AAU Casemagasin, vol. 4 (2018): Samarbejde med AAU's studerende og dimittender by AAU Innovation

SAMARBEJDE MED AAUâ&#x20AC;&#x2122;S STUDERENDE OG DIMITTENDER CASEMAGASIN VOL . 4

INDHOLD SÅDAN KOMMER DU I GANG M E D AT S A M A R B E J D E M E D AALBORG UNIVERSITET 04

STUDERENDE FRA AAU HJÆLPER V I R K S O M H E D M E D AT D E S I G N E FREMTIDENS KØRESTOLE 06

ET SAMARBEJDE MED AFSMITTENDE EFFEKT 08 KOLOFON

REDAKTION: PIA STIGAARD SKAMMELSEN PSS@ADM.AAU.DK

D E S I G N / L AY O U T: DESIGNWERKE ANN@DESIGNWERKE.DK

JOURNALISTER

VIRKSOMHED BRUGER P R A K T I K O R D N I N G T I L AT F I N D E D E M E ST K VA L I F I C E R E D E N Y E KOLLEGAER 10

S TÆ R K T M AT C H S T R Ø M L I N E R MARKEDSFØRING 12

MONA BJØRN MOB@ADM.AAU.DK

THOMAS MØLLER CHRISTENSEN THMC@ADM.AAU.DK

ANDERS GREEN AG@ADM.AAU.DK

K R E AT I V I T E T P U S T E R N Y T L I V I REDNINGSFLÅDER 14

SAMARBEJDSTYPER 16

SANNE HOLM NIELSEN SHN@ADM.AAU.DK

ADGANG TIL DE EFTERTRAGTEDE I T- D I M I T T E N D E R 18

A K A D E M I K E R E B E TA L E R S I G 20

FORSKERE KNÆKKER KODEN T I L AT L A V E D I E S E L O G F LY B R Æ N D S T O F A F T R Æ A F FA L D 22

P H . D . E R S T Y R K E R I N D S AT S F O R BÆREDYGTIG UDVIKLING I AALBORG 24

RIKKE MØLGAARD: DET BEDSTE E R AT G Ø R E E N F O R S K E L F O R HELE REGIONEN 26

”NÅR VI SAMARBEJDER S I K R E R V I , AT I NDHO LDET I VO RE S UDDANNELSER S VA R E R T I L SAMFUNDETS BEHOV”

KÆRE LÆSER Aalborg Universitet byder hvert år velkommen til nye samarbejdspartnere. Samarbejde med verden uden for universitetet er en del af AAU’s DNA. Virksomheder, institutioner og organisationer spiller hver især en vigtig rolle for udviklingen af vores uddannelses- og forskningsaktiviteter. Vi gør det med det håb og den hensigt, at vores eksterne partnere får mindst lige så stor glæde af samarbejdsrelationerne, som vi gør. Vi vil gerne bidrage til vækst og udvikling i Danmarks offentlige og private erhvervsliv. Det er jo dér vores dimittender skal gøre karriere og dér vores forskning bliver nyttiggjort. Når vi samarbejder med vores partnere sikrer vi, at indholdet i vores uddannelser svarer til både virksomhedernes og samfundets behov. Otte ud af ti af landets store industrivirksomheder i Dansk Industri vurderer heldigvis, at Aalborg Universitet er god eller meget god til at uddanne de medarbejdere, som de efterspørger.

overlever på længere sigt. Det er vores erfaring at SMV’er generelt efterspørger faste, rammesatte samarbejdsformer med AAU. Det kan være studentersamarbejde i form af f.eks. studenterprojekter og praktik. De samarbejdstyper giver virksomhederne et her-og-nu-udbytte, som harmonerer godt med de ressourcer og tidshorisonter, som de driver forretning efter. Derfor fokuserer vi i dette magasin netop på samarbejdstyper, der egner sig til SMV’er og andre, der efterspørger en god indgang til et universitetssamarbejde. Vi lægger os i selen for fortsat at gøre det lettere og mere gennemskueligt for virksomheder og organisationer at etablere samarbejde med AAU. Jeg håber, at de mange eksempler i dette magasin inspirerer dig til, hvordan du kan hente nye øjne, kompetencer og viden ind i din virksomhed eller organisation gennem et samarbejde med os. God læselyst!

Men vi vil gerne blive endnu bedre. Vi vil især gerne invitere de små og mellemstore virksomheder (SMV’er) op til dans, for innovation og ny viden er ofte afgørende for, om de vokser eller

DORTE STIGAARD INNOVATIONSDIREKTØR, AALBORG UNIVERSITET

CAS EMAGASI N

A AU MATC HM AK IN G

SAMARBEJDS-GUIDE

SÅDAN KOMMER DU I GANG MED ET

AAU-SAMARBEJDE HAR DU OG DIN VIRKSOMHED BEHOV FOR EKSTRA RESSOURCER TIL AT LØSE EN KONKRET OPGAVE, FOR NY INSPIRATION TIL AT LØSE EN AKTUEL UDFORDRING ELLER FOR AT KICKSTARTE ET ANALYSE- ELLER UDVIKLINGSPROJEKT? ET SAMARBEJDE MED AALBORG UNIVERSITETS STUDERENDE GIVER DIG ADGANG TIL DEN NYESTE SPECIALISEREDE VIDEN INDEN FOR EN LANG RÆKKE FAGOMRÅDER. UANSET HVILKEN TYPE STUDENTERSAMARBEJDE DU VÆLGER, FÅR DU SAMTIDIG MULIGHED FOR AT PRÆSENTERE DIN VIRKSOMHED OVER FOR FREMTIDENS MEDARBEJDERE.

1. BESKRIV UDFORDRINGEN

Hvis du vil samarbejde med Aalborg Universitet, er det en fordel, hvis du har gjort dig nogle overvejelser om, hvad du gerne vil samarbejde omkring. Drejer det sig f.eks. om udvikling af jeres administration, produkter, afsætning, kommunikation, organisation, rekrutteringsmuligheder eller noget helt syvende? Derudover må du gerne gøre dig overvejelser omkring: • •

Hvilke faglige kompetencer du søger hos Aalborg Universitet Hvilke konkrete forventninger du har til udbyttet af samarbejdet.

CAS EMAGASI N

2. VÆLG SAMARBEJDSTYPE

A AU MATC HM AK IN G

Når du vælger samarbejdstype, bør dit valg blandt andet tage udgangspunkt i dine ønsker vedrørende: • • •

3. ETABLÉR KONTAKT

Når du skal etablere kontakt til Aalborg Universitet, kan du rette henvendelse til AAU Match eller direkte til det faglige miljø, som du ønsker at samarbejde med: •

•

4. AFTAL RAMMER OG FOKUS

Hvornår du ønsker samarbejdet igangsat og/eller afsluttet. Hvilke ressourcer din organisation vil investere i samarbejdet. Hvilket udbytte du forventer af samarbejdet.

Kontakt AAU Match, hvis du har brug for hjælp og rådgivning til at finde det rigtige faglige miljø for din udfordring. AAU Match rådgiver omkring, og etablerer kontakt med henblik på, samarbejde på tværs af alle Aalborg Universitets forsknings- og uddannelsesmiljøer, administrative enheder og lokationer. Kontakt Aalborg Universitets faglige miljøer, hvis I har et godt netværk på AAU i forvejen, som I kan bruge som indgang.

Det er vigtigt, at du sammen med din(e) samarbejdspartner(e) laver klare aftaler for samarbejdets forløb og resultater, så alle parter får det ønskede udbytte. •

Forud for et samarbejde med studerende anbefaler vi, at I indgår aftaler omkring bl.a. møder og feedback, fortrolighed og forventninger til af samarbejdet.

CAS EMAGASI N

A AU MATC HM AK IN G

PROJEKTSAMARBEJDE

STUDERENDE FRA AAU HJÆLPER VIRKSOMHED MED AT

DESIGNE FREMTIDENS KØRESTOLE IDRÆTSSTUDERENDE FRA AALBORG UNIVERSITET HAR INDGÅET ET PROJEKTSAMARBEJDE MED KØRESTOLSVIRKSOMHEDEN WOLTURNUS, HVOR DE STUDERENDE SKAL HJÆLPE TIL MED AT DESIGNE HURTIGERE, BILLIGERE OG MERE FUNKTIONELLE KØRESTOLE.

