ACTIVE match no. 1 by Rasmus Johnsen

ing og innovation gasin om matchmak

Et ma

ler Videnskab og musk tet gør på Aarhus Universi Forskningsprojekt ppens kro e ter jus re og fin det muligt at stude je. tal de ste mind bevægelser ned til

» 12

lkesundhed

indenfor idræt og fo

Teknologi skal gøre rdigt sejlsport mere sevæ dre S-udstyr skal forbe Interaktivitet og GP publiog ne ler sej en for både sejlsportsoplevels fandt sted en på nyt koncept kum. Generalprøv s. under U-VM i Århu

» 22

Hjerne på stativ op? eller intelligent kr puter vi kan betjene en com ”Hvad nytter det, at alt tot en til sidst har til perfektion, hvis vi nd vi knap selv er i sta som p, kro et degenerer ” til at bevæge rundt?

» 24

Indhold 28

22 »

14 »

Ansvarshavende redaktør Christian Schwarz Lausten, Seismonaut Til kamp for motion og trivsel 04 Skribenter

ACTIVE fundamentals 06

Christian Hald, Thomas Bo Christensen, Thorsten

Fat camps, julemærkehjem eller klumpfødder - fast talk 08

Ingemann Hansen, Henrik Sørensen, Thomas Bull

ACTIVE strategy – en idrætsvision 10

Andersen, Christian Schwarz Lausten, Peter Dreyer,

Børn i bevægelse 11

Hans Bonde

Videnskab og muskler 12 De klassiske idrætsgrene under pres - fast talk 14

Illustrationer

Institut for Idræt går efter førertrøjen 16

iStockphoto.com, gettyimages, Christian Hald,

Bedre liv efter blodprop 18

Anders Hede, DigiWall, Mads Jensen

Scor på frispark 19 iSport 20 Teknologi og sejlsport 22

Seismonaut

Klummen: Hjerne på stativ eller intelligent krop? 24 Forskningens fodaftryk 26

Alle henvendelser i redaktionelle spørgsmål bedes

Computere og intelligente tekstiler - fast talk 28

stilet skriftligt til ACTIVE institute. Der må gerne

Dopingens grænseland 30

citeres fra artiklerne, såfremt tydelig kilde benævnes og redaktionen får en forespørgsel først. Materialet må ikke kopieres, videregives eller på anden måde distribueres uden forudgående aftale med ACTIVE institute.

ACTIVE institute Dalgas Avenue 4 8000 Århus C. Tlf. (+45) 8942 9165 Email: info@activeinstitute.dk www.activeinstitute.dk

”Rulleskøjten er blevet fortrængt af rulletrappen.” »

ACTIVE match udgives af:

Grafisk design og koncept

Intro

Uanset om det gælder eliteidræt og de marginaler, som gør sig gældende ved store internationale sportsbegivenheder – eller det drejer sig om den folkelige sundhed og livskvalitet – har fysisk aktivitet aldrig haft en mere fremtrædende plads i den offentlige bevidsthed end nu. Med etableringen af ACTIVE institute har vi skabt et innovativt samlingspunkt for mange af de aktører og samarbejdsprojekter, der på denne baggrund kan skabe fremdrift på området, nationalt såvel som internationalt. Allerede nu favner aktiviteterne både eliten, der ved hjælp af avanceret teknologi optimerer præstationerne, og udsatte grupper i samfundet, der i kraft af en livsførelse uden fysisk aktivitet, er truet af en række kritiske sygdomme. ACTIVE match er en uformel præsentation af instituttet, dets visioner samt en række af de igangværende projekter, som tegner instituttets profil. I magasinet kan du endvidere stifte bekendtskab med Institut for Idræt ved Aarhus Universitet, som udgør en central idrætsfaglig viden- og forskningsressource.

Erik Meineche Schmidt, bestyrelsesformand for ACTIVE institute

Det er mit håb, at du finder de følgende sider inpirerende, og at du finder anledning til at blive en del af netværket omkring et aktivt ACTIVE institute.

Det er visionen - med ACTIVE institute som en væsentlig aktør - at få skabt et dynamisk og løsningsorienteret miljø omkring feltet fysisk aktivitet, sport, motion, sundhed og oplevelser. Et miljø, hvor små og store virksomheder, organisationer og offentlige institutioner samt forskere og studerende samarbejder med hinanden på kryds og tværs i et tværfagligt, kreativt og åbent netværk. Et institut og et miljø som kan løfte regionale og nationale initiativer op på internationalt niveau. Det er en ambitiøs vision - men vi har ikke råd til ikke at være ambitiøse.

Regionsrådsformand Bent Hansen

Der er globalt et stigende fokus på fysisk aktivitet. Det gælder den oplevelsesindustri, der i disse år ekspanderer kraftigt omkring både motion, breddeidræt og professionel sport. Det gælder folkesundhed - forebyggelse og livskvalitet. Og det gælder forskning og uddannelse, der skal sikre produktion af ny viden og nye talenter, der i sidste ende gør det muligt at få skabt nye innovative løsninger. Løsninger, der har adresse til det åbenbare vækstpotentiale, sports- og oplevelsesindustrien repræsenterer - men som i høj grad også kan give os nogle nye "håndtag og værktøjer" i forhold til de kæmpe udfordringer, vi som samfund er stillet over for i form af, at stadig flere mennesker rammes af livsstilsrelaterede sygdomme. Region Midtjyllands og Århus Kommunes engagement i etableringen af ACTIVE institute sker ud fra et ønske og en målsætning om at få skabt en effektfuld brobygnings- og matchmakingorganisation inden for dette felt. Der er både idé i og behov for en styrkelse af det innovationsfremmende samspil mellem erhvervslivet og forsknings- og videninstitutionerne.

Nicolai Wammen Borgmester Århus Kommune

Til kamp for motion og trivsel

Politikeren Eyvind Vesselbo er bekymret for den danske sundhedstilstand. Derfor kæmpede han en sej kamp for at gøre ACTIVE institute til virkelighed.

»» Folketingspolitikeren Eyvind Vesselbo (V) var ikke i

Eyvind Vesselbo Eyvind Vesselbo, 61 år, er medlem af Folketinget for Venstre. Han er uddannet magister i kultursociologi fra Københavns Universitet, 1978 og blev indvalgt i Folketinget den 20. november 2001 i Århus valgkreds.

tvivl, da han for et år siden så forslaget til dannelsen af ACTIVE institute: ”Jeg kom ind i det, fordi det var et godt initiativ både set ud fra et sundhedsmæssigt, men også et forskningsmæssigt perspektiv,” siger Venstre-politikeren, der som medlem af Folketingets Kulturudvalg i sommeren 2007 satte alle sejl til for at finde penge i de offentlige budgetter til at gøre instituttet til en realitet. Og med succes. Presset resulterede i en check på tre millioner kroner til projektet. ”Men jeg ser det ikke bare som endnu et projekt. Jeg ser det mere som en stabil funktion inden for belysning af idræt og sundhed. Det er en ny, god kombination af mennesker, der er involveret, idet der både er folk, der har fingrene nede i mulden på sports- og erhvervsområdet, men også en masse kompetente personer fra forskningsmiljøet,” siger Eyvind Vesselbo, der er valgt i Århus, hvor instituttet også har hovedsæde. Hvorfor tror du på projektet? ”ACTIVE institute falder lige ned i samfundsdebatten omkring folkesundhed, som er og bliver et hot emne. Og udfordringerne er enorme. Det viser sig tydeligt, idet vi har samme udvikling som i USA, hvor folk bliver

Af Thomas Bo Christensen

federe og federe. Hvis vi ikke får sat fokus på det problem, så kan man frygte nogle helt vanvittige helbredsmæssige og samfundsmæssige udgifter. Det er jo ofte sådan, at det næsten skal gå galt, før nogen gør noget. Derfor gælder det om at gøre noget nu. Og generelt set er det jo ikke godt, at en stor del af befolkningen er overvægtige og i dårlig kondition. Det forringer livskvaliteten. Derfor er perspektivet, at instituttet finder frem til metoder og egentlige produkter, der skal ud og bruges i praksis, samt at man undersøger konsekvenserne af, hvad der sker, hvis man ikke motionerer.” Hvilke andre fordele kan du se i projektet udover den sundhedsmæssige? ”Der er også en økonomisk interesse. Får man udviklet nogle redskaber og en viden, som gør, at folk kan udnytte kroppens muligheder bedre og generelt øge sundheden, så kan den også formidles og sælges til andre lande. Danmark er som udgangspunkt langt fremme med hensyn til udvikling i sport og teknologi, men spørgsmålet er, om vi i dag gør nok ud af at formidle det videre til andre,” siger Eyvind Vesselbo, der til trods for et travlt arbejdsliv på Christiansborg gør, hvad han kan for at finde tid til motion.

Blandt andet cykler han på arbejde så ofte han kan. Tidligere spillede han også fodbold, men de faste træningstider blev for svære at koordinere med arbejdet; og her er der faktisk en pointe, som han gerne så fremmet: ”Det, der er vigtigt, er at få folk til at dyrke motion på deres vilkår. Tidligere har det været sådan, at man skulle ind i en klub for at komme til at dyrke sport. Men i dag er der brug for mere fleksible forhold, da hverdagen for de fleste har ændret sig,” siger han. Desuden er det for ham også et hovedformål med projektet, at man skal få overbevist inaktive skeptikere om, at motion rent faktisk gavner helbredet og giver livsglæde: ”Der er folk, der ikke ser det her som et problem. Og selvfølgelig skal man jo heller ikke være fanatisk i forhold til at trimme sin krop; men man skal være opmærksom på, hvilke sundhedsfarer, der kan være ved ikke at røre sig nok. Det er klart, at man ikke kan tvinge nogen til motion; men man kan sandsynliggøre for folk, at det hjælper. Det bliver ikke nødvendigvis nemt; men det er derfor, at det er vigtigt med et ACTIVE institute.” ««

Active fundamentals Ingen medaljer uden fundamentals; i idrættens verden er disse forståelsen af de grundlæggende regler og beherskelsen af de helt basale teknikker - forudsætningen for enhver succes. Lad mig derfor kridte banen op med ACTIVE institutes forhistorie og vision. »» ACTIVE institutes historie går allerede år tilbage. I efteråret

2003 inviterede en lille initiativgruppe anført af Aarhus Universitet , Århus Kommune og Partnerskabet Idræt og Sundhed i Århus (PISA) til ”the-selskab” på Wilhelmsborg. På godset syd for Århus mødtes repræsentanter fra erhvervslivet, offentlige institutioner og en række organisationer for at afprøve idéen omkring etableringen af et center for videnoverførsel og matchmaking mellem forskning og industri indenfor idræt, sundhed og fysisk aktivitet. Idéen var inspireret af Alexandra Instituttet på Katrinebjerg og dets succes i en tilsvarende rolle indenfor IT. Interessen for et institut var stor, og i løbet af de følgende år lykkedes det for initiativgruppen at få finansieringen af visionens opstart på plads. Kulturministeriet, det hedengangne Århus Amt, Århus Kommune og Aarhus Universitet stillede sig finansielt bag projektet.

