6 minute read
To nye ledere, interviews
Lasse
Bech
Adventnyt har talt med Adventistkirkens to nye ledere, Lasse Bech, som er ny næstformand og Dorte Thyregod Svendsen, som er ny SABUSleder. Her følger de to interviews.
Tekst: Holger Daugaard / Foto: Kasper Struksnes, Tabita Rasmussen
Lidt om dig selv og hvad du har arbejdet med hidtil
Sammen med min kone Iben har jeg tre børn. Det er en gave – og min vigtigste opgave. De sidste 10 år har jeg været tilknyttet Vejlefj ord som præst og kristendomslærer i gymnasiet. De første år var min primære arbejdsopgave at være skolens ungdomspræst. Der var ikke nogen præst for menigheden som sådan. I de senere år har der været andre ungdomspræster, og jeg har i stedet haft ansvaret for menigheden. Desuden har jeg været ansvarlig for Adventistkirkens arbejde med religionsfrihed siden december 2016.
Hvilke tanker har du gj ort dig om dit nye job?
Det er fantastisk at arbejde for kirken, for det er en fantastisk Gud, vi tror på. I min nye rolle kan jeg godt være lidt bekymret for, at alt det bureaukratiske skal tage overhånd. Det er klart, at en moderne organisation ikke kan komme udenom en masse formaliteter, som skal overholdes. Men jeg vil gøre mit bedste for at holde fokus på vores mission. Jeg er primært præst – og det skal jeg i øvrigt stadig være for Vejlefj ord menighed. Jeg tror, det er godt at huske på, at kirken består af en sammenslutning af menigheder.
Hvordan skal du varetage det i praksis? Skal du have domicil i Nærum, skal du fl ytt e eller hvordan?
I praksis kommer jeg til at pendle en del. Jeg vil tage nogle dage ad gangen på kontoret i Nærum. Vi bliver boende i området ved Vejlefj ord, selvom vi er fl ytt et ud af tjenesteboligen for at give plads til ungdomspræsten. Der bliver lidt pres på gæsteværelserne i Nærum, men jeg har allieret mig med mine svigerforældre i Hillerød – de har en seng og en tandbørste, jeg kan låne.
Hvilke udfordringer ser du?
Det bliver selvfølgelig til noget rejsetid, og der er noget logistik, der skal på plads. Jeg kan ikke møde ind på kontoret med kort varsel, hvis der er noget akut.
Hvilke muligheder ser du?
Vi har fundet ud af i coronatiden, at meget kan gøres hjemmefra og på online møder. Det vil vi da også benytt e os mere af, end man måske gj orde tidligere. Der var en, der sagde til mig, at det da var meget naturligt, at hvis formanden var på Sjælland, så er næstformanden i Jylland. Måske kan vi bedre komme ud i de forskellige dele af landet på den måde, hvem ved?
Nu har du foreløbig jobbet for ét år, inden der er generalforsamling. Hvordan ser du på det – er det en fordel eller ulempe?
Det er i udgangspunktet ikke en fordel at arbejde med en så kort tidshorisont i et job. Det gør vi nu heller ikke i ledelsen. Vi har lagt en strategi for hele den kommende periode, og den arbejder vi efter. Vi ønsker ikke, at dett e år skal være en passiv afventning frem til generalforsamlingen. Derfor arbejder vi ud fra den forudsætning, at den kommende ledelse vil videreføre samme strategi – men det vil tiden selvfølgelig vise.
Det kan være, at det er en fordel både for mig og kirken, at det er et år i den forstand, at kirken får afprøvet, om jeg egner mig, og jeg får afprøvet, om jeg kan trives med opgaven. Hvis jeg ikke er den rett e til opgaven, håber jeg, man fi nder den rette ved generalforsamlingen. Lige nu og her var det måske den enkleste løsning at konstituere mig, da jeg allerede er regnet med i budgett et og kender en del af udfordringerne og planerne fra unionsbesty relsen, hvor jeg har siddet med siden 2013.
