AAU Innovation - jubilæumshæfte by AAU Innovation

AALBORG UNIVERSITET

AALBORG UNIVERSITET 40 ÅR FORFATTER: ANNE BLOKSGAARD NIELSEN, ABNI COMMUNICATIONS REDAKTØRER OG TILRETTELÆGGERE: NIELS MAARBJERG OLESEN, CARSTEN NIELSEN OG JANE JACOBSEN UDGIVET 2014 1. UDGAVE, 1. OPLAG ISBN: 978-87-93182-01-1 UDGIVET AF: AALBORG UNIVERSITET AAU KOMMUNIKATION FREDRIK BAJERS VEJ 5 9220 AALBORG ØST FOTO: LARS HORN, BAGHUSET, HENNING BAGGER OG TOR BAGGER. GRAFISK PRODUKTION: NOVAGRAF A/S BOGEN ER SAT MED: DIN NEXT LT PRO TRYKT HOS: NOVAGRAF A/S PRINTED IN DENMARK 2014

AALBORG UNIVERSITET

FORORD Af Niels Maarbjerg Olesen, leder af AAU Innovation Innovation er på dagsordenen i hele samfundet, både nationalt og internationalt. Danmarks fremtidige overlevelse på det internationale marked siges at afhænge af vores innovationsevne, og med EU’s nye rammeprogram – Horizon 2020 – sættes der endnu mere fokus på innovation på den internationale dagsorden. På Aalborg Universitet er vi godt rustet, ja, måske endda bedre end de fleste, til at spille en markant rolle i denne kontekst. Siden universitetets grundlæggelse for 40 år siden har AAU – eller AUC, som det hed dengang – haft en åbenhed mod det omkringliggende samfund, der gennemsyrer hele vores organisation og sætter et markant præg på vores forskning, undervisning og samarbejde. Hos os handler innovation ikke kun om at sidde på kontoret eller i laboratoriet og få nye ideer og opfinde nye produkter, der kan patenteres og sælges – det handler i høj grad om at skabe synergi mellem viden og verden, mellem forskning og sam-

fundets udfordringer – og derigennem finde anvendelige og innovative løsninger på disse udfordringer. Og dét kan lige så vel ske under en uformel samtale i kantinekøen som under flere dage lange konferencer. I publikationen her ser vi tilbage på 40 års universitetshistorie med fokus på AAU’s samspil med og betydning for det omgivende samfund, primært Nordjylland, men også på globalt plan. Vi har valgt at illustrere dette gennem en række milepæle i universitetets historie – milepæle, der både viser, hvilke spor universitetet har sat i det nordjyske samfund, og hvilken udvikling og institutionalisering samspillet og innovationsbegrebet har gennemgået på AAU i årenes løb. Sluttelig ser vi på, hvorledes universitetets udadvendthed har sat sit præg på undervisning og forskning på universitetet; på hvordan dette har smittet af på samfundet omkring os – og afslutningsvis hvordan vi skal bibeholde og udbygge vores rolle på internationalt plan i fremtiden. God læselyst!

This publication looks back on 40 years of university history with a focus on AAU’s interaction with and influence on the surrounding society, primarily North Denmark but also on a global scale. We will illustrate this through a series of snapshots showing both the marks the university has left on the North Denmark society and the systemisation and institutionalisation of the innovation concept at the university over the years. Finally, we will look at how the outgoing nature of the university’s work has influenced the teaching and research that take place, how it has reflected on the region’s development and how the university is to maintain and develop its important role in an international context in the future.

AALBORG UNIVERSITET 60’ERNE

70’ERNE

80’ERNE

90’ERNE

00’ERNE

10’ERNE

20’ERNE

60’ERNE OG 70’ERNE FO LKE B E VÆGE L S E F Ø R E R T I L N OR DJ YSK U NI V E R S I T E T Opbakningen til ideen om, at Danmarks femte universitet skal ligge i Aalborg, er ikke til at komme udenom i Nordjylland sidst i 60’erne. Universitetsforening, ’Nordjyllandsudvalget for højere læreanstalter’, særtog til demonstration i København og især et omfattende lobbyarbejde med skiftende regeringer og holdninger til et nordjysk universitet – alt det er blot nogle af ingredienserne i det langvarige forarbejde, der fører til åbningen af AUC den 1. september 1974. Helt fra start er tanken bag universitetet, at det ikke skal bygges op efter

samme model som de gamle, traditionelle universiteter. Det gælder fx i forhold til institutopbygning, fagkombinationer, studieforløb og ikke mindst valget af den problembaserede læringsform (PBL). Det fører til modstand og skarp kritik, bl.a. fra Bertel Haarder, der i Aalborg Stiftstidende den 24. marts 1974 kalder de nye universitetscentre ”et kostbart produkt af 1960’ernes glade udviklingsoptimisme, centraliseringsdille og elefantiasis.” Holdningen hos Venstrepolitikeren og andre kritikere ændrer sig dog, da de første kandidater kommer ud og viser deres værd i virksomhederne, og PBL-modellen er snart AUC’s varemærke og en af grundstenene i

Jörgen Weibull får overrakt rektorkæden af bankdirektør Eigil Hastrup. 4

universitetets samspil med omverdenen. DE N R Ø DE SN O R KL IP P E S Den 1. september 1974 klippes snoren til det nye Aalborg Universitetscenter (AUC). Ved åbningen starter 2100 studerende, heraf kommer en del fra eksisterende institutioner, der blev indlemmet i det nye center. Allerede inden selve indvielsen af AUC er der fokus på at skabe tætte bånd til den region, der har stået sammen for at oprette universitetet – ikke blot med henblik på at tilbyde uddannelse til Nordjyllands unge, men også med henblik på at skabe samspil med og støtte regionens erhvervsliv. Ved sin tiltrædelse i 1972 udtaler rektor Jörgen Weibull således: ”En af de vigtigste opgaver for et universitet er at få det, man arbejder med, ud til en større offentlighed… videnskab skal sælges – nej, det er for kommercielt – skal distribueres. Ellers bliver universitetet et elfenbenstårn, en enklave i samfundet, der skaber en kløft mellem sig og borgerne.” (Aalborg Stiftstidende, 6. december 1972).

AALBORG UNIVERSITET 60’ERNE

70’ERNE

SVE N C A SP E RS E N OVE RTAG E R RO R E T I 1976 står Aalborg Universitetscenter for at skulle have ny rektor. Valget falder på en af de markante skikkelser fra forarbejdet, Sven Caspersen, der skal komme til at tegne AUC i 28 år fremover. Hans arbejde bærer fra start præg af, at universitetets nyskabende form giver nogle markante udfordringer såvel internt som i forhold til det omgivende samfund. Han fortæller: ”Internt skulle underviserne lære at håndtere den problembaserede undervisningsform – og det faktum, at de og de studerende skulle beskæftige sig med ting, der lå uden for universitetets mure – og samtidig skulle virksomhederne have øjnene op for værdien af de studerendes arbejde. Der var i starten en del skepsis, men da så resultaterne begyndte at vise sig i projekterne, blev det tydeligere for virksomhederne, hvad de kunne få ud af det. Samtidig var det vigtigt for os fra start at få universitetet forankret i Nordjylland. Der havde jo været stor folkelig opbakning, og vi skulle vise, at universitetet kunne gøre noget for området. Der var skabt kontakt til fx LO i forarbejdet til universitetet, og den kontakt blev videreudviklet i