Peter Dreyer Peter Dreyer, cand. scient. Ph.d. og forhenværende landsholdsspiller i basket-

Matchmaker for innovation Med finansieringen på plads var ACTIVE institute en realitet, og da universitetets Center for Idræt i sensommeren 2007 åbnede dørene til sit nye domicil på Dalgas Avenue, rykkede ACTIVE institute ind i et par af kontorerne, klar til at spille rollen som matchmaker for innovation indenfor området idræt, sundhed og fysisk aktivitet. Center for Idræt, som i dag er blevet til Institut for Idræt, udgør det forskningsmæssige fundamentet for aktiviteterne. Med Alexandra Instituttets model som forbillede er ACTIVE institute etableret som en forening, der har til formål – gennem innovation, videndeling og forskning inden for området fysisk aktivitet – at bidrage til befolkningens forbedrede livskvalitet. ACTIVE institute fungerer som matchmaker mellem erhvervsliv, organisationer og institutioner med interesse og forretningsmæssig fokus på området med henblik på udvikling af nye produkter, tjenester og løsninger. Vores medlemmer repræsenterer kommuner og regioner, uddannelsesinstitutioner, små højteknologiske virksomheder, etablerede brands indenfor sportsindustrien samt en række organisationer med fokus på idræt, sundhed og fysisk aktivitet. Det store forgrenede netværk sikrer, at relevante tværfaglige kompetencer altid er til stede i projekterne – en omstændighed, der tilfører det enkelte medlemskab stor værdi. Inde i magasinet kan du læse om Hummels incitament til at være medlem.

ball. Direktør for ACTIVE institute og partner i konsulentvirksomheden Seismonaut.

Projekter fra doping til sportscasting ACTIVE institute fungerer som en katalysator for videndeling, rådgivning og inspiration mellem foreningens medlemmer, netværksdeltagende virksomheder og forskere. Foreningen arbejder sammen med forskere fra Aarhus Universitet – dog i særlig grad med forskere ved Institut for Idræt. Vi har udpeget seks fokusområder, som vores aktiviteter ligger indenfor. Områderne spænder fra præstationsoptimering indenfor eliteidræt over ernæring og fysisk aktivitet til strategisk motionsog idrætsfremme. Områderne afspejler både aktuelle samfundsmæssige udfordringer og forretningsområder med vækstpotentiale. Den store spændvidde ses i de igangsatte projekter, som i den ene ende af spektret omhandler dels udvikling af fremtidens digitale platform for formidling af sportskonkurrencer - et område hvor internettet bliver

KSO

EDE

INNOVATION

B RU

GER

K RS

NIN

Fremtidens idræt og motion Adskillige andre innovationsprojekter er under opstart, og i takt med at medlemsbasen vokser, vil nye ideer krydsbestøves i spændingsfeltet mellem de mange interesser, vi har i spil. Kunne man for eksempel forestille sig små trådløse sensorer, som benyttes af såvel aktive elitesportsfolk som hofteopererede pensionister, der overvåger træning såvel som genoptræning og sikrer optimal effekt uden risiko for muskelskader – små sensorer, som finjusterer de anvendte træningsredskaber på basis af målinger? Kunne man forestille sig konceptudvikling og forsøg med skole-fritidstilbud, som effektivt samler familien på ét sted omkring tilbud om fysisk aktivitet tilsat sund kost? Kan man, på basis af digitale data fra træningslokaler, skoleskema, kostplanlægger og meget andet, udvikle en personlig assistent, der som en slags journal for livskvalitet kunne opsamle og koordinere data og således give gode råd til at få et godt liv? ««

VIR

Af Peter Dreyer, direktør for ACTIVE institute

en mægtig konkurrent til den traditionelle tv-dækning - og dels – i samarbejde med Alexandra Instituttet udvikling af digitale træningsredskaber. I den modsatte ende har vi iværsat en kortlægning omkring en række kommuners og organisationers bestræbelser på at ramme de grupper, som i særlig grad lever et liv uden fysisk aktivitet, med stor risiko for livsstilssygdomme. Disse projekter kan du læse mere om inde i magasinet.

ACTIVE på nettet

ACTIVE og PSV Eindhoven

At skrive om ACTIVE institutes kommende aktiviteter er naturligvis delvis spekulation; teksten kan være forældet, inden den er kommet retur fra trykkeriet. Derfor er det værd at nævne vores website. Her vil man fremover kunne opdatere sig om vores aktiviteter og - hvad der måske er vigtigere – vi opbygger siden med et ønske om at skabe en platform for dialog mellem vores medlemmer, forskerne i vores netværk og os selv. Centralt for siden er vores ACTIVE weblog, hvor vi regelmæssigt poster debatoplæg, som danner basis for udveksling af viden, ideer og holdninger – substansen i vores netværk. Check ind forbi og bliv en del af det innovative miljø.

Vi arbejder på at igangsætte internationale projekter. EU’s program for folkesundhed samt EU’s hvidbog om idræt er udgangspunkter for en del af disse aktiviteter. Blandt de mere spændende initiativer er vi i dialog med fodboldklubben PSV Eindhoven. Klubben er blandt de førende i Europa indenfor brug af ny teknologi til monitorering af spillernes præstationer. På PSV’s træningsanlæg benytter spillerne en vest udstyret med radiosender, der gør det muligt med centimeters nøjagtighed at bestemme spillerens position på banen. Matematisk analyse af spilmønstre og målgivende opspil har allerede nu ført til introduktion af nye taktiske oplæg. ACTIVE institute diskuterer integration af nye sensortyper i vestene med klubben.

»» www.activeinstitute.dk

Fat camps, julemærkehjem, muskelsvind eller klumpfødder

Fast Talk med studerende på Institut for Idræt på Aarhus Universitet

Sessel Elmstrøm, 31, studerer idræt på andet år.

Hvilke visioner har du for din uddannelse, og hvad vil du bruge den til?

”Min drøm er at blive lærer på pædagogseminariet, hvor jeg gerne vil undervise i friluftsliv. Jeg kunne godt tænke mig at undervise voksne i, hvordan de udvikler børns kompetencer ved hjælp af naturen. Men idrætsuddannelsen giver mange muligheder, og jeg har også tænkt på at arbejde med teambuilding eller måske at undervise på en højskole eller en efterskole.”

Af Christian Hald

Anna Bak-Hansen, 25 studerer idræt på andet år.

”Jeg har altid selv været meget aktiv og blandt andet dyrket volleyball på eliteplan i mange år. Jeg synes, at det er fedt at kombinere det aktive med noget teoretisk viden om kost og motion. Jeg vil gerne lære andre at bevæge sig hensigtsmæssigt, og jeg kan godt lide børn, så måske vil jeg arbejde med overvægtige børn på et julemærkehjem eller på en ”fat camp” i udlandet. Jeg vil i hvert fald gerne bruge min uddannelse til at arbejde med børn, som har brug for hjælp.”

Lasse Hede, 22 studerer idræt på første år.

”Da jeg havde idræt på mellemniveau i gymnasiet, fik jeg en interesse for kroppens fysiologi og anatomi. Jeg vil gerne undervise, og jeg vil ikke afvise, at det bliver på gymnasiet. Jeg har dog en forestilling om, at det kan blive et statisk job, hvor man underviser i det samme igen og igen. Derfor tror jeg nærmere, at jeg kommer til at arbejde på en efterskole. Jeg har selv gået på efterskole, og eleverne her har mere engagement end på gymnasiet. Jeg tror også, at læreren rent undervisningsmæssigt har friere rammer på en efterskole."

Kirstine Mortensen, 24 studerer idræt på andet år.

"Min plan er et blive gymnasielærer. Jeg vil læse idræt som hovedfag og så tage matematik som sidefag. Jeg har aldrig selv dyrket eliteidræt, og jeg mener ikke, at konkurrenceelementet skal fylde det hele. Jeg synes, det er fedt at bruge idræt bredt, og jeg vil gerne motivere unge, der ikke dyrker idræt i en klub, til at blive fysisk aktive."

Poul V. Nielsen, 28 studerer idræt på fjerde år.

”Mange læser idræt, fordi de gerne vil være gymnasielærer eller arbejde med elitesport, men det er ikke min grund. Min interesse er genoptræning og det sportsmedicinske. Jeg kunne godt tænke mig at blive en del af et forskerteam, som arbejder med fysisk syge personer. Det kunne være personer med muskelsvind eller klumpfødder.”

