nytfokus
Søndagsfejring ET MAGASIN MED ET NYT FOKUS PÅ LIVETS TEMAER…
14
nytfokus
14
Et blad om kristne værdier og håb med fokus på familien, fællesskabet og det enkelte menneskes kvaliteter. Udkommer månedsvis med aktuelle temaer og uddeles gratis. Redaktør: Sven Hagen Jensen (ansvh.) Tlf. 5130 3633 nytfokus@adventist.dk Redaktion Sven Hagen Jensen Walder Hartmann Anne-May Müller Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken i Danmark Concordiavej 16 2850 Nærum adventist.dk Udgives med støtte fra KEHAP Fonden ISSN: 2246-6053 Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen, Adventistkirkens Mediecenter Tryk: Øko-tryk Illustrationer i bladet: thinkstockphotos.com Erik Marcussen Cai-Erik Kj. Andersen Sven Hagen Jensen Adventistkirkens Mediecenter Forside foto: Tim Bach / commons.wikipedia.org
2
Ændringer undervejs
af Sven Hagen Jensen I sidste nummer af Nyt Fokus blev der lagt vægt på menneskets oprindelse og værdi, såvel som den betydning og de velsignelser Skaberen har lagt i den ugentlige hviledag, sabbatten. I dette nummer vil vi som lovet fortsætte temaet og udforske nogle af de ændringer, der er sket undervejs. Har du tænkt på, hvorfor et flertal af kristne holder søndag i stedet for lørdag (sabbat) som hviledag? Skete skiftet på et bibelsk grundlag og ved begyndelsen af den kristne tidsalder? Har Det Nye Testamente noget at sige om det? Eller var det helt andre faktorer, der på et senere tidspunkt spillede ind? Du vil måske blive overrasket. Dr. theol. Richard Müller har forsket og undervist i dette område i adskillige år. Læs hans artikler her og få et indblik i den udvikling, der skete i de første århundreder af den kristne tidsalder. Vi skal også med på en tur til øen Fur i Limfjorden og se på moler og vulkanaske, hvor vi vil få større indsigt i de katastrofelignende tilstande, der peger på en syndflod af bibelske dimensioner med verdensomspændende massedød til følge. Familiesiderne giver igen indblik i hverdagssituationer, som nok de fleste familier kan nikke genkendende til, og udfordringen med at få alle i familien til at hjælpe til og lære færdigheder, som kommer til gavn senere i livet. Anne-May Müller drager eksempler frem fra sin egen familie og kommer med praktiske forslag. Det var spændende at optræde på de skrå brædder i Manhattans underholdningsliv, være ombejlet af mange fans og tjene en god indtægt, som gav plads til et liv i luksus blandt byens kendisser. Læs om, hvordan Derrol Sawyers liv blev totalt ændret, da han mødte en kristen ven og valgte at bygge på sit liv på kristne værdier. Hvis du læser Nyt Fokus for første gang, er du velkommen til at sende en mail til nytfokus@adventist.dk. Så vil vi sørge for, at du kan få bladet regelmæssigt.
Sven Hagen Jensen Præst og redaktør
En dag
for sent af Sven Hagen Jensen
I Jules Vernes kendte roman Jorden rundt i 80 dage har Phileas Fogg indgået et væddemål med medlemmer af Reformklubben i London om, at han kan rejse jorden rundt på 80 dage. Undervejs får han og hans tro butler Passepartout lagt mange hindringer i vejen af detektiven Fix, der tror, at Fogg er en eftersøgt forbryder. Da hovedpersonen er lige ved målstregen, lykkes det for Fix at arrestere ham. Næste dag bliver Fogg dog løsladt, men tror at væddemålet er tabt, da de 80 dage er gået, og han er sikker på, at han er kommet for sent. Men til sin store overraskelse og glæde opdager han, at han har vundet et døgn ved at krydse datolinjen i Stillehavet og når lige frem i sidste øjeblik og kan modtage sin belønning. Ikke alle er dog så heldige, når de kommer en dag for sent. Forestil dig, at det er Dronning Margrethes fødselsdag, og hun gør sig klar til at tage imod befolkningens lykønskninger fra balkonen på Amalienborg, hvor hun kl. 12 vil træde ud sammen med sin familie. Dannebrog blafrer i vinden. Livvagten står på sin post. Kl. 12 går døren op, og orkestret spiller. Dronningen træder ud og ser ned på en næsten tom slotsplads. Alle ved, at det er den 16. april. Men embedsværket har planlagt noget andet på denne dag og bekendtgjort, at dronningens fødselsdag er flyttet til den 17. april. Den 17. april stimler folket sammen på slotspladsen for at lykønske
deres dronning. Men der er ingen dronning på balkonen. Det er en dag for sent, og der kan datolinjen ikke redde én. Hver uge kommer store dele af den kristne befolkning en dag for sent i tilbedelse af deres Skaber. Mange sikkert uden at vide det. Og endnu flere uden at vide hvorfor. Da Gud skabte jorden, satte han en ugentlig dag til side ved at velsigne den og hellige den. En dag til tilbedelse af Skaberen. En ugentlig dag til at huske på, at vi er vidunderligt skabt og ikke blot en tilfældighed i et meningsløst univers. Skaberens invitation lyder: ”Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre al din gerning; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud“ (2 Mos 20,8.9). Med andre ord, Herren indbyder os til at mødes med ham i tilbedelse hver sabbat, den syvende dag i ugen. Hvor pinligt, at så mange kommer en dag for sent. Mange vil sige, hvad gør en dag fra eller til? Kan den ene dag ikke være ligeså god som den anden? Måske! Læs artiklerne om søndagsfejring længere henne i bladet, så finder du forhåbentlig et tilfredsstillende svar. Om den genskabte jord skriver profeten Esajas. ”Hver måned på nymånedagen og hver uge på sabbatsdagen skal alle mennesker komme for at tilbede mig, siger Herren“ (Es 66,23). Der vil ingen komme en dag for sent.