80’ERNE

90’ERNE

00’ERNE

en række kontaktudvalg, hvor også virksomheder, offentlige institutioner, kulturinstitutioner, undervisere, teknisk-administrativt personale og studerende sad med omkring bordet. Det gav mange former for nytænkning og skabte også forståelse for de forskellige parters behov og ønsker – og var en af grundstenene til, at AUC blev en central spire i regionen og senere hen jo var og er en naturlig samarbejdspartner i større tiltag som eksempelvis NOVI, aktiviteterne omkring mobilklyngen samt kulturelle nyskabelser som Nordkraft og Musikkens Hus.” NO R DSØ CE N T E R E T BL IVE R T IL Helt fra start er AUC en vigtig medspiller i Nordjyllands udvikling. Kort efter indvielsen får AUC en henvendelse fra Nordjyllands Amt, der har brug for viden om, hvordan det står til i erhvervslivet i området. Det fører til, at en gruppe forskere drager rundt for at tage pulsen på det lokale erhvervsliv, herunder fiskerierhvervet, og dette møde skal vise sig at føre til en af Nordjyllands markante institutioner: Nordsøcenteret og Nordsømuseet. I Hirtshals arbejder man på det tidspunkt med ideer om et akvarium, der skal omfatte en tematisk for5

10’ERNE

20’ERNE

skerpark i samspil med et museum. AUC går med på ideen, og Sten Sverdrup-Jensen fra den oprindelige forskergruppe kommer til at stå i spidsen for projektet. Efter et omfattende for- og planlægningsarbejde bliver den nødvendige bevilling givet fra EF, og i 1982 slår Nordsøcenteret dørene op for publikum, forskere og erhvervsliv. ”At det lykkedes os at få midler til Nordsøcenteret viser, hvad man kan nå, når alle kræfter arbejder for det. Der var mange aktører med i arbejdet – private, universitetet, forskellige myndigheder osv. – og det endte jo faktisk med, at andre byer i Danmark vågnede op og ville have centeret. Det lykkedes os at bibeholde det i Hirtshals, og som bekendt anvendes både museum og forskningsfaciliteter den dag i dag,” siger Sten Sverdrup-Jensen.

Sven Caspersen, rektor 1976-2004.

AALBORG UNIVERSITET 60’ERNE

70’ERNE

80’ERNE

90’ERNE

00’ERNE

10’ERNE

20’ERNE

80’ERNE PÅ VE J M O D E N I N TE R N ATI ONA L P RO F I L Der skal ikke gå mange år, før AUC også retter blikket ud over Danmarks grænser. I starten af 80’erne oprettes der på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet et specialiseringsår på kandidatniveau med fokus på internationale relationer og udvikling. Specialiseringsåret har som noget særligt indbygget et semesters praktik, og omkring halvdelen af de studerende benytter lejligheden til at tage denne praktik i udlandet. Få år efter, i 1984, sættes der yderligere skub i internationaliseringen, da uddannelsen cand.merc. i international virksomhedsøkonomi oprettes – med indbygget praktik i udlandet. En af bagmændene, professor Olav Jull Sørensen, fortæller: ”Den udenlandske praktik var og er uddannelsens store aktiv. Det betød, at vi allerede på daværende tidspunkt udviklede mange kontakter til virksomheder i udlandet til gavn for både vores studerende og os som undervisere og forskere. Uddannelsens internationale profil gør desuden, at undervisningen i årenes løb i stigende grad kommer til at foregå

på engelsk – som et af de første studier – og derfor bliver et trækplaster for udenlandske studerende. Det var således også i den periode, at grundstenene til det, der senere bliver Internationalt Kontor, lægges, idet vi får ansat en praktikkoordinator til at tage sig af alt det praktiske omkring de udenlandske kontakter.” D E N E R HVE RVSMÆ SSIG E K NO P S K YDN IN G STA RT E R Det er også i begyndelsen af 80’erne, at de første spirer til virksomheder begynder at vokse op af forskningsmiljøerne på AUC. En af de allerførste, og Nordjyllands nok ældste sundhedsteknologiske virksomhed, Judex Datasystemer A/S, grundlægges i 1981 og eksisterer den dag i dag. Administrerende direktør Erling Henningsen fortæller i 2005 til magasinet ”På TOPPEN af IKT”: ”Der sker meget spændende forskning på Aalborg Universitet – ikke mindst inden for sundhedsteknologi. Og det gjorde der også i 1981, ikke mindst inden for computeranalyse på muskler og nerver. Det så min vejleder, daværende lektor Steen Andreassen, og jeg, og lige da jeg var 6

Erling Henningsen og Steen Andreassen.

færdig med mit eksamensprojekt, besluttede vi os for at prøve at kommercialisere noget af den forskning, der foregik på universitetet.” Dét viser sig hurtigt at blive en succes: To år efter virksomhedens start får Judex Datasystemer A/S en aftale i hus med et amerikansk firma om at markedsføre det udviklede måleapparat, og apparatet, der kaldes Viking, er i dag et af de absolut førende på markedet. Igennem alle årene er det tætte samarbejde mellem Judex og forskerne på Aalborg Universitet fortsat for fuld kraft og flere banebrydende produkter udviklet, herunder TREAT-systemet, som hjælper læger med at afgøre, hvilken antibiotika en patient skal have, og elektroniske ambulancejournaler, som sik-

AALBORG UNIVERSITET 60’ERNE

70’ERNE

rer online kommunikation mellem ambulancer og hospital. SAMAR B E J D E T I N STI TUTI ONA L I S E RE S – N UC STA RT E S I begyndelsen af 80’erne sker der en øget institutionalisering af universitetets erhvervsrettede aktiviteter. Et af de første initiativer er NUC, Nordjyllands Udviklingscenter, der grundlægges i 1984 med Henrik Thrane i spidsen. Centeret skal facilitere, at forskernes kompetencer udnyttes på fornuftig måde i erhvervslivet – en ny tanke for nogle lærere og forskere, så det ender med et helt nyt koncept: De deltagende forskere inviterer nyudsprungne kandidater med i de oprettede projekter, finansieret af NUC. ”Modellen med at ansætte nogle af de bedste kandidater til at arbejde på projekterne i en begrænset periode blev taget rigtig godt imod, og i de fleste tilfælde endte det med, at kandidaterne blev ansat i virksomhederne efterfølgende. Det er klart, at der altid er udfordringer i opstarten af sådan nogle initiativer, men når den fælles interesse var der, skete der store ting,” siger Henrik Thrane. Det største projekt, der gennemføres i NUC-regi, er et sundhedsteknologisk projekt under ESPRIT-program-

80’ERNE

90’ERNE

00’ERNE

met, finansieret af EF. I projektet, der har et samlet budget på ca. 52 mio. kr., deltager ud over NUC også Judex Datasystemer (Aalborg), CRI (København), det store børsnoterede engelske IT-firma Logica (Cambridge) samt National Hospital i London. Projektet førte bl.a. til oprettelsen af virksomheden Hugin Expert. V I D E N O G VIR KSO MHE DE R HÅ N D I HÅ N D I 1989 åbner et helt nyt fysisk bevis på samarbejdet mellem Aalborg Universitetscenter, det nordjyske erhvervsliv, Nordjyllands Amt og de nordjyske kommuner: forskerparken Nordjyllands Videnpark, i daglig tale kaldet NOVI. Hovedformålet er at skabe fysiske og organisatoriske rammer for udviklingssamarbejde mellem AUC-forskere, erhvervslivet og andre relevante partnere. Direktør for NOVI bliver Knud Rindum, der i en portrætskrivelse om NOVI ved indvielsen skriver: ”Nordjyllands Videnpark vil arbejde stærkt for, at der opbygges et samarbejde mellem virksomheder, Aalborg Universitetscenter og de teknologiske serviceinstitutter i NOVI. Det skal specielt ske inden for produktudvikling, introduktion af nye materialer og nye produktionsprocesser. […] I NOVI’s videncenterbygning skal der også ska7

10’ERNE

20’ERNE

bes ideelle betingelser for skabelsen af nye virksomheder, der bygger på produktideer med højt videnindhold, og hvor vækstpotentialet er stort. Her kræves ofte risikovillig kapital, og den kan NOVI også tilbyde.” Netop adgangen til finansiering af nye projekter gennem innovationsmiljøet NOVI Innovation A/S kommer til at spille en stor rolle for udviklingen af højteknologiske virksomheder i Nordjylland. I analysen ”Nordjyske IKT-kompetencer” skriver Kaj Olesen fra Teknologisk Institut således i 2000: ”NOVI har i hele forløbet haft rollen som ’Kirsten Giftekniv’ mellem virksomheder og forskningsmiljøerne på AAU. Herudover har NOVI desuden haft en afgørende rolle i forbindelse med formidling af risikovillig kapital (seed capital) til nyetablerede virksomheder med et High Tech-fundament.”