Af Thomas Bo Christensen

Active strategy – en idrætsvision Sport handler ikke kun om at have det sjovt, men også om et sundt helbred. Nyt koncept skal fremme motion i Danmark, men især for de grupper, der har svært komme i gang. »» Undersøgelse efter undersøgelse dokumenterer, at dan-

skerne ikke er gode nok til at finde sportstøjet frem og motionere de timer, som et godt helbred foreskriver. Flere initiativer er i seneste år blevet sat i søen for at afhjælpe problemet, men ifølge Preben Astrup, idémand bag ACTIVE institute, har sigtet været for bredt: “Man har simpelthen ikke ramt de mest inaktive grupper,” siger Preben Astrup, der er sportskonsulent og har en lang erfaring inden for dansk idrætsliv. Han nævner som eksempel, at hans egen datter har været til flere offentligt finansierede idrætsarrangementer sammen med sine klassekammerater fra det sydlige Århus, der skulle motivere dem til at dyrke motion dagligt. Problemet er bare, at det ikke er Preben Astrups datter og hendes kammerater, der statistisk set er mest inaktive og i fare for at ende med en eller flere af de klassiske livstilssygdomme som f.eks. hjerte-kar-sygdomme.

Motion giver et godt helbred Ifølge Sundhedsstyrelsen viser den aktuelle forskning af fysisk aktivitets effekt på kroppen, at:

»» Personer, som normalt er inaktive, kan forbedre deres helbred og fysiske velvære ved at bevæge sig regelmæssigt.

»» Personer i alle aldre, børn, voksne, ældre, kvinder som mænd, opnår positive fysiologiske ændringer som følge af fysisk aktivitet.

»» Fysisk aktivitet har mange positive effekter på kroppens funktioner. Virkningerne på hjerte, kredsløb og muskler har i mange år været kendt. Det er også værd at bemærke motions positive indflydelse på stofskiftet og på hormon- og immunsystemet.

»» Fysisk aktivitet medfører gevinster i form af livsglæde, overskud, social trivsel og selvtillid. Desuden er det bevist, at der er positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognitive processer, som forudsætter læring hos børn. Kilde: www.sst.dk

Det er derimod cirka en tredjedel af eleverne på skolerne i det vestlige Århus. Men her går de ikke til idrætevents som hans datter. “Problemet er kort og godt, at den offentlige indsats for at få inaktive i bevægelse, i alt for høj grad har det med at ramme de allerede aktive,” siger Preben Astrup. Derfor skal disse grupper inddrages, når ACTIVE institute i fremtiden skal udvikle koncepter for at få flere mennesker til at dyrke motion. Strategi i sundhedens tegn Under titlen “ACTIVE Strategy” er det visionen, at ACTIVE institute kort sagt skal udvikle strategier, der bidrager til mere målrettede og effektive forebyggelsesindsatser. Det vil sige implementering af strategier i både privat og offentligt regi, som kan ændre livsmønsteret for de grupper, der i særlig grad risikerer at blive fysisk inaktive og dermed også i højere grad ramt af de klassiske livsstilssygdomme. En naturlig aftager af disse koncepter vil være kommunerne, som med strukturreformen per 1. januar 2007 har fået ansvaret for borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme. Da ressourcerne i de offentlige budgetter ikke er ubegrænsede, gælder det derfor for ACTIVE institute, om at finde strategier, hvor nytten er størst i forhold til de inaktive grupper: ”Det gælder om, at få mest ud af pengene, så byrden ikke bliver så tung for den fælles økonomi, og så de mest tiltrængte grupper kommer i gang med at dyrke motion,” siger Preben Astrup. ««

Børn i bevægelse Flere og flere børn bliver overvægtige. Mange mener, at det skyldes en alt for inaktiv livsstil uden tilstrækkelig bevægelse og aktivitet. Opmærksomheden omkring forskning i børn og bevægelse har ikke været særligt stor. Men i et nyligt afsluttet projekt på Institut for Idræt ved Aarhus Universitet gik man i klinch med området og nåede frem til nogle interessante resultater. »» Hvis man ser på området for børn og sundhed i det

Nogle af de foreløbige resultater af undersøgelsen viser en tendens i retning af, at børn, der tilhører en lavere social gruppe også har et højere BMI, hvilket kan skyldes en mere inaktiv livsstil. Og specielt den ene af grupperne på Strandskolen øgede konditionen markant – med hele 20%. Om man decideret kan tale om, at effekten af en given idrætsaktivitet, blandt mange andre faktorer, også er relateret til den ”sociale arv”, er derfor stadig et åbent spørgsmål. Projektet kunne ikke entydigt vise, at overvægtige børn er mere inaktive end normalvægtige. Men det har vist en tendens i retning af, at øget aktivitet, i form af organiseret idræt i SFOtiden, har positiv effekt på børns oplevelse af trivsel. ««

11 Af Thorsten Ingemann Hansen, Institut for Idræt, Aarhus Universitet

moderne samfund, er det en stadigt stigende udvikling af overvægt, som springer i øjnene. Årsagerne til denne alvorlige udvikling har været tilskrevet mange faktorer, hvor den mere og mere inaktive livsstil, der har udviklet sig i den vestlige verden ofte fremhæves. Man ved, at børns sundhedstilstand som oftest er relateret til sociale og uddannelsesmæssige forhold, hvilket ofte diskuteres under overskriften den ”sociale arv”. Derfor gik det overordnede projekt ud på at give børn i 6-9 års alderen, som er optaget i en fritidsinstitution, mulighed for idræt, bevægelse, leg og kropsudfoldelse efter undervisning. Projektet fokuserede på at styrke børns leg, bevægelse og idrætsdeltagelse – med særligt fokus på at aktivere de børn, der ellers normalt ikke ville dyrke idræt og motion. Formålet med selve forskningsprojektet har bl.a. været at undersøge, om det er muligt at identificere de forhold, som er bestemmende for udvikling af fedme og de fysiologiske effekter af idrætsaktiviteter. Studiet forløb over ét år på tre udvalgte århusianske skoler: Ellerkærskolen, Lystrup Skole og Strandskolen i Risskov, hvor lokale idrætsklubber har være samarbejdspartnere. Under hele forløbet er det de samme børn, der har deltaget og er blevet undersøgt. Forventningen var, at der ville være muligheder for at afdække risikofaktorer med hensyn til børnenes fysiske, psykiske, sociale og sundhedsmæssige udvikling. Projektet forløb på den måde, at børnene igennem tre måneder én gang om ugen kom i den lokale idrætsklub for at få rørt sig og få motion.

Af idrætsforsker Henrik Sørensen

Videnskab og muskler Når en af Danmarks absolutte top-atleter, kuglestøderen Joachim B. Olsen, kæmper om OL-guld i Kina, har træningen ikke kun bestået af håndvægte og proteinpulver. En række forskere fra Aarhus Universitet har med højteknologisk og specialudviklet udstyr genskabt en 3D udgave af kuglestøderen, der gør det muligt at studere og finjustere kroppens bevægelser ned til mindste detalje. Forskningsprojektet er et godt eksempel på, hvad der sker, når videnskab og rå muskelmasse kombineres. »» Hvis Joachim B. Olsen ryger til tops i Beijing, kan en

Et kuglestød afvikles så hurtigt, at det ikke er muligt at se disse ting på en almindelig videooptagelse, og slet ikke med det blotte øje. Et almindeligt videokamera optager 25 billeder i sekundet. I Biomekanisk Laboratorium på Institut for Idræt har de et motion capture system, der kan optage op til 1000 billeder i sekundet. Systemet består af otte high-speed videokameraer og tilhørende computer og specialsoftware. Ved at kombinere samtidige optagelser fra alle otte kameraer kan man efterfølgende genskabe en tre-dimensional computeranimation af kuglestødet. Det betyder, at Simon Stewart og Joachim B. Olsen kan studere detaljerne i hvert enkelt stød i ultra slow-motion og fra alle tænkelige vinkler. Til at lave beregninger i forbindelse med almindelige bevægelser som eksempelvis gang eller løb, benytter de fleste biomekaniske laboratorier standardsoftware. Kuglestød er imidlertid så specielt, at det har været nødvendigt at udvikle software specifikt til denne opgave, så samarbejdet har således været alt andet end rutine for forskerne på Institut for Idræt. Den udfordring, kombineret med, at ”måleobjektet” er en af verdens bedste kuglestødere, har gjort det til et nytænkende og spændende forskningsprojekt. Forhåbentlig vil Joachim B. Olsens fremtidige resultater også afspejle den videnskabelige, såvel som fysiske træning, der er gået forud. ««

gruppe forskere fra Institut for Idræt på Aarhus Universitet tage en lille smule af æren. De er i fuld færd med at hjælpe kuglestøderen Joachim B. Olsen med at optimere teknikken som en del af forberedelserne. Det banebrydende samarbejde kom i stand ved, at den danske landstræner i atletik, Lars Nielsen, henvendte sig til Team Danmark for at få økonomisk støtte til at lave en serie bevægelsesanalyser af Joachim B. Olsen. Team Danmark valgte at hyre eksperter i biomekanik fra Institut for Idræt i Århus til opgaven. Biomekanik handler om, hvordan kroppens bevægeapparat, dvs. knogler, led og muskler, fungerer. I Joachims tilfælde er det målet, at hans træner, Simon Stewart, får adgang til en række detaljerede informationer om, hvordan Joachims krop fungerer, når han udfører et kuglestød. Det drejer sig eksempelvis om det præcise antal millisekunder fra hans fod slipper jorden, til den sættes ned igen, og om hvor mange grader skulderpartiet er drejet i forhold til hofterne, når de store muskler på forsiden af kroppen bidrager til acceleration af kuglen. For den ukyndige kuglestødsentusiast siger det måske ikke så meget, men for Simon Stewart og Joachim B. Olsen er det tegn på, om den optimering af bevægelserne, de arbejder med i træningen, er lykkedes, og hvor der skal sættes yderligere ind.

Joakim B. Olsens virtuelle alterego, som det ser ud for forskernes analyse software. Computer modellerne giver mulighed for at studere kuglestøderens bevægelsesmønster ned til allermindste detalje, og dermed også mulighed for at kortlægge den mest optimale præstation.

Hvad er banebrydende og innovativt inden for motionsog sundhedsområdet?

Coachen:

Lægen:

Mette Bloch, 42, arbejder som inspirator, coach og forfatter. Og så er hun tidligere verdensmester i roning.

