03
FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER
Aktive Seniorer
september 2019
Seniorstævne 2019: Vi er alle i samme båd 06
Læs en søns minde om faderens hænder
11
Kreativiteten sprudlede på seniorstævnet
06
ADRA sætter ind mod fattigdom og undertrykkelse
14
Nyt og noter: Aktive Seniorer Nr. 3 – September 2019 9. årgang ISSN: 2244-9930 AKTIVE SENIORER udgives af Foreningen for Danske Adventistseniorer og sendes også i 2019 til alle foreningens medlemmer samt til alle medlemmer af Adventistkirken, der er fyldt 65 og bosiddende i Danmark. Enhver, der er interesseret i at støtte foreningens arbejde – gennem gaver eller som støttemedlem – kan gøre dette ved indbetaling på foreningens konto i Danske Bank – reg.nr. 1551 konto nr. 6902154. Ønsker man fradragsret for gavebeløb, skal man dog i stedet indbetale direkte til Adventistkirken og blot huske at øremærke beløbet til ‘seniorarbejde’. Seniorer, der er bosiddende i udlandet, kan få tilsendt bladet som pdf-fil ved at kontakte redaktøren på walder@hafnet.dk. Bladet kan også læses online på senior.adventist.dk, hvor alle tidligere numre af bladet er tilgængelige. Du kan i øvrigt følge med i seneste nyt fra seniorforeningen ved at tilslutte dig Facebook-gruppen: Aktive Seniorer. Redaktion: Walder Hartmann (ansvh.) tlf. 2992 8876 – walder@hafnet.dk Layout: Bohsen – grafik & medier Tryk: PR Offset ApS Forside: Seniorstævne 2019 – Marsvinetur på Lillebælt Foto: Harry Sættem Næste blad udkommer: november Deadline for materiale: 1. oktober FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER Formand: Lehnart Falk – falk.lehnart@outlook.dk Kasserer: Elsebeth Jalving tlf. 3062 7999 Sekretær: Inge Bunken Aalstrup Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Kaj Bidstrup, Henning Edson, Walder Hartmann, Joan Kristensen, Bent Markussen, Thomas Müller
FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER
Os i ellem Ellen Lenmo sender sine bedste hilsener med et TAK FOR SIDST til Aktive Seniorers læsere.
Du kan glæde ved bare at lytte Der er ingen der ringer på og spørger: Kan du få tiden til at gå? Jeg må, som mange andre, svare, det må jeg alene klare. Der er lukkede døre, der skjuler nød, man kan være sulten, uden at mangle brød, en man kan glæde ved bare at lytte, et kærligt håndtryk, at gøre lidt nytte, et besøg hos en ensom og ukendt, at være tilhører, som solstrejf sendt. Et menneske, som du ikke kender, bliver en af dine venner, du kan gøre glad ved blot at komme, helt uden gaver i din lomme. Det er til et der fås foruden penge, at både du og jeg og alle andre trænge. Karen Margrethe Slengerich
Lysets, regnens og jordens velsignelse Må lysets velsignelse være over dig – lys rundt omkring dig og lys inden i dig. Må velsignet sollys skinne på dig som et stort, varmt lejrbål, så fremmede og venner kan varme sig i din nærhed. Og må lyset skinne i dine øjne, ligesom stearinlys i vindueskarmen, som byder vandreren velkommen ind fra stormen.
Redaktionelt:
Med begge ben på jorden
BIBEL STUDIUM
ISBN 978 87 7532 ISSN 1398-2826
holdning til livet, – til verden omkring dig, til dine medmennesker og til dig selv. Gud sagde: Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden. Gud skabte mennesket i sit billede: I Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem. (1 Mos 1,26-28) Dette gælder alle mennesker. Jeg har ikke større ret til at bestemme end alle andre. Jeg skal behandle alt og alle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med min Gud. Tanken om dette hjælper mig til at bevare begge ben på jorden – indtil Gud vil noget andet og henter enhver, der vil, hjem til hans rige.