Samarbejdet mellem Aalborg Universitet og kørestolsvirksomheden Wolturnus er en naturligt integreret del af virksomheden arbejdsgang. Det skyldes ikke mindst, at udviklingschef Christian Gammelgaard Olesen selv har været lektor på universitetet og derfor har et indgående kendskab til de studerendes faglige niveau, og hvilke kompetencer de kan tilføre til en virksomhed som hans. På nuværende tidspunkt er Wolturnus engageret med en gruppe studerende fra Institut for Idræt på Aalborg Universitet, som i et forskningsprojekt skal hjælpe virksomheden med at udvikle næste generation af kørestole. Det er et projekt, hvor de studerende, foruden at lave en brugerundersøgelse blandt kørestolsbrugere om deres behov og ønsker, går kørestolsdesignet igennem helt fra bunden for at finde måder at gøre kørestolene mere brugervenlige og samtidig hurtigere og billigere at producere.

FAKTA WOLTURNUS GODE RÅD TIL PROJEKTSAMARBEJDE: • Find ud af, hvad de studerende kan. Christian Gammelgaard har selv indblik i det fra sin tid som lektor på universitetet, men ellers råder han andre virksomheder, der gerne vil lave samar bejde med studerende, om at sætte sig ind i, hvilke kompetencer de studerende sidder på, og hvilke de ikke gør. Til formålet findes der matchmaking-arrangementer, hvor studerende og virksomheder kan mødes. • Deltag i projektsamarbejdet. Hvis de studerende skal putte alt deres energi ind i projektsamarbejdet, er det vigtigt, at de føler, at de laver noget betydeligt. Det gør de kun, hvis virksomheden giver udtryk for netop dette gennem deltagelse i samarbejdet. Ingen gider arbejde med noget, der ikke har betydning. Til gen gæld er studerende ofte villige til at bruge rigtig meget energi på et projekt, hvis de føler, at det er vigtigt. • Saml op, når projektet er slut. Hvis virksomheden skal have det fulde udbytte ud af samarbejdet, skal de have ressourcerne til at samle op, hvor de studerende slipper. Ofte når de studerende ikke helt i mål, men får lavet 80-90 pct. af et projekt. De sidste 10-20 pct. skal virksomheden selv bære i mål, og det skal man gøre sig klart inden projektstart, ellers er det spild.

Målet med projektsamarbejdet er egentlig meget simpelt: De studerende skal danne sig et overblik over kvalitets-, funktionalitets-, og produktionskrav til kørestole og komme med forslag til nye designs, der kan blive en del af Wolturnus varesortiment fremadrettet. - De studerende starter fra scratch og kigger på designtegninger fra alle de stole, vi nogensinde har produceret. Det kombinerer de med brugerundersøgelser for at kunne skabe en prototype på en ny kørestol. Vi har ikke selv tid og mandskab til at lave den type projekter, og her er de studerende en vigtig samarbejdspartner, fortæller Christian Gammelgaard Olesen.

VÆRDSÆTTER STUDERENDES KOMPETENCER I Wolturnus tager de samarbejdet med de idrætsstuderende meget alvorligt, fordi de ved, at de studerende ofte kommer med kompetencer, der kan være særdeles gavnlige for netop deres virksomhed. En af de studerende i det igangværende projekt er eksempelvis også uddannet smed, mens alle de studerende har gennemført kurser i idrætsteknologi og derfor forstår samspillet mellem krop og teknologi. Ideen til samarbejdet kom, efter de studerende selv kontaktede Wolturnus omkring projektsamarbejdet, men havde de studerende ikke kontaktet virksomheden, havde virksomheden henvendt sig til universitetet for at få fat i de studerende. Det er nemlig hverken første eller sidste gang, Wolturnus vil lave projekter med studerende. - Der er selvfølgelig forskel på kvaliteten af samarbejdet fra år til år. Nogle gange får vi noget ud af det, mens vi andre gange ikke gør. Samarbejdet er dog en vigtig del af vores strategiske planlægning. Det gælder ikke kun i forhold til produktudvikling, men også i forhold til rekruttering, hvor vi får muligheden for at skabe en kontakt til nogle dygtige studerende, der muligvis en dag også kan blive til dygtige medarbejdere, siger Christian Gammelgaard Olesen.

CAS EMAGASI N

FAKTA FORDELE VED AT SAMARBEJDE MED AAU IFØLGE WOLTURNUS: • Får en udviklingssamarbejdspartner med stærke kompetencer. • Kan søsætte projekter, som virksomheden ellers ikke kan løfte. • Kan afprøve forskellige projekter, som bundlinjen ikke er afhængig af. • Møder potentielle kommende ansatte. • Kan skabe interesse for virksomheden på universiteterne.

A AU MATC HM AK IN G

CAS TEMEMAGASI A : MÃ&#x2DC;N STERB N RYDER

AAAU AUMATC MATCHM HMAK AKIN ER G

CAS EMAGASI N

A AU MATC HM AK IN G

PROJEKTSAMARBEJDE

ET SAMARBEJDE MED AFSMITTENDE EFFEKT RADIOMETER MEDICAL APS HAR I ET SPECIALESAMARBEJDE MED EN STUDERENDE FRA SUSTAINABLE DESIGN FÅET UDFØRT EN DYBDEGÅENDE ANALYSE AF ET AF SINE PRODUKTER. RESULTATERNE DANNER NU DOKUMENTATIONSGRUNDLAG FOR FREMTIDIGE DESIGNBESLUTNINGER.

Radiometer udvikler og fremstiller avanceret udstyr og tilhørende itsystemer til blandt andet blodprøvetagning. Til et internt projekt søgte virksomheden en specialestuderende, der havde erfaring med hospitalsverdenen, brugerinddragelse samt relevante analysemodeller. Valget faldt på Sustainable Design-studerende Julie Tehrani, der gennem projekter og et virksomhedsophold hos en større medicinalvirksomhed havde den rette kombination af kvalifikationer. Helt konkret har samarbejdet bestået i et re-design af et af virksomhedens eksisterende produkter. Med afsæt i en grundig brugeranalyse er der blevet udviklet prototyper, der er blevet testet og tilpasset på workshops. Interne aktører fra Radiometer, designere samt sygeplejersker, som er de daglige brugere af produktet, blev inddraget i codesign-processen. - Samarbejdet har været yderst positivt, og vi har set produktet i et nyt lys. Julie har bidraget med designværktøjer og analysemodeller, som har sat tingene i nye perspektiver, så vi har fået ny gavnlig viden og har kunnet tage beslutninger omkring produktet. Hun har formået at komme ud til vores brugere og inddrage en masse interessenter, siger Sara Malmose, Design Control and Risk Management Engineer hos Radiometer. Julie Tehrani supplerer om sin rolle som facilitator i co-design-processen. - Jeg har sikret, at deltagerne har taget ejerskab til projektet, at de har fået en fælles forståelse og har været med til at skabe opmærksomhed omkring udfordringer ved produktet. De har kunnet se mulighederne for at sikre et mere bæredygtigt design. Det har også betydet en gennemgang af produktets forretningspotentiale.

NYE INPUT HAR SMITTET AF PÅ HELE AFDELINGEN Værdien af samarbejdet har været meget håndgribelig for begge parter. Julie Tehrani arbejder nu i virksomheden med brugerinvolvering, design af grafiske brugerflader og brugertests af både prototyper og endelige designløsninger. For Radiometer belyste samarbejdet produktets videre færd. - Vi har fået en dybdegående analyse af et internt produkt, som ikke før er lavet. Arbejdet har belyst konkrete forbedringsforslag og mulige implementeringer. For fremtiden vil vi have Julies speciale som dokumentation for designbeslutninger og grundlag for det videre arbejde. Derudover er Julie proaktiv og superkompetent. Jeg tror, det er sundt for et team at få input udefra – det smittede af på hele afdelingen, siger Sara Malmose.

