2016 05 adventnyt by Adventistkirken

I dette nummer ... Den største i Himmeriget

Barnetro for voksne

Da Gud sagde vent

Hvad er det, vi skal lære af børnene? Vi skal lære at modtage. Kristendommen forkynder, at det evige liv er noget, man kun kan få ved at tage imod – der er intet, man kan præstere – man må bare tillidsfuldt tage imod det ligesom et barn.

Barnetroen betyder ikke, at alle problemer bare bliver løst her og nu – de løses først hen ad vejen. Mød Hanne, som har en dyb tillid til Gud, der har holdt igennem kaos og uro. For hende er barnetroen en dyb, reflekteret tro, som vokser hele livet.

Læs en børnehistorie som taler til både børn og voksne. Det er en beretning om Guds indgriben, som styrker troen. Historien opmuntrer os til at være sammen med Gud dagligt, så vi lærer at lytte til hans ”stemme“.

Adventnyt Nr. 5 · oktober 2016

TEMA: BARNETRO

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Formand Thomas Müller (Mission, Strategi, Medie & Kommunikation) Næstformand Marianne Dyrud Kolkmann (Ungdom)

Tlf. 4558 7771

Tlf. 4558 7772

Økonomichef Jan Arne Nielsen (Kristen forvaltning, Tlf. 4558 7773 Hjælpeaktion, Dansk Bogforlag) Afdelinger Mads Kivikoski (Spejder)

Tlf. 5136 0405

Anne-May Müller (Familie, Børn)

Tlf. 4558 7789

Bjørn Espen Holtse (Teen)

Tlf. 2986 6829

Henrik Jørgensen (Strategiopfølgning, K-skolen, Sabbatsskole, Skole)

Tlf. 5060 7615

Adra Danmark Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 www.adra.dk Generalsekretær: Lehnart Falk

Tlf. 4558 7702

Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 www.danskbogforlag.dk Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf. 4558 7770 · Giro: 902 5669 www.kskolen.dk Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf. 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard

Tlf. 7641 3132

Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving

Tlf. 2386 6514

Kontaktinformation

Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

Leder

BARNETROEN – det er tillid til ham! Af: Line Nielsen

n lille dreng møder Jesus. Jesus har brug for mad til 5.000 mænd, som er sultne. Fyldt af barnetro giver drengen Jesus sin madpakke. Det sprænger alle logikker ... Men alle mændene bliver mætte, og der bliver endda mad til overs! Jeg læser om et mirakel blandt menneskeliv. Jeg besøger en kær kvinde. Hun er dødsens syg af en cancer, som er ved at æde hendes liv. Fyldt af barnetro giver hun mig sin omsorg og sin glæde. Det er stærkere end logikken ... Jeg forlader hende faktisk mere opløftet, end jeg kom! Jeg har set et mirakel i et menneskeliv. Barnetro. Havde den lille dreng og kvinden hver især tro nok som et sennepsfrø? Ja, for de havde det til fælles, at det ikke handlede om dem selv, men om Jesus. Det handlede ikke om mængden eller kvaliteten af deres tro. Det handlede om ham, som de troede på. Begge troede de på ham og var fyldt af ham. Drengen var fyldt af, at Jesus havde brug for mad, og at en masse mennesker var sultne. Kvinden var fyldt af glæde over at se mig, og hun var omsorgsfuldt interesseret i, hvordan det gik i mit liv. Drengen tænkte så meget på andre, at han glemte sin sult. Kvinden tænkte så meget på sine besøgende, at hendes sygdom trådte i baggrunden. Drengen fik selv af den mad, som Jesus havde velsignet. Hans tro fik næring til endnu mere tro. Kvinden blev salvet og bedt for – og døde. Hun var tillidsfuld nok i sin tro til at leve med det faktum, at hun ikke blev helbredt. Tillidsfuld tro ligesom et barn: Far kan, far har styr på det, far løser det, når far siger ja. Er det ok, når far siger nej, er det ok. At have tro som et barn betyder ikke, at alt er rosenrødt. Det betyder ikke et liv uden tårer og sorte huller. Det betyder ikke, at alle vores følelser altid svinger i plus. Barnetroen – eller at tro som et barn – det er større end udfordringer, tårer og følelser. Det er en grundlæggende tillid, som accepterer det, vi ikke forstår, og giver slip på det, vi ikke kan håndtere. Når alt braser sammen indeni os, og vi føler, at vi ikke kan tro mere, så er det at kigge på ham og lade ham åbenbare sig for os igen. Må Gud åbenbare sig for dig og styrke din barnetro. Dagligt. Og også gennem de vidnesbyrd og tanker, som du kan læse i dette blad. Uanset hvad du måtte føle i dette øjeblik. Uanset din fornemmelse af, hvorvidt du tror. Så handler det om en, der er større – om ham! Og han vil dig!

Himmerlandsgården Als Oddevej 71 · Helberskov · 9560 Hadsund Tlf. 9858 1121 www.himmerlandsgaarden.dk

Redaktør: Line Nielsen adventnyt@adventist.dk

Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf. 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dk Leder: Caroline Lundqvist Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf. 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Niclas Fuglø

Tilmeld dig på: adventist.dk/abonner SABBATONLINE

NETANDAGT

hver fredag

hver morgen

ADVENTNYTONLINE en gang om måneden

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

Indhold

Nr. 5 · oktober 2016 04 Rundt omkring 05 Nyt fra unionsbestyrelsen 06 ADRA 08 Vejlefjordskolen 10 TEMA: Barnetro Børns trosudvikling

Unge vokser – også i troen – når de er spejdere Mor og far og barnetro Den største i Himmeriget Med Gud som den bedste ven Trine valgte barnetroen Barnetroen for livet Barnetro for voksne

25 Tillykke

28 Annoncer 30 Børnesiden 32 Vi mindes 34 Forvaltning

10-24 Tema: Barnetro Barnetro – det omfatter både den tro, som udvikles hos børn og den tro, som vi har som voksne, fordi vi stadig er Guds børn. Barnetroen er tillidsfuldheden til Gud, som frelser os – netop fordi vi ikke kan frelse os selv og må tage imod som et barn.

35 Kollekt & kalender 36 Klumme

Nr. 5 · oktober 2016 Adventnyt Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad

Redaktionsgruppe: Line Nielsen Robert Svendsen Andreas Müller

Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: 2.100 stk. Webudgave: www.adventnyt.dk Lydudgave: +45 4558 7794 marianne.kjoller@adventist.dk

Abonnementspriser: Danmark, Grønland, Færøerne: Gratis Øvrige udland: 300,Forside: Børnehistorie, regionsmøde i Nærum Foto: Bjørn Krøll

I dette nummer ... Den største i Himmeriget

Barnetro for voksne

Da Gud sagde vent

Adventnyt Nr. 5 · oktober 2016

Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 2850 Nærum +45 4558 7777 info@adventist.dk www.adventist.dk

Redaktør: Line Nielsen +45 2125 1162 adventnyt@adventist.dk

Næste nummer: Deadline: 24.10.2016 Udkommer: 29.11.2016 Tema: At vokse i ham

TEMA: BARNETRO Side X

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

SYVENDE DAGS ADVENTISTK SYVEN ADVENTISTKIRKE IRKENS MEDLEMSBLAD

Side X

TEMA: BARNETRO

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

Rundt omkring

Hjælpeaktion er i fuld gang Tekst: Bjørn Krøll / Foto: Tina Drescher Flinker, Allan Falk

jælpeaktion har været i fuld gang et stykke tid, og der er travlhed med mange forskellige initiativer for at samle ind til den gode sag. g

Vi har fået en hilsen fra Allan Falk, hvor Færøerne fik en flot start i juni med et team bestående af Morten Jørgen Øster, Henning og Elin Hesselbjerg, Harry og Sunneva Gudmundsson, Allan og Hanna Falk, Niklas Gamborg og Tina Drescher Flinker. I en mail fra øerne skrev Allan: ”Ved du hvad 32.000 Al kr. kr i mønter vejer? Gik i dag i banken med 180.000 kr. i

sedler og 32.000 kr. i mønter. Vi havde samlet ca. 264.000 kr., da vi talte op i aftes. Og vi er ikke færdige med indsamlingen endnu.“ En af deltagerne fortalte begejstret, at han alene fik samlet 67.000 kroner (en del af ovenstående), og at der efterfølgende vil blive sat flere penge ind fra nogle af de firmaer, han har besøgt. Det er meget opmuntrende at opleve den gavmildhed folk udviser, og det samlede beløb, da redaktionen lukkede, var 318.000 kroner, som er samlet ind s på p de smukke øer i nord. n

De var nemlig vokset op i kirken sammen som unge. Robert havde boet i Løvel ca. 10 km nord for Viborg og Stinne (f. Finsen), som ikke boede så langt fra familien Andersen, havde ofte sluttet sig til familien, når de cyklede de ind til kirke om sabbatten. Anna fortalte også, at hun og Robert var det første par, der var blevet viet i kirken af en pastor Hagen Jensen, som også var den præst, der havde døbt hende. Nu kunne Ingelis slutte sig til samtalen og fortælle, at det var hendes svigerfar. Anna og Robert Jensen bor i Malmö i Sverige og havde været til et klassejubilæum samt

på besøg hos hendes søster. Nu havde de alle besluttet at tage til gudstjeneste i barndomskirken i Viborg. Og det blev til et glædeligt gensyn.

Gensyn i Viborg Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Birgith Gudmundsson

re ældre gæster var med ved gudstjenesten i kirken i Viborg den 27. august. Ude i forhallen overhørte Helga Nielsen en samtale, hvor den ene fortalte Ingelis, at hun var den første, der var blevet døbt i kirken efter dens indvielse i 1951. Dette fik med det samme Helga til at henvende sig til Stinne Jensen, som jo havde været med i menigheden også dengang kirken var ny, ”Det må da være nogen, du kender fra dengang.“ Men Stinne var lidt tøvende, for hun synes ikke at kunne genkende nogen af dem. Helga fik hende dog introduceret til ægteparret Anna (f. Hardvig) og Robert Andersen, en bror til Rudolf Andersen, mangeårig pastor i Adventistkirken i Danmark. Anna havde så også sin søster med. Og så kan det nok være, at nogle erindringer fra gamle dage dukkede op i bevidstheden og samtalen kom i gang.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

Rundt omkring

Tekst og foto: Anne-May Müller

afékirken er velsignet med mange børnefamilier for tiden, så udover at der er børnekirke for børnene, så har de dedikerede ledere af børnekirken også arrangeret hyggelige sociale tiltag for børnefamilierne. Først på sommeren var der lejet en bus, og så brugte vi en søndag i BonBon-Land på Sydsjælland. En festlig dag med 50 deltagere, hvor mange havde inviteret venner og naboer med, som vi kunne hygge os med i bussen på vejen frem og tilbage, men også når vi mødtes i løbet af dagen for

at spise madpakke eller eftermiddagsservering sammen. Efter sommerferien inviterede børnekirken til sommerfest en dejlig solskinssøndag – og sikke en fest. 35 børn og voksne, der lavede bål, bagte snobrød, gik på skattejagt, hoppede på hoppepude, byggede togbane og bare

hyggede sig, inden vi sluttede dagen med at få serveret aftensmad. Alt sammen ting, som er med til at styrke det fællesskab, der grundlægges hver sabbat i kirken og som skaber sammenhold og støtte – både praktisk, åndeligt og socialt – for både børn og voksne.

NYT FRA UNIONSBESTYRELSEN Tekst: Thomas Müller

nionsbestyrelsen var samlet 11. september på Vejlefjordskolen, hvor bl.a. halvårsregnskabet blev fremlagt. Besætningen i ledelsen er ny, og det var Jan Arne Nielsens første rapport til bestyrelsen, og første gang Marianne Dyrud Kolkmann tog referat. Det er dejligt at have et godt team omkring sig, og samarbejdet i ledelsen tegner godt. Samtidig var det første bestyrelsesmøde for mig i denne periode, da jeg efter en længere sygeperiode først begyndte at arbejde 1. august. Det meste af dagen gik med at løse bemandingen af de sidste menigheder og afdelinger. Inden bladets deadline er konklusionerne desværre

ikke blevet formaliseret, men der vil blive informeret via Adventnytonline. Vi brugte lidt tid på at reflektere over sommerens politiske debatemne rettet mod ”hadprædikanter“ i Danmark og deres vielsesbemyndigelse. Adventistkirken kommer til at gøre sin stemme gældende og udtrykke sin utilfredshed med, at der i lovforslaget lægges op til voldsomme stramninger for religiøse forkyndere, som skal gennemgå et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre og underskrive en erklæring om at overholde dansk lovgivning. Da den nye ledelse endnu ikke har været samlet, er arbejdet med at udarbejde en handlingsplan på baggrund af den stra-

tegiplan generalforsamlingen valgte i maj, blevet udsat til decembermødet. Efter nogle personalepunkter var der en del formalia, hvor der skulle meddeles prokura, godkendes bevillinger til ansatte, og vælges til forskellige bestyrelser, hvor bl.a. Caroline Lundqvist blev valgt som lægrepræsentant fra Danmark til bestyrelsen for Den Transeuropæiske Division. Næste bestyreslsesmøde afholdes den 4. og 5. december på Vejlefjordskolen. Forslag til punkter på dagsordenen kan sendes til ordstyrer@adventist.dk inden den 16. november.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

Landet rundt

Sommerfest i børnekirken

ADRA

”Som følge af kampe, der brød ud i Juba den 7. juli, vurderes det, at mere end 36.000 mennesker er fordrevet fra deres hjem. Ca. 5.000 søgte i sikkerhed på ADRAs og Adventistkirkens compound i Juba. Der er i øjeblikket våbenhvile, men vores kontor i Juba melder om sporadiske kampe. Alligevel er mange begyndt at vende tilbage til deres huse. ADRA og kirken huser stadig omkring 3000 mennesker, som vi hjælper med mad, vand og adgang til toiletter.“

HILSEN FRA SYDSUDAN Tekst: Bjørn Krøll / Foto: ADRA

venstående mail modtog vi på ADRAs kontor i midten af juli. På daværende tidspunkt var ADRA Danmarks medarbejder Allan Jørgensen på kontoret i Juba – hovedstaden i Sydsudan. Han blev ret hurtigt evakueret med fly og ankom kort efter til Danmark. Han berettede om kaotiske tilstande på den grund, der huser unionens og ADRAs kontorer. Især om aftenen strømmede det ind med mennesker, der følte, det var mere trygt at tilbringe natten på adventisternes område. Vi har netop fået en hilsen fra ADRA-leder Ester Wani, som fortæller følgende: "En forholdsvis fredelig tilstand er vendt tilbage i Juba. Ledere og medarbejdere er igen på plads på kontorerne. Mange mennesker er flygtet til nabolandene. Især Uganda, hvor man forventer op mod en million flygtninge ved slutningen af året. Mange har også søgt tilflugt i beskyttede områder, og især om natten tør ingen færdes ude. Der sker overfald og plyndringer, og selv om dagen forekommer der car-jackings (væbnede røverier af køretøjer på vejene) og butiksplyndringer. Udover krigshandlinger er kriminaliteten også steget voldsomt. Indbyggerne

i Juba oplever også sult og sygdom, og en koleraepidemi brød ud samtidig med den skrøbelige våbenhvile. Men selvom der stadig er en masse utryghed om, hvad morgendagen bringer, udviser folk en utrolig modstandsdygtighed og stor vilje til at fortsætte med deres dagligdag trods omstændighederne. Det giver sig udslag på følgende måde: • Selvom markederne blev plyndret og mange har mistet deres penge, fungerer markederne igen dog med et mindre udbud og højere priser. • Folk møder på arbejde, men kommer en time senere og går en time før for at undgå at færdes ude efter mørkets frembrud. • Kirkerne er fulde! Selv da krigen var på sit højeste, kom folk i kirke, og præsterne taler om fred og forsoning og kærlighed til hinanden og et særligt råb til Gud om at gribe ind og lindre lidelserne for det sydsudanesiske folk. • Selvom mange lærere er flygtet, er skolerne igen åbnet, og eleverne modtager undervisning med de begrænsede midler og faciliteter, der er.

