2015-01UngAdventist

01#2015

TEMA:

POLITIK

ER DER POLITIK I KIRKEN?

#06

Alle organisationer har måder hvorpå man kan tage beslutninger eller komme nogen vegne, det gælder også kirken. Jo, mere formaliseret og struktureret en kirke er, des større er faren for, at den politiske proces i sig selv kommer i fokus.

MAGASIN FOR UNGE ADVENTISTER I DANMARK

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS UNGDOMSAFDELING I DANMARK

ANBEFALINGER

FRA KIRKEMINISTEREN

TRO OG POLITIK

MENS VI VENTER

”Frivilligt engagement betyder meget for os alle sammen og for vores samfund.“ Læs et indlæg fra kirkeministeren skrevet til unge adventister.

”Dit politiske ståsted må således reflektere din tro på hvad Guds vilje er. Dit politiske ståsted er en indikation af hvem du tror Gud er, og hvad hans vilje er.“ Hvad tænker du?

Lehnart Falk giver sit bud på, hvordan vi lever i spændingsfeltet mellem en forventning om Jesu genkomst, og det sociale ansvar vi har for vores næste. Er du en del af hans drøm?

#04

#08

#20

ARTIKLER

INTERVIEWS

LEDER

PROFIL

REPORTAGER

# LEDER

AF: THOMAS RASMUSSEN

UNG ADVENTIST | NR. 01-2015 ISSN: 0907-6271 Udgiver Syvende Dags Adventistskirkens ungdomsafdeling i Danmark. Signerede artikler står dog for forfatternes egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis udgiverens holdninger. Artikler og andet materiale må kun gengives med skriftlig tilladelse fra redaktøren.

Formål · at fortælle om Guds eksistens og kærlighed · at informere om kirkens aktiviteter for unge · at være talerør for unge adventister Oplag: 1.000 stk Abonnement Pris 180 kr. årligt.

Bladet er gratis for unge mellem 13 og 30 år.

Henvendelser vedrørende abonnement rettes til bladets redaktør.

Materiale UNG ADVENTIST modtager gerne artikler eller andet materiale, der handler om unge og kristendom. Det vil lette vores arbejde meget, hvis stoffet indsendes elektronisk til ung@ adventist.dk. På vores hjemmeside finder du flere praktiske råd om indsending af materiale.

Landsungdomsleder Thomas Rasmussen Mobil: 5120 6990 E-mail: ung@adventist.dk Redaktionsråd Alice Sahinkuye (korrektur) Amalie Thaysen (billeder) Christian Rechter Emma Holtse Heidi Rasmussen Henrik Jørgensen Laura Falk Marlene Mogensen Morten Rechter Layout

Tryk Strandbygaard Grafisk A/S Ekspedition UNG ADVENTIST Concordiavej 16 2850 Nærum Internet ungadventist.dk

Forsidefoto: t F Fra Generalforsamlingen G lf li i 2010 på Himmerlandsgården

#02 UNG ADVENTIST 01/2015

En svær beslutning Vi havde mange overvejelser i redaktionsrådet, da vi besluttede os for at lave denne udgave af bladet. Vi var og er stadig i tvivl om, hvordan det vil blive modtaget. Men det er et valgår i Danmark og hvis ikke vi har noget at sige omkring det, der foregår omkring os; det, som så mange mennesker er og vil være optaget af, er vi så stadig relevante som unge adventister?

Adventistkirken begyndte som en bevægelse, men er efterhånden blevet til en stor verdenskirke med over 18 millioner medlemmer fra mange forskellige lande og med mange forskellige kulturer. Alle disse mennesker bor i lande med mere eller mindre lovgivende forsamlinger, og i Danmark er vi også en del af et samfund med alt fra byråd til folketing; borger til statsminister. Men som kristne har vi et andet verdenssyn end de fleste, og hvordan har det indflydelse på mit liv og mit engagement i verden? ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.“ (1 Mos 1,1) Det betyder, at det i sidste ende er Gud, der har det store overblik.

LIDT AF HVERT Dette blad indeholder meget forskelligt. Der er både indlæg fra unge som på forskellig vis gør rede for deres politiske ståsted, og er det godt at give rum for politik i kirkens blad? Det er et godt spørgsmål, specielt i en dansk sammenhæng, hvor kirke og stat ikke er adskilt, hvilket bl.a. betyder at en folkekirkepræst ikke må udtale sig politisk. Men der er ikke noget til hinder for at en adventistpræst gør det, selvom det heller ikke altid er godt.

Vi ønsker ikke at ensrette vores kirke partipolitisk; men jeg tror ikke vi kommer udenom, at nogle af de emner, der bliver diskuteret i den offentlige debat, også er noget som adventister har holdninger til – og sådan skulle det vel også gerne være. Selvom jeg bygger mit liv

Thomas Rasmusse n (30 år) er leder af Adven tistkirkens ungdomsafdeling i Danmark og har valgt ikk e at give udtryk for sit par tipolitiske ståsted i dette blad.

på bibelske principper og er kristen, så er jeg stadig en del af et dansk samfund og har en holdning til det, der foregår i verden omkring mig – også selvom jeg er mere end ”kun“ dansk statsborger, og i mit tilfælde også amerikansk statsborger. ”Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser.“ (Fil 3,20) HVAD BETYDER DET FOR MIT ENGAGEMENT? HVAD ER MIT KALD? Vi har alle fået et ansvar.

Profeten Mika udtrykker det sådan:

”Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt, hvad Herren kræver af dig: Du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med din Gud.“ (Mika 6,8) Det gælder os alle – både vores politiske ledere, vores kirkeledere og os selv. Det gælder alle mennesker. Men som dette blad tydeligt viser, så kan der være stor forskel på, hvordan principper bliver fortolket. Vi vil gerne opfordre til, at vi i samtaler og diskussion omkring indholdet af dette blad, gør det i respekt; at vi netop viser, at vi har et verdenssyn og et menneskesyn, hvor det er Gud, der er i centrum. Han har givet os nogle værdier at leve efter. Det er ikke nogle vi selv sætter, så når vi er uenige må vi være det med respekt.

Stor TAK til alle vores skribenter, specielt til vores kirkeminister for hendes bidrag til bladet.

Vi er taknemmelige for den frihed, som Gud har givet os i Danmark.

AF: ZAKARIAS A. DAESCU

REFERAT #

Nyt fra…

Ungdomsbestyrelsen Det nye år er nu skudt i gang, og her får I nogle af de ting, vi har arbejdet med siden august.

SÅ FIK VI EN FACEBOOK-SIDE Ungdomsbestyrelsen havde et ønske, om at få en Facebook-side.

Det har vi nu fået. Vi opfordrer dig til at like vores side, så du kan følge med i vores arbejde. På vores Facebook-side kan du skrive kommentarer til os med ris, ros og forslag, og du kan også sende os anonyme beskeder. På vores Facebook-side vil I også inden længe kunne finde videoer af og om ungdomsbestyrelsens medlemmer og arbejde.

Zakarias er 20 år og læs er til lærer og er sangstu derende på MGK i Odense . Ved siden af studierne er han kirkesanger, sekretæ r i ungdomsbestyrelsen og vikar og assisterende dirig ent for Adventklang.

INDRETNING AF UNGDOMSTELTET PÅ ÅRSMØDERNE I ungdomsbestyrelsen arbejder vi stadig videre på at gøre ungdomsteltet endnu bedre til fremtidige arrangementer – især i forbindelse med årsmødet. Det skal både være hyggeligere og bedre indrettet til både at kunne rumme møderne, med taler og lovsang, og hyggestunderne.

KURSUS I FORMALIA … i forbindelse med årsrapporter og generalforsamlinger I 2016 skal Adventistkirken igen afholde generalforsamling, og til sidste års årsmøde på Himmerlandsgården blev der i ungdomsteltet foreslået et kursus i, hvordan man afholder årsrapporter og generalforsamlinger. Derfor er vi i ungdomsbestyrelsen i gang med at planlægge et kursus, som vil finde sted i ungdomsteltet på årsmødet 2015 med henblik på at forberede unge til generalforsamlingen i 2016 og til fremtidige generalforsamlinger.

HEROES I ungdomsbestyrelsen har vi fortsat et ønske om at arbejde videre med udviklingen Heroes-spillet. Vi har derfor været i kontakt med udviklerne af spillet i England, som håber på at kunne udgive Bible Heroes 2.0.

TAK TIL NINA FALK Et af vores medlemmer, Nina Falk, har ønsket at træde ud af ungdomsbestyrelsen. Ungdomsbestyrelsen er kede af at miste Nina, men bakker samtidig fuldstændig op om hendes beslutning. Nina har været trofast medlem af ungdomsbestyrelsen siden 2013, og vi siger tak for godt samarbejde!

ANDRE IGANGVÆRENDE OG FREMTIDIGE PROJEKTER Inden for nærmeste fremtid er vi i gang med planlægningen af landsungdomsdagen d. 14. marts og Global Youth Day d. 21. marts.

Hvis du vil læse hele referatet, kan du gå ind på: ung.adventist.dk/kontakt/ungdomsbestyrelsen/dokumenter-ub

#03 UNG ADVENTIST 01/2015

# ARTIKEL

AF: MARIANNE JELVED

NÅR MAN ENGAGERER SIG FRIVILLIGT

Marianne Jelved er kirkeminister og kulturminister. Hun har været medlem af folketinget siden 1987 for Radikale Venstre

STYRKER MAN SIT AKTIVE OG DEMOKRATISKE MEDBORGERSKAB Tak fordi I har spurgt mig, om jeg vil skrive en artikel til jeres blad om, hvorfor det er vigtigt, at unge engagerer sig.

Det vil jeg naturligvis rigtig gerne. Frivilligt engagement betyder meget for os alle sammen og for vores samfund.

ENGAGEMENT – UNGE SOM ÆLDRE Frivilligt engagement er rigtig vigtigt! Ikke kun for unge på jeres alder, men for alle mennesker.

Til daglig er jeg både kirkeminister og kulturminister, og når jeg er rundt om i landet, så møder jeg en masse mennesker, både unge og ældre, som engagerer sig frivilligt i forskelligt arbejde og i mange forskellige sammenhænge.

Som kirkeminister er folkekirken det område, som jeg beskæftiger mig med.

Her oplever jeg et rigtigt stort frivilligt engagement fra mennesker, som fx vælger at sidde i menighedsråd, eller som deltager i forskellige kirkelige aktiviteter og øvrige arrangementer rundt om i lokalsamfundene. Jeg oplever også mange mennesker, som ønsker at hjælpe andre mennesker, som er i en svær situation.

Mange af jer unge vil sikkert på samme

#04 UNG ADVENTIST 01/2015

måde være engageret i jeres trossamfund og i de forskellige aktiviteter og arrangementer, som finder sted der.

Og man kan engagere sig på rigtig mange forskellige måder og være en del af mange forskellige fællesskaber.

FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER Det kan være, at man engagerer sig lokalt i det trossamfund, man tilhører; at man er aktiv i den lokale sportsforening eller en anden forening; at man engagerer sig i en politisk forening; at man er aktiv på den skole eller uddannelsesinstitution, hvor man går, fx i elevråd, fællesråd, studieråd eller hjælper til i lektiecafeen eller er en del af studiecafeen. At man er med til at lave faglige arrangementer og fester eller aktivitetsdage; at man tager del i frivilligt diakonalt og socialt arbejde, hvor man er med til at støtte mennesker, som er i en

sårbar situation; at man er besøgsven på et plejehjem, hvor man er parat til at lytte og tale og hjælpe menneske til menneske.

Mulighederne er rigtig mange, og der er ikke noget af den slags engagement, som er mere ”rigtigt“ end andet.

Jeg mener ikke, at det frivillige engagement hænger sammen med, om man har valgt at høre til i folkekirken eller om man hører til i et andet trossamfund.

For uanset hvilket fællesskab man hører til, og uanset hvilket trossamfund man hører til, så er vi alle sammen borgere i det samme samfund. Vi er alle sammen afhængige af hinanden, og vi er forpligtede i forhold til hinanden. Vi har et ansvar – unge som ældre!

Når man engagerer sig frivilligt og oplever at være en del af et fællesskab, så vil det medmenneskelige også blive styrket, og det mener jeg er rigtig vigtigt. Og man lærer at respektere hinandens forskelligheder.

Man får relationer til andre mennesker.

Man oplever nærvær og ligeværd. Man oplever at ville hinanden noget og at være forbundet med hinanden. Når man

ARTIKEL #

POL

ITIK

”Når man sådan oplever at blive optaget af en fælles sag, bliver man en del at et forpligtende fællesskab. Og den måde, vi som mennesker ser andre mennesker på, er også den måde, vi behandler andre mennesker på!“ sådan oplever at blive optaget af en fælles sag, bliver man en del at et forpligtende fællesskab. Og den måde, vi som mennesker ser andre mennesker på, er også den måde, vi behandler andre mennesker på!

CIVILSAMFUND OG DOBBELT DEMOKRATI I Danmark har vi en tradition for et stærkt civilsamfund, hvor vi jo næsten har et dobbelt demokrati i dag. Vi har det folkevalgte demokrati, som vi kender det på Christiansborg, kommunalbestyrelserne og i regionerne. Det er dem, der lægger rammerne, for det civile liv, nemlig det folkelige demokrati i forenings–Danmark. Hvor vi tager ansvar for, at vi kan finde det fælles bedste for fællesskabet. Det er hele filosofien bag de værdier, som har skabt det danske samfund gennem foreningsliv, andelsbevægelsen, den danske model og så videre.

Det bygger alt sammen på personlig frihed, ligeværd og forpligtende fællesskaber.

En forudsætning for vores dannelse til demokratiske medborgere er netop, at vi har fællesskaber, hvor vi frivilligt engagerer os, og hvor vi har mulighed for at forholde os til vores samfund, og hvor vi kan diskutere forskellige spørgsmål der vedrører os – små som store.

Det er derfor også vigtigt, at unge føler, at det er naturligt at tage et medansvar og engagere sig, at unge inddrages og bliver aktive demokratiske medborgere. Det er vigtigt, at unge tænker, at man kan være med til at gøre noget! At selv om man er ung, er det ikke nogen hindring for, at man naturligvis kan være med til at gøre en forskel. Man behøver ikke at vente på, at nogle ”voksne“ træffer nogle beslutninger for en.

I skolen lærer man fx i en tidlig alder om medbestemmelse og demokrati fx i

elevråd og fællesråd. Det engagement skal også gerne fortsætte senere hen.

Det er vigtigt, at man får erfaringer med at engagere sig i forskellige sammenhænge i samfundet, da engagement er en af de bedste måder at få medindflydelse på ens eget liv, og på hvordan demokratiet udvikler sig.

UNGDOMSRÅD OG MEDINDFLYDELSE Jeg kan fortælle, at jeg som kulturminister i år har afsat penge til udbredelse af ungdomsråd. Ungdomsrådene skal give unge større medindflydelse i de kommuner, hvor de bor. I rådene sidder der en række engagerede unge, som er med til alt lige fra at arrangere kulturelle events og arrangementer til at beslutte, hvor fx den nye skaterrampe eller cykelsti til skolen skal være.

Ungdomsrådene giver på den måde et fællesskab, hvor unge kan opleve lokalt at få indflydelse på egen hverdag.

Rådene har mødt stor opbakning rundt omkring, og det er jeg glad for, for det viser, at mange unge gerne vil have flere og bedre muligheder for at tage ansvar og få indflydelse på deres liv og fremtid.

Og det styrker alle unges demokratiske bevidsthed at blive medinddraget, for alle unge skal have mulighed for at

deltage i lokale kulturprojekter og demokratiske processer. Det er ikke kun for ældre.

Unge i Slagelse har fx fået ændret bustiderne i kommunen, så de nemmere kunne deltage i ting rundt om i kommunen.

I forbindelse med ungdomsrådene har jeg mødt nogle helt fantastisk engagerede unge, som ønsker at tage et medansvar. Det har været en fornøjelse at opleve for mig, og det giver mig, som erfaren politiker, rigtig meget at tale med unge og lytte til de forskellige holdninger og tanker.

Jeg tror på, at danske unge generelt er bevidste og optaget af at diskutere, hvordan samfundet skal se ud. Selvfølgelig kan unge engagere sig, og selvfølgelig skal unge medinddrages.

DEMOKRATISK MEDBORGERSKAB – UANSET TROSSAMFUND Mulighederne er mange, og jeg vil opfordre alle unge til – uanset om de hører til i folkekirken, er adventister eller tilhører et helt andet trossamfund – at engagere sig frivilligt og indgå i forpligtende fællesskaber. Det betyder meget for mange – og for en selv. Det er godt demokratisk medborgerskab!

”Jeg tror på, at danske unge generelt er bevidste og optaget af at diskutere, hvordan samfundet skal se ud.

Selvfølgelig kan unge engagere sig, og selvfølgelig skal unge medinddrages.“

#05 UNG ADVENTIST 01/2015

# ARTIKEL

Lasse Bech er ungdomspræst på Vejlefjordskolen, hvor han også underviser gymnasieeleverne i kristendom. Han er gift og har to børn.

AF: LASSE BECH | FOTO: ARKIV

ER DER POLITIK I KIRKEN?

Bredt defineret handler politik om ”alle forhold og processer, der omhandler udøvelsen af magt, styre og autoritet“ .

Alle organisationer har måder hvorpå man kan tage beslutninger eller komme nogen vegne, det gælder også kirken. Jo, mere formaliseret og struktureret en kirke er, des større er faren for, at den politiske proces i sig selv kommer i fokus. Er der en anden måde kirken opererer på, end den måde man ser ude i samfundet i det politiske liv? Hvordan håndterer man forskelle og uenigheder i kirken?

(1)

ER KIRKEN BARE ET SPEJL AF CHRISTIANSBORG? ”Mit rige er ikke af denne verden“, sagde Jesus (Joh 18,36). Derfor skulle der gerne være forskel på, hvordan politik udøves udenfor og indenfor kirken. Men hvori består forskellen – og er der ikke alt for mange eksempler på, at kirken fungerer præcis på samme måde som denne verden? Da Jesus kom med udtalelsen, var det i en samtale med Pilatus. Når vi bemærker, hvordan Jesus fortsatte denne udtalelse, bliver det klart hvori forskellen består. ”Var mit rige af denne verden, havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle udleveres til jøderne; men nu er mit rige ikke af denne verden.“ I verden handler politik om at kæmpe med magt. Men Jesus viser, at det er nogle helt andre magtmidler, han står for. Et andet sted siger Jesus det på denne måde: ”I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at

stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer.

Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene…“ (Matt 20,26-28) I den politiske verden – selv i det bedste af denne verdens styreformer, nemlig demokratiet – handler det grundlæggende om at vinde over dem man er uenig med. Det værste er, når man bliver ligeglad med, hvordan man vinder. Her ved vi, at det politiske spil kan blive meget beskidt.

Ordet ‘politik’ kommer fra det græske ord ‘polis’, der betyder by. I den græskromerske kultur var byen en meget vigtig del af samfundsstrukturen. Byerne beskæftigede sig ikke bare med lokalpo-

I den politiske verden – selv i det bedste af denne verdens styreformer, nemlig demokratiet – handler det grundlæggende om at vinde over dem man er uenig med.

Det værste er, når man bliver ligeglad med, hvordan man vinder. Her ved vi, at det politiske spil kan blive meget beskidt. #06 UNG ADVENTIST 01/2015

litik, men svarede på mange måder til nutidens stater. Interessant er det, at Jesus bruger ordet ”polis“ i bjergprædikenen, når han siger: ”I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg kan ikke skjules.“ Her beskrives kirkens rolle i verden – at være et lys for verden. Bjergprædiken udtrykker måske på mange måder, hvordan Jesu politik er – eller sagt på en anden måde, hvordan Guds rige skal fungere.

HAR HELLIGÅNDEN STEMMERET? En anden tekst, der viser os, hvordan den politiske proces skal foregå inden for kirken er Ap.G 15, hvor vi har apostelmødet i Jerusalem. Her var der uenigheder, partidannelser og diskussioner, men alligevel nåede man frem til konsensus, endda men ordene ”Helligånden og vi har besluttet.“ Det med konsensus synes at være vigtigt, fordi kirkens enhed er vigtig. Det er ikke en konsensus, der betyder, at man nødvendigvis er enige, men man bliver enige om at være ét trods uenigheden.

Igennem hele Paulus’ virke arbejder han lige hårdt på to ting, nemlig at forkynde det han selv mener, er den rette forståelse af kristendommen, samtidig med at man bevarer kirkens enhed. Han kunne jo have valgt at bruge al sin energi på at fremme sin egen dagsorden, men han bruger lige så lang tid på at lave en indsamling til den del af kirken, der ikke helt delte hans opfattelse, og han prioriterer – endda ved at løbe en betydelig personlig risiko – at bringe denne gave til Jerusalem, hvor den anden ”lejr“ havde sin højborg.

I Gal 2,1-9 læser vi hvordan de forskellige uenigheder blev tacklet, nemlig ved at parterne gav hinanden ‘håndslag’ på en ‘aftale’ om at man blot gjorde tingene på hver sin måde. Denne måde at føre politik på, medfører at flertallet ikke

POL

ARTIKEL #

hersker over mindretallet. Det har også den virkning, at man kan bevare enheden uden at være enige, og man bevarer forskelligheden inden for kirken – hvilket blot gør kirken stærkere, fordi den er i stand til at række ud til flere forskellige målgrupper på forskellige måder.

ENHED FOR ENHVER PRIS? Men i kirkehistorien er det jo ikke lykkedes at bevare kirkens enhed – nogen gange er der kommet splittelser, som måske kunne være undgået ved at være lige så ihærdig som Paulus for at bevare enheden med dem man var uenige med. Andre gange har det måske ikke været muligt både at bevare enheden og holde fast i sandheden.

Indenfor de forskellige kristne trosretninger er der mange forskellige måder kirken er styret på. Nogen styres fra toppen og ned, andre har en meget løs struktur, hvor den lokale menighed fungerer næsten isoleret fra andre menigheder.