Jerk W. Langer, 48, er læge, foredragsholder og forfatter. Derudover rådgiver han om sundhed og motion, og han optræder hyppigt som ekspert i medierne

Af Christian Hald

”Jeg synes, at den personlige træner har betydet meget. Aftalen med træneren gør, at folk føler sig forpligtet til at motionere. Det er lidt lige som at lave lektier for lærerens skyld. Den personlige træner giver desuden vejledning og ros, og det jo lidt federe at få ros fra en anden end fra sig selv. Hvis jeg skal nævne andre eksempler, så er det stavgang. Stavgang har virkelig rykket noget, når det gælder om at få ældre mennesker til at dyrke motion.”

”Jeg vil nævne den erkendelse, at fysisk aktivitet i dagligdagen er den enkeltfaktor sammen med rygning, som betyder mest for vores helbred. I dag bruger vi i langt mindre grad end tidligere vores krop som arbejdsog transportredskab. Vi sender mails i stedet for at gå til postkassen og tager bilen i stedet for at cykle. Der er behov for, at vi begynder at tænke sundhed ind på alle hylder i vores samfund. Jeg vil desuden pege på fitness-begrebet, som har haft betydning for en sundere livsstil. Fitness-centrene passer ind i en travl hverdag, fordi folk selv bestemmer, hvornår de vil træne. Det er positivt med firmaordninger, hvor medarbejderne kan træne lidt billigere i fitness-centrene.”

“De klassiske idrætsgrene er under pres, fordi de taber de dårligste.” Fast Talk med fire, førende motionsog sundhedseksperter

Forskeren:

Sportspsykologen:

Morten Zacho, 45, er idrætsfysiolog og forsker. Har i mange år været tilknyttet Center for Muskelforskning, hvor han har arbejdet med forskning og forskningsformidling.

Martin Langagergaard, 37, er rådgiver og mentaltræner inden for både eliteidræt og militæret.

”De klassiske idrætsgrene er under pres, fordi de taber de dårligste. Det drejer sig om de inaktive, de overvægtige og dem med dårligst motorisk kontrol. Det gør begrebet ”excer-tainment” banebrydende. Begrebet dækker over en blanding af motion og underholdning, og her har specielt Nintendo Wii markeret sig. Wii henvender sig til en generation af unge, som er vokset op med mobiltelefoner og computere, fordi spilkonsollen kombinerer fysisk aktivitet med elektronisk underholdning. Der er for eksempel mulighed for at spille tennis, hvor man skal lave slagbevægelser med controlleren.”

”Mængden og udbudet af eksperter inden for eliteidræt er vokset både i bredden og i dybden de senere år. Det er blevet et livsprojekt at dyrke elitesport, og udøveren har fået en sans for detaljen som aldrig før. Det kan for eksempel være troen på, at præstationen bliver optimeret af at spise 120 gram pasta i stedet for 180 gram. Eksperterne er blevet vigtige, fordi de kan være med til at optimere udøverens præstation. I dag kan der være 10-12 mand ansat omkring et superligahold i fodbold. Nogle hold har endda deres egen zoneterapeut tilknyttet.”

Institut for Idræt går efter førertrøjen Institut for Idræt på Aarhus Universitet vil være førende indenfor forskning og innovation i eliteidræt. Samarbejdet med ACTIVE institute skal hjælpe med at nå målet.

Af Christian Hald

»» Fremtidsvisionen for Institut for Idræt på Aarhus Universitet ligger klar. Instituttet skal være førende i Danmark, når det gælder forskning og innovation i eliteidræt. Institutleder Klavs Madsen fortæller, at planen er at komme i dialog med eliteklubberne i regionen. På den måde kan klubberne være med til at påvirke og målrette den forskning, som foregår på universitetet. ”Vi er allerede gået i gang. Efter sommerferien begynder et projekt om styrketræning, restitution og kost, som vi gennemfører sammen med atletikklubben Aarhus 1900”, siger Klavs Madsen. Netværk af virksomheder God forskning koster penge, og derfor har Institut for Idræt indledt et samarbejde med ACTIVE institute. For eksempel skal ACTIVE institute hjælpe med at finde virksomheder og organisationer, som er interesserede i det potentiale, der ligger i at arbejde sammen med Institut for Idræt. ”Hvis virksomheder eller organisationer vælger at samarbejde og støtte vores forskning økonomisk, så bliver det i et gensidigt samarbejde, der indebærer branding, produktudvikling og netværk med det formål at generere ny viden indenfor eliteidræt, samt idræt og sundhed”, siger Klavs Madsen. Han forventer, at samarbejdet med ACTIVE institute vil betyde, at Institut for Idræt om et par år vil have et stærkt netværk af virksomheder og organisationer, som afsæt for mange forskellige aktiviteter og projekter. Projekterne må meget gerne spænde bredt indenfor instituttets kompetenceområder, hvilket vil sige det humanistisksamfundsvidenskabelige felt og det naturvidenskabelige felt - og gerne med nyskabende tværfaglige elementer.

Nyt hus – nye muligheder Institut for Idræt flyttede i august sidste år ind i et nyt hus på Dalgas Avenue centralt beliggende i Århus, og de nye omgivelser er den perfekte ramme for forskning og undervisning på højt niveau. ”For det første kan vi nu forske og undervise det samme sted. Tidligere var Institut for Idræt spredt rundt omkring i byen. For det andet har vi fået nogle fantastiske faciliteter for både forskere, gæsteforskere og studerende, som blandt andet inkluderer et stort biomekanisk laboratorium”, siger Klavs Madsen. Forskningsfelterne udvider sig kraftigt i disse år, og Klavs Madsen har en klar målsætning om, at instituttets to forskningsenheder – den humanistisk-samfundsvidenskabelige enhed og den naturvidenskabelige enhed – skal integreres endnu bedre: ”Tværfaglige studier af for eksempel doping giver os en meget bedre forståelse af kompleksiteten af dopingmisbrug; hvilke stoffer bliver der taget, hvordan virker de, og hvad får såvel eliteudøvere som motionister til at dope sig”, fortæller Klavs Madsen. De nye faciliteter har allerede haft besøg af et af Danmarks største atletiknavne. Kuglestøder Joachim B. Olsen har fået hjælp af Institut for Idræt til sine minutiøse forberedelser til OL i Beijing. I det biomekaniske laboratorium har han fået sine bevægelser analyseret, så han ved hjælp af 3-D-animation kan finde frem til den optimale måde at støde kuglen af sted på. (Læs mere om det projekt på side 12. Red.) Ud over at styrke forskningen i eliteidræt, så giver det nye hus mulighed for, at de studerende kan koble sig på nogle af forskningsprojekterne, når de skal skrive speciale. Efter sommerferien begynder 30 studerende

på kandidatuddannelsen i idræt, og det er første gang, at man kan læse idræt i mere end tre år på Aarhus Universitet. Amerikansk samarbejde Ifølge Klavs Madsen vil Institut for Idræt være anerkendt nationalt, men også internationalt for dets forskning og undervisning. Derfor er han meget glad for, at det er lykkedes at tiltrække kapaciteter udefra. ”Vi har netop lavet en aftale med George Mason University, som ligger tæt på Washington DC. Aftalen går ud på, at vi får en gæsteprofessor herover, som vil undervise i Sport Management. Desuden vil vores studerende få chancen for at følge en klasse i USA, og vi vil få besøg af amerikanske studerende”, siger Klavs Madsen. Han forventer, at det første hold studerende tager af sted i foråret 2009. ”Derudover var vi i april vært ved foreningen British Philosophy of Sport Associations årlige konference, og det havde vi aldrig kunnet uden vores nye faciliteter,” slutter Klavs Madsen. «« Institut for Idræt kunne i august 2007 tage 6.500 m2 nye lokaler i brug, og institutleder Klavs Madsen er sikker på, at de attraktive laboratorier og auditorier og den centrale beliggenhed er med til at tiltrække nye samarbejdspartnere.

Af idrætsforsker Henrik Sørensen

Nyt projekt skal sikre bedre liv efter blodprop Et samarbejde mellem Institut for Idræt på Aarhus Universitet og Århus Sygehus skal munde ud i effektive træningsprogrammer til personer, som har været ramt af en blodprop i hjernen

»» Blodpropper i hjernen sender hvert år cirka 10.200 danskere til fysisk og mental tælling. Kampen for at komme tilbage kan være lang og hård. Når patienten bliver udskrevet fra sygehuset er konditionen typisk i bund, og lammelser i kroppen og blokeringer af nervesystemet gør det svært at gå normalt. Effektiv træning er midlet, der kan forbedre tilværelsen for de personer, som er blevet ramt af en blodprop. På Aarhus Universitet knokler 15 patienter i øjeblikket tre gange om ugen på kondicyklen og i styrkerummet for at hjælpe forskerne med at skabe det optimale genoptræningsprogram. Genoptræningsprojektet er et samarbejde mellem Institut for Idræt på Aarhus Universitet og neurologisk afdeling på Århus Sygehus. Institut for Idræt stiller træningsfaciliteterne til rådighed, mens patienterne har været tilknyttet Århus Sygehus tidligere i deres behandlingsforløb. - Inden patienterne begynder træningen skal de gen-

Projektet kort fortalt: » Projektet skal finde det mest effektive genoptræningsprogram til patienter, der har haft en blodprop i hjernen. » Cirka 45 patienter fra Region Midtjylland er med i projektet, som er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Århus Sygehus. » Patienterne bliver løbende tilknyttet projektet. Patienterne er delt op i tre grupper, som henholdsvis konditionstræner, styrketræner underkroppen og styrketræner overkroppen. » Projektets træningsdel slutter i efteråret 2008. Herefter skal resultaterne analyseres.

