2019-bs-2-kvartal-samlet by Adventistkirken

BIBEL STUDIUM

ISSN 1398-2826 ISBN 978 87 7532 588 7

Tilværelsens forskellige faser April · Maj · Juni 2019

2. KVARTAL 2019

BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN

2. kvartal

Tilværelsens forskellige faser

Forfatter

Claudio og Pamela Consuegra

BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN Udgiver: Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen Hovedforfattere: Claudio og Pamela Consuegra Oversættelse: Marit Birch Petersen Aktiviteter og dialog: Paul Birch Petersen Korrektur: Elsebeth Daugaard Grafisk opsætning: Bente Skov Schledermann Tryk: TopTryk Grafisk

© 2019 General Conference of Seventh-day Adventists®. Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af Bibelstudium for sabbatsskolen må redigeres, ændres, omformes, tilpasses, oversættes, gengives eller udgives af nogen enkeltperson eller organisation uden forudgående skriftlig godkendelse fra The General Conference of Seventh-day Adventists®. Divisionskontorerne under The General Conference of Seventh-day Adventists® har ret til at sørge for oversættelse af Bibelstudium for sabbatsskolen efter særlige retningslinjer. Ophavsretten til sådanne oversættelser og deres udgivelse forbliver hos Generalkonferensen. Seventh-day Adventist, Adventist og flammelogoet er registrerede varemærker tilhørende The General Conference of Seventh-day Adventists® og må ikke benyttes uden forudgående godkendelse af Generalkonferensen.

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING

INDLEDNING TIL 2. KVARTAL ................................................

6. april

1. Livets gang ......................................................................

13. april

2. Vores valg .......................................................................

20. april

3. Livets omskiftelser ...........................................................

27. april

4. Alene ...............................................................................

4. maj

5. Vise ord for familier .........................................................

11. maj

6. En kongelig kærlighedssang ..............................................

18. maj

7. Sammenhold i familien ....................................................

25. maj

8. Forældreskab ...................................................................

1. juni

9. En tid til at miste .............................................................

8. juni

10. Små prøvelser ..................................................................

15. juni

11. ”Med Jesus i familien“ ..................................................... 106

22. juni

12. ”Hvad har de set i dit hjem?“ ........................................... 116

29. juni

13. Når hjerter vendes ........................................................... 126

2. KVARTAL 2019

Livets gang Den sjette dag i skabelsesugen var afsluttet. De første fem dage var verden blevet forvandlet fra kaos til fuldkommen skønhed. Mørke var erstattet af lys. Vandene blev holdt tilbage af de grænser, Gud havde sat. ”Hertil må du komme, ikke længere, her standser dine stolte bølger“ (Job 38,11). Det tørre land var som et lærred dækket af smukke farver og dufte. Fugle af enhver art fløj omkring, og fisk og havdyr svømmede og legede i vandet. Landdyr af alle slags løb, sprang eller hang fra træernes grene, afhængigt af, hvordan Skaberen havde skabt dem. Og til sidst blev menneskene skabt, i Guds eget billede, enestående i hele skaberværket. Mens Gud forberedte jordens første sabbat på den syvende dag i skabelsesugen, så han på alt det, han havde skabt og så, ”hvor godt det var“ (1 Mos 1,31). Tænk, om det var enden på historien – en fuldkommen verden med fuldkomne mennesker, der fortsatte i al evighed. Forestil dig Adam og Eva, som fik mange børn, derefter børnebørn og oldebørn, som de så vokse i en endeløs række af nye generationer. Hver af dem bragte større og større glæde til det første par – og til Gud. Det er et billede, som vi, der kun kender til den syndige verden, vi i dag lever i, har svært ved at forestille os. Det skyldes, at vores forestillingsevne er blevet dannet af en verden, der er fuldstændig anderledes end den, Gud først skabte. Hvor forskellige er de to verdener, den før syndefaldet, og den efter? Her er et eksempel. Da Adam og Eva, skriver Ellen White, ”så de første tegn på forfald i visnende blomster og faldende blade, sørgede de dybere, end nutidens mennesker sørger over deres døde. Der var i sandhed grund til at sørge over de sarte blomsters død; men når de smukke træer mistede deres blade, indprentede dette syn dem den grusomme kendsgerning, at døden er hvert levende væsens lod“ (Patriarker og profeter, s. 31). Vi reagerer ikke på samme måde over et blad, der falder, for siden vi kun har levet i en syndig verden, har vi vænnet os til at acceptere død og lidelse som uundgåelige dele af livets gang.

INDLEDNING

Og det er, hvad dette kvartals studium handler om. Livets gang, som vi oplever det i en syndig verden. Og vi skal se på livets gang i den sammenhæng, som de fleste af os oplever det, nemlig inden for familielivet. Da mennesket blev skabt i Edens have, var det i en familiesammenhæng, først som mand og hustru, derefter med børn, som fik flere børn, og dermed har vi vores verdens historie ned til i dag. Mange af de tidligste bibelske beretninger fra Adam og Eva, patriarkerne og ned til Davids kongeslægt foregår i en familiesammenhæng. Hele vejen gennem Bibelen er familier på en eller anden måde med til at skabe rammen om de begivenheder, der sker. Og det er ikke overraskende; for når vi selv oplever livets gang, gør vi det også i en eller anden grad med familien som baggrund. På trods af alle de kræfter, der modarbejder familielivet, både nu og tidligere – fx skikken med flerkoneri på Bibelens tid, som slet ikke var med til at gøre familielivet mere stabilt – og på trods af forsøg på at redefinere, hvad en familie rent faktisk er, varer ideen om familien ved. Og det bør den også. I familien har vi vores begyndelse, og den har tit både på godt og ondt den største indflydelse på, hvordan vores liv udvikles, og hvordan vi møder udfordringerne i de forskellige faser af vores tilværelse. Og ligesom vi alle er forskellige, er hver eneste familie også forskellig. Derfor vil vi i dette kvartal se på bibelske principper, som vi håber, kan være med til at skabe stærkere familier på alle stadier af tilværelsen.

Claudio og Pamela Consuegra er ledere af familieafdelingen i Den Nordamerikanske Division. De har arbejdet i forskellige opgaver for kirken i over 30 år.

TIL SABBATTEN | 6. APRIL 2019

Livets gang

Ugens vers

”Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt“ (Præd 3,1).

Introduktion

Kong Salomon har i Præd 1,1-8 skrevet noget af det smukkeste poesi, der findes: ”Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid til at dø. En tid til at plante, en tid til at rydde. En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede. En tid til at rive ned, en tid til at bygge op. En tid til at græde, en tid til at le. En tid til at holde klage, en tid til at danse. En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten. En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne. En tid til at opsøge, en tid til at miste. En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort. En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen. En tid til at tie, en tid til at tale. En tid til at elske, en tid til at hade. En tid til krig, en tid til fred.“ Disse ord indfanger meget af et menneskes tilværelse – vores livs tider, livets regelmæssighed. Vores liv gennemgår forskellige stadier og forandringer. Det sker lige fra det øjeblik, vi fødes. Nogle gange er forandringerne gode, andre gange ikke. Nogle gange kan vi selv kontrollere dem, andre gange ikke. I denne uge skal vi se på forskellige faser og op- og nedture i vores liv, og især på den indflydelse, de har på os og vores familier.

Ugens tekster

· · · · · · ·

1 Mos 1 1 Mos 8,22 Sl 90,10 Job 1,13-19 ApG 9,1-22 Fil 1,6 Rom 8,1

SØNDAG

31. MARTS 2019

I begyndelsen Bibelen begynder med det første. Det fremgår af ordene: ”I begyndelsen …“ (1 Mos 1,1). Det første kapitel fokuserer selvfølgelig specielt på jordens forvandling fra at være ”tomhed og øde“ (1 Mos 1,2), til at Gud selv på den sjette dag ”så, hvor godt det var“ (1 Mos 1,31). Denne begyndelse er altså begyndelsen på vores verden. 1 Mos 1

Spørg dig selv: Er der nogen antydning af tilfældighed eller vilkårlighed i denne tekst, eller sker det hele på en meget organiseret måde, hvor alt foregår på tiltænkt tid og sted? Hvad fortæller svaret på det spørgsmål om Guds karakter? Ellen White skrev: ”Orden er himlens første lov“ (Signs of the Times, 8. juni 1908). Det samme er åbenbart tilfældet på jorden. Selv om synden har ødelagt meget i naturens verden, er der til en vis grad stadigvæk orden, rytme og regelmæssighed.

1 Mos 8,22

Hvordan ser vi orden også i dette vers? Selv efter syndefaldet skifter årstiderne som regel i en velordnet rækkefølge. Sammen med lysene på himlen, altså solen og månen, som skal skille dag fra nat og ”tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år“ (1 Mos 1,14) er der også årstider, som alt sammen er en del af den naturlige rytme i den verden, som Gud har skabt. Og selv om vi kun får nogle få glimt, som fx Es 66,23, ser det ud til, at der vil være en tilsvarende rytme på den nye jord.

Til at tænke over

Tænk over, hvordan sabbatten indvirker på dit liv, især dit familieliv, hvad det så end består af. Hvad er de specielle fordele, ikke kun ved sabbatten, men ved det faktum, at den kommer med så stor regelmæssighed?

MANDAG

1. APRIL 2019

Livets regelmæssighed Videnskabsmænd taler om noget, de kalder cirkadiske rytmer – tanken om, at der findes biologiske rytmer eller regelmæssighed (der somme tider kaldes vores biologiske ur), der styrer visse funktioner i vores krop. Der findes med andre ord også en vis grad af regelmæssighed i vores egen krop. Hvilke forudsigelige tider i vores liv omtales i følgende skriftsteder, og hvordan er de direkte knyttet til vores familieliv? · Præd 3,2 · 1 Mos 21,8; · Dom 13,24

· Sl 71,5-6 · Ordsp 5,18 · 1 Mos 15,15

· Dom 8,32 · Sl 90,10

Mellem livets to yderpunkter, fødsel og død, oplever vi alle forskellige tider, som ikke nødvendigvis er de samme for alle. Nogle børn lever ikke længe efter fødslen; andre vokser op og lever til de bliver gamle. Børn vokser og udvikles i deres eget tempo. Nogle lærer at gå og begynder at tale tidligere end andre. Nogle bliver i stand til at tage en lang uddannelse og blive professionelle, mens andre vil bruge deres tid på andre former for arbejde. Nogle vil stifte familie, mens andre aldrig bliver gift eller får børn. Der er milliarder af mennesker på jorden, og selv om vi har meget tilfælles (se ApG 17,26), er vi alle individuelle. Derfor vil der være forskel på vores tilværelse. På en måde er disse forskelle vigtige; for de er med til at gøre os alle enestående. Det betyder, at vi alle har noget unikt at dele med andre. Vores forskellighed kan gøre os til en velsignelse for andre. Både unge og gamle kan nyde godt af det, de andre kan tilbyde: ”Unge mænds pryd er deres kraft, de gamles ære er det grå hår“ (Ordsp 20,29). Uanset, hvilket tidspunkt i livet, vi befinder os på, og uanset, hvor forskellige vi er, har vi alle noget vi kan tilbyde, ikke kun Gud, men også hinanden. Til at tænke over

Hvordan kan du være en velsignelse for andre, uanset hvordan din tilværelse er lige nu? Kan du gøre en bevidst indsats for at være til velsignelse for nogen, især i din egen familie?

TIRSDAG

2. APRIL 2019

Det uventede Job 1,13-19; 2,7-9

Hvad skete der med Job? Hvordan er hans erfaring noget, der i en eller anden grad sker for os alle på et eller andet tidspunkt? Den græske filosof Heraklit sagde, at ”det eneste sikre er forandring.“ Når alt ser ud til at gå godt, kan der pludseligt ske noget uventet. Det kan være tab af arbejde, sygdom, dødsfald, brand, en bilulykke. Men ikke alle forandringer behøver at være negative. Måske fører en forfremmelse på arbejde til bedre økonomiske forhold. Eller måske møder du nogen, som ender med at blive din ægtefælle. Uanset, om forandringen i vores ellers regelmæssige tilværelse er god eller mindre god, kan hele tilværelsen ændres på et øjeblik. Job forventede slet ikke, at hans liv skulle ind i en ny fase. Bibelen beskriver ham som en, der var en ”retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holdt sig fra det, der var ondt“ (Job 1,1). Vi ved også, at han var gift, havde syv sønner og tre døtre, og at han var meget rig (Job 1,2-3). Når vi når til midten af Jobs bog har han lidt mindst seks store tab: sin ejendom, sine arbejdere, sine børn, sit helbred, sin hustrus støtte, sine venners opmuntring. Hele hans tilværelse er vendt på hovedet, og hans familieliv er knust. Jobs situation var ekstrem; men hvem af os har ikke oplevet noget uventet, også på en meget negativ måde? Vores liv kan være helt ok; men pludselig og uden varsel forandres det hele, og vores liv og familiens liv bliver aldrig det samme igen. Dette er ikke noget nyt. Adam og Eva forventede sandsynligvis ikke, at Abel blev slået ihjel, og Josef regnede ikke med at blive solgt som slave til Egypten. I begge beretninger var det familiemedlemmer, der var forrædere, og i begge blev familierne dybt berørt af det, der skete med andre familiemedlemmer. Bibelen er fuld af eksempler på mennesker, hvis liv og familier blev totalt forandret på grund af en uventet hændelse.

Til at tænke over

Hvordan har din tro hjulpet dig midt i prøvelser, der uventet har forandret rytmen i din tilværelse? 9

ONSDAG

3. APRIL 2019

Skift i tilværelsen Det er en kendsgerning, at vi mennesker er vanedyr. Og vi kommer let ind i et vanemønster, som er sværere at ændre, jo ældre vi bliver. Forandring er ikke let for os. Hvor mange hustruer har ikke i mange år klaget: ”Jeg har forsøgt at ændre på min mand, men …“? Men Gud er interesseret i at forandre os, måske ikke så meget vores personlighed, men helt afgjort vores karakter. Det er en stor del af, hvad frelsesplanen går ud på: Gud forandrer os til nye mennesker i ham. ApG 8,1-3; 9,1-22 Gal 1,15-17

Hvilken stor forandring skete med Saulus fra Tarsus, og hvordan foregik det? ”Da Saulus helt overgav sig til Helligåndens overbevisende magt, så han de fejl, han havde begået i sit liv og indså, hvor omfattende Guds lovs krav var. Han, som havde været en stolt farisæer, som var sikker på, at han blev retfærdiggjort ved sine gode gerninger, bøjede sig nu ned for Gud med et lille barns ydmyghed og enkelhed, bekendte sin egen uværdighed og bønfaldt Gud om nåde gennem den korsfæstede og opstandne frelser. Saulus længtes efter at leve i fuldstændigt harmonisk forhold med Faderen og Sønnen; og i sit intense ønske om tilgivelse og accept af Gud, bad han med stor inderlighed… Den angrende farisæers bønner var ikke forgæves. Hans hjertes inderste tanker og følelser blev forvandlet ved guddommelig nåde; og hans ædlere evner blev bragt i harmoni med Guds evige hensigter. Kristus og hans retfærdighed blev vigtigere for Saulus end hele verden.“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 119-120.) Selv om vores egne omvendelseshistorier slet ikke er så dramatiske som Saulus’, bør vi alle have vores egen erfaring og historie om, hvordan Gud har virket i vores liv for at forandre os til den slags personer, som vi ved, at vi bør være. Processen kan tage lang tid, og til tider kan vi måske tvivle på, om der i det hele taget sker noget. I de situationer er det vigtigt for os at meditere over følgende to bibeltekster og tage Guds løfter til os.

Fil 1,6 Rom 8,1

Hvordan passer disse to løfter sammen i den kristnes erfaring?

TORSDAG

4. APRIL 2019

Menneskelige relationer Bibelen er fuld af relationer. Gud skabte os til at leve i forhold til andre. Meget få af os lever i fuldstændig isolation. Først af alt ville ingen af os være til uden andre mennesker. Selv efter fødslen har vi brug for andre til at tage sig af os, i hvert fald indtil vi når en vis alder, hvor vi i princippet bør være i stand til at leve på egen hånd. Og selv om vi kunne det, hvem ville ønske at gøre det? De fleste af os har brug for og længes efter selskab og venskab med andre mennesker. Selv om vi kan have kæledyr som venner, får vi trods alt de dybeste og mest meningsfyldte og livsforandrende forhold med andre mennesker. Det er derfor ikke mærkeligt, at familien og det indbyrdes forhold i familien har så stor betydning for os. Fordi de fleste af os har kontakt med andre, ofte hele tiden, kan disse forhold ofte få indflydelse på rytmerne og forandringerne i vores tilværelse. Og det sker begge veje; andre mennesker har indflydelse på os, og vi har indflydelse på dem. Og enten vi er klar over det eller ej, kan dette samspil den ene eller den anden vej være god eller dårlig. Det er derfor vigtigt, at vi hele tiden er proaktive, så vores indflydelse på andre altid er god. Det gælder især dem, der står os allernærmest, og det er oftest vores egne familiemedlemmer. Rom 15,7 Ef 4,2.32 1 Thess 3,12 Jak 5,16

Hvad siger disse tekster om vores forhold til andre?

Princippet er ganske enkelt. Hvis vi opfører os godt, venligt og medfølende over for andre, vil vi have en positiv indflydelse på dem, så det faktisk kan føre til, at der sker en positiv forandring i deres liv. Ligesom Jesus forandrede menneskers liv på en meget positiv måde, kan vi også være med til at gøre noget lignende for andre. Og vi må huske, at vores indflydelse enten vil være god eller dårlig, også når den sker ubevidst. Og denne indflydelse er allerstørst i vores egen familie. Til at tænke over

Læs hvad Jesus siger i Luk 11,34 og Mark 4,24-25. Hvad fortæller disse udtalelser om betydningen af vores forhold til andre mennesker?

FREDAG

5. APRIL 2019

Til videre studium Tænk over den forandring, som skete i Jesu disciples liv, mens de tilbragte tid sammen med ham. De var for det meste ulærde og enkle mennesker, vant til deres jødiske traditioner og lære, som nu blev udfordret af den galilæiske rabbi. De oplevede jalousi (Matt 20,20-24) og konflikter (Joh 3,25); de syntes at mangle tro (Mark 9,28-29), og de forlod til og med Jesus (Matt 26,56) og fornægtede ham (Matt 26,69-74). Men samtidigt voksede de åndeligt, så folk genkendte, at Peter havde været sammen med Jesus (Matt 26,73). Medlemmer af Rådet undrede sig, da de blev klar over, at Peter og Johannes var ”jævne og ulærde mænd“. ”De vidste, at de havde været sammen med Jesus“ (ApG 4,13). Hvad siger følgende citat fra Ellen White om hjemmets indflydelse? ”Måske er hjemmet enkelt, men det kan altid være et sted, hvor opmuntrende ord siges og venlige handlinger udføres, hvor høflighed og kærlighed er blivende gæster“ (The Adventist Home, s. 18). Spørgsmål til drøftelse

1. Læs Præd 3,1-8. Hvad siges i disse vers, og hvordan kan vi anvende principperne herfra i vores eget liv og erfaring? 2. Tal sammen i klassen om nogle af de livsforvandlende oplevelser, I har gået igennem og tal om, hvad I har lært af dem. Tal også om, hvad I eventuelt burde have lært, men ikke gjorde. Hvilken effekt havde disse oplevelser på jeres familier? 3. Hvad i dit liv er helt anderledes i dag, end det var før du blev en kristen? Hvad siger dette om os, og hvordan Kristi kraft kan forandre os?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 6. APRIL 2019

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

• Dette kvartals lektier er måske mindre et bibelstudium og mere en samtale om forskellige sider af vores liv, baseret på Bibelens overordnede budskab. - Prøv i løbet af kvartalet hele tiden at referere til, samle og læse bibelske tekster, som berører og belyser de emner, der behandles, men - … husk ikke at læse emner og spørgsmål fra vores tid ind i bibelske tekster, som egentlig ikke omhandler moderne spørgsmål. • Prøv hver især at inddele jeres liv indtil nu i overordnede faser, barndom, ungdom, etc. Notér jer, hvor der har været markante ændringer af betydning for jeres personlige udvikling og erfaring, som fx flytning, dødsfald, ægteskab, barnefødsel etc. - Hvilke ændringer har været af størst betydning i dit liv? - Hvilke faser og forandringer har haft den mest markante indflydelse på din kristentro og dit kristne liv? • Del nogle af jeres erfaringer med hinanden!

Uddybende spørgsmål

• Prøv at beskrive den forskel, mennesket har i sin frihed før og efter syndefaldet. • Sabbatten og ægteskabet/familien er to institutioner, som Gud oprettede allerede i Edens have, før mennesket faldt i synd. - Sammenlign sabbatten og ugen med årets tider. Hvad er ligheder, hvad er forskelle? · Hvordan afgør vi måned og år? Hvordan afgør vi, hvornår det er sabbat? - Ugen kommer med regelmæssighed i samfund, hvor man har valgt en syv-dages cyklus. · Hvorfor fejrer vi sabbatten som den syvende dag – og ikke fx mandag eller onsdag? · Hvorfor tror du, at Gud brød regelmæssigheden: Han arbejde i seks dage, men ”pustede“ så ud, holdt hvile?

DIALOG

Mødet med dagligdagen

• Drøft sammen, hvilke argumenter du/I vil bruge for at begrunde sabbatshelligholdelse eller for at vidne om sabbattens velsignelser til - En bibeltroende kristen fra et andet kirkesamfund? - En almindelig dansk agnostiker?

Tænk over det

De to institutioner, Gud oprettede i Eden, er lidt ”anti-institutioner“! Begge fokuserer på personforhold, som indgås i frihed og kærlighed. På sabbatten indbyder Gud dig til at vælge at være sammen med ham som din skaber, ven og frelser. I ægteskabet beslutter to ligestillede personer at forene sig i kærlighed og troskab. Begge involverer bevidste valg.

Noter

TIL SABBATTEN | 6. APRIL 2019

NOTER

TIL SABBATTEN | 6. APRIL 2019

2 Ugens vers

Introduktion

TIL SABBATTEN | 13. APRIL 2019

Vores valg ”Men hvis det er jer imod at dyrke Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fædre dyrkede på den anden side af floden, eller amoritternes guder, i hvis land I bor. Jeg og mit hus vil tjene Herren“ (Jos 24,15). Har du lagt mærke til, at livet er fuldt af valgsituationer? Man kan næsten sige, at det, vi foretager os hele dagen, fra vi står op, til vi går i seng, er at træffe valg. Vi foretager så mange valg, at vi ofte ikke engang lægger mærke til det. Vi gør det bare. Nogle valg er enkle og bliver til og med en vane, mens andre er livsforvandlende og kan have evige konsekvenser, ikke alene for os selv, men også for vores familier. Det er derfor vigtigt, at vi gennemtænker vores valg, især dem, der kan få indvirkning på os selv og vores familie ikke kun i resten af vores eget liv, men også i vores familiemedlemmers liv. Hvor mange af os har foretaget valg, vi fortryder? Hvor mange lever i dag med følgerne af forkerte valg, vi foretog for længe siden? Heldigvis er der tilgivelse. Der er frelse. Og sårene fra de værste beslutninger kan læges. I denne uge skal vi i meget bred forstand se på de valg, vi foretager, hvordan vi bør foretage dem, og hvilken indflydelse disse valg kan have på os selv og vores familier.

Ugens tekster

· · · · · ·

Ef 1,1-4 Matt 22,35-37 Matt 7,24-25 Ordsp 18,24 1 Kor 15,33 Præd 2,1-11

SØNDAG

7. APRIL 2019

En fri vilje, frie valg Nogle kristne tror, at Gud har udvalgt nogle mennesker til at blive frelst, til og med før de blev født. Det betyder, at de, som til sidst går fortabt, gør det, fordi Gud i sin visdom (hævder de) foretog det valg, at disse mennesker skulle fortabes. Det betyder, at et sådant menneske vil blive fordømt, uanset hvilke valg det foretager. Heldigvis er dette ikke en teologi, vi som syvendedags adventister accepterer. Vi tror, at Gud kalder alle, og at han fra evighed har udvalgt dem, som kommer til tro på Jesus til at blive frelst. Ef 1,1-4 Tit 1,1-2 2 Tim 1,8-9

Hvad fortæller disse vers om at være udvalgt af Gud og om, hvornår Gud tog den beslutning? Ikke alle mennesker bliver frelst (Matt 25,41). Gud kalder alle og ønsker, at alle skal blive frelst (Tit 2,11); men han har givet os friheden til at vælge. Det betyder, at vi også kan vælge at sige nej til Gud.

Matt 22,35-37

Hvad lærer disse vers om frihed til at vælge? Gud tvinger ingen til at elske ham. Kærlighed er ikke kærlighed, hvis den ikke er frivillig. Man kan sige, at Bibelen er beretningen om, hvordan Gud gør alt for at vinde fortabte menneskers hjerter, men uden at tvinge nogen. Dette ses allertydeligst i Jesu liv og gerning. Vi ser, hvordan mennesker ved at bruge deres frihed til at vælge reagerede på ham. Nogle blev draget til ham; andre ønskede ham død. Gud har kaldet os til frelse; men i sidste ende er vi nødt til at vælge at tage imod hans frelse. Af alle de valg, vi foretager i livet, er der ingen tvivl om, at vores valg om at tjene Gud eller ej er det, der har de største konsekvenser for os og dem, vi har indflydelse på (fx vores nærmeste familie).

MANDAG

8. APRIL 2019

De rette valg Vi ved alle godt, hvor vigtigt det er at foretage de rette valg. Og vi ved også, hvilke negative følger forkerte valg kan få på vores eget og andres liv. Spørgsmålet er, hvordan kan vi vide, hvordan man foretager de rette valg? Følgende bibelvers giver nogle generelle trin, der kan hjælpe os i vores ønske om at tage de rette beslutninger. Hvori består disse trin? 1. 1 Thess 5,17; Jak 1,5 2. Es 1,19; Matt 7,24-25 3. Sl 119,105; 2 Tim 3,16 4. Ordsp 3,5-6; Es 58,11 5. Ordsp 15,22; 24,6 Det er vigtigt for alle vores vigtige beslutninger, at vi søger Gud i bøn, at vi sikrer os, at vores valg ikke på nogen måde vil føre til overtrædelse af Guds lov eller principperne i hans ord. Det er vigtigt at have tillid til Gud, at overgive vores valg til ham. Det vil sige, at vi må bede om, at vores valg må herliggøre Gud, og at vi er rede til at opgive vores egne ønsker, hvis de går imod hans plan for vores liv. Ofte kan vise rådgivere være en stor hjælp, når vi skal tage en beslutning. Og til sidst ved vi, at Gud elsker os og ønsker det bedste for os. Hvis vi i tro og ydmyghed overgiver vores liv til ham, kan vi gå fremad i tro med de valg, vi foretager. Til at tænke over

Hvordan træffer du vigtige beslutninger i dit liv? Hvilke (hvis nogen) åndelige trin følger du, når du skal foretage dine valg?

TIRSDAG

9. APRIL 2019

Valg af venner Et af de vigtige valg vi foretager er valg af venner. Ofte planlægger vi ikke at blive venner med nogen. Venskaber opstår naturligt af sig selv, når vi tilbringer tid sammen med andre, som holder af de samme ting, som os. Ordsp 12,26; 17,17; 18,24; 24-25

Hvilke principper ser vi her med hensyn til at vælge venner?

Hvis vi ønsker at have venner, må vi selv være venlige. Af og til er mennesker alene, fordi deres gnavne, negative holdning skubber andre væk. ”Selv de bedste af os har disse ukærlige træk; og når vi vælger venner, bør vi vælge dem, der ikke vil tage afstand fra os, når de opdager, at vi ikke er fuldkomne. Der kræves gensidig overbærenhed. Vi bør elske og respektere hinanden på trods af de fejl og ufuldkommenheder, vi ikke kan undgå at opdage; for dette er i overensstemmelse med Kristi Ånd. Vi bør opøve ydmyghed, lære ikke at stole for meget på os selv og have en tålmodig mildhed over for andres fejl. Det vil dræbe al vores snæversynede selviskhed og gøre os overbærende og storsindede“ (Ellen White, Pastoral Ministry, s. 95). En af de bedst kendte beretninger om venskab er den om David og Jonatan. Hvis Saul, Israels første konge og Jonatans far havde været trofast og lydig, kunne hans kongedømme have varet i mange generationer, og Jonatan kunne have efterfulgt ham på tronen. Men da Saul viste sig uværdig til sit kald, valgte Gud i stedet David som Israels nye konge og fratog Jonatan det, der ellers retmæssigt skulle have været hans. Vi ser her et klart eksempel på, hvordan forkerte valg hos et familiemedlem (Saul) fik følger for et andet familiemedlem (Jonatan). Men Jonatan var ikke vred eller jaloux på David. I stedet valgte han at hjælpe David ved at beskytte ham mod sin far Sauls vrede. ”Jonatan følte sig tæt knyttet til David, og han elskede ham lige så højt som sig selv“ (1 Sam 18,2). Her har vi et mægtigt eksempel på ægte venskab. Til at tænke over

”Far ikke vild! Slet omgang fordærver gode sæder“ (1 Kor 15,33). Hvordan har din egen erfaring været mht. venner, også dem, som ikke havde til hensigt at skade dig, men kom til at gøre det alligevel? Hvordan kan forkerte valg af venner skade vores familieforhold? 19

ONSDAG

10. APRIL 2019

Valg af ægtefælle Hvis det er vigtigt at vælge sine venner med omhu, er det endnu vigtigere at være omhyggelig, når man vælger sin kommende ægtefælle. Adam var velsignet med, at Gud skabte hans livsledsager med sine egne hænder ud fra Adam selv. Adams valg var let; for Eva var kun den eneste kvinde, men hun var også en fuldkommen kvinde. Resten af os har det lidt vanskeligere; for ingen af os er fuldkomne, og der er mange flere at vælge mellem. Men fordi valget af ægtefælle er vigtigt, har Gud heller ikke undladt at give os vejledning på dette område af livet. Ud over alle de vigtige trin, vi så på i mandagsafsnittet, er der nogle mere specifikke trin at følge i spørgsmålet om ægteskab. (Vi skal se mere nøje på hele spørgsmålet om ægteskab i lektion 6.) Bortset fra valget om at tjene Gud er spørgsmålet om valg af ægtefælle næsten altid det mest afgørende valg i de flestes liv, det der har de største konsekvenser. Sl 37,27; 119,97 1 Kor 15,33 Jak 1,23-25

Hvilke generelle råd finder vi i de følgende tekster, som kan og bør anvendes af dem, der leder efter den rigtige partner at gifte sig med? Udover at lede efter den rette person at gifte sig med, skal du selv først være den rigtige person. ”Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem“ (Matt 7,12). Man kan finde en fantastisk eventuel ægtefælle, som har alle de egenskaber, man måtte ønske, men hvis den, der ønsker gode egenskaber i andre selv mangler dem, vil der opstå problemer. Dette er ikke noget nyt hverken i ægteskabet eller i tilværelsen generelt. Paulus bruger en hel del tid i begyndelsen af Romerbrevet på at tale til dem, som fordømmer andre for at gøre det, som de også selv er skyldige i. Eller som Jesus sagde: ”Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?“ (Matt 7,3).