BJØRN KRØLL Brænder for sit arbejde i ADRA. Føler sig velsignet, og er glad for at være en del af fællesskabet i Nærum menighed.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

• Restauranter og supermarkeder er åbnet, og de som har råd, fortsætter med at nyde de små glæder, det kan give. En del af sabbatsskolekollekten den 13. sabbat går til Sydsudan. Lad os både i bøn og støtte huske de mange lidende i dette urolige område af verden.

ADRA

ADRA Business samarbejder med Afrikas største adventistuniversitet

Gina Wahlen fra Generalkonferencen besøgte Sydsudan, og hun oplevede at blive stoppet af nogle soldater, da hun var på en tur rundt i Juba. Hun fortæller nedenstående beretning (fra sabbatsskolens missionsberetninger). ”Vi blev beordret ud af bilen og ført ind i en lille faldefærdig bygning af maskinbevæbnede soldater. De tog vores mobiltelefoner og pas, og råbte højt til vores afrikanske værter på lokalsproget. De virkede ret truende, og mange tanker fløj gennem hovedet. Bliver vi kidnappet, eller vil de skyde os. Jeg bad en stille bøn og følte mig med det samme tryg, og jeg hørte Guds stemme sige: ”Du skal bede for deres leder.“ De stillede en masse spørgsmål og virkede meget aggressive, og jeg tænkte, hvilken elendig tilværelse denne leder og hans soldater havde – et liv fyldt af kampe, drab og uvished. Jeg sagde til Gud: ”Vis mig hvordan.“ Jeg åbnede diskret min taske og fandt fem kuglepenne med logo og en folder med titlen ”Når frihed dør“, og pludselig fik vi vores mobiltelefoner tilbage, og da jeg modtog min telefon, lagde jeg kuglepennene på lederens bord. ”Det er godt,“ sagde han. Jeg gav ham traktaten og spurgte, om jeg måtte bede sammen med ham. ”Ja,“ sagde han. Og så bad jeg for ham og hans familie og soldaterne, og jeg bad om, at der måtte blive fred. Efter min bøn var der tårer i hans øjne. Han gav mig hånden, og vi var frie til at gå.“ ”Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det“ (Matt 16,25).

DRA Business har eksisteret siden 2001. Gennem de femten år, der er gået, har en række trofaste medlemmer støttet ADRA Danmarks arbejde gennem medlemskontingent og donationer. Det er der fortsat stor brug for. Der er sket meget indenfor nødhjælpsog udviklingsarbejdet gennem de sidste år, og med FN's nye 2030 mål er der sat mere fokus på økonomisk vækst, som er en betingelse for udryddelse af fattigdom. Og ADRA Business skaber nye jobs for unge arbejdsløse. Det sker bl.a. i samarbejde med Babcock University i Nigeria, der er Afrikas største adventistuniversitet med 12.000 elever og mange ansatte. I første omgang er der oprettet et selskab, der skaber 60 nye arbejdspladser om året. Babcock sørger for uddannelse af de unge, der selv tjener deres løn under uddannelsen ved at dyrke grønsager og opdrætte høns eller fisk i en fiskedam. Det er samtidig den praktiske del af uddannelsen, der varer 18 måneder. De lærer også at lave deres egen forretningsplan og starte deres egen lille virksomhed. De bliver hjulpet af universitetet, der hjælper dem med indkøb, salg og markedsføring. En af de virksomheder, der har lovet at aftage varerne, er Kentucky Fried Chicken, der har mange restauranter i Nigeria. ADRA Business er med til at rådgive og føre oplægget ud i livet. Denne model kan bruges i mange af de lande, vi arbejder i, og vi har allerede gang i fem projekter både i Nigeria og Uganda. På den måde er vi med til at opfylde mål nr. 8 af 2030 målene, der lyder: ”Skabe anstændige jobs og økonomisk vækst.“ Vi følger udviklingen spændt og vil forsøge at bringe hilsener fra nogle af de unge mennesker, der deltager i undervisningen.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

Vejlefjordskolen

Når du læser disse linjer, er det nye skoleår for længst begyndt. Vi kan se tilbage på en rigtig god begyndelse på skoleåret. Efter en lang og regnfuld sommer var det godt at se skolen befolket igen af glade og friske elever.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

Vejlefjordskolen

Godt i gang med et nyt skoleår! Tekst: Holger Daugaard Foto: Cecilie Rymer Rasmussen, Kyle Lambert, Mai Frederiksen

fter de første introduktionsdage fulgte den første weekend, som er bliveweekend for alle kostelever. Her er der efterhånden blevet tradition for, at man tager ud i det grønne, og endnu en gang fik vi en flot introweekend på Kulsølejren – på trods af en del regnvejr. Fredag eftermiddag gik traditionen tro med en lang terræntur, og fredag aften og lørdag blev tilbragt med forskellige aktiviteter: lovsang, leg og konkurrencer, gudstjeneste, sport etc., og der var en rigtig god stemning på lejren. Tak til alle medvirkende for et flot arrangement!

ELEVTALLET Elevtallet er rigtig fint her fra begyndelsen af skoleåret. Grundskolen 0.-10. klasse har 210 elever, efterskolen 78 og gymnasiet 100 elever. I 1.g har søgningen i år været den tredjehøjeste nogensinde med 45 elever fordelt på to 1.g-klasser. Vi skal også nævne, at børnehaven er pænt fyldt op. I efterskolen er der en stor fremgang i forhold til sidste år, og det er vi også glade for, fordi det har svigtet lidt med tilmeldinger i denne afdeling. Alt i alt er kostafdelingen helt fyldt op, og vi glæder os over udviklingen.

NYE FORBEDRINGER Vi har haft mulighed for flere forbedringer i bygningsmassen op til det nye skoleår. Den vigtigste har været en total renovering af to af etagerne i drengebygningen. Den øverste etage har allerede fået navnet ”hotellet“, og den ser også meget flot ud.

NOGLE AF VEJLEFJORDSKOLENS AKTIVITETER OKTOBER TIL DECEMBER MÅNED 2016 25. september

Efterskolernes dag, åbent hus kl. 13-17. Velkommen til alle, der overvejer at komme på efterskole

14. oktober

Vejlefjordløbet for alle elever

15.-23. oktober

Efterårsferie

29. oktober

Broget aften – musikprogram

31. okt - 4. nov

Inspirationsuge

5. november

Netparty

10. december

Julekoncert

22. dec - 3. jan

Juleferie

NYT OMKRING PERSONALE Ved kirkens generalforsamling i maj måned vedtog man, at præstebemandingen på Vejlefjord skulle opprioriteres således, at der var en person af hvert køn. Det er nu blevet effektueret på den måde, at ud over Lasse Bech er Joan Kristensen blevet ansat, som specielt skal tage sig af pigerne. Joan har mange års erfaring med den type job fra Newbold, og hun har en uddannelse inden for counseling. Vi kan allerede nu se, at det har været en rigtig god satsning for kirken. Joan har fuldt op at gøre med at snakke med pigerne, og hun har sat flere ting i gang.

JUBILÆUMSDAG 3. SEPTEMBER Den 3. september var der jubilæumsdag for alle tidligere elever på Vejlefjordskolen. Dagen blev indledt med festgudstjeneste med deltagelse af adskillige jubilarer. Om eftermiddagen hyggede man sig rundt omkring, og om aftenen samledes deltagerne til festmiddag. Der var igen i år adskillige jubilerende hold, og det blev som sædvanlig en festlig og fornøjelig aften!

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

Tema: Barnetro

Børns

trosudvikling “Jeg har ingen større glæde end at høre, at mine børn lever i sandheden“ (3 Joh 1,4).

Tekst: Anne-May Müller / Foto: thinkstockphotos.com

er er vel næppe noget, vi forældre ønsker mere, end at vores børn skal få en levende tro og en relation til Gud. Men ofte sidder vi frustrerede tilbage, når endnu en travl dag er gået, uden at vi har fået gjort andet åndeligt end at jappe en bordbøn af os. Hverdagen er travl for de fleste børnefamilier, og den fyldes med en masse aktiviteter, arbejde, huslige pligter og skole/pasning, og tiden til at overveje, hvordan vi får plads til et aktivt trosliv, og hvordan det trosliv skal udspille sig, bliver ofte skubbet i baggrunden.

VI MÅ IKKE HINDRE BØRNENE I AT KOMME TIL JESUS I evangelierne læser vi, hvordan små børn blev båret hen til Jesus, for at han skulle lægge hænderne på dem, bede for dem og velsigne dem. Men disciplene, som er presset fra alle sider af menne-

sker, der har opdaget, at Jesus kan helbrede, sender børnene og deres forældre væk. Jesus har dog en helt anden dagsorden. For hos ham er der både tid og plads til børnene, og han siger: ”Lad de små børn være, I må ikke hindre dem i at komme til mig, for Himmeriget er deres“ (Matt 19,14). Ikke hindre? Hvad ligger der i det? For mig er det vigtigt, at vi ikke hindrer børnene i at få en personlig tro på Jesus, at vi ikke hindrer dem i muligheden for at vælge ham til i deres liv, og ikke hindrer dem i at finde ham på trods af deres unge alder. Den måde jeg som forælder kan sørge for ikke at hindre dem i at komme til Jesus, er f.eks. ved at præsentere dem for troen på en positiv måde, ved at undervise dem om Gud, ved at lære dem at bede, ved at vise dem, at troen er vigtig for mig, ved at gøre det naturligt at være i et kristent fællesskab

ANNE-MAY MÜLLER Anne-May er leder af Adventistkirkens børne- & familieafdeling samt præst i Cafékirken. Hun er mor og mangeårig bibelklubunderviser og udfordres dagligt af tanker om, hvordan børns tro udvikles, støttes og fremelskes.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

og kirke, ved at gøre Bibelen relevant og forståelig for dem, ved at give dem et sprog for det åndelige og troen. Hvis jeg vælger at tage den ”neutrale“ tilgang ved ikke at præsentere dem for troen på Gud og lære dem op i troen, så har jeg allerede valgt, at de ikke skal have et ordentligt grundlag at vælge på. For kun når de kender Gud og har mærket hans tilstedeværelse i deres liv, har de et reelt valg.

SKAB DE BEDSTE VÆKSTBETINGELSER Hvis dette er vores udgangspunkt, så bliver det jo interessant at vide lidt om, hvordan børn lærer at tro. Når vi tænker på børn, så må vi hele tiden huske, at de udvikler sig og har behov på flere forskellige områder for at være i trivsel. De udvikler sig fysisk, mentalt, følelsesmæssigt, socialt og åndeligt. Der er ingen af de dele, der sker isoleret fra de andre. Har barnet uopfyldte følelsesmæssige behov, så kan det bremse den fysiske vækst eller trivsel. Trives barnet dårligt socialt, så er det svært at udvikle sig åndeligt og mentalt, og så videre. Derfor må vi altid se på barnet fra forskellige synsvinkler og sørge for, at der er trivsel, vækst og udvikling på alle områder. ”Trosudviklingen er påvirket af mange

Tema: Barnetro

faktorer, der er ting som barnets temperament og personlighed, dets mentale kapacitet, dets sociale oplevelser, udvikling af samvittighed, familiens religiøse praksis, den åndelige oplæring det modtager, dets moralske udvikling, dets livserfaring, bønner på barnets vegne og troens gave fra Gud gennem Helligånden,“ skriver Donna J. Habenicht og Larry Burton i bogen, Teaching the faith (s. 311-312). Så når vi taler om trosudvikling, må vi være åbne for, at der er mange forskellige ting, der spiller ind. Et vigtigt spørgsmål at stille sig i den forbindelse er: ”Hvis ansvar er barnets åndelige udvikling?“ Og svaret er ganske enkelt: Helligåndens. Vi kan ikke fremskynde eller forårsage en trosudvikling, hvor godt vi end gør det. Men vi kan sørge for, at der er de bedst mulige vækstbetingelser i form af: • Attraktiv og fængende oplæring, som er fokuseret på frelse og åndelig vækst. • Læring, der involverer hele mennesket – fysisk, mentalt, socialt, følelsesmæssigt og åndeligt. • Lyse omgivelser, der udtrykker glæde og håb. • Trøst og hjælp, når noget ikke fungerer optimalt i barnets liv. • Dagligt at bede for barnet.1 Vi må skabe det rum, hvor Helligånden har størst mulighed for at arbejde med børns hjerter og tanker.

tilbage. Vores tro og vores åndelige liv er sjældent lige efter en snor og fuldstændig statisk. Nogle gang nager tvivlen, nogle gange er det kun vanen, der holder os oppe, nogle gange er vi klippefaste i vores overbevisning. • OPLEVET TRO Her oplever barnet troen gennem de mennesker, som det er sammen med, eller de steder det er. Barnets første oplevelse af tro er gennem dig som forælder, præst, bibelklublærer. Kærlige relationer baner vejen for tro og relation til Gud. Den oplevede tro udvikles, når barnet deltager i de faste traditioner og gentagelser, der er i troen og menighedslivet. Barnet oplever gennem sanserne: lyde, lugte, følelser, billeder osv. Så når der krammes bamselam, ringes på klokker, lugtes til røgelse, smages på kiks, svinges med farvede stofbånd, sættes billeder på flanellografen, så er det ikke bare for at lave underholdning, men fordi det er på den måde de mindste børn oplever troen gennem de ting, der foregår, og de stemninger, som det fremkalder i dem. Spørgsmål til overvejelse: Er børnelokalerne i menigheden rene, lyse og imødekommende? Ligner de noget fra da bedstemor var barn? Lugter der af fugtig kælder og muggent gulvtæppe? Er der plads til at børnene kan bevæge sig og få lov at opleve troen? Er der noget pænt at se på? Er de voksne glade for børnene og imødekommende? Er familieandagterne kedelige og triste uden nogen form for sanselige indtryk? Har I faste ritualer, som hjælper børnene med genkendelighed og tryghed?