I nogle kirker tillægges særlige præste-

lige embeder en autoritet, i andre kirker tilstræber man, at autoriteten på en eller anden måde skal ligge hos de menige medlemmer.

Hvordan er det lige med Adventistkirken? Adventistkirkens pionerer ville så gerne undgå, at det skulle gå som det så ofte er gået i kristenheden, at kirken kunne blive en magt, der undertrykte trosfriheden for den enkelte, og at kirkens beslutninger kom til at stå over Bibelen. Derfor var man i begyndelsen helt imod enhver form for organisation.

Efterhånden indså man, at alt, der skal fungere også må organiseres i et eller andet omfang for at være effektivt. Man havde også brug for en måde at træffe beslutninger på. Man har forsøgt at finde den rette balance mellem lederskab og demokrati – om det er den rette balance man har fundet er altid svært at sige.

KOMMER MAGTEN OPPE FRA OG NED – ELLER OMVENDT? Et andet problem er, at jo større en organisation bliver, des sværere kan det blive at træffe beslutninger – i hvert fald hvis den enkelte skal føle medbestemmelse.

Adventistkirkens organisation udmærker sig ved to ting. Det er en af de få kirker, der har formået at bevare en organisato-

ITIK

risk global enhed, men det er også en af de kirker på verdensplan, der har den tungeste organisation. Det er paradoksalt at en kirke, der begyndte med at være imod enhver organisation, er endt med at være en af de mest hierarkiske kirkestrukturer efter den katolske kirke. Men det er også en af de få kirker, der tager alvorligt, at kirken består af alle nationer. Det skal også bemærkes, at myndigheden formelt set altid kommer nedefra i Adventistkirken, da lederne vælges af delegerede fra lavere niveauer i kirken.

Dilemmaet bliver godt illustreret i f.eks. spørgsmålet om kvindelig ordination, hvor det er vanskeligt at nå til en global enighed. Det understreger, hvor vigtigt det er at finde ud af, hvad det er man skal være forenet om, hvis man skal kunne bevare en global kirkestruktur.

Når en så konkret uenighed kulminerer i en tilspidset debat, som det ser ud til at være tilfældet lige nu, så risikerer man, at kirken ender med at splittes over spørgsmålet. Uenigheden er ikke større og mere konkret end de uenigheder Paulus stod overfor i den tidlige kristendom, men organisationen er blevet større.

1. www.denstoredanske.dk “Politik”

FAKTA: Der er ofte en sammenhæng, mellem hvor meget autoritet, der ligger i toppen i hos de kirkelige ledere, som paver, patriarker, kardinaler, biskopper, og hvilket syn man har på betydningen af sakramenter som fx dåb og nadver, eller hvor hellig liturgien eller kirkebygningen betragtes.

Jo mere højkirkelig en kirke er, des mere vil den have tendens til at praktisere barnedåb. Jo mere lavkirkelig en kirke er, des mere vil den have tendens til at anse nadveren som blot et symbolsk mindemåltid.

Hvor skal Adventistkirken placeres i denne opdeling?

Teologisk set ligger Adventistkirken blandt de lavkirkelige trosretninger, men på grund af den globale organisation, hvor kirken ikke for alvor er blevet splittet på verdensplan, har man noget mere myndighed koncentreret på de højere niveauer end den lokale menighed.

Højkirkelige trosretninger

En form for mellemting

Lavkirkelige trosretninger

· · · ·

· Metodistkirken · Den lutherske kirke (folkekirken)

· · · · · · · · ·

Den romersk katolske kirke Den græsk ortodokse kirke Den russisk ortodokse kirke Den anglikanske/ episkopale kirke

Pinsekirken Apostolsk kirke Missionsforbundet Baptistkirken Den presbyterianske kirke Kongregationalistiske menigheder Uafhængige frikirker Husmenigheder Adventistkirken?

#07 UNG ADVENTIST 01/2015

# ARTIKEL

AF: RENÉ BIDSTRUP / FOTO: THINKSTOCKPHOTO.COM

er præst i Ringsted René er 31 år og det som en spænser é Ren e.

Køg og om kirken kan vise ring ord udf de den – også i politik. vej og være et lys

Tro & Politik

Først en række navne: Josef, Moses, Saul, David, Salomon (og resten af de israelske og judæiske konger), Amos, Esajas, Jeremias, Ezekiel. For ikke at nævne: Pilatus, Herodes, både den store og Antipas, Kejser Augustus – og jeg kunne blive ved.

Denne artikel er ikke et forsøg på at lave en række opremsninger eller slægtstræer. Men navnene tjener alligevel et formål. På mange måder, er Danmark et samfund hvor de to begreber ‘tro’ og ‘politik’ ikke må blandes sammen. Selv den her udgave af UA stiller på sin vis spørgsmålet hvordan og om man kan forene tro og politik med hinanden – som om de er adskilte.

Tro og politik var ikke adskilte, som vi ser det i dag, i den tidsperiode Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente dækker. Josefs tro og verdensbillede havde kæmpe indflydelse på hans evne og vilje til at hjælpe egypterne; Moses så det politiske, måden at indordne og organisere et samfund på, lovgivningen, som et vitalt aspekt af en nations evne til at tro på og følge Gud. Profeterne var også politiske når de irettesatte konger for deres manglende evne til at leve op til deres ansvar. Se f. eks. hvordan Ezekiel i kap. 34 profeterer og irettesætter Israels hyrder, for kun at vogte sig selv, og ikke de får de var blevet sat til at vogte.

Jeg tror politik og tro hænger uløseligt sammen. Din tro har indflydelse på den form for politik, du tror er den bedste løsning for samfundet på alle planer, lokalt, regionalt, nationalt såvel som globalt.

Derfor kan politik, der bevidst prøver at adskille tro og religion fra det politiske være lige så skadeligt, som når en meget radikal tro bliver kombineret med den magt der ofte følger i fodsporene.

LIDT HISTORIE OM HVORDAN VI HAVNEDE HER Reformationen, oplysningstiden og den franske revolution indvarslede en ny tid.

I USA troede man at man kunne indvarsle en ny gylden amerikansk tidsalder, ‘novus ordo seclorum’, som der står på dollarsedlen. Dette var delvis inspireret af videnskabens introduktion af naturlove. Deismen (google det – en ‘kristen’ religiøs strømning) inspirerede en tanke om at Gud havde skabt verden, sat verden i bevægelse, og Gud derefter trak sig tilbage og lod naturlovene styre verdens gang. Gud var i denne tankegang, så at sige, ikke nødvendig for at kunne styre og regere verdenen. Gud blev skub-

Troen bliver til stadighed betragtet som et privat anliggende, som vi har frihed til at dyrke bag lukkede døre i hjemmet eller i kirken. #08 UNG ADVENTIST 01/2015

bet ud af verdenen og op i himlen, ud i det ydre rum, og mennesket kunne regere verdenen som de ville – uden Guds direkte indblanding eller interesse.

Det skal retfærdigvis tilføjes at det religiøse miljø i USA var og er nuanceret, men at oplysningstidens videnskabelige og filosofiske strømninger har haft kæmpe indflydelse på den måde tro og politik blev set på.

Denne idé florerer fortsat i de politiske debatter i hele den vestlige verden, også i Danmark. I den offentlige debat, i politiske debatter, dér er der ikke plads til religiøse synspunkter – og religiøse symboler skal helst skjules. Troen bliver til stadighed betragtet som et privat anliggende, som vi har frihed til at dyrke bag lukkede døre i hjemmet eller i kirken.

Det er ikke mit anliggende i denne artikel at skulle gennemanalysere og tage temperaturen på det danske politiske miljø, men hvis du lytter til politiske debatter, så kan du ofte høre og se denne tydelige adskillelse.

HVORDAN BØR TRO SÅ HAVE EN INDFLYDELSE PÅ DIT OG MIT POLITISKE STÅSTED? Først og fremmest må vi, som Paulus skriver i Romerbrevet kap. 13, være loyale overfor de politikkere som nu engang leder vores land, med den vigtige bemærkning, at vi også har en pligt til at vurdere hvorvidt politikkerne rent faktisk er med til at styre og regere landet på en hensigtsmæssig måde for de mange og ikke blot for de få.

De, der sidder med magten, er blevet givet et ansvar; vi har givet dem vores tillid til at lede landet gennem både gode og dårlige tider, og det er vores ansvar og pligt aktivt at deltage og hjælpe landet på vej.

ARTIKEL #

POL

ITIK

Dit politiske ståsted må således reflektere din tro på hvad Guds vilje er.

Dit politiske ståsted er en indikation af hvem du tror Gud er, og hvad hans vilje er.

Jeg tror vii som s kristne, som adventister, kan bidrag bidrage age til og støtte en fortsat rejse mod et bedre, mere retfærund, uden at vi siger digt og lige samfun samfund, ga af os selv. Vi må vi kan klare det i og å at a Gud, i sidste blive ved med at tro på e verden, til et ende, vil forvandle denne å prøve at bedre sted. Men vi må også bringe den vision, om en bedre verden, en ny himmel og en ny jord, ind i den her tidsalder, ind i den politiske offentlige debat. Når vi engagerer os politisk, så gør vi det med det formål og mandat at bringe verdenen tættere og nærmere på Gud og hans vilje – ikke med magt, men kærlighed.

Når vi beder fadervor, så lyder den første halvdel: ‘Vor Fader, du som er i Himlene, Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje, som i Himmelen således også på jorden’. Måske tænker du at fadervor, udelukkende er en troens bøn. Men hvis vi ikke udelukker det politiske fra start, så står det klart at når vi beder om at Guds rige må komme, at Guds vilje må ske, så er det politisk dynamit, det er sprængfarligt.

Da Jesus stod over for hhv. Pilatus og Herodes, stod han som en politisk modstander, en profet, og konfronterede deres systemer med sandheden, med Guds vilje. Jesus viste både den romerske statholder og den jødiske konge hvad Guds vilje var og er. Han viste at denne verdens magtmidler, i form af økonomisk ulighed, undertrykkelse og manglende omsorg for de syge og svage, vold og ultimativt døden, ikke er Guds vilje – ikke er Gudsrigets magtmiddel.

Gud ønsker fred, liv og kærlighed – og politisk, så må det være vores opgave at prøve at formidle og hjælpe dem i de magtfulde positioner til at reflektere

Guds vilje gennem deres handlinger, deres lederskab, og som små profeter konfrontere dem og stille dem til regnskab når de fejler. Dit politiske ståsted må således reflektere din tro på hvad Guds vilje er. Dit politiske ståsted er en indikation af hvem du tror Gud er, og hvad hans vilje er.

GUD OG POLITIK Hvordan tror du Gud ønsker vores indenrigsgs- og socialpolitik skal være?

Hvordan ordan tror du Gud ønsker vores udlændinge,, flygtninge og integrationspolitik skal se e ud?

Hvordan tror du Gud ønsker vores økonomiske og juridiske diske politik skal føres?

Hvordan tror du Gud ønsker sker vores politik skal være når vi taler om svage, syge og fysisk såvel som psykisk funknktionsnedsatte (det er vist det mest korrekte udtryk i dag).

Hvad med vores politik om ældre?

Hvordan tror du Gud ønsker vi skal agere militært?