FAKTA Har du en problemstilling i din virksomhed/offentlige institution, du gerne vil have løst? Indled et projektsamarbejde med AAU’s studerende, som kan give dig et bud på en løsning. Opslå dit projektforslag på jobbank.aau.dk

CAS EMAGASI N

A AU MATC HM AK IN G

PRAKTIK

VIR KSOMH ED B R U G ER PR A KT IKO R D NING T IL AT F IND E

D E M E ST K VA L I F I C E R E D E NYE KOLLEGER NÅR TEKNOLOGIVIRKSOMHEDERNE HSA SYSTEMS OG DETS DATTERSELSKAB SENSION SKAL FINDE NYE MEDARBEJDERE, LAVER DE SJÆLDENT ET JOBOPSLAG. I STEDET ANSÆTTER DE NOGLE AF DE PRAKTIKANTER, DER HAR VÆRET I VIRKSOMHEDEN, OG SOM DE SELV HAR VÆRET MED TIL AT UDDANNE.

Hos HSA Systems og datterselskabet Sension er praktikanter fra Aalborg Universitet (AAU) ikke et særsyn. Faktisk er det mere reglen end undtagelsen, at studerende fra universitetet sidder med ved frokostbordet i kantinen. Virksomhederne har nemlig gjort det til en del af deres strategiske udvikling af både produkter og virksomhed at få assistance fra universitetsstuderende til at produktudvikle og gennemføre forskningsprojekter. Sension udvikler avancerede kamerasystemer, som kan genkende alt fra bogstaver og tal til stort set alle former for 1d- og 2d barkoder. Udviklingen af disse softwareløsninger er meget tungt og tidskrævende, så i stedet for at sætte ansatte til at gennemføre forsknings- og forsøgsprojekterne, benytter virksomheden sig af studerende fra AAU. I de seneste år har virksomhederne haft stor succes med at oprette og gennemføre adskillige udfordrende 9. og 10. semesterprojekter samt praktikophold. I den forbindelse har begge virksomheder haft et meget succesrigt samarbejdet med bl.a. VGIS (Vision, Graphics, and Interactive Systems), Medialogy, Signal Processing and Acoustics, Networks and Distributed Systems, samt AAU Innovation.

følgende. Så er det mere belejligt, at de nyansatte ikke skal bedes om at flytte til Skovlunde. I stedet kan de blive hjemme i Aalborg. Typisk indgår virksomhederne i et projektsamarbejde omkring et praktikforløb på 9. semester. Er kemien rigtig, fortsætter samarbejdet og bliver til hovedopgaven på 10. semester. På den måde får den studerende og virksomheden et helt år til at lære hinanden at kende. Når den studerende har afleveret sin hovedopgave og kan kalde sig ingeniør, bliver de bagefter næsten altid tilbudt et arbejde. - Halvdelen af de mennesker, som sidder i vores udviklingsafdeling, er startet med at være i et praktikforløb, og så har vi ansat dem efterfølgende. På samme måde har vi på nuværende tidspunkt fem praktikanter på forskellige projekter, og jeg regner med at ansætte dem alle sammen, fordi de generelt er meget dygtige og gode til at samarbejde i teams, siger Thomas Heder, der ikke er bleg for at fremhæve, hvor højt fagligt niveau de studerende fra AAU kommer med. VIL MEGET HELLERE ANSÆTTE PRAKTIKANTER

- Når vi får en kundeforespørgsel eller en ny produktidé, laver vi et projektforslag, som vi slår op på de relevante institutter på AAU. Så laver vi et samarbejde med en eller flere studerende om opgaven. Vi tilbyder praktikanterne et rigtigt godt sted at være, og de hjælper os med at løse en opgave, der ellers ville være meget dyr at løse. Det har meget stor værdi for os, fortæller udviklingschef i HSA Systems Thomas Heder.

FLYTTEDE UDVIKLINGSAFDELINGEN FOR AT VÆRE TÆTTERE PÅ AAU

Fordelen ved at ansætte praktikanter efter et projektsamarbejde er flerfold. For det første får begge parter muligheden for uforpligtende at føle hinanden an på tænderne. For det andet kan virksomhederne selv være med til at forme sine kommende ansatte, så de passer ind i netop deres virksomheds arbejdsgang. Det gør også, at de undgår at skulle ansætte folk, der er skolet anderledes og måske går til opgaverne på en måde, der ikke passer ind i virksomhedens måde at gøre tingene på. Ved at ansætte de nyuddannede, som de selv har været med til at uddanne, slipper virksomhederne for mange måneders oplæring og risikoen for i sidste ende at finde ud af, at matchet er dårligt.

Samarbejdet med de studerende er så godt, at HSA Systems rent faktisk har flyttet sin udviklingsafdeling fra Skovlunde til Aalborg for at være tæt på de unge, kloge hoveder. Det gælder ikke bare, når virksomheden skal bruge praktikanter til at løse enkelte opgaver, men også fordi at begge virksomheder ofte ansætter praktikanterne efter-

- Vi har brug for dygtige unge ingeniører, som forstår den måde, vi arbejder på. Her vil jeg hellere ansætte unge mennesker i midten af tyverne, som vi selv har været med til at forme, og som kan glide let ind i staben. Det er vigtigt for os, at vi allerede ved, at vores kemi fungerer, og at de kan skabe værdi for os på den lange bane, siger Thomas Heder.

CAS EMAGASI N

A AU MATC HM AK IN G

FAKTA

HER ER VÆRDIEN FOR HSA SYSTEMS OG SENSION: • Får kvalificeret hjælp til at løse konkrete opgaver billigt • Kan se unge ingeniører an, inden de ansætter dem • Kan være med til at forme de kommende ansatte, så de passer ind i virksomheden • Laver samarbejde med unge og energiske ingeniørstuderende, der ønsker at udvikle sig

THOMAS HEDERS GODE RÅD OMKRING SAMARBEJDE MED PRAKTIKANTER: • Benyt praktikanter til at få afprøvet nogle produktideer. Hvis en virksomhed gerne vil have afprøvet muligheden for at udvikle et produkt, ligger det til højrebenet at finde en praktikant med de rette kompetencer til at prøve kræfter med opgaven. • Tag praktikanter ind på 9. semester, og fortsæt samarbejdet ind i 10., så begge parter får et helt år til at se hinanden an. På den måde vil en potentiel ansættelse af en kompetent medarbejder ligge som et naturligt næste skridt. • Find ud af, hvad de studerendes kompetencer er. Udnyt universiteterne, fordi de vil rigtig gerne have deres studerende ud i praktikforløb. De hjælper gerne med at finde de rigtige studerende til de rigtige opgaver.

FAKTA Søger du en praktikant? Lav et opslag på jobbank.aau.dk

CAS EMAGASI N

FAKTA FIND DIT MATCH PÅ PROJEKT-, PRAKTIK- ELLER STUDIEJOBBØRS Har du og din virksomhed behov for ny inspiration til at løse en aktuel udfordring? Når du samarbejder med AAU’s studerende får du adgang til en lang række kompetencer, der kan skabe værdi i din virksomhed. Find det gode match på én af AAU’s samarbejdsbørser, hvor du kan præsentere dit projektforslag personligt over for relevante studerende. Find info om næste børs på match.aau.dk

A AU MATC HM AK IN G

FAKTA 3 GODE RÅD TIL AT SKABE LANGSIGTET VÆRDI AF ET STUDENTERSAMARBEJDE: • • •

Vær nysgerrig og spørg ind til, hvad den studerende kan og mener at kunne bidrage med i din virksomhed. Forvent at den studerende behøver din hjælp til at omsætte sin teoretiske viden til værdi for din virksomhed. Giv den studerende rigtige opgaver og øg ansvaret i takt med faglig og personlig udvikling.

CAS EMAGASI N

A AU MATC HM AK IN G

STUDIEJOB

S TÆ R K T M AT C H

STRØMLINER MARKEDSFØRING ELISABETH BRIX SKAL IKKE LÆNGERE SUPPLERE SIN SU BAG DISKEN PÅ ET MOTORVEJSCAFETERIA. I SIT FØRSTE STUDIERELEVANTE STUDIEJOB BRINGER HUN NU NYE KOMPETENCER IND I EN TOMANDSVIRKSOMHED, DER ALDRIG HAR HAFT AKADEMIKERE ANSAT FØR.