Til at tænke over

Hvor ofte ønsker du, at andre (måske din ægtefælle) har egenskaber, som du faktisk ikke selv har? Tænk over det.

TORSDAG

11. APRIL 2019

Valg af livsvej På et eller andet tidspunkt er vi nødt til at vælge, hvad vi ønsker at gøre med vores liv mht. arbejde eller karriere. Med mindre vi har arvet en masse penge eller arbejder fuld tid hjemme med at passe hus og familie, er de fleste nødt til at vælge, hvordan de skal tjene til livets ophold. Vi lever selvfølgelig alle under visse forhold, der i stor grad kan begrænse vores valg mht. karriere. Men indenfor den sfære, vi lever i, kan vi foretage valg i forhold til vores arbejde, som især i forhold til vores vished om frelse i Jesus Kristus, kan tilføre vores tilværelse større mening og mål. Vi kan altså med andre ord gøre alt, hvad vi gør, til Guds ære. Præd 2,1-11

Hvilken fejl begik Salomo, og kan vi lære noget af det i dag? Det er ikke nødvendigt at være rig for at blive fanget i den samme fælde, som Salomo gjorde. ”For kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter“ (1 Tim 6,10). Man kan være fattig og elske penge lige så meget som en, der er rig. Det er rigtigt, at vi har brug for at tjene til livets ophold, men uanset hvor meget eller lidt vi tjener, må vi ikke gøre jagten efter rigdom til det vigtigste i livet. Mange familier har lidt under følgerne af en far, der var så besat af at tjene penge, at han forsømte sin familie for at blive rig. Hvor mange børn eller ægtefæller ville ikke have foretrukket en mere beskeden tilværelse i stedet for et manglende forhold til deres far? Fra skabelsen var det Guds hensigt, at arbejde skulle være en del af tilværelsen (1 Mos 2,15). Faren opstår, når vi gør vores arbejde til det vigtigste i vores liv, eller det bliver et middel til kun at skaffe os selv stor rigdom. Det var den fejl, Salomo begik. Han søgte efter mening i den side af tilværelsen, og selv om meget af det førte til en vis grad af tilfredsstillelse, opdagede han til sidst, at det var tomhed.

Til at tænke over

Hvor mange mennesker ønsker ved afslutningen af deres liv, at de havde tilbragt mere tid på kontoret og mindre tid sammen med deres familie? 21

FREDAG

12. APRIL 2019

Til videre studium Overalt i Bibelen opdager vi, at vi mennesker har frihed til at vælge. Selv Adam og Eva havde det før syndefaldet (1 Mos 3), og desværre valgte de forkert. Hvis syndfrie, fuldkomne skabninger kunne misbruge deres frihed til at vælge, hvor meget lettere er det ikke for skabninger som os, der er gennemsyret af synd, at gøre det? Vi må også huske, at friheden til at vælge er netop det – frihed, og det betyder, at uanset hvor stort pres vi udsættes for, behøver vi ikke at vælge det forkerte. Gennem Guds kraft, der arbejder i os, kan vi foretage de rette valg med den frihed, som Gud har givet os. Det er derfor vigtigt, at vi nøje overvejer vores beslutninger, især dem der kan få indflydelse på vores familieliv. Kain brugte sin frihed til at vælge at slå sin bror ihjel, og det fik frygtelige konsekvenser for hans familie. Josefs brødre brugte deres frihed til at vælge at sælge ham som slave, og det ødelagde deres fars liv. ”Han genkendte den og udbrød: ‘Det er min søns kjortel! Et rovdyr har ædt ham! Josef er blevet sønderrevet!’ Så flængede Jakob sine klæder og lagde sæk om lænderne, og han sørgede over sin søn i lang tid. Alle hans sønner og døtre kom for at trøste ham, men han ville ikke lade sig trøste og sagde: ‘I sorg vil jeg gå ned i dødsriget til min søn.’ Og hans far græd over ham“ (1 Mos 37,33-35). Overalt i Bibelen kan vi ligesom i tilværelsen finde eksempler på, hvordan familiemedlemmers frihed til at vælge indvirker på andre, som fx Kora, Datan og Abiram (4 Mos 16,1-32: se også Dan 6,2324; 1 Mos 18,19). Spørgsmål til drøftelse

1. Hvordan har du brugt din frihed til at vælge? Hvad fortæller det om dig selv og dit forhold til Gud og til andre? Hvilke af de valg, du foretog, ville du ønske, at du kunne lave om? 2. Hvilke bibelske personer foretog forkerte valg, og hvilke konsekvenser fik det for deres familier? Hvad kan vi lære af deres fejl? 3. Vi har alle foretaget valg, vi fortryder. Hvorfor er evangeliet til så stor trøst i de situationer? Hvilke bibelske løfter kan du gøre brug af, når du føler dig ulykkelig og skyldig over forkerte beslutninger? 4. Hvilke råd ville du give, hvis nogen spurgte dig om råd mht. ægteskab? Hvilke principper fra Guds Ord kan du henvise til for at hjælpe dem til at foretage det rette valg i en så vigtig situation?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 13. APRIL 2019

Aktiviteter og dialog Guds Ord

• Find evt. en eller flere bibelske personer, som stod over for afgørende valg i livet, som fx patriarkerne Abraham og Jakob, store skikkelser som Samuel, eller disciple som Peter og Judas. - I hvor høj grad var deres valg betinget af deres personlige baggrund, fx deres opvækstmiljø? Eller spillede arv og miljø ingen rolle for deres valg? • Tænk over beretningen om ”den fortabte søn“ i Luk 15,11-32. - Hvorfor forlod hans ”venner“ ham? Hvad havde han gjort for at få dem?

Personligt kristenliv

• Hvilke valg i livet er mest afgørende for min tilværelse? - Valget af ægtefælle, job, eller tro? • Hvilken indflydelse har mit valg om at blive/være kristen for - Mit valg af job? - Mit valg af venner? - Mit valg af ægtefælle? • Hvad betyder det, hvis jeg, når jeg bliver kristen, allerede har - Et job, der skaber problemer for min kristendom? · Skal jeg ”omskoles“, finde et nyt job? - Ikke-kristne venner? · Skal jeg ”slippe“ dem? - En ikke-kristen ægtefælle? Eller en ægtefælle, som ikke er adventist? · Skal jeg lade mig skille, påtvinge min religion, respektere hans/hendes valg?

Mødet med dagligdagen

• Tænk over mennesker, du møder, og de forskellige typer af fællesskab, du oplever. • Vil du gå på kompromis med dine officielle moralske normer for at forblive i et fællesskab? For at sikre, at du har venner? Undgå ensomhed? • Kan man som kristen blive/forblive en god ven også mod mennesker, hvis livsholdning og værdier måske er forskellige fra dine?

DIALOG

Uddybende spørgsmål

TIL SABBATTEN | 13. APRIL 2019

• Hvordan sikrer jeg bedst, at mine beslutninger er i overensstemmelse med Guds vilje? - Skal jeg vente, til jeg føler, at Gud er med mig? - Kan jeg forvente, at Gud giver mig et præcist, specifikt svar? - Hvilke principper skal jeg følge for at træffe mine valg? • Hvad mener vi, når vi siger, at Gud har givet os en ”fri vilje“? - Er vi fuldstændig fri til at vælge Gud når som helst? - Er det os, der ved at vælge Gud frelser os selv?

Til eftertanke

En mand søgte hele sit liv efter den fuldkomne ægtefælle. Desværre: da han fandt hende, søgte hun efter den fuldkomne ægtemand!

Ord og udtryk

Som adventister har vi forsøgt at tage afstand fra læren om, at Gud har forudbestemt bestemte mennesker til frelse og andre til fortabelse. Denne såkaldt ”dobbelte forudbestemmelseslære“ blev forkyndt af både Calvin og Luther, om end Luthers nærmeste og hans efterfølgere distancerede sig fra Calvinisternes ekstreme synspunkt. Omvendt er det vigtigt for os at afvise, at vi er i stand til at bidrage til vores egen frelse, altså at vores ”frie vilje“ er et frelsesmiddel. Med baggrund i teologen og reformatoren Jacob Arminius (15601609) har adventistteologer skelnet mellem Guds ”kaldende nåde“ og Guds ”frelsende nåde“. Mennesker ledes kun til det punkt, hvor de har frihed til at vælge Gud, altså kan bruge deres frie vilje, fordi Gud allerede ved sin Helligånd har kaldt på det og arbejdet med dets sind. Det er altså alene på grund af Guds nåde og indgriben i vores liv, at vi har muligheden for at vælge og således ikke bare blive kaldt, men også frelst – også det er af Guds nåde (Ef 2,8).

NOTER

TIL SABBATTEN | 13. APRIL 2019

3 Ugens vers Introduktion

TIL SABBATTEN | 20. APRIL 2019

Livets omskiftelser ”Retfærdighed går foran ham, og fred følger i hans spor“ (Sl 85,14). Livet er fyldt af omskiftelser. Der sker hele tiden forandringer. Det eneste, der ikke ændres, er det faktum, at alt forandres. Forandring er en fast del af vores tilværelse. Selv de fysiske love ser ud til at lære, at der eksisterer forandring selv på de mest grundlæggende områder af vores virkelighed. Ofte sker forandringer uventet. Vi lever i vores normale rutine, og pludselig, på et øjeblik, ændres alt, og vi er totalt uforberedte. På andre tidspunkter kan vi på forhånd se, at der kommer ændringer. Vi får advarsler og tegn, der indikerer, at der kommer forandringer. Når det er tilfældet, ar det klogt at begynde at forberede sig på det, der kommer i den grad, det er muligt. Mange af disse forandringer er store: ægteskab, børn, alderdom og ikke mindst døden. Og vi lever ikke isoleret. Det betyder, at forandringer i vores liv også vil få stor indflydelse på vores familiemedlemmer. Og forandringer i vores familier får indvirkning på hvert enkelt familiemedlem. I denne uge skal vi se på nogle af de forandringer, der før eller senere på en eller anden måde rammer de fleste af os, og hvordan disse forandringer indvirker på familielivet.

Ugens tekster

· · · · · ·

1 Kor 10,1-13 1 Mos 2,24 1 Kor 13,4-8 1 Sam 1,27 Sl 71 1 Kor 15,24-26

SØNDAG

14. APRIL 2019

Uforberedt En ting må man lade Bibelen. Den forsøger ikke at forskønne menneskelivets virkelighed. Tværtimod afslører den livet i al dets barskhed og til tider rene og skære smerte og fortvivlelse. Med undtagelse af de første få sider i Bibelen og de afsluttende i Åbenbaringsbogen maler Guds Ord et trist billede af menneskeheden. Paulus overdrev ikke, da han skrev: ”alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud“ (Rom 3,23). 1 Kor 10,1-13

Hvilke advarsler, men også hvilke løfter, finder vi her? Mange af vores handlinger er ganske enkelt den måde, vi reagerer på forandringer. Vi møder hele tiden forandringer; udfordringen for os som kristne er at reagere på dem med tro, idet vi stoler på Gud og viser tillid gennem lydighed, selvom vi fristes til ikke at gøre det. ”Den største mangel i denne verden er manglen på mænd – mænd, der ikke vil lade sig købe eller sælge, mænd, som i deres inderste sjæl er tro og ærlige mænd, der ikke er bange for at kalde synden ved dens rette navn, mænd, hvis samvittighed er lige så trofast over for pligten som magnetnålen over for polen, mænd, der vil holde fast ved det rette, om så himlene skulle styrte sammen“ (Ellen White, Uddannelse, s. 57). Disse ord var lige så sande for det gamle Israel, som de var på Ellen Whites tid, og de er også sande for os i dag.

ApG 5,1-10 1 Mos 16,1-2.5-6 Matt 20,20-22

Hvilke fejl begik menneskene i disse tekster, da de stod over for forandringer, og hvad kan vi lære af deres fejl? Forandringer kommer, og de medfører ofte fristelser, udfordringer og til tider også frygt. Det er derfor vigtigt, at vi er iført den åndelige rustning, så vi kan møde dem på den rette måde. Og uanset om disse forandringer kommer uventet, eller de kun er den typiske del af tilværelsen, har vi brug for at være forberedt på, hvad der kommer, både det synlige og det usynlige.

MANDAG

15. APRIL 2019

Forberedelse til ægteskab En af de største forandringer for et menneske er at blive gift. Men alle bliver selvfølgelig ikke gift. Jesus, vores største eksempel, blev det for eksempel ikke. Og mange andre bibelske personer gjorde det heller ikke. Men mange bliver gift, og derfor er Bibelen ikke tavs, når det gælder ægteskabet, som er en af de største forandringer i livet. Det første sociale arrangement, der omtales i Bibelen, er ægteskabet. For Gud er ægteskabet så vigtigt, at de samme ord, han sagde til Adam og Eva om ægteskabet, findes tre andre steder i Bibelen. ”Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød“ (1 Mos 2,24; se også Matt 19,5; Mark 10,7; Ef 5,31). Disse tekster fortæller os, at når et menneske indgår ægteskab, skal det allervigtigste personforhold i dets liv være forholdet til ægtefællen. Det skal også være vigtigere end forholdet til deres forældre. En af grundene til, at ægteskabet mellem en mand og en kvinde betyder så meget for Gud, er at det er et billede på det forhold, der eksisterer mellem Guds søn, Jesus, og menigheden, hans brud (Ef 5,32). Når man opfører et hus, er det vigtigt at standse op og beregne udgifterne (Luk 14,28-30); hvor meget mere bør man ikke gøre det, når man opretter et hjem? Et hus bygges af mursten og cement, jern og træ, ledninger og glas. Men hvad der bygger et hjem op, behøver ikke være materielt. 1 Kor 13,4-8 Gal 5,22-23

Nævn nogle egenskaber, der er vigtige for alle sider af tilværelsen, men i særlig grad for dem, der forbereder sig på at blive gift. Ægteskabsforberedelser må begynde med os personligt og individuelt. Men samtidigt må vi nøje betragte vores kommende ægtefælle for at se, om vedkommende vil komplementere os på en god måde. Er han/hun en samvittighedsfuld arbejder (Ordsp 24,30-34)? Har han/hun et hidsigt temperament (Ordsp 22,24)? Har vi den samme tro (2 Kor 6,14-15)? Hvad synes min familie og mine venner om min kommende ægtefælle (Ordsp 11,14)? Lægger jeg kun vægt på følelser, eller er min tro vigtigst (Ordsp 3,5-6)? Svarene på disse spørgsmål kan betyde en lykkelig eller en bedrøvelig fremtidig tilværelse.

Til at tænke over 28

Tænk over nogle gode ægteskaber. Hvilke principper ser du, som også kan anvendes i andre relationer end ægteskabet?

TIRSDAG

16. APRIL 2019

Forberedelse til at blive forældre Meget få ting vil ændre vores liv mere end et barns fødsel. Intet i familien kan eller vil derefter forblive det samme. ”Som pile i krigerens hånd er sønner, man får i sin ungdom. Lykkelig den mand, der fylder sit kogger med dem; de bliver ikke til skamme, når de taler til deres fjender i porten“ (Sl 127,4-5). Børn ankommer ikke med en brugsanvisning, der fortæller forældrene alt det, de skal gøre for at tage sig af dem, eller hvordan de kan opdage de problemer, der måtte opstå. Selv erfarne forældre bliver af og til bragt i vildrede ved nogle af deres børns handlinger, ord eller holdninger. Ligeså vigtigt som det er at forberede sig til ægteskabet, ligeså vigtigt er det for dem, der håber på at blive forældre, at de forbereder sig til dette fantastiske ansvar. 1 Sam 1,27 Dom 13,7 Luk 1,6.13-17. 39-55.76-79

Disse beretninger handler om specielle fødsler, men de indeholder nogle principper, som alle vordende forældre kan lære noget af.

Tænk, hvilket fantastisk ansvar og muligheder, disse forældre havde. Tre af dem blev forældre til profeter og ledere i Israel, et af børnene blev forløber for den lovede Messias, og et af børnene var Kristus selv. Selv om vores børn ikke er udpeget til at blive profeter, bør forældre alligevel forberede sig på denne radikale forandring i deres liv. ”Hvis hun inden sit barns fødsel er selvforkælende, hvis hun er selvisk, utålmodig og krævende, vil disse karaktertræk genspejles i barnets temperament. Mange børn har i fødselsgave modtaget en næsten uimodståelig tendens til det onde“ (Ellen White, The Adventist Home, s. 256). Til at tænke over

Hvad kan vi gøre for at udøve vores ansvar på den mest gudfrygtige måde, enten det er børn eller andre mennesker, vi har ansvar for?

ONSDAG

17. APRIL 2019

Forberedelse til alderdommen ”Vore leveår kan være halvfjerds, eller firs, hvis kræfterne slår til, men al deres stolthed er elendighed og ulykke; hastigt går det, så flyver vi bort“ (Sl 90,10). Disse ord fra Moses minder os om livets ubønhørlige gang. Som årene kommer og går, begynder vi at se og mærke forandringer i vores krop. Vores hår bliver gråt eller falder af; vi begynder at blive langsommere; og småskavanker bliver en del af vores hverdag. Hvis vi er gift og har børn, kan det være, at vores børn selv får børn, og vi kan glæde os over børnebørn. De tidligere faser i vores liv har hjulpet os til at forberede os til denne sidste fase. Sl 71

Hvad lærer denne salme os om ikke kun at forberede os til alderdommen, men til livet i al almindelighed? I salme 71 er salmisten en ældre person, som oplever udfordringer i livet, men som er lykkelig, fordi han altid har sat sin lid til Gud. I generelle vendinger deler denne salmes forfatter tre vigtige lektier, han har lært, mens han bevægede sig frem imod denne fase i livet. 1. Personligt kendskab til Gud. Lige fra ungdomstiden (Sl 71,17) var Gud salmistens sikre tilflugt (71,1.7) og frelser (71,2). Gud er hans klippe og borg (71,3), hans håb og tilflugt (71,5). Han taler om Guds store gerninger (71,16-17), hans styrke og magt (71,18) og alle de store ting, han har gjort (71,19). Han udbryder: ”hvem er som du, Gud?“ (71,19). De daglige samtaler med Gud, mens vi studerer hans ord og standser op og tænker over alt det, han gør for os, vil gøre vores erfaring med ham stadigt dybere. 2. Gode vaner. Sunde spisevaner, motion, vand, sollys, hvile, etc. vil hjælpe os til at nyde livet længere og bedre. Læg specielt mærke til, hvordan salmisten henviser til vanen med at have tillid (71,3), lovsynge (71,6) og håbe (71,14). 3. Passion for Guds mission. Personen i salme 71 så ikke frem til at være doven på sine gamle dage. Selv i alderdommen fortsatte han med at prise Gud (71,8) og fortælle andre om ham (71,15-18).

Til at tænke over

Hvis du er ældre, tænk over nogle af fordelene ved at være det. Hvad har livet lært dig, som du kan dele med dem, der er yngre?

TORSDAG

18. APRIL 2019

Forberedelse på at dø Medmindre vi lever, når Jesus kommer igen, er der en forandring, som vi alle kan forvente, nemlig den allerstørste forandring fra liv til død. Sammen med ægteskab og fødsel har ingen forandring større indvirkning på familien end et familiemedlems død. 1 Kor 15,24-26

Hvad lærer disse vers os om døden? Mange gange kommer døden uventet og tragisk. Hvor mange mænd, kvinder og til og med børn vågner om morgenen kun for at lukke deres øjne inden solnedgang, ikke kun for at sove, men i døden. Eller vi vågner om morgenen, men inden solnedgang har vi mistet et familiemedlem. Ud over at sikre os, at vi i troen er forbundet med Kristus og hele tiden dækket med hans retfærdighed (se Rom 3,22), kan vi ikke forberede os til en død, vi ikke forventer, hverken vores egen eller en af vores kæres. Men hvad ville du gøre, hvis du vidste, at du kun havde nogle få måneder igen at leve i? Vi ved aldrig med sikkerhed, hvornår døden vil indtræffe, men vi kan vide, hvornår vi nærmer os afslutningen på vores liv. Det er derfor vigtigt at forberede både os selv og vores familie på det uundgåelige.

1 Kong 2,1-4

Det er nogle af de sidste ord, som David udtalte til sin søn Salomo. Hvilke lærdomme kan vi hente herfra om at forberede sig til døden, både for os selv og vores familiemedlemmer?

Til at tænke over

Ved første øjekast kunne vi sige: Hvor hyklerisk! David, som myrdede Urias efter at have gjort hans kone gravid i en udenomsægteskabelig affære (se 2 Sam 11) opfordrer sin søn til at vandre ad Herrens veje. På den anden side var det måske lige netop på grund af denne synd og de frygtelige konsekvenser, det medførte, der gjorde Davids ord så stærke. Han forsøgte uden tvivl på sin egen måde at advare sin søn mod den dumhed, som havde medført så meget sorg. David lærte på den svære måde nogle vanskelige lektier om, hvad synden koster, og han håbede utvivlsomt at skåne sin søn for den samme sorg, som han selv havde erfaret.

FREDAG

19. APRIL 2019

Til videre studium Når vi læser beretningen om Israel i ørkenen og de store forandringer, de oplevede, kan vi se en tirade af fejltagelser, de begik på trods af den ekstraordinære åbenbaring af Guds kærlighed og magt. Lige før Israel endelig skulle gå ind i det lovede land og dermed opleve endnu en forandring, sagde Moses til dem “I har selv set, hvad Herren gjorde ved Ba’al-Peor; hver eneste, der fulgte Ba’al-Peor, udryddede Herren din Gud af din midte, mens alle I, som holdt fast ved Herren jeres Gud, er i live i dag. Se, nu lærer jeg jer love og retsregler, sådan som Herren min Gud har befalet mig; dem skal I følge i det land, som I skal ind og tage i besiddelse. I skal følge dem omhyggeligt! Så vil andre folk få øjnene op for jeres visdom og indsigt, for når de hører om alle disse love, vil de sige: ‘Hvor dette store folk dog er et klogt og forstandigt folk!’ Hvor er det folk, det være sig nok så stort, der har sin gud så nær, som vi har Herren vor Gud, hver gang vi råber til ham? Og hvor er det folk, det være sig nok så stort, der har så retfærdige love og retsregler som hele denne lov, jeg i dag lægger frem for jer? Men tag dig i agt, og pas godt på, at du ikke glemmer, hvad du selv har oplevet; det må ikke gå dig af minde, så længe du lever. Fortæl det til dine sønner og dine sønnesønner“ (5 Mos 4,3-9). Det er vigtigt, at vi ikke glemmer, hvad Herren har gjort for os. Og den bedste måde ikke at glemme det er at undervise dem, der kommer efter os, om det. Læg også mærke til, hvor centralt familien står i alt dette. Israelitterne skulle undervise deres børn om deres historie og Guds love. Og deres synd ved Peor kunne om noget ødelægge familielivet. ”Den forbrydelse, som bragte Guds dom over Israel, var tøjlesløshed. Kvinders pågåenhed for at fange sjæle standsede ikke ved Ba’al-Peor“ (Ellen White, The Adventist Home, s. 326). Spørgsmål til drøftelse

1. Tal sammen i klassen om nogle af de forberedelser, I har gjort, når I stod over for de store forandringer i jeres liv som fx ægteskab, blive forældre, alderdom eller andet. Hvordan indvirkede disse forandringer på jeres familie? Hvad har I lært, som kan hjælpe andre, der står over for de samme forandringer?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 20. APRIL 2019

Aktiviteter og dialog Guds Ord

• Den endelige og uigenkaldelige livsforandring er døden. - Prøv at finde nogle eksempler fra Bibelens beretninger, hvor døden gjorde en afgørende forskel for de efterladte. • Prøv i klassen at sammenfatte begrundelser for at tro på, at Jesus virkelig opstod fra de døde. - Syng evt. en sang om Jesu opstandelse - Find fem til seks bibelske løfter om opstandelsen og læs dem sammen. • Hvordan fejrer vi/du og jeg som adventister Jesu opstandelse? - I ritualer? - I kirkens og vort personlige liv?

Klassens aktiviteter

• For de fleste mennesker indeholder et livsløb en række naturlige faser, fra fødsel og barndom til alderdom og død. - Definer sammen hovedfaserne. - Hvad gør forskellige kulturer for at fejre dem, fx overgangen fra barn til voksen? I ritualer? Hvad gør du og jeg i vores samfund? - Prøv at sammenligne med andre kulturkredse, evt. ved at invitere en gæst med viden og erfaring fra andre dele af verden.

Personligt kristenliv

Bed for mennesker, du kender, som netop har oplevet eller står over for afgørende livsforandringer. Tænk i særlig grad på dem, der har mistet en, som stod dem nær.

Mødet med dagligdagen

• Mennesker i overgangsfaser reagerer ofte langt kraftigere emotionelt på begivenheder omkring sig. - Prøv at overveje, om du for nyligt har mødt mennesker, hvis voldsomme reaktionsmønster kan skyldes, at de befinder sig i en overgangsfase, en evt. krise.

Uddybende spørgsmål

• Jesus var ikke gift og havde ikke børn. Men derfor giver hans måde at møde andre på os alligevel nogle principper for vores personforhold. Hvilke træk ved Jesu karakter synes du i særlig grad er vigtige, når det gælder vores forhold til - Ægtefælle? - Børn? 33

TIL SABBATTEN | 20. APRIL 2019

DIALOG

- Kolleger? - Ikke-kristne bekendte? • Kan man forberede sig på at blive en god forælder? Eller er det meste af min baggrund allerede skabt ved min egen opvækst og personlige udvikling mange år før? • Er døden en overgangsfase eller den endelige afslutning? Forstå det bedre

Noter

Selv når en livsforandring er til det bedre – nyt og bedre job, en flytning til et bedre miljø, ægteskab (forhåbentligt) – er menneskers følelsesmæssige reaktioner og sårbarhed ofte forbavsende ens ved alle typer af sådanne livsforandringer.

NOTER

TIL SABBATTEN | 20. APRIL 2019

4 Ugens vers

Introduktion

TIL SABBATTEN | 27. APRIL 2019

Alene ”Gud Herren sagde: ’Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham’“ (1 Mos 2,18). For nogle år siden indeholdt nyhederne en fascinerende, men smertefuld historie. En ung kvinde blev fundet død i sin lejlighed. Historien var så trist, fordi hun havde været død i over 10 år, inden hun blev fundet. Ti år! Alle stillede med rette spørgsmålet: hvordan kunne det i en så stor by med så mange mennesker og så mange muligheder for kommunikation gå til, at en kvinde, som ikke var en af de mange hjemløse i byen, havde været død i så mange år, uden at nogen vidste om det? Selv om dette er et ekstremt tilfælde, er det et godt eksempel på, at mange mennesker er frygteligt ensomme. The New York Times bragte i 2016 en artikel med denne overskrift: ”Forskere står over for en epidemi af ensomhed.“ Problemet er virkeligt. Det var ikke fra begyndelsen meningen, at mennesket skulle være alene. Lige fra Edens have skulle vi i en eller anden grad leve i fællesskab med andre mennesker. Men så kom synden selvfølgelig ind i verden, og siden da har intet været det samme. I denne uge skal vi se på spørgsmålet om fællesskab og ensomhed, som vi alle måske har oplevet på et eller andet tidspunkt i livet. Hvis du ikke har, er du meget heldig.

Ugens tekster

· · · · · ·

Præd 4,9-12 Fil 4,11-13 1 Kor 7,25-34 Matt 19,8 1 Mos 37,34 Es 54,5

SØNDAG

21. APRIL 2019

”Hellere to end én“ Præd 4,9-12

Hvad er den grundlæggende tanke i disse vers? Hvilke generelle principper i tilværelsen tales der om? Meget få af os kan klare os alene. Selv om vi er enspændere og holder af at være alene, vil vi på et eller andet tidspunkt ikke alene ønske selskab, men til og med have brug for det. Vi blev skabt til fællesskab. Lykkelige de, som har nære familiemedlemmer, som kan give dem opmuntring og støtte, især i vanskelige situationer. Desværre er der mennesker i vores menighed, på vores arbejdsplads, i de lokalområder, vi bor i, som ikke har nogen at vende sig til, ikke kun i vanskelige situationer, men bare for en snak ved dagens afslutning. Ensomhedsfølelser kan dukke op når som helst. ”Det sværeste tidspunkt for mig,“ sagde en ugift mand, ”er om søndagen. I løbet af ugen er jeg omgivet af kollegaer på arbejdet. På sabbatten møder jeg mennesker i kirken. Men om søndagen er jeg helt alene.“

Joh 16,32-33 Fil 4,11-13

Hvilke principper kan vi lære fra følgene bibeltekster, især i perioder, hvor vi måske oplever ensomhed? Som kristne kan vi ikke alene glæde os over, at Gud er virkelig, men også over, at vi kan have et virkeligt forhold til ham. Og vi kan finde trøst i den nære kontakt mellem Gud og os. Men det nære forhold, som Gud havde med Adam i Edens have, forhindrede ikke Gud i at sige: ”Det er ikke godt, at mennesket er alene“ (1 Mos 2,18). Gud vidste, at selv om Adam i en fuldkommen verden havde fællesskab med Gud, havde han stadig også brug for menneskeligt selskab. Og det har vi alle. Men vi må vogte os for at tro, at mennesker ikke er ensomme, bare fordi de er omgivet af mange mennesker. Nogle af de mest ensomme mennesker bor i store byer, hvor de ofte har kontakt med andre. At være sammen med andre mennesker betyder ikke, at man ikke kan føle sig ensom og fremmedgjort og har brug for selskab.