591 7
I
et af kvartalets bibelstudier, kom vi omkring Mikas bog og teksten, der siger: Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt, hvad Herren kræver af dig: Du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med din Gud – Mika 6,8. Tankerne gik straks til Enok, der vandrede med Gud og i sin vandring kom så tæt på Gud, at denne valgte at tage Enok med hjem. Dette ledte videre til nogle personlige overvejelser om, hvad det egentligt vil sige årvågent at vandre med Gud? Egentlig kan jeg bedre lide gengivelsen i min allerførste bibel, der siger ydmygt at vandre med din Gud, hvilket for mig altid har betydet: At gå med Gud fører dig ikke opad, heller ikke nedad, men bare lige ud af landevejen. Alt er, som det plejer. Og så alligevel. Gud har sat sig på virkeligheden og gør noget med den. Som blomsterfloret gør det om sommeren. Alt er der som før, og alligevel er alt forandret og anderledes. Derfor: du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed… Vandringen med Gud ændrer din
”Disse mine mindste “ Hjælp til mennesker i nød
Juli · August · Septe mber 2019
Walder Hartmann Redaktør
Nr. 3
September 2019
3
Gensynsglæde
Hjemme igen I kølvandet på årets seniorstævne trængte mange tanker sig på. Efterfølgende besøg af udlandsdanskere på ferie i hjemlandet forstærkede disse. Én af disse tanker trænger sig på: Gensynsglæden, når vi mødes i det ny Jerusalem.
D
et begyndte egentlig med, at jeg genlæste Zak 4,4-8: På Jerusalems torve skal der atter sidde gamle kvinder og mænd, som bruger stok på grund af deres høje alder, og gaderne skal vrimle af legende drenge og piger. Jeg ved, at det lyder som en umulighed for den rest, som er tilbage af Judas folk, men det er ikke umuligt for mig, siger Herren. Jeg vil samle mit folk fra øst og fra vest og føre dem hjem til Jerusalem. De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud, så de kan opleve sandhed og retfærdighed.
4
Nr. 3
September 2019
Det gamle jødefolk var spredt for alle vinde. Forudsigelsen i 5. Mos 4,27 lød: Herren vil sprede jer blandt folkene, og kun få af jer skal overleve blandt de folk, Herren fører jer til. Ikke til noget andet folk, og ikke fra nogen anden religion er der forkyndt en forudsigelse om en så usædvanlig skæbne i en fjern fremtid, som samtidig gik så forfærdende bogstaveligt i opfyldelse, som den profeti om Israels folks skæbne, der for tre tusind år siden udtaltes første gang. Omkring midten af det første århundrede før vor tidsregning,
nærmer den time sig, da disse profetiske ord bliver virkelighed – de mister den hellige by Jerusalem, deres centrale helligdom, templet, deres stat og til sidst også deres hjem, det forjættede land, for at blive spredt til alle lande, mellem alle folkeslag. Derefter råder tavshed – de glemte næsten, men aldrig helt, hvor godt det havde været. Men så kommer Zakarias med sit budskab. En forjættende nyhed om, at de skulle hjem igen. Noget helt nyt begynder, da folket efter 48 års eksil vender tilbage fra det fremmede – langsomt og i smågrupper. Og det hele
kulminerer med en glædesfest, som vi kan læse om i Neh 8. Hjemme igen,
gik snakken om de mellemliggende år. Nu skal I bare høre… Modgang og medgang bliver vendt og drejet… Nederlag og sejre sætter tårekanalerne i gang… Alt imens børn og børnebørn hopper glade rundt, uvidende om alt det livet vil bringe dem senere. I virkeligheden et godt sindbillede på det vi oplever, hver gang vi mødes til stævne, til årsmøde eller besøg hos venner fra så længe siden. Det minder i øvrigt lidt om en anden af Bibelens beretninger. Den om de to sønner: Giv mig min arv, sagde den yngste. Han ville væk. Han ville se sig om. Han ville lære
den store verden at kende. Det var helt umuligt derhjemme, hvor livet var gået i stå. Giv mig min arv, sagde han. Ikke andet. Faderen gav ham pengene. Han kunne godt have sagt nej, men det gjorde han ikke. Han kom heller ikke med en masse formaninger. Det ville sikkert heller ikke have nyttet. Han rejste langt væk. Han levede livet. Og arven rakte ikke til – en dag indså han, at han var så fattig som en kirkerotte. Og det var i virkeligheden et godt sted at begynde på en frisk. Han rejste sig og begyndte på hjemrejsen. Han ville hellere arbejde derhjemme, som daglejer, end være fri og hjemløs. Der var bare noget, han havde glemt. Han havde glemt, hvem hans far var – han havde nok aldrig vidst det. Faderen kom ham i møde. Han havde set sønnen længe før sønnen fik øje på ham. Og han tog sin søn ind til sig, og hans øjne strålede af glæde. Kom, sagde han, jeg finder noget rent tøj til dig, og så skal vi have fest. Og fest det blev der. Så meget fest, som der kan blive med en sur storebror, der syntes, at det her var ikke retfærdigt – i alt ikke overfor ham. Retfærdighed, sagde faderen. Hvorfor klamrer du dig til retfærdighedens hus? Sæt dig til bords i barmhjertighedens hus.