Et par håndfulde lokale virksomheder er inviteret ind til studiejobbørs på AAU campus. De har medbragt opslag med kommunikations- og markedsføringsopgaver. For flere af dem er det første gang de forsøger at besætte et studiejob på denne måde. Blandt de håbefulde virksomheder er Nordjysk Specialrådgivning, der samarbejder med kommuner om opgaver inden for serviceloven. Det er primært inden for støtte, rådgivning og aflastning til børn, unge og familier i relation til funktionsnedsættelser, ADHD og autismespektret. De to virksomhedsejere, Bjarne Larsen og Christian Holm, har tidligere arbejdet som kommunale familiekonsulenter og har tilsammen 40 års pædagogisk erfaring. I 2016 gik de selvstændigt med visionen om at skabe et godt, privat alternativ til de kommunale behandlingstilbud. Mange nye projekter åbner sig i øjeblikket og det kalder på en strømlining af virksomhedens markedsføring på medier, der rammer både de unge og deres pårørende. - Vi åbnede Rønnehus i efteråret. Det er et aflastningshus for børn og unge med ADHD, autisme eller som har været udsat for generel omsorgssvigt. Vi har brug for helt nye vinkler på blandt andet kommunikation og markedsføring for at sætte projektet godt i gang - vi har ikke selv de kompetencer, siger Christian Holm om baggrunden for at deltage på studiejobbørsen.

HVORFOR NØJES MED ÉN? Hver virksomhed har ét minut til at præsentere sig. Derefter besøger de fremmødte studerende de stande, som de finder mest interessante. Elisabeth Brix har taget sin studiekammerat fra International Virksom-

hedskommunikation med til eventet i håb om, at de begge kan lande sig et studiejob. At det skulle blive i den samme virksomhed, havde de dog slet ikke regnet med. - Allerede på børsen fik vi talt os frem til, at de supplerer hinandens kompetencer i forhold til vores opgaver rigtig godt. Den ene er skarp på HR og organisationsudvikling og den anden på hjemmesider og sociale medier, siger Christian Holm, der fremhæver, at det gode match blev helt tydeligt på et efterfølgende møde med de studerende. Den gode kemi gjorde udslaget og samarbejdet kom i gang allerede ugen efter.

ET STÆRKT AFSÆT Christian Holm er meget tilfreds med sit kompetente studenterteam, som med stor ansvarlighed har løst mange konkrete opgaver, der har aflastet de to virksomhedsejere. De studerende arbejder 20-30 timer hver om måneden. I forbindelse med etableringen af aflastningshuset har de blandt andet udarbejdet beskrivelser og budgetter samt stået for kontakten til myndigheder og deltaget i møder. Derudover har de lavet en kommunikationsstrategi for brugen af sociale medier og udviklet en hjemmeside helt fra bunden, der har givet det nye nordjyske behandlingstilbud et stærkt markedsføringsafsæt.

FAKTA Søger du en studentermedhjælper til din virksomhed? Opslå dit studiejob på jobbank.aau.dk.

CAS EMAGASI N

A AU MATC HM AK IN G

SOLUTION CAMP

KR E AT IV IT ET PUSTER NYT L IV I REDNINGSFLÅ DER DAGENS UDFORDRING: GIV VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT IDEER TIL OPTIMERING AF EN AF DERES STØRSTE REDNINGSFLÅDER, DER KAN RUMME 150 NØDSTEDTE. ET HOLD BLANDEDE INGENIØRSTUDERENDE FRA AAU ESBJERG SKAL PÅ DAGENS WORKSHOP GENTÆNKE ET AF VIKINGS PRODUKTER I EN KREATIV PROCES, DER UDFORDRER BÅDE TEKNISKE FÆRDIGHEDER OG VANETÆNKNING.

Hvor meget ved I om redningsflåder? Lasse Sall lader sit velkomstspørgsmål til de 24 AAU-ingeniørstuderende forplante sig ud i det store showroom på Viking Life-Saving Equipment. Få hænder markerer efter lidt opmuntring. Grunden til at de er inviteret ind til workshop på Viking i dag er faktisk alt det, de ikke ved om redningsflåder, forsikrer Lasse Sall, der er leder af Vikings forsknings- og udviklingsafdeling. Idéerne skal have fokus på at nedbringe flådens vægt, gøre den billigere at producere og servicere uden at gå på kompromis med Vikings kvalitetsmærke, men ellers er der frit slag. - Redningsflåderne har set sådan her ud i gennem mange, mange år. På workshoppen i dag vil vi gerne have ideer til at optimere flåden, ud fra den eksisterende platform, som vi kan implementere på forholdsvis kort sigt. Redningsflåder er generelt underlagt en lang række strenge lovkrav, men der er helt sikkert muligheder for at tænke nyt, siger Lasse Sall. Det er et mangeårigt samarbejde mellem Viking Life-Saving Equipment og AAU Esbjerg, der ligger til grund for eventet. Det er dog første gang, at det indebærer en workshop af denne type. For både Viking og de studerende er det en unik mulighed for at tilegne sig konkrete kreativitetsværktøjer, der udspringer af teorier udviklet på Aalborg Universitet.

KREATIVITET DER RAMMER INDEN FOR SKIVEN Workshoppen forløber i produktionshallen så deltagerne kan se, føle på og klatre ombord i den oppustede flåde. Der er også adgang til faktablade om den nuværende konstruktion, vægt, funktionalitet og materialer. Koncentrationsrøveren over dem alle, mobiltelefonen, er frivilligt blevet indleveret til workshop-facilitatorerne fra AAU Match, som guider deltagerne gennem øvelserne. Efter en time er der allerede formuleret snesevis af løse ideer, der imponerer Lasse Sall. - Jeg må sige, at de rammer inden for skiven. De har allerede fundet frem til relevante elementer at optimere f.eks. at reducere loftshøjden i flåden eller helt at ændre konstruktionen og derved både spare

materialeudgifter og reducere vægt. Der er mange af ideerne, som vi skal kigge dybere i, siger Lasse Sall, der, lige som syv øvrige Vikingmedarbejdere, deltager i workshoppen på lige fod med de studerende. Kreativitetsøvelserne på workshoppen er designet til at udfordre ikke alene deres egen faglighed, men også til at berige hinandens ideer tværfagligt. Alle øvelser og delprocesser vil kulminere når deltagerne sidst på dagen i grupper skal udvikle idékoncepter og præsentere dem for Vikings medarbejdere og ledelse. Workshoppens idékoncepter vil blive vurderet i et internt udviklingsprojekt, der skal skabe en 2.0 version af et af Vikings større totalredningssystemer. Meget gerne i samarbejde med studerende, der har deltaget i workshoppen.

VIKING MARKERER SIG SOM ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS FOR INGENIØRER Et kreativt idékatalog er nemlig ikke det eneste Viking forventer sig af workshoppen. Det handler i lige så høj grad om at markedsføre Viking som en attraktiv karrierearbejdsplads for ingeniører. Vejen til et job hos Viking begynder ofte med et projektsamarbejde eller et studiejob. - Studentermedarbejderne får tildelt opgaver med ansvar og gennemgår et tilrettelagt udviklingsforløb med kurser og sparring. Når de er færdiguddannede, håber vi selvfølgelig, at vi kan tilbyde et job i Viking og at de gerne vil blive. Det lykkes heldigvis i næsten fire ud af fem tilfælde, smiler Lasse Sall.

FAKTA Træt af brainstorm? Kickstart dit udviklingsprojekt med en Solution Camp med AAU studerende. Kontakt AAU Match, jdk@adm.aau, 99407985

CAS EMAGASI N

FAKTA HVAD ER EN SOLUTION CAMP? Skab kreative løsninger på en konkret udfordring i din virksomhed i samarbejde med studerende fra Aalborg Universitet. Idéworkshoppen strækker sig over 7 timer og processen styres af facilitatorer fra AAU Match. Kontakt AAU Match, match@aau.dk, om mulighederne for en Solution Camp i din virksomhed.