TROSUDVIKLING John H. Westerhoff har beskrevet børns åndelige trosudvikling og delt den ind i fire hovedfaser. Han forklarer, hvordan børn (og voksne) ofte går igennem disse fire faser. Han har undladt at sætte en bestemt alder på hver fase, da det er forskelligt fra barn til barn. De fire faser skal forstås på den måde, at man ikke bare går videre fra en fase til den næste, men at man har brug for de første faser hele livet, for at holde troen levende. Man skal også være opmærksom på, at man godt kan gå lidt frem og

• DELT TRO (Forbindende, tilhørende tro) I denne fase er det af yderst stor vigtighed, at barnet føler, at det hører til, at det er en vigtig del af det kristne fællesskab. Barnet har brug for, at der er andre på dets egen alder, som det kan dele sin tro, sit liv, sine oplevelser med. Det sociale spiller en stor rolle, og det er her, at identiteten som troende opbygges. Så sociale, åndelige, serviceorienterede projekter og ak-

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

Tema: Barnetro

tiviteter er uhyre vigtige for denne fase af trosudviklingen. I denne fase identificerer man sig med vennernes tro. Er deres venner i kirken, så er de også i kirken. Men det er også en fase, hvor de er styret af følelser. Er det kedeligt, så smutter jeg. Er der ikke noget for mig, så er jeg gået. Og da denne fase ofte rammer i teenagealderen, så stiller man nu naturligt spørgsmålstegn ved autoriteter. Så har vi ikke gjort os fortjent til at være en autoritet i barnets liv, så har vi heller ikke noget at skulle have sagt i forbindelse med deres trosudvikling.

Til videre læsning: Barna, George, Transforming Children into Spiritual Champions (Regal Books, 2003) Barna, George, Revolutionary Parenting: What the Research Shows Really Works (Barna Books, 2007) Habenicht, Donna J., How to Help your Child Really Love Jesus (Review and Herald Publishing Association, 1994) Habenicht, Donna J. & Larry Burton, Teaching the Faith, An Essential Guide for Building Faith-shaped Kids (Review and Herald Publishing Association, 2004) Turner, Rachel, Tro i børnehøjde (ProRex, 2015) Westerhoff III, John H., Will our Children have Faith? (Morehouse Publishing, 2000)

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

Spørgsmål til overvejelse: Hvad kan jeg gøre, for at mit barn har nogle at dele troen med? Hvordan kan jeg styrke den sociale tilknytning til andre på mit barns alder og niveau? Kan jeg hjælpe med at arrangere sociale, åndelige aktiviteter og projekter, der har til formål at tjene andre? Kan jeg støtte op om ting som Global Youth Day og regionale eller nationale events for teenagere og børn, så de får de sociale bånd, der hjælper dem i deres trosudvikling? Kan vi som familie engagere os i socialt arbejde, som viser barnet i praksis, hvordan de kan leve troen ud? Kan barnet/teenageren være med i et udadvendt missionsprojekt? Kan vi gå sammen med en anden menighed og lave en teenklub, der både tilgodeser de sociale, men også åndelige behov der er i den fase? Kan dåbsundervisningen foregå i grupper? • SØGENDE TRO Det er nu, troen skal stå sin prøve. Tvivlen kommer ind, og der stilles spørgsmål som: Eksisterer Gud? Er verden virkelig skabt? Hvordan forklarer jeg ondskaben i verden? Er det hele bare påfund, og hvordan forholder jeg mig til troen i et videnskabspræget samfund? Ingenting er længere en selvfølge, og barnet/den unge står ved en skillevej. Og har de ikke i fase 1 og 2 mærket, at de er elsket, og at der er plads og rum til dem, så smutter de ved fase 3. Nu skal de prøve, om deres egen tro bærer. De søger alternativer, prøver grænser, og lader troen ligge for at se, om den er stærk nok til at rejse sig igen. De bliver væk og afventer, om vi opsøger dem og virkelig mener det, vi sagde i de to første faser: at vi elsker dem, og at de er en del af fællesskabet. Og er vi ikke der og bliver ved med at holde fast, elske og dele liv, så er der stor sandsynlighed for, at de vælger troen fra. Spørgsmål til overvejelse: Er der trygge rammer, hvor også tvivlen kan komme til udtryk og diskuteres åbent? Er der plads til, at barnet/den unge kan søge oprigtigt og stille selv de udfordrende spørgsmål? Har jeg et behov for hele tiden at fortælle facit eller tør jeg lade den unge selv kæmpe med troen og tvivlen? Lader jeg barnet/den

unge vide, at selvom hun kæmper med at finde svarene selv, så er jeg villig til at hjælpe, støtte, elske og lytte, indtil de kommer videre? Er jeg åben for, at hvis han vælger troen fra, at han så stadig er elsket og altid er velkommen i fællesskabet? • INTEGRERET TRO Det fjerde stadie er der, hvor troen har udviklet sig til en fast og integreret del af hele ens tankegang. Ofte kommer man ikke til den, før man har nået voksenalderen. På grund af den tidligere fase, hvor man stillede spørgsmålene og tvivlen fik lov at nage, så kan denne fase virke som en forløsning. Det er nu ikke kun en tro, man har gennem forældre, præst eller menighed, men man finder sin egen identitet og sin egen måde at leve den tro på. Den integrerede tro er der, hvor man elsker Gud af hele sit hjerte, hele sin sjæl og hele sin styrke. Selvom tvivl og spørgsmål bliver ved med at dukke op, så ønsker de mennesker, der ejer deres tro, at være vidnesbyrd om deres tro og være aktive som Jesu disciple, både på det åndelige område, men også ved at engagere sig i andre mennesker. Den integrerede tro er det ikke alle, der kommer til at opleve, og de af os, der stadig kæmper med de store spørgsmål, kan måske glimtvis få oplevelser i dette stadie, men de færreste af os ligger konstant der, fordi troen sjældent er konstant, men altid er i søgen efter mere sandhed. Spørgsmål til overvejelse: Hvordan kan vi hjælpe hinanden til at komme derhen, hvor troen og det åndelige får lov til at få plads i alle livets aspekter? Hvordan kan vi hjælpe hinanden til at kæmpe med tvivlen, men også nå til erkendelse af Guds nådes arbejde i os? Kan vi skabe muligheder for at tilgodese mennesker på alle af troens udviklingsfaser i livet og dermed hjælpe så mange som muligt til at nå deres fulde potentiale i Kristus?

1 Listen er taget fra Habenicht, Donna J. & Larry Burton, Teaching the Faith, An Essential Guide for Building Faith-shaped Kids (Review and Herald Publishing Association, 2004), side 312

Tema: Barnetro

Unge vokser – også i troen – når de er spejdere Tekst: Mads Kivikoski / Foto: Dennis Møller og Carl-Fredrik Hammersland

a jeg selv for mange år siden gik til spejder, var den ugentlige spejderdag et højdepunkt for mig. Udelivet, færdighederne, venskaberne og alle de ting, der fulgte med det at være spejder, betød uendelig meget for mig. Jeg har de seneste 3 år haft muligheden for og fornøjelsen af at være med til at give tilbage af de oplevelser og de værdier, spejderlivet har givet mig. Jeg bliver ofte mindet om, hvad det er, jeg giver tilbage, for der er en mening med arbejdet. Der er en mening med at bruge flere timer ugentligt for samtlige af de spejderledere, som uge efter uge arbejder hårdt på også at gøre en forskel.

sis kan vise, at vores tro ikke kun er en religion og et sæt leveregler, men i højere grad handler om at have en personlig relation og tilknytning til Gud. Spejderlivet er baseret på værdier. Vi ønsker at udvise den kristne næstekærlighed og vise, at alle har samme værdi. Vi ønsker at give vores spejdere sociale kompetencer og at anerkende vores forskelligheder som noget positivt. En forskellighed der er til gavn for os. Vi forsøger at lære, hvordan vi kan tage ansvar – også for andre. Det gør vi blandt andet ved altid at have øje for udvikling af spejderledere.

LEDERE SPEJDERARBEJDET NÅR UD Jeg oplever spejderarbejdet som en af de bedste muligheder, vi som kirke har for at nå ud til unge mennesker. Spejder er i Danmark et etableret og velkendt format, som vi bruger til at skabe aktiviteter, der giver lige så meget plads for børn, der ikke har nogen relationer til kirken, som den skaber rum til børn, der er opvokset i kirken. Som spejdere får alle mulighed for gennem leg, læring og sjove aktiviteter at danne nye venskaber og relationer mellem hinanden og til deres ledere. Når vi danner relationer mellem os i et fællesskab om Gud, danner det samtidig relationer til Gud. På den måde er det en af spejdernes helt store styrker, at vi i prak-

Lars Kolind er en kendt dansk erhvervsmand og aktiv spejder. Han har gennem sit mangeårige ledelsesarbejde i store virksomheder og foreninger erfaret den tendens, at en stor del af de dygtige ledere, han har mødt, også har været spejdere tidligere i livet. Det faktum, at man allerede som 16-årig kan blive udfordret til at prøve sine lederevner af, giver et forspring og nogle erfaringer, som ellers kan være dyrt købte. At få gode ledere er vigtigt i en organisation som Adventistkirken. Vi har brug for dygtige ledere til at inspirere, få det bedste frem i folk og udnytte det menneskelige potentiale, vores menigheder består af.

TRO PÅ GUD For mig har spejderarbejdet, de mennesker omkring mig og de værdier, som det har givet mig, været udslagsgivende for mit ståsted i forhold til Gud i dag. Havde det ikke været for spejder- og ungdomsarbejdet i Adventistkirken, er jeg ikke sikker på at have fået den samme erfaring med mig, de relationer som indimellem har været bærende og den grundlæggende tro på Gud. Jeg oplever det samme ske i dag. Jeg oplever børn, som gennem spejderarbejdet og gennem tydelige ledere kommer til at tro på Gud. Jeg oplever unge spejdere, som inspireres og uddannes til at blive ledere både for andre spejdere og for sin menighed i arbejdet for Gud.

MADS KIVIKOSKI Mads er korpschef for Adventistspejderne og elsker udeliv. Han er en del af Cafékirken i København, hvor han ofte har sin guitar med som en del af lovsangsteamet.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

Tema: Barnetro

Mor og far og BARNETRO Tekst: Per Arild Struksnes / Foto: thinkstockphotos.com

ænk, at en helt nyfødt baby kan være så fantastisk. Det er vel kun forældre, der ærligt kan synes, at deres helt nyfødte lille baby er smuk og vidunderlig. Men det er utroligt! Gud har givet mennesket gaven at være med i skabelsesprocessen af et nyt liv. Første gang vi oplevede det, var da vores ældste kom til verden. Vi fik lov til at holde ham i vores arme. Høre vejrtrækningen. Mærke pulsen. Vores dreng! Der skete noget i vores hjerter, som vi aldrig tidligere havde oplevet. Jeg kan huske, da vi kørte ham hjem fra hospitalet. Meget forsigtigt. Meget blødt. Hvorfor kørte de andre biler så vildt? Kunne de ikke se, at vi havde en meget værdifuld last ombord?

TRÆN TROEN PÅ GUD Men i virkeligheden er han ikke vores. Han er Guds! Vi har blot fået ansvaret for ham. Gud har givet opgaven ud

STYRK BARNETROEN • Træn børn til at lære Gud at kende – læs fx lidt for dem hver aften. • Lev selv det, du tror på – brug personlig tid med Gud. • Del dine erfaringer – skriv dine erfaringer ned, så du husker dem. Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

til os. Vi er forvaltere. Gud har givet os vores liv. Det er ham, der opretholder os hver time, hvert minut, hvert sekund. Han har givet os alt, vi har. Og vi har et ansvar over for hans ejendom. De penge vi tjener. De er hans. Og de børn, vi har fået, de er også hans. Men hvordan skal vi udføre det i praksis? Bibelen har en del at sige om det, så lad os kigge på nogle tekster, der omhandler emnet: “Tilskynd drengen til at følge den vej, han skal gå, selv når han bliver gammel, vil han ikke vige fra den“ (Ordsp 22,6). “Tilskynd“ betyder egentlig at træne. Skal du løbe et maraton, er du nødt til at træne. Du begynder i det små, og så kan du gradvis øge distancen. På samme måde er vi nødt til at begynde i det små med at “træne“ vores børn til at lære Gud at kende. “Venner for livet“ var en af vores favoritter, da børnene var små. Det var en

god måde at gradvist træne dem til at få Bibelens historier ind “med modermælken“. At vende dem til at der findes en Gud, som interesserer sig for os. Hver aften læste vi et afsnit fra en af bøgerne, og børnene elskede det…

DEL ORDET “Men du, bliv ved det, du har lært og er blevet overbevist om! Du kender dem, du har lært det af, og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus“ (2 Tim 3,14-15). Frelse ved troen på Kristus Jesus! Som mennesker ville vi være fortabt uden Jesu offer for os. Vores mission som kristne er at fortælle verden om muligheden for at få evigt liv i stedet for evig død. At dette er muligt ved

Tema: Barnetro

at tro på ham. Det eneste, der kan give os denne visdom, er “De hellige Skrifter“. Guds ord. Bibelen. Og allerede fra barnsben har vi mulighed for at tage det til os. Vores opgave som forældre er altså at lære vores børn at elske Bibelen. Men hvordan kan vi lære dem at elske Bibelen, hvis vi ikke selv elsker den?

DEL DINE ERFARINGER “Men tag dig i agt, og pas godt på, at du ikke glemmer, hvad du selv har oplevet; det må ikke gå dig af minde, så længe du lever. Fortæl det til dine sønner og dine sønnesønner“ (5 Mos 4,9). Hvad har du selv oplevet med Gud? Hvad har han gjort for dig? Børn er meget hurtige til at gennemskue, om det du siger er ægte! Læser du bibelhistorier for dine børn, fordi du føler du bør gøre det, eller fordi du ikke kan lade være? Det handler ikke så meget om, hvad du siger, men hvordan du selv lever det. “Det, vi har hørt og erfaret, det, vore fædre har fortalt os, skjuler vi ikke for deres børn; vi fortæller den kommende slægt om Herrens glorværdige gerninger og styrke, om de undere, han har gjort. Han satte et vidnesbyrd i Jakob, fastsatte en lov i Israel, som han befalede vore fædre at lære deres børn, for at den kommende slægt, de børn, der skulle fødes, skulle lære den at kende, så de kunne fortælle om det til deres børn“ (Sl 78,3-6). Har Gud gjort undere i dit liv? Det er jeg helt sikker på! Måske kan du ikke lige komme i tanke om det, men prøv at tænke tilbage på, hvad du har oplevet. Læg mærke til de gange, hvor Gud på en eller anden måde har grebet ind. Skriv det ned. Vend tilbage til det, når du kommer i tvivl. Prioriter tid med Gud i dit eget liv. Sæt tid af til at være sammen med ham hver morgen. Min erfaring er, at jo mere tid jeg bruger

der, jo flere oplevelser får jeg med ham i løbet af dagen, og jo mere kan jeg dele med mine børn. Så de kan dele det med deres børn. Og deres børn med deres børn.

