2016-02 Adventnyt by Adventistkirken

I dette nummer ... Flygtningesituationen

Andagt i familien

Unionen og ADRA har været med til et fælles møde om vores engagement i flygtningesituationen i Europa. Men hvad kan vi som enkeltpersoner gøre? Thomas Müller inviterer til debat.

Hvordan holder du andagt i din familie? Karen Holford fortæller, hvordan andre gør det, og giver en række idéer og gode råd til, hvordan du kan berige andagterne derhjemme.

Årsmøde og generalforsamling Så er programmet lagt, kalenderen booket og hvad så nu? Tiden nærmer sig, og her kan du blive klogere på, hvad der skal ske, hvordan og hvornår. Se tillægget, der er vedlagt Adventnyt.

Tillæg

Adventnyt Nr. 2 · april 2016

TEMA: Bliv lys, for dit lys er kommet Hvordan kalder Gud os til lyset? Hvordan lyser vi? Side 12

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

Kontaktinformation

Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

Leder

BRAMFRI

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Formand Thomas Müller Tlf. 4558 7771 (Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag) Næstformand Henrik Jørgensen Tlf. 4558 7772 (Religionsfrihed, Skole, Ungdom 18+) Økonomichef Bjørgvin Ibsen (Kristen forvaltning)

Tlf. 4558 7773

Afdelinger Andreas Müller (Børn)

Tlf. 2577 4880

Thomas Rasmussen (Teen og Ungdom, Sabbatsskole)

Tlf. 5120 6990

Mads Kivikoski (Spejder)

Tlf. 5136 0405

Anne-May Müller (Familie)

Tlf. 4558 7754

Jill Rasmussen (Women’s Ministries) Tlf. 7589 5446 Doris Jørgensen (Senior)

Tlf. 4036 3458

Harry Sættem (AHA)

Tlf. 5638 1461

Adra Danmark Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 www.adra.dk Generalsekretær: Lehnart Falk

Tlf. 4558 7702

Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 www.danskbogforlag.dk Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf. 4558 7770 · Giro: 902 5669 www.kskolen.dk Forstander: Robert Sand Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf. 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard

Tlf. 7641 3132

Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving

Tlf. 2386 6514

Af: Robert Sand

å nærmer tiden sig til årsmødet og generalforsamlingen. Det ser ud til, at der vil blive godt fyldt på Himmerlandsgården i begyndelsen af maj. Jeg håber naturligvis at se en stor skare af Adventnyts læsere deroppe. Temaet, ”Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet“ (Es 60,1), er det nu med dette blad lykkedes at lave to temanumre over. Men endnu er der mange tanker, der stadig ligger på tegnebordet, som endnu ikke er blevet formuleret i ord. Det bliver spændende at høre, hvilke vinkler der vil blive taget op til møderne på Himmerlandsgården. Læs om årsmødet og generalforsamlingen i tillægget, hvor du finder program for børn, unge og voksne, oplysninger samt en guide til, hvordan en generalforsamling fungerer. Du kan med fordel medbringe tillægget til Himmerlandsgården. Jeg har de sidste måneder tænkt på, hvordan jeg er lys i hverdagen. For nylig, da jeg hentede min yngste på 4 år fra børnehaven, læste jeg i dagbogen, om hvordan min søn havde givet dem alle et godt grin den dag. Er det ikke også at være et lys? Andre gange overhører man børn, der bramfrit fortæller deres venner om Jesus. Hvad er det, der ofte gør det svært for os voksne at tale om vores tro? Hvad er det, der kan gøre det svært for os at fortælle om den tro, vi bekender os til i kirken? Sjældent føles det, som om vi kan tale frit om vores tro uden for kirken, i bilen og inden for hjemmets fire mure. Men Gud kalder os til at være et lys. Jeg tænker, at vi med vores liv kan udleve, hvad vores tro betyder for os, og at vi med vores ord kan fortælle, hvad troen betyder for os hver især personligt. Vi behøver ikke give os i kast med diverse forklaringer om, hvorfor Bibelen er troværdig, hvordan Daniels bog hænger sammen med Åbenbaringsbogen – ikke lige som det første i hvert fald. Men første skridt er at fortælle om vores personlige tro – hvilken forskel den gør i vores liv, og hvordan Gud påvirker vores liv. Det er min bøn, at du, som læser dette, og jeg selv vil få mod fra Gud til bramfrit at turde udleve vores tro, ligesom børnene, sådan at både vores liv og vores ord taler det samme budskab, og at Gud gennem os må skinne ind i andres liv. Lyset har mange facetter, og vi forsøger i dette nummer at fortsætte, hvor vi slap i februarnummeret. Hvilken forskel gør det, når vi påvirkes af Guds lys, og hvordan er vi et lys? Læs med på de kommende sider og tilmeld dig Sabbatonline, hvis du ikke allerede har gjort det. Så vil du hver fredag modtage et lille Redaktør: Robert Sand lysglimt til at begynde sabbatten på. Concordiavej 16 Godt genskin. 2850 Nærum +45 45587753 robert.sand@adventist.dk

Himmerlandsgården Als Oddevej 71 · Helberskov · 9560 Hadsund Tlf. 9858 1121 www.himmerlandsgaarden.dk Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf. 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dk Leder: Caroline Lundqvist Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf. 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Lennart Christiansen

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

Tilmeld dig på: adventist.dk/abonner SABBATONLINE

NETANDAGT

hver fredag

hver morgen

ADVENTNYTONLINE en gang om måneden

Indhold

Nr. 2 · april 2016 04 Rundt omkring 07 Refugee Summit 08 ADRA 10 Vejlefjordskolen 12 TEMA: Bliv lys, for dit lys er kommet

At være et lys

Han får ansigter til at stråle Fra hule til slot Fra mørke til lys 20 Familieandagter der rykker 24 Bøn – erfaringer fra Hannas liv 26 Annoncer 29 Tillykke

30 Vi mindes

32 Børnesiden 34 Forvaltning 35 Kollekt & kalender

12-19 Tema: Bliv lys, for dit lys er kommet

36 Formandens klumme

Hvordan bliver vi et lys, og hvad betyder det at være et lys? Der er mange tanker omkring, hvordan vi kan være et lys, men oftest handler det om, hvad man skal gøre. Vi kigger videre på lyset og ser på, hvordan Guds lys virker i os.

Nr. 2 · april 2016 Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark

Redaktion: Robert Sand Birthe Svendsen Robert Svendsen Peter Larsen Andreas Müller Alexander Myrvold Jensen Lisa Aoyama Rytman

Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: 2.100 stk. Ekspedition: Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 2850 Nærum +45 4558 7784 an-ekspedition@adventist.dk

Webudgave: www.adventnyt.dk Lydudgave: +45 4558 7794 marianne.kjoller@adventist.dk Abonnementspriser: Danmark, Grønland, Færøerne: Gratis Øvrige udland: 300,Forside: Foto: Thomas Müller

Næste nummer: Deadline: 18.04.2016 Udkommer: 07.06.2016 Tema: Forsyn

I dette nummer ... Flygtningesituationen

Andagt i familien

Unionen og ADRA har været med til et fælles møde om vores engagement i flygtningesituationen i Europa. Men hvad kan vi som enkeltpersoner gøre? Thomas Müller inviterer til debat.

Hvordan holder du andagt i din familie? Karen Holford fortæller, hvordan andre gør det, og giver en række idéer og gode råd til, hvordan du kan berige andagterne derhjemme.

Tillæg

Adventnyt

Materiale sendes til: adventnyt@adventist.dk Er Adventnyt udeblevet? Så skriv eller ring til Robert Sand, og vi skal gøre vores til, at du modtager det.

Nr. 2 · april 2016

Redaktør: Robert Sand +45 4558 7753 robert.sand@adventist.dk

Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen

TEMA: Bliv lys, for dit lys er kommet Hvordan kalder Gud os til lyset? Hvordan lyser vi? Side 12

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

SYVENDE SYVEN NDE DAGS ADVENTISTK ADVENTISTKIRKE ISTK IRKENS MEDLEMSBLAD

Side 12

Hvordan kalder Gud os til lyset? Hvordan lyser vi?

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

Rundt omkring

Success med spaghettigudstjenester i Nærum Tekst: Michael Bidstrup / Foto: Bjørn Krøll

iden september har der i Nærum været spaghettigudstjenester ca. 1 gang om måneden på nær i december. Det er blevet til 5 hverdagsaftner med ca. 25-30 deltagere fra skolen og menigheden. Flere familier fra Nærum Privatskole har deltaget hver eneste gang og har allerede tilmeldt sig næste spaghettigudstjeneste. Programmet er forholdsvis simpelt med en kreativ andagt og glade kristne børnesange. Programmet er for hele familien og børn i alle aldre, men især børnene under 12 år elsker at have en friaften med hele familien. Vi begynder kl. 17 og spiser kl. 18.

Mens vi spiser, får vi rigtig mange spørgsmål om troen, kirken, Gud og relationen til skolen. Mange er også forundrede over, hvor velsmagende og varieret vegetarisk mad kan være. Til fællesspisningen efter skolegudstjenesten for nyligt var der endda nogle forældre og bedsteforældre, som spurgte, om vi tilbød konfirmationsforberedelse i kirken, for det ville de helt klart vælge. Det blev til en lang og god snak om dåb, Gud og troen. Hvem ved, måske tilbyder vi dåbsforberedelse i 7.-8. klasse inden længe. De gav samtidigt klart udtryk for, at

dette jo var deres kirke. Det er fantastisk, hvad Helligånden, et par familiefokuserede højtidsgudstjenester, en skole og 3-4 hverdagsaftner kan gøre. Tak Gud!

En kold, men dog varm weekend Tekst: Anne-May Müller / Foto: Thomas Müller

elvom det var en af årets koldeste weekender, og selvom vi havde problemer med både fyret, elvarmen og varmtvandstemperaturen, så var der masser af hjertevarme og lune glimt i øjnene, da vi havde samlet 27 par til parweekend på Himmerlandsgården i januar 2016. Underviser var præst og parterapeut Gabor Mihalec fra Ungarn, der på meget professionel, relevant og ikke mindst humoristisk måde fik os til tænke over og snakke sammen om vigtige emner i forholdet. Flere af deltagerne kommenterede og var glade for hans åbne måde at tale om selv svære emner som f.eks. utroskab på. Når vi er på parN weekend, så er der wee både plads til de båd alvorlige emner, alv som kan være svære at få snakket om i parforholdet, men pa også og de ting, som binder os sammen, bin

Adventnyt · Nr. Nr 2 · april 2016 201

som får smilet frem hos os, og som er med til at knytte os tættere sammen som par. Lørdag aften havde flittige og dygtige hænder forvandlet spisestuen til en intim og hyggelig restaurant, hvor parrene fik plads og mulighed for at hygge sig, snakke og bare nyde at have uforstyrret tid sammen. Jeg bad deltagerne om at skrive et par kommentarer ned til Adventnyts læsere, og jeg vil dele nogle af dem med jer her: ”Hvorfor er det kun bilen og evt. forsikringerne, der kommer til eftersyn, men meget sjældent eller aldrig vores ægteskab? Kom med næste gang, der er parweekend!“ ”Gabor var en meget inspirerende taler, der forstod at tage emner op på en sober og sjov måde.“ ”Stævnet gav os god indsigt i vores forhold, også selvom vi ikke er gift. Vi lærte mange ting, som vi slet ikke havde tænkt over før.“

”Taleren var dygtig og brugte mange gode eksempler og parøvelser.“ ”Parweekend er en utrolig opbyggende og opmuntrende weekend – en weekend, der virkelig er værd at prioritere med ens partner!“ ”Himmerlandsgården var ikke til at kende, fordi der var så hyggeligt og pyntet op alle steder. En god weekend – vi vil gerne anbefale alle at komme med!“ Og hvis I allerede nu vil sikre jer, at I har næste parweekend i kalenderen, så er det 19.-21. januar 2018.

Rundt omkring

Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Ingo Lebeda

et er ikke så tit, jeg får stillet spørgsmålet: ”Må vi godt synge og spille ved gudstjenesten i dag?“ Men Herning menighed er en af undtagelserne. Og det gør en forskel. Det løfter andagtsstemningen og giver glæden et niveau opad. Ikke mindst fordi det er vores børn og unge, der har øvet sig og gerne vil dele deres sangog musikglæde. I Herning menighed, som er en menighed med multietnisk profil og efterhånden mange unge familier med børn, har man som mål at skabe sunde interesser for den opvoksende generation. Her spiller sang og musik på klassiske instrumenter en

vigtig rolle. Alle opmuntres til at være med – og om man er fra Polen, Tyskland, Congo eller Danmark, gør ingen forskel. Integrationsministeren kunne godt få et par gode tips her til bedre integration. At sangen og musikken i stor grad fokuserer på menighedslivet skaber også et værdifuldt tilhørsforhold, som vi tror vil bære frugt på længere sigt. – Forældre, lærere på menighedsskolen og engagerede

unge giver af deres tid og kræfter, for at musikken og sangen kan berige børnene og de unge såvel som resten af vores menighed. ed.

Koncertgudstjeneste Tekst og foto: Anne-May Müller

abbatten den 6. februar havde Cafékirken sit traditionelle besøg af SE-Quartet fra Sverige. Pianisten, Rasmus H Thomsen, hører til i vores menighed, selvom vi har udlånt ham på ubestemt tid. Vi er dog altid glade, når han vender hjem og giver koncert. Ikke mindst fordi kvartetten formår at inspirere gennem de tanker, der ligger bag musikken, de har skrevet og fremfører, og fordi den fælles lovsang får plads i gudstjenesten. Og imens vi voksne nød musikken, fik børnene lavet flot ansigtsmaling. Koncerten sluttede af med, at børnene delte lækre hjemmelavede fastelavnsboller ud til alle deltagerne, og så blev det svært at løsrive sig fra den hyggelige stemning, der understøttedes af de mange gæster, der havde fundet vej til kirken den dag.

KORT NYT Hope Channel-leder trækker sig

Ny leder for engelskundervisning på Newbold

Brad Thorp, der har ledt Hope Channel 22 år, har valgt, at tiden nu var inde til at træde tilbage og lade nye kræfter fortsætte arbejdet. Det begyndte med NET-begivenhederne, hvor man via satellit sendte evangeliske møder, men det udviklede sig i 2003 til en egentlig kanal. Med årene kom streaming over nettet til, og i dag er der 43 kanaler verden over. Se mere på hopetv.org

Kärt Lazic er ny konstitueret leder for English Language Centre (Tidligere School of English) på Newbold College, England. Kärt leder an i den nytænkning af School of English, der blev besluttet i sommeren 2015. Kärt har bred erfaring i at undervise i engelsk som andetsprog fra Estland og glæder sig over udfordringerne i det nye English Language Centre. Ændringer i undervisningsformen skulle være klar til næste skoleår i september. Se mere: newbold.ac.uk/english

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

Landet rundt

Sang og musik gør en forskel i Herning menighed

Rundt omkring

Tekst: Robert Svendsen

dventnyt bragte i februar-udgaven en artikel – ”Lysbadeanstalter – et historisk tilbageblik fra HASDA.“ I faktaboksen blev Carl Ottosen fejlagtigt omtalt som grundlæggeren af Frydenstrand i 1920. I min tid som præst i Frederikshavn blev jeg kontaktet af Nordjyske Tidende, som ønskede at grave lidt i historien omkring Frydenstrand Badesanatorium. De havde fået et tip om, at min farfar havde købt bygningen i 1913 og mente derfor, at jeg kunne bidrage med lidt information. Min farfar havde oprettet et mindre

kursted i Bergen i Norge og hørte via en kurgæst, at adventisterne af økonomiske årsager ville sælge Frydenstrand, som blev drevet med en blanding af højskole og kursted. Fra avisklippet citeres følgende: ”I 1913 købte Jens Andreas Svendsen Frydenstrand sammen med den hjemvendte dansk-amerikaner, P.A. Hansen, på trods af, at han var blevet frarådet det. Svendsen betalte 10.000 kroner, Hansen 25.000 kroner og resten blev lånt. Aftalen var så, at farfar skulle betale P.A. Hansen ud, som han formåede. Allerede året efter var gælden betalt. Få

år senere var Frydenstrand fuldkommen gældfrit, og farfar drev stedet som eneejer med stor succes frem til 1922. I 1919 blev han imidlertid kontaktet af overlæge Ottosen, der allerede i 1898 havde oprettet Skodsborg Badesanatorium … Svendsen og Ottosen stiftede i 1919 kompagniskabet Frydenstrand Badesanatorium A/S.“ Hvorfor deres veje senere skiltes er en anden historie, men allerede i 1920 havde min farfar oprettet et andet kursted i Juelsminde, som forblev i familiens eje helt frem til midt i 90’erne.