Til at tænke over

Det er ikke altid let at vide, hvem der føler sig ensom, fremmedgjort, afvist eller bare har det dårligt og har brug for en eller anden, om ikke andet så til at tale med. Hvordan kan du bevidst forsøge at blive mere opmærksom på, hvem der måske har det sådan? 37

MANDAG

22. APRIL 2019

Ugift En ung kvinde udtalte sig om fordelene ved ikke at være gift. ”To gange fik jeg mulighed for at rejse ud og arbejde på missionsmarken, og jeg svarede ja uden at tøve.“ Er man gift og har familie, har man måske brug for lidt mere tid, før man kan tage en sådan beslutning; for det involverer jo ikke kun en selv, men også ens ægtefælle og måske børn. 1 Kor 7,25-34

Hvilke gode begrundelser giver Paulus for at forblive ugift? Mange mener, at det er Guds vilje, at de skal giftes. Han sagde trods alt: ”Det er ikke godt, at mennesket er alene.“ Alligevel har vi mange eksempler i Bibelen på mennesker, der ikke var gift, deriblandt vores største eksempel, Jesus Kristus. Jeremias fik at vide, at han ikke skulle gifte sig (Jer 16,1-3). Vi ved ikke, om dette forbud nogen sinde blev ophævet; men det er tydeligt, at Jeremias var en stor profet, mens han var single. Heller ikke Ezekiels civile stand synes at have været vigtig, selv om hans hustru døde pludseligt. Han fik ikke engang lov til at sørge over hende, men skulle fortsætte med den opgave, som Herren havde givet ham (Ez 24,15-18). Også profeten Hoseas oplevede et ægteskab, der gik i stykker; men han var i stand til at fortsætte sin tjeneste for Gud. Hans historie synes måske mærkelig for os. Gud bad ham om at gifte sig med en prostitueret, som Gud vidste ville forlade Hoseas til fordel for andre mænd (Hos 1-3). Vi kan se, at Gud forsøgte at illustrere den ensidige kærlighed, som han har for Israel og for os; men det må have været ekstremt vanskeligt og smertefuldt for Hoseas at være en lignelse for folket. Ingen af disse eksempler handlede om civil stand. Gud var interesseret i en persons retskaffenhed, lydighed og evne til at sige det, som Gud ønskede, at personen skulle sige. Det er ikke her afgørende, om man er gift eller ugift.

Til at tænke over

Hvordan kan du rent praktisk hjælpe dem, der ikke er gift, enten de er medlemmer af menigheden eller ej?

TIRSDAG

23. APRIL 2019

Når et ægteskab ophører Bortset fra fysisk lidelse og død er familielivet måske det, der har været udsat for de mest ødelæggende følger af synden. Det er næsten blevet sådan, at udtrykket ”dysfunktionelle familier“ er blevet overflødigt. For hvilke familier er ikke i nogen grad dysfunktionelle? Bortset fra døden er skilsmisse noget af det sværeste, en familie kan opleve. De, der gennemgår denne frygtelige erfaring, oplever hele spektret af følelser. Den første og måske mest almindelige er sorg. Afhængig af personen kan denne følelse med varierende intensitet vare fra flere måneder til flere år. Nogle oplever frygt; frygt for det ukendte, økonomiske bekymringer, frygt for ikke at være i stand til at klare sig. Nogle vil også gå igennem perioder med depressioner, vrede og selvfølgelig ensomhed. Mal 2,16 Matt 5,31-32 Matt 19,8 1 Kor 7,11-13

Hvilke generelle principper mht. skilsmisse kan vi uddrage fra følgende bibelvers?

”Som et af Jesu redskaber til at frelse verden er det også menighedens opgave at være til tjeneste for alle medlemmerne i alle deres behov og tage vare på den enkelte, så alle kan vokse og opnå en moden kristen erfaring. Dette gælder især, når medlemmer står over for afgørende beslutninger, som fuldstændig vil forandre deres liv, f.eks. ægteskab eller en smertefuld erfaring som skilsmisse. Hvis et par oplever, at deres ægteskab er ved at gå i stykker, bør både ægtefællerne, deres familie og de i menigheden, som har til opgave at hjælpe dem, gøre alt, hvad der er muligt, for at parterne kan forliges i overensstemmelse med de principper, Gud har givet os til genoprettelse af brudte forhold (Hos 3,1-3; 1 Kor 7,10-11; 13,4-7; Gal 6,1). Menigheden eller andre led i kirkens organisation har materiale, som kan hjælpe medlemmerne til at opbygge stærke kristne hjem. Dette materiale indbefatter 1) programmer, som kan hjælpe forlovede par at forberede sig til ægteskabet, 2) undervisningsmateriale for ægtepar og familier og 3) materiale som kan give støtte til fraskilte og personer, som kommer fra opløste familier“ (Menighedshåndbogen, s. 170). Til at tænke over

Hvilke praktiske ting kan du gøre for at hjælpe nogen, der går igennem en skilsmisse? 39

ONSDAG

24. APRIL 2019

Død og ensomhed Nogen stillede engang følgende spørgsmål: Hvad er forskellen mellem høns og mennesker mht. døden? Svaret er, at i modsætning til høns, så ved vi mennesker på forhånd, at vi skal dø. Og denne viden om vores kommende død, gør en stor forskel på, hvordan vi lever nu. Vi ved, at alle menneskelige relationer, også ægteskabet, før eller senere ophører på grund af vores store fjende, døden. Uanset hvor nært forholdet har været, hvor stor kærligheden og hvor dybt fællesskabet har været, eller hvor meget tid vi har tilbragt sammen, ved vi mennesker (i modsætning til hønsene), at døden kommer før eller senere. Døden gør en ende på alle vores personforhold. Dette har været menneskenes skæbne fra den første synd, og vil blive ved med at være det, indtil Jesus kommer igen. Bibelen fortæller os ikke, hvem af de to, Adam eller Eva, der døde først; men det må have været særligt smertefuldt for den, der var tilbage, især fordi det fra begyndelsen ikke var meningen, at døden skulle være en del af tilværelsen. Hvis døden af et enkelt blad, som vi så i en tidligere lektie, fik dem til at sørge, hvordan må det så ikke have været, da ægtefællen døde? Problemet i dag er, at vi er så vant til døden, at vi tager den for givet. Men det var aldrig meningen, at vi mennesker skulle dø. Og selv i dag har vi svært ved at finde mening med den. Es 57,1 Åb 21,4 1 Thess 4,17-18 Matt 5,4 2 Sam 18,33 1 Mos 37,34

Hvad lærer disse tekster os om døden og om, hvordan mange har kæmpet med at forstå den?

Vi er alle nødt til at indse, at ikke alene skal vi selv dø; men vi kommer også til at miste nogen, vi holder af, måske vores allernærmeste ven. Før eller siden kommer vi til at opleve en periode med ensomhed på grund af et andet menneskes død. Det er svært; det gør ondt; og i sådanne situationer kan og må vi holde fast ved Guds løfter. Hvad ellers har vi at holde fast ved i en verden fuld af synd, lidelse og død? Til at tænke over

Hvordan kan din menighed hjælpe dem, der oplever ensomhed på grund af tabet af en af deres nærmeste?

TORSDAG

25. APRIL 2019

Åndeligt single Natalie, en ung kvinde, der havde været gift i syv år, blev af en veninde inviteret til at komme med til en serie evangeliske møder i den lokale adventistkirke. Hun blev overbevist om sandheden, i det hun hørte, og gav sit hjerte til Gud. Hun oplevede den nye fødsel, og på trods af stor modstand fra sin mand, sine forældre og svigerforældre og til og med sin nabo, sluttede Natalie sig til Syvende Dags Adventistkirken. Hun tilpassede også sin tilværelse til sin nye tro, så vidt det var muligt. Det er ikke svært at forestille sig, at hun mødte meget modstand. Men det gjorde det ekstra vanskeligt, at hendes mand med rette sagde: ”Dette er ikke, hvad jeg gik med til, da vi blev gift. Du er en helt anden person, og jeg ønsker den gamle dig tilbage.“ I adskillige år har hun nu kæmpet for at leve et liv i tro. Selv om hun er gift, er hun det, vi kan kalde ”åndeligt single“. Es 54,5 Hos 2,19-20 Sl 72,12

Hvilken opmuntring kan de, som føler sig åndeligt single, finde i disse vers? Over alt i verden er der i vores menigheder mennesker som Natalie. Disse mennesker er gift, men kommer alene eller sammen med deres børn i kirke. Måske er de gift med en, der tilhører en anden tro. Eller måske blev deres ægtefælle ikke medlem af menigheden, da de selv blev det. Eller de har begge været medlemmer, men af en eller anden grund er den ene holdt op med at komme, har måske meldt sig ud og er måske til og med fjendtligt indstillet over for vores tro. Mange mænd og kvinder komme alene i kirke og til fællesspisning eller til andre af kirkens arrangementer. De er kede af ikke at kunne yde mere økonomisk til kirkens arbejde; men deres ægtefælle vil ikke tillade det. På trods af, at de er gift, kan de åndeligt føle sig som en enke eller enkemand. Vi har sandsynligvis alle mødt nogen, der har det sådan, og de har brug for vores kærlighed og støtte.

Til at tænke over

Hvilke praktiske ting kan I som en menighedsfamilie gøre for at støtte dem iblandt jer, der er åndeligt single?

FREDAG

26. APRIL 2019

Til videre studium ”Midt i et aktivt arbejdsliv holdt Enok urokkeligt fast ved sin samhørighed med Gud. Jo større og mere krævende hans arbejde var, jo mere vedvarende og inderlige blev hans bønner. Han blev ved med i visse perioder at trække sig tilbage fra al menneskelig kontakt. Efter at have tilbragt nogen tid blandt mennesker og arbejdet for at gavne dem gennem sin undervisning og sit eksempel, trak han sig tilbage for at tilbringe tid alene i hunger og tørst for den guddommelige kundskab, som kun Gud kan give. Idet han på denne måde havde fællesskab med Gud, kom han mere og mere til at genspejle det guddommelige billede. Hans ansigt strålede med et helligt lys, det lys, der skinner fra Jesu ansigt. Når han kom tilbage fra disse perioder med guddommeligt samvær, betragtede selv de ugudelige med ærefrygt himlens præg på hans ansigt“ (Ellen White, Gospel Workers, s. 52.) Selv om beretningen om Enok her er opmuntrende og siger noget stort om dem, der vælger at tage tid til at være alene, oplever mange at være alene uden selv at vælge det. De ønsker ikke at være alene. Vi kan altid have et rigt samvær med Gud, som er altid nærværende; men vi har alligevel brug for fællesskab og selskab med andre mennesker. Det er derfor vigtigt, at vi som en menighed er parate til at henvende os til dem, der måske sidder lige ved siden af os i kirken hver sabbat. Måske oplever de en periode med frygtelig ensomhed. Og hvis det er dig, der oplever en sådan ensomhed, henvend dig da til nogen, du føler, at du kan have tillid til, og fortæl dem, hvordan du har det. Mange gange kan man ikke ved at se på andre opdage, at de har det svært. For mange er det let at skjule sig bag en maske. Spørgsmål til drøftelse

1. Hvordan kan din menighed lære at blive mere følsom over for de behov, som ensomme mennesker har? 2. ”Ikke sådan at forstå, at jeg har manglet noget; for jeg har lært at nøjes med, hvad jeg har“ (Fil 4,11). Læs sammenhængen, hvori Paulus siger dette. Hvordan kan vi lære at sige det samme? Og hvorfor må vi være meget varsomme med, hvordan vi citerer denne sætning for mennesker, der virkelig har det svært? 3. Tal sammen i klassen om tidspunkter, hvor I har oplevet dyb ensomhed. Hvad hjalp jer igennem? Hvad sårede jer? Hvad lærte I, som måske kan hjælpe andre?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 27. APRIL 2019

Aktiviteter og dialog Guds Ord

• Hvilke bibelske personer kan du finde, der som fx pigen, der advarede Na’aman (2 Kong 5,2), oplevede ensomhed, var alene i tilværelsen eller oplevede at være alene i og om troen? - Drøft de situationer/personer, som I har fundet frem til. Hvori ligner deres situation evt. din og min? • Læs Salme 32,1-5 sammen. - Læg mærke til ordspillet. Det samme hebraiske ord er brugt om, hvordan Gud, når han tilgiver min synd, skjuler den (vers 1), og om, hvordan jeg opnår tilgivelse, når jeg netop ikke skjuler min overtrædelse (vers 5).

Uddybende spørgsmål

• Hvilke faktorer i det moderne samfund kan være årsager til, at mennesker føler sig mere ensomme end i tidligere tider? (Hvis de gør det!) - Kan din menighed i lyset af disse faktorer gøre noget for at modvirke denne oplevelse af ensomhed? • Har synder, vi har begået, og skyld, vi bærer rundt på, nogen indflydelse på vores følelse af ensomhed? - Hvordan slipper du og jeg af med syndeskyld? - Hvor ofte lever du og jeg og andre i frygt for, at vores overtrædelser vil blive opdaget – og lever derfor helt alene med vores synd? • Er der situationer, hvor det er godt og gavnligt at være ensom? Skal man altid være sammen med nogen? - Hvad er risikoen ved at føle, at man altid skal tilpasse sig andre? - Hvordan kan vi hjælpe hinanden til at stå alene? Og evt. opdrage og hjælpe vore børn og unge til at tage et standpunkt for Gud, også når de tilsyneladende er helt alene om deres valg?

Klassens aktiviteter

• Drøft sammen, hvordan I hver især som enkeltpersoner kan finde tid til at være alene, alene med Gud og tid til samvær med Gud, til refleksion over Guds Ord og bøn.

DIALOG

Personligt kristenliv

Tænk over det

Noter

TIL SABBATTEN | 27. APRIL 2019

• Lav i denne uge en liste over mennesker du møder jævnligt, og som du føler kæmper med ensomhed på et eller andet område. - Bed systematisk for dem i dine daglige bønner. På korset var Jesus ensom og helt alene. Du og jeg kan ofte føle os ensomme; men selv om vi menneskeligt set kan være alene, behøver vi ikke at være uden Gud. Jesus havde ingen Jesus. Det har du og jeg.

NOTER

TIL SABBATTEN | 27. APRIL 2019

TIL SABBATTEN | 4. MAJ 2019

Vise ord til familier

Ugens vers

”Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt. Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier“ (Ordsp 3,5-6).

Introduktion

Uanset hvilken periode af vort liv vi nu befinder os i, begyndte vi alle selvfølgelig med en mor og en far. Det gælder, uanset hvilken slags forhold eller mangel på samme, vi havde med dem efter fødslen. Men mange mennesker har ingen anden familie end den, de voksede op med. De har aldrig selv stiftet familie. Ordsprogenes Bog indeholder en kombination af undervisning, poesi, spørgsmål og visdomsord, og den har noget at sige os, uanset hvilken fase i livet vi befinder os i. Familieforhold er direkte beskrevet, og andre visdomsord kan passe på hjemmets forhold. Ordsprogenes Bog er faktisk udformet som et familiedokument, hvor nøglerne til et gudfrygtigt liv videregives fra forælder til barn. På samme måde som forældre måske skriver et brev med gode råd til en søn eller datter, der flytter hjemmefra, er Ordsprogenes Bog skrevet fra en far til en søn: ”Lyt til din fars formaning, min søn, afvis ikke din mors belæring“ (Ordsp 1,8). 5 Mosebog opfordrer forældre til at dele deres overbevisning med den næste generation. Det er, hvad Ordsprogenes Bog gør. I faderens appeller hører vi vores himmelske far opfordre os til at lære.

Ugens tekster

· · · ·

Ordsp 5,3-14 Matt 19,5 1 Kor 7,3-4 Ordsp 13,22; 14,26; 17,22; 23,13; 31,10-31

SØNDAG

28. APRIL 2019

Elsk den rette kvinde Ordsp 5,3-14

Lav en liste over de problemer og følger, som beskrives i denne tekst, som et seksuelt forhold før ægteskabet eller en udenomsægteskabelig affære fører til. En gudfrygtig person gemmer (hvis ugift) og reserverer (hvis gift) sin dybeste kærlighed og seksuelle intimitet til ægteskabet. Ordsprogenes Bog omtaler specifikt mænd; men den samme tanke udtrykkes i Højsangen, når det gælder kvinder (Højs 4,12-15). Forbudt kærligheds store tiltrækning må vejes op imod de frygtelige konsekvenser af en sådan synd. Tilfældige seksuelle forbindelser er uden forpligtelser og er derfor ikke ægte intimitet. Materielle, fysiske og følelsesmæssige resurser spildes. Og det vigtigste er, at vi skal stå til ansvar over for Gud for de valg, vi foretager i livet. Seksuel intimitet, en af Guds største gaver til menneskene, er et privilegium, der kun tilhører ægteskabet (Matt 19,5; 1 Kor 7,3-4; Hebr 13,4). I Ordsprogenes Bog benyttes billedet med nærende vand i overflod som et smukt symbol på den glæde og tilfredsstillelse, et gift par kan opnå i deres fælles kærlighed. Modsætningen udtrykkes med vand, der strømmer hen ad gaden, som er følgen af utroskab. Udtrykket ”din ungdoms hustru“ (Ordsp 5,19) antyder, at selv når de to blive ældre, skal deres forpligtelse over for hinanden fortsætte. En mand bliver stadigvæk ”beruset“ af sin hustrus kærlighed (Ordsp 5,19). I menneskenes syndige tilstand kan seksuelle instinkter lokke personer bort fra den guddommelige plan for seksualitet. Men Gud har også givet menneskene kraft til at ræsonnere og vælge. Disse fristelser kan blive overvældende, hvis de ikke hele tiden holdes nede. En fast beslutning om at følge den guddommelige plan om, at seksuel intimitet kun hører til inden for ægteskabet, kan forhindre udviklingen af et forbudt seksuelt forhold. Valget af livslang lydighed mod Guds plan for seksuel intimitet er ikke alene klogt; men det har også sin egen store belønning.

Til at tænke over

Hvilke råd ville du give til en person, som kæmper med seksuelle fristelser, der kunne ødelægge et ægteskab?

MANDAG

29. APRIL 2019

Et kald til fædre Læg mærke til de langvarige konsekvenser, som karakteregenskaber hos fædre, der beskrives i Ordsprogenes Bog, kan have på børn: · · · · ·

Ordsp 13,22; 27,23-24 Ordsp 14,26 Ordsp 15,1.18; 16,32 Ordsp 15,27 Ordsp 29,17

Fædres karakter har direkte indflydelse på deres børn og den arv, de giver videre til dem. Børn ser op til deres fædre efter støtte, kærlighed, vejledning og som rollemodel. Ordsprogenes Bog roser de fædre, som er ansvarlige forsørgere og vise bestyrere af familiens resurser. Der er mange måder, hvormed ”den, der skaffer sig uretmæssig vinding, styrter sit hus i ulykke“ (Ordsp 15,27). Fædre må være bevidste om at prioritere familien frem for deres arbejde. Gudfrygtige fædre forsøger at være tålmodige og i stand til at styre deres følelser. De respekterer, at deres børn er afhængige af dem. De opdrager deres børn, men sørger for ikke at misbruge deres autoritet. Og gudfrygtige fædre ønsker at følge Gud, at blive styret af hans kærlighed og Guds Ords undervisning, så de kan vejlede deres børn på den rette måde. Og det allervigtigste, en far kan gøre for sine børn, er at elske deres mor. Hans trofasthed og vedblivende kærlighed til hende, eller mangel på samme, har enorm indflydelse på børnenes ve og vel selv i deres voksne liv. I Ordsprogenes Bog er trofasthed mod Gud, forpligtelse over for ægteskab og familie samt ærlighed i ens personlige og offentlige liv nøgletemaer. Succes i alt er afhængig af den enkeltes hjertes tilstand. Syndens tiltrækning – hvad enten det er sex, dovenskab, rigdom eller magt – er mangfoldig; men den vise ægtemand og far går til Gud for at få hjælp til hele tiden at træffe de rette valg. Til at tænke over

Hvordan er de moralske principper, der er omtalt i dette afsnit ikke alene vigtige for fædre, men for alle? Hvordan har dine handlinger, både gode og onde, haft indflydelse på andre, især børn? Hvordan kan det være nødvendigt for dig at være mere forsigtig?

TIRSDAG

30. APRIL 2019

Disciplin med kærlighed Ordsp 10,17; 23,13-14; 29,1

Hvad lærer Ordsprogenes Bog om betydningen af disciplin og retledning af et barn? Somme tider straffer forældre deres børn, fordi de ønsker at lære dem, hvad der ikke er god opførsel. Eller de straffer dem for ulydighed eller udtrykker deres mishag, fordi de selv bliver skamfulde over børnenes opførsel. Men hvad er Guds hensigt med at straffe/disciplinere de yngste medlemmer i hans familie? Ordsprogenes Bog kobler disciplin sammen med håb for fremtiden (Ordsp 19,18). Gudfrygtige forældre ved, at børn har en syndig natur. Kun en eneste magt kan hjælpe dem, og det er Kristi magt (se Ellen White, Uddannelse, s. 29). Kristent forældreskabs opgave, retledning indbefattet, er at lede børnene til Gud. Støtte for en spæd plante. Gennem Kristus er disciplin ikke opfattet som en straf, heller ikke som et udtryk for autoritet, men som en frelsende retledning. Det er Guds plan, at kærlige forældre, som ved, hvor stærk syndens magt er, skal lede deres børn til Kristus. Omsorgsfulde forældre retter venligt og bestemt, idet de tilbageholder og leder børnene gennem de første år, ligesom en gartner sørger for støtte til et nyplantet træ, indtil selvkontrol opstår og den unge begynder at stole på Gud og samarbejde med den guddommelige plan for frelse, vækst og modenhed.

Ordsp 13,24; 23,13-14

Hvilket budskab til forældre finder vi i disse tekster? Der er faktisk kun nogle få vers, der omtaler ”stokken“ (shebet på hebraisk) i forbindelse med at retlede børn. Inden for kristen litteratur om forældreskab er det en populær opfattelse, at forældre skal bruge stokken på samme måde, som den himmelske hyrde gør, når han leder sin flok (Sl 23,4). Andre steder peger Bibelen på tålmodig undervisning, konsekvent eksempel, god kommunikation og et nært forhold som væsentlige elementer, når det gælder børns opdragelse (5 Mos 11,18-19). Et barns følelse af at være elsket af sine forældre er altafgørende for, at disciplin kan få den ønskede effekt og retlede og frelse (Ordsp 13,24).

Til at tænke over

Hvordan kan forældre rette op på deres forhold til børnene, hvis deres disciplin har forfejlet sin tiltænkte hensigt ved at være for barsk eller er blevet misforstået? 49

ONSDAG

1. MAJ 2019

Er livet bedre på taget? Ordsp 21,9.19; 27,15-16

Hvordan bruger Ordsprogenes Bog humor i sin beskrivelse af nogle af familielivets irritationsmomenter? Hvilken effekt har denne humor? En række ordsprog omtaler den måde, vi behandler hinanden på i vores nærmeste personforhold. De sikrer sig, at pointen opfattes ved at benytte let hånd og en smule humor. Eksempler er den ufølsomme ven, der ”synger festsange med trist hjerte“ (Ordsp 25,20) eller det familiemedlem, der står tidligt op og ”højlydt velsigner“ de sovende (Ordsp 27,14). Hustruer, der læser versene om stridbare kvinder, kunne måske godt tænke sig at tilføje nogle ”ordsprog“ om mænd også! De vil måske svare igen med at sige, at netop sådanne udsagn viderefører problemet med disse ordsprog ved kun at slå ned på kvinder, når mænd, som deler ansvaret for den hjemlige atmosfære, er ligeså gode til at være stridbare. Det hjælper at have et glad hjerte. Humoristisk sans er godt for familielivet. Humor smører tilværelsens maskine og er med til at reducere stress og belastninger. ”Glad hjerte giver godt helbred, modløshed udtørrer knoglerne“ (Ordsp 17,22 ). Ordsprogenes Bog benytter noget af sin egen medicin i løbet af bogen og giver os lov til at le ad nogle af de måder at opføre sig på, som irriterer os. Når vi har smilet (eller ømmet os lidt, hvis vi føler os ramt), er vi måske bedre i stand til at tale om vaner og opførsel, der irriterer eller generer os. Men humor bør ikke benyttes for at minimere eller gå uden om spørgsmål, som kræver alvorlig opmærksomhed. En lille smule feber kan være tegn på en alvorlig sygdom. Skænderier, brok og klage kan være tegn på, at der er undertrykt vrede hos et eller flere af familiens medlemmer. Måske skyldes det problemer med gensidig kommunikation i forholdet. Den klagende partner forsøger at modvirke følelsen af, at den anden partner udøver magt, kontrol og er uvillig. Hvis infektionen helbredes, vil symptomerne forsvinde. I familien skal medlemmerne, i stedet for at undgå problemerne eller hinanden, bygge på deres kærlighed til Gud og deres forpligtelse over for hinanden. De skal give udtryk for deres behov og følelser og ved at kommunikere finde frem til roden for deres vrede.

Til at tænke over

Hvorfor har latter i hjemmet så stor betydning? Hvordan kan det bruges til noget godt, men hvordan kan det også forvrænges og bruges til noget ondt? Del dit svar med klassen på sabbatten.

TORSDAG

2. MAJ 2019

En virkelig rig hustru Ordsp 31,10-31

Ordsprogenes Bog afsluttes med en lovprisning af en hustru med en ædel karakter. Nedskriv de egenskaber og kvaliteter, der roses. Kvinden, der beskrives, er meget speciel. Det samme er poesien. Hvert vers fra Ordsp 31,10 og fremefter begynder i rækkefølge med et af de 22 bogstaver i det hebraiske alfabet. Ordsprogenes Bogs fremhævelse af betydningen af at gifte sig med en god ægtefælle genspejles i en sentens hos rabbineren: ”En mands hjem er hans hustru.“ ”En dygtig kvinde er sin mands krone, en, der gør ham skam, er som edder i hans knogler“ (Ordsp 12,4). Ved afslutningen af Ordsprogenes Bog finder vi dette idealistiske billede af en hustru med mange forskellige egenskaber. Tøjfremstilling, køb af ejendom, landbrug, styring af hjemmet og dets økonomi. Og samtidigt tager hun sig godt af sin familie. De elsker hende og lovpriser hende. En så omfattende række af talenter bør ikke forventes i enhver kvinde. Det er heller ikke en målesnor, som ægtemænd skal måle deres hustru med. Ved at beskrive disse evner og egenskaber fortæller Ordsprogenes Bog, hvad der er mest betydningsfuldt og universelt relevant for både kvinder og mænd: pålidelighed, medfølelse, troværdighed, trofasthed, venlighed og flid. Hemmeligheden til et sådant liv er ifølge Ordsp 31,30, at hun ”frygter Herren“. I Ordsp 31,10 kan det ord, der oversættes med ”dygtig“ have flere betydninger. Det kan også oversættes med ædel karakter, styrke, kraft eller velstand. I Sl 62,10 oversættes det med rigdom. I Jos 1,14 beskriver det Josvas tapre krigere. Boaz roser Ruth med ordet ”storartet“ (Ruth 3,11). I Ordsp 31,10 er der et spil på begrebet ”rigdom“. Sand rigdom består i karakter, integritet og gudsfrygt. Dette overgår langt den værdi, perler og juveler har.

Til at tænke over

Tænk over, hvilke tapre og dygtige kvinder der har haft indflydelse på dit liv. Hvad ville du evt. tilføje til listen over egenskaber, dyder og evner hos gudfrygtige kvinder?

FREDAG

3. MAJ 2019

Til videre studium Hold fast ved himmelske værdier. ”Kristne bør være meget omhyggelige med at fastholde de rette værdier. De bør opelske en kærlighed til refleksion og en eftertænksom holdning. Mange synes at være kede af de øjeblikke, de har tilbragt med at meditere, studere Skrifterne og bede, som om det var spildtid. Jeg ville ønske, at alle kunne se disse aktiviteter i Guds perspektiv; for da ville man gøre Guds rige til førsteprioritet. At fastholde de himmelske værdier vil give energi til alle dine talenter og vitalitet til alle dine pligter. At disciplinere tanken til at koncentrere sig om himmelske emner vil gøre alle dine aktiviteter levende og oprigtige ... Vi er kun dværge i åndelige færdigheder … (Ef 4,13)“ (Ellen White kommentarer, The SDA Bible Commentary, 3. bind, s. 1157). Spørgsmål til drøftelse

1. Mange kristne finder ud af, at en støttegruppe kan være gavnlig i deres kamp mod fristelser. Hvordan kan en sådan gruppe supplere bøn, bibelstudium og tillid til Helligånden? Hvorfor kan det i visse situationer være en god ide at søge professionel hjælp, hvis man virkelig kæmper med store fristelser, som man ser sig ude af stand til at modstå? 2. Del med hinanden i klassen jeres svar fra onsdagsafsnittet. Drøft betydningen af jeres forskellige svar. Hvordan kan latter og humor, som så mange andre af de gode ting, Gud har givet os, blive forvrænget og drejet til noget, der faktisk er skadeligt? 3. Hvilke egenskaber har vores moderne kultur en tendens til at ophøje hos kvinder i modsætning til Ordsp 31? Hvordan kan hver enkelt af os beskytte os mod at indtage den samme nedgørende holdning? 4. Tænk over nogle af de generelle kulturelle holdninger mht. familieliv i det samfund, du lever i, som står i direkte modstrid med Bibelens principper. Er der kulturelle holdninger, der svarer til Bibelens? Hvordan kan disse evt. bruges til at styrke vores familier?