KÆRLIGHEDEN GIVER FRIT VALG Vi er selv 4. generations syvendedags adventister. Vores børn bliver den 5. Og ja, vi er lykkelige over, at vores ældste har valgt at være menighedsleder i en større menighed, at ham i midten holder bibelstudier med sine venner og har valgt at tage på bibelskole efter gymnasiet. At datteren har valgt at blive døbt og vise for sine venner og for Gud, at hun er hans. At vores børn har valgt at lade deres barnetro blive deres egen tro. Men hvad nu hvis de vælger at gå en anden vej? At de har taget et valg nu, er ingen garanti for, at de vil fortsætte med det. De er nødt til at dagligt selv at vælge, om de vil tilhøre Gud. Det kan vi ikke bestemme for dem. Gud har givet os en fri vilje. Fordi han er kærlighed. Ægte kærlighed vil aldrig tvinge nogen. Gud gør alt, hvad han kan for at overbevise os, og at vise konsekvenserne af vores valg, hvis vi ikke vælger ham. Det er denne form for kærlighed vi kan videregive til vores børn. Lad os sammen opmuntre hinanden til at træne vores børn til at følge den vej, de skal gå. Løftet fra Gud ord er: “Selv når han bliver gammel, vil han ikke vige fra den.“

Tekst: Thomas Müller / Foto: hopechannel.dk

opeChannel.dk er kirkens medieplatform, hvor du finder alle videofiler, vi producerer. I øjeblikket finder du de seneste LiFE afsnit, årsmødet på Himmerlansgården 2016 samt Mission Spotlight filmene. Siden bliver opdateret med flere programmer.

MISSION SPOTLIGHT Til hver sabbat produceres der nu et lille videoklip, der fortæller om de projekter vi indsamler penge til ved sabbatskolekollekten. Nogle menigheder viser disse filer til sabbatsskolen, men for dem som ikke ser dem, eller gik glip af et afsnit, findes de alle på HopeChannel.dk

LiFE Gunnar Pedersen har indspillet en ny serie om ”Centrale temaer i fortællingen“. Sammen med fire andre undervisningsserier findes disse tilgængelig for alle på HopeChannel.dk

SALMEBOGEN SOM APP

PER ARILD STRUKSNES Elsker at udforske Guds ord og prøve det af i praksis. Far til 3, og har lige fået et nyt ”barn“: Missionsklinikken Qure Fysioterapi i København.

Med god hjælp fra frivillige kræfter er salmebogen nu tilgængelig som en app på App Store og Google Play. Søg efter ”salmebogen“, hvorefter du i fremtiden altid kan synge en salme i bussen, i bilen, eller i skoven, så længe du har en telefon eller tablet med dig.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

Tema: Barnetro

Den største i

Himmeriget Vi vil så gerne have nogen at se op til. Nogle forbilleder, som vi kan respektere og beundre. Vi går også meget op i, hvem der skal have magten. Enten støtter vi dem, der har den, eller også mener vi, nogen andre hellere skal have den. Sådan er det i politik – og sådan er det måske også i kirken! Spørgsmålet er så, hvordan er det i Himmeriget? Altså under Guds herredømme. Hvem skal have magten der? Hvem skal være forbillederne? Hvem skal man se op til?

LASSE BECH Lasse er taknemmelig over at være et Guds barn, men kæmper med at bevare den barnlige tillid til Gud. Til daglig arbejder han som præst på Vejlefjordskolen med de unge. Han er gift med Iben, og sammen har de tre børn, som han lærer meget af.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

Tema: Barnetro

Tekst: Lasse Bech / Foto: thinkstockphotos.com

vem er den største i Himmeriget?“. Sådan lyder det brændende spørgsmål, som disciplene stiller Jesus i Matt 18,1. Jesus er jo en mester i at kommunikere. Han svarer ikke bare på spørgsmålet med ord, nej, han gør det visuelt. Og så er hans svar overraskende. Han stiller et lille barn op foran dem alle. Den lille er den største. Når Jesus vælger at stille et lille barn op for at besvare spørgsmålet om, hvem der er den største i Himmeriget, så er det som om, han tænker: ”hvordan kan jeg skabe det største paradoks?“ Hvem er den mindste? Her må vi gøre os klart, hvilket syn man havde på børn i oldtiden. Og det var meget anderledes end i dag. Det ville være forkert at sige, at synet på børn dengang var negativt. Børn var set på som en stor velsignelse. Det var en stor ære at få børn, men børnene var de laveste i samfundet, og familien indordnede sig ikke under deres behov, som vi ofte gør det i dag. Tværtimod måtte børnene indordne sig under familien. Der er tre ting, Jesus siger, vi skal lære af den visuelle illustration, med at han stiller et barn op. 1. Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. 2. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget. 3. Den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig. At vende om, at ydmyge sig, at tage imod den mindste. Det er egenskaber, der kræver den største åndelige modenhed. At vende om fra sin ambition om at være den største. At ydmyge sig og regne sig som den mindste. At tage imod den, der ikke regnes for noget. Så taler Jesus om, hvor vigtigt det er ikke at bringe de små til fald. Og så siger han noget bemærkelses-

værdigt i vers 10: ”Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt.“ Altså minder han os om noget, som generelt er utrolig vigtigt for os i vores praktiske kristne liv. At se den himmelske virkelighed i situationerne. En ting er, hvordan ting ser ud fra et jordisk perspektiv. Børn har ikke så meget at skulle have sagt. Men i den himmelske virkelighed ser deres engle altid Gud Faders ansigt. Og det er ikke kun børn, der menes. Børnene er et billede på den, der er ringeagtet på jorden. Denne person er højt agtet i himmelen.

LAD DE SMÅ BØRN KOMME TIL MIG I det næste kapitel hos Matthæus læser vi: ”Så bar de nogle små børn til Jesus, for at han skulle lægge hænderne på dem og bede; disciplene truede ad dem, men Jesus sagde: ‘Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig, for Himmeriget er deres.’ Og han lagde hænderne på dem og gik derfra“ (Matt 19,13-15). Hvem tilhører Guds rige? Hvem er velkommen hos Gud? Hvem er kristendommen for? De hellige, de fromme, de gode, de heldige, de udvalgte, de kedelige, de strenge, de kloge, de smarte, de succesfulde? Vi har nok nogle forestillinger om, hvem Gud kan tage imod. Men hvis Guds rige er for de små spædbørn, så er det for alle. Det viser Guds imødekommenhed. Det var kendetegnende for Jesu forkyndelse. Jesus gav særlig opmærksomhed til de handicappede, de spedalske, dem med anden etnisk baggrund, dem, som ikke havde klaret at leve det pæne liv, de prostituerede, dem, hvis planer var gået i stykker, dem, for hvem det virkelige liv havde vist sig at være mere kompliceret end idealerne. Jesus viser en imødekommenhed, der er radikal, og tør trodse de normer, der var gældende.

HVAD SMÅ BØRN KAN LÆRE STORE VOKSNE Der er en lektie, vi som voksne skal lære af de små børn – og det er jo helt den omvendte verden. Det er jo ellers de voksne, der skal lære børnene stort set alt. Men når Jesus siger: ”Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.“ Så er det fordi vi som voksne skal lære noget af børnene. Der er noget som børnene er eksperter i, som vi skal lære af dem. Det er ikke noget ubetydeligt vi skal lære. Det er noget altafgørende. Det er så afgørende, at hvis vi ikke lærer det, så kan vi slet ikke være rigtigt kristne. Hvad er det, vi skal lære af børnene? Vi skal lære at modtage. Kristendommen forkynder også, at det evige liv er noget, man kun kan få ved at tage imod – der er intet, man kan præstere – man må bare tillidsfuldt tage imod det. Her er en udfordring for voksne, der har lært at gøre noget, at præstere noget, at tage ansvar for noget, at fortjene noget, at stræbe efter noget. Ingen af disse egenskaber vil hjælpe os til at få den kristne erfaring med i vores liv. Den er modsat alt det, som det ellers drejer sig om i denne verden. Det er svært at lære kunsten at kunne tage tillidsfuldt imod. Hvordan lærer man sådan noget? Man kan i hvert fald begynde med at gøre op med forestillingerne om, at man kommer i himlen ved at opføre sig pænt – så pænt er der alligevel ingen, der opfører sig. Man kan beskæftige sig noget mere med personen Jesus Kristus, som udtalte disse ord. Man kan bruge tid hver dag sammen med Gud. Når alle spørgsmålene om troen bliver for komplicerede, så må man nogen gange gå back to basics. Til tro midt i tvivl – en paradoksal tro, hvor man, selv om man har spørgsmål, vælger at have tillid. En søgen efter det åndelige: Bøn, refleksion over Kristus, der kom som et lille barn, voksede op, gik omkring, blev korsfæstet, opstod fra de døde. Fokus på Gud som en kærlig far.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

Tema: Barnetro

Med Gud som den bedste ven Tekst: Michala Faber / Foto: thinkstockphotos.com

eg var ikke mere end 12 år, da jeg blev døbt. Jeg var fuldstændig overbevist om, at jeg ville følge Jesus. Han skulle være min bedste ven og frelser. Jeg havde på det tidspunkt et særligt bibelvers, som jeg holdt meget af, når jeg mødte svære situationer i mit liv: ”Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind“ (Sl 37,5). Som jeg husker det, stolede jeg på, at når der skete dårlige ting i mit liv, så havde Gud ikke glemt mig. Han havde måske tilladt noget, som jeg ikke forstod, men jeg følte, at han vidste bedst. Det gjaldt bare om at holde fast i, at han havde styr på alting. Det er barnetro for mig. Fuldstændig tillid til Gud. Da jeg blev ældre, blev min barnetro erstattet af en mere teoretisk forståelse af, hvem Gud er. Jeg var ikke i tvivl om, at han var der, men jeg syntes ikke, jeg oplevede hans radikale indgriben, sådan som mit lille bibelvers ellers vidnede om. Jeg tror, Gud griber ind i vores liv. Jeg tror på, at han nogle gange helbreder mennesker, når vi går i forbøn for dem, og jeg har hørt vidnesbyrd om Guds store mirakler og også selv oplevet nogle. Men

MICHALA FABER Michala læser til tandlæge på Københavns Universitet. Hun ønsker, at hendes liv må vidne om Guds kærlighed til mennesker.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

for nogle få år siden oplevede jeg Guds indgriben i mit eget liv på en lidt anden måde, end jeg før troede var muligt.

GUDS INDGRIBEN I en periode af mit liv var jeg meget i tvivl om, hvad jeg troede på. Jeg læste ikke ofte i Bibelen og syntes ikke selv, jeg kunne argumentere for, hvad den egentlig lærer os. Udover det gennemgik jeg nogle svære personlige udfordringer. Jeg følte mig meget alene, forvirret og bange. Jeg følte et stort behov for at vide sandheden om, hvem Gud er. En aften bad jeg til Gud: ”Jeg er ikke i tvivl om, at du er der. Jeg tror også, at du er kærlig. Men jeg har brug for virkelig at finde ud af, hvem du er, og hvad jeg skal tro på.“ Jeg følte, at min situation var meget alvorlig, og jeg besluttede mig for, at hvad jeg end fandt – hvis det var sandhed, måtte jeg følge det. Jeg var bange for at fare vild og gå fortabt. Jeg stod op lidt tidligere næste morgen, end jeg plejede. Jeg blev jo nødt til at åbne Bibelen, hvis jeg ville finde ud af, hvad der stod i den. Jeg havde læst i Bibelen før, men syntes ofte, det var vanskeligt at forstå, hvad jeg læste. Men denne morgen var anderledes. Jeg åbnede Første Mosebog og begyndte helt fra begyndelsen – og det var en stor oplevelse. Det var, som om Bibelen blev levende for mig. Som om jeg stod lige ved siden af, da alting blev skabt. Jeg følte mig som Jakob – ensom i mørket. Men jeg fandt trøst i Jakobs drøm om en himmelstige og en frelser. Gud havde åbenbaret sig for mig gennem sit ord. Jeg tror på, at min far i himlen greb ind i mit liv på en særlig måde i den

periode. Som om han sagde: ’Jeg er her, og jeg ser, at du søger efter mig. Du skal ikke være bange – jeg skal nok vise dig vejen frem.’ Jeg har siden lært, at jeg ikke behøver at være bange for Gud eller være bange for at gå fortabt, så længe jeg søger ham. Han ønsker det bedste for mig, og når jeg søger ham af hele mit hjerte, så vil han være at finde: ”Jeg ved hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går I hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger I efter mig, skal I finde mig. Når i søger af hele jeres hjerte, er jeg at finde, siger Herren“(Jer 29,11-13).

AT VANDRE MED GUD Jeg tror, at det er vigtigt, at vi søger Gud af hele vores hjerte. I dag findes der mange ting i verden, som kan forvirre os, og der er mange ting, man kan vælge at tro på. Guds ord er hans stemme til os, og kun med Helligåndens vejledning kan vi forstå Bibelen og gennemskue, hvad der er sandt.

Tema: Barnetro · Interview

Bibelen har hjulpet mig på mange måder i forhold til min tro. Når jeg har været nedtrykt og følt, at alt var håbløst, eller hvis jeg har frygtet, at Gud har forladt mig, så har jeg fundet trøst i mange af hans løfter. Det er vigtigt for mig at holde fast i Guds ord og Guds løfter i stedet for at lytte til mine følelser. Gud forandrer sig aldrig – han er den samme altid, men mine følelser skifter ofte i forhold til de situationer, jeg befinder mig i. Da er det vigtigt at stole på, hvad Gud har sagt i sit ord og ikke på, hvad Michala føler i dag. Gud svigter ikke, og hans ord svigter ikke – han vil lede os hjem til sig: ”Jeg vil være med dig og bevare dig overalt, hvor du går. Og jeg vil føre dig tilbage til dette land; jeg vil ikke svigte dig, men gøre hvad jeg har lovet dig“ (1 Mos 28,15).

DET STØRSTE MIRAKEL Det største mirakel for mig er den ændring, som sker i mit hjerte, når jeg bruger tid med Gud hver dag. Jeg ønsker at lære at elske som ham. Jeg ønsker at være overbærende, barmhjertig og kærlig – også overfor dem, hvor det ikke falder mig naturligt. Det er ikke altid let, men Gud hjælper mig til at vokse i hans kærlighed. I enhver vanskelig situation kan han hjælpe mig til at blive mere afhængig af ham og hjælpe mig til at stole mere på ham. Jeg er ved at lære, hvad det vil sige at have Gud som min far, frelser, hjælper og bedste ven. Han er almægtig, og han kan hjælpe med alt. Han vil mig det bedste, han forstår mig bedst, han kender mig bedst, og han er den eneste i det her univers, som aldrig svigter.

Trine valgte troen Tekst: Line Nielsen / Illustration: thinkstockphotos.com

rine blev døbt i Aarhus Adventistkirke sabbatten den 27. august 2016 – og hun strålede! Endelig følte hun, at hun virkelig var Guds barn. Og det var fantastisk, at der var så mange af hendes venner og også af hendes familie – de er nemlig ikke adventister. Det var dagen, hvor hun fik lov til at fortælle, at hun vil følge Jesus, og at han ikke bare er en hobby. ”Han er mit liv,“ siger Trine glædesstrålende.