IInspirationsstævne i Lille Nørlund

Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

ladmissionen med Nyt Fokus samlede deltagere fra 12 menigheder til inspirationsstævne i Lille Nørlund halvandet år efter udgivelsen af det første missionsblad. 40 personer mødtes den 6. marts for at gøre status, tale om fremtidige planer og hente ny inspiration. Initiativtagerne kunne glæde sig over, at det, som begyndte som et pilotprojekt i fire menigheder nu har bredt sig til 17 menigheder. Dagen bød på salmesang, tanker fra Guds ord, undervisning i dør-til-dør besøg, præsentation af Adventistkirkens tanker vedr. mission over de næste år, forslag til fremtidige materialer og erfaringer i forbindelse med besøgsarbejdet. Allan Falk, der præsenterede nogle forslag til fremtidige materialer, afslørede

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

planer om at udgive dvd-optagelser af p ssmågruppesamtaler, der berører emner, der optager den almindelige dansker. d FFormålet er at skabe interesse for selv at deltage ’live’ i smågrupper i det område, d hvor man bor. På dagen arbejdede h vvi også på at identificere nogle af de ttemaer, som optager danskere netop nu. Alle dele af projektet er vigtige. Fremstillingen af bladene med velskrevne, letlæselige artikler, regelmæssig uddeling, kontakt med modtagerne ved personlige besøg og opfølgning i form af invitation til studiekredse eller

personlige bibelstudier, må alle være en del af projektet. Det blev også fremhævet, at bladene dog også i sig selv har en mission, og kan være med til at nedbryde den første uvilje, hvor den levende budbringer ikke kan. Maden i Lille Nørlund var som altid rigelig, letfordøjelig og velsmagende. Tak til Per Nielsen og hans medhjælpere. Dagen sluttede med en andagt, hvor Tue Westing fokuserede på glæden ved at gå ud i Guds tjeneste. ”Tjen Herren under glædessang, træd frem for ham under jubel!“(Sl 100,2).

KORT NYT Nyt cafékoncept på Skt. Thomas Medlemmer af menigheden på den tidl. danske ø har åbnet en café i deres lokale butikscenter, 450 meter længere nede ad gaden. På menukortet står der: Bøn, Guds ord, velsignelser og rådgivning. På de første 17 dage har de allerede haft 200 besøgende, der har lagt forbønsønsker i bønnekassen, taget en pause med Gud eller blevet bedt for af de frivillige i caféen. Menigheden har oplevet, hvordan Gud har åbnet døre og gjort det muligt for dem at starte denne café. Se mere: sda.click/sktthomas

Landet rundt

Rettelse og supplerende oplysning

Refugee Summit

Kirken, ADRA og ﬂygtningesituationen ”Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt“ Tekst: Thomas Müller / Foto: thinkstockphotos.com

midten af januar var unionsledere og ADRA-ledere fra begge divisioner i Europa inviteret til et to-dages møde i Zagreb, Kroatien for en fælles drøftelse af kirkens og ADRAs engagement i flygtningesituationen i Europa. Det var en ny og forfriskende oplevelse at mødes på tværs af de sædvanlige ’kirkegrænser’ i Adventistkirken i Europa, og det signalerer da også et øget samarbejde mellem Den Transeuropæiske Division og Den Intereuropæiske Division, når det gælder ADRAs arbejde. Det var gribende, rørende og hjerteskærende at høre og se rapporter fra de forskellige transitlande primært gennem Balkan i Sydøsteuropa. Der gøres et utroligt stort arbejde her, som blandt andet tilstedeværende repræsentanter fra UNHCR (FNs flygtningehøjkommissariat) gav udtryk for. Fx er ADRA Slovenien blandt de eneste tre frivillige organisationer, der har lov til at arbejde med flygtninge. Det betyder, at mange tusinde frivillige melder sig til ADRA i Slovenien for at tilbyde deres hjælp langs transitruten op igennem Europa. Efter præsentationerne fra disse lande med en opdatering om, hvad de arbejder med, blev vi delt ind i mindre grupper, der blandt andet skulle diskutere, hvordan vi bedst samarbejder. Lige nu arbejder hvert land (næsten) helt for sig selv og tænker ikke på det videre forløb og den videre kontakt i nabolandene, hvor ADRA også er tilstede.

Det mest interessante fra et dansk perspektiv var idéudvekslingen om, hvad modtagerlandene kan gøre. For selvom Danmark for nogle er et transitland, er Danmark også slutmålet for nogle flygtninge. Kirken har en unik mulighed for at profilere sig og byde ind, og der fremkom et fælles ønske om at få udarbejdet et egentligt undervisningsmateriale for integration af flygtninge, som de lokale menigheder kan bruge. Der er allerede mange involveret på den ene eller anden måde både med udgangspunkt i den lokale menighed, men også blot i en anden lokalforening i kommunen. Dette er prisværdigt og et vigtigt arbejde. Når vi læser i Bibelen fra Mattæusevangeliet (25,31) og fra mange af profeterne i Det Gamle Testamente er det tydeligt, at det er en pligt og en forventning fra Gud til alle mennesker at hjælpe andre, der lider og er i nød. Vores hjælp må ikke være afhængig af, at de senere forpligter sig til 12 bibelstudier, eller at vi forventer at se dem i kirken ugen efter – vi ønsker naturligvis at skabe relationer og også hjælpe disse flygtninge på det åndelige område, men det er ikke først og fremmest vores agenda – det er blot at hjælpe og lindre nøden. Det er i sig selv en prisværdig indsat blot at hjælpe en flygtning videre i livet. Det ser ud til, at det er mennesker med en sådan grundindstilling, som Jesus skiller ud ved verdensdommen.

Men hvordan kan jeg så hjælpe? I mit lokalområde kan jeg se, kommunen inviterer til ”borgermøde om modtagelse af flygtninge“. Her inviteres privatpersoner og lokalforeninger til at byde ind med, hvad de kan hjælpe med, og det er alt fra husning af flygtninge til integrationsaktiviteter for børn, unge og voksne. Det kræver naturligvis, at vi får hænderne op af lommen. Nu er det ikke tanken med denne hilsen at påføre dig dårlig samvittighed, men jeg tror bestemt, der er medlemmer i vores menighed, der har nogle ekstra timer om ugen, som kunne give en hjælpende hånd netop nu, hvor behovet er så stort. Så er der andre, der allerede er travlt beskæftiget i menighedens arbejde – tak til jer alle for store og små bidrag I giver af jeres tid og ressourcer. Som så mange andre gange kom jeg glad og positiv hjem fra to dages møder, men med mindre det blot skal ende med ”endnu nogle dages møder“, må jeg beslutte mig for, hvilken handling det skal udmønte sig i? Hvad tænker du? Send gerne dine idéer og tanker til debat@adventist.dk . Blandt præsterne har vi allerede begyndt en samtale om, hvordan vi bedst lokalt hjælper, og hvilke ressourcer vi har at byde ind med. Jeg er sikker på, at vi bliver velsignet, når vi hjælper andre.

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

ADRA

Denne hilsen kommer fra vores trofaste medarbejdere ved ADRA i Serbien

DEN EUROPÆISKE FLYGTNINGEKRISE

– mere end kun et arbejde Tekst: Esti Pujic / Foto: ADRA Serbien

vad gør man, når mellem 1.000 og 4.000 flygtninge dagligt krydser grænserne, selv midt om vinteren? For nogle vil svaret være at vende det blinde øje til, låse hoveddøren, eller måske endda protestere og demonstrere. Men for 70 stærkt motiverede medarbejdere i felten i Serbien har deres medfølelse fået dem til at forsøge at gøre en forskel, uanset hvor udfordrende omstændighederne er. Sofija Manjak er én af de 70. Selv om hun stadigvæk er medicinstuderende, støtter hun ADRAs Outreach Team i det sydlige Serbien. ”En pige stod i kø i Presevo for at blive registreret. Hun græd, men kiggede op på mig,“ fortæller Sofija. ”Hun var alene og virkede som om, hun havde fået nok af alt. Hele situationen, rejsen fra Syrien til Serbien, nok af usikkerheden om fremtiden. Hvad var løsningen på situationen? Jeg gav hende et kram, og det var nok. Det eneste, hun havde brug for, var lidt nærvær. Nærvær ligger normalt lidt uden for det medicinske felt, i hvert fald at kramme, men det er til gengæld min menneskelige pligt.“ Medfølelse er en af de ting, der er sværest at finde i midten af flygtningekrisen, der er forårsaget af borgerkrigene i Syrien og Irak samt af de regionale konflikter i Afghanistan, Mellemøsten og i visse afrikanske lande. Når man lytter til flygtningenes forfærdelige historier, forstår man den desperation, der får familier til at flygte fra deres hjem og tilslutte sig den million flygtninge, der krydsede Middelhavet i 2015. Den hårde vinter har ikke stoppet flygtningestrømmen, og omkring 25% af flygtningene er børn. UNHCR’s data indikerer, at 577.995 flygtninge blev registreret i Serbien i 2015.

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

Over 84% af flygtningene flygtede fra konflikt, udbredt vold, usikkerhed eller de meget undertrykkende regeringer i Syrien, Afghanistan, Irak, Eritrea og Somalia. I takt med at flygtningekrisen fortsætter, leverer ADRA Serbien med støtte fra sine donorer, sine projektpartnere og andre organisationer humanitær bistand til alle flygtninge og migranter. Dette på trods af nye love vedtaget i november 2015. ADRA Serbien sætter menneskerettighederne og behovet for beskyttelse meget højt på dagsordenen. ADRA Serbien tilbyder hjælp til alle, der har brug for det. ”Basale menneskerettigheder kommer først,“ siger ADRA Serbiens landerepræsentant Igor Mitrovi´c. ”Ja, vi forsyner flygtningene med tøj, sokker, fødevarer og vand. Men det er ikke flygtningenes eneste behov, og det er med sikkerhed ikke det eneste, man modtager fra vores team.“ Igor understreger, at alle har et stort behov for medfølelse, forståelse og hjælp. ”Psykosocial bistand er der stort behov for: at modtage potentielt livsreddende hjælp,“ fortæller han. Som et resultat er ADRA Serbiens mobile “Protection Response Teams“ sammensat af læger og andre medicinske eksperter, psykologer, socialarbejdere, oversættere og kulturelle formidlere. Til sammen kan de ansatte tilbyde og levere et unikt sæt services til flygtningene, herunder kommunikation og oversættelse, se flygtningenes basale behov i en fart, oplyse om jura, hjælpe med at give flygtningene noget at spise, noget at drikke og hygiejneartikler. Men dette er ikke alt. Udover medicinsk bistand hjælper ADRAs teams også med mentalhygiejne og psyko-social støtte. Desuden formidler man kontakt mellem

ADRA

En hilsen fra NIGERIA donorer og serviceudbydere, er fortalere for flygtninges rettigheder og følger uledsagede mindreårige og andre udsatte personer på vej. Desuden henviser man flygtningene til relevante aktører, hvor de modtager hjælp afhængigt af deres behov. Igor fortæller: ”Vores teams er oplært i at identificere og monitorere behov og i at være i stand til at tilpasse sig til behovene og opfylde behov afhængigt af situationen.“ “Ægte medfølelse og ægte interesse er vitale dele af ADRA Serbienpakken,“ fortæller Zoran Jovanovic. ”Det er virkelig vigtigt at holde øjne, ører og hjerte åbne, når man befinder sig i flygtningenes selskab. I et tilfælde havde faderen fra en fem personer stor flygtningefamilie inviteret en ADRA Serbien-frivillig på frokost. Frokosten havde han fået af Røde Kors. Faderen var villig til at dele et måltid med andre, som han selv havde fået foræret, for at vise sin påskønnelse for modtaget hjælp og for andres selskab. De to spiste frokost sammen og bad sammen. I løbet af frokosten blev samtalen mere åbenhjertig. Denne slags fællesskab hjælper med til, at flygtningene føler sig værdige og glade igen,“ tilføjer Zoran. ”Disse små ting, som er meget meget vigtige, giver flygtningene et liv igen, og får dem til at føle sig værdige.“ ADRA Serbiens mobile “Protection Response Teams“ er baseret i Miratovac og Presevo (der er de 2 hyppigst benyttede grænseovergange fra Makedonien), Dimitrovgrad, Negotin, Zajecar (ved den østlige grænse til Bulgarien), og i hovedstaden Beograd. Det står hurtigt klart, at for ADRA Serbiens “Protection Response Teams“ er der tale om mere end et arbejde. De skelner ikke mellem deres private liv og deres professionelle virke. Medarbejderne er motiverede for at skabe positive forandringer i folks liv. Dette skyldes muligvis den ikke alt for fjerne oplevelse af krigene på Balkan, der ødelagde det tidligere Jugoslavien, fordrev millioner, inklusiv 300.000, der fortsat er på flugt I Serbien. Denne respons fra ADRA Serbien har ført til mange rosende ord for den måde regeringen og civilsamfundet har håndteret den nuværende flygtningekrise. Igor slutter af med at sige: ”Vi har vist flygtningene solidaritet og kan i deres situation se ting, som vi selv oplevede for ikke alt for længe siden. Vi i ADRA Serbien er stolte af at bidrage til, at flygtningene kan bevare deres værdighed.“

Tekst og foto: Bjørn Krøll

DRA Danmark havde for nylig besøg af Frederick Omosebi, som er ADRA Nigerias generalsekretær. Vi spurgte ham om, hvordan situationen er for vores menigheder i det nordlige Nigeria, hvor Boko Haram huserer, og det, han fortalte, var ret bemærkelsesværdigt. ”De angreb og ødelæggelser, som vores kirker og andre bygninger er blevet udsat for fra Boko Haram, er meget få i forhold til andre kirker, ja selv i forhold til moskeer. Der har været angreb på vores kirker og bygninger, men i forhold til alle andre, har følgerne været ubetydelige.“ Han fortsatte: ”Muslimerne ser generelt medlemmer af Syvende Dags Adventistkirken som mennesker, der følger læren fra Gud. Specielt lægger de vægt på vores sundhedsprincipper og det, at vi holder sabbat. En anden vigtig faktor er, at vi ikke spiser svinekød, og i det hele taget ser Boko Haram ”sekten“ af adventister som den trosretning, der kommer nærmest dem i tilbedelse, livsstil og tro!“ Vi kan så undre os over, hvor vold og blodsudgydelse passer ind i det billede. Men deres syn på adventisterne har også gjort, at ADRA har fået lov at arbejde i Nordøstnigeria og Adamawa-provinsen, hvor Boko Haram huserer. Verden er et forunderligt sted, og Gud giver muligheder for at udbrede hans evangelium på måder, vi slet ikke kan forstå og forudse.

Fred Omosebi på besøg i Danmark. Foto fra møde på Skodsborg Kurhotel i december 2015.

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

Vejlefjordskolen

En inspirerende uge med nye beslutninger Tekst: Holger Daugaard / Foto: Kasper Falk Struksnes

Hvad er der sket siden sidst? 3.G HAR VÆRET PÅ NEWBOLD Som led i en markedsføring af Newbold College har en stor del af 3.g-eleverne været afsted nogle dage. En rigtig fin tur, hvor der blev arrangeret et undervisnings- og introprogram for eleverne på stedet. Der blev dog også tid til sight-seeing i London, inden turen gik hjemad.

GYMNASIET HAR VÆRET PÅ SKITUR Den traditionsrige skitur til Norge blev endnu engang en succes. Omkring halvdelen af gymnasieeleverne havde valgt at tage med, og det blev en tur med masser af motion og fællesskab.

HOLGER DAUGAARD Holger Daugaard er biolog og rektor for Vejlefjordskolen. I sin sparsomme fritid dyrker han sin interesse for fugle og natur. rektor@vejlefjordskolen.dk

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

INSPIRATIONSUGE Paul King-Brown fra London var gæstetaler ved forårets inspirationsuge, der ledte op til det internationale fodboldstævne. Det var en inspirerende uge, hvor mange tog nye beslutninger, og Paul var god til at ramme elevernes niveau. Tak for en god uge!