FAKTA IDÉKONCEPTER UDVIKLET TIL VIKING PÅ DEN KREATIVE WORKSHOP SOLUTION CAMP: • Ny flådekonstruktion, der reducerer materialeforbrug og frigør plads til passagerer • Produktionsoptimering med sensorstyret limning vha. farve koder i materialer • Alternative oppustningteknologier og materialevalg, der reducerer flådens vægt • Rettidig service med fjernovervågning vha. chip i hver flåde

A AU MATC HM AK IN G

CAS EMAGASI N

A AU MATC HM AK IN G

SAMARBEJDSTYPER PRODUKTER

BESKRIVELSE

TIDSPERIODE

STUDENTERPROJEKT

Teori og praksis på en virksomheds problemstillinger

Forårs-/ efterårssemester

PRAKTIK

Højtuddannet arbejdskraft

Efterårssemester

STUDENTERMEDHJÆLPER

Højtuddannet arbejdskraft

Løbende

SOLUTION CAMP

Idégenererings-workshop. Konkrete løsningsforslag til en virksomheds problemstillinger

Marts-maj og sept.-nov.

PROJEKT- OG PRAKTIKBØRS

Mødested for virksomheder, organisationer og studerende om studieprojekter

Jan-feb. og sept.-okt.

ERHVERVSPHD

Udvikling af produkter, services, processer e.lign.

Løbende

ANSÆTTELSE AF AKADEMIKER

Højtuddannet arbejdskraft

Løbende

ANSÆTTELSE AF PH.D.

Højtuddannet arbejdskraft

Løbende

EMPLOYER BRANDING

Synliggørelse over for AAU’s studerende og dimittender mhp. rekruttering

Løbende

AAU ALUMNI

Netværk for færdiguddannede alumner

Løbende

CAS EMAGASI N

A AU MATC HM AK IN G

VARIGHED

VIRKSOMHEDENS BETALING

KONTAKT

3 mdr.

Ingen

Jobbank.aau.dk eller AAU Match: match@aau.dk / Tlf. 9940 8090

3 mdr.

Ingen

Jobbank.aau.dk eller AAU Match: match@aau.dk / Tlf. 9940 8090

Studietiden

Eter aftale

Jobbank.aau.dk

7 timer

Forplejning + lokaler

AAU Match: match@aau.dk / Tlf. 9940 8090

3-4 timer

Ingen

AAU Match: match@aau.dk / Tlf. 9940 8090

3 år

Overenskomstmæssig løn og omkostninger i forbindelse med ansættelsen. Tilskud fra Innovationsfonden.

Efter aftale

Overenskomstmæssig løn

Jobbank.aau.dk eller AAU Match: match@aau.dk / Tlf. 9940 8090

Efter aftale

Overenskomstmæssig løn

Jobbank.aau.dk

Efter aftale

Pris matcher samarbejdsaftalens omfang

AAU Match: match@aau.dk / Tlf. 9940 8090

Efter eget ønske

Ingen

alumni@aau.dk/ Tlf. 9940 8090

AAU Match: match@aau.dk / Tlf. 9940 8090

CAS EMAGASI N

A AU MATC HM AK IN G

FAKTA BANKDATAS GODE RÅD TIL EMPLOYER BRANDING-SAMARBEJDE • Sæt ressourcerne af til det. Det er ikke nok bare at indlede samar bejdet. Der skal også sættes ressourcer af internt i virksomheden, hvis udbyttet skal være stort. I Bankdata er én person dedikeret til kontakten til universitetet og står for, at virksomheden deltager i de arrangementer, som samarbejdet indeholder. • Vær synlig. Deltag i de arrangementer, som ligger i samarbejdet. Det giver med andre ord ikke mening at have rådighed over stande på karrieremesser, hvis man ikke dukker op. • Ledelsen skal være med. Skal man have det maksimale ud af sam arbejdet og eksempelvis også have praktikanter fra universitetet eller indgå i projektsamarbejder, skal ledelsen i virksomheden sætte tid af til at få det til at ske. Det kan blandt andet dreje sig om at udforme et udkast til et projekt, som derefter skal følges til dørs i samarbejde med en studerende.

FAKTA FORDELE VED EMPLOYER BRANDING-SAMARBEJDE IFØLGE BANKDATA: • Virksomheden bliver synlig over for de eftertragtede IT-studerende • Får en finger på pulsen, når det gælder den teknologiske udvikling i IT-branchen Er du interesseret i et employer branding-samarbejde? Kontakt match@aau.dk / 9940 8090

CAS EMAGASI N

A AU MATC HM AK IN G

EMPLOYER BRANDING

ADGANG TIL DE EFTERTRAGTEDE

I T- D I M I T T E N D E R DER ER STIGENDE KONKURRENCE BLANDT DANSKE VIRKSOMHEDER OM AT SIKRE SIG EN ANSÆTTELSESKONTRAKT MED UNIVERSITETERNES BEDSTE IT-TALENTER. EMPLOYER BRANDING-SAMARBEJDE MED AALBORG UNIVERSITET PLACERER BANKDATA SOLIDT I DE STUDERENDES BEVIDSTHED, NÅR DE SKAL FINDE ET JOB.

Bankdata har ligesom alle andre IT-virksomheder et stigende behov for at kunne ansætte de bedste hjerner i branchen. Der er allerede rift om dem i dag, og det bliver kun værre fremadrettet. For at komme de andre IT-virksomheder i forkøbet, når det drejer sig om at sikre sig de dygtigste dimittenders opmærksomhed, har Bankdata indgået et såkaldt ’employer branding’-samarbejde med Aalborg Universitet, som giver dem adgang til de studerende før alle andre. Employer Branding-samarbejdet med universitet betyder, at Bankdata har adgang til jobbanken, kommer med på karrieremesser og har en generel kontakt til de IT-studerende i løbet af deres studietid. På den måde har de hele tiden en tilstedeværelse i de studerendes bevidsthed, som også vil være der, når de efter studierne skal ud og finde et arbejde. - Samarbejdet sætter os på landkortet i forhold til at være synlige over for de studerende. Gennem et langvarigt samarbejde med Aalborg Universitet har vi nu en synlighed blandt de IT-studerende, som gør, at de ved, hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde dem som potentiel kommende arbejdsplads, fortæller direktør for Kompetencer og Kultur i Bankdata Mette Marie Buhl.

SAMARBEJDE HAR GJORT BANKDATA SYNLIG BLANDT DE STUDERENDE Da Mette Marie Buhl overtog direktørstolen i sin afdeling af Bankdata, var virksomheden ikke særlig synlig overfor de studerende, og det gjorde det sværere at få tiltrukket de skarpeste hjerner, hvilket de i den grad har brug for i virksomheden, som udvikler morgendagens finansielle IT-værktøjer. Bankdata lever af at udvikle IT-løsninger til landets banker, herunder netbanker, mobilløsninger osv. - Vi må bare indrømme, at kombinationen af IT og finans godt kan have en lidt støvet opfattelse blandt mange studerende, og det gør det ikke lettere at tiltrække dem, siger hun.

Derfor blev det også et hovedmål at komme i øjenhøjde med de studerende og vise dem, hvad virksomheden kan tilbyde som arbejdsplads i forhold til både faglig udvikling og kollegialt fællesskab. Samarbejdet med Aalborg Universitet har gjort, at Bankdata i dag er mere kendt blandt de studerende, og det skyldes ikke mindst virksomhedens tilstedeværelse på blandt andet messer, men også fordi virksomheden selv gør meget for at få de studerende i tale. - Vi afholder blandt andet nogle kode-arrangementer med pizza, sodavand og måske en øl, hvor de studerende får mulighed for at få fingrene ned i noget virkeligt kodearbejde og prøve kræfter med konkrete opgaver. Alt den her synlighed gennem samarbejdet med universitetet er guld værd i vores rekrutteringsproces for at finde de bedste kommende medarbejdere, siger Mette Marie Buhl.

BANKDATA HOLDER FINGEREN PÅ PULSEN GENNEM DE STUDERENDE De kommende ansatte er kun det ene ben i forhold til udbyttet af samarbejdet med universitetet. Det andet er, at Bankdata gennem den tætte kontakt med de studerende også hele tiden har fingere på pulsen, når det kommer til at vide, hvad der fylder i den seneste IT-forskning. - Enhver virksomhed har godt af at følge med i, hvad der sker inden for deres område. Det er både spændende og nødvendigt at være tæt på forskning og teori, og der kan vi i særdeleshed lære noget af de studerende, fortæller Mette Marie Buhl.