TIL SABBATTEN | 4. MAJ 2019

DIALOG

Aktiviteter og dialog Guds Ord

• Læs digtet sammen om den ideelle hustru i Ordsp 31,10-31 og tænk over den i vores kulturelle sammenhæng! - Hvilke specifikke træk er knyttet til datidens kultur og samfund? - Hvordan vil du evt. ”oversætte“ værdierne bag disse træk til vores kultur? - Løb evt. Ordsprogenes Bog igennem og notér, hvordan bogen andre steder omtaler kvinder.

Klassens aktiviteter

• Analyser din menigheds eller din klasses civile status. • Hvor mange er gift, enlige, skilt/skilt og gift igen etc. - Hvordan kan de råd, lektien giver til familier, anvendes i din/ jeres sammenhæng? - Hvilke værdier er afgørende for os, ligegyldigt hvordan vores civile status er? - Hvilke er særligt relevante for de forskellige livssituationer? • Prøv at indsamle tilsvarende statistiske oplysninger om den danske befolkning. - Hvor mange lever i dag i parforhold, hvor mange er enlige osv.? - Sammenlign med din menigheds statistik.

Uddybende spørgsmål

• Drøft og overvej, hvor de kristne livsværdier specielt for familien adskiller sig eller er i konflikt med dagens populærkultur. • Bemærk, at lektie 6 ser mere på ægteskab og seksualitet. • Hvordan er ”danskeres“ generelle værdier for seksualitet? - Fokuseres der primært på · udseende og det ydre? · kortvarig modsat livslang erfaring? · ”handelsforhold“ (noget for noget) frem for personlige tillidsforhold? - Er der forskel på almindelige, danske værdier og dem, der evt. er fremherskende i indvandrermiljøer?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 4. MAJ 2019

• Betragter dagens samfund børn på samme måde som Bibelen? - Værdi, opdragelse - Hvorfor er disciplin nødvendig? Eller er den? · Hvad er en kristen disciplins formål? · At få børn og unge til at bøje sig for menneskelige autoriteter – eller til at tænke selv? - Skal bibelsk baseret opdragelse af vore børn bygges på Ordsprogenes Bog alene? Hvordan vil du inkorporere hele Bibelens budskab i din opfattelse af, hvordan børn skal oplæres og opdrages? · Hvilke andre tekster og temaer kan du finde, som hjælper med et syn, der svarer til princippet om, at vi skal anvende tekster fra Skriften i lyset af Bibelen som et hele? Forstå det bedre

• Et ordsprog som det følgende fra Ordsp 13,24 opfattes ofte som et udtryk for, at alle børn bør have et drag prygl med jævne mellemrum for at forhindre dem i at udvikle sig galt: ”Den, der sparer på stokken, hader sin søn, den, der elsker sin søn, tugter ham i tide.“ - En sådan opfattelse misforstår den hebraiske poesi. De to linjer udgør en parallel, som er forskudt i tid. ”Tugt“ er ikke nødvendigvis det samme som at bruge riset eller stokken. Den korporlige straf er den sidste udvej. Hvis kærlighedens tugt har båret frugt, vil stokken være unødvendig. Men hvis den ikke har virket, kan stokken blive nødvendig.

Til at tænke over

• ”Disciplinens formål er at opøve barnet i selvbeherskelse. Det bør lære selvtillid og selvstændighed. Så snart det er i stand til at fatte, bør derfor dets fornuft vindes for lydigheden. Alt, hvad der sker med det, må være af en sådan art, at det viser, at lydighed er noget retfærdigt og fornuftigt.“ - Læs mere fra Ellen White i bogen Uddannelse, side 287. • Ellen Whites udtalelser om disciplin var for hendes tid chokerende anti-autoritære, og hun er ofte blevet fremhævet som en pædagogisk autoritet forud for sin tid.

NOTER

TIL SABBATTEN | 4. MAJ 2019

TIL SABBATTEN | 11. MAJ 2019

En kongelig kærlighedssang

Ugens vers

”Læg mig som en seglring ved dit hjerte, som en seglring om din arm; for kærligheden er stærk som døden, lidenskaben er grum som dødsriget, dens flammer er flammer af ild, en voldsom brand“ (Højs 8,6).

Introduktion

Blandt livets forskellige faser er ægteskabet en af de store. Ikke alle bliver gift; men for dem, der gør, medfører ægteskabet særlige udfordringer, men giver også særlige velsignelser. Blandt disse velsignelser er seksualitetens vidunderlige gave. Denne gave kan på rette tid og rette sted være et mægtigt udtryk for kærlighed. I modsætning til manges opfattelse er Bibelen ikke imod sex. Den taler imod misbrug af denne vidunderlige gave, som Skaberen har givet menneskene. Højsangen, en af de mindste og måske mindst læste bøger i Bibelen, beskriver forholdet mellem en ung brud, Shulamit, og hendes elskede, som menes at være kong Salomo selv. Bogen beskriver mysterierne i menneskelig intimitet og ægteskabelig kærlighed. Selv om Højsangen ofte er blevet opfattet som en allegori og et symbol på forholdet mellem Gud og Guds folk eller Kristus og kirken, er det første og fremmest et digt om den kærlighed, der findes i et meget virkeligt forhold mellem en mand og en kvinde. I denne uge skal vi se på ægteskabet, som det beskrives i denne gammeltestamentlige bog.

Ugens tekster

· · · · · · ·

Højsangen 1 Mos 2,7 1 Kor 7,3-5 Joh 17,3 1 Joh 1,9 Rom 1,24-27 Gal 5,24

SØNDAG

5. MAJ 2019

Menneskets natur er en helhed 1 Mos 2,7 Sl 63,2; 84,3 1 Kor 6,19-20 1 Thess 5,23

Hvordan vil du ud fra disse tekster beskrive Bibelens syn på menneskets legeme?

Nogle religioner tror på dualisme, en filosofi, som ser menneskekroppen som et problem for åndens liv. Kroppen betragtes som ond, mens ”ånden“ er god. I Bibelen betragtes mennesket som en helhed, og dets seksuelle egenskaber hører til denne helhed. Mennesket blev et udeleligt, ”levende væsen“ (1 Mos 2,7). Salmisten overgiver sig helt og fuldt i tilbedelse af Gud (Sl 63,2; 84,2). Hele personen skal helliges, sættes til side til den hellige hensigt, som Gud har tiltænkt. Højs 1,2.13; 2,6; 5,10-16; 7,1-9

I Højsangen ser vi et positivt syn på menneskekroppen i forhold til seksuel forbindelse. Hvordan kommer denne holdning til udtryk i versene her? I denne hellige tekst bliver menneskekroppen beundret. De fysiske sider ved ægteskabets kærlighed er ikke noget at skamme sig over. Et bredt spektrum af følelser præsenteres åbenlyst. I mange kulturer er det almindeligt, at der er store seksuelle tabuer. Det kan derfor være vanskeligt for ægtepar at kommunikere med hinanden på en sund måde mht. deres intime forhold. Børn i kristne familier bliver også ofte frataget muligheden for at lære om sex i et kristent hjem, hvor gudgivne værdier kan sammenkobles med nøjagtige oplysninger. Bibelens åbenhed omkring seksualitet opfordrer Guds folk til en større grad af velbefindende omkring dette emne, så denne væsentlige side af tilværelsen bliver behandlet med den respekt og værdighed, som en så stor gave fra Skaberen fortjener.

Til at tænke over

Hvordan kan vi beskytte os mod kulturelle og moralske kræfter, som enten gør sex til intet mere end nedværdigende dyriske lyster eller vender det til noget skamfuldt, som man aldrig må tale om? Hvordan viser Bibelen os, at begge yderligheder er forkerte?

MANDAG

6. MAJ 2019

Kærlighedssangens forskellige former for kærlighed Beskriv forskellige sider ved kærlighed, der beskrives i Højsangen. · · · ·

Højs 1,2-13 Højs 2,10-13.16 Højs 3,11; 4,1-7 Højs 5,16

· Højs 6,6 · Højs 7,1-10 · Højs 8,6-7

Højsangen beskriver, hvordan venner tilbringer tid sammen, taler åbent sammen og holder af hinanden. I Højsangen bliver to gode venner ægtefæller. Hustruen siger: ”Sådan er min ven“ (5,16). Ordet ven udtrykker fællesskab og venskab uden en undertone af seksuelt fællesskab. Lykkelig den mand eller kvinde, hvis ægtefælle er deres bedste ven. Hele vejen i digtet tilkendegiver intime komplimenter og kærlige bevægelser den stærke tiltrækning, den fysiske og emotionelle glæde, som manden og kvinden finder hos hinanden. Den naturlige intimitet i romantisk kærlighed er en af Skaberens gaver, som skal hjælpe de to til at knyttes tæt sammen i ægteskabet. Når de to er åbne over for guddommelig kærligheds indflydelse på deres hjerter, bliver deres menneskelige kærlighed ”forædlet, renset og ophøjet“ (Ellen White, The Adventist Home, s. 99). Disse vers udtrykker også de højeste tanker om kærlighed. Men sand kærlighed er ikke naturlig for menneskene; det er en gave fra Helligånden (Rom 5,5). En sådan kærlighed forener mand og hustru i en varig forening. Det er den forpligtende kærlighed, som er så nødvendig i forholdet mellem forældre og børn, så der kan opbygges en følelse af tillid hos de unge. Det er den selvopofrende kærlighed, som binder mennesker sammen i Kristi legeme. Højsangen kalder os til at gøre denne kærlighed til en aktiv kraft i forholdet til vores ægtefælle. Hvordan er denne form for intimitet på sin egen måde med til at belyse det intime forhold, vi kan have til Gud? Hvilke paralleller kan vi finde – fx tilbringe tid sammen, at give os selv helt, etc.? Hvilke andre paralleller er der?

TIRSDAG

7. MAJ 2019

At kende i kærlighed Mange har set temaet ”tilbage til Eden“ i Højsangens Bog. Selv om det par, der beskrives, ikke er den første mand og kvinde, minder digtet os om den første have. Guds plan om, at de skulle være ”et kød“ (1 Mos 2,24-25) beskrives gennem smukke metaforer og symboler. Højs 4,7-5,1 1 Kor 7,3-5

På hvilken måde præsenterer Højsangen en forpligtelse til gensidighed i ægteskabets intime forhold? Hvordan ligner dette Paulus’ undervisning i Korintherbrevet? Salomo inviterer hende: ”Kom med mig“ (Højs 4,8). Hans brud svarer. Senere inviterer hun ham: ”Min elskede skal komme til sin have“ (4,16). Og han svarer (5,1). Skriften lærer os her, at der ikke skal være nogen form for tvang eller manipulation i dette intime forhold. Begge går frivilligt og med kærlighed ind i det. ”Min have“ er ”hans have“. Både Salomo og Shulamit har navne, der er afledt af det hebraiske shalom, ”fred“ eller ”helhed“. Deres beundring er gensidig (4,1-5; 5,10-16). Balancen i deres forhold kommer til og med frem i den poetiske stil med parallelle linjer og vers. Pagtsudtrykket ”Min elskede er min, og jeg er hans“ (2,16) minder om Edens sprog: ”Nu er det ben af mine ben og kød af mit kød“ (1 Mos 2,23).

1 Mos 4,1.25 1 Sam 1,19 Luk 1,34 Joh 17,3 1 Kor 8,3

I mange oversættelser, bl.a. den danske fra 1931, beskrives den ægteskabelige forening som ”at kende“. Hvordan er det med til at gøre vores opfattelse af vores forhold til Gud rigere?

Bibelen bruger ”at kende“ om den intime forening mellem mand og hustru. I dette kærlige ”kendskab“ tilbydes de mest skjulte indre dybder af deres personlighed til den anden. Det er ikke alene to legemer, men også to hjerter, der forenes til ”et kød“. At kende beskriver også forholdet mellem det enkelte menneske og Gud. For den observante kristne giver ægteskabets enestående og kærlige kendskab med dets samhørighed, forpligtelse og grænseløse glæde et dybt indblik i det mest ophøjede og hellige mysterium, nemlig foreningen mellem Kristus og menigheden.

ONSDAG

8. MAJ 2019

Kærlighed på det rette tidspunkt Højs 4,8-5,1

Højs 4,16 og 5,1 danner centrum af bogen og beskriver på en måde bogens klimaks som fuldbyrdelsen af Salomos og Shulamits ægteskab.

Højs 4,12.16; 5,1; 8,8-10

Hvad henviser Salomo til i disse vers? I Højsangens Bog finder vi nogle af de mest overbevisende tilkendegivelser af Guds plan om, at man skal være seksuelt afholdende indtil ægteskabet. Et af de stærkeste beviser er en henvisning til Shulamits barndom, hvor hendes brødre spekulerer på, om hun er ”en mur“ eller ”en dør“ (Højs 8,8-9). Vil hun med andre ord forblive ærbar indtil hun bliver gift (en mur), eller promiskuøs (en dør)? Som voksen kvinde bekræfter hun over for sin mand, at hun har bevaret sin ære og renhed: ”Jeg er en mur“ (8,10). Han bekræfter faktisk, at hun var jomfru op til deres bryllupsnat, ved at sige, at hun er ”en lukket have … en forseglet kilde“ (4,12). Fra egen erfaring kan hun rådgive sine veninder til at bevæge sig meget forsigtigt frem imod kærlighed og ægteskab. I Højsangen henvender Shulamit sig tre gange til en gruppe kvinder, der omtales som ”Jerusalems døtre“ og råder dem til ikke at vække kærlighedens stærke følelser til live, før det rette tidspunkt (2,7; 3,5; 8,4), dvs. før de befinder sig sikkert inden for ægteskabets intime pagt, som hun gør det. For anden gang i sangen inviterer den elskede sin brud til at komme med ham (2,10; 4,8). Før brylluppet kunne hun ikke tage imod hans invitation, men nu er det hende, der inviterer ham til sin have (4,16) og han accepterer med glæde (5,1). Han er ikke alene tiltrukket af hendes skønhed; hun har også stjålet hans hjerte (4,9). Han er beruset af hendes kærlighed (4,10), og han sprudler af glæde over, at hun er hans og ingen andens, nu og for evigt: ”En lukket have er du, min søster, min brud, en lukket have, en forseglet kilde“ (4,12). I sin forening med denne perfekte kvinde oplever han, at han har nået det lovede land: ”Dine læber drypper af nektar, min brud, honning og mælk er under din tunge; dine klæders duft er som duften fra Libanon“ (4,11).

Til at tænke over

Hvilke gode nyheder er der for dem, der fortryder, at de har valgt at udtrykke deres seksualitet på den forkerte måde? Joh 1,9; Sl 103,12; Es 55,7; Joh 8,11.

TORSDAG

9. MAJ 2019

Tag vare på Guds gave Gud havde en særlig hensigt med at skabe menneskene som mand og kvinde (1 Mos 1,26-28). Mens de hver især er skabt i Guds billede, er foreningen i ægteskabet af de to modsatte køn til ”et kød“ på en særlig måde en genspejling af enheden i Guddommen. Foreningen af mand og kvinde giver også muligheden for at skabe et nyt liv, et oprindeligt udtryk for det guddommelige billede. 3 Mos 20,7-21 Rom 1,24-27 1 Kor 6,9-20

Hvad er Bibelens holdning mht. seksuelle former, der ikke stemmer over ens med Skaberens plan? Skriften fordømmer alt, som forandrer eller ødelægger Guds billede i menneskene. Ved at forbyde visse seksuelle former, retleder Gud sit folk til de rette formål med seksualitet. Når menneskelige oplevelser konfronteres med Guds forordninger, bliver sjælen overbevist om synd.

Rom 8,1-14 1 Kor 6,15-20 2 Kor 10,5 Gal 5,24 Kol 3,3-10 1 Thess 5,23-24

Til at tænke over

Hvilke råd gives kristne troende i forhold til deres og andres seksualitet i en syndig verden? De troende venter på frigørelse fra syndens ødelæggelse ved Jesu genkomst. De venter i tro, og betragter sig selv som døde over for synden ved Jesu død på korset og levendegjort i ham ved hans opstandelse. Gennem vedvarende bøn, årvågenhed og Åndens kraft behandler de deres syndige natur som korsfæstet, og ønsker at adlyde Kristus også i deres tanker. De anerkender, at Gud ejer deres legemer og deres seksualitet, og bruger dem i overensstemmelse med hans guddommelige plan. Gud tilgiver dem, der angrer deres synd (1 Joh 1,9). Evangeliet gør mennesker, som før levede i promiskuitet og syndige seksuelle handlinger, i stand til at blive en del af de troendes samfund. På grund af den omfattende forandring, synden har forårsaget i menneskenes seksualitet, er nogle måske ikke i stand til helt at opleve fuld genoprettelse på dette område af den menneskelige erfaring. Nogle vælger fx at leve et liv i cølibat frem for at blive involveret i et seksuelt forhold, som er forbudt i Guds Ord. Hvordan forholder jeg mig til homoseksuelle personer? Har den homoseksuelles eget syn på sin seksualitet nogen indflydelse på mit svar? 61

FREDAG

10. MAJ 2019

Til videre studium ”Ægteskabet har modtaget Kristi velsignelse, og det skal betragtes som en hellig forordning. Sand religion skal ikke modarbejde Herrens planer. Gud bestemte, at mand og kvinde skulle forenes i helligt ægteskab for at stifte familier, som kronet med ære skulle være symboler på familien i himlen. Ved begyndelsen af sit offentlige arbejde gav Kristus en bevist anerkendelse af den forordning, som blev indstiftet i Edens have. Dermed tilkendegav han for alle, at han ikke vil nægte sin tilstedeværelse ved bryllupper, og at ægteskabet, når det indgås i renhed og hellighed, sandhed og retfærdighed, er en af de største velsignelser, der nogensinde er givet til os mennesker“ (Ellen White, Daughters of God, s. 180-181). Højsangen viser, at seksuel kærlighed kan være en vidunderlig del af ægteskabet. Men et varigt forhold kan ikke kun bygge på ydre skønhed og fysisk tiltrækning. Vores legeme ældes og forfalder, og i sidste ende kan hverken diæt, motion eller plastikkirurgi få os til at se evigt unge ud. Salomos og Shulamits ægteskab er et livslangt, forpligtende forhold. Tre gange bekræfter de, at de tilhører hinanden (Højs 2,16; 6,3; 7,11). Første gang er det en erkendelse af gensidigt ejerskab (sml. Ef 5,21. 33). Anden gang vender hun rækkefølgen om i bekræftelse af sin underdanighed (også Ef 5,22-23). Tredje gang udtrykker det hans begær for hende (Ef 5,24-32). En sådan kærlighed kan ikke druknes (Højs 8,7). Den er som et segl, der ikke kan brydes (8,6). Spørgsmål til drøftelse

1. Sammenlign Salomos beskrivelse af sin brud som fuldkommen (Højs 4,1-5; 6,8; 7,1-9) med det, Adam udbrød, da han så Eva første gang (1 Mos 2,23). Hvordan bør mænd forholde sig til deres egne hustruer? (Ef 5,28-29). 2. Nogle har i Højsangen set en allegori om det forhold, der er mellem Gud og hans folk og mellem Jesus og hans menighed. Selv om vi bør være forsigtige med ikke at over-allegorisere, hvilke træk ved forholdet mellem disse to menneskers forhold kan sammenlignes med vores forhold til Gud? Sammenlign også med Es 54,4-5; Jer 3,14; 2 Kor 11,2. 3. Læs Ordsp 31,26, Højs 5,16, Ordsp 25,11. Hvilken betydning har vores ord i både at nedgøre og opbygge vores ægtefælle og svække eller styrke vores ægteskab? Brug Jak 1,26; 3,5-11 som yderligere illustration.

TIL SABBATTEN | 11. MAJ 2019

DIALOG

Aktiviteter og dialog Guds Ord

• Læs sammen, hvad skabelsesberetningen i 1 Mosebog 1-2 fortæller om mennesket og dyrene som skabte væsener, fx 1 Mos 1,2021.26-28; 2,7,21-24. - Hvad kan man ud fra denne beretning slutte mht. værdien af den fysiske side af menneskets tilværelse? - Hvordan skal vi som adventister se på fænomener som askese og cølibat?

Uddybende spørgsmål

• Mennesket drives af drømme og længsler. Nogle af disse længsler er direkte forbundet, med det vi er som skabninger, med vores fysiske behov. - Er seksuelle længsler i overensstemmelse med Guds vilje? Hvornår er de det? Hvornår er de det evt. ikke? • Skal/kan alle selv gode længsler i livet altid opfyldes? - Hvordan skal jeg som kristen tackle den udfordring, det evt. er, at jeg, hvad end grundene kan være, ikke kan/har lov til at opfylde mine seksuelle længsler og drømme?

Personligt kristenliv

• Tænk over de længsler, der har motiveret og drevet dig gennem livet. Tænk over, hvilke der har været stærkest i forskellige faser af dit liv? - Er eller har nogle af dine længsler været i konflikt med Guds vilje og hans længsler for dit liv?

Forstå det bedre

• I 1 Mos 2,7 kaldes mennesket for ”et levende væsen“. Nøjagtigt det samme udtryk (på hebraisk næfæsh khajjah) bliver i 1 Mos 1,20-21 og 24 brugt også om dyrene, først havdyr, så landdyr. • Et andet udtryk bruges om mennesket i 1 Mos 2,7, når det siges, at Gud blæste ”livsånde“ i menneskets næsebor. Men også dette udtryk (hebraisk nishmat khajjim) er brugt om dyrene i fx 1 Mos 7,22. • Der er altså intet i menneskets konstitution som sådan, der adskiller det fra dyrene, og mennesket er ikke født med nogen udødelig ”sjæl“. Mennesket er et hele, og vores identitet bestemmes af vort forhold til Gud; men vi forbliver skabninger, og Gud har skabt os til at nyde og glæde os over vores fysiske tilværelse. 63

DIALOG

TIL SABBATTEN | 11. MAJ 2019

• Højsangens Bog er en smuk bog at læse, men ikke en let bog at forstå. Hebraisk poesi er i sig selv vanskelig at gengive på vores sprog, og der er i bogen mange ord og udtryk, som vi ikke genfinder andre steder i Det Gamle Testamente. Selv dens opbygning er indviklet. - Der er dog ingen tvivl om, at den giver udtryk for længslen efter kærlighed. Og nogle forskere påpeger, at bogens vekslen mellem mandens og kvindens stemme (som ikke er let at se på dansk) foregår i en serie af 3 på hver 7 udsagn. Og alle disse udsagn afsluttes med forventning om, håb om eller længsel efter, at den elskede skal komme, og kærligheden virkeliggøres (jf. 2,8; 5,1-7; 8,13-14). For den, der længes efter at forstå mere af Højsangen, kan man glæde sig til udgivelsen af kommentaren til denne kærlighedssang i Syvende Dags Adventistkirkens kommende nye, internationale bibelkommentar. Ord og udtryk

• Ordet, som traditionelt er blevet oversat med ”sjæl“ i Det Gamle Testamente (hebraisk næfæsh); men som den nye danske oversættelse i 1 Mos 2,7 korrekt gengiver med ”væsen“, har en bred vifte af betydninger. Interessant er det, at ordet kan bruges om et ”dødt menneske“, altså et ”lig“ (4 Mos 6,6; 9,6-7; 19,11). Det understreger med al tydelighed, at ordet ikke betegner noget udødeligt. - Betydningen af noget udødelig og ikke-legemligt blev cementeret i den vestlige kulturs opfattelse af menneskenaturen med King James versionens oversættelse til ”living soul“ i stedet for ”living creature/being“.

NOTER

TIL SABBATTEN | 11. MAJ 2019

7 Ugens vers

Introduktion

TIL SABBATTEN | 18. MAJ 2019

Sammenhold i familien ”Så de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig“ (Joh 17,21). Forskellige personer oplever forskellige faser af deres liv inden for familielivet. For mor og far repræsenterer børnene i deres liv en afgørende forandring, som vil vare hele livet. Og for børnene er det selvfølgelig en kæmpeændring at gå fra at være foster til at være født. Børnene går også igennem forskellige faser af deres liv, inden de forlader hjemmet og måske selv får børn. Men enten vi er forældre eller børn i en familie, kæmper vi alle de samme kampe med vores syndige natur, som kan gøre livet i familien til at stor udfordring. På korset er hele menneskeheden blevet forsonet med Gud, for at han i ét legeme kan forlige mennesker med hinanden (Ef 2,13-16; Kol 1,21-23). I disse tekster bruger Paulus ”Kristi legeme“ som et symbol på menigheden, Guds familie. På det daglige praktiske niveau må vi hver især tilegne os Kristi nåde, som er det eneste, der kan gøre enhed i familien til en levende erfaring for alle, der i tro søger det. Det må være en daglig erfaring i vort liv. Og heldigvis kan det blive det ved Kristi nåde.

Ugens tekster

· · · · ·

1 Mos 33,12-14 Ruth 1,16-18 Joh 17,21-26 Gal 3,28 Ef 2,11-22; 5,21-6,9

SØNDAG

12. MAJ 2019

Kristus i centrum Ef 2,11-22 Gal 3,28

Hvilke illustrationer benytter Paulus for at beskrive den nye enhed, som eksisterer mellem mennesker og Kristus? Hvordan har Kristus gjort ”to“ til ”ét“? Kristi kors fjerner de skel, der adskiller mennesker fra hinanden. Mure adskilte dem, der tilbad i templet, mænd fra kvinder, jøder fra hedninger. Når Paulus beskriver enheden mellem jøder og hedninger i Kristus, benytter han et sprogbrug, der er lige så anvendeligt til at beskrive andre adskillelser mellem nationer, folkegrupper, sociale lag og køn. ”For i sig at skabe ét nyt menneske af de to og således stifte fred“ (Ef 2,15) er den gode nyhed, som hjælper ægtepar til virkelig at erfare enheden som ”et kød“ i ægteskabet. Gennem tro på Kristus kan familier, der i lang tid har været splittede, blive genforenet.

Rom 6,4-7 2 Kor 5,17 Ef 4,24-32

En ting er at citere bibeltekster om enhed i Kristus; noget helt andet er det at virkelig opleve det. Hvilke praktiske forandringer bringer Kristus ind i vores liv, som kan gøre os i stand til at erfare den og det fællesskab, som vi er blevet lovet? ”Forestil dig en stor cirkel, hvor der ud fra kanten går mange linjer ind til dens centrum. Jo nærmere centrum disse linjer kommer, jo nærmere kommer de også til hinanden… Jo nærmere vi kommer Kristus, jo nærmere vil vi også komme til hinanden“ (Ellen White, The Adventist Home, s. 179). ”Mellem far og søn, mand og hustru … står Kristus, mellemmanden, enten de er i stand til indse det eller ej. Vi kan ikke oprette en direkte kontakt med nogen uden for os selv, med mindre det går igennem Kristus, gennem hans ord og gennem fællesskab med ham“ (Dietrich Bonhoeffer, The Cost of Discipleship, (New York: The MacMillan Publishing Co., 1979), s. 108).

Til at tænke over

Hvor tæt på centrum af cirklen står I i din familie eller i menighedsfamilien? Hvad må ellers rives ned for at forholdene bliver, som de bør være?

MANDAG

13. MAJ 2019

At blive ét gennem hans kærlighed ”Og Herren lade jer vokse og blive overstrømmende rige i kærligheden til hinanden og til alle“ (1 Thess 3,12) Jesus bad til sin fader om, at hans efterfølgere måtte ”være ét, ligesom vi er ét“ (Joh 17,22). Opsummer det, Jesus siger her, og læg især vægt på den rolle, som kærlighed må spille for at kunne opnå denne enhed. Jesus fokuserede her på enhed mellem sine efterfølgere. At erfare agape-kærlighed er alt afgørende for en sådan enhed. ”Agape“ er det ord, Bibelen benytter for Guds kærlighed både i denne bøn og mange andre steder i Det Nye Testamente. En sådan kærlighed er selve Guds natur (1 Joh 4,8), og den kendetegner Jesu efterfølgere (Joh 13,35). Guds kærlighed er ikke naturlig for det syndige menneskehjerte. Den kommer kun ind i vort liv, når Jesus gennem Helligånden bor i os (Rom 5,5; 8,9.11). ”I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer“ (Joh 15,12). Disciplen Johannes, som skrev disse ord, var engang ikke særlig elskelig, men stolt, magtbegærlig, kritisk og hidsig (Mark 3,17; Luk 9,54-55; se også Jesu liv, s. 206). Senere i livet huskede han, hvordan Jesus var blevet ved med at elske ham på trods af disse karaktertræk. Jesu kærlighed forvandlede gradvist Johannes og gjorde ham i stand til at elske andre i et kristent fællesskab. Han skrev: ”Vi elsker, fordi han elskede os først“ (1 Joh 4,19) og ”Når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden“ (1 Joh 4,11). Til at tænke over

Læs 1 Kor 13,4-8. Prøv at indsætte dit navn hver gang ordet ”kærlighed“ forekommer. Passer det? Bed Jesus om gennem Helligånden at give dig disse kærlighedsegenskaber i dit liv. Hvilke forandringer kan Helligånden komme til at påvirke dig til at foretage, så du kan nå dette kristne ideal?