NOVI – et synligt bevis på AAU’s tætte bånd til erhvervslivet.

AALBORG UNIVERSITET 60’ERNE

70’ERNE

80’ERNE

90’ERNE

00’ERNE

10’ERNE

20’ERNE

90’ERNE H Ø J TE KN OLO GI S K S P I ND M E D A AU SOM E D DE RKO P P E N I MI DTE N

foner opfundet på Aalborg Universitet, og højt kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne.

I løbet af 80’erne vokser en regulær højteknologisk klynge frem i Nordjylland med fokus på radiokommunikation, mobil- og wireless teknologi (senere IKT). Med udspring i virksomheden S.P. Radio opstod i 70’erne en række spinoff-virksomheder, og antallet stiger i løbet af 80’erne, hvor områdets virksomheder er med helt i front i udviklingen af mobilteknologi og radiokommunikation. Samtidig er der et tæt samspil mellem virksomheder og universitet, som leverer både specialiseret viden i absolut verdensklasse, fx er den indlejrede antenne til mobiltele-

I 90’erne bliver klyngen yderligere styrket, da en række multinationale virksomheder bliver trukket til området for at få adgang til den store videnbase, som virksomhederne, NOVI og universitetets forskere udgør på området. På Aalborg Universitetscenter er aktiviteterne centreret omkring Center for PersonKommunikation, der oprettes i 1993 med Jørgen Bach Andersen i spidsen, og blandt virksomhederne findes markante navne som Dancall, Cetelco, RTX Telecom, Siemens og Motorola. Næsten alle virksomheder har i en eller anden grad samarbejde med universitetet, og Kaj Olesen fra Teknologisk Institut går så langt som til i analysen ”Nordjyllands IKT-kompetencer” fra 2000 at beskrive Aalborg Universitet som ”edderkoppen, der sidder midt i nettet og samler trådene” i klyngen. NE T VÆ R K, N E T VÆ R K, N E T VÆ R K

Jørgen Bach Andersen og Paul Dalsgaard, hver med en tidlig mobiltelefon.

Sidst i 80’erne og først i 90’erne igangsættes en række regionale ordninger, der skal støtte op om erhvervsud8

vikling i Nordjylland. I den forbindelse får AUC bevilliget finansiering til forskellige konkrete projekter. I 1996 etableres Netværkscenteret, og med udgangspunkt i de faglige miljøer på universitetet og de tilsvarende virksomheder i erhvervsmiljøet etableres der en række faglige netværk med det formål at skabe endnu mere videnoverførsel og samarbejde i regionen. En af de markante personer i det arbejde er leder af AAU Innovation, Niels Maarbjerg Olesen. Han fortæller: ”Det var første gang, der blev sat så meget og så konkret fokus på netværksdannelsen, og det skete for at skabe relationer og nedbryde barrierer til universitetet. Vi tog fx udgangspunkt i virksomheder, der gerne ville vide mere om billedbehandling, og samlede så virksomheder og forskere omkring det. På et tidspunkt nåede vi op på mere end 30 netværk med omkring 3000 deltagere fra virksomheder, universitetet og den offentlige sektor.” Den stærke – og vellykkede – tradition for netværksdannelse, der grundlægges på dette tidspunkt, understreges ved, at Aalborg Universitet i 2010 i en undersøgelse fra

AALBORG UNIVERSITET 60’ERNE

70’ERNE

Forsknings- og Innovationsstyrelsen topper listen over videninstitutioner, som organiserer netværkssamarbejde med virksomheder. Med i alt 33 igangværende netværk er AAU langt foran nærmeste konkurrent, DTU, der har 17. I E KSKLU S I V T E U RO PÆI SK S E L S K A B Sidst i 90’erne sætter AAU fokus på innovation i et globalt perspektiv, idet AAU bliver en del af ECIU – European Consortium of Innovative Universities. ECIU er et eksklusivt netværk af universiteter, der er relativt unge, har en innovativ og tværfaglig tilgang til undervisning og forskning og har tætte bånd til erhvervslivet og den region, hvor de har hjemme. Medlemmerne har et meget tæt og åbent samarbejde, hvor man udveksler erfaringer om hinandens innovative praksis og arbejder sammen om en bred vifte af projekter. Lise Thorup-Pedersen, leder af AAU’s ECIU-sekretariat, fortæller: ”ECIU fungerer som en ’group of friends’, hvor vi kan tale åbent om de udfordringer, vi oplever. Vi flytter os jo alle sammen hele tiden, og når vi i ECIU kan se et behov eller udfordring, så gør vi noget ved det! ECIU er efterhånden blevet en blåstempling af fx ansøgninger og konferen-

80’ERNE

90’ERNE

00’ERNE

cer, så man ved, at når ECIU står bag, ligger der kvalitet bag – og det smitter selvfølgelig også af på opfattelsen af AAU i det internationale miljø. Og så er det jo klart, at når man løfter i flok, kommer man langt længere, end hvis vi bare var os selv. Det giver synlighed, netværk og forankring på europæisk plan.” TAG E R P UL SE N PÅ DE T NO R DJ YSKE E R HVE RVSL IV Også regionalt set spiller AAU en markant rolle sidst i 90’erne. Der opstår et ønske fra flere fronter om at have et værktøj, der gør det muligt at holde øje med og analysere, hvordan det går i det nordjyske erhvervsliv, og det fører i 1998 til oprettelsen af Nordjysk Konjunkturbarometer i et samarbejde mellem AAU, ArbejdsFormidlingen og Spar Nord. Konjunkturbarometeret fungerer som en kopi af Danmarks Statistiks konjunkturbarometer, men med fokus på Nordjylland. Omkring 1000 virksomhedsledere interviewes ca. en gang hvert kvartal – i starten pr. telefon, senere gennem onlinebaseret dataindsamling – og resultaterne giver en måling på fx virksomhedernes faktiske og forventede udvikling, produktion, beskæftigel9

10’ERNE

20’ERNE

se, eksport, investeringer og resultat. Det giver et indblik i den øjeblikkelige situation for det nordjyske erhvervsliv, der gør det muligt hurtigt at sætte ind, hvis udviklingen begynder at gå i negativ retning. Konjunkturbarometeret bliver taget godt imod (og anvendes også den dag i dag) – således udtaler daværende formand for HK i Aalborg, Svend Erik Lang, i 1999 i AAU’s jubilæumsbog ”Glimt”: ”Det nordjyske ’konjunkturbarometer’ er et typisk eksempel på, hvor universitetet har været med til at forbedre den form for viden, der er brug for, når man skal ændre sin kurs eller handle på anden vis.”

E CIU-PA RT N E R E

AALBORG UNIVERSITET 60’ERNE

70’ERNE

80’ERNE

90’ERNE

00’ERNE

10’ERNE

20’ERNE

00’ERNE DELTI DSUD DAN NE L S E T I L D E T NO R DJ YSKE E R H V E RVS L I V Fra 1990 giver en ny lov om åben uddannelse mulighed for deltidsuddannelse mod deltagerbetaling, og i Aalborg sker det bl.a. som teknologistøttet fjernundervisning. Udbuddet af deltidsuddannelser udvides løbende med den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse HD som det største trækplaster gennem årene. I 90’erne kommer også de første masteruddannelser med fokus på emner som geoinformatik, sundhedsinformatik, læreprocesser og it-ledelse. Antallet af MA-uddannelser har gennem 90’erne og 00’erne været støt stigende, og i 2013 er det nået op på 22. Oprettelsen af MA-uddannelserne bygger på et ønske fra universitetets side om at lave systematiseret videreuddannelse for erhvervslivet, kombineret med et ønske fra en række faggrupper med mellemlange uddannelser, fx lærere, socialrådgivere og sygeplejersker, om at få mulighed for at opkvalificere sig og samtidig få et eksamensbevis og titel på deres efteruddannelse.