3
Sure pligter og vigtige livsfærdigheder af Anne-May Müller Forleden aften ved bordet sad vi og snakkede om, hvordan dagen var gået i skolen, hvad børnene havde lavet, og hvilke fag de havde haft. Pludselig kom det fra en af sønnerne: ”Man burde have et fag i skolen, der hed ’hverdag’!“ Idet han forklarede lidt mere om, hvad sådan et fag skulle indeholde, gav jeg ham ret. ”Det skal være om, hvordan man vasker tøj, hvor koldt der skal være i køleskabet, og hvordan man skifter olie på bilen.“ Og jeg kunne tilføje ting til listen som: ”hvordan man smører madpakke, hvordan man rydder op efter sig, hvor ofte man skifter sengetøj, hvordan man afkalker brusenichen etc.“ Men ved næremere eftertanke måtte jeg gribe lidt fat i egen barm, for mange af de ting, er jo mit ansvar som forælder, at lære mit barn. Jeg skal ikke udlicitere alt til institution og skole, jeg må også selv tage fat og sørge for, at mine børn får lært ganske almindelige livsfærdigheder. Færdigheder, som skal bruges både i hjemmet her og nu, for at vi kan deles om opgaverne, men også ting, som er vigtige for dem at tage med, når de skal til at stå på egne ben en dag. FÆLLESSKAB OG OPGAVER TIL ALLE Både min mand og jeg er vokset op med, at der skulle hjælpes til i hjemmet med daglige og ugentlige pligter. Det har vi ønsket, at vores børn også skal lære. For os er det vigtigt, at alle føler sig som en del af fællesskabet ved at bidrage. At alle i familien har en opgave, at vi hjælper hinanden, så ingen står alene med alt
4
det sure, er vigtige lærdomme. Det er vigtigt i en travl familie med 4 børn, men det er også vigtige værdier at tage med sig videre ud i studielivet og arbejdslivet fremover. Dog må jeg indrømme, at ofte slipper de meget nemt om ved det. At gå ud med skraldeposen tager 30 sekunder, og er det nok til en 12-årig? Til gengæld har de alle lært at gøre et badeværelse rent. Hjemme hos os har vi lavet et fast skema, som kører uge efter uge. Så ved de, at om mandagen skal der tømmes opvaskemaskine, og om tirsdagen støvsuges i køkkenet etc. En gang imellem – mindst en gang om året – så holder vi et familieråd og taler om pligtfordelingen, og om nogen ønsker andre pligter på andre dage. På den måde er børnene medinddraget i beslutningen om det. Vi har f.eks. en søn, der hader at støvsuge, så når pligterne fordeles, prøver han at få nogle af de andre ting, der kan vælges mellem. Dog skal han også støvsuge engang i mellem, for man skal også lære at tage de pligter, som man ikke bryder sig om, men som alligevel skal gøres. Men der er jo ingen grund til, at han står på til støvsugning 3 gange om ugen, hvis han kan nøjes med en. BRUG HVAD DER FUNGERER Jeg ved om familier, der skifter skema over pligter hver uge for at få variation ind i det. Jeg ved også om nogen, der har en række opgaver, der skal klares, og så kan man løse en opgave og så få en stjerne eller point eller penge for hver opgave. Nogen kører også helt uden system og beder bare børnene om hjælp, når de synes, de trænger til det. I må finde ud af, hvordan I bedst kan gøre det, så det fungerer for jer, og tingene bliver gjort uden at skabe alt
Anne-May Müller, familiekonsulent, ægtefælle og mor til fire drenge.
