Mindeord

HJÆLPEAKTION 2020

I denne måned skydes indsamlingen i gang. ADRA Danmark har brug for en masse villige hænder, fødder, hjerter og kreative hjerner.

Har du og din menighed mod på at samle ind til fordel for

”mad på bordet til børn“

er her nogle idéer:

• Bagagerumsmarked eller loppemarked • Kageauktion • Støttekoncert • Motionsløb • Havehjælp eller hundeluftning

Hos ADRA hjælper vi jer gerne i gang med idéer og materiale, så tøv ikke med at kontakte os på info@adra.dk eller telefon 4558 7700.

Hvis du vil hjælpe med dør-tildør indsamlingen, så kontakt din lokale præst eller ADRArepræsentant.

En varm tak skal lyde til alle nye og garvede ildsjæle, der hvert år engagerer sig i Hjælpeaktion.

Læs mere på www.adra.dk/ hjælp

Jens Christian Lund Den 12. december 2019 blev Jens ramt af et hjertestop, 51 år gammel. Han var på vej hjem til sin næste maleriudstilling på Bornholm efter at have besøgt venner og familie på Sjælland. Den 29. januar 2020 kunne hans hjerte ikke mere.

Jens kom til verden på en varm og solrig julidag i 1968 på Amtssygehuset i Gentofte, kærligt modtaget og omgivet af sine tre søskende, Hans, Nina og Elsa, sine forældre Bodil og Vagner Lund og den nærmeste familie. At være elsket og værdifuld for mange blev hans særlige livstema. Med empati og autentisk nærvær gik han lige i hjertet på dem, han mødte, med sit store skønne smil. Sammen med Jens følte man sig altid vigtig og værdifuld, og det gj orde ham elsket og afh oldt af alle.

Jens voksede op i et trygt miljø på Caroline Amalievej i Kgs. Lyngby og hos bedsteforældrene i Hjortekær. Helt fra barnsben var han optaget af retfærdighed og lige rett igheder for alle. Han engagerede sig som ung i græsrodsbevægelser og fandt sammen med andre ligesindede. Her blev han hurtigt anerkendt for sin loyalitet, og i disse år knyttede han mange venskaber for livet.

Allerede tidligt blev det klart, at Jens var kunstner af hjerte og sjæl. Pædagoger og lærere lagde hurtigt mærke til hans talent. Han valgte billedkunsten som profession og fi k også en fotografuddannelse. Naturen var hans særlige skatkammer. Lyset spiller en særlig og stemningsfuld rolle i hans billeder.

Ved bisætt elsen fra kapellet på Assistens Kirkegård, fredag den 28. februar kl. 13, fortsatt e strømmen af mennesker med blomster, selv om der allerede var stuvet over 300 sammen indenfor. Det blev en smuk og rørende afsked med mange bety dningsfulde ord, sange og musik. Tak til alle der kom! Ære være Jens’ minde! Og på hjerteligt gensyn på opstandelsens dag, kære Jens! Du vil blive husket og savnet af mange! Frank Rechter Egon Jensen Efter et forholdsvis langt liv – knapt 85 år – er et jordisk kapitel slut, men evigheden venter. Det var Egons store håb, som han levede og døde på. Egon sov stille ind på Hjørring Sygehus den 29. april 2020 efter lang tids sygdom. Han havde ingen smerter og var ved bevidsthed indtil de 3 sidste dage af livet her. Han fi k taget afsked med sin familie. Egon var selv planlægger af sin begravelse, og bekendtgj orde det i påhør af sin hustru, Else, og undertegnede.

Egon blev født 17. juli 1935 i Vestbjerg. Efter skolegang kom Egon i lære som gartner hos Gommesen i Dronninglund. Han blev døbt 1. maj 1950 af Pastor I.W. Kristiansen, senere herefter rejste Egon til Ekebyholm i Sverige, hvor han arbejdede som gartner. Her mødte han sin kommende hustru Else. Efter 8 år på Ekebyholm vendte de tilbage til Danmark og fl ytt ede ind i en lille lejlighed oven på kirken i Østervrå. Han fi k arbejde hos anlægsgartner Kristian Hansen i Frederikshavn. Efter 17 år overtog han virksomheden (1979- 1998) og gik herefter på efterløn.

Midt i sin travle tid havde han også tid til at være lægprædikant og aktiv i menigheden, hvor han også i de sidste mange år var forstander for Frederikshavn menighed.

Egon og Else havde kun en datt er, Heidi, som udtrykte, at hendes far også altid havde tid til hende, han var en omsorgsfuld, sjov og kærlig far. Ligeledes vil han blive savnet af svigersønnen Lars og børnebørnene. Egon sagde til mig, kort før han lukkede sine øjne, at det var svært at tage afsked med familien, men det sværeste ville være at sige farvel til børnebørnene, de fy ldte rigtig meget i hans og Elses liv. De elskede at fortælle om mange gode stunder, når de havde været på ferie m.m.