At uddannelserne har sat tydeligt aftryk i det nordjyske erhvervsliv, er ikke til at komme udenom. Professor Palle Rasmussen fra Institut for Læring og Filosofi fortæller: ”Vi kan tydeligt se, at deltagerne på vores MA-uddannelser har flyttet sig. De sidder nu i fx konsulent- eller mellemlederstillinger, som uddannelsen har kvalificeret dem til. For virksomheder og organisationer er det en stor styrke, at man dels kan tilbyde medarbejderne et karriereforløb, dels kan opkvalificere nuværende medarbejdere til højere stillinger i stedet for at skulle hente helt nye medarbejdere ind i virksomheden.” SA MA R BE JDE T SÆ T T E S I SYST E M I løbet af 00’erne bliver AAU’s virksomhedsrettede tilbud i stigende grad sat i system. Ændret patentlovgivning giver nye udfordringer i forhold til at søge patenter hjem og få dem kommercialiseret. Det fører til en yderligere professionalisering af universitetets samarbejdsaftaler, og samme år oprettes Patent & Kontraktenheden til at varetage dem. 10

I årene efter udvides paletten af samarbejdsrettede enheder: I 2001 oprettes SEA – Supporting Entrepreneurship at Aalborg University, der understøtter iværksætterivrige studerende og forskere; i 2005 oprettes AAU Innovation som paraply over alle AAU’s innovations- og erhvervsrettede aktiviteter, og i 2007 kommer Matchmakingenheden til som virksomhedernes direkte indgang til universitetets samarbejdstilbud. Matchmakingsystemet er et markant bindeled mellem studerende, forskere, erhvervsfremmesystemet og virksomheder og omfatter fra begyndelsen: • Eksterne matchmakere, fx kommuners erhvervskonsulenter • Interne matchmakere på alle universitetets institutter • Matchmakingsekretariatet, der koordinerer og vejleder i forbindelse med forespørgsler om samarbejde. Som noget helt unikt opretter man med stor succes en ’sælgerfunktion’: Der ansættes en medarbejder med baggrund fra erhvervslivet, som tager rundt til nordjyske virksomheder og lytter til, hvilke behov de har. Med i bagagen har medarbejderen AAU’s

AALBORG UNIVERSITET 60’ERNE

70’ERNE

brede vifte af samarbejdsformer og kan rådgive om, hvilken der vil passe bedst til virksomhedens aktuelle udfordring. TE LE E VE NT Y RE T S A FSLUTNI NG ? Energi og miljø fylder stadig mere i takt med samfundsdiskussioner om klimaforandringer og bæredygtighed. Sidst i 00’erne stikkes der til gengæld en kæp i hjulet på Nordjyllands erhvervsmæssige spydspids, da en lang række af Nordjyllands store mobilvirksomheder lukker. Det fører visse steder til dommedagsstemning. Fx indrykker Computerworld en regulær dødsannonce på sin forside den 16. januar 2009 med overskriften ”Teleeventyret i Aalborg er med Motorolas lukning sovet ind”. Det får dog ikke klyngens aktører til at opgive ævred. Allerede i november 2008 nedsættes en indsatsgruppe med deltagelse af AAU, Region Nordjylland, Aalborg Kommune og IKT-partnerskabet BrainsBusiness. Den skal arbejde for at tiltrække nye investorer til området, skabe endnu bedre muligheder for iværksættere og understøtte efteruddannelse af de fyrede medarbejdere. Kort efter ses resultatet: Små virksomheder, der anvender de høje

80’ERNE

90’ERNE

00’ERNE

kompetencer inden for tele- og radiokommunikation, hardware- og softwareudvikling inden for nye områder som fx intelligente trafiksystemer og smart grid, vokser frem. Hvor spidskompetencerne tidligere lå på mobil- og radiokommunikation, er Nordjyllands nye særkende det bredere begreb IKT, Informations- og KommunikationsTeknologi, hvor klyngeorganisationen BrainsBusiness spiller en markant rolle som den samlende aktør, der bl.a. opretter faglige netværk, afholder konferencer og arbejder for at brande det nordjyske IKT-miljø. Samtidig fastholdes den mobilforskning i verdensklasse, der foregår på AAU, og det fører efter få år til, at Nordjylland i 2009 bliver hjemsted for det hidtil største Højteknologifondsprojekt med navnet 4GMCT, hvor Infineon, Agilent og AAU samarbejder om at udvikle fremtidens mobilteknologi. PÅ F O R KA N T ME D U DVIKL IN G E N I løbet af 00’erne bliver AAU’s samarbejde med kultur- og turismeerhvervene organiseret i en række tværfaglige forskningsenheder med professor Jens F. Jensen i spidsen. Især ApEx – Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi – er med til at sætte oplevelsesøkonomien på den re11

10’ERNE

20’ERNE

gionale og kommunale dagsorden gennem en række projekter, analyser og netværk med fokus på forholdene for og udvikling af de kreative erhverv i regionen. De kreative erhverv er fra start med på ideen, og en bred vifte af netværk vokser frem. ApEx udgiver i 2009 magasinet ”Kreative Tidende 7”, hvor Christian Have, Have PR og Kommunikation, i en artikel evaluerer centerets arbejde: ”På 4-5 år har centrale aktører i Nordjylland skabt det, jeg vil betegne som en værdikæde mellem forskning, uddannelse, kultur og erhverv, der er opbygget gennem konkrete projekter. For at få en succesfuld oplevelsesøkonomi er det ikke nok at producere events og arrangementer. Forskning, uddannelse, kultur og erhverv skal gå hånd i hånd og føre en tæt dialog. En sådan dialog er en kompliceret affære, men i Nordjylland har man set vigtigheden i den. […] Netop denne satsning på oplevelsesøkonomien har allerede gavnet området meget.”

På forkant med udviklingen.

AALBORG UNIVERSITET 60’ERNE

70’ERNE

80’ERNE

90’ERNE

00’ERNE

10’ERNE

20’ERNE

10’ERNE ØN SK E O P F Y L DT 40 Å R SE NE R E Helt fra de første tanker om oprettelsen af et universitet i Aalborg var der et stort ønske om, at det skulle omfatte en lægeuddannelse. Der skal gå omkring 40 år, inden det bliver en realitet: I 2010 starter de første studerende, og i 2013 er uddannelsen allerede blandt de mest søgte i Danmark. I 2010 udskilles Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet desuden fra det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet for at understrege den nye satsning på sundhedsvidenskabelige aktiviteter på AAU. I 2013 bliver båndene mellem AAU, lægevidenskaben og den konkrete patientbehandling endnu tættere i kraft af indvielsen af Aalborg Universitetshospital, hvor de tidligere Aal-

borg Sygehus og Aalborg Psykiatriske Sygehus smelter sammen med Aalborg Universitet. Forskningschef ved Aalborg Sygehus, Lars Hvilsted Rasmussen, bliver institutleder på det nyoprettede Klinisk Institut som et af de synlige beviser på det nye, nære samarbejde, og han ser et stort potentiale i det nye samarbejde: ”At forskningschef og institutleder er samme person giver en sammensvejsning af de to organisationer med korte kommandoveje og et fælles mål. Og med Klinisk Institut beliggende på hospitalets matrikel kan vi nemt mødes og effektivt træffe beslutninger. Det vil have stor betydning for fremtidens forskning – til glæde for patienterne,” siger han i en pressemeddelelse fra AAU i marts 2013. Ø G E T F O KUS PÅ ST U D E NT E R SA MA R BE JDE I løbet af 2010’erne øges fokus på samarbejdsaktiviteter med fokus på at bringe virksomheder og studerende tættere sammen. Erfaringerne viser, at studentersamarbejde giver stort udbytte for begge parter, og samtidig giver samarbejde med studerende ofte de deltagende virksomhe12