Jeg vil vove den påstand, at dit politiske ståsted fortæller ret meget om dit gudsbillede.

Men i Danmark, i modsætning til USA, så har du mulighed for at få lidt flere nuancerede tilgange til politikken – du behøver ikke at stemme republikansk, hvis du er kristen. Politiken er måske en afspejling af din tro, og der er ingen tvivl om at din tro burde afspejles i din politik.

Ved din tro på Jesus, har Gud kaldet dig til at være en del af et kongeligt præsteskab – lad os prøve at afspejle Jesus i både troen og politikken, i både vores regering og vores trosliv, vores præsteskab.

#09 UNG ADVENTIST 01/2015

# UNGE ADVENTISTER & POLITIK

Kristendom er politisk, men ikke nødvendigvis partipolitisk

”Måske den sidste mand i sin generation, der som udgangspunkt stemmer på Socialdemokraterne.“ Jens

Når jeg skal sætte mit valgkryds, er det som regel ved Socialdemokraterne (A) og somme tider ved Radikale Venstre (B) eller Socialistisk Folkeparti (F), fordi jeg på den ene side gerne vil have et samfund, der skaber rammer for at dygtige og ihærdige mennesker kan udfolde deres talenter (Matt 25,14-29) og nådegaver (1 Kor 12) – uanset økonomisk eller social baggrund, og på den anden side har fokus på samfundets svage (næstekærlighed jf. Luk 10,30-37), som har svært ved at komme med ind i fællesskabet, hvis familien eller vedkommendes sociale netværk ikke kan hjælpe.

Mit x skyldes også min egen slægtshistorie, hvor næsten alle slægtninge indtil årene efter 2. verdenskrig har levet som fattige husmænd eller byarbejdere, der levede i små kår og havde slidsomt arbejde. Først med velfærdssamfundet har flere formået at arbejde sig op i middelklassen og få mellemlange eller lange uddannelser.

Jeg har dyb respekt for andre partier og politikere – når jeg synes A,B eller F ikke har blik nok for de svage, overvejer jeg sommetider at stemme på Enhedslisten (Ø). Jeg kommer dog hurtigt væk fra den tanke, da jeg bl.a. er dybt uenig med Ø i sikkerhedspolitik, forholdet til EU og NATO – her er jeg til gengæld meget begejstret for B’s internationale udsyn, som er smuk og efterfølgelsesværdig.

Jeg er mest uenig med Liberal Alliances (I) økonomiske politik, men

#010 UNG ADVENTIST 01/2015

de er gode til at give opsange og bede folk om at tage ansvar for deres eget liv.

Jeg er skuffet over mange danske politikeres angst for flygtninge og indvandrere – hvor jeg undrer mig over, at især Venstre (V), Konservative (C) og Dansk Folkeparti (O) er så ihærdige med at undgå flest muligt mennesker i nød. Hos C’s svenske søsterparti, ‘Moderaterna’, er det i orden at fokusere på de positive sider af fremmede kulturer, men i Danmark er C gået med på den angste holdning for det, der ikke er dansk eller vestligt.

Endelig forstår jeg ikke mange tidehvervspræsters1 udlægning af lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Luk 10,30-37), som især har præget Dansk Folkeparti med Søren Krarup og Jesper Langballe, der tolker lignelsen som 1. http://www.religion.dk/spørg-om-kristendom/være-jorden-tro

at vi mennesker kun skal hjælpe mennesker, der er lige omkring os, er i vores by eller i vores familie.

Denne egocentriske udlægning har jeg svært ved at forene med evangeliernes fortællinger om Jesus.

Egentlig vil jeg allerhelst stemme på Kristendemokraterne, men da de desværre altid kryber rundt på spærregrænsen og ikke altid støtter Socialdemokraterne, vil jeg ikke stemme på dem…

UNGE ADVENTISTER & POLITIK #

POL

ITIK

Jeg stemmer borgerligt fordi det er bedre

end alternativet

Jeg tror det vigtigste jeg nogensinde har lært om politik er at alle partier i Folketinget har samme mål: At skabe et godt samfund hvor borgerne har det godt. Desværre glemmes dette i den offentlige debat, og man forsøger at udstille sin politiske modstander som en skurk. Forskellen på partierne er hvordan man når dette mål, og hvad målet indebærer, på samme måde som ikke alle er enige i at Magrittes værk Billedernes Bedrag er stor kunst.

Det er økonomisk politik der interesserer mig mest, fordi den har indflydelse på samfundets velstand, og det er velstanden der afgør samfundets velfærd (bemærk det venstreorienterede ord velfærd). Her identificerer jeg mig mest med liberale partier, og det er ikke fordi jeg er stor fan af hvad liberalisme er, jeg er bare mindre fan af alternativet, de venstreorienterede partier.

Jeg mener de venstreorienterede partier vil fjerne for meget af min indflydelse over eget liv. Fx hvad der skal se med min indkomst, uddannelse og forbrug. Grundlæggende mener jeg ikke politikere administrerer disse områder bedre for mig end jeg selv kan gøre. Jeg synes afgifter på forbrugsvarer i

de fleste tilfælde er håbløse (fx afgifter på nødder). Jeg synes ikke studerende burde få SU, men i stedet burde låne penge til deres studietilværelse, da jeg tror det vil løse problemet med evighedsstuderende og vil få studerende til at vælge uddannelser som er erhvervsrelevante.

side af midten jeg stemmer på.

Det er værdipolitikken der afgør hvilket af de liberale partier jeg stemmer på. Værdipolitikken skifter ofte. Derfor skifter det også hvilket parti jeg stemmer på, men det er altid enten Venstre, Konservative eller Liberal Alliance fordi de er de eneste liberale partier.

Så er der også den med skatten. Den er for høj. Jeg mener skatten mindsker folks incitament for at yde en ekstra indsats, idet de ikke får hele gevinsten ud af sliddet. Det er ikke sundt for hele samfundets økonomi, da det mindsker vores produktivitet, som er en af Danmarks vigtigste konkurrenceparametre.

Jeg har ikke blandet kristendom ind i min årsag til partivalg, fordi jeg synes det vigtigt at holde disse to ting adskilt. Jeg mener ikke nogen er i stand til at argumentere for hvilket parti man skal stemme på udelukkende ud fra kristendommen. Derfor er mit partivalg ikke på nogen måde bevidst religiøst baseret, men min religion former mine holdninger, og har sikkert ubevidst, indirekte indflydelse.

ØKONOMISK POLITIK ER IKKE DET ENESTE I VERDEN. DER ER OGSÅ VÆRDIPOLITIK. Værdipolitisk mener jeg samfundet skal tage sig af dem, der ikke kan selv. Jeg synes også det er godt sundhedssystemet er skattefinansieret. Ikke fordi det giver økonomisk mening, men fordi jeg ikke synes det vil være retfærdigt hvis personlig velstand har indflydelse på din sundhedsbehandling.

Det er den økonomiske politik som er altafgørende for hvilken

Niels er 23 år og læser Finansiering og Strategi på CBS. Ved siden af studierne er han analytiker i et medicinalfirma. Han synes politik ofte handler mere om at få ret, end at udrette noget.

#011 UNG ADVENTIST 01/2015

# UNGE ADVENTISTER & POLITIK

Derfor stemmer jeg

Jeg har tænkt meget over denne artikel. Når jeg fortæller, jeg stemmer DF, bliver jeg ofte beskyldt for at være racist eller fremmedfjendsk. Det er absolut ikke tilfældet. Min dejlige og kærlige svoger er fra Marokko og er muslim, og min dygtige stedmor er født i Rusland, hvor hun er uddannet læge, men valgte at prøve lykken i Danmark i stedet.

Jeg bor i en opgang, hvor vi har to muslimske familier, begge har vi et tæt forhold til. Og det boligområde jeg bor i bliver refereret til som ”en af de pænere ghetto’er i Vejle“ fordi der bor så mange med anden etnisk herkomst end dansk. Jeg syntes bare det er hyggeligt, det gør vores område farverigt og lidt spændende at bo i. Vi har aldrig problemer her hvor jeg bor. Så blot fordi jeg stemmer DF er det ikke ensbetydende med at jeg er fremmedfjendsk, racist eller er enig med alt hvad DF siger og gør.

Jeg stemmer DF fordi det er dem, jeg overordnet er mest enig med rent politisk.

DET HELE SKAL HÆNGE SAMMEN Min holdning er egentligt mere, at selvfølgelig skal vi tage flygtninge til os, men vi skal gøre det i det omfang vores samfund kan bære det. Rigtig mange lande her i Europa og især i Skandinavien lever i velstand, så selvfølgelig skal vi være næstekærlige og hjælpe dem som lever i krig og som flygter fra krigens rædsler.

Selvfølgelig skal vi tage imod folk fra andre lande, som ønsker at dygtiggøre sig her i Danmark - her snakker jeg ikke om flygtninge men om indvandrere (det ord har desværre fået en rigtig negativ klang), folk der har lyst til at bosætte sig i Danmark, og

#012 UNG ADVENTIST 01/2015

tage en uddannelse eller finde et job og prøve lykken her. Samtidig skal vi også være opmærksomme på, at der er nogle der har det rigtig svært i Danmark. Med den nye kontanthjælpsreform ser vi flere og flere, som har det rigtig svært. Vi har hjemløse etc. og de tilhører også vores samfund og dem skal vi også værne om. Det er vigtigt, at vi ikke tager imod mere end at vi samtidig kan passe på og tage os af de udfordringer i vores samfund, vi i forvejen har.

Det betyder efter min mening ikke at vi skal sige nej til asylansøgere, men at antallet vi tager imod skal sættes ned. Danmark er et lille land, og antallet vi tager imod skal også være derefter. Vi skal kunne bære det. ÆLDRESEKTOREN OG SYGEHUSSEKTOREN Lige nu har vi massive udfordringer i ældresektoren, det samme gælder sygehussektoren. Vi har lange ventelister og ikke nok læger eller sygeplejersker. Det er ikke rimeligt over for hverken patienterne eller de ansatte på sygehuset. Samtidig ses det igen og igen at der sløses med bl.a. hygiejne og patientsikkerhed fordi der ganske enkelt er for travlt. Det er ikke acceptabelt.

På ældresektoren kan vi bare tage den mad de ældre får, som ab-

Henriette er 28 år, læser til social- og sundhedshjælper og er færdiguddannet den 5 marts 2015. Bor sammen med sin kæreste på 8. år.

solut ikke er lækker mad. Samtidig er der brug for flere hænder og mere omsorg i denne sektor. Ja, jeg kunne blive ved - det er jo denne sektor jeg hører til så det er jo her jeg ser rigtig mange problemer.

GRÆNSEKONTROL – JA TAK! Ligesom DF ønsker jeg øget grænsekontrol. De åbne grænser er en gave til de kriminelle, de folk som ikke ønsker vores land noget godt.

Vi ser igen og igen hvordan der bliver begået tyveri i DK og tyvekosterne bliver fragtet over grænserne og er umulige for politiet at få fat i igen.

Vi har samme problem med udviste kriminelle, med de åbne grænser kan de frit rejse ind i DK igen indtil de bliver pågrebet og udvist igen. Dette ”show“ gentager sig om og om igen, og det skal stoppes nu.

NEJ TAK TIL EUROEN Jeg ønsker et nej til Euroen og et nej til et totalitært EU. Vi kan ikke komme uden om et samarbejde med EU, men det skal begrænses til områder der handler om miljøpolitik, handelspolitik og et teknisk samarbejde.

Danmark skal forblive en suveræn stat og ingen lov eller beslutning må eller skal sættes højere end Danmarks Riges Grundlov.

UNGE ADVENTISTER & POLITIK #

POL

ITIK

Jeg stemmer Som kristen tror jeg, at det er vigtigt, at man engagerer sig i verden omkring sig med det udgangspunkt, at man er kristen og følger Bibelens anvisninger. I Danmark, hvor vi har en demokratisk styreform, er det forholdsvist let at have indflydelse på, hvordan vort samfund skal struktureres ved at tage aktiv del i den offentlige debat og i det politiske liv.

Som teenager var jeg medlem af SF og aktiv i SF Ungdom. Selvom jeg ikke længere er hverken medlem eller aktiv, stemmer jeg stadig SF – og det er der flere grunde til. Her er et par af grundene: SF’S MENNESKESYN SF mener at ALLE er lige meget værd uanset baggrund, og at det derfor er et fælles ansvar at hjælpe udsatte til at blive en del af fællesskabet. Jeg synes, at dette menneskesyn ligger meget tæt op ad det menneskesyn, Jesus har lært os, med at elske næsten som sig selv.

Når SF taler om et fælles ansvar, er det et ansvar, staten tager. Når vi har så stor en stat, som vi har i

Danmark, der tager sig af (næsten) alt lige fra børnepasning, pasning af ældre, hjælp til de syge, deprimerede, misbrugere og hjemløse, vænner man sig hurtigt til, at andre nok skal tage sig af ens børn, ens gamle forældre, ens syge onkel og ens alkoholiserede kusine, og ens ansvarsfølelse for næsten daler hurtigt. Dette er måske nok det største problem ved velfærdsstaten, men jeg tror alligevel, at de svage i samfundet får mere ud af en velfærdsstat med uddannede offentlige ansatte, der tager sig af dem, end ud af en lille stat, hvor hjælpen til de svage i høj grad støttes gennem frivillig hjælp og private donationer, som det bl.a. ses i USA.

BESKYT OG BEVAR NATUREN Desuden er en af SF’s helt store mærkesager, at vi skal passe på vores natur ved hjælp af bæredygtig energi. Når Gud i 1. Mosebog siger til Adam og Eva, at de skal herske over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden, vidner det om, at vi som mennesker har et stort ansvar over for den natur, Gud har givet os.

Zakarias (20 år) læser til lærer og er sangstuderende på MGK i Odense. Ved siden af studierne er jeg kirkesanger, sekretær i ungdomsbestyrelsen og vikar og assisterende dirigent for Adventklang.

FINDES DER ET KRISTENT PARTI? Til slut vil jeg sige, at SF er det parti, der harmonerer bedst med min tolkning af Bibelen, men at man på ingen måde kan sige, at ét politisk parti er mere kristent end et andet.

Stem på de røde Når jeg går til stemmeboksen, forsøger jeg at se bort fra, hvad der ville gavne mig selv mest. Jeg forsøger i stedet at se på, hvilket samfund de forskellige partier ønsker at skabe.

Jonatan er 27 år og arbejder som byggepladsingeniør i København. Han er tropsfører på Svanevej i Adventistspejderne og rejser flittigt til Sverige for at besøge sin kæreste.

Som jeg ser det, er det svært at finde et parti, der direkte kan fremme vores kirkes sag. Men fra mit synspunkt, baserer nogle partier deres socialpolitik på kristne værdier. For mig er det naturligt, at de stærke i samfundet skal yde mere og bidrage til, at også de svage i samfundet kan få et godt og værdigt liv. Jeg stemmer rødt, ikke for personlig vinding, men fordi jeg tror på, at det sam-

fund de ønsker at skabe, er tættere på den måde vi som kristne ønsker at indrette verden. Vi skal hjælpe de fattige, tage hånd om de syge, behandle alle mennesker lige, tage vare på naturen etc. ”Yde efter evne og nyde efter behov“. Som jeg ser det hjælper vores samfund os med at gøre en del af vores kristne pligt. Det synes jeg har stor værdi, og er noget vi skal værne om.

#013 UNG ADVENTIST 01/2015

POL

# UNGE ADVENTISTER & POLITIK

AT VÆRE

LIBERAL

Jeg har altid været politisk interesseret. Jeg tror, at jeg var en af de få i grundskolen, som syntes at besøget i folketingssalen var spændende. Jeg er nok også en af de få, som kan finde på at tænde for folketingskanalen på fjernsynet – bare for underholdning.

En af de ting jeg har lært er, at spændvidden i dansk politik er meget beskeden. Der er ikke langt fra venstre til højre i dansk politik. I hvert fald ikke blandt partierne i folketinget. Fælles for alle er ønsket om at bevare en dansk velfærdsstat. Prioriteringen og vejen til målet er dog sjældent den samme.

Når det er sagt, har jeg alligevel været enormt splittet i mit forhold til politik. Hvilken fløj hører jeg hjemme i? Hvilke værdier er vigtige for mig? Hvilke kompromiser er jeg nødt til at tage? Hvad kan jeg leve med?

HØJRE OG VENSTRE Yderst til venstre befinder Enhedslisten sig, med det anerkendelsesværdige ønske om mere lige fordeling af penge og muligheder. I mine øjne en urimelig og urealistisk økonomisk politik, som er på bekostning af den personlige frihed og mulighed for at bevæge sig uden for de politisk definerede rammer.

På den anden fløj har vi Dansk Folkeparti hvis afgørende årsag til deres succes, tror jeg, skyldes deres irrationelle frygt for det ukendte. De har i mine øjne, på usmage-

#014 UNG ADVENTIST 01/2015

”Hvilke værdier er vigtige for mig?

Hvilke kompromiser er jeg nødt til at tage? Hvad kan jeg leve med?“ ligste vis, været en af de største bidragydere til den ukristne måde, hvorpå vi behandler nye danskere i Danmark.

HVOR ER JEG? Mit kompromis udmunder i et liberalt kryds til folkeafstemninger.

Der ender jeg, fordi jeg tror mest på det liberale projekt. Jeg har mest tillid til, at der er råd til at bevare det velfærdssystem, vi har i Danmark, hvis vi effektiviserer det offentlige og skærer ned på det overflødige. Det betyder mindre kontrol over den enkelte og at vi dermed er nødt til at have tillid til mennesker. Det betyder samtidig, at der bliver stillet højere krav og forventninger til mig som borger. Jeg skal være indstillet på at bidrage, i det omfang jeg har mulighed for. Jeg er selv ansvarlig for mit liv indtil jeg ikke længere kan tage det ansvar. Men jeg har min frihed og jeg har muligheder.

Konsekvensen af et kompromis er, at man ikke kan få alt hvad man vil. Jeg så gerne at Dansk Folkeparti ikke fik indflydelse på danskhed og dansk politik, men uanset hvilken fløj der danner regering, vil Dansk Folkeparti være en del af det politiske landskab.

Jeg vælger derfor at sætte krydset der, hvor jeg tror, den nødvendige politik kan føres.

Mads er korpschef for Adventistspejderne. Derudover er han gift med Maria og far til Linus og Svea.

Ud over de mange timer, der går til spejder og familie, har han over det seneste års tid brugt tid på at forny det hus, som han og familien bor i, i Virum.

ITIK

AF: MORTEN RECHTER

UNG HUMORIST

ADVENTISTKIRKENS FOLKEPARTI Ung Humorist kan nu afsløre nogle af hovedpunkterne i Adventistkirkens Folkepartis kommende partiprogram.

Vision Vores ønske for Danmark er et samfund hvor statens primære opgave er Tempeltjeneste, herunder den danske Bibelskole og administration af helbredende mirakler. Økonomipolitik · Vi ønsker at sænke skatten til 10%. · Arbejdsugen skal forlænges til at inkludere søndag, for i seks dage må du arbejde og gøre alt hvad du skal1. · Vi ønsker at genindføre bolig job ordningen, med særligt fokus på fradrag for tømrere og teltmagere.

Skolepolitik · Vi ønsker i stedet for en dansk Folkeskole 1. 2 Mos 20,9

en dansk Bibelskole. · Vi vil ikke have kvindelige lærere i den danske Bibelskole, for at optræde som lærer tillader vi ikke en kvinde2. · Der vil fra første klasse blive undervist i hebraisk.

Socialpolitik · Vi vil gerne tilpasse døgnet så det bedre tager højde for skiftende sol op- og nedgangstider. · Vi ønsker at tilbagerulle ændringerne i lukkeloven, dog så de omhandler lørdag i stedet for søndag. · Du kan med AF i regering forvente et øget fokus på nødhjælp og almisser.

UNG HUMORIST #

Jeg hedder Morte n og læser til ingeniør i Aalborg.

Jeg har lavet Un g Humorist i næste n 4 år. Ris, ros, ideer og inspirati on kan sendes til mortenrechter@ hotmail.com. Tru sler bedes rettet imod redaktøre n.

Et udvalg vil blive nedsat til at vælge om det skal være: Hawaiibøf, Nøddesteg, Makaronifisk eller Høstak. · Vi ønsker ikke at regeringen skal sidde på Christiansborg, Concordiavej i Nærum er et langt bedre valg.

Miljøpolitik CO2 kvoter og bæredygtighed er unødvendigt. Jorden skal kun holde indtil Jesus kommer igen, og vi lever jo i de sidste tider.

Indvandrerpolitik Vi byder udenlandsk arbejdskraft velkommen, billig arbejdskraft er at finde i nabolandene3.

Kirkepolitik: Se øvrige kategorier.

Kulturpolitik · Vi ønsker ikke at den danske nationalret skal være stegt flæsk med persillesovs.

2. 1 Tim 2,12

3. 3 Mos 25,44 #015 UNG ADVENTIST 01/2015

# INDLÆG

AF: ANDREAS MÜLLER

i Andreas Müller har været aktiv forUngdom mod EU, stiftende næst isk mand af KDup (Kristendemokrat Ungdomsparti), og stillede op for e Kristendemokraterne ved forrig er regions- og kommunalvalg. I dag han stadig med bag kulissen.

Et par dage efter dukkede kommuneformanden op ved døren for personligt at byde mig velkommen. Og efterhånden sad jeg i flere udvalg og på et par poster, og en dag var jeg endt som politiker.

Det var i øvrigt rart at opleve en forening, der ser det som sin fornemste opgave at få sine medlemmer til at være i gang med en tydelig opgave: at få udbredt sit budskab og præget samfundet til det bedre. Og ja, her tænker jeg på en bestemt forening som du og jeg nok er medlem af. Hvad mon der skete, hvis dén først og fremmest arbejdede på, at alle kunne finde sin plads i missionen? (Og her taler jeg ikke om, bare at få folk placeret til at drive den samme mølle rundt igen.)