TIRSDAG

14. MAJ 2019

Selviskhed ødelægger familiesammenholdet ”Hvis stolthed og selviskhed blev sat til side, ville fem minutter fjerne de fleste vanskeligheder“ (Ellen White, Early Writings, s. 119). Synden har fordærvet vores menneskelige natur. Og det største eksempel på denne ødelæggelse er nok selviskhedens forbandelse. Vi lader til at være født selviske; vi kan se det allerede i meget små børn. ”Mig, mig, mig …“ Når vi bliver voksne, kan dette træk komme til udtryk på frygtelige måder, især i hjemmet. Jesus kom selvfølgelig for at forandre dette (Ef 4,24). Guds Ord lover os, at vi ved hans hjælp ikke behøver at styres af dette ødelæggende karaktertræk. Hele hans liv var et fuldkomment eksempel på, hvad det vil sige at leve uselvisk; og i den grad, vi efterlever hans eksempel (1 Joh 2,6), vil vi sejre over tendensen til altid at sætte os selv først. Fil 2,3-5 1 Joh 3,16-18

Læs bibelteksterne. Hvad siger de om at leve et uselvisk liv? Ellen White skrev i citatet ovenover, at hvis stolthed og selviskhed blev sat til side, ville mange problemer hurtigt kunne løses, længe inden de får tid til at blive betændte, og udvikler sig til noget grimt. Alle familiemedlemmer, især forældre, må renses ved korsets fod (Ordsp 16,6) for denne synd, også selv om det betyder, at de skal vende tilbage til korset igen og igen og knæle i bøn, i tro, med tårer og underkastelse. Jesus er det største eksempel i hele universet på uselviskhed.

Til at tænke over

Hvor meget tid tilbringer du ved korset i kamp mod den selviskhed, der viser sig i dit liv? Hvordan kan Matt 7,16 vise dig, om du har tilbragt nok tid ved korsets fod?

ONSDAG

15. MAJ 2019

Underkastelse Ef 5,22-6,9

Hvilket råd giver Paulus med hensyn til ydmyghed og tjeneste i medmenneskelige forhold? Ef 5,21. Hvordan kan denne holdning være med til at skabe enhed i menigheden? Hvorfor er det også så vigtigt i familielivet? Ordet ”underordne“ (Ef 5,21) betyder, at man i ydmyghed frivilligt sætter et andet menneske højere end sig selv. Dette enestående princip begyndte med Kristus (Matt 20,26-28; Joh 13,4-5; Fil 2,5-8), og kendetegner alle dem, der er fyldt med Helligånden (Ef 5,18). ”Ærefrygt for Kristus“ er det, der skal motivere mennesker til at underordne sig på denne måde (Ef 5,21). Gensidig opgivelse af selvet var og er stadigvæk en revolutionerende kristen lære mht. sociale forhold. Det giver liv til den åndelige sandhed, at i Kristus er alle ét; der er ingen undtagelser. Testområdet for kristen underkastelse er hjemmet. Hvis dette princip efterleves der, vil det gøre en dramatisk forskel i menigheden. Paulus bevæger sig med det samme fra at introducere princippet om underordning til at drøfte dets anvendelse i familien. I Ef 5,22-6,9 omtales tre par medmenneskelige forhold, hvoraf det mest almindelige og samtidigt mest ulige var slaveforholdet i samfundet omkring os. Hensigten var ikke at forstærke en eksisterende social rangorden, men at vise, hvordan Kristi trossammenhold fungerer, når der er en radikal anderledes frivillig og gensidig underkastelse blandt de troende.

Ef 5,22 Ef 6,1 Ef 6,5

Hvorfor tror du, at Paulus hele tiden først taler til dem, der socialt stod svagest i samfundet: hustruer, børn og slaver? Ikke alle bliver bedt om at ”underordne“ sig? Hvad skal de hver især gøre? Noter de forskellige begrundelser, der gives. De, som socialt havde større magt – mænd, forældre, slaveejere – omtales altid sidst. Hver af grupperne får instrukser, der var ret usædvanlige i den kultur. Disse instrukser må have overrasket de troende i det første århundrede. De udjævnede ståstedet ved korset og åbnede muligheden for at erfare sand enhed i deres forhold.

TORSDAG

16. MAJ 2019

Lev i den kærlighed, vi har lovet Til syvende og sidst hviler familiesammenhold og enhed på familiemedlemmernes forpligtelser. Det starter med ægtefællernes forpligtelse til at elske hinanden og tage sig af hinanden. Desværre er bibelhistorien fuld af eksempler på brudte løfter, brudt tillid og manglende forpligtelse, hvor det burde have forekommet. Bibelen har også rørende eksempler på almindelige mennesker, som med Guds hjælp forpligtede sig over for venner og familie, og holdt deres løfter. Se på følgende familier og deres grad af forpligtelse over for hinanden. Hvordan kunne en stærkere forpligtelse have styrket nogle af disse familier? • Forældre og børn imellem: 1 Mos 33,12-14; 2 Mos 2,1-10 • Søskende imellem: 1 Mos 37,17-28 • Familiemedlemmer imellem: Ruth 1,16-18; 2,11-12.20; 3,9-13 • Ægtefæller imellem: Hos 1,2-3.6.8; 3,1-3 Når vi forpligter os over for et andet menneske, som i ægteskabet eller i beslutningen om at adoptere eller føde et barn, må vi villigt overgive selvet til at foretage anderledes valg i fremtiden, overgive kontrollen af vigtige dele af vort liv. Love kan tilbageholde negativ opførsel, men ægteskabs- og familieforhold har brug for gensidig kærlighed for at kunne blomstre. Til at tænke over

Hvad betyder Guds løfte om forpligtelse (Hebr 13,5) for dig personligt? Hvad bør Guds forpligtelse over for dig betyde for din forpligtelse over for ham, din ægtefælle, dine børn og dine søskende i menigheden?

FREDAG

17. MAJ 2019

Til videre studium Enhed – den første opgave. ”De kristnes første opgave er at være forenet i familien … Jo nærmere familiemedlemmer er forenet med hinanden i deres arbejde i hjemmet, jo mere opløftende og nyttig vil den indflydelse være, som fader, moder, sønner og døtre udøver udenfor hjemmet“ (Ellen White, The Adventist Home, s. 37). Hemmeligheden for enhed i familien. ”Årsagen til splid og uenighed i familien og i menigheden er adskillelse fra Kristus. At komme Kristus nærmere betyder at komme hinanden nærmere. Hemmeligheden for ægte sammenhold i menigheden og i familien er ikke diplomatisk sans, ikke styring, ikke en overmenneskelig indsats for at overvinde vanskeligheder, selv om der også kræves meget af dette, men det er forbindelse med Kristus” (ibid, s. 179). Spørgsmål til drøftelse

1. Tal sammen om de kræfter i jeres eget samfund, der modarbejder familiesammenhold. Hvilke praktiske løsninger kan I tilbyde en familie, som kæmper mod disse indflydelser? 2. Er der en familie i jeres menighed lige nu, der er blevet splittet? Hvad kan I som en klasse evt. gøre for at hjælpe hvert enkelt familiemedlem i den krise, de oplever? 3. Drøft spørgsmålet om underkastelse/underordning. Hvordan skal det forstås i en kristen sammenhæng? Hvordan er princippet blevet misbrugt? 4. Drøft en række principper for familiesammenhold, som også kan anvendes om menighedssammenhold.

DIALOG

TIL SABBATTEN | 18. MAJ 2019

Aktiviteter og dialog Guds Ord

• Lektien foreslår, at du prøver at indsætte dit eget navn i 1 Kor 13, hver gang ordet ”kærlighed“ forekommer. - Prøv at indsætte navnet ”Jesus“ og overvej, hvilke af beretningerne om Jesus, der i særlig grad fremhæver hvert enkelt af de karaktertræk, Paulus omtaler. • Enhed er et vigtigt tema i Efeserbrevet. - Hvilke grupper har evangeliet ifølge Paulus bragt sammen til at være ét? • Efeserbrevet 5,18-21 giver en lille opskrift på at skabe enhed, hvor Guds hus kan blive fyldt med Ånden: - Syng åndelige sange sammen - Sig tak til Gud sammen - Underordne jer hinanden, i kærlighedens og tjenestens ånd

Mødet med dagligdagen

• Hvilke grupper eller personer i din omgangskreds eller i tilknytning til dit arbejde har særligt vanskeligt ved at komme overens? • Er der sådanne problemer i din menighed? - Hvad kan du gøre for at hjælpe til større enhed?

Uddybende spørgsmål

• Læs Mark 7,10-13, hvor der fortælles, hvordan de skriftkloge brugte religiøs undskyldning og tradition til at modtage penge, der egentlig skulle bruges på et menneskes forældre. - Kan du komme i tanke om unødvendige traditioner, som ”vi ældre“ holder fast i og derved er med til at forårsage splittelse mellem generationerne, fordi ”vi unge“ ikke kan finde plads? • Hvad er din/vores første forpligtelse i livet? - Familien, Gud, kirken? • I de gammeltestamentlige love lægges en stærk vægt på forpligtelsen over for en trio af ”fremmede, faderløse og enker“ (4 Mos 14,29; 16,11.14; 24,29; 26,12 m.fl.). - Hvordan opfylder vi i dag denne guddommelige sociale forpligtelse? - Hvordan opfylder vi den inden for kirkens eget fællesskab?

DIALOG

Forstå det bedre

TIL SABBATTEN | 18. MAJ 2019

• Antikkens opbyggelige litteratur var fuld af lister over forventede dyder og uheldige karaktertræk, og man gengav ofte lister over, hvordan en husholdning forventes at opføre sig. Paulus var vel kendt med sådanne ”husordenslister“, og et eksempel finder vi i Ef 5,21-6,9. • Det enestående ved denne liste må derfor ses i lyset af, hvad man normalt i samtiden krævede og forventede. Paulus ophæver ikke slaveriet, og vi vil med vores øjne let føle, at han ikke burde have opfordret slaver til lydighed. Men det radikale budskab for samtiden var, at slaven og herren i Guds øjne var ligestillede. De ville få samme dom (Ef 6,8); for Gud gør ikke forskel på nogen (Ef 6,9). • Med hensyn til ægteskabet var det et radikalt budskab, at ægtefæller skulle være gensidigt underordnet hinanden (Ef 5,21).

Ord og udtryk

• Når der i Ef 5,21 siges, at ”I skal underordne jer under hinanden“, er det grammatisk en fortsættelse af opfordringen i vers 19 til at lade sig ”fylde af Ånden“. Dette kan ske på tre betingelser, illustreret ved tre græske talemåder: medlemmerne skal ”tale til hinanden“ med åndelige sange (vers 19), ”sige Gud Fader tak for alt“ (vers 20), og gensidigt ”underordne sig hinanden“ (vers 21). - Det er denne gensidige underordning, Paulus bruger til at gå videre til sin husordensliste, i første omgang specifikt med henblik på ægteskabet.

Til at tænke over

• Er du i stand til at bidrage til enhed, hvis du ikke afspejler nogle af de karaktertræk, som 1 Kor 13 fremhæver? • Sætter vi af og til vores guddommeligt givne forpligtelser over for vores nærmeste til side til fordel for ”religiøse“ aktiviteter?

NOTER

TIL SABBATTEN | 18. MAJ 2019

8 Ugens vers

Introduktion

TIL SABBATTEN | 25. MAJ 2019

Forældreskab ”Sønner er en gave fra Herren, moderlivets frugt er lønnen“ (Sl 127,3). Fødsler er så almindelige, normale begivenheder, at vi ofte ikke helt tænker over, hvilke mirakler de er. Forestil dig, hvad Eva må have følt, da hun holdt den nyfødte Kain i sine arme. De forandringer, hun oplevede i sin voksende krop i de ni måneder, den frygtelige smerte i forbindelse med fødslen, og så oplevelsen af at se dette lille barn, som lignede dem så meget, og alligevel var så hjælpeløst. Tænk på den oplevelse, det må have været for Sara, da hun som 90årig langt over den fødedygtige alder kunne kigge ind i sin egen søn Isaks ansigt. Hun må have leet hver gang, hun sagde hans navn. Efter at Hanna have bedt om en søn i mange år, holdt hun Samuel i sine arme og sagde: ”Jeg bad om denne dreng, og Herren gav mig, hvad jeg bad ham om“ (1 Sam 1,27). Og forundringen i Marias hjerte, stadigvæk kun en ung pige, da hun med en blanding af forundring og frygt holdt sin søn, Guds søn, i sine arme. Men ikke alle oplever det privilegium og det ansvar at blive forældre. I denne uge vil vi bruge tid på at udforske forældreskabets tidsperiode med dets udfordringer, frygt, tilfredsstillelse og glæde.

Ugens tekster

· · · · · · ·

1 Mos 18,11 Jer 31,25 Matt 11,28 Sl 127 Ordsp 22,6 1 Sam 3,10-14 Fil 3,13

SØNDAG

19. MAJ 2019

Barnløse forældre 1 Mos 18,11 1 Mos 30,1 1 Sam 1,1-8 Luk 1,7

Hvad er fælles for disse personer? Hvordan besvarede Gud deres længsler?

Børn er en velsignelse. Men af en eller anden grund bliver ikke alle velsignet med børn. Nogle håber på og beder om en familie, og Gud giver dem, hvad de ønsker. Nogle gange sker det helt mirakuløst ligesom i Saras tilfælde; andre, som er ligeså indtrængende i deres bønner til Gud, møder kun en total stilhed. Hver gang de ser venner takke Gud for deres svangerskab og deres nye babyer, gør det deres egen sorg større, når de tænker over deres egen tomme rede. Selv et uskyldigt spørgsmål som ”Hvor mange børn har du?“ er en smertefuld påmindelse om den eksklusive klub, som de, der er uden børn, er udelukket fra, selv om de gerne ville være med. De, som har været igennem en sådan erfaring, bør indse, at Gud forstår deres sorg. Salmisten siger om Gud: ”Du fører bog over min elendighed, mine tårer er samlet i din lædersæk, de står i din bog“ (Sl 56,9). Selv om han synes at være tavs, siger Bibelen, at ”som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham“ (Sl 103,13). Nogle mennesker vælger af forskellige årsager ikke at få børn. Det er forståeligt i en verden som vores, med så megen lidelse, smerte, ondskab og mulige ulykker, at nogle vælger ikke at bringe flere mennesker til verden. I nogle tilfælde vælger mennesker at adoptere i stedet for selv at føde børn. På den måde kan de opfostre børn, som allerede er i verden, og ofte give dem muligheden for et meget bedre liv, end de ellers ville have haft. Verden er kompliceret, og vi vil sandsynligvis møde alle mulige slags mennesker i alle mulige slags situationer i forhold til det at få eller ikke få børn. Uanset hvilken situation vi befinder os i med hensyn til spørgsmålet om børn, kan vi leve med forvisningen om Guds kærlighed til os og hans ønske om det bedste for os. Men lad os også huske at være så følsomme, vi kan, over for dem, som af en eller anden grund ikke har børn. Til at tænke over

Jesus fik aldrig selv nogen børn. Ligger der en lærdom i det for os, og i så fald, hvilken?

MANDAG

20. MAJ 2019

Enlige forældre Enlige forældre er et udbredt fænomen i nutidig, vestlig kultur. I tidligere tider tænkte man måske på en enlig forælder som en, der havde fået et barn uden for ægteskab. Men den tid er forbi. Bibelen indeholder også beretninger. Hagar blev presset til at få barn med Abraham og derefter tvunget til at flygte med det (1 Mos 16,3-4; 21,17). Batseba blev gravid på grund af en magtfuld mands seksuelle tilnærmelser (2 Sam 11,4-5). Elias blev sendt til byen Sarepta for at hjælpe en enlig mor, som var enke (1 Kong 17,9). Og da Jesus begyndte sit arbejde, var Josef død, og Maria var enke og enlig forælder. ”Døden havde skilt hende fra Josef, med hvem hun havde delt sin viden om det hemmelighedsfulde ved Jesu fødsel. Nu var der ikke mere nogen, som hun kunne betro sit håb og sin frygt. De sidste to måneder havde været meget sørgelige“ (Ellen White, Jesu liv, s. 93). At være enlig forælder er måske en af de mest udfordrende opgaver noget menneske kan have. Mange møder vanskeligheder så som at holde styr på deres økonomi, evt. omgang med den anden forælder, eller ganske enkelt at finde tid til sig selv eller til at være sammen med Gud. Og mange spekulerer måske over, om de nogen sinde vil opleve kærlighed igen. Jer 31,25 Matt 11,28 Jer 29,11 Jer 32,27 Ordsp 3,5-6 Es 43,1-2

Hvilke løfter kan alle, også enlige forældre, tage til sig fra disse vers?

Som menighed er det vores ansvar at hjælpe enlige forældre. Jakob skrev: ”En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden“ (Jak 1,27). Og man kan tilføje, at det i princippet også gælder ”enlige forældre i deres vanskeligheder.“ Det behøver ikke at dreje sig om økonomisk hjælp. Vi kan fx sørge for, at de får fri en gang imellem ved at passe deres børn, så de kan udføre andre opgaver, hvile, bede og studere Guds ord. Vi kan være vejledere for deres børn eller hjælpe dem med forskellige reparationer i deres hjem. På mange måder kan vi være Guds hænder, der hjælper og støtter enlige forældre. Til at tænke over 78

Hvad kan du gøre for at opmuntre og hjælpe enlige forældre, uden at dømme dem for årsagen til, at de er i den situation?

TIRSDAG

21. MAJ 2019

Glæden og ansvaret ved forældreskab Sl 127

Hvad er det grundlæggende budskab i denne korte salme? Hvilke vigtige principper kan vi finde, som vi kan anvende i vores eget liv? Når du ønsker at tilberede en af dine yndlingsretter, følger du en opskrift. Når du tilsætter de rigtige ingredienser og udfører de forskellige trin i korrekt rækkefølge, vil du de fleste gange opnå det ønskede resultat. Men at være forældre er ikke som at lave mad. Ikke to børn er ens, og selv om du gør alt på samme måde, vil de ende med at blive forskellige. Det kan skyldes barnets køn, alder eller yngre søskende, temperament eller andet. I Guds plan vil forældre lede og oplære deres børn til at elske og adlyde ham (5 Mos 6,4-9; Sl 78,5-7). Guds anvisning til forældre er: ”Tilskynd drengen til at følge den vej, han skal gå“ (Ordsp 22,6) – ikke til hele tiden holde øje med børnene for at sikre sig, at de aldrig foretager forkerte valg. Selv om vi ønsker at se vores børn udvikle sig fra små nuttede og hjælpeløse mennesker til uafhængige og fremgangsrige voksne, er vores ultimative ansvar, at de kommer til at kende, elske og tjene Jesus Kristus. Som forældre kan vi følge den plan for åndelig udvikling i vores børn, som vi finder i 5 Mos 6. Denne plan indeholder fire vigtige forudsætninger: At vi kender ”Herren vor Gud“ (5 Mos 6,4), at vi elsker ham af hele vores hjerte (6,5), at vi sætter pris på hans ord (6,6), og at vi deler det med vores børn, som vi selv ved om ham (6,20-23). 5 Mos 6 fortsætter med at fremsætte to vigtige principper. For det første ”lær og tal“-princippet (5 Mos 6,7). At lære handler om formel uddannelse, men at tale handler om uformel oplæring. I begge tilfælde foregår kommunikation af bibelske sandheder inden for forholdet mellem forældre og børn. Faste tidspunkter for direkte oplæring kan ske ved familieandagter, når vi studerer Guds Ord sammen med børnene. Den uformelle oplæring springer spontant op i hverdagssituationer, og den er faktisk vigtigere end den formelle undervisning. Sådanne situationer kan blive meget effektive redskaber til at videregive Bibelens sandheder (1 Mos 18,19). Det andet princip er ”bind og skriv“-princippet (5 Mos 6,8-9). Åndelige sandheder må forbinde vores handlinger (”hånd“) og holdninger (”pande“); men de skal også skrives på vores private (”dørstolperne“) og offentlige (”porte“) tilværelse. De må bevæge sig fra vores hjerter til vores hjem, og fra vores hjem ud til verden. 79

ONSDAG

22. MAJ 2019

Forældreskab som skaber disciple 1 Mos 18,18-49 1 Sam 3,10-14

Bemærk kontrasten mellem disse to fædre. Hvad var resultatet af deres måde at være forældre på? Det er forældrenes ansvar at gøre deres børn til Jesu disciple. Der findes forældre som mener, at den rette måde at undervise og rette på deres børn er gennem fysisk straf – jo mere, des bedre (Ordsp 22,15; 23,13; 29,15). Skriftsteder som disse er blevet misbrugt til at udsætte børn for misbrug og tvinge dem til total underkastelse, men det har også ført til oprør både mod forældre og Gud. Bibelen lærer forældre at styre deres børn med venlighed (Ef 6,4; Kol 3,21) og oplære dem i retfærdighed (Sl 78,5; Ordsp 22,6; Es 38,19; Joel 1,3). Vi bør som forældre være gode eksempler, som børnene kan følge (1 Mos 18,19; 2 Mos 13,8; Tit 2,2). Vi opfordres til at styre vores hjem godt (1 Tim 3,4-5. 12) og opdrage vores børn (Ordsp 29,15.17) samtidigt med, at vi genspejler Guds kærlighed (Es 66,13; Sl 103,13; Luk 11,11). Desværre fortæller Bibelen beretninger om forældreskab, der gik helt galt. Isak og Rebekka gjorde stor forskel på deres sønner Esau og Jakob (1 Mos 25,28), og senere forkælede Jakob Josef (1 Mos 37,3). Eli irettesatte ikke sine sønner, selv om han var en religiøs leder (1 Sam 3,10-14). Samuel, som blev opdraget af Eli, endte med selv at blive en meget mangelfuld far (1 Sam 8,1-6). Ved at bryde ægteskabet og beordre et mord viste kong David sine børn et ulykkeligt eksempel. Kong Manasse ofrede sine børn til afguder (2 Kong 21,1-9) ligesom kong Akaz (2 Kong 16,2-4). Men vi finder heldigvis også eksempler på gode forældre i Bibelen. Mordokaj var en fantastisk adoptivfar for Hadassa, dronning Ester (Est 2,7), og Job bad regelmæssigt for sine børn (Job 1,4-5). Fra alle disse eksempler, både gode og dårlige, kan vi hente lærdomme om forældreskab.

Til at tænke over

Hvad kan vi lære af de bibelske eksempler på forældreskab? Hvordan kan vi anvende nogle af disse principper i vores omgang med dem, der ikke er vores børn?

TORSDAG

23. MAJ 2019

Kæmp for dit fortabte barn Ordsp 22,6

Hvordan forstår du dette vers? Er det en garanti, et løfte eller en mulighed? Nogle gange gør du alt det, du skal som forælder – bruger tid på at lære dine børn de rigtige ting, lever i overensstemmelse med dit kendskab til Gud, sender dem i en god skole, kommer regelmæssigt i kirke, er involveret i missionsaktiviteter sammen med dem – og alligevel ender de med at forlade den tro, du har oplært dem i. Smerten er ulidelig, og du kan måske ikke et eneste øjeblik finde hvile i din bekymring for deres frelse. Men det er ikke nødvendigvis forældrenes fejl. Børn har deres egen vilje og er til syvende og sidst selv ansvarlige over for Gud for deres handlinger. Nogle forstår ordene ”når han bliver gammel, vil han ikke vige fra den“ som et løfte, en garanti for, at den rette måde at opdrage et barn på altid vil føre til barnets frelse. Men Ordsprogene giver os ofte principper, ikke altid ubetingede løfter. Hvad vi kan lære fra denne tekst er, at de lektier, der læres i barndommen, vil vare hele livet. Alle børn når en alder, hvor de enten godtager eller afviser forældrenes arv som deres egen. De forældre, som sørger for at give deres børn en gudfrygtig opdragelse, har forvisningen om, at det, de har lært deres børn, altid vil være en del af dem. Hvis eller når børnene går deres egne veje, vil de frø, der er blevet plantet i deres hjerter, blive ved med at leve i dem og kalde dem hjem. Vores valg er at være gode forældre; hvordan børnene bliver, er deres valg. Hvad skal forældre gøre, når et barn går på afveje? Overlad i inderlig bøn dit barn til Gud. Hvis nogen forstår din smerte, er det Gud, hvis milliarder af børn har vendt ham, den fuldkomne forælder, ryggen. Du kan støtte dit fortabte barn med kærlighed og bøn og være parat til at stå ved dets side, når det kæmper med Gud. Vær ikke for genert til at bede om hjælp og forbøn; giv ikke dig selv skylden; og lad være med at fokusere så meget på den fortabte, at du glemmer resten af familien. At være forælder til et fortabt barn kan splitte hele familien; så byg en samlet front sammen med din ægtefælle og sæt tydelige grænser for dit barn. Husk, at Gud elsker dit barn endnu mere, end du gør. Se fremad mod en lysere fremtid og accepter, at dit barn er Guds vedvarende opgave.

Til at tænke over

Det er helt naturligt i en sådan situation at føle, at det er din skyld. Men selv om du har begået fejl, er det bedre at fokusere på fremtiden og på Guds løfter. Læs Fil 3,13. 81

FREDAG

24. MAJ 2019

Til videre studium ”I bør tage tid til at tale og bede med jeres små børn, og I bør ikke tillade noget at afbryde dette samvær med Gud og jeres børn. I kan sige til jeres gæster: ‘Gud har givet mig en opgave, og jeg har ikke tid til sladder.’ I bør føle, at I har en opgave at udføre nu og for evigheden. Det er jeres pligt at sætte børnene først“ (Ellen White, The Adventist Home, s. 266-267). ”Forældre, I bør starte jeres første lektie i disciplin, mens jeres børn er babyer i jeres arme. Lær dem at bøje sig for jeres vilje. Dette kan gøres ved at være konsekvent og bestemt. Forældre bør have fuldkommen kontrol over deres eget temperament, og med mildhed, men fasthed, bøje barnets vilje, indtil det ikke forventer andet end at rette sig efter deres ønsker. Forældre begynder ikke tidligt nok. Hvis de første tegn på temperament ikke undertrykkes, vil børnenes stædighed vokse og tiltage i takt med, at de vokser, og blive stærkere i takt med, at de bliver stærkere“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 1. bind, s. 218). Spørgsmål til drøftelse

1. Hvad vil det sige at være et Guds ”barn“? Hvordan skal vi forstå det billede, og hvilken opmuntring kan vi hente derfra? 2. Kort tid efter, at hans børn var født, sagde en far: ”Jeg har lært to store teologiske sandheder inden for de første få år efter, at mine børn blev født. Det første er, at der findes en fri vilje. Det andet er virkeligheden af menneskenes syndige natur.“ Hvordan kan små børn have lært ham disse sandheder? 3. Hvornår er det det rette tidspunkt at hjælpe med at forme børns vilje? Hvordan bør det gøres? Hvordan kan vi forme vores børns vilje i overensstemmelse med Guds vilje, hvis vil ikke selv er helt overgivet til hans vilje? 4. Tænk mere over spørgsmålet om enlige forældre. Hvordan kan jeres menighed sammen på praktiske måder hjælpe enlige forældre og de børn, de forsøger at opdrage alene? 5. Hvordan kan man opmuntre forældre, hvis børn er gået bort fra troen?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 25. MAJ 2019

Aktiviteter og dialog Guds Ord

• Læs Salme 127 sammen. Drøft, hvad dens budskab var dengang, og hvad det er i dag! - Hvilke udtryk er tydeligt taget fra den tids kultur? Hvilke eftertryk i salmens budskab havde særlig betydning for datidens mennesker? - Hvad er de evigt gyldige råd til os fra denne salme? • Læs 5 Mos 6,4-9 sammen. - Går denne tekst ind for indoktrinering og ensretning?

Klassens aktiviteter

• Bibelens budskab er givet os i en form, hvor teksterne indeholder mange kulturelle ord og begreber. De blev talt til en helt anden tid end vores? - Hvordan skelner jeg mellem det evige og det midlertidige i Skriften? - Hvordan finder jeg de principper, som er evigt gyldige? - Prøv evt. at forberede/invitere en gæst til at præsentere dette vanskelige emne til drøftelse! • Prøv sammen, selv om det kan føles hårdt, at lave en liste over nogle af de børn, som voksede op i jeres menighed, men ikke kommer mere. - Bed systematisk for dem, én for én. - Tænk over, om der er nogen måde, hvorpå den sociale kontakt kan opretholdes, så venskaber kan bevares. Hvem ved, hvornår Helligånden har muligheden for et gennembrud i deres liv?

Uddybende spørgsmål

• ”Menneske først og så kristen“ er et udtryk brugt af Grundtvig. - Drøft sammen, om der er almenmenneskelige værdier, du som kristen og adventist kan være enig med de fleste mennesker om! - Drøft de sider ved Bibelens lære om familie, etik og respekt for naturen, hvor vi kan mødes med fx almindelige danskere, muslimer osv. • Hvordan kan vi være fuldt overgivet til Gud uden at være/blive fanatikere? Eller kan vi?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 25. MAJ 2019

• Betyder dette, at vi skal oplære vores børn i Guds ord hvor som helst og når som helst (jf. 5 Mos 6,4-9), at vores børn ikke selv skal vælge, men tvinges til at følge? Forstå det bedre

• 5 Mos 6,4-9 er en af de absolut mest betydningsfulde tekster fra Det Gamle Testamente. Kaldt ”shema“ efter det første ord i vers 4, ”hør“, regnes den i jødedommen som kernen i toraen, loven. • Læg mærke til, hvorledes teksten understreger det absolutte: Guds enhed, menneskets fulde overgivelse, af hele dets hjerte, sjæl og styrke, videreførelsen og undervisningen i Guds ord hvor som helst og altid. Ingen kan stå ved siden af Gud, og man kan ikke som menneske følge ham delvist; det kræver hele mennesket.

Ord og udtryk

Noter

”Menneske først, så kristen“ er et omdiskuteret udtryk. Det kan opfattes som et eftertryk på, at man først skal lære at blive et harmonisk menneske her på jorden, før men tænker over det evige liv. Men det kan også forstås som en understregning af, at vi som mennesker er skabt af Gud til netop at leve livet her i respekt for hans skaberværk og i overensstemmelse med hans skabelses hensigt for alle mennesker.

NOTER

TIL SABBATTEN | 25. MAJ 2019

TIL SABBATTEN | 1. JUNI 2019

En tid til at miste

Ugens vers

”Ja, jeg regner så vist alt for tab på grund af det langt større at kende Kristus Jesus, min Herre. På grund af ham har jeg tabt det alt sammen, og jeg regner det for skarn, for at jeg kan vinde Kristus“ (Fil 3,8).