Nu hviler Egon i sin grav, og det næste vil være, at Jesus kalder ham frem til et helt nyt liv. Ære være Egons minde. Roland Laibjørn

Rhoda Shange Rhoda Shange sov stille ind 22. april 2020 i troen på sin Frelser.

Rhoda blev født 3. juni 1927 i Sydafrika. Forældrene var tjenestefolk hos nogle hvide sydafrikanere. Hun kom på en kristen privatskole, hvor hun også mødte sin kommende mand. De blev gift i 1948 og fi k sammen syv børn.

Tidligt i ægteskabet fl ytt ede de til Swaziland. Her mødte de første gang syvendedags adventisterne, men grundet spændinger mellem Swaziland og Sydafrika og hendes mands politiske engagement blev familien til sidst nødt til at fl ygte. De endte først i Libyen, indtil de fi k mulighed for at rejse til det kristne land, Danmark. Imidlertid døde Rhodas mand, men Rhoda kom til Danmark med resten af familien.

Rhoda slog sig ned i Aarhus og fandt sit åndelige hjem i Aarhus menighed. Hun blev døbt af pastor Schantz og arbejdede for fl ere adventister i byen.

Hun var optaget af at gøre noget for fatt ige både i hendes hjemland og i Aarhus. Som 79-årig købte og lærte hun at køre bil, fordi hun gerne ville køre rundt med grøntsager til dem, der trængte.

I en høj alder og plaget med sygdom kom hun på det lokale plejehjem, men her brændte hun stadig efter at fortælle andre om Jesus.

Rhoda var fuld af liv, og historier.

Hun efterlader sig børnene Dudu, Edmund, Gerald og Peter samt nevøer, niecer, svigerbørn, og børnebørn.

Rhoda blev bisat fra Aarhus Adventistkirke d. 6. maj med familie og fl ere menighedsmedlemmer til stede.

Æret være Rhoda Shanges minde. Th omas Rasmussen Inge Susanne Nielsen Inge Susanne Nielsen, Odder menighed, døde pludselig i sin lejlighed. Merete Vedelsøe, som savnede hende til bedemødet i slutningen af maj måned i Odder, ringede forgæves på hendes dør. Familien fi k kort efter adgang til lejligheden og konstaterede, at hun var død. Inge Nielsen blev født den 11. februar 1961. Hun virkede rask, og alle tænkte kun, at hun havde mange gode år at leve i endnu. Men sådan skulle det altså ikke være.

Inge Nielsen blev døbt af Robert Svendsen i Horsens Adventkirke, efter at Mille Krage i mange år havde haft et fortroligt venskab med hende. Hun kom fl itt igt til den ugentlige studiekreds i den lokale Odder menighed og fulgtes med Mille til årsmøderne så vel som til Horsens Adventkirke to sabbatter om måneden. Her husker vi Inge som en stilfærdig, lydhør kvinde.

Inge efterlader sig datt eren Lone og to børnebørn, Christel og Victoria samt en søster og hendes familie.

Vi lyser fred over hendes minde. Tue Westing Nicolai Kammersgård Den 30. juni 2020 sov Nicolai Kammersgård ind i en alder af bare 24 år efter et halvt års sygdomsforløb. Det var alt for tidligt, og det gik alt for hurtigt.

Han blev født den 16. november 1995 og voksede op med sine forældre Gitt e og Ib og sammen med storesøsteren Natasja. Han var en person, man var glad for at omgås, og for ham var det vigtigt, at alle omkring ham havde det godt.

Både i familien og blandt kolleger og venner var han kendt for sit gode humør og sin særlige humor.

Han var god til at hjælpe og tålmodig til at forklare. Han var servicemindet og skabte altid en særlig god atmosfære omkring sig, hvad enten det var i familien eller blandt vennerne. Han fi k andre med sig og fi k tingene til at ske med en positiv tilgang. Han gav andre meget af sig selv. Derfor havde han en særlig plads i hjertet hos så mange – både i familien og blandt vennerne. Han vil være savnet og blive mindet for sit omsorgsfulde og livsglade væsen.

Bisætt elsen fandt sted fra Adventkirken i Nærum den 9. juli, hvor de mange fremmødte kunne tage en sørgmodig afsked, der dog også gav indtryk af det livsmod, han havde været i besiddelse af. For Nicolai var det klart, at det ikke bare var en afsked, men også et ”på gensyn“ – i det håb hviler han til opstandelsens morgen.

Æret være Nicolai Kammersgårds minde. Lasse Bech