MØDET MED ”DE ANDRE“ Jeg er blevet spurgt, hvad det betyder som kristen at engagere sig politisk. Det var mine holdninger til hvordan samfundet – skolerne, naturen, vejene, sygehusene og modtagelsen af udlændingene – skulle indrettes, der gjorde, at jeg ville melde mig ind. Så noget missionsformål, andet end at ville præge sine omgivelser og medmennesker i en god retning, er der som sådan ikke. Det skulle så lige være at værne om religionsfriheden – også i endetidsperspektiv. Og man får da lige bange anelser, når ens parti har ordet ”kristen-“ i sit navn. Men det var nu engang dem, jeg var mest enige med og syntes burde komme til orde.

Først senere kom overvejelserne om principperne bag og den ideologiske kamp, hvor det i dag næsten virker til, at man kun kan vælge mellem kold liberalis-

Mit politikerliv Jeg husker stadig, dengang jeg sad og så nyheder om aftenen. Gang på gang kommer der nogle brokhoveder op på skærmen og skal udtale sig om det ene eller det andet, og man tænker, at det kan man da klare bedre! Nogle gange er det jo ren tågesnak! Så derfor meldte jeg mig ind i et parti. me eller ensrettende socialisme. Der begynder man at tænke over, hvilket menneskesyn, der ligger bag politikken – og hvilket menneskesyn man vil kæmpe for.

Der har været mange sjove oplevelser undervejs. En dag skulle jeg tidligt afsted til et møde i Ungdom mod EU. Jeg havde jo, som jeg plejer, spist godt hjemmefra, da der jo alligevel ikke var noget, jeg spiser, på bordet.

Det var så rester fra Enhedslistens landsmøde, vi fik – en vegetarisk gryderet eller noget helt vegansk, hvis man nu mente, det var helt synd for dyrene, at menneskene også tog deres mælk.

Altså finder man uventede venner flere steder, og det gode samarbejdet med de andre partier har overrasket mig: man ved, at man er uenige om flere ting, men finder så ud af, hvor man kan samarbejde.

At der så var en af pigerne, der bagefter spurgte, om nogen ville med hjem og ryge en fed er en anden historie!

Eller dengang jeg sad til en generalforsamling i KDup, hvor det skulle besluttes, om vi ville skille stat og kirke ad. Der var det lidt sjovt at sidde der som adventist og næsten tage Folkekirken i forsvar og sige, at vi må gøre det på en god og ordentlig måde. Men enige var vi da i, at de skulle skilles ad – selvom de andre var lidt mere frustrerede over kirken, end jeg var.

Altså har jeg har kun oplevet respekt, når man ytrer sin holdning, og en åbenhed for at kunne tale sammen og måske finde en løsning.

EN FORSKEL? Efter at have siddet til et vist antal møder – om det så er i politik eller på arbejdet – kan man godt sidde og tænke, at man hellere ville gøre noget i stedet for at sidde og snakke. Men det er sådan vores folkestyre virker – man lufter meninger og drøfter tingene igennem. Og stille og roligt kan man se, at tingene begynder at ændre sig.

På Christiansborg ved grundloven – til skolevalget januar 2015. #016 UNG ADVENTIST 01/2015

INDLÆG #

”Meld dig ind i et parti – det betaler sig!“

Oppe i en lygtepæl i valgkampen i 2009.

I og med det er Danmarks mindste parti, jeg holder med, har det været flere byrådsmedlemmer end folketingsmedlemmer, man har kunnet arbejde med.

Men selv i det små er det muligt at gøre en forskel: Ved kommunalvalget i 2009 stillede jeg op nederst på Kristendemokraternes liste i Hedensted Kommune. Der var alligevel trykt valgplakater til regionen, og så kunne det være, jeg kunne skrabe nogle stemmer sammen i kommunen.

Hele valgdagen var jeg ude som valgstyrer. Jeg fik lov til at gå midt i stemmeoptællingen og ræse til valgfesten i Hedensted. Mens stemmerne tikkede ind, begyndte der at være en trykket stemning, da det så ud til, vi var røget ud.

Og så stillede venstredamen op på tv og erklærede sig som vinder – og de havde da allerede borgmester og vice-

borgmestre og det hele på plads. Lige omkring da jeg nåede frem, kom de sidste resultater ind. Vi have vundet det yderste mandat – og det ville sige, at deres forhåndsaftale måtte sprænges, da de ikke havde nok mandater. Og vores byrådsmedlem endte så også som 2. viceborgmester.

De næste par år kunne jeg gå og smile, hver gang KD havde fået gennemført det ene eller det andet, for efter fintællingen viste det sig, at uden mine stemmer, var vi nok ikke kommet ind – så tæt på var det.

Altså kan man med sine forholdsvis få midler være med til at præge det store billede. Og derfor betaler det sig!

Det var en overraskelse, den dag jeg pludselig var i alt fra Jydske Vestkysten til Bornholms Tidende, fordi jeg havde

POL

ITIK

skældt ud over et DF-forslag om, at alle skulle tvinges til at spise svinekød på alle offentlige institutioner – for ellers kunne man ikke lære, hvad det ville sige at være dansk.

Så nej, tiden er ikke spildt – selvom der er stadig er mange lange møder man kan gå til!

MIN ERFARING Det, jeg selv har fået mest ud af, er en fornemmelse af, hvad det danske samfund er gjort af.

Og jeg har fundet ud af, at jeg ikke bryder mig om de steder, hvor det er den, der råber højest, der får sin vilje igennem. Og nu ved jeg, hvor og hvordan de forskellige ting bliver besluttet rundt omkring.

Da rundkørslerne i Daugård og Ølsted skulle bygges, blev jeg også taget med på råd. Jeg syntes da det var mange millioner at bruge på et par jordklumper – men hvis man regnede sammen på antal sparede ulykker, som koster samfundet flere hundrede tusinde bare for oprydning og behandling, for slet ikke at tale om udgifterne på lang sigt, så skulle der ikke ret mange færre ulykker til, før de godt kunne betale sig.

Det er nemlig en anden miljøskade: nu ser jeg alle lygtepæle, sygehusbesøg og foreningsaktiviteter i kroner og øre.

Ellers er det gode venner og forbindelser, man får. Jeg husker stadig at blive budt velkommen med åbne arme på besøg hos søsterpartiet på Færøerne.

Og senere blev mine politiske erfaringer godskrevet, så jeg kunne komme ind på en uddannelse. Så meld dig ind i et parti – det betaler sig!

Og hvad så med alle de her skrighalse, jeg nævnte til at begynde med? Jamen, jeg mener stadig at meget af politikken i medierne er alt for skinger – hvor hver sætning er et billigt valgkampsslogan.

Og der er stadig mange ting, jeg synes burde laves om, og gerne vil kæmpe for.

Men sådan er vores folkestyre – afgjort af vælgernes mavefornemmelser fra fjernsynet eller netavisen – men også politikernes samtaler og indsats.

#017 UNG ADVENTIST 01/2015

# ARTIKEL

AF: ALLAN FALK / FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

Allan Falk 51 år, gift med Anette, far til Laura og Hanna, præ dikant i Vendsyssel og på Færøern e.

Det at stemme til politiske valg og

din samvittighed g Gennem alle tider har der været spændinger mellem Guds menigheds agenda og verdslig politik. Afhængig af tidens styreform, kirkelig eller verdslig enevælde, eller forskellige former for demokrati, så har Guds børn måttet forholde sig til den virkelighed de levede under. Vi må i dag forholde os til demokratiet. I hvilken grad skal vi involvere os i det politiske liv?

JOSEF BLEV GIVET STOR MAGT Gud har til tider sat sine folk i meget indflydelsesrige stillinger her på jorden.

Josef er et godt eksempel: Farao sagde til Josef: »Hermed sætter jeg dig over hele Egypten!« Og han tog sin signetring af og satte den på Josefs hånd; han gav ham en fin linneddragt på og hængte en guldkæde om hans hals. Han lod ham køre i sin næstfornemste vogn, og foran ham råbte man abrek. Sådan satte han ham over hele Egypten. Farao sagde til Josef: »Jeg er Farao! Ingen i hele Egypten skal uden din tilladelse løfte hånd eller fod!« (1 Mos 41,41) Josef blev således givet næsten uindskrænket magt og indflydelse i Ægypten og senere havde Daniel ganske stor indflydelse både under babylonierne, mederne og perserne.

kratiske former? Gud satte tydeligvis til tider sine folk på betydningsfulde poster i fortiden, er det ensbetydende med, at vi skal blande os i den demokratiske proces i dag? Er det en selvfølge, at du som kristen bør stemme ved kommune- eller folketingsvalg?

Et demokrati bygger selvfølgelig på, at så mange som muligt gør deres indflydelse gældende. Derfor er det også ønsket ved kommune- eller folketingsvalg, at flest muligt stemmer eller i det mindste stemmer blankt. Når du stemmer blankt viser du, at du har interesse for demokratiet. Det danske samfund bygger på demokratiske principper, så for vores samfunds beståen, kan det syntes vigtigt, at man deltager. Men set ud fra en kristen synsvinkel, er det så også det?

OVERVEJELSER OMKRING DET AT STEMME Hvad med os i dag, vi lever ikke under fortidens diktaturer, men under demo-

GUDS RIGE HER PÅ JORDEN I Matthæus 5. kapitel finder vi saligprisningerne. De er i virkeligheden Jesu eget manifest. De fortæller, hvem der

#018 UNG ADVENTIST 01/2015

er indbyggere i Guds rige, både her på jorden og i den kommende verden. At være salig, er at leve med Kristus. Det er dem, der ved de behøver åndelig hjælp.

Dem, der sørger over det onde i dem selv. Dem, der heller lider uret, fremfor at hævde deres egen ret. Dem, der søger Kristus og hans retfærdighed før alt andet. Dem, der først og fremmest tænker på andre. Dem, der kun ønsker det gode.

Dem, der forliger deres medmennesker med Gud. Dem, hvis kristendom er for ren for omgivelserne.

GUDS SOCIALARBEJDERE OG AMBASSADØRER Set i forhold til omgivelserne, det samfund vi er en del af, syntes det klart, at en kristen er den, der er engageret i socialt arbejde, den der løfter de svagestes byrder. Ligeledes er det klart, at en kristen er ambassadør for Gud selv, involveret i Kristi redningsaktion. Den der hjælper andre mennesker med at nedlægge deres oprør mod Gud. Den der hjælper sine venner med at gå fra at være rebeller, der er modstandere af Gud, til at blive loyale borgere i Guds rige.

DET MED IKKE AT HØRE TIL Spørgsmålet er altså, hvor engageret skal en kristen være i de demokratiske processer i et rige, et samfund, de alligevel ikke er en del af. Jesus sagde jo selv: Jeg har indviet dem i dit budskab,

ARTIKEL #

POL

ITIK

”Men de hører ikke til i verden, ligesom jeg ikke hører til i verden.“ (Joh 17,16)

og nu hader verden dem, fordi de ikke længere er en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af den. Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden, men om at beskytte dem fra den Ondes angreb. Men de hører ikke til i verden, ligesom jeg ikke hører til i verden. (Joh 17,14 Bibelen på Hverdagsdansk) DET DER VIRKELIG HAR VÆRDI Det er også Jesus der taler om, hvor det er værd at investere. Det er tydeligt, at Jesus ikke mener, det betaler sig at udvise for megen entusiasme i forhold til den verden vi lever i. Han sagde: Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være. (Matt 6,19). Pointen er, at den største del af vores energi må bruges i tjeneste for Guds rige. Det vil sige barmhjertighed udøvet i vores nærmiljø og forkyndelsen af Guds vilje til forlig med oprørerne i denne verden.