Introduktion

I samme øjeblik Adam og Eva spiste frugten fra træet til kundskab om godt og ondt, oplevede de deres førte tab, tabet af deres uskyldighed. Denne tabte uskyld blev erstattet af selviskhed, strid, skyld og et ønske om at kontrollere og herske over hinanden. Kort tid efter syndefaldet blev de vidne til, at det første liv blev taget, da Gud gav dem skindtøj til at dække deres nøgenhed. Da de blev forbudt adgang til livets træ, så de ikke skulle spise af det og leve evigt, mistede de også deres hjem i den fuldkomne have i Eden. Flere år senere mistede de deres søn Abel, da hans bror Kain slog ham ihjel. Til sidst mistede den ene af dem sin ægtefælle, og den overlevende partner mistede også til sidst livet. En enkelt beslutning førte til alle disse tab. Vi kender alle til tilværelsens virkelighed og smerte, når det drejer sig om tab, og de fleste af os føler det hårdest, når vi rammes af tab i familien. Det er ikke så mærkeligt; for det er i familien, at vi har knyttet de nærmeste bånd. Et tab i familien, hvordan det end viser sig, rammer os derfor allerhårdest. I denne uge skal vi fortsætte med at se på familien, og det vil vi gøre i forbindelse med forskellige former for sorg og tab.

Ugens tekster

· · · · · ·

Mark 5,22-24.35-43 1 Pet 5,6-7 1 Mos 37,17-28 Luk 16,13 Rom 6,16 1 Kor 15,26

SØNDAG

26. MAJ 2019

Tab af sundhed Vi befinder os tusinder af år fra livets træ, og det mærker vi alle sammen, især når det drejer sig om vores fysiske sundhed. Med mindre vi dør unge på grund af en ulykke, kommer vi alle sammen før eller siden til at møde den barske virkelighed, at vi forfalder. Og hvor svært tabet af sundhed end er, er det endnu mere smertefuldt, når det rammer en person i familien. Hvor mange forældre har ikke ønsket, når de havde et sygt barn, at det var dem selv, der var syge, i stedet for barnet? Desværre har vi ikke det valg. Mark 5,2224.35-43 Matt 15,22-28 Luk 4,38-39 Joh 4,46-54

Til at tænke over

Hvad har alle disse beretninger tilfælles?

I alle disse situationer, og utvivlsomt i mange andre også, bad et familiemedlem Jesus om hjælp for en anden i familien. Vi ved, at vi lider, fordi vi lever i en syndig verden. Da synden kom ind i verden, medførte det ikke alene død, men også kronisk smerte, sygdom og plage. Vi oplever måske chok, vrede og fortvivlelse, når vi udsættes for en kronisk eller dødelig sygdom, og vi føler måske endda trang til at råbe: ”Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Du er langt borte fra mit råb om hjælp og fra mit skrig“ (Sl 22,1). Ligesom David gjorde, er det en god ide at bringe vores spørgsmål, vrede og smerte til Gud. På mange måder vil sygdom og lidelse forblive et mysterium, indtil døden endeligt bliver besejret ved Jesu genkomst. Samtidigt kan vi finde vigtige sandheder i Guds Ord. Da Job gennemlevede ubeskrivelig smerte, oplevede han et dybere og mere intimt forhold til Gud. Han siger: ”Jeg havde hørt rygter om dig, men nu har jeg set dig med egne øjne“ (Job 42,5). Paulus havde en eller anden kronisk sygdom, og den måde, han taklede det på, fortæller os, at lidelse kan udruste os, så vi kan trøste andre og give os medfølelse for andre, som har det svært. Det kan gøre os bedre i stand til at tjene andre (2 Kor 1,3-5), hvis vi vælger ikke at lade det knuse os. Hvilke løfter kan vi holde fast ved, hvad enten det er os selv eller vores familiemedlemmer, der lider under sygdom? Hvorfor er det vigtigt for os i sådanne situationer at holde fast ved, at vores Herre Jesus virkelig led på korset? Hvad fortæller hans lidelse på korset os om Guds evige kærlighed, midt i sygdomssituationer i vores familie? 87

MANDAG

27. MAJ 2019

Tab af tillid, 1. del Vi er alle syndige mennesker, som fungerer dårligt, og som på et eller andet tidspunkt vil komme til at svigte nogen, der troede, at de kunne stole på os. Og hvem af os har ikke været offer for, at andre, vi havde tillid til, svigtede os? Det er altid hårdt, når vi mister tillid til andre, og det er allerværst, når det sker inden for familien. Nogle gange synes det lettest at opgive og flygte, når vi synes, at forholdet ikke er værd at genopbygge. Det er selvfølgelig ikke så let at gennemføre, når det drejer sig om et familiemedlem, fx en ægtefælle. Man kan måske sige, at et af formålene med ægteskabet er at lære os, hvordan vi kan genopbygge tillid, når den er blevet brudt. 1 Pet 5,6-7 1 Joh 4,18 Jak 5,16 Matt 6,14-15

Når tilliden i et forhold er blevet ødelagt, hvordan kan både den og selve forholdet reddes og genoprettes?

At genoprette tabt tillid er som en rejse; man må tage et skridt ad gangen. Rejsen begynder med en oprigtig erkendelse og bekendelse af sandheden, uanset hvad forseelsen gik ud på og uanset, hvem synderen var. Det er også nødvendigt at forstå, hvordan handlingerne har såret modparten. Når utroskab er årsag til bruddet, begynder helingsprocessen, når den skyldige part bekender sin synd. Som en del af helingsprocessen må bekendelsen ledsages af fuldstændig åbenhed fra den skyldiges side. Intet må holdes skjult; for når det kommer frem, og det vil komme frem på et eller andet tidspunkt, vil det ødelægge den tillid, der blev genoprettet. Og anden gang tilliden brydes, er det meget vanskeligere at genopbygge den end første gang. At genetablere tillid tager tid og tålmodighed. Jo alvorligere forseelsen er, jo længere tid vil det tage at reparere tilliden. Og man må acceptere, at det af og til virker, som om man går to skridt frem og tre tilbage. En dag kan det synes, som om der er håb for i morgen, og næste dag har man kun lyst til at løbe sin vej. Men mange har været i stand til at genopbygge deres brudte forhold og udvikle et dybere, mere intimt, mere tilfredsstillende og lykkeligere ægteskab. Til at tænke over

Hvis tilliden i ægteskabet er blevet genoprettet ved en sådan proces, findes der i denne proces principper, som kan anvendes i andre situationer, hvor tilliden er blevet brudt? Findes der situationer, hvor et forhold på trods af tilgivelse ikke længere kan eller bør genoprettes?

TIRSDAG

28. MAJ 2019

Tab af tillid, 2. del En anden måde, hvorpå tillid bliver ødelagt, er ved vold i familien. Forskning viser, at hjemmet er det sted, hvor mest vold finder sted i samfundet. Vold i familien rammer alle slags familier, også kristne hjem. Vold er enhver form for angreb – verbalt, fysisk, følelsesmæssigt, seksuelt og aktiv eller passiv forsømmelse – som begås af en eller flere personer imod et andet familiemedlem. 1 Mos 37,17-28 2 Sam 13,1-22 2 Kong 16,3; 17,17; 21,6

Bibelen indeholder beretninger om vold i familien, selv blandt Guds folk. Hvad føler og tænker du, når du læser følgende tekster? Hvorfor tror du, disse beretninger er med i Bibelen? Voldelig opførsel er en persons bevidste valg om at udøve magt og kontrol over et andet menneske. Den kan hverken forklares eller undskyldes med alkoholisme, stress, behovet for at opfylde et seksuelt begær, behovet for bedre at kunne styre sit temperament eller offerets opførsel. Men ofrene er ikke skyldige i misbruget. Misbrugerne forvrænger og perverterer kærlighed, for ”kærligheden gør ikke næsten noget ondt“ (Rom 13,10). Professionel behandling kan føre til forandring i misbrugerens opførsel; men kun hvis vedkommende tager ansvar for sin opførsel og søger sådan hjælp. Og for dem, der vil åbne sig for Guds tilstedeværelse, er han i stand til at gøre langt mere for at hjælpe misbrugerne til at holde op med deres misbrug, angre deres holdning og opførsel, give erstatning på enhver tænkelig måde, og acceptere agape-kærlighedens egenskaber, som kan læge deres eget hjerte og lære dem at elske andre (sml. Ef 3,20).

Til at tænke over

Prøv at sætte dig i en persons sted, som er blevet traumatiseret af vold. Hvilke ord om accept, trøst og håb ville du ønske at høre? Hvorfor er det vigtigt at sørge for sikkerhed og omsorgsfuld accept fremfor at komme med gode råd om, hvordan man kan få det bedre sammen med misbrugeren?

ONSDAG

29. MAJ 2019

Tab af frihed Kun Gud ved, hvor mange millioner, ja milliarder af mennesker, der kæmper med en eller anden form for misbrug eller afhængighed. Selv i dag forstår videnskaben ikke helt, hvad der får nogle mennesker til at blive misbrugere, selv om man i nogle tilfælde faktisk kan se den del af vores hjerne, hvor ønsker og begær befinder sig. Men desværre betyder lokaliseringen af vores misbrug ikke, at man kan befri os fra den. Misbrug er hårdt for alle, ikke kun misbrugeren. Familiemedlemmer – forældre, ægtefælle, børn – lider alle meget, når et familiemedlem er bukket under for en magt, som de ikke ser ud til at kunne befri sig fra. Narkotika, alkohol, tobak, hasardspil, pornografi, sex, ja til og med mad. Afhængighed af disse ting betyder et gradvist og stadigt større brug eller misbrug. Man bliver ude af stand til at standse, selv om man ved, at det er skadeligt. Ved at bruge sin frihed til at vælge ender man som slave af det, man er afhængig af, og mister i virkeligheden sin frihed. Peter har en enkel forklaring på, hvad afhængighed er, og hvad det fører til: ”De lover dem frihed, skønt de selv er slaver af fordærvelsen; for det, man ligger under for, er man slave af“ (2 Pet 2,19). Luk 16,13 Rom 6,16 Jak 1,13-15 1 Joh 2,16

Hvad kan føre mennesker til misbrug?

Synd og afhængighed eller misbrug er ikke nødvendigvis det samme. Man kan begå en synd uden at være afhængig af den; men ofte kan det desværre føre til afhængighed. Det er derfor bedre med Guds hjælp til at standse synden, før den fører til afhængighed. Den eneste varige løsning på syndens og afhængighedens problem er, at Gud giver os et nyt hjerte. ”De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne“ (Gal 5,24). Paulus forklarer også for romerne, hvad det betyder at dø fra vores syndige, afhængige natur, så vi kan leve for Kristus (Rom 6,8-13), og tilføjer så: ”Men iklæd jer Herren Jesus Kristus, og vær ikke optaget af det kødelige, så det vækker begær“ (Rom 13,14). Til at tænke over

Hvem af os har ikke selv eller hos andre, måske til og med vores familiemedlemmer, kendt til den kamp, som misbrug og afhængighed fører til? Hvordan kan vi hjælpe mennesker til at indse, at det ikke er en indrømmelse af åndeligt nederlag, selv for kristne, hvis de har brug for professionel hjælp?

TORSDAG

30. MAJ 2019

Tab af liv Som mennesker ved vi, at døden er sikker. Vi læser om den, vi ser den, og vi har måske også selv været tæt på at opleve den. 1 Kor 15,26

Hvordan beskrives døden, og hvorfor på denne måde? Hvem af os har ikke erfaret, hvor stor en fjende døden er, når vi har mistet en af vores kære? Men på en måde har de døde det ”godt“. Hvis de lukker deres øjne i troen på Jesus, vil de i det, der for dem virker som et øjeblik, blive opvakt til udødelighed. ”For den troende er døden kun en lille sag… For den kristne er døden kun en søvn, et øjebliks stilhed og mørke. Livet er skjult med Kristus i Gud, og ‘når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed’ (Kol 3,4)“ (Ellen White, Jesu liv, s. 572). Det er de levende, især den dødes venner eller familie, som oplever den virkelige smerte og sorg i forbindelse med døden. Sorg er en naturlig og normal reaktion på tab. Det er den følelsesmæssige lidelse, vi oplever, når noget eller nogen, vi holder af, tages fra os. Sorgprocessen er ikke den samme for alle; men i reglen gennemgår de fleste flere forskellige stadier. Den første og mest almindelige reaktion, når en af vores kære dør, er chok og fornægtelse, selv når døden har været forventet. Chok er vores emotionelle beskyttelse mod pludseligt at blive overvældet af tab, og det kan vare i op til to eller tre måneder. Vi kan også opleve en tid, hvor vi konstant overvældes af tanken om vores kære, selv mens vi er optaget af helt almindelige hverdagshandlinger. Ofte vil vores samtaler dreje sig om vores tab eller om den mistede. Denne periode kan vare fra seks måneder til et år. Desperation og depression er en lang periode i sorgprocessen og måske den mest smertefulde og langtrukne fase for den sørgende. I denne periode accepter man gradvist, at tabet er en realitet. Man oplever måske en lang række følelser så som vrede, skyld, anger, tristhed og frygt. Men sorgen skal ikke fjerne al vores smerte eller minder. I de sidste faser af sorgprocessen begynder man at få en fornyet interesse i hverdagens aktiviteter og at fungere normalt fra dag til dag.

Til at tænke over

Hvilke trøstende ord finder du i følgende bibelvers? Rom 8,31-39; Åb 21,4; 1 Kor 15,52-57.

FREDAG

31. MAJ 2019

Til videre studium Mange har lidt under følgerne af deres misbrug og afhængighed. De er blevet slaver af deres begær og har mistet deres penge, arbejde, sundhed og frihed. Men Jesus kom for at fri os fra synd og al vores afhængighed, og hvis ”Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie“ (Joh 8,36). Jesus lovede også, at han altid ville være med os (Matt 28,20; Es 43,2); så vi behøver ikke at kæmpe denne kamp alene. Vi må huske, at ”Krigen er Herrens“ (1 Sam 17,47), og han lover sejr (1 Pet 1,3-9). I dag kan du begynde på vejen til sejr over en hvilken som helst afhængighed og få den frihed, du ønsker, og som Gud ønsker for dig. Det betyder ikke, at der ikke bliver kampe, og det betyder heller ikke, at du ikke fra tid til anden kommer til at falde. Men den gode nyhed er, at så længe du ikke opgiver Herren, vil han ikke opgive dig. Og det er ikke forkert at søge professionel hjælp. På samme måde som Gud kan benytte professionelle læger til at hjælpe dig med sundhedsproblemer, kan han også benytte professionelle rådgivere og terapeuter til at hjælpe dig med afhængighedsproblemer. ”Når vi er omringet af vanskeligheder og prøvelser, bør vi flygte til Gud og med tillid forvente hjælp fra ham, som er mægtig til at redde os og stærk til at udfri os. Vi må bede om Guds velsignelse, hvis vi ønsker at modtage den. Bøn er en pligt og en nødvendighed; men forsømmer vi ikke lovprisning? Burde vi ikke oftere give tak til ham, som giver os alle vores velsignelser? Vi har brug for at opøve taknemmelighed. Vi bør jævnligt tænke over og beskrive Guds nåde og velsignelse og prise og herliggøre hans hellige navn, også når vi oplever sorg og prøvelser“ (Ellen White, Selected Messages, 2. bind s. 268). Spørgsmål til drøftelse

1. Hvilken rolle har tilgivelse i forbindelse med tab af tillid og i helbredelsen af et brudt personforhold? Matt 6,12-15; 18,21-22. ”Kærligheden … bærer ikke nag“ (1 Kor 13,5). 2. Hvilken gavn er der i at dvæle ved og beskrive Guds nåde, når vi oplever sorg og prøvelser? 3. Hvordan kan menigheden rent praktisk hjælpe dem, som kæmper med en eller anden form for tab?

TIL SABBATTEN | 1. JUNI 2019

DIALOG

Aktiviteter og dialog Guds Ord

• Man kan i store træk inddele de bibelske bønner i to. På den ene side lovprisning og tak – på den anden side klager og anmodninger. I den sidste gruppe henvender mennesker sig til Gud, fordi der er noget, de mangler. De kan have lidt tab, være ensomme, syge, under fjendtligt angreb etc., og de ønsker, at Gud skal komme til dem og hjælpe dem ud af deres situation. • Det er interessant, at Bibelen indeholder omtrent lige så mange klager som lovsange. Eksempler er Sl 10, 13, 17 og 22. Find selv andre og læs nogle af disse klager sammen. - Hvorfor tror du, at Gud tillader alle disse klager? Hvad betyder det for salmisten – og for dig og mig – at Gud lader os udtrykke vores følelser i ord, når det går os dårligt?

Klassens aktiviteter

• Lektien omtaler flere alvorlige konfliktsituationer. Inviter en professionel til klassen, som kan give orientering og hjælpe jer til at se, hvor I kan hjælpe, og hvor I ikke kan! - Få evt. et medlem af klassen til at undersøge statistikker i Danmark for forskellige former for afhængighed og dele resultaterne med klassen.

Mødet med dagligdagen

• Tab indtræffer, hver gang vi bevæger os fra et område af livet til et nyt, hvad enten vi overordnet ser denne forandring som positiv eller negativ. - Det sker, når vi forlader barndommen, går fra skolelivet til arbejdslivet, fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen. Det sker, når vi flytter fra et sted til et andet. Det sker, når vi mister venner og bekendte. Det sker, når et menneske fx holder op med at ryge, drikke, gå til fest etc. Tab indtræffer, fordi vi mister noget, og vores følelsesmæssige reaktioner ligner hinanden, hvad enten de er logiske eller ej. • Lektien beskriver elementer i sorgprocessen. Selv om der altid er individuelle forskelle i vores reaktionsmønster, har det vist sig, at hovedtrækkene i denne sorgproces kan ses i alle former for tab!

Personligt kristenliv

• Tænk over faserne i dit eget liv. Notér de situationer, hvor dit liv har ændret sig drastisk, og hvor du har været udsat for tab, også hvor du måske er gået over til noget, du opfatter som bedre. 93

DIALOG

TIL SABBATTEN | 1. JUNI 2019

- Tænk over de følelser, du oplevede, i lyset af sorgprocessen. Kan du genkende elementer derfra? - Tænk over de mennesker, du møder, som oplever noget tilsvarende, og hvis handlingsmønster præges af det, uden at de selv er klar over det! Uddybende spørgsmål

• Hvad kan du og jeg og kirken gøre bedre for at give mennesker i sorg eller med tab mulighed for at udtrykke deres følelser i trygge rammer, uden at møde fordømmelse? • Prøv, om du/I kan komme i tanker om situationer, hvor en kollektiv gruppe sammen har behov for at udtrykke deres sorg eller klage? - Landet, kirken, familien? - Hvilke traditioner og ritualer tager vi evt. i brug i disse situationer, og hvilken effekt har de? • Overvej og drøft, hvordan faste traditioner eller ritualer kan hjælpe mennesker gennem forskellige former for tab! • Hvilke konfliktsituationer føler du/I, at I kan rådgive om, og hvilke situationer bør I holde jer fra og i stedet tilkalde professionelt uddannet hjælp?

Til at tænke over

• Den kristne religion er enestående, fordi den i en vis forstand opstod som følge af et tab. Jesus døde og forlod sine nærmeste. • I nadverens ritualer ”fejrer“ vi som kristne Jesu død. Vi mindes hans offer og bliver opmærksom på, at han ikke er her. Ved at udføre denne handling giver vi altså udtryk for tabet; men samtidig fortæller nadveren os om Jesu løfter og styrker os dermed i tilliden til fremtiden: Jesus kommer tilbage, og vi skal se ham igen.

NOTER

TIL SABBATTEN | 1. JUNI 2019

10 Ugens vers

Introduktion

TIL SABBATTEN | 8. JUNI 2019

Små prøvelser ”Bliv blot vrede, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede“ (Ef 4,26). Selv de allerbedste hjem vil fra tid til anden opleve tidspunkter med kamp og strid. Det er bare en af tilværelsens kendsgerninger i en syndig verden. Små ting, som fx hvis tur det er at gå ud med affald, eller om din teenagedatter har lavet sine lektier, eller din søn har udført sine pligter, kan være irriterende, men småting, som i reglen kan løses uden store problemer. Men andre spørgsmål kan true med at ødelægge familielivet. En svigermors indblanding og manipulation kan ødelægge en kvindes ægteskab og sundhed; en psykisk syg far, som misbruger sine børn; en søn, som forlader al sin religiøse opdragelse og lever et løssluppent liv; eller en datter, som bliver narkoman. Gentagne gange bliver vi i Det Nye Testamente opfordret til at elske hinanden (Joh 13,34; Rom 12,10), leve i fred og harmoni med hinanden (Rom 15,5; Hebr 12,14), være tålmodige, venlige og milde over for hinanden (1 Kor 13,4), sætte andre højere end os selv (Fil 2,3) og bære hinandens byrder (Ef 4,2). Alt dette er selvfølgelig lettere sagt end gjort, også over for vores egne familiemedlemmer. I denne uges studium skal vi se på, hvordan vi kan formilde situationer med små prøvelser, især inden for familien.

Ugens tekster

· · · · · · ·

Matt 7,5 Ef 1,7 Fil 2,4-8 Ef 4,26-27 Jak 1,19-20 Kol 3,19 Matt 7,12

SØNDAG

2. JUNI 2019

Konﬂikter Matt 7,5 Ordsp 19,11

Hvilke to vigtige principper kan hjælpe os til at undgå konflikter med andre? Ordsprogenes Bogs forfatter gør sig en meget klog observation: ”At yppe kiv er som at give vand frit løb; hold inde, før striden bryder løs!“ (Ordsp 17,14). Når en konflikt først er startet, kan den være meget vanskelig at afslutte. Ifølge Rom 14,19 kan vi afværge konflikter ved at stræbe efter to ting: det, der tjener freden, og det, der opbygger os. Disse principper er mindst ligeså vigtige inden for familien. Nogle gange i en konflikt kan det blødgøre den anden part, hvis man erkender sit ansvar. Tag et skridt tilbage og overvej, om det hele er et skænderi værd. Ordsprogenes Bog siger: ”Et menneskes klogskab får ham til at holde igen på vreden, han sætter en ære i at bære over med overtrædelser“ (Ordsp 19,11). Tænk også over, hvilken forskel den igangværende konflikt vil gøre for dit liv om tre dage. Og endnu bedre, hvilken indflydelse vil den have om fem eller ti år? Hvor mange ægteskaber har ikke oplevet vanskelige perioder på grund af noget, som senere syntes ubetydeligt? I stedet for at lade en konflikt trække ud i lang tid, bør du, når du taler med den anden person, en ægtefælle, et barn, en ven, en kollega, forsøge tydeligt at definere problemet eller spørgsmålet og holde dig til sagen. Konflikter kan ofte blive værre, når det spørgsmål, der startede konflikten, går tabt i vrede ord. Og i mellemtiden blandes tidligere konflikter og krænkelser ind i det hele, og dette kan være dræbende, især i et ægteskab. En måde at få en bedre og blødere start på en diskussion er at bekræfte jeres forhold. Lad den anden person vide, at du virkelig bryder dig om vedkommende og jeres forhold til hinanden. Når du har givet udtryk for dine positive følelser, kan du gå videre med det spørgsmål, konflikten drejer sig om. Men vær forsigtig med at bruge ordet ”men“. Hvis man begynder med en positiv tanke og dernæst siger ”men“, ophæves det, der lige er blevet sagt. Når du først har delt dine følelser, skal du lytte til den anden parts synspunkter, tænke over, hvad han eller hun har sagt, og kun da komme med et løsningsforslag, som har alles bedste for øje (Fil 2,4-5).

Til at tænke over

Tænk tilbage på tidligere konflikter i dit liv, som nu virker tåbelige og meningsløse. Hvad kan du lære fra de erfaringer, som kan hjælpe dig til at forhindre, at noget lignende sker igen? 97

MANDAG

3. JUNI 2019

Nogle principper for ægteskabet Ægteskabet er ligesom sabbatten en gave, som Gud gav menneskene helt tilbage i Edens have. Som syvendedagsadventister ved vi, hvad sjælefjenden har gjort og gør for at ødelægge både sabbatten og ægteskabet. Selv de bedste ægteskaber oplever fra tid til anden konflikter. Her er nogle få principper, som kan hjælpe ægtepar igennem sådanne konflikter. Ef 1,7

Hvilket vigtigt princip finder vi her, som må være en del af ethvert ægteskab? Du må lære at tilgive, især når din ægtefælle ikke fortjener det. Alle kan tilgive nogen, der fortjener det. Det er egentlig slet ikke tilgivelse. Sand tilgivelse er at tilgive dem, som ikke fortjener det, ligesom Gud i Kristus tilgiver os. Vi må gøre det samme. Ellers vil vores ægteskab, hvis det overlever, hvad det sandsynligvis ikke gør, føles som et helvede.

Rom 3,23

Hvilket afgørende princip fremsættes her? Du må acceptere, at du er gift med en synder, med en, som til en vis grad er blevet ødelagt både følelsesmæssigt, fysisk og åndeligt. Find dig i det. Accepter din ægtefælles fejl. Bed dig igennem dem. Måske er du nødt til at leve med dem; men du behøver ikke hele tiden at tænke på dem. Hvis du gør det, vil de sluge dig levende. En hellig og fuldkommen Gud accepterer os gennem Kristus, som vi er. Du, som næppe selv er hellig og fuldkommen, må gøre det samme over for din ægtefælle.

Fil 2,4-8

Hvilket andet vigtigt princip finder vi i denne tekst? Hvordan kan vi bruge det, ikke kun i ægteskabet, men i alle potentielt vanskelige forhold?

TIRSDAG

4. JUNI 2019

Vredens plads i konﬂikter Hvem har ikke oplevet at blive vred på et eller andet tidspunkt? Det, der gør det vanskeligt er, når vreden rettes mod et familiemedlem. I tillæg til at nægte at tilgive, kan vrede være en gift, som vil forårsage stor smerte og lidelse ikke alene i hjemmet og familien, men i alle former for medmenneskelige forhold. Ef 4,26-27 Præd 7,9 Jak 1,19-20

Hvordan kan vi skelne mellem vrede som en følelse og vrede som synd? Hvad er forskellen? Hvad siger Jakob, som bør gælde for os i alle situationer, men især når det handler om familiemedlemmer, hvis handlinger og holdninger gør os vrede? Hvis du er vred over noget, bør du i stedet for at lade det hænge over dit hoved som en sort sky forsøge at vende det til noget positivt. Bed for dem, der sårer dig og overfuser dig. Tilgiv dem og blive til en velsignelse for dem. Det vil helt sikkert ikke være let til at begynde med; men når du tager beslutningen og holder fast ved den, vil Gud tage sig af resten. Nogle gange ligger årsagen til vores vrede i de hjem, vi voksede op i. Vrede mennesker kommer ofte fra vrede familier, fordi de lærer af deres rollemodeller og overtager den samme opførsel i deres egne hjem og ender med at give det videre til deres egne børn. Nogle gange skyldes vrede uopfyldte behov eller jalousi, som det var tilfældet med Kain, hvor det førte til, at han slog sin bror ihjel. Det kan godt være, at du har god grund til at være vred, men lad være med at bruge det som en undskyldning for at blive ved med at være vred. Lad være med at ignorere det eller forsøge at retfærdiggøre det. Bed i stedet Gud om hjælp til at behandle det på en positiv måde. Apostlen Paulus giver os et godt råd: ”Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode“ (Rom 12,21).

Til at tænke over

Vi har alle ting, der gør os vrede, nogle gange i en sådan grad, at det gør ondt. Og nogle gange er vores vrede måske forståelig. Spørgsmålet er, hvordan vi med Guds hjælp kan undgå at lade den vrede gøre både os selv og andre omkring os ulykkelige?

ONSDAG

5. JUNI 2019

Konﬂikt, mishandling, magt og kontrol Af og til kan uløste konflikter og vrede udvikle sig til et meget negativt, ødelæggende og til og med voldeligt forhold. Mishandling kan forekomme i mange udgaver – fysisk, verbalt, følelsesmæssigt, psykisk, seksuelt, etc. Men enhver form for mishandling står i direkte modsætning til det centrale princip i Guds rige – uselvisk kærlighed. 1 Joh 4,7-8 Kol 3,19

Hvilke vigtige lærdomme mht. medmenneskelige forhold finder vi i disse tekster? ”Mænd, elsk jeres hustruer, og vær ikke hårde mod dem“ (Kol 3,19). Ordet ”hårde“ henviser på originalsproget græsk til at være vred eller bitter på sin ægtefælle, så det forårsager smerte, intenst fjendskab og had udtrykt over for den anden. Paulus gør det meget tydeligt, at en ægtefælle ikke må være fjendtlig eller brutal. Følelsesmæssig, seksuel og fysisk mishandling er ikke acceptabelt for en kristen ægtemand. Paulus gør det klart, at kærligheden er tålmodig og mild, den misunder ikke, praler ikke, er ikke stolt, gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag, glæder sig ikke over uret, men over sandheden. Kærligheden beskytter altid, tror altid, håber altid og bevarer altid. Ingen af de egenskaber, der beskriver kærlighed, kommer i nærheden af at tolerere eller godtage mishandling i nogen form eller grad. I et sundt forhold føler begge parter sig beskyttede og trygge, vrede kontrolleres på en sund måde, og det er normen at tjene hinanden. Ofte vil de, der udsættes for mishandling, føle skyld, at de er ansvarlige for at have provokeret deres mishandler eller på en eller anden måde fortjener den mishandling, de udsættes for. Mishandlerne er ofte kontrollerende og kan få deres ofre til at føle sig ansvarlige. Sandheden er, at ingen fortjener at blive mishandlet af et andet menneske, og mishandleren er ansvarlig for sine valg og handlinger. Den gode nyhed er, at Bibelen tilbyder trøst, ikke skyld, til dem, der udsættes for mishandling. Hvis problemet er for stort, skal man ikke være bange for at søge hjælp udefra.

Til at tænke over

100

Hvor er det tragisk, at nogle kulturer nærmest godkender mishandling af kvinder. Hvordan kan kristne gå fri af den slags kulturelle normer?