ÅRETS INTERNATIONALE FODBOLDSTÆVNE Det internationale fodboldstævne blev afholdt på Vejlefjordskolen i weekenden 26.-28. februar. Endnu engang satte vi ny rekord mht. deltagende hold, idet i alt 38 hold dystede i 3 rækker (6 hold mere end sidste år): damerækken med 10 hold, drengerækken med 4 hold og herrerækken med 24 hold. Det er sjovt at få besøg af så mange, hvoraf en del er tidligere elever, og en anden del er elever fra vores nordiske søsterskoler. Som altid blev det et godt stævne med masser af fodbold – men også venskaber, der blev opfrisket og fællesskab omkring vores fælles værdier. Vinderne blev i damerækken: Tops Girls fra Finland, drengerækken: Team Shadrack fra Vejlefjord, herrerækken: Svanevej.

Vejlefjordskolen

Hvad sker der i nær fremtid? SKOLENS GENERALFORSAMLING – 25. APRIL Vi afholder i år skolens generalforsamling i foråret. I år bliver det mandag den 25. april kl. 18.30. Generalforsamlingen er en god anledning til at høre nyt fra skolens virksomhed og gøre sin indflydelse gældende. Alle er velkomne – vi håber, I kommer og hører om skolens liv og virke.

NOGLE AF VEJLEFJORDSKOLENS AKTIVITETER I APRIL-MAJ 2016: 2. april Forårskoncert kl. 19.30 3. april Forældresamtaler for gymnasiet 16. april Gallafest 25. april Generalforsamling kl. 18.30 2.-4. maj

SKOLENS FORÅRSKONCERT – 2. APRIL Årets forårskoncert afholdes 2. april. Som altid et tilløbsstykke – og et startskud på foråret. Der vil også være en kunstudstilling af elevernes arbejder. Alle er velkomne! Kort efter koncerten drager koret på tur til Tyskland, hvor de skal holde flere koncerter.

1.g-tur til København

2.-12. maj Folkeskolens afgangsprøver 17.-22. maj

Efterskolen til Prag

19. maj

Introduktionsmøde for alle nye elever

20. maj

Sidste skoledag for gymnasiet

27. maj

Sidste skoledag for 8.-10. klasse

DET KOMMENDE SKOLEÅR Vi har haft flere Åbent hus-arrangementer i den sidste tid med godt besøgstal. Der er stadig enkelte ledige pladser i nogle klasser det kommende skoleår. Hvis nogen er i tvivl om, hvad de skal, så tag et år på Vejlefjord. Ring og få en aftale om besøg, rundvisning og samtale.

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

Tema: Bliv lys, for dit lys er kommet

At være et lys – hvad skal der egentlig til? Tekst: Robert Sand / Foto: thinkstockphotos.com

or nylig skrev jeg en prædiken med udgangspunkt i beskrivelsen af livet efter Guds vilje i Romerbrevet 12. Egentlig kan man gå længere tilbage, for hvordan er man et lys for andre? Hvad er det egentlig, der gør os i stand til at lyse? Måske man kan gå endnu længere tilbage for at finde årsagen til, at vi lyser?

AT VÆRE NY Jeg startede til badminton, da jeg gik i 6. klasse og var cirka 10-11 år gammel. Jeg kendte ikke nogen andre der. Ingen af mine venner gik til badminton. Resten af holdet kendte allerede hinanden, og der kom jeg så. Men jeg havde lyst til at komme der, og ret hurtigt fik jeg nye venner, der også gik til badminton. Vi snakkede sammen i omklædningsrummet, vi havde sjov under opvarmningen og spillede selvfølgelig også nogle gode kampe. Vi lærte noget sammen, og vi kom, fordi vi havde det til fælles, at vi kunne lide at spille badminton.

GODT KLIMA Hvordan er det at komme som ny i din menighed? Hvordan skaber vi det bedst mulige klima? Jesus mødte alle slags folk. Og han mødte dem der, hvor de var. Han brugte dog mest tid på dem, der havde udækkede behov, dem som “ikke blev regnet for noget“, eller “dem, som

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

ikke er perfekte“, fordi de også var interesserede i Jesus. Jesus brugte tid med de spedalske, de fattige og de udstødte. Han vakte det gode i mennesker, han var sammen med. Jesus havde en entusiasme i sit eksempel og samværet med mennesker. Har vi den samme entusiasme for menneskene omkring os? Er vi entusiastiske omkring vores tro? Er vi et lys for andre?

LYSETS KILDE Hvilket slags lys er vi? Er vi et stearinlys, der lyser langt og længe, eller er vores lys som en stjernekaster, der ser flot ud, men hurtigt går ud? I Galaterbrevet 5,2226 beskriver Paulus Åndens frugt. Frugt, som vi ikke bare kan frembringe af os selv – eller vi kan godt prøve, men så gør vi det med en bagtanke. Kun når vi er i Ånden, og når det er Ånden i os, der fostrer de gode ting, vi gør – er det Åndens frugt, vi har med at gøre. Altså vil vores ”gode gerninger“, hvis vi gør dem i egen kraft, ikke have Åndens kraft, og dét vil blive tydeligere og tydeligere, som tiden går. Vores største udfordring er djævelen – Satan, der hele tiden kæmper for, at vi får brugt så lidt tid med Gud som muligt. Han gør os travle, trætte, syge og stressede. Og lokker os også med andre ”gode gerninger“, der kan stjæle vores tid med Gud.

Tema: Bliv lys, for dit lys er kommet

NÅR VI ER GUDS LYS For at finde stearinlyset frem, må vi søge til kilden hos Gud, for at det bliver ham, der virker åndens gaver gennem os. Vi må bede ham om at bruge os igen i dag – til hans formål. Bede ham om at åbne vores øjne og lade os se verden, som han ser den. Når jeg bruger tid med Gud, kan jeg mærke, at Gud gør mig mere opmærksom på verden omkring mig. Jeg lægger i højere grad mærke til andres behov, har mere overskud. Bøn er stærkt og en essentiel del af vores liv med Jesus. Og det fantastiske er, at ALLE kan bede: om man er døv, blind, har svært ved at læse eller sidder i fængsel, som Paulus og Silas gjorde. De var blevet banket, pisket og ydmyget offentligt og derefter sat i fængsel. Men ”ved midnatstid sad Paulus og Silas og bad og sang lovsange til Gud, og fangerne lyttede.“1

HJERTETS FORRÅD Efter deres omtumlede dag, vendte de sig mod Gud i bøn og sang lovsange til Gud, fordi de rent faktisk troede på, at Gud kan gøre en forskel og har en videre plan, alt imedens fangerne lyttede. Hvad er vores reaktion, når vi møder modgang? Jeg vil gætte på, at de færreste bryder ud i lovsang, men det er værd at tænke på, hvad vi tager frem fra vores hjertes forråd, når vi er pressede. ”Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med“ (Luk 6,45). Det gælder ikke om at gøre store gerninger og kunne fortælle store historier! Det gælder om at sætte Gud først. At bruge tid med ham og at se verden og menneskene i den, som han ser den og dem.

SÆTTE GUD FØRST Det kan være nemt nok at sige, at vi skal lade Gud virke gennem os og at finde frem til, at bønnen er en afgørende fak-

tor i det. Men nogle gange kan det også være svært at bede til Gud. Hvad er det, der motiverer os i vores liv? Hvad ligger til grund for, at vi vælger at spise sundt i stedet for usundt? Er det frygten for livsstilssygdomme, eller er det fordi, vi kan mærke, at vi har det bedre, når vi spiser sundt? Hvad motiverer os til at tilbringe tid i bøn med Gud, hver dag og flere gange om dagen? Hvis det er noget, vi gør af pligt eller vane, kan bønnen nemt komme til at mangle sjæl.

OM SÅ ALLE ANDRE … Efter påskemåltidet fortalte Jesus sine disciple, at de alle ville svigte ham, men han sagde også noget vigtigt, nemlig, at han efter sin genopstandelse ville gå foran dem til Galilæa. Med andre ord ville Jesus planlægge og forberede en vej frem for dem efter deres mørkeste periode i deres liv. Peter indvender, at ”Om så alle andre svigter, så gør jeg det ikke,“ men Jesus svarer Peter: ”Sandelig siger jeg dig: Allerede i nat, før hanen galer to gange, vil du fornægte mig tre gange.“2 Hvorfor behøvede Jesus at sige det til Peter? Lad os springe frem til kapitel 16, opstandelsesmorgenen. Kvinderne er gået ud til graven, men finder den tom. En engel møder kvinderne og siger: ”Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det“ (Mark 16,6-7). Peter blev nævnt ved navn! Det var en besked fra Jesus til en discipel, som vaklede, en mand der skjulte sig i sin sorg og skam. Peter må have haft dårlig samvittighed, overvældet af sorg og skam, efter at han hørte hanen gale, – og har måttet indse, at Jesus havde ret: Jesus kender ham bedre, end han kender sig selv.

GUD I FORTIDEN, NUTIDEN OG FREMTIDEN I Johannesevangeliet 21 giver Jesus Peter en opgave. Peter virker stadig til at bære på sin skam, men tilliden Jesus viser ham er overvældende. Jesus spørger Pe-

ter tre gange, om han elsker ham mere end de andre. Peter svarer bekræftende, men ydmygt, tre gange. Jeg tror, Jesus ville, at Peter skulle vide, at det er vigtigere, at Jesus er først og sidst, end at han selv havde fejl. At Jesus kender Peter og ved, hvad han vil gøre, men at Jesus ikke elsker ham mindre af den grund. Jesus er både Gud i fortiden, nutiden og fremtiden. Jesus vidste, hvad der ville komme, opmuntrede ham ved navn, og han gik foran for at bane en vej for Peter tilbage til sig gennem tillid og kærlighed. Peter var tynget af ikke at føle sig god nok. Han havde svigtet, og brudt sit ord. Jeg kender følelsen af ikke at være god nok, og jeg tænker, at de fleste kender følelsen. Man kom til at dumme sig igen, enten medens man var sur og træt, eller fik udtrykt sig utydeligt, når man skulle vælge og kom til at vælge forkert – selvom man egentlig godt vidste det. Og så føler man sig flov og for dårlig – uduelig, og man tænker meget nemt, at Gud ikke kan elske sådan en som mig. Jeg bliver motiveret af Jesu uendelige, utrættelige kærlighed. Han elsker mig, som jeg er. Han ved, jeg vil gøre dumme ting i livet, men han elsker mig alligevel. Det giver mig lyst til at lytte til ham. Lytte til hans råd. Giver mig lyst til at søge ham i bøn, fordi jeg kan føle mig tryg og elsket hos ham. Og når jeg søger ham i bøn, kan jeg også mærke, hvordan han påvirker mig og åbner mine sanser for andres behov. Så kan jeg mærke, hvordan Gud tænder ’stearinlyset’ i mig. 1 ApG 16,25. Hele historien går fra vers 16 til 40. 2 Mark 14,30

ROBERT SAND Lever i udfordringen hver dag om at vælge Gud først, at udleve min tro og at være noget for dem, jeg møder på min vej.

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

Tema: Bliv lys, for dit lys er kommet

Han får ansigter til at stråle Tekst: Audrey Andersson / Foto: thinkstockphotos.com

n svinesti! Aldrig i sin vildeste fantasi havde han forestillet sig, at han skulle havne i en svinesti! Ingen jøde med respekt for sig selv kunne drømme om at nærme sig en gris, for slet ikke at tale om at arbejde i en svinesti. Han rynkede på næsen – dels på grund lugten, men mest ad sig selv. Hvor længe siden var det nu, han var rejst hjemmefra? Hjemme. Ordet gav genlyd i ørerne på ham! Hjemme! Hjemme! Hjemme, hvor selv tjenerne spiste bedre, end han gjorde nu. Hjemme, hvor ingen var tvunget til at arbejde med beskidte svin. Hjemme hos hans far – en far, der altid havde været rimelig og retfærdig og som sørgede godt for dem, der arbejdede for ham. Og pludselig gik det op for den unge

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

mand, hvad han skulle gøre. Han skulle vende hjem til sin far. Han ville ikke bede om at blive genindsat som søn og arving, men håbede på, at hans far ville ansætte ham som tjener. Skammen fyldte ham, idet han gik den lange vej hjem. Tanken om den arrogance, hvormed han – uden tanke for hvor dybt det sårede hans far – havde forladt sit hjem, fyldte ham med fortvivlelse. Alligevel gentog han håbefuldt sit mantra: “Undskyld! Kan du give mig et job som tjener?“

SAVNET Da barndomshjemmet endelig dukkede op i horisonten, sank håbet i ham, og han blev grebet af fortvivlelse. Han kunne ligeså godt vende om med det sam-

me. Hans far ville aldrig kunne tilgive ham og gå med til at ansætte ham. Men lige som han skulle til at vende om, så han en skikkelse komme løbende imod sig. Idet de nærmede sig hinanden, gik det op for sønnen, at det var hans far. “Far!“ råbte han. “Tilgiv mig, jeg er ikke længere værdig til at være din søn, gør mig til en af dine tjenere.“ Det var tydeligt, at han havde været savnet. Faderens arme omsluttede ham, og han mærkede faderens kappe om sine skuldre. Han hørte sin far kalde på tjenestefolkene. De skulle hente sko og vand til et bad. De skulle slagte fedekalven og gøre klar til fest. En ring blev sat på hans finger. Det trængte langsomt ind, at nu var han virkelig hjemme! Hjemme hos sin far, som elskede ham. Hjemme, hvor han

Tema: Bliv lys, for dit lys er kommet

Det var tydeligt, at han havde været savnet. Faderens arme omsluttede ham, og han mærkede faderens kappe om sine skuldre. Han hørte sin far kalde på tjenestefolkene. De skulle hente sko og vand til et bad. De skulle slagte fedekalven og gøre klar til fest. En ring blev sat på hans finger.

var accepteret og tilgivet. Idet han så ind i faderens ansigt, der lyste af kærlighed, forandredes hans eget ansigt og reflekterede den kærlighed, som mødte ham, indtil også hans ansigt strålede.

EN HIMMELSK FARS KÆRLIGHED Jesus fortalte denne historie for at slå fast, at også vi har en himmelsk far, hvis ansigt lyser af kærlighed og omsorg. En far, der ønsker at forvandle vores liv og skabe ansigter, der stråler af kærlighed og håb.

VINDUESKIGGER Hver dag tog hun bussen ind til byen og hjem igen. Ofte stirrede hun tomt ud af vinduet, mens verden passerede forbi. Hver dag så hun de samme butikker og bygninger, inklusiv den tomme metodistkirke. Sikke en skam, tænkte hun, at den smukke gamle bygning bare står der til ingen verdens nytte. Hvorfor mon ingen har købt grunden og anlagt lejligheder eller revet kirken ned og bygget noget nyt? Men en dag mødte der hende et nyt syn: der var folk, der arbejdede på kirkebygningen og grunden. Hun fulgte udviklingen med interesse og begyndte at se frem til denne del af turen. Hvem var det mon, der havde købt grunden, og hvad mon bygningen skulle bruges til? Lejligheder? Spillehal? Medborgerhus? En kirke? Endelig blev der sat et skilt op: Syvende Dags Adventistkirken. Hvem i alverden var det? Ude af stand til at styre sin nysgerrighed, stod hun en dag af bussen og gik indenfor. Der mødte hun folk med ansigter, der strålede. Folk, som havde det, hun manglede. Der mødte hun sin himmelske far – den Gud, der får ansigter til at stråle.