HVEM KAN MAN OVERHOVEDET STEMME PÅ?

Hvis du som en engageret kristen skulle have overskud og lyst til at stemme ved kommune eller folketingsvalg, hvem ville

du så stemme på? Du er jo først og fremmest ambassadør udsendt i samfundet, for at repræsentere Guds sag, Guds rige. Hvor er det parti, der anerkender Gud som universets suveræne hersker?

Hvor er det parti, der søger fuldstændig retfærdighed og barmhjertighed for alle mennesker? Hvor er det parti, der arbejder for at fremme Guds rige? Er der i det hele taget et parti, der kæmper for de interesser du er ambassadør for? Er der i det hele taget et parti, du med god samvittighed kan stemme for? Dette er ikke uvæsentlige spørgsmål.

Et råd fra en af vore grundlæggere Ellen White, en af Syvende Dags Adventistkirkens grundlæggere, skrev følgende: ”Herren ønsker, at hans folk skal begrave politiske spørgsmål. På disse områder, er tavshed det bedste. Kristus opfordrer sine tilhængere til, at blive forenet under de rene evangeliske principper, der er åbenbaret så klart i Guds ord. Det er ikke trygt, at stemme for de politiske partier, for vi ved ikke, hvem vi stemmer for. Vi kan ikke med sikkerhed deltage i noget politisk program.

De, der er sande kristne, er grene af det sande vin træ, og vil bære den samme frugt som træet. De vil handle i harmoni, i kristent fællesskab. De vil ikke bære politiske badges, men Kristi badge.

Hvad skal al vi så gøre? Lad politiske spørgsmål ligge. e Der er en stor vingård gård der skal passes; men selvom kristne skal al arbejde blandt ikke troende, skal de ikke optræde som verdslige.“ 1 I FORHOLD TIL GUDS KALD, HVAD VIL DU SÅ PRIORITERE? Jeg er kommet til den konklusion, at hvis ens prioriteter ikke fokuserer på denne verden, men på Guds rige, hvis det man værdsætter højest, er det evige, det som altid vil bestå, retfærdighed, godhed, barmhjertighed og kærlighed, så er det egentlig ikke længere så vigtigt at stemme. Det er alligevel kun Guds eget parti, der vil gennemføre Kristi redningsplan.

For en kristen er det vigtigste, at Guds barmhjertighed og kærlighed kan strømme igennem dem og ud til nærmiljøet i deres omgivelser, dét at udleve det kald Gud har givet dem, uanset hvem der rent jordisk er ved magten.

Det gjorde Josef, det gjorde dronning Esther, det gjorde Daniel og det må vi også gøre.

1. Egen fri oversættelse fra Counsels for the Church s.

316 [Vidnesbyrd til menigheden]

#019 UNG ADVENTIST 01/2015

# ARTIKEL

AF: LEHNART FALK

Lehnart Falk er generalse kretær for ADRA Danmark. Han har tidligere arbejdet med fortalerarbejdet helt op i FN for at hindre rekruttering af børnesoldater. Han var således med til at sikre børn s rettigheder til ikke at delta ge i krig.

Mens vi venter:

Socialt ansvar og politisk indflydelse De seneste 15 år er der skabt voksende forståelse for, hvilket rolle civilsamfundet spiller ift. den globale udvikling. I dag er det almindeligt at tale om staten, markedet og civilsamfundet, som de tre vigtige aktører i globaliseringen.

Civilsamfundet defineres som måden man organiserer sig på uden for familien, staten og marked. Det vil sige, at kirken, spejderne, ungdomsforeningerne, fodboldklubberne, AHA osv. betragtes som vigtige aktører for udviklingen. Samtidig er der en voksende erkendelse af, at netop kirkerne er specielt vigtige, da de har et stort lokalt kendskab og netværk, og de har en utrolig evne til at overleve uanset, hvad der sker omkring dem.

MENS VI VENTER, VENTER VERDEN PÅ OS. Denne udvikling stiller med andre ord store forventninger til Adventistkirken og selvfølgelig ADRA. Spørgsmålene til os i dag er: ”Hvilke emner i globaliseringen vil I fokusere på.“ ”Hvordan vil I løfte jeres sociale ansvar? Eller mere provokerende med en linje fra en sang af Johnny Cash: Vil I adventister blive ved med at være så ”heavenly minded, that you are no earthly good? ” Når jeg tillader mig at provokere, skyldes det, at adventister i de sidste 100 år er blevet mere og mere isoleret fra verden, imens vi venter på Kristi genkomst.

‘So Heavenly minded, that we are no earthly good.’ Vi kæmper for vore egne rettigheder, som retten til fritagelse fra militærtræning, retten til at holde sabbat o. lign., men vi er ikke gode til

#020 UNG ADVENTIST 01/2015

at kæmpe for andres rettigheder. Dem ignorer vi i en grad, så professor i etik James Walters1 fra Loma Linda Universitet har kaldt os etiske egoister.

Det forstod vore pionerer, og de var engageret i slavernes frigørelse, alkoholforbuddet i USA og mange andre sociale emner. Alligevel sukker E.G. White2 “Those who stand as reformers, bearing the banner of the third angel’s message, 1. Zdravko Plantak. The silent Church; Human Rights and Adventist Social Ethics.” Macmillan Press LTD: London 1998 s. 128 2. Compilation af Rudolf Maier og Randy Warkentin.

“Working with the Poor: Selected Passages from Ellen G. White on Social Responsibility. ‘ Department of World Mission Paper No. 5. Andrews University: September 1997. Afsnit om ‘Oppression s. 39.

are the ones who are to draw out the soul to the hungry, and satisfy the afflicted soul. They are to do the work of Christ with the hearts full of compassion for the widow and the orphan. But how strangely has this work been neglected!“ En voksende erkendelse af kirkens sociale ansvar resulterede i at Bill Knott3 sluttede en leder i Adventist Review med: ”So don’t expect this Journal or this movement to avoid all things ”political,“ for doing that would make them morally irrelevant, a waste of time and trust.“

3. Bill Knott. “A Good Word About Politics”. Adventist Review 14. May 2009. S. 6

FAKTA: · · · · · · ·

ADRA er Adventistkirkens nødhjælps – og udviklingsorganisation ADRA er den 12 største af sin slags i Danmark.

ADRA hjælper mere end ½ mio. mennesker hvert år ADRA når yderligere 2 mio. mennesker gennem radio og TV ADRA bruger kun 10% til administration og indsamlinger Den årlige omsætning er på mellem 60 og 70 mio kr.

ADRA Ungdom er for dig, som brænder for at hjælpe fattige og udsatte børn og unge i hele verden. www.facebook.com/Adraungdom

ADRAs VÆRDIGRUNDLAG: · · · ·

ADRA Danmark arbejder ud fra det kristne menneskesyn og befalingen om at elske sin næste som dig selv Derfor ser ADRA alle menneskers som ligeværdige Uanset hvordan de udtrykker sig kulturelt, religiøst, politisk eller seksuelt Vi arbejder for frihed til individuel udvikling og retten til en retfærdig andel af jordens ressourcer for alle.

Besøg vores hjemmeside www.adra.dk

POL

ARTIKEL #

Nødhjælp og udvikling

ITIK

Danmark

”Jeg drømmer om unge mænd og kvinder, der tør være lige så tro imod det som er sandt og godt, som kompasnålen er imod polen.“ HVAD SKAL VI SÅ FOKUSERE PÅ, MENS VI VENTER? I Adventistkirken er ADRA Danmark banebrydende, når der tales politisk engagement og fortalerarbejde, men desværre kun i udlandet. Alle vore partnere har udviklet strategier for, hvordan man engagerer sig som fortalere.

I Malawi er ADRA blevet kendt for sine etiske holdninger samt fokus på mennesker og løsninger. Da civilsamfundet og stenkastende studerende protesterede under det arabiske forår, kaldte ADRA til besindelse og dialog. Præsidenten lukkede universitet et helt år for at standse uroen. En dag blev ADRAs programchef Michael Usi inviteret til middag hos undervisningsministeren. Præsidenten var der også, og midt under måltidet spurgte denne: ”Hvad skal vi gøre med universitet? ” Svaret fra Michael var enkelt, åben det, og lad være med at given nogen som helst begrundelse. Den følgende mandag åbnede universitet og alle spekulerede på hvorfor. Et år senere fortalte undervisningsministeren i radioen, at det skete efter et råd fra ADRA. I dag er undervisningsministeren præsident. Under valgkampen valgte ADRA at få emnet korruption ind i valgkampen.

Vi bad om beskyttelse af 7 betjente, til en offentlig tværkirkelig gudstjeneste, og annoncerede at prædiken handlede om korruption. Politichefen sendte 37 betjente. Få dage senere blev han forflyttet fra storbyen til et lille landsbydistrikt.

Den daværende præsident ønskede at skille sig af med det politi, hun ikke kunne kontrollere under valget. Politichefen havde gjort det klart, at han ikke ville

deltage i et korrupt valg. Det blev et godt valg, bl.a. fordi ADRA satte fokus på korruption op til valget. I dag er den samme betjent øverstbefalende for den nye præsidents personlige vagter.

Michael Usi prædikede over Jeremias 17,11 ”Som en agerhøne, der ruger på æg, den ikke har lagt, er den, der uretmæssigt skaffer sig rigdom; midt i livet må han forlade den, ved sine dages ende står han som tåbe“. Nogle få måneder tidligere var 17 embedsmænd og politikere fyret for korruption. Mere end 3.000 nøglepersoner var til stede i salen, og Michael fokuserede på politikernes grådighed og magtbegær, mens de fattige sulter, hospitalet mangler medicin og mennesker lider. Bagefter indgik den katolske biskop, Jehovas Vidner og Anglikanerne i et samarbejde med Adventistkirken for at bringe budskabet imod korruption ud til hele landet.

Den nye præsident har fjernet den offentlige censur, bl.a. pga. af ADRAs arbejde. Det nationale fjernsyn har bedt ADRA om et partnerskab, hvor vi laver programmerne og de sender dem. Formålet er, som de udtrykte det, ”at genopdrage Malawis ungdom, til de værdier I har“.

Befolkningen har fået tillid til ADRA, og den øverste militærchef spurgte på et tidspunkt Michael Usi i en privat telefonsamtale, om han ville være den daværende præsidentens personlig rådgiver, ”for hun trænger til hjælp“.