for store konflikter. Men jeg er stor fortaler for, at selv meget små børn kan hjælpe til med alderssvarende pligter. Søg evt. på Pinterest for at se flotte og farverige oversigtskort og pligtskemaer, man kan bruge. LIVSVÆRDIER OG KVALITETSTID Men så er der også de ting, som mere er ”livsfærdigheder“. Ting, som man skal kunne for at klare sig selv i sin egen husholdning en dag. Dem er det også vigtigt at få givet videre. Selvfølgelig kan man lære det meste ved at læse en bog eller se en video på YouTube, men det er nemme e at lære æ e af a mor mo og far. a . Og som nu altså nemmere
ekstra bonus, så får man kvalitetstid med hinanden, når man hjælper hinanden med de store ting. For det er da meget hyggeligere at skifte vinterdæk på bilen, når man er to om det. Det er også sjovere at vaske vinduer, eller lave æblemos, eller skifte pakning i vandhanen, når man deles om det, og samtidig lære vigtig praktisk viden, der hjælper på den lange bane. Så faget ”hverdag“ hører måske i virkeligheden hjemme i hjemmet, der hvor vi hjælpes ad, deler erfaringer, prøver os frem, bliver livskloge og skaber gode minder og traditioner.
5
Den
første dag i ugen af Richard Müller
Mange kristne tror, at Det Nye Testamente tydeligt lærer, at opstandelsesdagen, den første dag i ugen (søndag), har afløst Guds sabbat, som er indstiftet ved skabelsen, indlemmet i De Ti Bud og stadfæstet af Jesus. (Se f.eks. Den Apostolske Rundskrivelse ”Dies Domini“ dvs. ”Herrens Dag“, af pave Johannes Paul II fra 1998, der i 87 lange afsnit argumenterer for dette). Vi vil i denne artikel henvise til de tekster, der nævner den første dag i ugen, og hvad de reelt siger. Den første dag i ugen bliver nævnt i forbindelse med Jesu opstandelse, i Apostlenes Gerninger og i 1 Korintherbrev. Vi vil se på teksterne i denne rækkefølge. JESU OPSTANDELSE TIDLIGT DEN FØRSTE DAG I UGEN Alle fire evangelier nævner den første dag i forbindelse med Jesu korsfæstelse og opstandelse. På grund af pladsmangel kan vi ikke citere teksterne her, men kun henvise til dem og komme med en kort kommentar. De findes i Matt 28,1; Mark16,1-2; Luk 24,1og Joh 20,19. I disse tekster bliver den første dag i ugen ikke fremhævet. Den bliver kun nævnt, og der fortælles, hvad nogle disciple gjorde på denne dag. Ugens sidste dag, sabbatten, er imidlertid omdrejningspunktet. Man finder udtryk som ”forberedelsesdag“ (dvs. fredag), ”lige før sabbatten begyndte“ (dvs. fredag aften), ”sabbatten over holdt de sig i ro“ (de fejrede nemlig sabbat) eller ”efter sabbatten“ (dvs.
6
den første dag i ugen). Omdrejningspunktet i evangelisternes rapport om Jesu korsfæstelse og opstandelse er således sabbat ikke søndag. Disciplene troede endnu ikke på Jesu opstandelse på dette tidspunkt. OG DE SPISTE SAMMEN I ApG 20,7-12 finder vi det eneste sted i Det Nye Testamente, som omtaler et møde, hvor den første dag i ugen er nævnt, og hvor man ”bryder brødet“. Hvilke konklusioner kan vi drage, specielt når vi også ser på sammenhængen? Paulus og hans ledsagere befinder sig på den tredje missionsrejse og er på vej til Jeru-
Richard Müller, Dr. theol., professor emeritus
salem. Mødet finder sted i Troas i Tyrkiet. Formålet med sammenkomsten var et afskedsmøde med Paulus og hans ledsagere. Der er ingen anden begrundelse end denne for dette møde den første dag i ugen. Vi kan konstatere, at mødet blev holdt om aftenen og strakte sig over midnat til tidligt næste morgen. Hvis man bruger den jødiske inddeling af dagen, så skifter dagene ved solnedgang. Det betyder, at mødet blev holdt lørdag aften, som var begyndelsen af den første dag i ugen ifølge jødisk skik og strakte sig til tidlig søndag morgen, hvorefter Paulus og hans ledsagere brugte resten af søndagen til at fortsætte deres rejse. Dette er bestemt ikke en indikation af, at Paulus holdt den første dag i ugen hellig. Hvis man på den anden side regnede daginddeling, som romerne gjorde, fra midnat til midnat, så fandt mødet sted om aftenen den første dag og strakte sig over midnat til næste