DA TRINE VALGTE AT TRO ”Barnetro,“ fortsætter Trine, ”det er at følge Jesus lidt naivt ligesom et barn. Voksne ved ikke altid, hvad de skal mene, men de må vælge at tro. Voksne kræver beviser, men uanset hvor mange beviser, så kan man altid bortforklare. Og hvis vi ikke vælger Gud blindt, så tror jeg slet ikke, at vi kommer til at opleve det tætte forhold til Gud.“ ”Jeg valgte at tro på Gud, da jeg som 12-årig skulle beslutte, om jeg ville konfirmeres. Mange gjorde det jo for festen, men jeg syntes kun, man skulle gøre det, hvis man troede på Gud. Jeg tror, at jeg troede på Gud allerede før det, men nu skulle jeg vælge. Mennesker omkring mig troede ikke, og jeg kunne heller ikke finde et konkret svar, men ...

... jeg besluttede simpelthen, at jeg ville tro, fordi det virkede rigtigt.“ GUD VAR DER FOR MIG ”I årene der kom, betød mit valg om at tro faktisk rigtig meget. Også selvom jeg ikke delte det med nogen. Når noget var uforståeligt, eller jeg var deprimeret, så var Gud der for mig. Gud overbeviste mig om, at selvom livet er forfærdeligt lige nu, så bliver det bedre. Dengang tænkte jeg, at det bare handlede om at flytte hjemmefra, så ville alt blive godt. Nu ser jeg et større perspektiv: at selvom livet måske er slemt nu, så er det værd at overleve, fordi evigheden med lykke kommer efter.“ De tunge tanker begyndte for alvor at lette for Trine, da hun for tre år siden var ude på landet i praktik, og hun begyndte at bede og efterfølgende at læse lidt i Bibelen. ”Og for et par år siden, da sagde jeg til mig selv: Trine, hvis du tror, at Gud besvarer din bøn, så besvarer han den. Og så oplevede jeg faktisk en masse bønnesvar. Man kunne godt tilskrive dem tilfældigheder, men der var for mange til, at det var sandsynligt – statistisk set!

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

Tema: Barnetro · Interview

Det var troen, der gjorde forskellen, for der var sikkert også ting før, hvor Gud hjalp, men hvor jeg kaldte det tilfældigt.“ ”Første gang jeg kom i en adventistkirke, havde jeg egentlig ikke tænkt, at jeg skulle blive en del af det. Det var bare et besøg. Men fra start af vidste jeg, at de ting, der blev sagt, var rigtige. Fx at de ti bud er gældende. Det er ting, som jeg altid har vidst, men hvorfra vidste jeg ikke.“

JEG VALGTE MIN HIMMELSKE FAR TRINES YNDLINGSVERS ”Han sagde til ham: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind ... Du skal elske din næste som dig selv.“ Matt 22,37.39b ”Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast.“ Es 41,10

”Faktisk blev jeg ved med at komme, og jeg vidste også, at jeg ikke ville gå tilbage til min gamle livsstil. Men jeg var jo døbt, da jeg var tre måneder, og det var vel nok. Folk fortalte mig godt nok, at det ikke var det, der stod i Bibelen. Ingen spurgte mig dog direkte. Men så kom en amerikaner på besøg for at holde foredrag i nogle dage. Og han spurgte mig ligeud en dag, om jeg havde overvejet at blive døbt. Hold da op, tænkte jeg, det er der aldrig nogen, som har spurgt mig om før – det har jeg da ikke overvejet. Men jeg er helt sikker på, at Gud ledte ham til at spørge mig. I hans vidnesbyrd havde der været noget om, at Gud kalder på alle, og at han længes efter, at vi kommer hjem. Jeg tænkte: Hvis jeg ikke vælger Gud, min Fader og Skaber, så vælger jeg faktisk døden ... Og selvom jeg måtte have lyst, kunne jeg aldrig vælge selvmord, for det ville være enormt egoistisk i forhold til min mor og far. Og nu sammenlignede jeg det med den anden død, og jeg kunne ikke vælge døden i stedet for at vælge min himmelske Far. Jeg blev bare enormt rørt over, hvor meget Gud elsker mig, og jeg måtte vælge livet, uanset hvad folk ville sige.“

TRINE SER PÅ JESUS – OG DELER SIN TRO I dag er det et år siden, at Trine tog den beslutning. Jeg spurgte Trine, hvordan hun nu efter dåben vil blive ved med at nære barnetroen.

”Bøn er bare det vigtigste, for da er vi i direkte forbindelse med Gud. Specielt er det vigtigt, at vi siger tak – ikke bare giv mig det og det. For når vi siger tak, så kommer vi i tanke om alt det gode, og det er med til at minde os om, at Gud er der.

TRINE ANDERSEN Trine er 26 år gammel og nyudlært landmand. Hun er aktiv i Aarhus menighed med missionsprojekter og i øvrigt vældig diskussionslysten. Og så søger Trine ny roomie fra december.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

Vi bør også starte dagen med at læse i Bibelen. Måske bare fem minutter. For Bibelen hjælper os til at blive ved med at se på Jesus. Og så holdes tvivlen væk. Ligesom Peter kunne gå på vandet, så længe han så på Jesus, sådan kan vi også det umulige, så længe vi ser på Jesus. Så kan han hjælpe os i dagligdagen. Fx kan jeg gå til ham, når jeg bliver vred – i stedet for at råbe op. Og så erfarer jeg, at han hjælper mig.“ Trine fortalte også et kort vidnesbyrd om sin tro i kirken, da hun blev døbt. ”Det er vigtigt, at vi deler vores tro. Vi har et ansvar for at dele. For når vi gør det, så har andre mulighed for at finde. Ligesom jeg fandt barnetroen, fordi andre delte med mig. Og et vidnesbyrd om vores barnetro – det er opmuntrende for os alle sammen.“

Tema: Barnetro · Interview

Barnetroen for livet Tekst: Line Nielsen / Foto: thinkstockphotos.com, Vejlefjord Børnehave

ia blev første gang som 8-9-årig inspireret til at lære Gud at kende i folkeskolen, hvor en lærer var rigtig god til at fortælle bibelhistorierne på en levende måde. En dag spurgte Pia ham:

”Kan man snakke med Gud om alt?“ Og det sagde han, at man kunne. Og det gik Pia så hjem og gjorde. ”Jeg snakkede med Gud på en hel konkret måde om alle mulige småting, og Gud blev en god ven for mig. Jeg er opvokset i en stor familie, og min ene bror havde muskelsvind, så der var ikke meget tid til overs fra mine forældre. Så jeg havde meget tid alene og følte mig også af og til ensom. Men så var Gud der.“ Pia fortæller, at det er meget stærkt, når man som barn har lært, at man bare kan bede til Gud om alt, for man har en enorm tillid på det tidspunkt. Så man gør det bare.

HJÆLP I ALLE SITUATIONER ”Og det var en hjælp i alle situationer. Fx var jeg i en familie, hvor det til fester gik hårdt for sig med alkohol, og det kunne jeg ikke lide, for jeg så, hvad det gjorde ved voksne mennesker. Men så havde jeg Gud. På det tidspunkt kendte jeg ikke Bibelen. Det var først som 10-årig, at jeg i skolen fik et eksemplar af Det Nye Testamente. Det var svært at forstå. Men evangelierne – de var mere hverdagsagtige. Jeg vidste også, at jeg en dag skulle have et sted, hvor an-

dre havde det med Gud, sådan som jeg havde det.“ Da Pia var 11 år blev hun kørt ned, hvor hun brækkede et ben og en arm og fik hjernerystelse. Da bad hun til Gud og sagde: ”Gud, hvis jeg overlever, så vil jeg følge dig – altid!“ Heldigvis overlevede Pia, men to mdr. fulgte på sygehuset efter ulykken, og derefter kom en periode på krykker. ”På sygehuset kom jeg til at ligge sammen med en adventistpige fra Vejlefjord, Bitten. Hun og jeg kunne tale om Gud sammen. Det var rigtig dejligt. Og det blev til et længere venskab, hvor vi skrev sammen og også mødtes. I foråret, efter at jeg var blev udskrevet til jul, skulle jeg konfirmeres. Jeg gik med krykker, og præsten var rigtig sød og kørte mig. Jeg begyndte at få en fornemmelse af, at de, der troede på Gud, var rigtig søde. Men

jeg oplevede også modbilledet. Det var nogle kristne fra familien, som besøgte mig på sygehuset og gav mig en masse bøger, som jeg kunne læse – men de sagde et og gjorde noget andet. Og sådan vidste jeg godt, at det ikke skulle være.“

MERE FÆLLESSKAB OM TROEN I spejderbevægelsen FDF mødte Pia og Peter hinanden. Peter troede også på Gud. Sammen med de andre unge gik de også i byen, hvor der blev drukket. Men Pia kunne ikke lide det med alkoholen. Hun kunne heller ikke lide, at Peter var discjockey på et diskotek og var udsat fra piger, der ville forsøge at indsmigre sig. Men faktisk nåede Peter heller ikke at spille vældig mange gange, før han stoppede, fordi han fandt ud af, at det ikke var rigtigt overfor Gud. ”På det tidspunkt sagde Peter, at han havde været i Adventistkirken i Vejle, og at det var rigtigt, så det kunne han gå ind for. Så jeg kom med, og den første gang var der noget om ADRA. Da mærkede jeg den stærke oplevelse: Her hører jeg til! De siger det ikke kun, de gør det. Og de drikker ikke! Nu, endelig, er jeg kommet hjem.“ ”Vi blev modtaget så godt i Vejle. Vi var de eneste unge på det tidspunkt, og menighedens medlemmer inviterede os hjem på skift. Ikke en eneste sabbat var vi alene. Det var så velkomment, og efterhånden lærte vi adventistkulturen at kende. Da jeg var 18 og Peter 19½, blev vi begge døbt. Det var en utrolig dejlig dag.“ ”Men samtidig blev familiekærligheden sat på prøve,“ fortsætter Pia. ”For nogle i vores familier var virkelig rystede, og vi har også en

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

Tema: Barnetro · Interview

BARNETROEN VOKSER – HELE LIVET

døde. For Gud gav mig fred indeni og fortalte mig ligesom så tydeligt, at vi kun er en kort tid her på jorden. Evigheden er længere, og det er bare nu på jorden, at vi skal tage stilling.“ ”Efter at drengene var blevet vores plejebørn, var jeg hjemme. Og det gav mig meget tid alene, når alle børnene var i skole. I den periode brugte jeg meget tid sammen med Gud.

Siden er årene gået, og Pia og Peter har fået deres egen familie. En familie der rækker ud til også at have plejebørn. Det er to drenge, kammerater til deres egne børn, som for ca. ti år siden flyttede ind, fordi deres far var meget syg og senere døde. ”Jeg bad meget for faren, og mærkede også Gud stærkt. Også selvom faren

Og når jeg gik tur med hunden, snakkede jeg med ham om småt og stort, præcis som da jeg var barn.

stak af forskellige typer kristne i familien. Men alligevel gik der ikke lang tid, før de accepterede det, fordi de oplevede, at vi ikke på den måde var blevet anderledes. Vi deltog stadig i familiefesterne – selvom vi ikke drak, og selvom vi gik tidligere hjem.“

EN LILLE HISTORIE FRA BØRNEHAVEN PÅ VEJLEFJORD: ”En dag så jeg en lille pige sidde lidt sammenkrøbet for sig selv i et hjørne. Jeg tænkte, om der måske var noget galt og gik hen til hende. Da jeg spurgte hende, om der var noget, hun var ked af, svarede hun: ”Nej, jeg beder bare til Gud.“ Det varmede mit hjerte. Det er dejligt at være et sted, hvor vi kan dele Gud og troen med hinanden. Jeg bliver igen og igen glad og opmuntret af at mærke børnenes tro – og det gør godt for min egen tro. Det kan vi voksne godt lære noget af ... Nemlig, at når vi deler troen med hinanden – så vokser den.“

PIA HANDBERG LARSEN Pia arbejder i Vejlefjord Børnehave og inspireres dagligt af børnene. Herudover nyder hun børnesabbatsskolen i Adventkirken i Vejle.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

I det hele taget brugte jeg meget tid med at studere og bede. Og også med opgaver i menigheden. Så jeg voksede meget med Gud i de år ... Den ekstra tid kan jeg godt savne i dag, selvom jeg stadig har hund og stadig nyder at snakke med Gud på gåturene.“ Pia er ikke i tvivl: Hvis vi lærer børn, hvor stor Gud er, så smitter det af! Så vokser barnetroen. Det ser hun også i børnehaven på Vejlefjord, hvor hun arbejder nu. Barnetroen handler om, at man bare fokuserer på, hvor stor Gud er og ikke tænker på sine egne begrænsninger. Og det kan børn. Men det er ikke kun for børn. Det er også for voksne. Og så kan barnetroen vokse – hele livet!

Tema: Barnetro · Interview

Barnetroen er ikke en romantiseret tro, som er ureflekteret, og hvor man tror, alt er problemfrit. Det er en dyb tillid til Gud – også når det er kaotisk, og problemerne er som bjerge. Det er Guds fred – også midt i bekymringer og uro...

Barnetro for voksne Tekst: Line Nielsen

anne og jeg mødes over FaceTime, så vi også kan se hinanden på vores iPads. Solen lyser på Hanne, som hun sidder der og ser eftertænksom ud. Mine tanker er et øjeblik ved mit sindsbillede af det sommerhus, som Hanne var i, da vi lavede aftalen ... Det er aften, og jeg nyder roen, jeg mærker sammen med Hanne her i solens flimren. Vi har aftalt, at vi vil tale om, hvordan barnetroen er for Hanne, og vi holder en kort bøn om Guds nærvær og velsignelse, før vi tager hul på emnet. ”Jeg har egentlig ikke tænkt så meget over barnetroen, før du spurgte,“ siger hun, ”og min første tanke var faktisk, at man kan have en tendens til at romantisere det med barnetroen ... Men virkeligheden er vel, at vi som kristne har en barnetro, fordi vi er børn af Gud og tror på ham som hans børn.

smerte af den ene eller anden art, eller er langt nede. Da har jeg følt det kæmpe hul indeni og oplevet at råbe til Gud i min angst. Jeg vidste, at Gud var der, med den samme tillid, som da jeg var barn. Langsomt følte jeg hullet forsvinde, og en fred fyldte mig indeni. Han hørte mig.“ ”Og det vil sige,“ fortsætter Hanne, ”at tilliden handler om, at jeg ved, at Gud er trofast og altid er kærlig, selvom at jeg har stillet spørgsmålstegn ved meningen med de ting, jeg nogle gange har oplevet ...