TORSDAG

6. JUNI 2019

Tilgivelse og fred Matt 7,12

Tænk over alle de situationer i dit eget liv, både i og uden for familien, hvor du har brug for at følge dette princip. Skriv ned, hvilke situationer det måtte være, og beslut dig for, hvordan du i hver enkelt situation i tro kan følge det. Hebræerbrevets forfatter skrev: ”Stræb efter fred med alle og efter den helligelse, uden hvilken ingen kan se Herren“ (Hebr 12,14). Selv når vi gør alt det, der er nødvendigt, vil der være nogle mennesker, der har såret os, som stadigvæk ikke vil lytte og ændre deres opførsel. Måske vil nogle komme med en undskyldning; men andre vil ikke. Uanset, så er det til vores egen fordel, især hvis det drejer sig om et familiemedlem, at vi vælger tilgivelsens vej, som vi talte om tidligere. Faktisk er tilgivelse en væsentlig del af konfliktløsning, især inden for familien. Når en person synder imod os, elsker Guds fjende at opbygge en mur imellem os og vedkommende, en vejspærring, som forhindrer os i at elske vedkommende på samme måde, som Kristus elsker os. Tilgivelse er et valg, som vi må foretage for at komme uden om den vejspærring. ”Vi får ikke tilgivelse, fordi vi tilgiver, men ligesom vi tilgiver. Grundlaget for al tilgivelse findes i Guds kærlighed, som vi ikke har gjort os fortjent til; men i vores opførsel over for andre viser vi, om vi har tilegnet os denne kærlighed. Derfor siger Kristus: ‘For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med’ (Matt 7,2)“ (Ellen White, Lys over hverdagen, 2. bind, s. 45). Hvis det er os selv, der er skyldige, må vi forsøge at genoprette det brudte forhold til en anden person. Det kan betyde, at du skal opsøge den anden og fortælle vedkommende, at du angrer det, du gjorde, og bede om tilgivelse. Det er, hvad Jesus sagde: ”Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave“ (Matt 5,23-24). Det er godt, når nogen, der har såret os, undskylder og beder om tilgivelse. Det samme er tilfældet, når vi viser den samme omsorg for andre.

Til at tænke over

Hvordan hjælper det dig til at tilgive andre, at du husker alt det, du selv er blevet tilgivet for? 101

FREDAG

7. JUNI 2019

Til videre studium ”Alt for ofte står forældre ikke sammen i styringen af deres familie. Faderen, som kun er lidt sammen med sine børn og uvidende om deres temperaments særheder og tendenser, er hård og streng. Han kan ikke kontrollere sit temperament, men korrigerer med lidenskab. Det ved barnet, og i stedet for at dæmpe barnet ned fylder straffen det med vrede. Moderen tillader nogle gange forseelser at gå upåtalt hen, mens hun andre gange straffer hårdt. Børnene ved aldrig, hvad de kan forvente og fristes til at se, hvor langt de kan gå i deres ulydighed uden at blive straffet. På den måde sås ondskabsfrø, der vil spire og bære frugt“ (Ellen White, The Adventist Home, s. 314-315). ”Hjemmet skal være centrum for den reneste og mest ophøjede hengivenhed. Fred, harmoni, hengivenhed og lykke bør ihærdigt opelskes hver dag, indtil disse værdifulde ting bor i hjertet hos alle dem, der udgør familien. Kærlighedens plante må nøje plejes, ellers dør den. Ethvert godt princip må opelskes, hvis vi ønsker, at det skal trives i vores sjæl. Det, Satan planter i hjertet – misundelse, jalousi, onde antagelser, fordomme, selviskhed, begær og forfængelighed – må rykkes op med rod. Hvis disse onde ting får lov til at forblive i vores sjæl, vil de bære frugt, som vil gøre mange urene. Hvor er der mange, som dyrker de giftige planter, der dræber kærlighedens dyrebare frugter og forurener sjælen!“ (Ibid, s. 195-196). Spørgsmål til drøftelse

1. Læs følgende citat fra en artikel om ægteskab. ”‘For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd’ (Hebr 4,15). På samme måde som Kristus satte sig i vores sted for bedre at kunne forstå os, bør vi gøre det samme over for vores ægtefælle. Forsøg at se enhver given situation ikke kun fra din egen synsvinkel, men også fra din ægtefælles. Se, hvordan han eller hun betragter situationen, hvordan den påvirker ham eller hende, og hvorfor han eller hun føler, som de gør. Dette princip kan nå langt i at mildne vanskelige situationer.“ Hvordan kan vi anvende dette princip på alle områder, hvor der potentielt kunne opstå konflikter med andre? 2. Drøft i klassen spørgsmålet: ”Er vrede altid en synd?“ Begrund dit synspunkt.

102

TIL SABBATTEN | 8. JUNI 2019

DIALOG

Aktiviteter og dialog Guds Ord

• Læs Matt 6,12.14-15; 7,1-2; Luk 6,37; Rom 2,1; Joh 8,7. - Hvad er det modsatte af tilgivelse? - Er det let eller svært at tilgive?

Klassens aktiviteter

Tal om begrebet ”aktiv lytten“. Inviter fx en person, som har sat sig ind i denne metode til konfliktløsning og kan give gode eksempler til drøftelse.

Personligt kristenliv

• Føler du, at du aldrig gør det godt nok – for Gud, for din ægtefælle, dine familiemedlemmer, for dine venner? • Oplever du, at dine personforhold hele tiden er præget af følelsen af, at det er nødvendigt for dig at præstere for at blive accepteret?

Mødet med dagligdagen

• Tænk ærligt efter: hvor ofte har du i denne uge fældet moralsk dom over et andet menneske, dets handlinger, ord, tanker eller motiver? • Vil du selv ønske at blive vurderet efter samme målestok?

Uddybende spørgsmål

• Én af de mest betydelige faktorer i nedbrydning af et venskabsforhold, fx i ægteskabet eller familien, er følelsen af at være under konstant dom, at være til stadig vurdering. • Hvad kan vi gøre, for at mennesker føler sig hjemme i menigheden, altså ikke føler, at de konstant skal leve op til noget eller er til vurdering – når vi samtidig ønsker, at vi alle skal gøre vort bedste for at leve op til Guds kald om lydighed mod hans bud og tjeneste for andre?

Ord og udtryk

• Ordet ”retfærdiggørelse“ (Rom 2,13; 3,20; 5,1 m.fl.) betyder egentlig at ”blive frikendt“ i en retssag. Når det bruges af Paulus om vores frikendelse for Guds domstol, indeholder begrebet et paradoks. Vi frikendes nemlig ikke, fordi vi er uskyldige. Alle har nemlig syndet og står skyldige for Guds domstol (jf. Rom 3,23). Vi frikendes altså ikke af fortjeneste, men udelukkende af nåde.

103

NOTER

104

TIL SABBATTEN | 8. JUNI 2019

NOTER

TIL SABBATTEN | 8. JUNI 2019

105

11 Ugens vers

TIL SABBATTEN | 15. JUNI 2019

”Med Jesus i familien“ ”Så lad da også os … holde ud i det løb, der ligger foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone“ (Hebr 12,1-2).

Introduktion Uanset, hvilken fase af vores liv vi befinder os i, og hvad vi har været igennem eller kommer til at møde i fremtiden, lever vi altid med vores kultur som baggrund. Vores forældre, vores børn, vores hjem, vores familier, til og med vores menighed er i meget høj grad påvirket af den kultur, vi lever i. Selv om andre ting også spillede en rolle, var forandringen fra sabbat til søndag et mægtigt eksempel på, hvordan kulturen på daværende tidspunkt på en kraftig og negativ måde ændrede den kristne kirke. Hver gang vi kører forbi en kirke og ser et skilt, der annoncerer gudstjeneste om søndagen, får vi en kraftig påmindelse om omfanget af kulturens påvirkning. Kristne familier udsættes hele tiden for kulturelle udfordringer. Nogle gange kan kulturelle påvirkninger være gode; men i de fleste tilfælde er indflydelsen negativ. Den gode nyhed er, at evangeliet giver os lys, trøst og styrke til at magte de udfordringer, som kulturen medfører. I denne uge skal vi se på, hvordan vi kan have Jesus i familien, idet vi forsøger at ”være uangribelige og uden svig, Guds lydefrie børn midt i en forkvaklet og forvildet slægt, hvor I stråler som himmellys i verden“ (Fil 2,15). Ugens tekster

106

· · · · ·

ApG 10,1-28. 34-35 1 Kor 2,2 1 Thess 5,21-22 Joh 1,12-13; 3,7 1 Joh 5,1

SØNDAG

9. JUNI 2019

Hold fast ved det gode I evangeliets udbredelse over alt på kloden møder de kristne mange forskellige kulturer og skikke, hvoraf mange har at gøre med familieliv og sociale forhold. Et af de store spørgsmål for kristne missionærer handler om, hvordan de skal forholde sig til forskellige kulturelle normer om mange forskellige emner, deriblandt familieforhold, som de selv måske finder ubehagelige. ApG 10, 1-28.34-35

Hvad kan vi lære om behovet for at overvinde vores egne barrierer og fordomme, når vi møder andre kulturer? Kristus døde for hvert eneste menneskes synd over alt på jorden. Men mange kender ikke denne store sandhed endnu. At bringe denne nyhed med en invitation til at tage imod er de kristnes mission. Og da Gud ikke gør forskel på mennesker, er de kristne kaldet til at behandle alle med respekt og integritet og give dem en chance for at tage imod evangeliet, som også er for dem.

ApG 15, 19-20.28-29 1 Kor 2,2 1 Thess 5,21-22

Hvilken konklusion kom de første kristne missionærer til med hensyn til at forkynde evangeliet for andre kulturer? Hvilket princip finder vi beskrevet i teksterne? Selv om alle kulturer genspejler de menneskers syndige tilstand, som lever i den, kan mange kulturer indeholde synspunkter, der er forenelige med Skriften og til og med nyttige for evangeliets udbredelse. Et eksempel er den værdi, mange dele af verden sætter på nære forhold i familien og lokalsamfundet. De kristne kan fremhæve og styrke det, der er godt og i overensstemmelse med bibelske principper. Men samtidigt må man ikke gå på kompromis med Guds sandhed. Kristendommens historie viser desværre, at kompromis og tilpasning til kulturen har ført til et lappetæppe af pseudo-kristen tro, som giver sig ud for at være sand kristendom. Satan hævder at være denne verdens gud og spreder med glæde forvirring. Men Jesus har løskøbt verden, og hans Ånd vejleder hans efterfølgere i hele sandheden (Joh 16,13).

Til at tænke over

Hvor meget af din tro er dannet af din kultur, og hvor meget er bibelsk sandhed? Hvordan kan vi lære at skelne mellem disse to ting? Vær forberedt på at drøfte dette i klassen på sabbatten. 107

MANDAG

10. JUNI 2019

Kulturens magt over familien ”Jeg har jo udvalgt ham til at pålægge sine sønner og sin slægt at følge Herrens vej og øve ret og retfærdighed, så Herren kan lade det ske, som han har lovet Abraham“ (1 Mos 18,19). Selv om familier kommer i mange udgaver, er de samfundets byggestene. Mange af de særlige kulturelle kendetegn i forskellige samfund er derfor direkte knyttet til familielivet. I en gammel kultur var det fx opfattet som en mands pligt at spise sine døde forældres lig; i en anden skulle en mand, der ønskede at gifte sig, bringe et indtørret hoved fra en rivaliserende stamme som gave til brudens far. Selv i moderne tider er der stor variation i det, der har at gøre med børn, kurmageri, skilsmisse, ægteskab, forældreskab, osv. Når vi forkynder vores budskab i forskellige kulturer, er vi nødt til at lære, hvordan vi skal forholde os til dem på en måde, der ikke skaber unødvendige problemer samtidigt med, at vi ikke går på kompromis med Bibelens lære. Og vi må også være meget opmærksomme på de kulturelle indflydelser, som påvirker vores familier herhjemme. 1 Mos 16,1-3 1 Mos 35,1-4 Ezra 10 1 Kong 11,1

Hvordan påvirkede kulturen familielivet i disse eksempler – og hvilke principper kan vi uddrage?

Ingen af os lever i et vakuum. Vi og vores familier bliver alle sammen påvirket af den kultur, vi lever i. Vores ansvar som kristne er at eksistere i vores kultur, så godt vi kan, og bevare det, der er i harmoni med vores tro samtidigt med, at vi så meget som muligt tager afstand fra det, der er i konflikt med den. Til at tænke over

108

Hvilke sider ved den kultur, du lever i, er en hjælp for familielivet og i harmoni med Bibelen? Hvilke sider er det ikke? Hvordan kan du bedst muligt tilpasse din tro til din kultur uden at gå på kompromis med de grundlæggende sandheder?

TIRSDAG

11. JUNI 2019

Familiens opretholdelse gennem skiftende omstændigheder Forandringer og foruroligende hændelser i familielivet er uundgåelige, uanset hvilken kultur man lever i. Nogle forandringer er knyttet til forudsigelige tidspunkter i livet. Men ofte er forandringer uforudsigelige, som fx død, katastrofer, krig, sygdom, flytning og tab af arbejde. Mange familier møder økonomiske og sociale forandringer i deres lokalsamfund og land. Andre forandringer er direkte knyttet til vores kultur. Nedenfor gives nogle eksempler på store og til tider traumatiske forandringer, som nogle mennesker mødte. Brug din fantasi og sæt dig selv i deres situation. Hvilken indflydelse havde disse forandringer på deres familieliv? Hvad ville du gøre for at holde forandringerne ud? Ville du have reageret anderledes? Abraham, Sara og Lot (1 Mos 12,1-5) Hadassa (Est 2,7-9) Daniel, Hananja, Mishael og Azarja (Dan 1) Som følge af forandringer kan man også komme til at opleve tab, frygt og uvished i forhold til ens nærmeste fremtid. Afhængigt af en families evne til at tilpasse sig forandring, kan disse oplevelser lede mennesker til nye niveauer af vækst og påskønnelse af åndelige ting. Eller de kan føre til stress og frygt. Satan udnytter det opbrud, som forandringer medfører, og håber at tilføje tvivl og mistro til Gud. Guds løfter i Bibelen, hjælp fra familie og venner og visheden om, at deres liv var i Guds hænder, har hjulpet mange af troens helte og heltinder til at klare sig igennem store omvæltninger i deres liv. Til at tænke over

Gør noget praktisk for at hjælpe og opmuntre nogen, du kender, måske en hel familie, som går igennem traumatiske forandringer i deres liv.

109

ONSDAG

12. JUNI 2019

En førstegenerations tro Dom 2,7-13

Hvilken troskrise opstod i Israel, efter at Josva og hans samtidige var døde? Studier om, hvordan værdinormer og trospunkter i organisationer så som kirker overføres til efterfølgende generationer, viser, at grundlæggerne har et meget højt niveau af forpligtelse over for deres trospunkter. De var de første til at kæmpe for dem. Men i løbet af en eller to generationer mister mange synet af principperne bag ved værdierne. Måske støtter de stadigvæk organisationen, men ofte kun af vane. I endnu senere generationer har vanerne en tendens til at krystalliseres til traditioner. Og grundlæggernes glød er ikke længere til stede.

Joh 1,12-13; 3,7 1 Joh 5,1

Det er blevet sagt, at Gud ikke har børnebørn, kun børn. Hvad tror du, det betyder? En almindelig metode for overførsel af værdinormer ned igennem mange generationer af kristendommen har været, at de ældre ganske enkelt fortæller de unge, hvad de tror. Men at finde ud af, hvad ens forældre tror, eller hvad kirken tror, er ikke en personlig tro. At være kristen er mere end at tilhøre en organisation med en historie og et dogme. Sand tro er ikke nedarvet; det er ikke noget, der naturligt videregives fra en generation til den næste. Hver enkelt er nødt til selv at kende Kristus. Det er begrænset, hvad forældre kan gøre. Menigheden som et hele, og forældre i særdeleshed, må gøre alt, hvad de kan for at skabe omgivelser, der vil få de unge til at ønske at tage de rette beslutninger, men til syvende og sidst bliver en generation frelst eller mistet for evangeliet en person ad gangen.

Til at tænke over

110

Joe, som voksede op med ateisme, blev medlem af Syvende Dags Adventistkirken som voksen efter en dramatisk omvendelseserfaring. Han giftede sig med en adventistkvinde, og de fik et par børn, som de selvfølgelig opdrog i den kristne tro. En dag, mens han tænkte over sine børns åndelige tilstand, sagde han: ”Jeg ville ønske, at mine børn havde den samme erfaring, som jeg havde.“ Hvad ville du have sagt til ham, hvis du havde været til stede?

TORSDAG

13. JUNI 2019

Løbere i det 21. århundrede I sin populære parafrase af Bibelen, The Message, bruger Eugene Peterson ordet ”budskab“ [message] hver gang ordet evangelium forekommer. De gode nyheder om Jesus er i sandhed ”budskabet“, som verden også i dag har brug for. Kristne familier er kaldet til at erfare det og dele det sammen i den kultur, de lever i. Matt 28,5-7 Joh 3,16 Rom 1,16-17 1 Kor 2,2 2 Kor 5,18-21

Hvordan ville du sammenfatte ”budskabet“ ved at benytte disse tekster?

De tidligste nyheder, som disciplene løb allevegne med, var om Jesu opstandelse. Kristne familier i dag er en del af en lang række af løbere, der forkynder: ”Han er opstået,“ som han sagde, at de skulle (Matt 28,7). Opstandelsens virkelighed gør alt andet troværdigt, det Jesus sagde om sig selv, om Gud og hans kærlighed over for syndere, om tilgivelse og om visheden om evigt liv gennem tro på ham. Begejstring for evangeliet. Bibelen giver os glimt af evangeliets gennemgribende virkning på Jesu første efterfølgeres liv. De åbnede deres hjem til bibelstudier, de bad sammen og spiste sammen, de delte deres penge og resurser, og de tog sig af hinanden. Hele familier tog imod budskabet. Var de med det samme fejlfri mennesker? Nej. Var der stridigheder og uenighed iblandt dem? Ja. Men på en eller anden måde var disse Kristi efterfølgere anderledes. De erkendte deres behov for Gud og for hinanden. De lagde stor vægt på enhed og harmoni i hjemmene og i kirken i deres anstrengelser for at opfylde Jesu bøn i Getsemane (Joh 17,20-23). De vidnede med stort mod for hinanden og for ikke-troende, og de satte til og med livet på spil på grund af deres tro. Sådan må det også være for os. Selv i vores tidsalder, negativ som den er over for det, der har med Gud at gøre, bliver mennesker hørt, hvis de har en passion og glød for noget. Helligånden længes efter at fylde menneskers hjerter med begejstring for evangeliet. Når evangeliets gode nyhed bliver lige så gode i vores hjerter, som de er i Bibelen, vil vi ikke kunne lade være med spontant at dele det med andre. Til at tænke over

Hvilke forandringer kan du have brug for at foretage i din egen familie, som kan hjælpe den til at blive en bedre budbringer af ”budskabet“, som vi er kaldet til at dele med andre? 111

FREDAG

14. JUNI 2019

Til videre studium Ellen White, Profeter og konger, ”Ved Babylons hof“ s. 233-238; Vejen til Kristus, ”Glæde i Herren“ s. 128-142. Gud gør ikke forskel på mennesker. ”Kristi religion løfter modtagerens tanker og handlinger op på et højere plan samtidigt med, at det fremstiller hele menneskeheden som ligeværdige til at modtage Guds kærlighed, idet de bliver løskøbt ved hans søns offer. Ved Jesu fødder mødes rige og fattige, lærde og ulærde, uden nogen skelen til kaste eller verdsligt privilegium. Al jordisk rang er glemt, når vi ser på ham, som vores synder har gennemboret. Selvfornægtelsen, fornedrelsen og den uendelige barmhjertighed hos ham, som var så højt ophøjet i Himlen, gør menneskers stolthed, selvophøjelse og social rang til skamme. Ren, ubesmittet religion viser sine himmelskfødte principper ved at bringe alle, som er helliget gennem sandheden, til enhed. Alle mødes som mennesker, der er købt med blodet, og alle er lige afhængige af ham, som har løskøbt dem til Gud“ (Ellen White, Gospel Workers, s, 330). Spørgsmål til drøftelse

1. Drøft som klasse jeres svar til søndagsafsnittets spørgsmål: Hvor meget af din tro er dannet af din kultur, og hvor meget er bibelsk sandhed? Hvordan kan vi lære at skelne mellem disse to ting? 2. Hvilke principper finder vi i ovenstående citat fra Ellen White, som ville revolutionere vores familieliv, hvis vi fulgte dem? 3. Hvor god har din lokale menighed været til at tage sig af de yngre generationer af troende? Hvad kan I som klasse gøre for at hjælpe menigheden i denne vigtige opgave? 4. Hvilke udfordringer ligger der i at forsøge at videregive troen til næste generation? 5. Hvilken positiv og negativ indflydelse har den kultur, du lever i, på dit familieliv?

112

DIALOG

TIL SABBATTEN | 15. JUNI 2019

Aktiviteter og dialog Guds Ord

Find eksempler fra Bibelens historie på kultursammenstød og kulturforandringer – gør det evt. sammen. • Drøft sabbatten og sabbatshelligholdelse. Om sabbatsbuddet nærer vi ingen tvivl. Det er evigtgyldigt for alle mennesker til alle tider. Men måden, vi fejrer sabbatten på, varierer. Nogle kulturer inden for Syvendedags Adventistkirken fastholder nogle traditioner og skikke og forbyder noget, der praktiseres andre steder af andre oprigtige adventister. - Kan du finde eksempler på aktiviteter, du personligt aldrig ville foretage dig om sabbatten, som hører til i denne kategori? Eller noget, du foretager dig, som du ved, at nogle adventister ikke personligt ville gøre? · Skal vi sætte regler op på disse områder? · Hvordan finder vi ud af, hvad der er bibelsk og ikke-bibelsk? • Del med hinanden gode ideer til at gøre sabbatten til en glædelig dag, hvor det åndelige indhold bevares. - Find specielt ideer til brug for børn, juniorer og unge.

Personligt kristenliv

• Hvor meget af din tro er dannet af din kultur, og hvor meget er bibelsk sandhed? Hvordan kan vi lære at skelne mellem disse to ting? • Overvej, hvor mange af vore skikke og traditioner og måder at gøre ting på, også i kirken, som har et tydeligt ”Så siger Herren“ som støtte. - Drøft fx sammen emner som gudstjenesteform, nadverfejring, ordination m.m.

Uddybende spørgsmål

• Analyser ”dansk“ kultur. - Hvilke træk i dagens danske kultur er fx i overensstemmelse med kristne principper? - Hvor er der forskelle? - Hvilke af disse forskelle er af afgørende betydning? - Drøft, hvilken betydning det har for vores mission at være opmærksom på disse ligheder og forskelle! - Skal vi understrege lighederne eller forskellene, når vi som adventister møder andre? Det kan være, at dit svar vil afhænge af situationen! 113

DIALOG

TIL SABBATTEN | 15. JUNI 2019

• Danmark er i dag, bl.a. på grund af globalisering og det moderne menneskes mobilitet, i højere grad end nogensinde før et multikulturelt samfund. - Hvilke udfordringer og evt. fordele giver det os i vores kristne, adventistiske mission? Til at tænke over

Noter

114

Jesus levede selv i et multikulturelt samfund med indflydelse fra romere, grækere og mange andre folk. Og også inden for jødedommen var der subkulturer: de strenge farisæere, de rige og romervenlige saddukæere eller esseerne, som holdt sig for sig selv nær Dødehavet. Man kan på en vis måde sige, at Jesus med sin lære om måden at holde sabbat på introducerede en ny sabbatskultur, som var i konflikt med den herskende farisæiske kultur (se fx Mark 2,2328; Luk 13,10-17; 14,1-6).

NOTER

TIL SABBATTEN | 15. JUNI 2019

115

TIL SABBATTEN | 22. JUNI 2019

”Hvad har de set i dit hjem?“

Ugens vers

”Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys“ (1 Pet 2,9).

Introduktion

Måske er vi, takket være Gud, nået til et stadium i vort liv, i hvert fald på nuværende tidspunkt, hvor det går rigtig godt. Familien har det godt, arbejdet går godt, det samme gælder vores sundhed og økonomi. Eller måske er det slet ikke sådan. Måske oplever dit hjem smerte og uro? Uanset situationen, hvad vil være dit svar på profetens spørgsmål om, hvad gæster har set i dit hjem? Udsendinge fra Babylon havde besøgt kong Hizkija, som havde vist dem alle sine skatte, og profeten Esajas spurgte senere kongen: ”Hvad har de set i dit palads?“ (Es 39,4). Hvad har folk set i dit hjem? Hvad har himlens engle set? Kan man mærke bønnens ”duft“? Er der venlighed, gavmildhed, kærlighed eller anspændthed, vrede, fortørnelse, bitterhed og strid? Vil en gæst gå derfra og tænke, at Jesus ikke er en del af dette hjem? Dette er vigtige spørgsmål for os alle at stille os selv mht. det hjem, vi har skabt. I denne uge skal vi se nærmere på nogle af de elementer, der kan skabe en rigtig god stemning i hjemmet, på trods af de uundgåelige spændinger og kampe, alle nutidens hjem møder.

Ugens tekster

116

· · · · · ·

Es 38; 39 1 Kor 7,12-15 1 Pet 3,1-2 Hebr 6,12; 13,7 3 Joh 11 Es 58,6-7.10.12

SØNDAG

16. JUNI 2019

Lærdom fra en konges fejltagelse 2 Krøn 32,25.31 Es 38; 39

Læs beretningen om Hizkijas helbredelse og de babyloniske ambassadørers besøg. Bibelen understreger, at de kongelige gæster var interesseret i kong Hizkijas mirakuløse helbredelse. Men det lader til, at Hizkija var tavs om denne erfaring. Han lagde ikke vægt på det, der kunne have åbnet disse udsendinges hjerter over for kundskab om den sande Gud. Kontrasten mellem hans taknemmelighed over at være blevet helbredt i kapitel 38 og hans tavshed om det i kapitel 39 er slående. ”Gud havde forladt ham for at sætte ham på prøve.“ Dette statsbesøg var en betydningsfuld begivenhed. Alligevel er der ingen optegnelse af, at Hizkija søgte vejledning gennem profeterne eller præsterne. Væk fra offentlighedens øjne, uden nogen samtale med eller råd fra sine åndelige vejledere, lod han tilsyneladende Guds gerning i sit eget og i nationens liv forsvinde fra sit sind. Den historiker, der skrev 2 Krøn 32,31, har måske haft til hensigt at vise, hvor let det er at tage Guds velsignelser for givet og føle sig selvtilstrækkelig. Nedenunder følger nogle lærdomme om trofasthed i hjemmet, som kan uddrages fra Hizkijas erfaring. Hvilke andre lærdomme kan du komme i tanker om? Ethvert besøg i en kristens hjem er en anledning til, at gæster kan møde Kristi efterfølgere. Meget få gæster vil tage initiativ til at begynde en samtale om åndelige ting. De kristne må finde måder, der er i sammenhængen er passende, hvorved de kan dele evangeliet. De kristne er ikke kaldet til at fremvise deres materielle rigdom eller deres færdigheder, selv om de anser disse som velsignelser fra Gud. De er kaldet til at ”forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys“ (1 Pet 2,9) eller for at bruge Hizkijas erfaring som et symbol, at fortælle, at de var døende, men at Kristus har helbredt dem; de var døde i deres synd; men Kristus har gjort dem levende og givet dem en plads i himlen (Ef 2,4-6).

Til at tænke over

Hvordan kan du bruge dit hjem til at vidne for andre? Hvordan kan du dele din tro på Kristus med dem, der besøger dit hjem? 117

MANDAG

17. JUNI 2019

Familien først Det mest naturlige er, at vores egen familie står øverst på listen over dem, vi forsøger at dele evangeliet med. Der findes ingen vigtigere missionsmark end den. Joh 1,40-42 5 Mos 6,6-7 Ruth 1,14-18

Hvilken konklusion kan vi drage udfra Johannsevangeliet og teksterne fra Det gamle Testamente om at dele vores tro i hjemmet? En entusiastisk rapport. Andreas gik videre end kun at give en rapport. Han arrangerede et møde mellem sin bror Simon og Jesus. En entusiastisk rapport om Jesus og en introduktion til ham som person – hvilken enkel formel for at dele evangeliet med familiemedlemmer i vores hjem! Efter introduktionen trådte Andreas til side. Derefter havde Jesus og Simon Peter deres eget personlige forhold. At lede børn til tro. Børn i hjemmet kan ofte blive overset som passende modtagere i vores forsøg på at dele evangeliet. Mange forældre tror fejlagtigt, at børn automatisk vil tilegne sig familiens åndelighed. Men det må man ikke tage for givet. Mens børnene og de unge lærer fra de rollemodeller, de ser, er det også sandt, at de unge i Guds familie har brug for individuel opmærksomhed og muligheden for personligt at blive introduceret til Kristus. Det lægger 5 Mos 6 stor vægt på. Man må være meget opmærksom på, hvordan den mest effektive religiøse oplæring finder sted. Regelmæssige åndelige vaner og andagt, både personligt og for familien, bør opmuntres i hjemmet. Der bør afsættes tid og bruges personlig indsats for børnene og de unge.

Ruth 1,8-22

Hvad kan vi lære af No’omis evangeliske indsats? Hvorfor tror du, at Ruth valgte at følge No’omi, selv i No’omis mest vanskelige situation, hvor hun gav udtryk for sin vrede og depression over for Gud og klagede over alt det, hun havde tabt (Ruth 1,15. 2021)? Ruths eksempel viser bedre og tydeligere end noget, at unge kan møde og overgive sig til en fuldkommen Gud, selv når de bliver introduceret til ham af en ufuldkommen forælder.

Til at tænke over

118

Hvordan påvirker tanken om, at dit hjem er den vigtigste missionsmark, din holdning over for de mennesker, der lever der? Arbejd sammen som familie om at forberede en liste over specifikke ting, din familie kan gøre for at lede familiemedlemmer, som endnu ikke kender Jesus, til ham.