der mod på efterfølgende at deltage i andre samarbejdsformer som netværk eller forskningsprojekter. Aktiviteterne er bl.a. forankret i Karrierecentret, der hjælper virksomheder med at få kontakt til studentergrupper, praktikanter og studentermedhjælpere. AAU Matchmaking står også bag et af de nye tiltag, Tour de Kommune, hvor en busfuld studerende får mulighed for at komme på en endagsrundtur til en række virksomheder og organisationer i en kommune i Region Nordjylland eller Midtjylland. Det giver de studerende indblik i samarbejdsog karrieremuligheder i de pågældende kommuner og giver samtidig virksomhederne mulighed for at profilere sig over for de studerende med henblik på projekter, praktik eller ansættelse. Et andet nyskabende tiltag er Solution Hub med forankring i SEA, hvor studerende fra uddannelser på AAU og University College Nordjylland (UCN) over en længere periode arbejder sammen om fælles problemløsning med udgangspunkt i en virksomheds udfordring. Én ekstern virksomhed eller organisation får mulighed for at arbejde sammen med 10-15 studentergrupper, som i fællesskab arbejder på at udvikle en

AALBORG UNIVERSITET 60’ERNE

70’ERNE

konkret løsning på virksomhedens problem. MOD N Y E I N N OVAT I V E H Ø J DE R I KØ BE NH AV N På campus i Esbjerg er offshorebranchen en vigtig partner, og i København giver ændringer i telebranchen nye muligheder. I 2012 tager AAU et nyt skridt mod at blive et af innovationens kraftcentre i Danmark, da AAU København får lov at overtage Nokias tidligere hovedkvarter i Sydhavnen. Målet er at skabe et unikt innovationsmiljø i tæt samspil med bl.a. de mange mindre virksomheder, der er opstået på baggrund af Nokias lukning. AAU’s aktiviteter i Københavnsområdet flytter ind i de nye lokaler, og samtidig åbnes der op for, at virksomheder fra ind- og udland kan leje sig ind. Allerede inden den fysiske overtagelse har fundet sted, er der lejeaftaler med flere virksomheder fra bl.a. Sverige, Norge, Kina og USA. Grundtanken er, at samlokalisering også fører til samarbejde.

80’ERNE

90’ERNE

00’ERNE

er jeg overbevist om, at forskerparken vil løfte uddannelsesniveauet i hovedstaden.” U NI K T T E L E ME DICIN SK P ROJ E KT I STO R SKA L A At AAU er med helt i front på det sundhedsteknologiske område understreges igen i starten af 10’erne. Fra 2008-2011 gennemføres et banebrydende telemedicinsk projekt med fokus på KOL-patienter (rygerlunger) med lektor Birthe Dinesen i spidsen. Resultaterne fra projektet er meget lovende og fører til, at et nyt projekt, TeleCare Nord, indledes i 2012, bl.a. med professor Janne Seemann fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde om bord. TeleCare Nord er et af de største telemedicinske forskningsprojekter i både dansk og international målestok: Det omfatter alle sygehuse, kommuner og praktiserende læger i Region Nordjylland samt private aktører. Tre

Københavns overborgmester Frank Jensen ser store potentialer i det nye innovative miljø; han udtaler i november 2011 i en pressemeddelelse fra Overborgmesterens Sekretariat: ”Samarbejdet vil uden tvivl bidrage til at generere arbejdspladser og investeringer. Og som en sideeffekt 13

10’ERNE

20’ERNE

institutter ved AAU står for forskningen i projektet, og formålet er at se på de patientnære/sundhedsrelaterede og sundhedsøkonomiske effekter af anvendelsen af telemedicinsk udstyr. Herudover analyseres også organisatoriske og ledelsesmæssige aspekter som: Hvad sker der i de involverede institutioner, når der udvikles en ny sundhedsydelse, hvor patienten selv er med til at skabe måledata? ”Vi samler en enestående vifte af partnere i TeleCare Nord, vi når ud til flere patienter end nogensinde før, og vi ser på nogle helt nye organisatoriske ting. Projektet har enormt potentiale, ikke mindst for patienterne, som forhåbentlig får større frihed, færre indlæggelser og større livskvalitet, men også for os forskere, som får nogle helt nye, konkrete problemstillinger og udviklinger at arbejde med,” siger Janne Seemann. Rektor Finn Kjærsdam og lektor Egon Moesby klar til indvielsen af campus i København.

AALBORG UNIVERSITET 60’ERNE

70’ERNE

80’ERNE

90’ERNE

00’ERNE

10’ERNE

20’ERNE

…20’ERNE PÅ VE J MOD ST Ø RR E STR ATE G I SKE SA M A R BE J D E R På vejen mod 2020’erne kommer AAU endnu tættere på virksomheder og organisationer, da en række strategiske samarbejdsaftaler med store virksomheder som Lego, Siemens og B&O samt offentlige institutioner som Randers og Aalborg Kommune indgås. Aftalerne formaliserer samarbejdet på højt ledelsesniveau mellem parterne og kan omhandle alt fra studenterprojekter til større forskningsprojekter. Leder af AAU Innovation, Niels Maarbjerg Olesen, fortæller: ”Vi har eksempelvis indgået en aftale med Randers Kommune, som integrerer samarbejde med AAU i en bred vifte af afdelinger. Det kan fx være Socialforvaltningen, der delta-

ger i forskningsprojekter om særlige handicapgrupper, det kan være ansættelse af studentermedhjælpere forskellige steder i den kommunale organisation, det kan være et projekt om, hvordan man får AAU-studerende fra Randers til at flytte tilbage til kommunen igen efter endt studietid, eller det kan være studenterprojekter i Teknisk Forvaltning, på biblioteker, i sundhedssektoren osv. Samtidig åbnes der også for samarbejde på tværs: Kan vi se, at man i Randers Kommune arbejder med nogle ting, som man også laver i Aalborg Kommune, så kan vi medvirke til at lave nogle aktiviteter på tværs af både kommuner og virksomheder og på den måde understøtte erfaringsudveksling mellem alle vores samarbejdspartnere.” I NNOVAT IO N SAT PÅ DE N INTERNATIONALE DAGSORDEN Også på internationalt plan sættes der øget fokus på innovation på vej mod 2020’erne. Det understreges af EU’s nye rammeprogram for forskning ”Horizon 2020” og af kommissionens regionale innovationsstrategi ”Smart Specialisations”, der skal støt14

te op om innovation og forsknings- og udviklingssamarbejde på tværs af nationale grænser. Der er målsætninger om at få flere små og mellemstore virksomheder med i samarbejderne og om at yde støtte til innovation og aktiviteter tæt på markedet, der kan understøtte økonomisk vækst. De tre hovedelementer i Horizon 2020 er ”Videnskab i topklasse”, ”Industrielt lederskab” og ”Samfundsmæssige udfordringer”. Niels Maarbjerg Olesen siger: ”Det er svært at gisne om, hvad fremtiden bringer, men ny videns betydning for erhvervs- og samfundsudviklingen kan ikke overdrives. Det nye EU-rammeprogram understreger vigtigheden af at forske tæt på virkeligheden og at bringe den nye viden, der dannes, i anvendelse ude i virksomhederne. Forskning, erhvervsliv og offentlige organisationer skal trække i samme retning, så alles viden og kompetencer sættes i spil. AAU er i mine øjne rigtig godt rustet til at træde ind i samarbejder under det nye rammeprogram og derved bidrage til at løse nutidens og fremtidens samfundsmæssige udfordringer.”