DEHYDRERET, MEN HJEMME Gud når mennesker på forskellige måder, og Helligånden opgiver aldrig et menneske. Jeg blev døbt for mange år siden sammen med en skrøbelig ældre mand, der hed Victor. Præsten havde mødt Victor på kirketrappen bare nogle få måneder tidligere. I første omgang havde præsten antaget, at han var hjemløs eller fordrukken og havde søgt ly på trappen, men Victor var ingen af delene. Han var udmattet og dehydreret af at sidde og vente i solen i mange timer. Præsten forstod på hans forvirrede og utydelige tale ikke andet, end at han var kommet for at ‘betale tiende’. Præsten fulgte ham hjem og lovede at kigge forbi næste dag, når han havde hvilet sig lidt. Victor var vokset op i Adventistkirken. Han havde giftet sig med kvinden i sit liv, der ikke havde det store problem med, at han var adventist, men til gengæld ikke ville acceptere, at han gav tiende. Hun elskede hestevæddeløb, og ti procent til kirken betød for hende, at hun havde ti procent mindre at satse på væddeløbsbanen. Efter nogen tid holdt Victor helt op med at give tiende og kom heller ikke længere i kirken. De havde et godt liv sammen, men konens død efterlod et gabende hul i hans liv. For første gang i mange år tog han Bibelen ned fra hylden og begyndte at læse. Han slog op på Malakias 3,8-10:

”Kan et menneske bedrage Gud, siden I vil bedrage mig? I spørger: ”Hvordan bedrager vi dig?“ Med tiende og afgifter. Forbandet skal I være, når I bedrager mig, det gælder hele folket. Bring hele jeres tiende til forrådskammeret, så der kan være føde i mit hus. Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer, siger Hærskarers Herre.“

VICTORS MØDE MED GUD Victor brød ud i gråd. Han bestemte sig for at ‘komme hjem’ og fandt vej til Adventistkirken, hvor præsten fandt ham på trappen. Efter nogle måneders bibelstudium blev Victor døbt. Han var en gammel mand i firserne, men han havde endnu engang mødt ham, som kan fjerne smerte og sorg, ham, som kan tørre livets skuffelser af ansigtet og få det til at stråle – stråle fordi det reflekterer kærligheden fra en Gud, som har ofret alt, for at vi kunne leve.

VI KAN STRÅLE I DAG Gud får stadig ansigter til at stråle i dag. Disse strålende ansigter er et stærkt argument for en kærlig Gud, som har gjort alt, hvad han kan, for at frelse og få et nært forhold til syndige mænd og kvinder. Det er nu vil skal rejse os og stråle!

AUDREY ANDERSSON Jeg brænder for mennesker og at dele Jesus med dem. Et af mine primære mål er at arbejde med at fastholde de medlemmer, vi har, og at holde kontakt med dem, der ikke længere kommer i kirke og invitere dem tilbage.

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

Tema: Bliv lys, for dit lys er kommet

Fra hule til slot Tekst: Bernie Anderson / Foto: thinkstockphotos.com

or ikke så længe siden var jeg vidne til, at mere end 2.400 atleter betalte for at få deres fysiske, mentale og følelsesmæssige formåen testet til smertegrænsen ved at gennemføre en ironman, og der er ingen tvivl om, at denne konkurrence med sine 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,195 km løb (det, der svarer til en maraton) sætter den menneskelige vilje og fysiske formåen på en alvorlig prøve.

PRISEN Det, som jeg undrede mig mest over, var det beløb, som deltagerne var villige til at betale for at få lov til at være med. De betalte mellem 5.000 - 10.000 kr. for at få lov til at lide! Det virker grotesk, når man tænker nærmer over det: er der virkelig nogen, der frivilligt udsætter sig selv for tortur, og ovenikøbet er villige til at betale for det? Men én ting er sikkert her i livet: enten kan du betale for at få lov til at lide, eller også indhenter lidelsen dig stensikkert på et andet tidspunkt i livet – helt uden beregning. Jeg taler ikke bare om sådan en helt almindelig ‘møg-dag’. Jeg taler om uger, måneder og måske år i fuldstændigt mørke: lange perioder, hvor mørket, prøvelserne og lidelserne overvælder os, for slet ikke at tale om det mørke af skjult synd og afhængighed, som vi selv omgiver os med. Jeg er ærligt talt taknemmelig for, at mit mørke aldrig har omsluttet mig i

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

længere tid ad gangen. Men mere end det, er jeg taknemmelig for, at jeg er kommet ud af mørket styrket og med nye værdifulde erfaringer: Gud kan bruge de vanskeligheder, som vi møder til at lære os noget nyt, og så lider vi ikke forgæves. Selv Job erkendte, at de ubeskrivelige prøvelser, som han måtte igennem, gjorde ham bedre i stand til at se og erkende Gud, “Jeg havde hørt rygter om dig, men nu har jeg set dig med egne øjne“ (Job 42,5). Og så var der Jakob, der sagde: ”I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget“ (Jak 1,2-4).

Saul, han besejrede Goliat, folket elskede og feterede ham; alt, hvad han rørte ved blev så at sige til guld. Han var på vej til tops, og det var hans skæbne at bestige tronen og indtage slottet. Det er værd at bemærke, at uanset hvor talentfuld, salvet eller udvalgt man er, kommer man ikke udenom sorg og lidelse. Det pointerede Jesu selv i Matthæus 5,45: “han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.“ David måtte, lige som alle andre, igennem en periode med lidelse. Den ene ulykke efter den anden ramlede ned over ham, og det privilegerede liv, som han hidtil havde nydt, blev brat revet bort under fødderne på ham.

SLÅET HJEM LIDELSE Det er interessant, at stiller man ikke-kristne spørgsmålet: ‘hvorfor er du ikke kristen’, vil det typiske svar være, at de ikke kan acceptere, at Gud tillader så megen lidelse, mens de fleste kristne som svar på spørgsmålet om, hvad der har fået dem til at vokse mest i troen, vil sige, at det skete i forbindelse med et særligt smertefuldt kapitel i deres liv. En af de bibelske helte, kong David, måtte igennem en lang og smertefuld periode i sit liv. Det må være kommet som lidt af et chok for David, der jo ellers var vant til medvind i livet: Samuel havde salvet ham, han fik stilling hos kong

Har du nogensinde stået uden arbejde – uden at vide, hvordan du skal forsørge dig selv og din familie? Det var, hvad der skete for David. Han havde gjort lyn-karriere: fra et liv som fårehyrde var han avanceret til kongelig musiker og siden til elitesoldat. Han var langtfra en hr. hvemsomhelst. Faktisk var han den mest succesrige hærfører, som landet nogensinde havde set. Men pludselig, i et anfald af jalousi, kastede Saul et spyd efter David, og han stod nu uden arbejde, truet på livet, uden sikkerhed og status. Kender du til familiekriser? David var gift med Sauls datter, så han var en del af den kongelige familie. Men når din

Tema: Bliv lys, for dit lys er kommet

svigerfar, som er konge, går berserk, kan familiesammenkomster godt blive en anelse anstrengende. Saul lagde planer om at slå David ihjel, men med sin kone Mikals hjælp, lykkedes det David at undslippe til et liv på flugt. Imens giftede Saul Mikal bort til en anden. Ved du hvordan det er at miste sine trofaste støtter? David flygtede til Rama og søgte hjælp hos sin gode gamle ven Samuel. Samuel var den mand, der i sin tid salvede David til konge. Det var ham, der havde oplært, opmuntret og troet på David hele vejen. Det var Samuel, der gang på gang havde forsikret David om, at han var kaldet af Gud. Her måtte David kunne være i sikkerhed. Men Saul var ikke længe om at opspore David. Sauls mænd blev sendt til til stedet, og igen måtte David flygte. Det skulle blive den sidste gang David så sin ven og mentor i live. David vendte sig da til en anden nær ven, nemlig Sauls søn, Jonatan. Selvom Jonatan elskede David højt, kunne han ikke sætte sig op imod sin far, der inden længe opdagede, hvor David skjulte sig og sendte sine mænd afsted for at slå ham ihjel. Jonatan hjalp David med at undslippe, men igen var David på flugt opfyldt af en følelse af tab, forvirring og dyb sorg.

DAVID I GAT Vi kender Gat fra historien om David og Goliat, for det var der, Goliat kom fra. David så altså ingen anden udvej end at søge tilflugt hos fjenden. I 1 Sam 21,1116 står der: “Samme dag brød David op, og på flugten fra Saul kom han til Akish, kongen i Gat. Akishs folk sagde til ham: ‘Det er jo David, landets konge! Det var om ham, de dansende kvinder sang: Saul har dræbt sine tusinder, men David sine titusinder.’ Disse ord gjorde indtryk på David, og han blev meget bange for Akish, kongen i Gat. Derfor spillede han vanvittig for øjnene af dem; han teede sig som afsindig mellem dem, hamrede på portfløjene og savlede ned i sit skæg. Da sagde Akish til sine folk: ‘I kan da se, at manden er gal. Hvorfor kommer I med ham til mig? Har jeg ikke gale mennesker nok, siden I kommer med ham der, så han lader sin galskab gå ud over mig? Skal jeg have sådan en i huset?’“

Der er ingen tvivl om, at mørke tider også sætter deres spor på psyken. David var ikke gået fra forstanden, men set i lyset af alt det, som han havde været igennem, var det var nok nok ikke særligt vanskeligt for ham at spille gal. At dømme ud fra kongens reaktion, spillede han i hvert fald sin rolle ganske overbevisende. Angst kan have den indvirkning på os, og da særligt når vi i forvejen er nedbrudte og desperate.

DAVID I HULEN “David drog så bort derfra og undslap til Adullams hule. Da hans brødre og hele hans fars hus hørte det, kom de ned til ham“ (1 Sam 22,1). Hvilken passende metafor for den modgang, som vi må gennemleve. Huler er mørke, og skræmmende. Der er stor sandsynlighed for, at vi kommer til at støde på en del huler inden vi når det slot, som Gud har tiltænkt os. Davids erfaring, vil også blive vores. Men som nævnt tidligere: Gud gør noget af sit bedste arbejde i huler! Huler var aldrig tænkt som permanent bolig for Guds folk; vi må aldrig lade os beherske af mørke og fortvivlelse. • Lazarus forlod hulen, da han blev oprejst fra de døde. • Jesus selv rejste sig og forlod sin hule. • David forlod til sidst sin hule og tog bolig på slottet. På din vej gennem prøvelser og mørke, vil du få øjnene op nye for sider af Gud, som du ikke kendte før. Gud har stillet dig et slot i udsigt. Fortvivl ikke, men hold ud, og stol på, at Gud har det bedste i vente til dig.

BERNIE ANDERSON Jeg elsker glæden og friheden ved at være kristen. Jeg er taknemmelig for den gave, min kone og tre børn er. Jeg er passioneret for at se, hvordan Gud påvirker menneskers liv gennem evangeliet. Og så arbejder jeg på min bog nummer to.

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

Tema: Bliv lys, for dit lys er kommet

Fra mørke til

LYS Tekst: Leif Hansen / Foto: thinkstockphotos.com

ar du nogensinde været i en grotte? Har du nogen ide om, hvor mørkt der kan være? For nogle år siden var jeg i en stor grotte i Slovenien, hvor guiden pludselig slukkede lyset. Vi stod i total mørke. Jeg har hørt et sted, at der er 40% mørkere i en grotte end den mørkeste nat udenfor. Måske kunne man bruge udtrykket: ”Vi kunne ikke se en hånd for os!“ Jeg ved ikke, hvordan det er at være blind, men jeg forestiller mig, at det er som at være i totalt mørke. Og sådan var det måske også for Bartimæus, en blind tigger, som sad ved vejen i Jeriko (Mark 10,46-52). Han var nok ikke blind af egen fri vilje. Måske var han født blind. Han kunne netop ikke deltage i de almindelige aktiviteter i livet – fordi han var blind. Det bringer os til emnet for denne artikel, nemlig ”fra mørke til lys“. Og her hører vi om en blind mand, som bringes fra mørke til lys.

PÅ VEJ MOD JERUSALEM Bartimæus sad ved den store offentlige vej i Jeriko. Han hørte, at en stor skare mennesker kom nærmere. Og måske har han spurgt om, hvem det var, som gik på vejen? Måske har han hørt rygter om denne Jesus. At han var Jesus fra Nazaret, som helbredte, bespiste og udførte mange mirakler blandt folket. Han havde dog aldrig set det selv. Men han må have forstået, at Jesus var en helt særlig person. Jesus var på gennemrejse, på vej mod Jerusalem, og han gik foran sine disciple

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

for at lede dem på vej. Ikke lang tid inden han kom til Jeriko, havde han sagt til sine disciple: ”Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne, og de skal håne ham og spytte på ham, piske ham og slå ham ihjel, og tre dage efter skal han opstå“ (Mark 10,33-34). Teksten siger også, at disciplene var rystede og bange (Mark 10,32), og de forstod nok ikke, det Jesus sagde. Det er, som at disciplene endnu ikke har det fulde syn på, hvem Jesus er (Mark 8,22-26). De ser, men ser ikke klart. For umiddelbart efter denne udtalelse og netop dér på vejen imod Jerusalem, trak to disciple Jesus til side og spurgte: ”Mester, der er noget, vi vil bede dig om at gøre for os.“ ”Lov os, at vi må få sæde i din herlighed, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd“ (Mark 10,35.37). Og Jesus svarer: ”I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg drikker, eller døbes med den dåb, jeg døbes med?“ Internt i discipelskaren blev der uro over brødrene, Jakob og Johannes. Men hurtigt kalder Jesus dem sammen og siger, at de ikke skal være som verdens ledere, som misbruger deres magt og undertrykker andre. Nej, den der vil være stor, skal være jeres tjener, og den der vil være først, skal være alles træl. Og endnu engang chokerer Jesus dem ved at sige: ”For end ikke menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løse-

sum for mange.“ Her er formålet med at gå til Jerusalem, nemlig at give sit liv som løsesum for mange. Og her opsummeres meget af den bibelske fortælling i et enkelt vers.

TIGGEREN VED VEJEN Bartimæus var en tigger. Og netop tiggeri er den mest ydmygende måde at opretholde sit liv på. Nemlig ved at prikke til andres godhed. Han var afhængig af andres godhed. Og at Bartimæus samtidig var blind, gjorde situation meget mere hjælpeløs for ham. Han var totalt afhængig af andres godhed. Dag efter dag sad han nok og sagde: ”Vil I give en lille skilling til en fattig tigger?“ Og fra tid til anden ville han måske få noget. ”Tak for jeres venlighed!“ Og forfra igen: ”Vil I give en lille skilling til en fattig tigger?“ Måske ville denne dag være en af de helt store for Bartimæus, for mange var på pilgrimsrejse til Jerusalem. Tusinder af mennesker ville på denne dag gå forbi ham, og mange ville måske give ham en mønt eller to. Og måske var de mere gavmilde nu, hvor de var i feststemning pga. Påsken, som de var på vej til. Så måske ville Bartimæus tjene en god skilling den dag.

KALD PÅ JESUS Men pludselig råbte denne blinde tigger midt på vejen i Jeriko: ”Davids søn, Jesus, forbarm dig over mig!“ Chokerende er det for tilhørerne. Aldrig før har denne tigger gjort sig så bemærket. For det han siger er jo: ”Messias, kongernes konge,

Tema: Bliv lys, for dit lys er kommet

jødernes konge, forbarm dig over mig!“ Han bruger en åbenlys og velkendt betegnelse i sit råb. En titel som hele Israel kendte og brugte om Messias. Men måske var det ikke alle, der syntes, det var passende her. I sin blindhed rakte han ud, råbte og udfordrede alle her på vejen. Ja han kaldte på Jesus på trods af sin situation. Et simpelt råb: ”Forbarm dig over mig.“ Han kunne også have sagt: ”Hav nåde med mig!“ Et kald til Jesus om hjælp. Om denne blinde tigger helt har forstået betydningen af sit udråb, er nok usikkert. Og om han havde den store forkromede tro, er nok ikke sikkert. Men dét han havde, brugte han. Det lille lys, han havde fået, brugte han og råbte på Jesus. Chokerede over hans udråb, tyssede mange nok på ham og truede ham til at tie stille. ”Ti stille!“ Teksten siger: ”Mange truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: Davids søn, forbarm dig over mig!“ Endnu højere råbte Bartimæus til Davids søn. Ja, faktisk råbte han nok ikke, men han skreg af fuld hals: DAVIDS SØN, FORBARM DIG OVER MIG! På en gang sagde han det som mange i evangeliet ikke ville sige. Men han henvendte sig også til Jesus for hjælp. Det er sandsynligt, at man på den tid forstod sygdomme som Guds straf for synd. Og derfor blev han nok også holdt ude og nede. Og måske får det ham til at råbte højere om nåde. Han var måske desperat, for dette var måske den eneste chance, han havde for at møde den Messias, han havde hørt om. Men ikke mindst få et nyt liv.