nemgå en gangtest. De skal gå 10 meter så hurtigt som muligt, og derudover tester vi, hvor langt de kan gå på seks minutter. Når de har trænet i 12 uger, skal de gennemgå en ny test, så vi kan se, hvor effektiv træningen har været, siger Kåre Severinsen, som er læge og tilknyttet projektet som ph.d.-studerende. Ud over gangtesten bliver der før og efter træningsforløbet blandt andet taget en prøve af det muskelvæv, som er blevet lammet efter blodproppen. Patienterne er delt op i tre grupper, som fokuserer på forskellige typer af træning. Den ene gruppe konditionstræner, mens de to øvrige grupper styrketræner henholdsvis under- og overkroppen. På den måde kan forskerne komme frem til, hvilken type træning, der giver de bedste resultater. Nye undersøgelser har vist, at konditionstræning hjælper med at forbedre patienternes gangfunktion. Andre undersøgelser tyder på, at styrketræningen også har en positiv effekt. Vores mål er at komme frem til den bedste kombination af træning, så patienterne kan få en bedre livskvalitet, end de har nu, siger Kristian Overgaard, som er lektor på Institut for Idræt på Aarhus Universitet. Forskerne er spændte på, om det er den specifikke træning eller træningen generelt, der vil hjælpe patienterne mest. - Vi har ingen særlig tro på, at træning af overkroppen vil forbedre gangfunktionen, men alene det at komme af sted og træne tre gange om ugen kan betyde, at patienterne får det bedre, siger Kåre Severinsen. Når patienterne har afsluttet de 12 ugers træning, skal de svare på et spørgeskema, så forskerne kan finde ud af, hvordan træningen helt konkret har påvirket patienternes liv. Genoptræningsprojektet slutter i efteråret 2008. ««

De fleste fodboldfans har beundrende set, hvordan fodboldstjerner som David Beckham og brasilianske Juninho gang på gang formår at passere alverdens forsvarsløse målmænd, med deres imponerende sparketeknik. Skønt det ligner ren magi, er spørgsmålet om det er medfødt talent, eller om alle kan lære teknikken? Forskere på Institut for Idræt på Aarhus Universitet har studeret, hvordan det optimale frispark tages. »» Det er egentligt hamrende enkelt: for at score på frispark

de kraft, der påvirker bolden. Der er tre kræfter, der har indflydelse på en roterende bold: luftmodstanden, der virker bagud, tyngdekraften, der virker ned mod jorden, samt rotationskraften, der virker vinkelret på boldens bevægelsesretning. Ved et frispark vil overskru (toppen af bolden bevæger sig fremad, og bunden af bolden bevæger sig bagud) gøre, at bolden hurtigere afbøjer sin bane ned mod jorden. Det er lige præcis denne teknik, frisparksspecialister som Beckham og Juninho benytter. De er nemlig i stand til at give bolden overskru. De får herved mulighed for at sende bolden afsted med højere fart hen over muren – og scorer derfor oftere. Denne type spark er særdeles svære at udføre, for de kræver, at foden bevæger sig opad, mens den er i kontakt med bolden. Det typiske lodrette vristspark bruges derfor ikke, men det gør derimod en kombination af vrist- og indersidespark. Tilløbsretningen er vinklet i forhold til boldens bane, og kroppen er tilbagelænet. Der er en række forhold, den enkelte spiller skal tage hensyn til i en kampsituation. Det har sandsynligvis betydning hvilken bold, der spilles med, hvilke støvler man har på, hvor fugtigt det er, og ikke mindst i hvor høj grad sparkeren er i stand til at udføre samme spark under mentalt pres som under træning. Alle disse forhold mangler videnskaben endnu at forske i. Men faktum er, at det optimale frispark, det der skaber fodboldstjerner, kan læres. Selvom det, sværhedsgraden taget i betragtning, betyder mange øvetimer foran netmaskerne. ««

skal bolden sparkes ind i målet, uden at målmanden kan nå at redde den. Sættes det op som en simpel formel, kan man sige, at den tid der går, fra bolden er sparket, og til den er i mål, skal være mindre end den tid, det tager målmanden at bevæge sig ind i boldens bane. Oftest er der placeret en række spillere mellem bolden og målet (en mur, der passer på de ædlere dele), hvis formål er at gøre det nemmere for målmanden at vide, hvorhenne bolden kommer – og tilsvarende sværere for sparkeren at placere bolden uden for målmandens rækkevidde. For sparkeren gælder det altså om at placere bolden det rette sted, samtidig med, at bolden har den størst mulige fart. En øget fart vil i sagens natur betyde, at svævetiden bliver mindre. Ved et typisk vristspark med maksimal boldhastighed, er det begrænset i hvilken retning, bolden kan sparkes ved et frispark og stadig ramme målet. Sparker man hen over muren, vil bolden typisk ryge over målet. Målmanden har således rigtigt gode muligheder for at redde bolden, der jo skal placeres i det lille område, som ikke dækkes af muren. Sparkeren kan derfor vælge at sparke med en lavere fart hen over muren, hvilket resulterer i, at bolden falder nedad, inden den har passeret målstregen og derfor rammer indenfor målrammen. Problemet med denne løsning er dog, at for at det kan lade sig gøre skal boldens fart være så lav, at målmanden sagtens kan redde bolden. Der må altså noget andet til. Boldens rotation, mens den bevæger sig gennem luften, gør, at dens bane afbøjes; der opstår en udefrakommen-

Af idrætsforsker Thomas Bull Andersen

Hvorfor scorer nogle ofte på frispark, mens andre aldrig gør det?

iSport

Forskere og forretningsfolk skal sammen finde teknologiske løsninger på sportslige udfordringer. Mål: At fremme idrætten og de personlige præstationer.

»» ”Det handler kort sagt om, at it-løsninger skal gøre det sjovere at dyrke motion.” Sådan lyder det enkle svar fra projektchef Lone Husted fra firmaet Mercon, når hun skal forklare hovedformålet med projekt iSport, hvis mere konkrete opgave er at fremme teknologi i sportsudstyr. Mercon, der er specialister i forretningsudvikling på it-området, er en del af det konsortium bag iSport, der har deltagelse af ACTIVE institute, og som blandt andet tæller sportsproducenten Virklund, innovationsfirmaet Zentropa Interaction og designfirmaet Harrit & Sørensen. De skal sammen med forskningsinstitutioner som Arkitektskolen i Århus, Institut for Idræt og Datalogisk Institut idéudvikle på produkter, der både fremmer motion for den brede befolkning, optimerer eliteudøveres præstationer og endelig giver tilskuerne bedre oplevelser til sportsevents. “Hypotesen er, at integration af it i træning på såvel elite- som motionistniveau kan gøre det mere eftektivt og mere motiverende at træne og bevæge sig,” siger professor Kaj Grønbæk fra Datalogisk Institut på Aarhus Universitet, der også er en af deltagerne.

Workshop med fokus på sportsudøvere Projektet blev for alvor skudt i gang, da gruppen i foråret 2008 afholdte en workshop, hvor deltagerne i to dage på tæt hold fulgte udøvere i flere sportsgrene for at se og høre om brugernes egne krav og udfordringer. Feltarbejdet indenfor fodbold, håndbold, taekwondo og basketball skal give masser af inspiration, som skal omsættes til ideer om sportsudstyr tilsat teknologi. Målsætningen for iSport er at introducere den første af flere funktionelle prototyper i træningsmiljøer for en række indendørs idrætsgrene i løbet af efteråret 2008. ««

Af Thomas Bo Christensen

På verdensmarkedet iSport skal foreløbigt løbe over en periode på tre år, og ifølge Lone Husted er visionen at komme længere ud end den århusianske ringvej. "Vi ser meget gerne, at projektet munder ud i en produktrække, som kan markedsføres på verdensplan,” fastslår projektchefen fra Mercon, der allerede er i gang med it-initiativer indenfor sportsområdet, som måske bliver indlemmet i iSport. Blandt andet har firmaet arbejdet på et system til fodbold, hvor sensorer i bolden og i målet sender et signal til dommeren, når der er scoret. Det europæiske fodboldforbund har testet lignende modeller og har indtil videre reageret positivt, hvilket måske kan betyde, at fodboldspillere og tilskuere i fremtiden undgår diskussioner om, hvorvidt der er mål eller ej. Der er dog et stykke vej endnu, før der kommer iSportprodukter på verdensmarkedet. Projektet er endnu i idefasen, men ifølge Kaj Grønbæk er der rigeligt med ideer: “Det kunne være træningsredskaber til at træne hurtighed eller smidighed inden for en række sportsgrene med de samme karakteristika. Det kunne være redskaber, hvor man skal reagere på lyd eller lyssignaler og hurtigt røre eller markere den rette sensor. Denne type redskaber kan bygges op med computerspils-agtige reaktioner og niveauer med forskellige sværhedsgrader,” forklarer han.

Det svenske Interactive Institute har udviklet DigiWall - en digital klatrevæg, der via indbygget lys og lyd genererer klatrebaner og konkurrencer.

Teknologi skal gøre sejlsport mere seværdigt Interaktivitet og GPS-udstyr skal forbedre sejlsportsoplevelsen for både sejlerne og publikum. Generalprøven på nyt koncept fandt sted under U-VM i Århus.

Af Thomas Bo Christensen

»» Da en række af verdens dygtigste unge sejlere mødtes på vandet ud for Århus i sommeren 2008, opdagede tilskuerne på kajen, at de godt kunne pakke kikkerten væk. For hvor det normalt kræver lidt af et falkeøje at følge med i stillingen mellem bådene, så kunne publikum til U-VM uden brug af kikkert følge dysten på havet med uset præcision. Løsningen er elektronisk og hedder live tracking. ”Det gælder om at give en bedre oplevelse og formidling af sejlsporten, og dermed gøre den mere publikumsvenlig,” siger Jacob Ødum fra softwarefirmaet Tractrac, der står bag udviklingen af teknologien. Den går ud på, at man placerer GPS-sensorer i sejlbådene, således at en computer på land kan danne et konstant opdateret overblik over bådenes position på vandet. Dette blev vist på en storskærm på havnen, og tilskuerne kunne dermed følge de spændende ”søslag”, som det normalt kun er sejlerne selv forundt at se på klos hold. ”Det er et problem, vi sejlere altid har kæmpet med, men som nu bliver løst. Det vil virkelig give hele sejlsporten et løft,” forklarer Thomas Capitani fra Sailing Aarhus, der arrangerede U-VM, og som er en del af projektet, der er sat i gang af ACTIVE institute. God vind over nettet Målet for projektet var ikke kun at højne seværdigheden for de besøgende, men også for alverdens sejlsportsentusiaster. På et tilhørende website kunne man nemlig opleve de virtuelle stillingsbilleder - sammen med blandt andet live web-tv fra stævnet. På den måde kunne venner og familie til de mange deltagere fra mere end 60 lande, samt andre interesserede, følge begivenhederne, der udspillede sig i Århus. Men det var ikke alt, forklarer Jacob Ødum fra Tractrac: ”Det kan jo godt være lidt kedeligt at sidde og se sejlsport alene. Derfor oprettede vi også chat-rum, så folk på nettet kunne tale sammen om stævnet og være hinandens ekspertkommentatorer.” Han peger desuden på, at teknologien også hjalp de aktive, da den gjorde det muligt for sejlerne at måle og vurdere deres egne præstationer. Blandt andet kunne de gennemse hele sejladsen, når de kom i land og på den måde evaluere taktik, vandforhold m.m. sammen med deres træner.