Vi er en bevægelse med troen på Gud i centrum. Vi har både mange udfordringer og mange muligheder. Med Guds hjælp vil det lykkes – det er hans værk og mission, det drejer sig om.
Dorte Thyregod Svendsen
Dorte sammen med Margrethe Hansen og Karina Bordoy Nørgaard på børnelejr her i sommer.
Lidt om dig selv og hvad du har arbejdet med hidtil...
Tidligere har jeg arbejdet som leder i både det private og det off entlige. Jeg har også været ansat i Adventistkirken før, nemlig som spejderchef sammen med Peter-Bo Bohsen i en del af hans tid i korpset. Udover det har jeg arbejdet som arbejdsmiljørådgiver i mange år, så arbejdsmiljø og gode arbejdsforhold har en stor plads i mit hjerte.
Hvilke tanker har du gj ort dig om dit job i kirken?
Som leder af SABUS glæder jeg mig til igen at komme til at arbejde sammen med de mange unge, børn og familier, som vi har i Adventistkirken. Udover det, så drømmer jeg om, at vi i fællesskab skal skabe en endnu større berøringsfl ade ud mod det øvrige samfund, så vi kan vise endnu fl ere danskere, hvordan Jesus kan have en behagelig indfl ydelse på vores måde at være mennesker sammen på. Vi har så mange skønne mennesker i og omkring vores menigheder, og vores fællesskab er unikt og rummeligt, så hvorfor ikke dele ud af det så meget, vi overhovedet kan?
Hvordan skal du varetage det i praksis? Skal du have domicil i Nærum, skal du fl ytt e eller hvordan?
Jeg bor på Fyn, midt i Danmark. Jeg skal være leder for afdelingslederne for Børne- og familieafdelingen, for Spejderafdelingen og for Teen-afdelingen, og så skal jeg selv varetage Ungdomsafdelingen, så jeg kommer til at tage til Nærum et par dage om ugen for at være på kontoret på Concordiavej. Derudover har jeg en hjemmearbejdsplads, og så håber jeg at få mange gode grunde til at køre ud i landet for at understøtte arbejdet ude i menighederne eller opfi nde nye projekter udenfor menighederne sammen med lokale ildsjæle. På den måde er Fyn helt genial! – blommen i et æg.
Hvilke udfordringer og muligheder ser du?
Hele konceptet omkring SABUS har været en lang og ikke ukompliceret rejse. Det er ikke nogen let opgave, lederteamet har haft med at samle afdelingerne til én forening. Der ligger stadig en del arbejde i at fi nde en vej i at bruge SABUS som den kæmpe fordel og ressource, SABUS er. Den udfordring ligger lige for, når sommerens lejre er kørt af stablen.
De samarbejdsmuligheder, der ligger i SABUS-fællesskabet, er der kun så småt blevet taget hul på, så jeg ser utallige muligheder for at udnytt e hinanden på tværs af landet og på tværs af kirkens øvrige afdelinger og ressourcer. Sty rken i lokale initiativer er netop, at det er lokalt forankret, og vores opgave på kontoret bliver at understøtt e og vejlede og skabe fællesskaber, og det er der kæmpe potentialer for!
Nu har du foreløbig jobbet for ét år, inden der er generalforsamling. Hvordan ser du på det – er det en fordel eller ulempe?
Den SABUS-ledergruppe, jeg er trådt ind i, har hidtil været valgt af generalforsamlingen. Fremadrett et vil afdelingsledere blive ansat som andre i administrationen og derfor ikke være på valg. Jeg vil derimod være på valg allerede igen om et år! Det har vi selvfølgelig talt om i SABUS-lederteamet, og vi er enige om at se bort fra den detalje, mens vi planlægger vores arbejde. Vi brænder alle for den gruppe af mennesker, som vi arbejder for, og de tiltag, vi prioriterer, vælger vi jo for en lysere fremtid, så mon ikke andre ville understøtt e disse tanker, hvis en anden sidder i min stilling om et år?