morgen. Tidlig mandag morgen tog de så af sted. Heller ikke denne tolkning giver os nogen information om, at søndagen var dagen, da man fejrede nadver. Udtrykket ”bryde brødet“ behøver ikke at betyde at fejre nadver. Udtrykket bliver også brugt ved almindelige måltider. Selv om man fejrede nadver, så gjorde de det for at bekræfte deres fællesskab med Kristus og hinanden. Paulus og hans ledsagere skulle nemlig videre. Det var begrundelsen for dette møde og ikke et bevis for, at de kristne begyndte at fejre nadver hver søndag. Det var et ekstraordinært møde på grund af Paulus’ rejseplaner. GAVE INDSAMLING I KORINTH 1 Kor 16,1-2 bliver også ofte trukket frem for at bevise, at de kristne allerede på dette tidlige tidspunkt i menighedens historie var forsam-
let til regelmæssig gudstjeneste på den første dag i ugen. Men hvad siger teksten egentlig? Sammenhængen taler ikke om gudstjeneste. Der siges udelukkende, at folk på den første dag ”hver især“ skulle samle så meget sammen, som man har råd til, så når Paulus kommer, kan ”kærlighedsgaven“ blive sendt afsted til Jerusalem. Den ældre danske oversættelse fra 1948 siger det endnu tydeligere. Vers 2: ”Hver første dag i ugen skal enhver af jer lægge noget til side hjemme og samle, hvad han får lykke til…“ Selv om ordet ”hjemme“ ikke står i grundteksten, så illustrerer ordene ”hver især“ meget fint, at det er noget, der sker derhjemme og ikke i forbindelse med en gudstjenestelig sammenkomst. Nogle spørger måske, hvorfor de skulle gøre det på den første dag i ugen? Teksten siger ikke noget om det. Men hvis man fik ugeløn, så bragte man lønnen hjem fredag eftermiddag. Forberedte sig til sabbatten. Fejrede sabbat, hvor man ikke bekymrede sig om næste uges udgifter. Men når den første dag i ugen begyndte, så skulle man først tænke på denne specielle indsamling til Jerusalem og lægge det til side, som man magtede, før hverdagens udgifter fordrede deres andel af indkomsten. Selv om man var dagslønnet, så var fredagens indkomst stadig intakt, da man ikke handlede om sabbatten. Før man tænkte på sine egne behov, bad Paulus dem om også at tænke på deres trosfæller, som var i nød. Der er altså intet i denne tekst eller i de andre ovenanførte tekster, som man kan bruge til at underbygge søndagens hellighed og søndagens særstatus og slet ikke, at man var samlet til gudstjeneste på denne dag. Disse tekster kan ikke bruges for at bevise sabbatsfejringens afskaffelse.
7
Hvorfor de kristne begyndte at
fejre søndag af Richard Müller Hvorfor begyndte de kristne at skifte sabbatten, som Gud havde indstiftet, ud med en anden dag, søndagen? Det må også være af interesse at vide, hvornår det skete, hvem der havde magt til at gøre det, og hvilke strømninger i tiden, der var medvirkende til, at man valgte sabbatten fra.
Her er nogle af de faktorer, der bidrog til, at søndagen kom til at afløse sabbatten. 1. Soldyrkelsens indflydelse Allerede før vor tidsregning kendte man i den antikke verden til en ugeinddeling på syv dage. Dagene blev benævnt efter planeterne og officielt indført af kejser Augustus i Rom i 27 f.Kr. Mange forskere er enige i, at det var udbredelsen af soldyrkelsen, som var årsag til, at solens dag, eller søndag, fik ugens førsteplads i det andet århundrede f.Kr. Mithras kulten, hvor tilbedelse af solguden var i centrum, kom fra østen og blev udbredt i resten af det romerske rige med hjemvendte soldater. I det 1.–4. århundrede havde denne mysteriekult sit epicenter i Rom. Nye historiske undersøgelser viser, at man faktisk også tilbad solguden på dens egen dag, nemlig søndag. 2. Allegorisk tolkning af Bibelen Ordet ”allegori“ kommer fra græsk og har grundbetydningen ”at sige noget andet“. I det andet århundrede fandtes der kristne skribenter, der f.eks. tolkede Det Gamle Testamente på den måde. Dermed ville man appellere til de intellektuelle i græsk kultur, som ikke kunne forstå, hvordan Gud åbenbarede sig i Det Gamle Testamente. F.eks. blev de seks dage i skabelsesberetningen tolket som 6.000 år.