”Før skulle sejlerne huske, hvordan de havde sejlet; men nu kan en computer vise den eksakte sejlads. Det bliver et enestående redskab for de aktive, som kan optimere deres præstation,” fastslår Thomas Capitani fra Sailing Aarhus. Han fortæller, at metoderne som sådan ikke er nye. Lignende elementer er kendt fra blandt andet den prestigefyldte America’s Cup; men problemet har hidtil været prisskiltet på teknologien. ”Det er kendte elementer, men nu bliver de sat sammen på en ny, smart og billig måde,” siger han og tilføjer, at informationerne med tiden skal udvides, således at publikum også kan få detaljerede oplysninger om sejlerne – for eksempel pulsmåling, sådan som det er kendt fra Formel 1. En mulig sejr for mindre idrætter Ifølge Thomas Capitani var projektet ikke kun en gevinst for afholdelsen af U-VM. Også på langt sigt kan projektet have betydning for selve eksistensen af sejlsporten: ”For sponsorer er det meget mere interessant, fordi de bliver mere eksponeret. Derfor vil det fremadrettet også have en økonomisk betydning.” Han bakkes op af Henrik Brandt, der er leder af Idrættens Analyseinstitut - en institution under Kulturministeriet - som er konsulent på projektet. Ifølge ham er sejlsporten en ud af mange mindre idrætsgrene, der risikerer at glide ud i større glemsel herhjemme til fordel for fodbold og håndbold, hvis den ikke formår at formidle sig selv bedre. ”Det bliver stadig sværere at komme ind i mediernes sendeflade, og der er ikke nogen, der kommer og redder disse sportsgrene,” fortæller han og tilføjer: ”Sejlsport er både en stor og en lille sport, fordi der er mange mennesker – også velhavende - der er engageret i sporten; men samtidig er det også en sport, som er svært tilgængelig for andre. Sporten bliver derfor nødt til at gøre sig mere lækker, og nu er teknologien der til at gøre noget ved det”. Visionen for projektet er, at det skal føre til udvikling af systemer, der kan sælges til andre arrangementer, og som kan bruges i andre sportsgrene – noget som Tractrac allerede har erfaring med, men som nu forbedres, forklarer Jacob Ødum: ”Vi er med i projektet, fordi vi tror, at det kan give os selv som virksomhed et løft. Indtil nu har vi været drevet af egen kraft og ideer. Men nu kan vi få meget kompetente sparringspartnere. For os er samarbejdet guld værd.” ««

Tractrac: Tractrac er et dansk softwarefirma, der er specialister i såkaldt live tracking – det vil sige positionsteknologi. Deres kerneområder er sport og events, og de har blandt andet lavet projekter indenfor langrend, cykling og roning.

23 IDAN – Idrættens Analyse Institut Idrættens Analyseinstitut er en uafhængig og selvejende institution under Kulturministeriet, der blandt andet har til opgave at analysere perspektiver ved idrætspolitiske initiativer og stimulere offentlig debat om centrale idrætspolitiske spørgsmål.

U-VM i Århus Blev afviklet af Sailing Aarhus fra den 10. til den 20. juli 2008 for verdens bedste 15-19-årige sejlere. Sportcasting 2.0 er verdens hidtil største live tracking event. Sportcasting 2.0 kan opleves på www.sportcasting.org, hvor U-VM sejladserne kan afspilles i replay. Under VM havde sitet over 25.000 besøg.

Klummen: Hjerne på stativ eller intelligent krop? ”Hvad nytter det, at vi kan betjene en computer til perfektion, hvis vi til sidst har en totalt degenereret krop, som vi knap selv er i stand til at bevæge rundt?”

Klumme af Hans Bonde

»» I USA er mere end hver fjerde person i dag svært overvægtig, hvilket også gælder omkring 17% af EU-borgerne. I Danmark er der sket en fordobling af overvægtige siden midten af 1980erne. 20 - 30% af befolkningen er nu så fysisk passive, at folkesundheden er truet. Spørgsmålet er, om ikke den fedmeepidemi, vi har set i USA, nu for alvor er ved at brede sig til Danmark. Og som en parallel til de degenerative ”nervesygdomme” omkring år 1900, står vi nu overfor omfattende problemer med stress i en tid, der stiller stadig større krav til omstillingsevne og effektivitet. Men kan vi ikke bare lære at spise lidt mindre og lidt bedre? Nej, for som den internationalt kendte muskelfysiolog Bengt Saltin rammende har udtrykt det, er det bedre at have en velpolstret og veltrænet krop end en slank og utrænet. Herved har han rammet en pæl gennem den udbredte myte, at man kan blive sund alene ved at spise sundt. Det bedste kostråd er motion! Vi ved nu, at en lang række sygdomme kan mildnes eller direkte helbredes ved at dyrke motion. Drømme og realitet Det 20. århundredes vesteuropæiske samfund har fremvist store resultater indenfor ernæringsvidenskab, hygiejne og sygdomsbekæmpelse. Maskinerne syntes endegyldigt at befri menneskenes kroppe fra årtusinders hårdt og deformerende arbejde. På kontorerne er man nu blevet fri for at skulle gå ud på gangen med risiko for at møde sine kolleger, for hvert kontor er blevet udstyret med egen printer og egen kaffemaskine. Man er nu sluppet for selv at skubbe døre op og for med egen kraft at gå op ad trapper. De små poder bliver ikke længere udsat for at møde børnelokkere, for legegaderne er for længst blevet erobret af bilerne, og beskyttede legerum under behørigt opsyn er blevet indrettet i børnehaverne. Børnene bliver nu kørt sikkert til skole hver dag, så de ikke risikerer at blive kørt over af de andre børns forældre, der også vil bringe deres børn sikkert til skole. Rulleskøjten er blevet fortrængt af rulletrappen. Samtidig med at de handikappedes liv normaliseres, handikappes de raske.

Vi troede, at vi skabte verdens bedste samfund, hvor vores forfader i form af den skævvredne, stive, krumme og sultne bonde blev afløst af nutidens sunde, afslappede og dynamiske velfærdsborger. Men i kølvandet på velfærden udbredtes passivitetens tyranni. Vi drømmer fortsat om at blive opvartet, mens vi ligger som Jeppe i baronens seng. Mentalt er vi stadig bønder. Men vore kroppe lever i det 21. århundrede, kroppe hvis genetiske udrustning er formet til et aktivt liv gennem de tusinder af år, hvor vi levede som jægere og samlere med stærke daglige krav til fysisk aktivitet. Det er et fremskridtets paradoks, at det enorme samfundsmæssige overskud i Vesten bliver misforvaltet. Overfloden fører til fast- og junkfood, afskaffelsen af de nedslidende arbejdsbevægelser fører til motorisk stilstand. og sportselitens stadig mere ekvilibristiske bevægelser følges af massernes passive sportskonsum. Hvor både børn og voksne i tidligere samfund ofte legede med kroppen som indsats, er det store problem i dag, at man kan lege uden at røre sig. Mens ens egen virtuelle krop hvirvler rundt på skærmen, sidder den fysiske krop stille og kigger på. Det legende menneske – homo ludens – er blevet til det stillesiddende menneske, homo immovens. Gymnasion Den kropslige forarmelse handler ikke kun om sundheden, men vedrører selve vores måde at kommunikere som mennesker. Selv i et liberalt samfund har man brug for at lære nogle grundlæggende bevægelsesmæssige færdigheder. Oprindeligt var et gymnasion i den antikt græske betydning af ordet en skole, hvor man dyrkede mange forskellige former for idræt. Først derefter begyndte filosofien og siden andre intellektuelle discipliner at vinde indpas. I dag står vi så ulykkeligvis et sted, hvor den kropslige dannelse er kraftigt truet. Kroppen bliver reduceret til et stativ, der bærer hjernen rundt, og først når stativet bliver for tungt, bliver vi opmærksomme på det. Men det at kunne bemestre sit legeme burde faktisk høre med til den almene dannelse. Idrætsundervisningen er uddannelse i kroppens grammatik, dens bevægelses-

repertoire. Hvad nytter det, at vi kan betjene en computer til perfektion, hvis vi til sidst har en totalt degenereret krop, som vi knap selv er i stand til at bevæge rundt? Udover sundhedseffekten indvirker motion positivt på koncentration, motivation, samarbejdsevner, selvopfattelse og livsbemestring og modvirker depression og stress. Man får mere lyst og bedre fokuseringsevne til den stillesiddende hjernegymnastik. At ubevidst og legende let at kunne give udtryk for sit indre liv med sin krop er faktisk en central færdighed i vort samfund, der er ved at omstille sig fra et industritil et kommunikationssamfund; og idrætten er et af de få fag, der tager livtag med denne tavse, kropslige viden.

Hans Bonde Dr.phil. historiker, debattør og forfatter. Professor ved Institut for Idræt, Københavns Universitet.