glæde går foran dem, fryd og glæde når dem, suk og klage flygter. (Es 35.) Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem. Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet. Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!« Og han sagde: »Skriv! For disse ord er troværdige og sande.« Og han sagde til mig: »Det er sket. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet. Den, der sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn. Altså glæde, fællesskab, tryghed – og måske nye beslutninger. Alle, der vil være der er tidligere syndere, – derfor fællesskab. Alt det, der truer os i tilværelsen her, vil være fjernet – derfor tryghed. Har du ikke lyst til at opleve alt dette sammen med gamle venner og menighedsfæller. Det kræver bare et nik fra din side – så er Guds løfter også et løfte til dig. Det er ikke sikkert, vi mødes igen, alligevel tør vi sige: på gensyn – her eller der.
Hjemme igen – igen og igen – og videre gennem evigheden
Herrens udfriede vender hjem, de kommer til Zion med jubel, evig
Walder Hartmann Redaktør
Nr. 3
September 2019
5
Seniorstævne 2019
JEG KAN IKKE LA’ VÆR’ MED AT DANSE (AF GLÆDE)
Bemærkningen – om ikke helt ordret gengivet – faldt søndag morgen, da de 125 deltagere i årets seniorstævne, forlod Severin efter fem dages intenst samvær og sagde tak for et ophold, der for mange havde bragt nyt lys over gamle sandheder, men også skabt glæde og givet fornyet energi til livet i de hjemlige omgivelser.
Der findes ingen fremmede, kun venner vi ikke kender
Når seniorstævnerne – Diget, Limfjorden, Skarrildhus, Severin etc. – er blevet årets begivenhed for mange af Adventistkirkens ældre medlemmer, hænger det sammen med, at her kan man mødes med venner man fik, hvor skandinaviske unge mødtes på tværs af landegrænser: Skodsborg og Vejlefjord. Gensynsglæden er stor. Der gives kram og knus til højre og venstre. Pludselig er årene siden sidst som slettede, og snakken fortsætter som for 60 år siden. Heldigvis får man også nye venner. Ingen er fremmede for hinanden, når fem dages samvær er ovre. Fællesskabet deltagerne imellem styrkes hele tiden, og det bemærkes. En af museumsguiderne spurgte, hvilken landsdel vi kom fra, og jeg fortalte hende, at vi kom fra hele Skandinavien. »Ja men alle taler jo med og hjælper hinanden, I er jo næsten som en stor familie«. Angelika fra Severin antydede lidt af det samme, da hun 6
Nr. 3
September 2019
dagen efter stævnet mailede mig og bl.a. skrev: »Tusind tak for denne gang – alle mine kollegaer som jeg har talt med her på Severin ELSKER at have jer på besøg, og vi håber selvfølgelig alle som én, at I har lyst til at komme tilbage til os igen meget snart.« Indholdsrige og afvekslende dage
Hvis man vil deltage i alle seniorstævnets aktiviteter, har man svært ved at nå det; men de fleste af deltagerne er gode til at vælge. Når der om formiddagen blev budt på undervisning, og stævnets gæstetaler, Rudy van Moere fra Belgien, søgte at få os til at
forstå, hvad teksterne i Dan 1-3 egentlig fortæller og betyder, var ‘Balancen’ fyldt til sidste plads. I værkstedsgrupperne, der fulgte, var der også god deltagelse. Rudy van Moere satte fokus på Jesus, som jødisk lærer, mens Lehnart Falk med psykologisk indsigt fascinerede mange gennem sin undervisning om, hvorfor vi tror, som vi tror. En gruppe kunstinteresserede nød godt af Vibe og Knud Capions store viden, når det gælder kristendommens brug af kunst i forskellige former og til forskellige tider. Og var man træt af ord og gerne ville bruge sine hænder kreativt, stod Doris Svendsen til rådighed med sten og papir, der
forvandledes til små kunstværker alt efter deltagernes ønsker og ideer. Eftermiddagene blev brugt til udflugter med busture på Fyn, brovandring over Lillebæltsbroen eller sejltur på udkig efter marsvin – eller ganske enkelt socialt samvær på Severins store terrasse med udsigt over det solbeskinnede Lillebælt.