8
Sabbatten blev tolket som det syvende årtusinde. Med den slags tolkning blev meningen med den oprindelige sabbatsfejring totalt forandret. 3. Antijødiske tendenser Der skete andre udviklinger, som havde indflydelse på, at sabbatten blev skubbet mere og mere til side, og søndagen gradvist blev accepteret som dens afløser. Man kan iagttage en ny bølge af antisemitiske tanker udtrykt i litteraturen af datidens intellektuelle, hvor man latterliggjorde jødernes religion og kultur. I særdeleshed stod deres sabbatfejring og omskærelse for skud. Fra midten af det andet århundrede fandtes der også kristne skribenter, som tog afstand fra jøderne. Også her finder vi desværre antisemitiske tendenser i deres litteratur og en afstandtagen fra sabbatfejringen. Dermed blev der skabt en ny tilskyndelse til at acceptere en anden dag, hvor man kunne samles til gudstjeneste. 4. Fra årlig til ugentlig påskefejring Også påskefejringen, hvor man mindedes Jesu opstandelse, kom til at spille en vigtig rolle mht. indførelsen af søndagshelligholdelsen. På et tidspunkt i det andet århundrede havde man lagt påskefejringen blandt de kristne på en søndag. Dette gjaldt specielt for storbyerne
Richard Müller, Dr. theol., professor emeritus
Aleksandria og Rom. Som beekendt fejrer jøderne, og derrmed også de første kristne, e, ikke påske på en bestemt uge-dag, men på en bestemt dato o i året. Påsken blev fejret den n 14. nisan, dvs. den 14. dag i jødernes første måned, sva-rene til vores marts/april må-ned. Ligesom vores fødsels-dage ikke falder på samme ugedag år efter år, således efejringen skiftede ugedagen for påskefejringen også fra år til år. Men i modsætning til jøderne, ønskede de kristne at fejre påsken en weekend, dvs. langfredag, sabbat og søndag, så Jesu opstandelse altid kunne fejres på den første dag i ugen. Da Jesu opstandelse faldt sammen med solens dag, så kunne man hurtigt finde symboler, der kunne bekræfte betydningen af søndagen. Denne årlige begivenhed blev i det andet århundrede udvidet til en ugentlig påskefejring. Dette betød naturligvis ikke, at man overalt havde opgivet sabbatten som hviledag. Man skal huske på, at det ugentlige påskemåltid hovedsagelig bestod i fejringen af nadveren, enten tidligt om morgenen eller sent om aftenen. Ellers var søndag en almindelig hverdag. 5. Kejser Konstantins søndagslov Gennem kejser Konstantins (288-337 e.Kr.) civile søndagslov fik søndagens tiltagende dominans over sabbatten endnu større medvind. Efter mange års trængsel betød Milano Ediktet i 313, at de kristne ikke længere behøvede at frygte forfølgelse for deres tro. Enhver kunne nu dyrke den Gud, som han var overbevist om. Kort før sin død i 337 blev Konstantin selv døbt som kristen. Han beholdt dog sin titel ”Pontifex Maximus“ som overhoved for den
offi o cielle statsreligion, Sol Invicli tus tu kulten, den uindtagelige sols u kult. Mange kristku ne fejrede på det tidspunkt nadver ti om søndagen. Med den nye civile sønde dagslov kunne de da også hvile ud om og søndagen. Denne sø lov gjorde kejseren i stand til at samle de kristne og andre religioner, der dyrkede solen som deres gud. Trods de mange forskelle, kunne alle nu tilbede på solens dag, søndagen. Dermed fik søndagsfejringen blandt de kristne et væsentlig skub fremad, og sabbatsfejringen blev mere og mere trængt ud på et sidespor. Det var den 7. marts 321, at Konstantin den Store forordnede , at ”alle dommere og indbyggere i byerne og alle, der er beskæftiget med handel, skal hvile på solens ærværdige dag.“ Dette var et genialt skaktræk, hvor han ved hjælp af en fælles dag, solens dag eller søndagen, kunne forene hedenskab og kristendom. Nu kunne de kristne fejre nadver hver søndag, og de kunne også holde hviledag på denne dag. Det samme kunne tilhængere af Mithras kulten. De kunne gå til deres templer og hvile fra deres arbejde. For begge grupper blev søndag til en festdag. De andre kristne, der holdt fast ved sabbatfejringen, fik fra nu af større og større vanskeligheder, da søndagen var deklareret som officiel statslig hviledag, mens sabbatten var en almindelig arbejdsdag. Alle disse faktorer spillede deres rolle i indførelsen af søndagen og tilsidesættelsen af sabbatten.
9
En tur til Fur af Erik Marcussen Danmark har mange spændende, små øer. Fur og Mors i Limfjorden er ingen undtagelse. Her fortælles der noget om Danmarks fødsel, som vi ikke rigtigt hører om i skolen. Om dramatiske omvæltninger, katastrofer, vulkaner og fantastiske fossiler.
10
Her er der moler – der er tale om gammel havbund, som er skubbet op af istidens gletschere. Vi skal være glade for moleret, som bruges til at lave isolerende sten til varmeovne, samt vandsugende sug kattegrus. Vi har verdens ver største lag med mo moler, og det bærer på en vigtig information, nemlig ne vulkansk aktivitet. te Der er 179 lag vulkansk ka aske i moleret; tilsammen til ca. 4 meter. Asken A kan ses som mørke striber i leret, og man k let kradse i det med kan e finger. en
Her får vi endnu en brik til historien om Danmarks fødsel: Voldsomme vulkanudbrud og den begyndende kontinentaldrift. Lad os se på en mulig katastrofeteori: De varme vulkaner slog algerne til moleret ihjel, skabte store tsunamier og nedlagde lagene på havbunden på rekordtid.