Rygtet spredtes hurtigt i militæret, og da vi nogle dage senere blev stoppet i en vejkontrol af en lavt rangeret officer, gjorde denne honnør da han så Michael og sagde: ”Du skal sige ja – eller også er

vi bare nødt til at blive adventister alle sammen.“ MIN DRØM FOR DIG, IMENS VI VENTER. I Danmark er vi rigtig mange adventister, der har en uddannelse som hjælpere og behandlere i en eller anden form. Her har vi mennesker i centrum, men vi mangler unge, der kan leve vore etiske holdninger og medmenneskelighed ud på den politiske arena. Vi mangler unge, der kan stå frem med vore værdier, når der diskuteres flygtninge eller førstegenerations danskere, som kan sætte patienten i centrum når der tales omstruktureringer og nedskæringer i sundhedssektoren, som kan tale etik og socialt ansvar i de virksomheder de arbejder i. Vi mangler unge der kæmper enkens og den fattiges sag, når statsbudgettet diskuteres og man vil skære i bistanden til verdens fattige.

Vi burde være hoved og ikke halen i de etiske debatter. Jeg drømmer om unge mænd og kvinder, der tør være lige så tro imod det som er sandt og godt, som kompasnålen er imod polen. Jeg drømmer om intelligente unge med politisk snilde, der på kirkens vegne tør stå op for andre og tale deres sag. Unge der forstår at begå sig på de bonede gulve, der kan netværke og skaffe os indflydelse og i kirkens navn mindske uretfærdighed i verden.

Vi mangler unge idealister, fyrtårne, der har begge ben plantet i vores fantastiske menneskesyn og vore etiske værdier. Nogle vil måske sige: ”Hvorfor, Jesus kommer snart!“ Jeg svarer: ”Hvis du tror, du er indbygger i Guds rige allerede nu, så lev dets principper ud, som om du virkelig troede på det!“

#021 UNG ADVENTIST 01/2015

# INDLÆG

AF: WALDER HARTMANN | FOTO: THINKSTOCKPHOTO.COM

ber Walder rundede de 80 år i decem og har i mange år arbejdet som prædikant i Adventistkirken, men esamtidig i en årrække været engag ret i sit lokale byråd.

Om at gøre en forskel…

Er det politisk korrekt, når en kristen forsøger at påvirke udviklingen inden for offentlige områder som kultur, skole- og socialpolitik? Kan man bevare sin kristne autenticitet, hvis man bliver en offentlig person? Hvorfor i det hele taget involvere sig i storsamfundets problemer, når menigheden byder på rigelige muligheder, hvor man aktivt kan forsøge at gøre en forskel? Walder Hartmann, der i otte år var byrådsmedlem og sad i landsstyrelsen for en medieorganisation gennem næsten tyve år, fortæller her om sine personlige erfaringer.

Mens jeg var på Vejlefjord i begyndelsen af 1950’erne, blev Dag Hammarskjöld – en svensk minister – udnævnt til generalsekretær for FN. Han beklædte dette embede frem til sin død ved et flystyrt i Nordrhodesia i september 1961. Dag Hammarskjöld var en kristen – og det gjorde et stort indtryk på mig, da K.A. Frederiksen, i en foredragstime på skolen, citerede et notat i Hammarskjölds dagbog: ”Hvis ikke en eller anden, i sin aftenbøn, kan takke Gud for, at jeg er til, så har jeg levet den dag forgæves…“.

Her var altså en offentlig person, der ønskede at gøre en forskel i tilværelsen.

På én eller anden måde blev han en slags forbillede for mig, selv om jeg aldrig har stræbt efter at ende med ‘kors og bånd og stjerner på’.

Da jeg tyve år senere igen var havnet på Vejlefjord, denne gang som bibellærer, ringede det en dag på vores hoveddør. Udenfor stod to mænd, som jeg ikke kendte. Den ene var formand for den lokale afdeling af Kristeligt Folkeparti (det senere Kristendemokraterne), den

#022 UNG ADVENTIST 01/2015

anden var repræsentant for KLF, Kirke & Medier.

De ønskede begge to at hverve mig som medlem til deres respektive organisationer. (Senere fandt jeg ud af, at de endda havde indgået et væddemål om, hvem af dem, der ville lykkes med forehavendet). Begge organisationers arbejdsprogram vakte min interesse.

Argumentet: ”Hos os vil du kunne gøre en forskel“, gjorde det svært at vælge, så pludselig var jeg medlem af to landsdækkende organisationer. Begge kom til at gøre en forskel for mig!

KRISTENDOM OG POLITIK Da jeg i sin tid blev grebet af adventbudskabet og valgte Adventistkirken som mit fremtidige kirkemiljø, undrede det mig, at mine nye venner blandt adventisterne undlod at stemme, når der var folketingsvalg. Jeg fik hurtigt det indtryk, at politik og kristendom var to uforenelige størrelser. Samtidig læste jeg flittigt i bogen, Budskaber til de Unge og kapitlet ”De højder, vi kan nå op til“: ”Kære Unge, hvad er jeres mål og hensigten med jeres liv? Stræber I efter at få en uddannelse, for at I kan skabe jer et navn og en stilling i verden? Nærer I i al hemmelighed ønsket om en skønne dag at stå på den intellektuelle storheds tinde, eller at I skal komme til at sidde i rådslående og lovgivende forsamlinger og hjælpe til med at give landet love?

Der er intet forkert i en sådan higen. I vil alle kunne nå jeres mål. I skal ikke være tilfredse med et lavt mål. Sigt højt og anstreng jer til det yderste for at nå frem“.

Jeg var godt klar over, at andre kirkelige kredse kæmpede lidt med de samme problemstillinger, selv om det er

”… at sidde i rådslående og lovgivende forsamlinger og hjælpe til med at give landet love? Der er intet forkert i en sådan higen. I vil alle kunne nå jeres mål. I skal ikke være tilfredse med et lavt mål. Sigt højt og anstreng jer til det yderste for at nå frem“.

INDLÆG #

POL

ITIK

”Sæt mig, hvor jeg bedst kan gavne, o, men lad mig aldrig savne vished, at jeg tjener dig!“ en kendsgerning, at den solidariske velfærdsstat bygger på en indbyrdes forpligtelse mellem samfundets borgere, og kristne foregangsmænd var i perioden 1870-1914 centrale i opbygningen af en sådan solidaritet med de dårligst stillede.

På et tidspunkt havde jeg også hørt, at en enkelt adventist havde været aktiv i forbindelse med sognerådsarbejde, og at en anden var viceborgmester i en nordjysk kommune. Mit senere ophold i USA gjorde mig også bevidst om, at flere af mine amerikanske trosfæller var ikke så lidt stolte af, at to kongresmedlemmer var adventister.

Udtalelsen i Budskaber til de Unge trådte yderligere i karakter, da vi på et stævne i Kikhavn lyttede til Ugandas premiereminister – også en syvendedagsadventist. Om det smittede, at han senere fik lov til at låne min hovedpude til middagssøvnen, skal jeg lade være usagt, men jeg havde også lyst til at gøre en forskel.

MEDIERNES MAGI Som lidt af en nyhedsfreak, har aviser og elektroniske medier altid fascineret mig.

I 1983 fik jeg mulighed for selv at prøve kræfter med dette område gennem lokalradioen. Motivationen var i orden,

for jeg havde jo som ung læst: ”Pressen trænger til mænd, der vil bruge den på den mest fordelagtige måde, så at sandheden ligesom på vinger hastigt kan flyve ud til alle folk, stammer og tungemål“. Dette er stadig motivationen, når jeg ugentligt sætter mig til rette i mit lille hjemmestudie for at tilrettelægge og producere en kirkelig nyhedsudsendelse til bl.a. Norea Radio.

Arbejdet med lokalradio var også springbræt til mit mediepolitiske engagement. Først var det lobbyvirksomhed på KLF, Kirke & Mediers vegne for at skabe så gode vilkår for de lokale medier som muligt.

Siden medlemskab af programråd ved TV2, fælleskirkelig medievirksomhed og mulighed for dialog med meningsdannere på diverse områder. Og som en sidegevinst – foredragsvirksomhed i et utal af kirker og missionshuse.

Resultat: Adventister er interesseret i at gøre en forskel – og egentlig ganske hyggelige at være i stue sammen med.

MENIGHEDEN OG LOKALSAMFUNDET I min elevtid på Vejlefjord, var der et skarpt skel mellem dem oven for bakken og os nedenfor. Gennem 1970’erne udviskedes dette skel.

Skolen var blevet meget større, en ny og mere åben generation boede i sko-

lens nabolag. Adventisterne var blevet mere synlige, og derfor en faktor, man måtte regne med i lokalsamfundet.

Jeg blev af folk oven for bakken bedt om at kandidere ved det lokale byrådsvalg.

Konstellationen Walder & Carlo blev en slags slogan for kristendemokrater i området; men Walder blev overhalet af andre på listen.

Så gik det bedre næste gang. Jeg endte som 1. suppleant og var glad for det. Dagen efter sad jeg til møde i Fredericia, da der pludselig var telefon til mig.

Hjemme var der opstået vanskeligheder i forbindelse med det nyvalgte byråds konstituering. Én nyvalgt havde trukket sig.

DET BORGERLIGE OMBUD PEGEDE PÅ MIG SOM AFLØSER. Bør jeg også trække mig?, spurgte jeg Gud. Hans svar lød: ”Vær modig og stærk! Følg omhyggeligt loven, som min tjener Moses har pålagt dig; vig ikke fra den til højre eller til venstre, så vil du have lykken med dig overalt, hvor du går“ (Josva 1).

Dette forsøgte jeg så at følge, så godt som muligt, gennem de næste 8 år.

Det blev skoler, kultur og sociale sager, der blev mit område. Mine kollegaer var altid gode til at lytte, i fællesskab fandt vi frem til acceptable løsninger, jeg synes, jeg var med til at gøre en forskel.

#023 UNG ADVENTIST 01/2015

DET SKER LANDSUNGDOMSDAG DATO: STED: TALER: EMNE:

14. MARTS VEJLEFJORDSKOLEN DEJAN STOJKOVIC ET VALG – ET KALD?

Ars møde Himmerlandsgården den 13. –17. maj

UNG.ADVENTIST.DK

GLOBAL YOUTH DAY DATO: STED:

21. MARTS HELE LANDET (DIN MENIGHED)

TEENSTÆVNE DATO: STED: TALER: EMNE: PRIS:

24.-26. APRIL AULUM, JYLLAND THOMAS MÜLLER MIG OG MUSIK 300,Lovsangsworkshop:

Kärt Lazic

TEENCAMP DATO: STED: TALERE:

PRIS:

5.-12. JULI HIMMERLANDSGÅRDEN IBEN & MICHAEL BIDSTRUP, JOHN RASMUSSEN OG ROBERT FISHER 1.200,- (MULIGHED FOR TILSKUD)

SPEJDERLEJR DATO: TALER: PRIS: MERE INFO:

26. JULI - 2. AUGUST CARSTEN RISAGER 1.000-1.500,ADVENTISTSPEJDER.DK

TEEN taler:

18/30 taler:

Bjørn Espen Holtse

Tihomir Lazic

UNGMad pris: 300,- (inkl. teltplads)

TIENDE & GAVER På opfordring af unge, sætter vi information til hjælp med tiende og gaver på bagsiden af UNGAdventist Se også www.adventist.dk/tiende Husk at du med fordel kan udnytte §8A, også uden en forpligtelseserklæring.

FOR MERE INFORMATION OG TILMELDING SE UNG.ADVENTIST.DK

Adventistkirkens kontonummer: Reg.nr.: 0890 Kontonr.: 0001069302