60’ERNE

70’ERNE

80’ERNE

90’ERNE

00’ERNE

10’ERNE

20’ERNE

SNAPSHOTS F R O M 4 0 Y E A R S O F I N N O VAT I O N A N D E X T E R N A L C O L L A B O R AT I O N AT A A L B O R G U N I V E R S I T Y

60s AN D 7 0 s

90s

Aalborg University opens in 1974 after massive public support. In 1976, rector Sven Caspersen takes over the reins; he is head of the university for the next 28 years. From the beginning, the university is an important collaborator for industry and organisations in North Denmark; including the construction of the North Sea Oceanarium, an important tourist attraction and research facility in North Denmark.

North Denmark is at the very core of mobile technology development, and AAU is one of the major players, having a crucial role in the establishment of the ICT cluster now known as BrainsBusiness. An increased number of industry targeted networks where researchers and industry representatives can meet are founded, and in 1998, the quarterly “North Jutland state-of-themarket survey” is initiated. Internationally, AAU takes a major step in 1997 when the university becomes a member of ECIU – European Consortium of Innovative Universities.

80s The university’s external collaboration and interaction increases and institutionalises. One of the first spin-off companies, health tech company Judex Datasystemer A/S, is founded in 1981, and in 1984 the ‘North Denmark Development Centre’ (Nordjyllands UdviklingsCenter) is founded; a centre aimed specifically at supporting collaboration with companies. In 1989, the university plays a vital role in the establishment of the NOVI Research Park. It is also during the early 80s that the first study programmes allowing for internships in international companies are offered.

00s The university starts offering parttime Masters programmes for the employees of private and public companies. Collaboration is put even more in focus in the AAU Innovation unit, simultaneously with AAU playing an important role in picking up the pieces and rebuilding the ICT cluster after a number of the major telecom companies in the area are closed. The 00s also mark an 15

increased focus on the experience economy internationally and in North Jutland, where the ApEx centre grows to play an important role in that field. 10s The university gains permission to offer a MA programme in Medicine. Healthcare is also in focus in TeleCare Nord, one of the prominent innovative collaboration projects of the period. Student based collaboration is developed and emphasised. AAU is strengthened when the university moves into new premises in the former Nokia buildings in Copenhagen, opening for more students and closer collaboration with companies in the area. TOWA R DS T HE 20s Regionally, AAU is entering even closer and larger strategic collaborations with for instance municipalities and major international companies. Internationally, the major EU framework programme Horizon 2020 places innovation high on the international agenda.

AALBORG UNIVERSITET

DE STUDERENDE ER VO R E S V I GT I G ST E R ÅVA R E

Rektor Finn Kjærsdam fortæller: ”Når vi taler samspil med omverdenen, er det vigtigste element de studerendes projektarbejde. Det skyldes to ting: For det første er det den mest omfattende samarbejdsform – vi har hele tiden samspil med 3-5000 virksomheder gennem

sda

m er rektor

på

”Det betyder jo, at vi løbende får virkelighe2004-2014. den til at sortere fra U i de teorier og den viden, der er tilgængelig. Fungerer de metoder og værktøjer, de studerende får ud af undervisningen, ikke i den sammenhæng, de skal bruge den i, vil de dels udeblive fra undervisningen som synligt bevis på den manglende relevans, dels selv søge andre værktøjer og viden andetsteds – på internettet, biblioteket osv. Det sætter de studerende i stand til at skelne mellem relevant og irrelevant viden, og samtidig bliver vores undervisere nødt til at holde sig for øje, at hvis det, de går og underviser i, aldrig bliver spurgt til, så er de nødt til ær

Det betyder, at selv små virksomheder, der ikke har erfaring med samarbejde med universitetet eller andre videninstitutioner, også tør tage springet ud i et samarbejdsprojekt – og ofte giver det den deltagende virksomhed eller organisation mod til efterfølgende at springe ud i andre samarbejdsformer.

Det tætte samspil med det omgivende samfund, kombineret med den forskningsbaserede undervisning betyder også, at undervisningen på Aalborg Universitet hele tiden er upto-date. Finn Kjærsdam forklarer:

SÆ T T E R MA R KA N T A F T RYK

R E L E VA N T UN DE RVISN IN G

I problembaseret læring, som AAU er kendt for, bruger de studerende ca. halvdelen af hvert semester på at skrive projekt, ofte i samarbejde med en virksomhed eller organisation, der stiller en udfordring eller problemstilling op for de studerende. Denne samarbejdsform har vist sig at være enormt udbytterig for både studerende og eksterne samarbejdspartnere.

projektsamarbejde – og for det andet er det den samarbejdsform, der når længst ud, fordi den ikke koster andet end den tid, nogle af virksomhedens medarbejdere skal stå til rådighed med hen ad vejen.”

”Undersøgelser har vist, at mellem en tredjedel og halvdelen af de projekter, der gennemføres i samarbejde med virksomheder, i en eller anden forstand ændrer noget i den virksomhed eller organisation, de studerende er ude i – i ledelsen, i produkter, i organisationens arbejdsgange eller andet – og det må siges at være den største succesfaktor, ikke blot for den enkelte studerende eller virksomhed, men for hele vores undervisningsform,” understreger rektoren. 16

Fi n

Den problembaserede læringsform (PBL) har fra begyndelsen været AAU’s varemærke, og resultaterne taler deres eget sprog: AAU er det universitet, hvor de studerende har kortest gennemførelsestid, kandidaterne er eftertragtede på arbejdsmarkedet, og uddannelsesniveauet i Nordjylland, hvor mange familier har en ikke-akademisk baggrund, er nu på højde med resten af landet.

AALBORG UNIVERSITET

at opsøge og undervise i ny, relevant viden i stedet. På den måde får de løbende indblik i de problemstillinger, erhvervslivet og andre oplever til hverdag, og kan således arbejde tæt på de problemstillinger i deres egen forskning.” SE R LYST PÅ F R E M T I D E N Adspurgt om AAU’s fremtid er Finn Kjærsdam ikke i tvivl om, at universitetet vil bibeholde og videreudvikle sin rolle som markant uddannelsesinstitution og samarbejdspartner. ”Nu står vi 40 år efter indvielsen, og det er stadig den samme læringsfilosofi, der er det bærende og brandene element for AAU. Det er jo et tydeligt bevis på, at det var den rigtige ’teknologi’, man i sin tid fandt til at løse den problemstilling, man stod med – nu har vi jo både samme uddannelsesniveau og samme beskæftigelsesgrad her som i de andre regioner, hvor Nordjylland for 40 år siden var på vej ud på et sidespor. Samtidig kan vi se, at flere og flere studerende fra resten af landet søger til AAU, og det skyldes også i høj grad vores PBL-tilgang, der giver de studerende en større tryghed end de mere traditionelle læringsformer. Vi har haft rekordoptag hvert år siden 2008 – og jeg må indrømme, at jeg har opgivet at forudsige, hvad det kan ende med,” afslutter rektoren.

T HE ST UDE N T S A R E O UR MO ST IMP O RTA N T R AW MAT E R IA L Rector Finn Kjærsdam is in no doubt when asked what the most important element in the university’s interaction with the surrounding world is: the students and their collaboration projects. The problem based learning model means that the majority of students collaborate with companies and organisations every semester. Consequently, the students constitute an important point of contact with companies and organisations, they help transfer knowledge and tools from the university to the companies, and they ensure that the teaching that goes on is always up-to-date as the students will not take part in lectures where only irrelevant information is given. ”Today, 40 years after the opening of the university, we are still employing the same learning model as we did then. That is the clearest proof that it was the right ’technology’ they chose then to solve the problem they had: Now, the level of education and the level of employment in North Denmark is the same as in the rest of the country, whereas we were behind back then. Furthermore, our student intake now is increasing every year, and I have given up trying to predict how far this may take us,” Finn Kjærsdam says.