JESU KALD Hvorfor tillader Jesus denne skrigende mand at råbe på denne måde? En mand, som af alle er betragtet som afvist og udstødt. Enkelt. Jesus udviser netop nåde og barmhjertighed. Salme 103,8: ”Herren er barmhjertig og nådig, sen til vrede og rig på troskab.“ ”Kald på ham!“ siger Jesus. Og jeg ser for mig, at dem som før tyssede på ham, nu opmuntrede ham til at gå frem: ”Vær frimodig, rejs dig, han kalder på dig.“ Jesus giver dem omkring sig en opgave i hans gerning, nemlig at kalde en mand

til sig. Og måske ligger der et lille hint her i teksten, at man, som discipel af Jesus, er kaldet til at lede mennesker til ham. Mennesker som i deres eget mørke, deres egen uvidenhed eller begrænsede viden kalder på ham. At man som discipel er med til at kalde blinde og formørkede mennesker til lyset, Jesus Kristus. Denne mands reaktion viser netop vilje og mod. Han smed sin kappe, sprang op og kom til Jesus (Mark 10,50). Lige så insisterende han var i sit råb og skrig efter Jesus, lige så hurtigt sprang han op for at komme til Jesus. ‘

JESUS KALDER HAM UD FRA MØRKET OG IND I HANS LYS Trods sin helbredstilstand, sin sociale status og sin begrænsede viden om denne Davids søn, var der ingen tvivl i hans sind, at denne mand var Davids søn, Herren, Messias, og at han behøvede hans nåde. Derfor sprang han op for at gå Jesus i møde. Her stod på den ene side Jesus, kilden til lys og liv … og på den anden side, måske på sine knæ, en blind Bartimæus. Trods det, at Jesus kender mandens behov, udfordrer han ham med et spørgsmål: ”Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?“ Som om det ikke var åbenlyst nok, han var jo blind og ville gerne se. Men måske ligger der en dybere tanke i spørgsmålet. For denne blinde tigger var vant til at bede om nåde fra de mennesker, som passerede ham på vejen. Nogle gav han mønter og andre intet. Men meget få ville stille ham spørgsmålet: ”Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?“ Et usædvanligt spørgsmål, som igen var med til at vise ham, at han nu stod overfor en udsædvanlig person. Han havde nok ikke noget større ønske end at kunne se. Et ønske, som måske altid har ligget i ham. Og det er da også det, han siger: ”Rabbuni, at jeg må kunne se!“ Som den helbreder Jesus er, siger han til Bartimæus: ”‘Gå bort, din tro har frelst dig.’ Og straks kunne han se.“ Markus beskriver, at troen har frelst ham. Ordet ”frelst“ er det græske ord sõzõ, som har en bred betydning i form af, at han er helbredt, i sikkerhed og frelst. Bartimæus er ikke kun helbredt for sin blindhed,

men er også tilgivet for synd og har fået frelsesvished.

FULGTE JESUS På et splitsekund kan denne tigger se ud af sine øjne. Og det første han ser er Jesus, Davids søn. Øjnene er sikkert også gået på vandring i en helt ny verden, mennesker, naturen, husene, vejen, horisonten, fuglene som synger, sig selv og lyset ind i øjnene. Fra at være i totalt mørke, er han nu i fuldt lys. Et lys, som er overvældende og skarpt. Og måske kneb han en tåre over det, som var overgået ham. Bartimæus stod her overfor Jesus efter sit livs omvendelse. Han var gået fra mørke til lys. Og grebet af lyset ”fulgte han Jesus på vejen.“

FRA LYS TIL MØRKE Historien om Bartimæus er historien om en mand, som bliver omvendt fra mørket til lyset. Den grundlæggende historie i Bibelen. Stærkt er det måske, at Paulus også mødte Jesus på vejen. Han gik også fra at være ”blind til at blive seende“ i overført betydning. Han mødte også lyset. Selv forklarer Paulus: ”Midt om dagen så jeg et lys fra himlen stråle om mig og mine ledsagere, et lys med stærkere glans end solen. Vi faldt alle til jorden, og jeg hørte en røst tale til mig på hebraisk: Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig? Jeg spurgte: Hvem er du, Herre? Og Herren svarede: Jeg er Jesus, som du forfølger“ (ApG 26,13-15). Her midt på vejen fik Paulus en opgave. En missionsbefaling, som han med alle sine skriverier har givet videre til os. Nemlig om at åbne menneskers øjne, så de vender om fra mørke til lys (ApG 26,18). Så de vender om til lyset på vejen, Jesus Kristus (ApG 4,12).

LEIF HANSEN er gift med Margrethe, er vicevært og kommer i Køge menighed. Udover at skrive til adventnyt er han også en aktiv blogger.

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

Andagt

Familieandagter der rykker Tekst: Karen Holford. Fra artikel trykt i tidsskriftet “Women of Spirit“ / Foto: thinkstockphotos.com

”Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke. Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde, og du skal gentage dem for dine sønner; du skal fremsige dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op“ (5 Mos 6,5-7).

KAREN HOLFORD Bor i Skotland, er freelance-forfatter og elsker at lægge mærke til Guds kærlighed og kreativitet i naturen og i relationer. Karen er leder af familieafdelingen i Den Transeuropæiske Division.

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

en største gave, du kan give dine børn, er en brændende længsel efter at elske Gud og et ønske om at adlyde, følge og tjene ham. Men vi kan ikke give noget videre, som vi ikke selv har. Det kan ikke lade sig gøre at lede sine børn ind i et levende forhold til Gud, hvis man ikke selv har et levende og nært forhold til en kærlig Gud. Som rollemodel for dine børn må dit eget åndelige liv tilføres næring igennem bibelstudie, bøn, meditation over bibelvers el. lign., og du må kunne tale åbent med dit barn om din egen tro og dit forhold til Gud i et sprog, som de forstår. Bed for din familie og dine børn såvel som for dig selv. Lad dine børn opleve, at du beder for dem, og væn dem til, sammen med dig, at søge efter bønnesvar, så deres tillid til Gud kan styrkes, men husk også at lære dem, at Gud ved bedst, og at hans svar ikke nødvendigvis ser ud, som du forventer det. Du skal opleve Guds nåde og tilgivelse på egen krop, hvis du skal kunne videregive den til dine børn. Nåde handler om, at Gud elsker os lige meget, hvad vi har gjort, fordi vi er hans børn. Det er noget af det smukkeste ved kristendommen. Og når vi beredvilligt tilgiver og uden forbehold viser vores børn, at de er elsket – også når de fejler eller kommer til at knuse eller ødelægge noget – oplever de

nåden i praksis. Vis dine børn samme tålmodighed, som Gud udviser overfor dig. Hvis dit barn skal lære tillid til Gud gennem din opdragelse, må den afspejle den tålmodighed og kærlighed, hvormed Gud opdrager dig. Den milde omsorg, som du udviser overfor dit barn, kommer til at tjene som et billede på Guds forunderlige kærlighed. Læs 1 Kor 13 og tænk over, hvordan kærlighed, som den her er beskrevet, kan gøre en forskel for din måde at være forælder på, og hvordan oplevelsen af Guds kærlighed kan blive det centrale tema i familiens andagtsliv.

PLANLÆGNING BETALER SIG Planlægning er nøglen til succes – også når det gælder familieandagter. Det kan være en god idé at sætte tid af hver uge til at lægge en plan for den følgende uges andagter og aktiviteter. Børnenes lektiehæfter til bibelklubben indeholder forslag til andagter og aktiviteter for hver dag i ugen, men der findes også andagtsbøger for børn, som du kan lade dig inspirere af. Gå på udkig efter kristne bøger med forslag til aktiviteter eller opgaveark, som kan kopieres og bruges, som de er. Husk, at selvom det vil være helt vidunderligt, hvis andagten hver eneste dag var interaktiv og fuld af sanseindtryk, ville et for højt ambitionsniveau højst

Andagt

sandsynligt ende med, at du kører træt i det. Så er det bedre at begynde med noget forholdsvis simpelt og øge kreativiteten efterhånden, som din erfaring og dit lager af ressourcer vokser.

FIND DET RIGTIGE TIDSPUNKT FOR JER Det kan være rigtigt svært at få passet andagten ind i en travl hverdag. Nogle familier formår at holde spændende andagter både morgen og aften, mens andre vælger f.eks. at bede sammen om morgenen og så sætte mere tid af om aftenen, hvor der er mere ro på. Mikas familie har andagt sammen i bilen på vej til skole, for da er hun mest frisk, og så forstyrrer de ikke hendes mand. Hun benytter sig af CD’er med bibelhistorier og kristne sange. Hun taler med drengene om det, som interesserer dem, det de har i bilen eller det, som de passerer på vejen. Hun fortæller dem om Guds kærlighed og taler med dem om de historier og sange, som de hører, og så opfordrer hun sine drenge til at bede. Gina får besøg af sine børnebørn en gang om ugen. Børnebørnene kommer ikke i kirke, men hun laver en åndelig aktivitet med dem, hver gang, de er hos hende. For Kylie og Jake fungerer det bedst med en simpel bøn om morgenen og så en kort andagt med børnene, når de hver især lægges i seng om aftenen. Fredag aften holder de en samlet andagt, hvor børnene er mere aktive, og hvor de ældste kan være med til at hjælpe de yngste. Abbie og Paul holder en kort andagt med Jessica om aftenen lige inden sengetid, for hun sover som regel om morgenen, når Paul tager på arbejde. De læser en historie fra en billedbibel, og så beder de en bøn og synger en sang.

BED PÅ EN NY MÅDE

SYNG EN NY SANG

± Bøn er en vigtig del af familieandagten. Bønnen tilpasses dit barns behov og udviklingstrin. Hold jer til korte bønner og bed på forskellige måder fra gang til gang.

± Benyt jer af de musikalske talenter, som jeres familie er udstyret med. Selv de yngste kan akkompagnere med klokker eller rasler. ± Brug CD eller DVD, når I synger.

± Skriv eller tegn det, som I gerne vil bede om på små kort og fordel kortene, så alle har noget forskelligt at bede om. ± Bed for forskellige mennesker på forskellige dage. ± Skriv ’takkebønner’ i takkekort; behov/ønsker på stjerner, som kan hænge fra en snor der, hvor I holder andagt; bønner om tilgivelse med tavlekridt, så de fuldstændigt kan viskes ud bagefter.

± Husk at teenagere måske synes, det er pinligt at synge – også selvom det bare er sammen med familien. Lad dem vælge eller skabe deres egen musik eller lytte til lovsange i stedet for selv at synge. ± Nogle teenagere synes, det er sjovt at finde på bevægelser til sange, og andre vil måske gerne lave en powerpoint-præsentation til en yndlingssang.

PUST LIV I BIBELHISTORIEN ± Lav en pose med ting, der symboliserer noget, som man kan bede for, og lad børnene vælge noget, som kan hjælpe dem, når de beder. Det kunne f.eks. være en legetøjsbil, der skal minde barnet om at bede for mor eller far, når de kører på arbejde.

± Et væsentligt element i andagten er at gå på opdagelse i Bibelen, og det kan gøres på uendeligt mange måder! Her følger nogle ideer, men hvis du synes, det er svært at være kreativ, kan du forsøge at betragte historien fra forskellige vinkler og bede Helligånden om inspiration.

± Skriv pris/tak med tusch på balloner.

± Tænk over, hvad denne bibelhistorie kan lære dig eller din familie? Hvordan kan du hjælpe dine børn til selv at få øjnene op for det, som historien kan lære dem?

± Flere idéer findes i ’100 Creative Payer Ideas for Kids and grownups too’ af Karen Holford, udgivet af Pacific Press, 2003.

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

Andagt

± Slå jer sammen med andre familier og hold andagt sammen med dem ind imellem. På den måde kan I på skift planlægge en fælles aktivitet og være med til at inspirere hinanden. ± Lav en mappe i menigheden med ideer til kreative familieandagter og bed de forskellige familier i menigheden om at bidrage med deres ideer til samlingen. Ideerne kan evt. lægges op på menighedens hjemmeside til fri afbenyttelse. ± Lav et ’menighedsbibliotek’, hvor menighedens medlemmer kan låne gode bøger, spil, film osv., som kan bruges i forbindelse med familieandagter.

GRUNDLAGET FOR ANDAGTER, DER RYKKER ± Som forælder må du også sørge for, at du selv får åndelig påfyldning. ± Hvilke underliggende principper i historien kan være med til at udvikle dit barns moralske dømmekraft eller styrke karakteren? ± Hvad lærer denne historie dig om Guds kærlighed, og hvordan kan du hjælpe dit barn med at erfare netop dette aspekt af Guds kærlighed? ± Forestil dig, at du var en af personerne i historien. Hvad ville du så tænke og føle? Hvordan kan du gøre disse personer levende for dit barn, når I sammen går på opdagelse i historien? ± Hvad mon du ville smage, lugte, føle og høre, hvis du levede på den tid, hvor historien blev fortalt? Hvordan kan du inddrage sanserne i andagten? ± Kan I gøre noget aktivt sammen som familie, der underbygger historiens tema? (Det kunne være en hobby-, husholdnings- eller anden fælles aktivitet)? ± Flere ideer findes i ‘100 kreative børneandagter’ af Karen Holford, udgivet af Dansk Bogforlag, 2010.

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

STYRK FÆLLESSKABET ± Det er vigtigt, at alle går fra andagten styrket i troen på Guds uforbeholdne kærlighed og med følelsen af at være elsket af familien. ± Benyt andagten til at lære hinanden at kende. Fortæl hinanden, hvad I håber på og drømmer om, bed for den enkeltes bekymringer og frygt og fortæl hinanden, hvad I værdsætter og er taknemmelige for hos hinanden. Det gode ved kreative andagter er, at de forskellige familiemedlemmer bliver nødt til hjælpe hinanden, skabe noget sammen og have det sjovt sammen – alt sammen aktiviteter, der styrker fællesskabet.

MEN VI HAR SÅ TRAVLT! ± Det kan være en god idé altid at have et par andagter ved hånden, der ikke kræver den store forberedelse. ± I din egen stille tid med Gud kan du vælge en tanke, som du vil holde fast ved i løbet af dagen og bede Gud om at inspirere dig med idéer til, hvordan du på en kreativ måde kan videregive den tanke til dine børn i jeres fælles andagt.

± Sørg for, at familieandagterne er nemme og overskuelige. Det kan være nok i ugens løb at læse et afsnit fra en børneandagtsbog, der passer til dit barns alder. ± Gør sabbatsandagterne til noget helt særligt. ± Læg en plan og sørg for at skaffe de materialer i forvejen, som du skal bruge. ± Det betaler sig at investere i gode ressourcer! Find gode bøger fra kristne forlag og søg efter gode kristne DVD’er, køb spændende bibelspil og aktivitetsbøger. ± Lad andagten være opdragelses- og kritikfri zone. Giv dine børn gode oplevelser, der fremfor alt er sjove, interessante, kortfattede, positive og kærlige. Det er den følelse, som børnene – mere end noget andet – vil huske senere. ± Læg vægt på at indføre børnene i bibelens fortællinger, hvordan de træffer gode valg og følger Guds vejledning, hvordan de kommunikerer med Gud gennem bøn, om Guds skaberværk, huskevers fra bibelen, at opleve glæden ved at tjene andre mennesker på praktiske måder, åndelige sange og glæden ved at være en kristen.

Andagt

± Husk at børn lærer på mange forskellige måder, og sørg for, at andagterne indbefatter praktiske illustrationer, hobbyaktiviteter, historier og fysisk aktivitet. ± Brug situationer fra jeres hverdag sammen til at lære børnene om Gud. Aktuelle nyheder kan være det perfekte springbræt til en åndelig snak med teenagere. Når du først får øjnene op for, hvad dine omgivelser kan lære dig og dine børn om Gud, er mulighederne uendelige, og der findes næppe mere effektive illustrationer.

MATERIALER, SOM ER GODE AT HAVE VED HÅNDEN • En børnebibel • Bøger/bibelhistorier, der svarer til dit barns alder/udviklingstrin • Bibel-aktivitetsbøger

± Vælg en bibelhistorie og byg en kulisse derhjemme. Det kunne være et telt under et bord dækket med lagener eller klodser/legoklodser til at bygge kong Davids palads eller farvet karton i en skotøjsæske til at lave en miniatureudgave af historien om det fortabte får. ± Jesus er verdens lys. Gå på jagt i huset for at finde så mange former for lys som muligt. Når et lys findes, kan I tale om, hvilken slags lys netop den lyskilde kaster, og hvordan det kan ’belyse’ vores forståelse af Jesus som verdens lys og vores eget ansvar for at være lys i en mørk verden. ± Find nogle gode reklamer i aviser/ blade og brug dem som skabelon til, hvordan man kunne lave en plakat, der reklamerer for Gud, bøn, himlen el.lign.