en ekstra bonus. Sangene synger endnu i os:
En aften med Holger Lissner
Et seniorstævne skal opleves
Fredag aften blev et af højdepunkterne på seniorstævnet. En veloplagt digterpræst – den i Danmark velkendte Holger Lissner – præsenterede os for en række af sine nyere salmer og gav os historien bag dem som
Et ægtepar, som deltog i et seniorstævne for første gang, sagde ved afrejsen: ‘Det her må vi opleve igen!’ Og det er man naturligvis glad for at høre, når man har slidt med forberedelserne til stævnet i mere end et halvt år.
Gud, hvor er din verden Ufattelig og rig. Ja den er vidunderlig! Humlebien flyver skønt den ikke kan,
Et seniorstævne skal derfor opleves, det kan ikke rigtig beskrives. Selv kan jeg bare sige, her 3 dage efter afslutningen: Min sjæl danser stadig lidt i mig. Jeg er glad for at stævnet lykkedes. Tak til jer, der deltog – og til alle, der kunne have deltaget: I gik glip af noget.
og lyngen gror i sand.
Walder Hartmann Redaktør
Nr. 3
September 2019
7
Seniorstævne 2019
Seniorstævnet set fra Joan’s perspektiv
I flere måneder har jeg glædet mig til de 5 dage sidst i Juli jeg i min kalender har sat klamme omkring. Senior stævnet! Jeg har nævnt det for venner »Skal du med på Senior stævne?« og svaret var enten »Ja, selvfølgelig, og jeg glæder mig« eller »Nej, det skal jeg ikke. Synes ikke jeg er gammel nok!« Nå, tænkte jeg for mig selv, skal man være en vis alder for at få lov at opleve nogle dejlige dage i venners lag? Det tror jeg nu ikke.
I
hvert fald skuffer dagene på Severin aldrig mig og i år var ingen undtagelse! Solen strålede fra en skyfri himmel og med al den varme man kunne ønske sig, samledes en stor flok venner i de smukkeste omgivelser. For der er jo bare noget helt specielt dejligt ved Hotel Severin. Med dets smukke beliggenhed med udsigt over Lillebælt og broerne, med dets lyse og indbydende lokaler med mange farvestrålende malerier, så kan man ikke blive andet end i godt humør.
8
Nr. 3
September 2019
Og det ses og høres da også med de første personer der kommer gennem svingdøren. Gensynsglæde med smil, latter, knus og klem og munter sludren. Og så gik programmet i gang. Godt med sang og musik, interessante talere, der fik vores ‘små grå’ i svingninger, både når det gjalt Lennart Falks morgenandagt, Rudy’s morgenmøde og de daglige workshops, som bød på kunstforståelse og sten maling m. m. Udflugter var der også, både til Museer, humlehaver,
sejltur på sundet og sågar en omgang brovandring for de modige. Når jeg spurgte forskellige deltagere om hvordan de oplevede deres ophold, så var svarene: »Her er bare så dejligt og rart! Alle er så glade og venlige! Det er så herligt at få snakket med venner og bekendte! Og maden er så lækker og smukt anrettet. Herligt at blive passer op af det utrolig høflige og hjælpesomme personale. Jeg bliver inspireret, udfordret og stimuleret af det vi hører ved møderne.
95 deltagere kan ikke tage fejl! På seniorstævnets sidste aften blev deltagerne bedt om at evaluere dette års stævne. På De fynske malere betog både danske og norske deltagere.
en skala fra 1-5 skulle de tilkendegive deres oplevelse af ti elementer i stævnet. Efterfølgende er besvarelserne blevet sat i system, og resultatet kan læses her:
Så, alt i alt kan jeg kun sige: Hvis ikke du har været med her på Severin endnu, må du virkelig se at få dig meldt på til næste gang om to år. Til næste sommer tager vi nemlig til Norge igen, hvor planerne er at bo på højfjeldshotel med udsigt til bjerg og sø! Så er der igen noget at glæde sig til!