Et sådan vulkansk lag b blev nedlagt på en måneds tid, fortæller en geolog på stedet. Men når det kommer til moleret imellem vulkanudbruddene, så blev det nedlagt med nogle få centimeter på 1.000 år. Hele klinten på Fur skulle være nedlagt på 2-3 mill. år. Der er ingen synlig erosion mellem de vulkanske lag, derfor virker det mærkeligt, at moleret skulle være nedlagt over så mange år. En katastrofeteori ville gøre det lidt nemmere at forstå, men det passer ikke med den geologiske tidsalder. Vulkanerne lå ude i Nordsøen. En af dem lå på det nuværende Grønland. Dengang var der ikke så langt til Grønland. Kontinenterne lå tættere sammen, i det såkaldte Pangea.
GULDET FINDES PÅ MORS Vi må til Moler Museet på Mors for at finde ud af, om det virkelig kan være 55.000.000 år siden, at alt dette skete. Der er rigtig mange interessante fossiler på museet. Her er forsteninger af insekter, fugle, fisk, træ og havskildpadden Luffe. Kigger man rundt i krogene, fortæller et skilt, at der kun kan dannes et fossil, hvis dyret bliver begravet hurtigt. Fossiler dannes, når der sker en hurtig tildækning af et dyr på havbunden. Det betyder, at vandet skal komme hurtigt, for at det kan bringe materiale med sig i vandstrømmen. Dannelsen af et fossil er ren kemi, som kun kan ske i vand. Museet kan også fremvise frugter og nød-
HVORDAN DANNES ET FOSSIL? Et dyr eller en plante bliver kun til et fossil, hvis det begraves hurtigt, f.eks. i vandafsatte lag i søer og i havet. Disse lag kaldes for sediment. De iltfattige forhold i f.eks. havbunden gør at forrådnelsesprocessen bremser eller stopper helt. Ordet fossil stammer fra det latinske ord fossilis, som betyder ”noget der er gravet op af jorden“. Dette var tidligere omfattet af menneskeskabte genstande som f.eks. mønter. Nu anvendes ordet kun om naturligt begravede og bevarede organismer. Efter døden skal eksempelvis en fisk begraves i et blødt sediment. Efterhånden som sedimentet presses sammen, sker der en række komplekse kemiske reaktioner. Når sedimentet er tilstrækkelig fast, vil der tit blive skabt et hulrum efter den forsvundne fisk. Nedsivede mineralopløsninger kan fylde dette fiskeformede hulrum og danne en permanent afstøbning. Fossilet indgår nu som en del af jordlagene.
der, der vokser i et subtropisk klima. Når man står og ser på disse fossiler, virker det som om, de er fotograferet på en brøkdel af et sekund. Museet udstiller en sulten fisk, som blev begravet lige midt i sit måltid. Den ligger ikke i dødskamp, men er bevaret lige i det øjeblik, hvor den er i færd med at spise en mindre fisk. Der er også fundet forstenet træ i Danmark. Her i juli 2014 fandt man et stykke fyrretræ på 4 meter, og det er rigtig godt bevaret. Stammen er over 25 cm i diameter og er ens i strukturen, så man må forestille sig, at det er begravet hurtigt og ikke over mange tusinde år. Faktisk var noget af det stadig organisk materiale, altså træ og ikke sten. Det passer godt sammen med den bibelske tidsramme og ikke millioner af år. Prøver af træet er sendt til udlandet for at blive undersøgt. Kulstof-14 tests vildleder forskerne, for de siger normalt, at træet kun er 25-40.000 år gammelt og ikke millioner af år. Svarene må vi vente på.
Erik Marcussen har en BA i teologi og er lærer i fysik og kemi med foto som hobby. Det giver en god baggrund for fordybelse i emnet videnskab og tro.
TRO OG VIDENSKAB Man behøver ikke at være professor for at kunne tale med om Danmarks fødsel og Jordens forhistoriske tid. Når man ved, hvad man søger efter, kan man finde tegn på tegn, som bekræfter store katastrofer, som ligner den bibelske syndflod. Det var først i 1980’erne, at videnskaben offentligt begyndte at tale om katastrofer i forhistorisk tid. Man taler om ”The Big Five“. Hvad nu hvis disse 5 store katastrofer skete over kortere tid, som fossilerne vidner om? Videnskaben kan bare ikke bruge en sådan model om en verdensomspændende massedød, hvor hele Jorden er oversvømmet på kort tid. Så ville alt liv uddø, og det hele skulle begynde forfra. Et sådant senarie vil udviklingslæren og den geologiske tidsalder ikke overleve. At tro på sådan noget som Noas Ark er jo ikke videnskab. Jeg vælger at tro på det alligevel, bevidnet af fundene i Limfjorden.