AALBORG UNIVERSITET

FORSKNINGEN SKAL KUNNE BRUGES I PRAKSIS! P ro

fes

Valget af den problembaserede læringsform som grundlaget for det nye nordjyske universitet har ikke kun haft stor betydning for den uddannelse, kandidaterne fra AAU kommer ud med. Den har også haft stor betydning for hele universitetets forskningsprofil, hvad angår valget af forskningsområder og tilgangen til de forskningsprojekter, der gennemføres. Ole

T hy b o T h o m s

Ole Thybo Thomsen, professor ved Institut for Mekanik og Produktion ved Aalborg Universitet, professor ved University of Southampton, Faculty of Engineering and the Environment, og formand for Det Frie Forskningsråd i Teknologi og Produktion, siger: ”Universitetets profil og selvforståelse har fra start været baseret på, at vi var mønsterbrydere. Da universitetet blev opbygget, valgte man en ny pædagogisk model og i virkeligheden en ny forståelsesmodel, hvor forskning og undervisning foregår i en problemorienteret, og dermed

løsningsorienteret, kontekst. Det har givet os et særkende i forhold til andre universiteter og akademiske traditioner, og det særkende har også karakteriseret vores tilgang til forskningen i mange sammenhænge.” Han fremhæver, at AAU især udmærker sig inden for discipliner, hvor innovation og nyttighed er i fokus og dermed anvendeligheden af forskningen på den korte bane. ”Dermed ikke sagt, at vi ikke har og fortsat skal have rigtig god grundforskning, for det har vi bestemt, fx hele klyngen omkring sundhedsteknologi, der jo bygger på adskillige års grundforskning af høj klasse. Men frem for at studere de store grundvidenskabelige spørgsmål, som bl.a. omfatter, hvordan og hvorfor vi er her, arbejder mange miljøer og forskningsgrupper ved AAU mere med de spørgsmål, der er relevante for vores menneskelige eksistens og hverdagsliv her og nu – løsninger i en kontekst, der hedder vores generation og de kommende generationers vilkår og fortsatte overlevelse. Disse spørgsmål omfatter i høj grad de såkaldte ”grand challenges” for menneskeheden, inklusive bæredyg18

tighed, klimaforandringerne, fremtidens energiforsyning og meget mere, men konteksten er for mange af løsningsorienteret og teknologidrevet karakter,” siger professoren. SYN T E SE ME L L E M VIDE N O G P R A KT ISK KO N T E KST Dette fokus på anvendelighed og arbejde med nutidige problemstillinger afspejles også i tilgangen til disse problemstillinger: ”En af de største styrker, vores forskere og studerende har, er evnen til at skabe syntese mellem den viden, de har fra laboratoriet eller forelæsningslokalet, hvor man ser tingene i en meget ren og nogle gange forsimplet form, og så den praktiske kontekst, som denne viden skal bringes til anvendelse i. Dét, tror jeg, er et af de grundlæggende karakteristika for AAU og vores måde at brande os på,” siger han. F R A F R IL A N DSMUSE UM T IL DYN A MISK O G IN N OVAT IV R E G IO N Han er ikke i tvivl om vigtigheden af, at Nordjylland for 40 år siden fik

AALBORG UNIVERSITET

et universitet, der på den måde har fokus på at spille sammen med det omkringliggende samfund. R E SE A RCH MUST BE A P P L ICA BL E ! ”Det er jo absolut en succeshistorie for universitetet og for Nordjylland som helhed, at vi nu 40 år efter universitetets oprettelse kan se tilbage og se, at man ved den begivenhed fuldstændig har ændret udviklingshistorien for en landsdel. Fra at være på vej til at blive et udsigtsløst frilandsmuseum, så at sige, var man fremsynet og kunne se, at et universitet kunne være motoren i at drive og frem for alt udvikle et moderne samfund. Det har ført til etableringen af adskillige arbejdspladser, tiltrukket teknologivirksomheder, dannet grundlag for serviceerhverv, der skal servicere alle de virksomheder og tilflyttede borgere, det har ført til øget kulturliv og meget andet,” siger Ole Thybo Thomsen og afslutter: ”Har en by og region et universitet, så har man en motor, der giver alting mulighed for at blomstre, og man har et drivhus, hvor folk kan tænke gode tanker og udvikle sig, og hvor vi kan uddanne dygtige unge mennesker. Dét er en livsforudsætning for en bæredygtig region fremadrettet, og den fremsynethed, man lagde for dagen dengang, nyder alle vi nordjyder godt af i dag.”

The choice of problem based learning as the basis of the young North Denmark university has had marked influence on the university’s research profile – both in terms of the chosen research areas and in terms of the overall approach to the research projects that are carried out. Ole Thybo Thomsen, professor at Aalborg University and University of Southampton and chairman of The Danish Council for Independent Research – Technology and Production Sciences, says: ”Rather than studying the major basic research questions, including how and why we are here, many environments and research groups at AAU work with questions relevant for our human existence and everyday lives here and now – solutions in the context of our generation’s and the coming generations’ conditions and continued survival. These questions include the so called ”grand challenges” for humanity, including sustainability, climate changes, the energy supply of the future and much more, but the context is in many cases of a solution oriented and technology driven nature. This has given us an important distinguishing feature compared to other universities and academic traditions.”

AALBORG UNIVERSITET

AFGØRENDE BETYDNING FOR BY OG REGION

Henning G

. Je

Aalborg Universitet har sat sit markante præg på Aalborg og Nordjyllands udvikling igennem de seneste 40 år – det er hverken borgmester i Aalborg fra 1998-2013, Henning G. Jensen, eller regionsrådsformand i Region Nordjylland siden 2007, Ulla Astman, i tvivl om: Universitetet har spillet en markant rolle i Nordjyllands transformation fra traditionelt industrisamfund en til vidensamfund præget af højteknologiske virksomheder. Henning G. Jensen, der selv spillede en meget aktiv rolle i det store folkelige arbejde for at få universitetet til Aalborg, ser tilbage på byen inden AUC’s dage: ”Aalborg var en produktionsby, der var præget af de store virksomheder som Aalborg Værft, Aalborg Portland og Thrige-Titan. Politisk var byen præget af stærke fagforeninger og boligforeninger, og så var der et borgerligt, konservativt borgerskab af de rige i Hasseris, der havde drevet forretning i byen i mange år.

Det var en by, hvor nogle få havde øje for, hvad universitetet ville kunne betyde, ikke blot for byen, men for hele Nordjylland – både i forhold til de mange studerende, der ville komme til at gå der, og for dem, der kunne blive beskæftiget med at bygge det og drive det efterfølgende,” siger den tidligere borgmester. Han gik i 1974 på Aalborg Seminarium, var formand for De Studerendes Råd og stod i spidsen for demonstrationer i København for at få universitetet til Aalborg.

virksomheder, vi ikke ville have haft i regionen i dag, og vi ville ikke have haft mulighed for at skifte om fra rimelig tung industri til de videnbaserede erhverv, der tegner Nordjylland i dag.”

Nu, 40 år senere, er det tydeligt at se den forskel, universitetets placering i landsdelen har gjort.

”Jeg skal ikke lægge skjul på, at Aalborg Universitet og de andre uddannelsesinstitutioner i de seneste år har været vækstlokomotiv i Aalborgs forandring fra industri- og fremstillingsby til service-, kultur- og uddannelsesby, og at det i høj grad er det, der er medvirkende til, at vi kan skabe flere arbejdspladser, og at der er befolkningstilvækst,” siger han og fortsætter:

Regionsrådsformand Ulla Astman siger: ”Det har haft umådelig stor betydning for Nordjylland, at vi har haft et universitet i baghaven – og ikke mindst, at det har været et samarbejdsorienteret universitet, som er meget rettet imod at skabe udvikling og vækst i erhvervslivet og det offentlige. Hvis ikke vi havde haft universitetet og den grobund for viden, det danner, så var der en lang række 20

STO R A F SMIT T E N DE E F F E KT Sideløbende med ændringen i sammensætningen af virksomheder i regionen har universitetet også haft stor afsmittende effekt på andre elementer af det nordjyske samfund, understreger Henning G. Jensen.