Joan Kristensen senior med charme
1. Levede Severin op til dine forventninger som ramme om arrangementet?
4,9
2. Var måltiderne tilfredsstillende?
4,7
3. Var stævneprogrammet varieret nok?
4,4
4. Hvordan vurderer du valget af hovedtaler?
3,7
5. Mødte værkstedsgrupperne dit behov?
4,5
6. Hvordan vurderer du årets udflugtsmuligheder?
4,5
7. Fandt du aftenprogrammerne givende?
3,8
8. Var sabbatsprogrammet spændende nok?
4,2
9. Oplevede du følelsen af fællesskab på stævnet?
4,8
10. Blev seniorstævnet en god oplevelse for dig?
4,8
Nr. 3
September 2019
9
På gensyn i Norge 2020 Nærmere oplysninger kommer i næste nr. af Aktive Seniorer
10
Nr. 3
September 2019
Til eftertanke
KROGEDE HÆNDER
Vi var til begravelse forleden. Ved det efterfølgende mindesamvær lød følgende mindeord fra en søn til hans gamle afdøde far.
De ligner ingen andre det er dine hænder. De er krogede arrede brækkede ru furede altid beskidte sorte svedige blodige forbundne. Nu er de ikke beskidte mere men det er stadig dine de føles rigtige. De har knoklet bygget skruet boret justeret opfundet pudset afbalanceret båret
til de ikke kunne mere. En motorcykel over en pløjemark jernplader dæk i tusindvis mig lille mig
de var der altid dine hænder de trøstede hjalp støttede de bar mig. Nu bærer de ikke mere nu holder de fast i mig for ikke at falde jeg ser på dem dine hænder elsker dem elsker dig mens du forsvinder for øjnene af mig der er næsten ikke mere
prøver at huske holde fast i de hænder der lærte mig så meget at gøre mig umage at hjælpe række ud give af sin overflod vise respekt ydmyghed nysgerrighed at elske alt det din egen far lærte dig og viste dig med sine hænder
at når man har skal man dele med dem der ikke har at når man har noget på hjertet siger man det. Det gjorde du altid imens dine hænder ivrigt viftende forklarende imens øjnene brændte og munden malende fortalte og historierne fik liv. Nu husker jeg igen nu er der ikke kun sorg over at du forsvinder for øjnene af mig nu mindes jeg og smiler taknemmeligt glemmer aldrig dig og dine hænder. Nr. 3
September 2019
11
Ægte gudsdyrkelse
Hjælp forældreløse børn og enker, der har brug for hjælp
Da en flok redningsarbejdere var på vej langs Det indiske Ocean i Østafrika, bemærkede de på afstand en genstand på stranden. Var det en træstamme? Eller et dyr i nød? Da de kom tæt nok på, opdagede de et lille pigebarn – omkring 18 mdr. gammel – kun nødtørftigt klædt, rystende af kulde og meget banke. Hun sad ved siden af en plastik pose. I posen var der lidt tøj og en lap papir med pigens navn: Grace. Enten ville pigens mor ikke længere have noget med hende at gøre, eller også var hun ude af stand til at give hende en tilfredsstillende opvækst. Hun efterlod hende bare på stranden.
12
Nr. 3
September 2019
M
åske nærede denne mor en bøn i sit inderste om, at nogen ville finde Grace og tage sig af hende. I så fald, blev hun bønhørt. Tragisk nok, er der masser af børn, der ikke er så heldige.