11
Nyt Fokus møder den kendte sanger Derrol Sawyer på hans tur rundt i Nordog Midtjylland, hvor han synger sine egne kompositioner og traditionelle kristne sange i country-genren og samtidig fortæller sin fascinerende rejse gennem livet fra Harlems fatt igkvarterer i New York til Manhattens glorværdige underholdningsscene til et møde med Jesus og et nyt liv under trange kår, men med glæde og fred i sjælen.
Fra de skrå brædder til
den smalle vej Derrol Sawyer, som blev født i Harlem, New York, voksede op med en enlig mor til to børn. Gennem fattigdom lærte han at leve under svære kår, hvor hans troende mor gjorde sit bedste for at lære ham afhængighed af Gud. Allerede som barn holdt han meget af musik og kunne lide at synge. Som 5-årig så han den berømte entertainer Harry Belafonte på TV og besluttede at blive sanger som ham. Det var nu ikke hans mors planer, men han trodsede hende og tog en uddannelse, der lagde op til en skuespillerkarriere.
12
I UNDERHOLDNINGSBRANCHEN Han gjorde det også godt på de skrå brædder, medvirkede i sæbeoperaer, tv-shows, reklamespots, mv. og begyndte at tjene godt med penge. Da han blandede sig med tidens kendisser og deltog i deres feterede, men også hårde liv, trådte hans religiøse opdragelse meget i baggrunden. Han var grebet af det søde liv med dyre boliger, flotte biler, klapsalverne og festerne. Han var dygtig med sin guitar og efterspurgt. Ved en fest mødte han en barndomsveninde, som inviterede ham med til en bibelkreds.
Det passede ham ikke, men tøvende tog han med. Da han oplevede sin barndoms kristne sange igen og lyttede til bibellæsningen, skete der noget. Han så pludselig tomheden i det liv, han førte. Som han fortalte ved en af sine præsentationer: ”Kendisserne brugte megen tid på at blive gjort smukke, inden optagelserne kunne begynde. For efter en sen nat med fest, stoffer og alkohol var der ikke megen skønhed at spore. Når jeg så, hvordan de så ud, inden de fik lagt make up, var jeg forundret over, hvor almindelige, faktisk grimme, nogle af dem så ud. Make up specialisterne kunne fuldstændig forvandle dem. Det var alt sammen en tom skal.“ DERROLS LIV TAGER EN DREJNING Derrol Sawyer besluttede at bryde med underholdningsbranchen og forlade Manhattens forlorne livsstil. Han søgte bort fra storbyen og ud i stilheden med et ønske om at tjene sin barndoms Gud. Men det var vanskeligt for ham at finde et job, så han kunne brødføde sig selv, sin kone og deres tre børn. I Montana på grænsen til Canada fandt han roen og stilheden, men livet var svært. Det første år tjente han kun ca. 25.000 kr. Det var en verden til forskel på den indtjening på flere hundrede tusinder, han var vant til. Han kom senere til at arbejde som lærer på en skole for vanskelige børn i en anden stat, hvor de tilbød ham en timeløn på ca. 30 kr. Det var langt fra de over 1.000 kr. i timen, han fik i Manhatten som entertainer. Han klarede sig, men var ked af at arbejde der, fordi han ikke måtte tale om Jesus til børnene. Så han gik til skolelederen for at tage sin afsked. ”Hvorfor siger du op?“ spurgte skolelederen. ”Det er rigtigt, at vi ikke vil have, at du prædiker for børnene, men de har lov at stille spørgsmål.“ Da spørgsmålene begyndte at komme, lagde Derrol bibler ud på stategiske steder, som de kunne finde, og hjalp mange børn til et bedre liv. Han fik nogle gode år og efterhånden også en bedre løn.