METTE MARIE BUHL

- DIREKTØR, KOMPETENCER OG KULTUR, BANKDATA

CAS EMAGASI N

A AU MATC HM AK IN G

NETVÆRK

FAKTA Søger du en akademiker til din virksomhed? Lav et jobopslag på jobbank.aau.dk

AKADEMIKERE B E TA L E R S I G HVAD KAN SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER BRUGE EN AKADEMIKER TIL? SPØRGER DU SIKRINGSVIRKSOMHEDEN ACTAS, SVARER DE SIKKERT ”RIGTIG MEGET”. ACTAS ER NEMLIG HISTORIEN OM EN VIRKSOMHED, DER PÅ BARE FIRE ÅR HAR MERE END FORDOBLET MEDARBEJDERANTALLET OG TREDOBLET SIN OMSÆTNING. OG MED PÅ DEN FLOTTE UDVIKLING HAR VÆRET TO DIMITTENDER FRA AALBORG UNIVERSITET.

CAS EMAGASI N

FAKTA DET HER HAR ACTAS FÅET UD AF AT ANSÆTTE AKADEMIKERE Struktur og optimering. Med ansættelsen af akademikere har ACTAS fået skabt en bedre struktur i udviklingsafdelingen og optimeret en række arbejdsgange. Det har frigivet en masse ressourcer hos både medarbejderne og ledelsen. Udvidelse af forretningsområderne. Fra at være en standard installationsvirksomhed laver ACTAS nu egen software og udvikler egne løsninger. Indgang til mere samarbejde med AAU. Siden de ansatte den første akademiker har ACTAS haft flere praktikforløb og specialesamarbejder med flere studerende, og de har alle sammen på den ene eller anden måde været en gevinst.

Historien om sikringsvirksomheden ACTAS er både innovativ og imponerende. På fire år er virksomheden gået fra 35 til 89 medarbejdere og den har tredoblet sin omsætning. Samtidig har ACTAS udvidet sit forretningsområde fra at være en standard installationsvirksomhed til et projekthus, der udvikler sin egen software og egne løsninger. To af rollerne i succeshistorien spilles af dimittender fra Aalborg Universitet. På hver deres måde har Allan Damsgaard og Morten Bonderup nemlig hjulpet ACTAS igennem den vilde vækst. Som akademikere ser de på tingene med en teoretisk indgangsvinkel, og samtidig har uddannelsen givet dem en ballast, der gør, at de har udfordret og optimeret de tidligere arbejdsformer.

A AU MATC HM AK IN G

FRA INSTALLATIONSVIRKSOMHED TIL PROJEKTHUS Senere blev Morten Bonderup, der er softwareingeniør, også en del af ACTAS-teamet. ACTAS var nået til et punkt, hvor de var nødt til at udvikle deres forretning, hvis de ville fortsætte med at ekspandere. - Vores største problem var ikke at få kunder nok, men at få medarbejdere nok. Derfor ville vi gerne gøre virksomheden mere spændende, så vi kunne tiltrække flere teknikere. Men vi ønskede samtidig at udvikle løsninger, der ikke krævede en tekniker til at installere det hver gang, forklarer Jørgen Kronborg. Derfor blev Morten Bonderup ansat med det formål at gøre udviklingsafdelingen til en større og mere strategisk del af ACTAS. - Jeg har været med til at udbygge udviklingsafdelingen. Jeg har forsøgt at skabe en mere projektstyret og datadrevet tilgang, så vi arbejder ud fra vores egen strategi i stedet for at løbe efter andres efterspørgsel, fortæller Morten Bonderup. En af de helt store gevinster ved Morten Bonderups ansættelse er sammenspillet mellem de forskellige faggrupper i udviklingsafdelingen: akademikeren, teknikeren og lærlingen. Det har skabt et nyt niveau, hvor de udvikler løsninger, som kun kan skabes i sammenspillet mellem faggrupperne. - Fra at være en standard installationsvirksomhed, er vi nu et projekthus, som laver egen software og udvikler egne løsninger. Vi laver opgaver som ingen eller kun få andre i Danmark kan. Samtidig har vores lærlinge fået løftet hele deres uddannelse til en ny standard, så vi nu også er en meget attraktiv lærlingeplads for elever, siger Jørgen Kronborg.

SMARTERE, HURTIGERE OG MERE EFFEKTIVT Allan Damsgaard, der har en kandidat i økonomistyring, stemplede ind som den første akademiker i ACTAS. Hans opgave var først og fremmest at skabe struktur i ACTAS’ økonomiafdeling. - Da vi ansatte Allan havde vi brug for en person, der kunne lede vores økonomifunktion i en tid med meget vækst. Og her formåede han hurtigt at lave bedre indkøbsaftaler og optimere mange af vores arbejdsgange, fortæller Jørgen Kronborg, der er administrerende direktør i ACTAS. Som økonomi- og administrationschef har Allan Damsgaard effektiviseret økonomiafdelingen og implementeret løsninger, hvor systemer erstatter mennesketimer. Fra at bruge to dage på at køre løn, bruger ACTAS nu et system, der kan gøre det hele på en halv dag. - Det er du nødt til, ellers skal du bare ansætte endnu flere. Så det går ud på at lave tingene smartere, hurtigere og mere effektivt, så vi kan følge med den vækst ACTAS har oplevet de seneste år, siger Allan Damsgaard.

FAKTA JØRGEN KRONBORGS GODE RÅD TIL AT FÅ MEST UD AF AT ANSÆTTE EN AKADEMIKER Find en konsulent, som kan rådgive dig. De kan hjælpe dig med at afdække hvilken type akademiker, der kan skabe værdi i netop din virksomhed. Lav en forventningsafstemning. Få skrevet ned, hvad I skal have ud af samarbejdet og find nogle fælles mål. Snak samme sprog. Akademikeren skal lære at omstille teori til praksis og præsentere det, så din virksomhed forstår værdien i det. Gør det derfor tydeligt over for akademikeren, hvordan din virksomhed arbejder og hvad I gerne vil have ud af samarbejdet. Giv det tid. Ansættelse af en akademiker er en investering, som du måske først ser resultaterne af et eller to år senere. Men så er der til gengæld også en økonomisk gevinst at hente.

CAS EMAGASI N

A AU MATC HM AK IN G

FAKTA ErhvervsPhD-ordningen går kort fortalt ud på, at en virksomhed ansætter en ph.d.-studerende til at forske i en konkret problemstilling gennem tre år. ErhvervsPhD’eren deler sin tid mellem virksomheden og universitetet.

FAKTA BIOOLIE KAN DÆKKE TRANSPORTSEKTORENS FORBRUG Verden over produceres der dagligt ca. 90 millioner tønder råolie på konventionel vis. De 60 millioner af dem går til transportsektoren. Ved hjælp af teknologien Hydrothermal Liquifaction (HTL) vil man kunne dække næsten hele transportsektorens forbrug med næsten CO2-neutralt brændstof. Ud af de ca. 10 milliarder tons biomasserestprodukter, der produceres globalt om året, vil man i fuldskala anlæg dagligt kunne producere 40 millioner tønder bioolie.