Lidt statistik
Der findes ca. 153 millioner forældreløse børn i verden, og 263 millioner børn og unge, der ikke går i skole. Omkring 69 millioner børn lider af underernæring, hvilket er årsag til næsten halvdelen af alle dødsfald blandt børn. Næsten 70 millioner børn møder hver dag sultne i skole. De 23 millioner af disse bor i Afrika. Sådanne tal er rystende, især når man tænker på Guds opfordring til at tage os af forældreløse børn og enker og at være som en far for de faderløse (Jak 1,27 og Sal 68,5). Adskillige familier har taget forældreløse børn ind i deres hjem. De har vist dem kærlighed og omsorg lige til de blev voksne. Dette kan bare ikke møde behovet hos de millioner af børn, der er forældreløse. Heldigvis har lægmedlemmer af Adventistkirken oprettet hjælpeorganisationer, der sammen med andre organisationer tager sig af forsømte børn. En af disse er ‘Restore a child’ (Giv et barn en chance). Giv et barn en chance
I 1998 besøgte Norma Nashed sit hjemland, Jordan. Medens hun opholdt sig der, bemærkede
hun de mange forsømte og forældreløse børn. Hun følte sig tvunget til at hjælpe dem. Efter at være vendt tilbage til USA, kvittede hun sit fuldtidsjob og oprettede en hjælpeorganisation, der blev kaldt Reaching Kids International. De første donationer og bidrag hentede hun hos slægtninge, venner og trosfæller. Senere fik hun hjælp fra Verdensbanken og internationale hjælpeorganisationer. I 2011 ændredes organisationens navn til Restore a Child. Organisationen har skaffet mad og husly, skolegang etc., og har reddet mere end 17.000 børn i 20 lande – bl.a. Jordan, Indonesien, Kenya, Etiopien, Congo, Tanzania, Chad, Syd Sudan og Haiti. Restore a Child har finansieret opførelsen og driften af 8 børnehjem, 12 skoler og seks brønde, hvor man kan hente rent drikkevand. Den har betalt skolepenge for 2.000 elever, sørget for lægehjælp for tusinder af Afrikas børn og bespiser dagligt omkring 300 børn. Mere end 50 frivillige bruger deres tid og kræfter i organisationens tjeneste. »Det er mit inderlige ønske præsentere Jesus for disse forældreløse børn, siger Nashed. Nøglen hedder uddanelse. Det giver børnene et håb og en fremtid.« Den internationale børnefond
Da et jordskælv i 1976 ødelagde Guatemala City, blev mange
børn forældreløse. Dette fik Ken og Alcyon Fleck til sammen med lægfolk fra det nordvestlige USA at oprette ICC – International Children’s Care. I dag hjælper denne organisation forældreløse, forladte og misbrugte børn på seks kontinenter. Dette sker gennem børnelandsbyer, hvor der er familieboliger, uddannelsesmuligheder, industrier og en lille kirke. Børnene kan vokse op i en kærlig og tryg atmosfære, de kan gå i skole og få et arbejde. Børnene oplever at blive holdt af og kan se frem til en bedre fremtid. Hvad skete der med Grace?
Efter at være fundet på stranden i 2017 blev Grace anbragt på et børnehjem, hvor hun bliver plejet og passet af frivillige fra Restore a Child. Desværre har utallige børn ikke haft den samme positive oplevelse, men adventist organisationer og andre gør, hvad de kan, for at redde så mange børn som muligt. De forsvarer de svage og faderløse, og de hjælper de fattige og undertrykte. ‘Dette er vort mandat’, siger Nashed.’ Kærligheden tvinger os til at gribe ind.’
Artiklen er hentet fra Adventist World – april 2019. Forfatteren hedder Sandra Blackmer
Nr. 3
September 2019
13
Globale nyheder:
ADRA engagerer sig blandt fattige minoritetsgrupper
Danmark Nødhjælp og udvikling
Jonathan Duffy, ADRAs verdensleder, talte for nylig ved en religionsfriheds konference i U.S. Department of State i Washington, D.C. I sit indlæg satte Duffy fokus på Religionsfrihed i konflikt- og katastrofezoner. »Det er vores Nødhjælp og udvikling mål at modarbejde overtrædelser af religionsfrihed, sagde han, og der må vi begynde med en indsats mod fattigdom!« Han påpegede at fattigdom ofte er årsagen til religiøse forfølgelser, fordi flertallet bruger minoriteter som syndebukke, når der opstår sociale og økonomiske hårde tider. »F.eks. angiver Verdensbanken, at Rhakine staten i Myanmar er den fattigste stat i landet. Fattigdommen er dobbelt så stor som det nationale gennemsnit, idet 80% lever i fattigdom.« En af løsningerne på dette problem, mente Duffy, er at gribe ind med udviklingspro-grammer, før det fører til religiøse forfølgelser.