For barnetroen betyder ikke, at alle problemerne bare bliver løst her og nu – de løses først hen ad

til, at Hanne fortæller om sin store tillid til Gud. Det lyder stort. Så hvad mener Hanne egentlig med, at troen varierer? Den lyder så stærk også i modgangssituationer. Jeg spørger spændt: ”Hanne, du siger, at troen varierer. Hvornår er den egentlig størst. Når det er nemt, eller når det er tungt?“ Hanne kigger på mig, som om det også i dette øjeblik bliver dybere for hende selv. ”Ja,“ siger hun langsomt, ”det er faktisk, når troen sættes på prøve, at jeg mærker Gud mest ... Ofte når hverdagslivet går, som det skal, så kan jeg have en tendens til at sætte Gud til side, fordi jeg ikke føler det samme behov for hjælp, som når jeg er nede.“ ”Det er da modsætningsfyldt,“ indskyder jeg, ”vi vil gerne have en stærk tro,

vejen. Og barnetroen er den umiddelbare tro, tilliden. Men alligevel tror jeg, at min tro er anderledes nu som voksen end som barn. Jeg har selv haft fuld tillid til Jesus og frelsen i ham hele mit liv. Alligevel varierer troen igennem livet, føler jeg. Fx når jeg oplever vanskelige situationer,

Men Gud har givet freden! Når jeg har spekuleret eller været fuld af bekymringer, og på et tidspunkt ikke har kunnet klare tyngden af mine tanker, har jeg læsset det hele over på Gud og bedt ham om at tage sig af det. Det har altid givet en stor lettelse.“

HANNE KRØLL Hanne er aktiv i Køge menighed. Hun arbejder som fysioterapeut i Køge og bor i Faxe Ladeplads med sin mand Egil.

Også jeg er eftertænksom, idet jeg lytter

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

Tema: Barnetro · Interview

Hanne holder fast ved Guds løfter i troen. Hun fortæller: ”Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende“ (Matt 28,20). Det er et løfte, som betyder, at jeg altid kan være tryg. Gud er med mig i mit liv, også selvom jeg ikke altid føler det, men jeg ved det, for det har han lovet. Ligesom jeg igennem naturen bliver mindet om, at Gud har omsorg for mig. Han har sagt

og troen bliver stærkere, når vi har vanskeligheder. Men vi ønsker ikke vanskeligheder ...“ ”Ja,“ siger Hanne og nikker. Vi sidder begge stille et øjeblik, mens vi tænker over det paradoks. Jeg fortsætter: ”Men Hanne, hvad styrker så din tro og tillid til Gud – også når det går godt?“ ”Erfaringerne med at Gud er her, dem har jeg,“ svarer Hanne, ”og når han har gjort det før, så kan han gøre det igen.

Og så er der alle løfterne

”Se himlens fugle; de sår ikke

i Bibelen. Han har jo lovet

og høster ikke og samler ikke i

det! Det vil sige, at jeg

lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt

ved, at løfterne virker –

mere værd end de?“ (Matt 6,26).

også alle de løfter, som

Så hver eneste fugl minder mig

jeg endnu ikke har haft

om, at Gud er der for mig! Og den trofasthed, som Gud har

brug for, for Gud er den samme.“

overfor sine skabninger – den forsvinder aldrig. Hans trofasthed er evig, som han selv er det. I salme 136 står der i hvert eneste vers, at ”hans trofasthed varer til evig tid.“ Når vi taler om trofasthed, så hører jeg næsten melodien i mit hoved til sangen ”Stor er din

”Nemlig, den samme,“ fortsætter hun. ”Lige siden jeg var barn, har jeg troet på, at Gud er kærlig – altid! En kærlig Gud, som giver gaver – også nådegaverne. Min datter og jeg talte engang om nådegaverne, som er beskrevet i Bibelen. Fx at helbrede, tale i tunger, at profetere, men også at tro. Mange af gaverne har jeg ikke, men troen har jeg, sagde jeg til hende. Den er der og vil altid være der.“

mig oppe. Og i den uro fik jeg freden fra Gud. Det glemmer jeg aldrig. Så er man virkelig ikke alene med det – heller ikke selvom man er det.“ ”Er det at flytte bjerge,“ spørger jeg. ”Ja,“ siger Hanne fast. ”Hanne,“ siger jeg, ”jeg er stadig nysgerrig på det med den romantiserede barnetro. Det, du har fortalt, har da ikke været så romantiseret. Hvad er det, der er anderledes som voksen?“ ”Jo,“ siger Hanne, ”hvis barnetroen bliver den ureflekterede tro, hvor man tror, at alt er problemfrit, og at man aldrig vil opleve vanskeligheder – så er den romantiseret. For sådan er livet ikke. Men når barnetroen er den tro, som viser dyb tillid til Gud, samtidig med at troen bliver sat på prøve. Når man ved, at Gud er der, selvom man ikke altid ser meningen, så bliver barnetroen bare dybere og rigere. Den får et bredere fundament. Den vokser. Og jeg tror, at det var det, Jesus tænkte på, da han sagde, at vi skulle blive som børn. Men samtidig sagde Paulus, at vi skulle vokse fra at drikke mælk til som voksen at indtage andre fødeemner.

Barnetroen må aldrig blive statisk. Den må vokse og modnes med os. Hele livet!“

trofasthed“ (nr. 97 i salmebogen). Jeg elsker sang og musik. Og det at ordene om Guds trofasthed er sat ind i en sang – det gør det nemt at huske. Og det er en måde, at troen holdes levende i os på ... At vi hører

”Så spurgte min datter: ”Har du den tro, som kan flytte bjerge?“ Jeg tøvede lidt, og så sagde jeg“ – og nu kigger Hanne lige på mig, for nu er det mig, hun siger det til – ”det ved jeg jo ikke, før jeg har prøvet det, vel? For det handler vel om, at man befinder sig i noget umuligt og kommer igennem alligevel.“

sangen, at vi ser fuglen eller liljerne på marken. Gud har ikke kun givet os ordene – han bruger også andre af vores sanser, for at styrke vores tro og holde den levende.“ Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

”Har du været i noget, som har været og set umuligt ud,“ spørger jeg. ”Jaaa,“ siger Hanne, ”der har været ting i mit liv, som var kaotisk og umuligt, som var bjerge, og hvor det var troen, der holdt

Ja, tænker jeg, det må være barnetro for voksne! Moden og dyb. Inspireret i min egen barnetro siger jeg tak til Hanne for en dyb stund sammen.

Vi siger tillykke

Dåb DÅB PÅ SPEJDERLEJR På årets spejderlejr havde vi den glæde, at to af vores unge valgte at sige ja til deres frelser og blive døbt. Det drejer sig om Gustav Svendsen de Lange og Matine Eskildsen, der begge er elever på Vejlefjordskolen, og som nu er blevet tilsluttet Vejlefjord menighed. Vi ønsker dem tillykke med den gode beslutning og velkommen i Adventistkirken. Robert Svendsen og Lasse Bech

KELD P. JENSEN K F Fredag aften den 29. juli var en skøn aaften i Aalborg Adventkirke, idet Keld P. Jensen sluttede pagt med Jesus i dåP ben. Keld har kendt adventtroen siden b ssin barndom og har flere søskende, ssom er medlemmer af kirken. I sin modne alder følte han, at hans forhold m ttil Gud måtte være ret og efter studie og besøg, tog han beslutningen om o dåb. Må Gud velsigne Keld og være d med ham på rejsen hjem til Hans Rige. m JJohn Pedersen

TRINE ANDERSEN

HACHALTU HAC CHALTU TUFA

KIRSTIN KIRS K STIN BI BIDSTRUP DSTRUP S

Sabbatten den 30. juli blev en stor dag for Hachaltu. Dagen hun sagde ja til Jesus og blev døbt og optaget i Sønderborg menighed. Hachaltu Tufa kommer fra Etiopien, men har boet i Danmark i 5 år. Vi ønsker dig tillykke med det gode valg og ønsker dig Guds velsignelse. Bent Nielsen

Sabbatten den 2. juli havde vi i Ringsted menighed den glæde at optage Kirstin Bidstrup i Adventistkirken. Kirstin er hustru til René Bidstrup, der er prædikant i Ringsted og Køge. Vi ønsker Kirstin Guds velsignelse og hjertelig velkommen i vores menighedsfælleskab. Søren Pedersen

Sabbatten den 27. august var der dåbsgudstjeneste i Aarhus menighed. Trine Andersen, som længe er kommet i menigheden og været aktiv på flere måder, havde besluttet sig for dåb. Det blev en festdag for menigheden både omkring dåben og den efterfølgende fællesspisning. Trine Andersen aflagde sit personlige vidnesbyrd om sin tro, og hvordan hun fandt vejen til Gud og Adventistkirken. Det gjorde et stort indtryk på hele forsamlingen – menighed, familie og venner. Vi ønsker Trine et stort tillykke med den gode beslutning. Robert Svendsen

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

Vi siger tillykke

FOTO: KIKASTUDIOS

Bryllup

CHARLOTTE MISCH BRAMMANN OG JOACHIM HØJBAK KLOKKERVOLL

METTE LOUISE FLINKER OG NICHOLAS BROGAARD

Søndag den 10. juli blev Charlotte Misch Brammann og Joachim Højbak Klokkervoll viet i Vejlefjordkirken. Det var som elever på Vejlefjordskolen, at de fandt hinanden, og derfor var det meget meningsfuldt, at de også kunne give hinanden deres ægteskabsløfter her. Hr. og fru Klokkervoll er bosat i Aalborg. Vi ønsker dem et stort tillykke og Guds velsignelse i deres ægteskab. Lasse Bech

Den glade stemning hos familie og venner var tydelig, da Mette Louise Flinker og Nicholas Brogaard sagde ja til hinanden i Cafékirken København søndag den 7. august. Nicholas er brandteknisk rådgiver, Mette er nøglebærer hos Fakta, og de bor i Høje Taastrup. Vi ønsker dem Guds velsignelse. Robert Fisher

SHANNIE FALK OG TOMMY HJORTBY SØRENSEN Den 2. juli 2016 havde Shannie Falk og Tommy Hjortby Sørensen valgt som dagen, hvor de gav hinanden et klart ja for livet. Hammershus Slotsruin på Bornholm dannede den smukke ramme om den udendørs vielse. Parret bor i Lyngby og bærer nu det fælles efternavn Hjortby Falk. Vi ønsker Shannie og Tommy Guds rige velsignelser i deres ægteskab og fremtidige liv sammen. Anne-May Müller

JOSEFINE ELKJÆR OG RASMUS KROHN HANSEN Den 13. august blev Josefine Elkjær og Rasmus Krohn Hansen viet i Nivå kirke. Anne-May Müller holdt talen for parret, og sognepræst Anette Nybo foretog vielsen. Der skal lyde et stort tillykke til de unge mennesker, der bor på Islands Brygge og fremover tituleres hr. & fru Krohn Elkjær. Anne-May Müller

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

SISSEL BRANDT NIELSEN OG NICOLAS MADSEN Lørdag den 13. august slog familie og venner tæt kreds omkring Sissel Brandt Nielsen og Nicolas Madsen, da parret sagde ja til hinanden ude i naturen. Vielsen fandt sted ved Vejle Fjord, netop det samme sted hvor Sissel engang blev døbt. Hun læser nu veterinærmedicin på Frederiksberg og Nicolas arbejder som selvstændig med træning og undervisning inden for ridning. Vi ønsker parret Guds velsignelse. Robert Fisher

Vi siger tillykke

BARNEVELSIGNELSE Den 13. august blev Gian på 7 år velsignet i kirken i Holstebro. Her til højre i billedet sammen med sine forældre Gudmundur og Thata Gudmundsson og storesøster Algencel. Familien bor i Lemvig og kommer i Holstebro menighed. Sven Hagen Jensen

VANESSA AGASARO BARINDA Vanessa Agasaro Barinda blev født den 15. april 2016 og velsignet i Adventistkirken i Viborg den 3. september. Vi glæder os sammen med forældrene Clementine og Edison over deres førstefødte og ønsker dem alt godt. Sven Hagen Jensen

Fødselsdage Oktober 90 ÅR 7. Inger Kathrine Hansen Caroline Amalie Vej 13, 1. 5700 Svendborg

85 ÅR 6. Margit Rechter Lorck Søllerød Park, blok 12 2840 Holte 13. Edith Nielsen Strandvej 3 4900 Nakskov

75 ÅR 6. Ove Kipper Rosilde Skolevej 23 5800 Nyborg 7. Viggo Jørgensen Nordbygårdvej 15 8721 Daugård

70 ÅR

10. John Alex Nielsen Josteinsvej 135, 1. sal D 2880 Bagsværd

10. Ole Riis Rasmussen Englodsvej 42, Smidstrup 3250 Gilleleje

28. Flemming Pedersen 3 Combe, Farm Ave. GBR-OTR Fareham

10. Birgit Bjørnskov-Christensen Blommehaven 77 4390 Vipperød

November 80 ÅR

24. Esther Gamborg Carstensgade 19, st. 1770 København V

1. Bente Olsen Øverødvej 11, 1.tv. 2840 Holte 7. Ebba Bøgeskov Jensen Sydvej 12, 1.tv. 3000 Helsingør 15. Else Nielsen Gammelgårdsvej 70, Nørre-Søby 5792 Årslev

11. Richard Emil Pedersen Nærum Vænge 92, 2.th. 2850 Nærum

28. Erika Andersen Blegen 11 6200 Aabenraa

25. Lis Bucka-Christensen Dalbyvej 14 4140 Borup

30. Ib Jørgensen Rosmarinvej 8 4573 Højby

Kære abonnenter Runde fødselsdage bliver annonceret i Adventnyt, fra du fylder 70 år, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag oplyst i Adventnyt, så giv besked senest 3 måneder før til adventnyt@adventist.dk eller ved at ringe til Marianne Kjøller, 4558 7794.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

Tillykke med ...

Fødsel & barnevelsignelse

Annoncer

GIV ET FAST BIDRAG BLIV FAST BIDRAGSYDER • Gå ind på www.adra.dk > STØT > Fast bidrag > udfyld skemaet – eller • scan QR-koden med din mobil og udfyld skemaet – eller • send en e-mail på info@adra.dk så sender vi et skema til dig – eller • ring til os på 4558 7700

FOURTH ANNUAL ASI CONVENTION 2016 2 8 D E C ‘ 1 6 - 0 1 J A N ‘ 1 7 | M A L M Ö, S W E D E N

Vi er rigtig glade for de mange gaver, vi får fra vores trofaste givere. Uden jeres hjælp kunne vi ikke støtte medmennesker, der er uretfærdigt og urimeligt dårligere stillet end os. En rigtig god måde at støtte på er at blive fast bidragsyder. • Vi kan bedre planlægge, hvor meget vi kan sende videre til de projekter, vi arbejder med. • Du skal ikke huske på at give, men ved at du fast bidrager med det, du kan overkomme.

NY BEVILLINGSRUNDE KEHAP-fonden minder om ny bevillingsrunde med deadline for ansøgning 25. november 2016. Har du et projekt i støbeskeen, så gå ind på fondens hjemmeside og find en vejledning i, hvordan du udarbejder en ansøgning.

A CAUSE

WORTH LIVING FOR

Venlig hilsen KEHAP-fondens bestyrelse

Trane Blomster BUKETTER TIL ENHVER ANLEDNING DEKORATIONER · BÅREBUKETTER DEK KRANSE · KISTEPYNT

ARE YOU COMMITTED OR J U S T I N V O LV E D ?