”Universitetets medarbejdere og studerende har fx dannet grundlag for et nyt, sprudlende kulturliv, lige fra Aalborg Kongres og Kultur Center over Skraaen og Studenterhuset til

AALBORG UNIVERSITET

1000fryd – enten ved direkte at være med til at starte stederne eller indirekte ved at danne et stort publikum for de arrangementer, der afholdes.” H ÅB FO R U DV I K L I NG I SAMME S P O R

Regionsr åds

Adspurgt om Nordjyllands og AAU’s fremtid er Ulla Astman ikke i tvivl om, at den tegner sig lyst. ”Jeg tror, at vi om 10 år står med et universitet, der er vokset sig endnu stærkere, end det er i dag, hvor vi har endnu mere samarbejde og forbindelse med omverdenen – med UCN, med ungdomsuddannelserne og ikke mindst fortsat med erhvervslivet og det offentlige. Forskerne på AAU har et rigtig godt blik for samarbejde med erhvervslivet, og de studerende lærer en enorm udadvendthed og evne til samarbejde i projektarbejdet – det er ting, vi skal videreudvikle og dyrke, og kan vi det, så tegner det rigtig godt for AAU og Nordjyllands fremtid,” afslutter s lla A tman dU an regionsrådsform manden.

P IVOTA L TO CIT Y A N D R E G IO N A L DE VE LO P ME N T Aalborg University has had enormous influence on the development of Aalborg and North Denmark during the last 40 years – on that both former Aalborg Mayor Henning G. Jensen and Chairman of the North Denmark Regional Council Ulla Astman agree. The university has been pivotal in the region’s transformation from traditional industrial society to knowledge society characterised by advanced technology companies. ”Having a university in our backyard, and not least having a collaboration oriented university working to facilitate development and growth in our industries has been of unmeasurable importance,” says Ulla Astman, and Henning G. Jensen agrees: ”I will make no secret of the fact that Aalborg University and the other educational institutions in recent years have been a locomotive for growth in Aalborg’s transformation from industrial and production city to service, cultural and educational city – and that this contributes markedly to our being able to establish more jobs and to the increase in population,” he says. The Regional Council Chairman has high hopes for the future: ”I believe that in ten years we will see a university that has grown even stronger than it is today, and where we will see even more collaboration and interaction with the surrounding world – with University College NorthDenmark, with our youth educational programmes, and not least with industry and public institutions!”

AALBORG UNIVERSITET

Valget af en ny, utraditionel læringsform – den problembaserede læring – gjorde fra start samspil med omverdenen til en integreret del af den undervisning og forskning, der foregik på Aalborg Universitetscenter – og netop dén kultur og den gensidige forståelse mellem universitetet og omverdenen er måske det allervigtigste aktiv i universitetets kamp for at klare sig i den stigende internationale konkurrence. Fakultetsdirektør for det TekniskNaturvidenskabelige Fakultet og leder af AAU Innovation, Niels Maarbjerg Olesen, fortæller: ”Når vi taler innovation og fremkomst af ny viden og produkter nu om dage, er der jo sket en helt enorm udvikling på globalt plan. Vi ser en hidtil uset viden-

Det betyder, at videnproducerende institutioner som AAU får en mere og mere central samfundsmæssig rolle som producent og formidler af viden, men også, at man er nødt til at være en attraktiv samarbejdspartner for at blive inviteret med indenfor på de steder, hvor tingene sker. M Å L R E T T E T SA MA R BE JDE Men hvordan klarer man sig i sådan en verden, når man i globalt perspektiv er et lille, regionalt universitet? ”Størrelsen betyder ikke noget, hvis bare vi sørger for rent fagligt at være en interessant samarbejdspartner. For at være en stærk lokal og global innovationspartner skal vi være en stærk videninstitution og tilbyde viden af høj kvalitet. 22

rg O l

esen

etsd

irektør Ni

Samtidig skal vi ud over ”one size fits all” -tankegangen – vi skal målrette vores kommunikation, samspil og samarbejdsformer til den brede vifte af samarbejdspartnere, vi møder – fra den lille enkeltmandsvirksomhed til den store internationale virksomhed med egen R&D-afdeling, avancerede laboratorier og højtuddannede medarbejdere,” siger innovationslederen og understreger, at netop AAU’s langvarige erfaring med mange forskellige samarbejdspartnere danner grundlaget for den brede vifte af samarbejdsformer, der tilbydes – og indsigt i, hvad den enkelte partner har brug for. ult ak

eksplosion over hele verden. Man siger, at mængden af viden, der genereres, fordobles på to til tre år, og samtidig gør de nye logistiksystemer – fysiske og virtuelle – det enormt hurtigt at transportere den viden rundt, uagtet om der er tale om skrevne ord, fysiske produkter eller mennesker.”

b je

Da Aalborg Universitetscenter slog dørene op for de første studerende i 1974, var det med et stort samfundsansvar – centeret skulle gengælde den store folkelige indsats, der havde ført til oprettelsen. Meget har ændret sig siden da: AAU er i dag ikke blot et lille, regionalt universitet, men i stedet en spiller på et enormt internationalt vidensmarked.

els

I N N O VAT I O N I F R E M T I D E N : DEN GLOBALE VIRKELIGHED

Ø KO SYST E M A F SA MA R BE JDSPA RT N E R E ”Grundlæggende set handler det om at lave et økosystem for samarbejde og innovation, hvor virksomheder, organisationer og vidensinstitutioner er samarbejdspartnere frem for konkurrenter, og hvor man kan

AALBORG UNIVERSITET

udveksle viden og skabe den synergi, der skal til, for at innovation kan spire. Og en vigtig del af det er de studerende og den uddannelsesproces, der findes her på universitetet. Ja, jeg vil nærmest sige, at den største innovationskraft og forandringskraft, vi har i det danske samfund, ligger i de unge mennesker, der bl.a. uddannes her på AAU. Derfor arbejder vi også løbende for at skabe endnu bedre rammer og nye former for samarbejde mellem studerende og virksomheder og organisationer,” siger Niels Maarbjerg Olesen, der på ingen måde er bekymret for universitetets fremtid. ”Jeg synes afgjort, at med vores nuværende udvikling og solide økosystem for innovation er Aalborg Universitet rigtig godt gearet til at imødegå den videre globale udvikling – og derved fortsat være en vigtig og aktiv medspiller, både regionalt og globalt, i arbejdet med at skabe et velfungerende samfund omkring os. Aalborg Universitet er stedet, hvor studerende kan realisere deres personlige potentialer, og det er vores håb, at vi også kan ses som et sted, hvor virksomheder og organisationer kan søge hjælp til at realisere deres innovationspotentialer fuldt ud!”

IN N OVAT IO N IN T HE F UT UR E : T HE G LO BA L R E A L IT Y Much has changed since the first students stepped through the doors of Aalborg University. Today, AAU is not just a small regional university but rather a player on an enormous international knowledge market. Director of the Faculty of Engineering and Science, and AAU Innovation Niels Maarbjerg Olesen, says: ”When talking about innovation and the development of new knowledge and products these days, we are seeing a previously unknown knowledge explosion all over the world, and at the same time the new logistics systems – physical and virtual – make that knowledge travel incredibly fast, whether in the form of written words, physical products or people.” This poses a number of challenges for universities, but the Faculty Director is in no doubt that Aalborg University is ready to face them: ”Size doesn’t matter as long as we make sure that we are an interesting collaborator academically. We need to offer high quality knowledge and we need to target our communication, interaction and collaboration forms to the wide range of collaborators we encounter. I am in no doubt that with our solid ecosystem for collaboration and innovation, AAU is well equipped to meet the future global development – and thus will continue to be an important and active player both regionally, nationally and globally!”