Rent administrativt betyder det, at kandidaten både indskrives på AAU og skriver ansættelseskontrakt med virksomheden. Innovationsfonden giver hver måned op til 17.000 kroner i tilskud til lønnen. Aalborg Universitet stiller råd og vejledning til rådighed for virksomheder, der ønsker at starte op med en ErhvervsPhD’er. Læs mere på erhvervsphd.aau.dk

CAS EMAGASI N

A AU MATC HM AK IN G

ERHVERSPHD

FORSKERE KNÆKKER KODEN

TIL AT LAVE DIESEL OG FLYBRÆNDSTOF AF TRÆAFFALD FORSKERE FRA AALBORG UNIVERSITET HAR SAMMEN MED STEEPER ENERGY KNÆKKET KODEN TIL AT LAVE TRÆAFFALD OM TIL BIOBRÆNDSTOF TIL FLY, SKIBE OG LASTBILER. FORSKERNE TROR PÅ, AT ET NYT DANSK INDUSTRIEVENTYR VENTER FORUDE. Ifølge professor Lasse Rosendahl og ph.d. Claus Uhrenholt Jensen fra AAU er potentialet i den nye teknologi enormt. Teknologien er nemlig både effektiv, bæredygtig og kan benyttes til at producere brændstoffer ud fra så forskellige ting som spildevandsslam, husholdningsaffald, træ, gylle og halm. Udvikling af teknologien kan desuden blive afsættet til et stort, dansk industrieventyr omkring produktion af biobrændsel til tung transport og luftfart. - Det, som vi har gjort, har ikke været gjort før, og det kan få en meget stor impact på transportsektoren. Vi taler ikke om at dække et par promiller af transportsektorens behov for brændstof - vi taler om titalsprocenter. Det kan virkelig blive stort, forklarer Lasse Rosendahl.

biodiesel, er der ingen begrænsning for, hvor stor en andel af det nye brændstof der kan blandes i tanken på konventionelle motorer. - Udbyttemæssigt kan vi omdanne et ton tørt træ til 400 liter brændstof. Det er en energieffektivitet på over 70 procent. Desuden er vores brændstof mere eller mindre CO2-neutralt, da CO2-udledningen svarer til den, som træet optager gennem sin levetid. Estimater viser endog, at vi potentielt kan lave brændstof med en negativ CO2-påvirkning, så man ligefrem fjerner CO2 fra atmosfæren ved at udnytte vores brændstof. Det vil være banebrydende, fortæller Claus Uhrenholdt Jensen.

ELBILER OG BIOBRÆNDSEL GÅR HÅND I HÅND BIOBRÆNDSEL ER CO2-NEUTRALT Claus Uhrenholdt Jensen har gennemført et erhvervsforskerprojekt, der udgør en del af et større samarbejde mellem Aalborg Universitet og Steeper Energy. I sit forskningsarbejde har han bidraget til at udvikle en teknologi, som gør det muligt at omdanne organiske materialer til anvendeligt brændstof til tung transport. Første skridt i den proces er at lave en bio-råolie ved hjælp af Hydrothermal Liquefaction (HTL), som derefter skal raffineres til et færdigt brændstof. Selve processen modsvarer den, som olieselskaber bruger til at raffinere og destillere råolie fra eksempelvis Nordsøen til henholdsvis benzin, flybrændstof, diesel og skibsbrændstof. Da råolien, som forskerne laver af blandt andet trætoppe, har et højt indhold af salte og ilt, kan man dog ikke umiddelbart benytte sig af konventionelle raffineringsprocesser til at få brændstoffer ud af den. Her har Claus Uhrenholt Jensen derfor udviklet nogle nye metoder, som adskiller saltene fra olien ved at forsure vandfasen med CO2 - lidt ligesom brus sænker pH’en af en cola. Forsuringen fjerner saltene og gør olien raffinérbar. Samtidig har forskerne med støtte fra det Obelske Familiefond bygget et miniraffinaderi i Aalborg Universitets laboratorier, hvor olien kan raffineres til syntetisk og bæredygtigt diesel-, fly- og marint- brændstof, som er fuldt kompatibelt med eksisterende motorer og infrastruktur. Med andre ord, og modsat eksempelvis ethanol, methanol og

Det store potentiale i den nye teknologi skyldes, at selvom de fleste mennesker er enige om, at alle personbiler meget snart vil køre på elektricitet, er billedet et helt andet for tung trafik. Hverken skibe eller fly kommer til at blive eldrevne inden for den nærmeste fremtid, og udsigterne er også lange for lastbiler. Derfor vil der fortsat være et stigende behov for flydende brændstoffer til at forsyne verdens gods- og persontransport. Hvis vi i den sammenhæng ikke vil blive ved med at trække fossile brændstoffer op af undergrunden og samtidig bidrage til den globale opvarmning, er der derfor behov for bæredygtige alternativer. - På den måde går elbiler og biobrændsel hånd i hånd, for vi kan ikke forsyne alle verdens motorer med biobrændsel, og vi kan heller ikke drive alle verdens transportmidler på el. Men sammen kan de to typer energi være løsningen på problemet, siger Lasse Rosendahl. Claus Uhrenholt Jensen er i dag ansat hos Steeper Energy og håber på, at forskningsarbejdet kan blive startskuddet på et dansk industrieventyr á la Vestas, hvor hele verden vil købe danskproducerede raffinaderier til opsætning i andre lande. - Man kan forestille sig et scenarie, hvor man i eksempelvis Skandinavien eller Canada har en masse restprodukter fra skov-, tømmer- og papirproduktion og derfor kan se en økonomisk fordel i at omdanne restprodukterne til biobrændsel, siger Claus Uhrenholt Jensen.

CAS EMAGASI N

A AU MATC HM AK IN G

ANSÆTTELSE AF PH.D.

P H . D . E R S T Y R K E R I N D S AT S F O R

BÆREDYGTIG UDVIKLING I AALBORG CHRISTINA GRANN MYRDAL HAR MED SIN PH.D.-UDDANNELSE FRA AALBORG UNIVERSITET VÆRET I STAND TIL AT SÆTTE STØRRE FOKUS PÅ SAMARBEJDE OG NYTÆNKNING I MILJØOG ENERGIFORVALTNINGEN I AALBORG KOMMUNE. SAMTIDIG HAR HUN BIDRAGET MED ET MEGET HØJT FAGLIGT NIVEAU.

Evnen til at kunne samarbejde med virksomheder, indgå partnerskaber og indhente og bearbejde ny viden har fået større fokus hos Aalborg Kommune i de seneste år. Det er én af hovedårsagerne til, at Danmarks tredje største kommune ansatte Christina Grann Myrdal, som er ph.d.er fra Aalborg Universitet. Christina Grann Myrdal fik sit første job uden for universitetets rammer i kommunens Miljø- og Energiforvaltning, og hun var den første ph.d.er, som forvaltningen hyrede på baggrund af en strategisk overvejelse. - Som ph.d.er kan Christina alt det, som mange andre dygtige ingeniører også kan – men hun kan bare endnu mere, fordi hun som ph.d.er kommer med en endnu større faglighed. Hun er vant til at indhente ny viden, validere ny viden og at få forskellige parter til at samarbejde om projekter. Det er vigtigt for os, for vi løser færre og færre rutineopgaver og bruger i stedet flere kræfter på udvikling, siger Michael Damm, chef for bæredygtighed og udvikling i Aalborg Kommune. I dag er der et større behov for nytænkning, end der var for nogle få år siden i de kommunale forvaltninger. - Derfor er det vigtigt at ansætte medarbejdere som Christina, der har et højt videnskabeligt niveau, og som kan bidrage med nye ideer, siger Michael Damm.

BRUGER SINE ERFARINGER FRA PH.D.-STUDIET Der er ikke mindst behovet for at kunne styre større projekter med deltagelse af virksomheder, kommunale forvaltninger, interesseorganisationer og andre parter, der i stigende grad har fået Aalborg Kommune til at ansætte ph.d.ere. Kommunen havde etableret et netværk for bæredygtig erhvervsudvikling, og da Christina Grann Myrdal havde samarbejdet med Grundfos

om bæredygtigt design, mens hun tog sin ph.d., kunne hun bruge sine erfaringer med blandt andet samarbejde med virksomheder og bæredygtighed i sin nye stilling. - Der er mange parter involveret i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling, og én af mine opgaver er at komme med forslag til, hvordan virksomhederne kan forbedre deres drift og gøre deres produkter mere bæredygtige, sige Christina Grann Myrdal. Senere kom der nye og spændende opgaver til. Hun har for eksempel arbejdet med bæredygtigt byggeri og finansiering af projekter ved hjælp af EU-midler. Derudover er hun projektleder på flere store projekter.