• Bibelspil og puslespil • Kristne børne-CD’er • Kristne DVD’er for børn • Børnesakse • Tape og lim/limstifter • Hvidt + farvet papir og karton • Scrapbøger/hæfter

± Gennemgå alfabetet og lav en liste med ord, der beskriver Guds egenskaber, hans handlinger eller hans navne. Se om I kan finde mindst 100 (det er lettere end man tror!) Eller brug alfabetet til at lave en liste over ting, som I er taknemmelige for. Se om I også her kan finde 100 ting!

• Tuscher, farver, blyanter og viskelæder • Snor • Clips • Balloner • Paptallerkner • Kristne klistermærker • Musikinstrumenter • Tørklæde eller bind for øjnene • Brune papirsposer • Stofrester • Gå på opdagelse hos danskbogforlag. dk; bibelselskabet.dk; lohse.dk; forlagetscandinavia.dk; rpc.dk/unitas

I SIDSTE ØJEBLIK – IDEER DER IKKE KRÆVER FORBEREDELSE ± Vælg et bibelsk tema og send børnene ud at lede efter ting, som minder dem om en bestemt bibelhistorie eller tema. Eller bed dem om at finde 5 ting, som minder dem om Guds kærlighed el.lign.

± Giv hver person et stykke papir og bed dem om at lave noget fra en bibelhistorie – ved at rive, folde, krølle osv. Så skal de andre prøve at gætte, hvad man har lavet. Tal om, hvad bibelhistorierne lærer os om Guds kærlighed. ± Lav hånddukker ud af brune papirsposer og lav et simpelt dukkespil over en bibelhistorie. ± Vælg 1 eller 2 kapitler fra Ordsprogenes Bog og lad hver person vælge en tekst, som de så illustrerer enten ved at mime, lave en tegning eller en tegneserie, et digt el. lign. Prøv om I andre kan gætte, hvilken tekst, der ligger til grund for det, de har skabt. Hvordan relaterer hvert enkelt ordsprog til vores liv i dag?

UNDRINGSSPØRGSMÅL Disse spørgsmål er udviklet af Jerome Berryman til konceptet ’Godly Play’. Det

er gode spørgsmål at stille sine børn, sine teenagere eller sig selv, når man skal tænke over betydningen af en bibelhistorie. • Jeg undres på, hvilken del af fortællingen du særligt godt kan li’? • Jeg tænker på, hvad der er det vigtigste i fortællingen? • Er der noget i fortællingen, der minder om noget i dit liv? • Jeg spekulerer på, om vi kan udelade noget af fortællingen og alligevel have alt det med, der er brug for? Hvis historien er en lignelse, kan man også undre sig over, hvad hvert enkelt element i historien mon betyder, og hvem personerne mon repræsenterer. I ’Godly Play’ fortæller man en bibelhistorie ved hjælp af enkle træfigurer og former, så stiller man undringsspørgsmålene, og bagefter får hver enkelt deltager mulighed for at skabe noget ved hjælp af hobbymaterialer af god kvalitet som en slags personlig respons på historien. De må skabe nøjagtigt, hvad de vil – det er udelukkende mellem dem og Gud. Det er ofte, at det er i denne kreative og reflekterende alene-tid, at Helligånden arbejder.

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

Andagt

ET BIBELSTUDIUM I FØRSTE SAMUELSBOG KAPITEL 1

BØN

– erfaringer fra Hannas liv

Tekst: Line Nielsen / Foto: thinkstockphotos.com

FORTÆLLINGEN UNDERVISER OS

HISTORIENS CENTRALE POINTE

Bibelen giver os et levende budskab. Igennem fortællinger bliver meget teologi og mange lærdomspunkter dagsaktuelle og praktiske. Og det er nemmere for os at huske en ”god historie“ fremfor at huske en liste over principper, vi skal leve efter.

Historien i 1 Sam 1 handler om, at Hanna var barnløs. Hvilken smerte det bragte hende. At hun gik til Gud med sit problem. Han hørte hende. Hun fik Samuel. Og hun overgav Samuel til at gøre tjeneste i templet. De centrale vers i den kiastiske struktur, vers 12-14, handler om bøn. Derfor gav jeg mig særligt til at se på, hvad jeg kunne lære om bøn fra beretningen.

STRUKTUREN FORTÆLLER NOGET De bibelske fortællinger er ofte struktureret, så de understreger fortællingens budskab. Og når man finder strukturen eller rytmen i fortællingen, får man en ekstra dybde i forhold til beretningens åndelige budskab.

EN KIASTISK OPBYGGET FORTÆLLING Jeg blev begejstret, da jeg opdagede, at 1 Sam 1 er kiastisk opbygget (her illustreret i pyramiden). Kiastisk orden betyder, at det første og det sidste afsnit har fælles træk, det andet og det næstsidste afsnit har fælles træk og så fremdeles. Nogle gange uddyber de hinanden ved deres enshed, andre gange i form af modsætninger. Centeret for kiasmen findes i midten (toppen af pyramiden), og det er afsnittets væsentlige pointe.

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

EN PERLE OM BØN For mig blev det som at finde en forunderlig perle (Matt 13,45-46). Jeg fandt noget dybt om bøn – ikke i form af læresætninger eller beskrivelser. Men en real-life beretning om en kvinde med udfordringer, som bad. Jeg vil gerne dele min begejstring med dig, fordi beretning og struktur tilsammen fyldte mig med udråbet ”hvor er du stor, Gud“! Derfor deler jeg både metode og refleksion med dig. Metoden er ikke noget i sig selv. Men den bliver fantastisk, når den bliver et redskab til at udgrave perler. Til at reflektere over noget andet i beretningen, end det som lige ses på overfladen. Perler er åndelig nærhed med Jesus, som jeg elsker. Som skønne gaver fra ham til

mig. Når jeg står med hans perler i hænderne, oplever jeg hans kærlighed og smil ind i mit hjerte. I denne beretning uddyber han noget om bøn for mig.

OM BØN Her er mine refleksioner – eller perler – som jeg fandt i beretningen, da jeg kiggede på bøn. Sektion A+A’ Hanna var barnløs, da det begyndte (v 2, A), og Hanna var ”barnløs“ da beretningen sluttede, fordi hun gav Samuel til templet (v 28, A’). Og Hanna kendte ikke fortsættelsen på historien: At hun ville få flere børn. Men hun ændrede sig fra at være dybt ulykkelig over sin barnløshed i begyndelsen til at give sit barn til Gud med glæde i slutningen. • Bøns centrale mål er ikke, at vi får det, vi beder om. Bønnens vigtigste formål er, at vi overgiver os til Guds vej for vores liv. Sektion B+B’ Hanna søgte Gud sammen med sine familie, også selvom der var udfordringer dem imellem (v 3-4 B, v 21 B’)

Andagt

G: Bøn v. 12-14 F+F’: Bad i fortvivlelse v. 10-11, v. 15-16 E+E’: Frem for Herren – Gud vil give v. 9, v. 17 D+D’: Ville ikke spise, Elkana i fokus – begyndte igen at spise – Gud i fokus v. 7-8, v. 18-19a C+C’: Gud havde lukket Hannas moderliv – Herren huskede på Hanna, hun blev gravid v. 5-7a, v. 19b-20 B+B’: De tilbad v. 3-4, v. 21 A+A’: Hanna var barnløs – Hanna var ”barnløs“, for Samuel blev givet til Herren v. 2, v. 22-28

• Det er ikke en betingelse for at kunne bede sammen med andre mennesker, at alle udfordringer imellem os er løst. (Men ikke som modsætning til, at vi skal forsøge at løse). Sektion C+C’ Hanna blev hånet af mennesker, og gik til Gud med sin udfordring år efter år (v 6-7, C). Hanna blev ved med at gå til Gud, indtil han huskede på hende (v 19b, C’). • Bøn er den bedste respons, når mennesker er imod os. • Så længe Gud ikke har ”husket på os“, må vi blive ved med at be’. Det vil sige, indtil der er en afklaring mellem ham og os, og Ånden hvisker os i hjertet, at nu har vi bedt nok. Til vi ved, at nu har Gud svaret os. Sektion D+D’ Elkana spørger Hanna, om han ikke betyder mere for hende end ti sønner (v. 8, D). Hanna søgte ikke menneskelig, men guddommelig velvilje (v. 18, D’).

• Bøn nærer hjertet med noget, som intet menneske kan gi’ et andet menneske. Kun Gud kan fylde den plads i hjertet, ikke et menneske. Sektion E+E’ Hanna bad (v. 9, E), og Hanna fik, hvad hun bad om (v. 17, E’). • Når vi beder, får vi. Enten det vi beder om, eller noget bedre – også selvom vi ikke kan se det (Ef 3,20). Vender vi det rundt, betyder det måske også, at hvis vi ikke beder, så får måske vi heller ikke … Sektion F+F’ Hanna lagde hele sin fortvivlelse frem for Gud (v. 11, F), hun udøste sit hjertes inderste for Gud (v. 15, F’).

Sektion G (v. 12-14) Dette er kiasmens centrum. Her står at Hanna bad i lang tid. Hun bad alene. Hun bad med Gud og ikke med mennesker for øje. Hun hengav sig til Gud, men Eli troede, hun var beruset. • Bøn handler i den grad om Gud og os som enkeltpersoner. Vi må bede til ham, indtil alt andet omkring os bliver underordnet i sin betydning. Vi må bede længe og inderligt, når det er det, som samværet med Gud kalder på. Og det uanset, om andre mennesker må tænke, at vi er ”for meget“. Bøn er personligt mellem Gud og et menneske. Andre mennesker kan ikke vurdere, hvad der sker i rummet mellem Herren og os.

SØG OG DU SKAL FINDE PERLER • Når vi beder – dvs. går ind i samvær med Gud – så kan vi komme, lige som vi er. Med alt det vi tumler med. Upolerede. Med alle vores følelser. Ægte. Autentiske. Gud tager imod os, når vi på den måde har hjertets inderste forrest. Når vi udøser vores hjerte for ham.

Dette er en lille beretning, som er en perle om bøn. Der ligger måske uendelig mange flere bønne-perler, som vi kan finde. Og mange andre typer er perler. Lad os søge efter dem med tillid til dette løfte fra Gud ”Den, som søger, finder“ (Matt 7,8).

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

Annoncer

VEJLEFJORDSKOLEN INDBYDER TIL GENERALFORSAMLING Mandag den 25. april 2016 kl. 18.30-20 i skolens aula Tilrejsende er velkomne til at spise aftensmad sammen med skolens elever inden generalforsamlingen, hvis man tilmelder sig senest 15/4 på tlf. 7589 5202. Den indbudte skolekreds er myndige personer, der har eller har haft børn på Vejlefjordskolen, eller som tidligere selv har været elever på skolen, samt fastansatte medarbejdere. DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning v. formanden 3. Rektors beretning 4. Bestyrelsen fremlægger det reviderede regnskab til orientering

Seniorforeningens sommerstævne 12.-17. juli 2016 Sommerstævnet i 2016 bliver på Sundvolden Hotel, et stort, pænt og kendt hotel, ca. 35 km nordvest for Oslo og ca. 12 km fra Tyrifjord Videregående Skole. Årets hovedtalere er Christine og Reimar Vetne, der begge underviser ved Pacific Union College. Tema: Endetidsprofetier i Salmerne, Daniel og Åbenbaringen. PRIS: Ved tilmelding og indbetaling før 1. marts: kr. 3.200 pr. deltager. Efter 1. marts (men før 1. juni): kr. 3.500 pr. deltager. BUSREJSE: Der afgår bus fra Danmark den 11. juli med overnatning på Hotel Fars Hatt i Kungälv, Sverige. Ankomst til seniorstævnet tirsdag eftermiddag. På hjemturen overnattes igen i Kungälv. Ankomst til Nærum mandag eftermiddag den 18. juli og ankomst til Jylland ved 17-tiden. Samlet pris for busrejse og stævneafgift er kr. 6.000 pr. deltager. TILMELDING kan foregå ved indbetaling til konto i Danske Bank: 1551-0006902154 (husk at mærke indbetalingen: Sundvolden 2016) eller pr. tlf. / e-mail til Walder Hartmann, 75895619 / walder@hafnet.dk eller Birthe Bayer, 75896195.

5. Indkomne forslag 6. Valg til bestyrelsen (kun ulige år) 7. Eventuelt Bestyrelsens medlemmer p.t. er følgende: Arn Bjørnsfeldt (formand), Ole Kramer (næstformand), Carsten Risager (næstformand), Poul Spanggaard, Finn Carius Larsen, Lilli Faber, Hans Christian Schmidt, Ann-Mari Eskildsen og Nina Klokkervoll. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen. Forslag og sagspapirer kan i øvrigt fås fra skolen senest 1 uge før generalforsamlingen. Med venlig hilsen og vel mødt. Holger Daugaard, rektor

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

Bededagslejr

21.-24. april · Krogsholt

Lejrbål, hygge, godt vejr, lagkager, patruljedyst, hygge, bålhytte, terræntur, venner, telte, soveposer, Gud, lejrarbejde, konkurrencer og mere hygge.

Taler: Allan Falk

Tilmelding: adventistspejder.dk eller til din tropsfører senest den 15. april.

Annoncer

2 år 7-1

r j e l e Børn

På de 7 have

Tag med på årets sjoveste uge! Der er gode venner, aktiviteter, sange, lejrbål, skattejagt, fodbold, hockey, markedsdag med alverdens sager - og nogle pirater, der må gå planken ud. Vi hører også om en skattejagt i Bibelen. Det vil du ikke gå glip af!

Himmerlandsgården 26. juni - 3. juli 2016 Tilmeldingsfrist for lejr og fællesrejse 12. juni

BØRNELEJR.NU

A D V E N T I S T PAT H F I N D E R S

NORDIC CAMPOREE

2016 HIMMERLANDSGÅRDEN

DENMARK

MORE INFORMATION TO BE FOUND AT

N O R D I CC A M P O R E E . E U

JULY 25-31 IMPACT Bornholm 2016 Dato: 10.-17. juli Aktiviteter: livstilsexpo, maddemonstration, strandtur og naturoplevelser Taler: Christopher Kramp Pris: 450,Tilmelding og yderligere information: adventist.dk/impact

Tilmelding og yderligere information: adventist.dk/impact Arrangører: Adventistkirken i Tejn i samarbejde med IMPACT Danmark

Arrangører: Adventistkirken i Tejn i samarbejde med IMPACT Danmark IMPACT: Inspiring Members to Proclaim the Advent of Christ Together

IMPACT: Inspiring Members to Proclaim the Advent of Christ Together

ALT TØMRER- & SNEDKERARBEJDE UDFØRES

v/ David Melkersen tlf. +45 2182 3883 david@melkersens.dk www.melkersens.dk

VEGEFOOD.DK Bestil vegetariske produkter (frost, køl og tørvarer) på hjemmesiden: www.vegefood.dk KONTAKT Du kan også ringe til Kenneth Lund på 7568 1254 / 4224 2893 eller skrive til info@vegefood.dk

KEHAP-FONDEN KEHAP-fonden minder om, at der er ny bevillingsrunde med deadline for ansøgning 2. juni 2016. Find inspiration og vejledning til udarbejdelsen af en ansøgning på kehap.dk. Venlig hilsen KEHAP-fondens bestyrelse

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

Annoncer

PLEJECENTRET SØNDERVANG SØGER CENTERLEDER

GENERALFORSAMLING 2016

Søndervang søger centerleder på fuld tid, da den nuværende centerleder har søgt nye udfordringer. Stillingen besættes pr. 1. juli eller efter aftale.

Søndag den 17. april kl. 11.30-13.00 i Adventistkirken i Roskilde

Vi søger en ny leder, gerne med ledererfaring/lederuddannelse, som

Ved den ordinære generalforsamling afholdt i maj 2015 blev det vedtaget at koordinere foreningens generalforsamlinger og valgperiode med Adventistkirkens i Danmark. Der indkaldes derfor til generalforsamling ovennævnte dato og sted med flg. dagsorden:

• kan påtage sig det overordnede ansvar for Plejecentret Søndervang med tilknyttede boligselskab • kan arbejde tæt sammen med sygeplejefaglig leder samt køkkenleder • kan sikre en høj faglighed, udvikling og kvalitet i det daglige arbejde • har lyst til og interesse for at arbejde med ressourcestyring og planlægning • har overblik, er initiativrig og handlekraftig • finder det naturligt at benytte en anerkendende tilgang • kan inspirere og motivere • brænder for vores ældres trivsel og medbestemmelse.