Ved hele begravelser: 18% rabat ved bestilling i butikken Hobrovej 130 · 8920 Randers NV 86 43 60 44 · traneblomster.dk

SOMMERHUS TIL SALG DR. NEIL NEDLEY President, Weimar Institute

JESSE ZWIKER, DR. TORBEN BEN CLAUSEN, DON Founder, Christian BERGLAND, MS, PHD, Geoscience MACKINTOSH, Translations TED Health Leader Research Institute & Weimar Institute Loma Linda University

Learn more & register at

www.ASIscandinavia.org IN COOPERATION WITH GET THE LATEST UPDATES ON FACEBOOK

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

Sommerhus til salg i Nordjylland 3 km fra Vesterhavet i Tranum ved Brovst. Huset er 100 m2 med 3 værelser og 2 badeværelser. For flere oplysninger ring tlf. 31 20 79 15 eller skriv til edith.allan.wiik@gmail.com

Annoncer

ADVENTKLANG SØGER NYE MEDLEMMER Kunne du tænke dig at spille med i et klassisk orkester med tilknytning til Adventistkirken? Så er Adventklang noget for dig: • Vi er ca. 20 musikere fra hele Danmark fordelt på strygere, træblæsere, messingblæsere og klaver.

LEGAT TIL KUROPHOLD Ellen Schiander Holberg Fonden og Jens Olesens & Hustrus Legat er to sammenlagte fonde, der uddeler legater til ubemidledes ophold på Skodsborg Kurhotel & Spa. Den ene del af legatet ydes fortrinsvis til medlemmer af Syvende Dags Adventistkirken i Danmark. Denne del af legatet er skattepligtigt for legatmodtageren, og legatet omfatter også skattebeløbet. Den anden del af legatet er skattefrit hos legatmodtageren. Der er ingen frister for ansøgninger, der kan sendes hele året bilagt seneste årsopgørelse fra skattevæsnet samt lægeerklæring. Adv. Lise Bouet, Lindegårdsvej 51, 2920 Charlottenlund tlf. 3963 4111, bouet@bouet.dk www.bouet.dk

• Musikerne er alt fra nybegyndere til øvede, der går på musikkonservatorieforberedende kurser. • Vi spiller klassisk orkestermusik og sange og salmer udsat for orkester. • Vi spiller jævnligt koncerter og musikgudstjenester i hele landet. • Vi øver en gang om måneden, skiftevis på Vejlefjordskolen og i Ringsted Adventkirke. • I forbindelse med koncerter og gudstjenester plejer vi at holde orkesterweekend, hvor vi øver, hygger, griner og spiser dejlig mad. • De tre første gange er GRATIS og uforpligtende!

Alle kan være med uanset niveau, instrument, alder og bopæl! Læs mere på: facebook.com/adventk.orkester • adventklang.dk Kontakt og tilmelding: adventklang@gmail.com • tlf. 61 73 46 67

SKØNNE KVINDER I ALLE ALDRE Husk at reservere 13.-15. januar 2017 til kvindeweekend på Hvidekilde! Psykoterapeut Susanne Wiik Kalvåg taler om bl.a. angst, frygt og bekymring – set i psykologiens og Bibelens lys. Hold øje med adventist.dk – mere info i løbet af efteråret.

ALT TØMRER- & SNEDKERARBEJDE UDFØRES

VEGEFOOD.DK

BORNHOLM · TEJN

Bestil vegetariske produkter (frost, køl og tørvarer) på:

www.vegefood.dk Du kan også ringe til Kenneth Lund på 7568 1254 / 4224 2893 eller skrive til info@vegefood.dk v/ David Melkersen tlf. +45 2182 3883 david@melkersens.dk www.melkersens.dk

Dejlig ferielejlighed 100 m fra hyggeligt havnemiljø. Egen parkeringsplads og indgang. Kontakt Flemming Koch på 20 87 02 22 / flemming@odell.dk

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

Børnesiden

Da Gud sagde:

VENT! Det historien handler om denne gang skete for mange år siden i Amerika. Den minder os om, hvor vigtigt det er, at vi husker at sige ”god morgen“ til Jesus, når vi vågner, og at vi beder Jesus om at velsigne os og passe på os. Huskede du det ikke i morges, så husk det i morgen. Når du har læst historien, så tror jeg, du forstår hvorfor.

Tekst: Redigeret af Birthe Kendel / Foto: thinkstockphotos.com

ruce!“ hviskede Jesse. ”Hvad er der nu?“ Bruce sukkede og vendte sig om mod broderen. ”Hvorfor sover du ikke?“ ”Jeg kan ikke falde i søvn. Hvor skal vi sove i morgen nat, når vi kommer til Centerville?“ ”I hvert fald ikke på hotellet. Vi skal sove på høloftet hos en af fars venner.“ ”Jeg er forbavset over, at far lader os tage til byen helt alene. Er du ikke?“ Bruce sukkede igen. ”Sov nu, ellers kommer du ikke op i morgen tidlig. Vi skal af sted ved solopgang, og vi skal nå at spænde hesten for og læsse majssækkene op i vognen.“ ”Og smøre en madpakke.“ ”Ja, den er jeg sikker på, at du ikke glemmer.“ Jesse sagde ikke mere, men han var alt for spændt til at falde i søvn. Indtil nu var det altid far, der kørte til møllen for at få majsen malet til mel, men denne gang havde han bedt drengene om at gøre det. Bruce havde flere gange været med far, men det var sjældent, Jesse kom

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

med til byen Centerville – og aldrig uden far. De kunne ikke nå at køre frem og tilbage samme dag, så de måtte overnatte, og det gav drengene tid til at se nærmere på byen. De havde kun få naboer, og de boede langt væk, så det var sjældent, der kom fremmede til gården. Engang imellem fik de besøg af en rejsende, der blev natten over, og når det skete, sad begge drenge musestille og lyttede til historier fra den store verden – på den anden side af dalen, hvor de boede. Bruce havde ikke behøvet at være bange for, at det ville blive svært at få Jesse ud af sengen næste morgen. Allerede to timer før det blev lyst, listede Jesse over til Bruces seng og hev det varmet tæppe af ham. ”Jesse! Er du rigtig klog. Kan du ikke lade en træt mand sove?“ ”Hvem kan sove en morgen som denne? Kom i tøjet. Vi skal til byen!“ Det nyttede ikke at tale Jesse til fornuft, når han var i det humør, så Bruce stod på og klædte sig på. Lidt efter kravlede de begge ned ad stigen fra loftet, hvor de

sov. Jesse så på fars seng. ”Hvor er far?“ spurgte han. ”Han beder ude i laden.“ ”Står han så tidligt op hver morgen?“ ”Ja. Jeg er ikke altid vågen, når han står op, men hver gang jeg har været tidligt oppe, har han været ude i laden for at bede. Det har aldrig slået fejl.“ ”Det har jeg aldrig vidst, men jeg har heller aldrig været så tidligt oppe før.“ Bruce lo. ”Nej, det skal være sikkert og vist. Vi plejer at skulle trække dig ud af sengen, når maden står på bordet. Hvis du går i gang med at smøre madpakker, så spænder jeg Gamle Grå for vognen. Bagefter kan vi hjælpes ad med sækkene.“ Drengene begyndte at arbejde, og de var færdige med at læsse, før de første solstråler viste sig på himlen. ”Jeg ville ønske, far kom ud, så vi kunne nå at sige farvel til ham,“ sagde Bruce. ”Kan vi ikke banke på porten og sige, at vi er færdige til at tage af sted,“ foreslog Jesse, der heller ikke havde lyst til at tage

Børnesiden

R O F

R N BØ

af sted uden at sige farvel. I det samme kom far ud fra laden. ”Drenge!“ sagde han. ”I må tage sækkene ned fra vognen igen. Jeg kan ikke lade jer køre før i morgen.“ Begge drenge stirrede på far. Hørte de rigtigt? ”Men far … “ begyndte de begge to. ”Jeg ved, I er skuffede, drenge, men det bliver, som jeg siger.“ Fars stemme indbød ikke til protester og Bruce og Jesse klatrede ned fra vognen. ”Hvad fik dig til at skifte mening, far?“ spurgte Jesse ”Jeg er ikke sikker, min dreng, men Gud fortalte mig, at I skulle vente med at tage af sted til i morgen.“ ”Hørte du en stemme?“ spurgte Bruce forbavset. ”Nej. Det var mere en stærk følelse. Jeg har aldrig følt sådan før.“ ”Det er i orden, far. Vi venter med at køre til i morgen. Kom Jesse, hjælp mig med at få sækkene ned fra vognen. Vi kan lige så godt arbejde i majsmarken i dag, gå tidligt i seng og køre til byen i morgen.“ De begyndte at læsse sækkene ned fra vognen, og da de havde spist morgenmad, tog de deres hakker og gik ud på marken. Jesse sagde ikke ret meget, men han var vred. Det lød helt usandsynligt, at Gud skulle have talt til far. Det måtte være hans fantasi, der spillede ham et puds. Alle de timer, han havde bedt,

måtte have skadet hans hjerne. Jesse hakkede løs på en stor knold. Var det virkelig nødvendigt at tro på Gud og at bede så meget. Han vidste ikke, om han selv troede på Gud, og han bad heller ikke ret meget. Han kunne huske, at han havde knælet ned ved sengen og bedt aftenbøn, før mor døde. Hun havde altid mindet ham om at bede aftenbøn hver aften. Selv om det var flere år siden, hun døde, savnede han hende stadig. Hvorfor havde Gud ladet mor dø, når de havde så hårdt brug for hende? Jesse hakkede hidsigt i jorden omkring majsplanterne, mens han kæmpede med tårerne. Hvorfor tro på Gud i det hele taget? Da solen var ved at gå ned, var Jesse ikke længere vred eller skuffet, bare træt. Og da han var kommet i seng, faldt han omgående i søvn. Næste morgen måtte Bruce vække ham, og det gik langsomt op for Jesse, at den store dag endelig var kommet. Igen læssede de sækkene op på vognen og spændte Gamle Grå for vognen. Og far kom ud for at sige farvel. Da de senere kom op over en bakketop og fik øje på Centerville, var det som om, deres hjerter næsten stoppede. Så langt de kunne

se, væltede store sorte røgskyer op. Drengene standsede Gamle Grå og sad helt stille og så ud over dalen. Det så ud som om, hvert eneste hus i dalen brændte. ”Det må være indianerne,“ sagde Jesse, da han endelig kunne sige noget. ”Jeg tror, de har myrdet hver eneste indbygger i dalen,“ hviskede Bruce. ”De har næsten udryddet Centerville,“ fortsatte Jesse. ”Hvis vi var rejst til byen i går, havde vi også været der i går aftes.“ Jesse gemte ansigtet i hænderne og græd højt. ”Og jeg som syntes, far var tosset, fordi han troede på Gud og bad så meget, og fordi han troede på, at Gud havde talt til ham. Hvis far ikke havde troet på Gud. Hvis han ikke havde talt med Gud i går morges …“ Bruce tørrede sine øjne med bagsiden af hånden. ”Skal vi lave en aftale? Fra nu af står vi tidligt op og beder sammen med far. Jeg vil i hvert fald gerne lære fars Gud bedre at kende.“ Jesse rakte hånden til sin bror. ”Det er en aftale.“

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

Vi mindes

Æret være... HILMA SOLVEIG KRISTENSEN Hilma Solveig Kristensen sov ind i dødens stille søvn den 4. maj 2016 på Søndervang Plejehjem og blev bisat fra Faxe Adventkirke den 13. maj. Hilma blev født i Newell, Iowa, USA, den 5. juli 1923. Hendes forældre, Niels og Inger Grarup, var immigreret til USA, hvor Niels Grarup arbejdede for Baptistkirken som præst og evangelist. Da Hilma var omkring 13 år gammel, bestemte familien sig for at flytte tilbage til Danmark. Hilma og hendes mor tog her imod indbydelsen til nogle evangeliske møder, og blev senere døbt ind i Adventistkirken. Som ung pige arbejdede Hilma som kokke-ene-pige i prominente hjem på Vejleegnen og på Juelsminde Kuranstalt. I 1949 giftede hun sig med købmand Egon Kristensen, og de fik 2 døtre, Janet og Joan. Hvervet som mor var Hilmas favoritjob. Hun var en kærlig, omsorgsfuld og livlig mor. Da familien flyttede til Ry, blev Hilma medlem af Silkeborg menighed, hvor hun fungerede både som organist, børnesabbatsskolelærer, spejderleder og korsanger, og hendes kreative talent med blomster prydede ofte kirken! Hun arbejdede også en årrække på Plejecentret Solbakken i Randers. De sidste 10 år af sit liv tilbrage Hilma i Faxe. Her kunne hendes børn, børnebørn og oldebørn lettere komme på besøg. Hun nød stilheden og roen på Søndervang Plejecenter og sagde: “Alt er færdigt, jeg er klar til at se min Jesus! Og jeg glæder mig meget til at få en ny krop!“ Hilma vil blive husket som et livligt, glad og energisk

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

menneske, der brændte for sin tro. Alle i familien og vennekredsen er taknemmelige for, hvad hun har givet os, og vi ser frem til at se hendes glade smil igen hjemme hos Gud! Joan Kristensen

KNUD OVERLADE Knud Overlade fra Nyborg menighed sov ind den 6. juni. Han blev født den 12. marts 1933 og nåede at blive 83 år gammel. Han hørte til de stille i landet og var på flere måder en ener. Knud voksede op i et kristent hjem. Efter folkeskolen kom han til Vejlefjord, hvor han skaffede sig en præliminæreksamen med gode karakterer. Her blev han også døbt den 8. april 1950 af skolens daværende bibellærer, pastor Jacob Reichelt, og kom således til at tilhøre vores kirke i 66 år. Efter en periode på Skodsborg Badesanatorium kom han tilbage til Nyborg og arbejdede en årrække på Lindøværftet, indtil en begyndende sclerose satte en stopper for det. Skønt sygdommen forværredes, og Knud var henvist til at sidde i kørestol, var han altid glad for at komme i menigheden. Også dette måtte til sidst ophøre, men han var altid taknemmelig for besøg. Trods sin situation klagede han aldrig, men var positiv lige til det sidste. Han vidste, hvor han hørte til. Bisættelsen fandt sted den 12. juni fra Adventkirken i Nyborg. Knud Overlade var ugift og efterlader sin bror, Svend Overlade, og dennes familie. Vi mindes Knud som et godt og positivt menneske og ser frem til opstandelsens gensyn. Æret være Knud Overlades minde! Aage Andersen

HELGA SØRENSEN Helga Sørensen, Aalborg menighed, sov stille ind i troen på sin Frelser den 24. juni på Plejecentret Østervang i Aars, 96 år gammel. Helga mødte adventbudskabet gennem en bog, som hun og hendes mand købte i deres yngre år. Senere så de en annonce fra Korrespondanceskolen i Det Bedste og tilmeldte sig kurset ”Hvad Jesus sagde“. Under dette studium mindedes de at have set noget sådant tidligere, og bogen på loftet – ”I Skyggen af Store Begivenheder“ – blev hentet ned og der blev sammenlignet. Undertegnede besøgte dem og fortsatte studiet, og 19. juni 1971 blev de døbt i Aalborg. De boede langt fra Aalborg og kom derfor ikke så ofte, men adventbudskabet lå dybt i deres hjerter. Da Helga blev enke flyttede hun fra Gatten Hedegårde ind til Aars. Hun kom senere på plejecentret Østervang. Altid var hun glad for et besøg og for at tale om Jesus og den nye jord. Nu hviler hun på Aars kirkegård indtil Herren kalder hende til sig, når han kommer Vi lyser fred over Helga Sørensens minde. John Pedersen