GOD TIL AT ANALYSERE OG SAMARBEJDE Christina Grann Myrdal forklarer, at man som ph.d.er bliver meget stærk til at analysere komplicerede problemstillinger, men man bliver også skolet i at finde løsninger, der tilgodeser flere parter. - Jeg lærte også, at det kræver en god portion stædighed og vedholdenhed at tage en ph.d. Jeg fik samtidig en strategisk viden om, hvordan man får projekter til at køre og fik erfaring med konceptudvikling. Det var helt sikkert noget, jeg kunne bruge, da jeg fik jobbet, siger Christina Grann Myrdal. Netop behovet for at finde nye løsninger og inddrage samarbejdspartnere i bestræbelserne på at styrke bæredygtigheden i Aalborg Kommune er årsagen til, at det giver gode resultater at ansætte ph.d.ere som Christina Grann Myrdal, forklarer Michael Damm. - Man kan sige, at vi har behov for at arbejde på en måde, hvor vi går samtidig med, at vi finder ud af, hvor vi skal hen. Det er helt afgørende for os, at vi har personer med meget høj faglighed ansat, og at medarbejderne samtidig kan indgå i partnerskaber og tænke nyt, og med sin baggrund som ph.d.er har Christina de kompetencer, vi har brug for, siger Michael Damm.

CAS EMAGASI N

A AU MATC HM AK IN G

FAKTA HVAD ER EN PH.D.? Ph.d. er en akademisk grad, der tildeles efter en akademisk postgraduat forskeruddannelse og et vellykket forsvar af en ph.d.-afhandling. På Aalborg Universitet tildeles der årligt ca. 200 ph.d.-grader.

EN STRATEGISK OVERVEJELSE Ansættelsen af Christina Grann Myrdal er sket på baggrund af en strategisk overvejelse i Miljø- og Energiforvaltningen i Aalborg Kommune. Forvaltningen ønskede fornyet fokus på samarbejde og nytænkning og at forhøje det faglige niveau. Christina var før sin ansættelse i Aalborg Kommune ansat på AAU som forsker i to år.

CAS EMAGASI N

A AU MATC HM AK IN G

RIKKE MØLGAARD:

DE T BEDST E ER AT GØRE E N F OR SKEL FOR HELE REGIONE N

RIKKE MØLGAARDS BLÅ BOG NAVN: Rikke Mølgaard JOB: Salgs- og marketingdirektør i Aalborg Lufthavn UDDANNELSE PÅ AAU: Cand.merc. i Marketing DIMISSIONSÅR: 2002 FØDEÅR: 1976 FØDEBY: Aalborg

CAS EMAGASI N

A AU MATC HM AK IN G

AAU ALUMNI

OPLEVELSESØKONOMI HAR VÆRET DEN RØDE TRÅD FRA RIKKE MØLGAARD BEGYNDTE SIN KANDIDAT I MARKETING TIL NU, HVOR HUN ER SALGS- OG MARKETINGDIREKTØR I AALBORG LUFTHAVN. SAMMEN MED SIT TEAM BESTÅR HENDES OPGAVER I AT SKAFFE FLERE PASSAGERER OG FORHANDLE MED STORE LUFTFARTSSELSKABER. HER TRÆKKER HUN ISÆR PÅ DE KOMPETENCER, HUN OPARBEJDEDE UNDER SIN STUDIETID PÅ AALBORG UNIVERSITET. Som salgs- og marketingdirektør i Aalborg Lufthavn er det blandt andet Rikke Mølgaards opgave at tiltrække flere passagerer til Aalborg Lufthavn samt at varetage lufthavnens brand og image. Men det er, når hun er med til at gøre en forskel for hele Nordjylland, at hendes arbejde giver allermest mening. Men mere om det senere.

hvor vi virkelig bidrager til hele infrastrukturen i vores region. Det er både til glæde for erhvervslivet, men også for børnefamilien, der kan flyve direkte til Barcelona på ferie. Det skaber et nyt lag af mening i mit arbejde, for så føler jeg virkelig, at vi gør en forskel. AALBORG UNIVERSITET I BLODET

Først skal vi tilbage til karrierens begyndelse. Efter en bachelor i Erhvervsøkonomi og en kandidat i Marketing stod Rikke Mølgaard i 2002 ved en skillevej. Hun ønskede at udfordre sig selv både personligt og fagligt. - Jeg havde to mål. Jeg er født og opvokset i Aalborg, og jeg har været igennem både folkeskole, gymnasium og universitet i byen. Så mit ene mål var at komme til København og prøve mig selv af. Det andet mål var at arbejde med oplevelsesøkonomi, som jeg havde skrevet speciale om. Rikke fik opfyldt sine mål med jobbet som produkt- og analysechef i Tivoli i København. Her arbejdede hun frem til 2009, hvor hun landede et job som marketing- og kommunikationschef i Aalborg Lufthavn. Jobbet udviklede sig senere til salgs- og marketingdirektør, som er hendes titel i dag.

FRA AALBORG TIL BARCELONA Rikkes fornemmeste opgave er at få så mange mennesker som muligt til at bruge Aalborg Lufthavn, når de skal ud i verden. Den opgave står på to ben: privatforbrugeren og flyselskabet. - For at skaffe passagerer bearbejder og analyserer vi markedet for at forstå, hvordan vi skal kommunikere med vores potentielle kunder. Og de er mange og forskellige, så vi kommunikerer på mange platforme, og her er jeg på den ene eller anden måde involveret. Derfor har Rikke også en varierende hverdag med en bred palet af opgaver: Forskellige mediekampagner, bureausamarbejde, pressearbejde og sociale medier. Opgaver som hun løser sammen med sit team med ét fælles mål: At øge passagernes lyst til at hoppe på et fly i Aalborg Lufthavn. Passagervækstens andet ben, flyselskaberne, er også en vigtig del af Rikkes arbejde. Her sidder hun med ved bordet, når der forhandles med flyselskaber for at skaffe mere trafik til Aalborg Lufthavn. Og det bringer os tilbage til, hvornår Rikke føler, at hendes arbejde giver mening for både hende og Nordjylland. - At være med til at lande nogle af de store selskaber, som gør en enorm forskel i hele Nordjylland, synes jeg er spændende. Det er der,

Både når Rikke forsøger at tiltrække passagerer til lufthavnen, og når der forhandles med store flyselskaber, er analyse et vigtigt element i hendes arbejde. Her trækker hun især på de kompetencer, hun oparbejdede i studietiden. - Jeg har altid på såvel bevidst som ubevidst plan benyttet mig af den metodetilgang, som jeg gennem fem år på Aalborg Universitet fik helt ind i blodet. Uagtet hvilken opgave jeg står overfor, er fundamentet for mig metodetilgangen og dermed min evne til at anskue, analysere og løse en problemstilling. Jeg tror, at os, der har læst på Aalborg Universitet, har det helt grundlæggende med i vores baggage, når vi sidder i erhvervslivet. Derudover har Rikke også personlige kompetencer, som hun bruger i sin hverdag. Og vil du nå langt i din karriere, er det, sammen med en struktureret og målbevidst tilgang, også vigtige elementer. - Personlighed og sociale kompetencer er der, hvor man differentierer sig fra hinanden. Jeg er opdraget til, at man kommer længst med at være udadvendt og har fra barns ben lært at danne relationer. Det har betydet meget i min karriere. Og så er jeg nok en fighter. I alle fem år på universitetet spillede jeg elitehåndbold samtidig, og det krævede, at jeg kunne strukturere min hverdag og sætte mig mål.

AAU ALUMNI VERDENS STØRSTE PROJEKTGRUPPE AAU Alumni er et hastigt voksende professionelt netværk med mere end 12.000 medlemmer, hvor du som nyuddannet og i årene fremover har mulighed for at fastholde kontakten til dine studiekammerater og til Aalborg Universitet. Som medlem får du adgang til en række fordele – bl.a. gratis adgang til artikler fra tidsskrifter mm. via AUB, mulighed for at få dit eget portræt og brande dig selv, din uddannelse og AAU samt deltage i alumnenetværkets og vores samarbejdspartneres arrangementer. Læs mere på alumni.aau.dk

FÅ N Y H E D E R O M SA M ARB EJDSMULIGHEDER F R A A A U M AT C H PÅ L I N K E D I N WWW.LINKEDIN.COM/COMPANY/AAU-MATCHMAKING