Politiser lysten! Hvis sundhedsstrategierne skal undgå tendenser til formynderi og sundhedsfanatisme, er det vigtigt at udvikle alternative strategier især ved at betone lysten frem for selvtvangen. Vi kan ikke vende tilbage til den gamle indrestyrede karakter, men må i stedet bruge sanseglæden i oplysningen. Vi må politisere lysten!

Allerede tilbage i begyndelsen af 1900-tallet havde den internationalt kendte danske idrætspædagog I.P. Müller forstået nødvendigheden af at bruge lysten i fornuftens tjeneste, når han i sin lidt specielle stil skrev: ”For sundhedens skyld kan man ikke få alle de liderlige og dovne mandfolk til at øve gymnastik og friluftsidræt med dagligt bad. Men det hjælper måske, når man fortæller dem, at det er den eneste måde, hvorpå kraft og udholdenhed kan erhverves og bevares i de kønslige såvel som i alle andre fysiske funktioner”. Heldigvis har vi også fra naturens hånd en bevægelyst og udsigt til belønning for fysisk aktivitet i form af velvære ikke mindst gennem de såkaldte endorfiner, naturlige morfinlignende stoffer, som dannes i centralnervesystemet - et ufarligt trip! Men hvorfor tilbyder vi kødets spægelse i glædesløse maskinhaller, når en indretning af vores naturområder kunne byde på både bevægelse og sanseglæde? Hvorfor tvinge sig selv til at dyrke spinning i et lukket og indeklemt rum, når man kan tage på cykeltur i det fri? I stedet for at appellere til folks dårlige samvittighed, bør muligheden for at bevæge sig - med et udtryk fra ligestillingsområdet - mainstreames, kort sagt indbygges overalt i vores dagligdag. Motion skal ikke være noget, man ”får”, men noget man gør. At bevæge sig skal være del af vores ubevidste, vanemæssige tilgang til verden. Det kan f.eks. ske ved målretning af bevægelsestekno-

logi eksklusivt til de handicappede og ikke til brug for alle andre, motionspolitik på virksomhederne, kunstige vintersportsfaciliteter, badeanlæg i vores havneindløb, cykelstier til skole, (gen)oprettelse af legefaciliteter i relation til natur og arkitektur, mere idræt i skole, fritidsordning og på ungdomsuddannelserne. Når vi ser tilbage i tiden skræmmer sporene. Degenerationsangsten er lige så gammel som den europæiske civilisation. Der er givet mange gode grunde til, at romerriget gik under lige fra manglen på slavearbejdskraft til kristendommens indflydelse. Jeg tror nu snarere, at det var da romerne i deres enorme kejserlige badeanlæg opfandt saunaen, at det gik galt. Herved kunne de førhen så aktive romere svede uden at bevæge sig, et afgjort degenerationstegn, som førte til det, der er blevet kaldt “the fall and decline of the Roman empire”. Problemet ved de traditionelle sundhedskampagner er, at der bliver mere mørkt udenfor sundhedsoplysningens spotlys. Lysstrålen skaber en blindhed over alle menneskets latente, dunkle og forbudte lyster udenfor fornuftens selvindlysende domæne. Det er ikke mindst her, at den humanistiske sundhedsforskning kan supplere den naturvidenskabelige i forsøget på at skabe en enhed af det apollinske og det dionysiske, det rationelle og det lystbetonede, et blik for både det, der er indenfor og udenfor lyskeglen. Dagblik og natteøjne. ««

”Mens ens egen virtuelle krop hvirvler rundt på skærmen, sidder den fysiske krop stille og kigger på. Det legende menneske – homo ludens – er blevet til det stillesiddende menneske, homo immovens.”

Forskningens fodaftryk Sportsudstyrsproducenten hummel går videnskabeligt til værks, når de designer sko til verdens førende håndboldspillere. »» ”Hos hummel vil vi gerne skille os ud fra mængden –

26 13

vise at vi har karakter. Vores sko skal være markante både i udseende og funktion. Det visuelle har vi ret godt styr på selv, og når det gælder funktion, er vi også rigtig godt med. Det være sagt, forsøger vi konstant at ”hæve barren” og er derfor hele tiden på udkig efter testspillere og de mennesker, der besidder den nødvendige ekspertise inden for området. Af den årsag er vi rigtig glade for nu at have indgået et samarbejde med ACTIVE institute,” siger Carsten Holm, Footwear Product Manager hos hummel International. Han er ikke i tvivl om vigtigheden af samarbejdet med forskere ved Institut for Idræt på Aarhus Universitet i forbindelse med udviklingen af nye sko. ”Vi har en strategi, som blandt andet indebærer, at vi skal være førende på verdensplan inden for håndboldsko. Danmark er en stormagt inden for håndbold, og den status vil vi som dansk virksomhed meget gerne støtte op om,” fortsætter Carsten Holm. Sko-innovation Det er imidlertid ikke en banal målsætning. At udvikle en sko, som sætter nye standarder, stiller store ressourcekrav. En moderne håndboldsko skal holde til ekstreme belastninger og have features, der forbedrer præstationen - og samtidig features, der forebygger

5 gode grunde til at blive medlem af ACTIVE institute: 1 » Adgang til deltagelse i tematiske netværk af virksomheder og forskere med fokus på udvikling 2 » Adgang til en bred vifte af tværfaglige forskningskompetencer 3 » Hjælp til identifikation af udviklingspotentiale gennem dedikerede innovationsforløb 4 » ”First right of refusal” til kommerciel udnyttelse af innovationsprojekter 5 » Mulighed for at definere indholdet af samarbejdsprojekter

skader. Ofte er effekten af valgte materialer og udformning desværre udokumenteret. For mange aktive bliver oplevelsen af en sko derfor et spørgsmål om psykologi. Der er eksempler på, at den samme skomodel – i to forskellige farver og med lidt forskellige introduktioner - er blevet testet af håndboldspillere på eliteplan, hvor spillerne efterfølgende rapporterede store forskelle i skoenes kvaliteter. ”Forskellene fandtes kun i spillernes hoveder,” fortæller Carsten Holm. ”Vi kommer nok aldrig helt udenom psykologien, men så meget desto mere er det vigtigt, at vi designer skoen ud fra hypoteser om effekt, og at vi efterfølgende bruger tid på at dokumentere den reelle effekt af de funktioner, vi har lagt ind i skoen. Med fare for at lyde som en tandpasta-reklame, ville det være rart at kunne sige, at det er videnskabeligt bevist." Håndboldstjerner samarbejder med hummel hummel konkurrerer i et marked med nogle meget store aktører, som arbejder med enorme forsknings- og udviklingsbudgetter. hummel er en mindre spiller i det selskab. På den baggrund er det vigtigt for hummel at kunne samarbejde med instituttets forskere. ”Foruden vores ekstensive samarbejde med nogle af verdens bedste håndboldspillere såsom Lars Christiansen, Joachim Boldsen, Florian Kehrmann og mange andre har vi brug for fysiologer og biomekanikere. Disse specialister kan hjælpe os med for eksempel at designe en optimal sål; de kan hjælpe os med at teste, om en bestemt form for ankelstøtte i en sko rent faktisk støtter anklen og forhindrer skader – eller om den blot begrænser bevægeligheden. ”Et samarbejde med ACTIVE institute har stor værdi for os, dels fordi vi derigennem får adgang til de forskere, der kan hjælpe os med helt konkrete udfordringer for eksempel i forhold til udviklingen af en ny sko; og dels fordi vi bliver en del af et innovationsnetværk med en lang række deltagere fra idrættens verden. Vi tror, at vi i dette netværk vil kunne hente inspiration og ideer til helt nye produktelementer. Og, hvad der er nok så vigtigt er, at vi i dette netværk kan finde de kompetente samarbejdspartnere, som kan hjælpe os med at realisere ideerne,” slutter Carsten Holm. ««

Af Christian Schwaz lausten

er at kombinere fleksibilitet med støtte og skridsikkerhed med bevægelighed.

Udfordringen, når man skal designe den perfekte håndboldsko

Computere, laserlamper, mediebevågenhed og intelligente tekstiler

Fast Talk med fire danske idrætskoryfæer

Hvilken opfindelse har været nyskabende inden for din sportsgren?

Basketballspilleren:

Håndboldspilleren:

Steffen Wich, 41, er headcoach for Bakken Bears, som han har vundet 5 DM titler med, og forhenværende landsholdsspiller i basketball.

Erik Veje Rasmussen, 49, er tidligere landsholdsspiller i håndbold og i dag træner for Århus GF. Derudover er han direktør i skofirmaet MBT Danmark A/S.

”I al beskedenhed vil jeg sige, at flere af de begreber, som er fremme i tiden, kommer fra basketball. For eksempel ”coach”, som bruges i erhvervslivet og ”time out”, som har bredt sig til andre sportsgrene. Når vi snakker udvikling, så er USA klart førende inden for basketball. De har blandt andet udviklet en reboundmaskine, som kan pumpe bolden op i luften i mange forskellige vinkler. Maskinen har også en slags arm, som kan holde bolden i forskellige højder. En anden maskine er placeret under kurven og skal hjælpe spilleren under skudtræningen. Når spilleren har skudt, bliver bolden ved hjælp af en fjeder eller nogle rør transporteret tilbage til spilleren, uden at han skal flytte sig efter den.”

”Hvis jeg skal nævne noget nyskabende inden for håndboldsporten, så må det være den fysiske træning, hvor der hele tiden udvikles nye træningsmetoder. Jeg har selv udviklet træningssystemet Octopus Trainer, som jeg har solgt til flere tyske klubber. Systemet består af en computer samt nogle stationer med laserlamper, som lyser på skift. Formålet er at træne spillerens hurtighed i situationer, hvor spilleren ikke på forhånd ved, hvor han skal bevæge sig hen. Noget helt andet er, at jeg har en idé om, at det vil være mere fordelagtigt for sporten at spille for eksempel fem halvlege af 20 minutter i stedet for de nuværende to gange 30 minutter. Holdene kan så få et point for hver halvleg, de vinder. Det vil efter min mening skabe mere intensitet og et mere spændende show for publikum, fordi man undgår, at en kamp er afgjort efter et kvarters spil.”