TIRSDAG

18. JUNI 2019

En fred, der sejrer 1 Kor 7,12-15 1 Pet 3,1-2

Hvilke råd indeholder Det Nye Testamente for ægteskaber, der er splittede på grund af religion? Velsignelsen ved at være en kristen forælder. I 1 Korintherbrev er de troende bekymrede over, om det kan være anstødeligt over for Gud at forblive gift med en ikke-troende ægtefælle, og om det kan medføre, at både de selv og deres børn bliver urene. Det er ikke tilfældet, siger Paulus. Ægteskabets hellighed og intimitet fortsætter også efter den ene parts omvendelse. En kristen ægtefælle ”helliger“ den anden partner og parrets børn. Ordet ”helliget“ bør forstås på den måde, at en ikke-troende ægtefælle kommer i kontakt med nådens velsignelser ved at leve sammen med sin kristne partner. Men den hjerteskærende realitet er også, at den ikke-troende partner kan vælge at forlade ægteskabet. Selv om følgerne er alvorlige, siger Guds Ord, som altid holder fast ved menneskers frihed til at vælge, ”så lad det ske“. Den troende ”er ikke bundet i sådanne tilfælde“ (1 Kor 7,15). Kaldet til at leve i fred. Guds Ord foretrækker tydeligt, at der på trods af udfordringerne i et åndeligt splittet hjem kan findes en udvej, så Kristi fred kan råde. Håbet er at bevare ægteskabet intakt, at vise evangeliets sejr midt i vanskelighederne og at fremme ægtefællens velbefindende, selv om han eller hun ikke er troende. Som ægtepar er de jo stadig ét. Hvor går grænsen for en ægtefælles ansvar over for en ikketroende partner? Kærlighed, urokkelig troskab, ydmyg tjeneste og vindende vidnesbyrd fra den troendes side skaber størst sandsynlighed for at vinde en ikke-troende ægtefælle. Underkastelse i et kristent ægteskab udspringer af ærefrygt for Kristus (sml. Ef 5,21). Når en ægtefælle udviser kristen underkastelse over for en ikke-troende partner, må lydighed mod Kristus altid komme først. Trofasthed mod Guds krav i ens liv betyder ikke, at en ægtefælle skal finde sig i mishandling fra en voldelig partner.

Til at tænke over

Kæmper nogen i din menighed med at leve sammen med en ikke-troende ægtefælle? Hvordan kan du evt. på en praktisk måde hjælpe vedkommende? 119

ONSDAG

19. JUNI 2019

Familielivet skal deles 1 Kor 4,16 Ef 5,1 1 Thess 1,6 Hebr 6,12; 13,7 3 Joh 11

Læg mærke til ordene ”efterligne“ eller ”ligne“ i disse vers. Hvad fortæller de om, hvordan man bliver kristen og vokser i sin kristentro? Hvad tror du, det siger om forholdet mellem eksempel og vidnesbyrd? Det Nye Testamentes eftertryk på efterligning bekræfter den vigtige rolle, som eksemplet spiller i oplæringsprocessen. Vi har en tendens til at komme til at ligne dem eller det, vi ser. Dette princip gælder i al almindelighed, men det gælder især i hjemmet, hvor efterligning er almindelig. Børn efterligner deres forældre og søskende; ægtefæller kommer ofte til at ligne hinanden. Denne kendsgerning giver et vigtigt fingerpeg om, hvordan ægtepar og familier kan vidne om deres kristne tro til andre ægtepar og familier. Betydningen af social indflydelse. Vi vidner fra vores hjem, når vi skaber anledninger, hvor andre kan få indblik i vores hjemmeliv. Mange har ikke noget godt familieliv eller ægteskab at efterligne. I vores hjem kan de se, hvordan Jesus gør en forskel. ”Social indflydelse,“ skrev Ellen White, ”har en fantastisk kraft. Vi kan bruge den, hvis vi vil, som et redskab til at hjælpe mennesker, vi kommer i kontakt med“ (The Ministry of Healing, s. 354). Når et ægtepar inviterer andre ægtepar til et måltid, samvær eller bibelstudium, eller når de sammen deltager i programmer, der skal berige ægteskabet, vil gæsterne se et eksempel. Når de ser gensidighed, bekræftelse, kommunikation, konfliktløsning og accept af forskelligheder, oplever de vidnesbyrd om et kristent familieliv.

Jer 17,9 Joh 2,25 Rom 3,23

Til at tænke over 120

Men hvad må vi i denne sammenhæng altid være på vagt over for? Følg kristne, der følger Kristus. Alle menneskelige eksempler er mangelfulde; og det kristne hjems vidnesbyrd handler ikke om at være et eksempel på absolut fuldkommenhed. Det Nye Testamentes opfattelse af efterligning er et kald til enkeltpersoner om at følge kristne, der følger Kristus. Det handler om, at mennesker vil tage imod den kristne tro, når de ser den komme til udtryk hos mennesker, som er lige så menneskelige og ufuldkomne, som de selv er. Hvad kan du gøre for at gøre dit hjem til et bedre eksempel på et vidnesbyrd for kristendommen?

TORSDAG

20. JUNI 2019

Centre for smitsom venlighed Es 58,6-7.10-12 Rom 12,13 1 Pet 4,9

Sammenlign bibelske henvisninger til gæstfrihed med faktiske beskrivelser af begivenheder i nogle af de bibelske familiers hjem, som omtales i følgende tekster. Læg mærke til de sider ved gæstfrihed, der udvises. · Abraham og Sara (1 Mos 18,1-8) · Rebekka og hendes familie (1 Mos 24,15-20.31-33) · Zakæus (Luk 19,1-9) Gæstfrihed opfylder et andet menneskes grundlæggende behov for hvile, mad og samvær med andre. Det er et tydeligt udtryk for selvopofrende kærlighed. Jesus knyttede teologisk betydning sammen med gæstfrihed, da han lærte, at det var gerninger gjort mod ham, når man gav de sultne mad og de tørstige noget at drikke (Matt 25,34-40). At bruge sit hjem i tjeneste for andre kan spænde fra en enkel invitation til en nabo til et måltid mad eller til den radikale gæstfrihed, hvor man lader en person, der er udsat for mishandling, låne et værelse. Den kan indbefatte enkel venlighed, en anledning til at bede med nogen eller at give bibelstudium. Ægte gæstfrihed udspringer i menneskers hjerter, når de er blevet rørt af Guds kærlighed og ønsker at udtrykke deres egen kærlighed i ord og handling. Familier klager ofte over, at de ikke har plads, tid eller energi til at udvise gæstfrihed. Andre føler sig kejtede, uden evner og usikre på, hvordan de skal nå ud over det, de kender, for at have samvær med ikke-troende. Nogle ønsker at undgå at komplicere deres tilværelse ved at involvere sig med andre. Mange moderne familier forveksler gæstfrihed med selskabelighed.

Til at tænke over

Hvordan udtrykker dit hjem din egen åndelige tilstand?

121

FREDAG

21. JUNI 2019

Til videre studium Ellen White, Vejen til et bedre liv, ”Hjemmets betydning“ s. 217-220; Profeter og konger, ”Udsendingene fra Babylon“ s. 166-169. Hjemmets indflydelse i evangelisation. ”Et godt hjem kan påvirke menneskers hjerte og liv langt mere end en prædiken … Vores indflydelse rækker måske ikke ret langt. Vi har måske heller ikke ret mange muligheder. Vores viden er måske begrænset. Men vi kan alligevel udrette meget, hvis vi med troskab udnytter de muligheder, som vi har i vores hjem“ (Ellen White, Vejen til et bedre liv, s. 219.220). Spørgsmål til drøftelse

1. Del med hinanden i klassen, om det var nogens hjem, der var med til at I tog beslutningen om at følge Kristus. Drøft, hvad det var, der gjorde så stort indtryk. Hvad kan I som klasse lære deraf? 2. Hvordan kan I som klasse på en praktisk måde hjælpe en familie, hvor den ene ægtefælle ikke er troende? 3. Tal sammen i klassen om det pres på familielivet, der modarbejder jeres tro. Lav en liste over nogle af disse problemer, og skriv mulige løsninger ved siden af hvert enkelt problemområde. 4. De kristnes privatliv er et redskab, hvormed man vidner over for børn, en ikke-troende ægtefælle, andre slægtninge og gæster. Selv om vi ikke altid er så gode til at dele vores tro i vores eget hjem, som vi gerne ville, og selv om det ikke altid fører til slægtninges eller venners omvendelse, kan selv ufuldkomne familiemedlemmer gøre, hvad de kan for at vise vejen til en fuldkommen frelser. Gennem gavmild gæstfrihed udtrykt i Frelserens navn kan de føre alle, de kommer i kontakt med, inden for nådens rækkevidde. Tænk over, hvilken indflydelse dit hjem har på dem, der besøger dig. Hvad kan du gøre for at give et bedre vidnesbyrd af din tro til alle dem, der træder ind i dit hjem?

122

TIL SABBATTEN | 22. JUNI 2019

DIALOG

Aktiviteter og dialog Guds Ord

Uddybende spørgsmå

• Gæstfrihed var en væsentlig del af den mellemøstlige kultur på Bibelens tid. Find fra Bibelen eksempler på gæstfrihed og drøft, hvori de adskiller sig fra vores kulturelle situation. • Danskere er notorisk private og åbner i forhold til næsten alle andre kulturer deres hjem meget lidt for hinanden. - Præger det også din menighed og din egen tilværelse? • Har vi urealistiske forventninger til, hvad der kræves af værter, der åbner deres hjem, mht. til mad m.m.? Er sådanne forventninger med til at begrænse vores besøg hos hinanden?

Klassens aktiviteter

• Lav en tidsoversigt, hvor du beregner den tid, hver person i din husholdning i gennemsnit tilbringer i hjemmet i løbet af en uge. - Hvor meget af denne tid tilbringer hver person alene? Og hvor meget i selskab med de andre medlemmer? - Hvor meget af tiden kan du forvente, at hjemmet rummer gæster? Hører disse gæster til den bredere familie, eller er de venner og bekendte? - Hvor ofte får du besøg af en person, som aldrig tidligere har været i dit hjem? • Tal sammen om jeres ”statistik“.

Personligt kristenliv

• Står venlighed højt på din prioriteringsliste for opførsel i hjemmet? • Hvilke andre værdier sætter du/I højt i dit/jeres hjem? Sammenlign jeres svar i klassen.

Forstå det bedre

• Kong Hizkijas fremvisning af sine skatte havde den modsatte effekt end den tiltænkte. Babylon var politisk set på dette tidspunkt en eventuel forbundsfælle med den assyriske stormagt; men mange år senere, da Babylon var en del af det forbund, som knuste Assyrien, fik optegnelserne med skattene i Hizkijas palads betydning. Babylon valgte at erobre det lidt afsidesliggende Jerusalem, og Judah blev indlemmet i det nybabyloniske storrige under Nabopalassar og hans søn Nebukadnezzar.

123

DIALOG

Baggrund

Til at tænke over

Noter

124

TIL SABBATTEN | 22. JUNI 2019

Historisk set har alle kulturer haft en definition af det at være fremmed og været umiddelbart skeptiske over for fremmede. Netop derfor udviklede store religioner som jødedommen og senere islam høje moralske kriterier for gæstfrihed. Begge understregede betydningen af at behandle fremmede og gæster godt, selv hvis disse fremmede tilhørte traditionelt fjendtlige folkegrupper. Hvis Jesus kom på et pludseligt besøg i dit hjem, ville du da bryde dig om, at han så, hvad du har i dit hjem?

NOTER

TIL SABBATTEN | 22. JUNI 2019

125

13 Ugens vers

Introduktion

TIL SABBATTEN | 29. JUNI 2019

Når hjerter vendes ”Se, jeg sender profeten Elias til jer, før Herrens dag kommer, den store og frygtelige. Han skal vende fædres hjerte til deres sønner og sønners hjerte til deres fædre, så jeg ikke skal komme og slå landet med forbandelse“ (Mal 3,23-24). Vort liv leves i perioder. Nogle gange er perioderne gode, andre gange ikke. Nogle gange er vores familier intakte og stærke; andre gange er de skrøbelige eller til og med knuste. Uanset hvilken periode, hvilken fase, hvilke forhold vi selv eller vores familier befinder sig i lige nu, kan og bør vi leve i lyset af Guds løfter og holde fast ved dem med hele vores hjerte, sjæl og sind; for til syvende og sidst er de vores eneste håb. Og Guds løfte giver os virkelig håb. Guds Ord er fyldt med løfter, som vi kan tage til os, uanset hvilken periode i tilværelsen vi befinder os i. Og de gælder ikke kun for os selv, men også for vores kære, vores familie og vores menighed. I denne sidst uge i kvartalet skal vi se på nogle bibelske beretninger, løfter og erfaringer fra en række forskellige sammenhænge. Og vi vil forsøge at finde lærdomme deri for os selv i vores tid, uanset, hvilken situation vi befinder os i. Uanset, hvem du er, hvor du er, hvilken fase i tilværelsen du gennemgår, oplever du sandsynligvis kampe, frygt og bekymringer. Heldigvis tilbeder vi en Gud, som ikke alene ved, hvad vi går igennem, men som også er på forkant med alt det, der vil ske os.

Ugens tekster

126

· · · ·

Mal 3,23-24 Matt 3,2; 11,14-15; 17,10 1 Kong 16,29-17,24 1 Kong 18,20-45

SØNDAG

23. JUNI 2019

Profetien om vendte hjerter Mal 3,23-24 Matt 11,14-15; 17,10 Mark 6,15 Luk 1,17

Sammenlign forudsigelsen om Elias’ komme med Det Nye Testamentes henvisninger til den begivenhed.

På Malakias’ tid blev Guds appel til folket: ”Vend om til mig, så vil jeg vende om til jer“ mødt med det arrogante svar: ”Hvordan skal vi vende om?“ (Mal 3,7). Den frustrerede profet forkyndte, at de ville blive givet endnu en mulighed for vækkelse. Ved at minde om den reform, som begyndte med vækkelsen under Elias (1 Kong 18,37), forudsagde Malakias, at Elias igen skulle komme for at ”vende fædres hjerte til deres sønner og sønners hjerte til deres fædre“ (Mal 3,24). Der udviklede sig en jødisk tradition om, at Elias personligt ville komme som en budbringer for Messias (sml. Matt 17,10; Mark 6,15). Men Det Nye Testamente præsenterer Johannes Døber som en opfyldelse af den profeti (Matt 11,14-15; Luk 1,17). Hvad tror du udtrykket ”vende hjerte“ betyder? Der findes flere forskellige mulige anvendelser af disse vers. Det henviser til forsoningen mellem Israels folk og Gud. Gud som Fader (Es 63,16) har vendt sig fra sin vrede mod sine børn (Mika 7,18-19) og kalder dem til at vende om til ham (Es 44,22; Mal 3,7). Det henviser til senere generationers forbindelse med deres forfædre gennem en fornyelse af pagten. Det profetiske kald til Guds folk om at følge patriarkernes tro blev gentagne gange givet i Det Gamle Testamente. Om landet skulle blive ved med at være et velsignet sted at bo var direkte afhængigt af troskab mod pagten (5 Mos 4,29-31). Det henviser til genoprettelsen og fornyelsen af familieforhold. Forholdet mellem forældre og børn er en praktisk tilkendegivelse af troskab mod pagten med Gud. Også her er opfyldelsen af ansvaret mellem forældre og børn direkte forbundet med en vedvarende arv af landet og Guds velsignelser (Ordsp 2,21). Til at tænke over

Hvilken forbindelse er der mellem et genoprettet forhold til Gud og genoprettede familieforhold? Hvorfor må det ene gå forud for det andet?

127

MANDAG

24. JUNI 2019

Genforening af familien Introduktionen af Ba’al-tilbedelse i Israel ved Jezabel, kong Akabs sidonittiske hustru, fremskyndede folkets moralske fald. Guds lærdomme, som ophøjede ægteskab, familie og seksualitet blev overskygget af incest, prostitution og andre former for seksuelle perversiteter. Ind på denne arena, hvor der var strid om, hvilken Gud man skulle tilbede, trådte Elias, hvis navn – ”Jahve er min Gud“ – i sig selv var en irettesættelse af Ba’al-tilbedelsen. 1 Kong 16, 29-17; 24 Luk 4,25-26

Hvilken af Elias’ erfaringer knyttede ham til omstyrtningen af afgudsdyrkelse og gav nyt liv til familielivet? Sammenlign med versene fra Lukasevangeliet. Efter udtalelsen om en forbandelse i form af tørke over landet var Elias en mærket mand. Gud beskyttede ham på et usædvanligt sted – hos en fattig enke, der boede i Sarepta i Sidon, i nærheden af Jezabels hjemby. Elias hilste enken med en svær prøve, hvor hun skulle bruge den sidste rest af sit brænde, mel og olie til at give ham mad og stole på Gud i fremtiden. Hendes tro blev legendarisk. Senere blev hun rost af Jesus selv (Luk 4,26). Idet hendes mel og olie blev ved med at vare i adskillige dage, begyndte kvinden at få en større forståelse af Jahve. Men så ramte tragedien. Hendes eneste søn blev syg og døde. Da hun udtrykte sin sorg over for Elias, henviste hun til den almindelige religion i sit område. Det var den samme religion, som nu havde oversvømmet Israel, og deri indgik den tro, at ens synd kunne kræve, at et barn blev ofret (1 Kong 17,18; sml. Jer 19,5; Mika 6,7).

1 Kong 17,24

Hvilken effekt havde enkens genforening med sin søn på hendes åndelige erfaring? Hvad kan vi lære af det, hun sagde? Moderens reaktion viser, hvilken virkning Elias’ budskab havde. Tro på Gud og hans ord springer frem i hjertet, når livet ved Guds kraft genoprettes, og familien genforenes. Mange vil i dag være enige, når vores læresætninger forkyndes; men de forbliver lunkne i deres åndelige erfaring. Men når Guds Ords sandheder opleves personligt, og vækkelse og genoprettelse sker i familieforhold, bliver hjertets overbevisning desto kraftigere.

Til at tænke over 128

Er der familie-genforeninger, du stadigvæk venter på? Hvilke af Guds løfter holder du fast ved, som giver dig håb om en sådan genforening?

TIRSDAG

25. JUNI 2019

Hjerter vendes ved alteret 1 Kong 18,20-45

Skriv ned, hvad denne episode egentlig handler om. Hvordan kan principperne i denne beretning anvendes om familielivet, selv om sammenhængen er helt anderledes? På Karmels bjerg længtes Elias efter en fornyelse af pagten fra folkets side, hvor de ville vende tilbage til deres fædres tro. Dette ville føre til helbredelse for deres eget liv, deres hjem og deres land. Aftenofferets tid. Efter at de hedenske præster havde lidt nederlag med deres offer, blev det Elias’ tur. Han var meget bevidst om sine handlinger. Tidspunktet på dagen fokuserede på Guds frelsesplan, som den viste sig i helligdomstjenesten (sml. 2 Mos 29,41). Invitationen: ”Kom hen til mig!“ (1 Kong 18,30) minder os om Frelserens invitation til syndere (sml. Matt 11,28). Forældre, som sørger over et barn, der er kommet på afveje, forsikres om, at Gud elsker deres barn lige så meget, som han elskede Israels folk. Gud arbejder uophørligt med at drage vildfarne børn til sig. Elias’ fokus på Jahves alter møder sit modstykke i vores tid, når Jesus og hans frelsende nåde opløftes i familien. Familieandagt giver mulighed for at tale med Gud i bøn, at tale om ham med hinanden, at modtage frelsens gave på ny og at give vores hjerter tid til at meditere over hans lærdomme. Elias’ forventede svar ville være et tegn på, at Gud havde taget imod dem igen. 1 Kong 18,37 siger: ”Så dette folk kan erfare, at det er dig, Herre, der er Gud, og at du har vendt deres hjerte.“ Vi kan ikke vende vores hjerter til Gud; vi kan kun svare på Guds nåde, som han frit giver os. Den altopslugende ild faldt, ikke over de skyldige, men på offeret. Det peger frem på Jesus, som blev ”gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham“ (2 Kor 5,21). Bekendelse og pris brød frem på folkets læber. De falske præster blev henrettet, fordi de ikke svarede på Guds kald. Og dernæst gjorde forfriskende regn en ende på forbandelsen over landet.

Til at tænke over

Hvilken tilstand befinder dit hjems ”alter“ sig i? Hvordan kan du ”genopbygge alteret“ i dit hjem, hvis det trænger til det?

129

ONSDAG

26. JUNI 2019

Hjerter vendes ved Jordan Ud over Gabriels forudsigelse (Luk 1,17) og Jesu bekræftelse (Matt 11,14; 17,12-13) fastslår evangelieforfatterne, at Johannes Døber var den budbærer, som skulle bane Herrens vej (Matt 11,10; Mark 1,2; Luk 7,27; sml. Mal 3,1). Matt 3,2.8; 14,4 Mark 1,4 Luk 3,3.8-9. 11.13-14

Læg mærke til hovedtemaerne i Johannes’ budskab. Hvordan var hans budskab med til at ”vende hjerter“?

Ligesom en landmand pløjer jorden for at gøre den i stand til at modtage såsæden, fordømte Johannes synd og formanede syndere til at omvende sig. Vores menneskelige natur er sådan, at vi uden selvransagelse, uden en erkendelse af vores sande tilstand, ikke føler behov for noget bedre. Johannes’ budskab vendte folk til Guds kravs hellighed og deres behov for hans fuldkomne retfærdighed. Sand omvendelse kendetegnes altid ved ydmyghed og henvendelse til Gud om hjælp til at forandre ens opførsel. Ved at blotlægge overfladiskheden og det selvcentrerede hykleri hos de mennesker, som hævdede at være Abrahams børn, forsøgte han at give dem en dybere forståelse af deres fædres tro. Joh 1,35-37; 3,27-30

På hvilken måde banede Johannes’ budskab vej for Jesus? Johannes var blevet vist, at Jesus var Guds lam. Da han bekendtgjorde Jesus på denne måde (Joh 1,29. 36), vendte han i bogstavelig forstand folket til Herren. Andreas og en anden af Johannes’ disciple, evangelisten Johannes, som skrev om, hvad der skete den dag, forlod Johannes Døber og blev Jesu disciple. Elias’ budskab peger ikke kun på nødvendigheden af omvendelse, det identificerer også ham, som frelser fra synd, skaber begejstring for ham og leder mennesker til ham.

Til at tænke over

130

Hvad tror du, Johannes Døber ville sige til dig, hvis kan kom ind i dit hjem?

TORSDAG

27. JUNI 2019

Hjerter vendes i de sidste tider På en måde opfatter vi syvendedagsadventister os selv i Johannes Døbers rolle. Han, som udråbte reform og omvendelse, beredte vejen for Jesu første komme. Vi som en bevægelse ser det som vores opgave at gøre det samme før Jesu andet komme. Luk 1,17

Hvordan udtrykker disse ord vores budskab? Vores himmelske far har ved Jesu kors vendt sine børns hjerter til sig selv og til hinanden. Eliasbudskabet trygler familier om at tro denne ufattelige gode nyhed (2 Kor 5,18-21; Ef 2,11-18), og om at være mennesker fyldt med nåde, hvor Ånden frembringer en kærlighedshøst i deres liv. Verden trænger desperat til en demonstration af uselvisk omsorg, vedvarende forpligtelse og urokkelig overgivelse til Gud. Ved Guds nåde kan kristne familier tilbyde en sådan demonstration. Men vi må huske, at det budskab, vi har til verden, gælder også for os selv. Før evangeliets principper om enhed, kærlighed og selvopofrelse viser sig iblandt os, især i vores familier, vil der ikke være nogen kraft i vores forsøg på at dele dette budskab med andre. Det er ikke nok med mange velformulerede taler eller bibelske præsentationer. Verden har brug for at se den omvendelse, de vendte hjerter, den kærlighed og den overgivelse, vi taler om, komme til udtryk i vort liv. På samme måde som Johannes Døber havde en kraft, der forandrede menneskers liv og gjorde hans forkyndelse effektiv, kan vi gennem Guds nåde gøre det samme, men kun i samme grad, som vi er villige til at samarbejde. Gennem Jesus er vi en del af himlens familie (Ef 3,15). Uanset om vi er en familie af en eller flere, er vi kaldet til at være vidner for den Gud, vi bekender os til at tjene. Og intet kan gøre vores vidnesbyrd mere effektivt end at vise verden, hvordan en familie, uafhængigt af dens størrelse, ved hjælp af evangeliets kraft kan være.

Til at tænke over

Hvad kan du gøre for at vise dem, der står dig nærmest, at du elsker dem?

131

FREDAG

28. JUNI 2019

Til videre studium Ellen White, Profeter og konger, ”Sejren på Karmel“ s. 75-79; Jesu liv, ”Stemmen i ørkenen“ s. 58-66. ”Vores budskab må være ligeså direkte, som Johannes’ var. Han irettesatte konger for deres synd. Selv om han stod i fare for at miste sit liv, tillod han aldrig sandheden at dø på hans læber. Vores arbejde i denne tid må udføres ligeså trofast“ (Ellen White kommentarer, The SDA Bible Commentary, 4. bind, s. 1184). Spørgsmål til drøftelse

1. Drøft i klassen, hvor relevant Eliasbudskabet er for jeres lokale menighed. Hvad kan I gøre for at hjælpe menigheden til at forstå budskabet og dens rolle i at forkynde det? 2. Lad dem, der er villige til at dele deres egen personlige erfaring med at få deres hjerte vendt, gøre det. Hvilke forandringer skete der? Hvilken forskel gjorde det i deres tilværelse og deres familieliv? 3. Hvis vi ser os selv i Johannes Døbers rolle, hvad bør vi forvente, at der sker med os? Hvilket budskab er underforstået i vores svar? 4. Udarbejd sammen som klasse et forslag til ”En udtalelse om familieprincipper“, som bedst sammenfatter den bibelske opfattelse af en familie. Hvilke kriterier ville I bruge for at udarbejde disse principper? Hvad har I lært i dette kvartal, som kan hjælpe jer til at afgøre, hvori disse principper består? Vær evt. parate til at dele det med hele menigheden. 5. Hvilke løfter kan du som en forælder gøre brug af mht. børn, som på dette tidspunkt er gået bort fra Gud?

132

DIALOG

TIL SABBATTEN | 29. JUNI 2019

Aktiviteter og dialog Guds Ord

• Bibelen bruger familien som et billede på mange forskellige måder. Ord som ”husstand“ (Ef 2,19) dækker familiebegrebet og bruges her om Guds kirke. Bibelen taler om Gud som fader, søn, ven, elsker etc. • Find og læs sammen sådanne bibeltekster og drøft den varierede anvendelse hos Bibelens forfattere.

Klassens aktiviteter

• Her ved kvartalets slutning er det naturligt at opsummere. - Del med hinanden to eller tre punkter, hvor I synes, I har lært noget i kvartalets løb, eller fået et nyt perspektiv på et emne. - Del bibeltekster, som I nu ser på en ny måde.

Uddybende spørgsmål

• Hvordan definerer du begrebet ”familie“? Hvem hører med i din familie? • Elias-budskabet beskriver, hvorledes vi ved vores forkyndelse skal vende tilbage til vore forfædres tro, tilbage til de gode, gamle stier! - Hvori består denne tro? Hvordan skelner vi mellem tro og traditioner? - Bør vort ideal for menighedens tro og praksis være det, vore pionerer troede, og den måde, vore pionerer levede på? - Hvis det er tilfældet, hvilket tidspunkt i historien skal vi så vælge? 1950? 1920? 1901? 1863? 1844? Vi vil opdage, at vores pionerer gennemgik en udvikling; de ændrede synspunkter og praksis på mange områder i løbet af deres levetid. • Hvad finder du/I er de altafgørende elementer af vores tro som adventister, elementer, der definerer os, og uden hvilke vi ikke længere ville være syvendedags adventister?

Forstå det bedre

• Som begreb har ”familien“ gennemgået en enestående forandring. Ordet ”familia“ er oprindeligt latin og er derfra indgået i de fleste europæiske sprog. Men indtil slutningen af 1700-tallet blev det aldrig brugt i vores moderne betydning om kun den enhed, der består af far, mor og børn – som vi ofte har kaldt kernefamilien. Familie var før det altid mere. I dag står vi så med et samfund, hvor der er flere enlige forældre, end nogen kultur nogensinde tidligere har oplevet. 133

DIALOG

TIL SABBATTEN | 29. JUNI 2019

• Bibelens husstande, eller husholdninger, bestod generelt af mange flere mennesker, en af grundene naturligvis, fordi det økonomisk var vanskeligt at klare sig uden et sådant større bofællesskab. De ældre generationer levede også i almindelighed sammen med de yngre, indtil de døde. • Ord som far og søn havde en langt videre betydning i de semitiske sprog end hos os i dag. De kunne betegne forfædre eller afkom i mange generationer – ligesom en ”far“ kunne være en lærer, en forgænger i et embede, og ”søn“ kunne betegne en repræsentant for en anden person, en elev i en skole etc. - Denne bredere betydning af disse ord kaster også lys over forholdet mellem Gud som Faderen og Jesus som Sønnen. Han er Guds enestående repræsentant over for mennesker; i ham ser vi Gud som en person. Men der er naturligvis ikke tale om, at Faderen i bogstavelig forstand har fået sig et afkom. Til at tænke over

• Som adventister tilhører vi en bevægelse. Vi bygger på ”Bibelen alene“. Vi har ingen fastlagt trosbekendelse, men tror på et begreb, vi har kaldt ”en nærværende sandhed“. Vi ønsker at anvende Bibelens budskab på en måde, der er relevant netop i vores tid og i vores situation. • Vi er åbne for nye studier og nyt lys over Bibelen, men fastholder en grundvold og nogle afgørende søjler, som vi finder bibelske, og uden hvilke vi ville miste vores identitet og kald. Grundvolden er Kristus og hans ord, og søjlerne er blevet defineret som sabbatten, Jesu genkomst, læren om helligdommen og vores forståelse af menneskets natur.

134

NOTER

TIL SABBATTEN | 29. JUNI 2019

135