• Velkomst ved foreningens formand • Valg af dirigent • Formandens beretning for 2015

Vi tilbyder

• Kassereren fremlægger regnskab

• en arbejdsplads i udvikling med stor mulighed for indflydelse

• Valg af ny formand

• et arbejde med alsidige udfordringer i dagligdagen

• Valg af bestyrelse for perioden 2016-2019 (Der skal vælges 6 medlemmer + en suppleant).

• en moderne arbejdsplads i lyse omgivelser. Ønsker du mere information, kontakt bestyrelsesformand Birgitte Mortensen (5652 9458 / 4060 2660 / birgitte.mortensen@strandgaard-lund.dk) eller centerleder Lennart Christiansen (5676 1600 / 2172 9767 / lc@sondervang.dk). Vi ser frem til at modtage din ansøgning med referencer, CV og dokumentation for uddannelse, som ønskes mailet til birgitte.mortensen@strandgaard-lund.dk Har du ikke mail, kan du sende til: Plejecentret Søndervang, Rådhusvej 1, 4640 Faxe, Att: Birgitte Mortensen. Ansøgningsfristen er mandag d. 18. april kl. 12.00. Jobsamtaler finder sted i uge 16 og 17. Søndervang er en selvejende institution, som har driftsoverenskomst med Faxe Kommune. Siden opstarten i 1976 har vi nydt det tætte bånd til Syvende Dags Adventistkirken. Vi har som mål at sikre et trygt og venligt miljø til vore beboere i 31 plejeboliger og 20 ældreboliger. Søndervang lægger bl.a. vægt på gensidig dialog, tillid, anerkendelse og respekt.

INDKALDELSE TIL ADRAS GENERALFORSAMLING Torsdag den 6. maj kl. 18.30 på Himmerlandsgården, mødelokalet i hovedbygningen, Als Oddevej 71, Helberskov, 9560 Hadsund Alle medlemmer er velkomne til at være med til ADRAs generalforsamling. Kom og få et indblik i det store og spændende arbejde, som din hjælpeorganisation udfører. Forslag, som ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen. ADRA Danmark, Concordiavej 16, 2850 Nærum Tlf. 4558 7700 / info@adra.dk

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

• Tilføjelse til vedtægternes § 6 c: Bestyrelsen konstituerer sig selv med valg af næstformand, kasserer, sekretær og redaktør. • Valg af revisorer • Eventuelt

GENERALFORSAMLING Hermed indkaldes til Adventistkirkens HappyHands generalforsamling der afholdes den 5. maj 2016 kl. 21.15 på Himmerlandsgården, mødesalen i hovedbygningen Als Oddevej 71, Helberskov, 9560 Hadsund.

Annoncer

April 22. Mildred Nøhr Olsen Åfløjen 28, 1.th. 2700 Brønshøj

95 ÅR 16. Margrethe Nielsen Rolighed 5 A, st. tv. 4180 Sorø

29. Aksel Jørgensen Møllebjergvej 24, Valsømagle 4174 Jystrup Midtsj.

85 ÅR 28. Ove Willerslev Jørgensen Rosagervej 37, st. 0010 4720 Præstø

Maj 90 ÅR

29. Inger Østedgaard Nygade 39 D 9760 Vrå

7. Rita Harriet Lund Rubinvej 12 6000 Kolding

80 ÅR

15. Sven Olov Sjöberg Lindevej 12 4300 Holbæk

6. Else Bjørnsfeldt Hvidkløvervej 26 B, Kølkær 7400 Herning

85 ÅR

7. Else Bernhardsen Søgårdsvej 26 A, 1.th. 2820 Gentofte

20. Grethe Tofte Nielsen Lille Friheden 4, st. F 2650 Hvidovre

70 ÅR 80 ÅR

12. Irene Henriksen Vibygårdsvej 54 4130 Viby Sj.

3. Birger Nielsen Strandvej 3 4900 Nakskov

19. Per Kjeldal Kulerupvej 9 B, Regnemark 4140 Borup

Alt inden for blomsterbinderi BUKE BUKETTER TIL ENHVER ANLEDNING DEKORATIONER · BÅREBUKETTER DEK KRANSE · KISTEPYNT

19. Aksel Nørgaard Nielsen c/o Cornelia Nuncui Vølundsgade 42, 2. tv. 6400 Sønderborg 26. Birthe Høgh-Nissen J.P. Larsensvej 112, 1, 0002 8220 Brabrand

70 ÅR 2. Richard Jacobsen Skovengen 91 2980 Kokkedal 8. Preben Skjold Nielsen Krogholmgårdsvej 2, Hus 3, lejl 8 2950 Vedbæk 17. Sven Hagen Jensen Ørslevklostervej 170, Hald 7840 Højslev 30. Edel Neesgaard Vangeboled 6 2840 Holte

Alle abonnenter af Adventnyt (som vi har fødselsdatoer på) får sin runde fødselsdag fra 70 år og opefter annonceret her. Hvis du ikke ønsker din runde fødselsdag oplyst i Adventnyt, så giv venligst besked senest 3 måneder før til: adventnyt@adventist.dk eller ved at ringe til Robert Sand på 4558 7753.

ADVENTNYT PÅ LYD Foretrækker du at lytte til Adventnyt kan du downloade en lydudgave på adventnyt.dk/lyd

Ved hele begravelser gives 18% rabat ved bestilling i butikken.

Trane Blomster

For CD-udgave kontakt redaktøren på tlf. 4558 7753 / adventnyt@adventist.dk

Hobrovej 130 · 8920 Randers NV 86 43 60 44 · traneblomster.dk

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

Tillykke med ...

Fødselsdage

Vi mindes

Æret være... ELLY OLSEN

LARS SÄLKE OLSEN

KARL ERIK RAUNDAHL

Sabbats middag den 16. januar 2016 sov Elly Olsen stille ind på Solbakken. Elly blev født i Klintrup, Røgen Sogn, den 12 januar 1924. Hun var den ældste af fire børn. Som barn kom hun med sin mor til sabbatsskole og gudstjeneste i Thorsø menighed. Da skolen var endt, kom hun ud at tjene. 18 år gammel kom hun på Skodsborg Badesanatorium og uddannede sig som fysioterapeut. I tiden som fulgte, var hun ansat som bibelarbejder. Her virkede hun bl.a i Vejle og Odense. Hun mødte Ingemann Olsen, som hun blev gift med i 1956 og boede i Nærum. Senere flyttede de til Roskilde. Her blev familien forøget med Steen. De var en vinter på Newbold for derefter igen at fortsætte virket på Dansk Bogforlag. Så blev familien forøget med Ole, og medens drengene var små, var Elly hjemmegående. I Odense genoptog Elly sit fag og arbejdede forskellige steder, indtil hun sluttede i 1991. I 2009 var Elly ikke så frisk længere, og sammen med sin mand flyttede de derfor til Solbakken, men allerede efter 2½ år mistede hun Ingemann. Herefter blev Elly dårligere. Sådan som vi kendte Elly, var hun altid omsorgsfuld, venlig og gæstfri – altid rede til at række en hjælpende hånd. Hun var en samvittighedsfuld kristen. Hun levede sin tro og overbevisning. Nu hviler hun indtil Frelseren kommer og kalder hende til sig på den store Opstandelsesdag. Vi lyser fred over Elly Olsens minde. John Pedersen

Lars Olsen, Juelsminde menighed, døde 28. januar efter alvorlig sygdom. Han var født i Aarhus 18. september 1948 og blev 3 måneder gammel adopteret af ægteparret Anna og Laurits Olsen. Midt i 50’erne flyttede familien til Juelsminde, hvor faderen fortsatte sin virksomhed. Lidet anede Lars vel, at samme hus, hvor han havde sin opvækst, senere også skulle blive barndomshjemmet for hans egen familie og børn. Lars voksede op med troende forældre og i et miljø, hvor kirken spillede en stor rolle. Det måtte Lars også tage stilling til. Og det blev for ham et tilvalg, som han forblev tro imod til sidste åndedrag. Endelig kom tiden også til at vælge uddannelse. Først prøvede Lars kræfter med fysioterapien på Skodsborg Badesanatorium, men valgte alligevel en håndværkeruddannelse i VVSbranchen. Tiden i Skodsborg blev også brugt til at finde sit livs udkårne. Det blev Hanna Sälke, en pige fra Finland. I årene 1977-98 var Lars ansat ved Vejlefjordskolen til at udføre håndværksmæssigt arbejde og anden praktisk hjælp. Men de sidste år af sit arbejdsliv kørte han taxa. Lars var meget udadvendt og faldt let i snak med alle. Han så alle som ligeværdige uanset social rang. Et menneske for Lars var altid et menneske. Der var altid noget godt at sige om alle. Lars tog også del i byens sociale liv, om det var tryllekunst eller ballondyr til børnene, og årets julemand prøvede han også. Lars efterlader sig hustruen Hanna, 4 sønner, en plejesøn, en svigerdatter og 3 børnebørn. Ære være Lars Olsens minde! Robert Svendsen

Fredag d. 29. januar sov Karl Erik Raundahl stille ind på Blichergaarden i Viborg efter længere tids sygdom. Karl Erik Raundahl var landmand hele sit liv. Han blev født i Udbyneder Sogn d. 2. juli 1926. Godt 3 år gammel kom han som plejebarn til gårdejer Alfred Laursen, Loldrupgård ved Viborg. Han var en bevågen og kvik dreng og lærte snart en masse om landbruget. Hans gode karakter kunne ses i hverdagen, og han kan beskrives som ærligheden selv, bundreel. Han var trofast og svigtede ikke sine løfter. Ved en fest for ca. 70 år siden mødte han Grethe, som blev kvinden i hans liv. De boede siden på Loldrupgård. Det blev til 63 års ægteskab i et trofast venskabs- og kærlighedsforhold. To børn fik de – Susanne og Jan – som var dem til stor glæde. Karl Erik og Grethe var meget gæstfrie og tog sig ofte af de oversete. Desværre blev Karl Erik syg for ca. 5 år siden. Grethe plejede ham i hjemmet, men de sidste to år var han på Blichergården. Grethe var ved hans side så meget som hun kunne, indtil Karl Erik stille sov ind. Vi vil savne Karl Erik og vores tanker går til Grethe, Susanne og Jan og deres familier, som har mistet en god, hyggelig og kærlig mand og far. Nu hviler han indtil Frelseren kommer og kalder ham til sig på den store Opstandelsesdag. Vi lyser fred over Karl Erik Raundahls minde. John Pedersen

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

Vi mindes

Jacob Pedersen fra Faxe menighed sov ind i sit hjem i Præstø den 14. februar 2016. Jacob Pedersen blev født i Vindbyholt syd for Faxe den 3. februar 1932, og han blev således 84 år. Fra sine første år gik sabbatsturen til Faxe menighed sammen med familien. Som ung blev Jacob døbt og optaget i adventistmenigheden, og han var siden sammen med sin kone, Inge, engageret i menighedens fællesskab og arbejde. I mange år var Jacob leder for adventistmenigheden i Faxe. Jacob blev uddannet smed hos sin far, ”smeden fra Vindbyholt“. Siden blev han mekaniker nogle år, men i de fleste aktive år kørte han landsdelen tynd som taksator for forsikringsselskaberne. Jacob Pedersen blev begravet fra Adventkirken i Faxe, hvor en fuld kirke var samlet sammen med familien for at mindes og tage afsked. De stærkeste minder var naturligt samlet hos Inge og børnene, Dan, Pia og Claus med deres familier. De havde samlet et væld af minder fra hjemmet. Minder om en far, som altid havde tid til sine børn. Minder om utallige ture og ferier på sejlbåden. Minder om en far, der ofte havde et Gudsord at give

videre til familien. Således stod sorgen over tabet og taknemmeligheden for alle gode minder side om side, da vi mødtes til det sidste farvel. Jacob blev lagt til hvile på Faxe kirkegård, og efter begravelsen blev følget inviteret til en mindetur ned langs Præstø Fjord, hvor Jacob sammen med familien havde mødt så mange af livets gode gaver omgivet af den smukke natur. Æret være Jacob Pedersens minde. Carl-David Andreasen

DENIS CANVIN Fredag den 12. februar døde Denis Canvin, der tilhørte Vejlefjord menighed, efter få dages sygdom. Denis blev født den 24. juni 1932 i nærheden af Plymouth, England, tilbragte sin ungdom i Watford, hvor han tyve år gammel traf sin kommende hustru, Birgit, der på det tidspunkt arbejdede på adventisternes Stanborough Park Sanitarium. De to unge giftede sig i 1959 og boede først et par år i England, men flyttede senere tilbage til Birgits hjemby, København. Sammen fik de tre sønner, Michael, Gordon og Steven. Denis Canvin virkede det meste

af livet som reklametegner, men var et enkelt skoleår 1977/78 husfar for drengene på Vejlefjordskolen. Siden flyttede familien til Løsning og senest til Stensballe ved Horsens. Menighedsmæssigt forblev de dog tilknyttet Vejlefjord menighed. Både ved begravelsen, der foregik fra Vejlefjordkirken fredag den 19. februar, og ved den efterfølgende mindesammenkomst, blev Denis beskrevet som en rigtig ”British gentleman“, der med sin livsglæde, omsorg og humor var en god repræsentant for det livssyn, der havde præget ham gennem alle hans 83 år. Sønnerne kunne desuden betegne ham som en far, der altid var der for dem – og som tog sig tid til både at lege med dem og indvi dem i diverse sportsgrene. Selv blev han ved at dyrke badminton, bowling og petanque, så længe kræfterne rakte til det. Nu hviler Denis Canvin på Daugård Kirkegård, og hustruen Birgit må sammen med familie og venner vente på den store genforeningsdag ved Jesu Kristi genkomst. Æret være Denis Canvins minde. Walder Hartmann

ET GLIMT AF HERLIGHEDEN Tekst: Krista Thomsen / Foto: thinkstockphotos.com

Det var en søndag nat. Pludselig følte jeg Jesu nærhed. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, men råbte ”Jesus, Jesus … Vidunderligt!“ Den varme, den kærlighed og den herlighed, der omgav mig, kan ikke forklares, men må erfares. Det var, som om jeg havde været i Himmelen et øjeblik og følt en gnist af herligheden. Et vidunderligt øjeblik. Jeg slog nu øjnene op, og så hørte jeg, ligesom Jesus forlod mit værelse. Det var så underligt for mig. Jeg lå en hel time og tænkte over det forunderlige. Nu var jeg så bange. Jeg følte mørket, tomheden og ensomheden. Om morgenen, da jeg stod op, følte jeg rigtig, at jeg havde haft himmelsk besøg. Den mandag var jeg ude med løbesedler. Jeg kunne have råbt det ud over Svendborg, hvilken underfuld frelser vi har. Det føltes så underligt den dag. Jorden var så tom. Mine tanker dvælede ved Himmelens herlighed. Hvor godt det er i Jesu nærhed. Vidunderligt.

KRISTA THOMSEN Medlem af Vejlefjord menighed og elsker at dele sin tro med andre.