Badmintonspilleren:

Eliteløberen:

Morten Frost, 50, er firedobbelt All England-vinder og tilbragte mere end 12 år på verdensranglistens top 3. I dag er han sportschef i Team Aarhus Badminton.

Gitte Karlshøj, 49, er eliteløber og har vundet 35 danske mesterskaber på samtlige distancer fra 800 meter til maraton.

”I 1980’erne kom der meget fokus på intervaltræning, og der er ingen tvivl om, at man kun kan komme til tops ved at stimulere iltoptagelsen med denne form for intensiv træning. For mig er 1000 meter den mest geniale distance. Jeg har løbet 1000 meters intervaller gennem hele min karriere, og det gør jeg stadigvæk, når jeg skal teste min form. Jeg er også glad for det funktionelle løbetøj, som er blevet udviklet de seneste år. Tøjet transporterer sveden væk fra kroppen og giver mere udluftning til de steder på kroppen, hvor jeg sveder mest. På en lang tur er det rart, at man ikke føler sig klam og kold undervejs.”

Af Christian Hald

”Badminton er en forholdsvis stationær sport, men ketsjeren har udviklet sig meget. I dag har den aluminiumsramme og syntetiske strenge i stedet for træramme og naturlige strenge; og det gør, at spillerne kan slå både hårdere og hurtigere. En anden ting er de ændrede rammer omkring sporten. Mediebevågenheden er blevet meget større med de mange nye fjernsynskanaler, og det betyder, at badminton kommer bredere ud til folk. Dengang jeg selv spillede var der kun én kanal, og det var Danmarks Radio.”

Dopingens grænseland

Af Christian Hald

Aldrig har doping været så omtalt og udbredt som i de seneste år. Det gælder i elitesporten, men også på motionsplan. Dopingfænomenet er en meget kompleks størrelse. I et forsøg på at nå helt ind til sagens kerne har vi inviteret to af landets førende debattører på området, formanden for Anti Doping Danmark, Jens Evald og professor ved Institut for idræt, Verner Møller, på en kop kaffe og en snak om dopingens væsen. »» WADA, The World Anti-Doping Agengy, blev oprettet i november 1999 med det hovedformål at blive drivkraften i den internationale kamp mod doping. Ifølge WADA er der tale om doping, hvis en urin- eller blodprøve afslører et forbudt stof i kroppen på en idrætsudøver. Det store spørgsmålet er, om det overhovedet er rimeligt at trække denne dopinggrænse? I for eksempel Tour de France må rytterne gennemføre umenneskelige strabadser, inden de triller i mål på Champs Elysées i Paris. Men i modsætning til dengang hvor mestrene hed Hinault og Merckx, så skal Michael Rasmussen og co. i dag være rene som nyfalden sne - ellers bliver de bandlyst fra cykelsporten. "Der er læger i eliteidrætten, der mener, at når man udøver noget så ekstremt som Tour de France, så bringer det udøverne ud i en sundhedsrisiko, hvor der kan være god grund til at medicinere. Disse læger siger, at når rytternes testosteron-niveau falder, hvad er så problemet i at give dem en kompenserende dosis, så de kommer op på et normalt niveau igen", siger Verner Møller. Professoren deler ikke selv dette synspunkt. Han mener slet ikke, at rytterne skal bringes derud, hvor sporten bliver usund.

Drop på dopinglisten Men når nu realiteten er en anden, så undrer Verner Møller sig over, at WADA har ”forbudt vand i cykelsport”, som han lidt provokerende udtrykker det. "Under Tour de France bliver kroppen nedbrudt, fordi man simpelthen ikke kan nå at æde og drikke alt det, der skal til. For at undgå denne nedbrydning har rytterne i mange år fået indlagt drop om natten, så de kan restituere inden den næste etape. Af etiske grunde har WADA nu besluttet, at drop også er doping, og det mener jeg ikke er fornuftigt ud fra et sygdomsforebyggende synspunkt", siger Verner Møller. Jens Evald kender ikke årsagen til, at drop er kommet på dopinglisten. "Jeg ved ikke, hvorfor WADA har indført de regler, men jeg har nu heller ikke hørt om nogen, der er blevet taget i dopingkontrollen med et drop i armen", siger han. ”WADA er en juridisk-etisk komité, som tager stilling til, hvornår noget er doping,” fortsætter Jens Evald. ”Men selv om alle verdens lande skulle blive enige om at følge WADAs regler, så vil doping altid eksistere. Doping

Verner Møller Verner Møller er professor ved Institut for Idræt på Aarhus Universitet. Han er cand.mag. i dansk og idræt fra Syddansk Universitet, Odense, og fik sin ph.d.-grad fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU i 1997.

er et on-going problem, og ideen med WADA er heller ikke at komme doping til livs. Det egentlige formål er at begrænse det mest muligt og så forhindre, at andre begynder på at tage doping", siger Jens Evald. Laseroperation tilladt Verner Møller mener, at doping-problematikken kun vil blive større med tiden. "Udfordringen i at definere grænserne for, hvornår noget er doping, bliver utrolig vanskelig i fremtiden. Det skyldes, at der hele tiden bliver udviklet nye teknologier og hjælpemidler, som kan give en konkurrencefordel. Med laserkirurgien kan du for eksempel opnå et overnormalt syn. Golfspilleren Tiger Woods har lige fået foretaget sin anden operation, og han kan på 20 meters afstand se det samme, som en normal person kan se på 15 meters afstand. Det har man accepteret i sporten, og det vil faktisk sige, at andre er presset til at få foretaget en lignende operation, hvis de vil være konkurrencedygtige", siger Verner Møller og fortsætter: "Når genteknologien først begynder at udvikle sig, vil man kunne få børn med for eksempel forbedrede hjerter." Jens Evald er enig i, at der ligger store udfordringer og venter, men han maner til besindighed. "Det er en klassisk fejl at påstå, at fordi samfundet udvikler sig, så bliver WADA stående som et forstenet hus. Der kommer mange udfordringer i fremtiden, og WADA skal selvfølgelig følge med udviklingen, men vi må formode, at genmanipulation ligger langt ude i fremtiden", siger Jens Evald.

Jens Evald Jens Evald er professor i Retssikkerhed ved Aarhus Universitet. Han er uddannet jurist og blev i 2001 tildelt en doktorgrad ved Aarhus Universitet. Han er formand for Anti Doping Danmark.

Går efter anabole steroider Det er ikke kun i elitesporten, at doping er blevet et varmt samtaleemne. Anti Doping Danmark har netop

fået en bevilling på 5,8 millioner kroner, som skal bruges til at teste regelmæssigt for dopingmisbrug i landets fitness-centre. Anti Doping Danmark regner med, at op mod 50.000 personer i fitness-centrene bruger doping. "Ingen ved præcist, hvor stort omfanget er, men det vil vi undersøge nu. Vi går efter et begrænset antal stoffer og primært anabole steroider, som har meget alvorlige bivirkninger. Anabole steroider ødelægger de indre organer, og efter 10 års massivt misbrug kan du være sikker på at have en svulst et sted i kroppen", siger Jens Evald. Men hvorfor skal det være forbudt at tage anabole steroider, når det er okay at drikke 20 øl eller ryge 60 smøger om dagen? "Det er samfundet, som skal betale for hospitalsophold og psykologisk behandling på grund af dopingmisbruget. Ud over at ødelægge kroppen, gør anabole steroider samtidig folk enormt aggressive, og det fører kriminalitet med sig, som samfundet også skal betale for. Det er rigtigt, at bivirkningerne af alkoholmisbrug måske er endnu større, men det er jo en politisk prioritering, hvad der skal forbydes, og vi taler om, at alkohol er en accepteret del af den danske kultur", siger Jens Evald. Anti Doping Danmark har på nuværende tidspunkt indgået en aftale med 137 af landets 472 fitness-centre om at udføre dopingkontroller. I 2007 gennemførte Anti Doping Danmark i alt 232 dopingtests i fitness-centrene, og 49 af dem var positive. ”Vi vil misbruget til livs. Vi ligger ikke på lur efter midaldrende mænd, der tager testosteron for at bevare det fysiske overskud, der sikrer at de kommer ud og løber en tur en gang i mellem,” slutter Jens Evald og Verner Møller nikker anerkendende. ««

Springet

City. Året er 1968. meraften i Mexico Det er en varm som e er rettet mod ske stadion. Alles øjn espringsVi er på det olympi d nærmer sig højd an m g un en or hv atletikbanen, vælter ind i overrt. Lige inden han overliggeren i høj fa slynger kroppen han 180 grader og liggeren pivoterer rt på den anden ften og lander sikke ekorden baglæns højt op i lu mod ham. Verdens-r r ne rd to en bl sju side. Publikum guldet er i hus. på 2,24 meter og OL år senere, i dag, præcis fyrre er g in pr es jd hø Dick Fosbury’s jt verden over. Men r atleter springer hø state-of-the-art, nå bare historien om sbury Flop er ikke historien historien om The Fo e overlegen. Det er dr an r va r de e, od en fysisk met det etablerede. g, der udfordrede om et mentalt sprin

Læs mere om os på

gøre, at ikke kunne lade sig t de e gd sa e rn te Eksper gjorde op med en. Men Fosbury kk na e kk æ br lle han vi inget eller rulle hverken saksespr te ug br og o qu terede, status e. Han eksperimen dr an le al m so t springe baren. t en bedre vej over risi-kerede og fand vation. Faktum intuition eller inno é, id d go en t de Kald ler det ikke blot m til guldet, hand fre nå an m al sk er, at ler i lige så høj station. Det hand ræ tp af kr g sli op om kr e og modet til , viden, samarbejd ng ni nk tæ ny om grad TIVE institute . Det er derfor AC je ve e dr an lt he at gå rammer for innoaber de optimale sk Vi . en rd ve i t er sa motion, folkeng, når det gælder ni nk tæ ny og n vatio ræt. sundhed og eliteid

www.activ

tværket.

iver medlem af ne

hvordan man bl einstitute.dk og se