Vi mindes

Nekrologer

FRANZ SCHWAB

KAREN MARIE PEDERSEN

Franz Schwab fra Nærum døde den 16. juli 2016 knapt 82 år gammel. Som dreng kom Franz som wienerbarn til Danmark hos familien Lassen i Sønderjylland. De to verdenskrige havde tæret meget på landets ressourcer, og også børnene blev ramt. For at hjælpe børn i deres opvækst kom mange børn fra Østrig til bl.a. Danmark, og Franz var et af de børn, som fandt sit nye hjemland i Danmark. Han fortsatte med et skoleophold på Vejlefjordskolen inden han rejste til Sjælland, hvor han fik et midlertidigt hjem og læreplads hos brdr. Jensen i Hjortekær. Efter ægteskab med Inger Jensen, slog de sig ned i Hjortekær, hvor Franz blev i firmaet brdr. Jensen, først som ansat og siden i ledelsen. Et stort følge af familie, menighed, venner og repræsentanter fra brdr. Jensen mødtes i Adventkirken til afsked den 22. juli. Franz Schwab blev bisat fra den kirke, som han havde været med til at bygge for næsten 60 år siden. Og i den kirke fandt han sit fællesskab med menighed og Gud gennem hele livet. Franz var ikke en mand af mange ord, men vi lærte ham at kende som den beskedne, hjælpsomme og imødekommende person, han var, og deri vandt han stor respekt. Det var et stort tab for familien og de mange venner at skulle tage afsked med Franz, men vi ønskede alle at samle tankerne i taknemmelighed for de spor, han havde efterladt i sit liv. Franz Schwab efterlader sig sin kone, Inger, og døtrene Gitte og Sissi med familier. Æret være Franz Schwabs minde. Carl-David Andreasen

Mandag den 29. august, ca. kl. 20, sov Karen Marie Pedersen ind på Køge sygehus efter kort tids indlæggelse. Karen Marie boede på plejehjem/ beskyttet lejlighed i Hårlev lidt syd for Køge og var medlem af Køge menighed. Hun har tidligere tilhørt Roskilde menighed. Karen Marie havde ønsket at bisættelsen skulle foregå fra Adventistkirken. Karen Marie faldt og brækkede benet og blev efterfølgende opereret på Køge Sygehus, men kom aldrig rigtig til bevidsthed efter operationen. Karen Marie havde ingen rigtig nær familie tilbage, men lidt længere ude i leddene havde hun fortsat kontakt til hhv. hendes fætters og kusines børn og børnebørn. Karen Marie Pedersen blev 92 år. Bisættelsen fandt sted mandag den 5. september fra Køge Adventkirke med deltagelse af få perifære familiemedlemmer og nogle få fra menigheden, som havde kendt lidt til Karen Marie. Bisættelsen forestod Carl-David Andreasen og undertegnede, René Bidstrup, for. René Bidstrup

”Herrens venner ingen sinde mødes skal for sidste gang!“ Når til afsked tårer rinde, dette ord har liﬂig klang. Ses vi aldrig mer hernede under dette stjernetag, i den store helgenkæde mødes vi på Herrens dag. Må vi end med smerte bringe kære venner vort farvel, hisset skal der atter klinge et goddag til liv og sjæl. Når til afsked tårer rinde, syng det ud med liﬂig klang: ”Herrens venner ingen sinde mødes skal for sidste gang!“ Jens Schjørring 1866 Salmebogen nr. 317

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

Forvaltning

TIENDE

Det handler ikke om mig – det handler om ham!

HVAD TÆNKER GUD OM RESSOURCER? Han siger: ”Jeg tager ikke tyre fra dit hus eller bukke fra dine folde, for alt skovens vildt er mit, dyrene på de tusinder af bjerge. Jeg kender alle fuglene i bjergene, markens dyr hører mig til. Bliver jeg sulten, siger jeg det ikke til dig, for jorden er min, med alt, hvad den rummer“ (Sl 50,9-12). Gud har altså rigeligt med ressourcer. Vi kan ikke be-

JAN ARNE NIELSEN er Unionens økonomichef. Han bor i Nyborg med sin hustru Line og er medlem af menigheden der.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

Læs om principper for tiende: sda.click/tiende Læs om ligningslovens krav til gaver og fradragsmuligheder: sda.click/fradrag

Tekst: Jan Arne Nielsen / Foto: thinkstockphotos.com

et handler om hvem, vi forvalter for. Om ham. Om Gud. Ham, som har sat os til at være sine forvaltere. Hvordan kan vi overhovedet være gode forvaltere, hvis vi ikke først ved noget om, hvad Gud mener om forvaltning? Derfor – først – hvad taler vi om, når vi taler om forvaltning. Sprogligt siger Den Danske Ordbog: At forvalte betyder: ”At administrere eller bestyre fx en lov, et pengebeløb, et embede eller en virksomhed.“ Og hvis vi kigger på det faste udtryk at forvalte sit/sine pund, så betyder det: ”At forvalte de midler eller den formue som man besidder eller er blevet betroet,“ samt overført ”at bruge de evner og muligheder man har.“ Kort sagt – hvordan vi bruger alle de ressourcer, vi har eller har berøring med.

10% tilhører Gud Hver person har personligt det ansvar og privilegium at returnere Guds tiende til ”forrådshuset“ som udtryk for sit forhold til Ham (Mos 27,30). Tiende fra medlemmer i vores lokale kirker går til at støtte forkyndelse af evangeliet i det danske kongerige. Alle lokale præster får deres løn fra tienden, der også driver afdelingsarbejdet.

rige ham ved at give ham vores ressourcer – for han har alt. Alligevel finder vi i lignelsen om talenterne, at det har betydning, at de betroede talenter bliver til flere. Eller har det? Der står rigtignok, at den som fik fem blev rost for at have tjent fem mere. Og ligeledes om ham med de to der tjente to mere. Men hvad er det, at herren roser for: ”Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!“ (Matt 25,21). Tjeneren roses for at være tro. Gud ønsker menneskers troskab. At forvalte vores ressourcer – eller vores liv – handler altså først og fremmest om, hvorvidt vi viser troskab overfor Gud. Gud længes efter, at vi i vores liv viser ham, at han betyder så meget for os, at vi vil give ham vores troskab. Gud længes efter, at vi gengælder ham, hans kærlighed til os – ved at sætte ham først. Hvorfor skulle det være anderledes på andre områder? Det handler først og fremmest om at give Gud vores troskab. Og Gud siger også: ”Bring hele jeres tiende til forrådskammeret, så der kan være føde i mit hus. Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer, siger Hærskarers Herre“ (Mal 3,10). Gud længes efter at velsigne os endnu mere – uden mål faktisk. Og Gud har givet os et lille tegn: At hvis vi i troskab giver ham vores tiende – så vil han svare os med store velsignelser. For sådan er han. Og forvaltning – det handler om ham!

Ved spørgsmål, kontakt Marianne Kjøller på tlf. 4558 7794. Den vej forvalteren vandrer Forvaltning har at gøre med alt det, Gud har givet os at råde over. Når den trofaste tiende til forrådshuset er bragt tilbage, hvad gør vi da med den resterende del af de ressourcer, vi har? (Sl 24,1; 50,10-12; Hag 2,8). Gud har faktisk et dobbelt ejerskab af os. Vi er både skabt af Gud og forløst fra synden gennem Jesus Kristus (Titus 2,14). Vi er Guds viceværter, der planlægger, håndterer og administrerer efter bedste evner. Se nærmere: sda.click/forvaltning

TESTAMENTE Efter et dødsfald kan boopgørelsen få ualmindelig stor økonomisk betydning og konsekvens for de efterladte. Som kristne lever vi i håbet om et evigt liv, som opfyldes, når Jesus kommer igen. Men i livet ved vi, at ingen lever evigt. Derfor er det vigtigt, at man i tide tager beslutning om sine økonomiske og arvemæssige forhold. Det helt centrale i dit testamente vil ofte være fordelingen af din arv. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet testamente, går arven til Staten. Hvis du vil undgå dette, må du oprette et testamente, hvori det gøres klart, hvem du ønsker, der skal arve efter dig. Se nærmere: sda.click/testamente Ved spørgsmål, kontakt Jan Arne Nielsen på tlf. 4558 7773.

Kollekt og kalender

KOLLEKT – 1. OKTOBER

Det sker ...

Tekst: Bjørn Krøll

atastrofefonden giver mulighed for at kunne gribe ind med det samme, når en katastrofe rammer. Den er med til at redde liv og hjælpe mennesker til at få genopbygget deres tilværelse. Flygtningestrømmen har aldrig været større end nu. Krige, jordskælv, oversvømmelser, orkaner, klimaforandringer, fattigdom – årsagerne til flugt er mange. Vi er vidner til en tid i verdenshistorien med flere og voldsommere katastrofer end nogensinde før. Det giver anledning til refleksion og handling. Da Jesus gik her på jorden, hjalp han sine medmennesker, ikke kun ved at helbrede mange, men også ved at give dem et håb om en bedre fremtid i en ny verden uden nød og elendighed. Det håb skal vi bringe videre, og en af de måder, vi kan gøre det på, er ved at hjælpe mennesker i nød her og nu. Vi takker for den gavmildhed, der udvises blandt menighedens medlemmer, og kan, på grund af jeres hjælp, gribe ind med det samme, når katastrofen rammer. Tak for en god gave.

KOLLEKT – 12. NOVEMBER (Bedeugeoffer)

Global mission Tekst: Line Nielsen / Foto: Global Mission

vert eneste år er der mange missionærer, som tager til områder, hvor der endnu ikke er en kirke eller et kristent fællesskab. De tager både til landdistrikter og millionbyer, og vi sender dem til Afrika og Mellemøsten, Asien og Australien, Vesteuropa og Nordamerika – ja, til hele verden. Adventister rejser med en passion om at starte nye trosfællesskaber. De blander sig med mennesker, ligesom Jesus gjorde – møder deres behov, yder omsorg, vinder deres tillid og viser dem så hen til Jesus. Hver eneste krone af bedeugeofferet går til at støtte disse indsatser. Når du giver, gør det en forskel for vores mission overalt på kloden. Takket være denne årlige kollekt kan mænd og kvinder følge deres kald, og nye trosfællesskaber opstår. Deres indsats bygger bro mellem mennesker af forskellige religioner og kulturer, og mennesker lærer Jesus at kende. Tak for din gavmildhed for at støtte verdensmissionen – og tak for dine forbønner for missionsarbejdet i hele verden.

OKTOBER 01. Kollekt: Katastrofehjælp (ADRA) 04. Adventnyt 05/oktober udkommer 08. Regionsmøde. Køge 14.-15. Process. Norge 19. Adventnytonline 24. Deadline Adventnyt 06/ december 28.-30. Vranumtur (fællestur vest)

NOVEMBER 12.

Kollekt: Global mission (Bedeugeoffer) 16. Adventnytonline 28.-30. Juletur Øst. Kongelejren 29. Adventnyt 06/december udkommer

DECEMBER 03. Kollekt: Adventsgaven 02.-04. Juletur Vest. Himmerlandsgården 29. Deadline Adventnyt 01/februar www.adventist.dk/det-sker

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2016

Aktivitetskalender

Katastrofefonden

TAK Klumme

Tekst: Thomas Müller

ak er et fattigt ord,“ siger man, og det bliver helt cliche-agtigt, men taknemmelighed er det, jeg ønsker at udtrykke. Mange af Adventnyts læsere vil være bekendt med, at jeg har været sygemeldt nogle måneder, og jeg har været overvældet over alle de beskeder og hilsener, jeg har fået. Tusind tak for jeres omsorg, jeres bønner, jeres besøg og jeres støtte. Det har været en stor styrke at mærke, at man er en del af en større familie, der fungerer og træder til, når det er nødvendigt. Tak til alle, som har bedt for mig, som jeg slet ikke er klar over! Før generalforsamlingen i maj havde jeg nogle blister i munden og i halsen. Op til generalforsamlingen havde jeg influenza med feber, som jeg også døjede med under generalforsamlingen. Sammenlagt med nogle lange arbejdsdage (eller skulle jeg sige arbejdsuger), udviklede blisterne sig til ét stort betændt sår i munden og sår

på resten af kroppen. Det var nok kroppens måde at sige fra og sige stop på. Det endte med 11 dage på sygehuset og en masse læger, der fik travlt med at finde en forklaring på, hvad der var årsagen til det voldsomme udbrud. I juli måned begyndte jeg gradvist at få det bedre, og 1. august er jeg begyndt på arbejde igen med nogle korte arbejdsdage. Pr. 1. september er jeg oppe i fulde omdrejninger igen. I en periode, hvor man har stærke smerter og hverken kan spise eller drikke, bliver livet lige sat i perspektiv, og man finder ud af hvilke prioriteringer, der er vigtigst for en. Historien om Job har givet en helt ny dimension, men i modsætning til hans venner har jeg kun oplevet støtte, omsorg og hjælp. Igen tak til alle som har støttet vores familie i denne periode. Visheden om den store læges indgriben enten nu eller senere har holdt mig oppe

Redaktørskifte på Adventnyt Tekst: Thomas Müller

gennem de sidste tre år har Robert Sand været ansvarlig redaktør for Adventnyt. Robert har, på Unionsbestyrelsens foranledning, gjort en stor indsats med at ændre format og frekvens af bladet. Bladet fylder nu 40 sider, men udkommer færre gange. Til gengæld har Robert produceret to nyhedsbreve, hvor Adventnytonline nu udkommer en gang om måneden og Sabbatonline hver fredag eftermiddag. Tak til Robert for en stor indsats med både det trykte og elektroniske Adventnyt. Robert begyndte 1. september at læse IT og elektronik på DTU, og vi ønsker ham Guds velsignelse fremover. Samtidig siger vi velkommen til Line Nielsen på redaktørstolen. Line vil være et kendt ansigt for alle Adventnyts læsere, da hun tidligere har været en flittig bidragsyder. Line brænder for at gøre adventbudskabet kendt, og særligt på det skriftlige område er hun på det seneste sprunget ud som forfatter med en andagtsbog, og er også forfatteren til de daglige netandagter, vi udsender fra adventist.dk. Line afsluttede for et år siden en Andrews University-”License in Theology“ fra Newbold College, og vi glæder os til et godt samarbejde med bladet. Velkommen til Line, og vi ønsker dig Guds velsignelse med ansvaret.

og givet mig håb, og igennem hele forløbet kunne jeg med Job sige: ”Dog ved jeg, at min løser lever, til sidst skal han stå frem på jorden“ (Job 19,25). Der er mange iblandt os, der i perioder lider og har det svært. Lad os være lige så ivrige med at tage sig af dem, der ikke er nøglepersoner, er synlige eller ledere i kirken, men sikre, at fællesskabet rækker ud til alle. Tak for jeres fortsatte forbøn og støtte.

THOMAS MÜLLER Formand for Syvende Dags Adventistkirken, Danmark, og leder af Medie & Kommunikationsafdelingen.