Danmark
Danmark
Loma Linda anerkendt som et af de bedste regionale hospitaler
Nødhjælp og udvikling
Danmar
Nødhjælp og udvik
Nødhjælp og udvikling
Nødhjælp og udvikling
bliver også omtalt som ‘højst effektiv’ på syv andre omand development råder, og det erRelief betydelig bedre end det nationale gennemsnit. Mere end 4.500 hospitaler og klinikker er omfattet af denne årlige evaluering, der i sundhedsfaglige kredse US News & World Report har hovedstadsområdet af delstaten har stor betydning. for nylig rangeret Loma Linda Californien. University Medical Center Rangeringen gælder områ(Kilde: Loma Linda University som det næstbedste hospital i det gynækologi, men hospitalet Health news site)
14
Nr. 3
September 2019
Danm
Danm
Denm
Halvdelen af Polens nye adventistmedlemmer kommer fra Zatonie lejren
Zatonie blev oprettet som lejrsted for børn og unge for 30 år siden. Den daværende ungdomsleder i Polen, Ruszard Jankowski, var på udkig efter et sted, hvor man kunne indrette en ungdomsgård, da han hørte om et sted langt inde i en skov. Da han fandt stedet, bemærkede han bl.a. en faldefærdig bygning, hvor en eller anden graffitimaler havde skrevet: Gud eksisterer ikke. Gennem en hel række mirakler kom ejendommen i Adventistkirkens besiddelse, og to år senere kunne man afholde det første stævne på stedet. Under dette stævne stod Jankowski pludselig ansigt til ansigt med selveste graffitimaleren. »Jeg var narkoman, men nu er jeg blevet syvende dags adventist« sagde manden undskyldende« og så tilbød han at fjerne graffitien igen og ville også gerne hjælpe til med at forbedre lejrstedet. Jankowski, der nu er formand for Adventistkirken i Polen, er stadig begejstret for det Gud udvirker på stedet, hvor 20% af de polske adventister samles til årsmøde. Mange af dem var også deltagere for 30 år siden, da man første gang samledes på stedet. Alle aldersgrupper er velkomne på Zatonie, men især de unge er ivrige efter også at nå lokalbefolkningen. Bl.a. besøger de det lokale fængsel, hvor 13 af de indsatte for nylig tilkendegav, at de ønskede at give Kristus en plads i deres tilværelse. (Kilde: Trans-European Division news site)
Frivillige fra Adventistkirken hjælper 3.000 katolikker på pilgrimsrejse
Hvert år i august forlader katolske pilgrimme fra det centrale Brasilien deres hjem for at sætte kurs mod byen Romaria, hvor en af de største religiøse festivals finder sted. I år rejste frivillige fra Adventistkirken et telt langs ruten. Her kunne de så tale med og betjene de trætte pilgrimme. I weekenden 9.-11. august tilbød de pilgrimmene vand, juice, te, suppe. Brød, kager, frugt, massage og førstehjælp. Omkring 3.000 personer tog imod denne udstrakte hånd fra de frivillige adventister.
Nr. 3
September 2019
15
Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum
September Åh, skønne september – farvernes tid, – hvor træernes blade bliver lagt som et lunende tæppe i have og skov. – September i hele sin pragt. Snart står hvert træ i mørk silhuet som kontrast imod himlens blå, og bladløshedens filigran mosaik står frysende – nøgen og grå. Og grøftekanternes dejlige flor tager sig et styrkende hvil. – Fuglene drager mod syd påny for at komme igen til april. Andre små dyr søger vinterhi og indstiller sommerens jagt. – Agre bliver sorte af muld under plov. årstider skifter i takt.
Det sker i 2019 24. november Seniorer øst for Storebælt samles til seniordag i Adventkirken, Nærum
September himlen bliver dyb og blå, og skyerne hvide som sne. – Snart daler solen mod jordens rand, den mørke tid gør sin entré.
1. december Seniorer vest for Storebælt samles til seniordag i Adventkirken, Lille Nørlund
Sommer-efterår-vinter og vår med sorger og glæder der kom, er livets omskiftelser år efter år, som ingen kommer uden om. Ingeborg Theils
På adventist.dk kan du iøvrigt finde flere aktiviteter omtalt. Bed for disse – og deltag, hvor du har lyst.