EN NY TJENESTE Det rykkede dog i ham for at gøre noget mere, hvor hans åbent kunne fortælle om Jesus og hvordan, han havde grebet ind og hjulpet ham i hans liv. Han startede en ny selvunderholdende tjeneste, som han kaldte Moses’ Song Ministries og begyndte at tilbyde sine koncerter rundt til forskellige kirker, skoler og private organisationer i USA. Det har siden ledt til besøg i seksten lande på fem kontinenter og en stor produktion af hans mange sange på cd’er. Det er her, på hans anden turné i Danmark, at vi møder ham og får nogle af detaljerne i hans livshistorie, fra et liv på de skrå brædder til livet på den smalle vej. Et nyt liv med afsavn, men med mening og ro i sjælen og til glæde for andre. En, som ikke havde mulighed for at overvære Derrol Sawyers koncert i Thisted, fik fat i en af hans cd’er og skrev, ”Sikke en velsignelse at lytte til denne cd. Det går lige ind i hjertet.“ Mange af Derrol Sawyers sange ligger på YouTube og kan høres der. Man kan finde mere om Derrol Sawyer og hans tjeneste på mosessong.org
13
HVORDAN
Frederik blev våd børnehistorie af Arthur S. Maxwell
14
Arthur S. Maxwell, Børnebogsforfatter, bedst kendt som Onkel Arthur
Læreren sad ved sit bord og var ved at føre protokol over, hvem der var i skole. ”Det ser ud som om, I alle sammen er kommet til tiden i dag,“ sagde hun, ”bortset fra Frederik. Er der nogen, der har set Frederik?“ Ingen svarede. ”Er der nogen der ved, om han er syg?“ En hånd røg i vejret. ”Jeg tror ikke, han er syg, for jeg så, at han stod og fiskede i åen i går aftes.“ ”Tak!“ sagde læreren og lukkede protokollen. ”Jeg har lige noget, jeg skal ordne. Jeg er tilbage om et øjeblik. Prøv at være lidt stille imens.“ Hun var ikke mere end lige gået ned ad gangen, før døren til klasseværelset gik op, og Frederik kom ind. Med det samme blev der uro i klassen – og ikke uden grund. Vandet dryppede fra hans tøj, håret strittede til alle sider, som om han havde været ude at svømme, og hans sko skvulpede med vand, når han gik. Kammeraterne lo og råbte. ”Hvordan er det, du ser ud. Er det dit nye skoletøj?“ Før Frederik kunne nå at svare, gik døren op endnu en gang, og denne gang var det læreren, der kom tilbage. Frederik skyndte sig hen til sin plads. ”Nå, så du er kommet, Frederik,“ sagde hun. ”Lad mig høre din undskyldning for at komme for sent?“ Hun kikkede lidt nærmere på Frederik. ”Hvad er der sket med dit hår?“ ”Ingenting,“ sagde Frederik. Han lod fingrene løbe igennem det våde hår for at få det til at stritte lidt mindre. ”Rejs dig lige op!“ Frederik rejste sig, og nu kunne læreren se hans våde skjorte og gennemblødte bukser. Frederik kunne have krøbet i et musehul.
En hånd skød i vejret. ”Hallo! Der er en pøl under Frederiks stol.“ Bemærkningen fik hele klassen til at le. ”Stille!“ sagde læreren. ”Frederik, hvorfor er du drivende våd?“ ”Øh... Det er fordi...“ begyndte Frederik, men før han kunne gøre sætningen færdig, bankede det på døren, og ind kom skoleinspektøren med to politimænd i hælene. ”Hvem af jer er Frederik Vestergaard?“ spurgte inspektøren. ”Politiet!“ Ordet gik fra mund til mund. Hvad havde Frederik rodet sig ind i? Læreren pegede på Frederik. ”Han sidder der.“ ”Politiet er kommet for at tale med dig, Frederik,“ sagde inspektøren. ”De har fortalt, at du her til morgen sprang i vandet fra broen på vej til skole for at redde en lille pige, der var faldet i vandet og var ved at drukne. Passer det?“ ”Ja!“ svarede Frederik. ”Det var modigt gjort. Jeg er meget stolt af dig. Men hvorfor gik du ikke hjem for at få noget tørt tøj på?“ ”Jeg havde mine nye bukser på. Jeg håbede, de ville tørre, før jeg skulle hjem.“ ”Skidt med bukserne. De skal nok tørre. Skynd dig hellere hjem og få noget tørt tøj på, før du får lungebetændelse. Jeg har forresten lige talt med din far. Han er også meget stolt af dig.“ Inspektøren så ud over klassen. ”Er I ikke også stolte af Frederiks bedrift i dag?“ spurgte han. Kammeraterne begyndte at klappe og huje. De var enige. Det var ikke hver dag, de havde en klassekammerat, som var en af hverdagens helte.
15
Fokus pĂĽ
Bibelens sandheder
TV UDSENDELSER MED STUDIEVÆRTER FRA K-SKOLEN
11 serier, 129 programmer on-demand ORDET er et ugentlig halvtimes TV-program pü LifeStyleTV med fokus pü Bibelens budskab. Følg med i K-skolens mest populÌre studieserier pü LifeStyleTV: www.LifeStyleTV.dk/kskolen
TV tider* Lørdag Søndag Mandag Tirsdag
kl. 18.30 kl. 10.30 kl. 18.30 kl. 10.30
*Sender fra 10 oktober
Studiematerialet kan bestilles gratis hos K-skolen Tlf. 4558 7770 eller www.kskolen.dk
SE ORDET PĂ… SATELLIT-TV | INTERNET-TV | ON-DEMAND