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

Nekrologer

JACOB PEDERSEN

Børnesiden

Sure-Klausen Tekst: Birthe Kendel / Foto: thinkstockphotos.com

ure-Klausen, kaldte børnene på vejen den mand, der boede i det lille hvide hus med den store have. Og du kan sikkert gætte, hvorfor han havde fået det kedelige navn. Men når ret skal være ret, så havde han fortjent det. Der var ikke et eneste barn på vejen, der havde set Sure-Klausen smile. Hver gang de gik forbi hans have, var han på vagt. Og hvis de så meget som kom til at røre ved hans stakit, brød et uvejr løs, og han brølede: ”Hold jer væk fra stakittet unger. Forsvind med jer!“ Sure-Klausen – eller Peter Julius Klausen som hans rigtige navn var – var næsten 70 år og så langt tilbage, som folk kunne huske, havde han boet i det lille, hvide hus for enden af vejen. Han talte aldrig med nogen og var altid sur og vranten. Ingen vidste hvorfor, og han vidste det sikkert heller ikke selv. Måske var det bare blevet en dårlig vane at skælde ud. ”Det er nok fordi, han ikke selv har haft børn,“ plejede folk at sige. Sure-Klausen havde været ansat på et kontor nede ved havnen, men efter at han var gået på pension, var det som om, han ikke havde andet at tage sig til end at holde udkik efter børnene på vejen, som han kunne lade sit dårlige humør gå ud over. En dejlig søndag formiddag sad SureKlausen i en liggestol under et af de store æbletræer i haven. Han havde lukket det ene øje, mens han med det andet holdt øje med stakittet ude ved vejen. Han havde sovet dårligt om natten og var i et elendigt humør. Som han sad der og halvsov, sprang han pludselig op af liggestolen. Lige over hans hoved skar en

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

stemme – en frygtelig stemme – gennem stilheden. ”Hold jer væk fra stakittet,“ råbte stemmen. ”Jeg skal lære jer at opføre øre jer ordentligt.“ Der var noget kendt ved stemmen. mmen. Sure-Klausen så op i æbletræet,, men kunne ikke få øje på noget. ”Kom ned straks, hvis der er nogen deroppe,“ råbte han og truede med ed sin knyttede næve. ”Forsvind med jer!“ råbte stemmen mmen uforstyrret. Pludselig kunne Sure-Klausen høre det. Det var jo hans egen stemme, me, der kom oppe fra træet. Det var ret et uhyggeligt, men det skal siges til hans ros, at han ikke var bange af sig. Han skyndte sig ind i garagen og kom tilbage med en trappestige, som han stillede op ad træstammen. Da han var kommet et par trin op, hørte han stemmen igen, men denne gang fra den fjerneste ende af haven. Nu syntes Sure-Klausen, at det for alvor begyndte at blive skummelt, men han ville ikke overgive sig uden kamp. Han slog trappestigen sammen og begyndte at bære den ned i den ende af haven, hvor stemmen var ar kommet fra. Men før han var nået to trin op på stien, lød stemmen igen en – denne gang fra et træ midt i haven.. ”Jeg vil ikke finde mig i at have ave jer unger rendende forbi mit hus i tide ide og utide,“ råbte stemmen. Nu var Sure-Klausen ikke i tvivl vl om,

Børnesiden

FOR

BØ R N

a det virkelig var hans egen stemme, at han hørte. Forskrækket gik han ned af h stigen og stod og lyttede. Men stemst t men kom ikke igen. m Stemmen havde fået Sure-Klausen til at tænkte, så det knagede. Var det ti virkelig sådan, han talte? Var han så vi sur, og talte han så grimt til andre? su Han satte stigen tilbage i garagen og H gik tilbage til liggestolen. Var det for gi sent at forandre sig og blive gode vense ner med børnene på vejen? ne I det sammen kom en flok drenge forbi. Denne gang lod Sure-Klausen fo som om han sov og sagde ikke et ord. so ”Tænkte jeg det ikke nok. SureKlausen skal nok lade være med at K råbe efter os i dag,“ sagde Lasse. rå ”Hvorfor tror du det?“ Først ville Lasse ikke ud med sproget, men så sagde han. ”Min søsters ge

forlovede bor i huset ved siden af Sure-Klausen. Han er elektriker. Da jeg fortalte ham, at Sure-Klausen altid råber efter os, når vi går forbi, lagde vi en plan. Hver gang vi gik forbi SureKlausens hus i sidste uge, optog han det, Sure-Klausen råbte. Og da det blev mørkt i går aftes, satte han en lille højtaler op i tre af Sure-Klausens træer. I dag afspillede han Sure-Klausens stemme fra de forskellige højtalere og fik ham til at fare rundt i haven med sin trappestige.“ ”Hold da helt op!“ sagde de andre. ”Tror I, det vil gøre en forskel, at han hører, hvad han råber?“ ”Det får vi se,“ svarede Lasse. ”Vi går tilbage samme vej.“ Fem minutter senere gik flokken igen forbi Sure-Klausens stakit. SureKlausen stod midt på græsplænen

med hænderne i lommen. Da han fik øje på børnene, smilede han. ”Det hjalp!“ hviskede Lasse. ”Han smilede. Fedt! Måske kan vi ligefremt blive venner.“ Sure-Klausen fandt aldrig ud af, hvem der havde sat de tre højtalere op i hans træer, men da han hørte sin egen stemme råbe alle de grimme ting til børnene på vejen, besluttede han sig for at forandre sig. Han begyndte at smile til børnene og tale med dem i stedet for at skælde dem ud. Og han opdagede lidt efter lidt, at børnene på vejen faktisk var alle tiders at være sammen med. Nu var det ikke længere Sure-Klausen, der boede i det lille hvide hus for enden af vejen. Nu var Peter Julius Klausen flyttet ind.

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

Forvaltning

TIENDE

GUDS logik Tekst: Per Arild Struksnes

ar du tænkt på, at Gud mange gange er ret ulogisk? Rent menneskeligt, så er det logisk, at jo mere du arbejder, jo mere får du ud af det. Men Gud siger, at du må arbejde seks dage og gøre alt, hvad du skal, men den syvende dag er hviledag. Da må du ikke arbejde … De fleste mennesker har så meget de skal nå, at de arbejder og arbejder og arbejder. Men Gud beder os holde en hel dag fri. Så vil vi blive velsignet i stedet for. Guds logik er: Hold en hel dag fri. Brug den sammen med mig. Så vil jeg sørge for, at det du laver i de resterende seks dages arbejde vil blive meget mere effektivt, end hvis du arbejder syv dage uden pause. Det er en utrolig velsignelse, vi som syvendedags-adventister har fået, og som vi burde dele med andre.

GUDS KÆRLIGHEDSLØFTE Et andet ulogisk princip fra Gud finder vi i Ordsprogenes Bog 11,24-25:

“Den ene strør ud og får stadig mere, den anden er urimeligt sparsommelig, det fører kun til mangel. Den gavmilde får selv stillet sin sult, den, der giver andre at drikke, får selv stillet sin tørst.“ Rent menneskeligt ville det være logisk, at jo mere du strør ud, jo mere vil du mangle. Og at, hvis du er sparsommelig, så vil du samle mere og mere sammen. Men Guds logik følger ikke menneskelig logik. Det er fordi, at Guds karakter er helt anderledes end menneskets karakter. For Gud er kærlighed. Og kærligheden sætter andre foran sig selv. Den tænker først og

fremmest på de andres ve og vel i stedet for sit eget. Men vi som mennesker har os selv i fokus. Tænk, hvis vi kunne bede Gud om, at blive mere lig ham? Gud “strøede ud“ af sin kærlighed til os mennesker ved at give alt. Han gav sin egen søn. Hvad med at tænke en ekstra gang på det, når kollektkurven kommer forbi, eller når Danmarksindsamlingen banker på døren. Giver du andre at drikke, får du selv stillet din tørst. Det er løftet fra Guds ord.

GUDS UDFORDRING TIL OS Gud har endnu et ulogisk princip. Han beder os nemlig om at give en tiendedel af vores indkomst retur til ham. Vi kalder det tiende. Guds logik er, at 90 % med Guds velsignelse rækker meget længere end 100% med min “egen“ velsignelse. Han siger rent faktisk: “Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer“ (Mal 3,10). Gud udfordrer os til at sætte ham på prøve! Han beder os om at give de 10 % tilbage til ham som en anerkendelse af, at han er universets skaber og hersker, og at han er årsagen til, at du i det hele taget eksisterer. Han ved også, at det kan være frygtindgydende for os at give slip på det, vi ærligt har optjent. Men udfordringen til dig er: Tør du tage Gud på ordet? Tør du tro på løftet fra Guds ord? Resultatet vil være “velsignelser uden mål.“ Lyder det ikke som en fantastisk gave?

PER ARILD STRUKSNES Elsker at udforske Guds ord og prøve det af i praksis. Far til 3, og har lige fået et nyt ”barn”: Missionsklinikken Qure Fysioterapi i København.

10% tilhører Gud Hver person har personligt det ansvar og privilegium at returnere Guds tiende til ”forrådshuset“ som udtryk for sit forhold til Ham (Mos 27,30). Tiende fra medlemmer i vores lokale kirker går til at støtte forkyndelse af evangeliet i det danske kongerige. Alle lokale præster får deres løn fra tienden, der også driver afdelingsarbejdet. Læs om principper for tiende: sda.click/tiende Læs om ligningslovens krav til gaver og fradragsmuligheder: sda.click/fradrag Ved spørgsmål, kontakt Marianne Kjøller på tlf. 4558 7794. Den vej forvalteren vandrer Forvaltning har at gøre med alt det, Gud har givet os at råde over. Når den trofaste tiende til forrådshuset er bragt tilbage, hvad gør vi da med den resterende del af de ressourcer, vi har? (Sl 24,1; 50,10-12; Hag 2,8). Gud har faktisk et dobbelt ejerskab af os. Vi er både skabt af Gud og forløst fra synden gennem Jesus Kristus (Titus 2,14). Vi er Guds viceværter, der planlægger, håndterer og administrerer efter bedste evner. Se nærmere: sda.click/forvaltning

TESTAMENTE Efter et dødsfald kan boopgørelsen få ualmindelig stor økonomisk betydning og konsekvens for de efterladte. Som kristne lever vi i håbet om et evigt liv, som opfyldes, når Jesus kommer igen. Men i livet ved vi, at ingen lever evigt. Derfor er det vigtigt, at man i tide tager beslutning om sine økonomiske og arvemæssige forhold. Det helt centrale i dit testamente vil ofte være fordelingen af din arv. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet testamente, går arven til Staten. Hvis du vil undgå dette, må du oprette et testamente, hvori det gøres klart, hvem du ønsker, der skal arve efter dig. Se nærmere: sda.click/testamente Ved spørgsmål, kontakt Björgvin Ibsen på tlf. 4558 7773.

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

Kollekt og kalender

KOLLEKT – 2. APRIL

Menighedsskolerne Tekst: Henrik Jørgensen / Foto: Svanevej Privatskole

enighedsskolerne i Ringsted, Roskilde, Svanevej og Nærum har tilsammen et elevtal på ca. 350, hovedsageligt fra hjem, der ikke har tilknytning til Adventistkirken. Det vil sige, at det giver kirken en naturlig berøringsflade med ca. 100 familier. Der bliver afholdt andagter, årlige inspirationsuger, skolegudstjenester og meget andet, hvor der opbygges et naturligt tillidsforhold mellem skolekreds og kirke. Vores menighedsskoler er en vigtig del af kirkens mission i Danmark, og med din gave den 2. april er du med til at støtte dette arbejde.

Årsmødegaven 2016 Tekst: Thomas Müller

år vi tænker på mission drømmer mange af os tilbage til de dage, hvor det var muligt at samle en større gruppe mennesker til ‘offentlige møder’. Mission i dag kan stadig lykkes, men ser anderledes ud. I strategioplægget, der præsenteres til generalforsamlingen, er der lagt op til en satsning, hvor flere menigheder går sammen i en større kampagne. Detaljerne er ikke på plads, men vi ønsker at involvere flere menigheder og prædikanter, og sammen med menigheder, der er villige til at prøve en anderledes tilgang, vil vi klæde ‘offentlige møder’ i nye klæder. Vi forestiller os, at flere af kirkens afdelinger er involveret og vil forsøge at involvere medieafdelingen, som man med succes har gjort andre steder i vores division. Her har man lykkedes med at kombinere møder på et offentlig sted, som man samtidig har streamet ud til lokalområdet på nettet. Mission er ikke altid lig med mange penge, men meget tiere villige hænder og gode kontakter, man kan invitere. Derfor forventer vi med en god årsmødegave, at der også kan blive råd til andre fælles missionsaktiviteter senere. Tak for en god gave til missionen.

KOLLEKT – 4. JUNI

Korrespondanceskolen Tekst: Robert Sand

Korrespondanceskolen har vi i gennemsnit 13 kursusbreve, vi retter om ugen. 13 kursusbreve, der fortjener tid og indlevelse, så kursisten i den anden ende får svar, de kan bruge til noget. I Korrespondanceskolen er vi glade for at kunne tilbyde kursister et studiemateriale, som kursisterne afslappet kan gennemgå i det tempo, de ønsker. Vores kvartalslige nyhedsbrev ”Kontakt“ virker både som en påmindelse og inspiration til at tage flere kurser. Kollekten den 4. juni vil hjælpe os med fortsat at kunne tilbyde vores kurser gratis. Tak for din gave og tak til de af jer, der troligt deler indbydelser ud rundt omkring i landet.

Det sker ... APRIL 02. Kollekt: Menighedsskolerne 01.-03. K-skole-weekend Himmerlandsgården 03. Spejdernes generalforsamling Odense 03.-04. Unionsbestyrelsesmøde 05. Adventnyt 02/april udkommer 13. Adventnytonline 18. Deadline Adventnyt 03/juni 21.-24. Bededagslejr Finderup

MAJ 04.-08. Årsmøde og generalforsamling Himmerlandsgården 07. Kollekt: Årsmødegaven 18. Adventnytonline 29. Unionsbestyrelsesmøde 29. Kursus i børne- og familiegudstjenester, sted oplyses

JUNI 04. Kollekt: Korrespondanceskolen 06. Deadline Adventnyt 04/august 07. Adventnyt 03/juni udkommer 12. Unionsbestyrelsesmøde 15. Adventnytonline 26.-03. Børnelejr Himmerlandsgården www.adventist.dk/det-sker

Adventnyt · Nr. 2 · april 2016

Aktivitetskalender

KOLLEKT – 7. MAJ

FORMANDENS KLUMME

Den samme kraft Tekst: Thomas Müller / Illustration: thinkstockphotos.com

THOMAS MÜLLER Formand for Syvende Dags Adventistkirken, Danmark, og leder af Dansk Bogforlag samt Medie & Kommunikation.

om dreng elskede jeg at lege med magneter. Denne usynlige kraft, man kunne gemme under et bord og få en kugle til at bevæge sig, gjorde mig helt elektrisk. Senere blev jeg voksen og købte magnetlegetøj til mine børn og opdagede, at jeg legede lige så meget med det, som de gjorde … eller skal jeg sige: jeg var god til at lege med dem. Jeg er altid fascineret, når jeg kommer til beretningen om Jesus, der rejser sig i båden, truer ad stormen og befaler, at der skal være stille. Sikken magt og styrke, sikken manifestation af guddommelig styrke. Disciplene er skrækslagne over naturens kræfter, men Jesus takler situationen med ophøjet ro: Ti stille, hold inde! Og Lukas skriver, at der blev blikstille. Den kraft, Jesus besad, var den samme kraft, som rejste ham op påskemorgen. Det var langt mere end magnetisme eller solenergi – det var Guds skaberkraft manifesteret. Den samme kraft bor i dig og mig! ”Men når Kristus er i jer, er legemet ganske vist dødt på grund af synd, men ånden har liv på grund af retfærdighed. Og når hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer“ (Rom 8,11). Det var ikke blot en tilfældig kraft, der vækkede Jesus fra døden – ikke bare en ’den’, men en ’han’ – Helligånden, den tredje person i guddommen. Paulus forsikrer os om, at Han også bor i os. Vi har adgang til den samme kraft, som kunne stilne stormen og oprejse fra døden. Ved skabelsen får Eva og Adam besked på at underlægge sig jorden og herske over naturen. Nu er det ikke meningen, vi skal rende rundt og lege små troldmænd, men Gud tilbyder dig i dag adgang til Helligånden og Helligåndens kraft. Så når vi kigger os omkring på jorden og ser krige, ødelæggelser og katastrofer, er der ingen grund til at blive mismodige – Guds kraft bor i dig. Når vi ser udfordringen omkring os at gøre evangeliet kendt for vores nabo, vores kollega eller bare vores egne børn, og udfordringen synes uovervindelig, bør vi huske på, at hans ånd bor i os. I hans kraft er der intet, der kan holde os tilbage – Hans usynlige kraft venter på at blive brugt: ”I er af Gud, kære børn, og I har overvundet dem, for han, som er i jer, er større end han, som er i verden“ (1 Joh 4,4).

GIV ET FAST BIDRAG BLIV FAST BIDRAGSYDER • Gå ind på www.adra.dk > STØT > Fast bidrag > udfyld skemaet – eller • scan QR-koden med din mobil og udfyld skemaet – eller • send en e-mail på info@adra.dk så sender vi et skema til dig – eller • ring til os på 4558 7700.

Vi er rigtig glade for de mange gaver, vi får fra vores trofaste givere. Uden jeres hjælp kunne vi ikke støtte medmennesker, der er uretfærdigt og urimeligt dårligere stillet end os. En rigtig god måde at støtte på er at blive fast bidragsyder. • Vi kan bedre planlægge, hvor meget vi kan sende videre til de projekter, vi arbejder med. • Du skal ikke huske på at give, men ved at du fast bidrager med det, du kan overkomme.