomheden: • Ny viden og inspiration • Nye faglige kompetencer og værktøjer • Indblik i den nyeste viden • Sparring og netværk med de andre på holdet
Udbytte fra dag ét Susanne Langbak understreger, at selv om det kræver hårdt arbejde og viljestyrke at gennemføre en MBA-uddannelse, som jo ofte fore-
Yderligere info www.aau.dk/uddannelser/efteruddannelse
Få n y h e d e r f r a AAU M a t c h m a k i n g på L i n k e d I n
Modtag updates i din nyhedsstrøm på LinkedIn om nyeste forskning, arrangementer, efter-/videreuddannelse og samarbejdsmuligheder med Aalborg Universitet. www.linkedin.com/company/aau-matchmaking