2 minute read

100 år med Viborg menighed

Next Article
Mindeord

Mindeord

med Viborg menighed

JUBILÆUMSÅR 1920-2020 Viborg menighed stiftet 3. juli 1920

Viborg (tidligere Wibjerg) betyder ”Det hellige sted på bakken“ og har gennem årene tjent som en åndelig højborg for den kristne kirke, først med et stærkt katolsk præg og senere med Hans Tausen og reformationen som udgangspunkt for luthersk tankegang.

DET VAR DEN 3. juli 1920, at Viborg syvende dags adventistmenighed blev stiftet af pastor A.G. Christiansen, efter at han havde haft en off entlig møderække i byen. Her i hjemmene samledes de første adventister omkring budskabet om Jesu snare genkomst. Senere blev det lysbadeanstalten, et lokale oven på en hestestald midt i byen, en loge og afh oldshotellet, der dannede rammen om menighedens gudstjenester og andre møder. I 1951 fi k man sin egen kirkebygning på Ursinsvej 10, som blev den centrale adventistkirke i Midtjylland, hvortil man kom fra Silkeborg, Lemvig, Holstebro, Herning og Th y, når der skulle holdes dåb. 389 medlemmer har over de sidste 100 år tilhørt menigheden. 28 forskellige præster har haft deres tjeneste i Viborg, og mange off entlige møderækker, programmer og missionstiltag er blevet gennemført. Det har været en rig og udfordrende tid. En missionsskole holdt nogle år til i lejligheden oven på kirkebygningen.

Når man ser tilbage, er der mange gode minder. Selvopofrende og trofaste familier og enkeltpersoner satt e deres præg på menigheden. Flere kom fra oplandet. De er for mange til at nævne her. Børn og unge havde deres opvækst og fi k deres åndelige ballast i Viborg menighed. Missionsarbejdere er udgået fra denne menighed og været til velsignelse mange andre steder. Der har været meget at glæde sig over. Vi takker Gud for hans ledelse gennem årene.

I dag er Viborg syvende dags adventistmenighed præget af et internationalt islæt fra afrikanske, asiatiske og østeuropæiske lande. Vi er 38 medlemmer plus en del børn og teenagere. Kontaktfl aden til byens borgere er god, især til nydanskere. Gæster kommer regelmæssigt i kirken.

På grund af corona-pandemien har vi ikke kunnet gennemføre et regulært jubilæum med invitation til tidligere medlemmer af Viborg menighed. Måske det kan gennemføres senere på året.

Med disse få linjer vil vi gerne markere menighedens fortsatt e tilstedeværelse på ”det hellige sted på bakken“ og fortælle, at vi ser gode muligheder for fortsat vækst og fremgang. Hvis du har bekendte i Viborg eller Skive med omegn, som vi bør kontakte eller bede for, hører vi gerne fra dig.

TEKST & FOTO Sven Hagen Jensen, præst i adventistkirkerne i Viborg og Holstebro

This article is from: